Systems of engagement Systemer, hvor brugerens nytte er i fokus: ➤
Åbne grænseflader på det teknologiske niveau giver fleksibilitet og innovationskraft.
➤
Åbner for interaktion og inddragende fællesskab for brugere og borgere.
➤
Ingen begrænsninger på anvendelsen af devices.
➤
Realiserer kvalitetsløft på alle administrative processer.
➤
Bibliotekssystemet får et regulært ‘kompetenceløft’.
Fagm ag a sin MA J
2 013
Bibliotekarforbundet fylder 90 år
05
TEMA: Frivillige
– som teknologisk platform
f o rb u n d e t s
Nr. 05 · 2013
En smart biblioteksløsning realiseres med
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR
Smart living – effektivt, innovativt og med livskvalitet.
You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk
tema
Hvor går grænsen for brugen af frivillige?
Inspiration til formidling af digital litteratur
smartlocker™
JUNI 2013 4.6. Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.
smartlocker™ fra Bibliotheca er døgnboksen, der giver lånerne mulighed for at afhente og aflevere bibliotekets materialer –
6.6. Kom videre med Google Analytics – avanceret kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 10.6. TR-Temadag: Fleksjob og job med løntilskud. Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.6. Debataften: Hvordan får vi bibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen? Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv.
hvor som helst – når som helst!
gør biblioteket endnu mere synligt
smartlocker™ kan placeres på indendørs arealer - hvor som helst i lokalsamfundet. smartlocker™ giver markant øget tilgængelighed til bibliotekets ressourcer – for de lånere, der har langt til det lokale bibliotek. Velegnede placeringer kunne være stationer, medborgerhuse, den lokale købmand, tankstationer eller andre steder, hvor lånerne kommer forbi.
Fleksibel og integreret løsning
smartlocker™ serien giver biblioteket mulighed for at sammensætte og udvide systemet efter de lokale behov. smartlocker™ har samtidig forbindelse til bibliotekssystemet, så materialerne først udlånes i det øjeblik, de afhentes.
12.6. LinkedIn - netværk og dit personlige brand. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Statsgruppen.
19.9. Kom videre med Adobe Indesign – avanceret kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 23.9. Klubbestyrelsesseminar 2013. Sted: Signatur Hotel Sixtus, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt! Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 26.9. Microsoft SharePoint – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 30.9. Kursus: Certificeret IT-formidler. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT.
august 2013 23.8. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med UBVA.
oktober 2013
september 2013
3.-6.10. Studierejse med Kunstfaggruppen til La Biennale di Venezia. Sted: Venezia, Italien. Arrangør: Kunstfaggruppen.
4.9. Morgenmøde: Brugertest af websites i praksis. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.9. Projektstyring med Microsoft Project – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
17.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt! Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
1.10. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt! Sted: Aalborg Bibliotekerne. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
7.10. Kursus: Certificeret IT-formidler. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT.
10.10. Adobe Illustrator – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
november 2013 5.-6.11. TR-uddannelse Modul D 2013. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Prindsen i Roskilde. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: First Hotel Copenhagen. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 19.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Helnan Phønix Hotel, Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 20.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Scandic Aarhus City. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 21.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Hotel Park, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.
Arrangementskalender 2013
BiBliotekets døgnBoks
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
�
Det generer mig, at man misbruger frivilligebegrebet og sÌtter frivillige til at løse driftsopgaver, og det er jo desvÌrre et skred, man ser i hele den offentlige sektor.
Pernille Drost om brugen af frivillige.
Tema side 12
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Emma Nikander · Mail: enn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.
12 tema:
Frivillige – lappeløsning eller merværdi? Perspektiv sætter fokus på de frivillige og ikke mindst, hvordan bibliotekerne bruger dem. Er det i orden, at frivillige overtager driftsopgaver som lønnet personale før tog sig af?
Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk
44
Forsiden: 20-årige Mia Victoria er en af de mange frivillige, der gerne vil gøre en forskel. Her hjælper hun 7-årige Mathilde med lektierne. Foto Jakob Boseurp
Kend dine muligheder, senior! Det er ikke længere så simpelt at gå på pension. Nye muligheder for fleksibel tilbagetrækning kræver, at man som kommende pensionist sætter sig ind i sine muligheder. Det vil Bibliotekarforbundet gerne hjælpe med.
05
INDHOLD
i øvrigt HB-noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 48 Nye stillinger 49 Kalender 51
Bibliotekarforbu n det 90 år TEKST AN
ETTE LERC
30
HE
1923: Biblioteksfunktionærernes Sammenslutning dannes
24
og atomvåben. Sådanne forslag blev derfor afvist, h
Jeg skal ikke kun sidde Bibliotekarforbundet – 90 år naturligvis straks gav anledning til et stormløb mod som en gruppe under Danmarks Biblioteksforening. bag skrivebordet 1934: Bibliotekarsammenslutningen for Perspektiv har samlet en række fødselsdagshilsner til Bibdirigenten. På et tidspunkt luftede jeg det synspun folkebiblioteker
liotekarforbundet, hvis historie rækker 90 år tilbage i tiden. Rikke Skram-Skuldbøl er dannes. Sammenslutningen bestod af Bibliotekarforeningen sådanne resolutionsforslag muligvis kunne tillades nyansat leder af Blågårdens for Provinsens Folkebiblioteker og Bibliotekarforeningen blev indskrænket til at omfatte forbud mod atomvå Bibliotek. Hun tager selv bibliotekerne. Forslagsstilleren syntes ikke om tank for Storkøbenhavns Folkebiblioteker. 06 Aktuelt interview: »Færre biblioteker – bedre indhold« udlånsvagter for at være i Den periode var også af massiv arbejdslø Bibliotekardag afholdes i forbindelse med Pia Allerslev Kultur og fritidsborgmester i København, (V), ønsker etpræget langt tættere berøring med, hvad der sker. 1950: Den første hvor BAU – Bibliotekarforbundets Arbejdsløshedsu Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Dagen er en forlø samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler. Hun mener i øvrigt, at ressourcernegeneralforsamlinger. ville være bedre udnyttet, hvis flere skolebiblioteker blevLængst lagt Ledig Listen, der blev stiftet og etablerede ber for Bibliotekarforbundets sammen med folkebibliotekerne. for, at de, der havde været ledige i længst tid, blev 1952: Bibliotekarforeningen for folkebiblioteker dannes. vikariater og dermed bevarede tilknytningen til arb 1953: Medlemstal: 792. 08 Formandens leder markedet. 1954: Forbundet bliver en del af FTF, Fællesrådet for danI 1980’erne gør man desuden op med inddelingen ske Tjenestemandsog Funktionærorganisationer. 10 Overblik fra nettet bibliotekaruddannelsen, hvor sektion 1 og sektion 2 1956: Danmarks Biblioteksskole oprettes. 19 Unge erbibliotekarer i tvivl om,i forskningsbibliohvad de må på nettet. uddannede bibliotekarer til enten folkebiblioteket e 1958: De ikke-akademiske forskningsbiblioteket. tekerne grundlægger egen forening. 22 Hvem skal sikre den digitale dannelse i folkeskolen? 1964: Ny bibliotekslov vedtages, hvor Bibliotekarsammen Bibliotekerne og folkeskolen skal arbejde mere sammen, men 1990’erne slutningen har med på vedhvordan bordet. En siddet buddene og vigtig i hvor bestemstort omfang er forskellige. Da arbejdsløsheden slap sit tag i bibliotekarfaget, be melse i loven er, at biblioteker i virkeområder med mere 32 Biblioteket skal ikke udstillingsvindue arbejdet med at få akademiseret bibliotekaruddann end 5.000 indbyggere inden 1. april 1969 skal ligne have enboghandlerens hel De nye medier giver forfattere mulighed for at skabe litteratur i nye Bibliotekarforbundet meldte sig ud af hovedorganisa tidsbeskæftiget bibliotekar ansat (med nødvendig hjælp). former. Bibliotekerne har dermed muligheden for at markere sig som FTF og ind i Akademikernes Centralorganisation (i da 1966: Medlemstal: 1371. en af frontløberne, når det gælder litteraturformidling. demikerne). Fra 1995 hørte medlemmerne under AC 1969: BF melder sig ud af Danmarks Biblioteksforening. 35 Resumeer DelBibliotek Din Viden enskomstens bestemmelser. 1970: Nyt fagblad udgives. Det fra hedder 70, sidenBibliotekarforbundet samarbejder i perioden med hen omdøbt til Bibliotekspressen og i dag Bibliotekarfor36 Bibliotekerne skal ud på kanten Danmarks Biblioteksskole om at udvide det bibliotek bundets fagmagasin Perspektiv. Fribyordningen giver forfulgte forfattere fra hele verden et frirum. I Danmark er det arbejdsmarked, det også omfatter 1975: Fusion mellem for folkebibliotekarer og flereforeningen steder en bibliotekar, der har ansvaret for at hjælpe de så udenlandske gæster.de privatansa Samtidig markerer forbundet og dets fagblad sig statsansatte bibliotekarer gennemføres. GADGETs 39 Danmarks (muligvis) første spilmesse foromkring skoleelever stærkt politiske dagsordener. Artikel fra Del Din Viden I 1992 frikendes redaktøren Per Nyeng og forbun 1980’erne hovedbestyrelseMaj for injurierende omtale· af5 Den Dan 2013 · Perspektiv I 1980’erne havde Bibliotekarforbundet vokset sig til en Forening. Sagen tog sit udgangspunkt i en formule politisk fagforening med godt 4.000 medlemmer, hvoraf
29 47
Deltag i debatten Den 11. juni klokken 17-19 i Bibliotekarernes hus på Frederiksberg kan du deltage i debatten om, hvordan vi får bibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen, her sidder Pia Allerslev blandt andre i debatpanelet. Læs mere på side 23.
- Jeg så generelt gerne et bedre og tættere samarbejde mellem folkeskoler og folkebiblioteker, men der kan være en del praktiske problemer. Jeg mener, at vi skal tage de lavest hængende frugter først, der hvor det er oplagt at samarbejde, og komme i gang med det.
Aktuelt interview
Tekst Sabrine Mønsted Foto: Sif Meincke
Færre biblioteker – bedre indhold Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Pia Allerslev, ønsker flere skole- og folkebiblioteker lagt sammen for at udnytte ressourcerne, og hvor det ikke er muligt, ser hun gerne et systematisk samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler.
H
Hvad er dine visioner for samarbejdet mellem folkebiblioteker og folkeskoler? - At vi udnytter de kompetencer, der er blandt folkebibliotekarer og skolebibliotekarer bedst muligt, og at vi udnytter vores kvadratmeter og mursten bedst muligt. Jeg vil hellere have færre skoleog folkebiblioteker, men med bedre indhold – bedre bogsamlinger, bedre arrangementer og bedre aktiviteter. De ting, som budgetterne ikke altid rækker til i dag. Jeg vil gerne gøre op med faggrænserne i forhold til skoleog folkebibliotekarer. Begge faggrupper skal turde »lukke hinanden ind«, lære af hinanden og opnå den synergi, det vil give. Der var for eksempel et grotesk tilfælde på Solvang Bibliotek, hvor bibliotekerne lå blot med en dør imellem sig, men efter skoletid var døren lukket ind til skolebiblioteket, og folkebiblioteket skulle derfor have præcis den samme samling. Heldigvis var der en biblioteksleder og en skoleleder, der kunne se ideen i at arbejde sammen. Vi er nødt til at tage diskussionen om, hvordan vi kan bruge vores ressourcer bedre. I bund og grund handler det for begge faggrupper om at formidle glæden ved at tilegne sig ny viden gennem bøger eller andre medier. Hvis ansvar er det, at elever i folkeskolen bliver digitalt kompetente? - Det er et godt spørgsmål. Det overordnede ansvar skal ligge der, hvor det giver mest mening. Om det er i Kultur- og Fritidsforvaltningen eller i Børne- og Ungdomsforvaltningen, det må vi diskutere. Men det er de lokale institutioner og biblioteker, der har den faglige viden, så det er blandt andet dem, skolelederne skal lytte til i forhold til, hvad der er væsentligt at lære. Kildekritik er for eksempel noget, der ligger hos folkeskolelærerne, men den slags undervisning kunne jo godt være i samarbejde med en bibliotekar. Du taler om at udnytte de ressourcer, vi har, og ét er at lægge skole- og folkebiblioteker sammen, men hvordan styrker man samarbejdet de steder, hvor folkeskole og folkebibliotek ligger adskilt? - Jeg så gerne et tættere samspil mellem folkeskoler og folkebiblioteker, og at det for folkeskoleelever blev naturligt at bruge det lokale folkebibliotek. Vi har både fået ris og ros for at lave ubemandede åbningstider på
bibliotekerne, men filosofien bag er blandt andet også at frigøre timer fra bibliotekarerne. De skal ikke være der fra 8 til 10, men måske skal de heller ikke være der fra 10 til 12. I stedet kunne de tage ud på områdets folkeskoler, eller skolerne kunne »købe« timer på biblioteket, hvor eleverne blev undervist. Det kunne måske også »lokke nye kunder i butikken«, når knægte i 6.-7. klasse opdager, at der er noget indhold, de kan bruge på biblioteket. Den slags samarbejde kan vi godt systematisere mere. I dag er samarbejdet mellem folkeskoler og folkebiblioteker ofte båret af ildsjæle, personlige kontakter og enkeltprojekter. Er et forpligtende samarbejde en løsning? - Ja måske, men uden at det bliver trukket ned over hovedet på medarbejderne. Jeg kunne godt tænke mig nogle stærkere politiske signaler omkring det. Som politikere skal vi turde udstikke en retning og sige »vi vil den vej«, selv om det ikke sker i morgen. Men der er stadig brug for ildsjælene til at gå foran og vise vejen, især hvis der er modstand fra nogle medarbejdergrupper i forhold til udviklingen. Hvilke politiske forhindringer ser du for et styrket samarbejde? - Den fagforeningsmæssige modstand blandt andet. Jeg bliver irriteret, når jeg for eksempel hører skolebibliotekarforeningsfolk være bekymret for, om deres medlemmer bliver tilsidesat, hvis man samarbejder mere. Det er ikke det, det handler om. Deres medlemmer er rigtig kompetente og dygtige, og man skal passe på ikke at holde sin faglighed i en lukket kasse.
Maj 2013 · Perspektiv · 7
FORMANDENS leder
Primitive spørgsmål Det er mandag morgen. Radioen ringer midt i morgenkaffen og vil gerne have en hurtig kommentar til dagens historie i Politiken om selvbetjente biblioteker. Fire hurtige spørgsmål efter pausemusikken. Adspurgt forklarer jeg Bibliotekarforbundets holdning til selvbetjente biblioteker, og jeg fremhæver, hvor vigtigt det er, at der også er bibliotekarer til at formidle og vejlede, og at biblioteket ikke kun er reoler med bøger på. Og så får jeg tusindkronerspørgsmålet: »men siger du ikke bare det for at bevare arbejdspladser til dine medlemmer?«. Mens journalisten spørger, overvejer jeg, hvor skarpt der skal svares, for der er jo ikke grund til at virke for irriteret, men jeg ender alligevel med at svare: »Det, synes jeg, er et primitivt spørgsmål«. For det er virkelig det, jeg synes. Jeg mener, det er et primitivt argument, der sætter en negativ motivforskning op i stedet for at holde sig til den faglige substans. Spørgeren anerkender ikke, at min kritik af de selvbetjente biblioteker udspringer af en gedigen og relevant faglig tilgang og indsigt. Hvis man stillede det spørgsmål til alle faggrupper, ville man jo aldrig kunne få en faglig debat. Det er en umulig logik fra spørgerens side og ikke særlig respektfuldt. Hver eneste gang jeg udtaler mig, er mit udgangspunkt en faglig tilgang. Sådan vil det også være fremover. Jeg udtaler mig på baggrund af, hvad bibliotekarerne fortæller mig om deres arbejdspladser og professionelle hverdag, hvad jeg hører i mine netværk i og uden for biblioteksbranchen, og hvad forskningen viser. Og det mandat, medlemmerne har givet mig, er helt klart – de forventer, at jeg forsvarer og forklarer deres faglige synspunkter til interessenter og offentlighed, fordi de hver eneste dag oplever den forskel, de gør for deres organisation, deres kolleger og borgerne i lokalsamfundet. Tænk på alle de områder, hvor bibliotekarerne selv har læst tendenserne, udviklet og ført an gennem årene: Digitale forskningsbiblioteker, håndtering af data i den private sektor, det »hybride bibliotek«, it-undervisning, ændring af det fysiske bibliotek og den måde, der formidles på, studieteknik og forskerservice, for bare at nævne nogle områder. Alt dette kommer sig ikke af, at bibliotekarerne har tænkt, at »nu må jeg hellere sikre min taburet«. Det kommer sig af, at vi ved, at folk bliver klogere af at bruge biblioteket eller informationsspecialisten. Det kommer sig af, at bibliotekarer er dygtige, professionelle mennesker, der har en holdning til deres fag og arbejder på et forskningsbaseret grundlag. Og vi forbeholder os retten til at kritisere, når løsningerne bare ikke er gode nok.
Pernille Drost · pd@bf.dk
8 · Perspektiv · Maj 2013
?
