Perspektiv2

Page 1

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO DIN PRIS

Fatimas hånd

349,95

Ny bestseller af forfatteren til Havets Katedral. Udkommer 25.03.

DIN PRIS

299,95 Jean M. Auel

Hulernes sang 6. og sidste bind i bestsellerserien om Jordens børn. Udkommer 29.03.

Alyson Noël

Sort ild

4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie. Udkommer 09.03.

Colum McCann

Lad kun verden tumle sig

DIN PRIS

199,96

2009 National Book Award Winner (USA). Udkommer 22.02.

el Haviv for Kontakt Salgschef Jo l@saxo.com mere information på joe

www.saxo.com

Tema: digitalisering

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin F e brua r 2011

TEMA

DIGITALISERING

Nr. 2 · 2011

Ildefonso Falcones

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

9 ting du bør vide om

Bøger på nettet

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 1. marts 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Aktuelt Interview:

overenskomsten 2011

DIN PRIS

239,20

02

Balladen om efterlønnen

Stress:

Stop op i tide

Michael Anker


Vil du være opdateret?

Aktuelle faglige nyheder, information om kommende arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte i din mailboks hver uge. Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev. Crevator E600 2.174;-

(inkl. fragt, ekskl. moms)

Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller perspektiv.bf.dk

I år fejrer vi 75-årsjubilæum som leverandør til landets biblioteker. Og vi gør det med lidt af en revolution! Efter flere måneders test og evalueringer lancerer vi nu ”fladbøger” i vores sortiment. Først i køen står Crevator E600, et genialt lille apparat, hvis skærm ikke lyser, men gengiver teksten præcis som en papirside for optimal læsbarhed og minimalt energiforbrug. Desuden rummer den 1000 bøger og har indbygget WiFi, således at man kan downloade e-bøger trådløst. Og den har pegeskærm, smidig navigering og en lang række finesser som lydafspiller, notesbog, bogmærker, zoom, ordsøgning med mere. Sådan skriver bladet Entreprenörs test-panel om Crevator E600 (nr. 7/2010): ”Smidig er kun fornavnet. Det lille format betyder, at den kan tages med overalt, og finessen at kunne bruge den til lydbogsoplæsning er et ekstra krydderi. Prisen er lidt højere end hos konkurrenterne, men den er alligevel prisen værd, med tanke på al den teknik, som producenterne har fået samlet, trods miniformatet.”

En anden af vores udvalgte læseplader er Boox 60™, der kombinerer WiFi og Adobe DRM – perfekt til at låne ud på biblioteker takket være sit smarte id-system. Her kan de besøgende læse e-bøger, surfe på Internet, føre notater eller lytte til musik og lydbøger. Boox 60™ har naturligvis pegeskærm, men også en Styluspen, der Boox 60™ kan bruges til at no2.372;(inkl. fragt, ekskl. moms) tere og strege under i bogen uden at den ødelægges. Perfekt til skolearbejdet. Via en trådløs opkobling kan man med sit lånerkort vælge at låne bøger direkte til læsepladen eller at downloade gratis e-bøger, blade og tidsskrifter. Sådan skriver avisen Göteborgsposten om Boox 60™: ”… den er det mest praktiske, jeg har set på det svenske marked …” Læs mere om vores ”fladbøger” i det nye katalog eller på www.eurobib.com. Her kan du også se, hvordan det kan betale sig at samle alle indkøb hos Eurobib Direct. Hjertelig velkommen!

Crevator E600 fra siden. Skala 1:1

Hvis du ikke bryder dig om hvid, kan vi sikkert finde en farve, der passer. www.eurobib.com

Å

Dit biblioteksvarehus 2011/2012

Nyt katalog ude nu!

w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S , D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l . 76 7 8 2 6 1 1 . P a r t o f L a m m h u lt s2011 De s ig· nPerspektiv Gro u p . · 67 Februar

B R U H N

Vi elsker bøger. Både tykke og flade.


Det går ikke, at det er én person, der brænder for en hjemmeside eller en digital tjeneste på biblioteket eller i en forvaltning. Digitalisering er ikke bare et stykke it eller et program. Det er en måde at arbejde og tænke på, hvor alt griber ind i hinanden.

ofessor i Pernille Kræmmergaard, pr Universitet. Statskundskab på Aalborg

Læs tema om digitalisering side 14


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 · Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 36 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur: Sara Maria Kohnagel · Mail: smk@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden: Tanja Blicher · Mail: tb@bf.dk Praktikant: Tania Haagensen · Mail: th@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674

14

tema

Digitalisering

Digitaliseringen kommer til at ændre både vores privatog arbejdsliv. Det er en måde at arbejde og tænke på, som vi ikke længere kan parkere i it-afdelingen.

Tryk: CO2-neutralt hos KlS Grafisk Hus A/S, ISSN 1359-0401, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 – 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk

30 Slaget om efterlønnen Hvad sker der med efterlønnen? Og hvad mener bibliotekarerne egentlig?


INDHOLD

i øvrigt Debat 39 HB-noter 52 Job og karriere 58 Nyt job 62 Nye stillinger 63 Kalender 66

02

36 7 gode grunde til at besøge Jelling Bibliotek

26

Skatten i Bredgade Kunstindustrimuseet viser sine skatte frem for offentligheden.

24 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.

Projektleder Michael Anker om Danskernes Digitale Bibliotek.

06

08 10 22 32

Formandens leder

38

Redaktørens spalte

Overblik fra nettet 9 ting du bør vide om OK2011 Klummen af Jens Lauridsen

40 Kvalitetsmåling: Mål det rigtige Alt er ikke lige vigtigt, så udvælg nogle få mål og test om I når dem, blandt andet ved at snakke med brugerne, råder forsker på Aalborg Universitet Bente Bjørnholt. 42

Censur af e-bøger

44

Spil nyt liv i biblioteket

48

Resumeer fra Del Din Viden

50 Fra Bogcafé til Kultur Artikel fra Del Din Viden.

Nyt på P1

54 Hvad gør du, når kollegaen går ned? Hvordan tackler du og din arbejdsplads en kollega med stress?

Februar 2011 · Perspektiv · 5


Hvis folkebiblioteket kun er en lagerhal, så er der ikke et bibliotek om 15 år. Det er min drivkraft til at vælge dette job.

Tre lag Danskernes Digitale Bibliotek bliver måske ikke kun for folkebiblioteker. Ideen er at skabe en infrastruktur, som andre sektorer vil kunne få glæde af. For eksempel forskningsbibliotekerne. Ideen er bygget op om tre lag. Et datalag, et servicelag og et præsentationslag. Hvis du vil vide mere, kan du på perspektiv. bf.dk under Bladet finde en samling links om Danskernes Digitale Bibliotek.

info Michael Anker Medstifter af Ting-konceptet i 2008. Kom fra en stilling som informationsarkitekt i digitaliseringsafdelingen i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Har tidligere blandt andet være ansat ved Horsens Bibliotek. Uddannet bibliotekar DB i 2001.

06 · Perspektiv · Februar 2011


- Der skal ske noget nu

Aktuelt interview

tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup

Michael Anker, projektleder for Danskernes Digitale Bibliotek

Er det nødvendigt med et paradigmeskifte i folkebiblioteket? Jeg brænder for folkebiblioteket, men der skal ske noget nu, for det er ikke længere nok blot at stille materialer til rådighed. Hvis folkebiblioteket kun er en lagerhal, så er der ikke et bibliotek om 15 år. Det er min drivkraft til at vælge dette job. Før var bibliotekerne de eneste på markedet for ”frit og gratis”. I dag ser for eksempel musik- og forlagsbranchen muligheder her, og det skal vi være klar til. Forskellen er bare, at de andres motiver er forretning, mens vores formål er at understøtte samfundet. Hvad er så Danskernes Digitale Bibliotek? Det er i høj grad et vi-projekt, hvor alle kan byde ind og skabe Danskernes Digitale Bibliotek. Det vi konkret skal i første omgang er, at skabe infrastrukturen. For Danskernes Digitale Bibliotek vil blive mange universer i sidste ende, men det er vigtigt, at vi får skabt et fundament, så vi ikke skal bygge det op fra grunden hver gang. Vi har brug for en model for, hvad vi gør med data, login og lignende. I dag er metadata en beskrivelse af dokumenter, men nu skal vi have en beskrivelse af data. Vi skal kunne skelne, så nuancerne kommer med, og systemet ved, at et ord som jaguar både kan betyde et dyr og en bil. Og så skal formidlingen personificeres og målrettes individet. Hvis du er 12 år, så vil du ikke have resultater om ph.d’er, når du søger i Danskernes Digitale Bibliotek. Bibliotekaren er i dag et hub (et knudepunkt, red.), og den viden og formidling, der foregår i

det fysiske rum, skal ind i det digitale, så det hænger sammen. Folkebibliotekarernes ressourcer og kompetencer skal bruges i det digitale, og bibliotekarens store styrke er formidlingen. Når du laver en søgning, skal bibliotekaren kunne påvirke rankeringen, så resultatet passer til dig og måske også det, der er aktuelt på det tidspunkt. Bliver Danskerens Digitale Bibliotek til noget? Ja, jeg tror, at Danskernes Digitale Bibliotek vil blive realiseret i en eller anden form lige meget hvad, fordi alle vil indse, at det er nødvendigt. Men hvis vi skal kunne træffe de store, nødvendige beslutninger, så har vi brug for et politisk grundlag. Og de beslutninger skal træffes her til sommer så det, jeg laver lige nu, er jo reelt et beslutningsgrundlag. Der er ikke noget projekt endnu. Det er noget, vi skal skabe sammen, for der er ikke nogen, der er store nok til at gøre det alene. Og visionerne skal komme fra sektoren. Folkebibliotekerne er så meget forskelligt, lige fra bogsamlinger til kulturhuse og kombibiblioteker, og derfor er det lokale fingeraftryk enormt vigtigt. Min opgave er at koordinere, samle tråde op og sætte i gang. Vi skal vide, hvad vi vil, men vi skal arbejde mod det i små trin. Findes der ikke en løsning internationalt, vi kan læne os op ad? Nej, vi er meget langt fremme. Bibliotek.dk er en supertanker, men den er svær at vende, og den har ikke de lokale muligheder, som Danskernes Digitale Bibliotek vil få. Alt det forskellige folkebibliotekerne gør kan ikke rummes i en portal, men vi kan dele hinandens løsninger. Hvis nogen udvikler en mobil platform, kan alle få glæde af det, og de litteraturanbefalinger bibliotekarer laver et sted, kan også bruges et andet.

E

Er du ikke en modig mand, når du søger et job som projektleder på Danskerens Digitale Bibliotek, som har så stor bevågenhed? - Det gik først op for mig bagefter, hvor stor opmærksomheden omkring jobbet er. Det var ikke derfor, jeg søgte jobbet. Jeg synes, det var en spændende udfordring. Danskernes Digitale Bibliotek bliver et fundament, som alle kan bygge på, og det vi skal skabe i første fase er en infrastruktur, men på den lange bane vil Danskernes Digitale Bibliotek medføre et paradigmeskifte. Ikke i folkebibliotekets formål, men metode.

Ja, jeg tror, at Danskernes Digitale Bibliotek vil blive realiseret lige meget hvad, fordi alle vil indse, at det er nødvendigt. Februar 2011 · Perspektiv · 07


FORMANDENS leder

Digitale begrænsninger Spørger man et bredt udsnit af den danske befolkning, om digitaliseringen har gjort mere viden og litteratur tilgængelig, vil de fleste nok sige ja. Og det er jo på sin vis også korrekt. Licensregler og manglende fokus på distributørsiden drypper dog malurt i bægeret. Det er nok de færreste, der forestiller sig, at digitaliseringen af bøger og tidsskrifter faktisk har medført øget begrænsning af adgangen til viden. Danmark er et vidensamfund, og vi skal overleve på forskning og innovation, og derfor kommer det som en overraskelse for de fleste, når man fortæller, at digital publicering giver øgede restriktioner på eksempelvis videnskabelig litteratur. At man ikke bare kan sende en digital bog eller tidsskrift til brugerne. Eller at man ikke bare kan skanne en bog ind digitalt og sende som pdf. I ”gamle dage” kunne den nordjyske dyrlæge altid rekvirere bøger hjem fra Landbohøjskolens Bibliotek og dermed holde sig ajour. Han hentede med glæde de bestilte materialer på det lokale folkebibliotek, mens han sendte en varm tanke til studietidens bibliotekarer. Spolet frem til 2011 sidder den yngre dyrlæge og Da omnias imodis re destemquam ipsande autfra skalofslå noget aut op i hil tidsskriftbaserne, han kender så godt enimusda commolorem lamadgang aut utemqua teniati ipiciamfor at studietiden. Men ak – ingen og ingen muligheder aciam sequis secabor ficil magnias få adgang, nårremporio han ikke conse er ansat eller studerende vedestiasp Life – Det erspiciam adi ant liam lab idDermed ut porehent. Biovidenskabelige Fakultet. er der sat en kæp i hjulet Ciae ipsa doluptatur? Otatem endus doloDet eum for, atinim hanatis overhovedet kan holde sig fagligt ajour. samme ulpa que voluptatiam, tesdeestiasp adi ant liam gør sig gældende for alle små ogerspiciam mellemstore virksomheder, lab id ut porehent. SMV’erne, som er afgørende for den danske økonomi, hvis inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum vi Ciae skal klare os i international konkurrence og skabe vækst. ulpa que testibe ruptionet etur, essi dolorem etfor. fugiae et res utaFor ikke at voluptatiam, tale om iværksætterne, som der også er hårdt brug Der as er ikke mange, quis mosame idelignate quiam nus. der tænker over,nihil hvoril svært det er for den private sektor at få adgang til faglitteraniment autatenist dolorrum alibusam il ipsam quis også tur. Ota En paradoksal situationquasperume i et land, derseque skal leve af viden. Barriererne rammer exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint doluptatia prepelitiate reicto til folkeskolen, hvor det seneste folkeskoleudspil haraut øremærket 500 millioner kroner quaspe velliam, quia at. Ovidit ullatfolkeskole labo. Rumkan facepernam quam digitalisering. Helequia idéen omnos at skabe denped digitale risikere blive en digital est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium inventnår infrastruktur, der nok fungerer hardwaremæssigt, men som vil nam væltelacepudi budgetterne, id ut Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciamoverhoveadi ant deeumquaspis skal fyldes op med digitale materialer. Hvorfor skal Bibliotekarforbundet liam lab id ut porehent.Ota autatenist sequemedlemmer dolorrum alibudet beskæftige sig med denneniment problematik? Detquasperume skal vi, fordi vores både i sam il ipsam og quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia den offentlige den private sektor sidder med problematikken dagligt. Forskningsbibprepelitiatehar reicto quaspe quia nos liotekarerne været megetvelliam, aktive quia i debatten omat. Open Access, netop fordi de oplever Ovidit pedlokalt ullat labo. facepernam est, corrum accaepero quassequod barriererne i formRum af høje udgifter tilquam de digitale materialer. Ligesom det er bibquae nosa por eium lacepudi invent eumquaspis id uthvorfor Ciae inim ipsa liotekarerne, der atis er nødt tilnam at afvise brugere udefra og forklare, manatis ikke kan doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, sende en artikel eller bog til den pågældende. Fordi den er digital. Det giver simpelthen essimening dolorem quasperume sequeheller dolorrum alibusam il ipsam tibefår ruptionet ikke foretlægmand. Det giver ikke mening, hvis brugeren adgang til en etur, essi fugiae asétetkapitel res utaquis nihil il idelignate quiam digital bog,dolorem men kunet kan printe ud pr. mosame dag. Det tangerer en molbohistorie. nus.dolorrum il ipsam . Vi ønsker ikkealibusam at afskaffe ophavsretten, eller at distributørerne ikke skal tjene penge. Men der er nødt til at komme fokus på problemet både politisk og i IT-branchen, hvis Danmark skal undgå at ramme hovedet mod en digital mur.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Februar 2011


FULDAUTOMATISK DISCREPARATION

Disc-Go-Roboto庐

- brug personalet til vigtigere opgaver - lad Disc-Go-Roboto klare reparationen af 100 discs non-stop

2011 路 Perspektiv 路 SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK Februar | WWW.SUNDSOUND.DK

9


o v e r b l ik f r a n e t t e t

p e r s p e k t i v. b f.d k

Søren Kløjgaard har i flere ombæringer været medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.

19. januar 2011 Vi vil også bruge Det Kongelige Bibliotek Debatten om, hvorvidt det er i orden, at Det Kongelige Bibliotek lejer lokaler ud til den omstridte forening Hizb-ut-Tahrir, får nu en anden omstridt forening til at melde sig på banen. Det er Danmarks Nationale Front, der vil høre, om den kan leje lokaler til debat om for eksempel indvandringens problemer. I ytringsfrihedens navn selvfølgelig. Indtil videre er der dog ikke tale om nogen konkret henvendelse, og derfor har Det Kongelige Bibliotek ikke taget stilling til spørgsmålet. Kulturminister Per Stig Møller afviser at aflyse mødet, men har bedt Det Kongelige Bibliotek om at genoverveje sin beslutning om at leje lokaler ud til Hizb-ut-Tahrir. Det har dog ikke fået Det Kongelige Bibliotek til at aflyse Hizb-ut-Tahrirs møde fredag den 21. januar 2011.

21. januar 2011 IVA dropper ikke din efteruddannelse Det Kongelige Bibliotek er i henhold til pligtafleveringsloven forpligtet til at indsamle og bevare computerspil for eftertiden. Det har for nylig bragt biblioteket under skarp kritik fra blandt andre Dansk Spilråd, som ikke mener, at biblioteket lever op til loven. Det Kongelige Bibliotek afviser kritikken med reference til, at computerspilsbranchen også selv har pligt til at aflevere sine spil. Derfor inviterer biblioteket nu interessenter, forskere, producenter og andre fra computerspilsbranchen til et bredt samarbejde omkring bevarelsen af de danske computerspil. Lerche

10 · Perspektiv · Februar 2011

Lerche

18. januar 2011 Det Kongelige Bibliotek bøjer sig ikke Senest er det Det Kongelige Bibliotek, der har oplevet politikernes modvilje mod, at biblioteket åbner dørene for foreninger eller personer med kontroversielle budskaber. Kulturminister Per Stig Møller (K) beder nemlig biblioteket genoverveje, hvorvidt biblioteket vil leje sine lokaler ud til et arrangement med Hizb-ut-Tahrir, der skal afholdes

fredag den 21. januar 2011. Omdrejningspunktet for stridighederne mellem politikere og biblioteker har hele tiden været den danske krigsindsats i både Afghanistan og Irak, og denne gang er det fordi, Hizb-ut-Tahrir angiveligt opfordrer til drab på danske soldater i Afghanistan. I den forbindelse minder biblioteksdirektør Erland Kolding Nielsen i en pressemeddelelse om Voltaires udtalelse. ”Jeg er lodret uenig med dig i dine udtalelser, men jeg vil til min dødsdag forsvare din ret til at fremsætte dem?” Lerche

17. januar 2011 Søren Kløjgaard ny næstformand for Bibliotekarforbundet Søren Kløjgaard, der opnåede flest personlige stemmer ved valget til hovedbestyrelsen i efteråret, er ny næstformand for Bibliotekarforbundet. Søren Kløjgaard er 53 år og har i flere ombæringer været medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse. Han blev valgt første gang i 1997, og siden 2005 har han været medlem af forretningsudvalget og er ansvarlig for TR-området. Forretningsudvalget består nu af formand Pernille Drost, der blandt andet er ansvarlig for løn- og ansættelse, næstformand Søren Kløjgaard, ansvarlig for TR-området, Marie Ulletved Holmgaard, ansvarlig for fag og profession samt Matthias Engberg Eiriksson, ansvarlig for fastholdelse og rekruttering af medlemmer. Hermann

14. januar 2011 Litteraturfestival bliver forening København Læser vil i fremtiden sætte endnu mere fokus på at profilere København som en litterær storby, og det er der bedre mulighed for som forening, håber folkene bag festivalen. I første omgang er arrangørerne bag festivalen i 2010 inviteret med som medlemmer af foreningen. Bestyrelsen består blandt andet af folk fra LiteraturHaus, Bogforum og Forfatterskolen. At København Læser stifter sig selv som en forening er der flere grunde til, fortæller projektleder Ditte Bangsund-Pedersen. - Vi åbner op for, at medlemmerne kan komme mere på banen og være med til at bestemme retningen for festivalen. Samtidigt får vi kortlagt, hvor mange medlemmer der egentlig er, og hvor bredspektret medlemsskaren er, siger hun. København Læser løber af stablen for fjerde gang i træk den 4.-10. november 2011. Haagensen

12. januar 2011 Biblioteksprofiler slettet på Facebook Over otte biblioteker har indtil videre fået slettet deres profil af administratorerne bag Facebook. Forklaringen er, at biblioteksprofilerne ikke er forenelige med Facebooks regler om, at profilerne på siden skal være personlige. Bibliotekerne har reelt oprettet falske profiler, og det giver bagslag nu.


På disse sider får du overblik over de seneste nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk. Husk, at du kan kommentere nyheder og artikler på hjemmesiden.

