Bibliotekspressen 9/2010 by Bibliotekspressen

9 2 0 1 0

København satser på kulturhusene Palles Gavebod har brug for din tid Kan du erstattes af et call center?

PRESSEN 3. juni 2010

Morgenthaler: Fremtiden er pisseskræmmende

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Anders Morgenthaler er lige så tankevækkende og provokerende som sine figurer. Her ses han foran sin bæver. Jakob Boserup har fotograferet.

formanden har ordet

Et tiltrængt og nødvendigt navneskifte Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det er navnet på den nu tidligere Danmarks Biblioteksskole, hvilket blev godkendt af Kulturministeriet i midten af maj måned. Uddannelsen hedder fremover »uddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling« og ganske uændret kan man læse til bibliotekar DB eller cand. scient.bibl. alt efter uddannelseslængden. Men hvad skal dette navneskifte nu gøre godt for, er der vel mange, der fristes til at

sige? Er »biblioteksskole« nu ikke fint nok længere? Nej – det er det nok desværre ikke. Den største knast er ordet skole, der for de fleste uddannelsessøgende på ingen måder peger mod en videregående uddannelse. Hvilket for den gruppe, der gerne skulle vælge det informationsvidenskabelige fagområde, er afgørende, når der skal vælges studie. Samtidig viser betegnelsen biblioteksskole ikke i tilstrækkelig grad, hvor bredt et arbejdsmarked uddannelsen reelt henvender sig til. De seneste år har halvdelen af dimittenderne fra Danmarks Biblioteksskole/Akademiet fået arbejde på et folkebibliotek. Den anden halvdel i staten på forsknings- og uddannelsesbibliotek, centraladministration, samt det private arbejdsmarked. Det er ofte en overraskelse for personer uden for fagområdet, der netop kun tror, at dimittender fra en biblioteksskole, skal arbejde på et bibliotek. Det interessante er, at de kritiske røster mod et navneskifte bruger som argument,

at det er synd at skifte et stærkt brand ud. Men stærkt brand hos hvem og for hvilket arbejdsmarked? Hvis Danmarks Biblioteksskole er så åbenbart og stærkt et brand, burde der ikke være problemer med at rekruttere studerende, hvor faldet af ansøgere er større end, hvad der kan forklares med små ungdomsårgange. Brandet »bibliotek« er naturligvis stærkt hos de fleste af os, der kommer fra faget og ved, hvor interessant og differentieret fagområdet er. Og hvor forskelligt man kan definere titlen bibliotekar alt efter institution og arbejdsområder. Men den nuancering finder man ikke hos gymnasie- og hf-eleverne, der skal søge uddannelsen. Danmarks Biblioteksskole blev oprettet i 1956 i en tid, hvor en bibliotekar fik arbejde i et bibliotek og fra start skulle vælge om det skulle være et forskningseller folkebibliotek. Men siden 1980’erne, hvor bibliotekarerne i stigende grad kom ud på det private arbejdsmarked, og der blev en større bredde i arbejdsområderne på det offentlige område, og hvor der kom en overgang til universitær statur i 1998 er der sund fornuft i at ændre institutionens navn, så det i højere grad fortæller, hvilket fagområde det repræsenterer. De unge vælger ikke efter, hvor de skal arbejde – de vælger ud fra, hvad de kan blive med deres uddannelse. Hvad de bliver og hvilken identitet, det repræsenterer. Og her er den nye uddannelsesbetegnelse god og rammende for Akademiets forskningsområder – informationsvidenskab og kulturformidling I Bibliotekarforbundet hilser vi det nye navn velkommen, og ser det som en tiltrængt og nødvendig saltvandsindsprøjtning til en institution, der ikke i tilstrækkelig grad kan kommunikere sine uddannelsers bredde. Det kan forhåbentlig være med til styrke antallet af studerende og bevare det unikke biblioteksfaglige forskningsmiljø, som stadig er fundamentet for Det Informationsvidenskabelig Akademi. PERNILLE DROST

INDHOLD

6 10 15 17 18 20 21 24 26

Hvem ved hvad der foregår i hovedet på en 10-årig? Er bibliotekarer bange for fremtiden? Eller vil de gerne være med til at skabe verden? Mød Anders Morgenthaler, manden bag Palles Gavebod. Palle erobrer børnebibliotekerne… (lige om lidt) Skal gaveboden blive en succes kræver det, at bibliotekarerne får tid til at producere indhold. Hvem tager søndagsaviserne ind? Netværket for betjeningsløse biblioteker mødes og udveksler løsninger. Tema: København er på forkant med fremtiden Siden årsskiftet har bibliotekerne i København levet med en ny struktur – det giver en skarpere kulturel profil og tættere lokal tilknytning

I København er kulturhuse og biblioteker rykket tættere sammen. -Læs om tre forskellige københavnske bud på samarbejdet.

