Bibliotekspressen 17

17 2 0 1 0

Synspunkt: Drop tanken om Ên databrønd Optakt til generalforsamling 2010 Biblioteker skaber byudvikling

PRESSEN 21. oktober 2010

Te n d e n s : F l e r e c h e f e r u d e n b i b l i o t e k a r b a g g r u n d

L

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15.

BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk.

Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl.

København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Nye fagligheder rører sig i andedammen. Fotograf Jakob Boserup har illustreret.

formanden har ordet

Efterløn eller ej er en politisk beslutning I slutningen af august måned spurgte Bibliotekarforbundet i en spørgeskemaundersøgelse om medlemmernes mening til efterlønsordningen. Både for at få en klarhed over hvor mange medlemmer, der er tilmeldt og regner med at gøre brug af ordningen, men også for at få en pejling på medlemmernes holdninger i forhold til en eventuel afskaffelse eller ændring af efterlønsvilkårene. For diskussionen

om efterløn eller ej har bølget siden Velfærdskommissionens rapport i 2005, hvor det blev anbefalet at udfase ordningen.

Argumentet er, at der ikke er råd til, at de arbejdsduelige forlader arbejdsmarkedet for tidligt i forhold til deres egen levealder og en langt mindre generation, der skal bære udgiften de kommende år. Som fagforening skal vi navigere i et paradoks med en ordning, der på den ene side er et gode for de medarbejdere, der nu og i de nærmeste år kan få gavn af efterlønnen.

Omvendt er efterlønnen en økonomisk byrde for de yngre generationer som oven i købet ikke kan forvente at få glæde af ordningen.

Denne problematik kommer også til udtryk i medlemmernes besvarelser, der tydeligt viser generationsforskelle i prioriteringerne. Ud af 1359 respondenter er i alt 77,6 procent tilmeldt efterlønsordningen, hvoraf cirka 55 procent af de 30-39-årige er tilmeldt over for 87 procent blandt de 50-59-årige. Samtidig er der en

klar sammenhæng mellem tilmelding og forventningen om at kunne gøre brug af ordningen – jo yngre man er, desto mere er man indstillet på, at ordningen forsvinder. Dette viser sig også i, at der er flere yngre, der er tilmeldt efterlønsordningen, fordi det er en god opsparing, hvorimod de ældre primært er tilmeldt, fordi det er et sikkerhedsnet, hvis man får brug for at trække sig tilbage tidligere. På spørgsmålet om hvorvidt efterlønsordningen skal ændres mener i alt 70,5 procent, at ordningen skal ændres men af forskellige årsager.

Aldersgrupperne under 40 år og over 60 år mener, at ordningen skal rettes mod fysisk nedslidning, hvorimod de 5059-årige mener, det skal gøres mere attraktivt at arbejde. Og det sidste hænger fint i tråd med en bekymrende tendens, hvor op til 39 procent af de over 50-årige peger på forhold på arbejdspladsen som argument for at vælge efterløn. Ser man på de skriftlige kommentarer er der mange ytringer om dårlig trivsel, og i disse sparetider vælger nogen efterlønnen frem for en fyreseddel til kollegerne eller sig selv.

Som fagforening kan det være vanskeligt at afgøre sin position – for hvor ligger skellet mellem en arbejdsmarkedspolitisk holdning og en partipolitisk holdning?

Balancen er svær, og i Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse er det besluttet, at der ikke kan meldes en entydig holdning ud. Et centralt argument er spørgsmålet om, hvorvidt det skal være fagbevægelsen, der aktivt arbejder for at fjerne en ordning, som man vel stadig kan kalde et gode for lønmodtagerne. Eller om det netop skal være politikerne, der træffer valget, så den enkelte kan sætte sit kryds efter den holdning, man er enig i. Det var en politisk beslutning i 1979 at indføre efterlønnen, derfor bør det også være en politisk beslutning at beholde, begrænse eller fjerne efterlønnen.

Pernille Drost

INDHOLD

6 8 13 14 15 16 20 22 29

Hvorfor tanken om én databrønd ikke er realistisk Jura og de store udbyderes modvilje mod at give data fra sig betyder, at ideen om en national databrønd bør opgives, skriver Jens Hofman Hansen i et synspunkt.

Når chefen er anderledes Når bibliotekerne ansætter nye chefer, er tendensen, at de ikke har en bibliotekarisk baggrund.

Fagligheden kan være et drivanker Professor fra Copenhagen Business School, Mads Hermansen, fremhæver, at der kan være klare fordele ved at foretrække en leder, der kan lede, frem for at foretrække en med samme faglighed.

8

Sig til hvis jeg skal være chef Næsten hver anden mellemleder er blevet mellemleder, fordi de blev opfordret.

Vi skal bevise vores værd Ny hjemmeside...

Bibliotekspressen samler op på de sidste to år inden Bibliotekarforbundets generalforsamling i november.

Biblioteket som byernes trumfkort Biblioteket i byudviklingen Forskere fra IVA ser på bibliotekernes rolle i bydviklingen.

Sidney Lee, bibliotekarerne og de andre celebrities I en artikel på Del Din Viden skriver Gladsaxe Bibliotekerne, hvordan de vil udnytte celebrity-kulturen til bedre formidling.

I DETTE NUmmER Debat 25 Nyt fra det offentlige 27 Del Din Viden 28 Kalender 31

20

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk.

Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk.

Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr.

BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 17 · 2010

3

Roskilde Bibliotekerne vinder international pris Roskilde Bibliotekernes og Dansk Rock Museum er netop blevet præmieret med en fjerdeplads af EU-projektet Creative City Challenge. Prisen Best Collaboration Award, tildeles utraditionelle, men succesfulde, partnerskaber mellem aktører fra den kreative sektor og mere traditionelle virksomheder og institutioner. haagensen

Temadag om Open Access Den 27 oktober afholder Syddansk Universitet semesterseminar om Open Access og Syddansk .

Se mere på http://www.centralbibliotek. dk/centralbibliotek/odense-centralbibliotek/temadage/fyn-open-access-og-nyemedier.

Ledige dybt frustrerede over jobcentre Nedværdigende, kontrollerende og uden relevante tilbud. Så barsk lyder den kritik, der rettes mod landets jobcentre. En undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, peger på, at hele 53 procent af de ledige mener, at kvaliteten af jobcentrene er dårlig og kun 10 procent har egentlig ros til overs for den indsats, der ydes.

De ledige opfatter jobcentrene som en kontrolinstans snarere end en hjælp til at vende tilbage på arbejdsmarkedet.

Og selvom loven påbyder en individuel betjening af de ledige, er netop fokus på individuelle kvalifikationer og potentiale, en mangel som efterlyses. De ledige begrunder meget af deres utilfredshed med, at de ikke har fået relevante tilbud om arbejde eller uddannelse.

Halvdelen siger også, at jobcentrene ikke levede op til deres forventninger.

Til det siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen til Ugebrevet A4, at

der er behov for at afstemme de lediges forventninger til jobcentrene: »Hvis man kommer til et jobcenter med en forventning om, at man skal blive præsenteret for et nyt arbejde med det samme, så kan man ikke blive andet end skuffet. Især som konjunkturerne er nu«.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil hellere forholde sig til selve effekten af jobcentrenes arbejde: »Og der kan jeg se, at selv nu under finanskrisen får 3 ud af 10 nyledige job igen inden for tre måneder. Vi er faktisk Europa-mestre i at få ledige hurtigt i job igen,« siger hun til A4.

Undersøgelsen tegner dog det modsatte billede. 83 procent af de adspurgte som nu er i arbejde, svarer at de ingen eller kun lidt hjælp har fået fra jobcentret til at finde arbejde. haagensen

lerche

Fra bibliotekspressen.dk

Litteraturformidling – temadag om nye litterære tendenser Digital litteratur, sms-romaner, litterære performances – i dag er det ikke nødvendigvis kun i bogform, man støder på litteraturen. Ord, lyd og billeder blandes, og nye former og udtryk opstår når litteraturen bevæger sig ud af bøgerne og smelter sammen med andre kunstarter.

Som central formidlingsinstitution, står biblioteket derfor over for både nye udfordringer samt nye muligheder. For hvordan nytænkes litteraturformidlingen så den også rummer tendenserne på den dynamiske litterære scene?

I den sammenhæng, afholder Århus Kommunes Biblioteker international temadag om de nye litterære tendenser og dagen vil blandt andet byde på både oplæg og konkrete eksempler. Arrangementet finder sted den 5. november, 2010 og henvender sig til litteraturformidlere og udviklingskonsulenter på bibliotekerne,

4

bibliotekspressen 17 · 2010

73 artikler med i kapløbet om Del Din Viden-prisen

studerende og andre litteratur- og formidlingsinteresserede.

Program og yderligere information kan fås hos litteraturkonsulent Lise Kloster Gram, lkg@aarhus.dk og og Dorthe Larsen dla@aarhus.dk.

Se mere på hjemmesiden http://kursus. aakb.dk/kii/kii-05316.htm haagensen

Den 6. og 7. november afholder Bibliotekarforbundet generalforsamling.

I år bliver prisen for bedste artikel på Del Din Viden uddelt til generalforsamlingen.

I de næste uger skal de 73 artikler, der er blevet sendt ind til Del Din Viden, læses af et bredt sammensat dommerpanel, der sammen vil vælge den bedste artikel, der både gør en kollega i faget klogere, og som samtidig er godt formidlet.

Prisen er på 10.000 kroner.

Prisen skal uddeles igen næste år, så derfor vil de artikler, der fra første oktober og frem bliver uploaded på Del Din Viden også have en vinderchance - men først i 2011. lerche

Skal generalforsamligen have mere magt?

Hovedbestyrelsen har en række forslag til vedtægtsændringer til vedtagelse på Bibliotekarforbundets generalforsamling.

Langt de fleste handler om at gøre punkterne i vedtægterne mere nutidige og ændrer ikke på vedtægtens reelle indhold. Ét forslag har dog betydning.

Bibliotekarforbundets generalforsamling 2008. Foto: Jakob Boserup

Omkring paragraf 8, der handler om Bibliotekarforbundets generalforsamling er der en vigtig ændring på vej. Den er opstået i kølvandet på den afstemning, der var om et nyt navn til Bibliotekarforbundet efter sidste generalforsamling.

Her foreslog hovedbestyrelsen, at man ændrede navnet til Viden og Kultur, mens et medlem fremsendte navneforslaget BF, der også kom til afstemning.

Det endte med, at medlemmerne foretrak at holde fast i navnet Bibliotekarforbundet.

Det er for at undgå lignende situationer, at man nu vil ændre vedtægterne.

I dag er det sådan, at et forslag til ændring af forbundets vedtægter skal være

forbundet i hænde senest tre måneder før generalforsamlingen og offentliggøres senest seks uger før generalforsamlingen.

Hvis der er ændringsforslag til de indsendte forslag, kan de fremsættes på generalforsamlingen, og hvis der er et flertal på generalforsamlingen, der støtter forslaget, så skal det sendes til urafstemning sammen med det rettidigt indsendte forslag. Det var det, der skete i forbindelse med afstemningen om et nyt navn til Bibliotekarforbundet.

Vedtægtsændringerne kan ikke vedtages på generalforsamlingen, men skal sendes til urafstemning, og hvis der er et flertal, så vedtages det. Er der indbyrdes modstridende forslag, så vinder det med flest stemmer.

Det nye forslag vil betyde, at et ændringsforslag til en indsendt vedtægtsændring stadig kan fremsættes på generalforsamlingen. Hvis det opnår et simpelt flertal, kan det sendes til afstemning. Opnår det ikke flertal, kan det rettidigt anmeldte forslag vedtages af generalforsamlingen.

Som noget nyt kan forslag til ændringer af forbundets vedtægter altså vedtages direkte på generalforsamlingen, hvis 2/3 af generalforsamlingen er for. Hvis 20 procent af de tilstedeværende deltager på generalforsamlingen forlanger det, skal forslaget fortsat sendes til urafstemning.

Også her skal et forslag vedtages med 2/3 procent af de afgivne stemmer. lerche

Blev du bibliotekar i 1985?

Sektion 1. hold 2 holder 25-års jubilæum.

Vi efterlyser studerende fra sektion I, hold 2, der dimitterede fra Biblioteksskolen i København i 1985, da vi planlægger en sammenkomst i denne anledning.