Ifølge bibliotekar på Randers Bibliotek Kalle Nielsen har nogle biblioteker indtil nu omgået reglerne på Facebook. - Bibliotekerne har for eksempel skrevet deres bynavn som fornavn og Bibliotek som efternavn, når der skulle oprettes en profil. Hvilken alder og køn bibliotekerne har fået, kan man så gætte sig til, siger han. Og bibliotekerne har ikke været gode nok til at læse reglerne, før de kastede sig ud i projektet, mener Kalle Nielsen, hvis egen arbejdsplads Randers Bibliotek også har måttet se deres Facebookprofil fjernet. Medarbejderne har dog fundet en løsning, så de har beholdt en side på Facebook. Der er nemlig flere måder at bruge Facebook på for bibliotekerne. Og belært af denne erfaring mener Kalle Nielsen, at det er vigtigt nu at finde en rigtig og holdbar løsning. - Så biblioteket ikke pludselig har 5.000 venner, og profilen bliver lukket ned. Vi har jo ikke mulighed for efter en profil-sletning at sige til folk, »nu skal I over på en ny side«. For Randers Bibliotek har løsningen været at oprette en Facebookside for biblioteket under en medarbejders personlige profil. Det er tilladt for alle at gøre. Når den først er oprettet, kan medarbejderen give andre administrationsrettigheder til siden og mister derved ejerskabet til siden. Det gør det mindre personafhængigt. Dels fordi mange medarbejdere kan administrere siden, og dels fordi der ikke kun er én, der har ejerskab til den. Mønsted

10. januar 2011 Kom ind i kampen Per Stig Møller »Danmark kan dårligt leve med et biblioteksvæsen, der fortsat må sejle sin egen urolige sø, fordi ministeren ikke kan afse tid til at mødes med væsenets repræsentanter eller fastholder, at nedskæringer vedrørende den danske kulturarv blot er kommunernes ansvar.« Sådan skrev litteraturredaktør på Berlingske Tidende Jens Andersen i avisen den 7. januar 2011. Han mener, det er på høje tid, at ministeren vover sig ind i en mere kvalificeret diskussion om bibliotekernes fremtid. Ministeren bør også anerkende, at biblioteksvæsenet på trods af voldsomme besparelser har vist sig at være en af de mest omstillingsparate kulturinstitutioner. ”Alene af den grund fortjener folkebibliotekerne langt mere respekt af deres minister”, skriver Jens Andersen. Dermed melder han sig i koret af kritikere af kulturministeren, der den seneste tid er blevet beskyldt for at mangle holdninger og visioner for bibliotekerne. Både Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost og formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen har kritiseret ministeren i flere avisartikler og debatindlæg. Mønsted

Februar 2011 · Perspektiv · 11


artesis

DBC’s databrønd får nyt familienavn Databrønden er krumtappen i DBC’s formidlingsløsning. Men faktisk er brønden kun ét element ud af en række services, som kan kombineres i forhold til bibliotekets behov og ønsker. Derfor synes vi, at hele løsningen skal have et fælles navn. Det har den fået. Navnet er Artesis, som er paraplybetegnelsen for alle de formidlingsrettede services, som vi tilbyder og som biblioteket med udgangspunkt i Artesis databrønd kan vælge imellem.

- vi formidler viden · Februar 2011 12 · Perspektiv


”Omkring 50 % af Danmarks indbyggere har allerede i 2010 fået og er på vej til at se deres bibliotekstilbud via Artesis databrønd.”

Interface Services

Core Services

Content Services

Add On Services

Tech Services

• Artesis Web Basic

• Artesis Databrønd

• A rtesis Brøndkilder.

• A rtesis Andre-

• A rtesis Hosting

• A rtesis Brøndkilder. Biblioteker [Advanced]

• Artesis Forsider

• Artesis Web Advanced

Biblioteker [Basic]

• A rtesis Brøndkilder. Uddannelse [Basic] • A rtesis Brøndkilder. Uddannelse [Advanced]

der-har-lånt

• Artesis Konsulentbistand til integration

• A rtesis Artikler og anmeldelser i Infomedia • B rugerskabte data: Anmeldelser, tags, ratings mv. • Federated search

• A rtesis Konsulentbistand til design og brugernavigation • A rtesis Undervisning

I Artesis databrønd søger brugeren samtidig i bibliotekets lokalkatalog, på bibliotekets hjemmeside og i de øvrige netressourcer, som biblioteket stiller til rådighed. Det giver brugeren et langt bedre overblik over bibliotekets samlede tilbud i forhold til traditionelle bibliotekshjemmesider. I løbet af i år og næste år vil bibliotek.dk blive omlagt til samme arkitektur som Artesis databrønd. Kontakt Bente Schade Poulsen på telefon: 44 86 79 15 eller mail: bsp@dbc.dk, hvis I vil vide mere om Artesis. DBC er TING partner.

DBC as Tlf.: 44 86 77 77 Tempovej 7-11 Mail: dbc@dbc.dk 2750 Ballerup WWW.DBC.DK Februar 2011 · Perspektiv · 13


TEMA DIGITALISERING 14 路 Perspektiv 路 Februar 2011


D

Hvad findes for enden af digitaliseringen? TEMA 8 sider Februar 2011 路 Perspektiv 路 15


TEMA DIGITALISERING

Tekst Sabrine MOnsted I første omgang er håbet guld. Digitaliseringen af det offentlige er nemlig startet som et spareprojekt, men kan vise sig at være en saltvandsindsprøjtning til demokratiet og give bibliotekarerne helt nye jobmuligheder.

I

IBM er i gang med at udvikle et digitalt varslingssystem til kommunerne. En rød lampe skal blinke på skærmen, hvis en familie med socialt udsatte børn flytter fra én kommune til en anden. Internationalt er et varslingssystem, der skal opdage verdensomspændende epidemier langt tidligere end i dag, under udvikling. Tanken er at overvåge sociale netværk, blogs og chatfora og opfange tegn på epidemier ud fra det, folk skriver. To eksempler på at digitaliseringens muligheder rækker langt videre end bekvemmeligheden i, at vi kan tjekke ventelister, bestille bøger og købe alt fra rejser til sko fra sofaen. Kort sagt digitalisering kommer til at ændre vores samfund, ifølge flere forskere. Saltvand til demokratiet

Digitaliseringen af det offentlige Danmark kan betyde en saltvandsindsprøjtning til et trængt nærdemokrati, mener professor i Statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff. I 2010 oprettede Aarhus Kommune for eksempel sitet Sammen om Aarhus. Her efterlyste politikerne borgernes forslag til, hvordan kommunen kunne spare 360 millioner kroner. Det blev til et sparekatalog med næsten 500 ideer. Den form for involvering af borgerne er

16 · Perspektiv · Februar 2011

nødvendig, hvis nærdemokratiet skal overleve, mener professoren. - Politikerne skal i dialog med borgerne og fortælle åbent om deres beslutninger og være villige til at høre borgernes mening, siger han. Jens Hoffs skoleeksempel på en kommune, der bruger de digitale redskaber til at styrke demokratiet, er Odder Kommune. Her tager et digitalt borgerpanel stilling til alt fra en ny gågade til genopretning af en å. Kommunen har også ansat en journalist til at skrive nyheder på sin hjemmeside, den har oprettet et bytteforum a la Den Blå Avis og tilbyder lokale foreninger en hjemmeside under kommunens hjemmeside. - Alt sammen for at få borgerne ind på deres hjemmeside og orientere sig om lokalpolitik, siger Jens Hoff. Duften af penge

Men tanker om demokrati er nu ikke det, der i første omgang har gjort digitaliseringen af den offentlige forvaltning til tidens mantra. Det er til gengæld tanker om økonomi. Og finanskrisen har sat yderligere skub i visionerne. I november 2010 kom regeringen i samarbejde med Danske Regioner og KL med et kommissorium for en digitaliseringsstrategi for de næste fem år.


Vi vil se masser af folketingspolitikere bruge sociale medier som Facebook i den kommende valgkamp. Men det kræver meget konkrete budskaber for at blive en succes, mener Jens Hoff, professor på Københavns Universitet.

Planen er at digitalisere store dele af den offentlige sektor. Første skridt var blandt andet at digitalisere ansøgningerne til Statens Uddannelsesstøtte, hvilket gav en besparelse på 50 millioner kroner. Og flere besparelser vinker forude. En fysisk flyttemeddelelse koster for eksempel 100 kroner for det offentlige at ekspedere, hvorimod en elektronisk koster 6 kroner, men kun 20 procent af flyttemeddelelserne sker i dag elektronisk. Staten er altså mere end motiveret til at vride mere ud af de digitale services. Og det er de fleste af os borgere også. En undersøgelse fra IT og Telestyrelsen i 2010 viser, at danskerne faktisk er blandt de bedste i Europa til at bruge digitale tjenester, og næsten 90 procent af de 16-74-årige bruger computer og internet. Kommunerne mangler mod

D

Til gengæld kan kommunerne til tider mangle mod til at udnytte digitaliseringen, mener professor i Statskundskab på Aalborg Universitet Pernille Kræmmergaard. Hun var i 2009 med til at spørge kommunerne, om de havde lukket de fysiske kanaler, hvor borgerne kunne få hjælp i takt med, at den samme service er blevet digital. De fleste kommuner svarede nej.

Februar 2011 · Perspektiv · 17


Lad TDC og iTunes levere indhold

Men bibliotekerne kan, som kommunerne, også mangle mod, mener it-konsulent og

De sidste to år har Pernille Kræmmergaard, professor på Aalborg Universitet, oplevet en større digital bevidsthed hos ledere og medarbejdere i kommunerne. – Digitale løsninger er blevet mere nærværende, siger hun.

I debatten om digitalisering hører vi også om løsninger, der ikke har givet den forventede økonomiske effekt. Men samfundet sparer en masse på, at borgerne sparer tid.

Professor Pernille Kræmmergaard.

18 · Perspektiv · Februar 2011

idéudvikler på Aarhus Kommunes Biblioteker Jannik Mulvad. For det digitale forspring, som bibliotekerne har haft i mange år er ved at svinde ind, og på flere områder er de allerede blevet overhalet, mener han. - Bibliotekerne har for dyre løsninger med for mange tekniske forhindringer, siger Jannik Mulvad, der ikke mener, bibliotekerne skal være bange for at finde alternative løsninger og for eksempel samarbejde med kommercielle virksomheder som TDC, iTunes eller Google. - Vi må forholde os til, at vi er blevet overhalet af iTunes og af flere mere eller mindre lovlige tjenester. Når folk gratis og let kan finde det samme på nettet som på for eksempel BibZoom, så spilder vi jo både vores penge og mister brugerne, siger han. En løsning kunne ifølge Jannik Mulvad være, at bibliotekerne »førte« brugerne gennem iTunes, hvor de kunne låne musik af biblioteket, men med iTunes som indholdsleverandør. Det samme med film, hvor brugerne hjemme fra sofaen kunne låne film af biblioteket, men med TDC som indholdsleverandør. - Problemet med at kaste sig i favnen på andre indholdsleverandører er selvfølgelig, at de pludselig kan sætte prisen op eller »trække stikket ud«, siger Jannik Mulvad, men han synes ikke, at det skal stoppe bibliotekerne fra at gå nye digitale veje. Udnyt de gratis muligheder

En vej bibliotekerne også oftere burde vælge er Open Source løsninger, mener cand.scient. bibl. og informationsarkitekt i virksomheden Sorthvid Anders Risum Mortensen. - På mange biblioteker er der måske en tendens til, at man tager telefonen og bestiller et færdigt produkt. En forkromet, men ofte også dyr løsning, siger han. Som en alternativ og ofte billigere løsning nævner han TING.concept. En digital løsning for kulturinstitutioner, som bibliotekerne kan bruge til at dele og i fællesskab videreudvikle digitale løsninger. Udvikler ét bibliotek for ek-sempel en kalenderfunktion er ideen, at de deler den med alle.

D

D

TEMA DIGITALISERING

Og det giver ikke mening, mener hun og tilføjer, at besparelsen i så fald forsvinder. Der er dog stor forskel på, hvor langt kommunerne er i forhold til digitalisering, ifølge Pernille Kræmmergaard - Man kan diskutere, om vi generelt står lidt i stampe herhjemme, selvom vi internationalt set er langt fremme, siger hun, men fremhæver dog flere kommuner, der er godt i gang. Rudersdal, Gentofte, Odder og Roskilde kommuner har for eksempel udviklet personificerede hjemmesider, hvor borgerne logger sig ind og kun får de oplysninger, der er relevante for netop dem. Pernille Kræmmergaard nævner også bibliotekerne, som de offentlige institutioner, der ofte er bedst til at udnytte digitaliseringens muligheder. - I visse kommuner er det ligefrem bibliotekerne, der driver digitaliseringen, siger hun og refererer blandt andet til de borgerserviceopgaver, mange biblioteker har påtaget sig.


Bibliotekerne skal ikke være bange for at bruge Open Source, mener Anders Risum Mortensen, informationsarkitekt og user experience konsulent i firmaet Sorthvid. Læs også interview med ham side 62.

Hvor digitale er vi? 76 procent af befolkningen bruger internettet dagligt eller næsten dagligt. 90 procent af de 16 til 74-årige bruger computer og internet. 71 procent af de 16-74-årige bruger netbank. 83 procent af internetbrugerne er positive over for offentlige tjenester på internettet. Næsten halvdelen af danskerne har prøvet at skrive beskeder i debat eller chatfora. Kilde: Det digitale samfund 2010 IT og Telestyrelsen

Februar 2011 · Perspektiv · 19


Tidligere lavede man en analyse af brugernes behov, puttede det i en mappe og overlod resten til it-folkene. I dag glider analysen af brugernes behov og konstruktionen af en hjemmeside sammen. Cand.mag. Jonas Terkildsen, medejer af firmaet Sorthvid.

D

TEMA DIGITALISERING

- Bibliotekerne får en billig løsning, men forpligter sig også til at bidrage til fællesskabet, siger Anders Risum Mortensen, der fremhæver TING.concept som en god løsning også for mindre biblioteker, fordi man bidrager efter størrelse. Den digitale bagside

Ordbog Digitale indfødte: Unge der er født i den digitale alder og bruger teknologi naturligt. Digitale immigranter: Dem der først skal tillære sig digitale færdigheder, som ikke er vokset op med it og føler sig lettere fremmedgjort over for ny teknologi. Definition af den internationale it-konsulent Marc Prensky

20 · Perspektiv · Februar 2011

For bibliotekerne er der også bagsider af digitaliseringen. For eksempel stiger antallet af fjernlån på bibliotek.dk for hvert år, og for hvert klik skal bibliotekarerne løbe hurtigere. »Det her vil vokse eksplosivt, og det udhuler meget af det andet, vi også skal«, sagde Hørsholms biblioteksleder Jannie Lehmann til det tidligere Bibliotekspressen, nu Perspektiv, i januar 2010. Desuden bliver en stor del af det bestilte materiale aldrig hentet. I Styrelsen for Biblioteker og Medier er buddet på en løsning, at det for eksempel skal være lettere for brugerne at afbestille bøgerne igen. Ikke bare et stykke it

Generelt er en af de største udfordringer ved at digitalisere at få den digitale tænkning gjort til en naturlig del af vores arbejde, mener Pernille Kræmmergaard. - Det går ikke, at det er én person, der brænder for en hjemmeside eller en digital tjeneste på biblioteket eller i en forvaltning. Digitalisering er ikke bare et stykke it eller et program. Det er en måde at arbejde og tænke på, hvor alt griber ind i hinanden, siger hun. Pernille Kræmmergaard ser også digitalisering som en nødvendig modernisering af den offentlige sektor. - Borgerne stiller andre krav til dialogen med det offentlige i dag end for ti år siden. Vi vil

kunne gøre alt hjemmefra og gider ikke stå i kø, siger hun. Men for nogle er det at kunne udfylde formularer, tjekke ventelister og betale regninger på nettet ikke serviceforbedringer, men serviceforringelser. - Det er en udfordring at finde løsninger, så der ikke bliver digitale tabere, siger Pernille Kræmmergaard. Spørg dem der skal klikke

Anvendt borgerrettet teknologi (ABT) ligger måske ikke så mundret, men er ikke desto mindre afgørende for succesen med at digitalisere den offentlige sektor. De nye løsninger skal nemlig give mening for borgerne. - Både de borgere, der skal bruge tjenesten og folk, der ved noget om brugervenlighed og informationsarkitektur, skal inddrages i udviklingen, siger professor Jens Hoff. - Det er også gået op for det offentlige Danmark, at digitalisering ikke bare handler om at sætte strøm til en formular, siger cand. mag. Jonas Therkildsen, der er medejer af firmaet Sorthvid, der konstruerer og designer hjemmesider til store offentlige og private virksomheder. - Fra at lave en digital version af en fysisk arbejdsproces begynder man at udnytte de digitale muligheder. De fleste virksomheder har også indset, at det ikke betaler sig at holde brugerne væk, indtil en hjemmeside er færdig, men at det undervejs er nødvendigt at se, om ideerne på papiret holder i virkeligheden, siger Jonas Therkildsen. Han oplever stor forskel på, om det er en privat eller en offentlig virksomhed, der kaster sig ud i at digitalisere.


- I det offentlige er det langsommeligt bare at ændre små ting, fordi det også handler om politik, og der er mange led, der skal høres, siger han. Jonas Therkildsen mener, at det offentlige kunne lære meget af erhvervslivet, hvor der bliver truffet hurtigere beslutninger, hvor initiativ bliver belønnet, og hvor det er ok at begå fejl. - I det offentlige er der ikke samme tradition for at tage chancer, siger han. Spot de nye job

Bibliotekarerne skal også være klar til at tage chancer, og gribe de nye opgaver digitaliseringen fører med sig. Opgaver som for eksempel user experience design eller interaction design. Jonas Therkildsen mener, at de har netop det, der skal til for gøre digitale løsninger brugervenlige. Karriererådgiver i Bibliotekarforbundet Ann Oliveira Borg forudser også, at folk som både forstår systemer, organisationer og brugere kommer i høj kurs. - Men det kræver stadig, at man selv spotter jobbene og slår døren ind, siger hun. For ser man på det offentlige arbejdsmarked, er der endnu ikke fem af den slags job om ugen og cand.scient.bibl’erne er i konkurrence med for eksempel cand.scient.pol.’er og cand.scient. soc.’er. - I det offentlige handler det også stadig mest om fysiske arkiver, der skal være elektroniske. I det private derimod er der flere virksomheder, som arbejder med at udvikle digitale løsninger, og her skal cand.scient.bibl’erne byde ind, siger Ann Oliveira Borg. - Bibliotekarerne har systemkendskab og kan formidle og undervise, og deres kompetencer kommer virkelig til deres ret i både analysen af, hvad en digital løsning skal kunne og i implementeringen, siger hun. Hun oplever dog, at det kan kræve over-vindelse at tænke i nye baner. - Der er mange medlemmer, der ikke søger de mere utraditionelle job for eksempel på det digitale område. Fordi de i første omgang har valgt en bibliotekaruddannelse med en drøm om en stilling på et folke- eller forskningsbibliotek. Det kan være svært at omstille sig, siger hun. Men ikke desto mindre kan det være en rigtig god ide for eksempel som nyuddannet eller ledig at gribe mulighederne i digitaliseringen. For vi er stadig kun ved begyndelsen.

Digitalisering – 3 perspektiver I 2011 er digitalisering et politisk indsatsområde i Bibliotekarforbundet ud fra tre perspektiver: 1. E t potentielt nyt arbejdsmarked for bibliotekarer. 2. B ibliotekaruddannelserne skal tilpasses de nye kompetencer, der bliver efterspurgt. 3. Bibliotekarforbundet vil fagligt rumme de medlemmer, der arbejder på det digitale arbejdsmarked.

Bibliotekarforbundet vil også sætte en undersøgelse i gang af de behov og ønsker, arbejdsgiverne har på det digitale arbejdsmarked.


9 Perspektiv går hver måned i dybden med et nyt emne eller problemstilling. Send dine ideer til perspektiv@bf.dk. TEKST Anette Lerche

OK11 Overenskomst 2011 forhandlingerne

ting vide du OM bø

r

22 · Perspektiv · Februar 2011

01 Bibliotekarforbundet er en del af AC Bibliotekarforbundet er en del af Akademikernes Centralorganisation (AC). AC blev stiftet i 1972 og har i dag 26 medlemsorganisationer og repræsenterer blandt andet Jurister, bibliotekar DB’er/ cand.scient.bibl’er, psykologer og læger. Det er AC, der forhandler alle de såkaldte AC-overenskomster i både kommuner, regioner og stat. For arbejdsgiverne er det en fordel ikke at skulle forhandle med hvert enkelt forbund, og for lønmodtagerne er det en styrke at stå samlet om deres krav. Alle overenskomstansatte bibliotekarer er dækket af AC-overenskomsten.

02 Først skal vennerne overbevises I begyndelsen af 2010 udtog Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse forbundets forslag til overenskomstkrav. Disse krav blev drøftet med forbundets tillidsrepræsentanter, og herefter blev de endelige krav udtaget af hovedbestyrelsen og præsenteret for de andre organisationer i AC. Det er et samlet AC, der vælger hvilke krav, der skal stilles for alle akademikere ved overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne. Dog forhandler Bibliotekarforbundet selv de krav, der kun vedrører egne medlemmer. Det er for eksempel tjenestemandskrav samt særlige regler i ACoverenskomsten, eksempelvis aftalen om vagttillæg. AC-fællesskabets krav som vedrører alle offentligt ansatte i enten kommuner/regioner


eller stat, bliver sendt videre til enten KTO eller CFU (se punkt 3), som er de store offentlige forhandlingsfællesskaber. Også her skal vennerne overbevises om, at kravene er værd at stille over for arbejdsgiverne.

