Begynderhåndbog 2019

Page 1

Marts, 2019


Indhold Velkommen .......................................................................................................................... 4 TRYOUT i Vejle Golf Club ................................................................................................... 5 Teoretisk Undervisning ................................................................................................... 5 Praktisk Undervisning .......................................................................................................... 6 Holdtræning...................................................................................................................... 6 Booking af holdtræning og individuelle træningslektioner ................................................ 6 Lån golfsæt ...................................................................................................................... 8 Sådan kommer du i gang ..................................................................................................... 8 Øvelse gør mester ............................................................................................................ 8 Driving range - (træningsbanen) ...................................................................................... 8 Indspilsgreen .................................................................................................................... 9 Puttinggreen ..................................................................................................................... 9 Indendørs slagtræning ..................................................................................................... 9 Korthulsbanen .................................................................................................................. 9 Mandagsturnering ............................................................................................................ 9 Informationstavler ............................................................................................................. 9 Klubbadge ........................................................................................................................ 9 Klubhuset ......................................................................................................................... 9 Begyndersystemet i Vejle Golf Club: ................................................................................. 10 Golfkørekort ................................................................................................................... 10 Prøven på korthulsbanen: .............................................................................................. 10 Sådan tæller du stablefordpoint ......................................................................................... 11 Kaninprøve og kaninmatcher ............................................................................................. 12 Du må gå til Kaninprøve, når du har ...................................................................... 12 Deltage i kaninturnering............................................................................................ 12 Kaninturneringer ............................................................................................................ 12 Golfhandicap ................................................................................................................... 13 Påklædning ........................................................................................................................ 13 Medlemsfordele i Vejle Golf Club....................................................................................... 14 ½ greenfee ..................................................................................................................... 14 Gratis på korthulsbanen ................................................................................................. 14 Du kan også deltage i ….................................................................................................... 14 Kaninturnering ................................................................................................................ 14 Handicap 37+ turnering .................................................................................................. 14 Ladies Section ................................................................................................................ 14 Mens Section ................................................................................................................. 14

2


Senior Section ................................................................................................................ 14 Erhvervsklubben ............................................................................................................ 14 Klubbens turneringer ...................................................................................................... 14 Nyttige Hjemmesider.......................................................................................................... 15 Apps ............................................................................................................................... 15 Medlemskab af Vejle Golf Club .......................................................................................... 15 Medlemskategorier ............................................................................................................ 15 Fuldtidsmedlem .............................................................................................................. 15 Studiemedlem ................................................................................................................ 15 Juniormedlem ................................................................................................................. 15 Long distancemedlem .................................................................................................... 15 Greenfeemedlem ........................................................................................................... 15 Korthulsbanemedlem ..................................................................................................... 15 Skift mellem medlemskategorierne .................................................................................... 16 Kontingent 2019 ................................................................................................................. 16 Kontingentopkrævning ................................................................................................... 16 Vedtægter .......................................................................................................................... 17 Ordensregler i klubhuset .................................................................................................... 17 Ordensregler på banen ...................................................................................................... 18 Begynderudvalget 2019: .................................................................................................... 19

3


Velkommen Kære TRYOUT medlem, Du bydes hjertelig velkommen i Vejle Golf Club Klubben blev startet i 1972 og råder nu over 3 baner (sløjfer) á 9 huller, kaldet Sletten, Parken og Skoven og en 9 hullers øvebane (Korthulsbanen). Du er nu på vej til at prøve golf spillets glæder og det er en helt ny verden for de fleste. Vi har i denne Begynderhåndbog forsøgt at samle svar på de spørgsmål, du måske har eller får undervejs. Hvor det ikke helt er lykkedes, er du altid meget velkommen til at kontakte klubbens sekretariat. Som begynder skal du følge Vejle Golf Clubs begyndersystem, som gradvis frigiver dig til spil på den store bane. Begynderudvalget har ansvaret for, at du bliver hjulpet godt igennem systemet, og at du fra starten kan føle dig tryg og godt tilpas i golfklubben. Som TRYOUT-medlem har du mulighed for at benytte dig af klubbens faciliteter. Du kan • • • • •

frit øve dig på driving range, puttinggreens og indspilsområder deltage i gratis holdtræning 4 gange spille golf på Korthulsbanen aflægge prøver både praktisk og teoretisk, og efterfølgende få udleveret spilletilladelse (DGU-kort) til den store bane købe undervisning hos klubbens professionelle træner og evt. låne udstyr