Henvendelse kan rettes til mette.schjoedt@gmail.com

Se flere nyheder på bibliotekspressen.dk

Venlig hilsen Hanne Friis Jensen, Hanne Rosenthal Hansen og Mette Holmgård Schjødt-Pedersen

bibliotekspressen 17 · 2010

5

Hvorfor tanken om én databrønd ikke er realistisk Opgiv tanken om en national databrønd og tænk i stedet over, hvordan bibliotekerne så kan servicere brugerne, skriver Jens Hofman Hansen i dette synspunkt.

I øjeblikket tales der en hel del om databrønde og særligt én national databrønd, som for eksempel Danmarks Digitale Bibliotek og alle lokale bibliotekers søgesystemer kan basere sig på.

Tanken om en databrønd stammer nok fra, at vi for længst har konkluderet, at brugerne grundlæggende foretrækker ét søgefelt og ét søgeresultat til alle de materialer, vi tilbyder. Det gør tanken om én databrønd meget nærliggende.

Dødsstødet 18. marts 2010 var en milepæl, og måske en kedelig en af slagsen. I hvert fald indtil man accepterer konklusionen og begynder at se fremad igen. DEFF var i færd med et udbud om en national databrønd til elektroniske artikler og ebøger, men udbuddet blev annulleret på grund af de indkomne svar.

Ingen af de store internationale udbydere ville give hverken data eller metadata fra sig. Selvom udbuddet reelt havde været halvandet år i støbeskeen ville nogle måske mene, at man burde gå videre og arbejde endnu hårdere for at få virksomhederne til at afgive data.

Men konklusionen er, at det bliver alt for dyrt og videre forsøg og forhandlinger vil være at ignorere forretningsmæssige realiteter.

Ny virkelighed – hvad så?

Tanken om at frigive data, så biblioteker selv kan kontrollere dem fuldt ud, lever selvfølgelig videre og kan give mening i

6

bibliotekspressen 17 · 2010

visse sammenhænge. Men bibliotekerne må endegyldigt acceptere, at vi ikke i noget der ligner nær fremtid kan etablere et enkelt sted, som den danske biblioteksverden kan få alle sine data fra.

Når man først har accepteret denne realitet, ser verden pludselig anderledes ud, men målet om at præsentere ét samlet søgeresultat for brugerne har vi sådan set stadig. De tekniske udfordringer er blot anderledes og måske større – i hvert fald nye for mange. Vi skal kunne formulere nye krav til dataleverandører og for eksempel bede om tf-idf-vægte så vi alligevel kan flette data sammen i et søgeresultat og huske at formulere krav til API’er, der lader os vise, men dog ikke indeksere, data i vores egne webomgivelser.

Biblioteker i cloud computings tidsalder Tænker vi videre, er det (desværre) åbenlyst, at én central database med alt biblioteksmateriale ikke er en mulighed. Slet ikke i en tid, hvor begreber som cloud computing er hverdagssnak.

E-bøgerne og e-tidsskrifterne var det første, store søm i kisten, men der er adskillige eksempler, som peger i samme retning.

Vi har før indset, at inkorporation af data fra Bibliotekernes Netmusik kunne give os juridiske problemer, fordi musiktracks skifter ejerforhold. Pludselig er dataene på bibliotekernes sites ikke opdaterede, og det har vist sig at bringe bibliotekerne i fare for sagsanlæg (hård virkelighed, men virkelighed). Her har der altså i praksis vist sig store argumenter for at dataejere kontrollerer de data og metadata, som de har ansvar for.

Samme situation har vi sådan set med visse data, der er bibliotekernes »helt egne«. På Statsbiblioteket optager vi for eksempel al dansk radio og tv og arkiverer det digitalt på baggrund af pligtaf-

leveringsloven. Denne ordning betyder, at dataene ikke må forlade Statsbibliotekets servere. Tv og radio-programoversigterne kan selvfølgelig eksporteres til en central databrønd – men i øjeblikket ser man på, hvordan selve optagelserne i form af billeder og lyd (og altså ikke kun programoversigterne) kan gøres søgbare og give nye og brugbare indgange til materialet – metadata og data smelter altså mere og mere sammen og besværliggør en central databrønd.

Ligeledes vil man gerne kunne vise brugerne »snippets« eller »previews« af udsendelserne – atter et eksempel på, at data og metadata efterhånden har en flydende grænse, som skaber ophavsretsproblemer så snart man vil begynde at distribuere data til andre servere.

Mange flere eksempler peger i retning af, at én central databrønd til alle »biblioteksdata« ikke bliver virkelighed nogensinde på grund af jura og forretning.

Hertil kommer i øvrigt de ressourcer, det kræver at holde en databrønd velstruktureret og opdateret, hvis den skal give brugbare og relevante resultater.

Målet er stadig det samme Målet er dog, for mig at se, stadig det samme: Vi skal servicere brugerne på en inspirerende, relevant og effektiv måde – den tekniske løsning og vejen derhen er nu blot en anden.

Da verden i dag på dette punkt ser meget anderledes ud end for et halvt år siden, og da vi mangler mange svar og måske mangler at stille de rigtige spørgsmål, afholdes onsdag 8. februar 2011 en konference om emnet. Konferencen hedder The Well Conference, og du kan tilmelde dig og læse mere på www.well11.dk.

Jens Hofman Hansen er ansat ved Statsbiblioteket, bibliotekspressen@bf.dk

Dyk ned i det virtuelle bibliotek Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor som helst fordybe sig i bibliotekets skatte.

Samle bøger, musik og film i egne virtuelle biblioteker, skrive artikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, dele interesser og meget, meget mere.

Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af Danskernes Digitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnet rundt.

Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskellige kilder.

Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre de interessante og tit overraskende fund - på både biblioteket, arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nye spændende virtuelle verden!

Kontakt os – så fortæller vi mere.

Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 · www.axiell.dk danmark@axiell.com

8

bibliotekspressen 17 路 2010

NÅR CHEFEN ER ANDERLEDES Et stigende antal bibliotekschefer er ikke uddannet bibliotekarer.

Og det bidrager med handlekraft, mener en bibliotekschef, der ikke ser det som et minus, at han ikke »aner en brik«

tekst: SABRINE MØNSTED foto: JAKOB BOSERUP

om søgesystemer og materialevalg.

siden har beskæftiget sig med biblioteker, før hun altså blev bibliotekschef i november 2009. Bibliotekschef for Københavns biblioteker Jens Ingeman skrev i den forbindelse på Bibliotekspressens hjemmeside: »Heller ikke i København er der mange bibliotekarer blandt ansøgerne, når vi opslår lederstillinger. (…) Fagforeningen synes sikkert, det er ærgerligt, der ikke er flere. Jeg vil i stedet glæde mig over, at der så heldigvis er mange andre, der gerne vil lede de store og spændende kultur- og vidensinstitutioner, vi opbygger.« I København ansatte han selv, omtrent på samme tid, Jens Steen Andersen, der er cand. scient. adm. fra Roskilde Universitetscenter, som ny chef for Københavns Hovedbibliotek.

Men hvordan leder man et bibliotek uden at have en bibliotekarisk baggrund?

Og hvordan er det at arbejde under en leder, der har en helt anden faglighed end én selv?

Plejer er død eller næsten da - Jeg kan bedre vende det hele lidt på hovedet, stille spørgsmålstegn ved: »Sådan plejer vi at gøre«, og provokere lidt, siger Benthe Hansen, der kommer fra en stilling som afdelingschef for ældre og omsorgsområdet i Rebild Kommune og før det som ældrechef i Aabybro Kommune.

- Det er en stor fordel, at jeg kommer udefra. Jeg er ikke en del af historien eller de faglige traditioner, og det giver mig et større spillerum som leder. For eksempel kan jeg skubbe til faggrænserne ved at bibliotekspressen 17 · 2010

▼

Stakken af ansøgninger, når chefsstolen bliver ledig på et af landets biblioteker er ofte skræmmende lille. Det har længe været debatteret både på bibliotekerne og også her i Bibliotekspressen. Hvorfor vil bibliotekarer ikke lede? Konsekvensen kan nu ses, om end ikke mange steder, så nok til at flere kalder det en tendens: Cheferne på bibliotekerne vil i fremtiden være alt andet end bibliotekarer.

I Hjørring og København sidder blandt andet to chefer, der aldrig har sat deres ben på det Informationsvidenskabelige Akademi. Hjørring Bibliotekerne måtte slå stillingen som bibliotekschef op to gange for at få nok kvalificerede ansøgere, og stillingen endte med at gå til Benthe Hansen, der måske nok er uddannet biblioteksassistent for 22 år siden, men ikke

9

stille spørgsmål som »kan Bogen Kommer løses af andre end bibliotekarer?

- Jeg tænker anderledes og kan tillade mig det, siger Benthe Hansen.

For mig handler det ikke om, hvorvidt jeg er en del af faget eller ej, for mig handler det om ledelse, og det er et fag i sig selv.

Ikke uden tøven Men for medarbejderne og de to tillidsrepræsentanter, der sad i ansættelsesudvalget, handlede det i høj grad om, hvorvidt Benthe Hansen var en del af faget eller ej.

- Selvfølgelig havde vi betænkeligheder. Vi var i tvivl i forhold til det bibliotekarisk faglige niveau, men ud fra ansøgerfeltet blev løsningen, at vi prioriterede lederegenskaberne. Én som kunne styre en sæk lopper, frem for én som vidste noget om biblioteksdrift, siger tillidsrepræsentant på Hjørring Bibliotekerne Per Drustrup Larsen.

Han siger også, at det ikke er sikkert, at Benthe Hansen var blevet valgt, hvis hun ikke oprindelig havde rod i biblioteksvæsenet som uddannet biblioteksassistent.

- Biblioteksverden er ikke sort eller lukket land for hende. Interessen, nys-

Chef for Københavns Hovedbibliotek Jens Steen Andersen.

Vigtigste lederegenskaber ifølge Jens Steen Andersen • • • •

10

Overblik Klar strategi Sparre med kollegerne Delegere ansvar ud

bibliotekspressen 17 · 2010

CV

1. juni 2010 Chef for Københavns Hovedbibliotek 2002-2010 Administrationschef i Københavns Biblioteker 1998-2002 Chef for Kultur, trafik og miljø i Østerbro Bydel 1994-1998 Konsulent i privat konsulentfirma 1993 Cand.scient. adm. fra Roskilde Universitet

gerrigheden og viljen til at sætte sig ind i den var der – og det var afgørende, siger Per Drustrup Larsen.

Svar skyldig Selv om biblioteksverden ikke er lukket land, så siger Benthe Hansen, at en af de største udfordringer for hende som bibliotekschef, har været at omstille sig fra ældreområdet til biblioteksområdet.

- Det har taget tid at komme tilbage til denne verden. Det kræver forsigtighed og ydmyghed for, hvordan den ser ud i dag, siger hun og begrunder sin ansøgning til chefposten med et ønske om at komme tilbage til kulturen og måden at arbejde på.

Benthe Hansen oplever sjældent at komme til kort, hvad angår det biblioteksfaglige, men det tilskriver hun især den ledelsesform, de har valgt i Hjørring. Ledelsen består af et trekløver med Benthe Hansen i spidsen med ansvar for personale, økonomi og politik, en udviklingschef med ansvar for udvikling, projekter og turisme og en publikumschef med ansvar for arrangementer og fagligt indhold.

- Hvis jeg skulle sidde som den eneste leder, kan jeg se situationer for mig, hvor jeg kunne komme til kort og være svar skyldig, siger hun.

Ifølge Per Drustrup er det også netop, når det drejer sig om fagspecifikke emner, at medarbejderne mærker den manglende bibliotekaruddannelse.

- For eksempel når vi diskuterer nye medier eller bibliotekspolitik. Det er ikke hendes stærke side, men noget hun udvikler på, og her er det vores opgave at lære hende op, siger han og tilføjer, at personalet til gengæld får noget andet forærende. Han tager for eksempel hatten af for, at Benthe Hansen på et tidspunkt med mange besparelser, alligevel har formået at lægge nye linjer for biblioteket.

-Hvor mange andre måske ville have været længere i spyttet, siger han. Han er også enig i, at hun kan tillade sig ting kun af den grund, at hun kommer ude fra. Blandt andet er Benthe Hansen i

kvalitetsniveauet, så er jeg tilfreds. Jeg aner ikke en brik om det, og det skal jeg heller ikke. Jeg blander mig heller ikke i materialevalget, jeg skal bare sikre mig, at der er det kunderne vil have plus noget ekstra, siger han.

