Vejle Golf Clubs 50 års Jubilæumsskrift

Page 1

50 år i de smukkeste omgivelser

JUBILÆUMSSKRIFT VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

1


REDAKTION: Jan Haugsted Petersen, Hans Erik Duschek-Hansen og Thorkild Høj FOTO: Poul Willow Sørensen, Jørgen Pagh m.fl. LAYOUT/ DESIGN: Peder Lund TRYK: Digitalhuset v/Lindy Graversen. OPLAG: 1.000 Skriftet er udarbejdet i anledning af Vejle Golf Clubs 50 års jubilæum, der officielt er 19. oktober 2020.

2

JUBILÆUMSSKRIFT


50 år i de smukkeste omgivelser Vejle Golf Club markerer i år, at det er 50 år siden, at klubben blev stiftet. De første tanker ved en sådan lejlighed går helt naturligt til de fantastiske pionerer, der for et halvt århundrede siden lagde en kæmpe indsats i at skabe vores klub. Der er slået mange golfslag siden, og i dag råder klubben over et stort smukt anlæg af høj klasse. Vores bane har en helt unik placering i den flotte natur i og omkring Munkebjergskoven, og den har gennem årene tiltrukket tusinder af medlemmer og gæster, som har nydt de smukke omgivelser. En golfrunde i Vejle Golf Club er ikke kun sport. Det er også en naturoplevelse og så er det sund motion. Golf er en sportsgren, der kan dyrkes af alle, og som man kan ”forelske” sig i uanset alder, køn og dygtighed med den lille hvide bold. Og takket være handicapsystemet kan vi spille og konkurrere på tværs af alle grupper: mænd med kvinder, motionister med elite og børn med voksne. Vejle Golf Club er derfor heller ikke kun rammen om en sportsgren. Den er også rammen om fællesskaber. De

VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

små fællesskaber i familien, i vennekredsen, i eliten, hos juniorerne og i sektionerne. Og den er rammen om det store fællesskab, som hele klubben udgør. Vejle Golf Club har ambitioner. Vi arbejder målrettet for en bane og et anlæg i høj kvalitet, der er i balance med vores smukke natur. Vi gør os umage for at udmærke os på højt niveau i Dansk golf. Vi gør en stor indsats for at hele familien kan dele golfoplevelsen, for at fremme netværk og fællesskab, og for at udbrede golfspillet og rumme alle med interesse for golf. I år skal vi markere historien og fejre 50-året mellem de mange mennesker, som færdes i vores klub – gennem aktiviteter på og uden for selve banen. I dette jubilæumsskrift fortæller vi klubbens historie overordnet, og på hjemmesiden kan man læse meget mere - også om fremtiden for Vejle Golf Club. CLAUS SVOLD Formand

3


En aktiv klub til alle tider Lad os begynde med klubben her og nu. Fyldt med glade spillere og medarbejdere og tænke baglæns gennem 50 år, hvor der er blevet dystet, grinet og festet. Hvor der er blevet sat uopnåelige mål og opnået store sejre og lidt forsmædelige nederlag. Hvor ungdom har dystet med de ældre generationer, og hvor tusinder af medlemmer gennem årene har dyrket golfspillet i et af Danmarks smukkeste landskaber – Munkebjergskoven – og nydt naturen på alle årstider. Hvis træerne kunne tale, ville de kunne berette om glade mennesker, der har dystet med og mod hinanden. Hvorledes køller og jern har ændret sig gennem årene, og hvordan drenge og piger er blevet til ældre erfarne spillere med lavere og lavere handicap og større selvtillid. De ville også have set forskellige generationer – bedsteforældre sammen med børnebørn – have glæde af samværet. Og sidst men ikke mindst ville skoven have været vidne til hundredvis af divisionskampe, by-matcher og turneringer, som alle indeholdt det, som en udfordrende og spændende sport skal indeholde. Det ”nye” klubhus står solidt plantet tæt på skoven flot omkranset af bane og puttinggreen. Ikke langt fra caddyrum og drivingrange. Man ser, at det har nogle år på bagen, men også at frivillige medlemmer og bestyrelsen gør deres for at skjule tidens tand. Der fejes, klippes og males for at klubbens mange medlemmer og gæster skal føle sig tilpas inde og ude. Klubbens sekretariat byder besøgende gæster velkommen, og herfra er der ikke langt til en moderne golfshop og den netop istandsatte restaurant, hvor det unge restauratørpar tryller velsmagende retter frem. Stemningen er rar, og man fornemmer, at man er velkommen. EN RIGT VARIERET MESTERSKABSBANE Vejle Golf Club har 27 huller fordelt på tre sløjfer – Sletten, Parken og Skoven. En smuk og udfordrende mesterskabsbane, som snor sig over marker og gennem skov med store højdeforskelle. Dertil kommer en fortrinlig Korthulsbane med 9 spændende huller. Der arbejdes på at klimasikre banen, fastholde den tætte kontakt til den smukke natur og løbende gøre banen bedre og bedre. Banens folk drøner rundt på deres grønne klippere, svinger motorsav og fylder op, hvor voldsomme regnskyl har gravet dybe spor i banens overflade. Og langs med de enkelte skovhuller møder vi kommunens ansatte, som løbende sikrer, at skoven ikke kræver det tilbage, som klubben gennem årene har vundet hævd på. Vejle kom-