Vidste du, at en CD kan repareres ca. 200 gange...
lille LYDLØS ren!
specielt BLU-RAY program
fra kun 70 øre pr. disc
Effektiv og billig discreparation med Hybrid. Helt enkelt! Der er mange penge at spare med en effektiv discreparationsmaskine. En almindelig CD kan repareres ca. 200 gange, en DVD ca. 100 gange og Blu-ray/PS3 op til ca. 30 gange. Hvor mange discs smider dit bibliotek ud, fordi de kommer ridsede tilbage? Den nye Hybrid maskine reparerer discs fra kun 70 øre pr. stk. og tjener sig derfor lynhurtigt hjem. Udover at være billig i drift fylder den næsten intet, sviner ikke og er så lydsvag, at den uden problemer kan stå fremme i udlånet. Hybrid reparerer 98% af alle ridsede discs – også meget dybe ridser – og den er så let at betjene, at alle kan bruge den. Bare læg disc’en i maskinen og tryk på knappen! Mange biblioteker har allerede valgt en Hybrid. Ring efter referenceliste og se mere på www.sundsound.dk.
SUND SOUND APS
|
ENDRUP BYVEJ 6
|
3480 FREDENSBORG
|
TLF. 45 76 18 88
|
MAIL@SUNDSOUND.DK
|
SHOP ONLINE PÅ SUNDSOUND.DK
Februar 2011 · Perspektiv · 9
o v e r b l ik f r a n e t t e t
29. april
Hør en forsker fra IVA Forskningens døgn er blevet en succes, siden det startede i 2005. Det er en videnskabsfestival, der har til formål at få os alle sammen til at interessere os mere for forskning og forstå, hvilken betydning den har for samfundet og vores hverdag. På IVA er der syv forskere, der i år tilbyder at dele ud af deres viden, blandt andet lektor Jeppe Nicolaisen, Hans Dam Christensen og Helene Høyrup. I løbet af Forskningens Døgn 2012 blev der holdt cirka 370 foredrag rundt om i landet. Mønsted
23. april
ikke at bygge videre på. Lad disse erfaringer blive indarbejdet i folkeskolen og gymnasier, så udnytter vi både eksisterende viden og ressourcer og undgår at opfinde den dybe tallerken én gang til« skriver formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, i sin leder i Perspektiv nr. 4, 2013. I panelet sidder kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V), formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost, redaktionel udviklingschef på Berlingske Media og forfatter Pernille Tranberg samt medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Laura Hay (V), medlem af byrådet i Aarhus. Debatarrangementet er åbent for alle og foregår i Bibliotekarforbundets hus på Lindevangs Allé 2, Frederiksberg fra kl. 17-19. Tilmelding via kalenderen på bf.dk
Folkebiblioteket skal mere i skole Det er lykkedes flere steder at skabe et samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler med succes, men ofte handler det om enkeltstående projekter og ildsjæle. Perspektiv samler et panel af politikere og fagfolk den 11. juni for at spørge dem, hvad vi kan gøre for at sikre, at eleverne i folkeskolen lærer de kompetencer, der gør, at de kan begå sig i den digitale verden. Formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, kalder på et større samarbejde mellem folkeskole og folkebibliotek. »Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbiblioteker har i årevis undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaring og ekspertise, som det vil være både dyrt og dumt
10 · Perspektiv · Maj 2013
p e r s p e k t i v. b f.d k
– Man ved ikke, hvad fremtiden bringer. Mange går jo på pension i den offentlige sektor, så derfor kan der være institutioner, der får brug for at fastholde medarbejdere, siger specialkonsulent i Bibliotekarforbundet Helle Fridberg der blandt andet har speciale i seniorpolitik. Hun foreslår, at man som chef tager en snak med de enkelte medarbejdere i god tid, før tilbagetrækningen bliver relevant. – Et oplagt sted at tage medarbejdernes ønsker og behov i forbindelse med tilbagetrækning op vil være til en medarbejderudviklingssamtale, hvor man simpelthen spørger, hvad medarbejderne kunne tænke sig i fremtiden, siger hun. Vil du som leder vide mere om fleksibel tilbagetrækning, arrangerer Bibliotekarforbundet i løbet af efteråret en række kursusdage, der vil gøre både medarbejdere og ledere klogere på mulighederne.
Mønsted Brand 23. april
22. april
Hold fast i seniorerne
Biblioteksfolk fra hele verden kommer til Aarhus for at gentænke biblioteket
Fra efteråret har seniorerne fået endnu en mulighed for fleksibel tilbagetrækning, da det her bliver muligt for dem omkring de 60 år at gå på delpension. I praksis vil det sige, at man som medarbejder, i stedet for eksempelvis at arbejde 37 timer om ugen, kan gå ned på 20 timer og kompensere for lønnedgangen via ens pensionsordning. Hos Bibliotekarforbundet er håbet, at arbejdsgiverne også har lyst til at fastholde seniorerne, hvis det er det, den enkelte medarbejder ønsker. Og muligheden foreligger.
- Forventningen er, at cirka 300 bibliotekarer, innovationsfolk og fagfolk med interesse for biblioteksudvikling deltager i årets Next Library konference i Aarhus, fortæller projektleder Lotte Duwe Nielsen. Som de andre år er det samtale og muligheden for at skabe internationale kontakter biblioteksfolk imellem, der er i fokus frem for stort anlagte forelæsninger. Så der vil være masser af interaktive sessioner og events, mens det kun vil være få hovedtalere, der skal samle
alle 300 deltagere. Pat Losinski, bibliotekschef på Columbus Metropolitan Library i Ohio i USA, er dog en af hovedtalerne sammen med Gerfried Stocker, der er kunstnerisk direktør på museet Ars Electronica Linz i Østrig. De mere end 15 interaktive sessioner er organiseret af cirka 44 deltagere fra 20 lande, de er kommet med ideerne til emnerne og styrer slagets gang. Det, der skal diskuteres, er blandt andet strategier for åbne biblioteker, performancelitteratur, lederskab og kollektiv innovation, og om biblioteker kan redde lokalsamfundet og omvendt. Læs mere på http://www.nextlibrary.net/ Mønsted
9. apri
Referencefaggruppen klarede skærene På en generalforsamling i april var det Referencefaggruppens overlevelse, der var på dagsordenen. For i den afgående bestyrelse var man enig om, at tre mennesker ikke var nok til at klare driften af en hjemmeside og organiseringen af flere store temadage. Der skulle flere bibliotekarer til, og den holdning delte faggruppens medlemmer på generalforsamlingen. Derfor tæller bestyrelsen nu hele fem medlemmer samt en suppleant. Se mere på referencefaggruppens hjemmeside via bf.dk Mønsted
Muligt administrativt samarbejde mellem Bibliotekarforbundet og Dansk Journalistforbund
Nyheder bragt på perspektiv.bf.dk i forkortet version
16. april
Vrede skolebibliotekarer Formanden for skolelederforeningen Anders Balles udtalelser til et debatmøde om samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker har fået en vred formand for de danske skolebibliotekarer til tasterne. Carl Christian Rasmussen er på sine medlemmers vegne stærkt utilfreds med, at skoleledernes formand talte for, at skolebiblioteket og folkebiblioteket bør fusionere. I sit indlæg på Folkeskolen.dk trækker Carl Christian Rasmussen en række af de udtalelser, som Anders Balle fremførte på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts frem. Det handler blandt andet om skolebibliotekarernes uddannelse og modstand mod forandringer. Carl Christian Rasmussen kritiserer i sit indlæg Anders Balle for, at han med den slags udtalelser ødelægger et langvarigt samarbejde mellem netop skole- og folkebiblioteker. Anders Balle udtaler sig til Folkeskolen.dk om kritikken. Han konstaterer, at der var en vis humor i hans indlæg, men siger også: - Udtrykket om at gå hjem og fusionere var en frisk bemærkning i debatten, men jeg står klart ved min holdning om øget samarbejde. Men det er fremtidstænkning. Det er visionen, og det er ikke et konkret indspil i nogle nuværende forhandlinger. Sådan skal det ikke opfattes, og det er måske det, som skolebibliotekarernes formand gør. Lerche 16. april
Fokus på musikformidling SPOT Festivalen, der finder sted i Aarhus den 3. maj, sætter fokus
på musikformidling og tendenserne på musikscenen generelt. Et af punkterne på konferenceprogrammet, der henvender sig til dem, der arbejder med bibliotekernes musikformidling, er en paneldebat om biblioteket som spillested. Paneldeltagerne skal blandt andet drøfte, om bibliotekerne kan være med til at sikre den smalle musik og upcomingbands en scene og dermed sikre bredden i det danske musikudbud. Lerche
08. april
Mere kultur i folkeskolen Børne- og undervisningsministeren og kulturministeren blev rost for at ville tænke flere kunstneriske og kreative elementer ind i folkeskolen, da Socialdemokraterne afholdt konferencen Folkeskolen og kunsten den 5. april. Folkebibliotekerne kan håbe på, at den sprække, som de to ministre forsøger at åbne ind til folkeskolen ved at tænke mere kunst og kultur ind i undervisningen, også kan bane vejen for et større samarbejde mellem folkebiblioteker og folkeskoler. I første omgang er det museer og musikskoler, der i fremtiden skal have en mere fremtrædende rolle på skoleskemaet, hvis det står til børne- og undervisningsminister Christine Antorini og kulturminister Marianne Jelved. Musikskolerne er i dag forpligtet til at samarbejde med folkeskolerne, men forpligtigelsen går ikke den anden vej. Det ønsker de to ministre at lave om, så skolerne også er forpligtiget på et samarbejde.
Den 8. maj offentliggjorde Bibliotekarforbundet og Dansk Journalistforbund, at de to forbund har indgået aftale om at undersøge mulighederne for at indgå i et administrativt samarbejde. Den aftale betyder, at de to forbund i den kommende periode vil analysere, hvilke mulige gevinster der kan være ved at indgå i et administrativt samarbejde. For Bibliotekarforbundet er det et klart mål, at det administrative samarbejde både skal medføre besparelser, men også rumme udviklingsmuligheder, og først efter et grundigt analysearbejde, hvor man har sikret sig, at disse parametre kan opfyldes, er forbundet klar til at indgå en egentlig samarbejdsaftale. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost vurderer, at samarbejdet vil styrke Bibliotekarforbundet. - Dansk Journalistforbund er en organisation, som vi i forvejen har et godt samarbejde med både administrativt og politisk, og det er min vurdering, at et administrativt samarbejde vil styrke Bibliotekarforbundet. Beslutningen, om at Bibliotekarforbundet skal finde en administrativ samarbejdspartner, blev truffet på forbundets generalforsamling i 2012. Målet med en sådan aftale er flere medlemstilbud, lavere omkostninger og en fortsat stærk interessevaretagelse for forbundets medlemmer. Dansk Journalistforbunds direktør, Linda Garlov, ser det som en forudsætning for aftalen om et administrativt samarbejde, at den styrker begge forbund. Hun udtaler sig om det mulige samarbejde på Dansk Journalistforbunds hjemmeside: - Vi kender Bibliotekarforbundet godt, og derfor er der god grund til, at vi ser på, om vi kan hjælpe hinanden på det administrative plan. Det skal selvfølgelig kunne betale sig for både dem og os og styrke de områder af vores administration, det eventuelt vil berøre. Dansk Journalistforbund har cirka 16.000 medlemmer, der er beskæftiget i medie- og kommunikationsbranchen. Bibliotekarforbundet har cirka 4.700 medlemmer. Offentliggørelsen af planerne om et muligt administrativt samarbejde mellem Dansk Journalistforbund og Bibliotekarforbundet kom efter redaktionens afslutning af Perspektiv 5/2013. Perspektiv følger op på planerne i næste nummer.
Mønsted Maj 2013 · Perspektiv · 11
Frivillige
Når kommunalpolitikerne ikke længere kan finde pengene til at drive den lille filial, så kan valget stå imellem at lukke den eller lade frivillige overtage driften. Nogen god udvikling? Nej, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost. Hun advarer mod, at frivillige agerer lappeløsninger i hårde sparerunder.
Mia Victoria er en af de frivillige, der bemander Hillerød Biblioteks lektiecafé. Her hjælper hun Mathilde på 7 år med lektierne i solen foran biblioteket.
12 · Perspektiv · Maj 2013
Frivillige
- lappeløsning eller merværdi? Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup
B
Bibliotekerne har taget de frivillige til sig og omvendt. Det er helt i orden, så længe de frivillige tilfører merværdi og ikke overtager faglært arbejde, er den officielle holdning fra Bibliotekarforbundet. Men under betegnelsen frivillige gemmer sig meget forskellige versioner af, hvad de frivilliges rolle på folkebibliotekerne reelt er. Der er eksempler på, at et lukket bibliotek er blevet genåbnet af frivillige, uden at biblioteket overhovedet er involveret. Der findes eksempler på, at frivillige er den eneste bemanding på et selvbetjent bibliotek med støtte fra faglærte bibliotekarer for eksempel over telefonen, og endelig er der en bred vifte af eksempler på frivillige, der afholder arrangementer, bemander lektiecafeer og lignende.
Majl 2013 · Perspektiv · 13
Frivillige Peter Strøm og Rikke Lene Larsen, bibliotekarer i Vangede Bibliotek, oplever, at mange frivillige gerne vil være med til at give biblioteket mere kant, så det ikke bliver for pænt.
Hvornår en frivillig går fra at yde merværdi til reelt at udføre driftsarbejde, der tidligere var varetaget af en lønnet medarbejder, er et gråzoneområde, men eksemplerne ovenfor viser, at der er eksempler på, at de frivillige bliver så ansvarlige for driften, at lokalbiblioteket ikke ville kunne holde åbent uden. Politikere elsker frivillige
Frivilligeåret i 2011 betød et politisk og ledelsesmæssigt fokus på frivillige, og netop i den periode forsøgte bibliotekerne at skrue op for brugen af frivillige. Blandt andet i Hillerød, hvor frivillige var en del af den politiske dagsorden og en del af bibliotekets virksomhedsplan. Personalet drøftede i opstartsfasen, hvad det overhovedet ville sige at arbejde med frivillige. Nogle var på barrikaderne og bekymrede, for biblioteket havde været igennem flere fyringsrunder, nedlagte stillinger og samtidig udvidet åbningstiden. - Der var flere, der havde hørt historier om flinke damer, »der legede«, at de var bibliotekarer. Men et bibliotek er et sted, hvor der er faguddannet personale, og hos os blev rammerne klart defineret af ledelsen. De
14 · Perspektiv · Maj 2013
frivillige skulle ikke tage arbejde fra personalet, de skulle tilføre merværdi, forklarer Marianne Träff, bibliotekar i Hillerød. Det gav udslag i en it-café og en lektiecafé. Desuden bruger biblioteket frivillige som hjælp ved arrangementer, og forhåbningen er, at de frivillige selv på sigt skal skabe arrangementer. - Det er der, hvor de frivilliges indsats skaber merværdi, hvor de enten tilfører noget nyt eller dækker et område, hvor vi ikke har kompetencerne eller ressourcerne, eksempelvis en lektiecafé. Og de unge frivillige, som kører lektiecafeen, er en fantastisk historie. De er stabile, de er ressourcestærke, de gider civilsamfundet, og de markedsfører selv lektiecafeen, siger Marianne Träff. Alt kan prøves
Også biblioteket i Vangede skruede i 2011 op for de frivillige som en del af en overordnet strategi i Gentofte Kommune, hvor man blandt andet ville styrke filialernes indsats på området. - Kontakten med brugerne bliver en helt anden, når man møder dem som frivillige og ikke bare fra den anden side af skrivebordet, og man taler med dem om for eksempel biblioteksudvikling, service eller arrangementer, forklarer Peter Strøm, afdelingsleder i Vangede Bibliotek.
De frivillige
Birgit, 66 år pensioneret sygeplejerske - Jeg er engageret i flygtningearbejdet, og jeg kan godt lide at være en del af lokalsamfundet, Biblioteket er et godt sted at mødes, jeg interesserer mig for bøger, og her er hyggeligt.
De frivillige
Gitte, 68 år pensioneret sygeplejerske Jeg har altid godt kunne lide at komme her. Jeg var nervøs for filialens overlevelse på grund af faldende besøgstal. Jeg syntes, at der skulle ske noget nyt, og det ville jeg godt være med til at sørge for.
Som bibliotekar er han med til at understøtte de frivillige og er meget opmærksom på, at biblioteket skal have et konkret output af de ugentlige mandagsmøder med de frivillige. De frivillige i Vangede er i øvrigt en del af et større frivilligenetværk. Vangedes Venner og mødes derfor i mange andre frivillige sammenhænge. Peter Strøm har ikke oplevet, at de frivillige har ideer til arrangementer, der ikke går an. Og hans holdning er, at alt kan prøves. Frivillige sikrer filialerne
Andre steder er det de frivilliges indsats, der sikrer, at lokalområdet overhovedet har et bibliotek. Sådan er virkeligheden i Billund og Ikast-Brande kommuner. Bibliotekerne har i februar været vært ved en konference om frivillige på bibliotekerne og har udgivet en pjece om deres erfaringer. Her handler brugen af frivillige om at sikre driften af filialer, som enten gik fra at være betjente til at være uden bemanding, eller som skulle lukkes helt. Men står man med valget mellem enten at måtte lukke en filial eller drive den videre med brug af frivillig arbejdskraft, er meldingen fra bibliotekarernes formand, Pernille Drost, klar. - Man skal lukke filialerne, fordi det er afgørende at holde fast i det faglige tilbud. Jeg mener, at man er i høj risiko for at underminere egen legitimitet, når man siger, at frivillige kan drive et bibliotek videre. Hvad skal politikerne så tænke? Man synliggør ikke besparelserne, hvis man bliver ved med at lappe på dem. Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen, konstaterer, at overordnet set er frivillige en god ting. - Men man kan selvfølgelig ikke erstatte faglighed med frivillighed. Vi skal levere en professionel service med professionelle medarbejdere. For ham er det afgørende, at relationen til biblioteket bevares, hvis en filial kun holdes åbent af frivillige. - En måde at beskrive det på er at kalde det en skjult besparelse, men samtidig må vi holde fast i, at der stadig er en service til rådighed bare ikke på samme professionelle niveau. Min erfaring er, at brugerne selv er i stand til at definere, hvornår de har brug for professionel
De frivillige Mia Victoria, 20 år, student i 2012, frivillig i Hillerød Biblioteks lektiecafé Var med til at starte lektiecafeen op i Hillerød for snart halvandet år siden. Hun blev opmærksom på, at biblioteket efterlyste frivillige via gymnasiets intranet og dukkede op til et opstartsmøde. Det første halve år var det svært at tiltrække børn, der havde brug for lektiehjælp. I dag er fremmødet langt mere stabilt. For Mia Victoria er motivationen et ønske om at gøre en forskel. – Man skal ikke være frivillig, hvis man forventer goder for sin indsats, konstaterer hun. For hende handler det om at få en god oplevelse ud af at se, hvordan de elever, hun hjælper, får en aha-oplevelse.