Ikke den ideelle verden Tillidsrepræsentant på Københavns Hovedbibliotek, Birthe Stuhr, ser det som væsentligt, at ens leder har en faglig forståelse.

- I den ideelle verden er ens leder en bibliotekar med en lederuddannelse, og da lederstillingen blev slået op, håbede vi da på, at det blev en bibliotekar, siger hun. Men, at Jens Steen Andersen ikke er bibliotekar har ikke været et stort problem.

- Han virker som om, han brænder for biblioteksidéen og resten af ledelsen er bibliotekarer, så der er balance i det, siger hun.

▼

Her skal jeg ikke byde ind For Benthe Hansen er det afgørende at have respekt for andres faglighed. Hun taler sågar om »ydmyghed« og det at kunne se, »at her er det ikke lige mig, der skal byde ind«.

- Min opgave er at sikre bundlinjen ikke at lave events eller vælge materialer, siger hun. Derfor er hun, ifølge sig selv, til enhver tid modtagelig for personalets faglige argumenter i forhold til at drive biblioteket.

- Men det kræver, at alle er med til at prioritere: »Hvis det eller det er så vigtigt, hvad skal vi så pille af budgettet i stedet for?«

Jeg aner ikke en brik om det Jens Steen Andersen, der er chef på Københavns Hovedbibliotek og uddannet i administration på Roskilde Universitetscenter, kalder det en »kæmpe, kæmpe fordel« at have en overordnet uddannelse. Han har dog været i nærkontakt med biblioteket de sidste otte år gennem sin stilling som administrationschef i Drift og Koordinering i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.

- Jeg skal lede mange forskellige identiteter. Jeg skal drive virksomhed og ikke være inde i helt specifikke biblioteksfaglige diskussioner. Som leder handler det om at delegere ansvaret ud. Det er medarbejderne, der har fokus på den daglige drift og på de biblioteksfaglige områder, hvor fagligheden er vigtig.

Hvis medarbejderne for eksempel diskuterer funktionaliteter i søgesystemer, siger jeg: det er fint, bare det handler om at gøre det mere brugervenligt og øge

▼

gang med en omstrukturering af bibliotekarernes og HK’ernes arbejdsopgaver.

- Personalet har til tider været frustreret, men hun kan gøre det, netop fordi hun kommer udefra og ikke er belastet af faglige traditioner, siger han.

bibliotekspressen 17 · 2010

11

Fordelen ved at have en leder uden for faget kan dog ifølge Birthe Stuhr være, at det kan give et overordnet perspektiv.

- Hvis vedkommende respekterer personalets faglighed, så kan det være en fordel. En leder udefra kan på samme måde som, når vi oplever arkitekter komme i huset, give et andet blik på vores verden, hvor vi er syltet ind i daglige rutiner, siger hun.

Uden for fætter- kusinefesten Det, Jens Steen Andersen ser som sin styrke som leder – at han gør tingene anderledes, fordi han er rundet af en anden faglighed, er også det, han kalder sin største udfordring, som bibliotekschef.

- Jeg så gerne, at der var mere drive, når biblioteksverdenen mødes. Der er for meget snak og for lidt handle- og resultatkraft. Der bliver lavet mange gode,

men meget lange rapporter med gode anbefalinger. Men i biblioteksvæsenet vil man gerne lige diskutere det tre gange, før det eventuelt bliver ført ud i livet. Lad os gå fra mødefællesskaber til handle- og resultatfællesskaber, siger Jens Steen Andersen.

Grunden til, at han søgte stillingen som leder af Københavns Hovedbibliotek, er da også et ønske om at handle.

- Biblioteksverdenen er en fætterkusinefest med folk, der har været der i mange år, det er på mange måder fint, men min ambition er også at åbne bibliotekerne op udadtil. Jens Steen Andersen kalder det lige frem sit motto – at åbne op – for ny indretning, for partnerskaber, for brugerne ved at have længere åben og for andre faggrupper.

Det sidste, mener han, vil fremme innovationskraften og give andre syn på

for eksempel formidling af materialer og digitale tilbud.

Sundt med forskellighed Jens Steen Andersens motto – om at åbne op – er ikke noget Bibliotekarforbundet er imod. Andre faggrupper både blandt reo-

I 2000 åbnede den nye bibliotekslov op for, at chefen for biblioteket kunne være en uden en bibliotekar faglig uddannelse.

Chef for Hjørring Bibliotekerne Benthe Hansen.

Foto: Jimmy Lind Sørensen

Vigtigste lederegenskaber ifølge Benthe Hansen • Sociale kompetencer, intuition og kunne sætte sig ind i andres behov.

• Økonomisk og administrativ flair, så det ikke bliver en sideting • Analytiske evner, så du ved hvilke muligheder, du har, før du træffer en beslutning.

• I det hele taget være god til at se muligheder, særligt i den nuværende økonomiske situation. Altid at kunne se udveje.

12

bibliotekspressen 17 · 2010

CV 2009 Bibliotekschef Hjørring Bibliotekerne 2006 Afdelingschef for Pleje og omsorg i Rebild Kommune 2001 Ældrechef i Aabybro Kommune 1996 Ældre- og handicapservice i Frederikshavn Kommune 1987 Økonomisk forvaltning i Dronninglund Kommune 1982 Biblioteksassistent i tidligere Dronningelund Kommune

lerne og på chefkontoret kan bestemt været af det gode, mener Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost, der understreger, at de bibliotekariske kompetencer dog er nødvendige i topledelsen, selv om den øverste leder ikke for en hver pris behøver at være bibliotekekaruddannet.

- Det kommer an på profilen. I nogle tilfælde kan det for eksempel være et bibliotek af en sådan størrelse, at det giver mening, at ledelseskompetencerne kommer før det faglige. Men der vil være mange biblioteksfaglige ting, som en leder udefra ikke kender til, så det er vigtigt, at der i topledelsen er de faglige kompetencer. Ligesom en hospitalsdirektør der ikke ved, hvordan en sprøjte ser ud, måske ikke skal udvikle på det område, men have andre til det, siger Pernille Drost.

Formanden ser også en virkelighed på bibliotekerne, der gør det nødvendigt at åbne op.

-Vi står jo ikke i en situation, hvor der er 200 ansøgere med en biblioteksfaglig

Bibliotekschefer uden bibliotekarbaggrund: Slagelse Bibliotekerne Torben Jano, BA i historie og dansk Odsherred Bibliotek, John Larsen, cand. mag. i dansk og musik Københavns Hovedbibliotek, Jens Steen Andersen, cand. Scient. adm.

Hjørring Bibliotekerne, Benthe Hansen, biblioteksassistent Kolding Bibliotekerne, Nicolai Dupont Heidemann, cand.mag i historie og samfundsfag Leder af forskningsbiblioteker uden bibliotekarbaggrund: Det Kongelige Biblioteks direktør Erland Kolding Nielsen, cand. phil. i historie København Universitetsbibliotek, Michael Cotta-Schønberg, magister i psykologi Statsbibliotekets direktør Svend Larsen, cand. mag. i historie og filosofi Ovenstående listen skal ikke opfattes som komplet, men er lavet ud fra de oplysninger Bibliotekspressen er stødt på undervejs i researchen til denne artikel.

Almene lederkompetencer og en

glubsk nysgerrighed er det, der gør en god leder. Mens faglighed kan være en hæmsko, i hvert fald hvis man er alt for forelsket i sit fag, siger professor på Copenhagen Business School Mads Hermansen. af SABRINE MØNSTED

Bibliotekschefer som Benthe Hansen og Jens Steen Andersen er blot frontløbere for en klar tendens, mener professor dr. pæd., p.hd. et cand. psych. på Copenhagen Business School Mads Hermansen. Fremtiden vil byde på en indmarch på biblioteker, skoler og andre institutioner af ledere, der langt fra er uddannet inden for det fag, de skal lede.

De bliver ledere, simpelthen fordi de kan lede.

-I princippet kan du sætte en shippingmand til at lede et bibliotek. Det kræver selvfølgelig, at han har gode almene ledelseskompetencer og den nødvendige glubske nysgerrighed på biblioteksverdenen. Den gode leder kan på tre til seks måneder sætte sig ind i et felt og få overblik, siger Mads Hermansen og peger på topledere, der rask væk flytter fra det ene fagområde til det andet.

- Det kan nærmest være et drivanker med for meget specifik faglighed, siger han.

Faglighed vigtig for udvikling Der er dog ikke enighed inden for ledelsesteori. Der er to skoler, der kæmper indbyrdes, hvor den ene går på, at ledelse er en faglighed i sig selv, holder den anden på, at du er nødt til at være uddannet inden for det felt, hvor du skal lede.

Og Mads Hermansen er enig i, at de kompetencer, der er nødvendige for at lede ikke er status quo, men afhænger af, hvad der skal ledes.

- Jo tættere du kommer på at skulle lede et fagligt udviklingsprojekt, jo vigtigere er det med faglighed.

Men kan biblioteket ikke kaldes et fagligt udviklingsprojekt?

- Skal du lede et bibliotek eller en skole, så skal du jo reelt lede mange fagligheder bibliotekarer, rengøringspersonale, lærerer, HK’ere, studentermedhjælpere og så videre.

Det handler ikke om specifik faglig ledelse, men om almen ledelse, som grundlæggende er at organisere, at kommunikere, medarbejderudvikling, lede og fordele. Det behøver du ikke bibliotekarkompetencer til.

Men hvis vi for eksempel taler om at udvikle et nyt katalogiseringssystem, så er det selvfølgelig ekstremt vigtigt med høj faglighed og en faglig uddannet projektleder, siger Mads Hermansen.

Jo mere generelle ledelsesopgaverne bliver, jo mere kan det faktisk være en hæmsko at være fagspecifik, fordi man kan være så forelsket i sin egen faglighed.

- Hvis man skal være faglig leder, skal man jo være den dygtigste og det er på ingen måde givet, at den fagligt dygtigste, er den med lederevner. For eksempel skal en institutleder på et universitet med sin generelle viden udfordre og facilitere medarbejderne, så de yder deres bedste inden for hver deres fagområde.

Skjult fagforeningskamp Mads Hermansen forstår ikke frygten for ledere, der ikke har samme faglighed som en selv. Han kalder det en skjult fagforeningskamp.

- Fagforeningsfolk siger ofte, at det er helt afgørende med faglige kompetencer. Det gør de, tror jeg, mest fordi, de ikke vil miste lederstillinger til andre faggrupper, siger han.

Det, at dele ansvaret i et ledelsesteam, som de for eksempel gør på Hjørring Bibliotekerne, hvor der sidder tre ledere med hver deres område, er også noget, vi vil se mere af, mener Mads Hermansen. I Århus har flere skoler gjort det samme, hvor de har en skoleinspektør, en pædagogisk leder og en administrerende leder.

-Det er en pragmatisk god løsning, og en erkendelse af, at faglighed inden for et fag ikke sikrer, at du kan drive en virksomhed. n sb@bf.dk bibliotekspressen 17 · 2010

▼

uddannelse til en lederstilling. Der er derimod påfaldende få ansøgere.

Om der med biblioteksledere uden en biblioteksfaglig baggrund også følger flere mangfoldige baggrunde hos de ansatte, tror Pernille Drost ikke.

-Forskningsbibliotekerne er et godt eksempel, der har mange ledere en anden faglig baggrund, men de har fortsat ansat bibliotekarer og cand.scient. bibl’er., fordi det er de kompetencer, der er brug for, siger hun.

Hun ser flere positive end negative ting ved udviklingen.

-Folkebibliotekerne har haft mennesker med meget ens faglig baggrund, der har løst og fortolket opgaverne meget ens. Det kan være sundt at få nogle ind med et andet netværk. De kan få os til at sætte pris på ting, som vi tager for givet, siger hun. n sb@bf.dk

Faglighed kan være et drivanker

13

Sig til hvis jeg skal være chef 40 procent af mellemlederne i Bibliotekarforbundet er ledere, fordi de blev opfordret til at søge en lederstilling. Og over halvdelen kalder det en tilfældighed, at de blev ledere. Måske en forklaring på, at der er så få ansøgere, når bibliotekerne mangler chefer. af SABRINE MØNSTED

Leder in spe-dage. Sådan lyder ét af de initiativer som Bibliotekarforbundet kommer med efter, at en undersøgelse viser, at der er behov for at finde alle de »ledere in spe«, der kan klemmes ud af biblioteksvæsenet.