Gammel tysk punk og queer-performance på biblioteket Man skal stadig kunne låne en bog på biblioteket uden at blive kropstacklet af en gal gøgler. Men kulturen skal inviteres ind! Mød Mette Høxbro, leder af Kulturanstalten på Vesterbro. Hovedbiblioteket med ny identitet Fra en ultrafaglig kant mod en blødere profil. Københavns Hovedbibliotek skifter ham. Mere kultur på Vanløse Bibliotek Kulturhus og bibliotek er smeltet sammen i Vanløse – nu mødes medarbejderne på tværs, og nye toner opstår. Skal et call center erstatte bibliotekaren? Kan et callcenter dække over kommunernes besparelser, når biblioteker gøres betjeningsløse? Og skal det? Spilsæsonen 2010 i et nyt formidlingsperspektiv Bibliotekaren skal kende til de populære spil og kunne formidle dem til brugerne. I øvrIgt

6 og 10

Debat 14 Nye stillinger 28 Personnyt 30 Aktivitetskalender 31

Figurerne i Palles Gavebod er lige så provokerende og ligefremme som Anders Morgenthaler, der har tegnet dem.

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 9 · 2010

Open Access krav kan lukke videnskabelige forlag Hvis danske forskere skal tvinges til at lægge deres manuskripter gratis på nettet, vil det betyde dødsstødet for flertallet af de danske videnskabelige tidsskrifter, skriver formanden for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører i en pressemeddelelse. Det er anbefalingerne til implementering af Open Access i Danmark, der har gjort formand, Jørgen Burchardt bekymret. Han mener, at det er vigtigt, at der udarbejdes en national strategi i samarbejde mellem forskere, fonde, bibliotekarer og de videnskabelige udgivere, så de danske kvalitetstidsskrifter fortsat kan eksistere. Det er et udvalg under Styrelsen for Bibliotek og Medier, der har udarbejdet anbefalingerne, der er blevet offentliggjort i maj 2010. Læs mere på www.bibliotekspressen.dk lerche

IFLA-deltagere via Aalborg til Göteborg I forbindelse med årets IFLA konference i Göteborg afholdes flere satellitkonferencer rundt om i Norden. 7.- 9. august er Aalborg og Nordjylland i fokus, når IFLA’s sektioner for Reference & Information Services, Academic & Rearch Libraries og Genealogy & Local History sammen med Danmarks Biblio-teksforening inviterer til konferencen Next Generation Users – Next Generation Services – Next Generation Information Professionals. Programmet veksler de to første dage mellem biblioteks- og arkivbesøg og indlæg om blandt andet slægtsforskning på De Vestindiske Øer og bud på fremtidens biblioteker fra Danmark, Sverige og Australien. Konferencens tredje dag byder på en studietur til biblioteker og arkiver i

Hjørring og Frederikshavn, før kursen sættes mod Göteborg. Et program med internationale perspektiver og en flot profilering af dansk biblioteks- og arkivvæsen, hvor der også er lagt vægt på det sociale samvær og den faglige udveksling. Det er naturligvis muligt at deltage selv om man ikke skal til Göteborg, så benyt denne chance for at udveksle med inter-nationale kolleger. Læs mere om konferencen og tilmeld dig inden den 15. juni på: http://www. dbf.dk/aalborg-preconference hermann

Fra bibliotekspressen.dk

Nyt navn løfter biblioteksuddannelse Den tidligere professionshøjskole, Danmarks Biblioteksskole, tager nu konsekvensen af, at uddannelsen har løftet sig til en akademisk disciplin. Med navnet »Det Informationsvidenskabelige Akademi«, rykker man helt ind i det akademiske selskab. Det mener rektor Per Hasle. - Det gamle hæderkronede navn er begyndt at bære præg af historiens støv. Vi er ikke længere en professionshøjskole, og det skal vi også vise i vores navn, siger Per Hasle. Navnet er blevet til gennem en lang proces, hvor medarbejdere og konsulenter udefra har tænkt sig godt og grundigt om. Baggrunden for overhovedet at ændre navnet skyldes ikke mindst, at undersøgelser viser, at ordet »bibliotek« ikke fænger hos unge. - Vi har i flere år haft et vigende ansøgertal til skolen – det er ikke nogen hem-

bibliotekspressen 9 · 2010

melighed. Når man ser det i sammenhæng med, at unge lukker ned, når de hører vores gamle navn, så var det på tide at ændre det. Med navnet Det Informationsvidenskabelige Akademi viser vi en større

Fakta

• Navnet bliver Det Informationsvidenskabelige Akademi som forkortes IVA • Det engelske navn bliver Danish School of Library and Information Science • Uddannelsen betegnes fremover uddannelse i informationsvidenskab og kulturformidling • Kandidaterne fra uddannelsen uddanner sig stadig til titlen bibliotekar db og cand. scient.bibl.

