Smart living
f o rb u n d e t s Fagm ag a sin J ANUA R
2013
Nr. 01 · 2013
Smart biblioteksløsning – en naturlig del af
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR
– hvor fællesskab understøttet af teknologi fremmer livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed.
01
TEMA: Medier og kildekritik
Unikt og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når: ➤
Smart people kan fokusere på kernekompetencer; kreativitet, formidling og livslang læring.
➤
Smart economy optimerer den enkelte forretning også i en større sammenhæng.
➤
Smart mobility flytter biblioteket hen hvor brugeren er og giver adgang til at skabe, dele og remixe.
➤
Smart environment gør udtrykket mangfoldigt og inspirerende.
➤
Smart governance baner vej for at centrale beslutninger udmøntes i lokal kontekst.
You dream We design United we advance
tema
Kritik af mediebranchen
Hvad er eMusik.dk? Bliv svaret på virksomhedernes udfordringer
– sandheden har ikke to sider Library Solutions www.dantek.dk
På vej ud af dagpengesystemet
Græ seløs
Showalot. Én idé, tusinde muligheder. Showalot blev skabt som en smart og elegant reol. Den er allerede blevet udviklet til søgestation, studiebord, eksponeringsreol og billedbogsreol med mange forskellige kombinations- og tilbygningsmuligheder. Se mere på www.eurobib.com.
Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
N e t b u t i k : w w w. e u r o b i b . c o m Te l : 7 0 2 5 7 4 0 0 E - p o s t : b c i @ b c i . d k
Part of Lammhults Design Group
”
Biblioteket er en af de eneste samlende, almene, fysisk tilgængelige institutioner, hvor viden udstilles og udveksles og dermed gør os i stand til at tage oplyste beslutninger i vores demokrati. Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks.
Læs MERE side 22
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius
14 tema: Medier
Er medierne lige så overfladiske, som de beskyldes for? Er det god journalistik altid at belyse en sag fra to sider? Og hvor står bibliotekerne?
Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Medierne har en tendens til at give to modparter i en sag lige meget taletid. Også hvis en af dem er langt fra sandheden. Bob Katzenelson har tegnet.
32
GADGETs
INDHOLD
i øvrigt HB-noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50
01
Mød to medlemmer af Bibliotekarforbundet, der nu mærker stramningen af dagpengeperioden på egen krop.
26
44
Foden indenfor
De udfaldstruede
I stedet for at se sig selv som jobsøgende, skal man se sig selv som løsningen på virksomhedernes udfordring. 06 Aktuelt interview: Hvad er eMusik.dk En række store biblioteker har lanceret eMusik.dk, men hvad er det for noget?
37
Legtøjsmesse Artikel fra Del Din Viden
08
Formandens leder
10
Overblik fra nettet
12
Bibliotek.dk skal kunne mere
24 Fleksibel ophavsret – tak Copydans aftaler med forskningsbibliotekerne er utidssvarende, lød det på UBVA’s symposium 2012. 29
Bogmarkedet lever
30 Sig hvad du gør Kunsten at lande et job handler i høj grad om at fortælle og vise, hvad du allerede kan. 34 Faggrupperne Lær Bibliotekarforbundets faggrupper at kende. 39 Resumeer fra Del Din Viden 44
Løs virksomhedens udfordringer
Januar 2013 · Perspektiv · 5
Formand for bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard kalder det i en artikel i Politiken at »give op«, når biblioteket dropper deres egne tjenester som Bibzoom og henviser brugerne til andre kommercielle reklamefinansierede tjenester. Bo Fristed mener, at det er skudt ved siden af. - eMusik.dk vil have fokus på musikkens udkantsområder, på det smalle og finurlige – ikke mainstream. eMusik bliver ikke bare en henvisning til kommercielle tjenester, men en moderne formidlingsplatform for musik, hvor også bibliotekernes nuværende ressourcer præsenteres. Så det er ikke at give op, men at prioritere og forny på et tidspunkt, hvor det er nødvendigt, siger han.
Søger du for eksempel på Kim Larsens sang Nu vender vi Kajakken, får du både indhold på alt fra You Tube, Spotify, WIMP, BibZoom og bibliotek.dk. Formidling og community foregår på eMusik.dk. Musikken lytter man til i sin foretrukne player.
Hvad er eMusik.dk? I januar lancerer en håndfuld biblioteker en ny musiktjeneste – eMusik.dk. Men hvad er det? Hvem står bag? Hvorfor nu? Og hvad koster det? Vi har spurgt folkene bag tjenesten og den pæne perleplade.
H
Hvad er eMusik.dk? - Et biblioteksdrevet musikforum, der skal sætte skub i formidlingen af musik til biblioteksbrugerne. eMusik.dk søger ned i maven på de forskelige musiktjenester, både kommercielle og ikke kommercielle, og trækker søgeresultaterne tilbage til brugerne. Hvordan skal det sætte skub i formidlingen? - Ved at give brugerne et overblik over alle de steder, hvor de kan finde den musik, de søger, både på de kommercielle tjenester, men også på Bibzoom og på bibliotek.dk, hvor der er tusindevis af musikposter. Det betyder, at ud over den direkte henvisning til musikken, får brugerne informationer om CD’er, noder og bøger om musik. Sitet bliver krydret med professionelle og semiprofessionelle bloggere, der skriver om musik, og musikanbefalinger delt ind efter genre og kunstnere. En collaborativ filtrering af smag. Hvem skal stå for filtreringen og anbefalingerne? - Det skal biblioteksfolk over hele landet, der brænder for musik. De fem deltagende biblioteker; Aarhus, København, Gladsaxe, Viborg og Helsingør, etablerer platformen og garanterer, at der er musikformidling på sitet, men alle er velkomne til at bidrage. Der er i forvejen masser af biblioteker, der skriver om musik og kommer med anbefalinger på deres hjemmeside og Facebook. Det vil vi gerne have skubbet ind omkring eMusik.dk. Hvorfor skal vi have en ny musiktjeneste? - Aarhus har sparet Bibzoom væk, og det samme har København, fordi der var for få brugere i forhold til, hvad det kostede. Det betyder, at der er brug for at gøre noget andet. Det har længe kogt i gryden på Musikformidling.NU, hvad man kunne lave af alternative musiktjenester. Nu har vi så kastet os ud i eMusik.dk. Hvordan adskiller eMusik.dk sig fra Bibzoom? - Med få undtagelser er hensigten ikke at købe adgang til musikfiler til brugerne. Det er ikke en downloadtjeneste, men
Aktuelt interview
Tekst Sabrine Mønsted foto Jakob Boserup
en side der leder brugerne hen til, hvor de kan finde musikken, og her kan de vælge deres foretrukne player. eMusik.dk samler ressourcer fra mange kilder og supplerer med formidling og aktiviteter. Et særligt fokus i formidlingen vil være dansk og klassisk musik for at understøtte dansk sprog og opprioritere den digitale klassiske musikformidling, der har været underprioriteret i forhold til populærmusik. Koster det noget for bibliotekerne at være med? - Ikke i første omgang. Det er frivilligt at bidrage, og det koster ikke noget at være med. Der er heller ikke noget log in for brugerne, og det er tilgængeligt for alle. eMusik.dk betaler ikke noget til de tjenester, vi trækker på. Måske – hvis vi når til at udvikle eMusik.dk version 2 – vil vi gerne stille musik til rådighed, og det vil måske kræve en form for betaling fra bibliotekerne, men det bliver aldrig 10 millioner numre og ikke som en pendant til Bibzoom, men igen med fokus på det smalle og nichemusikken. Hvem har eMusik.dk forhandlet med? Vi sikrer os, at det er ok med de tjenester, vi trækker på. De fleste services har beskrevne vilkår for eksterne træk på deres services, andre – som for eksempel WIMP – har vi været i dialog med og fået accept af. Kilde: Bo Fristed, CIO Aarhus Kommune - Kultur og Borgerservice og medinitiativtager til eMusik.dk
Det originale eMusik.dk-logo lavet og fotograferet af eMusik.dk
Januar 2013 · Perspektiv · 7
FORMANDENS leder
Akutpakken hjælper ikke godt nok De seneste måneder har der været fokus på de ledige, der er i fare for at miste deres dagpenge – de såkaldt udfaldstruede. På grund af dagpengereformen fra 2010, hvor man nedsatte dagpengeperioden fra fire til to år, samtidig med at man fordoblede genoptjeningskravet, begynder folk at falde ud af systemet. Incitamentet for dagpengereformen var, at det ikke skulle være attraktivt at være ledig, og at risikoen for at miste sine dagpenge ville være et stærkt incitament til at søge arbejde. Fagbevægelsen, herunder Bibliotekarforbundet, protesterede og gjorde opmærksom på, at der ganske enkelt ikke var den mængde job, som var præmissen for reformen. Nu kan vi desværre se, at vores forudanelser kom til at holde stik. De fornødne job findes ikke. Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet har den 10. januar 2013 opdateret deres skøn for, hvor mange der ventes at opbruge dagpengeretten. Mellem 17.000 og 23.000 personer vurderes at opbruge dagpengeretten i 1. halvår af 2013. Det er næsten dobbelt så mange som hidtil antaget. Regeringen har på baggrund af de opjusterede tal varslet en ny jobskabelsespakke, der skal være på plads den 1. marts 2013 med fokus på at skabe flere job i den private sektor. Derudover er der den nuværende akutpakke, der skal styrke indsatsen for de ledige de sidste 26 uger op til udløbet af dagpengeretten. Det skal ske via akutpakken og en uddannelsesordning, der sigter på efteruddannelse. Foreløbig har akutpakken dog ikke leveret overbevisende resultater. Efteruddannelsesordningen viser sig også at være skudt helt forbi, især for akademikergruppen, som ikke har brug for mere uddannelse, og som i de fleste tilfælde slet ikke tilhører gruppen af svage ledige. Selv Dansk Arbejdsgiverforening, der ellers støtter den forkortede dagpengeperiode, må konstatere, at der i øjeblikket foregår et stort kompetencetab af dygtige ledige, der slet ikke får brugt deres fag og uddannelse, og som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Den problematik oplever vi også i Bibliotekarforbundet og de andre organisationer i Akademikernes A-kasse (AAK), hvor alt for mange nyuddannede og dimmittender slet ikke kommer i gang på arbejdsmarkedet. Fordoblingen af genoptjeningskravet er også et stort problem. Man skal nu have arbejdet 1924 timer i en periode på tre år for at få ret til en ny dagpengeperiode. Og her tæller tilskudsjob, jobtræning og praktikforløb ikke med. I AAK forventes det, at 1.000 medlemmer mister eller har mistet dagpengeretten frem mod 1. juni 2013. Djøf har den største gruppe af udfaldstruede efterfulgt af arkitekter, bibliotekarer og psykologer. I gruppen af bibliotekarer og informationsspecialister er der 50 personer, der er i risikozonen, hvilket er et alt for højt tal. Bibliotekarforbundet samarbejder derfor målrettet med AAK for at hjælpe de berørte medlemmer videre, og vi er meget bevidste om de store personlige konsekvenser, det har for de mennesker og de familier, der pludselig mister en væsentlig del af deres indtægt. Derfor har Bibliotekarforbundet ekstra fokus på at rådgive og vejlede de medlemmer, der står til at falde ud af dagpengesystemet, bedst muligt.
Pernille Drost · pd@bf.dk
8 · Perspektiv · Januar 2013
RFID-ETIKETTER
CD/DVD-LOMMER
STREGKODEETIKETTER
DISCREPARATION
FARVEBÅND
FARVEDE ETIKETTER
RFID-ETIKETTER
DIGI-PAK LOMMER
Ét klik til mere end 900 biblioteksprodukter! Det er nemt og hurtigt at bestille i Sund Sounds webshop. Her er du kun ét klik fra gode tilbud og vores store sortiment: CD/DVD-lommer og -bokse, RFID- og stregkodeetiketter, tidsskriftomslag, etiketprintere, farvebånd, discreparationsmaskiner og meget mere til biblioteket. Med et personligt login kan du se priserne på alle varer og desuden gemme udvalgte proSUND SOUND APS
|
ENDRUP BYVEJ 6
|
dukter på din egen favoritliste til senere brug. Du kan også se alle tidligere ordrer bestilt i shoppen. Har du ikke allerede et password, så bestil login på sundsound.dk. Her vælger du blot “anmod om login” i topmenuen og indtaster din e-mail og det password, du ønsker at benytte. Har du brug for hjælp, så ring på 45 76 18 88, så guider vi dig igennem.
3480 FREDENSBORG
|
TLF. 45 76 18 88
|
MAIL@SUNDSOUND.DK
|
· Perspektiv · SHOPFebruar ONLINE 2011 PÅ SUNDSOUND.DK
9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
p e r s p e k t i v. b f.d k
07. januar 2013
12. december 2012
07. december 2012
En netguide til musik
Bud på fremtidens musikindtjening
Post Danmark skal køre for bibliotekerne
Hvordan skal komponister og sangskrivere i fremtiden tjene penge på deres musik? Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost er inviteret med i en tænketank, der skal komme med et bud. Ud over Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost er fagpersoner fra erhvervslivet, musik- og forlagsbranchen og Koda repræsenteret i tænketanken, der i alt tæller otte personer. - Jeg kan komme med et indblik i, hvordan brugerne oplever det. Vi har en holdning og indsigt på området, men er ikke sovset ind i en masse interesser, siger Pernille Drost om sin rolle i tænketanken, der sættes i stævne første gang 12. december. Mønsted
Kulturstyrelsen og Post Danmark har underskrevet kontrakt om kørselsordning for bibliotekerne fra første januar 2013. »Alle folkebiblioteker er via tilskud fra centralbiblioteksbevillingen med i kørselsordningen. Desuden deltager alle større statslige lovbiblioteker, der er omfattet af Lov om biblioteksvirksomhed, samt en række uddannelsesbiblioteker. Andre biblioteker, der måtte ønske at deltage i kørselsordningen, har mulighed for dette mod egenbetaling«, skriver Kulturstyrelsen på deres hjemmeside. Mønsted
Når borgere i Aarhus eller København fra midten af januar vil se, hvad biblioteket formidler af musik på nettet, kan de ikke længere bruge Bibzoom. I stedet tilbyder bibliotekerne platformen eMusik. dk. Her kan borgerne via eMusik.dk vælge, om de vil høre musikken via Spotify, Wimp eller lignende. Bibliotekerne betaler ikke noget til tjenesterne og ejer ikke den musik, de formidler. Lanceringen af eMusik.dk har ført til en større debat om bibliotekernes fremtidige berettigelse. I en artikel i Politiken om lanceringen af tjenesten, spørges der: Har biblioteket en fremtid? Spørgsmålet tager udgangspunkt i, at to af landets største kommuner nu ikke længere vil udlåne musik på nettet, fordi den allerede findes tilgængelig, gratis på nettet. Men når brugerne kan finde musik gratis på nettet, hvad skal de så bruge biblioteket til? Og hvad vil der ske, hvis noget lignende sker med film og e-bøger? Lerche
03. januar 2013
Nyt musikalsk bibliotekstilbud Bibliotekerne i Aarhus, Viborg, København og Gladsaxe er gået sammen om at udvikle et nyt musikcommunity, eMusik.dk, som lanceres i en beta-version fra den 14. januar. Platformen skal guide brugerne gennem den musik, der findes online og samtidig tilbyde formidling og general information. I følge bibliotekernes egne hjemmesider vil eMusik.dk komme til at indeholde bidrag fra bibliotekernes lokale musikredaktører samt musikblogsfæren og vækstlaget. Lerche
10 · Perspektiv · Januar 2013
05. december 2012
Det Kongelige Bibliotek i modvind om udstilling
10. december 2012
Er du klar til Generation F? Forbered dig på, at de medarbejdere, der skal ansættes i en endda meget snarlig fremtid vil sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i meget af det, du og dine kolleger tager for givet. Gary Hamel fra London Business School har fordybet sig i, hvad der sker, når internettets psykologi skal integreres i den ledelsespraksis, som har været gældende hidtil. Han forudsiger, at der bliver en række kameler at sluge for lederne, men når det er gjort, så er gevinsten der også i form af medarbejdere, der er kreative og innovative. Læs mere om Gary Hamels tanker i hans bog Hvad tæller nu? Eller læs artiklen, der er baseret på bogen, på Væksthus for Ledelses hjemmeside. Lerche
Det Kongelige Bibliotek beskyldes for at føje den tyrkiske ambassade ved at give den lov til at lave en »modudstilling« til den armenske ambassades udstilling: Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion. Det har fået flere til at kritisere biblioteket. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti kalder det i avisen et knæfald for tyrkisk pres og sammenligner det med, at nynazister skulle have lov til at lave udstillinger om holocaust. Historiker Matthias Bjørnlund undrer sig over bibliotekets håndtering af sagen, da han mener, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved, at der var tale om folkedrab i Armenien. Erland Kolding Nielsen står dog fast. - Der kan ikke lægges pres på os, og vi har ikke snakket om at fjerne udstillingen. Vi har blot givet dem (den tyrkiske ambassade, red.) mulighed for at vise deres alternative fortolkning. Det
er en omdiskuteret sag blandt historikere, og som en institution, der formidler sådanne ting, så kan jeg ikke se noget problem i det, siger Erland Kolding Nielsen til Berlingske den 4. december 2012. Se artiklerne på Berlingskes hjemmeside: Balladen om »det såkaldte« folkedrab og Det Kongelige Bibliotek føjer tyrkisk ønske Læs i øvrigt Et omstridt folkedrab og »Der kan ikke lægges pres på os« i Berlingske fra den 4. december 2012. Mønsted
04. december 2012
Flere villige til at afgive lønkroner 68 procent af danskerne vil acceptere en lønnedgang for at bevare deres job, viser en ny undersøgelse fra Ugebrevet A4. Der er dog forskel på, hvor meget man er villig til at gå ned i løn. 29 procent vil acceptere en nedgang på fem procent, mens 30 procent ville acceptere en nedgang på 10 procent. Tendensen er også, at privatansatte er mere villige til at se lønposen skrumpe end offentlige ansatte. Hver tredje privatansat mod hver femte offentlige ansatte mener, de vil være villig til at gå ned i løn, hvis det virkelig er nødvendigt. Mønsted
28. november 2012
Bibliotekarer er del af den digitale strategi for gymnasierne De studerendes digitale kompetencer på landets gymnasier og universiteter kunne være bedre. »Der er et stort lærings- og udviklingspotentiale«, som formidlings- og kommunikationschef på Syddansk
Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version
Nyt fra Det Informationsvidenskabelige Akademi Skal bibliotekerne eje det, de formidler? Den diskussion brød ud igen i begyndelsen af januar med lanceringen af eMusik.dk (se side 6 her i Perspektiv.) De gamle cd’er på hylderne har svære konkurrencevilkår i en tid, hvor Spotify, Wimp og meget mere tilbyder gratis musik på nettet, så hvordan skal bibliotekerne formidle musik fremover? Arkivfoto: Jakob Boserup
Universitetsbibliotek, Thomas Kaarsted, udtrykker det. Derfor har Danmarks Elektroniske Fag- og Forsknings Bibliotek (DEFF) taget initiativ til en tænketank, hvis formål er at komme med en fælles digital strategi for gymnasieskolen. Både gymnasiesektoren, forskningsbibliotekerne og Bibliotekarforbundet er en del af tænketanken. Bibliotekernes og bibliotekarernes rolle er central i strategien. Blandt andet skal samspillet mellem lærer og bibliotekarer gentænkes, så bibliotekarerne får en større rolle i forhold til undervisningen, og der kommer en større forståelse for hinandens faglighed. Det betyder blandt andet, at bibliotekarerne skal have mere viden om det reelle indhold i undervisningen og større overblik over informationsplatforme og ny teknologi. Læs mere om strategien, tænketanken og dens medlemmer på www.sdu.dk/bibliotek/ gymnasier/strategi Mønsted
27. november 2012
Flere klar på ledelse 83 procent af dem, der deltog i Bibliotekarforbundets Leder in spe forløb, er i nogen eller i høj grad tættere på at søge en lederstilling end før forløbet. Konsulent i Bibliotekarforbundet Helle Fridberg ser projektet som en succes, fordi det var tænkt som et afklaringsforløb, og halvdelen af deltagerne er blevet mere afklaret med, om ledelse er noget for dem. 63 procent mener, at forløbet har givet dem indsigt i lederjobbets udfordringer og muligheder. Helle Fridberg håber, at det materiale, som bibliotekslederne modtog i forbindelse med projektet, om talentudvikling og gode råd til at spotte ledertalenter også vil blive brugt fremover. Materialet henvender sig desuden også til medarbejdere, der har lyst til og talent for ledelse, og det kan være det første skridt i retning mod en lederkarriere. Du kan finde materialet på www.personaleweb.dk - søg leder in spe.