Endnu engang rigtig hjertelig velkommen i Vejle Golf Club og rigtig god fornøjelse. Med venlig hilsen Bo Vaaben Manager

4


TRYOUT i Vejle Golf Club Som nyt medlem bliver du inviteret til et velkomst- og informationsmøde. På mødet skitseres hovedtrækkene i Tryout-forløbet og der udleveres en mappe med diverse informationsmateriale. Der vil være en kort rundvisning i klubhuset inkl. sekretariatet, informationstavlerne og restauranten. Som begynder får du også udleveret en klubbadge. Denne skal bæres synligt på din bag som bevis på, at du er medlem af Vejle Golf Club. (Både på korthulsbanen og den store bane foretages regelmæssig banekontrol, og her skal du kunne dokumentere dit medlemskab af klubben). Før du kan opnå spilletilladelse til den store bane, skal du lære golfreglerne, færdselsreglerne og golfspillet at kende.

Teoretisk Undervisning Dette indebærer: a. 2 gange praktisk prøve på Korthulsbanen b. 4-huls prøve på stor bane c. Deltagelse i mindst én kaninturnering d. Gennemgå og bestå regelprøven fra Dansk Golf Union I den forbindelse har Dansk Golfunion lavet en online regelprøve, som Vejle Golf Club benytter sig af, som en del af TryOut medlemskabet. Gå ind på www.danskgolfunion.dk/regelproeve Start på prøven, brug din udleverede ”lommeguide til Golfreglerne”, for at finde de rigtige svar. For den mere interesserede, kan spillerudgaven af Golfreglerne købes i klubben til kr. 35. Der er 20 spørgsmål. Til slut kommer der en status på hvilke spørgsmål der er svaret forkert på. Disse kan nu rettes til et bedre og rigtig svar. Til slut bliver du spurgt om det er for sjov, eller i forbindelse med et golfkursus. Tryk på golfkursus, vælg herefter golfklub, der så får besked på at prøven er bestået. Herudover vil der den første mandag i hver måned kl. 18,30, være en person, fra regeludvalget, tilstede i Vejle Golf Club for eventuelle spørgsmål / afklaring af fortolkninger. Skulle der inden da være spørgsmål, er I altid velkommen til at stille spørgsmål på Vejle Golf Clubs hjemmeside. Gå ind på VGC, medlem og herefter regelforum. Alle spørgsmål og svar er tilgængelig på hjemmesiden.

5


Praktisk Undervisning Holdtræning

Der er holdtræning for klubbens begyndere alle • •

Onsdage fra kl. 17.00 – 18.30 Søndage fra kl. 13.00 – 14.30

Begyndere skal deltage i holdtræningen 4 gange i løbet TRYOUT forløbet og inden frigivelse. OBS: du skal deltage i 1. holdtræning inden du får udleveret spilletilladelse til korthulsbanen Booking af holdtræning og individuelle træningslektioner

Når du ønsker at starte træningen, skal du henvende dig i pro-shoppen (forretningen med golfudstyr ved klubhuset) for at få dit brugernavn og din adgangskode til booking af begyndertræning over internettet. Sådan gør du…. Vælg www.sidani.dk og tryk på ”log på” øverst til højre.

Skriv brugernavn og koden som du har fået i pro-shoppen og tryk ”log på” Gå på hjemmesiden: www.sidani.dk. Klik på ”log på” i øverste højre hjørne. Indtast ”Bruger” (medlemsnummer i klubben, f.eks. 27-xxxx) og ”Kode” (første 6 cifre i cpr-nummer). Klik igen på ”log på”. Klik på ”Booking” øverst til højre. Vælg ”Begynderundervisning” nederst på siden. Så er du klar til at melde dig til Individuel- eller Hold undervisning. 6


Tryk på ”Booking”

7


Tryk på ”Begyndertræning” nederst på siden

Vælg herefter hvilket hold du ønsker at deltage på. Undervisningen gennemføres på træningsområderne, dvs. driving range, indspilsområder og putting green. For at få det fulde udbytte af dit medlemskab, vil vi anbefale, at du investerer i et antal træningslektioner. Vores professionelle træner har forskellige pakketilbud. Se mere på klubbens hjemmeside www.vgc.dk eller spørg i pro-shoppen. Lån golfsæt

Pro-shoppen har flere sæt udstyr som kan lånes. Er du interesseret, så kontakt Proshoppen eller træneren

Sådan kommer du i gang Øvelse gør mester

For at få fornøjelse af dit golfspil er det vigtigt du træner. Golf er en tidskrævende sport, for nogle falder det let, andre må øve sig mere. Driving range - (træningsbanen)

Slagtræning foregår på driving rangen, som du finder ved indkørslen til klubhuset. På driving range bruges specielle bolde og disse er gratis til rådighed. Boldene trækkes i boldmaskinen der er placeret ved driving rangen Disse bolde må IKKE bruges andre steder og boldene tilhører Vejle Golf Club. Det er kun tilladt at slå fra måtterne. Hjælp med at holde orden. Stil venligst kurvene tilbage ved boldmaskinen.