03 De store forhandlingsfællesskaber KTO og CFU Overenskomstforhandlingerne deles op i enten generelle eller specielle krav. De generelle krav kan for eksempel handle om barsel eller ferie, og de krav der gælder for alle ansatte i kommunerne og regioner forhandles af KTO, hvilket står for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte. Dette er et forhandlingsfællesskab på tværs af AC, LO og FTF. (se punkt 8) På statens område hedder forhandlingsfællesskabet Centralforeningernes Forhandlingsudvalg, CFU. Her er en af parterne blandt andet AC, og organisationen dækker cirka 98 procent af alle statsansatte.

04 Så skal modparten overbevises På det kommunale område forhandles med KL, der før hed Kommunernes Landsforening. På det regionale område er modparten Regionernes Lønnings- og Takstnævn, RLTN, og på det statslige område er modparten Finansministeriet og

Personalestyrelsen. Første gang parterne mødes, udveksler de krav, og lønmodtagernes krav mødes altid med et nej, nej og atter nej fra arbejdsgiversiden. Dernæst går de reelle forhandlinger i gang, og aktørerne har helt bestemte roller de spiller, ligesom der er en tradition for, at den sidste forhandling i Personalestyrelsen altid foregår hen over en nat.

05 Reguleringsordningen rammer som en boomerang I gode år med vækst i den private sektor kan offentligt ansatte nyde godt af den reguleringsordning, der blev indført i 1988. Den betyder, at offentligt ansatte altid har en lønudvikling på 80 procent af de privatansattes. Men i år skylder de offentligt ansatte deres arbejdsgivere en del kroner, inden de overhovedet sætter sig til forhandlingsbordet, fordi den private lønudvikling har været ringere som følge af den økonomiske krise. For de ansatte i kommuner og regioner er det mellem 1,1-1,3 procent og for de statsansatte er det cirka 1,5 procent. Rammen for et års forhandling kan typisk være på to til tre procent, men denne gang dog væsentligt mindre. Så dermed bliver der meget lidt at forhandle hjem det første år af den nye overenskomst.

06 Forvent meget lidt 2008 var et rigtig godt år,

hvor den samlede ramme blev 12,5 procent fordelt ud over 2008, 2009 og 2010. Det resultat bliver ikke gentaget i 2011, når man indgår nye overenskomster pr. 1. april. Det er muligt, at overenskomsten kun indgås for en toårig-periode, fordi der er så få penge at forhandle hjem til lønmodtagerne.

07 Bibliotekarernes egne krav Specielle krav vedrører kun bibliotekarer og forhandles af Bibliotekarforbundet. Nogle gange kan Bibliotekarforbundet tro, at det står alene med et krav, men viser der sig andre i for eksempel ACfællesskabet, der har samme ønsker, så regnes kravet ikke længere som specielt BF-krav, men som et specielt AC-krav. Har nogle LO-forbund også samme krav på eksempelvis det kommunale område, regnes det som et generelt KTO-krav. Bibliotekarforbundet forhandler direkte med arbejdsgiveren, når det gælder alle aftaler for tjenestemænd.

08

Tre magtfulde organisationer Der er tre store hovedorganisationer på lønmodtagersiden. LO, AC og FTF. LO er storebror i denne sammenhæng, skønt organisationen slås med faldende medlemstal. I LO finder du for eksempel Dansk Metal, HK og Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund. Akademikernes

Central-organisation (AC), er paraplyorganisation for alle de akademiske fagforeninger, og endelig er der hovedorganisationen FTF, som er paraplyorganisationen for lønmodtagere med en mellemlang uddannelse som pædagoger, sygeplejersker, politibetjente og bankfunktionærer. Det er disse tre organisationer, der indgår i det, der kaldes »3-partsforhandlinger« med regeringen. Disse forhandlinger har intet med overenskomstforhandlingerne at gøre.

09 Medlemmerne kan godt sige nej tak Det endelige overenskomstresultat bliver sendt til vejledende urafstemning hos medlemmerne. Inden da er hovedbestyrelsen kommet med sin anbefaling til, hvad medlemmerne skal stemme. AC’s resultat på det offentlige område sendes til afstemning blandt alle AC’s 85.400 offentligt ansatte medlemmer. Og her tæller bibliotekarernes 4.000 stemmer kun som en lille del af det samlede medlemstal. Derfor kan bibliotekarerne godt stemme ja til en overenskomst, som enten AC eller KTO og CFU’s samlede medlemsskare forkaster. Og så skal overenskomsten igen forhandles - enten mellem parterne alene, eller med hjælp fra en forligsmand. Går forhandlingerne i hårdknude kan arbejdsgiverne lockoute medarbejderne, eller lønmodtagerne kan strejke. Disse tiltag kan forligsmanden dog udskyde i to gange 14 dage i håbet om at opnå et forlig.

Februar 2011 · Perspektiv · 23


gadgets

Mobilen bliver vores personlige computer Nutidens smartphones er forlængst sprunget ud af kravlegården, for i 2011 overgår de på flere punkter vores nuværende bærbare. For eksempel viser Motorolas kommende smartphone Atrix vejen, da den ud over at fungere som normal smartphone også kan kobles til en dockstation, der tryller hele telefonen om til en bærbar computer med 11”-skærm, musefelt og normalt tastatur. Mobilen kan måske gradvist erstatte vores bærbare computer. Motorolas smartphone Atrix fungerer som en normal smartphone, men udgør også hjertet i en bærbar computer, når man sætter den i en dockingstation. Atrix lanceres efter planen til sommer. Prisen er endnu ukendt.

3D

blomstrer i det små

Lån e-bøger direkte på iPad og iPhone

Glem de store fladskærme, for i år skyller 3Dteknologien ind over de små skærme. Næste bølge af digitale kameraer, spilkonsoller og mobiltelefoner har alle ægte 3D-skærme, men nu heldigvis uden behov for at bære de bøvede 3D-briller. Til marts lancerer Nintendo verdens første 3D-spilkonsol kaldet Nintendo 3DS, og måneden efter rykker Sony ud med deres Bloggie 3D-kamera, der kan knipse billeder og video i både High Definition og 3D.

En af de største ulemper ved netmusik.dk eller andre af bibliotekernes online-tjenester er kopibeskyttelsen, hvilket gør, at tjenesterne ikke virker på verdens mest populære mp3-afspillere som iPod, iPhone eller iPad. Men ved udlån af bibliotekets e-bøger er forbandelsen ophævet, for henter du det det gratis program Bluefire, kan du både låne og læse alle bøger direkte på iPad eller iPhone fra tjenester som ebogsbibliotek.dk og ebib.dk.

Nintendos kommende spilkonsol Nintendo 3DS viser ægte 3D for det blotte øje, mens Sonys Bloggie 3D-kamera bliver et af verdens mindste og samtidig billigste 3D HD-kameraer.

Se herunder hvordan http://www.e-klumme.dk/2010/12/ lan-bibliotekets-ebger-direktepa-ipad.html?spref=tw

Tablets stormer frem Apples iPad har længe tronet over markedet for tablet-computere, men i 2011 bliver konkurrencen skarpere fra konkurrenter som Motorola Xoom og BlackBerry PlayBook. Sidstnævnte kobler sig direkte sammen med BlackBerry smartphones, mens Motorolas Xoom leverer både klarere skærm, hurtigere processor og indbygget kamera i forhold til iPad. Dog vil forbedret teknik være omsonst, hvis udbuddet af programmer, brugervenligheden og online-butikkerne ikke følger trop, hvilket kan blive både Xoom og PlayBooks akilleshæl. PlayBook og Xoom bliver de to største udfordrere til iPad på markedet for tablet-computere med funktioner som bærbare, e-bogs-læsere og spilkonsoller. 24 · Perspektiv · Februar 2011


Computeren ændrer sig organisk

E-bøger slår P-bøger På det amerikanske bogmarked har de elektroniske bøger nu for alvor overgået de papirbaserede i salgstal. Ifølge de seneste salgslister fra aviserne USA Today og New York Times sælger e-bogsudgaverne af de seks mest populære bøger markant bedst, og ser vi på hele top 50-listen, trumfer salget af den digitale udgave den trykte i 19 af tilfældene. Kilde: ReadWriteWeb

Månedens udenlandske teknik-artikel Hvordan skal skolebiblioteket overleve i fremtiden? Læs fem konkrete bud her fra USA http://concordcarlislelibrary.blogspot. com/2009/12/2010.html

Kig på dit tastatur og tæl, hvor mange taster, du aldrig trykker på. Det dogme laver amerikanske firma Razer om på med deres kommende computer kaldet Switchblade - verdens første bastard mellem en netbook og en tablet-computer. Computerens 7-tommers store skærm er trykfølsom, og den sekunderes af et tastatur med 45 programmerbare taster, der alle har en lille LCD-skærm indbygget. Det betyder, at Razers Switchblade konstant tilpasser sit tastatur til netop det spil eller program, der er på skærmen, mens resten af tasterne er mørklagte og inaktive. Computeren får selvsagt også indbygget både WiFi og 3G, så den kan gå på internettet overalt, men også er en hurtig Intel processor, så den kan afvikle selv de mere krævende af nutidens pc-spil. Dog ligger fremtiden i høj grad også i online-baserede spil, og her kan Switchblade vise sig at være en kærkommen evolution. Særligt hvis den formår at bibeholde alle bekvemmelighederne ved en bærbar pc. For eksempel et rigtigt tastatur og god skrivekomfort, men samtidig høste alle fordelene fra tablet-computere med sin trykfølsomme skærm, lavere vægt og længere batterilevetid. Hele den indtænkte fleksibilitet i Switchblade-konceptet lover godt for en fremtid, hvor udfordringen netop er at simplificere og menneskeliggøre interaktionen med computerne, mens kompleksiteten og programmernes kunnen samtidig konstant stiger. Razers kombination mellem en tablet og en netbook-computer Switchblade har ikke alene en trykfølsom skærm, men også et organisk tastatur af 45 miniskærme, der ændrer billede og funktion alt efter programmet på skærmen.

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Februar 2011 · Perspektiv · 25


Kunstindustrimuseets Bibliotek

Skatten i Bredgade Kunstindustrimuseets Bibliotek gemmer på en enestående samling af skitser, skabt af modedesigneren Erik Mortensen. Nu skal den, og resten af stedets internationale designskatte, gøres synlige i offentligheden. tekst Henrik Broch-Lips foto jakob boserup

26 · Perspektiv · Februar 2011

B

Biblioteket i Kunstindustrimuseet i Bredgade gemmer på en helt usædvanlig skat: 10.000 skitser af efterkrigstidens haute couture, tegnet af Danmarks berømte modedesigner Erik Mortensen. Uvurderlige tegninger, hvoraf størstedelen er pertentligt udført med sorte spritpenne og fine, støvede akvarelfarver. - Erik Mortensen er afgjort en af de mest raffinerede mestre i haute couture. Tre gange har han vundet det prestigefyldte hædersbevis Guldfingerbøllet, og hans inspiration fra gadens liv og tøj viser, at han hele tiden er fulgt med tiden, siger bibliotekets chef, designforskeren Lars Dybdahl. - Erik Mortensen havde en helt særlig malerisk streg. Han fremhævede de frie, kunstneriske elementer i sine dragter. Til gengæld kan man diskutere, om man kan betragte ham som en fri kunstner. En ekstravagant kjole er jo immervæk også en brugsgenstand, siger Lars Dybdahl. Han forklarer, at Erik Mortensens særlige stil var manieristisk. Som senrenæssancens malere i 1500-tallet evnede den nordjyske designer at gøre konstruktive elementer dekorative,

men samtidig brød han sit ellers stringente udtryk ved for eksempel at sætte en balkjole sammen med et par cityshorts. Den dramatiske tilgang med at forstørre detaljer gav ham ofte opgaver med at kreere kostumer til teaterforestillinger. Som et eventyr

Erik Mortensen begyndte hos det franske modehus Balmain tilbage i Paris i 1949 efter en alt andet end ekstravagant og teatralsk ungdom i Frederikshavn. Allerede fra 1951 bliver Erik Mortensen Balmains højre hånd, og i begyndelsen af 1980’erne bliver den danske modekonge leder af huset. I 1987 bliver Erik Mortensen verdensberømt i Danmark. Her ’boomer’ han og viser danskerne, at man trods en opvækst under beskedne forhold, godt kan komme til at leve et eventyrligt, farvestrålende liv i rampelyset. Spot på moden

Biblioteket blev skænket det uvurderlige skitsemateriale efter Erik Mortensens død i 1998, blandt andet fordi Lars Dybdahl i 1988 havde arrangeret en særlig udstilling med Erik

D

Kunstindustrimuseret har 10.000 tegninger af modeskaberen Erik Mortensen.


Kunstindustrimuseets Bibliotek består af ca. 200.000 bøger og pjecer samt 12-1500 tidsskriftstitler. Det er et forskningsbibliotek. Men med en del lånere, og et pænt udlån gennem det interurbane lånesystem, ligner det mest af alt et folkebibliotek.

Februar 2011 · Perspektiv · 27


D

Kunstindustrimuseets Bibliotek

Mortensens skitser og tegninger i foyerrummene lige uden for biblioteket. Men først nu bliver der for alvor sat spot på den unikke samling, da et af de aktuelle prioritetsområder for museet og biblioteket er at blive bedre til at dokumentere modens forskellige udtryk. - Mode interesserer mange mennesker, og vil derfor også kunne tiltrække et større publikum. På biblioteket vil vi købe flere modekataloger og satse på at dokumentere moden i form af blandt andet plakater, skitser, tegninger, trendmapper og varekataloger, siger Lars Dybdahl. Satsningen er et led i en lang række nye strategier, der skal gøre bibliotekets samlede arkiver, bogsamling og den smukke læsesal tegnet af Kaare Klint, mere synlige i offentligheden. Globalt skatkammer

Allerede før man træder ind ad den smukke glasdør, mærker man de nye tiltag. To mindre fora er indrettet med glasmontrer, der netop er blevet fyldt med bøger om design, kunsthåndværk og mode fra hele verden. Krydret med plakater, skitser og scrapbøger fra bibliotekets skatkammer er det kalejdoskopiske udbud blevet til udstillingen »Design kloden rundt – bibliotekets profil«. - Udstillingen viser, at vi arbejder inden for et globalt designområde. Ved konkret at rykke uden for døren til biblioteket, griber vi ud efter alle dem, der endnu ikke kender til alt det, vi kan tilbyde, siger bibliotekar Nils Frederiksen. Han fortæller, at bibliotekets arkiv ofte udlåner materiale, som for eksempel Matisses håndklip, til museer verden over, og at de nyeste numre af over hundrede forskellige

Der er rift om læsesalen her, og det er vi blot glade for, siger bibliotekar Nils Frederiksen.

28 · Perspektiv · Februar 2011

internationale magasiner om mode og design findes på læsesalen. Nye i stakken er det tyske Form og det engelske magasin Fashion Practice. - Selvom vi har bøger fra 1400-tallet, vil vi ikke fremstå som et musealt bibliotek. Det er vigtigt, at vi engagerer os i nutiden, og at samlingen også dufter af tidens nye tendenser. De studerende skal føle, at vi udtrykker tidsånden, og at stedet også er til for dem, siger Nils Frederiksen. Mød en banebryder

Et andet nyt tiltag er »Ekstraordinær brugervenlighed«. Begrebet hører nu til bibliotekets nyformulerede kerneværdier, der skal forny og synliggøre bibliotek og museum, der som ABMinstitution er integrerede. - Vi beskæftiger os med design på alle niveauer og er selvfølgelig vigtige for uddannelsessektoren. Derfor inviterer vi landets mange forskellige designlærere til dels at blive vist rundt her på biblioteket og dels at deltage i en række møder med banebrydende designere, der fortæller om deres arbejde ud fra skitser, modeller og færdigt produkt. Vi ønsker at styrke samarbejdet med skolerne og lytter gerne til lærernes behov, siger Lars Dybdahl. Han har endnu ikke bestemt, hvilke designere der skal optræde i biblioteket, men nævner for eksempel Henrik Kubel og Mads Quistgård, som nye toneangivende navne inden for dansk skriftdesign. - Inden for modedesign er der Laura Barüel, Henrik Vibskov og Anne Damgaard. Taler vi møbler, er der for eksempel Cambellmøbler og Komplot Design. Komplot har skænket alle deres væsentligste tegninger (2-300 stk) til os, så det vil være oplagt at få besøg af enten Poul Christiansen eller Boris Berlin, siger han. Det udvidede designbegreb

Et tredje tiltag er jævnligt at udsende nyhedsbreve og at indsamle bredere end tidligere. - Vi vælger repræsentative ting ud og har da også fundet plads til Ikeas kataloger. Det er vigtigt at være bredt orienteret, siger Lars Dybdahl.


Han medgiver, at en bredere satsning også kan medføre, at designbegrebet efterhånden bliver lige så udvidet som kunstbegrebet. - Design spænder fra hardcore industrielt design til den frieste form for kunsthåndværk, der nærmest grænser til fri billedkunst. Vores samling og arkiv dækker proces og produkter, og i mine øjne kan design både være faste objekter og flydende koncepter, som for eksempel brugerdreven innovation, forklarer Lars Dybdahl.

Det danske Kunstindustrimuseum er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek og arkiver udgør det centrale videnscenter for den designhistoriske forskning i Danmark.

Lukker for bevidstheden

Han er ikke meget for eksakt at definere, hvad design er: - Design udgår fra bestemte materialer, problemer og koncepter og løser behov i hverdagsfeltet. En beholder for eksempel har haft en praktisk funktion, men har også en symbolsk betydning. Vi opererer med et typologisk udgangspunkt og har ingen æstetiske feinschmeckerfornemmelser – vi går efter dokumentation. Generelt er jeg modstander af at sætte for skarpe grænser. De er nemlig med til at lukke vores bevidsthed, mener bibliotekschefen.

En bibliotekschef, fire bibliotekarer, to deltidsansatte og et par løst tilknyttede. Biblioteket rummer ud over en bogsamling også en plakatsamling samt et arkiv for dansk design. Man prøver at dele opgaverne med at samle ind mellem Danmarks Kunstbibliotek, Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek og Danmarks Designskoles Bibliotek.

Februar 2011 · Perspektiv · 29


EFTERLØN

I efteråret lavede Bibliotekarforbundet en efterlønsundersøgelse, hvor det blandt andet fremgår, at medlemmerne ønsker psykisk nedslidning ligestillet med fysisk. Mens regering og opposition strides om økonomisk genopretning eller velfærdssamfundets fallit, kan du her læse om undersøgelsens resultater. 70,5 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer går ind for en ændring, mens 21,5 procent kræver ordningen bevaret.