Inden for de næste 5 til 15 år vil tre fjerdedele af alle nuværende mellemledere nemlig have forladt arbejdsmarkedet viser undersøgelsen af mellemledernes situation, som Bibliotekarforbundet fik lavet i efteråret 2009. Det er en logisk følge af, at 75 procent af alle mellemledere i dag er over 50 år. Der venter altså et voldsomt rekrutteringsarbejde forude i biblioteksvæsenet, der forstærkes af den umiddelbare manglende lyst til at lede.

Ledere skal gros Konsulent i Bibliotekarforbundet Helle Fridberg, der står bag undersøgelsen blandt de 279 mellemledere, er overrasket over, hvor mange der ikke af sig selv havde søgt deres lederstilling. Knap 40 procent angiver, at de er blevet opfordret til at søge deres nuværende lederstilling. 50 procent angiver, at det i høj eller nogen grad er en tilfældighed, at de blev ledere og af de mellemledere, der gerne vil være biblioteksledere venter ti procent på en opfordring.

- Det vil altså sige, at mange skal prikkes på skulderen for at komme videre, siger Helle Fridberg.

14

bibliotekspressen 17 · 2010

En af grundene til det, mener Helle Fridberg, er, at biblioteksområdet er et kvindedomineret fag.

-Generelt skal kvinder føle, at de kan tingene 120 procent, før de søger et nyt job, hvorimod mændene søger en stilling, hvis blot de har 80 procent af de kompetencer, der efterspørges – groft sagt, siger hun.

Bibliotekarforbundet har derfor kastet sig ud i at udvide ansøgerfeltet til væsenets lederstillinger ved at hjælpe potentielle ledere på vej med initiativet leder in spe-dage.Bibliotekarforbundet vil blandt andet bede samtlige bibliotekschefer om at udpege en til to personer med »lederpotentiale« til kurset.

Helle Fridberg håber også, at bare det, at rapporten om mellemlederne lander

Fakta om mellemlederne

Køn Kvinder: 68 procent Mænd: 32 procent Det er en lille overrepræsentation af mænd i forhold til rekrutteringsgrundlaget, hvor 75,8 procent af medlemmerne i Bibliotekarforbundet er kvinder.

Alder Over 60 år: 15 procent 51 –60 år: 60 procent under 40 år: 6 procent Mellemledernes alder vil betyde, at der de kommende 5 til 15 år vil ske en udskiftning på en ¾ af alle mellemledere.

i hånden på bibliotekslederne gør, at de får øjnene op for, at det ikke bare sker af sig selv.

- Men, at de skal være med til at dyrke lederlaget i biblioteksvæsenet.

I rapporten anbefaler Helle Fridberg, at bibliotekscheferne laver talentspotting for at sikre sig, at der er nogen til at tage over og klatre op ad karrierestigen.

To andre tiltag som Bibliotekarforbundet kommer med for at imødekomme mellemledernes ønsker til forbundet er en konference for mellemledere samt en nyhedsmail om ledelse.

En funktion på vej ud?

For at vende tilbage til undersøgelsens konklusion om, at 75 procent af mellemlederne vil være ude af arbejdsmarkedet om 5 til 15 år. Så er det ifølge Helle Fridberg svært at sige, hvor voldsomt rekrutteringsproblemet egentlig bliver, for mange steder vil man måske vælge at slanke organisationen, når mellemlederne går på pension og ikke bare bevidstløst genbesætte stillinger. Det kan både handle om besparelser, men også om at gøre organisationen mere dynamisk, mener Helle Fridberg.

Hun har set eksempler på, at biblioteker skærer ti afdelingsledere ned til tre områdeledere og de resterede så bliver teamkoordinatorer.

- Men så er spørgsmålet jo, hvilket ansvar teamkoordinatorerne får, siger hun.

Der ligger en opgave for Bibliotekarforbundet, for med ansvar følger også løn, det gælder for eksempel, hvis de får medarbejderansvar, siger hun. sb@bf.dk

Vi skal bevise vores værd

For privatansatte bibliotekarer er det ofte et grundvilkår, at chefen har en anden faglig baggrund.

Det kan kræve energi at få forklaret, hvad man er værd.

af SABRINE MØNSTED

Ruth Kruse Kappelgaard er uddannet cand.scient. bibl. og har i fem år arbejdet i konsulentfirmaet Quartz+Co, hvor ledelsen langt fra har noget, der ligner en bibliotekarisk uddannelse. Det har både fordele og ulemper.

- I disse »googletider« tror folk, at det

er let at finde information, at man bare skal klikke, og så kommer det frem. Så det skal forklares, at der ligger et seriøst graverarbejde bag, og at der eksisterer mere valide kilder end Google, siger Ruth Kruse Kappelgaard. Hun er ansat i afdelingen Buiness Intelligence, der består af fem ansatte, hvoraf tre er bibliotekarer.

Afdelingen bruger energi på at forklare ledelsen, hvilken værdi den tilfører virksomheden.

- Vi leverer jo ikke kerneydelsen, som en bibliotekar gør på et folkebibliotek. Vi supporterer dem, der leverer den. Derfor skal vi bevise vores værd, og at det vi kan tilføre de enkelte projekter er relevant og vigtigt, siger hun, men understreger, at bibliotekarerne historisk set er vellidt og meget brugt i virksomheden.

- Vi er her jo, fordi de kan se en mening i at have os ansat, siger hun.

Quartz har for nyligt fusioneret med Copenhagen Consulting Company, som ikke har haft tradition for at have bibliotekarer ansat.

- Der kan vi mærke, for nu skal vi ud og fortælle dem, hvad vi kan bidrage med siger Ruth Kruse Kappelgaard, der også har fået sat sit eget fag i perspektiv og lært en masse om strategi og projektstyring.

- Det er interessant at arbejde med nogle med en anden baggrund end min.

Det sætter mine kompetencer i et andet perspektiv, for det er stadig de klassiske ydelser som organisering og genfinding af information, som er relevante bare i en anden sammenhæng, siger hun.

Hendes nærmeste chef har i mange år arbejdet sammen med bibliotekarer, og det er en stor fordel, mener Ruth Kruse Kappelgaard.

- Hun forstå det biblioteksfaglige databasenørderi med søgekoder og muligheder. Heldigvis for det er hende, der skal forhandle budgetter hjem til os, siger hun. n sb@bf.dk

bibliotekspressen 17 · 2010

15

Ny hjemmeside Nyt navn Ny pensionsordning 6.-7. november mødes 400 medlemmer i Nyborg til Bibliotekarforbundets generalforsamling 2010. Her er Bibliotekspressens nedslag på vigtige begivenheder fra de seneste to år.

December 2008 Ikke nyt navn Navnet Viden og Kultur bliver forkastet af medlemmerne. Et klart flertal på 59 procent af medlemmerne foretrækker at beholde Forbundets nuværende navn. Bibliotekarforbundet. Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere.

November 2008 Nyt navn eller ej?

Skal Bibliotekarforbundet skifte navn til Viden og Kultur? Forslaget var til hed debat på sidste generalforsamling i 2008.

Argumenterne for lød, at Bibliotekarforbundet skulle ud på en bredere bane og eventuelt organisere andre faggrupper.

Modstandere mente navnet lød som et program på P1 eller som navnet »på et støvet tidsskrift«. Viden og Kultur kom til afstemning blandt medlemmerne. På stemmesedlen stod også navnet BF og Bibliotekarforbundet.

16

bibliotekspressen 17 · 2010

April 2009 Hjemmeside make over Bibliotekarforbundet og Bibliotekspressen kommer med to nye hjemmesider. bibliotekarforbundet.dk og bibliotekspressen.dk.

April 2009 Ny pensionsordning De fleste af Bibliotekarforbundets medlemmer skal tage stilling til, om de vil takke ja til en ny pensions- og forsikringsordning hos selskabet Sampension.

8. september 2009 Få dit budskab ud 15 medlemmer deltager i Bibliotekspressen første workshop med undervisning i at skrive godt og få sit budskab ud.

September 2009 Ny Udannelse Syddansk Universitet tilbyder en helt ny bibliotekaruddannelse: Biblioteksvidenskab og Videnskommunikation.

18 studerende begynder på det første hold. Det Informationsvidenskabelige Akademi har fået sin første egentlige konkurrent.

W WW

7. april 2010 Mer’ bibliotek tak En meningsmåling foretaget af dagbladet Børsen viser, at 53 procent af danskerne ønsker, at bevillingerne til bibliotekerne blive skruet op.

DELDINVIDEN November 2009 Del Din Viden Bibliotekspressens nye site Del Din Viden går i luften. Her kan du dele erfaringer, viden og oplevelser med dine 5.000 fagfæller. Til generalforsamlingen 2010 uddeles prisen på 10.000 kroner for den bedst formidlede artikel.

November 2009 Mentornetværk Mentornetværket bliver et permanent tilbud til alle medlemmer i Bibliotekarforbundet. Kriteriet for at være med er blot tid og lyst til at dele erfaring og faglig indsigt.

28. september 2009 Fagligt Landsmøde 400 medlemmer mødes i Vejle til Fagligt Landsmøde, der handler om at udfolde sit indre talent. »Giv folk det, de ikke vidste, de gerne ville vide« lød et af rådene.

Februar 2010 Ny kulturminister Per Stig Møller (K) bliver ny minister for kulturen, og afløser Carina Christensen (K), der har været minister siden september 2008.

Februar 2010 Kampagne for flere studerende Bibliotekarforbundet skyder en kampagne i gang for at få flere studerende til at gå bibliotekarvejen.

Oplysning til uddannelsessøgende og til bibliotekets brugere er en af måderne. På bf.dk/orakel finder man blandt andet svar på, hvilke muligheder uddannelsen giver.

22. marts 2010 Styrelsen for Bibliotek og Medier kommer med rapporten: Folkebibliotekerne i videnssamfundet, baseret på anbefalinger fra det såkaldte Carina-udvalg, opkaldt efter daværende kulturminister Carina Christensen. Rapporten peger på fem indsatsområder: Mere åbne og tilgængelige biblioteker, mere fokus på it og informationskompetencer, en fælles indgang til bibliotekerne (Danskernes Digitale Bibliotek), flere partnerskaber og efteruddannelse af medarbejderne.

bibliotekspressen 17 · 2010

17

Juni 2010 Chef topmøde 80 bibliotekschefer mødes for at diskutere udviklingen af fremtidens folkebibliotek.

Topmødet er arrangeret af Styrelsen for Biblioteker og Medier, Bibliotekschefforeningen og Bibliotekarforbundet.

August 2010 Fald i ledighed Over sommeren sker et lille fald i ledigheden blandt bibliotekarer og cand. scient. bibl’er fra 3 procent til 2,8 procent. For bibliotekarer under 30 år stiger den dog i samme periode fra 5,1 til 5,8 procent.

22. april Høj ledighed Ledigheden for nyuddannede bibliotekarer og cand. scient Bibl.’er lander på cirka 35 procent. Og faget indtager en femteplads over nyuddannede, der ikke kan finde job.

Den generelle ledighed for bibliotekarer ligger dog på 3 procent.

Maj 2010 21 millioner til kulturarv Der afsættes 21 millioner til at digitaliserer den danske kulturarv i 20102012. 6 millioner går blandt andet til Det danske Filminstitut og 4.5 millioner til Det Kongelige Bibliotek.

18

bibliotekspressen 17 · 2010

17. maj 2010 IVA Kulturminister Per Stig Møller giver grønt lyst til, at Biblioteksskolen fremover kan kalde sig Det Informationsvidenskabelige Akademi. På engelsk Royal School of Library and Information Science. »Det gamle hæderkronede navn er begyndt at bære præg af historiens støv. Vi er ikke længere en professionshøjskole, og det skal vi også vise i vores navn«, siger rektor Per Hasle til Bibliotekspressen.dk om navnet.

Juli 2010 Flere studerende 45 procent flere studerende vælger Det Informations Videnskabelig Akademi. I alt bliver der optaget 162 studerende. Også på Syddansk Universitet er antallet af ansøgere steget fra 21 til 34.

Om generalforsamlingen: Vidste du, at ...

Du kan give formanden det røde kort, i form af et rødt papstykke, du kan række i vejret ved afstemninger, hvis du altså er imod et forslag Gennem tiden er mange kandidater til hovedbestyrelsen blevet shanghajet lørdag nat efter festmiddaggen Du kan spille guitarhero i pauserne Stjernebaren er velbesøgt lørdag nat, selv om generalforsamlingen fortsætter søndag klokken 9.

Statsgruppens medlemmer kun stemmer på hovedbestyrelseskandidater, der er statstansatte.