Bibliotekarens dna til diskussion
Forskningsbibliotekerne i forandring
Skal bibliotekarer give brugerne det, de efterspørger, eller skal de også turde tage en bog ned fra hylden, som de selv mener er spændende for brugeren? Svaret er ikke entydigt og rammer ned i en central debat om bibliotekarens rolle nu og i fremtiden. Spørgsmålet om bibliotekarens rolle bliver taget op og behandlet af adjunkt og ph.d. på IVA Gitte Balling og adjunkt og ph.d. Rasmus Grøn fra Aalborg Universitet i en artikel i den nyeste udgave af Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling.
Ny antologi fra IVA sætter fokus på fremtidens forskningsbiblioteker: "Viden i spil, forskningsbibliotekernes funktioner i forandring". Biblioteket skal ikke længere kun fremskaffe fysiske materialer men i højere grad lægge vægt på for eksempel videnskabelig dokumentation, bibliometri, undervisning i informationskompetence og udvidet forskerservice.
Japansk gæsteforsker på IVA Naomi Wake er ph.d.-studerende fra Graduate School of Library, Information and Media Studies, Tsukuba Universitet i Japan. Naomi Wake skal tilbringe 9 måneder på IVA, hvor hun skal skrive om bibliotekernes rolle i integrationspolitik.
Antologien er udkommet på Samfundslitteratur
Perspektiv bringer et udpluk af det nyeste fra IVA. Du kan læse mere på IVA’s hjemmeside www.iva.dk
Mønsted Januar 2013 · Perspektiv · 11
BIBLIOTEK.DK
Bibliotek.dk skal kunne mere Bibliotek.dk skal ikke kun være et udstillingsvindue for bibliotekernes katalog, men for deres samlede tilbud. 1. december gik en ny version af sitet i luften, som inden sommeren 2013 vil have erstattet den gamle. Tekst Sabrine Mønsted
P
På bibliotek.dk leder en annonce dig hen til en ny version af sitet. Tanken er at få brugerne til at afprøve den nye version og få rettet den til inden sommeren 2013, hvor den skal overtage rollen som samlet brugergrænseflade for forsknings- og folkebibliotekerne. Chefkonsulent i Kulturstyrelsen Leif Andresen kalder opgraderingen et led i det paradigmeskifte, som bibliotekerne er i gang med, hvor kataloget kun er en del af det samlede bibliotekstilbud. Perspektiv har spurgt ham, hvad det nye bibliotek.dk konkret kommer til at betyde. Hvad betyder det nye bibliotek.dk for slutbrugeren? - Brugerne får en ny søgegrænseflade, hvor indholdet er bredere. Bibliotekerne har licens til en masse information og kilder, som er i databrønden, men som brugerne i dag er nødt til at gøre en ekstra indsats for at finde. Med den nye version af bibliotek.dk får de adgang til bibliotekernes forskellige kilder og bliver oplyst om, hvordan og på hvilke vilkår de kan få adgang til dem. Kan du give et eksempel på noget, der ikke er på bibliotek.dk i dag? - Det kan være Verdens dyr eller Danmarks dyr. Kilder, som er frit tilgængelige på bibliotekerne, og som nu bliver søgbare for brugerne i bibliotek.dk. Et godt eksempel er også folkebibliotekernes samarbejde med Gyldendal om at gøre den Store Danske Encyklopædi søgbar i bibliotek.dk. Der er også kilder, som de enkelte biblioteker har licens til og måske har en liste over på deres hjemmeside, men som alt for få brugere finder frem til. Den nye brugergrænseflade dækker alt det, som de egentlig stiller til rådighed. Vil der ikke være licensproblemer, hvis lokalbibliotekernes kilder kommer til at ligge nationalt i bibliotek.dk? - I første omgang tager vi det, som der ikke er problemer med. Men tanken er også at oplyse brugerne om alle kilder, også om
12 · Perspektiv · Januar 2013
dem, de ikke umiddelbart kan få adgang til, men fortælle dem, hvordan og på hvilke vilkår de kan finde materialet. Hvad betyder det nye bibliotek.dk for biblioteker og bibliotekarer? - Den nye version af bibliotek.dk har en meget serviceorienteret arkitektur. Den består af nogle selvstændige funktioner, som bibliotekerne kan bruge som »lokale byggesten«. Laver et lokalbibliotek for eksempel et eventsite for en forfatter, der fylder 200 år, kan de lave en oversigt over forfatterskabet med bestillingsknapper, der leder direkte til en bestilling via bibliotek.dk. Hvorfor er det netop nu, i gør det? - Al teknologi bliver træt og sander til, og for 13 år siden, da bibliotek.dk blev udviklet, tænkte man i siloer. I dag udvikler vi os væk fra siloer og mod systemer med huller i muren, som spiller sammen. Bibliotekerne er også i gang med et paradigmeskifte, hvor det nu er vigtigt, at det samlede tilbud bliver præsenteret. Hvordan hænger den nye bibliotek.dk sammen med Danskernes Digitale Bibliotek? - Det er i tråd med DDB, hvor en af hovedstenene er at etablere et licenssamarbejde folkebibliotekerne imellem, så kilderne blive billigere og nemmere tilgængelige. Bibliotek.dk vil også fortsat fungere som udstillingsvindue for DDB. Desuden er DDB et samarbejde mellem folkebibliotekerne, hvor bibliotek.dk er et samarbejde mellem folke- og forskningsbibliotekerne.
SE DET NYE BIBLIOTEK.DK Selvom det nye bibliotek.dk først for alvor går i drift senere i år, er I velkomne til at se og afprøve det på: www.bibliotek.dk/beta
Det nye design
Udviklingen af det nye bibliotek.dk markerer et skift
Enkelhed og overskuelighed. Det er hovedlinjen i det
til open source og serviceorienteret arkitektur og
nye design. Udtrykket skal signalere bibliotek.dk’s
bygger på samme it-infrastruktur som TING,
høje troværdighed og være aldersneutralt, så det
Netlydbog, Professionshøjskolernes Sektorløsning
henvender sig til alle brugere fra 13 til 100 år.
og Palles Gavebod.
Derudover skal det både tilgodese de brugere, der
En national, fælles it-løsning i denne målestok er ikke
foretrækker Googles enkle søgeboks, og de, som
før udviklet i Danmark.
bedst kan lide at søge mere specifikt.
Fra Beta til drift
Genbrug på nye formler – Lokalt og i DDB
Næste skridt bliver frigivelsen af et antal releases
Et af de vigtige elementer i nyudviklingen af
hen over foråret og forsommeren. Brugertest og
bibliotek.dk er, at næsten alle funktioner baseres
kommentarer om fejl og ønsker fra brugere og
på services som kan genbruges f.eks. i bibliotekernes
biblioteker vil være med til at definere og justere
lokalsystemer og i Danskernes Digitale bibliotek.
den videre udvikling.
Alle services stilles til rådighed for TING og andre
Driftsversionen lanceres sommeren 2013, hvorefter ud-
communities.
vikling af Danbib i samme arkitektur følger i 2013-2014.
– VE JE TIL VIDEN
DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup
Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk WWW.DBC.DK Januar 2013 · Perspektiv · 13
Tekst Sabrine Mønsted illustration Bob Kat zenelson
Medier og kildekritik
Medierne
har deres egen dagsorden er farvet af politiske holdninger bringer oplysninger uden at tjekke dem
er overfladiske
Påstande de fleste kan genkende. Men er der hold i dem? Læs med her.
14 · Perspektiv · Januar 2013
I
I slipstrømmen på det sidste amerikanske valg, der gav Barack Obama fire år mere i Det Hvide Hus, røg de amerikanske medier ud i debat og selvransagelse. For skal journalister eksempelvis gengive præsidentkandidat Mitt Romneys påstand om, at »47 procent af amerikanerne er snyltere«, blot som et synspunkt i debatten? Eller skal de forholde ham, at det er faktuelt forkert og spørge ind til, hvorfor han påstår det? Medierne har været tilbøjelige til at gøre det første. Derfor selvransagelsen. Blot at viderebringe synspunkter
Januar 2013 路 Perspektiv 路 15
Medier og kildekritik
fra begge sider i en sag er i debatten blevet døbt »Den falske balance«. I en artikel af Poul Høi, Berlingskes korrespondent i USA, kommer ombudsmanden på New York Times, Margaret Sullivan, med sin definition »Den falske balance er den journalistiske praksis, hvor man giver lige stor vægt til begge sider i en historie, uanset om der er en etableret sandhed på den ene side«. »Jo mere nyhedsorganisationer kan fastslå, hvad der er etablerede sandheder og stå fast på dem, desto bedre for læserne og for demokratiet«, mener Sullivan. Faktatjek ved særlige lejligheder
»Den falske balance« gennemsyrer også danske medier, mener lektor og ph.d. i journalistik på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten, der gerne ser selvransagelsen komme til denne side af Atlanten. - Journalister i Danmark har en tendens til at mene, at faktatjek af kildernes udsagn kun skal bruges ved særlige lejligheder som eksempelvis valgkampe. Det er ikke en hverdagsforeteelse, hvilket er en stor fejl. Det burde jo ske hele tiden, siger han. Alle – om det er politikere eller interesseorganisationer som CEPOS eller Vandværksforeningen – kommer med en færdigpakket version af verden. Mediernes opgave er at pakke den ud og sammenholde den med andres versioner, mener Mark Blach-Ørsten. Grundlæggende søger journalisterne den nemme krydskonfrontation, som vi ofte ser i debatprogrammer eller i den politiske journalistik, hvor én er for og én er imod, men ingen bliver klogere, mener han. - Journalisten er nødt til at gå et skridt videre. Hvis A siger, væksten i Danmark stiger med 1,2 procent, og B siger, at den stiger med 4 procent, så er det nødvendigt med andre kilder som EU eller OECD, der for eksempel mener, at den kun stiger med 0,3 procent. Vi skal også kende de præmisser, A og B bygger deres udsagn på. Ellers har vi ikke en kinamands chance for at vurdere oplysningerne. Mark Blach-Ørsten køber ikke argumentet om, at det er knaphed på tid og ressourcer, der æder faktatjekket på mange redaktioner. Problemet er derimod, at fagjournalister er skiftet ud med generalister. - De kender måske ikke de diskussioner, der er gået forud i en sag eller har ikke en fagspecifik viden om relevante kilder. Og tiden spiller selvfølgelig ind, hvis man starter helt fra bunden hver gang.
16 · Perspektiv · Januar 2013
Fagjournalisternes »endeligt« har også betydning for det generelle nyhedsbillede, for der bliver egentlig leveret meget kvalitetsjournalistik, mener Mark Blach-Ørsten, men om de samme emner. De eneste egentlige fagredaktioner, der er tilbage, er på Christiansborg, så der bliver lavet rigtig meget om politik, men om de samme områder. Og historierne kører nogle gange helt af sporet, hvor alle løber efter samme lille bid, og skandaler og personsager kommer til at fylde. - Det handler mere om ministeren end om politikken. Vi hører meget om Villy Søvndal, men ikke ret meget om udenrigspolitik. Vi har både en udenrigsminister og en EU-minister, men vi aner ikke, hvor Danmark stod i forhold til den europæiske bankunion, inden vi underskrev aftalen. Nødvendig rollefordeling
Befolkningen vil gerne have mere substans, vurderer Mark Blach-Ørsten. Det er måske forklaringen på, at et program som Detektor, der kuglegraver udsagn i medierne har vundet så stor genklang, at det er vokset fra et radioprogram på P1 til også at være et tv-program i den bedste sendetid på DR2. Journalist og vært på programmet Thomas Buch-Andersen ser tre tendenser hos medierne, der skaber et øget behov for faktatjek og programmer som Detektor.
Vært på Detektor på P1 og DR2, Thomas BuchAndersen, oplever, at programmet er begyndt at få en præventiv effekt. - Flere politikere har sagt, at de er blevet mere opmærksomme på, hvad de reelt siger. Detektor er også blevet et begreb. Jeg har hørt kilder fra offentlige institutioner fortælle, at de kan omtale en rapport »Det her skal kunne holde til Detektor«. Det er positivt, hvis folk tænker mere over substansen og rigtigheden, før de går ud med fakta.
Medierne gør det ok, vi tror bare ikke på det
Rigtig mange mennesker har dog også den opfattelse af medierne, at de skærer virkeligheden til, så den passer med deres dagorden og politiske overbevisning, viser den undersøgelse om mediernes troværdighed, som Mark Blach-Ørsten har lavet sammen med professor på CBS Anker Brink Lund og medieforsker ved Center for Nyhedsforskning Rasmus Burkal. 50,6 procent af de adspurgte mener, at nyheder ofte er påvirket af mediets egen holdning til emnet, og 53 procent mener, at medierne overdramatiserer. Det er på trods af, at de kilder, der optræder i medierne, generelt oplever, at fakta og citater bliver korrekt gengivet. - Sat på spidsen kan man sige, at selv om medierne fortæller sandheden, vil mange ikke tro dem, fordi de nærer en mere eller mindre generel mistillid, siger Mark Blach-Ørsten. På samme måde viser flere undersøgelser af, om medierne systematisk lægger sig op af en partifarve i deres vinkling af historierne, at det gør de ikke, siger Mark Blach-Ørsten. Sammen med Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, har han undersøgt mediernes dækning af Irakkrigen, hvor blandt andet TV Avisen var stærkt udskældt af regeringen for at være pro Saddam Hussein. Konklusionen var, at dækningen var nuanceret i forhold til de oplysninger, der var til rådighed, efterhånden som krigen udviklede sig. Undersøgelsen fra Syddansk Universitet Kunsten at holde balancen, om mediernes dækning af valgkampe fra 1994 til 2007, afliver også myten om røde eller blå lejesvende og konkluderer, at dækningen var nuanceret og fair. - Men uanset hvad, så er medierne nødt til at forholde sig til den generelle mistillid på samme måde, som hvis de var et
Foto Uffe Weng
- Der er kommet flere debatter i radio og tv, hvor to diametralt modsatte versioner af virkeligheden bliver sat op mod hinanden. De kan ikke være sande begge to. Værten har ofte en neutral rolle, og det efterlader seere og lyttere til selv at vurdere, hvad de tror på, siger han og understreger, at det ikke er en kritik af journalister som værter, men en nødvendig rollefordeling, hvor nogle journalister får kilderne til at fremlægge deres synspunkter, mens andre tjekker op på, om deres argumenter holder vand. Den anden tendens, mener han, er stigningen i live-udsendelser som DR Update, TV2 News og Radio24syv og et generelt krav om flere hurtige webnyheder. - Live betyder, at journalisten ikke på forhånd ved, hvad gæsten vil sige og tjekke det, og de flere nyheder, der skal produceres for samme midler, betyder mindre tid til faktatjek. Den sidste tendens, der kalder på et øget faktatjek, er det fintmaskede net af spindoktorer, kommunikations- og pressefolk. - Deres opgave er at skære den del af virkeligheden ud, de gerne vil have, at vi ser og få os til at overse andre dele, mens vores job som journalister er at give et mere fuldstændigt billede af virkeligheden, hvad enten det handler om økonomien i en virksomhed eller miljøforurening.
Mark Blach-Ørsten så gerne flere politiske ambitioner i forhold til medierne. I 2011 ændrede det såkaldte Dyremoseudvalg mediestøtten til at hedde demokratistøtte, og i det lå, at især medier, der var vigtige for den offentlige debat, skulle have støtte, og man skulle styrke kvaliteten af journalistikken på tværs af platforme. - Men politikerne er endnu ikke nået videre med, hvad kvalitet så betyder? I stedet har man besluttet at skære i mediestøtten, allerede før forhandlingerne gik i gang i 2012.
politisk parti, for hvad hjælper det at have et svar på det hele, hvis ingen tror på en. De er nødt til at reformere sig, siger Mark Blach-Ørsten. Løsningen er transparens, øget etisk bevidsthed og viljen til at rette fejl. - Hvis tilliden skal styrkes, skal journalisterne åbent lægge deres research og metoder frem. Hvordan er de kommet frem til historien og vinklen, og hvilke kilder er valgt og hvorfor? Vi er på vej, men der er stadig et godt stykke i forhold til åbenhed og dokumentation i forhold til den almindelige nyhedsstrøm, siger Mark Blach-Ørsten, der glæder sig over, at Dansk Journalistforbund så småt er ved at tø op over for tanken om, at journalister bør lægge deres research offentligt frem.
Journalistikkens troværdighed Studiet af den journalistiske troværdighed bliver publiceret i 2013, indtil da kan man læse mere om undersøgelsen på ruc.dk/cfn.