bredde i uddannelsen, og at vi tilbyder mange muligheder hos os. Desuden viser flere fokusgruppeinterviews, at unge i gymnasiet og HF tager godt imod navnet, siger Per Hasle. I dag bliver godt halvdelen af kandidaterne fra uddannelsen ansat i bibliotekssektoren, den anden halvdel får job i staten eller i det private. Den profil har Per Hasle ikke tænkt sig at ændre på. - Vi skal stadig have en stærk tilknytning til bibliotekssektoren – også forskningsmæssigt vil vi stadig være den uddannelse, der har den stærkeste profil i Danmark på det område. Vi havde faktisk nogen betænkelighed ved at opgive ordet »bibliotek«. Men vi var nødt til at tage skridtet, for vi er ikke længere en professionshøjskole - dog har vi fortsat en stærk tilknytning til sektoren, siger Per Hasle. kejser

Biblioteksskolen testede sit nye navn: Det Informationsvidenskabelige Akademi og blandt andet de kommende studenter svarede, at det var et navn de kunne lide. Nu er navnet godkendt og officielt, og efter sommerferien vil det vise sig om navnet allerede giver et øget optag i 2010. Bibliotekspressen har talt med flere bibliotekarer, der godt kan lide det nye navn, og også på Bibliotekspressen.dk roses navnet. Foto: Scanpix

Opbakning til Det Informationsvidenskabelige Akademi Hvis årets kommende studenter skal overtales til at søge ind på en biblioteksvidenskabelig uddannelse, så viser fokusgruppeinterviews, at navnet Det Informationsvidenskabelige Akademi er et godt valg. Bibliotekspressen har talt med flere bibliotekarer, der tog deres uddannelse på skolen før den skiftede navn, som også synes, at et navneskifte er en god ide. Kasper Bøgh, bibliotekar på DTU er en af dem. - Jeg synes det er ok. Det er højt svun-

get, og det er godt, hvis der også følger indhold med. Men det redder ikke uddannelsens grundlæggende problemer. På den anden side kommer jeg også til at savne navnet »Biblioteksskolen« – det er et ret hyggeligt navn, og det er der, jeg er uddannet. Thomas Elfing, formand for Privatgruppen er også tilfreds med navnet. - Det er et godt og rammende navn. Jeg hører til dem der godt kunne tænke sig, at

Minister: Danskerne er bedre til it end vi tror Kan den almindelige dansker vedhæfte et dokument, gå på nettet og sende en sms? Den slags kompetencer er, hvad det såkaldte it-barometer i fremtiden skal måle befolkningens it-kompetencer på. I hvert fald hvis det står til Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. Det er it-barometeret der står bag den årlige rapport om danskerne it-færdigheder – og her man kan læse, at 40 procent af danskerne er, hvad der svarer til itanalfabeter. - Vi måler i dag på nogle hypoteser om, hvad danskerne forestiller sig, de kan. Jeg synes, det er mere relevant at måle på, hvad danskerne reelt kan, og derfor vil jeg lave barometeret om, så vi måler på den konkrete anvendelse af it, siger Charlotte Sahl-Madsen til Computerworld. Netop danskernes kunnen foran computeren er yderst relevant for regeringens

uddannelsen hed noget med »universitet« – men det er jo ikke en mulighed, når den hører under Kulturministeriet. Jeg synes, at navnet rammer faget bredt – også bibliotekerne, fordi man fokuserer på kulturformidlerdelen i uddannelsens betegnelse. Hovedbestyrelsesmedlem Line Frølich mener også, at det nye navn er udmærket. - Men det kræver, at det bliver formidlet, så folk ved, havd det står for. kejser og lerche

Nyt facebook på vej

målsætning om, at alle offentlige myndigheder i 2012 skal kunne kontaktes digitalt. Der er mange penge at spare, hvis flere danskere benytter sig af de muligheder, end tilfældet er i dag. Til spørgsmålet om, om det nytter noget at lave målemetoden om, hvis man ønsker et andet resultat, siger ministeren til Computerworld. - Vi er da pænt på vej, når man ser på, hvor meget danskerne i dag bruger internettet og sms-beskederne. Det betyder ikke, at jeg synes, at vi ikke skal være yderligere ambitiøse, men jeg synes, at det er relevant at måle på det, danskerne reelt gør, og hvordan de reelt bruger it. kejser