Døssingprisen uddeles under festmiddagen, så deltagerne har været tæt på kendisser som Erik Clausen, Jørgen Poulsen og Morten Kjærum. Det ikke er unormalt at se strikketøj fremme under beretningen

Bibliotekarer begejstrede for mobile håndscannere

“

Det gik superfint den dag vi skulle udlåne bøgerne med håndterminalerne - især da alle mistede forbindelsen til det trådløse netværk, men det ikke påvirkede udlån af bøger.

Havde vi brugt bærbare, var jeg nok blevet grebet lidt af panik - især ved tanken om at skulle registrere samtlige bøger manuelt og bagefter taste det hele ind.

Vi udlånte omkring 5000 bøger på mindre end fire timer.

1560

MLA8300

Lykke Kyllesbech Holm Bibliotekar, cand.scient.bibl.

Greve Gymnasium

“

Spar både tid og tunge løft!

Læs mere på www.draupnir.dk

“

Det rykker for vildt med den trådløse scanner.

Vi har lettet arbejdsgangen gevaldigt - vi skal ikke flytte bøgerne for at scanne dem.

Herligt, tak for hjælpen.

Lise Rasmussen Gråsten Skole

“

Draupnir A/S • Solvang 5 • DK-3450 Allerød • Tlf.: 70272554 • Fax: +45 70272564

bibliotekspressen 17 · 2010

19

FORSKNINGSFORMIDLING 20

Biblioteket som byernes Biblioteket kan blive det nye våben i byernes konkurrence om at tiltrække erhverv, turisme og beboere. Men det kræver, at bibliotekerne lærer at se sig selv som en vigtig medspiller i byens udvikling. af ANETTE LERCHE

Biblioteksudvikling har som regel udgangspunkt i biblioteket. I stedet for at gå ud og se ind på biblioteket, har bibliotekarerne siddet inde i deres bibliotek og set ud. Og når der skulle bygges et nyt bibliotek, så pakkede biblioteksfolkene deres kufferter og rejste rundt og så på, hvad andre biblioteksfolk havde gjort, og så tog de hjem og gjorde det samme.

Ny dansk forskning skal beskrive

bibliotekspressen 17 · 2010

den trend, der har bredt sig tværs over Atlanten fra USA til Europa, hvor bibliotekerne ikke længere bygges som små kopier af hinanden. I stedet skyder unikke biblioteker op, hvor biblioteket er set som en del af byudviklingen. Måske endda som et løft af et byområde, der er affolket og ved at uddø.

- Nu ser vi fra byen og ind på biblioteket, siger Henrik Jochumsen. Han er en af tre forskere fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, der skal bruge det kommende år på at forske i det, de kalder en renæssance for bibliotekerne. Sammen med kollegerne Dorte Skot-Hansen og Casper Hvenegaard Rasmussen har han blandt andet været på studietur til USA for at indsamle materiale til deres forskningsprojekt.

- Biblioteket er en trængt institution både i Danmark og internationalt. Der er brug for ikke kun at se på, hvordan man udvikler biblioteket indefra, men også forklare, hvad biblioteket kan bidrage med i en større kontekst, konstaterer Dorte Skot-Hansen.

Biblioteket som placemaker - I USA ser man på bibliotekets rolle i byudviklingen, og man tænker biblioteksudvikling og byplanlægning sammen, forklarer Dorte Skot-Hansen.

Samme tendens vil gøre sig gældende i Danmark, og det er de kommende biblioteker i Helsingør og Århus gode eksempler på.

- Byer og regioner er i konkurrence om at tiltrække erhverv, turisme og beboere. I dag er der fokus på kulturen som konkurrenceparameter, og hidtil har biblioteket ikke fyldt meget i den forbindelse. Men nu, hvor man taler videns- og oplevelsessamfundet, så kan man drage bibliotekerne i front, når man taler byudvikling, uddyber Henrik Jochumsen.

- Før talte vi om det fysiske biblioteks død og om, at alt rykkede ud i cyberspace. Nu er der øget fokus på det fysiske bibliotek og mange nyindretninger, og det interessante spørgsmål er, hvordan det fysiske bibliotek spiller sammen med byudviklingen. Biblioteket får en

trumfkort renæssance, men med et nyt indhold, siger Henrik Jochumsen.

En af forskernes vigtige pointer er, at man ikke kan sige, at »One size fits all« Det er slut med at pakke kufferten, aflure hvorfor biblioteket i for eksempel Hjørring har fået så meget ros og så tage hjem og bygge eller nyindrette, så det kommer til at ligne en tro kopi. Byer vil og skal have forskellige strategier for deres biblioteksudvikling.

Forskerne fra IVA fremhæver en række eksempler på biblioteker, der er såkaldte »placemakers.« Altså biblioteker, der skal styrke en bymidte eller et kvarter, der er ved at miste sin betydning.

- Biblioteket har den fordel, at det er en kulturinstitution, hvor alle kommer. Alle generationer, folk fra alle sociale lag og af alle etniciteter. Den rummelighed betyder, at biblioteket har mulighed for at bidrage til en revitalisering af et område, siger Henrik Jochumsen. Eksempler på dette er netop de kommende biblioteker i Århus og Helsingør, der er placeret i havneområder, der har mistet deres betydning og funktion.

Andre steder har udgangspunktet været

knappe, og er det så overhovedet relevant at drømme om nye biblioteker, der løfter kvarterer eller nytænker formidlingen, når de kommunale budgetter indbyder til smalkost.

- Man bliver nødt til at være offensiv og se fremad. Hvis man går i stå nu, så kan man lige så godt slukke og lukke, siger Dorte Skot-Hansen.

En af de måder, hvor bibliotekerne kan markere sig på, er ved at skabe relationer.

For eksempel ved at være under samme tag som virksomheder eller andre institutioner.

Men det er vigtigt, at man ikke blot er tilfreds, når man deler adresse. Der skal være tale om reelle fællesskaber og samarbejder.

I Århus får det nye bibliotek plads til kreative virksomheder, der kan leje sig ind, og det skulle gerne skabe en synergi mellem det kreative og biblioteket. I USA, i Salt Lake City, er biblioteket bygget sammen med en arkade bestående af virksomheder, der alle giver mening i forhold til biblioteket.

Netop det kommercielle og biblioteker er to ord, der godt kan kombineres i både USA og England. Forstået på den måde, at Biblioteket skal skabe relationer Andre steder er biblioteker nytænkt med institutionerne skal synliggøre deres økonomiske betydning. udgangspunkt i brugernes egen kreati- Men tendensen går på, at man ser det vitet. I Amsterdam arbejder man med i et bredere perspektiv. For ud over en et udgangspunkt, der helt simpelt kan økonomisk gevinst, kan biblioteket også forklares som biblioteket som en scene, I Finland understøtter biblioteket vækst- påvise en betydning for en bys image og lag, og det nærliggende spørgsmål er, om den glæde, man oplever ved at bo i byen.

Men vores forskningsprojekt handler ikke det hele så ikke bliver for segmenteret? om at opfinde måleinstrumenter, og vi me- Jo, men omvendt kan man spørge. ner som sådan heller ikke, at det er muligt, Skal det hele være det samme? I vores forskningsprojekt ser vi meget på relatio- konkluderer Dorte Skot-Hansen.

Til gengæld vil dette forskningsprojekt ner. Biblioteket har relationer udadtil i form af partnerskaber, men det kan altså helt sikkert give flere argumenter til biblioogså være i form af brugerdreven innova- teksfolk, der har brug for ord til at forklare, hvorfor bibliotekerne er så vigtige. tion. Og hvis der er noget, der skal legi- Projektet har fået støtte fra Realdania, timere det fysiske bibliotek, så kunne det og det er et godt eksempel på, at kultur og være relationer til det omkringliggende byplanlægning sammentænkes. Og dermed samfund, både når det gælder byudvikbliver vores målgruppe ud over biblioteksling, partnerskaber og brugerdreven infolk også arkitekter og byplanlæggere, og novation, siger Henrik Jochumsen. det stiller krav til vores formidling. Vi skal Netop i USA har bibliotekerne været skærpe vores argumenter. Det er både en rigtig dygtige til at indgå partnerskaber, god strategi for bibliotekerne, men også fordi de amerikanske biblioteker aldrig tvingende nødvendigt, konstaterer Dorte har været en selvfølgelighed i velfærdssamfundet på samme måde som de dan- Skot-Hansen.

Læs på de følgende sider de tre forskeres ske biblioteker. Partnerskaberne var, og artikel om Biblioteket i byudviklingen. n er stadig, en måde at synliggøre sig på.

I Danmark bliver ressourcerne også mere

rebranding. Et eksempel på dette er de nye Ideastores i London, der reelt er en ny type institution med et rodfæste i folkebiblioteket.

- Hvis biblioteket skal bidrage til en revitalisering, så skal det ses i forhold til det lokale. Det er helt tydeligt, at der ikke er nogen, der ved, hvor vi skal hen, når det handler om biblioteksudvikling. Hvis man kan besøge et bibliotek, der netop nu er state of the art, så er tiden reelt set allerede løbet fra det, siger Dorte SkotHansen.

Et eksempel på den problematik, er det spektakulære biblioteksbyggeri i Seatlle. Byggeriet har fokus på biblioteket som mødested, men det har medført mindre fokus på samlingen, og derfor er biblioteket set i det lys for ufleksibelt og stringent.

- Og når man nu kan alt hjemmefra, hvad er det så, at biblioteket skal kunne?

Det er vel formidlingen, konstaterer Henrik Jochumsen.

bibliotekspressen 17 · 2010

▼

De tre forskere fra IVA, der ser frem til at forske i bibliotekernes rolle i byudikling, er set fra venstre Casper Hvenegaard, Dorte Skot-Hansen og Henrik Jochumsen. Casper Hvenegaard hastede videre for at undervise efter, at dette billede er taget, og han medvirker derfor ikke i interviewet.

Foto: Jakob Boserup

21

FORSKNINGSFORMIDLING 22

Snapshots fra biblioteksforskningen:

Biblioteket i byudviklingen Tre forskere fra IVA vil udvide det traditionelle syn på biblioteksudvikling. I et nyt forskningsprojekt vil de vende tingene på hovedet og i stedet se et nyt bibliotek som et led i en overordnet byudvikling.

Forskningsprojektet blev indledt med en studietur til USA i sommer. tekst og foto: HENRIk JoCHUMSEN, CASpER HVENEgAARD RASMUSSEN og DoRTE SkoT-HANSEN

bibliotekspressen 17 · 2010

I den amerikanske by Seattle er den hollandske arkitekt Rem Koolhaus’ biblioteksbygning blevet et arkitektonisk ikon. Den er med til at sætte byen på verdenskortet og er et absolut must-see for både arkitekter, byplanlæggere og biblioteksfolk. Biblioteket har ifølge en rapport fra 2005 bidraget til byens økonomiske vækst, dens image og dens attraktionsværdi – intet mindre!

Det var blandt andet på grund af dette biblioteks helt særlige status, at tre forskere fra Det Infomationsvidenskabelige Akademi tog til USA i sommer. Rundturen i USA bød også på stop i Salt Lake City og Vancouver.

Salt Lake City er et godt eksempel på, hvordan mange amerikanske storbyers bymidte er drænet for liv. I Salt Lake City har man derfor valgt at placere

biblioteket i den triste bymidte i håbet om, at et nyt biblioteket vil fungere som en »placemaker«, der kan skabe liv og byrum omkring sig. Biblioteket er tegnet af den canadiske arkitekt Moshe Safdie, og det er en videreudvikling af hans markante biblioteksbygning i Vancouver, hvor bibliotekets samspil med byen

Om forskerne

Dorte Skot-Hansen er leder af Center for kulturpolitiske studier ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Casper Hvenegaard er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi Henrik Jochumsen er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Arkade i biblioteket i Salt Lake City.

En anden vinkel I dette projekt ser vi på folkebiblioteker ud fra en lidt anden vinkel end den vanlige. Bibliotekarer og biblioteksforskere rejser som oftest ud for at få ideer og

Cafe ved biblioteket i Vancouver.

inspiration til nye måder at bygge og indrette biblioteker på, og på denne måde spreder ideerne sig som steppebrande gennem den internationale biblioteksverden. Alle låner af det internationalt mest nyskabende og trendsættende inden for biblioteksverdenen, og denne isomorfi, som det hedder på organisationssprog, gør, at biblioteker verden over i stigende grad ligner hinanden. Det handler om biblioteksudvikling med bibliotekernes arkitektur, indretning og formidling i centrum.