Slaget om efterlønnen Tekst HENRIK HERMANN illustration Pernille Mühlbach

J

Jeg mener, at den forlængede gennemsnitlige levealder bør medføre en vurdering af efterlønnen, men jeg mener ikke, den bør afskaffes. Jeg har haft meget nedslidte forældre, der fik nogle gode år på efterløn. Sådan skrev ét af Bibliotekarforbundets medlemmer i en undersøgelse om efterlønnen, som forbundet lavede i efteråret 2010 blandt godt 1400 medlemmer. Hele 70,5 procent går ind for en ændring, dog skal det så være mere attraktivt end i dag at arbejde længere. 21,6 procent svarede, at ordningen skal bevares, som den er. Men kun 14 procent anfører, at ordningen er for dyr for samfundet. 33,6 procent mener, at ordningen bør erstattes af en ordning, hvor kun fysisk nedslidning giver ret til efterløn. Og hele 35 procent ønsker, at forudsætningen for en fjernelse af efterlønnen er, at det skal gøres mere attraktivt at vælge fortsat at arbejde. Og rigtig mange kommentarer viser, at mange føler sig under pres på deres arbejdsplads og giver udtryk for, at de ikke trives. Statsministerens nøje planlagte opgør

Den 1. januar indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen med sin nytårstale et nøje forberedt opgør med efterlønsordningen, da han bebudede, at den skal afskaffes for alle danskere under 45 år. Af en baggrundsartikel i Berlingske Tidende i januar fremgår det, at statsministeren allerede på et møde i regeringens inderkreds 8. september 2010 bebudede sit angreb på efterlønnen. Debatten har siden nytårsdag raset med

30 · Perspektiv · Februar 2011

overskrifter som: Afskaffelse af efterlønnen er ikke nok, og ”Der må flere reformer til og så videre”. Oppositionen har bidraget til overskrifterne med ord som løftebrud med videre – eller værre. Især har Socialdemokraternes formand Helle Thorning Schmidt været i infight med statsminister Lars Løkke Rasmussen om velfærdsforliget fra 2006. Det forlig hvor reglerne for tilbagetrækning på arbejdsmarkedet blev ændret af et bredt flertal i Folketinget, så pensionsalderen sættes gradvist op: Jo yngre, jo senere på pension. Da regeringen kom med sit udspil sidst i januar, indeholdt det en forringelse for mange over 45 år, og på Christiansborg var der ikke politisk flertal for udspillet. Helt sikkert er det, at regeringens udspil ikke bliver til lovtekst på denne side af det folketingsvalg, vi skal have inden udgangen af 2011. Medlemmerne: Nedslidning sker også psykisk

Debatten har især drejet sig om fysisk nedslidning eller ej. En del af Bibliotekarforbundets medlemmer mener, at det ikke længere er nok at tale om fysisk nedslidning og siger blandt andet i undersøgelsen: Den nuværende ordning bør erstattes af en ordning, hvor fysisk og psykisk nedslidning giver ret til efterløn samt efterløn til de, som ikke kan få job. Hvorfor kun fysisk nedslidning? Jeg synes, at vi mangler en overgangsordning, hvor det var attraktivt at arbejde på nedsat tid. Hele 66,6 procent af tilhængerne af efterløn begrunder det med ønsket om mere tid til sig selv og familien og til at dyrke fritidsinteresser. Tankevækkende og et kraftigt signal til arbejdsgiverne er det at næsten en fjerdedel, 24,8 procent, begrunder ønsket med ”forholdene på min arbejdsplads”. Under dette anfører et medlem for eksempel disse ord: Faget har undergået voldsom forandring, og det er de unges kvalifikationer, der efterspørges, selv om man holder sig ajour med kurser og andet. Et andet medlem skriver: Når jeg bliver 62 har jeg været på arbejdsmarkedet i 39 år, på fuld tid og uden nogle former for orlov – bortset fra kort barselsorlov to gange, så jeg synes faktisk, jeg


har gjort mit. En anden skriver kort og godt: Er brændt ud. Efter frokost er alt lavet om

Flere anfører, at organisationsændringer påvirker dem voldsomt og ikke altid positivt, det samme gør nye arbejdsmetoder. Følgende beskrivelse fra et medlem opsummerer meget godt, hvad mange anfører. Ja, man kan dag godt sige, at efterlønnen er et sikkerhedsnet, fordi tingene går SÅ hurtigt efterhånden, og it-udviklingen er sådan, at man knap kan gå til frokost, uden der er lavet noget om, så vi der er ved at være 60, skal nok tænke os om en ekstra gang – om det ikke er snart, at vi skal kvitte arbejdslivet. Et bibliotek er IKKE en stille arbejdsplads mere. Selvfølgelig er det da rigtig spændende med udvikling og nye muligheder, men også anstrengende med fusioner og gentagne nye arbejdsfunktioner. Da Bibliotekarforbundet diskuterede undersøgelsen, an-

førte blandt andre den nuværende næstformand Søren Kløjgaard, at efterlønnen er en ret, medlemmerne har. Efterlønnens mulige afskaffelse kan naturligvis påvirke overenskomstforhandlingerne. Bibliotekarforbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation, AC, og forbundet har i efterlønsspørgsmålet valgt at følge AC’s udmeldinger, hvor andre forbund som for eksempel 3F har kørt store kampagner imod planerne om at forringe efterlønsordningen.

Om undersøgelsen Bibliotekarforbundet gennemførte i efteråret 2010 en undersøgelse om medlemmernes holdning til efterløn. 70,5 procent mener, at ordningen skal ændres, men heraf siger de 35 procent, at det så skal være mere attraktivt at blive på arbejdsmarkedet. 21,6 procent mener, at ordningen skal bevares uændret, heriblandt mange 50-59-årige. 77,6 procent er med i efterlønsordningen, og heraf angiver 84 procent, at de er med, fordi ordningen for dem er et sikkerhedsnet, hvis de vil trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Læs mere om undersøgelsen på ww w.bf.dk

Februar 2011 · Perspektiv · 31


KLUMMEN

Hvad skal vi med det relationelle bibliotek?

skrives på skift af Morten bay · Jens lauridsen · JENS HOFMAN Hansen

ktionelle bibliotek. det traditionelle, transa fra nt rka ma sig er kill ads titutionens og Det relationelle bibliotek n med stærkt afsæt i ins me t, de fun sam og en bruger Før: Fokus på borgeren, ståelse. bibliotekarernes,selv for st nd mi drift og udvikling e ikk ts, personale dragelsen af borgeren i ind og d me et ejd arb på sam Nu og fremover: Fokus er. ks af forskellige relation ple kom nge eksempler et i t eke af bibliot og nu. Der kan findes ma før llem me p rla ove rt sto des eksempler på Selvfølgelig er der er et Og der kan tilsvarende fin e. ag tilb år for ed mh kso på relationel biblioteksvir lioteker i dag. lioteksarbejde på alle bib bib elt onelle til en on kti nsa tra klassisk, ske om at gøre det relati øn et har dag i vi at i, st tlig Forskellen består væsen samtlige processer. et, pp nci pri i af, del et integrer nalet gergrupper og forskeldialog med brugeren, bru et cer lifi kva e, end løb re, hvor brugerinddraVi skal udvikle evnen til det niveau end set tidlige an et på en ban på l ska lingen. lige par tnere. Brugeren reel indflydelse på udvik er af legitimering frem for akt e, at perkar nd ft ha øre afg har t e de oft er , se gel eller ikke-brugere e ger bru til er on ati rel cer optimeres. Helt Med henblik på disse ens, relationelle kompeten els led så og gt vsa sel r llige borgere og befolksonalets, og det gælde dialog med mange forske g rdi væ lige i gå ind at dler om videngenereafgørende er evnen til mhedens grænser. Det han kso vir for en ud så og d ningsgrupper, i høj gra ivitet. dannelse og kulturel akt ring, altså: oplysning, ud

Brugeren og perso

iotek og de t fysis

ke

ek elle. På det enkelte bibliot er mere og mere relation bliv ser erces nsk pro Da d ske me ori er arbejdet Også de organisat ellem. Et godt eksempel im ner tio titu ins dre an og bibliotekerne og r B. t omfang giver mulighede nes Digitale Bibliotek, DD det vir tuelle bibliotek i vid at e, æv og mh ok fre ebo jeg vil Fac , B od I relation til DD teratursiden, Palles Gaveb er: BiblioteksVagten, Lit for udvikling af relation nødvendigt. blogs. mange steder, og det er ling vik ud der un er gen rgsmål/svar dialog med Biblioteksbygnin er udlån/aflevering og spø on kti nsa tra iale ter ma Før: En ramme om terne ale. mennesker; borgere, eks det bibliotekariske person erer aktiviteter mellem ilit fac der er eing gss gn nin By : vis Nu og fremover , demokratiske tor v, under sonale.Scener, møderum t til borgernes skiftende, aktører og biblioteksper temporære rum beregne og er ted dss bej ear pp gru i vid udstrækning lokalt kvenser, caféer, relationelle bibliotek er t De se. af del fol ud e tiv t er vig tig t at realiseringen kreative og innova elt på personalesiden. De eci Sp e. af d end bu æv ud ekr dt urs bre et orienteret og res iseret infrastruktur med liotek, som en standard Danskernes Digitale Bib ter elser og nettjenester kas standardiserede ser viceyd t de til des ven an l netop ska et rationale af sig – som relationelle bibliotek. realisering er ganske en Det relationelle biblioteks se! vel rle ove bibliotekets kelt forudsætningen for

De t virtuelle bibl

Jens Lauridsen Bibliotekschef i Tårnby Kommune jnl.hb.uk@ta arnby.dk 32 · Perspektiv · Februar 2011


Dimittendmentor Er du nyuddannet – eller lige ved at være det - og har du en konkret udfordring, du gerne vil drøfte med en mentor? Eller har du tre eller flere års erfaring i bagagen og brænder du for at stille din viden og erfaring til rådighed for en mentee? Så meld dig som mentee eller mentor i Bibliotekarforbundets nye mentorprogram Dimittendmentor. Læs mere på www.bf.dk/dinkarriere eller kontakt karrierekonsulent Sofie Plenge på sp@bf.dk eller 38 38 06 42

Ledermentor 2011 Er du ny leder eller har du en leder i maven? Eller har du erfaring med ledelse og vil du gerne dele ud af din viden og erfaring? Så meld dig som mentee eller mentor i Bibliotekarforbundets mentorprogram Ledermentor. Læs mere på www.bf.dk/dinkarriere eller kontakt karrierekonsulent Sofie Plenge på sp@bf.dk eller 38 38 06 42

Februar 2011 · Perspektiv · 33


To

. . . e B

Mød os på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde den 9. til 11. marts 2011 på Kulturværftet i Helsingør – hvor vi sammen med Bibliotheca er helt på toppen – nærmere bestemt øverst oppe på standene 18-19-20 og 21. Vi glæder os til at fortælle mere – også om:

• Vores nye driftsstøttekoncept • Den nye version af DDElibra med serviceorienteret arkitektur • Nye spændende RFID-løsninger og meget meget mere… Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede. Kig forbi vores stande og deltag i konkurrencen om Hamlets iPad – lodtrækningen finder sted fredag den 11. marts.

34 · Perspektiv · Februar 2011


n r o

o T ot

. . . e B

Dit Digitale Bibliotek Lad blive genvejen til Dit Digitale Bibliotek • Bibliotekets website og søgesystem samlet i ét • Kulturportalen der samler arkiver, biblioteker og museer • Baseret på Liferay – et verdensomspændende Open Source CMS system • Åben for integration til eksterne partnere – f.eks. Brønden – og NemID • Udviklet til mobil platform – f.eks. vores App Axiell Library • Også Axiell Arena til skolerne • Åbner for partnerskaber – for både egenudvikling og videreudvikling

Februar 2011 · Perspektiv · 35 Axiell Scandinavia A/S · Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 · www.axiell.dk · axielldk@axiell.com


g o d e g run d e t il

at be sø ge Je lli ng Bi bl io te k

Et fælles projekt med borgerne i spidsen

BYENS HUS

TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAkOB BOSERUP

7

Jellings lokale kunstnere har værksteder i Byens Hus, som danner ramme om store dele af det lokale kulturliv.

36 · Perspektiv · Februar 2011

En søndag i oktober – den 10.10.2010 – indviede borgerne i Jelling deres nye bibliotek, som er placeret centralt i byen i det nybyggede Byens Hus. Et hus der er blevet skabt på baggrund af et stort lokalt engagement. Ideen om et byens hus stammer fra 2001, og i 2003 blev den private forening Gang i midtbyen stiftet. Foreningen samlede penge og gode kræfter for at skabe liv i Jelling by. I 2006 kom Jelling til at høre under Vejle Kommune. I forbindelse med kommunesammenlægningen, støttede kommunen ideen om et Byens Hus, fordi kommunens vision var at skabe fire centerbyer, hvor der var liv i de gamle rådhuse. I Jellings tilfælde var det dog ikke et gammelt rådhus, men et helt nybygget Byens Hus, der kom til at give byen liv.

1


Et hus med kunst og musik

Kølige lokale fadøl

I alt er Byens Hus ejet af fire forskellige. Nemlig Vejle Kommune, Jelling Musikfestival, foreningen Gang i Midtbyen og Den Jyske Sparekasse

4

6

Den runde Velkomstskranke i Byens Hus’ velkomstområde gør bibliotekspersonalet til husets hjerte, der viser alle rundt og til rette. I selve biblioteket er småbørnsafdelingen indrettet med et rundt møbel, hvor børnene helt naturligt søger ind og leger. Biblioteket har i de nye lokaler fået flere brugere, der låner mere og bliver længere. Udlånstallene er steget med 21 procent fra november 2009 til november 2010, og med 29 procent fra december 2009 til december 2010.

Fire forskellige ejere

(tidligere Jelling Sparekasse).

Én af de aktive medlemmer i foreningen Gang i midtbyen er Jelling Bryggeri. Et mikrobryggeri der i dag holder til i Byens Hus. Derfor har bryggeriet selvfølgelig tilladelse til at sælge den lokale øl i caféen i Byens Hus. Ligesom Jelling Bryggerlaug brygger øl i lokalerne i Byens Hus.

Runde møbler og varm velkomst

3

2

Byens Hus består af et velkomstareal, hvorfra brugerne enten kan gå ind på biblioteket eller ind i en café, som er drevet af Jelling Musikfestival. Desuden har lokale kunstnere arbejdslokaler i huset, som derfor danner ramme om store dele af det lokale kulturliv. Byens Hus har lokal kunst på væggene, og cafeen har plads til en scene, hvor Jelling Musikforening arrangerer koncerter. Glasdørene ud til Byens Hus’ velkomstareal kan skydes fra, så der er god plads. Cafeen har åbent til kl. 22 om aftenen.

Materialer til rådighed i hele huset

5

Jelling Bibliotek har i velkomstarealet sat magasiner og aviser frem, som brugerne kan tage med ind i cafeen. Det er også helt i orden, hvis man finder en god bog, man vil læse i cafeen, eller måske kan man tage en kop kaffe med ind i biblioteket. Eneste krav er, at hvis man forlader Byens Hus skal materialerne først registreres og lånes. Når bibliotekarerne går hjem er Jelling Bibliotek et åbent bibliotek, I Jelling kalder man det et selvbetjeningsbibliotek, hvor folk skal låse sig ind med deres sygesikringsbevis. Det åbne bibliotek lukker, når Byens Hus lukker klokken 22 om aftenen.

7 Film skal ses i biografen Der bor 3.600 mennesker i Jelling, og et af deres tilbud i Byens Hus er en biograf, der drives af frivillige og viser film hver aften. Februar 2011 · Perspektiv · 37


Illustration: Pernille Mühlbach

redaktørens spalte

Ytringsfrihed er retten til at tænke, mene, sige og skrive hvad som helst og holde møder hvor som helst. Sådan har vi det i Danmark, det står i vores Grundlov. Et godt mødested er biblioteket, som i sit fundament nærmest er støbt som sikker Da of omnias autlige hil adgang imodis re garant for fri og til destemquam information. ipsande aut enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciam aciam sequis remporio borgmestre conse secabor ficil magAlligevel har vi kedelige eksempler på magtfuldkomne og ministre, niasvilestiasp adi antog liam lab id ut porehent. der stækkeerspiciam ytringsfriheden gerne censurere. For nogle år siden var den gal på Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa tes Frederiksberg Bibliotek med Frank Grevil-sagen. I 2010 var denque gal voluptatiam, i Lyngby-Taarbæk, estiasp erspiciam adi ant liam lab plakater id ut porehent. hvor borgmesteren ønskede nogle på biblioteket for et debatarrangement inim atis ipsa doluptatur? endus eum ulpa que voluptatiam, omCiae Afghanistan-krigen pillet ned, Otatem og en tekst omdolo arrangementet ændret på bibliotestibehjemmeside. ruptionet etur, et fugiae as etnæse res utaquis mosameEtnihil tekets Detessi fik dolorem han en stor, velfortjent for af byrådet. nyt,il klart idelignatepå quiam nus. eksempel demokratisk nervøsitet i toppen er et møde i januar, hvor den islamiske Ota nimentHizb autatenist seque alibusam il ipsamfor quis organisation ut-Tahrirquasperume havde lejet sig ind dolorrum på Det Kongelige Bibliotek at holde et exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto debatmøde med krigen i Afghanistan på dagordenen. quaspe velliam, quia quiaMøller nos at.opfordrede Ovidit pedbibliotekets ullat labo. Rum facepernam quam NielKulturminister Per Stig direktør Erland Kolding est, til corrum accaepero quassequod quae nosa atislokalerne eium nam invent sen at aflyse Hizb ut-Tahrir-mødet ved ikke atpor udleje tillacepudi foreningen. Den eumquaspis id utog Ciae inim atisledede ipsa doluptatur? Otatm estiasp erspiciam ant stærkt islamiske aggressivt organisation har opfordret til væbnetadi modstand liam besættelsesstyrkerne lab id ut porehent.Ota iniment autatenist quasperume seque dolorrum alibumod Afghanistan, herunder danske soldater. sam il ipsam quis exces auteat ducimus aut imillanisint aut doluptatia Naturligvis er det dybterepelibus kontroversielt, en formørket organisation som Hizb prepelitiate reicto til quaspe velliam, quia quia nos at. via en invitation illustreret med ut-Tahrir indkalder et møde på nationalbiblioteket Ovidit indsvøbt ped ullat ilabo. Rum facepernam est, corrum accaepero quassequod kister det danske flag. Stærktquam provokerende, men lad os holde tungen lige i quae nosa poreratis nam lacepudi invent eumquaspis id ut Ciae inim atis ipsa munden: Det ikkeeium ulovligt. doluptatur? endus ulpa que testibeog ruptionet etur, DirektørenOtatem var under pres,dolo meneum valgte ikke atvoluptatiam, foretage sig noget, det var det essi dolorem quasperume seque dolorrum alibusam blev il ipsam tibe ruptionet eneste rigtigeet valg. Mødet, som i øvrigt var kønsopdelt, afviklet. etur, dolorem et fugiae asop et foran res utaquis mosameBibliotek, nihil il idelignate quiam Detessi er fint, at mange mødte Det Kongelige heriblandt flere mininus.dolorrum ipsamat. vise deres foragt for de ekstreme holdninger og den stre, for i sangalibusam og tale ogil tilråb middelalderlige verdensanskuelse, som Hizb ut-Tahrir står for. Men godt, at mødet blev holdt. For modstandere af demokratiet skal ikke bekæmpes med forbud, men med argumenter.

Henrik Hermann · hermann@bf.dk

38

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes


Kommentarer til nyheden »Videre med Danskernes Digitale Bibliotek« Henning Prins, 11. januar 2011

Svar til Henning Prins Kære Henning Prins Udviklingen i bibliotekarledigheden har generelt ikke sammenhæng med udviklingen i edb/IT/digitalisering. Du kan se de aktuelle ledighedstal for bibliotekarer på denne side: http://www. bf.dk/DinKarriere/Ledighed/Aktuel%20 ledighed.aspx. Ledigheden er steget i takt med finanskrisen, men der er ikke umiddelbart grund til at tro, at stigningen i ledigheden (der i øvrigt er lav set i forhold til andre AC’ere) har andre årsager end dårlig økonomi. Jeg kender ikke bibliotekarledigheden i 1980, men du kan evt. henvende dig (digitalt) til Danmarks Statistiks bibliotek (http://www.dst.dk/HomeDK/OmDS/Bib/ spoerg.aspx) og få dem til at hjælpe dig. Op gennem firserne var der en høj ledighed blandt bibliotekarer. Dette havde ikke noget med it-udviklingen at gøre, men drejede sig snarere om, at antallet af færdiguddannede på Danmarks Biblioteksskole var større end, hvad der kunne blive aftaget på folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. En af konsekvenserne var, at en større gruppe af bibliotekarer kom ud i det private erhvervsliv. Denne udvikling er fortsat, således at ca. halvdelen af dimittenderne fra det, der nu hedder Det Informationsvidenskabelige Akademi kommer ud i det private erhvervsliv, hvor de blandt andet arbejder med informationsstyring og videnshåndtering - som følge af den digitale udvikling. Der bliver for øjeblikket afskediget personale på folkebibliotekerne, ligesom ledige stillinger ikke genbesættes - dette sker på baggrund af nedskæringer i de kommunale budgetter, ikke på grund af ”det digitale”. På trods af denne udvikling kommer der til at mangle biblioteks- og

informationsvidenskabeligt personale. Efterspørgslen er steget, og om fem år forventes 30 procent af bibliotekarerne på de fleste offentlige biblioteker at være 60 år eller herover, svarende til omkring 1.300 personer. Bibliotekaruddannelserne ”producerede” i 2010 omkring 120 bibliotekarer årligt. Jeg er klar over, at du stillede et retorisk spørgsmål, og jeg tror ikke selv, at Danskernes Digitale Bibliotek er saliggørende for det danske biblioteksvæsen, men jeg mener simpelthen, præmissen for dit spørgsmål er forkert. Indførelsen af EDB i bibliotekerne startede i 1960’erne - og siden har bibliotekerne været på forkant, sammenlignet med den øvrige offentlige sektor. Bibliotekarerne redder ikke deres profession ved at stille sig på bagbenene over for den digitale udvikling. Vi er nødt til at udvikle og ruste biblioteksvæsenet til fremtidens udfordringer. Det gør vi ved at udvikle vores kompetencer og redskaber, ikke ved at lege typografer... Kommentarer til nyheden »Videre med Danskernes Digitale Bibliotek« Matthias Engberg Eiriksson Forskningsassistent ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse 12. januar 2011

Fra offentlige jobs til private Bibliotekararbejdsløsheden i 80’erne satte bibliotekarerne tilbage, hvor de i 60’erne og 70’erne havde været ret så fremfusende (Læs biblioteksdebat og Bibliotek 70) og selvsikre, var det som om mange af de nye bibliotekarer begyndte at gå i et med panelerne, fordi der ikke var arbejde til dem. Det havde noget at gøre med de økonomiske forhold, og at deltidsbibliotekerne i en periode havde fået hævd på dispensation fra bibliotekslovens heltidsbiblioteksbestemmelser, samt at Biblioteksskolen var lidt for længe om at fatte, at man ikke bare skulle uddanne til den offentlige sektor, der ikke havde nogen nye stillinger at tilbyde, og at den danske udgave af decimalklassedelingen ikke var lykken alle

vegne. Men til sidst lykkedes det, og i dag er man nok kommet så vidt, at det måske er den offentlige sektor, uddannelsen mindst henvender sig til.