Facebook har gjort det til brugernes eget ansvar at beskytte egne oplysninger – og derfor er indhold, som mange tidligere regnede med, at de kun delte med deres venner, blevet offentligt for alle. Som reaktion er fire studerende fra universitet i New York i gang med at udvikle et åbent alternativ til Facebook. Det skriver Politiken.dk Projektet, der bliver omtalt som en slags anti-Facebook skal efter planen være et frit programvareprojekt, hvor brugerne sætter deres egne personlige webservere op. Det nye netværk har fået navnet »Diaspora« som betyder »spredning af frø«. kejser

bibliotekspressen 9 · 2010

bibliotekspressen 9 路 2010

Hvem ved hvad

der foregår i hovedet på en 10-årig? Bibliotekarerne skal være børns guide til de gode oplevelser i digitaliseringens tidsalder. Og de skal skynde sig at komme i gang – ellers kunne Anders Morgenthaler godt finde på at overtage opgaven.

tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERUP

Anders Morgenthaler kan godt forstå, hvis der er nogle bibliotekarer rundt omkring, der er bange. Lige præcis i disse år, ændrer den måde, vi bruger og finder viden på sig markant. Det kræver, at vidensarbejdere som bibliotekarer, opfinder nye måder at agere på – og det kan være angstprovokerende. - Der kommer hele tiden en ny dims som gør, at viden bliver mere og mere grænseløs. Du kan give en iPad til en lille dreng i Afrika – og så har han adgang til hele verden. I princippet har skriften, som vi kender den, nået sin evolutionære grænse – den kan ikke bredes mere ud, end det sker i øjeblikket. Det giver nye perspektiver på at være menneske. Og burde give nye perspektiver på at være bibliotekar. Og det kan jeg godt forstå kan være pisse-skræmmende, siger Anders Morgenthaler.

Gennem de sidste to års samarbejde med Styrelsen for Bibliotek og Medier om Palles Gavebod har han nået at tænke en del over bibliotekets og bibliotekarens rolle i samfundet. - Børn har uanede mængder af information til rådighed. Men ingen kan lære alt – og hvorfor er det så lige dårlige Youtube-vidoer af skøre katte, som børnene sidder og kigger på, når der findes masser af seriøs, god og dannende underholdning? Når jeg tænker over de muligheder, jeg ville have haft, hvis jeg var barn i dag – du kan finde nogle af verdens bedste tegnere på Youtube og se deres metoder. For dem, der er nysgerrige, fantasifulde og åbne for verden, giver det rigtig mange muligheder. Men dem, der er bange, kan måske blive endnu mere bange. Derfor er der brug for gode voksne, der tager stilling, siger Anders Morgenthaler.

find en sag De gode voksne kunne meget vel være bibliotekarerne. Den gamle tanke om objektivitet er sat ud af spillet i en tidsalder, hvor der er så meget at vælge imellem. - Hvorfor er der ikke en bibliotekar, der gør det til sin sag at oversætte nogle af de fantastiske foredrag, der ligger på ted.com? Der er for eksempel en mand, der fortæller om, hvordan han har bygget sin egen regnskov og masser af andet, som børn vil synes er vildt spændende. Men der er nogen, der skal gøre det – og hvis man ikke spiller med på den store bane, så må man finde sine små sager rundt omkring og gøre en forskel ad den vej. Jeg mener grundlæggende, at du kan være med til at skabe verden – eller du kan være en af dem, der bare følger med. De allerfleste mennesker har en hang til bibliotekspressen 9 · 2010

▼

Mød manden bag Palles Gavebod.

tryghed i sig. De stræber efter magelighed og en terrasse med aftensol, hvor de kan slappe af efter arbejdet. Men hvis du vil være med til at skabe verden, så er det pissehårdt og pisseskræmmende – og der vil garanteret være masser af mennesker der siger, du tager fejl undervejs. Hvis man ikke har lyst til at gå den vej, så synes jeg, at man skal lade være med at gå i vejen for dem, der gerne vil.

Du kan være med til at skabe verden – eller du kan være en af dem, der bare følger med

Biblioteket skal gøre det let Det er to år siden Copenhagen Bombay blev kontaktet af Styrelsen for Bibliotek og Medier, der gav firmaet opgaven at udvikle et fælles børnesite for Danmarks biblioteker. Sitet gik i luften i en demoversion den 26. marts i år. - Jeg sagde ja til opgaven, fordi jeg har en basal interesse for dannelse. Og fordi jeg mener, at bibliotekerne har en stor opgave her. Men det kræver, at de rykker sig. Jeg var selv et biblioteksbarn og kom på biblioteket hver uge. Men jeg mødte aldrig en ven eller klassekammerat, eller fik en guide som hjalp mig. Hvorfor skal børn gå på biblioteket i dag? Næsten alt, de skal bruge, findes elektronisk. Vi har passeret den første generation, der har kunnet downloade deres musik hele deres liv – første version af Napster blev lanceret i 1996. Så hvis bibliotekerne ikke finder på nogle meget gode grunde til at hive børnene derhen, så står vi om få år med en vælgergeneration, der slet ikke kender bibliotekerne – og hvor tror du, at de 8