I forskningsprojektet Biblioteket i byudviklingen vender vi problemstillingen 180 grader således, at det først og fremmest handler om byudvikling. Det vil sige, at vi ser nærmere på, hvordan bibliotekerne indgår i byplanlægningen, og hvordan de kan bidrage til byers kreativitet, innovation og oplevelse. I denne forbindelse går vi tæt på en række udvalgte biblioteker i ind- og udland med følgende forskningsfokus:

Forskningsprojektet gennemføres ved Center for kulturpolitiske Studier ved IVA fra 2010-11 og er støttet af Realdania. Når Realdania, som generelt støtter projekter inden for det byggede miljø og den visionære byudvikling, har valgt at støtte dette projekt, er det fordi der i dag ikke eksisterer forskningsbaseret viden om sammentænkningen af strategier for byudvikling og biblioteksudvikling. projektet skal derfor tilvejebringe ny viden, der også er relevant for byplanlæggere og beslutningstagere.

Det er vores ambition, at projektets resultater skal fungere som et inspirerende, fagligt funderet indlæg i den offentlige debat om bibliotekernes fremtid og deres potentiale som aktive medspillere i kultur- og byudviklingen.

Ved at undersøge en række nye biblioteker, vil vi belyse, hvilken rolle det fysiske bibliotek skal spille i videns- og oplevelsessamfundet. og herunder ikke mindst, hvordan bibliotekerne kan medvirke til at optimere de kreative og innovative kræfter, som er en forudsætning for byernes placering i den globale konkurrence.

Vi glæder os til at formidle resultaterne til både biblioteksfolk, byplanlæggere og politikere.

Hvordan kan biblioteket fungere som

en katalysator for forandring og byudvikling?

Hvordan kan biblioteket styrke den kreative og innovative by som et rum for oplevelser og nye møder?

Hvordan kan biblioteket bidrage til synergi, koblinger og transformationer gennem nye kreative alliancer?

Byer i konkurrence Byer står over for store udfordringer i disse år. Konkurrencen om at tiltrække og fastholde turister, virksomheder og borgere er hård i den globaliserede økonomi.

Det drejer sig i stigende grad om synlighed, branding og iscenesættelse af byer, og her har højtprofilerede kultur- og kunstinstitutioner som kulturhuse, operaer og især kunstmuseer længe været et konkurrenceparameter. Kulturens betydning bliver vejet og målt i forhold til dens økonomiske virkning, det som i dag hedder Guggenheim-effekten efter den virkning Frank Gehrys spektakulære kunstmuseum har haft på Bilbao’s økonomiske optur.

Tendensen er som nævnt ikke ny, men skruen har fået en ekstra drejning med oplevelsesøkonomiens indtog. Samtidig

bibliotekspressen 17 · 2010

▼

ligeledes er i højsædet. Begge biblioteker er bygget sammen med en arkade med caféer, små special-butikker og lokale frivillige-projekter, der fortsætter ud i et åbent, udendørs byrum. På den måde bliver der etableret en transzone mellem by og bibliotek, som på én gang udvider bibliotekets rum og skaber nye, attraktive byrum.

Det interessante i denne forbindelse er, at alle tre biblioteker er udsprunget af en overordnet byplan, der ser biblioteket som en væsentlig og dynamisk faktor i byudviklingen. Og sammenhængen mellem biblioteksudvikling og byudvikling er netop det, som er i fokus i forskningsprojektet Biblioteket i byudviklingen – kreativitet, innovation og oplevelse.

Om projektet

23

Biblioteket i Seattle er så spektakulært, at det sig selv er en turistattaktion.

24

bibliotekspressen 17 · 2010

tidligere industrihavne. Endelig indgår nye biblioteksbyggerier som en aktiv faktor i genopretning af bykvarterer præget af sociale og økonomiske problemer. Det er for eksempel er tilfældet med de såkaldte Idea Stores i London, hvor bibliotekstilbuddet især skal appellere til nye brugergrupper.

Biblioteker i konkurrence Men også bibliotekerne i sig selv har fået kamp til stregen. Kultur- og oplevelsestilbuddene bliver flere og flere i takt med, at alle virksomheder nu medtænker oplevelser i deres produktudvikling og -lancering, og udviklingen af nye virtuelle tjenester stiller spørgsmål ved det fysiske biblioteks berettigelse.

Disse forandringer i bibliotekets omverden har aktualiseret behovet for at gentænke det fysiske bibliotek som et dynamisk kulturhus og et engagerende mødested. Udformningen af selve biblioteksrummet og optimeringen af kulturelle og kunstneriske tilbud og kreative udfoldelsesmuligheder bliver derfor en væsentlig udfordring for bibliotekerne i fremtiden.

Nye opsigtsvækkende biblioteker som The Experience Library i Cerritos i Californien, der sætter brugernes oplevelsesbehov i centrum, og Library

10 i Helsinki, der danner ramme om vækstlagenes kreative produktion, er eksempler på nytænkning af såvel rammer som indhold. Her er bibliotekerne tænkt som ramme om meningsfyldte oplevelser, samtidig med, at de fungerer som et uformelt mødested og omdrejningspunkt for byernes dynamiske udvikling. Et andet spændende eksempel er biblioteket Garagen i Malmø, der er indrettet med »loppefund« i en tidligere industribygning. Her skal bibliotekets ikke-institutionelle præg gøre stedet til lokalsamfundets dagligstue, hvor områdets beboere kan komme og gå, som de har lyst til, men til gengæld også selv må fylde rammerne ud. Alle tre eksempler her handler om brugerorientering og brugerdreven innovation, eller med andre ord, at brugernes behov og kreative udfoldelser tages alvorligt. n Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Dorte Skot-Hansen er alle forskere ved Det Informationsvidenskabelige Akademi

FORSKNINGSFORMIDLING

ses kunst- og kulturinstitutioner som en væsentlig faktor i en mere omfattende kulturel byudvikling, hvor kunst og kultur bliver et omdrejningspunktet i forhold til at skabe en levende, innovativ og kreativ by eller bydel. Hvor kultur før kun var glasur på lagkagen, ses den nu som en integreret og uomgængelig del af byplanlægningen.

Inden for de seneste år, hvor konturerne af det såkaldte videns- og oplevelsessamfund er blevet tydelige, bliver også folkebiblioteker betragtet som en betydningsfuld faktor i byplanlægning og -udvikling. Det sker med nye, markante biblioteksbyggerier i byer som Alexandria og Seattle, hvor bibliotekerne kan ses som et ikon for hele byen.

Og det sker der, hvor nye biblioteker indgår som en aktiv faktor i forhold til udvikling af helt nye bydele som for eksempel Openbare Bibliotheek i Amsterdam. Her skal biblioteket både fungere som en placemaker i det nye Oesterdok-kvarter og som en scene og et trendy mødested i byen gennem sine højt profilerede kunstneriske og kulturelle arrangementer. Også i Danmark er der tendenser til, at biblioteker skal fungere som dynamo for byudviklingen, som for eksempel de nye hovedbiblioteker i Århus og Helsingør, der begge skal bidrage til at genskabe livet i

D

ebat

Fra min glemmebog – om vidensamfundet Nogle fører dagbog, jeg skriver glemmebog om husketing. Jeg skulle for eksempel skrive et par bemærkninger om rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet og sende dem til Bibliotekspressen. Men nu kommer de altså. Jeg håber, mit bidrag er relevant for debatten. Mon, i øvrigt, den ikke nu vil brede sig? Således læste jeg for nylig et godt indlæg (Elsebeth Tank, Pol.28.09.10). Blandt andet står der, at bibliotekets kulturelle kerne efterhånden er ved at forsvinde.

Jfr. Per Højholt der engang advarede det daværende Bibliotekstilsyn mod »at køre på kulturelt frihjul«, hvilket i grunden er det, der sker i dag, hvor »kulturel frisættelse« og manglende identitet er i højsædet. »The Library Spirit« er ikke mere en bestanddel af en »Human Spirit« – og hvad med ytringsfrihed?

Ultraliberalismen vil også dominere folkebibliotekerne. Mit argument i debatten er, at bibliotekerne ikke skal lade sig styre af andre og større interesser end deres egne rent faglige. Det kan hertil indvendes, at de gode, gamle dage ikke

vender tilbage. Ja, men det betyder minsandten ikke, at alle traditionelle værdier skal forkastes!

Jeg blev virkelig lamslået af en bestemt sætning i udkastet fra 2008 til rapporten: »det er nærliggende at koble biblioteksloven til regeringsgrundlaget af februar 2005«. En klar og ulovlig politisering af fagligheden, som alligevel foretages mange steder. Jens Thorhauge (direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, red.)har påfaldende nok undladt at tale om denne politiske del af rapporten men udelukkende koncentreret sig om dens faglige del, som pressen er blevet fodret med.

Der går en lige linje fra 2005-grundlaget over Foghs valgsnak i 2007 til Løkkes fremtidsprogram 2010. Summen af kardemommen er et menneskefjendsk samfundssyn, hvor intolerancen bobler.

Den har, à propos, min gymnasielærer Leo Hjortsø, engang sagt følgende om: Jeg er ikke forpligtet over for en person, der ikke er tolerant over for mine medmennesker”.

Jens Thorhauge og jeg har haft en

fornøjelig polemik i nr.7/10. Én af den slags hvor man putter dolke i hinanden.

Sådan skal en polemik være! Det var herligt!

Imidlertid rodede Thorhauge sig ind i en tungtvejende selvmodsigelse. Han bekender sig nemlig på én og samme tid dels til humanisme og demokratiske processer og på den anden dels til den ultraliberalisme, som han i kraft af rapporten repræsenterer. (Min viden om ultraliberalisme eller neo-liberalisme stammer især fra bogen »Chokdoktrinen« af Naomi Klein. Hun er hadet af mange og elsket af mange) Denne ideologi, som længe har hærget landet og stadig gør det, fører også i vores fluevægtersektor til markedsgørelse og forretningskoncepter, fra kulturinstitution til pengemaskine som skal producere kapitalisérbar viden for industri og erhverv.

Det er i øvrigt morsomt at direktøren påstår, at jeg kun stirrer på rapporten ud fra min blinde plet. En sådan, fysisk set, umulig præstation er vist kun udført af tryllekunstneren, salig Max Walton, Slagelse.

Mange bibliotekspragmatikere har ingen idealer, hvilket medfører ligegladhed og kynisme. Men der er heldigvis altid nogle, der pludselig råber: VÅGN OP! (per Salicath, den 22.september 2010)

Fra bibliotekspressen.dk Kommentar til artiklen »Biblioteket: et offentligt pulterkammer« bragt i Bibliotekspressen nummer 14 »Før stod magasinerne i krybber på Ishøj bibliotek, nu præsenteres de på en kæmpe magasinvæg«.

Hvad står her? Det varede lidt før jeg fattede, at det slet ikke handlede om biblioteksmagasiner, men at udtrykket i sædvanlig biblioteksterminologi dækkede over, at tidsskrifter i Ishøj Bibliotek var blevet flyttet fra nogle krybber til en tidsskriftsvæghylde.

I øvrigt er det fint at flytte rundt på inventar og materialer og at få fremmede øjne til at se på bibliotekernes indretning. grete Munch, 10. September

Kommentar til artiklen »Folketingets bibliotek gør baggrundsmateriale tilgængeligt for alle« bragt i Bibliotekspressen nummer 15 Rigtig rigtig god service over for borgerne. Jeg er dog ikke helt sikker på, at det kan karakteriseres som »persuasive webdesign«, som normalt defineres som noget med at motivere brugere til at have en bestemt adfærd på en hjemmeside?

Jacob Svarre, 28 september

Tak for din kommentar - og med hensyn til "persuasive design" så går den term på, at vi har flyttet baggrundsmaterialet derhen, hvor brugerne er - der hvor de har brug for informationen - i forbindelse med over-

sigten for de enkelte forslag, forespørgsler og redegørelser. Som nævnt i artiklen blev baggrundsmaterialet tidligere publiceret på intranettet. Ved at placere baggrundsmaterialet på Folketingets hjemmeside sammen med sagerne håber vi på at »motivere« brugerne til at besøge baggrundsmaterialet.

Susanne Nylander, 30. september

Kommentar til nyheden »Ikke flere penge til Københavns Hovedbibliotek« Det er som altid bibliotekarenes arbejdsmiljø, der sættes i baggrunden. Det kan ikke være rigtigt, at kommunen ikke kan finde pengene til at behandle deres medarbejdere nogenlunde ordentlig.