DEBAT

Hvor mange bibliotekarer er der om to år? I tilknytning til den almindelige begejstring for det digitale vil jeg blot stille et enkelt spørgsmål: Hvor mange medlemmer af Bibliotekarforbundet er nu arbejdsløse i forhold til f.eks. 1980? Og hvor mange er der tilbage om to år?

Kommentarer til nyheden »Videre med Danskernes Digitale Bibliotek« Grete Munch, 13. januar 2011

Fordele ved at være administrator Ud over overtrædelsen af Facebooks vilkår for brug, så er der også en meget væsentlig forskel på sider og profiler. Hvis man bliver ven med et bibliotek, der er oprettet som personprofil, eller en anden virksomhed for den sags skyld, så giver man også (pr. default) biblioteket adgang til at se ens statusopdateringer, fotos mv. Som administrator for en side, har man (heldigvis) ikke den adgang. Der kan man kun se vedkommendes offentlige profil. Kommentarer til nyheden »Biblioteksprofiler slettet på Facebook« Karsten Kryger Hansen 12. januar 2011

Det må være en misforståelse… Det lå der og så på mig her til morgen. Det nye fagblad Perspektiv. Det ligner en oplysende pjece fra Miljøministeriet eller måske Samvirke fra Coop. Det signaler i hvert tilfælde ikke for mig tilhørsforhold til hverken informations-, kulturformidlingseller biblioteksverdenen. Men måske er det netop det, der er meningen? Perspektiv .... hmm, navnet signalerer slet ingenting eller al ting. Det må være en misforståelse eller måske en ommer? Danmarks Biblioteksskole lancerede det nye navn Informationsvidenskabelige Akademi. Det signalerede med akademi noget, der var knapt så universitetsagtigt eller videnskabeligt, og med IVA noget der lå tæt på lavprismøbelkæden Biva. Troede at det var bunden - men nu er IVA slået og kun nr. næstsidst .... Kommentarer til nyheden »Velkommen til Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv« Nise, 28. januar 2011 Februar 2011 · Perspektiv · 39


arkivfoto jakob boserup

Kvalitetsmåling

Mål det rigtige Ofte bliver høje udlånstal brugt som kvalitetsstempel for bibliotekerne, men det er for snævert et måleinstrument, hvis man skal få et sandt billede af bibliotekernes tilbud, mener adjunkt Bente Bjørnholt, der forsker i kvalitetsmåling af den offentlige sektor. tekst Sabrine Mønsted

L Læs mere om tilfredshedsundersøgelse i Borgernes syn på kvalitetsreformen af Jørgen Goul Andersen (2008) og i Bag Kulissen i konstruktionen af kvalitet af blandt andre Bente Bjørnholt.

Lad os tage et eksempel. Én af de kommuner, der brugte færrest penge på biblioteksområdet i 2010, var Odder Kommune. I et interview til Bibliotekspressen fremhævede et medlem af kommunens kulturudvalg, at Odder til gengæld er den kommune med det højeste udlån pr. medarbejder. Det lyder jo meget flot, men det kan altså ikke nødvendigvis bruges som et generelt kvalitetsstempel af biblioteket, mener adjunkt på Aalborg Universitet Bente Bjørnholt, der har forsket i kvalitetsmåling i den offentlige sektor. Dels kan forklaringen være, at biblioteket i Odder har færre ansatte end andre biblioteker. Dels så siger udlånstal ikke nødvendigvis noget om serviceniveau, eller hvordan biblioteket bidrager til integration, folkeoplysning eller for eksempel i hvilken grad, det bliver brugt som socialt rum. Men giver det så overhovedet mening at måle udlånstal? - Det er et udmærket mål, hvis det er det, man vil med biblioteket – låne så meget ud som muligt, siger Bente Bjørnholt.

40 · Perspektiv · Februar 2011

- Men biblioteket har jo i reglen mange og brede målsætninger, der handler om livslang læring, formidling og demokrati. Mål, der rækker langt ud over antallet af udlån, understreger Bente Bjørnholt. Vælg ud og mål på det

Bente Bjørnholt har nogle bud på, hvad der er vigtigt, før man kaster sig ud i at måle kvalitet. Lige som det ikke er muligt for biblioteket at tilbyde alt, så giver det heller ikke mening at måle på alt. Derfor er det afgørende, at ledelsen, medarbejderne og eventuelt lokalpolitikerne gør sig klart, hvad det er, de vil prioritere som organisation. - Og det er de udvalgte områder, der skal måles på, siger Bente Bjørnholt. Men det kræver, at man tager diskussionen og finder ud af, hvad man vil. Og den diskussion kan godt mangle lidt på bibliotekerne, mener Bente Bjørnholt. - Generelt er man god til at kvalitetsmåle i biblioteksvæsenet, men ikke til at prioritere, hvad man skal måle på. Man måler måske på udlån, tæller hvor mange, der kommer på biblioteket, hvor mange udviklingsprojekter, der er i gang, laver tilfredshedsundersøgelser og så videre. Men med de begrænsede ressourcer, der er på bibliotekerne, kan man umuligt være helt i top på alle områder. Derfor giver det heller ikke mening at kvalitetsmåle på alt. Man skal udvælge sine indsatsområder


Det behøver ikke være så svært at komme i gang med at gøre sin service bedre. Spørg brugerne, hvad de kunne tænke sig, opfordrer forsker på Aalborg Universitet Bente Bjørnholt. På Ordrup Bibliotek er begrebet læsehjørne for eksempel blevet udviddet.

og måle, om man lever op til dem, siger Bente Bjørnholt. Hun understreger, at tanken bag at måle kvalitet jo er at finde retningen for, hvad man skal prioritere fremadrettet. For eksempel kan en brugerundersøgelse vise, at brugerne ønsker flere studierum eller er glade for en bestemt slags arrangementer. Spørg brugerne

Èt er, at man skal prioritere, hvad man vil måle på. Men der er også forskel på, hvor let eller svært noget er at måle på – hvilket forklarer, hvorfor så mange ser udlånstal som et herligt måleinstrument – for det er let at måle. Det er meget mere vanskeligt at måle, hvor godt ens bibliotek fungerer som socialt rum? Bente Bjørnholt har dog en række konkrete bud på, hvordan man kan komme i gang. Man kan for eksempel observere brugerne. Hvad bruger de rummet til? Hvad bruger de ikke? Man kan også samle en lille gruppe brugere til et fokusgruppeinterview og spørge dem, hvad de kunne tænke sig. I den mere omkostningstunge ende er der spørgeskemaundersøgelser. - Men man kan i realiteten bare gå ud og snakke med brugerne. Det er måske ikke

repræsentativt, men det kan sagtens bruges, siger Bente Bjørnholt. Kan integration måles?

Et andet mål, der er svært at måle på er integration, for i hvor høj grad bidrager bibliotekarens arbejde til integration? Her taler Bente Bjørnholt om effektmåling, der kan vise, hvad effekten er af ens arbejde. For eksempel kan man i stedet for at tælle hvor mange børn med anden etnisk baggrund, der kommer til en lektiecafe eller et arrangement, undersøge, hvad de reelt har fået ud af det. Har de fået nye kammerater? Eller er deres sprogkundskaber forbedret? Bente Bjørnholt medgiver, at effektmåling kan være en svær målemetode især på bibliotekerne fordi, der jo er meget andet, der kan påvirke brugerne end bibliotekets indsats. - Det er vigtig at definere, hvad integration er i ens eget regi, og hvordan man vil nå det – før man begynder at måle. Og så herefter drøfte, hvad der er gode indikatorer på, at målet er nået eller ikke nået, siger hun. Bente Bjørnholt kommer med et eksempel fra beskæftigelsesområdet, hvor man har haft

procesmålinger og ikke effektmålinger. Her er det blevet et kvalitetsmål i sig selv at få de ledige til et vist antal samtaler på jobcentrene og til at sende et bestemt antal ansøgninger pr. uge. - Men det egentlige interessante er jo effekten af samtalerne og ansøgninger? For kommer folk i job, ud af ensomhed eller er det bare spild af penge?, siger Bente Bjørnholt. 80 procent er tilfredse

I øjeblikket oplever de fleste biblioteker besparelser. Derfor er det ifølge Bente Bjørnholt endnu mere vigtigt, at ledelsen prioriterer og gør sig klart, hvad kvalitet er for det enkelte bibliotek. - Beslutningstagerne skal ikke bare skære lidt over det hele, men definere hvad kvalitet er på biblioteket og så bruge sparekniven fornuftigt, siger Bente Bjørnholt. Bente Bjørnholt har som forsker i blandt andet kvalitetsmåling på Aalborg Universitet også selv været med til at lave årlige tilfredshedsundersøgelse på en lang række offentlige områder også bibliotekerne. Og biblioteket er generelt det område, hvor borgerne er allermest tilfredse. Biblioteket hæver sig over for eksempel sygehuse, hjemmepleje og skoler. - Biblioteket har et godt ry og image som organisation hos befolkningen. Mere end 80 procent svarer, at de er tilfredse med biblioteket. Og blandt dem, der svarer, er der helt sikkert også folk, der reelt ikke benytter biblioteket, så det fortæller noget om bibliotekernes image, siger Bente Bjørnholt. Dertil kommer, at det at have adgang til et bibliotek kan være en værdi i sig selv – uden at man af den grund behøver at bruge biblioteket.

Februar 2011 · Perspektiv · 41


E-BØGER

Skal det amerikanske bibelbælte afgøre, hvilke e-bøger vi kan købe? Og skal vi finde os i, at e-bøger pludselig forsvinder fra vores e-bogslæsere? Måske, hvis Apple og Amazon sætter sig på e-bogshandlen.

e-bøger Censur af

tekst Sabrine Mønsted

C Når Amazon fjerner en e-bog, som folk har købt, svarer det til, at Gyldendal skulle sende nogle ud for at pille en bog ned fra din reol, som de alligevel ikke ville udgive, siger specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek Christian B. Knudsen.

Censur i litterære klassikere og bøger, der forsvinder fra éns e-bogslæser. Det er lige nu virkelighed i forhold til de e-bøger, som Apple og Amazon udbyder til salg. Både forlag og fagfolk frygter, at de to mastodonter sætter sig massivt på e-bogsmarkedet og ender med at bestemme, hvad der er passende information og litteratur. Flere forlag har været fremme i medierne og beklaget udviklingen, som de frygter også kan ramme danske udgivelser. Både

forlagschef for Gyldendal Digital Cliff Hansen og administrerende direktør for JP/Politikens forlag Karsten Blauert har offentligt udtrykt bekymring over det, de kalder censur og en demokratisk udfordring. Det er især religiøst, satirisk og seksuelt indhold, der falder Apple for brystet. Det kunne for eksempel betyde, at dele af en bog som Flemming Roses Tavshedens tyranni, der indeholder de kontroversielle Muhammed-tegninger, ikke måtte udkomme på iPad.

arkivfoto jakob boserup

42 · Perspektiv · Februar 2011


Bøger forsvinder

Specialkonsulent på Det Kongelige Bibliotek, Christian B. Knudsen, mener, at bibliotekerne bør være bekymrede over udviklingen. På Det Kongelige Bibliotek er de dog ikke stødt på en konkret censursag endnu. - Eksemplerne på det, der er blevet bortcensureret, er ikke bøger, vi som forskningsbibliotek ville indkøbe, siger Christian B. Knudsen. Og så alligevel. - Det kan jo danne præcedens for at censurere bøger om kontroversielle eller stødende emner som abort eller evolutionsteori, som vi sagtens kunne indkøbe, siger han. Christian B. Knudsen forudser dog ikke, at Det Kongelige Bibliotek kommer til at købe e-bøger gennem Apple. - Men det kunne blive aktuelt, hvis Amazon udviklede en biblioteksløsning, hvor vi købte bøgerne fra, siger han. Desuden er der eksempler på, at Amazon har trukket bøger tilbage fra deres e-bogslæsere, Kindle. Bøger de alligevel ikke havde rettighederne til at sælge som for eksempel bogen 1984 af George Orwell. En anden bog, der pludselig forsvandt, er en håndbog for pædofile af en amerikansk forfatter. - Det var en sag, der kørte i de amerikanske medier. Først meddelte Amazon, at de ikke ville blande sig, men trak så senere bogen tilbage, siger Christian B. Knudsen, der følger både den nationale og internationale udvikling på e-bogsområdet. Der er også eksempler på, at videnskabelige artikler pludselig er forsvundet fra de digitale forlagshylder. - Det er uacceptabelt for forskningen. For selv om en artikel viser sig at være forkert eller bliver trukket tilbage, skal man kunne finde den og se, hvorfor den er trukket tilbage, siger Christian B. Knudsen. Knivskarp forhandling

Hans råd til bibliotekerne, når de forhandler med forlag om ebøger, er, at de skal være knivskarpe omkring licenserne. Den enkelte forbruger har i realiteten også den danske købelov på sin side. - Når en forbruger har købt og betalt et produkt som en e-bog, så har man vundet brugsretten, siger afdelingschef i Forbrugerrådet Mette Boye. - Så en tilbagetrækning af et produkt er meget problematisk, hvis ikke det er klart oplyst, at det kan ske. Sker det, bør man som forbruger få sine penge retur. Ellers svarer det til, at man køber en vaskemaskine, hvor nogen kommer og fjerner lågen, siger hun. E-bogsområdet har da også Forbrugerrådets interesse. - Digitalt indhold vil jo være kendetegnende for de fleste køb i fremtiden. Og kan det indhold for eksempel fjernes, kommer vores rettigheder som forbrugere i spil, siger Mette Boye. Flere veje for markedet

Specialkonsulent Christian B. Knudsen ser flere veje udviklingen kan gå. Appel og Amazon kan sætte sig benhårdt på e-bogssalget, hvilket kan betyde censur efter amerikanske standarder. - Hvis det sker, kan man kun håbe, at de amerikanske

App Store Review Guidelines Består af 22 paragraffer der afgør om et medie eller en bog bliver censureret. Der står for eksempel, at applikationer kan indeholde eller citere religiøse tekster, såfremt de er præcise, og den ledsagende tekst er informativ og oplysende snarere end provokerende.

antimonopol-love kommer i spil og forpligter de to mastodonter til ikke at udøve censur i e-bøgerne, siger han. - Men det er en afgørelse, der kan tage evigheder i det amerikanske retssystem. Et andet scenarie er, at Google, der allerede sælger e-bøger i USA, også kommer på banen i Europa. - Vi ved heller ikke, hvad der rører sig i krattet i Silicon Valley, der kan pludselig komme andre spillere på e-bogsmarkedet, siger Christian B. Knudsen.

KOM TIL VORES GENERALFORSAMLING og hør om planerne for 2011. Generalforsamlingen afholdes onsdag den 9. marts klokken 17.00 på Hotel Marienlyst, Helsingør. Vi byder alle fremmødte på vin og snacks.

Gammelsøhøj 9 2640 Hedehusene Tlf.: 46 59 55 20 e-mail: ndl@ndl.dk Internet: www.ndl.dk

Februar 2011 · Perspektiv · 43


SPIL 44 路 Perspektiv 路 Februar 2011


Spil

nyt liv i biblioteket

TEKST Thomas Vigild

Amerikaner: Spil er sociale

En af pionererne for de amerikanske bibliotekers spil-initiativ er it-bibliotekar Eli Neiburger

fra Ann Arbor District Library i Michigan, der her i november stod for at koble de over 1800 amerikanske biblioteker sammen via spilturneringer i musikspil som Rock Band og actionspil som Super Smash Bros. Brawl til Wii. Eli Neiburger kender derfor godt til udfordringerne i relation til at formidle computerspil på bibliotekerne: - Jeg tror, at mange bibliotekarer stadig føler sig meget på udebane med computerspil og spillere. Det er derfor, så mange biblioteker viser brætspil frem på National Gaming Day. Brætspil er sjove, men de er langt fra samme massemarked som computerspil, og min mission er at gøre flere biblioteksansatte trygge ved at afholde spil-events og særligt turneringer for deres besøgende, siger han. Ud over at skabe socialt liv er målet, ifølge Eli Neiburger, også at øge sammenholdet og skabe større diversitet blandt bibliotekernes besøgende. Siden hans bibliotek i Ann Arbor indførte lokalturneringer i spil som Rock Band eller racerspillet Mario Kart, har Eli Neiburger oplevet store forandringer. Nu brænder de unge for sagen

- Den mest mærkbare forskel er, at vi nu har teenagedrenge som faste besøgende, der brænder for vores bibliotek og vores servicer. Det var der ikke rigtigt før. Før var min stab og jeg fra it-afdelingen aldrig for alvor involveret i bibliotekets arrangementer ud over at sætte en projektor til en computer op i ny og næ, siger han.

D

N

- Nøøj, du fik mig igen! råber den ene dreng, mens han og hans kammerat dyster foran et meget antikveret fjernsyn. På skærmen ruller en tidlig udgave af verdens første kommercielle computerspil Pong – en simplificeret form for bordtennis – og konsollen er så gammel, så grafikken er i sort og hvid, og styringen to drejeknapper. Men det gør intet: Drengene er opslugt, og her behøves ikke fuldfed surround og 3D-tv. De to drenge fik lov til at prøve kræfter med fortidens computerspil i Bibliografen i Bagsværd til Nordisk Spildag 2010, hvor 120 nordiske biblioteker udfordrede sig selv: Skal spil sættes nysseligt på plads ovre i kassen på biblioteket? Eller kan spil bruges til andet og mere end at være et populært udlånsmedie i børneafdelingen? Selvom ovenstående scene er hentet fra Nordisk Spildag, er ideen om at bruge spil til at skabe liv på bibliotekerne ikke forbeholdt Norden. Samme dag som Nordisk Spildag, afviklede ikke færre end 1882 biblioteker i USA deres nationale spilledag. For selv om det paradoksalt nok ikke er normalt at kunne låne computerspil og brætspil i de amerikanske biblioteker, så bruger de dem i høj grad til at samle lokalsamfundet.

Februar 2011 · Perspektiv · 45


D

SPIL

I dag er Eli Neiburger og hans medarbejdere ansvarlige for en lang række spilevents, og i stedet for at indkøbe dyre spil til udlån, bruger Ann Arbor District Library de fleste midler til turneringer, præmier og workshops med spil. Ifølge Eli Neiburger er hemmeligheden ikke så hemmelig igen, for det handler om at finde en ekspert: - Ligesom du ikke kan afholde en diskussionsaften om en bog uden at have læst den, kan du ikke udvikle en god spilturnering, hvis du ikke ved noget om spil. Bibliotekarerne er langsomme til at erkende, at internettet basalt set har fjernet deres autoritet, så derfor oplever jeg mange, som er tilbageholdende ved at hyre ekstern hjælp, siger han. - Men et succesrigt spilprogram kræver blot, at man finder nogle i lokalsamfundet, som brænder for spil og giver dem plads, ressourcer og rammer til at afholde spilevents. Alle lokalsamfund har sine passionerede spillere, siger han og slutter af med et konkret råd: »Find dem, giv dem nogle regler og se hvad der sker!«. Samme erfaring har man gjort på Gladsaxe Bibliotekerne efter Nordisk Spildag 2010: - Vi har allerede nu bestemt, at vi afholder Spildag til næste år og vores samarbejde med klubberne skal udvides, så børn og unge kan få direkte indflydelse, siger bibliotekar Johanne Pasgaard.

Ny spilguide for bibliotekarer For yderligere at hjælpe de nordiske biblioteker i deres spilformidling, har arrangørerne bag Nordisk Spildag sammenstykket en guide til spilkultur specielt målrettet bibliotekerne. I den gratis online-guide kan man læse om computerspillets historie, genrer, kendetegn og de mest centrale debatter omkring spil de sidste par år. Guiden er på norsk, men skrevet i et nemt sprog, der sagtens kan læses og forstås af danskere. Find den på http://spilldag.no/ spillguide/

Links Nordisk Spildag 2010 - www.nordicgameday.com National Gaming Day i USA - http://ngd.ala.org/ 46 · Perspektiv · Februar 2011

Nordisk Spildag er formidling

Nordisk Spildag 2010 er den åndelige efterfølger af den norske »Spilldag 09«, der blev holdt for første gang i november 2009 i Norge med 51 deltagende biblioteker. Og selv om arrangementet i år var nordisk, så er konceptet holdt meget enkelt: Vis hvad dit lokalbibliotek kan i forhold til spilformidling, få samlet lokalsamfundet til konkurrencer og lad spil blive ligestillet med alle andre udlånsmedier på bibliotekerne. Det var med andre ord helt frit for hvert af de deltagende biblioteker at udforme dagens program, men der var faste nordiske tilbud, som alle biblioteker kunne tage del i. Turneringer, foredrag, workshops og ikke mindst masser af fremvisninger af spil af alle aftapninger var på menuen, for målet var dels at vise de nordiske bibliotekers særstatus i verden som aktive formidlere af spilkultur, dels at samle bibliotekets besøgende til at tage mere aktivt del i bibliotekets sociale liv via spil - både dem på fladskærme og dem på bord med bræt, brikker og terninger. - Hos os gik alle de ting vi havde planlagt over al forventning. Vi havde allieret os med klubberne i nærheden, så vores spilambassadører var vilde med spil og havde forstand på det, siger projektkoordinator Johanne Pasgaard fra Børn og Medier på Gladsaxe bibliotekerne. - De drenge som hjalp til var i alderen 12-18 år, hvor dem som var fra 15 og opefter var den bedste hjælp, siger hun Både USA og Gladsaxe har vist, at spil får andre og yngre målgrupper til at engagere sig i det lokale bibliotek, men også Blågårdens Bibliotek har haft succes med forskellige spil-initiativer for områdets unge. Alle steder kan såvel digitale spil som dem på bræt bruges til at samle, inddrage og fundere fremtidens bibliotek som et tværmedialt mødested på tværs af alder, køn og kultur. Spil og spilkultur er en central del af fremtidens biblioteksformidling. Thomas Vigild var projekt-koordinator for Nordisk Spildag for Nordisk Computerspilsprogram.