Maj 2013 · Perspektiv · 15
Frivillige
hjælp, og at de derfor godt kan skelne mellem, om det er et åbent bibliotek eller et bemandet bibliotek, de skal gå til. Vil ikke sige nej til frivillige
De frivillige Lise, 75 år pensioneret lærer, mulig oplægsholder på Vangede Bibliotek Er gæst til mandagsmødet på biblioteket for at drøfte muligheden for, at hun står for et arrangement på biblioteket med udgangspunkt i sine digte om og liv med astrologi.
Nicki, 58 år jobsøgende Har en arrangementsrække om minoriteter. – Jeg var en af de første i gruppen, og jeg er altid kommet på biblioteket, og jeg vil gerne holde liv i det.
16 · Perspektiv · Maj 2013
Ilse Christensen, bibliotekar i Ikast-Brande Kommune, har arbejdet tæt med frivillige. Hun mener, at det er vigtigt, at både politikere, ledere og bibliotekarer er bevidste om, hvor stort et arbejde, det er at inddrage frivillige. Det kræver grundig forventningsafstemning, kompetenceudvikling af de ansatte og de frivillige og tid, masser af tid. Men de involverede parter har også meget at hente. Blandt andet betyder samarbejdet med de frivillige, at biblioteket genvinder noget af det lokalkendskab og engagement, som gik tabt i bølgen af kommunesammenlægninger. - Hvis en lille filial 15 kilometer fra hovedbiblioteket skal lukke, men der så kommer frivillige, der gerne vil drive den videre. Skal vi så sige, det har vi hverken tid eller råd til? Det ville ikke være til at bære. Dér er det bedre at sige, hvis I holder det åbent, så kommer vi med materialer, så der er noget nyt på hylderne, mener Ilse Christensen. Den holdning kan Mogens Vestergaard godt sætte sig ind i. Perspektiv bad ham om at træffe valget. Luk filialen, eller lad den blive drevet videre af frivillige i samarbejde med biblioteket. - Det drejer sig først og fremmest om, hvad der er bedst for borgerne. Vi har fået chipløsninger på bøger, der gør os i stand til at sætte et bogskab op på banegården og låne bøger ud på den måde. Jeg må have tillid til, at brugerne kan vurdere deres behov, men der er selvfølgelig en risiko for, at nogen går på et bibliotek drevet af frivillige og bliver skuffet over, at de ikke fik det, de kom efter, og aldrig siden kommer på et bibliotek. Dygtigere bibliotekarer
Men at brugerne i højere grad mødes af frivillige i biblioteksrummet – enten som arrangører af et foredrag, som lektiehjælpere eller sågar som erstatning for en faguddannet bibliotekar - kan betyde, at de ansatte får mere interessante arbejdsopgaver. I forbindelse med at projektet med de frivillige blev evalueret, formulerede en af Ilse Christensens kolleger
det således: »Jeg har ikke taget en fireårig uddannelse for at sidde og kede mig på et lille lokalbibliotek, så er det sjovere at blive frigjort til at lave noget mere spændende.« I Vangede bibliotek beskriver bibliotekarerne det også som positivt at arbejde med de frivillige. Rikke Lene Larsen, der er bibliotekar i Vangede Bibliotek, siger: - Det er mere interessant at tale om, hvad der er i bøgerne og i musikken i stedet for bare at låne det ud og indkræve bøder. Derfor satser vi på dialog og på at inddrage brugerne. Vi bliver bedre formidlere af responsen og dialogen, der opstår med de frivillige. Ingen af de steder, hvor Perspektiv har talt med bibliotekarer, der samarbejder med frivillige, har opfattelsen været, at de frivillige bevæger sig for langt ind på bibliotekarernes enemærker. Men flere steder har personalet på forhånd haft diskussionen. Eksempelvis i Billund, hvor personalet ikke havde det let med, at frivillige skulle overtage driften af en filial, der ellers skulle være lukket, og hvor en kollega var blevet fyret. De følte loyalitet med den fyrede kollega. - Men de frivillige er tilbageholdende og bekymrede for at overskride nogle grænser – så den bekymring med, at enhver bare kan lege bibliotekar på et bibliotek, den var der ikke grund til, fortæller Ilse Christensen. Materialer uden formidling
Det eksempel er ikke enestående. Kandidatstuderende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Elizabeth Kirkegaard har i en undersøgelse fundet 19 biblioteker, bogdepoter eller lignende, der på undersøgelsestidspunktet blev drevet af frivillige. Mange af dem var oprettet på baggrund af lukkede filialer, men ikke dem alle. Det var dog et gennemgående træk, at de var blevet oprettet som en protest over manglende biblioteksbetjening, og ikke fordi borgerne var utilfredse med et eksisterende bibliotekstilbud. Nogle steder er de frivillige hjulpet af biblioteket på uformel basis, andre steder har de kommunale midler i ryggen i form af for eksempel husleje, og andre steder igen arbejder de helt uden om det offentlige. - Min motivation for at undersøge området var umiddelbart, at jeg – som uddannet
Hanne, 70 år pensioneret hospitalslaborant - Vi er Tordenskjolds soldater, og vi mødes i mange andre frivillige sammenhænge. Personligt brænder hun for at øge Gentofte Kommunes ambition på miljøområdet. Derfor er hendes input til frivilligegruppen ofte med udgangspunkt i miljøområdet.
De frivillige
Jesper, 65 år pædagog - Jeg kommer her meget og tror, at bibliotekets berettigelse er at skabe sociale relationer og bryde ensomheden, så det moderne menneske uden familie kan bryde igennem en mur af isolation på en kvalificeret måde.
Bente, 69 år har arbejdet med alt muligt - Jeg er med til at starte alt muligt op. Strikkeklubben for eksempel og Brætspilklubben. Jeg gør det, fordi jeg gerne vil have, at biblioteket bliver her og udvikler sig.
Maj 2013 · Perspektiv · 17
Frivillige Biblioteksgruppen i Vangede, fra venstre ses Nicki, Rikke (der er bibliotekar) og Hanne. Set fra højre står Peter (der er bibliotekar), Lise, Jesper, Gitte, Birgit og Natasja. Læs de små præsentationer om dem på temaets øvrige sider.
bibliotekar – følte mig provokeret af, at kommunen ville tillade, at biblioteker blev drevet videre helt uden bibliotekarer. Nu hvor jeg har undersøgt det, føler jeg mig mindre provokeret. Jeg har fået mere sympati for de »frivillige biblioteker«. Men der er da grænsetilfælde, hvor kommunen betaler for husleje og rengøring og giver tilskud til computere og bogindkøb. Så er det bare lønningerne, de ikke dækker, forklarer Elizabeth Kirkegaard, der ikke har set på kvaliteten af tilbuddene i sin undersøgelse. Hun synes, det er en interessant udvikling, at folkebibliotekerne siden 1960’erne er blevet professionaliseret, men at de selvbetjente biblioteker nu peger i en ny retning, hvor borgerne sikres adgang til materialerne, men ikke nødvendigvis den professionelle formidling, og hun vurderer, at netop væksten af selvbetjente biblioteker betyder, at der vil åbne færre selvstændige biblioteker drevet af frivillige. Døssings kamp om igen
Det er netop sådanne eksempler, der gør Pernille Drost bekymret. For de minder hende om biblioteksdriften for 100 år siden, hvor det var præstens, lærerens eller lægens kone, der drev et sognebibliotek. Den form for uprofessionelle bibliotekstilbud er ikke noget, hun ønsker tilbage. Men hendes bekymring skal ikke forstås sådan, at hun ikke bakker op om tanken om at bruge frivillige generelt. 18 · Perspektiv · Maj 2013
- Hvis de frivillige varetager opgaver, der ligger uden for de opgaver, som bibliotekerne forventes at løse, så giver de frivillige i høj grad mening. Men der er ikke meget frivillighed i at skulle stille materialer op, tænde terminaler eller oprette folk som lånere. Det generer mig, at man misbruger frivilligebegrebet og sætter frivillige til at løse driftsopgaver, og det er jo desværre et skred, man ser i hele den offentlige sektor. De frivillige skal i langt højere grad selv have lov til at bestemme indholdet, og man må kunne acceptere, at man sandsynligvis kun har deres opmærksomhed i en kort tid. Som bibliotekarernes formand er Pernille Drost opmærksom på, at det kan være svært for den enkelte bibliotekar at tale imod, når de frivillige skal løse driftsopgaver. - Mange har ikke den luksus, at de kan udtale sig negativt om det. Men det kan vi. Som forbund kan vi råbe vagt i gevær og støtte tillidsrepræsentanterne, når de skal ind og diskutere brugen af frivillige med ledelsen.
Vangedes Venner I 2011 blev frivilligegruppen Vangedes Venner stiftet. Gruppen startede med tre medlemmer. I dag er der 500. Vangedes Venner har oprettet flere frivillige grupper, blandt andet en biblioteksgruppe. Den holder møde på biblioteket hver mandag fra 14.00 til 15.00.
Ophavsret
Tekst Sabrine Mønsted
Unge er i tvivl om, hvad de må på nettet
En undersøgelse af unges brug af internettet viser, at 45 procent bevidst benytter ulovlige tjenester, men også at mere end halvdelen af de unge er i tvivl om, hvad de må og ikke må på nettet.
D
Der tegner sig fem normer, som unge mere eller mindre følger, når de forbruger film, musik og bøger på nettet, viser en undersøgelse som RettighedsAlliancen og UBVA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde) står bag. En af dem er for eksempel, at de unge mener, at det er vigtigere at være moralsk ansvarlig end juridisk ansvarlig. Som en deltager udtrykker det: »Jeg synes bare, at de der terms and conditions, det der jurasnak, det er bare ikke særlig troværdigt.« Grundlæggende handler det om, at de unge oplever det som mistillid, hvis der er for mange indviklede betingelser, og reglerne kun handler om at beskytte virksomheden. Så jo mere simpelt virksomhederne kommunikerer, og jo mere ærlige de er om, hvad de vil have ud af forbrugeren, jo mere troværdigt bliver de opfattet. Forbud og censur er også den direkte vej til lovovertrædelser af ophavsretten, viser undersøgelsen. I stedet skal de unge guides til, hvad der er lovligt og ulovligt, og de unge oplever det som god service, hvis de får mulighed for selv at tage ansvar. I forlængelse af det er det vigtigt at gøre det nemt at være lovlig. Jo nemmere det er, jo mindre cool er det nemlig, ifølge de unge, at bryde loven. Som en deltager i undersøgelsen siger: »Jeg downloadede noget musik før i tiden, men nu går jeg ind på iTunes. Hvis det er nemt og billigt at være lovlig, er der altså ikke nogen undskyldning for at ty til ulovlige sites, og det er i hvert fald ikke noget at blære sig med.« Virksomhederne skal også gøre sig fortjent til at få betaling for et kreativt produkt i de unges øjne. Det er ikke nok, at man har investeret i at lave produktet. Det skal være noget særligt og have ekstra høj værdi, hvis de unge skal opleve, det er rimeligt, at de skal betale for det.
Hvad ved de unge om ophavsret?
300 studerende på Aalborg Universitet er i forbindelse med undersøgelsen blevet spurgt, om de ved, hvad de må og ikke må på nettet. Og alt i alt tegner der sig et billede af, at de har relativt godt styr på reglerne i forhold til kopiering og fildeling af for eksempel en cd, bog eller film. Alligevel har 65 procent på et tidspunkt været i tvivl om reglerne for ophavsret. En forklaring kunne være, at de er relativt godt informeret om ophavsret i forhold til fysiske produkter, men er mere i tvivl, når det kommer til produkterne på nettet, påpeges det i rapporten. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 45 procent af de unge bevidst bruger ulovlige tjenester eller er ligeglade med, om de sites, de benytter, er lovlige eller ulovlige. 21 procent er i tvivl, om de bruger ulovlige sites, mens 55 procent aldrig eller kun sjældent bruger ulovlige tjenester. RettighedsAlliancen og UBVA har i samarbejde lavet undersøgelsen: Unges normer for brug af kreative produkter på internettet 2012. Undersøgelsen baserer sig blandt andet på fokusgruppeinterviews med unge mellem 18 og 30 år. Du kan finde rapporten på www.netnormer.dk
21%
er i tvivl, om de bruger ulovlige sites. Maj 2013 · Perspektiv · 19
www.eurobib.com
Nyheder fra Eurobib
20 路 Perspektiv 路 Januar 2013
InfoPod og Boomerang
Eurobib InfoPod er en ny serie af smarte og fleksible skranker med mange anvendelsesmuligheder. Brug f.eks. Eurobib InfoPod som informationsskranke eller søgestation. Skrankerne har hæve-sænke-funktion og indbygget kabelgennemføring. Eurobib InfoPod findes i to forskellige former og fås i flere smarte farver. Kan leveres med hjul og stillesko.
Boomerang er det nye medlem i vores Showalot-familie. Et fritstående eksponeringsmøbel, der fremhæver bøgernes forsider. Der er plads til ca. 100 bøger. Fås i sort og hvid.
www.eurobib.com I Tel 76 78 26 11 I Email bci@bci.dk I Part of Lammhults Design Group
Januar 2013 · Perspektiv · 21
digital dannelse
tekst Anette Lerche
Hvem skal sikre den digitale dannelse i folkeskolen? Digital dannelse er ikke et fag på skemaet, og læringen, om hvordan man skal begå sig på nettet, er ikke sat i system. Det bekymrer eksperter, og det bekymrer visse politikere i Folketinget. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, vil gerne have bibliotekarernes kompetencer i spil. Og mange kommunalpolitikere ser fordele ved at øge samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker. Perspektiv har samlet en række markante udtalelser fra det seneste halve år om emnet. Trine Bramsen, it-ordfører MF (S), debatindlæg i Information den 5. april 2013. »Hvem er det, der skal lære danskerne at kommunikere med respekt og ikke udlevere eller misbruge persondata? Er det at sammenligne med den opdragelse, man får i hjemmet og dermed et privat anliggende? Er det samfundet og dermed kommunernes ansvar? Eller har internetsiderne ansvaret for, at deres brugere opfører sig passende?« »Jeg mener, at den diskussion er nødvendig at tage, hvis ikke internettet skal blive det nye vilde vesten, hvor kun jungleloven hersker. Det optimale ville være, at debatten startede blandt de digitale danskere. Men det er noget nær en utopi at tro, at såvel debatten som den digitale dannelse kommer af sig selv. Derfor hviler der et nyt ansvar på os politikere og på de virksomheder, der lever af digitale ydelser. Vi skal definere de overordnede rammer for god digital dannelse. Vi skal tage hul på debatten. Hvis ikke vi gør det, risikerer vi, at digital adfærdsvanskelighed bliver en ny folkesygdom.« Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, debatindlæg i Information den 19. april 2013. »Bibliotekarer på forsknings- og uddannelsesbiblioteker har i årevis undervist studerende i studieteknik og informationssøgning og har erfaringer og ekspertise, som det vil være både dyrt og dumt ikke at bygge videre på. Lad disse erfaringer blive indarbejdet i folkeskolen og gymnasiet, så udnytter vi
22 · Perspektiv · Maj 2013
både eksisterende viden og ressourcer og undgår at skulle opfinde den dybe tallerken én gang til.« Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, Folkeskolen.dk den 10. april 2013 om sine visioner om et øget samarbejde mellem skolebibliotek og folkebibliotek. Anders Balle har tidligere udtalt sig til et debatmøde, hvor han talte om en decideret fusion, men over for Folkeskolen.dk nuancerer han sine holdninger. »Det skal give mening, kvalitet og rationale. Vi kommer til at opleve væsentlige udfordringer i hele den offentlige sektor og rationaliseringer, så også derfor skal vi se på et øget samarbejde. Men det må naturligvis ikke gå ud over kvaliteten«, siger Anders Balle. Carl Christian Rasmussen, formand for Danmarks Skolebibliotekarer Perspektiv 2012 om skole og bibliotek. »En skolebibliotekar har en læreruddannelse, og når eleverne er i skolebiblioteket, er de udsat for undervisning, læring og pædagogik. Når de er på folkebiblioteket, er de børn og lånere. Det er en god idé at samarbejde, men rammerne og de faglige skel skal være helt klare, og jeg kan ikke
5 spørgsmål til Pernille Drost 1. H vis ansvar er det, når folkeskolens elever ikke har gode nok informationskompetencer? - Ansvaret er folkeskolens, men det er væsentligt at understrege, at jeg ikke er ude på at klandre folkeskolen for, at den ikke er god nok på dette område. For det er en kompleks sag, hvilket vi også kan se fra de videregående uddannelser, hvor man har arbejdet med det her meget længe. Man kan spørge, hvorfor er det ikke en del af læreruddannelsen, så lærerne lærer at undervise i det område, ligesom man kan spørge, hvorfor ophavsret ikke er en del af undervisningen på Det Informationsvidenskabelige Akademi. 2. H vad kan bibliotekarerne lære elever og lærere i folkeskolen? - De skal lære dem at udnytte alle de ressourcer, der er til rådighed. Vi betaler jo for mange databaser, og dem skal de lære at bruge ordentligt. Det er faktisk en stor del af det. Og så få forklaret dem, at bare fordi man ikke finder noget på Google, så betyder det ikke, at der ikke findes noget om emnet. Der er også mange, der ikke er klar over, at man skal bruge forskellige browsere for ikke at få indsnævret sine søgeresultater, og så er der alt det med rettighederne, hvor vi i Bibliotekarforbundet samarbejder med RettighedsAlliancen, der laver en kampagne om, hvad man må i forhold til ophavsretsloven. 3. H vordan kan bibliotekarernes kompetencer blive en del af folkeskolen? - Bibliotekarerne skal med ind i undervisningen. Det er ikke gjort med et par timers biblioteksorientering. Og det, bibliotekarerne kommer med, skal sættes i relation til faget. Når for eksempel sjette klasse har temauge og
se, at en anden end en skoleleder skal kunne lede lærerne.« Pia Allerslev (V), Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Perspektiv 9/2012, omkring at København har fået Ørestad Bibliotek, der er et skole- og folkebibliotek med én leder, hvor kommunen har fået dispensation, således at man ikke følger lovgivningen om, at skolebiblioteket skal høre under skolelederen. »Med en politikers øjne handler det om at sikre borgerne den bedst mulige betjening. I Ørestad havde vi et begrænset areal, et nybyggeri og en bydel uden et folkebibliotek. Det har længe været en politisk vision, at skoleog folkebiblioteker skal udnytte hinandens ressourcer bedre, men her gav det for alvor mening at lægge dem sammen, og der var stor politisk enighed.«
skal afslutte ugen med en opgave i form af en powerpointpræsentation, så skal de vide, hvordan de angiver kilder, hvor de søger information, hvordan de citerer og så videre. Det, jeg taler om, er jo en hjælp til både elever og lærere, og vi vil få dygtigere elever ud af det. Når skolebiblioteket eller Mediecentret lukker, når eleverne får fri, så skal de vide, at de kan logge ind i UNI-C, bruge bibliotekets databaser, Biblioteksvagten eller komme ned på biblioteket. I dag er det ikke biblioteket, der trækker for drenge i sjette klasse, men de skal opdage, at det bliver lettere at lave en opgave, når de bruger de redskaber, som bibliotekaren kan give dem. 4. Flere taler om fordelene ved at slå folkebiblioteker og skolebiblioteker sammen. Er det din mission? – Helt ærligt, så gider jeg ikke den diskussion. Det er bagstræberisk, at det skal gøres til noget negativt, at to store kommunale institutioner skal samarbejde. Det handler om, at biblioteket skal være en støttefunktion for folkeskolerne, ligesom uddannelsesbibliotekerne er støttefunktion for uddannelsesstederne. Jeg taler ikke om sammenlægninger. 5. Hvordan skal det ressourcemæssigt hænge sammen, hvis bibliotekarerne skal bruge mere tid på folkeskolerne? - Bibliotekerne taler jo om, at de gerne vil partnerskaber, så hvis man ikke kan prioritere et samarbejde med den mest oplagte partner, nemlig folkeskolerne, så synes jeg, at man skal droppe sit fokus på for eksempel borgerservice. Og det gode er jo, at det ikke kommer til at koste noget, vi har allerede den viden og de erfaringer, der er brug for.
