Foto: Scanpix/Iris
Guide
Septemer 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
TEST din hukommel se
20 sider
Opdag de første
tegn på demens
Sådan tager du den svære snak
Opdag de første tegn på demens INDHOLD: Dement eller bare glemsom?........................................................4-5 Ninas mand er dement....................................................................... 6-7 En pårørendes bedste råd: Sådan tackler du sygdommen.............................................................................................7 Demens: Det kan du gøre som pårørende.................... 10-11 10 tegn på tidlig demens: Tjek din partner...........................12 Tjek dig selv: Test om for tidlig demens.......................... 13-19
PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk, Web: www.bt.dk/plus og www.b.dk/plus, Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen, Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen.
2
3
Dement eller bare glemsom?
Hold øje med, om din hustru eller mand ændrer adfærd - det er det, der kan afsløre tegnene på begyndende demens Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk Er din partner pludselig meget aggressiv? Går han eller hun fra at være en superhusker til én, der nu glemmer navnene på børnebørnene og vigtige datoer? Bemærk ændringerne - de er vigtige for at afgøre, om der er tale om demens, råder førende eksperter. Det kan være svært at tage op i en samtale, hvis du mistænker din kone, mand, far eller mor for at have en snigende demenssygdom. For det er et følsomt emne, der let kan sætte sindene
4
i kog hos din livsledsager eller forælder. Det fortæller neuropsykolog Kasper Jørgensen, Videnscenter for Demens på Rigshospitalet: - Det er desværre sådan, at mange med begyndende demens ikke selv oplever, at de har et problem, og presser man lidt på, bliver ægtefællen let irriteret, måske direkte aggressiv. Det kan jo let blive opfattet som en anklage eller en utidig indblanding, siger Kasper Jørgensen.
85.000 ramt af demens
I dag er ca. 85.000 danskere ramt af demens, der får koncentration, hukommelse og sprogfærdigheder til langsomt at forsvinde. En sygdom, der
med tiden bliver så alvorlig, at den påvirker de områder i hjernen, som styrer ens bevægelse og vejrtrækning, så man til sidst dør. En tidlig indgriben med medicin er afgørende for at udsætte forværringen af sygdommen i hjernen. Det er derfor vigtigt at komme til læge i tide - og her kan partneren spille en afgørende rolle, selvom det kan være svært at nævne over for sine nærmeste. Kasper Jørgensen har dog gode råd om, hvad man kan gøre i sådan en situation: - Ofte må de pårørende lokke ham eller hende med til lægen i en anden anledning. Det kan f.eks. være for at få tjekket hørelsen. Så kan man måske, samtidig med at man taler om høre-problemet, forsigtigt nærme sig spørgsmålet om, hvordan hukommelsen fungerer. Det er vigtigt med en professionel vurdering, og i den forbindelse er de pårørendes observationer meget vigtige, fordi de tit har en større indsigt i problemerne end den demente selv, siger han.
Ændret adfærd
Hos Alzheimerforeningens Demenslinie, som man kan ringe til med spørgsmål om demens, oplever man hver dag ægtefæller, der er i tvivl om ’ændret adfærd’ hos den anden. Det fortæller demensfaglig vejleder Else Hansen: - Både ægtefæller og voksne børn ringer ind, når de ser nogle symptomer, som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. Vi er alle forskellige. Nogle har altid haft en dårlig hukommelse, mens andre altid har husket godt. Man skal derfor altid tage udgangspunkt i den person, det handler om, og se på hans eller hendes ændringer. Det er dem, der kan være med til at afsløre demensen, siger hun. Else Hansen anbefaler ikke, at man ’hjemmetester’ sin partner ved at stille spørgsmål, der kan udfordre hukommelsen hos sin nærmeste. Som f.eks. ved at spørge, hvad man fik til middag dagen forinden, eller hvilken ugedag det er i dag.
kan svare på det hele. Derfor skal man i stedet registrere de ændringer, man ser i hverdagen, siger hun. Else Hansen oplever dog samtidig, at mange ikke reagerer på forandringerne i hverdagen: - Det er ikke en sygdom, der har klare symptomer fra den ene dag til den anden. Derfor er der måske mange, der bortforklarer tegnene og tager over, når den anden ikke kan. Det kan for eksempel være i samtale med andre, hvor parret kender hinanden så godt, at manden eller konen svarer for sin partner, uden de er bevidste om det. Man vil gerne passe på den anden, så han eller hun ikke bliver blottet, siger hun.