Januar 2013 · Perspektiv · 17
Medier og kildekritik
Vi lever i
opinionsalderen - ikke informationsalderen
Medierne er fulde af meninger, men viljen til at grave sandheden frem mangler, mener forfatter og debattør Carsten Jensen. Tekst Sabrine Mønsted
T
»To personer kommer ud fra et rum. En journalist spørger, hvad farven på væggene er i rummet? Den ene svarer sort, den anden hvid. Begge parter er blevet hørt, men vi er reelt ikke blevet klogere på sandheden.« - Det, der mangler i dagens nyhedsjournalistik, er, at journalisterne selv åbner døren og konstaterer, om væggene er sorte, hvide eller måske lyserøde, siger Carsten Jensen. Problemet er, at objektivitet bliver forvekslet med neutralitet. - Neutralitet betyder, at har man hørt den ene part, skal man også høre den anden part, men det er partsindlæg, der kan være stærkt farvede og have forskellige motiver. Så journalisten kan ikke stoppe der. Objektivitet opstår først, når journalisten graver i kildernes motiver og selv undersøger sagen og kan fortælle begge parter, hvad der er det rigtige – at væggene for eksempel er lyserøde. Den absolutte objektivitet er uopnåelig, men det må være idealet for alle journalister. Den kommer bare ikke af ingenting. Det kræver rigtig meget at afdække sandheden på områder, hvor stærke erhvervsmæssige eller politiske kræfter arbejder på det modsatte.
18 · Perspektiv · Januar 2013
De er ikke dumme
Og netop viljen, men også ressourcerne, mangler hos medierne i dag, mener Carsten Jensen. - Du kan sidde til middag med journalister og høre de mest gruopvækkende historier, men som de ikke får ressourcer til at afdække eller bliver bremset i at gå videre med. Carsten Jensens diagnose af nyhedsjournalistikken i Danmark må siges at være akutbehandlingskrævende, for nyhederne gør os ofte ikke klogere. Tværtimod. - Rigtig mange føler sig ikke oplyst. Den tidligere konservative udenrigsminister Per Stig Møller sagde engang, at når han skulle orientere sig, så han tv-stationen Al Jazeera og kunne ikke drømme om at se en dansk nyhedsudsendelse, for det blev han ikke klogere af. DR’s korrespondenter er ikke dumme, de får bare ikke lov til at vise de relevante historier, siger Carsten Jensen. Dagen før vi besøger ham i lejligheden på Østerbro, duellerede han med nyhedschef i Danmarks Radio, Ulrik Haagerup, om netop prioriteringen af nyheder og måden at gå til journalistikken på i Danmarks Publicservicekanal nummer et. Carsten Jensen kalder TV Avisen på Danmarks Radio for et »flimmer af ligegyldige nyheder«. - Forrige weekend noterede jeg et indslag om en kinesisk hund, der kan matematik, en hund i England, der efter en operation kan gå på sine lamme bagben. Og et fantastisk indslag om den internationale toiletdag, hvor det bliver konstateret, at 2,5 milliarder ikke har adgang til toilet – men det
Interview
Carsten Jensen er ikke forfatter og samfundsdebattør for ingenting. Hans holdninger er smurt med et tykt lag tillægsord, og der bliver ikke lagt fingre imellem. Allerede mens ekspressoen bliver brygget og mælken skummet – længe før vi tænder diktafonen i hans lejlighed på Østerbro – har han gjort det klart »Journalister er nyttige idioter« og »medierne institutionaliseret magtesløshed«.
var kun indledningen, for det har vi jo i Danmark, hvilket »vi er meget glade for«. Journalisten havde stillet et toilet op på gågaden i Viborg, hvor skiftende mennesker sad og fortalte om, hvor glade de var for deres toilet – én havde oven i købet gulvvarme. Den slags nyheder fylder, mens vi kun i korte glimt beskæftiger os med verden udenfor.
også uden for Danmark. DR er en offentlig tv-station, og deres ypperste opgave er at gøre os i stand til at vurdere de beslutninger, der bliver taget på vores vegne så objektivt som muligt. Taler vi derimod om en kommerciel tv-station, så har den kun ét mål: at tiltrække så mange seere som muligt til annoncørerne. Den kan tillade sig at fylde programfladen med pudsigheder om børn og dyreunger, der får os til at smile.
Politikerne burde få dårlig mave
Nyhedschef i Danmarks Radio Ulrik Haagerups mission er blandt andet at levere det, han kalder konstruktive nyheder, hvor man søger efter løsninger mere end konfrontation. Han mener den kritiske og konfliktfyldte journalistik har fyldt for meget (læs interview side 21). Carsten Jensen mener derimod, at journalisterne mangler en mere kritisk indstilling. - Journalisterne er for afmægtige. De tror, de er afhængige af politikerne som kilder. Politikerne burde få decideret dårlig mave, når de møder en journalist. Der skal ikke være et tillidsforhold. Politisk journalistik er blevet en tilskuersport, hvor det hele handler om trænerens taktik, og den er fuld af gensidige studehandler. De mange politiske personsager og skandalehistorier er ikke et udtryk for pressens magt, men for dens afmagt. Og den lede, mange føler ved medierne, har netop at gøre med den type historier. Problemet er ikke, at medierne er for negative, men at de ikke er informative nok. Medierne skal ikke bekymre sig om, at vi bliver kede af det, rørte eller glade af det, vi ser i nyhederne. Vi skal »bare« oplyses om verden, og
Ingen klimaproblemer her
Det er ikke kun nyhedscheferne, der bør gå grundigere til værks. Politikerne har også et ansvar for medierne, og politikerne på Christiansborg bør prioritere nyhedsformidlingen højere, afsætte flere ressourcer gennem mediestøtten og udstikke langt mere ambitiøse mål for Danmarks Radio, mener Carsten Jensen. En af de grundlæggende ambitioner for journalistikken bør være at få adskilt begreberne ytringsfrihed og informationsfrihed og i langt højere grad dyrke sidstnævnte end førstnævnte. - Ytringsfrihed er, at vi alle sammen har lov til at udtrykke vores mening. Det bliver dyrket i debatprogrammer, hvor folk med modsatrettede holdninger konfronteres. Men om de aner noget om det, de taler om, og hvilke motiver de har, det ved vi ikke nødvendigvis. Der er personer i den offentlige debat, der mener, at en debat kun er fair, hvis modsatrettede synspunkter er repræsenteret. Og så er vi tilbage ved forvekslingen mellem neutralitet og objektivitet. Tidligere formand for Dansk
Januar 2013 · Perspektiv · 19
Medier og kildekritik
»Journalisten havde stillet et toilet op på gågaden i Viborg, hvor skiftende mennesker sad og fortalte om, hvor glade de var for deres toilet – én havde oven i købet gulvvarme. Den slags nyheder fylder, mens vi kun i korte glimt beskæftiger os med verden udenfor.« Forfatter Carsten Jensen
20 · Perspektiv · Januar 2013
Folkeparti Pia Kjærsgaard, plæderede for eksempel under sidste valgkamp for, at der burde være en »klimaskeptiker« under en debat om den globale opvarmning, så synspunktet om, at klimaproblemerne er menneskeskabte blev modsagt af en, der mener, at det blot er tilfældigheder og solpletter. Mere viden, færre holdninger
Informationsfrihed betyder derimod, at vi har adgang til væsentlige informationer om, hvordan samfundsmæssige beslutninger bliver taget, så vi kan tage stilling til dem. Der er altså tale om reel viden og ikke holdninger. Og der er journalisterne udfordret, anerkender Carsten Jensen. - Der er masser af eksempler på, at informationer bliver destrueret. Den forrige regerings finansminister, Claus Hjort Frederiksen, var en mester i at få mails til at forsvinde. Fra Forsvarsministeriet er alle mulige akter »desværre« blevet væk. Og vi har en offentlighedslov i Danmark, der gør det muligt at forholde journalisterne informationer. For eksempel skal man vide, præcis hvilke dokumenter, man leder efter, hvis man vil have aktindsigt i en sag, og ved man det, bliver oplysningerne forsinket, og det ender ofte med, at journalisten giver op, eller historiens relevans er drevet over. I Sverige har man derimod en offentlighedslov, der slår fast, at informationerne skal ud inden 24 timer. Det er en illusion, at vi i Danmark lever i informationsalderen. Vi lever mere i opinionsalderen.
VERDEN er ikke
kun vejsidebomber Nyhedschef i Danmarks Radio Ulrik Haagerup mener, at nyheder om snevejr, juleferie og store byttedag har sin berettigelse, fordi det handler om vores hverdag. Og journalister bør være mere løsningsorienterede end konfliktsøgende.
H
Hvad er formålet med TV Avisens indslag? - 85 procent af danskerne får deres nyheder fra DR inden for de næste 24 timer, så vi har stor indflydelse. Vi har især to opgaver. At bringe det vigtigste fra både ind- og udland i forhold til samfundet og i forhold til den enkelte. Vi skal gøre folk klogere på den verden, de er en del af, så de er i stand til at træffe beslutninger. TV Avisens opgave har ændret sig, tidligere så man TV Avisen én gang i døgnet for at blive orienteret. I dag ved de fleste godt, hvad der er sket i dagens løb, så nu handler det om at rydde op i nyhedsstrømmen for seerne – Hvad er vigtigt? Hvad er rygter? Hvad er facts? Vi skal bringe det væsentligste.
Hører nyheder om kinesiske hunde, der kan matematik, og indslag om sjap til det væsentligste? - Sjap er ikke i sig selv vigtigt, men hvis toget ikke kører på grund af sjap, så er det vigtigt. Snevejr har betydning for rigtig mange mennesker. Jeg kørte til Frederikshavn i går og hørte regionalradio hele vejen, fordi de holdt øje med vejret for mig. Det er relevant, og vi har en forpligtigelse til at dække det på samme måde, som vi dækker det amerikanske eller kinesiske valg. Verden er ikke kun vejsidebomber, vi skal også forholde os til det, der er aktuelt og relevant for mange danskere: at de skal købe julegaver, at vi ofte køber det forkerte, at det snart er juleferie og så videre. Hvis vi kun skulle beskæftige os med, hvad der var livsvigtigt, så skulle vi hver aften fortælle om AIDS og malaria.
Hvad er din vision for TV Avisen? - Der har været en tendens til at mene, at den »fine journalistik« var den med en konflikt eller den kritiske, der har fokus på problemerne, hvor vi skaber et verdensbillede fuld af skurke. Den »gode historie« har været den, hvor det var synd for nogle. Men det er også »fin journalistik« at lave et indslag om den nye lukkelov, der betyder, at butiksansatte ikke kan få passet deres børn, og at journalisten så tager til Sverige og ser, hvad de gør der. Det er et konstruktivt indspark til debatten. Det er ikke et angreb på den kritiske journalistik, men jeg mener, at journalister i langt højere grad skal inspirere til løsninger og lave »konstruktive« nyheder, som et supplement til vanetænkningen, for selvfølgelig skal vi også afsløre svindel og korruption. Ofte er der er dansk vinkel på internationale nyheder, hvorfor? - Der skal ikke nødvendigvis være en dansk vinkel på nyhederne, det kan også blive søgt. Men ofte kan man se det små i det store og omvendt. En international nyhed kan sige noget om det lokale, eller en lokal nyhed kan være almen. Vi skal også rapportere om livet, som det leves i Danmark. Nogle efterspørger længere og mere dybdegående indslag? - Jeg synes ikke et indslag på otte minutter er kort, men vi har lagt de længste indslag i vores magasiner om penge, udenrigsog indenrigspolitik og så videre. Magasinerne, der ligger i den bedste sendetid, hvilket du ikke ser andre steder i verden.
Januar 2013 · Perspektiv · 21
Medier og kildekritik
Medierne skal efterstræbe at finde frem til sandheden og ikke blot referere alle stemmer i en sag, mener eksperter. Hvad med bibliotekerne?
Biblioteker og sandheden I
Indimellem bliver biblioteker anklaget for at lade » de forkerte komme til orde« på biblioteket. I juni 2012 blev Husum Bibliotek kaldt »uanstændig« for at udstille koranvers af en tidligere terrordømt, og der blev sat spørgsmålstegn ved bibliotekets dømmekraft. I december 2012 krævede flere politikere og historikere, at det Det Kongelige Bibliotek valgte side og ikke gav stemme til to modstridende udstillinger om det, der kaldes det armenske folkedrab. Og året før, i starten af 2011, var sindene i kog, da Det Kongelige Bibliotek lagde hus til et møde for foreningen Hizb-utTahrir.
Skal ikke svaje i vinden
Professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks siger, at bibliotekerne skal gøre det, de vurderer, er det rigtige i forhold til deres formål – oplysning, dannelse og vidensgenerering. Så længe
de har argumenterne i orden, skal de ikke bøje sig for, hvad der er comme il faut på et givent tidspunkt. - Biblioteket skal ikke være ambassadør for provokationer, eller noget folk ikke bryder sig om, men heller ikke for det folk bryder sig om. De skal være rollemodeller for korrekt informationshåndtering og vidensgenerering. Så når Hizb-ut- Tahrir får lov til at holde møde i Den Sorte Diamant, så gør biblioteket jo det, det er sat i verden for. De giver os mulighed for at få flere informationer og på den måde afdække, hvilke præmisser der ligger bag en organisation som Hizb-ut- Tahrir, siger Vincent F. Hendricks. Selv om han ikke mener, at biblioteket skal følge folkeopinionen, så skal de heller ikke undervurdere den. Bibliotekerne skal have gode grunde til det, de gør, og til hver en tid kunne argumentere for det. - Hvis et bibliotek siger: »Godt, vi lader en tidligere terrordømt udstille sine malerier«, så kan det være på sin plads, hvis de har overvejet det og afgjort, at det er en del af bibliotekets oplysnings- og dannelsesprojekt. Men det er ikke nødvendigvis en triviel affære at godtgøre. Ingen smagsdommer
I Husum lød argumenterne fra Jan Lindboe, chef for Kultur Nord, som biblioteket hører under, at biblioteket ikke skal være smagsdommer, men afspejle lokalområdet. I ytringsfrihedens navn valgte de at udstille Said Mansours kalligraferede koranvers. Det Kongelige Biblioteks direktør, Erland Kolding Nielsen, lod den tyrkiske ambassade få lov til at lave en modudstilling til den armenske ambassades udstilling Det armenske folkedrab og den skandinaviske reaktion med det argument, at det er en omdiskuteret sag både politisk og forskningsmæssigt, og at Det Kongelige Bibliotek er en institution, der formidler sådanne ting. Ifølge Vincent F. Hendricks er der mere brug for biblioteker end nogensinde, og bibliotekarernes ypperste opgave er at destillere informationer for borgerne. - Informationerne vælter ud mod os som vand fra en åben brandhane, og bibliotekarerne skal filtrere, hvad der er sandfærdigt i masserne. Biblioteket er en af de eneste samlende, almene, fysisk tilgængelige institutioner, hvor viden udstilles og udveksles og dermed gør os i stand til at tage oplyste beslutninger i vores demokrati. 22 · Perspektiv · Januar 2013
Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere
Bru med g dit lems kab!
Spar stort på det med småt Netværk
Faggrupper
Bistand ved konkurs
Viden
Jobsøgningskurser
Faglig rådgivning
Psykologhjælp
VikariatMail Pressekort
Del Din Viden
Lønmagasiner Kurser
Pensionsrådgivning
Konferencer
Arbejdsløshedsstatistik
Låneforening
Arbejdsmiljørådgivning Generalforsamling Forhandling Lokale klubaktiviteter Rådgivning ved ledighed Medlemsmøder
Sparring ved samarbejdsproblemer Seniorrådgivning
TR-uddannelse Faglig rådgivning Psykologhjælp Bibliotekarjob.dk
Netværk
Rådgivning om studiejob
VikariatMail
CV-tjek
Generalforsamling
Jobsøgningskurser
Bonus på indkøb
Lønforhandling
Kurser
Publikationer
Jobsøgningskurser Pressekort Advokatbistand Lønservice
Sparring for freelancere Nyhedsbreve
Viden
Bistand ved konkurs
Introduktion til Bogsæsonen
Arrangementer for studerende Websites
Ledersparring
Faggrupper
Fagligt Landsmøde JobMail
TR-Nyhedsbreve
Sparring før dit første job
Sparring omkring efter- og videreuddannelse Sparring ved jobskifte
Nyhedsbreve
Introduktion til Bogsæsonen
Barselsrådgivning
Erfaringsudveksling
Tillidsrepræsentanter
Arrangementer for studerende
Billige forsikringer
Kompetenceudvikling TR-/Lederkonferencer
Karriererådgivning
Roadshows
Markedsføring af bibliotekarer
Publikationer
Introduktion til Spilsæsonen
Pjecer
Fagmagasinet Perspektiv
JobMail
Kurser
Advokatbistand
CV-tjek
Sparring for freelancere
Fagligt Landsmøde
Bonus på indkøb
Overenskomster
Lønservice
Juridisk vejledning
Ledersparring
Dimittendvejledning
Bibliotekarjob.dk Kontrakttjek
TR-uddannelse
Del Din Viden
Kontrakttjek
Lønmagasiner
Kurser
Arbejdsløshedsstatistik Fagmagasinet Perspektiv
Kompetenceudvikling
Roadshows
Forhandling
Pjecer
Markedsføring af bibliotekarer
Arbejdsmiljørådgivning
Juridisk vejledning
Vores medlemmer får ekstra billige forsikringer
Låneforening Konferencer
Det kan godt betale sig at tegne forsikringer via Bibliotekarforbundet. Se, hvor meget, du kan spare – uanset om det er hunden, knallerten eller tv’et, der skal forsikres.
TR-Nyhedsbreve
Ferierådgivning
Lokale klubaktiviteter
Rådgivning ved ledighed
Pensionsrådgivning
Barselsrådgivning
Medlemsmøder
Sparring ved samarbejdsproblemer Sparring før dit første job
Se mere på www.bf.dk/forsikringer Juni 2012 · Perspektiv · 23
Ophavsret
Fleksibel ophavsret - tak
Følger de aftaler, Copydan tilbyder bibliotekerne, med tiden? Nej, mener forskningsbibliotekar Jens Dam, der på UBVA’s symposium 2012 duellerede med direktør for Copydan Tekst og Node, Anders Rasch.