Tænk spil som sprog Nogle finder stadig deres identitet i bøger »über alles«, mens andre som for eksempel Københavns Hovedbibliotek nu satser på færre bøger, mere oplevelse og flere spil. Bravo. Godt set København, fordi netop spil, både de digitale og dem på et bræt og uden strøm - rummer styrken til at samle, engagere og motivere til dyb socialisering. Rummer styrken til at give forståelse og større tilknytning mellem lokalsamfund og bibliotek og bla bla bla... Netop sådan vrøvler feberdrømmen i al fald, men virkeligheden er anderledes. Mens der unægteligt bliver afholdt adskillige spilturneringer og konkurrencer på landets biblioteker i 2011, så er min bekymring den medfølgende ensporethed og manglende kulturelle forståelse for mediet. For det første skal spil ikke ind på bibliotekerne som cirkus-farvet trækplaster, der ved et trylleslag hiver besøgstallet op. Udlån af spil og en enkelt lokal konkurrence gør ingen forskel. Udgangspunktet skal være at ligestille spil på det mere kulturkritiske plan - hvilket betyder, at fremtidens bibliotek skal bruge spil som inspiration til kritisk og aktuel kulturformidling - simpelthen se spil, som nok udlånsmedie, men endnu vigtigere: som et formidlingssprog. Min tese er enkel: Når vi leger, så lærer vi. Børn forstår det, men voksne har glemt det. Gør derfor fremtidens bibliotek til det frirum, hvor spil og spildesign er med til at nedbryde aldersdiskriminationen, skellene og fordommene. Hvor spil knytter ægte bånd, og hvor de fører til den evigt eftertragtede fordybelse ved for eksempel at kræve opslag i en bog eller opsporing af et filmklip, hvis spillets mission skal løses. Grundpotentialet i spil er, at deres legende element gør os klogere på os selv, hinanden og verden omkring os. Tilmed med et smil. Tænk, hvis det smil i fremtiden lå på landets biblioteker? Thomas Vigild

introduktion til spilsæsonen

2011

Et brugskursus om årEts nyE spil og om tEndEnsEr og trends indenfor spil, rettet mod formidlere af computerspil og bibliotekarer, der håndterer udlån og formidling af spil. Få et samlet overblik over, hvad der er kommet af nye spil til pC, mobilen, konsollerne og online. kom og hør om: • årets nye spil – både de kommercielle spil og independent spil. • Få anbefalinger – hvad er godt, og hvad der er skidt! • Hvad sker der på udstyrsfronten? • spilformidling i praksis på alverdens biblioteker.

læs mere på www.bf.dk/spil tilmeld dig senest den 9. marts 2011

du kan møde: • thomas Vigild, spilredaktør, blogger og it-journalist på politiken • Jesper nielsen, journalist på Hyped.nu og kandidat i spiludvikling (den 16.3. og 22.3.2011) • kasper nesager, teamleder i based on Experience, spil- og techskribent for datatid (den 29.3.2011) • John Holmgaard ulletved, spilbibliotekar ved blågårdens bibliotek, københavns biblioteker • … og komme en tur i game-zonen og prøve „spil i praksis“. • onsdag 16. marts 2011 i bibliotekarernes Hus på Frederiksberg • tirsdag 22. marts 2011 i bibliotekarernes Hus på Frederiksberg • tirsdag 29. marts 2011 på Vejle bibliotek begge dage fra kl. 9.00 til 16.00 deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage: kr. 950,–

introduktion til spilsæsonEn Er arrangErEt aF bibliotEkarForbundEt i samarbEJdE mEd dansk spilråd

Februar 2011 · Perspektiv · 47


W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Af Pernille Caneiro Juel, Susanne Kierkegaard og Randi Drejsig Petersen KøgeBibliotekerne og Roskilde Centralbibliotek 27. januar 2011 Lad os dele vores viden!

WWW.

DELDINVIDEN .DK

I 2008 dannede bibliotekerne i Roskilde CB-område erfagruppen for PR og markedsføring. Ideen var at skabe et netværk blandt biblioteksmedarbejdere, der - på trods af geografiske, faglige og andre forskelle - har ambitioner om at arbejde professionelt med kommunikation, pressekontakt og markedsføring. Ligesom det gælder alle andre erfagrupper i Regionen, skulle denne gruppe sikre relevant, faglig tematisering samt fremadrettede diskussioner og erfaringsudvekslinger. Best practice er godt, men next practice er målet! Erfagruppen for PR og marketing i Roskildes CB-område har vist sig at være meget givende. Det er inspirerende at udveksle erfaringer og lærerigt at have et forum, hvor professionel kommunikation står øverst på dagsordnen.

48 · Perspektiv · Februar 2011

Af Jørgen Høst Projektleder, Silkeborg Bibliotekerne 24. januar 2011

App Af Hanne Biehl Laursen Bibliotekar - Dyhrs Skole 21. januar 2011

Vi ses i App Store! – Silkeborg Bibliotekerne har lanceret en iPhone app I håb om at synliggøre os i brugernes mobil-univers, har vi på Silkeborg Bibliotekerne lanceret en iPhone applikation. Udviklingen er blevet til på baggrund af brugerønsker i projekt BibMobil og giver nem adgang til bibliotekets åbningstider, nyt på hylderne og søgninger i databasen. Man kan også hente en sms-historie eller booke en bibliotekar.

Faglitteratur til 8.-9. klasse ønskes af Hanne Biehl Laursen.

Faglitteratur til 8.-9. klasses niveau ønskes Jeg håber dette forum også kan rumme, den viden, der ikke handler om HVAD man ved, men om hvad man MANGLER... Hjælp vores skolebibliotek med at udvide vores faglitteratursamlinger.


Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Af BibZoom.dk ledelsen: Morten Fogh (bibliotekschef, Herning Bibliotekerne), Kent Skov Andreasen (biblioteksleder, Odense Centralbibliotek), Flemming Munch (områdedirektør, Statsbiblioteket) 19. januar 2011

Af Vita Andersen og Tine Eggertsen Bibliotekarer ved Aalborg Bibliotekerne 20. januar 2011

BibZoom.dk inviterer til debat

Valget af emnet Australien til januars bogcafé på Hovedbiblioteket i Aalborg resulterede i et interview med en journalist fra DR og indslaget blev den følgende tirsdag sendt dels i P1 morgen og dels i Kultur Nyt på P1 og P2. Bogcaféen blev planlagt i foråret 2010. I december, hvor pressemeddelelsen skulle ud, var Australien pludselig i den grad aktuel i mediebilledet. Vores pressemeddelelse ramte interessefeltet hos en journalist hos DR. Der var pludselig landsdækkende spot på formidlingen af romaner på Aalborg Bibliotekerne. Man kan kalde det held eller et sammenfald af ydre omstændigheder, men man kan også se det som et resultat af de senest 5 års ihærdige indsats over for netværk og presse.

BibZoom.dk inviterer til debat om bibliotekerne i det digitale univers år 2011! I løbet af året vil medlemmer af BibZooms ledelse og strategiske udviklingsgruppe samt inviterede bidragsydere skrive en række artikler, der skal både informere og invitere til videre debat. Udfordringen er i fællesskab at definere og udstikke nye paradigmer indenfor biblioteksbegrebet – og sammen finde metode og mål i bestræbelserne på hele tiden at lave det bedst mulige digitale tilbud.

Australien var emnet på januars bogcafe i Aalborg.

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Fra bogcafé til Kultur Nyt på P1

W WW

DELDINVIDEN

Af Jeanette Jensen Tårnby Kommunebiblioteker 14. december 2010 3D-kataloger er ikke et hit! Folkebiblioteker landet over nyindrettes for i højere grad at kunne imødekomme de krav, som samfundets udvikling og brugernes behov stiller til et moderne bibliotek. Vi vil gerne videregive vores erfaringer i håb om at kunne inspirere og lette processen for andre, der står over for eller allerede er i gang med at nyindrette et folkebibliotek.

De nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/ del-din-viden.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Februar 2011 · Perspektiv · 49


W WW

DELDINVIDEN

Fra bogcafé til Kultur Nyt på P1 Bogcaféen blev planlagt i foråret 2010. I december, hvor pressemeddelelsen skulle ud, var Australien pludselig i den grad aktuel i mediebilledet. Vores pressemeddelelse ramte interessefeltet hos en journalist hos DR. Der var pludselig landsdækkende spot på formidlingen af romaner på Aalborg Bibliotekerne. Man kan kalde det held eller et sammenfald af ydre omstændigheder, men man kan også se det som et resultat af de seneste 5 års ihærdige indsats over for netværk og presse. Nogle gange skal man jorden rundt i 5 år for at få hul igennem til medierne.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

tekst Vita Andersen og Tine Eggertsen Bibliotekarer ved Aalborg Bibliotekerne

P

På Aalborg Bibliotekerne har vi altid meget fokus på vores PR og ved, at der er kamp om pladsen i mediebilledet. Aalborg Bibliotekerne har i 2010 været en del eksponeret i medierne. Ramasjang har naturligvis været en stor mediemagnet, men vi har også fortalt om vores egen hverdag i programmet ’Musik på Jobbet’. DR/ P4 var desuden på besøg i det lørdagstravle hovedbibliotek i programmet Levende Lørdag i november. For bogcaféerne kan det være lidt sværere at bevare nyhedens interesse, når vi er en jævnt voksende succes med efterhånden 5 år på bagen. Konceptet på vores bogcaféer på Hovedbiblioteket i Aalborg er først genkendelighed, dernæst at vi varierer emnet, samarbejdspartnere og fortællere fra gang til gang. Den

50 · Perspektiv · Februar 2011

løse form i en fast ramme giver spillerum og åbner for spontanitet, og giver os mulighed for at lege med emnet på tværs af genre, tid og form. Det giver sjove resultater og spændende overraskelser. Vi forbliver tro mod dette koncept – og det virker. Det giver bogcafégæsten en tryg ramme med nyt indhold. Lidt som den klassiske rødstribede papirsslikpose – kendt og trygt - men altid med nyt indhold. Januar bogcaféen, der udløste omtalen, viste sig at falde sammen med en række ydre omstændigheder. ”Down Under – litteraturen går til Australien” blev planlagt i foråret 2010 ud fra den tanke, at når vi nåede den sorteste vinter i Danmark, var det rart at vende litteraturen på hovedet og tage om på den anden side af jorden til sol og sommer. Da vi nåede december, hvor pressemeddelelsen skulle ud, var Australien pludselig i den grad aktuel: først


Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

med gifttransporten med kurs mod Nyborg, Julian Assange og Wikileaks, de store oversvømmelser i Queensland og til slut en Kronprinsesse med tasmanske rødder, der endte med at nedkomme dagen efter bogcaféen. Vores pressemeddelelse ramte interessefeltet hos en journalist hos DR, som vi tidligere har ”fodret” i to omgange op til klassikerbogcaféer uden held. Men nu lykkedes det, fordi hun selv havde rejst i Australien i 2009. Så var det pludselig landsdækkende spot på den australske litteratur og formidlingen af romaner på Aalborg Bibliotekerne. Valget af emnet Australien til januars bogcafé på Hovedbiblioteket i Aalborg resulterede i et interview med en journalist fra DR, og indslaget blev den følgende tirsdag sendt 3 gange dels i P1 Morgen og i Kultur Nyt på P1 og P2. Man kan kalde det held eller lykketræf, men man kan også se det som et resultat af, at vi i de seneste 5 år har gødet jorden med en ihærdig indsats over for netværk og presse. Vi bruger vores grundlæggende PR strategi, men tager den løbende op til overvejelse. Prøver nye vinkler, utraditionelle metoder, nye målgrupper. Netop målgruppeorienteringen er med til, at vi får nye folk ind på biblioteket. Hertil bruger vi bl.a. Aalborg Kommunes Foreningsregister. Vi samarbejder gerne med lokale festivaler som Go Global i 2008, Lyrik9000 i 2010 og nu i 2011 Ordkraft på Nordkraft. Det

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

giver os et PR boost at komme med i festivalernes program og hele deres PR mølle. Efterhånden har vi et stort og solidt netværk af samarbejdspartnere, og der kommer hele tiden nye til. Vi holder øje med, hvad der sker i byen – bredt set – og på den måde dukker der altid en idé til en relevant samarbejdspartner, musiker eller anden optrædende op, når vi brainstormer. Næste skridt er at gribe knoglen og præsentere sin sag. Være entusiastisk. Vi har aldrig mødt en lukket dør. Dem vi taler med, kan mærke, at der er styr på tingene, at vi brænder for bogcaféerne, og at de ved at deltage kan være med til at skabe noget og få synlighed. Kort sagt at vi har et godt kerneprodukt. Gennem vores samarbejdspartnere opnår vi synlighed via disses mailinglister, hjemmesider m.m. og det er guld værd, idet man jo ofte er tilbøjelig til at tro mere på og være mere loyal over for en man kender – f.eks. ens interesseorganisation. Netværk virker - og det gør alt det andet benarbejde også: at gå rundt med plakater og flyers til boghandlere, caféer, kulturhuse og dér hvor en specifik målgruppe mødes. Nu er det bogcaféerne vi taler om hér – men Aalborg Bibliotekerne som sådan er meget opmærksomme på at være der, hvor borgerne er. Derfor samarbejder vi meget ud af huset, og har efterhånden opbygget et godt ry som samarbejdspartner.

Foto: Aalborg Bibliotekerne

Der var fuldt hus til Aalborg Bibliotekernes bogcafé om Australien.

Februar 2011 · Perspektiv · 51


3 spørgsmål til

?

Hvervekampagne på vågeblus

Søren Kløjgaard

Hvorfor sagde du ja til at blive Bibliotekarforbundets nye næstformand? Hvis den nuværende formand går af, skal der være en til at tage over. Men jeg har ikke store personlige ambitioner, og det er ikke en planlagt karriere. Men rigtig mange har stemt på mig, og det er et signal til mig. Hvad ser du som nogle af de største udfordringer de kommende to år? Måske får vi større arbejdsløshed, end vi har troet, og det skal vi have fokus på. Vi afslutter snart overenskomstforhandlingerne, hvor resultatet måske ikke bliver ret godt. Her har vi et formidlingsprojekt. Desuden har vi faldende medlemstal og indtægter. Vi må diskutere, hvad vi skal gøre. Jeg vil dog mene, at vi vil stå os bedst ved at være en selvstændig forening. Så Bibliotekarforbundet skal rekruttere nye medlemmer? Optaget på Det Informationsvidenskabelige Akademi er steget lidt de seneste år, men der er ikke rift om pladserne. Det ville være gavnligt for faget, hvis uddannelsen var mere attraktiv. Det er en forudsætning for, at der er noget, der hedder bibliotekarfaget, og at der forskes på området. Her burde fagforeningen og arbejdsgiverne gå sammen, for her har vi fælles interesser.

Bibliotekarforbundets ellers stort anlagte rekrutteringskampagne »Sælg Biblioteket« er sat på vågeblus. Kampagnens formål er at få flere unge til at starte på bibliotekaruddannelserne. Men på hb-mødet i januar orienterede forbundets direktør Johnny Roj-Larsen om status og sagde, at det har været svært at formidle til bibliotekerne, at der vil komme rekrutteringsproblemer i fremtiden – ikke mindst i en tid med besparelser og fyringsrunder. Og så er det ikke formålstjenligt at bruge relativt mange penge og ressourcer på en kampagne lige nu. Formand Pernille Drost sagde, at forbundet kan bruge nogle af de udarbejdede pjecer og kampagnesites fremover.

Læs mere om ef terløn

isterens ny tårs Siden Statsmin n ne øn rl te ef om tale er debatten ka, hvad bibliote eksploderet. Se ref terlønnen i fo rer mener om 10 20 a fr se rsøgel bundets unde . rspektiv.bf.dk pe og på bf.dk n, rlø te ef en om Læs også ar tikl side 30.

Tre par bogstøtter i messing, et par til hver. Bogstøtter er altid afskedsgaven til de »gamle« hovedbestyrelsesmedlemmer, som traditionen tro i januar arrangerer fest i Bibliotekarforbundets hus for den nye hovedbestyrelse og sekretariatet. Denne gang var arrangørerne trekløveret Mette Kjeldsen Sloth, Nina Thorsted og Jens Dam.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

52 · Perspektiv · Februar 2011

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 08 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 Tlf. P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com


Ved hovedbestyrelsens konstituering blev Søren Kløjgaard ny næstformand for Bibliotekarforbundet i stedet for Matthias Eiriksson. Søren Kløjgaard bliver ansvarlig for TR-området, mens Matthias Eiriksson er ansvarlig for rekruttering og fastholdelse af medlemmer. Ny i forretningsudvalget er Marie Ulletved Holmgaard, som er ansvarlig for området fag og profession. Formand Pernille Drost er blandt andet ansvarlig for løn- og ansættelse. Kontaktperson til Privatgruppen er Matthias Eiriksson, mens Statsgruppen får nyvalgte Jette Fugl som kontaktperson. Kontakten til alle faggrupperne fra BØFA til IT-faggruppen står Kim Jesper Josefsen fortsat for, og den nye studenterobservatør, Rasmus Bahnsen er kontaktperson til Studenterforum. Læs mere om fordeling af poster på bf.dk.

Fokusområder 2011 og 2012 Bibliotekarforbundets politikere får mange udfordrende temaer at arbejde med i den kommende toårs periode. Her er nogle af dem: kompetenceudvikling, det private arbejdsmarked samt fagligheden under pres i de offentlige biblioteker. Formand Pernille Drost fremhævede under det første møde i hovedbestyrelsen i januar, at det er vigtigt at diskutere det private arbejdsmarked og forholdene der. Det private område bliver et område, hvor forbundet i stigende grad vil satse på rekruttering. Også ledigheden og ny beskæftigelsesstrategi er vigtige områder, hvor politikerne skal eksekvere. Lederudvikling er ligeledes på dagsordenen, for når mange mellemlederstillinger bliver nedlagt, skal lederrollen redefineres. Marie Ulletved Holmgaard gjorde opmærksom på, at samarbejdet mellem skole- og folkebiblioteker også er et vigtigt indsatsområde.

HB NOTER

Ny næstformand og ny fordeling af ansvarsområder

Fagligt Landsmøde i København Du kan i år deltage i Fagligt Landsmøde i København. Efter i mange år at have holdt Fagligt Landsmøde i henholdsvis Ebeltoft og senest Vejle, har Bibliotekarforbundet besluttet, at det i år bliver i København, nærmere betegnet Hotel Clarion i Sydhavnen. Landsmødet bliver i weekenden 1. og 2. oktober, og mødet kommer til at handle om digitalisering og de digitale udfordringer. De seneste år har Fagligt Landsmøde i Vejle været et tilløbsstykke, og en af grundene til at flytte landsmødet til nye omgivelser er ønsket om mere plads. Hovedbestyrelsen diskuterede muligheden af at arbejde med temaet »de digitalt indfødte«, emnet kan også komme til at omfatte »Danskernes digitale bibliotek«, men det står stadig åbent. Forbundet har nedsat et hurtigt arbejdende udvalg bestående af hb-medlemmerne Jette Fugl, Tine Jørgensen og Kim Jesper Josefsen. Fra sekretariatet deltager Niels Bergmann.

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Camilla Sejerøe Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81 Tlf. P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

Februar 2011 · Perspektiv · 53


STRESS

Hvad gør du,

når kollegaen går ned? Når den glade kollega begynder at vrisse, og den pligtopfyldende bliver glemsom, kan det skyldes stress, og så er det en god idé, som kollega at gribe ind. Hvis man altså selv har det nødvendige overskud, fortæller erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen. Tekst Jo Brand

Marianne Bach Lauridsen er erhvervspsykolog og holder blandt andet foredrag om psykisk arbejdsmiljø.