Stress kan give symptomer, der til forveksling ligner dem ved demens, fordi det kan gå ud over korttids-hukommelsen. Forskellen er bare, at det ved demens bliver værre med tiden Kasper Jørgensen, neuropsykolog Kræft i hjernen Demens er meget svært selv at diagnosticere - selv for lægen. Det kan nemlig ligne en lang række sygdomme, som f.eks. depression, stress eller kræft i hjernen. - Det er meget svært for den enkelte at vurdere, om det bare er glemsomhed eller tegn på demens. Stress kan f.eks. give symptomer, der til forveksling ligner dem ved demens, fordi det kan gå ud over korttidshukommelsen. Forskellen er bare, at det ved demens bliver værre med tiden, siger neuropsykolog Kasper Jørgensen.
Bliver vred og ked af det
- Man opnår bare at skabe nogle unødige konflikter, og den syge trækker sig eller bliver vred eller ked af det. Der er ingen, der har lyst til at blive stillet til regnskab for noget, man ikke kan overskue, siger Else Hansen: - Det vil ikke give det rigtige billede af situationen, hvis man ’tester’ sin partner. En dement kan godt have en god dag, hvor han eller hun
5
Nina Harboe og Steen Grand blev gift i april 2011. Her er de fotograferet sammen på deres bryllupsdag. Parret har været sammen i 18 år. I dag er Steen dement og bor på plejehjem. Privatfoto
Ninas mand er dement Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk
Vredesudbrud. Dårlig balance. Glemsomhed. Det var blot nogle af de små ting i hverdagen, som Nina Harboe begyndte at bemærke ved sin mand. Det viste sig, at han var dement. Nina Harboe har stor andel i, at hendes mand for snart tre år siden kom til lægen og fik sin demens-diagnose. Uden indgriben var hendes mand gennem 18 år, Steen Grand, nok aldrig kommet af sted. Han har ikke rigtigt villet acceptere, at han er syg:
Blev vred
- Min mand blev altid meget vred på mig, når jeg gjorde opmærksom på ting, han havde glemt, eller ting, han gjorde anderledes. Han tror ikke på
6
lægerne, når de siger, han er dement, siger den 63-årige kvinde om symptomerne, der så småt begyndte at vise sig for tre år siden. Tegnene var mange og forskellige: - Han kørte pludselig meget stærkt, når han kørte bil eller holdt steder, han ikke måtte holde. Han fik mange bøder, men det var aldrig hans skyld, fortæller Nina Harboe: - Han ændrede sig og fik mange vredesudbrud. Blev opfarende. Han kunne finde på at lave mad til mig kl. 16.00 om eftermiddagen og glemme at stege maden ordentligt, så det nærmest var råt. Han begyndte generelt at glemme aftaler, selvom han altid har været fænomenal til at huske, siger Nina Harboe om sin mand, der er uddannet psykolog. Den nu 70-årige Steen Grand oplevede desuden problemer med at gå: - Han gik dårligt i lang tid. Det var en lang
proces for ham at acceptere, at han måtte bruge en stok, siger hustruen.
På plejehjem
I dag er han kommet på plejehjem. Livet som pårørende har været og er stadig hårdt at håndtere: - Det er jo et nyt livskapitel, vi er gået ind i. Jeg er gift, men alligevel alene. Og vi kan ikke dele hverdagen eller rejse sammen, som vi gjor-
1. Meld dig ind i en gruppe for pårørende. Her kan du tale med andre i samme situation som dig selv og dele dine bekymringer og erfaringer, så du bedre kan klare dig wi hverdagen. Det kan f.eks. være gode råd om, hvordan du skal forholde dig, når sygdommen forværres.
de før. Jeg har sagt farvel til mange ting. I en lang periode var jeg meget vred og trist over den magtesløshed, jeg følte. Men jeg er ikke ked af det eller frustreret over det, vi ikke har nået. Nu tænker jeg i stedet på det, vi har oplevet allerede, og deler det med ham, når det er muligt. Vi ser tit på billeder sammen, siger hun.
hverdagen. Nina Harboe har f.eks. brugt den lokale præst som støtteperson.