Tekst Sabrine Mønsted
F
Forfatteren John Milton fik i alt ti pund af sin forlægger for sit værk Paradise Lost, for ophavsretten gjorde man ikke det store væsen af i midten af 1600-tallet. Siden er ophavsretten blevet en grundsten i vores samfund, men eksperter mener, at den i dag er i krise på grund af digitaliseringen. Historisk set har enhver ny teknologi, der har gjort det lettere at mangfoldiggøre og distribuere værker, stillet nye krav til loven om ophavsret. Men krisen i dag er den mest omfattende nogensinde, mener forskningsadjunkt, ph.d. på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Stina Teilmann-Lock. Krisen er blandt andet et resultat af mangel på rationale. For svaret på, om der bliver lavet mere kunst og litteratur med enerettigheder, og om ophavsretten skaber økonomisk vækst, er ikke længere et entydigt ja. »Kunstnere er i dag sociale aktører,
24 · Perspektiv · Januar 2013
der både giver og tager på internettet», skriver Stina TeilmannLock i bogen Ophavsretten i krise fra 2011. Huller i aftalerne
Debatten på årets symposium om ophavsret i UBVA gik da også på, om de aftaler, som Copydan tilbyder bibliotekerne, er fulgt med tiden? Nej, svarede Jens Dam, bibliotekar og sektionsleder på Syddansk Universitetsbibliotek. Han pegede på huller i aftalerne mellem Copydan Tekst og Node og universitetet. - For eksempel er der forskel på, hvad biblioteket må gøre med en fotokopi og en indscannet kopi. Det giver ikke mening, sagde Jens Dam, som også efterlyste muligheden for at få skræddersyet pakker og aftaler efter de enkelte universiteters behov, som de kommercielle internationale spillere formår at tilbyde. Fleksibiliteten burde også gælde bibliotekernes mulighed for kontakt til rettighedshaverne, mente Jens Dam, så de kan henvende sig ét sted – et slags frontoffice – og ikke skal kontakte flere steder, blot fordi en underviser for eksempel vil bringe et
billede uden tekst. I dag er Copydan fordelt på seks kontorer med Copydan Tekst og Node som det største, Copydan Billedkunst, Copydan Arkiv og så videre. Nye aftaler på vej
Direktør i Copydan Tekst og Node, Anders Rasch, svarede, at det var svært at få så mange aftaleområder til at lave fællesaftaler, men han ville tage »bolden op« med sit bagland. Han glædede sig også til at samarbejde med SDU og til at indgå nye aftaler, for selvfølgelig skulle universitetet ikke betale flere gange for materialet. Han var også åben for at se nærmere på det problem, Jens Dam påpegede omkring, at man kun to måneder om året indberetter universitets udgivelser, hvilket kan betyde, at nogle forskere ikke får del i deres ophavsretsmæssige indtægt. Info og mængderabat
Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost opfordrede rettighedsorganisationerne til at gøre aftalerne mere gennemskuelige. - Aftalerne er skrevet i et så højt juridisk lixtal, at de er svære at forstå, og vi ser en efterspørgsel fra bibliotekarer på kurser, der hjælper dem til at forstå aftalerne, sagde hun. I forhold til digitalisering er priserne også for høje. - Der mangler et blik for den volume, der er på bibliotekerne. Der er biblioteker, der må sige nej til digitaliseringsprojekter, på grund af at det er for dyrt at digitalisere en række tidskrifter, fordi der eksempelvis er tusindevis af illustrationer i dem. Det må være muligt at give mængderabat og se på aftalerne mere individuelt, sagde hun. Se hele symposiet, der blev afholdt den 8. november 2012, på UBVA’s hjemmeside www.ubva.dk
En nytårshilsen ladet med digital formidling, samarbejde – og en vandreudstilling
UBVA’s rettighedshaverpulje – udlodning af midler DR har indgået aftaler med Copydan Arkiv, som gør det muligt for dem at lægge radio- og tv-udsendelser ud på www.dr.dk/bonanza eller genudsende dem på ”DR Kulturkanalen” og ”DR Børnekanalen” uden at betale de medvirkende genudsendelseshonorar. Til gengæld kan de medvirkende få del i penge, Copydan har sendt til en række rettighedshaverorganisationer. Du kan få penge fra puljen, hvis du kan dokumentere, at: • d u i din egenskab af akademisk forfatter eller ekspert har leveret ophavsretligt beskyttet indhold til DR-udsendelser, der er lagt på www.dr.dk/ bonanza eller udsendt på Kultur- eller Børnekanalen inden for de seneste 3 år. • d u ifølge de aftaler, der blev indgået ved indspilningen, har krav på honorar fra DR. • r etten til honorar fra DR er faldet væk pga. DR’s aftaler med Copydan Arkiv. Ansøgning og dokumentation skal sendes pr. mail til chefkonsulent Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk.
Læs mere på http://www.ubva.dk/UBVAs-rettighedshaverpulje
Vi vil gerne ønske vores 12 easy.T!NG kunder og øvrige bibliotekskunder et rigtigt Godt Nytår. Vi sender også en stor hilsen til de forskellige teams hos DBC, eReolen, Netlydbog og eMusik. Vi har sammen skabt banebrydende digitale formidlingsløsninger. Tak for det. 2013 forsætter med spændende udfordringer, og vi vil bestræbe os på at levere de bedste digitale løsninger til bibliotekerne.
INLEAD Inlead leverer formidlingsløsninger, der virker på tværs af digitale platforme.
I 2013 sponserer vi Artmoney projektet (artmoney.org). Det byder på særlig mulighed for at få en vandreudstilling med salgsbod til jeres bibliotek. Kontakt os for at høre nærmere 70 20 12 20 eller info@inlead.dk.
Januar 2013 · Perspektiv · 25
DAGPENGE
Fakta om dagpenge
Tekst Anette Lerche
Dagpengeretten opbruges ugevis. Du har i alt ret til 104 ugers dagpenge – eller to år. En fuldtidsforsikret får 801 kroner om dagen i dagpenge.
S
Optjening af ny dagpengeret: For at få ret til en ny to-årsperiode, skal man have haft arbejde på fuld tid i mindst 52 uger.
Siden dagpengeperioden blev forkortet, har de såkaldte udfaldstruede trukket flere og flere overskrifter. Men til trods for bevågenheden, så er et langt større tal end forventet enten allerede faldet ud af dagpengesystemet eller såkaldte udfaldstuede. Nogle af dem ender på kontanthjælp, andre er end ikke berettiget til kontanthjælp, fordi de enten har en opsparing, eller fordi deres ægtefælle har en indtægt.
Fakta om kontanthjælp Kontanthjælpsmodtagere på over 25 år modtager 10.500 kroner i kontanthjælp pr. måned. Har man børn modtager man 13.732 kroner pr. måned i kontanthjælp. Kontanthjælpen er skattepligtig og eventuelle indtægter fratrækkes i hjælpen. Det samme gælder ægtefællens indtægter. Det kan betyde, at du slet ikke får udbetalt kontanthjælp.
De
udfa
For at være berettiget til dagpenge, skal du være medlem af en a-kasse. Læs mere på www.aak.dk
Der er også en række af Bibliotekarforbundets medlemmer, der er såkaldte udfaldstruede. Desværre trækker bibliotekarer nemlig en ikke så attraktiv tredjeplads på listen over faggrupper, der har flest udfaldstruede dagpengemodtagere. Det viser den seneste opgørelse fra Akademikernes A-kasse, AAK. 19 bibliotekarer er allerede faldet ud af dagpenesystemet og yderligere 50 er udfaldstruede i løbet af 2013, hvis det ikke lykkes dem at finde beskæftigelse.
Bibliotekarforbundets medlemmer
Perspektiv har talt med to af dem – den ene har endnu ikke fået foden inden for på arbejdsmarkedet. Den anden havde en lang karriere bag sig. Mød Stine Westh Jensen, der kom på kontanthjælp 1. januar i år og Michael Nørbæk Nielsen, hvis dagpengeperiode udløber med udgangen af april i år.
Bibliotekarforbundet havde i 2012 en ledighedsprocent på 3,8. Det betyder, at der i gennemsnit var 156 ledige medlemmer om måneden.
ldstr u
Der er 11 medlemmer af Bibliotekarforbundet, der falder ud af dagpengesystemet i det første halvår af 2013. 48 medlemmer er yderligere i risikozonen for at falde ud af dagpengesystemet i løbet af det næste halve til hele års tid.
26 · Perspektiv · Januar 2013
ede
Nu skal jeg bare have et job
S
Stine Westh Jensen er uddannet bibliotekar DB. Hun blev færdig i januar 2010 og har siden da haft flere job i løntilskud, men desværre ikke noget fast job. Dermed er hun blandt de danskere på dagpenge, der som de første mærker på egen krop, hvad det betyder, at dagpengeperioden er blevet forkortet. De to år på dagpenge har Stine Westh Jensen brugt på at få erfaringer inden for forskellige brancher, men processen har samtidig vist hende, hvor hun helst vil arbejde. - Jeg blev bibliotekar DB i januar 2010. I oktober 2010 fik jeg et løntilskudsjob på Herlev Hospital. Der var jeg i ni måneder. Men jeg ville helst arbejde på et folkebibliotek, og derfor skrev jeg rundt til de københavnske biblioteker og skaffede en løntilskudsstilling på Øbro Jagtvej Bibliotek. Der var jeg i et år. Med en baggrund som pædagogstuderende er det måske ikke overaskende, at det lige netop er børnebibliotekar, hun nævner som drømmejobbet. - Børnebiblioteket er et sjovt sted – der sker altid noget, og dagene er aldrig kedelige. Men generelt appellerer folkebiblioteket til mig, fordi det handler om at hjælpe folk med at finde det, de har brug for. Jeg kan godt lide, at jobbet kræver, at man spørger dybere ind til brugernes behov. Jeg ser det som en slags detektivarbejde.
- Jeg er holdt op med at tælle, hvor mange job, jeg har søgt. Og jeg har søgt andre stillinger end blot folkebibliotekar. Jeg har for eksempel prøvet at søge stillinger på arkiver og som pædagogmedhjælper. I begyndelsen tænkte jeg, at jeg ville have et job inden for tre måneder, men de tre måneder er jo gået for lang tid siden. Nu har jeg det bare sådan, at jeg skal have et job. Der skal penge i kassen, og så må jeg søge drømmejobbet imens, for jeg vil jo gerne bruge min uddannelse. Udsigten til at ende på kontanthjælp er skræmmende for Stine Westh Jensen. - Det er ikke sjovt at være på dagpenge, og nu bliver det endnu mindre sjovt, når jeg skal på kontanthjælp. Min bankrådgiver har regnet på det for mig, og når de faste udgifter er betalt, så skal jeg leve for 500 kroner. Heldigvis kan jeg godt blive boende i min andelslejlighed. Jeg har ikke været kræsen, men nu hvor jeg er på vej på kontanthjælp, så bliver jeg det endnu mindre. Nu søger jeg for eksempel også job som telefonsælger, men det er svært. Det sidste jeg søgte, der vendte de allerede tilbage dagen efter og sagde, at de allerede havde dem, de havde brug for.
Holdt op med at tælle
Processen med at søge job efter job uden at have held med at få en fast stilling har været en hård proces.
Stine Westh Jensen: opbrugte sine dagpenge 30. december Alder: 32 år Sidste ansættelse: Stoppede i løntilskud 14. august fra Øbro Jagtvej Bibliotek Uddannet: Bibliotekar DB i 2010
FOTO JAKOB BOSERUP
Januar 2013 · Perspektiv · 27
Nye karriereplaner M
Michael Nørbæk Nielsen har været fuldtidsansat bibliotekar i 32 år. De første 27 år tilbragte han på Korsør Bibliotek, heraf 16 år som ansvarlig for Vemmelev filial. Dernæst var han ansat fem år i Faxe, hvor han var daglig leder af en filial. Det job blev han fyret fra for snart to år siden i forbindelse med, at tre ud af fire filialer blev nedlagt. På det tidspunkt var han 55 år. - Jeg har søgt alt, hvad der var at søge, som man jo skal. Jeg vil skyde på, at jeg har søgt 150 jobs, og det har været rimelig bredt. Primært i bibliotekssektoren, selvfølgelig. Men jeg har også søgt undervisningsjob, job i museumssektoren og lignende. Jeg har erfaring i undervisning, både på grund af mine mange år som spejderleder, og fordi jeg som semiprofessionel kunsthåndværker har afholdt mange kurser Men jeg har ikke været til en eneste ansættelsessamtale. Michael Nørbæk Nielsen har ellers et ganske pænt CV, men han matcher ikke de krav, han oplever arbejdsgiverne stiller til et CV. Eksempelvis en nyere dåbsattest, it-kyndighed eller visioner for familie- og integrationsarbejde. - Der er i øvrigt kun ganske få stillinger, hvor jeg selv har sagt, »yes, den der kunne jeg ønske mig«. For der er ikke mange jobs, der passer mig. Jeg er en lidt gammeldags voksenbibliotekar – sådan én med et stort bogkendskab og stort referencekendskab. Jeg trådte mine barnesko på læsesalen i Slagelse, og der kom man ikke sovende til sine penge og referencearbejdet, det fik jeg lært. Men det med den personlige lånerkontakt tæller jo ikke rigtig så meget i dag, og det harmer mig i grunden lidt, for jeg ved fra mine mange år på filialer, at behovet er der. Lige nu er Michael Nørbæk Nielsen i offentligt løntilskud på Køge Museum, hvor han er i gang med at reorganisere museets bibliotek. Arbejdet med de gamle bøger passer ham storartet. - Men der er nok desværre ikke megen udsigt til, at de kan skaffe mig et job, selv om der er stor velvillighed og goodwill
FOTO privat
28 · Perspektiv · Januar 2013
over for det, som jeg laver. Lykkes det ikke, så udløber dagpengene til april. - Jeg kommer ikke til at kunne få kontanthjælp. Jeg har min pension, jeg har lidt opsparing, jeg bor sammen med min kæreste, og jeg har en bil, så jeg skal tænke kreativt i stedet. Michael Nørbæk Nielsen har nemlig sin karriere som kunsthåndværker og foredragsholder at falde tilbage på. Den del af karrieren måtte han droppe, fordi han ikke måtte udføre den, mens han var på dagpenge. - Det er bestemt noget, der skal opprioriteres, hvis jeg ikke finder et »rigtigt« job, og faktisk er det ikke så voldsomt mange kurser, jeg skal afholde for at tjene noget, der minder om dagpengesatsen. Urimelige regler
I øvrigt undrer han sig over, hvor snævre rammerne er med hensyn til at få kontanthjælp, for eksempel ville han skulle sælge sin bil for at kunne komme i betragtning. – Jeg bor på bøhlandet, så det ville forringe min mobilitet og dermed mulighederne for at finde arbejde væsentligt. Der er også andre dele af systemet, som Michael Nørbæk Nielsen finder absurde. - Det er direkte nedgørende og demotiverende, at folk som jeg, der selv har fundet og påtaget sig et løntilskudsjob på fuld tid, bliver »straffet« for det, fordi udgifterne ved eksempelvis transporten skal betales af dagpengene. I virkeligheden kunne jeg nøjagtig lige så godt lade syv og ni være lige og bare gå hjemme i haven og vente på det bibliotekarjob, som alligevel aldrig dukker op – det er simpelthen at tage pis på folk, der gerne vil lave noget meningsfyldt. At sige farvel til bibliotekarjobbet er med blandede følelser, og skulle han være heldig at få et job som bibliotekar, så regner han ikke med, at det bliver på et folkebibliotek. - Det er der i hvert fald ikke meget, der tyder på. Havde jeg været ti år yngre, så havde jeg sikkert videreuddannet mig inden for it, men dels interesserer det mig ikke specielt meget, og dels orker jeg det ikke, med de jobudsigter, der pt. synes at være. Michael Nørbæk Nielsen: Dagpengene udløber - Jeg må nok se i øjnene, at min folkemed udgangen af april bibliotekskarriere slutter sådan, og – selv om det lyder lidt patetisk – så kan jeg godt Alder: 57 år leve med det. Jeg er glad for faget som sådan, og jeg har haft mange gode år som Stilling: Løntilskud som bibliotekar filialleder med kontakt til det lokale opland, på Køge Museum men nu må jeg altså til at tænke anderledes. Det, der holder mig oppe, er, at jeg Uddannet: Sektion 1’er fra 1978 godt ved, hvad jeg skal lave fra 1. maj. Det er mine egne mangeartede interesser, og så skal jeg se, om jeg kan tjene penge på dem.
Bogmarkedet lever
Men iltindholdet svinder. Folketingets Kulturudvalg kaldte i november til høring for at få et bud på bogmarkedets tilstand.