Folkeskole & folkebibliotek
Kom til debataften med Perspektiv 11. juni kl. 17-19 Hvordan får vi bibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen?
Viden om kildekritik, informationssøgning og hvordan vi agerer på nettet er afgørende for, at vi kan begå os i et demokratisk samfund. En viden, som bibliotekarer har, og som elever i folkeskolen burde få med sig gennem deres skolegang. Er et forpligtigende samarbejde mellem folkeskoler og folkebiblioteker løsningen til at give vores børn de bedst mulige redskaber til at begå sig i en digital verden? Kom og deltag eller hør debatten, der indledes med et oplæg fra paneldeltagerne, der tæller kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V), formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost, redaktionel udviklingschef på Berlingske Media og forfatter Pernille Tranberg samt medlem af KL’s Børne- og Kulturudvalg Laura Hay (V), medlem af byrådet i Aarhus. Sted: Bibliotekarforbundets Hus, Lindevangs allé 2, 2000 Frederiksberg. Tid: 17-19. Alle er velkomne, der vil blive serveret en let anretning og drikkevarer. Tilmelding gennem Bibliotekarforbundets kalender: www.bf.dk/Aktuelt/Kalender
Maj 2013 · Perspektiv · 23
Perspektiv har samlet en buket af fødselsdagshilsner fra Bibliotekarforbundets venner i anledning af forbundets 90 års fødselsdag.
Kære Bibliotekarforbundet … 90 års fødselsdag | Illustration Pernille Mülhbach Redigeret af Sabrine Mønsted
24
Kære ga Til ly mle venin kk de, helt u e med de 9 nge d 0, du age h oppe p hold avde å st il du kn er dig fan etterne ande t old i n, . Vi h nakk ast isk. I ar al tencer og ingen h dine t id ha en, i dag ar so og ny ft et go er m os e job formi to kæ s t il i dt øje du helt dlere m n . pe forma t il hi Ægte forhol nt ionss t for nye skab d, de e k pe t t o med K mpeonskil cialis ved d ter og U kan u de og en sty . Det vil t i Du e k k e rok kulturvært i r jo o rke i ke ve mod v for gså be nisat d vor ære e gynd hold til fr ioner es n ins t at d emtid og dis Jeg e p i r e r n i at kuter r sikk s udf e sam kke kaffe ordri ier på gjort a m n r , e be ge d and du so en fa jde! ntast m alt re orga r. hele t is i d k id er på i rette det g en at tænk ndsats for jaldt v hele b e nyt ej. D . u og væ i De be re på bliotekssek har dste h toren barri ils Det I kade ved nform ner på da r ne, n gen fr at ion Køben å r s vide a havn ns s Uni ver sit kabelige Akad et emi
90 års fødselsdag Kære BF Hjerte , lig tilly kke m indspil ed ni at bet ng og ligesom de 90 år. 19 23 yd Biblio e meget for denne indsp var også åre te iln m t og den kar forbunde usikken og ing markere for Louis Ar for ma s profe mstron de sta t haft ng rt ss s g Udo ve r at va ion samt ar tor betydnin e menneske en på noget s første , der k bejdet retage g for u r, har g har BF om dv me sin ru f og fre ra sin fødse e medlemm d kultur i b iklingen af b ndlæggelse til mtiden r l være n af t tone ers tjenstlig ed forstand ibliotekssek s biblio tegne a t . e oren ng ,ø te fr BF ved emtidens bib ker og har a ivende i deb konomiske og fag atten ltid fo , at de lioteks li o rmået n la medle at sæt m udviklinge ge interesse mmer som forenin ndskab, på r, t s n da e de k g in i centr ompet af nutiden um ho volvering o ikke er meg gsordnen. s e ncer, d e g enga sB Fra Da gemen t i sig selv, m er ska nmark F. l t – de en at d s Forsk frem t r e for ha ni il sama r medl n beror på s rbejde ngsbibliotek emme i s fo t de næ t altid ne ste 90 rening skal v æret der lyd år. e et st ort hu rra, og vi ser
nt iman en a r e v i bl . ncher forbund i et hjørne un ogle bra r t n a m k I le te ! g io g r a k bl runde d lde som nips elle klassiker, men Kære B i n e d d e hy en em du Til lykk alder og sat på n derimod blive Det har . r ne io a n t i m nera kvitet i d ens verden kan for nye ge t e r it u t al a u e, at . t I litter r sin ak orny dig en jeg kan mærk s og e f r t a va il be t fælle ik, m h vis man u har været god meget t il ende år. om polit r a d ne h r i or ge f V rte. omm er vi gjort, ødes, tal plads ved dit hje hinanden i de k m to vi Når ere t il ar en se lidt m stadig h s o ne r d a ge l ø b så iskutere, nok at d ilsen kærlig h g g o al gi enin Kolle rfatterfor Fo k s n a D
Bibliotekarforbundet – 90 år stort undet al lyde et tekarforb k s io e ibl gn B e v i er nings e kollega ioteksfore ibl B Kære god ks r g Danma ødselsdagen. På egne o f nke samme d 90 år s e is m it e ol k p k g y t ill glige o mange fa e d å p is pr dende er vi stor i de spæn I DB sætt øder jer i. p . to ne jo m er eer opstår t id e vi d e , y n ge n e n t m æ a h ige, ed, e alt id en pringer af uenigh V i er ikk ds s har u mkring o ner, som o io n ss ne u e k d r is d og ve r skal iotekerne ibl b or f r, når de t ø n tt e a m b e ge d enga kt iv er. Det store alt id en a dets folkebibliotek r e I g o , es for lan vi t il fæll e vilkår r d be or f dagen. kæmpes Kære r s fødsels å 0 9 Biblio d e ocedure as em r k p k e y l tekar m il a F t s ’ r g a g n i r K ga d forbu n ultur s al vi g i Endnu e ld s nd, kæ t he y t e s r d t e r o e l v s rt til i en vil re BF l y v Med jer bl k i gern ke m d e t e e . ’ g d ønske ode f den r last year orhol unde jer et Biblio d d , mege s a o t g e m . k V a vi alt t i er g r forb ing n n e e e s or r f r a i d l L ks i a u e te lige s har h de fo ndet io ibl B ks Vagn Ytt å r r e a a h r f t ø e haft for Danm og ha j grad en f n fagforen til jer. Formand r a i ng, m g givet politi en de udtry lig forenin ske h t k for g, der oldni I har n p a g r ofess er. l t både i d har ionel var intere le og sser o etaget me g bidr dlem biblio mern aget tekss es fa t e i l dere ktore tak fo s n faglig gpolitiske s udv r. ikling e iden Vi ha . Det ti r i sty s k al I h tet og relsen Jeres a v s tor re e ros stemm og spekt e og j ment for je eres f er mi r es ho a ndst l siden ldning ige så glige og p , og s o er. v l i i i d t gtigt i st vi n s i forb k e enga i dag ød go indel g som f ese me dt af ’Folke or 90 d det et tæ biblio å r t f o s rbere amar teker Men d bejd dend ne i V er er e i d a e s r tadig bejde e var nsam som v f store i lø til udfor undet .’ fortsa ser bedst d ri i sam t at g arbej nger for bi ør Held de. D b og lyk e. et glæ liotekern ke fre De be e, d e r vi os mo dste h til ilsene ver. r fra Kultu rstyre lsen
26
gi t forenin F er bunde ks or te f o r i a B bl ibliotek rks B i t i udbrud. ge a B m e r n a æ K ære aD agli d ud fr en har BF v æssige og f de i ø r b m karerne , og sid der bå enings B ibliote n af 60’erne både fagfor klassiske dy mme ge ne ed or slutnin på banen m er kæmpet f n – BF’s for demokrat i, t v e i or n is f a r bl mark . Der ing-p n forkæmper r ss te ø k D n . u ge. til e synsp og i det store t givet mfundets s va den offentlige e ev å bl sa det get det sm ris – er ofte r og for rne har præ enige i, men e d p e s r n e gh i hæd s rett gennem t ide alt id været r kampe e ne r r ø f ge r e , de for bor ts formænd har vi ikk ebatten procedure”, e d d i ne v g r i o te l nk BF ame det Synspu pænding og har været ”s . t a b e d af de t den s emad. Det ge n ab a k m s em har ne fr ioteker e måde. jde genn bl i be b r a or d f sam den go 90. t gode men på r tak for de t il de næste ge ig BCF si og glæder s – 90 år hilsner gen Mange orenin ff e ch ks B ibliote or f d n ard Forma esterga V s n Moge
Bibliotekarforbu ndet 90 år TEKST AN
ETTE LERCH
E
1923: Biblioteksfunktionærernes Sammenslutning dannes som en gruppe under Danmarks Biblioteksforening. 1934: Bibliotekarsammenslutningen for folkebiblioteker dannes. Sammenslutningen bestod af Bibliotekarforeningen for Provinsens Folkebiblioteker og Bibliotekarforeningen for Storkøbenhavns Folkebiblioteker. 1950: Den første Bibliotekardag afholdes i forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings årsmøde. Dagen er en forløber for Bibliotekarforbundets generalforsamlinger. 1952: Bibliotekarforeningen for folkebiblioteker dannes. 1953: Medlemstal: 792. 1954: Forbundet bliver en del af FTF, Fællesrådet for danske Tjenestemands- og Funktionærorganisationer. 1956: Danmarks Biblioteksskole oprettes. 1958: De ikke-akademiske bibliotekarer i forskningsbibliotekerne grundlægger egen forening. 1964: Ny bibliotekslov vedtages, hvor Bibliotekarsammenslutningen har siddet med ved bordet. En vigtig bestemmelse i loven er, at biblioteker i virkeområder med mere end 5.000 indbyggere inden 1. april 1969 skal have en heltidsbeskæftiget bibliotekar ansat (med nødvendig hjælp). 1966: Medlemstal: 1371. 1969: BF melder sig ud af Danmarks Biblioteksforening. 1970: Nyt fagblad udgives. Det hedder Bibliotek 70, sidenhen omdøbt til Bibliotekspressen og i dag Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv. 1975: Fusion mellem foreningen for folkebibliotekarer og statsansatte bibliotekarer gennemføres. 1980’erne I 1980’erne havde Bibliotekarforbundet vokset sig til en politisk fagforening med godt 4.000 medlemmer, hvoraf mange diskuterede, hvilken yderligtgående del af venstrefløjen, der havde mest ret. Dirigenten fra den tids generalforsamlinger, advokat Claus Kaare Pedersen, ser tilbage på 80’erne i en artikel i Bibliotekspressen nr. 21 i 2002. »Et par år blev der eksempelvis stillet resolutionsforslag imod atomvåben enten som et generelt forbud eller specielt vendt mod atomvåben på dansk jord og oftest ledsaget af voldsom kritik af især vestlig politik på dette område. Mange medlemmer var temmelig venstreorienterede, og jeg er meget taknemmelig, fordi jeg i disse år fik et godt kendskab til de mange forskellige grupperinger på den danske venstrefløj: KAP, SAP og så videre. Uanset sympati over for forslag af denne karakter havde jeg meget vanskeligt ved at se forbindelsen mellem BF
28
og atomvåben. Sådanne forslag blev derfor afvist, hvilket naturligvis straks gav anledning til et stormløb mod dirigenten. På et tidspunkt luftede jeg det synspunkt, at sådanne resolutionsforslag muligvis kunne tillades, hvis de blev indskrænket til at omfatte forbud mod atomvåben på bibliotekerne. Forslagsstilleren syntes ikke om tanken.« Den periode var også præget af massiv arbejdsløshed, hvor BAU – Bibliotekarforbundets Arbejdsløshedsudvalg – blev stiftet og etablerede Længst Ledig Listen, der sørgede for, at de, der havde været ledige i længst tid, blev tilbudt vikariater og dermed bevarede tilknytningen til arbejdsmarkedet. I 1980’erne gør man desuden op med inddelingen af bibliotekaruddannelsen, hvor sektion 1 og sektion 2 hidtil uddannede bibliotekarer til enten folkebiblioteket eller forskningsbiblioteket. 1990’erne Da arbejdsløsheden slap sit tag i bibliotekarfaget, begyndte arbejdet med at få akademiseret bibliotekaruddannelsen. Bibliotekarforbundet meldte sig ud af hovedorganisationen FTF og ind i Akademikernes Centralorganisation (i dag Akademikerne). Fra 1995 hørte medlemmerne under AC-overenskomstens bestemmelser. Bibliotekarforbundet samarbejder i perioden med Danmarks Biblioteksskole om at udvide det bibliotekariske arbejdsmarked, så det også omfatter de privatansatte. Samtidig markerer forbundet og dets fagblad sig stadig stærkt omkring politiske dagsordener. I 1992 frikendes redaktøren Per Nyeng og forbundets hovedbestyrelse for injurierende omtale af Den Danske Forening. Sagen tog sit udgangspunkt i en formulering, som faldt på et hovedbestyrelsesmøde, der beskrev Den Danske Forening som et: »…sammenrend af forstokkede fremmedhadere«. Det var i øvrigt i 1997, at den omdiskuterede Ny Løn blev indført. 2000’erne De første cand.scient.bibl’er dimitterer fra Danmarks Biblioteksskole. I 2009 bryder Syddansk Universitet biblioteksskolens monopol på at uddanne bibliotekarer, da den lancerer uddannelsen Bibliotekskundskab og Videnskommunikation. Året efter skifter Danmarks Biblioteksskole navn til Det Informationsvidenskabelige Akademi.
GADGET
Thomas Vigild Fast skribent på gadgetssiderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - formand for Dansk Spilråd - leder af Vallekilde Game Academy - cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.