8


Indspilsgreen

Indspilstræning foregår på området på siden af vejen umiddelbart før klubhuset. Puttinggreen

Puttetræning foregår på de to puttingreens efter klubhuset – her er indspilstræning ikke tilladt. Indendørs slagtræning

Ved puttinggreen finder du et rum, hvor du har mulighed for at træne slag indendørs. Korthulsbanen

Vejle Golf Club´s 9 hullers træningsbane – korthulsbanen - er en smuk lille parkbane. Her må du spille alle de golfrunder, du har lyst til, så snart du har deltaget i den første fællestræning og har lært dig det mest elementære, og har sat dig ind i sikkerhedsbestemmelserne. Banen ligger lige før indkørslen til golfklubben. Der er parkeringsplads, toilet og et overdækket område med borde og stole. På www.vgc.dk under TRYOUT findes en liste med navne på erfarne golfspillere, som du er velkommen til at kontakte, hvis du mangler nogen at gå en runde på korthulsbanen med. Kontakt dem endelig. Mandagsturnering

Hver mandag i sæsonen afholdes turnering på Korthulsbanen for medlemmer, der ikke er frigivet til stor bane. Mødetid 17.15, vi spiller ud kl.17.30. Medlemmer af begynderudvalget følger med rundt og bagefter samles vi ved ”huset” på korthulsbanen. Informationstavler

Der er opslagstavle i mellemgangen i klubhuset for begyndere. Her hænger relevant information, tilmeldingslister til regelaftener og baneprøver. Klubbadge

Som begynder får du udleveret en klubbadge. Dette skal bæres synligt på din bag som bevis på, at du er medlem af Vejle Golf Club. Klubhuset

Klubhuset er tilgængeligt for alle. På onsdage efter prøverne og kaninturneringerne er der socialt samvær i klubhuset og præmieoverrækkelse. Godkendte TRYOUT-medlemmer, der har bestået alle prøver, får her udleveret deres klubbadge, som medlemmer af Vejle Golf Club.

9


Begyndersystemet i Vejle Golf Club: Før du kan opnå spilletilladelse til den store bane, skal du lære golfreglerne og golf spillet at kende. Der er indlagt prøver, du skal bestå eller deltage i for at opnå spilletilladelse på stor bane. Kort fortalt består undervisning i: • • • • • • • • • •

Deltage i Intro møde Deltage i 1.gruppetræning med klubbens pro-træner, der herefter udleveres rød badge som betyder at du har tilladelse til: Frit spil på Korthulsbanen Fri benyttelse af driving range. Fri benyttelse af putting og indspilsgreen. Vejledning af kaninudvalget ved matcher på korthulsbanen mandag kl. 17.15, mødetid kl. 17.00 ved huset på korthulsbanen Brug af klubhusets faciliteter. Tage teoriprøven fra Dansk Golf Union http://www.danskgolfunion.dk/regelproeve Yderligere 3 gange gruppetræning, der SKAL være afviklet inden prøve til stor bane Bane prøve på stor bane og frigivelse til selvstændigt spil på stor bane – grønt badge udleveres

Der er prøver på korthulsbanen, regelprøve og prøve på stor bane. Golfkørekort

Du får udleveret et golfkørekort, som udfyldes efterhånden, som du har deltaget i prøver og undervisning. Når det er færdigudfyldt har du bestået alle prøver og er godkendt som golfspiller. Det er derfor vigtigt at du medbringer ”kørekortet” når du er til træning og prøver. Prøven på korthulsbanen:

Du skal mindst spille kortshulsbanen 2 gange og opnå mindst 18 stablefordpoint (se nedenfor) begge gange for at bestå denne prøve. Golfrunden skal du spille sammen med et medlem af golfklubben, som er frigivet til spil på den store bane eller i forbindelse med en Mandagsturnering.