Bogmarkedet
Tekst Sabrine Mønsted arkivfoto Jakob Boserup
L
- Litteraturen har det rigtig godt. Børn læser mere, end de nogensinde har gjort, sagde daværende kulturminister Uffe Elbæk, da han gjorde et kort visit til høringen i november 2012. Folketingets kulturordførere havde inviteret en række fagpersoner med hver deres indgang til bogmarkedet til høring om udfordringer og mulige løsninger. – Så er den største udfordring ikke, at den fysiske økonomi skal gøres digital? spurgte ministeren. Og jo, det er en af de store udfordringer på bogmarkedet. Flere og flere boghandlere lukker, fordi køberne rykker til supermarkedspalletilbud eller på nettet. - Det giver mindre rum for professionelle udgivelser og for udviklingen i dansk litteratur, og når mødet mellem bogen og læseren sker på nettet, risikerer formidlerne at blive til lagerarbejdere, sagde direktør for Boghandlerforeningen Olaf Winsløw og tilføjede, at vi er i en transformationsperiode, hvor det stadig er den gamle økonomi, der producerer det, der skal sælges i den nye økonomi.
lukker, fordi det afskærer nogle fra at komme i nærheden af en fysisk udstilling af bøger, sagde Jo Hermann. Øget samarbejde
Sænk momsen
Derfor var de frie bogpriser også til diskussion. Men der var enighed blandt Forlægger-, Boghandler- og Forfatterforeningen om, at faste bogpriser nok ikke er løsningen. Til gengæld mente flere i panelet, at momsen på bøger var et oplagt kulturpolitisk sted at skrue, hvis man vil styrke bogsalget og dermed litteraturen. – I Sverige, hvor momsen er seks procent, er de i stand til at have et stærkt pocket- og tidskriftsmarked, sagde formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. I Tyskland er momsen på bøger syv procent, mens man i Norge har valgt helt at fritage bøger fra moms. I Danmark er den på 25 procent. Unfair konkurrence
Forfatterforeningens formand Jo Hermann opfordrede politikerne til at gøre sig klart, hvad de egentlig vil med boghandlerne. Vil man for eksempel beskytte dem, som man gør med apotekerne? Eller kræve af supermarkederne, at de skal skaffe et bredere udvalg af bøger hjem, så konkurrencen bliver mere lige. - Det er et tab hver gang en biblioteksfilial eller en boghandler
De Konservatives formand Lars Barfoed kaldte under høringen boghandlerne for »vigtige kulturpolitiske privatorganisationer«, der sikrer, at bibliotekerne ikke er det eneste sted, hvor man kan få vejledning og se de fysiske bøger. - Et samarbejde mellem boghandlere og biblioteker er værd at tænke over, sagde han. Boghandlerforeningens direktør Olaf Winsløv og Danmarks Biblioteksforenings direktør Michel Steen Hansen sagde, at de kort forinden havde aftalt et møde for at tale om mulighederne for et øget samarbejde mellem boghandlere og biblioteker. På høringen var også eReolen til debat. Se nyhedsoverblik nr.11, 2012 eller www.perspektiv.bf.dk. Høringen om bogmarkedet i Landstingssalen fandt sted 7. november 2012. De indbudte fagpersoner var: formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost, formand for Dansk Forfatterforening Jo Hermann, formand for De Skønlitterære Forfattere Inge Lise Hornemann, direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen direktør i Forlæggerforeningen Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Boghandlerforeningen Olaf Winsløw og kontorchef i Kulturstyrelsen Marianne Kruckow. Høringen kan ses på www.folketinget.dk
Januar 2013 · Perspektiv · 29
INTERVIEW
Sig hvad du gør Der er for mange bibliotekarer, der glemmer at fortælle om alt det, de kan og gør. Huskede de det, ville de have meget lettere ved at få nye spændende opgaver på jobbet eller måske et nyt interessant job. Tekst Anette Lerche
R
Ricki Nielsen har flere gange om året ledige cand. scient.bibl’er og bibliotekar.db’er til jobsøgningskurser. Og det er blandt andet ham bibliotekarforbundets medlemmer taler med, når de booker en karrieresamtale, for at få hjælp til at finde ud af, hvilken vej karrieren skal. Sagt med andre ord. Ricki Nielsen kender de styrker og svagheder, der over en bred kam kendetegner bibliotekarer og cand. scient.bibl’er. - Helt overordnet er bibliotekarernes udfordring, at de kan en masse forskelligt, men at de ser sig selv og beskriver sig selv som bibliotekarer. De siger, de er bibliotekarer, hvis man spørger dem, hvad de laver. De skriver, at de er bibliotekarer på LinkedIn, og de angiver, at deres uddannelse er »bibliotekar« på Facebook, siger Ricki Nielsen. Men det er ikke en strategi, der nødvendigvis vil skaffe dem job. - De skal kalde tingene det, de reelt er. De skal for eksempel skrive, at de er uddannet fra IVA, fordi Det Informationsvidenskabelige Akademi for udeforstående er noget helt andet end at være bibliotekar. Op i helikopteren
Helt konkret har Ricki Nielsen to områder, som han gerne vil skærpe bibliotekarernes opmærksomhed på. For det første skal de ikke sige, hvad deres uddannelse er, eller hvad deres jobfunktion er. De skal sige, hvad de gør. For det andet skal
30 · Perspektiv · Januar 2013
bibliotekarerne op i helikopterperspektiv og se ned på sig selv. For mange bibliotekarer glemmer at se dybden i det, de kan. - De skal tænke, hvis jeg kan lave et arrangement for 80 pensionister om it, så kan jeg også lave arrangementer for medarbejdere i en privatvirksomhed om it. Og hvis jeg kan lave et godt arrangement for børn på biblioteket, så kan jeg også planlægge en skattejagt for Røde Kors og så videre. Problemet er bare, at bibliotekarerne ikke kalder det, de gør, for det, som det er. Hvis de laver arrangementer, så skal de ikke sige, at de er bibliotekarer, så skal de sige, at de laver arrangementer, for udenforstående ved ikke, at det at lave arrangementer kan ligge implicit i bibliotekarrollen. Ricki Nielsen hiver et eksempel frem fra en karrierervejledning, han for nyligt havde i Bibliotekarforbundet. Her sad han over for en kvinde, der i de seneste tre år havde været dybt involveret i et digitaliseringsprojekt med et stort budget. Hun havde lavet webløsninger og brugt blogs, film og meget mere. Nu drømte hun om noget andet, men hun beskrev sig selv som bibliotekar. - Mit råd til hende var, at hun skulle fortælle,
at hun var projektleder på et stort digitalt projekt. Og at hun arbejdede med film og lignende – det skulle hun skrive på LinkedIn, og det skulle hun sige til de andre forældre, når hun hentede børn i børnehaven, for det kunne jo være, at det var det, der skaffede hende det næste job. Forlad flinkeskolen
Problemet er, at for mange bibliotekarer kommer fra den klassiske flinkeskole, og derfor bruger den titel, der står på deres ansættelseskontrakt. - De ville bare få meget mere ud af det, hvis de i stedet talte om deres arbejdsopgaver og resultater. Det handler om, at bibliotekarer skal tænke over, hvad det er, de formidler om sig selv. - Hvis du nu gerne vil arbejde mere med Facebook, så er det ok at lægge vægt på det i din beskrivelse af, hvad du kan. Også selv om man kun arbejder med det i 20 procent af tiden. Man skal naturligvis ikke lyve om, hvad man laver, men man skal have fokus på det, som man gerne vil gøre mere af. Virkeligheden er nemlig ofte, vurderer Ricki Nielsen, at det man har fokus på, er der, hvor man kommer hen. Ligesom det, man taler om, ofte er det, der kommer til at ske. Ricki Nielsens råd til bibliotekarerne er, at de skal smide noget af den korrekthed, der let følger med deres faglighed. De skal ikke altid tænke, at hvis jeg vil noget mere med Facebook, så skal jeg på et kursus først. - Det er ikke mange, som jeg råder til at tage et ekstra kursus. Jeg anbefaler dem selvfølgelig, at de skal følge med og læse relevante bøger, men i høj grad at de bare skal fortælle, hvad de kan. De skal blive konkrete på, hvad de har opnået og få job på det. For det er ikke uddannelsen, men erfaringerne, der skaffer dem job. - Jeg oplever ofte til workshops, at når de sidder sammen, så er de rigtig gode til at påpege alt det, hinanden kan. De kan bare ikke se det selv. Fokuser på det, du gerne vil
Hvis man som bibliotekar har en drøm om at gøre noget andet eller mere af én bestemt ting, så er det en rigtig god idé at lade sig inspirere af andre, opsøge dem og stille dem gode spørgsmål. For hvis din tilgang til dem er, at du synes, at det, som de har gjort, er rigtig godt, og at du gerne vil høre, hvordan de har gjort det, så vil alle gerne dele erfaringerne. På den måde får du værktøjskassen og hører om deres erfaringer, og det er viden, du aldrig vil opnå på et kursus.
Et andet godt råd fra Ricki Nielsen er at kaste sig ud i det. Han nævner et eksempel fra sit eget liv, hvor en af hans gode venners lillesøster på 18 år havde en drøm om at lave kaffe på caféer. Hun var rigtig god til at lave kaffe, og sammen drog de ud til de københavnske caféer. Det første sted gik hun ind og spurgte, om de havde et job til hende. Hun fik et nej, og stod kort efter igen på gaden. Ricki Nielsen foreslog hende så, at næste gang skulle hun spørge efter chefen, og efter en del cafébesøg var metoden blevet forfinet til, at lillesøsteren fik lov til at lave kaffe til caféejeren for at vise sine evner. Og et job blev landet. - Pointen med historien er, at det handler om at vise sin faglighed, når man vil have et job. Kommer man til andensamtalen i en jobsøgningsproces, så bed om en konkret opgave. Eller gå til det sted, hvor du gerne vil arbejde og foreslå, at du laver et arrangement for dem, et kursus eller hvad du nu gerne vil. Du kan også ændre dit nuværende arbejde efter samme model. For ofte svarer cheferne nej, hvis du bare spørger, om du kan lave noget bestemt, men hvis du har en plan for det og et overblik over ressourceforbruget, så er der gode chancer for, at nej’et bliver til et ja, siger Ricki Nielsen.
Du kan bruge Bibliotekarforbundets karriererådgivning: • Hvis du har behov for at få afklaret dine kompetencer • Hvis du har brug for værktøjer til jobsøgning • Hvis du har brug for at få hjælp til at forbedre dine ansøgninger eller dit CV • Læs mere på www.bf.dk under Din karriere
Du kan booke karrierersamtaler: København 8. februar, 20. februar og 25. februar alle dage kl. 9.15, 10.30 eller 12.30. Århus 4. februar kl. 12.30, 14.00 eller 15.15. Herning 22. februar kl. 9.15, 10.30 eller 12.30.
Ricki Nielsen har en idrætspsykologisk universitetsuddannelse med fokus på menneskelige relationer, motivation og målsætninger. Hans speciale er menneskers udvikling set i forhold til deres karriere. Ricki Nielsen har siden foråret 2012 varetaget karriererådgivningssamtaler og kurser i effektiv jobsøgning hos Bibliotekarforbundet i samarbejde med forbundets karriererådgiver Nanna Berg. Ricki Nielsen er selvstændig karrierekonsulent og har før været ansat i blandt andet C3 og DJØF.
Januar 2013 · Perspektiv · 31
GADGET
Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
Årets største spil er kåret Med det nye år bliver bedrifterne i det gamle fejret, og overalt er der kåringer af de bedste spil anno 2012. Der er bred enighed om, at det poetiske udforskningsspil Journey til PlayStation 3 er en af årets største milepæle, men tæt efterfulgt af større og dyrere actionspil som Dishonored, Halo 4 og Far Cry 3. Dog topper også det episodiske og etisk udfordrende zombiespil The Walking Dead alle lister, mens Apple selv har kåret det skønne gådespil The Room som årets iPad-udgivelse.
Danskere vil sig selv, te og One Direction
Top ti Wikipedia for Danmark
Vi kan bedst lide at læse om os selv, om at brygge te
3. One Direction
og så lidt om musik. Sådan lyder top tre-listen over de
4. USA
mest læste artikler på den danske udgave af Wikipedia i
5. Hvidstengruppen
2012, men også Justin Bieber, Karen Blixen og Matador
6. Justin Bieber
sniger sig med på top ti-listen. I andre lande som Tysk-
7. Wiki
land er de optagede af Titanic, hollænderne vil læse om
8. Matador (tv-serie)
det kinesiske bjerg Hua Sin og i Iran topper artikler om
9. 2. Verdenskrig
sex og homoseksualitet, mens italienerne er optaget af
10. Karen Blixen
1. Te 2. Danmark
amerikanske tv-serier om læger og vampyrer. Se de komplette lister for alle lande her http://toolserver.org/~johang/2012.html 32 · Perspektiv · Januar 2013
Husk dig selv, humor og modspil Vi tænder på holdninger og klar tale. Vi bliver nysgerrige, når folk blotter deres personlighed og tør træde frem i mængden. Vi tænder på glimtet i øjet, den personlige integritet, på overraskelsen og på hvordan begavet stillingstagen ændrer hverdagen og gør én til en skarpere medieformidler. I sidste nummer af Perspektiv fortalte DR-vært Ane Cortzen fra programmet »TV!TV!TV!«, hvordan bibliotekarer og kulturformidlere i hendes øjne bliver bedre formidlere ved at tage stilling og turde have modet til at skille skæg fra snot. Fordi det er netop kun i modstillingen, at det gode bliver godt og ikke blot en stor grå masse af neutrale medie-oplevelser. Ane Cortzen har ret, men hun undervurderer betydningen af det personlige standpunkt og subjektiviteten i en formidlingssituation. For hun fungerer netop energisprudlende suverænt på skærmen, fordi hun er sig selv med sin underspillede humor og dybe selvironi. Men også fordi hun opsøger meningernes modspil snarere end at frygte dem. Det er måske derfor, nogle formidlere og bibliotekarer mister deres bid. De mister biddet i de nyere generationer, der om nogen netop er vant til at navigere i smagsdommeri og modspil på alle medieflader. For hvis alt er godt nok, er der intet, der er rigtigt godt. Derfor har vi brug for kløgtige stifindere i dette mediemæssige ekstremt kaotiske 21. århundrede, og dette ansvar skal biblioteker tage på sig. Tænk, hvis der i fremtiden fandtes en sektion på hvert eneste danske bibliotek, som var det kuraterede område og indeholdt det allerbedste fra samlingen lige nu? Ergo en større og komplet tværmedial samling, hvor alle materialer på alle hylder var specifikt og personligt udvalgt af personalet selv. Jeg ved godt, hvor jeg ville gå hen først.
Hver måned vil Perspektiv guide til de bedste apps, bedste gratis-browserspil og bedste brætspil til biblioteket eller til dig selv. Klip ud! Hæng op! Spil mere!
Månedens anbefalinger
Krea MadPad (iPhone og iPad) 7 kroner Kan man forme musik ud fra smaskelyde, bogbladring, schyytyssen og slæbende fodtrin? Ja, for der kan graves musikalitet ud af praktisk talt alle lyde med app´en MadPad, der sætter system i hverdagens lyde. Først optager man 12 forskellige miniklip af hverdagslyde eller handlinger, som man derefter afspiller igen, som var det et lille klaver. Lettilgængeligt og selvforklarende: i MadPad blomstrer genialiteten netop i enkelheden.
Spil Dream of Pixels (iPhone og iPad) 7 kroner Spillet Tetris er en af spilhistoriens monumentale klassikere, men derfor er det nærved mere befriende, når Dream of Pixels vender hele konceptet på hovedet. I stedet for at bygge op, skal man løbende fjerne de velkendte brikformer fra en stor blok, der adstadigt triller ned over skærmen. Når blokken bunden, har man tabt, så her gælder det om at være rap i både hjerneklapper og tommelfinger og fjerne klodser med spidsfindighed og præcision. Sjældent set veldrejet gådespil til dem, der holder af Tetris, men savner nytænkning.
Browser-spil
Unmanned Gratis. Hvordan er livet for en amerikansk droneflyspilot i Afghanistan? Ganske afstressende, fordi han sidder trygt i en base i USA, mens han regner død fra himlen på de fjernere himmelstrøg. Browserspillet Unmanned skildrer med provokation og humor pilotens hverdag som vel nok et at de mest realistiske krigsspil til dato. Spil Unmanned på http://unmanned.molleindustria.org/
Brætspil Gobblet 300 kroner Fra Gigamic. Alle kender en omgang kryds og bolle, men i brætspillet Gobblet bliver dette simple spilkoncept pludselig til en dybt strategisk og tidløs kamp mod intellektet. Her gælder det om at få fire på stribe, men med det twist, at man kan æde både modstanderens og egne brikker ved at have brikker i fire forskellige størrelser - ganske som de russiske Babuskhadukker. Og den robuste træfinish gør spillet særdeles velegnet til biblioteksudlån.
Januar 2013 · Perspektiv · 33
Faggrupperne
Faggrupperne – for faglige nørder, aktive netværkere, engagerede ildsjæle og videbegærlige fagfolk Bibliotekarforbundet har 12 faggrupper, hvor det er muligt at dykke ned i præcis det snævre faglige fællesskab, som ens hjerte banker særligt for. Det er gratis at melde sig ind i en faggruppe, og medlemsskabet af faggruppen giver dig adgang til eksempelvis faglige arrangementer og et bredere netværk. Nogle af faggrupperne udsender også medlemsblade eller nyhedsbreve. Faggrupperne drives af engagerede medlemmer, og der er altid plads til én til i bestyrelserne. Læs mere om faggrupperne i dette og næste nummer af Perspektiv eller på bf.dk Tekst Faggrupperne og Anette Lerche
Fabita - faggruppen vedrørende kataloger Hvor mange medlemmer har Fabita? - Fabita har 90 medlemmer. Hvad er faggruppens formål? - Fabita beskæftiger sig med alle spørgsmål vedrørende kataloger, herunder såvel katalogernes opbygning og struktur som katalogernes indhold. Fabita arbejder for at forbedre katalogens brugervenlighed og vil derfor gerne i kontakt med bibliotekarer i udlåns- og referenceafdelinger med henblik på erfaringsudveksling. En stor del af faggruppens arbejde har i de seneste år drejet sig om danMARC2 og de nye katalogiseringsregler. Disse og andre relevante standarder for katalogisering, klassifikation og formatering er centrale opgaver for faggruppen. Fabita beskæftiger sig også med organisatoriske spørgsmål som funktionens placering i bibliotekerne. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - Vi arrangerer prisrimelige temadage omkring aktuelle spørgsmål og udviklinger vedrørende katalogisering, formater og kataloger—og dem er der rigtig mange af i disse år. Når vi planlægger temadage, tager vi udgangspunkt i det, vi selv føler et behov for at lære noget om, og det vækker ofte genklang hos kollegaerne. ABM samarbejdet og registreringspraksis er et emne, vi vender tilbage til med mellemrum, og som vi sikkert ikke er færdige med. I
34 · Perspektiv · Januar 2013
den sidste års tid har vi arrangeret et besøg hos Rigsarkivet for at høre om registreringspraksis i arkiverne. Overgangen til e-bøger byder også på udfordringer for katalogisatorer, og Fabita har været med til at lave en temadag med Danmarks Forskningsbiblioteksforenings forum for registrering omkring håndtering af e-bøger i katalogen. Det har nok været den største succes for nylig, fordi emnet er højaktuelt. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Vi oplever at vores navn, Fabita, kan være en udfordring: ingen associerer det med katalogisering. Fabita står for faggruppen for bibliotekarer i tekniske afdelinger. Men vi holder fast i navnet, fordi det er lyrisk, og fordi det er vores erfaring, at institutioner sjældent vinder noget ved navneskifte. Det er også en udfordring at finde tid i hverdagen til faggruppearbejdet. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - Vores næste arrangement bliver et besøg hos Kulturstyrelsen den 21. januar, som vil holde en række korte oplæg om deres arbejde inden for de felter, som har med katalogisering at gøre. Vores generalforsamling holder vi den 27. maj 2013. I forbindelse med vores generalforsamlinger plejer vi at tilbyde et fagligt oplæg, og i år kan det meget vel handle om RDA, som bliver afløseren for danMARC2.
IT-faggruppen Kunstfaggruppen Hvor mange medlemmer har Kunstfaggruppen? - Kunstfaggruppen har 106 medlemmer. Hvad er faggruppens formål? - Kunstfaggruppens formål er at udbrede kendskabet til visuel kunst – primært samtidskunsten. At arbejde for uddannelse og efteruddannelse inden for kunstområdet og at gøre kunstudstillingsvirksomheden til en selvfølgelig og kvalitativ del af bibliotekernes virksomhed. Kunstfaggruppens formål er også at arbejde for nye billedmedier i bibliotekerne sideløbende med kunstlitteraturen samt at skabe netværk for bibliotekarer inden for arbejdsområdet. Faggruppen arrangerer også kurser, konferencer, udstillingsbesøg og studierejser for medlemmerne. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - International samtidskunst med studieture til Hamburg og Documenta i Kassel. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - At få inspiration og viden i samvær med fagkolleger er populært blandt medlemmerne. Vores største succeser har været vores studietur til Herning og Holstebro, der har markeret sig som kulturbyer siden 6o´erne. Samt en studietur til Hamburg med arkitektur og billedkunst på programmet, en rundvisning i Nykredits kunstsamling, en studietur til Kulturværftet i Helsingør og rundvisning på udstillingen Andra rum i Dunkers kulturhus. Hvad er faggruppens største udfordringer? Faggruppens største udfordring er at øge antallet af medlemmer og samtidig få en aldersmæssig og geografisk spredning. At åbne sig for nye medlemsgrupper og fastholde de gamle. At kæmpe for at kunsten fortsat får en naturlig plads i biblioteket som kulturhus. Men også på andre platforme, de digitale og de alternative i et udvidet kunstbegreb. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? I marts planlægger vi at besøge det udvidede Sorø Kunstmuseum måske kombineret med rockbyen i Roskilde. Generalforsamling afholder vi den 3. april, hvor vi også uddeler Kunstfaggruppens pris Blå Abe Prisen.