D

Det er et brugt billede: En forælder sidder i flyet sammen med sit barn, lufttrykket falder, og iltmaskerne dumper ned fra oven. Den voksne tager først sin iltmaske på, hvorefter hun hjælper sit barn. Barnet kan nemlig ikke klare sig selv, hvis den voksne først besvimer. Billedet fra flyenes sikkerhedsinstruktioner kan overføres til mange situationer, også på arbejdspladsen. Her gælder det ifølge erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen om først at sørge for, at man selv har overskud, før man kan hjælpe en kollega i underskud. Men har man det overskud, der skal til, så er det til gengæld også en god idé at hjælpe, for mange har nemlig svært ved at hjælpe sig selv, når det kommer til stress. – Et typisk stresssymptom er, at man ikke ved, man er stresset, fordi man simpelthen ikke har overskud til at tænke over det. Og personen, der selv har stress, er som regel den sidste til at acceptere det, fortæller erhvervspsykologen. En forklaring er, at folk stræber efter at tilhøre flokken, men oplever stress som stigmatiserende, og derfor ikke reagerer. – Det er vigtigt, at der i de enkelte virksomheder er en kultur, hvor stress er accepteret. Er firmakulturen åben, passer man på hinanden og vil hinanden det godt, så er det også mere sandsynligt, at kollegaerne har overskud til at hjælpe hinanden, når det kommer til stress, siger Marianne Bach Lauridsen, der blandt andet hjælper virksomheder med at udarbejde en stresspolitik. Hold øje med afvigelser

Men hvad skal man som kollega lægge mærke til, og hvornår skal man gribe ind? – Til at begynde med skal man holde øje med, om der er afvigelser i forhold til det normale. For eksempel når den søde vrisser, og den sociale isolerer sig. Marianne Bach Lauridsen gør dog opmærksom på, at man ikke skal basere sine iagttagelser på et for løst grundlag. 54 · Perspektiv · Februar 2011


Gør som en zebra

Men oplever man, at kollegaen ikke bruger tiden på at »lande« igen, er der risiko for, at den ufarlige kortidsstress bliver forvandlet til den farlige langtidsstress. – Mange har svært ved at geare ned. Men vi skal gøre ligesom zebraerne: efter at være løbet fra løven, ryster de i bogstaveligste forstand stressen af sig, så de kan græsse videre i ro og mag. Det har mange mennesker svært ved, når de først har været stressede. I stedet bliver de ved med at tænke på det, der udløste stressen. De maler fanden på væggen, og de tanker udløser stresshormonerne, og så bliver man ved med at være i beredskab. Fortsætter den tilstand bliver den til langtidsstress, og så kommer de farlige symptomer, siger Marianne Bach Lauridsen. Det er her, man som kollega bør gribe ind, hvis kulturen i virksomheden er til det. Men det er vigtigt, at man griber ind på den rigtige måde. – Man skal ikke sige: »Du virker helt vildt stresset«. Det er det samme, når folk siger til én: »Du virker helt vildt sur«. Det fremkalder ikke nogen positiv reaktion. I stedet skal man spørge personen, hvordan han eller hun har det og fortælle, hvad man har observeret: »Jeg har lagt mærke til … Det bekymrer mig … Er der noget jeg kan gøre?« Ofte når man konfronterer folk med, at de virker stressede, vil de benægte, og derfor er det vigtigt, at man har nogle konkrete eksempler på opførsel, der indikerer stress, siger erhvervspsykologen. Hvis personen stadig benægter, at der er noget galt, bør man som kollega gå til chefen. Chefens ansvar

I det hele taget kan man ikke se bort fra chefens rolle og ansvar, når det kommer til stress på arbejdspladsen. – Der er chefens pligt at lave en stresspolitik. En del chefer mener, at det da ikke er nødvendigt, fordi de »ikke har stress på arbejdspladsen«, men de har jo også nødudgange, selvom der ikke er brand. Man er nødt til at være klar, hvis det skulle ske. Folk skal

Tre former for stresssymptomer Erhvervspsykolog Marianne Bach Lauridsen deler stresssymptomer ind i tre: de psykologiske, de adfærdsmæssige og de fysiologiske. Ud over, at det er vigtigt at kende sine egne symptomer, så man kan reagere i tide, kan man også bruge eksemplerne fra listen til at holde et omsorgsfuldt øje med sine kollegaer. Psykologiske symptomer Aggression – kortere lunte/ mere irritabel end normalt Angst, frygtsom, nervøs Urolig og rastløs Lavt selvværd, sårbarhed over for kritik Ukoncentreret og glemsom, vanskeligt ved at fastholde fokus Adfærdsmæssige symptomer Indtager flere stimulanser som for eksempel alkohol, kaffe, cigaretter, cola, medicin og lignende – end normalt Undvigende adfærd – undgår situationer og/eller mennesker, man ellers plejer at have overskud til Græder lettere end normalt (især kvinder) Mere tavs og indadvendt end normalt (især mænd) Nedsat arbejdspræstation Fysiologiske symptomer Sover dårligere om natten Oftere forkølet og syg – influenzaagtigt Forværring af symptomer på kroniske sygdomme, for eksempel astma, allergi, psoriasis, migræne, leddegigt, mavesår og sukkersyge Hovedpine Sveder mere

D

Personen kan jo have haft en dårlig morgen eller måske bare være korttidsstresset. – Korttidsstress er ikke farligt. Vi kan alle havde det sådan, at vi får hjertebanken og bliver lidt febrilske, fordi vi skal nå hjem at handle og hente børn, men den følelse er ikke farlig, med mindre den er der hver dag. Det er også helt i orden at arbejde 12 timer om dagen op til en deadline. Korttidsstress er faktisk godt. Kroppen producerer en masse positive hormoner som endorfiner, og amerikanerne kalder ligefrem følelsen for workgasm, siger Marianne Bach Lauridsen. Derfor skal man heller ikke blive bekymret, hvis en kollega knokler igennem i en periode, så længe personen får slappet af bagefter. – Man er nødt til at geare ned en gang imellem. Hjernen er en økonom, og den vil have balance. 14 dage med korttidsstress kan være fint nok, men man skal bare vide, at stress fungerer på samme måde som et fly, der skal lande: Jo højere fart det har haft, des længere skal landingsbanen være. Det vil sige, jo længere tid du har været oppe i gear, jo længere tid kræver det at geare ned igen for at kunne restituere.

Februar 2011 · Perspektiv · 55


D

STRESS

vide, at der bliver taget hånd om det, hvis de bliver ramt af stress. Og det er chefens pligt ifølge arbejdsmiljøloven at gribe ind i den slags situationer, fortæller Marianne Bach Lauridsen. Når der ikke at blive taget hånd om situationen i tide, sker det, at medarbejdere bliver sygemeldt i længere tid, og her må ledelsen også tage sit ansvar alvorligt, så fraværet ikke går ud over de tilbageværende kollegaer. – Det kan betyde en øget arbejdsbyrde for kollegaerne, når en person går ned med stress. Virksomheder, der ikke har styr på det, lader arbejdet ligge til folk kommer tilbage eller lader kollegaerne tage sig af det, selvom de har travlt i forvejen. Mens virksomheder, der har styr på det, har backupplaner, og her vil ledelsen sætte sig sammen med medarbejderne og tale åbent om, hvordan man prioriterer opgaverne. Kig på dig selv

Men hvad så, når man dybest set synes, at ens stressede kollega er en smule pjevset eller måske ligefrem doven? – Det er vigtigt at huske, at vi er forskellige. Nogle er mere skrøbelige end andre, og vi har alle vores historie, der gør, at vi reagerer som vi gør. Som kollega skal man være klar over, at det

man selv synes er sjovt, kan gøre en anden stresset. Det kan for eksempel godt være, at man selv godt kan lide at holde foredrag, mens det er noget af det mest skræmmende og stressfremkaldende for den anden, siger Marianne Bach Lauridsen. Begynder den indre svinehund alligevel at grynte, må man ifølge erhvervspsykologen vende blikket indad: – Bliver man irriteret, når en kollega sygemelder sig, må man kigge på sig selv. Hvad er det, man er sur over? Det er jo det samme, som når man bliver sur, når man kommer hjem fra arbejde, og manden ligger på sofaen og slapper af, selvom opvasken tårner sig op ude i køkkenet. Det, man bliver sur over, er jo, at man ikke selv får lov til at ligge på sofaen. Så handler det i virkeligheden ikke om, at man selv er presset og ikke får sagt fra? spørger erhvervspsykologen. Hun fortæller, at de fleste mennesker med overskud vil reagere med sympati og medfølelse, når en kollega bliver ramt af stress. – Jeg har hørt om medarbejdere, der er stressede, fordi de deltager i sportsstævner hver eneste weekend eller drikker sig fulde torsdag, fredag, lørdag og på den baggrund ikke kan klare arbejdet, og det er selvfølgelig ikke i orden. Men generelt er det en fordom, at det er de dovne og svage, der går ned med stress. Tværtimod er de langtidssygemeldte dem, der har knoklet igennem og været stressede i flere år, fortæller Marianne Bach Lauridsen.

Media Biblioteksreol Leveres fritstående på søjler med eller uden hjul, eller som væghængt system Alle ståldele er epoxylakerede, mens tilbehør kan leveres i træ, glas og stål Stort hyldeprogram med tidsskrift- og displayhylder Omfattende tilbehørsprogram med f.eks. bogkasser/-krybber, belysning Mange referencer i hele Danmark.

Grøndalsvængets Skole, København

A Member of the Constructor Group www.constructor.dk

56 · Perspektiv · Februar 2011

Reoler til arkiv, kontor & bibliotek


Marianne Bach 3 bøger om stress anbefalet af Marianne Bach Lauridsen Stress eller ikke stress – valget er dit af Bjarne Toftegård, forlaget Go´Bog, 2006 – En selvhjælpsbog der præsenterer stress, og hvad man kan gøre ved det fra et individ-orienteret synspunkt.

Marianne Bach Lauridsen er erhvervspsykolog med trivsel og stress som kerneområder. Hun holder foredrag og kurser om blandt andet psykisk arbejdsmiljø og arbejder med organisationsudvikling samt leder- og personlig udvikling. Udover at have private klienter samarbejder hun med store og små virksomheder. Se mere på mbl-psykolog.dk

Stress – det moderne traume af Nadja U. Prætorius, Dansk Psykologisk Forlag, 2007 – Bogen beskriver, hvordan arbejdslivet kan medføre traumer, skrevet på baggrund af erfaringer med og observationer af stress-patienter. Der er gode case-eksempler og noget at tænke over! Stress. Grib chancen for et bedre (arbejds)liv af Thomas Milsted, center-for-stress.dk, 2006. – Thomas Milsted har skrevet flere gode og uddybende bøger om stress.

Genvej til gennemsyn på www.klematis.dk Forlaget Klematis har fået ny og forbedret hjemmeside med en enkel og logisk opbygning med mulighed for at se alle opslag i nye bøger. • • • • • •

Klare kategorier med nyeste udgivelser på forsiden Bøgernes forsider vises i stort format Større bøger kan ses som slideshow Ved alle titler vises andre bøger af samme forfatter Indgang til såvel forfattere som illustratorer Alle viste titler er på lager og kan bestilles direkte og portofrit

Med disse nye funktioner får alle bibliotekarer mulighed for at orientere sig fuldt ud i forlagets udgivelser i forbindelse med bogvalg og lånervejledning. Vi håber, I vil gøre brug af hjemmesiden og finder den nyttig. Kontakt os gerne med spørgsmål eller kommentarer på klematis@klematis.dk Med venlig hilsen Forlaget Klematis

Februar 2011 · Perspektiv · 57


JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

VIDSTE DU… at der netop er udkommet et inspirationskatalog 16 gode idéer til mere trivsel og produktivitet, som er et resultat af en temadrøftelse i Det Personalepolitiske Forum, hvor Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost sidder som AC-repræsentant. Temadrøftelsen ”Trivsel – har vi råd til at lade være?” havde fokus på trivsel og stigende krav om produktivitet og effektivitet. Inspirationskataloget er resultatet af temadrøftelsen og kan downloades på http://personaleweb.dk/04Z4614527, / Privatomr ÅDET /

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Susanne H. Thomsen Konsulent T: 38 38 06 11 sht@bf.dk

Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk

Ann Christina Oliveira-Borg Karrierekonsulent T: 38 38 06 14 aco@bf.dk

58 · Perspektiv · Februar 2011

Barns sygedag og omsorgsdage På det private arbejdsmarked er det ikke en selvfølge, at far eller mor har ret til at holde fri på barns 1. sygedag – det er nemlig en rettighed, der skal aftales. Tal fra Bibliotekarforbundets årlige lønundersøgelse viser imidlertid, at hele 94 procent af de privatansatte har aftalt denne ret, enten via en overenskomst på arbejdspladsen eller som en rettighed, der fremgår af ansættelseskontrakten eller virksomhedens personalepolitik. Derudover er der 43 procent af de privatansatte, der også har mulighed for at blive hjemme på barnets 2. sygedag. På DBC A/S er der i overenskomsten aftalt en mulighed for – ud over barns 1. og 2. sygedag – at kunne blive hjemme ved barns sygdom. Betingelsen for dette yderligere fravær er, at der udføres arbejde hjemmefra »Såfremt det er foreneligt med omsorgshensynet til det syge barn«. Omsorgsdage er dage, hvor den ansatte kan holde fri for at være sammen med sine børn, typisk børn op til syv år. Omsorgsdage skal aftales, og på det private område er det kun 15 procent, der har denne mulighed. De fleste med denne rettighed har to omsorgsdage om året pr. barn. Karin V. Madsen

AV... host gab...


Klubben – det lokale frirum Der sker i øjeblikket rigtigt mange ting på de bibliotekariske arbejdspladser. Omstruktureringer, organisationsforandringer, nedlæggelse af stillinger, forskydning af opgaver mellem personalegrupper, biblioteker med og uden betjening og så videre og så videre. Alle disse forandringer er med til at gøre dagligdagen meget hektisk for en række af Bibliotekarforbundets medlemmer. I den forbindelse er det vigtigt at konstatere, at dagligdagen her år 2011 og fremefter altid vil være præget af store forandringer – og konstante forandringer. Sådan er virkeligheden. Derfor er det endnu vigtigere, at der findes et »frirum« for Bibliotekarforbundets medlemmer. Et sådant frirum findes netop i den lokale BF-klub. Bibliotekarforbundet ønsker derfor at styrke klubarbejdet, og generalforsamlingen 2010 har derfor vedtaget – efter indstilling fra hovedbestyrelsen – at forhøje forbundets tilskud til klubarbejdet væsentligt – fra 70 kroner pr. medlem til 140 kroner pr. medlem. Denne saltvandsindsprøjtning håber vi kan få yderligere gang i det lokale klubarbejde. BF-klubben kan være et væsentligt lokalt frirum for alle bibliotekarer. Et sted hvor man kan diskutere udvikling ud fra en faglig synsvinkel. Dette kan være med til at styrke ens egen faglige bevidsthed, men også være med til at styrke arbejdspladsens samlede faglige profil. Derfor er et aktivt klubarbejde en gevinst for alle – såvel medarbejdere som for ledelsen. Klubben er også en væsentlig sparringspartner for tillidsrepræsentanten (TR) og gruppens repræsentanter i de lokale samarbejdsudvalg. Klubbens medlemmer giver input til TR. Disse input betyder, at TR over for ledelsen og i de lokale samarbejdsfora kan tale på vegne af hele sin gruppe, og ikke kun på vegne af nogle få. Tilsvarende gælder TR’s rolle i forbindelse med de lokale lønforhandlinger. Her er det klubben, der diskuterer, hvordan udmøntning af midler kan ske bedst muligt i forhold til arbejdspladsens fremadrettede målsætninger, og det er klubben, der lægger rammen for TR’s ageren i den forbindelse. Disse opgaver er med til at gøre TR-rollen interessant – også for ledelsen, idet en repræsentant, for at være troværdig, skal have sit bagland i orden. Bibliotekarforbundet oplever, at mange biblioteksledere da også indirekte bakker op om klubbernes arbejde. Dette kan ske på flere måder. Enten ved at give lov til klubmøder i arbejdstiden, eksempelvis når klubberne klæder TR på til at varetage deres interesser i samarbejdsudvalgene med videre eller ved at stille lokaler og andre faciliteter til rådighed. Bibliotekarforbundet er overbevist om, at biblioteksledere godt kender værdien af at give plads til et godt arbejdsmiljø, gode diskussioner og ikke mindst at have en lokal repræsentant i tillidsrepræsentanten, der kan tale på vegne af alle – og som også kan formidle

holdninger og beslutninger fra ledelsen tilbage til egne kolleger. Derfor er klubarbejdet også vigtigt for den lokale ledelse. Fagligheden under pres

Fagligheden er p.t. under et stærkt pres på de enkelte arbejdspladser. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, vil derfor i foråret deltage i møder landet over for samtlige tillidsrepræsentanter. Det foregår i de såkaldte TR-kollegier. Det er forbundets håb, at der herfra lægges op til en diskussion af fagligheden anno 2011, som også vil give anledning til faglige diskussioner i de lokale klubber. På den måde kan fagligheden skærpes lokalt, ligesom tillidsrepræsentanten kan gå videre til TR-kollegiemødet med en række forskellige kommentarer på vegne af samtlige medlemmer. Efter møderne i samtlige TR-kollegier vil Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse drøfte, hvordan fagligheden har det her og nu. Derfor er det essentielt, at alle kommer frem med deres holdninger, ønsker og frustrationer. Så støt op om, at I får taget diskussionen lokalt – og at din tillidsrepræsentant får mulighed for at deltage i TR-kollegiediskussionerne. Klubbestyrelsesseminar til september

På arbejdspladser af en vis størrelse anbefaler Bibliotekarforbundet, at klubben vælger en klubbestyrelse. Dette kan styrke klubarbejdet og være med til at fordele arbejdsbyrden for tillidsrepræsentanten – men også være med til at styrke TR i hans/hendes daglige rolle i forhold til ledelsen. Bibliotekarforbundet understøtter klubbestyrelsesarbejdet gennem afholdese af seminarer for klubbestyrelsernes medlemmer. Næste klubbestyrelsesseminar afholdes i Middelfart den 12.-13. september 2011. Bibliotekarforbundet betaler samtlige konkrete udgifter under forudsætning af, at arbejdsstedet betaler arbejdstiden. Vi håber, at såvel kolleger som medarbejdere vil bakke op om, at også nogle fra jeres klubbestyrelser kan deltage i dette seminar. BF-sparring

Bibliotekarforbundets sekretariat sparrer løbende med både tillidsrepræsentanter og klubber. Man kan altid kontakte forbundets sekretariat, men man kan også som medlem finde en række oplysninger på forbundets hjemmeside www.bf.dk (løn og ansættelse). Her findes blandt andet udkast til klubvedtægter, og her vil der løbende blive lagt emner ud, som Bibliotekarforbundet håber vil danne baggrund for lokale diskussioner i jeres klub. Bruno Pedersen

Februar 2011 · Perspektiv · 59


JOB OG KARRIERE

Udnyt, at din TR bliver klogere… Som kollega til en tillidsrepræsentant (TR) eller TR-suppleant er man vant til, at TR går til møder i blandt andet MED-udvalg/samarbejdsudvalg. Men alle kender også værdien af deltagelsen i møderne, idet TR jo netop repræsenterer dig som medlem – og kæmper for dig og dine kollegers synspunkter. Derimod kan det måske nogle gange synes irriterende, at din kollega i perioder er væk fra arbejdspladsen, fordi vedkommende deltager i TR-kurser/temadage i Bibliotekarforbundet eller i Akademikernes Centralorganisation ( AC ) eller deltager i regionale TR-kollegiemøder med videre. Men husk på – han/ hun gør det for at blive klogere, opsamle erfaringer og netværke på kryds og tværs for at kunne varetage sin funktion som TR på bedste vis. Den inspiration og det faglige input han/hun kommer hjem med, kan du også få gavn af. PRIVASnak T derfor med din TR og fortæl, hvad du har på hjerte, så I sammen kan arbejde på at få den bedste arbejdsplads hos jer. ANSATTE Lone Rosendal

HUSK PRIVAT ANSATTE

Ny bestyrelse for Privatgruppen Privatgruppen holdt generalforsamling søndag den 30. januar 2011, og der blev her valgt en ny bestyrelse for de to kommende år: Thomas Elfing Johansen, Kommunernes Landsforening Louise Askhøj Larsen, Novo Nordisk A/S Jeppe Guilford Manuel, Lundbeck A/S Simon K. Friberg, Rambøll Danmark Har du spørgsmål eller forslag til bestyrelsen, kan du altid maile til privatgruppen@bf.dk

60 · Perspektiv · Februar 2011

… at Bibliotekarforbundet har mulighed for at bevilge psykologhjælp, hvis du får problemer med dit arbejde, og arbejdspladsen ikke har mulighed for at hjælpe dig. Vores hjælp retter sig mod arbejdsrelateret stress, udbrændthed, mobning, chikane, afsked eller omstruktureringer. Henvendelse kan ske til forhandlingsafdelingen.


?

Medlemmerne spørger Vi er i gang med nogle organisationsændringer på min arbejdsplads, og det tyder på, at jeg én dag om ugen skal arbejde på to forskellige betjeningssteder, og dermed først på eftermiddagen skal transportere mig fra det ene sted til det andet. Hvilke regler gælder der om denne transport mellem de to arbejdspladser?

?

Der er to elementer i dit spørgsmål, nemlig transporttiden og transportudgiften. Når du i løbet af arbejdsdagen skal skifte arbejdssted, er den tid du bruger, og de udgifter du har for arbejdsgivers regning. Det vil derfor være op til din arbejdsgiver at beslutte, hvordan transporten skal foregå, om det for eksempel skal være med offentlig transport, i arbejdspladsens bil eller i din egen bil – hvis du har én. Aftaler I, at du skal køre i din egen bil, skal du have kilometerpenge efter statens regler. Transporten til det første arbejdssted og transporten hjem fra det sidste arbejdssted, vil normalt være for din egen regning. Hvis ændringen i arbejdssted er en »væsentlig vilkårsændring« i forhold til dine tidligere vilkår, vil ændringen skulle varsles med dit opsigelsesvarsel. Hvornår der er tale om en »væsentlig vilkårsændring« er altid en konkret vurdering, hvor det også har betydning, hvad der står om arbejdssted i dit ansættelsesbrev. Karin V. Madsen

!