bibliotekspressen 9 · 2010

gerne vil spare penge, når de skal stemme første gang? Men biblioteket skal oppe sig, hvis børnene skal blive ved med at komme. - Biblioteket skal gøre det skidehamrende let at få adgang til viden. Systemet skal laves for brugerens skyld – ikke for bibliotekets. Og så skal puljerne til download og fysiske materialer lægges sammen. Bogen er i forfald – man kan vælge at stritte imod, og man kan vælge på at se, hvordan vi kan bruge det faktum. Jeg tror virkelig på, at hele biblioteksvæsnet i disse år står og falder med, om man evner at vende sit fokus og gå helhjertet ind i den digitale tidsalder, siger Anders Morgenthaler. Han tror på, at biblioteket er de rigtige til at formidle viden. Men der skal rykkes nogle linjer før kompetencerne er på plads. – I øjeblikket er takterne der bare ikke. Hvis det ikke bliver biblioteket, der sætter sig på at underholde børn, så bliver det bare nogle andre. Jeg kunne endda selv finde på det. Det vil ikke være så svært for mig at leje en hal med servere i Indien og forhandle nogle rettigheder hjem, siger Anders Morgenthaler.

fra bogskubber til formidler Biblioteket står som formidler af viden over for store udfordringer. Digitaliseringen giver nye muligheder – og det kræver, at biblioteket tænker sig om. - Vi står over for et biblioteksvæsen der skal sige til sig selv »hvorfor er vi her«? Bibliotekarerne skal væk fra at skubbe en lille vogn foran sig med bøger og ud og være formidlere på en helt anden måde, end vi ser det i dag. Jeg er måske fordomsfuld, men jeg har en fornemmelse af, at mange bibliotekarer er kommet ind i faget af helt andre grunde end formidlerrollen. Man siger, at 40 procent af alle skolelærere egentlig ville have været kunstnere eller skuespillere – det vil sige, at der i folkeskolen er en kæmpe masse af mennesker, der kan lide at performe hver eneste dag. Den lyst kunne bibliotekerne godt bruge noget af. Hvad angår arbejdet med Palles Gavebod, ser Anders Morgenthaler den nuværende demoversion som en begyndelse –

også selv om alle hans ideer ikke er blevet til noget. - Al diskussionen om Pissegratis og navnet er fortid. Lige nu har jeg det sådan, at vi kunne have kaldt siden for »hat« – det er uden betydning, indholdet er det vigtigste. Demoversionen er den platform, som vi kan gå ind og udvikle på. Men en hjemmeside bliver jo aldrig færdig. Tror man det, har man fået forkert fat på det. En hjemmeside skal blive ved med at udvikle sig og nytænke sig selv, og sådan er det også med Palles Gavebod.

i hovedet på en 10-årig Men hvor har Anders Morgenthaler selv talentet for at underholde børn fra? Og ved han hvad der foregår i hovedet på en 10-årig? - Pointen er, at det er der ingen, der ved. Men jeg har noget infantilt i mig – en nysgerrighed og grænseløshed, der gør, at jeg synes, det er sjovt at blive ved med at udforske verden. Jeg kender ikke specielt mange børn, og jeg afprøver ikke mine ideer på børn. Da jeg var lille, havde jeg rigtig svært ved verden. Alle sagde, at jeg skulle kunne alt muligt, hvis jeg skulle blive til noget. I dag kan jeg se, at noget af det allervigtigste for mig har været at bevare min nysgerrighed og fantasi. Hvis du kombinerer barnets evne til at spørge og være nysgerrig med en iværksættertrang – så er der ingen grænser for, hvor du kan komme hen. I øjeblikket er han i gang med at etablere en fire-årig gymnasieuddannelse i Horsens, hvis fokus skal være visuelt og kreativt. - Der er så mange akademikere, der kommer ud fra universitet uden at kunne noget som helst, du kan bruge i den virkelige verden. Det danske skolesystem fremmer simpelt hen ikke kreativitet og debatmiljø. Jeg vil hellere ansætte en, der har siddet og tegnet på sit værelse i fire år end en akademiker, som ikke har tænkt en selvstændig tanke. Man er nødt til at vide, hvordan verden hænger sammen, ellers har man intet at tilbyde. n kejser@bf.dk

Dyk ned i det virtuelle bibliotek Med Axiell Arena kan brugerne når som helst og hvor som helst fordybe sig i bibliotekets skatte. Samle bøger, musik og ﬁlm i egne virtuelle biblioteker, skrive artikler, boganmeldelser, give tips videre, lære nyt, dele interesser og meget, meget mere. Med Axiell Arena bliver bibliotekerne en del af Danskernes Digitale Bibliotek – og brugerne inspireres og involveres døgnet rundt. Axiell Arena er skabt til at samle skatte fra mange forskellige kilder. Brugerne skal så kun dykke ned ét sted og her gøre de interessante og tit overraskende fund - på både biblioteket, arkivet og museet.

