Aggressiv creationisme som skræmmebillede

Mange af os undrede os såre da den nu tidligere forskningsminister i Danmark, Esben Lunde Larsen, fik store problemer kort tid efter udnævnelsen til minister. Årsagen var et avisinterview hvor ministeren havde nævnt sin kristne tro, herunder sin tro på Gud som skaber. Diverse religionshistorikere mv. mente på det grundlag at udnævnelsen var problematisk af principielle grunde. Bl.a. blev udnævnelsen ligefrem sammenlignet med at gøre en pyroman til chef for et brandvæsen (Politiken, 4. juli 2015).

Desværre er forestillingen om et sådant principielt modsætningsforhold mellem kristen tro og videnskab tilsyneladende ganske udbredt. I december 2015 fik Politiken gennemført en meningsmåling der viste at 40 % af danskerne mener at posten som forskningsminister er uforenelig med kristen skabelsestro. Trist at så mange er vildført til at mene noget der så oplagt er forkert!

ning er disse reaktioner og synspunkter sådan set overraskende. Man behøver ikke at studere videnskabshistorie ret længe for at opdage det bemærkelsesværdige i at universiteterne er blevet til og er vokset op i en kristen kultur, at den moderne naturvidenskab ligeledes er opstået i en kristen kontekst, og at samtlige pionerer ved den moderne naturvidenskabs gennembrud var skabelsestroende kristne. Man kan også fremhæve at et stort antal forskere gennem flere generationer har forenet kristen tro og Som det ses af dette nummer, har vi taget et radikalt skridt for at gøre ORIGO mere læservenligt. Samtidig vil vi gerne udvide vores service over for dig, kære læser, og det gælder både i Norge og i Danmark: Nogle af de artikler videnskabelig praksis uden at støde på det påståede principielle modsætningsforhold. Det burde kort sagt stå klart at der ikke er noget sådant modsætningsforhold mellem skabelsestro og videnskab.

Meget tyder på at tankegangen bag reaktionerne på udnævnelsen af en skabelsestroende forskningsminister hang sammen med at ministeren blev udskreget som creationist. I den dominerende litteratur defineres “creationisme” som noget aggressivt og religiøst – nærmere bestemt som forsøget på med religiøse argumenter at gøre op med visse former for etableret videnskab.

Den definition er senest fremført af Stefaan Blancke, Hans Henrik Hjermitslev og Peter C. Kjærgaard i bogen Creationism in Europe, Johns Hopkins University Press, 2014. Mange meningsdannere og journalister synes fejlagtigt at antage at alle (eller de fleste) skabelsestroende kristne er creationister i denne forstand, og at de skabelsestroende kristne derfor typisk vil bekæmpe bestemte dele af moderne videnskab med religiøse argumenter. – Argumentet hviler på en grundlæggende misforståelse som tyder på en betydelig grad af naivitet og uvidenhed når det drejer sig om hvad kristen skabelsestro indebærer. Hverken den tidligere videnskabsminister eller redaktionsmedlemmerne af Origo er creationister i denne forstand. Faktisk er der ingen grund til at tro at den form for aggressiv og religiøs creationisme, som der med den nye ordning ikke bliver plads til, vil vi gerne stille til rådighed for dig. ORIGO “lider af” det luksusproblem at vi har alt for meget stof: Der er så meget i skabelses/evolutionsdebatten der er værd at orientere om. journalisterne, religionshistorikerne og den nævnte bog taler om, spiller nogen rolle af betydning i Skandinavien. Origo mener ligesom som den forhenværende forskningsminister at der slet ikke er nogen principiel modstrid mellem god videnskab og kristen skabelsestro. Tværtimod mener vi at videnskaben og troen kan fungere fint sammen – og oven i købet inspirere hinanden. Sådan har det været i århundreder gennem videnskabshistorien – og sådan er det stadig!

Når 40 % af danskerne åbenbart mener det modsatte, viser det bare at der hårdt brug for Origos indsats. Der er naturligvis brug for faglig debat om altings tilblivelse. Udokumenterede påstande og fordomme bør selvfølgelig modsiges. Ingen videnskabelig teori er hævet over kritik. Men vi vil insistere på at føre denne debat med faglige argumenter (uden brug af religiøse argumenter). Det hører med til moderne videnskabsforståelse at teorierne frit skal kunne kritiseres ud fra faglige kriterier og basale metodiske videnskabsteoretiske betragtninger. Faktisk er det videnskabsteoretisk børnelærdom at det videnskabelige fremskridt beror på en sådan faglig kritik.

I Origo vil vi gerne levere saglig kritik af de materialistiske teorier for altings tilblivelse. I dette nummer præsenterer Ove Høeg Christensen og Knud Aage Back to temaer dels om behovet for en kritisk videnskabsjournalistik og dels om den aktuelle kritik af gængs evolutionsbiologi.

Peter Øhrstrøm

Send os din mailadresse, og du bliver en del af den nye service. Mail til abonnement@skabelse.dk – gælder altså også vores norske abonnenter.

P.v.a. redaktionen. K.Aa. Back

Om Origos hjemmesider Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet.

Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar på de mange spørgsmål der bliver stillet omkring skabelse/evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmål. Bánkuti Østergaard (cand.scient., biologi) der står for den faglige linie. På samme måde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhængere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta. Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 på initiativ av Willy Fjeldskaar og nå redigert av Asbjørn Lund. Finn det på http://origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelseproblematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelskspråklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.