4

mune har i hele klubbens levetid været en god ven og samarbejdspartner. Vi er i det andet 10 år af det 21. århundrede nærmere bestemt den 20. oktober 2020. Vejle Golf Club er en af Danmarks største golfklubber med mere end 1500 medlemmer. En stor og velfungerende seniorsektion mødes mandag efter mandag gennem hele sæsonen, hvis den da ikke lige har arrangeret en tur til varmere himmelstrøg. Ladies sections medlemmer spiller 18 huller hver tirsdag og Men’s Section kæmper drabelige kampe om torsdagen. 18 huller med efterfølgende middag, hvor maden indtages i store mængder, alt imens der dystes i regler og vittigheder kun for mænd. Juniorerne har også deres egen dag med træning og matcher. Det er både for piger og drenge. Og ind imellem alle disse aktiviteter møder vi helt nye ansigter, som besøger ”Fællessletgård” for første gang. Tryout medlemmer kaldes de. Kommende medlemmer, som introduceres til spillet af klubbens erfarne medlemmer. Der er heldigvis åben for alle interesserede. Og der kommer mange. ELITEN ER MED I TOPPEN På det sportslige område er klubbens damer og herre de førende i landet. Flere gange har Vejle Golf Clubs damer vundet ædelt metal i bedste række i landets damedivision. Men også herrerne kan vinde medaljer. I 2005 vandt herreholdet danmarksmesterskabet også i bedste række og modtoges i den anledning på rådhuset. Klubben har det godt, og medlemmerne trives. Bestyrelser kommer og går. Således også i det nye årtusindes første halvdel hvor opgaverne var store. I 2017 vedtog bestyrelsen en ambitiøs dræningsplan, som skal sikre, at vi fortsat kvalitetsmæssigt kan måle os med landets bedste golfbaner. Slut med årtiers sniksnak om dræning, søer, afvanding og nedlæggelse af skovhuller. Nu skulle der handles, og planen gennemførtes i perioden 19172020. Færdig i jubilæumsåret. Der kippes med flaget, selvom kontingentet sættes op for første gang i flere år.

JUBILÆUMSSKRIFT


VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

5


BANEN REDESIGNES At der fortsat skulle investeres mange penge i banen lå ikke lige til højrebenet. I 2010 tager klubbens bestyrelse kontakt til banearkitekt Philip Christian Spogárd, som i tæt samarbejde med klubbens medlemmer og ikke mindst bestyrelsen og manager skal gøre Vejle Golf Clubs bane til en fantastisk oplevelse. Med udgangspunkt i 13 bud – sikker at spille, dræning, nær kontakt til naturen, få blinde slag, variation, glem fascination af længde og par, udfordring for alle, orienter hullerne korrekt og vær rebelsk skaber han et spændende nyt baneforløb, som får bestyrelsens og medlemmernes opbakning. Arbejdet går i gang og gennemføres med få gener for klubbens medlemmer. Resultatet bliver godt. Greens omlægges, bunkers får nye konturer, og mange teesteder flyttes. Det nye årtusindes golfspillere slår længere end deres ”forfædre” ved klubbens start, men ikke nødvendigvis mere lige. Huller nedlægges og nye kommer til. 27 er fortsat målet, selvom vejr og vind de seneste år gør arbejdet svært. Heldigvis er greenkeeperne deres opgave voksen. TIDSBESTILLING INDFØRES I VGC I 2007 indføres tidsbestilling i Vejle Golf Club og efter blot få måneder fungerer den tilfredsstillende og til glæde for alle. Den skaber plads og et mere glidende spil. I 2002 har Vejle Golf Club 1886 medlemmer. Klubben er den 3. største idrætsforening i Vejle og den suverænt største klub for enkeltidræt. Forudsætningen for at de mange nye tiltag kunne gennemføres uden større problemer har udgangspunkt i medlemmernes store opbakning og deltagelse, men