10


Sådan tæller du stablefordpoint Stableford er en meget anvendt metode at tælle point på. På scorekortet er anført PAR på hvert enkelt golfhul. PAR et det antal slag man ideelt bør bruge på hullet. På Vejle Golf Clubs korthulsbane kan PAR være 3 eller 4. For at bestå prøven på korthulsbanen må TRYOUT-medlemmer i gennemsnit bruge PAR tillagt 2 slag (SPH) på hvert golfhul. Pointene udregnes således:

Hvis man klarer et hul i PAR plus 2 slag opnår man 2 points. Man har bestået prøven, når man har opnået 18 point eller mere. F.eks.: ”Jens Jensen” har spillet hul 1 i PAR (3 slag) plus 2 = 5 slag. Dette giver 2 points. Hul 5 er spillet i PAR (3 slag) plus 1 = 4 slag. Dette giver 3 points osv.

11


Kaninprøve og kaninmatcher (Kanin= nybegynder). Kaninprøven: 4-huls prøven (Kaninprøven) og kaninturneringerne foregår onsdag kl. 17.00. Mødested onsdag er altid i klubhuset senest kl. 16.45. Tilmelding til 4-hulsprøven sker inden tirsdag kl.18.00 – på RØD liste, der er ophængt på begyndertavlen i klubhuset. Du må gå til Kaninprøve, når du har

- gennemført Regelkurset - spillet Korthulsbanen og opnået minimum 18 point 2 gange - aftalt med sekretariatet hvilket medlemskab af Vejle Golf Club du ønsker fra 1. januar 2020 (spillere, der består prøven i 2019, spiller gratis resten af året) For at bestå Kaninprøven skal du sammen med en repræsentant fra begynderudvalget spille 4 huller på den store bane, og du må maksimalt bruge 34 slag (kvinder) og 32 slag (mænd). Der skal i denne prøve ligeledes udvises forståelse for de generelle golf- og færdselsregler, der gælder på en golfbane. Deltage i kaninturnering

Til slut skal du deltage i en kaninturnering onsdag aften. Her vil du komme til at gå 9 huller på stor bane med en øvet golfspiller. Når du har deltaget i din første kaninturnering, vil du få udleveret din klubbadge, som giver adgang til spil på stor bane. Denne badge skal bæres synligt på din bag og erstatter Tryout-badgen. Herefter bestiller sekretariatet dit DGU-kort (Dansk Golf Union) og dette anvendes bl.a. til at udskrive scorekort og tjekke ind i andre golfklubber. Scorekort kan udskrives i klubhusets forgang på maskinerne til højre, efter at du har kørt dit kort igennem, valgt bane og teested.

Kaninturneringer Det kan anbefales, at du spiller kaninturneringer, efter at du er frigivet til stor bane. Dette er en god måde at blive mere fortrolig med golfens færdselsregler og møde andre golfspillere. Disse matcher afvikles hver onsdag kl.17.30. Du skal senest kl. 17.00 aflevere et udfyldt scorekort i turneringsrummet, som findes ved indgangen til golfklubben. Mød gerne senest 16.45, så er der tid til du kan få hjælp og vejledning Vær opmærksom på at fra 1. september ændres tiden til kl. 17.00 og aflevering af scorekort til kl. 16.40 – se også opslagene på begyndertavlen. Der er gunstart (start på alle huller samtidig), og turneringen spilles på ni huller skiftevis på Sletten, Parken eller Skoven (de tre 9-hulsbaner i Vejle Golf Club). Der spilles single– stablefordmatcher Matcherne er handicapregulerende. Præmieoverrækkelse sker i klubhuset efter turneringen. Man skal være tilstede for at få præmie.

12


Golfhandicap Når du har bestået alle prøver og er frigivet til spil på den store bane, får du dit første handicap. For nybegyndere vil handicap være 72. Afhængig af hvilken sløjfe (bane) du spiller, vil du få tildelt et antal ekstra slag på hvert hul. Antallet af ekstra slag kan du se på konverteringstabellerne, der er placeret ved info-skærmene i klubhuset eller på golfklubbens hjemmeside www.vgc.dk. Her kan du også læse, hvorledes dit handicap kan blive reguleret, når du har spillet en golfrunde.

Påklædning Det eneste gode råd i forbindelse med dresscode er at bruge din sunde fornuft. At klæde sig fornuftigt i forhold til vejret og gerne så løst, at dit spil ikke generes af stramt tøj. Og i øvrigt overholde de retningslinjer, der er beskrevet for Vejle Golf Club: I vejle Golf Club forventer vi at man har almindeligt pænt tøj på, når man er på golfbanen. Derfor ønsker vi ikke: Undertrøjer, fodboldtrøjer, soltoppe, korte shorts, badeshorts og joggingtøj på vores golfbane.