Hvor mange medlemmer har IT-faggruppen? - 184 medlemmer Hvad er IT-faggruppens formål? • at styrke gensidig erfaringsudveksling gennem inspiration, støtte og udvikling • at fremme og synliggøre it-udviklingsmuligheder • at profilere den biblioteksfaglige it-medarbejder • at styrke medlemmernes muligheder for uddannelse og kompetenceudvikling • at tilgodese medlemmernes specielle interesser og virke som sparringspartner over for Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - Vores fokus har været på at diskutere mulige arrangementer. Vi ville gerne have afholdt flere, men hvert arrangement bruger mange ressourcer, så det er et spørgsmål om, hvad vi arbejdsmæssigt kan overkomme. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Den største succes var vores temadag om fremtiden for folkebibliotekernes it. Det er en fornøjelse, når et arrangement er totalt udsolgt og vækker stor interesse, Og med det, der sker for øjeblikket, er det et emne af meget stor betydning for vores medlemmer. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Den største udfordring for os – som for så mange andre – er at finde tid og kræfter til bestyrelsesarbejdet og at finde nye, der vil overtage. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - Vores næste arrangement planlægger vi at holde i forbindelse med generalforsamlingen den 16.maj. Det skal dreje sig om, hvem der bestemmer på internettet.
Andre faggrupper i Bibliotekarforbundet BØFA FaBuLær Filibussen MUFA Referencefaggruppen Faggruppen Bibliotek & Uddannelse Bibliotekarforbundets Seniorgruppe
Januar 2013 · Perspektiv · 35
Faggrupperne
BITA - Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde Hvor mange medlemmer har BITA? - BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde har 86 medlemmer. Hvad er BITA’s formål? • A t arbejde for udvikling af biblioteksbetjening af etniske og sproglige minoriteter i det samlede biblioteksvæsen. • A t udbygge de faglige netværk mellem bibliotekarer inden for arbejdsområdet. • A t samarbejde med andre fag- og samfundsgrupper, institutioner med videre, som beskæftiger sig med etniske og sproglige minoriteter, såvel uden for som inden for biblioteksvæsnet. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? Vi har i BITA haft tre væsentlige fokusområder: 1. At skabe debat om hvad biblioteksformidling for målgruppen etniske minoriteter indebærer i en tid, hvor globalisering og internationalisering er et grundvilkår. Spørgsmålet er: Skal bibliotekernes integrationsarbejde fortsat have fokus på integration af etniske minoriteter i det danske samfund, eller skal vi også lære at formidle på en måde, så de sproglige og kulturelle ressourcer, der ligger hos målgruppen, bliver en aktiv del af bibliotekernes formidlingsprofil? Sagt på en anden måde: Hvordan nærmer vi os en kulturel formidlingsprofil med internationalt udsyn? En del af svaret ligger i et differentieret syn på målgruppen – etniske minoriteter består af segmenter af målgrupper, som kan betjene sig af forskellige bibliotekstilbud til forskellige tider. Et eksempel er udvikling af tilbud og nye formidlingsformer for internationale brugere som for eksempel arbejdsmigranter (Newcomers). 2. At udvikle nye formidlingsformer i forhold til vores medlemsnetværk, hvor vi har udviklet den interaktive blog http://brogedeblade.wordpress. com/ som den primære kommunikationsplatform. Bloggen er stadigvæk ny, og planerne er at skabe en kobling til det elektroniske tidsskrift http://www. forbindelser.dk/ og andre relevante
36 · Perspektiv · Januar 2013
fora, så medlemmerne kan bruge det som sin primære viden- og inspirationskilde. 3. At arrangere temamøder, studieture og deltage i det internationale samarbejde såsom IFLA. Desuden har vi styrket netværkssamarbejdet med Erfagruppen i Region Syd (SydDanmark) via deltagelse i netværksmøder. Læs hele BITAs arbejdsprogram her: http:// brogedeblade.wordpress.com/arbejdsprogramfor-bita-2011-2012/ Hvad er BITA’s største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Det er helt klart vores temadage, især dem om sprogets betydning. Vi havde fuldt hus til temadagen om Sprog som ressource med mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne. Samarbejde på tværs af faggrupperne og samarbejdet med IVA er et andet punkt, vi gerne vil fremhæve som succesfuldt. Hvad er faggruppens største udfordringer? Vi vil gerne pege på tre hovedudfordringer: 1. udfordring: Et øget samarbejde mellem faggrupperne. Vi tager små skridt i den rigtige retning. Vi så helst at samarbejdet på tværs af faggrupperne var en naturlig del af faggruppernes arbejdsform. Samtidig er det en opfordring til Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse – den kan spille en væsentlig rolle i at skabe debat og sikre gode betingelser for, at det går mod et større og bedre samarbejde på tværs. 2. udfordring: Et kig i medlemskartoteket vidner om en relativt høj gennemsnitsalder. Hvervning af nye og især yngre medlemmer står øverst på prioriteringslisten. Bedre PR er et af de redskaber, vi vil satse på i den sammenhæng. Derfor skal der lyde stor ros til Perspektivs initiativ med at sætte fokus på faggruppernes arbejde fra vores side. 3. udfordring: Vi oplever, at arbejdet med etniske minoriteter ikke har den samme bevågenhed fra bibliotekernes ledelse som tidligere. I 1990’erne, hvor integrationsopgaven stadig var ny ude i kommunerne, var bibliotekerne optaget af at definere sin rolle som aktiv medspiller på den arena. I dag er fokus flyttet til andre vigtige dagsordner, og det er blevet vanskeligere for en faggruppe som vores at skabe opmærksomhed for sagen. Det synes vi selvfølgelig er uheldigt, især i en tid hvor bibliotekerne burde revitalisere sin rolle i arbejdet med etniske minoriteter i en global kontekst. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - Den 18. april 2013 i Vejle.
Faggrupppen for Medicinsk Information Hvor mange medlemmer har faggruppen for Medicinsk Information? - Vi har cirka 60 medlemmer. De fleste er beskæftiget på hospitaler, i medicinalvirksomheder og på professionshøjskolerne. Hvad er faggruppens formål? - Gruppens formål er dels at fremme uddannelsesmulighederne for bibliotekarerne på det medicinske område og dels at styrke den faglige kontakt mellem faggruppens medlemmer. Hvad har I som bestyrelse haft fokus på i det sidste år? - Vi har haft fokus på at holde nogle spændende arrangementer med varierende temaer, som kan få medlemmerne til at prioritere faggruppen i en travl hverdag. Hvad er faggruppens største succes inden for det seneste år eller to og hvorfor? - Vi holdt i 2010 en temadag med en norsk foredragsholder Lena Nordheim om At undervise i evidens baseret praksis. Arrangementet var udsolgt og en stor succes. I 2011 var vi blandt andet på en studietur til Malmø og Lund, hvor vi besøgte hospitalsbiblioteker og sundhedsfaglige uddannelsesbiblioteker. Det var socialt en rigtig god tur og fagligt meget interessant at se, hvor anderledes de løser opgaverne. Desuden har vi afholdt journal club for gruppens medlemmer og diskuteret rapporten om Fremtidens forskningsbibliotek. Hvad er faggruppens største udfordringer? - Vi er en lille gruppe, som arbejder i små enheder, derfor kan det være svært at få lov og tid til at deltage i gruppens arbejde. Hvornår er jeres næste arrangement og generalforsamling? - Vi arbejder på at holde nogle forskningsmetodeforedrag i foråret 2013, og generalforsamlingen foregår den 24. maj 2013.
W WW
DELDINVIDEN
Legetøjsmesse WWW.
DELDINVIDEN .DK–
HvidovreBibliotekerne afholdt i november måned legetøjsmesse og blev besøgt af 200 børn og 70 voksne. Projektet lykkedes, fordi Biblioteket fra starten fastholdt, at ideen var god til trods for, at der måtte justeres på konceptet undervejs i processen. Biblioteket blev en god samarbejdspartner, fordi det blev bindeleddet mellem alle på messen – legetøjs-leverandører, pædagog-studerende og pædagoger fra daginstitutioner. HvidovreBibliotekerne faciliterede messen, og det var alle deltagerne – udstillere og besøgende – der bidrog med alt indholdet.
når biblioteket bliver en attraktiv samarbejdspartner Tekst Lone Skovgaard Bibliotekar i HvidovreBibliotekerne
D
Der blev leget på kryds og tværs, da HvidovreBibliotekerne i november måned afholdt legetøjsmesse i Hvidovre Medborgersal. Hele dagen var der en summen af glade og legende børn og nysgerrige voksne, og børnenes begejstring over legetøjet smittede af på de voksne. Messen var en god dag for alle – både børn og voksne. Hvidovre Kommunes institutioner, der arbejder med børn fra 0 – 6 år var inviterede, og 200 børn og 70 voksne lagde vejen forbi messen. Børnene løb, cyklede, truttede, båttede og vippede sig igennem et overflødighedshorn af lækkert legetøj. Konceptet er nyt for HvidovreBibliotekerne, men er bestemt værd at gentage til næste år. Messen var en god blanding af kommercielle og gratis tilbud. Der var legetøjsleverandører, der havde flotte stande med veleksponerede produkter, hobbyartikelleverandører, som lavede velbesøgte workshops og pædagogstuderende fra UCC legede med børnene – både store og små. De
Januar 2013 · Perspektiv · 37
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
pædagogstuderende havde som led i deres undervisning forberedt små legeforløb med børnene. Biblioteket havde også en stand. Her kunne børn og voksne blive inspireret af en række af børnebibliotekets materialetilbud, og man kunne derfor finde både spil, bøger og legetøj, som børnene fordybede sig i. Legeteket, der er et tilbud til børn med særlige behov, præsenterede på fornemste vis pædagogisk legetøj, der kunne lånes med hjem og gjorde både børn og voksne opmærksomme på, hvad pædagogisk legetøj kan og gør. Børn og voksne brugte både de kommercielle og gratis tilbud med lige stor entusiasme, og de skelnede ikke mellem, hvad der kunne købes, og hvad der var gratis. Baggrunden for legetøjsmessen var, at vi i vores praksis på biblioteket har tæt kontakt med messens målgruppe, og vi oplever, at personalet i daginstitutionerne i Hvidovre Kommune blandt andet eftersøger mere viden omkring leg og legetøj. Vi har desuden erfaret, at personalet i dagsinstitutionerne mangler både at se og få vist nyt legetøj i praksis hos børnene, inden de anskaffer det. Dette behov ville vi forsøge at dække på legetøjsmessen. Legetøjsleverandørerne var ikke tilfældigt udvalgt, idet HvidovreBibliotekerne og de pædagogiske institutioner er - som så mange andre offentlige institutioner - underlagt
Biblioteket blev bindeled mellem leverandører, børn, pædagoger og mange flere, da biblioteket med stor succes afholdt Legetøjsmesse. I artiklen deler Hvidovre ud af erfaringerne.
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
stramme regler om indkøbsaftaler. Det var en fordel at invitere de leverandører, der er indgået aftaler med, fordi pædagogerne handlede direkte med dem på messen og også fik set legetøjet i virkeligheden i stedet for bare at kunne bladre i legetøjskataloger. HvidovreBibliotekerne bliver derved en god samarbejdspartner for alle på messen, idet biblioteket bliver bindeleddet, der bringer børn, pædagoger og legetøjsleverandører sammen om køb og salg af legetøj og ikke mindst glæden ved at lege med legetøjet. Erfaringen fra legetøjsmessen var, at det er nemt at arbejde med børns leg. HvidovreBibliotekernes rolle som vært var enkel: Der skulle stilles et stort lokale til rådighed og inviteres udstillere og besøgende til messen. Selve indholdet af messen stod udstillere og institutionerne og deres børn selv for. Udstillerne viste sig fra deres bedste side via deres flotte stande, og børnene kom med det, de kan: nemlig evnen til at lege varieret, kreativt og fantasifuldt. Alle deltagere deltog uden betaling, og den eneste udgift til messen var forplejningen til udstillere og pædagogstuderende. Legetøjsmessen blev en succes, fordi HvidovreBibliotekerne havde modet til at ændre konceptet undervejs. Fra starten fulgte vi vores tro på, at ideen var god nok til, at projektet kunne blive godt. Vi var i tvivl, om der ville komme nok besøgende på messen. Men et gennemarbejdet koncept opfyldte et behov fra pædagogerne om at se og prøve legetøjet i praksis, og derfor kom de også og besøgte messen. Vi opdagede også at legetøjsleverandørerne gerne ville samarbejde, fordi de fik en platform på messen, hvor de nemt kunne komme i direkte dialog med deres kunder til glæde for både dem og det pædagogiske personale. Børnene viste de deltagende voksne, hvad der er godt legetøj og på hvor mange måder legetøjet kan bruges. Alle deltagende voksne kunne i praksis se, hvad børnene synes er sjovt legetøj, og hvordan det kan bruges – en viden både udstillere, bibliotekspersonale og pædagoger kan anvende til at kvalificere deres legetilbud. Legetøj er mest interessant, når det har mange anvendelsesmuligheder. Når bibliotekarer og pædagoger skal vælge legetøj til deres børn, skal det kunne omformes til mange forskellige lege, og på messen kunne vi voksne se, hvordan legetøjet kan sættes i spil ved at iagttage, hvordan børnene brugte det i deres lege. For børnene satte alle deres sanser i gang og legede med legetøjet på uforudsigelige måder, og ikke altid som det helt var tænkt fra legetøjsproducenternes side. Lone Skovgaard har i 2012 skrevet masterafhandling om køn og børns leg og arbejder til dagligt som bibliotekar i HvidovreBibliotekerne.
38 · Perspektiv · Januar 2013
resumeer fra del din viden
W WW
DELDINVIDEN Af Lone Skovgaard, Master i Børne- og ungdomskultur fra Syddansk Universitet og Bibliotekar D.B. 20. december 2012 Legetøjsmesse – når biblioteket bliver en attraktiv samarbejdspartner HvidovreBibliotekerne afholdt i november måned legetøjmesse og blev besøgt af 200 børn og 70 voksne. Projektet lykkedes, fordi Biblioteket fra starten fastholdt, at ideen var god til trods for, at der måtte justeres på konceptet undervejs i processen. Biblioteket blev en god samarbejdspartner, fordi det blev bindeleddet mellem alle på messen – legetøjsleverandører, pædagogstuderende og pædagoger fra daginstitutioner. HvidovreBibliotekerne faciliterede messen, og det var alle deltagerne – udstillere og besøgende der bidrog med alt indholdet.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
på de unge 14-18-årige, da det er en målgruppe, der er svær at få ind på bibliotekerne. Og når de unge ikke vil komme til biblioteket, må biblioteket komme til de unge. Det mobile bibliotek gør det muligt at møde de unge, hvor de er, og herved skabes en god og konstruktiv dialog med både de unge og lærerne.
Af Karen Siercke, CEO i Hygge Factory 14. november I grimme tider er skønhed den eneste sande protest Hvert år organiserer Hygge Factory et proces- og produktorienteret projekt, der udfordrer unge (13-20 år) til at skabe et kunstprodukt med udgangspunkt i deres egne personlige oplevelser: En bog (Ordskælv! 2012), en plade (Vinyl! 2013), et hus (Arkitektur! 2014). Hygge Factory skaber rammerne for, at de unge i løbet af seks måneder, uanset færdigheder og faglige forudsætninger, udvikler deres idéer til færdige produkter af høj professionel standard og debuterer som forfattere, musikere eller arkitekter. I artiklen fortæller CEO og stifter af Hygge Factory, Karen Siercke, om idéen bag Hygge Factory og om hendes egen personlige historie om at blive forældreløs som 22-årig.
WWW.
DELDINVIDEN .DK
Af Tina Schmidt Aabenraa Bibliotekerne 19. december 2012 Ej blot til pynt Om hvordan en morgenstrøtanke (post kaffeindtag) ender som en simpel udfoldelse af 4-rumsmodellen med flere overraskelser på én gang - opdagelse, inspiration, rumlig- og digital formidling (både til hjemmeside og tablet). Og så blev træet pyntet!
Af Irene Villumsen Bibliotekar, Randers Bibliotek, 12. november
Kom til vores generalforsamling Hør om de nye, spændende ting, vi har sat i gang i 2012, som føres ud i livet i 2013. Generalforsamlingen afholdes onsdag den 20. marts kl. 16 på Vejle Bibliotek. Vi byder alle fremmødte på vin og snacks.
Bliv digital i bogbussen Af Berit Bladt Olesen Assistent hos Aabenraa Bibliotekerne, 14. november Musik og sang i Boblebussen - det mobile bibliotek rykker ud Aabenraa Bibliotekernes bogbus, ”Boblebussen”, har besøgt Musik- og sangefterskolen i en uge. Besøget skyldtes et landsdækkende bogbusprojekt under navnet ”Det gode liv i landområderne - udvikling af mobile biblioteker”. Aabenraa Bibliotekerne har i dette bogbusprojekt valgt at fokusere
I et nyt samarbejde mellem Borgerservice, frivillige datastuer og Randers Bibliotek kører bogbussen nu ud for at få borgere i lokalområdet med på digitaliseringsbølgen. Medarbejdere fra Borgerservice og biblioteket tilbyder borgerne hjælp til at få oprettet NemID og til at vise, hvad den kan bruges til. NemID udstedes i bogbussen i samarbejde med datastuerne i Ø. Tørslev og Ø. Bjerregrav. I Randers Nordby , hvor der er mange borgere af anden etnisk baggrund end dansk, gennemføres kurset ved hjælp af tolke. I dette projekt har vi brugt vort netværk i lokalområdet for at sikre et godt samarbejde og opbakning til opgaven. Interessen er til stede, vi bliver virkelig budt velkommen - og bogbussen kan altid komme derud, hvor borgerne er. Nye tanker - nye samarbejdspartnere - bare klø på!
Gammelsøhøj 9 2640 Hedehusene Tlf: 46 59 55 20 email: ndl@ndl.dk www.ndl.dk
Januar 2013 · Perspektiv · 39
?