6

også i en omlægning af klubbens organisering, som fandt sted omkring 2000 – 2005. Flere og flere medlemmer og ansatte og en voksende omsætning kunne ikke klares af en sekretær på halv tid og klubbens frivillige kasserer. Svaret på denne udfordring blev i første omgang ansættelse af en manager på fuld tid og i årene derefter en større organisationsændring, hvor den nuværende organisation så dagens lys med ny udvalgsstruktur og ledelsesform. NI NYE HULLER GIVER PLADS TIL VÆKST Banen bliver i begyndelsen af 1990-erne udvidet med 9 nye huller. Inddragelse af et større areal syd for den daværende rød bane muliggør anlæggelse af disse huller, som indvies i 1992. Banen består nu af 27 flotte huller i et meget afvekslende terræn. En rød bane, en gul bane og en blå bane, som ikke kun lever op til de forventninger, der knyttes til en golfbane af højeste kvalitet, men også gør det muligt for mere end 1800 golfspillere at ”komme til”. Interessen for golf er eksploderet i årene op til udvidelsen, og klubben havde længe været lukket for nye medlemmer. Man skulle på en venteliste og håbe på en andens død eller fraflytning. Bestyrelsen ville gerne gøre noget ved problemet. Også af egoistiske årsager. Flere nye medlemmer gav en bedre økonomi, uden at klubbens løbende omkostninger og investeringer for alvor blev udfordret. En win win situation. SENIOR SECTION KOMMER PÅ BANEN De mange nye medlemmer skabte noget nyt i Vejle Golf Club, nemlig klubberne i klubben. Klubben var nu så stor at druknedøden i medlemshavet kun kunne undgås ved

JUBILÆUMSSKRIFT


I ÅR 2000 KOM SENIOR SECTION PÅ BANEN. NUVÆRENDE FORKVINDE LIS SØRENSEN (TV) OG JYTTE KONGSTED, EN AF KLUBBENS VIGTIGE ILDSJÆLE, MED MIKROFONEN

at skabe mindre, hyggelige klubber i klubben. Således stiftedes blandt andet Senior Section i år 2000. Samtidig med anlæggelsen af Sletten arbejdede et udvalg med at få en større international turnering til Vejle. Det lykkedes og i sommeren 1997 løb Ford/Stimorol Danish Open 1997 af stablen. Det var professional golf i den hidtil bedste opstilling, da nogle af europas bedste professionelle kvindelige golfspillere slog ud sammen med et stærkt felt af Danmarks bedste kvindelige amatørspillere. I alt 126 kvinder mødtes i Vejle Golf Club. En kæmpe succes båret af velvillige sponsorer og mange frivillige. Fokus blev rettet mod golfsporten og Vejle Golf Club i særdeleshed. I 1990 har Vejle Golf Club 1096 medlemmer og er den 4. største idrætsforening i Vejle. Det var der også gode grunde til. I halvfemserne havde sporten gode år i Vejle Golf Club. Junioreliteholdet vandt sølv ved DM, Karina Ørum sikrede sig i 1994 en flot 2. plads ved Scottish Open, og hun modtager året efter sportsjournalisternes ”Den gyldne Golfbold”. BÅRET AF FRIVILLIGE ILDSJÆLE Som det fremgår af ovenstående, er Vejle Golf Club især blevet båret at frivillige og demokratiske beslutninger. En væsentlig forudsætning herfor er klubbladet ”Fællessletgård Nyt”, som så dagens lys for første gang i 1980. Store og små nyheder krydret med mange billeder skulle give og har gennem mange år givet medlemmerne mulighed for at følge med i stort og småt. Trods redaktørens ønsker om flere medlemsindlæg ikke altid blev efterkommet, lever bladet fra første færd og har gjort sit til at sammenhold og venskab trives i klubben. I 1980 har Vejle Golf Club 398 medlemmer og er den 12. største idrætsforening i Vejle. STOR GLÆDE – OG STOR ULYKKE! I slutningen af 1978 var der behov for en fastansat sekretær. Klubben kunne året før åbne de første 18 huller for spil. Det vil sige 9 huller var allerede taget i brug, men

VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

da 18 huller er et must, var det en stor dag for klubbens medlemmer. De manglende huller anlægges som en såkaldt arbejdsløshedsbekæmpende foranstaltning og blev udført af arbejdsløse personer. Samme år indvies det nuværende klubhus. Det gamle, som Vejle Kommune havde stillet til rådighed, var nemlig i 1977 brændt ned til grunden. Intet havde overlevet branden. Medlemmernes golfgrej var gået op i røg. Trænerens lager af køller, vogne og sportstøj var ligeledes blevet flammernes bytte. Resultatet af mange frivillige timers arbejde under hyggelige former var væk, og der skulle gøres en stor indsats for at komme på benene igen. STÆRKE PROTESTER MOD GOLF At drive en golfklub er en økonomisk udfordring på lige fod med andre idrætsklubber, som har behov for dyre faciliteter i form af store arealer, haller eller udstyr. Derfor begyndte snakken om, at kommunen skulle overtage golfbanen og udbygge den til 18 huller. Det var der en del protester imod, i alt 2700 underskrifter, og ved det afgørende byrådsmøde den 21. januar 1976 udbrød der panik da mere end 300 utilfredse borgere forsøgte at komme ind i byrådssalen. 21 ud af byrådets 25 medlemmer stemte for at kommunen skulle overtage banen. Denne beslutning blev hilst velkommen blandt Vejle Golf Clubs medlemmer. Den lagde ikke alene et nødvendigt sikkert fundament under klubbens økonomi, men stillede også klubben lige i forhold til kommunens andre idrætsforeninger, som blev og fortsat bliver tilgodeset økonomisk af Vejle Kommune. Flammerne åd også den første restaurant, som i 1974 havde fået sin første restauratør. Han måtte de første år arbejde under meget primitive forhold. Spørger man klubbens få medlemmer, som oplevede den tid, var forholdene hyggelige og skabte klubånd. FRUGTBART SAMARBEJDE BANER VEJEN Klubben var dog kommet i gang og åbnede allerede i 1973 efter et tæt samarbejde mellem kommunens skovvæsen, entreprenør H. Aagaard og mange frivillige de første 9 huller, som blev tegnet af klubbens første formand arkitekt Jens Malling Pedersen. ”Fællessletgård” og tilhørende areal var blevet stillet til rådighed af Vejle Kommune. Grundene hertil var både fritidsmæssige og turistmæssige og ”med mange baner opnåedes også en vis demokratisering af den gamle britiske overklassesport”, som argumentet lød dengang. Frivillige gik straks i gang med at bygge gården om til klubhus, og ved hjælp af firmadonationer kunne klubhuset indvies i 1972. Samme år blev klubbens første huller indviet. En primitiv par 3 bane med 6 huller og en drivingrange. Samme år ansættes klubbens første professionelle træner og klubbens første greenkeeper. Men forudsætningen for alt dette var dog, at en række vejlensere havde fundet sammen til en stiftende generalforsamling på Hotel Munkebjerg den 19. oktober 1970. Klubben har på det tidspunkt 28 medlemmer.

7


Danmarks smukkeste golfbane I visionsplanen står der om banen: Vi ønsker at have en bane, der giver udfordringer (til de dygtige) men også mulighed for oplevelsen af succes (for alle os klubgolfere). Og derfor er der udarbejdet meget detaljerede beskrivelser for plejen af banen, der her i jubilæumsåret fremstår i den bedste udgave. Vejle Golf Clubs bane har lige siden det første spadestik været unik. Anlagt igennem Munkebjergskovens smukke og afvekslende natur, med Slettens fine fladere version, hvor vinden kommer mere i spil. Vejle Golf Clubs anlæg er blevet til flere omgange – over en længere periode i tid. Klubben er stiftet i 1970, men først i forsommeren 1973 kunne der spilles golf på de første ni ”rigtige” huller. Til da havde medlemmerne taget til takke med 6 par 3 huller, placeret hvor hullerne Parken 4 og 8 ligger i dag. GIV AGT! DER SPILLES GOLF Først i 1977 havde klubben en 18 hullers bane, der var placeret, hvor Parken og Skoven ligger i dag. En 18 hullers runde startede foran klubhuset med par 3 hul og sluttede foran parkeringspladsen med par 4 hul. Hul 9 var et par 5 hul, der løb, hvor vi i dag har parkeringsplads, og både folk på terrassen og vinduespartierne i restauranten var meget mere i spil end i dag. Hul 10 var par 3 hul med en svær green, som ikke findes mere. Driving Range og 6 hullers par 3 banen lå, hvor Korthulsbanen ligger i dag,