Charlotte Nielsen, 27. september

bibliotekspressen 17 · 2010

25

N

yt fra det offentlige område

Arbejdsmiljøloven blev ændret 1. oktober Ændring af arbejdsmiljøloven, der gælder såvel på det offentlige som det private område, har til formål at styrke arbejdspladsernes indsats for et godt arbejdsmiljø.

Loven indeholder en række nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøet.

Ledelsen skal involvere sig stærkere Kravet i loven er, at drøftelser af arbejdsmiljøarbejdet skal ind i en årlig cyklus i lighed med arbejdspladsens drøftelser om budget og resultatkontrakter. Ledelsen og medarbejdere skal mindst én gang om året forholde sig helt konkret til de udfordringer, som måtte være i det kommende år på arbejdsmiljøområdet og integrere arbejdsmiljø i forhold til de daglige arbejdsopgaver. Hvornår drøftelsen skal foregå eller hvor ofte, skal parterne aftale lokalt. Ændret terminologi Terminologien i arbejdsmiljøloven bliver ændret, således at sikkerhed bliver erstattet af arbejdsmiljø. Fremover hedder det derfor arbejdsmiljørepræsentant, arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøorganisation (AMO).

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Med lovændringen bliver rammerne for organisering af arbejdsmiljøarbejdet lagt ud til lokal afklaring således ,at organiseringen kan afspejle den måde, hvorpå arbejdspladsen sædvanligt samarbejder og træffer beslutninger. Der er ikke længere et krav om, hvor mange møder, der skal afholdes eller, at der skal oprettes arbejdsmiljøgrupper (før sikkerhedsgrupper) for hvert arbejdsområde eller afdeling, hvor der er en arbejdsleder. Bibliotekarforbundet opfordrer til, at der aftales regelmæs-

26

bibliotekspressen 17 · 2010

Stress kan være et af de uheldige følger at et dårligt arbejdsmiljø. Foto: David Trood, Scanpix

sige møder, så fokus kan fastholdes på området.

Et godt og konstruktivt arbejdsmiljøarbejde forudsætter en høj prioritering og tæt dialog mellem ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter og medarbejdere.

Der er ikke noget til hinder for, at man bevarer sin nuværende organisering af arbejdet, hvis den fungerer hensigtsmæssigt og opfylder lovens krav. Det vil formentlig være tilfældet på de mange offentlige arbejdspladser, hvor arbejdsmiljø er indarbejdet i MED-aftalen.

Der er dog forsat en række minimumskrav til, hvordan arbejdet skal være organiseret.

I virksomheder med under ti ansatte er der intet krav om valg af arbejdsmiljørepræsentant. Men ledelsen og de ansatte skal samarbejde direkte om arbejdsmiljøforbedringer.

Virksomheder med mellem 10-34 ansatte skal organisere arbejdsmiljøet i mindst ét niveau, så der mindst er én arbejdsgiver og én arbejdsmiljørepræ-

sentant valgt blandt de ansatte. Herefter er det op til disse i fællesskab at besluttet om arbejdsmiljøorganisationen skal have flere medlemmer end de to, eller om der skal oprettes flere arbejdsmiljøudvalg/ grupper.

For virksomheder med over 34 ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres på to niveauer. Der skal oprettes mindst én eller flere arbejdsmiljøgrupper, og de skal dække det daglige arbejde med arbejdsmiljøet. Derudover skal der oprettes ét eller flere arbejdsmiljøudvalg, som skal arbejde mere med de overordnede og strategiske dele af arbejdsmiljøarbejdet.

Arbejdsmiljørepræsentant Der er ikke ændret ved reglerne omkring valg af arbejdsmiljørepræsentant, men antallet kan fremover fastsættes lokalt.

Arbejdsmiljørepræsentanten nyder samme beskyttelse som tillidsrepræsentanten på det pågældende område. Sørg derfor for, at du er anmeldt som arbejdsmiljørepræsentant over for din arbejdsgiver. Det sker via Bibliotekarforbundet.

Uddannelse Uddannelsen ændres, således at alle nye arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i arbejdsmiljøorganisationen skal gennemgå en obligatorisk basisuddannelse på tre dage om grundlæggende arbejdsmiljøviden. Det samme gælder for valgte arbejdsmiljørepræsentanter før 1.10.2010, der endnu ikke har været på kursus. Uddannelsen var før på fem dage. Derefter skal arbejdsgiveren tilbyde løbende og

supplerende uddannelse – to dage det første år og halvanden dag i hvert af de følgende år i funktionsperioden. Det gælder for alle allerede valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Valg af uddannelse kan kobles til årets særligt udvalgte fokusområde for eksempel stress.

Læs mere på www.bf.dk – din ansættelse/arbejdsmiljø

Husk børnepasningsorloven

Vil du være TR?

Lov om børnepasningsorlov ophæves pr.

1. juni 2011, så hvis du har børn, der er født før den 27. marts 2002, og du ikke har valgt at følge reglerne om den fleksible barselsorlov, skal du snart skynde dig, hvis du skal benytte dig af muligheden. Loven giver begge forældre pr. barn i alderen 0-8 år ret til at gå på børnepasningsorlov i en sammenhængende periode på mindst 8 uger og højst 13 uger. Derudover er der efter orlovsloven mulighed efter aftale med arbejdsgiveren at få adgang til orlov i en sammenhængende perioder på mindst 8 uger – der tilsammen med eventuelt afviklet orlov, inden barnet fyldte et år – højst kan udgøre 52 uger. Orlovsydelse er 60 procent af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Læs mere på www.bf.dk under din ansættelse – børn og barsel.

Der er valg til tillidsrepræsentant/suppleant hvert andet år. I de ulige år er det på det statslige område, og i år er det på det kommunale/regionale område. Det er den siddende tillidsrepræsentant, der foranlediger valget, og det skal ske i november/december således, at en eventuelt ny TR eller TR-suppleant kan træde i funktion fra årsskiftet.

Som TR får du indsigt og formel kompetence til at påvirke forhold på din arbejdsplads. Du bliver talerør for dine kolleger. Du får indsigt i, hvordan din arbejdsplads fungerer organisatorisk på lokalt og centralt niveau. Du indgår i netværk med andre tillidsrepræsentanter og oparbejder kompetencer i blandt andet forhandling, kommunikation, strategi, jura og økonomi. Du får uddannelse og kurser arrangeret af Bibliotekarforbundet. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Bibliotekarforbundet.

lr

lr

lr

Lønseddel og pensionsoversigt skal stemme En tjenestemand kontaktede Bibliotekarforbundet, fordi hun i forbindelse med overvejelser omkring pension havde bedt Sampension om en pensionsoversigt i henholdsvis april og september 2010.

Tjenestemanden kunne konstatere, at pensionen var beregnet på forskellige løntrin, og at der var sket ændring af hendes løntrinsindplacering. Det viste sig, at kommunen havde indberettet et pen-

sionsgivende tillæg forkert, som betød, at Sampensions beregning blev forkert. Vær derfor opmærksom på, at det løntrin, der står på din lønseddel altid er i overensstemmelse med det løntrin, der angives på beregningen for tjenestemandspensionen – ellers kan du ikke danne dig et korrekt billede af, hvad din pension vil blive, når du får behov.

Hvad med min efterløn?

Jeg er overenskomstansat og overvejer at gå på efterløn, når jeg bliver 60 år.

Vil der ske fradrag for min pension hos Sampension i efterlønnen, hvis jeg ikke får pensionen udbetalt, før jeg bliver 65 år?

Hvor meget der bliver fradraget i efterlønnen afhænger af, hvornår du går på efterløn samt hvilken type pensionsopsparing, der er tale om.

Hvis du går på efterløn før 2-årsreglen (man skal have haft sit efterlønsbevis i 2 år for at opnå den høje efterlønssats) bliver der altid modregnet for alle de fradragsberettigede pensioner, man har – altså både løbende livsvarige pensioner og eventuelt kapital og ratepensioner. Det gælder uanset, om de bliver udbetalt eller ej. Modregningen er gældende for hele efterlønsperioden. Hvis du går på efterløn efter, at du opfylder 2-årsregler – altså tidligst, når man bliver 62 år – sker der kun modregning for udbetalte løbende pensioner, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Alle andre typer pensioner har ikke betydning for efterlønnen. Hvis din pension ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden, påvirker den derfor ikke efterlønnens størrelse.

Det er altid en god ide at henvende sig til A-kassen og få beregnet sin efterløn, inden man træffer beslutning om at sige sin stilling op for at gå på efterløn. ult

Nyt fra det offentlige område er denne gang skrevet af: Lone Rosendal, konsulent, (lr) Ulla Thorborg, konsulent, (ult)

lr

bibliotekspressen 17 · 2010

27

Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden Sidney Lee, bibliotekarerne og de andre celebrities Af Caroline Enghoff Mogensen Kommunikationsmedarbejder, Gladsaxe Bibliotekerne 30. september 2010

Indholdskanalen lancerer flere og større kanaler Af Dorthe Brandt Larsen Projektleder, Århus Kommunes Biblioteker 30. september 2010 Startskuddet for Indholdskanalens gratis tilbud til alle danske biblioteker i årets 3 sidste måneder går midt i oktober. Der kommer masser af relevant indhold bl.a. fra Litteratursiden, nyheder fra Borger. dk og DR Update samt mulighed for gratis visning af indhold i et flot galleri til alle bibliotekers storskærme. Der forventes også at komme flere kanaler til.

28

bibliotekspressen 17 · 2010

Kan vi biblioteker lære noget af celebrity-kulturens persondyrkelse og branding på individ-niveau? På Gladsaxe Bibliotekerne tror vi, at berømthedsdyrkelsen, der ofte beskyldes for at være overfladisk og fordummende, kan bruges til at skabe formidling med masser af indhold og kalorier. Men der er ingen tvivl om, at medaljen har en bagside, for celebrity-kulturen har en tendens til at ophæve skellet mellem godt og dårligt.

Så længe historien er god er celebritypublikummet glade. Artiklen lægger op til debat og overvejelse af det tve-æggede sværd som celebrity-dyrkelsen kan være for bibliotekerne, og beretter om nogle af de tiltag vi har gjort på Gladsaxe Bibliotekerne for at styrke vores bibliotekarers brand.

Læs hele artiklen på side 29

Stereotypiske bibliotek(arer)?

Af Åshild Anemone Sandvin Kandidatstuderende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, København 28. september 2010 I et fargerikt og koselig bibliotek der bøker og kultur formidles aktivt og plantene mer enn bare symboliserer liv, er det kvinner som styrer. Barn, unge og voksne, kvinner og menn bruker biblioteket. De leser, leker, drikker kaffe og ser på kunst. I biblioteket der mennene råder har lokalene et mer sterilt og anonymt preg. Fagboksamlingen domineres av emner som teknikk, vitenskap og historie. Formidlingen er konsentrert om krimi og langs reolene finnes en og annen halvdød grønnplante og noen blomster av plast. I denne artikkelen presenteres utdrag fra en bacheloroppgave, fra Høgskolen i Oslo, der forfatterne har undersøkt i hvilken grad man kan identifisere maskuline og feminine trekk i folkebibliotek, og om dette kan sees i sammenheng med kjønnssammensetningen blant bibliotekets ansatte.

W WW

W WW

W WW

W WW

DELDINVIDEN .DK denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/del-din-Viden

Sidney Lee, bibliotekarerne og de andre celebrities tænker mange automatisk på kalorielet tv-bras og ligegyldige wannabe-kendisser, men på Gladsaxe Bibliotekerne tror vi på, at vi kan udnytte nutidens celebritykultur til en bedre formidling, med masser af indhold og mening.

Af CAroliNe eNGhoff MoGeNseN KoMMuNiKAtioNsMedArBejder, GlAdsAxe BiBlioteKerNe

Celebrity-kulturen dyrker personlighederne og det enkelte individs brand, særpræg og kontrafej. Det kan føles som om celebrity-kulturen er allestedsnærværende, men på bibliotekerne er personligheden et overset virkemiddel i formidlingen. Når vi anbefaler gode bøger eller cd’er, er det hver enkelt bibliotekar, der som menneske anbefaler noget til et andet menneske, og vi kan godt tydeliggøre denne personlige vinkel uden at forringe formidlingens kvalitet. Tværtimod suger det blikkene til sig, når det er et billede af en vaskeægte bibliotekar af kød

og blod, der toner frem ved siden af en anbefaling på en storskærm, i stedet for den obligatoriske bogforside. Vi drages af andre menneskers ansigter og personlige oplysninger. Vi kommer automatisk til at tænke over, om vi nu også synes, at det navn passer sammen med det ansigt, og vi prøver at gætte, hvor den person, der hedder sådan, kommer fra, og og om hende, der ser sådan ud, har børn eller ej. Det behøver vi ikke få at vide. Et navn og et foto er for det meste nok til at fange vores opmærksomhed. Det skaber en interesse, der får os til at tænke ”Nå, så hun hedder Michala, og hun ser sådan der ud.