Brænd bogbegrebet! Kan teknologi gentænke bogen? Eller skal den overhovedet? Den trykte bog har utvivlsomt stadig enorm berettigelse, men i øjeblikket er teknologien og innovativt spildesign ved at reformere bogen, som vi kender den. Et højt startskud var da Sony sidste år barslede deres Wonderbook-bog, der krævede en PlayStation 3-konsol, et særligt kamera og rigtigt gode lysforhold i ens stue. En salgssucces blev den aldrig, selv om Sony havde J. K. Rowling med som forfatter. Wonderbook er ofte for teknisk bøvlet at sætte op, så teknologien ofte kommer i vejen for læseoplevelsen frem for at nuancere den. Særligt på tabletcomputere eksperimenteres der nu på liv og løs for at ændre læseoplevelsen, som vi kender den. Der er tale om interaktive historier, hvor bogens kerne bevares, men hvor spildesignet løfter historien ind i det nye årtusinde. Første eminente skud var iPad-gendigtningen af Frankenstein, hvor man selv kunne påvirke bogens handling. I maj landede første tablet-udgave af Sværd og Trolddom-bøgerne (på engelsk Fighting Fantasy), hvor læseren er eventyrets hovedperson. I den første bog Sorcery! af Steve Jackson vælger man selv, hvordan eventyret skal fortælles og hvilke monstre, man skal møde på vejen. Lyder det mere som et spil end en bog? Måske. Men i en tid, hvor grænserne mellem medierne udviskes, håber jeg, at fremtidens biblioteker tolker bogbegrebet lige så bredt, som de forfattere, der eksperimenterer med disse nye grænseoverskridende fortælleformer.
nu
Læs mere om Sorcery!-bogen til iPad på http://www.inklestudios.com/sorcery.
Kom og bliv inspireret! Nu er seminarprogrammet for Nordens største bogmesse klar. For dig, der arbejder med kultur og information, venter både videreuddannelse og inspiration den 26.-29. september. Vel mødt til bogmessen på Svenska Mässan i Gøteborg, hvor årets tema er Rumænien. Hele seminarprogrammet kan ses på vores hjemmeside.
Maj 2013 · Perspektiv · 29
Jobskifte
Leder af Blågårdens Bibliotek, Rikke Skram-Skuldbøl, har vagt i biblioteket hver onsdag. Hun vil kunne snakke med om medarbejdernes reelle udfordringer og ikke kun se tingene fra bag computeren.
Jeg skal ikke kun sidde bag skrivebordet Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup
I
Igangsætter er det ord, der bedst dækker, hvad der driver mig som leder. Jeg kan lide at gå i front, være med til at have visioner og ideer, have overblik og øje for de store linjer.
Jeg søgte stillingen som leder af Blågårdens Bibliotek, fordi jeg kan lide kombinationen af at være kreativ og leder. Blågårdens Bibliotek arbejder sammen med Blågårdens kulturhus Støberiet og Korsgadehallen om kulturelle arrangementer. Vi har sammenlagt flere konti, og som leder af Tværgående kultur er det mit ansvar at få det til at gå op i en højere enhed. Jeg er fortaler for, at man lægger enheder sammen, hvor det er relevant. Specielt i den offentlige sektor, hvor der sker rationaliseringer og nedskæringer. Jo flere kræfter og penge vi kan smide i puljen, jo mere er vi i stand til at løfte. Men det er også en kæmpe udfordring at samle medarbejdere fra forskellige kulturer. Alle er vant til at gøre tingene på deres måde. Det kræver et åbent sind af medarbejderne og fokus fra ledelsen på at skabe en følelse af fællesskab. I Faxe Kommune var jeg med til at lægge bibliotek og borgerservice sammen. I starten var det som »hund og kat«, men min erfaring er, at medarbejderne skal mødes på tværs. Så alle temadage, personalemøder og julefrokoster holdt vi sammen, og medarbejderne fandt ud af, at det ikke var »farligt«, men faktisk berigende at arbejde sammen.
30 · Perspektiv · Maj 2013
Jeg har sat mig selv på vagt tre timer hver onsdag skiftevis i børne- og i voksenbiblioteket på Blågårdens Bibliotek. Det er rigtig godt givet ud. Jeg kan tale med om, hvad der rører sig, og medarbejdernes udfordringer bliver ikke noget teoretisk. Medarbejderne på Blågårdens Bibliotek skal være af en særlig støbning. De skal være robuste og ikke tage tingene til sig eller være konfliktsky. Vi har en særlig brugergruppe. Det er hårdt at måtte sende fem hjemløse ud i kulden på én dag, fordi de sidder her og sover eller håndtere en gruppe utilpassede unge, der råber ved computerne. Det her er ikke et rosenrødt arbejdssted, hvor det hele handler om litteraturformidling. Til gengæld har jeg aldrig oplevet et sted med så spontane og engagerede medarbejdere. Ingen dage ser ud, som man regner med, selv om vi har lagt et vagtskema. Medarbejderne kommer ofte på arbejde og tror, at de har to timer til at lave projektarbejde eller planlægge et arrangement, men det har de bare ikke, fordi der er kommet sygdom eller noget andet i vejen.
Hver medarbejder skal ledes forskelligt. Nogle er stærke og selvstændige, mens andre skal der tages mere hånd om. Det kan være én, der har behov for, at man siger, nu skal du ikke påtage dig flere opgaver. Det er mit ansvar som leder at lære alle at kende og have blik for den enkeltes behov for ledelse. Åbenhed over for medarbejderne om, hvad der foregår på ledelsesniveau er vigtigt. Der kan blive skabt mange forskellige tankespind i hovedet på medarbejderne, hvis de ikke bliver informeret om, hvad der sker og kommer til at ske. Medarbejderne skal inddrages, hvis man som leder vil motivere dem til at føre beslutningerne ud i livet. For eksempel har vi lige holdt et personalemøde om ubemandet åbningstid, der er på vej på Blågårdens Bibliotek. Det kan godt være, at jeg må melde ud, at jeg ikke kan ændre på den politiske beslutning, men det betyder ikke, at man ikke må åbne munden og være uenig. Jeg vil gerne lytte, og hvis medarbejderne har ideer til, hvordan vi kan gøre noget anderledes og bedre, tager jeg det gerne med i min betragtning.
CV Rikke SkramSkuldbøl blev første februar 2013 ansat som leder af Blågårdens Bibliotek og blev i samme omgang souschef for kulturhuset Støberiet og Blågårdens sportshal. Korsgadehallen samt leder af Tværgående kultur, der er det kulturelle samarbejde mellem de tre institutioner. Hun har arbejdet med ledelse og som leder siden 2003 i henholdsvis Guldborgsundbibliotekerne, Faxe Kommune og nu i Københavns Kommune. Uddannet i 1996 fra Danmarks Biblioteksskole, i dag Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Hvad motiverer ledere til at skifte job, og hvilken ledelsesstil bringer de med sig? Maj 2013 · Perspektiv · 31
Nye litteraturformer
Biblioteket skal ikke ligne boghandlerens udstillingsvindue De nye litterære former har ikke nogen fremtrædende rolle i bibliotekerne, men ikke alene er biblioteket forpligtiget til at formidle de nye tendenser. Det er også en chance for at markere sig som en stærk kulturinstitution.
Tekst Anette Lerche
H
- Hvis vi vil have folk til at bruge biblioteket, så skal det tilbyde både inspiration, viden og holdning. Det skal byde på noget andet end det, boghandlernes udstillingsvinduer gør, og formidle det, som borgerne ellers ikke ville finde, siger Lise Vandborg, chefredaktør på Litteratursiden. Hun er en af dem, der aktivt arbejder for, at bibliotekerne og bibliotekarerne skal få øjnene op for den digitale litteratur og performancelitteraturen – og så formidle den. Men der er stadig bibliotekarer, der prioriterer den brede, traditionelle litteratur i deres formidling og glemmer de nye litteraturformer. »Folk spørger jo ikke efter det« kan være en af de begrundelser for den prioritering, som Lise Vandborg møder. Men lige det argument køber hun ikke. Hendes holdning til bibliotekerne er, at de skal inspirere deres brugere til at læse eller opleve noget, de ikke ville finde på egen hånd. - Biblioteket skal være på forkant og præsentere de nye genrer, både fordi ingen andre gør det og for at vise sig som den markante kulturinstitution, det er.
Fra avantgarde til mainstream
Netop for at sætte fokus på den digitale litteratur og performancelitteraturen blev konferencen Litteraturen finder sted afholdt i marts i Aarhus. En af konferencens oplægsholdere
32 · Perspektiv · Maj 2013
var Søren Pold, lektor ved Aarhus Universitet. Han ser mange muligheder for bibliotekerne i forhold til at arbejde med og formidle de nye litterære tendenser. Tendenser, der i hans optik egentlig ikke bør kaldes nye, fordi den digitale litteraturs tidligste eksperimenter går mere end 50 år tilbage. - Men det spidser selvfølgelig til nu. Og den tendens kan bibliotekerne bruge til at trække den digitale kultur ind på biblioteket. Biblioteket kan bruge den digitale litteratur til at udfylde rummet, formidle på andre måder og give folk en grund til at komme på biblioteket ud over bare at låne bøger. Det kan også bruges, hvis biblioteket vil gøre noget uden for rummet – lave events som performancelitteratur på en café eller lignende, siger han. Allerede i dag er der danske biblioteker, der eksperimenterer med at bringe det digitale ind i det fysiske rum eller ud til brugerne, blandt andet i Roskilde og Aarhus, og disse eksempler vækker international misundelse. For dem, der beskæftiger sig professionelt med de nye
Foto fra den virtuelle tekst og fotobog Afrevne Ord af Christian Yde Frostholm, udgivet på Afsnit P i 2004.
litterære former, mener, at det, der muligvis nok er smalt i dag, sagtens kan blive en del af det almene kulturbillede i morgen. En dag taler vi ikke længere om digital litteratur, men slet og ret om litteratur. - Det, der er avantgarde i dag, er måske mainstream i morgen. Tingene skifter lynhurtigt, så man kan ikke opretholde en argumentation om, at det her er smalt og kun til hovedbiblioteket. Den digitale litteratur hører ikke kun til i storbyerne, for alle er på Youtube og Facebook, konstaterer Søren Pold. Men det, som man som bruger kan mangle, hvis man for eksempel sidder i Herning og falder over et klip på Youtube med performancelitteratur, er netop det, som biblioteket kan tilføre. - Biblioteket kan sætte det ind i en formidlingssammenhæng, skabe kontekster og forklare det. Vi har gjort det i vores tema »Litteraturen finder sted« på Litteratursiden, men det er også noget, man kan gøre i det fysiske bibliotek. Lave en udstilling om forfatteren
og give brugerne en grundig præsentation og introduktion til værket, siger Lise Vandborg. Brugerinvolvering
Den digitale litteratur har mulighed for at inddrage brugerne på en helt anden måde end den almindelige litteratur. - Digital litteratur er kendetegnet ved, at den ændres ved interaktionen med brugerne. Den er brugerinvolverende og dannes ofte i kraft af mødet med brugerne, siger Lise Vandborg. Eksemplerne på digital litteratur er meget forskellige, og langt fra alle er elitære. Søren Pold trækker fanfiction frem som et eksempel på, hvad den digitale litteratur også kan være. Her skriver amatører – eller rettere fans - nye historier om eksempelvis Harry Potter, deler dem med hinanden og giver hinanden kritik eller anmelderstjerner. Denne genre er dog også med til at tydeliggøre, at det ikke er al digital litteratur, der er lige god. Og netop at navigere i dette farvand
Lise Vandborg er chefredaktør på Litteratursiden.dk
Søren Pold er lektor på Aarhus Universitet.
Maj 2013 · Perspektiv · 33
Nye litteraturformer
De nye litterære former: kan være et af argumenterne for helt at holde sig fra genren, der hidtil hverken er blevet lektøranmeldt eller anmeldt af pressens anmelderkorps. Og som samtidig er præget af, at der er mange eksperimenter, der godt kunne have brugt et kritisk blik fra en forlagsredaktør. - Der er brug for en central indsats – eventuelt tænkt ind i lektørudtalelserne - for at kunne vurdere, hvad der er skidt og kanel inden for de nye litterære former, siger Lise Vandborg. Men tilføjer, at der er ildsjæle rundt omkring, der allerede arbejder med det, og at de har været med til at udforme et idekatalog, hvor der er mange konkrete tips, bibliotekarerne kan tage afsæt i.
Digital litteratur: Digital litteratur udnytter de digitale muligheder på alle mulige måder, eksempelvis som smsnoveller, visual writing, litterære apps og meget mere. Digital litteratur vil deles: I modsætning til de forretningsmodeller, der har sat hegn op omkring e-bøgerne, så handler den digitale litteratur i langt højere grad om at dele. Man linker til hinanden og deler viden. Der er dog også eksempler på, at digital litteratur bygger på egentlige forretningsmodeller. Performancelitteraturen: Performancelitteraturen kan være en optræden med litteratur. Den tager ikke kun udgangspunkt i en skreven tekst. Der tilføres noget mere via iscenesættelsen og dermed skabes et flygtigt værk, som kun er til stede i nuet. Performancelitteraturen kan også være et håndlavet bogprojekt, hvor bogen danner en skulptur eller lignende. Flere eksperter peger på, at bibliotekerne bør have en rolle i form af arkivering og bevaring af performancelitteraturen, så den kan genfindes. Nyt kredsløb: De nye litteraturformer muliggør et utal af veje fra afsender til modtager (som regel uden om de traditionelle forlag). Den kan både lægges ud frit tilgængelig for alle eller kun findes i små lukkede kredsløb. Kom selv i gang: På projektets hjemmeside netlitteratur.dk kan du læse meget mere om de nye litterære tendenser og få konkrete tips til, hvordan du selv kan arbejde videre med dem. 1. Inddrag den litteratur, der finder sted uden for bogen 2. Plej netværket i det litterære miljø for at få viden og inspiration (både lokalt og i større sammenhænge) 3. Iscenesæt litteraturen og skab en meroplevelse for bibliotekets brugere 4. Skab plads i biblioteket, etabler eventuelt formidlingsrum 5. Prioritér uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne 6. Styrk videndeling på nettet 7. Skab et online nationalarkiv, så de nye litterære tendenser bliver tilgængelige og søgbare
Avisdigt af Jarl Hammerberg. Konkretpoesi.se er en digital antologi. Netprojektet rummer både interviews, portrætter og artikler samt oversættelser af digternes egne tekster om deres arbejde og perioden.Se mere på afsnitp.dk.
34 · Perspektiv · Maj 2013
Projektet Litteraturen finder sted er et samarbejde mellem Roskilde Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Litteratursiden.dk. Læs Litteratursidens tema »Litteraturen Finder Sted« via litteratursiden.dk. Her kan du hente idekataloget elektronisk som pdf-fil samt inspirationslister og plakater til udstillinger om digital litteratur og performancelitteratur.
Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/del-din-viden.
W WW
resumeer fra del din viden
DELDINVIDEN Af Dorthe Brandt Larsen Projektleder, ITK, Aarhus Kommunes Biblioteker 25. april 2013
Af Mette Kirkegaard Jensen og Steen Nielsen Bibliotekarer ved Borgerservice & Biblioteker, Hovedbiblioteket Aarhus 09. april 2013
Af Mikael Graaberg Kommunikationschef hos Herning Bibliotekerne 09. april 2013
Indholdskanalen 2.0 er klar til brug - og gratis i 2013!
Danmarks (muligvis) første spilmesse for skoleelever
Centralbiblioteksnetværk tilbyder hjælp til folkebibliotekerne vedrørende netmedier
Projekt Indholdskanalen 2.0 har som formål at udvikle en national infrastruktur, der kan danne base for og ramme om alle danske bibliotekers formidling på info-skærme, markedsføring af bibliotekernes samlede tilbud samt nyheder og borgerrelevant info fra eksterne kilder. Projektet afsluttes i april 2013, og det er lykkedes at få udviklet et meget brugervenligt Open Source Drupal website, der er meget nemt at arbejde med.
150 skoleelever bød truslen om snestorm trods og kom, til hvad der muligvis var Danmarks første spilmesse for skoleelever! Aarhus Hovedbibliotek afholdt tirsdag den 19. marts i samarbejde med GameIT College i Grenaa en spilmesse for 4. til 7. klasse, hvor de studerende fra GameIT præsenterede 14 spilprojekter for skoleeleverne.
Læs artikel på side 39
WWW.
DELDINVIDEN Skriv om dine projekter på Del Din Viden .DK og gør dine kolleger klogere!
De 6 centralbiblioteker besluttede i 2012 at søsætte et nyt netværk med titlen »CB-netværket for netmedier«. Netværket består af 6 medlemmer; en deltager fra hvert centralbibliotek. Herning Bibliotekerne er tovholder for netværket. Netværket har til formål at understøtte formidling og kompetenceudvikling i folkebiblioteksektoren i forhold til netmedier (det vil sige bibliotekernes tilbud vedrørende downloadog streamingtjenester). Pt. er det tilbud som for eksempel eReolen, Bibzoom, Spilogmedier.dk med flere.
SE SKOVEN FOR bARE TRÆER
Foto: Malene Thyssen
INLEAD Inlead leverer formidlingsløsninger, der virker på tværs af digitale platforme.
Det kræver sin løsning at servere alt fra finkulturelt til überpopulært materiale på 2 sekunder. Tilbud som netresurser, arrangementer og kurser gør det ikke nemmere. Vi tror på relevante visninger, hvor det ene beriger det andet. Ved at tilbyde
komplekse visningsmønstre kan vi vise elementer, der ellers ville være væk og utilgængelige for brugeren. Vi udforsker alle muligheder og skaber de relevante resultater, der gør det muligt for dig at se skoven for bare træer. Se Inlead.dk eller ring 70 20 12 20.
Maj 2013 · Perspektiv · 35
Ytringsfrihed
Bibliotekerne skal ud på kanten Tekst Sabrine Mønsted
Tre forfulgte udenlandske skribenter lever i øjeblikket under beskyttelse i Danmark i såkaldte fribyer, hvor bibliotekerne har taget skribenterne til sig. En krævende, men nødvendig opgave, hvis vi mener noget med demokrati og ytringsfrihed, siger Michael Linde Larsen, fribykoordinator i Odense.