8

hvilket appellerede endnu mindre til at gå ud og slå en spand bolde inden man gik på banen. ENDNU 9 HULLER ÅBNES På den tid var der meget snak om, at Vejles bane var kort og kringlet, at de eksisterende huller manglede længde, for at kunne leve op til betegnelsen ”Mesterskabsbane”. Og så fik vi Sletten, der blev indviet i maj 1992. Nogle af par 4 hullerne var så lange, at de spillede som par 5 huller for de fleste af os almindelige klubgolfere. I løbet af 1990’erne blev Sletten tilrettet, og hulforløbet ændret til det, vi kender i dag. ET BEDRE HANDICAP Et fremsynet udvalg udtænkte i begyndelsen af 1990’erne en ny, fælles udmåling af golfbaners sværhedsgrad, Course Rating & Slope, der trådte i kraft i 1996, således at vi alle kunne få et spillehandicap, som kan anvendes og tilpasses sværhedsgraden på en hvilken som helst bane i Europa. Derfor har vi i dag både et handicap-index og et antal tildelte slag, der retter sig

JUBILÆUMSSKRIFT


efter den bane, vi skal spille. I Vejle har det betydning, fordi der er mulighed for at sammensætte tre forskellige baner med hver deres sværhedsgrad. NABOERNE ØNSKER OGSÅ GOLFBANER Vi var på det tidspunkt Danmarks største golfklub med flere end 1800 medlemmer, og bestyrelsen arbejdede målrettet på at skaffe jord til endnu 9 huller, men det viste sig at være en særdeles vanskelig udfordring. I samme periode begyndte golfbaner at skyde op i nabolaget, Jelling, Give, Middelfart, Fredericia, Hedensted og Brejning, ikke nødvendigvis i den rækkefølge, men mange medlemmer flyttede til baner nærmere deres bopæl, og langsomt, men sikkert, blev planerne om baneudvidelse skrinlagt. EN PRISBELØNNET BANEARKITEKT Igennem 1990’erne og 00’erne har medlemmerne fået for vane oftest at spille Sletten, efterfulgt af Parken. De færreste foretrak Skoven, selvom de fleste nok kan erklære sig enige i, at det er den naturmæssigt smukkeste del af banen. I den sidste halvdel af 00’erne udarbejdede klubben en visionsplan, der beskrev en række langsigtede mål for klubben – og banen. Vi ønsker at have en bane, der giver udfordringer (til de dygtige) men også mulighed for succes (for alle os klubgolfere). Derfor er de gamle ”herre” og ”dame” teesteder blevet sløjfet, og – ikke bare i VGC – breder der sig en forståelse for, at man også som mand kan have stor glæde af at spille banen fra tee 46 eller tee 37, i stedet for at lave kampagne hos greenkeeperne for at de skal klippe fairway længere tilbage. Efter den seneste omlægning af banen er Sletten blevet sværere og Skoven lettere, i det mange af de blinde

VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

slag er fjernet og forhindringerne er blevet mere synlige. Justeringen af banen blev gennemført i 2012 og indviet i maj 2013, hvor golfbanearkitekt Phillip Spogárd stod i spidsen for et team, der gennemgribende omlagde bunkers, nogle teesteder og enkelte greens, således at de fleste blinde slag er forsvundet, det er muligt at se forhindringerne (og spille væk fra dem) og tynde ud i de omkringliggende træer, så græsset får mere luft og lys, og dermed forbedrede vækstbetingelser. Banen har fem forskellige teesteder på hvert hul, og der er kommet anbefalinger til spillerne om at finde et teested, der passer til handicap, også ad hensyn til flowet i spillet. TIDEN ER EN KNAP RESSOURCE VGC har i dag 1500 aktive medlemmer, og vi råder over en fantastisk smuk, og nu endnu mere interessant golfbane med mange variationsmuligheder. Det næste tiltag på banen bliver at forlænge Korthulsbanen med et par hundrede meter og tilbyde et ”Intermediate medlemskab” til golfere, der ikke har tid til at en golfrunde tager mere end to timer af deres tid. På Korthulsbanen går det hurtigere, der er færre lumske skjulesteder, hvor bolden kan gemme sig, men stadig er det en god udfordring at ”tæmme” banen og komme rundt i en tilfredsstillende score. Men det er fremtidsmusik. Vejle Golf Club har i 2020 en greenkeeperstab på 10 dygtige medarbejdere, der passer, plejer og forbedre golfbanen efter alle fagets regler. Så der er lagt op til en fantastisk golfsæson i Vejle, igen i år!