NINA HARBOE: En pårørendes BEDSTE råd Sådan tackler du sygdommen
2. Pas godt på dig selv og få et frirum, hvor du gør nogle ting, der er godt for dig. Det kan f.eks. være en fritidsaktivitet. 3. Vær åben. Fortæl andre om, hvad det vil
sige at leve med en demenssygdom tæt på. Det kan give en større forståelse for den dementes og dine behov, så de nemmere kan hjælpe til. Fortæl de nærmeste, at det er en sygdom, man ikke kan helbredes for, selvom det kan være svært at forstå.
4. Fokus på det positive: Du kan let komme til at fokusere på magtesløsheden og vreden over det, den syge ikke kan. Hav i stedet fokus på det, der virker og det, I stadig kan sammen. Det giver mindre frustration. 5. Tag imod hjælp, så du undgår isolation. Det kan være i form af f.eks. hjemmehjælp, en støtteperson eller en demenskoordinator i kommunen, så du får mere overskud i 7
Er du træt og mangler energi? Du har måske allerede læst om Energo! Energo stjal overskrifterne i mange danske aviser, fordi det nu var bevist, at produktet, effektivt og hurtigt, kunne fjerne træthed og give ny energi til krop og hjerne.
Man tror det er løgn – men den er god nok. Det virker! Når man først har prøvet naturmidlet Energo på sin egen krop, bliver man overbevist. Allerede få dage efter at man er startet på produktet, kan man mærke hvordan trætheden forsvinder og energien vender tilbage.
Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk Prøv Energo – 2 måneders forbrug kun kr. 75,Prøv Energo i 2 måneder til halv pris - kun kr. 75,-. Herefter sørger vores leveringsservice for, at du får tilsendt Energo hver 2. måned for kun kr. 149,-. Med vores fordelagtige leveringsservice sikre, vi dig den optimale effekt og bed-
8
ste pris. Husk du kan holde pause eller stoppe leveringerne, når du ønsker det. Bestil på telefon 82 30 30 40 alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 eller på www.wellvita.dk.
Få m ere ud Fortsætter man med Energo over længere tid, kan man tydeligt mærke, at man får mere overskud i hverdagen, pludseligt har man energi til at gøre ting, man ikke fik gjort, da man var træt og udkørt.
af d age n
Hvad er hemmeligheden? Energo er en ny banebrydende tablet mod træthed og manglende energi, der er baseret på en unik kombination af planterne schisandra og rosenrod. Disse planters virkning mod træthed og manglende energi, blev oprindeligt udviklet til russiske astronauter. De havde brug for at holde deres energiniveau oppe under de krævende flyvninger i rummet. Det er den viden, der i dag kan hjælpe alle danskere, der gerne vil slippe af med trætheden, og have energien og overskuddet tilbage i hverdagen.
Overbevisende effekt Planterne i Energo har gennemgået et stort forskningsprogram, der har bevist den gode virkning. I det sidste danske studie, oplevede hele 86% af forsøgspersonerne, at energien vendte tilbage og trætheden forsvandt.
”Jeg var nok den der blev mest overrasket over virkningen af Energo, det er helt vild, min træthed er væk og jeg har fået en helt ny energi. ”
Tidligere Dovne Robert, nu kendt som "Friske Robert"
Positiv omtale i aviserne Energo har i den sidste tid fået megen omtale i store danske aviser. Vi tog nemlig udfordringen op og lod produktet teste på ”Dovne Robert”, som efter kort tid på Energo, kunne mærke så stor forskel, at aviserne nu beskrev ham som ”Friske Robert”. Vil du også slippe for trætheden, så prøve Energo og få din naturlige energi tilbage.
STARTTILBUD
7500
Spar 74,-
Direkte til din postkasse Energo leveres direkte i din postkasse, så du undgår turen til posthuset. I pakken er der vedlagt et girokort, som du betaler senest 14 dage efter modtagelsen. Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.
TRUSTPILOT
10 Perfekt 9.0 af
9
DEMENS?
Det kan du gøre som pårørende 10
Demens og alzheimer ventes nærmest at eksplodere i de kommende år. Måske er du en af de mange, som lige nu går rundt med en frygt for, at en kær slægtning, en nær ven eller en god kollega allerede kan have fået de første tegn på den nye folkesygdom. Emnet er ømtåleligt. Det kan være meget svært - eller nærmest umuligt - at konfrontere hende eller ham med den kendsgerning, at hjernen er på vej til at svigte katastrofalt.
1. Det kan være fristende at ignorere den
andens første tegn på demens - at rubricere det som almindelig ’glemsomhed’ eller naturlige alderdomstegn. Undersøgelser har vist, at mange pårørende venter meget længe med at handle - ofte fordi de frygter den andens afvisning, vrede og eventuelle aggressioner. Vær bevidst om ikke at vente for længe. Det kan have negativ indflydelse på hjælpemulighederne.