13


Medlemsfordele i Vejle Golf Club ½ greenfee

Du kan som medlem af Vejle Golf Club invitere en gæst med på golfbanen til ½ greenfee. Greenfee i Vejle Golf Club er for hele dage. Prisen varierer afhængigt af tidspunktet på dagen fra kr. 350 til 450. De nøjagtige priser kan ses på golfbox (hvis du bestiller tid) eller på opslag i klubhuset. Gratis på korthulsbanen

Som medlem af Vejle Golf Club må du gerne tage en gæst med på kortshulsbanen. Dette er gratis.

Du kan også deltage i … Kaninturnering

Se ovenfor. Husk afslutningsturneringen – se invitationen bagerst i heftet. Handicap 37+ turnering

Turneringer for spillere med over 37 i handicap. Ladies Section

Spiller hver tirsdag. Denne klub er for kvinder i Vejle Golf Club. Brochure kan hentes i klubhuset. Mens Section

Spiller hver torsdag. Klubben er for mænd der ønsker en ugentlig mandeturnering. Klubben arrangerer flere udflugter i løbet af sommeren til andre klubber. Brochure kan hentes i klubhuset. Senior Section

Klubben er for både mænd og kvinder der er fyldt 60 år. Her spilles hver mandag. Erhvervsklubben

Golfspillende virksomhedsejere, erhvervsledere og øvrige personer med tilknytning til erhvervslivet. Hovedformålet er med golf som omdrejningspunkt og fællesinteresse at skabe et netværk mellem erhvervsledere/virksomhedsejere. Medlemmer af erhvervsklubben mødes fire gange i løbet af sæsonen. Klubbens turneringer

Klubbens turneringsudvalg inviterer medlemmer til at deltage i forskellige turneringer igennem sæsonen. Når du er frigivet til stor bane, er du også meget velkommen til at deltage. Orientering om turneringer findes på klubbens hjemmeside, Golfboks og i klubhuset. Til TRYOUT medlemmer anbefaler vi f.eks. Kaninturneringerne og handicap 37+ turneringerne.

14


Nyttige Hjemmesider www.vgc.dk - Klubbens hjemmeside hvor du kan finde flere informationer om aktiviteterne i Vejle Golf Club. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvor du med mellemrum vil få tilsendt relevant information. www.sidani.dk , Pro-shoppen i klubben, hvor du bl.a. kan booke holdtræning og individuel undervisning. www.golf.dk - Her kan du logge dig på Golfbox, hvor du kan booke tider på stor bane og i andre danske golfklubber. Her kan man også registrere scores, når man har været ude og spille. www.dgu.dk - Dansk Golf Unions hjemmeside. Apps

Til smartphones og tabletter kan man hente app´en Golfbox, hvor man ligeledes kan booke tider både i Vejle Golf Club og andre danske klubber.

Medlemskab af Vejle Golf Club Medlemskategorier Fuldtidsmedlem

Medlemmer over 23 år som ønsker fuld spilleret. Studiemedlem

Medlemmer under 30 år som kan dokumentere med et studiekort, lærlingekontrakt eller lign. at de er under uddannelse/elev/i lære. Medlemskabet giver fuld spilleret. Juniormedlem

Medlemmer der på indmeldelsestidspunktet ikke er fyldt 23 år. Medlemskabet giver fuld spilleret. Long distancemedlem

Long Distance medlemskab forudsætter fuldtidsmedlemskab af en anden golfklub og afstanden til hjemmeklubben skal være kortere end til Vejle Golf Club. Medlemskabet giver fuld spilleret. Greenfeemedlem

Der udstedes DGU-kort (forudsætter at begynderprøverne er bestået) og medlemmet kan spille mod betaling af almindelig greenfee. Medlemmet må spille 4 golfrunder om året i Vejle Golf Club uden betaling af greenfee. Korthulsbanemedlem

Giver adgang til spil på korthulsbanen, driving range, indspilsgreen og putting green. Der udstedes ikke DGU-kort.

15


Skift mellem medlemskategorierne Skift mellem medlemskategorierne kan som hovedregel alene foretages én gang årligt (den 30.11.) efter skriftlig meddelelse til sekretariatet. Ønsker man at skifte til en dyrere kategori foretages ændringen dog løbende henover sæsonen og kontingentet beregnes forholdsmæssigt. Optagelse i eller skift til en anden medlemsgruppe med indskud forudsætter indbetaling af gældende indskud. Ved skift fra medlemsgruppe med lavere indskud til gruppe med højere betales differencen.