9


TryOut – en bedre start på golf Vejle Golf Club lancerede i foråret 2013 TryOut, som et banebrydende nyt koncept for, hvordan man kommer i gang med at spille golf. Ideen er, at man bliver helt afklaret på, om golf er noget, inden man betaler kontingent og køber dyrt udstyr. Forud for lanceringen af TryOut havde klubben været igennem syv sæsoner med vigende medlemstal, efter voldsom fremgang gennem 90’erne og 00’erne. TryOut vendte udviklingen, så de kommende fem år bød på medlemsfremgang. TryOut er en pakke, der indeholder alle elementerne til at blive klar til golf: Træning, teori, prøver og spilleret, hvor introduktionen foregår i hold, så man også drager fordel af fællesskabet. WORKSHOP FORANKREDE IDEEN Efter sæsonen 2012 Indkaldte klubben til brainstorm i en workshop – hvad kunne man gøre (anderledes) for at vække interesse for at prøve golf? Det har altid været ”medlem hverver medlem”, der fungerer bedst, men ved at vende alle sten fik man i fællesskab lavet en opskrift, der pirrer interessen hos nye golfspillere; Låne udstyr, ikke betale forud, få tid nok til at afgøre, om golf er interessant, grundig introduktion til klubben, så man kan finde rundt, fælles træning, hvor man møder ”ligesindede” og regelundervisning og -prøve i fællesskab. TryOut blev i 2013 et tilløbsstykke. Flere end 450 meldte sig for at prøve golfens glæder. Efter de to første sæsoner er tallet stabiliseret omkring 150 personer pr sæson, som tager imod tilbuddet om at prøve golf i VGC.

10

GOLF FAVNER BREDT Golf har utroligt mange kvaliteter, bl.a. fordi man kan spille på tværs af køn, alder, talent og erfaring. Som golfspiller får du: • Frisk luft • Motion • Fællesskab – socialt samvær – nye venner • Unik natur • Konkurrence • Sjov leg • Individuel sport • Off line – ud af kontoret, væk fra sofaen • Fysisk udfoldelse – træning af koordination og balance, smidighed og styrke • Og så er golfbanen åben året rundt, så du kan træne og spille, når det passer. Læs mere på VGC.DK

JUBILÆUMSSKRIFT


Danmarks Golfmuseum I Vejle Golf Clubs jubilæumsår fylder Danmarks Golfmuseum 33 år og har eksisteret sideløbende med Vejle Golf Club. Museet har sit udspring i kredsen af medlemmer af golfklubben. Erik Halling tog initiativet i 1987 og byggede museet sammen med Søren Berggreen og Jan Skanderup. Først i kælderen i Erling Hallens private ejendom på Bøgevang, senere i Søren Berggrens ejendom i Grønnegade for endelig at blive flyttet til Munkebjerg Hotel, hvor familien Geschwendtner – ejer af hotellet – har stillet fine faciliteter til rådighed. Her passes samlingerne af golfmuseets mangeårige bestyrelsesmedlem Poul Erik Jensen. Museet er stolt af sin samling af danske og internationale golfrekvisitter. Museets fineste og mest sjældne ting er uden tvivl Fanømedaljen, der er vinderpræmien i den første Open på det europæiske kontinent, spillet på Fanø den 10. august 1901. I udstillingen ”Køllemagerens værksted” vises en samling af værktøj og materialer brugt til fremstilling og reparation af køller og jern. ”Boldmagerens værksted” er ligeledes opbygget af genstande, der er gaver eller indkøb på auktioner, heriblandt mange værktøjer til fremstilling af Featherybolde. I udstillingen vises blandt andet en original featherybold fra 1840, samt den håndhamrede Guttybold fra 1860. De to værksteder indeholder kun en brøkdel af museets udstillede genstande, som i øvrigt udstilles tematisk. Af disse temaer skal nævnes: Tove Palsbys autografsamling, DGU samlingen, golfteens historie, historien om