I
I august 2012 ankom en russisk journalist til Odense banegård. Alene, kun med en kuffert og modet til at fortsætte med at skrive kritisk om styret i Rusland. Den første, han mødte i Danmark, var bibliotekar Michael Linde Larsen, fribykoordinator i Odense kommune. På papiret er Michael Linde Larsens tidsforbrug på at støtte journalist Alex Tor fastsat til seks timer om ugen. Men at være kontaktperson til en forfulgt forfatter eller journalist er ikke en opgave, man kan komme ind i et excelark. Opgaverne har handlet om alt fra, hvordan vaskemaskinen fungerer, hvor man handler, hvad man gør med et tilstoppet afløb, til at hjælpe journalisten med at få et dansk cpr-nummer. - Jeg har ikke kunnet slukke min mobil, når jeg cyklede hjem fra arbejde. Ikke fordi han har ringet meget, men på grund af tanken om, at han er alene her i Danmark og lever et liv på flugt, hvor han stadig skal kigge sig over skulderen og får dødstrusler, hver gang han skriver på nettet. Du møder et menneske, der er i en helt særlig situation. Alex Tor rejste fra Rusland netop på grund af dødstrusler og har oplevet flere af sine kolleger miste livet, siger Michael Linde Larsen.
36 · Perspektiv · Maj 2013
Vi skal turde det uforudsigelige
Men selv om det er en opgave, som kræver, at man som bibliotekar involverer sig, så er det det hele værd, mener Michael Linde Larsen, der har fået sat perspektiv på sit liv og arbejde. - Hvis vi som bibliotekarer og biblioteker virkelig mener noget med demokrati og ytringsfrihed, så skal vi turde komme mere ud på kanten. Fribyordningen er en måde at gøre et vigtigt stykke arbejde på, som er uforudsigeligt, og som kræver mere af os som bibliotek og bibliotekar, siger han. I opgaven med at være fribykoordinator ligger en forventning om, at Michael Linde Larsen får sat udadvendte aktiviteter i gang, så byens indsats med at huse en forfulgt journalist bliver gjort synlig. - Men Alex Tors sikkerhed kommer i første række, så det er suverænt ham, der afgør,
Michael Linde Larsen (tv) er fribykoordinator i Odense. Lisbeth Steensborg (th) er tidligere fribykoordinator i Frederiksberg kommune.
hvilke aktiviteter han vil deltage i, og hvad han vil fortælle, siger Michael Linde Larsen. Journalisten har dog indtil nu holdt oplæg for både foreninger, andre journalister og borgerne i Odense. »Barnepige« i to år
I Danmark er der pt. fire fribyer: Aarhus, Odense, Fanø og København, og det er ofte bibliotekarerne, der har kontakten til skribenterne. På Frederiksberg sagde de i 2012 farvel til den gambiske forfatter Seedy Bojang, der i to år havde været under arrangementschef på Frederiksberg Bibliotek Lisbeth Steensborgs vinger. - Jeg var reelt hans »barnepige« de to år, han var her. Seedy viste sig at være temmelig reserveret og genert og havde især i begyndelsen ikke mod på at deltage i arrangementer, uden at jeg var med, fortæller Lisbeth Steensborg, der delte fribykoordinatoropgaven med en medarbejder på rådhuset, der tog sig af det administrative. Den første tid var der ikke sat timer af til hendes opgaver som aktivitetskoordinator, men efter fem måneder fik hun ti timer om ugen. - Det var et stort arbejde at hjælpe forfatteren med at få et netværk. Han var en indadvendt person, men også tydeligt præget af, at alt var så fremmedartet for ham, og han havde en helt anden kultur. Han tog ikke selv initiativ, men regnede med, at han som gæst blev inviteret ud, og hans engelsk var svært at forstå. Min opgave kom i høj grad også til at handle om, at han ikke skulle blive ensom, siger Lisbeth Steensborg.
Sæt tiden af
Hendes råd er, at man skal være realistisk omkring den tid, det kræver at være fribykoordinator. Men hun synes, at det er arbejdet værd. Som Michael Linde Larsen mener hun, at det er kampen for ytringsfrihed og demokrati, der er de vigtigste bevæggrunde for, at biblioteket og bibliotekarerne skal påtage sig opgaven med at støtte de forfulgte forfattere. Frederiksberg Bibliotek blev også et fristed for Seedy Bojang, hvor han kom
Liv på flugt Den russiske journalist Alex Tor er taknemmelig over de to års frihed, han har fået i Odense. - De seneste tre år har jeg ikke vidst, hvad der ville ske i morgen. Set i det lys er to år et stort langt liv, siger han til P4 Fyn. - Når jeg skriver om drab, kidnapninger eller korruption, reagerer styret øjeblikkeligt. Det er fantastisk. Det betyder, at Odense og friby-projektet ikke kun hjælper mig. Det hjælper en hel masse mennesker i Rusland, siger Alex Tor, hvis familie lever et ukendt sted, mens han er i Odense. Alex Tor sammenligner det arbejde, han og andre kritiske journalister gør, med situationen før murens fald. - Stort set ingen troede på, at Sovjetunionen ville kollapse. Det var kun få dissidenter, der troede på det og arbejdede for det. Sådan er det også med os. Vi er mennesker og har fået muligheden for at ytre os. Den må vi bruge. Vi tror på, at tingene en dag vil ændre sig.
Maj 2013 · Perspektiv · 37
Ytringsfrihed
Eventen om ytringsfrihed på Betty Nansen Teatret i juni 2011. Fribyforfatter Seedy Bojang. Foto: Nausikáa Tanne Persson.
Fribyer i Danmark Fanø: Forfatter fra Algeriet Odense: En russisk journalist København: En ældre irakisk forfatter og hans kone Aarhus: Har tidligere huset en forfatter fra Zimbabwe Frederiksberg: Husede i 2010-2012 en gambisk journalist og forfatter.
hver dag og arbejdede. Han henvendte sig til den internationale organisation for forfulgte forfattere ICORN efter, at den avis, han skrev for i Gambia, var blevet raseret af myndighederne, og hans redaktør måtte flygte. I dag er han rejst tilbage til Gambia, men Lisbeth Steensborg har stadig kontakt til ham. - Det er mere sikkert for ham at være i Gambia i dag, end før han rejste, fordi de internationale organisationer PEN og ICORN holder øje med ham, fordi han har været fribyforfatter. Han valgte ikke at søge asyl i Danmark, da de to år var gået, fordi han ikke kunne undvære sin familie i Gambia. Får man asyl, må man nemlig ikke rejse til sit hjemland i ti år. På trods af at en del af de aktiviteter, som Lisbeth Steensborg havde forestillet sig, ikke blev til noget, fordi forfatteren ikke kunne foretage sig så meget på egen hånd, så kom der alligevel meget ud af hans ophold. Hun tilrettelagde i samarbejde med en dansk redaktør antologien Frie ord på flugt med bidrag af alle fribyforfatterne i Danmark. Hun satte et debatarrangement op på Betty Nansen Teatret, hvor friby- og danske forfattere talte om ytringsfrihed, og journalist Karsten Pharao stod i spidsen for en danmarksturné:
Når ordene bliver farlige, hvor fribyskribenterne rejste rundt i landet og talte om ytringsfrihed blandt andet på gymnasier. Deres skæbne er i vores hænder
Fribyordningen findes i det meste af Europa og i USA, og kontakten til de forfulgte forfattere og journalister bliver formidlet gennem den internationale organisation ICORN. Forfattere og journalister, der føler sig forfulgt, kan henvende sig til organisationen, der undersøger, om der er hold i truslerne, og er der det, kommer de på en liste, som fribyerne kan vælge ud fra. - Det er jo ikke for sjov, at de står på den liste, så det var specielt at skulle være med til at udvælge én. Vi er jo med til at afgøre folks skæbne, siger Michael Linde Larsen. I Odense valgte de den russiske journalist Alex Tor, blandt andet fordi han kunne tale engelsk. Forfatteren får en bolig til rådighed og penge til at leve for i de to år, som opholdet varer, betalt af kommunen og delvist af Kulturstyrelsen. Derefter må de rejse hjem eller søge videre til en anden friby. I Aarhus endte den sidste fribyforfatter dog med at søge og få politisk asyl.
ICORN Organisationen International Cities of Refuge Network har medlemsbyer over hele verden. Den fælles kamp er ytringsfrihed. ICORN understreger på sin hjemmeside, at den ikke er en flygtningeorganisation, men ved at beskytte forfulgte forfattere og journalister sætter de fokus på det utal af mennesker, der bliver udsat for politiske trusler eller havner i fængsel for at ytre sig. www.icorn.org
38 · Perspektiv
Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk
Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.
Af Mette Kirkegaard Jensen og Steen Nielsen Bibliotekarer ved Borgerservice & Biblioteker, Hovedbiblioteket Aarhus
Danmarks (muligvis) første spilmesse for skoleelever P
På en snestormstruet forårsdag i marts inviterede Aarhus Hovedbibliotek i samarbejde med GameIT College skoleklasserne fra 4. til 7. klasse til spilmesse! Otte klasser med omkring 150 elever besluttede sig for at trodse vejret og besøge spilmessen, hvor en hel årgang af førsteårsstuderende fra GameIT College i Grenaa stod klar med deres spilprojekter! Skoleeleverne kastede sig med stor iver ud i afprøvningen af spil og havde på spilmessen den sjældne fornøjelse at have udviklerne lige ved hånden til at hjælpe og besvare spørgsmål om ideen, spillet og udviklingsprocessen. Ud over muligheden for at prøve helt nye spil og snakke med udviklerne var der også mulighed for at høre oplæg om spil og om, hvordan man starter som spiludvikler. Samarbejdet Spilmessen er blevet til i et samarbejde med GameIT College og Mathias Poulsen fra Play Consulting.
Under spilmessen bidrog GameIT College med de studerende, maskiner og spilprojekter, og Mathias Poulsen bidrog med sin ekspertise på spilområdet, og vi bidrog med lokaler, kontakt til skoler og organisering. Samtidig var det så heldigt, at de spilprojekter, der blev testet på dagen, var resultatet af et samarbejde mellem spilredaktionen på Palles Gavebod og GameIT College. Et eksamensprojekt, hvor de studerende skulle tage udgangspunkt i Palle-figurerne og lave spilprojekter til Palles Gavebods målgruppe. Det gav os en oplagt målgruppe i form af 4.-7. klasserne og en direkte relation mellem de testede spil og bibliotekets tilbud. Spilmessen var på alle måder et klassisk match made in heaven, hvor de studerende fra GameIT College fik mulighed for at få testet deres spil af på målgruppen og få den direkte feedback, samtidig med at de skulle øve sig i den svære kunst at præsentere deres produkter! For skoleeleverne var det en mulighed for at gå på opdagelse i 14 nye spil med den unikke mulighed for at spørge udviklerne undervejs og måske lære lidt mere om spiludvikling. Den faglige gevinst for både elever og studerende gjorde, at underviserne også gik fra spilmessen med et smil på læberne. Mens det for biblioteket var en mulighed for at holde et fantastisk arrangement for skoleelever og studerende med konkrete samarbejdspartnere, så fungerede dagen samtidig som en kontaktflade til fremtidige samarbejdspartnere. Selv om sneen nu langsomt er ved at have lagt sig, og foråret så småt titter frem, så er det stadig svært at få armene ned over den fantastiske oplevelse, det er, når tingene går op i en højere enhed, og alle kommer begejstrede ud på den anden side af en fantastisk dag. Maj 2013 · Perspektiv · 39
?
Tekst Sabrine Mønsted
Biblioteket som socialkontor Tine Jørgensen, medlem af hovedbestyrelsen, ansat i IBM Danmark.
Tre spørgsmål til
Tine Jørgensen Hvad gør du selv for at kompetenceudvikle dig? - Når jeg står over for nye opgaver, så forsøger jeg at strukturere den information, jeg får, i forhold til hvad der skal gøres nu og her, og hvad der kommer på sigt. Jeg arbejder bevidst med at reflektere over, hvilke kompetencer jeg har i spil både personligt og fagligt. For eksempel hvis jeg sidder i et projekt, hvor min rolle er mere motiverende end udførende, så læser jeg artikler om den rolle og tænker over den. Lige nu er jeg opmærksom på min interviewteknik, fordi jeg arbejder inden for nogle meget tekniske termer, hvor min viden er begrænset. På det rent formelle plan deltager jeg i IBM's projektlederkurser, hvor jeg er ved at afslutte grundmodulet, og så har jeg her i løbet af vinteren og foråret gået på Åbent Universitet, hvor jeg har taget et kursus i Amerikansk Historie og Litteratur. Det handlede om, at jeg ville gøre noget andet for mig selv, og det er rart at genoptage kontakten til den akademiske verden.
Hvad kan Bibliotekarforbundet gøre for at støtte de medlemmer, der selv må tage ansvaret for deres kompetenceudvikling? - Bibliotekarforbundet skal ikke nødvendigvis stå for selve kompetenceudviklingen, men forbundet kan blive en sparringspartner for dem, der sidder lidt alene med det og være med til at facilitere, at medlemmerne får sat ord på deres kompetencer og er bevidste om mulighederne for kompetenceudvikling. Hvad ser du som de største barrierer for kompetenceudvikling? - Tid og mangel på udvikling i jobbet. I en travl hverdag er der ikke nødvendigvis tid til, at man kan tage to dage ud af kalenderen til et kursus. Men selv om man ikke er på kursus, så kan man udvikle sig i jobbet alligevel, og der er det vigtigt, at man reflekterer over det. Den anden barriere er, hvis man ikke får nye opgaver, eller der ikke er udvikling i det, man laver. Så er det decideret en udfordring at udvikle sine kompetencer, og man kommer let bagud på point.
På et tidligere hovedbestyrelsesmøde blev emnet om folkebibliotekets rolle i den sociale integration drøftet. Derfor diskuterede hovedbestyrelsen nu mere fokuseret, om der kunne være behov for eksempelvis en officiel politik på området. Drøftelserne mundede blandt andet ud i, at flere bestyrelsesmedlemmer opfordrede til, at forbundet tilbød konflikthåndteringskurser til medlemmerne. Pernille Drost sagde i løbet af debatten, at for hende handler det først og fremmest om, at borgerne har ret til at få faguddannet personale til at hjælpe sig, når der er tale om spørgsmål, hvor der faktisk er et vejlederansvar. Karen-Margrethe Revsbæk konstaterede, at bibliotekerne, når de laver socialt arbejde, bør samarbejde med relevante fagpersoner. Som en udløber på debatten blev det aftalt, at forbundet skriver en opsummering om holdningerne til bibliotekets sociale arbejde samt laver et eller flere arrangementer om emnet.
BF’s hovedbestyrelse
Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk
40 · Perspektiv · April 2013
Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk
Jesper Betak Lund LollandBibliotekerne Tlf. A: 54 67 75 00 Tlf. P: 22 84 84 85 E-mail: Jeblu@Lolland.dk
Jette Fugl Det Biovidenskabeligt Fakultetsbibliotek, KU Tlf. P: 60662581 E-mail: jettefugl2@gmail.com
Karen-Margrethe Revsbæk Roskilde Bibliotekerne Tlf.: 46 31 50 48 E-mail: karenmr@roskilde.dk
Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com
Når krisen kradser, kan det være svært at få lov til at komme på kursus. Der er få penge til efteruddannelse, men der er også for få kolleger til at tage vagterne. Men kompetenceudviklingen må ikke gå i stå. Derfor har Bibliotekarforbundet fokus på medlemmernes kompetenceudvikling. I Princip og Arbejdsprogrammet står der blandt andet, at forbundet vil »motivere til kompetenceudvikling« og afdække, hvilke barrierer der er for kompetenceudvikling. Mette Madsen betonede i debatten det personlige ansvar, fordi det er vigtigt, at man som bibliotekar tager ansvar for sin egen udvikling, når arbejdspladserne ikke altid gør det. - Det er vigtigt, at man prioriterer sig selv, og at man udvikler sine kompetencer. Ikke bare i forhold til det job, man sidder i nu, men også til det næste, sagde hun. Bibliotekarforbundet peger på, at der findes to slags kompetenceudvikling. Den formelle, man opnår på kurser, konferencer, eller når man for eksempel tager en masteruddannelse, og så den uformelle, der foregår, mens man arbejder. Jette Fugl sagde, at der er stor værdi i hverdagens kompetenceudvikling. - Men for at man kan udvikle sig, så er man nødt til også at få indspark i form af formel kompetenceudvikling. Man kan ikke i årevis leve af sidemandsoplæring, og derfor er det vigtigt, at arbejdspladsen er forpligtet til at sikre kompetenceudvikling. Hovedbestyrelsen konkluderede, at Bibliotekarforbundet skal arrangere en temadag for ledere og tillidsrepræsentanter omkring kompetenceudvikling. Samtidig skal der også være tiltag fra forbundet, der sikrer, at medlemmerne er opmærksomme på deres personlige kompetenceudvikling.
De ledige, dimittenderne og de studerende Antallet af de klassiske bibliotekarjob i den offentlige sektor er faldet i antal over de seneste år. Derfor har forbundet særligt fokus på at give de studerende, dimittenderne og de ledige værktøjer til hurtigere at komme ind på arbejdsmarkedet, der også omfatter det private område. Det kom frem under en gennemgang af forbundets beskæftigelsespolitik for 2013. I forbindelse med gennemgangen ønskede Pernille Drost sikkerhed for, at Bibliotekarforbundet og a-kassen arbejder tæt sammen for at undgå, at der er overlap mellem de tilbud, de ledige kan gøre brug af. Et element i indsatsen for at få flere i arbejde handler om at etablere mere uformelle møder mellem medlemmer, hvor medlemmer i job eksempelvis kan give input til jobsøgende. Netop dette område er vigtigt for Jette Fugl. - Dengang jeg selv var ledig, ville det have hjulpet mig at møde en kollega i arbejde. For jeg mistede orienteringen – rent fagligt. Medlemmerne skal ikke rådgive hinanden i, hvordan de skriver en god jobansøgning, men de, der er i arbejde, skal være med til at forklare om den aktuelle virkelighed og oversætte begreber, så de ledige ved, at det, de har med fra skolen, kan de godt bruge.
Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com
Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com
Mette Madsen Holbæk Bibliotek Tlf.A: 72 36 70 53 E-mail: mm@holb.dk
Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com
HB NOTER
Fokus på kompetencerne
84,7 procent stemte ja til OK13. Den samlede AC-gruppe stemte også ja, og dermed træder de nye overenskomster i kraft. Stemmeprocenten om det seneste overenskomstresultat var en smule lavere end i 2011. I år var stemmeprocenten på 40,7, i 2011 var den på 49 procent. Du kan læse mere om OK13 på bf.dk
Simon Friberg Rambøll E-mail: smf@ramboll.dk
Loke Daugbjerg Andersen Studenterobservatør E-mail: lokedandersen@gmail.com
April 2013 · Perspektiv · 41
JOB OG KARRIERE
Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15
Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk
Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk
Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk
Sygdom og ferie Sommerferien nærmer sig for de fleste, men det kan jo desværre ske, at den længe ventede ferie bliver mere eller mindre ødelagt af sygdom. Så hvad siger reglerne om sygdom og ferie? Nedenstående gælder, uanset om du er offentligt eller privat ansat. Sygdom ved feriens begyndelse
Hvis du er syg, når ferien begynder, har du ikke pligt til at holde den ellers planlagte ferie. Ferien starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, det vil ofte være mandag morgen. Hvis du ikke vil holde ferien, skal du melde dig syg ved arbejdstids begyndelse første feriedag og så suspenderes din planlagte ferie. Hvis du bliver rask, inden din planlagte ferie er afsluttet, skal du raskmelde dig og samtidig fortælle, om du vil holde den resterende ferie, eller om du vil møde på arbejde. Du har ikke ret til at forlænge ferien med de dage, du har været syg, medmindre du kan aftale det med din arbejdsgiver. Erstatningsferiens placering fastlægges efter de almindelige regler, dog kan det almindelige varsel på tre måneder for hovedferien forkortes, hvis det er nødvendigt for, at ferien kan holdes inden for hovedferieperioden (inden den 1.oktober). Sygdom under ferien
Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk
Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk
Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk
Nanna Berg Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 13 nbe@bf.dk
Siden 1. maj 2012 har der været mulighed for at få erstatningsferie, hvis du bliver syg, efter at din ferie er begyndt. Har du optjent 25 dages ferie, har du ret til erstatningsferie efter fem sygedage under ferie. Denne karensperiode på fem sygedage regnes pr. ferieår, så derfor bør du melde dig syg, også selv om du forventer at være syg under fem dage. Har du optjent mindre end 25 feriedage, beregnes karensperioden forholdsmæssigt. Du skal melde dig syg på første sygedag efter de almindelige retningslinjer på arbejdspladsen, og du skal kunne dokumentere sygdommen med en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal gælde fra første sygedag, og du skal selv betale for den. Din arbejdsgiver kan dog godt beslutte, at lægeerklæring ikke er nødvendig. Bliver du rask igen under ferien, skal du raskmelde dig til arbejdsgiver, og du kan så vælge at afholde den resterende del af ferien eller vende tilbage til arbejdet. Eksempel: Du bliver syg under ferien i juli 2013. Du melder dig syg på første sygedag og skaffer samtidig en lægeerklæring fra en læge på dit feriested. Efter tre sygedage er du rask igen. Du raskmelder dig og fortæller samtidig, om du ønsker at holde den resterende del af ferien. Under ferie i oktober 2013 bliver du syg igen i fire dage. Du vil så have ret til erstatningsferie efter to sygedage, da tre af de fem karensdage jo lå under ferien i juli måned. Du skal også denne gang huske at melde dig syg på første sygedag og skaffe lægeerklæring fra første sygedag. Karin Madsen
42· Perspektiv · Maj 2013
?
Jeg er ansat i en kommune på 28 timer og vil gerne have nogle flere timer. En af mine kolleger har sagt op – kan jeg få nogle af hendes timer?
Der gælder et generelt princip i den offentlige forvaltning om, at ledige stillinger skal slås op, så man kan sikre, at det er den bedst kvalificerede, der får jobbet. Men inden en stilling skal slås op i en kommune, er der en regel, der siger, at deltidsansatte skal have mulighed for at søge om flere timer, hvis der er ledige permanente timer til rådighed. Et vikariat for en syg kollega eller for én på barsel er ikke omfattet, da det ikke er permanente timer. Biblioteket skal udbyde faste ledige timer til de deltidsansatte medarbejdere, der ønsker en permanent forøgelse af arbejdstiden, og som opfylder sagligt begrundede krav til kvalifikationer og fleksibilitet vedrørende arbejdstid, arbejdssted og arbejdsopgaver med videre. Hvordan man konkret udbyder timerne fastsættes lokalt. Får du afslag på din ansøgning om de ledige timer, kan du bede om en skriftlig begrundelse. Det er fortsat en ledelsesret at bestemme om timerne skal genbesættes. Den aftale, jeg henviser til, hedder Aftale om deltidsansattes adgang til et højere timetal. Aftalen gælder ikke i staten og på det private arbejdsmarked.
!
?
Lone Rosendal
Forsinkede lønstigninger fra 1.4. 2013 (OK13) Som en del af overenskomstresultatet (OK13) på det kommunale og regionale område er det aftalt, at de ansatte på disse to områder stiger i løn pr. 1. april 2013. Kommunalt og regionalt ansattes løn reguleres derfor med 0,50 procent med virkning fra denne dato. Men reelt kan lønudbetalingen ikke foretages, førend såvel organisationssiden som arbejdsgiversiden har godkendt det samlede overenskomstresultat. Denne proces har været forsinket grundet lærerlockouten. Men efter regeringsindgrebet kan arbejdsgiversiden tage stilling til det samlede resultat, hvorefter lønudbetalingen kan iværksættes. Lønstigningen bør derfor komme til udbetaling med lønudbetalingen i slutningen af maj måned. Lønudbetalingen vil da ske med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2013. Næste regulering af de kommunale og regionale lønninger kommer den 1. oktober 2013. På statens område udbetales de første lønreguleringer først pr. 1. april 2014 med forventet forhøjelse af lønnen på 1,1 procent. De nye lønniveauer kan ses på www. bf.dk under »din ansættelse – løn«. OK13-resultatet blev i øvrigt stemt hjem med en ja-procent på 84,7 ved den vejledende urafstemning blandt Bibliotekarforbundets medlemmer. Forbundets hovedbestyrelse har derfor også enstemmigt tilsluttet sig resultatet. Bruno Pedersen
Ny dom fra EU giver bedre muligheder for handikappede at blive i job Den 11. april i år rykkede muligheden for godtgørelse for usaglig afsked meget tættere på for to HK´ere, der for snart otte år siden mistede deres job, fordi de på grund af funktionsnedsættelser (den ene havde en kronisk ryglidelse, den anden havde fået en piskesmældslæsion i forbindelse med en trafikulykke) ikke længere kunne varetage deres job på fuld tid. I udgangspunktet nød de to HK’ere allerede dengang beskyttelse mod afsked af et EU rammedirektiv fra år 2000, der har til formål at sikre alle ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Dette direktiv blev i 2004 implementeret i den danske lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af for eksempel alder og handikap. Måden, man sikrer ligebehandling for handikappede på, er, at der stilles krav til arbejdsgiver om at iværksætte foranstaltninger, der kan medføre, at medarbejdere med en funktionsnedsættelse stadig kan arbejde. Det kan være andre opgaver, særlige læsebriller, personlig assistent med videre. Da de to HK’ere havde det behov at få arbejdstiden sat ned, fordi de hurtigt blev trætte, tabte de to medarbejdere dengang sagen om usaglig afsked, fordi man dengang ikke var forpligtiget til at tilbyde nedsat tid som en foranstaltning. Den nyeste dom fra EU skal nu endelig prøves ved dansk ret i oktober 2013. Kommer den danske domstol frem til samme fortolkning af passende foranstaltning, og at den ikke vil være for byrdefuld for en arbejdsgiver, venter de to kvinder en kontant godtgørelse for usaglig afsked. Definitionen af handikap blev også præciseret af EU og skal fremover fortolkes således, at »de omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses som omfattet af dette begreb«. For alle andre end de to HK´ere betyder dommen derfor, at flere vil kunne beholde deres job, når også nedsættelse af arbejdstiden bliver en foranstaltning, man skal tilbyde, så længe medarbejderen stadig vil være kompetent, egnet og disponibel i jobbet trods sine begrænsninger. Funktionsnedsættelsen skal være af en vis varighed, som endnu ikke er nærmere defineret, og kontrolforanstaltningerne må ikke være for byrdefulde for den enkelte arbejdsplads. Dog gælder det, at store arbejdspladser skal kunne tåle mere (byrde) end små. Helle Fridberg Maj 2013 · Perspektiv · 43
ARBEJDSLIV
Kend dine muligheder, senior! Tekst Jo Brand
Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bar, der hvor havet slår ind over molen, og dele rødvin med memoirer, med de andre gamle i solen. Sådan lyder drømmen om pensionisttilværelsen for Peter A.G. i Gnags’ Når jeg bliver gammel. Men hvad er din drøm? Vil du rejse? Sove længe? Udvide dine kundskaber? Eller vil du måske i virkeligheden gerne blive ved med at arbejde – bare lidt mindre eller måske med noget helt andet? Er du senior, og har du ikke allerede tænkt over din fremtid, er det aldrig for sent at gå i gang med overvejelserne, mener Helle Fridberg, der er specialkonsulent i Bibliotekarforbundet med speciale i blandt andet seniorpolitik. – Men jeg synes, det er en god idé, at du allerede, når du er i midten af 50’erne, begynder at tænke over, hvad du vil bruge din pensionisttilværelse på. Så du ved, om du har de økonomiske muligheder for at gøre det, du drømmer om, siger hun og fortæller, at valget ikke behøver at stå mellem arbejde og pensionisttilværelse. Du kan også vælge en såkaldt fleksibel tilbagetrækning. – Det herskende paradigme er nok, at man enten går på pension, eller også bliver man på arbejdspladsen, men der er altså en mellemvej, siger hun, der gerne vil have, at
44 · Perspektiv · Maj 2013
Du behøver ikke at gå på pension fra den ene dag til den anden. Bibliotekarforbundet sætter netop nu fokus på dine muligheder for at blive på arbejdsmarkedet og hjælper dig med at få dine drømme for alderdommen på gled.
Bibliotekarforbundets medlemmer kender til den. Af flere årsager. – For nogle kan der være en økonomisk fordel ved at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidig kan det for mange opleves som et tab af identitet, hvis man pludselig fra den ene dag til den anden bliver pensionist. Derfor kan det være godt at bevare det fællesskab, der er på arbejdspladsen, lyder det fra Helle Fridberg. Pia Bay, der er chefkonsulent hos PFA, råder også folk til at tænke sig grundigt om, før de går på pension. Og hvis det er muligt, anbefaler hun, at du træder gradvist ind i pensionisttilværelsen i stedet for at tage en »kold tyrker«. – Er du en frisk 60-årig, er sandsynligheden for at du bliver 90 år, stor i dag. Og selv om det måske lyder forjættende med 30 års ferie, kan
Vidste du... det godt blive kedeligt i længden. Derudover oplever vi faktisk, at 80 procent af dem, der går på pension fra den ene dag til den anden, bliver stressede, fordi de lige pludselig skal til at være deres egne iværksættere. Så vores samlede erfaring er, at det er en god idé at trappe ned, siger hun Trap ned med god økonomi
Vil du gerne bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid, kan du gøre det på flere måder, fortæller Helle Fridberg. – Blandt andet har dem, der er seniorer nu, mulighed for fleksibel efterløn, hvilket vil sige, at de kan gå ned i tid og få kompensation for lønnedgangen i form af efterløn. En anden mulighed er, at hvis du for eksempel synes, at din pensionsopsparing er for lille, kan du vælge at blive længere på arbejdsmarkedet og udskyde folkepensionen og ATP, og så får du til gengæld begge dele forhøjet – jo længere du udskyder dem, des højere bliver de. Nogle vil også have mulighed for at gå ned i tid samtidig med, at pensionsindbetalingen bliver fastholdt, forklarer Helle Fridberg. Ønsker du at blive ved med at arbejde, kan du fra efteråret også gå på delpension omkring de 60. Hvilket vil sige, at du i stedet for at arbejde 37 timer om ugen for eksempel går ned til 20 timer og så kompenserer for din indtægtsnedgang ved at bruge af din pensionsopsparing. Det betyder så selvfølgelig, at din pensionsopsparing bliver mindre, men som Helle Fridberg siger: – Hvis det betyder, at du arbejder, til du er 70 år, skal du jo heller ikke bruge den så længe bagefter. Bliv klogere på fleksibel tilbagetrækning
Helle Fridberg forklarer, at det er op til den enkelte og dennes arbejdsplads at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre og i hvilken form. Men håbet er, at de enkelte arbejdsgivere vil være imødekommende over for medarbejdernes ønsker. – Undersøgelser viser jo, at folk kun har lyst til at blive længere på deres arbejdsplads, hvis de bliver påskønnet og værdsat. Og der er selvfølgelig en virkelighed derude, man må tage hensyn til, men vi håber, at
… at der i dag ikke er nogle regler for, hvornår man som bibliotekar skal gå på pension, men at mange går på efterløn, når de er 62, og folkepension, når de er 65.
Vidste du... … at over 30 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer er mellem 56 og 67 år.
arbejdspladsen får signaleret, at man ønsker at fastholde seniormedarbejdere i årene fremover, også selv om bibliotekerne i disse år er hårdt ramt af besparelser, siger Helle Fridberg. For at både arbejdsgiver og medarbejder kan træffe deres beslutning om fleksibel tilbagetrækning på et oplyst grundlag, sætter Bibliotekarforbundet i den kommende tid fokus på emnet. Inden sommerferien vil forbundets seniorer således blive bedt om at besvare en undersøgelse af deres behov og ønsker for fremtiden – lavet i samarbejde mellem PFA og Bibliotekarforbundet. Og i efteråret planlægger Bibliotekarforbundet – også i samarbejde med PFA – at afholde en række kursusdage, hvor medlemmerne kan få mere at vide om mulighederne for fleksibel tilbagetrækning.
Helle Fridberg, konsulent i Bibliotekarforbundet, er med til at sætte fokus på de vigtige overvejelser, man bør gøre sig, inden man går på pension. Som bibliotekar er der ingen regler for, hvornår du skal gå på pension. Og du kan også overveje en delvis tilbagetrækning. Arkivfoto: Jakob Boserup
Maj 2013 · Perspektiv · 45
ARBEJDSLIV
Vidste du... … at overenskomstansatte allerede nu kan få seniorrådgivning i PFA, og at Forhandlingsafdelingen i Bibliotekarforbundet rådgiver om løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med seniorvalg.
– Vi håber, at kurserne kan være med til, at folk får planlagt aktivt og reflekteret over deres liv. Nogle snakker slet ikke om de her ting, og pludselig er de 60 år, men i Bibliotekarforbundet vil vi gerne have, at medlemmerne træffer en velovervejet beslutning om deres tilbagetrækning, hvad enten de gerne vil fortsætte med at arbejde i længere tid eller ønsker at gå på pension. Og undersøgelser viser, at flere faktisk vælger at udskyde deres tilbagetrækning, når de har været på sådan et
kursus, så der sker altså et eller andet, når man får snakket om det, siger Helle Fridberg. PFA’s Pia Bay, der er medarrangør og underviser på kurserne, hvor man i øvrigt må tage sin ægtefælle med, ser også flere gode grunde til at møde op. – Der er rigtig mange mennesker, der ikke orker at sætte sig ind i de her ting, fordi de synes, at pension er besværligt og noget, hvor det bare vælter ind med papirer en gang om året. Men på kurset får man for det første en afklaring omkring de økonomiske aspekter af pensionen. Samtidig bliver man klar over, at der er mange måder at skrue sin fleksible tilbagetrækning sammen på. Her hos PFA har vi for eksempel en måde, hvor folk på fleksibel efterløn går på efterløn i tre måneder om sommeren og holder ferie to måneder om vinteren og så ellers arbejder resten af året. Og det kan de gøre med en nettolønnedgang på kun cirka 1000 kroner om måneden. Og det er jo bare én mulighed ud af mange, siger hun og fortsætter: – Men det, som folk nok får allermest ud af ved at deltage i kurserne, er, at der bliver taget fat på spørgsmål som: Hvornår er jeg gammel? Hvad vil jeg lave? Vil jeg rejse jorden rundt? Vil jeg dyrke gulerødder? Og de får mulighed for at snakke med deres ægtefælle om mange af de tabubelagte emner, de ellers ikke får talt om derhjemme, fordi det kan være lidt svært, lyder det fra Pia Bay.
www
En tour de force gennem de aktuelle bogudgivelser, trends og tendenser, rettet mod alle formidlere af den nyeste litteratur. På én superinspirerende kursusdag kommer du hele vejen rundt og får et samlet overblik over de nyeste udgivelser inden for skønlitteratur, krimier, klassikere, børne- og ungdomslitteratur, biografier, debat og kultur – med fokus på de aktuelle bøger fra efteråret. Hvad er godt, og hvad er skidt?
Introduktion til Bogsæsonen 2013 afholdes: •
13. november 2013 på Prindsen i Roskilde
•
14. november 2013 på First Hotel Copenhagen
•
19. november 2013 på Helnan Phønix Hotel i Aalborg
Oplev vores fem sprudlende oplægsholdere: Bo Tao Michaëlis, Carsten Berthelsen, Liselotte Wiemer, Lone Kühlmann og Steffen Larsen, som på levende og underholdende vis gennemgår et udvalg af årets nye bøger og giver deres personlige bud og vurderinger.
