Skal lægeassisteret selvmord være lovligt?

Er lægeassisteret selvmord ved at blive en rettighed i britisk lovgivning?

Tekst: Søren Holm, professor, CSEP Foto: iStockPhoto

Skal lægeassisteret selvmord være lovligt?

I de seneste år har det været en del debat om muligheden for at indføre adgang til lægeassisteret selvmord i Storbritannien i stil med den ordning som bedst er kendt fra fx Oregon i USA. Både i England og i Skotland har forslag af den art været diskuteret i parlamenterne. Indtil nu har ingen af disse forslag opnået flertal, men debatten om forslagene har givet genlyd i den britiske offentlighed. Det hænger også sammen med at talsmænds for det britiske retssystem har blandet sig i debatten. Mest markant i den forbindelse er det at Højesteret har truet med er at erklære den engelske selvmordslovgivning for uforenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Man henviser først og fremmest til den nuværende britiske lovgivnings sektion 2, som er den del af loven som forbyder hjælp til selvmord. Argumentet tager udgangspunkt i at loven ikke forbyder selvmord, og at det dermed anerkendes at nogle habile voksne kan ønske at begå selvmord, og at de bør have retten til at gøre det. Denne ret bør ifølge tankegangen gælde alle habile voksne. Men det er jo en kendsgerning at nogle af disse habile voksne har så svære handicap/sygdomme at de ikke længere er fysisk i stand til at begå selvmord, selvom de har et lovligt ønske om at gøre det. På det grundlag argumenteres der så for at disse fysisk handicappede bør have retten til at få hjælp til selvmord, hvis det er det de ønsker. Den canadiske højesteret fandt i 2014 denne argumentation så overbevisende at den erklærede at de canadiske forbud mod hjælp til selvmord og drab på begæring var grundlovsstridige. Den canadiske regering har derfor fremsat forslag som vil lovliggøre både lægeassisteret selvmord og aktiv dødshjælp.

Argumentationen for assisteret selv

mord er imidlertid kritisabel. For det første er det på ingen måde givet at fraværet af forbud mod selvmord medfører juridisk dækning for at der skal være en positiv ret til at begå selvmord, og dermed er det heller ikke givet at der skal være en ret til at få hjælp til selvmord. At lovgivningen ikke kriminaliserer en handling, betyder ikke nødvendigvis at man har en ret til at udføre den, det betyder kun at den kan udføres uden at man bliver straffet. For det andet er det ikke på forhånd givet at selvmord nogensinde er en rationel eller tilrådelig handling.

Lovgivningen tillader i mange tilfælde folk at handle imod deres egne basale interesser. Det er kort sagt ikke til at få øje på stærke grunde til at lave loven om. Derimod findes der gode grunde til at beholde et forbud mod hjælp til selvmord. For det første er den nuværende lov baseret på en generel respekt for livets værdi. Vi lægger i samfundet fundamental vægt på at beskytte alle menneskeliv. For det andet beskytter forbuddet mod en praksis hvor selvmord bliver foreslået sårbare mennesker som en positiv mulighed. I dag ville en læge aldrig spørge en patient: »Har du tænkt på selvmord som en mulighed? Jeg kan godt hjælpe dig.« Men hvis assisteret selvmord blev lovliggjort, åbner det også mulighed for den slags samtaler. For det tredje er det eksisterende forbud mod assisteret selvmord et værn mod en praksis mod såkaldt medlidenhedsdrab hvor man tager inhabile menneskers liv med den begrundelse at det er i deres egen interesse.

Selv om vi har besluttet at selvmord ikke skal være ulovligt, har vi som samfund et ønske om at begrænse antallet af selvmord mest muligt. Dette ønske hænger sammen med en generelt tro på livet som værdifuldt som sådan. Man kan derfor mene at det krænker menneskets iboende værdighed hvis man lovmæssigt åbner for hjælp til selvmord. n