Samuel Ryder og Ryder Cup, captains coats og herrebeklædning, caddiens historie, kongelig golf, køller, jern og puttere. Og sidst men ikke mindst ”Bjørnens hule”, som indeholder en lang række af de præmier og gaver, som en af Danmarks bedste golfspillere, Thomas Bjørn, har modtaget gennem tidens løb. 13 flyttekasser blev det til og indeholdt det bedste fra en professionel golfspillers karriere. Fra hans deltagelse i Ryder Cup 2001 blandt andet et 12 personers sølvbestik som kaptajnen Sam Torrance forærede alle 12 spillere til varigt minde om begivenheden. Museets beliggenhed på Munkebjerg Hotel har betydet at forholdsvis mange besøger museet. Ikke kun danskere, men også gæster fra Skotland, Tyskland og Sverige lægger vejen forbi museet. Mange golfspillere blev også medlemmer af museets støtteforening og var derved også med til at understøtte museets økonomi. Museets fremtid står og falder med private tilskud. Munkebjergs og Vejle Golf Clubs støtte er desværre ikke nok. Derfor skal jeg i jubilæumsåret opfordre alle til at yde et bidrag til vores fælles historie. Enten ved at deltage i museumsmatchen som afholdes hvert år på Kr. Himmelfartsdag eller yder et stort eller lille beløb til at sikre museets forsatte drift. Indbetalingskort kan fås i klubbens sekretariat.

JAN SKANDERUP, ERIK HALLING OG SØREN BERGGREEN

MASKINE FRA FORRIGE ÅRHUNDREDE TIL MARKERING AF BOLDE

VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

11


Kom tæt på naturen Selv om en golfbane er et indgreb i naturen, er det også med til at give en variation i miljøet, til gavn for dyrelivet i området. En mørk bøgeskov er ikke særlig rig på dyre- og fuglearter, medens en varieret beplantning, med lysåbne kortklippede områder, giver større artsrigdom. Projektet var oplagt, da området på og omkring golfbanen er meget forskelligartet. STØTTE FRA FRILUFTSRÅDET I samarbejde med lederen af Økolariet i Vejle og naturfolk fra Vejle kommune blev Friluftsrådet ansøgt. Friluftsrådet bevilgede i december 2013 støtte til delvis finansiering af udgifter til projektet. FRUGTBART SAMARBEJDE PÅ FORKANT Vejle kommune var faglig støtte i projektfasen og har bistået med udviklingen af formidlingsdelen. Vi kan i dag se, at det rigtigt gode samarbejde har været på forkant med udviklingen, da interessen for bæredygtighed, biodiversitet og naturpleje er blevet intensiveret i befolkningen. STATUS Projektet har klart øget naturinteressen for mange af klubbens medlemmer, der nu ser og oplever noget, de ikke tidligere har bemærket. For alle interesserede – ikke blot golfspillere – har der været afholdt fugleture, svampeture og guidede naturvandringer i området, ligesom der jævnligt skrives om aktuelle naturoplevelser målrettet offentligheden. NATURTILTAG Der er opsat 27 informationstavler ved tee-stederne på banen. Det er således muligt at blive klogere på naturen, når man passerer golfbanens tee steder!

12

Der er opsat 150 fuglekasser på banen. Det er kasser til alt fra ugler til træløbere. Mejsekasserne blev taget i brug af mejserne samme dag, som de blev sat op. Uglekasserne har haft stor succes, ikke for ugler, men i stedet for den sjældne huldue, der har optaget 7 af de 10 opsatte uglekasser. Der gødes meget præcist på skovhullerne således, at kun de klippede arealer gødes. Det er forudsætningen for svampes vækstmuligheder, og til glæde for svampesamlere. Der er etableret stensætninger for at skabe miljø for f.eks. firben. HJÆLP TIL SARTE PLANTER Aktuelt drøftes mulighederne for høslet i roughområder på banen. Ved høslet fjernes det afklippede græs, og områderne bliver med tiden næringsfattige, så sarte planter bedre kan trives. Golfspillerne får også glæde af høslet, idet græsset bliver tyndere, og det bliver lettere at finde, og ikke mindst spille, vildfarne golfbolde. GOLF OG NATUROPLEVELSER FREMOVER Der er udarbejdet et katalog over mulige naturforbedringstiltag, som klubben støtter op om. En forudsætning har hele tiden været, at det ikke skulle begrænse golfspillet, men derimod gøre en golfrunde til både en golf- og en naturmæssig oplevelse.

JUBILÆUMSSKRIFT


En rummelig klub, kendetegnet af socialt samvær om gode og unikke golfoplevelser

1972

Banens første 9 huller og klubhus bliver officielt indviet 12. august.