Gad vide, hvad det er for en cd hun anbefaler? Gad vide, om den er god, og hvad er det mon for en genre?”.

Det personliges effekt Vi kender det personliges effekt fra aviserne, der i de såkaldte vox pops beder totalt tilfældige gågade-gængere om at tilkendegive deres mening om et emne, som de dybest er totalt ukvalificerede til at udtale sig om. Vi kigger på disse vox pops, fordi vi lige må vide, hvad ham der (som har den jakke, der ligner vores egen), hedder, og hvad han mener om de nye regler for filtre på diesel-biler. Hvis der stod hvad miljøministeriets officielle holdning til filtrene var, gad vi måske ikke læse det, men vi læser hvad Allan Mørklev, 19 år, fra Brønshøj mener, og vi vurderer, om vi er enige, selv

om vi på forhånd ikke havde en holdning til dieselfiltre.

Sidney Lee på biblioteket?

Skal bibliotekerne rette ind efter berømtheds-dyrkelsens trend? Der er ingen tvivl om at sværdet er tve-ægget. Risikerer vi at bibliotekarens faglighed trænges i baggrunden af sensationspræget og overfladisk formidling? Bliver den bibliotekar, der har scoret flest lånere eller brugt mest selvbruner, sat i front for formidlingen? Vi kan let blive enige om, at det nok er meget godt, hvis Sidney Lee holder sig til at gøre det, han nu engang gør (hvad det så end er) og ikke bliver ansat som frontfigur for biblioteksformidlingen. Omvendt har celebritykulturen en gennemslagskraft, der får kulturradikale og oplysende formidlere til at vånde sig af misundelse.

Hvad kan det her bibliotek gøre for mit personlige brand?

Den 6. juni i år bragte Politiken en kronik af Christian Have (adjungeret professor i cultural governance og medievidenskab på CBS) om celebrity-kulturen. Haves pointe er, at ledere af moderne firmaer og organisationer bør lade deres ledelsesstil afspejle celebrity-kulturens strømninger, der lader synlighed og berømmelse gå forud for kreativitet og nytænkning.

Det har været ledernes opgave at kultivere medarbejdernes engagement og

▼

Når der tales om celebrity-kultur

bibliotekspressen 17 · 2010

29

W WW

W WW

W WW

W WW

DELDINVIDEN .DK ansvarsfølelse, men i celebrity-kulturen går medarbejdernes ønske om synlighed nogle gange forud for alt andet. Vi lægger vores kræfter dér, hvor vi opnår størst personlig branding.

Christian Have mener, at celebrity-kulturen rummer et demokratisk potentiale, idet den enkelte person, ved at gøre sig synlig, får en unik mulighed for at formidle sin mening og sine holdninger med en enorm gennemslagskraft. På den negative side indebærer person-dyrkelsen, at forskellen på godt og dårligt ophæves. Så længe der er en historie, er det celebrity-dyrkende publikum glade.

Vi har sat ansigt på musikbibliotekarerne Gladsaxe Bibliotekernes formidling skal

være kvalificeret og rig på indhold, men ansigter og navne må hellere end gerne bruges som den krog, der hiver fat i brugeren og giver ham mulighed for at spejle sig i bibliotekaren og vurdere anbefalingen som et godt tip, der gives fra et menneske til et andet. Derfor kører vi i øjeblikket et pilotprojekt med musikbibliotekarerne på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Vi har fået taget flotte portræt-fotos af dem, for det er vigtigt at medarbejderne føler, at det er et pænt billede af dem, der kommer i cirkulation. Vi bruger billederne på storskærme, på en plakat om musikbiblioteket og på udstillingshylder, hvor hver bibliotekar har en hylde til anbefalede materialer. Det er tanken at udvide projektet – både anvendels-

Udnyt data bedre Løsninger til optimering af katalogbenyttelse og søgemuligheder.

En temadag med faggruppen Fabita Torsdag den 11. november kl. 9.30-15.30 på Vejle Bibliotek

30

områderne og antallet af involverede medarbejdere. Det er næppe alle, der har lyst til at blive ”brandet”, men det gør måske ikke noget? Måske er det ok, at projektøren kun rettes mod dem, der er i humør til det. På den måde, sikrer man at formidlingen virker ægte, og det er alfa og omega i celebrity-kulturen. Godt nok er meget af det vi ser på tv og i bladene overfladisk af helvede til, men det er de ægte oplysninger, der interesserer os. Er Bent fra Paradise Hotel helt vild med torskerogn? Spiser han en dåse om dagen? Det er i bund og grund uinteressant, men vi synes det er en sjov oplysning, fordi det er en ægte oplysning om et ægte menneske ligesom os selv. n

Privatgruppens generalforsamling 2011 Privatgruppen i BF afholder generalforsamling søndag den 30. januar 2011.

Med oplæg om: Integrated Search, et IVA-projekt, ved Marianne Lykke, IVA Udnyttelse af data i danske folkebibliotekers web-kataloger, ved Henning Grauballe / Kirsten Strunck, IVA Eksplorativ søgning, et Deff-projekt, ved Michael Poltorak Nielsen, Statsbiblioteket Databrønden set fra DBC, ved Stig Merrild Madsen, DBC Databrønden set fra Gentofte, ved Thomas Angermann, Gentofte Bibliotekerne

I forbindelse med generalforsamlingen vil der blive budt på brunch samt afholdt medlemsmøde.

Tilmelding senest den 2. november via BFs kalender.

Pris: Fabita-medlemmer og studerende: kr. 150, BF-medlemmer: kr. 300, øvrige kr. 500

Nærmere program udsendes til privatgruppens medlemmer medio december, men sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 30. januar fra kl. 11 til 13.45.

bibliotekspressen 17 · 2010

Eventuelle forslag til vedtægtsændringer skal være BF i hænde senest den 15. november 2010.

(Privatgruppens vedtægter kan ses på http://www.bf.dk/DitFag/Ansaettelsesgrupperne/Privatgruppen/PG-vedtaegter. aspx).

A

ktivitetskalender

30.11. TR-Temadag om ”Mobning på arbejdspladsen – viden, udfordringer og forebyggelse”.

Få viden til bedre at kunne opdage mobning, agere i situationer med optræk til mobning samt være aktiv medspiller i en forebyggelsesindsats.

Sted: Byggecentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

BF’s aktivitetskalender giver en oversigt over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i BF’s regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk.

Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring BF’s arrangementer.

12.11. Open Access og Akademisk søgning.

Hvad betyder Open Acces for biblioteket og dets brugere? Hvilke muligheder er der for at få adgang til gratis online materiale?

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Statsgruppen.

OKTOBER 2010

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER:

16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28. februar - 2. marts 2011: TR-uddannelse Modul A 2011.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Quality Hotel Park Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

4.-5. marts 2011: To the Heart of Jylland.

Kunstfaggruppens Jyllandsrejse til to byer i Jylland, som virkelig har markeret sig som kulturbyer lige siden 1960'erne: Herning og Holstebro.

Arrangør: Kunstfaggruppen.

27.10. Præsentationsworkshop - bliv bedre til at holde oplæg.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

NOVEMBER 2010 5.11. Hovedbestyrelsesmøde.

Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg.

6.-7.11. Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010.

Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Quality Hotel Høje Taastrup.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Introduktion til Bogsæsonen 2010.

Sted: Clarion Hotel Copenhagen.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Karriereudvikling - er du på rette vej?

Måske trænger du til at rykke en tand videre i det job, du sidder i, måske overvejer du at søge nye veje?

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

11.11. Udnyt data bedre.

Temadag om løsninger til optimering af katalogbeskyttelse og søgemuligheder.

Sted: Vejle Bibliotek.

Arrangør: Fabita - faggruppen vedr. kataloger.

24.11. Open Access og Akademisk søgning.

Hvad betyder Open Acces for biblioteket og dets brugere? Hvilke muligheder er der for at få adgang til gratis online materiale?

Sted: Studenternes Hus, Århus.

Arrangør: Statsgruppen.

24.11. Hovedbestyrelsesmøde.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

29.11. Karriereudvikling - er du på rette vej?

Måske trænger du til at rykke en tand videre i det job, du sidder i, måske overvejer du at søge nye veje?

Sted: Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

29.-30.11. TR-uddannelse Modul D 2010.

Kursets 2. dag TR-temadag.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

7. april 2011: Kunstfaggruppens Generalforsamling 2011.

Generalforsamling og overrækkelse af "Den blå abe"-prisen 2011.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg Arrangør: Kunstfaggruppen.

12. april 2011: TR-uddannelse Modul B 2011 (Vest).

Sted: Scandic Bygholm Park Horsens.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14. april 2011: TR-uddannelse Modul B 2011 (Øst).

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

25.-27. maj 2011: TR-uddannelse Modul C 2011.

Sted: ByggeCentrum Middelfart.

Arrangør: Bibliotekarforbundet.

bibliotekspressen 17 · 2010

31

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor.

Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

Bibliotekarerne vil ikke være chefer. Så er det jo godt, at andre gerne vil...

redaktørens spalte

Bibliotekschef, men ikke bibliotekar Bibliotekarer vil ikke være chefer. Mange vil i hvert fald ikke. Hårdt trukket op er det konklusionen på den seneste mellemlederundersøgelse, som Bibliotekarforbundet har gennemført. Og rigtig mange, der søger et job som chef, gør det, fordi de er blevet opfodret til det. Eller de venter på at blive opfordret.

Skulle man sætte musik til mellemlederundersøgelsen, kunne den afsynges på melodien fra operetten Pinafore – med omkvædet: stå ej til søs, lad de andre stå. I dette nummer af Bibliotekspressen sætter vi fokus på ledelse ud fra den vinkel, at tendensen går mod, at flere chefer ikke er bibliotekarer. Det er eksempelvis tankevækkende, at bibliotekschefen på Hjørring Bibliotekerne ikke er bibliotekar.

At der ikke er ansat et »fagligt fyrtårn« på et bibliotek, som i den grad har tiltrukket sig opmærksomhed og megen ros også internationalt for indretning og funktionalitet. Stillingen

blev slået op flere gange, men fokus blev lagt på de ledelsesmæssige kompetencer frem for de faglige. For selv om man som bibliotekar er fagligt dygtig er man vel ikke nødvendigvis en god chef eller automatisk et »ledelsesmæssigt fyrtårn«? Og medarbejderne i Hjørring er generelt glade for deres chef, som ikke er bibliotekar, for de har en bibliotekschef, der kan lede. Og skal man koge ledelse ned til noget meget enkelt, så handler god ledelse om at få det bedste frem i andre. At lede er at skabe resultater gennem andre. Selv om loven længe har givet mulighed for det, er der ikke mange bibliotekschefer uden bibliotekarisk baggrund i væsenet. Men flere vil givet komme, når basisbibliotekarer ikke ønsker at forlade gulvet for at sætte sig i chefstolen. Når der i de kommende år er rigtig mange mellemledere på vej på pension, så mangler der et rekrutteringsgrundlag. Set fra et snævert fag-

foreningssynspunkt vil frygten gå på, at der så ansættes ledere uden bibliotekarisk baggrund, som så igen vil ansætte andre faggrupper på bibliotekerne end bibliotekarer, informationsspecialister og kulturformidlere. Det skal dog fremhæves, at netop i Hjørring er »magten« delt mellem flere, så den bibliotekariske faglighed også er repræsenteret i ledelsen. Til gengæld er der ingen mellemledere, og det er måske en udvikling, der er kommet for at blive. Bibliotekarforbundet vil sætte en række initiativer i gang for at få flere bibliotekarer til at gå ledelsesvejen. Mere uddannelse i ledelse er en af vejene. Undersøgelsen blandt mellemlederne viser nemlig, at der kun var fem, der havde en lederuddannelse i form af en MBA. Så der er behov for flere, der vil arbejde med at få det bedste frem i andre.

Henrik Hermann hermann@bf.dk