Lad ankeret gå - og lad brugerne hoppe ud i den nye spændende virtuelle verden! Kontakt os – så fortæller vi mere.

Axiell Bibliotek A/S Stamholmen 157 4. th · 2650 Hvidovre tlf. 3338 2525 · www.axiell.dk danmark@axiell.com

Palle erobrer børnebibliotekerne ...(lige om lidt) Palles Gavebod går med sine skæve figurer og obskure humor rent ind hos børn i målgruppen. Til gengæld kniber det for børnebibliotekarerne med at få tid nok til at skabe indhold til sitet. Bibliotekscheferne står over for en prioriteringsopgave, hvis sitet skal blive en succes. tekst: TANIA KEJSER illustrationer: COPENHAGEN BOMBAY

Bibliotekernes nye børnesite, Palles Gavebod, beror i høj grad på godt 80 børnebibliotekarer, som skal levere indhold til sitet. Men det kan være svært at få tid til at udvikle indhold, når man som børnebibliotekar har mange andre opgaver på sit

Ni redaktioner Palles Gavebods indhold skabes i høj grad af godt 80 børnebibliotekarer. Bibliotekarerne er fordelt over ni redaktioner, som hver har ansvaret for et fagområde som for eksempel spil, bøger eller musik.

bibliotekspressen 9 · 2010

bibliotek. Det oplever Susanne Hankel fra Guldborgsund Bibliotekerne. Hun er redaktør for musik-redaktionsgruppen, der består af fem medlemmer. - Det er spændende at være med til så stor en opgave – men også lidt frustrerende. Vi er ikke så mange i vores gruppe, og vi har ikke tid til at lave indholdet så godt, som vi gerne ville. Det kan godt være svært at vinde gehør for, at det er Palles Gavebod, jeg skal bruge min tid på – og ikke de andre opgaver, som biblioteket jo også har, siger Susanne Hankel. I begyndelsen blev arbejdet i redaktionsgrupperne vurderet til at fylde fire timer om ugen. - Men da var der ikke nok, der meldte sig. Derfor blev det meldt ud, at man ikke behøvede bruge så lang tid. Problemet er bare, at hvis vi skal gøre det her ordentligt, så kræver det altså noget tid, siger Susanne Hankel. Netop den knappe tid gør, at Susanne Hankels redaktionsgruppe er nødt til at droppe et ellers planlagt tiltag om at tage til danmarksmesterskaberne i børnerap.

Den slags bliver der slet ikke tid til – og spørgsmålet er, om der vil blive det i fremtiden.

Husk cheferne Det er firmaet Copenhagen Bombay, der har udviklet teknikken bag og designet af Palles Gavebod. Her har redaktør Klaus Støvring en tæt kontakt til redaktionsmedlemmerne – og han kan godt genkende tendensen til, at det kan være svært for redaktionsmedlemmerne at få lov til at bruge bibliotekets dyrebare tid til at udvikle et site, der skal bruges af hele landet. - Det er soleklart, at det er sådan. Sitet skal bevise sit værd, før lederne prioriterer det. Det håber jeg meget på kommer med tiden, siger Klaus Støvring. I Bibliotekschefforeningen har næstformand Britta Bitsch været med i styregruppen for Palles Gavebod fra begyndelsen. Hun har netop bedt Styrelsen for Bibliotek og Medier om at opprioritere bibliotekscheferne, når nyt om Palles Gavebod bliver kommunikeret ud. - Det er så vigtigt at huske bibliotekscheferne i det her – de skal holdes op på,

”Det kan godt være svært at vinde gehør for, at det er Palles Gavebod, jeg skal bruge min tid på – og ikke de andre opgaver, som biblioteket jo også har.” Susanne Hankel, børnebibliotekar i Guldborgsund

Gavebodens kunder er tilfredse Èt er baggrunden og arbejdet med sitet. Noget helt andet er brugerne. Her er der kontant afregning – hvis ikke Palles Gavebod bliver opdateret jævnligt, så kommer brugerne ikke tilbage. Og det vil være ærgerligt, for som udgangspunkt har Copenhagen Bombay skabt et produkt, der rammer rent ind hos målgruppen. Det viser en rapport, som er produceret for Styrelsen for Bibliotek og Medier. Her har forsker Stine Liv Johansen fra Danmarks Pædagogiske Universitet stået for fokusgruppeinterviews med børn i en tredje- og femteklasse. - De var meget glade for sitet. De opfattede det som relevant og som et sted, der opfylder et behov, de ikke vidste, at de havde, fortæller Stine Liv Johansen. Selv om Palles Gavebod endnu kun findes i en demoversion, der ikke er fuldt udviklet, kunne børnene sagtens se formålet med sitet. - Det drejer sig om børn, der hører, læser, oplever og bruger sociale medier. Der har Palles Gavebod ram helt rigtigt. Succesen vil afhænge meget af, om nok børn kommer til at bruge sitet, fordi det netop også er det sociale aspekt, der fylder. Børnene kan anbefale bøger og rate forskelligt