Kontingent 2019 Medlemskategorier Fuldtidsmedlem Studiemedlem Juniormedlem Juniormedlem (ikke frigivet til stor bane) Long distance medlem Greenfeemedlem Korthulsmedlem

Årligt kontingent 7.375 2.375 2.375 300 4.050 3.250 2.375

Kontingentopkrævning Kontingentet opkræves 2 gange årligt med halvdelen hver den 1. januar og den 1. juli.

16


Vedtægter Vedtægter for Vejle Golf Club findes på www.vgc.dk under klubben, vedtægter. Vær dog specielt opmærksom på vedtægternes § 6 Udmeldelse eller overgang til anden medlemskategori Udmeldelse eller overgang til anden medlemskategori skal ske skriftligt til klubbens sekretariat. Anmodningen skal være sekretariatet i hænde senest den 30. november og har virkning fra det efterfølgende regnskabsår.

Ordensregler i klubhuset 1. Medbragte drikke- og madvarer må ikke nydes i og omkring klubhuset indenfor restaurantens åbningstid 2. Flasker og glas må ikke medbringes i omklædningsrummene 3. Det er kun tilladt at færdes i klubhuset med rensede og rengjorte sko 4. Omklædning må kun finde sted i omklædningsrummene 5. Hovedbeklædning i restauranten frabedes 6. Alle glemte sager på golfklubbens område anbringes i uaflåst depot, uden ansvar for Vejle Golf Club. Uafhentede effekter destrueres ved sæsonafslutning 7. Udstyr - bags, køller og trolleys - må ikke transporteres gennem eller anbringes i klublokaler, på gangarealer, i omklædningsrum eller på terrassen 8. Hunde må ikke medtages i klubhuset, men kan medbringes i snor på terrassen under hensyntagen til andre gæster 9. Klubben er uden ansvar for spilleres eller gæsters værdier og effekter 10. Eventuelle skader, mangler eller klager anmeldes til sekretariatet 11. Alle Vejle Golf Club's lokaler er røgfrie NB! Overtrædelser af ovennævnte ordensregler behandles i henhold til § 8 i klubbens vedtægter (se klubbens hjemmeside).

17


Ordensregler på banen 1. Golfspillet følger de af ”The Royal and Ancient Golf Club of St. Andrews” fastsatte regler. 2. Start- og fletteregel på 1. tee på alle sløjfer i prioriteret rækkefølge: a. spillere med starttiden b. spillere med en turntid c. spillere uden starttiden eller en turntid i. har spillet "for-9" ii. skiftevis boldrende 1. grøn = medlemmer 2. rød = gæster 3. Alle spillere skal a. lægge turf på plads b. rette nedslagsmærker på greens c. rive efter sig i bunkers d. placere trolleys udenfor teesteder, bunkers, forgreens og greens 4. For at fremme spillet skal alle være særlig opmærksomme på at a. vinke igennem b. undgå gentagne prøvesving c. gå rask frem til bolden d. undgå andre unødige forsinkelser 5. Øvelsesspil mod de ordinære greens, fra banens bunkers og øvelsesspil med mere end en bold er ikke tilladt 6. Hunde må kun medtages i snor. Eventuelle efterladenskaber skal samles op omgående 7. Prøvesving på teestederne er ikke tilladt 8. Der må maksimalt spilles 4 bolde pr. flight (gruppe af spillere, der har samme starttid) 9. Ved spidsbelastning kan sekretariatet og baneservice uden varsel gruppere starterne i 4 bolde 10. Af hensyn til sikkerheden er det forbudt at søge eller samle bolde uden for spillerunder. 11. Enhver spiller skal anvende sit eget udstyr 12. Greenkeeperne skal være på banen. Pas på dem og du må først slå når greenkeeperen har vinket dig frem (se ovenfor – ”Træningsbaner”). NB! Overtrædelse af ovennævnte ordensregler behandles i henhold § 8 i klubbens vedtægter (se klubbens hjemmeside). 18


Begynderudvalget 2019: Begynderudvalget består af frivillige fra klubben og kan kontaktes på: begynderudvalget@vgc.dk. Du er altid velkommen til rette henvendelse med stort og småt. Ligeledes er du altid velkommen til at kontakte pro-shoppen eller sekretariatet ved tvivl eller spørgsmål.

19


20


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.