SPOT Festival 2012

Page 1

2012 lytteguide fra bibzoom

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlün De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


spotfestival Foråret er for alvor over os, og snart kan vi glæde os over en ny sæson med masser af musikfestivaler landet over. Sæsonen skydes allerede i gang i maj med en af de vigtigste musikfestivaler herhjemme: SPOT Festivalen i Aarhus. Aldrig har den danske musikscene været så spirende, som den er i disse år, og SPOT Festivalen har siden 1995 sat fokus på en række af de nye spændende danske navne, der gør livet sjovt for musikfans. Vanen tro har arrangørerne bag SPOT lyttet sig igennem en skare af håbefulde navne og sammensat en farverig cocktail af upcoming og etablerede navne, der tilsammen giver et øjebliksbillede af den alsidige og levende danske musikscene. Der er med andre ord masser af spændende koncertoplevelser i vente, når SPOT 2012 slår dørene op for to dages musikalske begivenheder på en række spillesteder i Aarhus. Vi glæder os til at udforske musikken og ønsker dig en rigtig god festival!

SPOT PÅ KUNSTNERNE BAG MUSIKKEN!

Artist Talk på Aarhus Hovedbibliotek lørdag den 5. maj kl. 12.30

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


lytteguide Med et program, der tæller over 100 nye spændende bands, er det selvsagt umuligt at opleve alle koncerterne under SPOT Festivalen. Derfor har redaktionen lavet denne lytteguide til, hvilke bands fra årets program, som vi mener, du bør tjekke ud. I online versionen af denne guide er der under hver bandbeskrivelse et link til gratis downlån af bandets musik på BibZoom Rigtig god fornøjelse! Redaktionen for BibZoom

Omtaler Casiokids Vessel Raveonettes Freja Loeb Ulige Numre Rum 37 Hypertext Green Pitch Waldo Marsha Eclectic Moniker Tim Christensen & The Damn Crystals Mellemblond Rasmus Walter Sky Architects Rangleklods Zebra And Snake Keith Canisius & The holy dreamers My Bubba & Mi Jonas Alaska Chorus Grant Of The Wand & the Moon Svin In Memoirs Rosemary simon says no Alphabeat Babylove & the van dangos Donkeyboy lukas Graham

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


downlån bibzoom

Casiokids Casiokids er leveringsdygtige udi norsksproget lofipop af den mere naive og legesyge slags med strøg af nordlandsk tristesse. Som en mindre stram og højtidelig udgave af landsmændene i Whitest Boy Alive driver bandet forårsgæk med publikum og starter en fest, der varer langt ind i sensommerens aftenrøde!

downlån bibzoom

Vessel Anders Mathiasen, den ene halvdel af Murder, udfordrer os med en samling minimale og stærke sange. Han har skabt et personligt værk, der raffineret og enkelt åbenbarer sig for lytteren i et glasklart, poetisk skær. Vi er vidner til Mathiasens egen inderlige hyldest til ”Less is more” som musikæstetisk princip!

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


The Raveonettes Gammelt, nyt navn: Det er præcis 10 år siden, Sune Rose Wagner fik tilkæmpet sig spilletid på SPOT Festival med sin nye gruppe, som først i dagene op til koncerten fik sit endelige navn: The Raveonettes. Rockskribenten David Fricke fra Rolling Stone Magazine spottede Raveonettes – og eventyret begyndte. Ingredienserne til succes er stædighed, ihærdighed, tilfældighed, tæt netværk – successen var hjemme for The Raveonettes, der i år i den oprindelige besætning vil spille hele debut-ep’en “Whip It On” på SPOT. Hør den særegne kombination af Phil Spector-sound, støjrock, twangguitar og dystre og dragende vokaler!

m

downlån bibzoom

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


Freja Loeb Nej, det er ikke Blondie fra 1980’erne eller forsvunden musik fra Fleetwood Mac, men den æstetisk klare Freja Loeb, som cd-debuterede lige før jul med “Odyssey”. Hun spillede på Roskilde Festival i 2010, og som opvarmning for Tim Christensen har hun på forårets koncerter henrykket et stort koncertpublikum med sin elektroniske popmusik. En stærk stemme, der taler både til hjertet og til de dampende diskodansesko – følg et af hendes idolers opfordring: Let’s dance.

downlån bibzoom

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


downlån bibzoom

Ulige Numre Disse fire herrer spiller traditionel dansk rock anno 2012 – kald det bare indierock. Med danske, personlige tekster, der er værd at skrive hjem om. Forsangeren og guitaristen Carl Emil Petersens ”København” fik en viral spredning på Facebook og er blevet den nye, hotte hyldest til hovedstaden og det hit, som er så betydende for en ny gruppe. Og de andre numre på debut-ep’en, Ulige Numre fra efteråret 2011, lover godt for den kommende cd – og for koncerten på SPOT, hvor kvartetten vil blive udvidet med to blæsere. København i Aarhus – glæd jer!