▼

at Palles Gavebod er et vigtigt projekt, og at de medarbejdere, der er engageret i arbejdet, skal have tid til at lave det. Derfor har vi fået lovning på, at alle bibliotekschefer fremover får et brev, når der er nyt om sitet, siger Britta Bitsch.

bibliotekspressen 9 · 2010

indhold – og det kræver naturligvis, at der kommer en del brugere, siger Stine Liv Johansen. De eneste negative takter, der lyder fra nogle af børnene i fokusgruppen er brugen af bandeord. - Især de søde piger havde det svært med, at figurerne bander. Og det skal man tage alvorligt, siger Stine Liv Johansen. Børnene i fokusgruppen er næsten alle ivrige læsere og brugere af skolebiblioteket. Derfor kunne Palles Gavebod få meget godt ud af at samarbejde på tværs af sektorer, vurderer forskeren.

Teknikken driller Indtil august ligger Palles Gavebod som en demoversion, der fortsat bliver udviklet. Sitet er forsinket – og det skyldes, at Styrelsen for Bibliotek og Medier sammen med DBC havde glemt at tage højde for, at mange biblioteker har egne systemer for eksempelvis udlån og bestillinger. Disse systemer skal spille sammen med Palles Gavebod, og det kræver, at Copenhagen Bombay laver mange flere tekniske løsninger, end man i første omgang regnede med. Derfor kan brugerne i øjeblikket ikke bestille eller låne materialer via gaveboden. På flere biblioteker er børnebibliotekarerne irriterede over at skulle gøre reklame for et produkt, der ikke er helt godt nok. Men hos Copenhagen Bombay har man sine grunde til at lancere sitet, før al teknikken er på plads. - Baggrunden er, at der er så meget, der er færdigt, og sagtens kan bruges. Redaktørerne lægger løbende nyt på deres sider, og børnene kan få masser ud af det. For redaktørerne betyder det desuden, at de har et åbent rum at lege i, hvor tilbagemeldingerne kommer prompte. Det er en stor fordel, forklarer Klaus Støvring fra Copenhagen Bombay. n kejser@bf.dk 12

bibliotekspressen 9 · 2010

Sådan gør de andre Der er stor forskel på hvordan børnebibliotekerne har taget Palles Gavebod til sig. Bibliotekspressen har spurgt fem tilfældigt udvalgte børnebibliotekarer om, hvordan deres bibliotek samarbejder med gaveboden.

Hanne Trøstrop, Aabenraa Bibliotek

- Vi er ikke helt færdige med at finde ud af, hvordan vi vil bruge Palles Gavebod, men vi vil helt klart prioritere det. Figurerne er sjove, og jeg kan sagtens se for mig, at vi kan bruge det til noget godt. Til gengæld betyder det også noget for os, at sitet kun ligger i en demoversion – derfor, og fordi vi mangler en børnebibliotekar, er vi ikke kommet så langt endnu. Vi har dog sat stande op, så gaveboden er synlig i biblioteket.

Malene Køhler-Johansen, Ringsted Bibliotek

- Vi har ikke en fornemmelse af, at børnene bruger Palles Gavebod. Her på biblioteket har vi valgt at vente med at prioritere sitet til august, hvor det ligger i sin færdige udgave. Derfor går vi heller ikke med de T-shirts, der er delt ud. Vi vil ikke bruge så meget krudt på det, før sitet findes i en ordentlig version.

Jim Højbjerg Berg, børnebibliotekar på Vejle Bibliotek

- Jeg er meget positiv over for Palles Gavebod og glæder mig til, at samarbejdet mellem sitet, Ramasjang og bibliotekerne bliver endnu mere tæt. Vi har gjort reklame for gaveboden over for 25 skoleklasser, som vi har haft herinde, da der var agenttema, og har fået gode reaktioner på det. At sitet er lanceret som en demoversion har gjort, at vi har ventet med at drosle ned på vores egne løsninger – vi har en ret udbygget hjemmeside for vores børnebibliotek. Men jeg tror ikke, at der skal skrues på så mange knapper, før det her bliver rigtig godt.