Karriereklumme

Mentoring er personlig udvikling – både for mentor og mentee Personlig udvikling, faglig sparring, coaching, supervision og karriererådgivning. Det skorter ikke på tilbud til dem, der vil et skridt videre i arbejdslivet. Et godt miks af alle disse former finder man i mentoring. Mentoring er kendetegnet ved, at en mindre erfaren fagperson – mentee - gennem samtaler med en mere erfaren- mentor – kommer et skridt videre i sin faglige og personlige udvikling. I dette forår søsætter Bibliotekarforbundet både tredje runde af mentornetværket for ledere og et nyt skud på stammen, mentornetværket for dimittender. I mentornetværket for ledere har 46 medlemmer af Bibliotekarforbundet i de to forudgående runder været mentorer eller mentees. For nogle har det skabt afklaring omkring lysten til ledelse, for andre har det givet indsigt i konkrete ledelsesmæssige værktøjer. Mentorforløbene har overbevist os om, at det er værdifuldt for medlemmerne at møde hinanden i en forpligtende, faglig relation, der sætter turbo på refleksionerne. Derfor vil Bibliotekarforbundet også tilbyde et mentorforløb for dimittender fra dette forår. Hvorfor mentoring? Der er åbenlyse fordele at høste, hvis man melder sig under fanerne i et af de to mentornetværk. Som mentee er man i fokus og med den erfarne mentors blik på éns spørgsmål eller

fokuspunkter, kan man opnå såvel ny indsigt som nye færdigheder. Det kan være i forhold til bestemte personlige eller faglige kompetencer, omsætning af studiernes teoretiske viden til praksis eller noget helt andet. Det væsentligste er, at man er villig til at udvikle sig, og at man er åben for de spørgsmål, mentor stiller. Det lyder simpelt, men erfaringen viser, at det kræver både tid og hjernekraft at omsætte de gode råd og nye erkendelser til brugbar forandring. Så viljen til at prioritere arbejdet med mentorforløbet er afgørende for, om mentee får det ønskede udbytte. Da det er mentee, der for alvor kommer på arbejde kræver en mentorrelation sjældent lige så meget tid af mentor. Til gengæld skal mentor være villig til at lægge sine erfaringer, succeser såvel som fiaskoer, frem for mentee, så han eller hun kan lære af dem. Mentor skal være god til at lytte og stille udfordrende og uddybende spørgsmål. Det viser sig ofte, at mentor får lige så stort udbytte af relationen som mentee. Samtalerne kan opleves som et genbesøg til egne valg og fravalg, og som sådan kan også mentor opnå øget indsigt og refleksion over den karriere, der nok er længere, men ikke nødvendigvis har været mere minutiøst planlagt end mentees. Karriere- og udviklingskonsulent Sofie Plenge

Februar 2011 · Perspektiv · 61


NYT JOB TEKST Tania Haagensen FOTO JAkOB BOSERUP

“Hvor er det fantastisk, at man kan leve af det her” Navn: Anders Risum Mortensen Nyt job: Informationsarkitekt og user experience konsulent i iværksættervirksomheden Sorthvid i København. Sorthvid leverer digitale løsninger til private og offentlige virksomheder. Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl. i marts 2010. Første job var en måneds projektansættelse med evaluering af bibliotekssystemer i Høje-Taastrup Kommune, herefter et barselsvikariat som børnebibliotekar i Espergærde. Hvad er dine opgaver? Det er primært informationsarkitektur, hvilket blandt andet vil sige udarbejdelse af koncepter, prototyper og wireframes, der bedst kan beskrives som arkitekttegninger. Mit arbejde er lidt som en arkitekts, der laver tegningerne, og så afleverer dem til teknikerne. Som informationsarkitekt afdækker jeg en hjemmesides formål, målgruppe og målsætning. Mine opgaver kan også være redesign af eksisterende hjemmesider eller dele af en hjemmeside, der ikke fungerer. Hvordan arbejder I med udviklingen af webprojekterne? Hos Sorthvid udvikler vi idéerne i workshops i tæt samarbejde med kunderne, men også med brugerne, som vi inddrager meget tidligt i processen. Vi laver fokusgruppeinterviews og brugerundersøgelser. For eksempel tænkehøjttests, hvor man observerer brugernes færden på hjemmesiden. Hvad er nemt, hvad er 62 · Perspektiv · Februar 2011

besværligt og så videre? Man får tit et mere nuanceret billede end ved de gængse spørgeskema-undersøgelser. Brugerne kan måske svare, at en funktion på hjemmesiden er nem at finde ud af, men vi kan se, at de bruger lang tid på det. Hvad er det mest spændende ved jobbet? Det sjoveste er at finde essensen og konceptet med selve hjemmesiden. Det skal være en god ide, ikke kun på papiret men også i praksis. Vi er privilegerede ved, at vi kommer ind i processen på det tidspunkt, hvor vi gør og er med til at diskutere hvordan gode idéer bliver diskuteret og realiseret. Der er så mange aspekter ved jobbet og faglige udfordringer som gør, at en opgave aldrig bliver lige til. Der er mange måder at løse den på. Samtidigt har jeg en stor berøringsflade, møder mange mennesker og ser forskellige måder at arbejde på. Har din uddannelse klædt dig på til dine nye opgaver? Ja, det synes jeg. Min underviser i faget videnskabsteori havde en forkærlighed for kvantitative undersøgelser, hvilket betød at undervisningen bevægede sig i den retning. Det har jeg haft gavn af i forbindelse med vores brugerundersøgelser. Jeg har altid været fokuseret på den tekniske udvikling, så webmediet og de sociale medier er en interesse, jeg også har dyrket i min fritid. På den måde har jeg opbygget noget teknisk kunnen. Selvom jeg ikke skal

producere den tekniske løsning, er det en klar fordel i denne branche at have evner for det tekniske, og det har jeg heldigvis haft med mig. På skolen tog jeg også nogle tekniske kurser for at få papir på noget af det, jeg allerede kunne, selvom mine evner nok lå over, hvad skolen tilbyder. Jeg kunne godt have tænkt mig nogle mere avancerede kurser inden for det tekniske. Det er vigtigt, at de studerende bliver rustet i forhold til den teknologiske udvikling, der er i gang. Hvordan fandt du stillingen hos Sorthvid, og hvad fik dig til at søge det? Det var faktisk min mor som faldt over jobannoncen og spurgte, om det ikke var noget for mig. Jeg troede ikke, at der var virksomheder i Danmark, der involverede brugerne så tidligt i processen, og det tiltalte mig. Jeg tænkte, hvor er det fantastisk, at man kan leve af det her.

”Jeg troede ikke at der var virksomheder i Danmark, der involverede brugerne så tidligt i processen.”


NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 3: Udgivelsesdato 31.03 Bestillingsfrist 25.02 kl. 12 Materialefrist 17.03. kl. 12 Nr. 4: Udgivelsesdato 28.04 Bestillingsfrist 01.04. kl. 12 Materialefrist 08.04 Nr. 5: Udgivelsesdato 26.05 Bestillingsfrist 29.04 kl. 12 Materialefrist 11.05. kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Personnyt

Vejle Bibliotekerne søger leder af Central Formidling pr. 1. maj 2011 Vil du være vores nye afdelingsleder for hovedbiblioteket og den helt nye biblioteksbus i Vejle? – og samtidig være et omdrejningspunkt i varetagelsen af vores centralbiblioteksopgave? Formidling er den helt centrale opgave i bibliotekets virksomhed, og i Vejle Bibliotekerne er opgaven delt mellem 3 afdelinger: Central Formidling (Hovedbiblioteket og Biblioteksbussen), Decentral Formidling (bibliotekerne i Børkop, Egtved, Give og Jelling) og Digital Formidling med hver sin afdelingsleder. Central formidling består af 4 team: Børn, Musik og Medier, Fiktion og Fakta. Desuden løses mange opgaver i grupper nedsat på tværs af organisationen.

Se hele stillingsopslaget på www.vejlebib.dk eller kontakt bibliotekschef Lone Knakkergaard, tlf. 7643 1150 eller adminstrationschef Mikkel Haaning, tlf. 7643 1151. Ansøgningsfrist den 10. marts 2011 kl. 8.00.

vejlebibliotekerne Ny kollega ER DU GOD TIL AT FORMIDLE OG UNDERVISE?

Anders Risum Mortensen, cand.scient.bibl. 2010, er fra 16. november 2010 ansat som informationsarkitekt og user experience konsulent for Sorthvid (sorthvid.net). Anders Risum Mortensen kommer fra et barselsvikariat som børnebibliotekar på Espergærde Bibliotek.

Børge Søndergård, tidligere udviklingschef ved Hjørring Bibliotekerne er nu turistchef i Hjørring.

Rebild Bibliotekerne søger ny kollega på 30 timer fra 1. april eller snarest derefter. Er publikumsbetjening, formidling og borgerserviceområder, som du gerne vil arbejde med? Har du lyst til at undervise inden for de områder? – så har vi jobbet. Vi kan tilbyde en rummelig arbejdsplads med en god og positiv samarbejdsånd, der lægger vægt på tværfaglig udvikling. Ansøgningsfrist fredag den 11. marts 2011 kl. 10.

Tone Lunden, tidligere børnebibliotekar er nu udviklingskonsulent.

Se hele stillingsopslaget på www.rebild.dk og www.rebildbib.dk

Camilla Sejerøe, tidligere ansat ved Odense Centralbibliotek, er pr. 1. februar områdeleder i Esbjerg Øst og projektleder på ”Verdensbiblioteket”.

Februar 2011 · Perspektiv · 63


lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi ngojssjx djakjxi ufjnvkeo njgssjah njldgjxi dnjleysh ufjijlgo kegljxni njlydljx lydlnjyi njgojsjx djajjxi yesdnjlh ufkjnveo lylnxjyi 64 · Perspektiv · Februar 2011

dansk centralbibliotek for sydslesvig postbox 528, 6330 padborg | t +49 461 86 97 0 | www.dcbib.dk

tyu&sji

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig søger to medarbejdere:

En formidlingschef og en medarbejder til Den slesvigske Samling Går du kun til grænsen? Eller er du grænseoverskridende? Kan du lide at krydse grænser? Landegrænser? Kulturelle grænser? Sproglige grænser? – Og personlige grænser? Vi er det danske bibliotek i det danske mindretal i Sydslesvig. Biblioteket er en markant brik i et rigt lokalt dansk foreningsliv, hvis vigtigste mission er at formidle dansk og nordisk sprog og kultur. Sydslesvig er mangfoldig både sprogligt og kulturelt – derfor er hver eneste dag en spændende udfordring. Biblioteket drives med udgangspunkt i dansk bibliotekslovgivning og følger alle moderne standarder for dansk biblioteksudvikling.

Formidlingschef Jobindhold · Ansvar for den fortsatte udvikling af formidlingsområdet · Løbende udvikling af fagligheden · Udvikling af det grænseoverskridende samarbejde · Indgå i chefgruppen Vi forventer · At du har en relevant baggrund og en videregående uddannelse · At du har ledelses- og udviklingserfaring · At du har viden om og erfaring fra et bibliotek · At du kan motivere, inspirere, iværksætte og følge op på initiativer · At du træffer beslutninger inden for ansvarsområdet

Læs om biblioteket og se begge stillingsopslag på www.dcbib.dk Ansøgningsfrist: mandag den 7. marts 2011

Medarbejder til Den slesvigske Samling Jobindhold · Indkøb og materialepleje i samlingen · Formidling og markedsføring af samlingen i såvel danske som tyske fora. Videreudvikling af kendskabet til samlingen lokalt som via netværk · Indgå i vagtdækning og arbejde med materialevalg og pleje i det øvrige bibliotek Vi forventer · At du er uddannet bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller har anden relevant baggrund · At du er resultatorienteret, initiativrig og har solide kompetencer inden for planlægning og samarbejde · At du har interesse for den slesvigske historie og erfaring med formidling i bred forstand


Job i Esbjerg Kommune Stillingsbetegnelse: Bibliotekar D.B./cand. scient.bibl.

Vi søger en innovativ faguddannet bibliotekar 37 timer om ugen til Ebeltoft Bibliotek snarest. Arbejdsområderne • formidling i udlån og i bogbus • arbejde med websitet • og så er der sikker lidt mere… Vi ønsker os • faglighed • humor • selvstændighed • fleksibilitet

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Ansøgningen skal sendes til rekruttering@syddjurs.dk , så vi har den senest den 13. marts. Spørgsmål kan rettes til bibliotekschef Elsebeth Kirkebæk – 87535710 – eki@syddjurs.dk eller souschef Inge Birkeholm – 87535670 – ibi@syddjurs.dk

Flere oplysninger: Se hele stillingsopslaget på www.esbbib.dk/Om biblioteket, Poul H. Pedersen tlf. 7616 2945 Ansøgningsfrist: 10.3.2011 kl. 12.00 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 14.919

Læs mere på: esbjergkommune.dk/jobs

Bibliotekspressen 24.2.2011

Læs mere om jobbet på www.syddjursbibliotek.dk

Kvaglund bibliotek, Esbjerg Esbjerg Kommunes Biblioteker søger en ildsjæl, så nu har du muligheden for at søge en stilling med mange udfordringer. Brænder du for at gøre en forskel i såvel traditionelt biblioteksarbejde som integrationsarbejde, så send os din ansøgning. Stillingen er på 37 timer om ugen pr. 1.4.2011 eller snarest derefter.

BøRNEBIBLIOTEKaR fagLIg KOORdINaTOR 64.000 borgere, 6.000 medarbejdere og 6 kolleger i børnebiblioteket venter på din indsats for guldborgsund

vil du være med til at udvikle fremtidens bibliotekstilbud til børn og er du vild med børnekultur, formidling og samarbejde på tværs? guldborgsund-bibliotekerne har 1. maj 2011 eller snarest derefter brug for en initiativrig, dynamisk og udadvendt bibliotekar db./Cand. scient.bibl., som skal være faglig ansvarlig for udviklingen af bibliotekstilbud til børn i guldborgsund kommune. læs mere om stillingen på www.guldborgsundbib.dk

Ansøgningsfrist er 16. marts 2011.

BIBLIOTEKERNE - MERE END DU TROR

It-faggruppens bestyrelse inviterer til:

Generalforsamling og temadag om Strategier for brugen af sociale medier Mandag den 9.maj 2011 kl. 9.30-16.30 Sted: Et sted i København, hold øje med kalenderen på www.bf.dk Tilmelding: via kalenderen på www.bf.dk Bestyrelsen for It-faggruppen

Februar 2011 · Perspektiv · 65


AKTIVITETSKALENDER 2011

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på ”Bibliotekarforbundets nyhedsbrev” på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

FEBRUAR 2011 28.2. - 2.3. TR-uddannelse Modul A 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen. 21.3. Fabitas Generalforsamling 2011. Sted: Det Kongelige Bibliotek. København. Arrangør: Fabita - Faggruppen vedr. kataloger.

MARTS 2011 4.3. – 5.3. To the Heart of Jylland. Rejse til de to byer i Jylland, som virkelig har markeret sig som kulturbyer lige siden 1960’erne: Herning og Holstebro. Arrangør: Kunstfaggruppen. 10.3. Temadag om læringsstile. En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige. Oplæg fra Svend Erik Schmidt og Nicolai Moltke-Leth. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse samt FaBuLær. 10.3. Faggruppen Bibliotek & Uddannelses Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse. 10.3. FaBuLærs Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: FaBuLær – Faggruppen for Biblioteks-understøttet Læring. 16.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 17.3. BITA’s Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde.

22.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 29.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 29.3. Temaaften om mentoring. Temaaften for mentorer og mentees i Bibliotarforbundets mentorprogram “DimittendMentor”. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

MAJ 2011 4.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kunder/brugere/lånere. Workshop ved ACT! Sted: Filmby Århus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 5.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kunder/brugere/lånere. Workshop ved ACT! Sted: Quality Park Hotel, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kunder/brugere/lånere. Workshop ved ACT! Sted: Richmond Hotel, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

APRIL 2011 2.4. Filibussens Generalforsamling 2011. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Filibussen - Faggruppen for filial- og bogbusarbejde. 4.4. Ledermentor kick off. For mentorer og mentees i Bibliotarforbundets mentorprogram “Ledermentor 2011”. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.3. BITA-temadag. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: BITA – Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde.

7.4. Kunstfaggruppens Generalforsamling 2011. Generalforsamling og overrækkelse af Den blå abe-prisen 2011. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Kunstfaggruppen.

19.3. Statsgruppens Generalforsamling 2011. Generalforsamling, brunch og medlemsmøde.

12.4. TR-uddannelse Modul B 2011 (Vest). Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

66 · Perspektiv · Februar 2011

14.4. TR-uddannelse Modul B 2011 (Øst). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

12.5. Kloge øl - ølsmagning for bibliotekarer. Kom til en hyggelig aften med en eksklusiv ølsmagning ved Carsten Berthelsen. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25. - 27.5. TR-uddannelse Modul C 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 1.-2. oktober 2011: Fagligt Landsmøde 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 21.-22. november 2011: TR-uddannelse Modul D. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.


Vil du være opdateret?

Aktuelle faglige nyheder, information om kommende arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte i din mailboks hver uge. Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev. Crevator E600 2.174;-

(inkl. fragt, ekskl. moms)

Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller perspektiv.bf.dk

I år fejrer vi 75-årsjubilæum som leverandør til landets biblioteker. Og vi gør det med lidt af en revolution! Efter flere måneders test og evalueringer lancerer vi nu ”fladbøger” i vores sortiment. Først i køen står Crevator E600, et genialt lille apparat, hvis skærm ikke lyser, men gengiver teksten præcis som en papirside for optimal læsbarhed og minimalt energiforbrug. Desuden rummer den 1000 bøger og har indbygget WiFi, således at man kan downloade e-bøger trådløst. Og den har pegeskærm, smidig navigering og en lang række finesser som lydafspiller, notesbog, bogmærker, zoom, ordsøgning med mere. Sådan skriver bladet Entreprenörs test-panel om Crevator E600 (nr. 7/2010): ”Smidig er kun fornavnet. Det lille format betyder, at den kan tages med overalt, og finessen at kunne bruge den til lydbogsoplæsning er et ekstra krydderi. Prisen er lidt højere end hos konkurrenterne, men den er alligevel prisen værd, med tanke på al den teknik, som producenterne har fået samlet, trods miniformatet.”

En anden af vores udvalgte læseplader er Boox 60™, der kombinerer WiFi og Adobe DRM – perfekt til at låne ud på biblioteker takket være sit smarte id-system. Her kan de besøgende læse e-bøger, surfe på Internet, føre notater eller lytte til musik og lydbøger. Boox 60™ har naturligvis pegeskærm, men også en Styluspen, der Boox 60™ kan bruges til at no2.372;(inkl. fragt, ekskl. moms) tere og strege under i bogen uden at den ødelægges. Perfekt til skolearbejdet. Via en trådløs opkobling kan man med sit lånerkort vælge at låne bøger direkte til læsepladen eller at downloade gratis e-bøger, blade og tidsskrifter. Sådan skriver avisen Göteborgsposten om Boox 60™: ”… den er det mest praktiske, jeg har set på det svenske marked …” Læs mere om vores ”fladbøger” i det nye katalog eller på www.eurobib.com. Her kan du også se, hvordan det kan betale sig at samle alle indkøb hos Eurobib Direct. Hjertelig velkommen!

Crevator E600 fra siden. Skala 1:1

Hvis du ikke bryder dig om hvid, kan vi sikkert finde en farve, der passer. www.eurobib.com

Å

Dit biblioteksvarehus 2011/2012

Nyt katalog ude nu!

w w w.eurobib.c om L a mmhul ts Bi bl i ote k s de s i gn A /S , D a l bæk v e j 1, D K-6670 H ol s te d, Te l . 76 7 8 2 6 1 1 . P a r t o f L a m m h u lt s2011 De s ig· nPerspektiv Gro u p . · 67 Februar

B R U H N

Vi elsker bøger. Både tykke og flade.


Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO DIN PRIS

Fatimas hånd

349,95

Ny bestseller af forfatteren til Havets Katedral. Udkommer 25.03.

DIN PRIS

299,95 Jean M. Auel

Hulernes sang 6. og sidste bind i bestsellerserien om Jordens børn. Udkommer 29.03.

Alyson Noël

Sort ild

4. bind i Alyson Noëls internationale bestsellerserie. Udkommer 09.03.

Colum McCann

Lad kun verden tumle sig

DIN PRIS

199,96

2009 National Book Award Winner (USA). Udkommer 22.02.

el Haviv for Kontakt Salgschef Jo l@saxo.com mere information på joe

www.saxo.com

Tema: digitalisering

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin F e brua r 2011

TEMA

DIGITALISERING

Nr. 2 · 2011

Ildefonso Falcones

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

9 ting du bør vide om

Bøger på nettet

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 1. marts 2011. Alle bestillinger tillægges 19,00 kroner i forsendelse i Danmark.

Aktuelt Interview:

overenskomsten 2011

DIN PRIS

239,20

02

Balladen om efterlønnen

Stress:

Stop op i tide

Michael Anker


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.