2. Når du undrer dig over den andens ad-
færd og handlinger, er det vigtigt hele tiden at sammenligne med, hvordan vedkommende tænkte, sagde eller gjorde for et stykke tid siden. Reflekter over, hvor hurtigt denne forandring er sket. Det bør influere på, hvor hurtigt du handler. Dine observationer kan desuden bruges i samtalen med lægen. Skriv dem evt. ned, så du bedre kan huske dem.
3. Den ’syge’ vil ofte være afvisende, hvis du er alt for direkte og pågående. Brug ikke ordet ’dement’ i begyndelsen. Prøv at stille åbne spørgsmål af typen: ’Hvordan synes du selv, du har det med hensyn til at huske aftaler, eller hvor du lægger f.eks. dine briller eller bilnøgler?’. Det kan virke mindre konfliktoptrappende.
vedkommende andre symptomer, som en læge burde tjekke - f.eks. stigende problemer med at høre, for højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal. Overbevis vedkommende om, at det er en god idé med et lægebesøg. Giv så lægen et vink om, at han/ hun i den sammenhæng også skal nærme sig spørgsmålet om, hvordan hukommelsen fungerer. Lægen har erfaring i, hvad der skal til for at få en patient til at blive undersøgt af specialister. Bl.a. Rigshospitalet har en lang række læger, psykologer, som er eksperter i udredning af tidlig demens. Det er også hospitalet, der laver psykologiske test, tager blodprøver, rygmarvsprøver, skanner osv., så man kan blive mere sikker på, om det virkelig er demens.
5. Tegn på demens/alzheimer kan forveks-
les med almindelige aldersforandringer, glemsomhed eller stress/depression. Tvivler du på en læges eller anden eksperts vurdering, kan det være klogt at få en såkaldt ’second opinion’ fra en anden læge/ ekspert.
6. Kontakt eventuelt Demenslinien, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal reagere eller handle som pårørende. Tlf.: 58 50 58 50. Du kan ringe alle hverdage kl. 9.00 - 15.00, torsdage 9.00 - 18.00. hped og bagge
4. Er din mistanke stærk, er det vigtigt,
at han eller hun kommer til læge, så en egentlig udredning kan påbegyndes. I den situation kan det være nødvendigt at ’lokke’ vedkommende til lægen. Måske har
Kilder: Alzheimerforeningen, Videnscenter for Demens o.a.
11
10
tegn på tidlig demens
–tjek din partner
Hvis din mand, kone eller et andet familiemedlem har et eller flere af disse problemer, kan det være begyndende demens og alzheimer. 1. SVÆKKET HUKOMMELSE
5. DÅRLIG DØMMEKRAFT Personen glemmer måske, at det er vinter og tager sommertøj på udendørs. Eller han/ hun begynder at gå mindre op i hygiejne og rent tøj.
Et af de sikreste, tidlige tegn på, at ens partner eller nære slægtning er ved at udvikle demens. Personen begynder at glemme ting, som han/hun har lært for kort tid siden, og spørger om de samme ting. Det er almindeligt, at man glemmer navne. Men hvis han eller hun f.eks. har svært ved at huske navnet på et barnebarn, kan det være en tidlig advarsel om, at vedkommende er ved at blive dement.
6. ÆNDRET HUMØR
2. SPROGLIGE FORVIKLINGER
8. SVÆRT VED AT FINDE TING
Han/hun har svært ved at deltage i en samtale og kan gå i stå midt i det hele uden at ane, hvordan han/hun kommer videre.
Personen lægger sine ting på steder, hvor de ikke hører hjemme. Undertiden fører det til beskyldninger mod andre for at have fjernet dem eller ligefrem stjålet dem.
3. SVÆRT VED AT KLARE VELKENDTE OPGAVER Personen kan pludselig gøre ting forkert. Kommer måske til at sætte el-kedlen på gasblusset eller kogepladen i stedet for at tænde for den på kontakten. Problemer med at klare enkle eller overkommelige daglige opgaver som at tage bad, børste tænder, at tilberede mad, bruge en telefon vil være blandt de tidlige tegn på, at noget ikke er, som det var. 4. SVIGTENDE ORIENTERING Han/hun har svært ved at holde styr på datoer, årstider og tidens gang.