Tekst Sabrine Mønsted
Nedslag fra Bibliotekarforbundets hovedbestyrelsesmøde den 12. december 2012. Læs hele mødereferatet på
www.bf.dk
Tre spørgsmål til næstformand
Søren Kløjgaard Hvad tror du, der kommer til at ske ved de kommende overenskomstforhandlinger? - Jeg tror ikke, at der kommer til at ske ret meget. I forhold til folkeskolelærerne kommer der noget med arbejdstid, men for de fleste andre vil fokus være på at bevare reallønnen i så stort et omfang, som det er muligt. Hvordan ser du situationen for Bibliotekarforbundets medlemmer? De adskiller sig ikke fra resten af landets befolkning. Mange er bange for at miste deres job og oplever besparelser og utryghed. Det betyder, at der ikke er lyst eller vilje til arbejdskampe eller strejker, fordi man hellere vil beholde sit job og lige holde skindet på næsen økonomisk. Det er en kedelig situation, men det er realiteterne. Hvad kunne du håbe på? Ud over at krisen vender, så kunne man håbe på, at de politiske vinde vender. De taler meget om, at vi skal »svinge dankortet« for at få gang i hjulene, og så er en løntilbagegang måske ikke vejen frem.
Leder in spe projektet gav flere lyst til ledelse Hovedbestyrelsen var enig om, at projektet Leder in spe, havde været en succes, fordi de havde sat fokus på ledelse i biblioteksfaget og fået skabt en værktøjskasse, der kan gøre det lettere for de nuværende ledere at arbejde med talentudvikling. Evalueringen viser, at 83 procent af deltagerne ser sig selv tættere på at søge en lederstilling end før forløbet. 30 procent har fået mere lyst til ledelse, og 43 procent har fået større viden om ledelsesopgaven. Jette Fugl håber, at et tilsvarende projekt kunne laves på statsområdet, da Leder in spe har været et samarbejde med KL og kun involverede kommunalt ansatte bibliotekarer. - På statsområdet er der også brug for at styrke faget blandt andet ved at have biblioteksuddannede ledere, sagde hun. Tine Jørgensen opfordrede til at gøre medlemmerne opmærksom på portalen Personaleweb.dk, hvor materialet fra forløbet ligger tilgængeligt for alle. Og at Bibliotekarforbundet fulgte de personer, der har deltaget i Leder in spe forløbet for at se, hvor de er om et, to og fem år.
BF’s hovedbestyrelse
Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
40 · Perspektiv
Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk
Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk
Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com
Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk
Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com
I december 2012 blev kravene udvekslet mellem forhandlingsparterne både på det kommunale og det statslige område, og de første forhandlingsmøder kom i gang. Formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost sidder med i forhandlingsudvalget for AC. I udgangspunktet har KL (Kommunernes Landsforening) meldt ud, at de ønsker øget produktivitet, friere rammer til lokale forhandlinger, færre administrative regler og mulighed for at få medarbejderne op i arbejdstid uden at skulle omkring tillidsrepræsentanten.
HB NOTER
Overenskomst 2013
Pia Olsson, Nørrebro bibliotek og Medborgercenter, påpegede, da hovedbestyrelsen debatterede overenskomst på sit møde i december, at Bibliotekarforbundet skal være opmærksom på arbejdsgivernes krav om arbejdstid, da der kunne være et ønske om, at man for eksempel arbejdede fra 8-13 og igen fra 15-20 på den samme dag. Jette Fugl, Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU, sagde, at i en tid, hvor der måske ikke er lønkroner at forhandle om, skal man ved de lokale forhandlinger huske, at der også er noget værdifuldt i at få »bløde« ting som for eksempel et avisabonnement.
Ledighed
AC – ny formand Formand for Akademikernes Centralorganisation Erik Jylling stopper som formand fra 30. juni 2013. Inden da skal AC’s bestyrelse havde udpeget en ny formand.
Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, fusionerer i april eller maj 2013 med Københavns Universitet og bliver et institut under Humaniora. Først i 2016 flytter IVA fysisk ind på Københavns Universitet på Amager (KUA) i nybyggede lokaler.
NB
var et af områderne, som hovedbestyrelsen var enig om skulle på dagsorden i 2013, da årets sidste hovedbestyrelsesmøde bød på en debat om, hvilke politiske emner, der er oplagt at tage fat på for den kommende hovedbestyrelse (der holder konstitueringsmøde den 24.-25. januar, red.) »Vi skal have overblik over, hvad vi kan og skal gøre for de ledige«, lød det fra bestyrelsen. Jette Fugl foreslog en mentorordning for ledige, så de løbende kunne spare med og stille spørgsmål til fagfæller, der er i arbejde. Pia Olsson mente, at fag- og ansættelsesgrupperne mere direkte skal invitere de ledige med i netværket. - Jeg kom selv først i gang med at bruge de faglige netværk, da jeg fik arbejde, men det er relevant også som ledig at være med for at blive i miljøet, sagde hun.
Bibliotekarforbundets Princip- og arbejdsprogram 2013 og 2014 er tilgængelig på Bibliotekarforbundets hjemmeside. www.bf.dk/OmBF/PrincipOgArbejdsprogram. Her ligger det både til download som PDF – og som online magasin, da det ikke udkommer i trykt form.
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com
Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com
Matthias Engberg Eiriksson DONG Energy Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com
Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk
Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com
August 2012 · Perspektiv · 41
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15
Nye regler for fleksjobbere Pr. 1. januar 2013 er der vedtaget nye regler om fleksjob. Reglerne gælder for alle, som nyansættes i et fleksjob.
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk
Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk
Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk
42 · Perspektiv · Januar 2013
Hvornår er der tale om et nyt fleksjob? Der vil altid være tale om et nyt fleksjob: • H vis du stopper i dit nuværende fleksjob, fordi din kontrakt ophører, eller du bliver afskediget og derfor skal ansættes i et nyt fleksjob. • Hvis du skifter fleksjob fra en arbejdsgiver til en anden arbejdsgiver. Det gælder både, hvis det er inden for samme eller et andet ansættelsesområde. • Hvis du skifter til et nyt ansættelsesområde – hos den samme arbejdsgiver – og dine arbejdsopgaver og løn- og ansættelsesvilkår bliver ændret. Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob: • Hvis det alene er dit skånebehov eller timetal, der bliver ændret. • Hvis der alene bliver ændret i din jobbeskrivelse, for eksempel som følge af at du bliver forfremmet, men hvor der ellers ikke bliver ændret på dine hidtidige arbejdsopgaver. • Hvis du skifter tjenestested inden for eksempelvis en kommune eller et ministerium, fordi dine hidtidige arbejdsopgaver bliver flyttet til et nyt tjenestested. Et fleksjob bliver, som i den gamle ordning, bevilget af bopælskommunen. Forinden skal sagen være behandlet i kommunens Rehabiliteringsteam, som er et nyt dialogog koordineringsforum. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling i alle sager inden beslutning om og tilkendelse af blandt andet fleksjob. Et fleksjob er, i modsætning til tidligere, midlertidigt og bevilges for en periode af fem år. Når den femårige periode udløber, tages der stilling til, om personen fortsat opfylder betingelser for et nyt fleksjob af fem års varighed. Personer, der er fyldt 40 år, vil efter det første fleksjob få bevilget et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.
Fastholdelsesfleksjob Hvis man skal ansættes i et fleksjob på den nuværende arbejdsplads, skal man forinden have været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der skal derfor indgås en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt. Aftalen skal desuden dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitaler eller på særlige vilkår. Aftalen om 12 måneders beskæftigelse på særlige vilkår finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for en akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.
Løn- og ansættelsesvilkår I den gamle fleksjobordningen fik den ansatte som udgangspunkt løn for fuld tid, og der var samtidig aftalt et skånehensyn, som for eksempel kunne være at man arbejdede på deltid. Arbejdsgiveren fik et tilskud fra kommunen på 1/3 eller halvdelen af lønnen. I den nye ordning betaler arbejdsgiveren den ansatte løn for den reelle arbejdsindsats, det vil sige det arbejde (og antal timer), der bliver udført. Kommunen supplerer derudover lønnen med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Tilskuddet udbetales direkte til den ansatte og kan højst udgøre 16.732 kroner. (lig med 98 procent af dagpengesatsen) (2012-niveau). Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 procent af lønindtægten indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kroner, og herefter med 55 procent af den lønindtægt, der overstiger 13.000 kroner. Ved lønindtægt forstås både løn og pension (både egen- og arbejdsgiverbidrag). Fleksløntilskud og løn kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid i den pågældende stilling. Den samlede løn plus pension og tilskud kan desuden maksimalt udgøre 36.352 kroner pr. måned (2012-niveau). Eksempel: En person (P) får for 20 timer om ugen en løn på 18.111 (inklusiv pension). Eksempel på beregning af tilskud:
Løn plus pension
18.111
Tilskud
16.732
Minus 30 procent af 13.000
-3.900
Minus 55 procent af 5.111
-2.811
Tilskud i alt Løn + pension + tilskud
10.021
10.021 28.132
ATP Da fleksløntilskuddet ikke er pensionsgivende, og den ansatte i et fleksjob derved risikerer at sakke bagud i pensionsopsparing, skal den ansatte desuden indbetale et bidrag til Arbejdsmarkedets tillægspension på fem procent af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kroner pr. måned. Herudover indbetaler personen normalt ATP-bidrag for det antal timer, der arbejdes. Er antallet af løntimer mindre end 9 timer pr. uge, finansieres bidraget af staten. Ulla Thorborg
Årets vindere Blandt besvarelserne i dette års lønundersøgelser på det offentlige og det private område er udtrukket disse vindere, der alle har fået tilsendt et gavekort på 1000 kroner til butikskæden Inspiration: Jon Kjær Amundsen, UdbudsVagten Ulla Barfod, Alinea A/S Ruth Hedegaard, Frederikshavn Stadsarkiv Anni Renner Mortensen, Dansk Sprognævn Hanne Vest, Svendborg Bibliotek Annette Waterstradt, Greve Bibliotek Inger Bressendorff-Madsen, Københavns Biblioteker Lars Mathiesen, Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Jeg er ansat 25 timer på et folkebibliotek. Selvom der er smalhals på min arbejdsplads, har jeg hørt, at der måske kan blive en halvtidsstilling mere. Har jeg mulighed for at komme op i tid?
?
?
I kommunerne og regionerne findes en kollektiv aftale om Deltidsansattes adgang til højere timetal. Den betyder, at en arbejdsgiver har pligt til at udbyde permanente ledige timer til deltidsansatte efter en lokalt fastsat procedure. De deltidsansatte skal derfor have tilbud om ledige timer, der er opstået enten ved opnormering eller stillingsledighed, inden de udbydes eksternt. De deltidsansatte har så mulighed for at søge timerne. Får man afslag, kan den ansatte anmode om at få en begrundelse. Tilsvarende aftale gælder ikke i staten og i det private. PRIVAT
!
ANSATTE Lone Rosendal
Ingen lønudvikling på privatområdet
PRIVAT ANSATTE
Resultaterne fra årets lønundersøgelse på det private område viser en gennemsnitlig lønudvikling på nul procent det sidste år. I samme periode er priserne steget med 2,5 procent, hvilket betyder, at der har været tale om et fald i reallønnen – for første gang i lønstatistikkens historie. Den gennemsnitlige løn for en privatansat var i september 2012 på 42.655 kroner inklusiv pension. Gennemsnittet dækker dog over en række forskelle afhængig af dimittendår, uddannelse, branche med videre. Som i tidligere år er branchen afgørende for lønniveauet. Der er stadig godt 10.000 kroner i forskel på månedslønnen i den højest og den lavest lønnede branche. De bedst lønnede brancher er it/data, medicinalvirksomhed og ingeniørvirksomhed. 29 procent af de privatansatte medlemmer er kandidater, og blandt de yngre årgange er hovedparten nu kandidater. Kandidaterne opnår typisk en lidt højere startløn og har en hurtigere lønudvikling sammenlignet med bibliotekar DB. Positivt er det, at langt de fleste nyuddannede, der har fået deres første ansættelse på det private arbejdsmarked, har opnået Bibliotekarforbundets vejledende mindsteløn for 2012 på 36.300 kroner. (inklusiv pension). For 2013 er den vejledende mindsteløn ved en førstegangsansættelse på privatområdet fastsat til 36.600 kr. Andre vilkår end løn Lønundersøgelsen viser følgende om de privatansattes øvrige ansættelsesvilkår: • 9 1 procent har fri med løn på barns 1.sygedag 39 procent har også fri på barns 2. sygedag • 8 4 procent har mindst fem ekstra feriedage/feriefridage ud over fem ugers ferie • 9 2 procent har en pensionsordning i ansættelsesforholdet • D et gennemsnitlige pensionsbidrag er på i alt 12,9 procent • 41 procent har op til fem timers overarbejde om ugen • 3 5 procent får hverken afspadsering eller betaling for overarbejde • 1 0 procent er omfattet af en konkurrence og/eller kundeklausul • 8 3 procent har mulighed for at arbejde hjemme • 2 6 procent får præstationsafhængig løn i form af bonus, provision og lignende Samtlige resultater kan ses på www.bf.dk /Din ansættelse Karin Madsen
Januar 2013 · Perspektiv · 43
ARBEJDSLIV
Løs virksomhedens udfordringer Drop tanken om, at du leder efter et job. Du skal lede efter et problem, du kan løse for en virksomhed. Og ja, det kræver, at du udvælger dig en relevant virksomhed, researcher på virksomhedens behov, bruger dit netværk og ikke mindst, at du er skarp på, hvorfor du er løsningen på virksomhedens problem. Tekst Anette Lerche illustration Pernille Mühlbach
H
Hvordan skal et CV bygges op, og skal der billede af mig selv på? De spørgsmål gik igen, når Jacob Høedt Larsen, der er vicedirektør i Habro og Finansgruppen holdt foredrag for ledige eller studerende. Og spørgsmålene irriterede ham. For det åbenlyse spørgsmål for ledige og studerende, der gerne vil have et meningsfyldt arbejde, burde være: Hvad leder virksomhederne efter? Hvad har de brug for? Svaret er enkelt. De leder efter den, der kan løse deres udfordringer og øge resultatet på bundlinjen. Frustrationerne over alle de forkerte spørgsmål fik Jacob Høedt Larsen til at skrive bogen Foden indenfor – job i mindre og mellemstore virksomheder sammen med Mike Wenøe, der er karrierevejleder ved Københavns Universitet. Nu er bogen til fri download. Den indeholder råd og konkrete øvelser, der hjælper læseren til at få styr på sine kompetencer. Samtidig udfordrer bogen den klassiske måde at gribe en jobansøgningsproces an på. For du skal ikke se dig selv som én, der søger et job. Du skal se dig selv som løsningen på arbejdsgiverens udfordringer. Og de udfordringer skal du selv identificere. Og endelig giver bogen et indblik i tankegangen hos små- og mellemstore virksomheder, for det er her, at forfatterne mener, at de jobsøgende især har en chance for at få foden indenfor. De klassiske fejl
Men for at få foden indenfor, handler det om at undgå nogle af de klassiske fejl, som rigtig mange begår, når de skriver ansøgninger.
44· Perspektiv · Januar 2013
- De skriver en ansøgning, hvor de har kompetencer til salg, som de spørger, om arbejdsgiveren vil købe. »Jeg kan det og det« skriver de eller »har I brug for en kontorassistent?«. Og metoden er problematisk, især hvis man sender ansøgningen uopfordret. For hvis jeg ikke har slået stillingen op, så har jeg ikke brug for en kontorassistent. Men jeg kan have brug for at få løst bestemte udfordringer, forklarer Jacob Høedt Larsen. - Pointen er, at i nogle sammenhænge er det bedre at sende en forretningsplan end et CV. Fordi man i forretningsplanen tager udgangspunkt i arbejdsgiverens behov. Det er dyrt at ansætte
Det at ansætte en ny medarbejder er en risikabel og dyr proces, og derfor leder arbejdsgiveren typisk efter den ansøger, der er mindst risiko forbundet ved at ansætte, og her er det logisk, at den ansøger, der allerede har en forretningsplan for, hvordan han kan øge indtjeningen, er den, der ender med jobbet. - Jeg kan sagtens forestille mig, at bibliotekarerne kan byde ind med positive bidrag til bundlinjen i en virksomhed. De fleste virksomheder har et kæmpe flow af informationer, som de kun har delvist styr på, og som
Gode råd fra Jacob Høedt Larsen Vejen til et job er ikke nødvendigvis et job Tro på din plan eller projekt og tilbyd at gennemføre det som en projektansættelse. Mange ejere og ledere kan godt lide, at man selv har hånden på kogepladen, og at man tror så meget på sig selv, at man tør tage en chance og springe ud i noget uden sikkerhedsnet. Husk at lægge opgavens niveau, så det er noget, du reelt kan komme ind og løse på en overskuelig tid. Din løsning skal ikke være for ressourcekrævende, men snarere være konkret, så arbejdsgiveren kan se løsningen for sig.
Du skal tro på det Du får ikke job på alibi-ansøgninger, dem er der for mange af – hellere søge færre stillinger og så tro på den plan, du tilbyder. Undgå at få en identitet som ledig Det er farligt, hvis ens kompetence og profil er, at man er god til at være ledig og søge job. Arbejdsgivere rekrutterer ikke ledige – men derimod nye medarbejdere. Husk ikke kun at netværke med andre ledige. Du skal også netværke med folk fra brancher, du gerne vil arbejde indenfor.
Januar 2013 · Perspektiv · 45
ARBEJDSLIV
de bruger enormt meget tid på at bearbejde, gemme og forsøge at finde igen, siger Jacob Høedt Larsen og trækker et eksempel fra sin egen virksomhed frem. - På et tidspunkt overtog vi fem virksomheder, og vi havde et dokumentflow fra forskellige virksomheder, der havde et sted mellem 300 og 400 ejendomme. Det var enorme datamængder, som vi forsøgte at få styr på efter bedste evner, hvilket betød at to til tre medarbejdere brugte et år på at få styr på det. Tanken om, at en bibliotekar var svaret på den udfordring, opstod kun, fordi jeg skulle tale med bibliotekarernes fagmagasin i dag. Men havde en bibliotekar henvendt sig dengang, havde det været svært at sige nej til vedkommende. Akademikere skal tænke i løsninger
For nyuddannede kan det være svært at gå fra at være studerende til at se sig som den, der kan skabe en forretningsplan og løse konkrete udfordringer. - De skal tillade sig selv at tænke lidt tosset, men jeg er godt klar over, at det kan være en proces, der gør ondt. Men de skal huske, at selv om man har læst noget så kedeligt som regnskab, så bruger man heller ikke det hele fra det studie. Det, der er generelt for akademikere, er, at de er gode til at arbejde struktureret, og det er en fordel. Men er man der, hvor man tænker, hvordan kan man overhovedet bidrage i erhvervslivet, så skal man finde en i sit netværk eller familie, der kender lidt til erhvervslivet indefra, vurderer Jacob Høedt Larsen. Akademikerne skal lære, at det de gør skal have en effekt. De skal tænke, »hvad er resultatet af mit arbejde – er det en rapport, eller er det, at vi sælger 10 procent mere«. Gider de tale med os?
