Månedens tema
Edward Grieg: Klaverkoncert
Et af Edvard Griegs mål for sin klaverkoncert var at skabe musik med præg af hans hjemland, Norge. Grieg havde norsk folkemusik i blodet, og de smukke temaer i klaverkoncerten kan ikke undgå at fremtrylle billeder af norske landskaber.
Koncert i DR Koncerthuset den 16. september 2023
Herover: Dramatisk landskab i Hardanger-regionen, hvor Grieg rejste meget og hentede inspiration til sine værker. Foto: pxfuel
Forsidebillede: Edvard Grieg, portrætteret af maleren Eilif Peterssen, 1891, Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Oslo
Tekst: Mik Stegger
Redaktion:
Niels Mark
På den klassiske musik-streamingtjeneste Medici.TV findes der en række af relevante udsendelser.
Udsendelser om Edvard Grieg
<Link>
Udsendelser med værket <Link>
“Mentalt set er åbningen det sværeste. At komme ind på scenen, sætte sig ned, høre paukehvirvlen og vide, at nu skal du levere varen!”
Den amerikanske pianist Stephen Kovacevich om starten på Griegs klaverkoncert
Edvard Grieg og klaverkoncerten
Af Mik Stegger, Randers Bibliotek
Norges mest kendte komponist, Edvard Grieg, er kendt som en miniaturens mester, og vurderet ud fra mængden af sange og værker for soloklaver, som han skrev, ser eftermælet umiddelbart velfortjent ud. Orkesterværker fra hans hånd, som Peer Gynt-suiterne og september måneds værk, klaverkoncerten i amol, op. 16, vidner dog om, at han også kunne skrive i den helt store målestok, hvis det skulle være.
At Grieg kom fra den vestnorske by Bergen, er på samme tid både passende og pudsigt. Passende, fordi byens historiske forbundethed med udlandet var med til at forme ham som komponist og åbnede hans øjne for kulturelle og politiske strømninger i tiden. Pudsigt, fordi det, alle Bergens muligheder for langfart til trods, i langt højere grad blev det nære og norske, som han tog til sig og blev berømt for.
Byen kan spores tilbage til vikingetiden og ligger fordelagtigt til for skibstrafik til det store udland, hvilket ikke mindst hansetidens tyske storkøbmænd havde øje for. Grieg var strengt taget selv et produkt af byens internationale forbindelser (hans oldefar var kommet over Nordsøen fra Skotland 75 år før han selv blev født), og da han tidligt udviste talent for klaverspil, blev han selv 'eksporteret' som 15-årig – nærmere bestemt til konservatoriet i Leipzig.
Konservatoriet var grundlagt af Felix Mendelssohn, og konservative mellemeuropæiske kompositionsidealer var eneste gangbare valuta på institutionen. Hvis man ville være noget ved musikken i disse år, var der imidlertid ikke noget mere anset sted at befinde sig. Grieg var ikke imponeret over undervisningen i den tyske by, men de studerende havde gratis adgang til de berømte koncerter i byens Gewandhaus, og det var ifølge ham selv her, at han fik de vigtigste musikalske indtryk med sig
Mindst lige så vigtigt var dog nok hans møde med andre udenlandske studerende i byen og bl.a. ad denne vej blev han for alvor opmærksom på de nationalromantiske strømninger, der var godt undervejs mange steder i Europa i denne tid. Relevansen var til at tage og føle på for et ungt menneske, hvis hjemland havde været under dansk og svensk styre mange hundrede år tilbage i tiden.
Som færdiguddannet komponist tilbragte den unge Grieg blandt andet tid i København, og det var her han mødte den jævnaldrende kollega Rikard Nordraak. Nordraak, der i sit korte liv bl.a. nåede at komponere Norges nationalsang, inspirerede ham til at bruge sit talent i nationsbygningens navn ved at dyrke et musikalsk udtryk baseret på hjemlandets klange – et kald, som Grieg forfulgte resten af sit liv.
Om end koncerterne i Gewandhaus i Leipzig var et vigtigt fundament i Griegs musikalske dannelse, skrev han senere, at han ikke ville bytte 20 af disse koncerter for en vandretur i de norske fjelde. Sandt er det da også, at han elskede at tilbringe tiden med at rejse i sit eget hjemland – især i Hardanger-området stik øst for Bergen, hvor han bl.a. brugte tid på at nedskrive lokale folkemelodier, så de kunne blive bevaret for eftertiden.
Selv om hans udtalelse kan ses som et forsøg på at distancere sig fra 1800-tallets mellemeuropæiske komponisttradition, skal månedens komponist nok mest af alt hyldes for at bygge bro mellem denne og et særegent norsk musikalsk udtryk. Det er svært ikke at høre hans toner som dybt forankret i landskaberne og kulturen i det hjemland, der på dette tidspunkt havde haft en grundlov i et halvt århundrede, men først fik sin selvstændighed to år før han selv døde.