12
Han/hun kan let blive forvirret, mistænksom, nedtrykt eller bange. Taber let fatningen. 7. MINDRE SOCIAL Personen har ikke mere den samme lyst til at deltage i møder, fester osv. - måske på grund af de vanskeligheder, han/hun oplever i den sammenhæng.
9. PROBLEM MED AT FORSTÅ BILLEDER OG RETNING Hos nogle kan problemer med synet være et tegn på demens. 10. BESVÆR MED AT LØSE OPGAVE Personen kan have svært ved at koncentrere sig og være meget længere om at udføre en opgave end tidligere. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens o.a.
TEST om for tidlig demens TJEK DIG SEL V
13
SÅDAN TESTER DU DIN MMSE – den lette Torben Bagge bagge@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk Vi er mange, som glemmer fødselsdage, aftaler, navne, hvor vi har lagt nøglerne eller brillerne. Det kan være irriterende, måske ligefrem pinligt i nogle situationer. Men der bør ikke gøre dig nervøs eller bange. Sker det imidlertid igen og
igen, kan det være de første tegn på demens. Er du bare glemsom – eller er det virkelig demens? Testen herunder kan give dig et vigtigt fingerpeg. Den bruges af den praktiserende læge og demenseksperterne på bl.a. Rigshospitalet i København og kaldes i fagsproget Mini-Mental State Examination, forkortet MMSE. Testen kan give et temmelig sikkert svar på, om du er i farezonen eller allerede ramt af den frygtede tilstand. Testen fortæller om din evne til at huske, om din orien-
••1 – ORIENTERING I TID
teringsevne, sproglige evner, koncentrationsevne osv.
Sådan gør du:
Find en, du kan lave testen sammen med. Den ene læser op og skriver point ned. Den anden svarer. Til dig, der læser op: Tekst skrevet med fed skrift skal læses op – det andet er bare til din orientering. Hav et blankt stykke papir samt et stykke papir, hvor der med store bogstaver står ’LUK ØJNENE’ parat (vendt nedad). Giv 1 point for hvert rigtigt svar eller rigtig handling. Skriv 0, hvis det er forkert.
••3 – INDLÆRING
Hvilket/hvilken... Årstid har vi? Årstal? Måned? Ugedag? Dato? (Årstid: Point for +/- 2 uger. Dato: Point for +/- 1 dag) Score:
Hør godt efter. Jeg nævner tre ord. Når jeg har nævnt alle tre, vil jeg bede dig om at gentage dem og huske dem. Er du klar? Her er de: ÆBLE (pause) BORD (pause) KAT (pause) Prøv nu at gentage ordene for mig. Prøv at huske ordene. Jeg spørger dig igen om et par minutter. Score:
••2 – ORIENTERING I sted
Jeg vil bede dig om at trække 7 fra 100 og blive ved med at trække 7 fra det tal, du når til, indtil jeg siger stop.
Hvilket/hvilken... Land? Landsdel? By? Hjemadresse? Evt. etage?
14
Score:
••4 – OPMÆRKSOMHED/REGNING
Hvad er 100 minus 7? (rigtigt svar: 93) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 86) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 79) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 72) Sig evt. ’fortsæt’ (rigtigt svar: 65)
Score:
DIN HUKOMMELSE ••5 – HUKOMMELSE
••10 – skrivning
Hvilke tre ord bad jeg dig huske for lidt siden? (Rigtigt svar: Æble, bord, kat) Score:
Prøv at skrive en hel sætning. (Hvis personen ikke kan komme i gang, siges: Skriv noget om vejret). Score:
••6 – BENÆVNELSE
••11 – TEGNING
Hvad er det her? (Peg på en blyant) Hvad er det her? (Peg på et armbåndsur) Score:
Prøv at tegne figuren her, så den ligner mest muligt:
••7 – GENTAGELSE
Prøv at gentage det, jeg siger nu: ’Ingen over og ingen ved siden af’ Score:
••8 – FORSTÅELSE
Nu vil jeg bede dig gøre noget, så hør godt efter. Tag papiret med højre hånd (pause), fold det på midten med begge hænder (pause) og læg det på gulvet (eller i skødet). (Siges kun én gang). Score:
••9 – læsning
Læs det her og gør, hvad der står. (Fremvis et stykke papir med teksten: LUK ØJNENE) Score:
Score:
SAMLET SCORE: (summen af scoren fra alle opgaver: Maks. 30 point) Under 23 point – opsøg lægen Hvis du har en score på under 23, tyder det på en såkaldt ’kognitiv svækkelse’. Det kan være tegn på en let demens, og det vil være fornuftigt at opsøge lægen. Men en score på 23 kan også skyldes andre forhold. Nogle personer scorer f.eks. lavt, når de har en infektion i kroppen. En score på 1-10 tyder på svær demens.