Men vil virksomhederne fortælle en potentiel ansøger om virksomhedens udfordringer? Ja, mener Jacob Høedt Larsen. Enten vil arbejdsgiveren, men man kan også bruge andre, man kender inden for branchen. - Typisk svarer folk på mere, end man tror, de vil svare på. Men det kræver, at man er godt forberedt, stiller de rigtige spørgsmål og kan holde mund og lytte til svarene.
46 · Perspektiv · Januar 2013
I en proces, hvor research og grundighed er nøglen til succes, så er der ingen tvivl om, at det er bedre at satse på fem virksomheder end 50. - Det er let for arbejdsgiveren at afvise en uopfordret ansøgning ved at sige, jeg har ikke behov for en kontorassistent lige nu. Men det kræver lidt mere at kunne sige nej til, at man ikke har brug for at øge sin indtjening eller få styr på sine dokumenter.
Om bogen Foden inden for – job i små og mellemstore virksomheder. Bogen kan – ganske gratis - downloades på www.jobimindrevirksomheder.dk. Bogen udkom den 22. november og var i begyndelsen af december blevet downloadet i lidt over 1.000 eksemplarer.
To bud på områder, hvor der er udfordringer at løse Jacob Høedt Larsen peger på to konkrete områder, hvor han ser, at virksomhederne er udfordret. Det ene område handler om de virksomheder, hvor ejeren også er lederen af virksomheden. De bruger for meget af deres tid på drift og har i virkeligheden behov for at ansætte en akademiker, der enten kan overtage noget af driften eller føre udviklingsplaner ud i livet, så de ikke strander på grund af manglende tid og fokus. Et andet område er handel på nettet, hvor mange ældre virksomheder mangler en indgang til markedet. - Man skal se det som en mulighed for at blive iværksætter med sikkerhedsnet. Man kan komme til en virksomhed, der har bogholderi, lager og så videre, og man kan skabe noget helt nyt i virksomheden.
NYT JOB
-
Tekst anette lerche Foto Jakob Boserup
Nu skal jeg ikke rykke mere Navn: Anne Marie Jensen Stilling: voksen bibliotekar – Farum Karriereforløb: en række uafbrudte vikariater siden endt uddannelse Uddannelse: færdig som bibliotekar DB i januar 2008. Cand.mag i Kultur og Formidling fra Odense Universitet i januar 2011. Alder: 29 år Du har siden, du blev bibliotekar DB i januar 2008 haft en række forskellige vikariater? - Jeg har været rigtig mange steder. Jeg blev færdig som bibliotekar DB i januar 2008. 1. februar samme år blev jeg ansat på Rødovre Bibliotek som kulturmedarbejder, hvor jeg skulle hjælpe børnekonsulenten i et års tid. Stillingen var på 25 timer om ugen, og det passede fint med, at jeg vidste, at jeg gerne ville læse en overbygning bagefter. Jeg blev færdig som cand.mag. i Kultur og Formidling i januar 2011. Så gik jeg ledig et par måneder og fik så et vikariat i Humlebæk som børnebibliotekar. Bagefter var jeg vikar i Helsingør, Nivå og Albertslund, og jeg havde også et vikariat på Ærø, hvor jeg er vokset op. Der var blandt andet en måned, hvor jeg var vikar hele tre steder. Så nu er det fantastisk, at jeg har fået en fast fuldtidsstilling og ved, at jeg ikke skal rykke mere. Hvad skal du lave i Farum? - Jeg skal stå for Bogen Kommer. Jeg skal lave arrangementer, sidde med PR og en masse
almindeligt bibliotekarisk arbejde. Så der er gode muligheder for at udvikle sig. Hvordan oplevede du at have alle de vikariater? - Jeg har altid været åben og snakkende. Det er også derfor, jeg vil arbejde på folkebiblioteket for at opleve det nærvær og sammenhold, der opstår mellem låner og bibliotekar. Men det er klart, at med mange vikariater bliver det mange mennesker, man skal lære at kende. Det har været spændende, men i længden er det også svært at engagere sig socialt, fordi man ved, at man skal videre. Jeg kunne godt lægge energi i det faglige, og jeg har da også stadig kontakt med flere af de steder, hvor jeg har været vikar. Mine vikariater har helt klart givet mig et godt netværk, men for eksempel den tid, hvor jeg var tre steder i løbet af en måned, der var jeg træt i hovedet. Men det er klart at foretrække frem for at være på dagpenge og ikke lave noget. Har du oplevet, at der er forskel mellem de biblioteker, du har været vikar på? - Humlebæk og Farum minder om hinanden på grund af befolkningssammensætningen, så at blive ansat i Farum føltes lidt som at komme hjem, fordi jeg også trivedes rigtig godt i Humlebæk. Den største forskel er nok i forhold til Hedemarken i Albertslund, fordi det er et medborgercenter og derfor fungerer på andre vilkår end et almindeligt bibliotek. Og så er Hedemarken speciel, fordi hovedbiblioteket
kun ligger en kilometer væk. Brugerne var mest børn, og de kom der meget, så dem lærte jeg rigtig godt at kende. Hvorfor tog du til Odense Universitet for at læse din kandidat? - Min tanke var, at jeg i første omgang skulle have bibliotekar DB’eren, så hvis jeg løb træt i studierne, kunne jeg få et job. Da jeg tog min kandidat hed IVA stadig Biblioteksskolen, og den var meget biblioteksagtig. I Odense fik jeg en lidt mere generel tilgang til kultur og formidling, og jeg fik et lidt andet syn på kultur end blot fra biblioteksverdenen. Hvordan gik jobsamtalen til det job, du fik i Farum. - Jeg tror, vi var fem ud af 130 ansøgere, der blev kaldt til samtale. Så jeg var glad, og jeg har generelt haft held med at komme til samtale, når jeg har skrevet ansøgninger. Inden samtalerne har jeg tænkt på, at jeg jo kun kan fortælle, hvem jeg er, og hvad jeg har lavet, og så huske på, at de jo har taget mig til samtale, fordi de synes, at jeg har noget fagligt at byde på. Så selve samtalen handler jo om kemi og erfaring. Januar 2013 · Perspektiv · 47
NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 02-2013: Udgivelsesdato 28.02 Bestillingsfrist 24.01 kl. 12 Materialefrist 06.02 kl. 12 Nr. 03-2013: Udgivelsesdato 21.03 Bestillingsfrist 21.02 kl. 12 Materialefrist 07.03 kl. 12 Nr. 04-2013: Udgivelsesdato 25.04 Bestillingsfrist 25.03 kl. 12 Materialefrist 11.04 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.
Årsvikariat til voksenområdet Biblioteket Sønderborg søger for perioden 1. marts 2013 til 28. februar 2014 en vikar på 37 timer. Vi forventer, at du har en relevant uddannelse - og meget gerne erfaring med projektarbejde. Biblioteket Sønderborg, der er en visionær og innovativ organisation, tilbyder • et alsidigt job med gode udviklingsmuligheder • dygtige, kvalitetsbevidste og engagerede kolleger • en positiv, anerkendende og humoristisk omgangstone Hovedarbejdsområdet er projektdrift – og udvikling, hvilket omfatter to større projekter i ansættelsesperioden: Hook in som er et virtuelt baseret formidlingsprojekt for kommunens fem selvbetjente biblioteker, og et digitaliseringsprojekt, hvor bibliotekets nye kampagnebus indgår som hovedelement.
Personnyt
Desuden vil der være udlånsvagter, der kan forekomme i alle organisationens ni afdelinger i tidsrummet kl. 10-19 på hverdage samt kl. 10-14 på lørdage.
Anne Skipper, tidligere Randers Bibliotek, er nu ansat som bibliotekar ved AssensBibliotekerne.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Lene Kvist, er nu ansat som fuldmægtig og projektleder ved Uddannelsesservice, Københavns Universitet.
Hvis du er blevet nysgerrig efter at høre mere om ovenstående stilling, er du velkommen til at kontakte stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen cnic@sonderborg.dk (mobil 2790 6000) eller voksenbiblioteksleder/souschef Hanne M. Sørensen hmso@sonderborg.dk (mobil 2790 6004)
Ditte Hertzum, tidligere vikar for Brønderslev Bibliotek og Vesthimmerlands Biblioteker, er nu ansat i et barselsvikariat ved Syddjurs Bibliotek fra 1. januar til 1. oktober. Anne Marie Jensen, tidligere Det Kongelige Bibliotek, er nu ansat som datakonsulent ved DBC a/s. Nikolaj Winther, tidligere Det Kongelige Bibliotek, er nu ansat som datakonsulent ved DBC a/s. Marion Tirsgaard, bibliotekar og cand.mag. i Kultur og Formidling, tidligere Varde Bibliotek, er ansat på Fredericia Bibliotek pr. 1.2.3013 Ann-Britt von Seelen, bibliotekar og cand. it, tidligere Kolding Bibliotek, er ansat på Fredericia Bibliotek pr. 1.4.2013 Stine Lindberg Kjær, bibliotekar og cand. mag er ansat i et barselsvikariat på Fredericia Bibliotek frem til 14.9.2013
48 · Perspektiv · Januar 2013
Ansøgning med dokumentation for uddannelse samt øvrige relevante bilag sendes elektronisk til biblioteket@sonderborg.dk Ansøgningsfrist er mandag d. 18. februar kl. 12.00 Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 22. februar
Biblioteket
Mindeord om Karsten Just Listen to me. I will tell you the truth about a man’s life. I will tell you the truth about his love for women. That he never hates them. Already you think I’m on the wrong track. Stay with me. Really —I’m a master of magic. Karsten Just. Mangeårig lektør og livslang læser, udpegede dette citat, som indleder Mario Puzos Fools die, som den bedste indledning på en bog nogensinde. Tidligere mangeårig afdelingsleder på Horsens Bibliotek Karsten Just er død, 65 år gammel. Karsten blev født i Vejle, men flyttede som ung til København, hvor han blev student for derefter at fortsætte på Danmarks Biblioteksskole, hvorfra han blev færdig i 1972. Han fik lov til at studere i de sjove år, før oliekrisen lukkede for jobdrømmene, og inden han forlod skolen, var hovedopgaven, som han skrev sammen med Anders Hjort Jørgensen og sin kone, Inge Just, allerede i trykken. Tegneseriernes Hvem-hvad-hvor er stadig standard på biblioteker og blandt nørder, og den står som ikon for den udvikling folkebibliotekernes materialesamlinger gennemløb med Karstens generations indtog i materialevalgslokalerne. Umiddelbart efter eksamen blev han ansat i stillingen som leder af teknisk afdeling på Horsens Bibliotek, en stilling han blev i, indtil han gik på
efterløn i 2008. Han fik hele udviklingen med fra trykte hyldelistekort, tidsskriftartikler og over/under stangen til internettet og bibliotek.dk. Han var selv aktiv i udviklingen og var i mange år systemadministrator som en naturlig del af jobbet. Kolleger landet over vil stadig huske Karsten som en myreflittig og produktiv lektør, der endte med at sidde som en af to ansvarlige for emneordstildeling og noter til skønlitteraturen. Privat prægedes årene af det mangeårige usædvanligt harmoniske samliv med Inge, som han delte passion for rejser, have og læsning med, og vores medfølelse går til Inge, der er den, der lider mest ved dette endelige tab. Skulle man nu tro, at Karsten levede et farveløst liv, hvor stille ens dage fulgte hinanden, tager man fejl. Karsten var centrum for et farverigt socialt liv, og i hans karaktér var både de lyse og mørke sider båret af munterhed. Han var et interesseret menneske, en omsorgsfuld ægtemand og en god ven. Først og fremmest var Karsten en gudbenådet læser, som grovåd alle genrer, stilarter og emner. Han læste flydende på flere sprog og mødte alle bøger med samme åbenhed. Han fastholdt glæden ved at læse også i de sidste svære år og ville selv have vejet sit liv som han anmeldte en bog. Ikke på de sidste sider eller de sidste år, men som et hele. Og her var han blandt dem, der godt kunne tåle at blive læst igen. Jørgen Bartholdy Biblioteks- og borgercenterchef Skanderborg Kommune
www
ET BRUGSKURSUS OM ÅRETS TENDENSER INDEN FOR DIGITALE SPIL, APPS OG FYSISKE BRÆTSPIL rettet mod formidlere af computerspil og alle bibliotekarer, der håndterer udlån og formidling af spil, brætspil eller multimedier. Kom og hør om: • • • • •
Årets mest interessante spil - både de store kommercielle hits til konsollerne og de mere eksperimenterende independent spil. Få anbefalingerne til hvad der topper og hvad der flopper – og hvorfor. Et kig i krystalkuglen. Hvad sker der på udstyrsfronten, og hvad er lige om hjørnet? Hør om tendenserne og pil selv! Prøv de nyeste konsoller såsom Nintendo Wii U og den nye interaktive digitale bog ’Wonderbook’ skrevet af J. K. Rowling. Prøv årets mest interessante spil og brætspil selv.
Kursusleder er Thomas Vigild, spilkritiker ved bl.a. Politiken, Information og Weekendavisen samt redaktionsmedlem i Spilordningen under Det Danske Filminstitut. Få et samlet og kritisk perspektiverende overblik over, hvilke nye spil biblioteker, bibliotekarer og kulturformidlere skal holde øje med. Prøv selv spillene i kursets praktiske del. Del din viden med kollegaer fra alle dele af landet omkring, hvordan man løfter spilformidlingen i praksis. •
Mandag den 18. marts 2013 kl. 9 - 16 i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg
•
Torsdag den 21. marts 2013 kl. 9 - 16 på Vejle Bibliotek
Pris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te, kage: 950 kr. Særlig rabatpris for studentermedlemmer samt ledige medlemmer af Bibliotekarforbundet: Kun 295 kr.
Læs mere på www.bf.dk/spil INTRODUKTION TIL SPILSÆSONEN er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd
Januar 2013 · Perspektiv · 49
FEBRUAR 2013 5.2. Gå-hjem-møde: Hvorfor er bibliotekerne så vigtige for demokratiet!? Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 6.2. Lønforhandling for privatansatte. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen. 7.2. Gå-hjem-møde: Hvorfor er bibliotekerne så vigtige for demokratiet!? Sted: Café Panorama, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25.-27.2. TR-uddannelse Modul A. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 26.2. Lynkursus i præsentationsteknik. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 27.2. Lynkursus i præsentationsteknik. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 28.2. Lynkursus i præsentationsteknik. Sted: Fredercia Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
MARTS 2013 5.3. Effektiv jobsøgning. 2-dages workshop den 5. og 12. marts 2013. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 5.3. Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 6.3. Opstartsmøde til erfa-gruppe om ESDH. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg Arrangør: Privatgruppen og Statsgruppen. 7.3. Morgenseminar: Introduktion til SharePoint. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 9.3. Statsgruppens Generalforsamling 2013 og medlemsmødet "Inspiration til 50 · Perspektiv · Januar 2013
din innovative værktøjskasse". Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen.
16.4. TR-uddannelse Modul B 2013. Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
12.3. Kursus: Layout med InDesign – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
18.4. TR-uddannelse Modul B 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
13.3. Kursus: Billedbehandling i Photo-shop – grundlæggende. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 13.3. Morgenmøde for ledere: God mødeledelse. Sted: JA's lokaler, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med DM, Dansk Psykologforening, Den Danske Dyrlægeforening, JA samt Forbundet Kommunikation og Sprog. 18.3. Introduktion til Spilsæsonen 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 18.3. TR-OK Landsmøde omkring OK-resultatet 2013. Sted: KulturØen Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 21.3. Introduktion til Spilsæsonen 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 21.3. Faggruppen Bibliotek & Uddannelses Generalforsamling 2013. Sted: Statsbiblioteket, Aarhus. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse.
APRIL 2013 3.4. Kunstfaggruppens Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Kunstfaggruppen. 9.4. Referencefaggruppens Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Referencefaggruppen.
18.4. BITA’s Generalforsamling 2013. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde. 19.4. Seminar: Introduktion til SharePoint. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 19.4. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og AC's Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA). 20.4. BØFA’s Generalforsamling 2013. Sted: Nordisk Film, København. Arrangør: BØFA - børnebibliotekarernes faggruppe. 23.4. Seniorgruppens Generalforsamling 2013. Sted: Biblioteket Rentemestervej, København. Arrangør: Bibliotekarforbundets Seniorgruppe.
MAJ 2013 16.5. IT-faggruppens Generalforsamling 2013. Arrangør: IT-faggruppen. 24.5. Faggruppen for Medicinsk Informations Generalforsamling 2013. Sted: Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg. Arrangør: Faggruppen for Medicinsk Information. 27.5. Fabitas Generalforsamling 2013. Sted: DBC., Ballerup. Arrangør: Fabita. 29.-31.5. TR-Uddannelse Modul C. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
AKTIVITETSKALENDER 2013
I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
Græ seløs
Showalot. Én idé, tusinde muligheder. Showalot blev skabt som en smart og elegant reol. Den er allerede blevet udviklet til søgestation, studiebord, eksponeringsreol og billedbogsreol med mange forskellige kombinations- og tilbygningsmuligheder. Se mere på www.eurobib.com.
Axiell Danmark A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com
N e t b u t i k : w w w. e u r o b i b . c o m Te l : 7 0 2 5 7 4 0 0 E - p o s t : b c i @ b c i . d k
Part of Lammhults Design Group
Smart living
f o rb u n d e t s Fagm ag a sin J ANUA R
2013
Nr. 01 · 2013
Smart biblioteksløsning – en naturlig del af
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR
– hvor fællesskab understøttet af teknologi fremmer livskvalitet, effektivitet og bæredygtighed.
01
TEMA: Medier og kildekritik
Unikt og i fællesskab Bibliotekets forretningssystem er smart, når: ➤
Smart people kan fokusere på kernekompetencer; kreativitet, formidling og livslang læring.
➤
Smart economy optimerer den enkelte forretning også i en større sammenhæng.
➤
Smart mobility flytter biblioteket hen hvor brugeren er og giver adgang til at skabe, dele og remixe.
➤
Smart environment gør udtrykket mangfoldigt og inspirerende.
➤
Smart governance baner vej for at centrale beslutninger udmøntes i lokal kontekst.
You dream We design United we advance
tema
Kritik af mediebranchen
Hvad er eMusik.dk? Bliv svaret på virksomhedernes udfordringer
– sandheden har ikke to sider Library Solutions www.dantek.dk
På vej ud af dagpengesystemet