Nåja, og patriot eller ej: For den brystsvage Grieg var regnvåde Bergen ikke altid det bedste sted at opholde sig, og første udgave af dette ærkenorske værk blev såmænd skrevet under et kurophold i Søllerød i 1868. Grieg arbejdede imidlertid videre med værket resten af livet og lavede de sidste rettelser kort før sin bortgang i 1907.
Musikkonservatoriet i Leipzig. Stik i ”Architektonische Rundschau”, 1886.Koncerten rundt
Tidsangivelser refererer til indspilningen med Leif Ove Andsnes og Berliner Filharmonikerne under ledelse af Mariss Jansons (Warner/Parlophone, 2003).
Første sats (Allegro molto moderato) starter højintenst med et kort pauke-crescendo, der leder over i et af musikhistoriens mest ikoniske klaverintroer. Valget af toner peger i retning af norsk folkemusik (se senere), men med anslagets voldsomme energi i mente er det ikke så mærkeligt, at klaverdramaets mellemeuropæiske konge, Franz Liszt, faldt pladask for værket, da han fik det præsenteret af en ung og nervøs Grieg et par år efter, at første version af det var skrevet færdig. Første tema præsenteres (0.28) – først i oboen og siden i klarinetten understøttet af strygerne – hvorefter klaveret tager over og bearbejder det videre. En klaverpassage i frisk dansetempo (1.41) afsluttes med, hvad der lyder som skyggen af temaet fra “Morgenstemning” fra første Peer Gynt-suite (2.08, denne lå dog nogle år ude i fremtiden, da Grieg skrev klaverkoncerten).
Herefter høres satsens andettema i celli (2.25), som igen tages under videre behandling af klaversolisten ind i et stort crescendo sammen med hele orkestret, før roen igen sænker sig mod satsens midterste led, udviklingsdelen (4.23). Her går et lille melodisk tema på omgang mellem blæserne, før det atter videreudvikles i klaveret. En fanfare fra blæserne (5.20) og en variant af klaverets indledende, nedadgående bevægelse starter satsens reprise af det kendte tematiske materiale fra satsens begyndelse, indtil hele orkesteret stemmer i med oboens tema (8.28) og sender klaveret ud i den store, teknisk krævende solistiske kadence. Det var undervejs i denne, at publikum i Casino-salen i København brød ud i spontan applaus over solisten Edmund Neuperts klaverspil, da værket blev uropført i 1869. Orkestret sætter dæmpet ind igen i de sidste takter (11.52), før klaveret runder satsen af med en sidste variation over åbningstemaet.
Anden sats (adagio) er i ternær form, ABA, og er en lang, smukt afdæmpet bevægelse, fuld af poesi. Hvor solisten i første sats skal lægge krop og sjæl i leveringen af til dels meget vanskeligt materiale, gælder det i anden sats for vedkommende om at kende sin besøgstid. Midterdelen (2.07) skal nemlig bruges til at bygge videre på de delikate legato-nuancer, som orkesteret sætter stemningen med i første A-stykke, uden at blive for buldrende. Klaver og orkester vender tilbage til indledningstemaet sammen (3.50), og satsen lukkes med afdæmpet klaver som fokuspunkt, bistået af korte, smukke indsatser fra obo og horn.
Tredje sats (Allegro moderato molto e marcato) starter så snart anden sats er til ende. Efter få afdæmpede indledende takter i træblæserne bliver energiniveauet atter højt med et virtuost løb over klaverets tangenter som afsæt for et energisk dansant tema. Orkestret svarer og flere variationer udforskes i åbningen af satsen, før intensiteten aftager og satsens rolige andettema introduceres (2.40) – først i fløjten og siden fra solisten. Satsens førstetema høres igen (5.26) hvorefter orkester og solist synes at bygge op til en ny kadence. I stedet vender vi tilbage til førstetemaet (8.04), denne gang i tredelt takt, men stadig livfuldt. Fornemmelsen bevæger sig efterhånden over i det majestætisk skridende, da orkestret glider over i andettemaet (8.49), der danner afsæt for satsens klimaktiske afslutning.
Det nationale aftryk
Griegs optagethed af norsk folketone og kultur skinner igennem i klaverkoncerten på flere måder –nogle subtile, nogle mere åbenlyse.
De melodier, som han bringer i spil i løbet af koncertens tre satser, er ofte ret simple og sangbare og deler på den måde slægtskab med traditionelle folkemelodier. Grieg benytter sig desuden ofte af molskalaer, hvor det syvende trin er hævet – et træk, der ofte genfindes i norsk folkemusik og i nordisk folketone i det hele taget. Et gammelt dansk eksempel kunne være melodien til “Jeg gik mig ud en sommerdag”, og Cornelis Vreeswijks parafrase over svensk spillemandsmusik i “Till damtidningen Femina” fra 1973 er et næsten endnu bedre bud med et nedadgående tema, hvis start ligger forbavsende nær de første toner i Griegs anslag til klaverkoncerten.