15
ACE – den svære Heidi Pedersen hped@bt.dk Torben Bagge bagge@bt.dk ACE (Addenbrooke’s Cognitive Examination) er lidt sværere end MMSE-testen.
Den bruges af eksperter som supplement til MMSE-testen til at afgøre, om din hukommelse – særligt din korttidshukommelse – er svækket.
Sådan gør du:
Find en at lave testen med. Den ene læser op og skriver point ned, den anden svarer. 1 point per rigtigt svar.
••1 – FREMADRETTET HUKOMMELSE
Læs nedenstående navn og adresse højt. Bed testpersonen gentage umiddelbart efter. Giv point per rigtigt ord – altså 1 point per fornavn, 1 per efternavn, 1 per gadenavn, 1 for gadenummer, 1 for by osv. Thomas Berg Vestre Skovvej 42 Skævinge Bornholm Gentag 3 gange uanset score.
(maks. 2 point) (maks. 3 point) (maks. 1 point) (maks. 1 point)
Score (max 21 point):
••2 – BAGUDRETTET HUKOMMELSE
Hvem er vores nuværende statsminister? Hvem var vores forrige statsminister? Hvem er USA’s nuværende præsident? Hvem var Tysklands leder under Anden Verdenskrig?
••3 – Ordleg - 1 minut
Score (max 4 point):
Nævn så mange dyr, du kan komme i tanke om på 1 minut (Flere end 21 dyr =7 point. Mellem 17 og 21 dyr =6 point. Mellem 14 og 16 dyr =5 point. Mellem 11 og 13 dyr =4 point. Mellem 9 og 10 dyr =3 point. Mellem 7 og 8 dyr = 2 point. Mellem 1 og 6 dyr = 1 point) Score: Nævn så mange ord begyndende med S, du kan komme i tanke om, på 1 minut (Flere end 17 ord = 7 point. Mellem 14 og 17 ord =6 point. Mellem 11 og 13 ord = 5 point. Mellem 8 og 10 ord =4 point. Mellem 6 og 7 ord =3 point. Mellem 4 og 5 ord =2 point. Mellem 1 og 3 ord = 1 point) Score:
16
••5 – FORSTÅELSE
Score (maks. 10 point):
••7 – LÆSNING
’Peg på døren’ ’Peg på loftet’ ’Peg på døren og derefter på loftet’ ’Peg på døren efter du har rørt ved bordet/sengen’ Score (maks. 4 point)
Læs ordene (1 point for hver serie, hvor alle ord læses korrekt)
••6 – GENTAGELSE
Score (maks. 2 point):
Bed testpersonen gentage et ord ad gangen Brun Sandsynligvis Konversation Score (maks. 3 point): Gentag: ’Orkestret spillede, og publikum klappede’ Score:
17
••8 – VISUELLE FÆRDIGHEDER
Tegn en kopi af denne kube:
Tegn herunder et ur, hvor viserne står på fem minutter i to. (1 point for hhv. cirkel, tal og visere.)
Score:
Score (max 3 point):
••9 – Navn og ADRESSE
Gentagelse af opgave 1 (dog kun med én gentagelse)
Score (maks. 7 point):
SAMLET SCORE: Overfør dine point fra MMSE-testen
Samlet score, MMSE:
I alt (MMSE+ACE): Under 75 point i alt – opsøg lægen Er din samlede score 75 og derunder, kan det være tegn på en svækket hukommelse og en grad af demens. Det vil være fornuftigt at opsøge lægen og evt. blive nærmere undersøgt. Lægen kan foretage en generel helbredsundersøgelse med blodprøver. Måske skal der foretages MR-scanning eller en neurologisk test. Kilde: Rigshospitalet, Hukommelsesklinikken
18
MMSE-test hos lægen
ACE-test hos lægen
19
Få meget mere indhold på PLUS for 29 kr. per måned Vi publicerer nye guider hver eneste dag året rundt om: Rejser Sundhed
Slank
Se mere på bt.dk/plus eller b.dk/plus Privatøkonomi 20
Motion