Rum 37

downlån bibzoom

Rum 37 byder på masser af melankoli og blå toner fra en veldrejet post-punket guitar. Københavnerbandet har tydeligvis fået en del af deres inspiration fra tidlig Kent og måske endda Loveshop. Deres selvbetitlede ep har, med rette, fået en varm modtagelse af anmelderne. Så der burde være grobund for en habil liveoplevelse.

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


Hypertext Norske Hypertext skyder 2012 ind med at udgive 4 digitale singler i årets første måneder, og der bliver leveret larmende og opfindsom krautrock i rigelige mængder. Musikken er passioneret og ligetil, så det anbefales på det kraftigste, at man giver Hypertext et lyt, også selvom norsk astronaut-kraut ikke lige er først på playlisten. downlån bibzoom

Green Pitch Sidste år udgav Green Pitch en ep-trilogi, “Asleep”, “Awake” og “Alert”, og høstede fantastiske anmeldelser. Nu har du chancen for at høre disse danske og utrolig kompetente singer/songwritere. Tonerne er drømmende, længselsfulde, og teksterne er smukke og vedkommende. Der er sikret garanti for en fantastisk følelsesladet og overvældende liveoplevelse. downlån bibzoom

Waldo & Marsha downlån bibzoom

Med hjemmebanefordel og rosende ord for deres ep fra januar, indtager de scenen. Og der bliver fyldt op, når det lokale orkester plastrer scenen til med sine otte medlemmer. Fire guitarister kaster rytmer og riffs ud over kanten, og ledsaget af forsangerens vokal vil den udflydende sommerstøj tage tankerne på svævetur tilbage i tiden til 60’ernes tåger.

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


downlån bibzoom

The Eclectic Moniker De syv herrer lyder overhovedet ikke som et dansk band, men som en flok glade festaber, der lige er fløjet ind fra Caribien eller Sydamerika. De serverer slentrende, smilende calypso-pop med et ordentligt skvæt Paul Simon oveni. Gruppen spillede på Roskilde 2011, har varmet op for Oh Land og Kaizers Orchestra. Lige om lidt er de klar med debutalbummet - som meget vel kan blive lydsporet til en dejlig varm sommer.

Tim Christensen & The Damn Crystals Den erfarne melodisnedker er flankeret af de forbandede krystaller på albummet fra november. De smukke melodier sidder lige i skabet, og der er skruet op for Telecasteren, når rockikonet kommer til smilets by. Knap tyve år efter gennembruddet vil fansene skråle ’Surprise Me’ til den aldrende trubadur. downlån bibzoom

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


Mellemblond Siden ep’en fra 2008 har trioen fundet deres ståsted mellem cowboy-rock med støvede harmonikasoloer og rendyrket støjrock. Der er en fandenivoldsk energi over de skramlende guitarer, og samtidig mestrer de også det melankolske og dystre. I november kom endnu et ep-udspil. Anmelderrost, fordi de længselsfulde danske tekster bliver leveret elektrisk og ude af kontrol. downlån bibzoom

Rasmus Walter Efter otte år som frontmand for ambitiøse Grand Avenue gik Rasmus Walter solo med en selvbetitlet debutplade for godt et år siden. Med fængende dansksproget poprock, stærke melodier og nærværende lyrik, er der lagt op til festlig eftertanke. Så kom nu og ryk dig lidt, som Rasmus Walter selv opfordrer til på radiohittet ’Dybt vand’.

downlån bibzoom

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


Sky Architects

downlån bibzoom

Det aarhusianske band skal have højt til loftet, for de spiller episk postrock, der fylder både i stemning og lydstyrke. De lange, overvejende instrumentale numre, bygges op fra sfæriske, blide keyboardstrømme til dramatisk stormvejr med buldrende trommer og massiv guitar a la U2-går-metal. Læg hertil violin og et flot lysshow, og vi har noget, der nok skal gøre sig i det store udland.

Rangleklods

downlån bibzoom

“Det er overraskelser som RANGLEKLODS, der slukker for anmelderens kynisme og genskaber troen på musik”. Sådan skrev Politiken om Esben Andersen alias Rangleklods’ debutalbum “Beekeeper”. Den Berlinbosatte dansker bevæger sig kompositorisk et sted i grænselandet mellem iørefaldende pop og grænsesøgende lydeksperimenter. Glæd jer til at opleve Rangleklods live!

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


Zebra and Snake Firserne er tilbage! Krautrock, synthpop og new wave flyder sammen i en dunkende mørk klubstemning, når Zebra and Snake – alias Tapio og Matti – er på scenen. Den finske duo går Talking Heads og O.M.D. eftertrykkeligt i bedene, men gør det med et glimt i øjet og en helt moderne kant af Electronica. downlån bibzoom

Keith Canisius & The Holy Dreamers Med rødderne forankret i senfirsernes shoegaze og dreampop imponerer den amerikanskfødte københavner Keith Canisius med sit band Holy Dreamers. Fans af Cocteau Twins, og ikke mindst Robin Guthrie’s stemningsmættede guitarflader, skal lytte med her.

downlån bibzoom

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


My Bubba & Mi I bedste amerikanske country-tradition tager den danske kvindelige duo My Bubba & Mi os med på en musikalsk tidsrejse tilbage til genrer som Mississippi blues og 50’er folk. Med en instrumentering bestående af guitar, banjo og smukt vokalsamspil er det ikke helt ved siden af, når duoen definerer sig selv som “lullabies from the countryside”. downlån bibzoom

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


Chorus Grant Jonas Alaska I naturlig forlængelse af etablerede kunstnere som Thomas Dybdahl og Sondre Lerche leverer Norge det næste skud på den musikalske stamme. Jonas Alaska har benene solidt plantet i den amerikanske singer/songwriter-muld og har med sin debutplade skabt fundamentet til en solid karriere. Vi ser med spænding frem til nordmandens SPOT-debut.