2012 Banen bliver gennemgribende renoveret af golfbanearkitekt Philip Spogárd.

VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

1974 1977

Ny driving range og par 3 bane + r yderligere 2 hulle på banen.

18-hullers banen åbnes.

2014

Vejle Golf Club laver sammen med Vejle Kommune og Friluftsrådet naturformidling på golfbanens om råde. Overalt på golfbanen er der opsat informationstavler og placeret fuglek asser, hvilket giver helt unikke mulighede r for at følge naturens gang året rundt.

1992

27-hullers anlæg åbnes 2. maj.

2020

50 års jubilæum fejres i uge 37

13


VINDERE I BØGEMATCHEN ER DER MANGE AF. HER FRA 25 ÅRS JUBILÆUMSTURNERINGEN I 2014

Turneringer

PITSTOP PÅ PARKEN 7

BØGEMATCH Gennem mere end 30 år er det lykkedes at sende 124 kvindelige deltagere i spilleformen Greensome ud på 18 huller på Vejle Golf Clubs baneanlæg. Damer fra hele landet strømmer til den anden tirsdag i maj. En overgang kom der en hel busfuld fra Holstebro Golfklub. Som regel er turneringen overtegnet 10 min. efter at tilmeldingen er blevet åbnet, så det er et særdeles attraktivt arrangement i den smukke natur. Bøgen er altid sprunget ud og damerne har en fantastisk dag. Mange er gengangere og der bliver hilst og snakket til den store guldmedalje. Fra arrangørernes side har man altid lagt sig i selen med fremskaffelse af et bugnende præmiebord med gaver fra velvillige sponsorer, hjemmekomponerede fællessange og forfriskninger undervejs (pit stops betjent af butterfly-klædte mænd fra klubben). Restauratørerne gennem tiden har altid sammensat en dame-venlig menu, så når deltagerne sidst på eftermiddagen vender næsen hjemad er de godt mætte og fulde af indtryk.

TEEOFF PÅ DET SPEKTAKULÆRE SKOVEN 7 HVOR HØJDEFORSKELLEN FRA TEE TIL GREEN ER OVER 10 METER

14

JUBILÆUMSSKRIFT


DAME LAURA DAVIES OG LARS FUNDER NIELS FLEMMING HANSEN SÆLGER LODDER TIL LOTTERI

PÅ HUL 18 I DANISH OPEN PRO/AM 1997

MUSEUMSTURNERINGEN Endnu en turnering med en mangeårig tradition i Vejle Golf Club er Museumsturneringen. Den blev spillet først gang i 1993 på skohandler Flemming Hansens initiativ og hed: Holst sko match. Senere er turneringen spillet under forskellige navne: Sko match, Holst Ecco sko match og Museumsmatch. Turneringen er altid blevet afviklet Kr. Himmelfartsdag og med Holst sko som hovedsponsor. Deltagelsen er hvert år stor og der har ofte været venteliste. Turneringsfee og anden indtægt på dagen går ubeskåret til Danmarks Golfmuseum, hvilket har givet museet mulighed for at forøge indkøbet af en enestående samling af golfmemorabilia. Turneringsledelsen kan som regel med glæde overdrage mellem 10.000 og 13.000 kr. til museet.

DANISH OPEN I 1990’erne lagde VGC bane til Ladies European Tour (LET), hvor kendte spillere som Laura Davies, Marie Laure De Larenzy og danske Iben Tinning, Caroline Rasmussen og Karina Ørum deltog. Den professionelle turnering havde mange økonomiske støtter, bl.a. to lokale, nemlig bilhuset Bøje & Brøchner og en af juvelerne i dansk erhvervsliv, Dandy A/S. Det var stort at få en international event til Vejle og et hav af frivillige støttede op enten ved at hjælpe på banen eller give overnatning til de europæiske spillere. Der kom rigtig mange tilskuere fra nær og fjern; men det var så som så med entréindtægten for tilskuerne smuttede ind på de forskellige huller – især på datidens Gul bane (i dag Sletten). LET spillerne spillede en 18 hullers bane, sammensat til lejligheden fra alle tre sløjfer af Vejles bane.

GLADE VINDERE FRA MUSEUMSTURNERINGEN ANNO 2017

DAME LAURA DAVIES OG DANDYS DIREKTØR LARS FUNDER

VEJLE GOLF CLUB 1970-2020

15


Alle kan få glæde af golf… WWW.VGC.DK

16

JUBILÆUMSSKRIFT


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.