Derudover spiller det norske nationalinstrument, hardingfelen, en central rolle – ikke bare i klaverkoncerten, men i Griegs musik i det hele taget. Instrumentet ligner overfladisk set en smukt dekoreret violin, men skiller sig ud på flere måder. Vigtigst af alt har det, udover de fire normalt spilbare strenge, ekstra strenge monteret under gribebrættet. Disse svinger med, når instrumentet anvendes og giver en fyldigere samlet tone, hvilket var praktisk når instrumentet blev brugt i f.eks. festligt lag, hvor høj volumen var påkrævet. Bl.a. fordi hardingfelen i udgangspunktet var et soloinstrument, blev den traditionelt set trakteret i en stil, hvor instrumentalisten havde plads til at lave rigtig mange melodiske forsiringer – små triller og ledetoner, der kan ses som den klanglige parallel til instrumentets visuelle fremtoning.
Hardingfelen er ydermere bygget på en måde, hvor det er lettere end på violinen at spille to- og treklange, og i praksis bruges dette ofte til at væve ”tomme” intervaller (tonale intervaller som hverken er dur eller mol, såsom kvarter og kvinter) ind i akkompagnentet. Dette træk høres også ofte hos Grieg, der elskede lyden af hardingfelen, og når hans melodier i f.eks. klaverkoncerten stedvis har rigtig mange “krøller” på, er det direkte inspireret af spillemændene i det sydnorske kerneland indenfor hans hjemby, Bergen.
Endelig har første og sidste sats i værket mange hurtige passager i todelt takt (gerne to fjerdedele, et meget tydeligt eksempel høres fra tredje sats’ start), der tager udgangspunkt i den norske tradition for Hallingdans. Dette er en slags akrobatisk dansekamp i højt tempo, hvor deltagerne enkeltvis prøver at overgå hinanden i forskellige tilbagevendende sekvenser – mest spektakulært i Hallingkastet, hvor udøveren skal sparke til en hat, der hænger for enden af en pind op til tre meter (!) over jorden. Både med tempoet, melodiføringen og de rytmiske betoninger erklærede Grieg sin kærlighed til denne side af norsk folkelig tradition i disse livlige indslag i klaverkoncerten.
Hardingfele fra første halvdel af 1700-tallet. Foto: Erik den yngre via Creative Commons, CC BY-SA 4.0Overblik og uddybende læsning
Dansk Wikipedia
Godt overblik over komponistens liv og virke [Link]
Engelsk Wikipedia [Link]
Den Store Danske Encyklopædi [Link]
NRK
Den norske statsradiofoni har lavet rigtig god Grieg-formidling, rettet mod gymnasieelever [Link]
Engelsk Wikipedia [Link]
Gramophone
Anerkendte Gramophone Magazine har sat fokus på Griegs klaverkoncert ved flere lejligheder: Bedste indspilninger af værket [Link]
Masterclass om værket [Link]
og hvis man virkelig vil nørde klaverperformance, er denne artikel af den rumænske pianist Cristina Raducanu spændende læsning! [Link]
Om Edvard Grieg Om værket Den norske spillemand Petter Tveiten Veum med hardingfele, udateret foto af Olav Olavsson Rogndal, hentet fra Vest-Telemark Museums digitale samlingerKoncertoptagelser Litteratur
Der ligger flere fine optagelser af værket på musiktjenesten medici.tv, bl.a. denne med Lars Vogt og Gewandhausorchester Leipzig under ledelse af Riccardo Chailly. [Link]
Hvis man vil høre værket indspillet med Griegs ”hjemmeorkester”, Bergensfilharmonikerne, kan det også lade sig gøre – her under ledelse af Edward Gardner og med Ah Ruem Ahn ved klaveret. [Link] Se og hør det norske nationalinstrument, hardingfelen, i brug her: [Link]
Det norske miljø for folkedans og -musik står stærkt, og der ligger mange videoer på YouTube fra Landskappleiken hvor den nationale mester i Hallingdans kåres årligt, f.eks. denne: [Link]
Mogens Wenzel Andreasen: “Edvard Grieg – Norges store komponist”, Olufsen Bøger, 2018
Michael Steinberg: “The Concerto – a Listener’s Guide”, Oxford University Press, 2002
“Edvard Grieg” i The New Grove Dictionary of Music and Musicians, Vol. 7, Macmillan,1980
Hans Jørgen Hurum: “I Edvard Griegs verden”, Gyldendal Norsk Forlag, 1959
Andrew Mellor: “The Northern Silence – Journeys in Nordic Music & Culture”, Yale University Press, 2022