Bornholmske Kristian Finne Kristensen har med soloprojektetet Chorus Grant skabt en lyd, der blander elektro, pop, grunge, folkrock og alt andet godt fra begge sider af havet. Med et stærkt melodisk materiale som den røde tråd får Chorus Grant blandet det umiddelbart brogede lydbillede til et yderst homogent udtryk. downlån bibzoom

LYT på myspace

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


Of the Wand & the Moon Enmandsprojektet OTWATM hedder privat Kim Larsen, men han er mere populær i udlandet end den Larsen, vi alle kender. Koncerter i England, Tyskland, Italien, Rumænien, Portugal, Holland … og så kigger han lige forbi SPOT her til maj. Genren er neofolk / dark ambient; et lydspor, som er mørkt, sørgmodigt, smukt og ensomt. Perfekt musik, når man skal suge blod eller hænge sig. downlån bibzoom

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


SVIN

downlån bibzoom

En skøn blanding af metal, jazz og alt derimellem danner baggrund for det SVINske univers, der både præsenterer beskidt impro og knivskarpe riffs. SVIN kan meget vel blive en døråbner til instrumentalmusik for mange metalfans, og ikke mindst live burde der være lagt i ovnen til en kraftig energiudladning.

In Memoirs

downlån bibzoom

Hvad der oprindeligt skulle have været musikalske julegaver fra Morten Filipsen til den nærmeste familie, har efterånden udviklet sig til et seriøst soloprojekt. Førstesinglen “Hiding here with us” røg direkte ind på Det Elektriske Barometers førsteplads, og mon ikke de afdæmpede melankolske sange nok også skal gå rent ind, når de fremføres af Morten Filipsens syv mand høje liveband?

Rosemary downlån bibzoom

Iransk-dansk duo gæster SPOT. Duoen består af iranske Sahar Pour og danske Lasse Martinussen. Musikken og sangen skaber en intens stemning, baseret på synth og med elementer og referencer til 70’ernes disco.

BibZoom • 10 millioner gratis musiknumre til downlån •


Simon Says No downlån bibzoom

Norske Simon Says No kan bryste sig af at have fået deres helt egen genrebenævnelse Foogaze. Ikke helt ved siden af, da bandet har fanden-i-voldskheden fra det amerikanske grunge-band Foo Fighters kombineret med støjeksperimenter, der vækker minder om shoegaze-legender som My Bloody Valentine og Cocteau Twins.

Alphabeat downlån bibzoom

Det silkeborgensiske verdensnavn Alphabeat kræver næppe større introduktion. Til gengæld er gruppen garant for en festlig koncertoplevelse med deres udadvendte og danseglade pop, der i international succes kan måle sig med 90’ernes Aqua og “Barbie Girl”.

Babylove & The Van Dangos downlån bibzoom

Med Babylove & The Van Dangos skruer vi tiden tilbage til Jamaicas ska-musik - en festlig blanding af calypso og rhythm’n’blues. Det danske band med den svenske sanger Daniel Broman vil helt sikkert sætte liv i gaden, når de spiller numre fra deres bagkatalog bestående af tre udgivelser.

• De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig


Donkeyboy Norske Donkeyboy indtager scenen på årets SPOT-festival. Bandet har med sin glade elektro-pop med referencer til 80’erne allerede begejstret et stort publikum, siden gruppen blev downlån bibzoom dannet i 2005. Den har bl.a. høstet det norske svar på Grammyen for deres debutalbum “Caught in a life”. Herhjemme kendes de ikke mindst fra radioen. Hvem kender f.eks. ikke ”City Boy”, der bl.a. har været ”ugens uundgåelige” på P3.

Lukas Graham Dansk-irsk soulsanger, der netop har fået sit debutalbum på gaden. Forud for det er han kåret som ”årets bedste uundgåelige” på P3. Han har tilbragt en stor del af foråret på spillestederne rundt om i landet. Et spændende bud på, hvor soulmusikken er på vej hen. downlån bibzoom

BibZoom 10 millioner gratis musiknumre De danske bibliotekers digitale musiktjeneste til dig

Tekst ved Redaktionen for BibZoom • Jonas Bach • Peter Elmelund • Claus Rosenblad • Kenth Kjeldgård Nielsen • Anders Rune Pedersen • Jens Laigaard • Jesper Dyhre Nielsen • Niels Mark Layout • Jens Hjørne kontakt • musik@bibzoom.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.