•
20. november 2013 på Scandic Aarhus City
•
21. november 2013 på Hotel Park i Middelfart
Introduktion til Bogsæsonen er et enestående tilbud til alle bogfolk, der arbejder med at formidle litteratur: bibliotekarer, boghandlere, litteraturjournalister, forlagsfolk og andre bogelskere.
Deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage og frugt: kr. 1.750 (inkl. moms).
Læs mere på www.bf.dk/itbs INTRODUKTION TIL BOGSÆSONEN er arrangeret af Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier as og Boghandlerforeningen
46 · Perspektiv · Maj 2013
Alle dage fra kl. 9.00 til kl. 16.30.
Tilmeld dig senest den 13. oktober 2013.
Stort gennembrud i batteriteknologi Batteriet er kun et par millimeter bredt, men det kan kickstarte en bil eller oplade en mobiltelefon på ganske få sekunder. Et hold forskere ved University of Illinois har opfundet en ny måde at udnytte energien i lithium-ion batterier, der er bygget på nanoelektroder. I nutidens batterier står valget oftest mellem store energiudladninger og små energilagre eller lige omvendt, men med disse nye mikrobatterier kan begge dele imødekommes. Forskerne forventer, at batterierne vil revolutionere vores gadgets, biler og samfund og satser på, at mikrobatterierne bliver kommercielt tilgængelige inden for få år. Læs mere på http://news.illinois.edu/ news/13/0416microbatteries_ WilliamKing.html
Tekst thomas vigild
GADGET
Hver måned guider Perspektiv til de bedste apps, bedste gratis browserspil og bedste brætspil. Klip ud! Hæng op!
Månedens anbefalinger
App Badland Til iPad. Udvikler: Frogmind. Pris: 25 kroner. Hvem kan bedst flakse sine ugler fra venstre mod højre, mens de undgår at blive mast, sprunget i luften eller knust af faldende kampesten? Det nye spil Badland blæser til vildt ugleræs holdt i en særegen unik silhuetstil med betagende baggrunde. Og selv om styringen er kogt ned til kun en enkelt finger, så er gåderne udfordrende og kræver hurtige reaktioner, når ens ugler pludselig vokser eller skrumper i størrelse eller sågar bliver klonet. Badland er helt sin egen og bliver endnu bedre i multiplayer med op til fire spillere omkring samme iPad. www.badlandsgame.com
gratis
Browser-spil Voodoo Friends I det danske Voodoo Friends koster man rundt med tre voodoodukker på en gang, og målet er altid at få dem gelejdet fra deres respektive startsteder ned til en udgang et sted på banen. Det kræver planlægning, omhyggelighed og taktisk tæft, og det bliver aldrig ensformigt endsige frustrerende, for på elegant vis kan man let spole tiden et trin tilbage, hvis man laver en fejl. Voodoo Friends er et lettilgængeligt spil, men med djævelsk veldesignede baner perfekt til en frokostpause. Er også udkommet til iPad. Spil det gratis her chrome.voodoofriends.com
Brætspil Kingdom Builder Fra 8 år. 2-4 spillere. Udvikler: Donald X. Vaccarino. Pris: 500 kroner/ 32 kroner til iPad Mens man gradvist befolker spillepladen med små bebyggelser, tilraner man sig samtidig magten og guldet over det nye kongerige. Kingdom Builder er rosværdigt varieret, dybt taktisk og enkelt at lære som strategispil og også pædagogisk stærkt, da man ikke kan angribe hinanden direkte. Spillet vandt den prestigefulde tyske pris Spiel des Jahres sidste år, og spillet findes også til iPad.
Maj 2013 · Perspektiv · 47
NYT JOB
Jeg fik en chance Tekst anette lerche Foto Jakob Boserup
Navn: Anne Rabitz Stilling: Børnebibliotekar på Hvidovre Bibliotek i et halvårs vikariat Uddannelse: Cand.scient.bibl. i 2009 Studiejob: Haldor Topsøe, advokatfirmaet Jonas Bruun og Dagbladet Børsen Alder: 27 år Tyve dage før din dagpengeperiode udløb, blev du ansat i et vikariat som børnebibliotekar på Hvidovre Bibliotek. Hvordan oplevede du det? - Jeg har altid holdt modet oppe, men jeg blev ansat den 11. marts, og mine dagpenge udløb den 31. marts, så det var i sidste øjeblik. Da jeg blev færdiguddannet, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle være så svært at få et arbejde, eller at jeg skulle på dagpenge. Jeg har altid haft relevante studiejobs og hele tiden været i gang. Pludselig stod jeg i en situation, hvor jeg var faglig kompetent, havde et fint cv, men fik »nej«, fordi der kunne være op til 240 ansøgere til hver stilling. Hvor ville du gerne arbejde, da du blev færdig som cand.scient.bibl. i 2009? - Gennem min studietid havde jeg fokus på private virksomheder. Jeg har haft studiejob hos ingeniørfirmaet Haldor Topsøe, hvor jeg blandt andet arbejdede med tidsskriftsadministration og databasevedligeholdelse, i advokatfirmaet Jonas Bruun, hvor jeg havde den daglige drift af biblioteket, og som researcher på Dagbladet Børsen. Hvad gjorde du, da dine ansøgninger ikke gav pote? - To måneder efter min uddannelse tog jeg et seksugers selvvalgt kursus i projektstyring, for jeg kunne se, at mange jobopslag indeholdt det 48 · Perspektiv · Maj 2013
krav. Løbende tog jeg også de tvungne kurser i jobsøgning og cv-skrivning på jobcenteret. Jeg har søgt rigtig meget, også geografisk bredt. Jeg har under hele forløbet haft vagter i Bella Center som værtinde og supervisor med ansvar for tyve andre værter og værtinder til store begivenheder. Det har holdt mig i gang. De dage, jeg ikke har brugt på at skrive ansøgninger, har jeg været i Bella Center, og jeg har derfor fået supplerende dagpenge. Det har gjort, at jeg ikke er faldet ned i et »sort hul«. Efter et år på dagpenge fik du et års projektansættelse på et skolebibliotek, hvad betød det? - Det fik mine øjne op for mulighederne i skole- og folkebibliotekerne. Jeg arbejdede med både lærere og børn, og hvor mit fokus før havde været på private virksomheder og nicheområder, skulle jeg nu brede min faglighed ud og dække forskellige brugeres behov. Hvad skete der efter det år? - Jeg stod igen uden job og søgte alt muligt, men fik afslag. Begrundelserne lød, at jeg ikke havde nok erfaring for eksempel med det offentlige, eller at jeg var for overkvalificeret, når jeg for eksempel søgte receptionistjobs. Et halvt år før mine dagpenge ville løbe ud, begyndte jobkonsulenten at sige, at jeg skulle søge rengørings- og lagerjob. Men min tilgang var, at så længe jeg var på dagpenge, ville jeg stadig søge noget, hvor jeg i en eller anden grad kunne bruge mine kvalifikationer. Jeg har taget en
uddannelse, som jeg er glad for, så er det synd at »smide den væk«. Hvorfor tror du, at du fik vikariatet på Hvidovre Bibliotek? - Mit energiske væsen og at de ville give mig en chance for at prøve folkebiblioteket af. Jeg har en bred erfaring fra det private, og arbejdet på skolebiblioteket har givet mig stor erfaring med at arbejde med børn i forskellige aldre samt voksne. Jeg havde også erfaring med arrangementer fra mit værtjob i Bella Center. Hvad er dine opgaver? - Jeg er i børneudlånet og har materialeansvar for småbørnsbøgerne. Så er jeg i Bogtjenesten, hvor jeg betjener et plejehjem og har også en ugentlig dag, hvor jeg pakker bøger til folk, der ikke selv kan komme på biblioteket. Det er fantastisk at prøve så meget forskelligt. Jeg har allerede skrevet min første pressemeddelelse og planlagt et børnearrangement. Hvordan ser du på fremtiden? - Jeg ser lysere på den nu. Jeg har fået den her mulighed for at udfolde mig på nye områder og fået et endnu bredere cv. Desuden har jeg fået smag for folke- og skolebiblioteker og de forskelligartede brugere og opgaver.
NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 06-2013: Udgivelsesdato 27.06 Bestillingsfrist 30.05 kl. 12 Materialefrist 13.06 kl. 12 Nr. 07-2013: Udgivelsesdato 29.08 Bestillingsfrist 01.08 kl. 12 Materialefrist 15.08 kl. 12 Nr. 08-2013: Udgivelsesdato 26.09 Bestillingsfrist 29.08 kl. 12 Materialefrist 12.09 kl. 12
RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.
Relationschef til KøgeBibliotekerne KøgeBibliotekerne søger en udadvendt, målrettet inspirator, som med tæt opfølgning, tydelig kommunikation og anerkendende tilgang kan sikre implementeringen af KøgeBibliotekernes nye selvstyrende organisation – i samarbejde med medarbejdere og øvrig ledergruppe. Ressourceudvikling og -involvering er omdrejningspunktet – både internt og i samspillet med brugerne! Vi forventer, at du • er bibliotekar/cand.scient.bibl., men er åbne overfor anden kulturfaglig uddannelsesbaggrund • har uddannelse og/eller erfaring med personale- og kompetenceudvikling samt procesledelse. Se hele stillingsopslaget på www.koegebib.dk. Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.
www.koege.dk
Brønderslev Bibliotek søger teamleder -har du kendskab til IT, biblioteker eller projektledelse, så send os din ansøgning! Vi forventer, at du • indgår i bibliotekets ledergruppe, dog er personaleansvaret placeret hos bibliotekschefen • kan sætte gang i udviklingsprojekter som idémager og projektansvarlig • er medansvarlig for implementering af nyt bibliotekssystem og sammenkobling med Danskernes Digitale Bibliotek • er bibliotekets repræsentant i netværk og samarbejder omkring IT • t ager del i de daglige opgaver og kontakten med brugerne • kan tackle en kompleks hverdag med mange udfordringer Vi kan tilbyde • et bibliotek med Danmark’s mest tilfredse brugere :) • et tværfagligt team med god energi og mod på udvikling • en organisation hvor IT er et vigtigt omdrejningspunkt • et bibliotek hvor brugerne inddrages i biblioteksudviklingen • en levende arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone • et spændende og afvekslende job, hvor vi arbejder på tværs af de fysiske steder Ansøgningsfrist 21. juni kl. 12 Læs mere om biblioteket og jobbet på www.bronderslevbib.dk
VIA Bibliotekerne har en ledig stilling på Studiebiblioteket Campus Aarhus N En 37 timers stilling som bibliotekar (cand.scient.bibl. e.l.) er ledig til besættelse pr. 15. august 2013. Du vil blive kontaktperson til de uddannelser på campus, hvor du skal forestå undervisning i vidensøgning og referencehåndtering. Dine opgaver derudover vil ligge inden for materialevalg, UCviden, Studie-net, e-ressourcer og masser af vejledning til de studerende og medarbejdere, der kommer i biblioteket. Vi forventer, at du er udviklingsorienteret, har pædagogisk tæft og kan lide at undervise, kan formidle dit budskab på dansk og engelsk, er god til at samarbejde og parat til at give en hjælpende hånd til kollegerne – også i forhold til den daglige drift. Se hele opslaget på www.viauc.dk/job Ansøgningsfrist: Mandag den 10. juni 2013 kl. 12.00 VIA Bibliotekerne er samlet i en tværgående organisation i VIA University College. Bibliotekerne har til opgave at være et centralt element i uddannelsernes samlede fysisk og virtuelle lærings- og studiemiljø. VIA Bibliotekerne har 14 uddannelsesbiblioteker over hele Region Midtjylland, hvoraf en del er samlet i campusser.
Maj 2013 · Perspektiv · 49
Er du vores nye børnebibliotekar? Roskilde Bibliotekerne søger en engageret børnebibliotekar til nystartet Team Børn og Unge, på 37 timer om ugen. Vi håber du kan starte den 1. september 2013 eller snarest derefter.
Se de nye spændende jobs i det kommende hovedbibliotek på havnen i Aarhus: Dokk1 www.aakb.dk/job
I teamet skal vi udarbejde strategier og handleplaner for målgruppen 0-16 år samt børnefamilier og have fokus på udfoldelsesmuligheder for hele målgruppen. Vi er et aktivt og udadvendt børnebibliotek der samarbejder med mange forskellige regionale og kommunale aktører og institutioner. Flere oplysninger: Afsnitsleder Jonna Waltoft, telefon 4631 5055 / 30841197, e-mail jonnawa@roskilde.dk eller faglig teamleder Henriette Dybdal, telefon 4631 5017 / 2336 0402, e-mail henriettedy@roskilde.dk Se mere om stillingen på www.roskilde.dk/job Ansøgningsfrist den 13. juni 2013.
www.roskilde.dk/meningsfuldtjob
Brug Bibliotekarforbundets karriererådgiver som sparringspartner, og få individuel feedback på din ansøgning og dit cv, når du søger job. Send ansøgning, cv og jobopslag til karriere@bf.dk, så hører du fra os.
Personnyt David Nordahl Madsen, tidligere Hillerød Bibliotek og Ordrup Bibliotek er ansat som bibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek. Anne-Marie Fiala Carlsen, tidligere ansat ved Nielsen Nørager Advokatpartnerskab, nu ansat som bibliotekar ved SIMAC, Svendborg International Maritime Academy. Sonja Christina Rasmussen, tidligere pædagogisk konsulent og fagkonsulent for Guldborgsund Kommunes skolebiblioteker, er pr. 1. marts ansat ved Guldborgsund-bibliotekerne. Søren Davidsen, Cand. Mag. i Idéhistorie og Cand. Scient. Bibl., 2013, er pr. 1. april ansat ved Guldborgsund-bibliotekerne. Anne Rabitz, vikariat som børnebibliotekar på Hvidovre Bibliotek
50 · Perspektiv · Maj 2013
smartlocker™
JUNI 2013 4.6. Kom i gang med Google Analytics – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog.
smartlocker™ fra Bibliotheca er døgnboksen, der giver lånerne mulighed for at afhente og aflevere bibliotekets materialer –
6.6. Kom videre med Google Analytics – avanceret kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 10.6. TR-Temadag: Fleksjob og job med løntilskud. Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.6. Debataften: Hvordan får vi bibliotekarernes kompetencer i spil i folkeskolen? Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv.
hvor som helst – når som helst!
gør biblioteket endnu mere synligt
smartlocker™ kan placeres på indendørs arealer - hvor som helst i lokalsamfundet. smartlocker™ giver markant øget tilgængelighed til bibliotekets ressourcer – for de lånere, der har langt til det lokale bibliotek. Velegnede placeringer kunne være stationer, medborgerhuse, den lokale købmand, tankstationer eller andre steder, hvor lånerne kommer forbi.
Fleksibel og integreret løsning
smartlocker™ serien giver biblioteket mulighed for at sammensætte og udvide systemet efter de lokale behov. smartlocker™ har samtidig forbindelse til bibliotekssystemet, så materialerne først udlånes i det øjeblik, de afhentes.
12.6. LinkedIn - netværk og dit personlige brand. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Statsgruppen.
19.9. Kom videre med Adobe Indesign – avanceret kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 23.9. Klubbestyrelsesseminar 2013. Sted: Signatur Hotel Sixtus, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt! Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 26.9. Microsoft SharePoint – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 30.9. Kursus: Certificeret IT-formidler. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT.
august 2013 23.8. Kursus i ophavsret for biblioteker og bibliotekarer. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med UBVA.
oktober 2013
september 2013
3.-6.10. Studierejse med Kunstfaggruppen til La Biennale di Venezia. Sted: Venezia, Italien. Arrangør: Kunstfaggruppen.
4.9. Morgenmøde: Brugertest af websites i praksis. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11.9. Projektstyring med Microsoft Project – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
Axiell danmark A/s - stamholmen 157, 4. sal - 2650 Hvidovre - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk
17.9. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt! Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
1.10. Roadshow: Lær at bruge din stemme rigtigt! Sted: Aalborg Bibliotekerne. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
7.10. Kursus: Certificeret IT-formidler. Sted: Studenterhusfondens lokaler, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk IT.
10.10. Adobe Illustrator – grundlæggende kursus. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.
november 2013 5.-6.11. TR-uddannelse Modul D 2013. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 13.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Prindsen i Roskilde. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: First Hotel Copenhagen. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 19.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Helnan Phønix Hotel, Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 20.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Scandic Aarhus City. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen. 21.11. Introduktion til Bogsæsonen 2013. Sted: Hotel Park, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Biblioteksmedier og Boghandlerforeningen.
Arrangementskalender 2013
BiBliotekets døgnBoks
I arrangementskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.
Systems of engagement Systemer, hvor brugerens nytte er i fokus: ➤
Åbne grænseflader på det teknologiske niveau giver fleksibilitet og innovationskraft.
➤
Åbner for interaktion og inddragende fællesskab for brugere og borgere.
➤
Ingen begrænsninger på anvendelsen af devices.
➤
Realiserer kvalitetsløft på alle administrative processer.
➤
Bibliotekssystemet får et regulært ‘kompetenceløft’.
Fagm ag a sin MA J
2 013
Bibliotekarforbundet fylder 90 år
05
TEMA: Frivillige
– som teknologisk platform
f o rb u n d e t s
Nr. 05 · 2013
En smart biblioteksløsning realiseres med
Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv
Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33
Bibliotek aR
Smart living – effektivt, innovativt og med livskvalitet.
You dream We design United we advance Library Solutions www.dantek.dk
tema
Hvor går grænsen for brugen af frivillige?
Inspiration til formidling af digital litteratur