Helle Markussen, Holbæk Bibliotek

- Vi bruger sitet, når vi har biblioteksorientering for skoleklasser, og vi laver udstillinger i forbindelse med temaerne. Vi har fået gang i siden stille og roligt, og lavede ikke det store brag, da demoversionen gik i luften – det venter vi med til august. Jeg er med i en af temaredaktionerne, og synes, at der er blevet lavet et rigtig godt arbejde med gaveboden – resultatet er vildt fedt, og kommunikationen har været god med nyhedsbreve og så videre.

Spilogmedier dk *

Nu kan brugerne downlåne computerspil og pc-programmer fra biblioteket

Tilmeld jer Spilogmedier downlån nu Spilogmedier.dk er en ny service, der gør det muligt for jeres brugere at læse anmeldelser & nyheder om spil og downlåne computerspil og pc-programmer til børn og voksne. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne er brugernummer og pinkode til biblioteket. Så kan brugerne spille derhjemme. Lige når det passer dem. Spilogmedier.dk er et samarbejde mellem bibliotekerne i Frederiksberg, Vejle, Roskilde, Herning, Odense og DBC.

Spilogmedier i Rabatten på DR1 i august Vær klar Tilmeld jer nu!

Find det hele på:

Spilogmedier.dk - vi formidler viden

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

ebat

Fra bibliotekspressen.dk Kommentar til læserbrevet »Bibliotekerne og krigen« bragt i Bibliotekspressen nr.6,2010 Bibliotekaren og krigene Tak til Pierre Evald for i Bibliotekspressen nr. 6, 2010 at tage emnet bibliotekernes rolle i krigstid op til debat. Jeg er ikke den rette til at gøre mig klog på, hvad bibliotekerne bør og ikke bør – ifølge højesteret har jeg nemlig ingen retlig interesse i om fx krigen i Irak var grundlovsstridig eller ej – jeg har simpelthen som almindelig dansk statsborger ifølge landsret og højesteret ikke ”søgsmålskompetence”. Til trods for at Danmark ved sin deltagelse i den folkeretligt set åbenlyst ulovlige angrebskrig er medskyldig i tusindvis af dræbte, torturerede, lemlæstede og fordrevne irakiske borgere - til trods for, at det næppe kan undre hvis en del af disse mennesker og deres slægtninge i generationer fremover med historisk set overvældende sandsynlighed vil føle det legitimt at søge hævnen på tilfældige ”danskere” som danskere hævnede sig på ”tyskere” – til trods for dette, så har domstole dømt mig og dermed, via dommens tekst, enhver anden almindelig dansk statsborger uden retlig interesse. Mit liv vil for altid vil være ændret på grund af, at et snævert, i mine øjne umodent og demokratisk dårligt integreret, folketingsflertal ville krigen, drabene og lemlæstelserne. Ville krigen, uanset hvad mere modne demokratier omkring os nåede frem til. Domstolene kunne have sikret Danmark som demokratisk retsstat – men domstolene … det var en middelalder-farce at opleve. Retsagen har for mig som bibliotekar været en øjenåbner. For at hjælpe journalisterne som søgte den bedste fortolkning har jeg som borger søgt aktindsigt i et ministerium besat af højtlønnede og højtuddannede – og de har været en skamplet på demokratiet i deres sagsbehandling. Disse offentligt ansatte er naturligvis integreret i det danske

bibliotekspressen 9 · 2010

samfund - men i det demokratiske samfund? Nej. Som bibliotekar har det været en øjenåbner at man ikke kan få adgang til offentlig information – at se den lovpligtige adgang blive forhindret – tilsyneladende åbenlyst politisk forhindret. Det har været hårdt som bibliotekar at skulle fortælle danske borgere - at det offentlige, som jeg er en del af, nægter at udlevere den information, som borgerne ifølge landets love har krav på. Siger jeg, Danmark på dette punkt har karakter af bananrepublik? - - Vurderet efter mine oplevelser: ja. Danske biblioteker er nødvendige organisationer for mange mennesker i dele af deres liv – de er gode elementer i samfundet. Lad os stoppe bedømmelsen der. Bibliotekerne har i dag intet overskud til andet end at fokusere indad. Lad mig eksemplificere fra en artikel i Danmarks Biblioteker nr. 3 2010.05.14, side 8-9. ”… Vagn Ytte Larsen indledte glad sin fremadrettede beretning. Han noterede, at ”Årsmødedeltagelsen vidner om, at vi i Danmarks Biblioteksforening er aktuelle, og at der er brug for at stå sammen, når vi skal kæmpe for vores fælles sag – bibliotekerne!” Udtalelsen er et symptom: et symptom på, at bibliotekerne i disse år primært kæmper deres egen sag – ikke andres. Bibliotekerne tilpasser sig i disse år for at legitimere sig og fastholde budgetter – og vi snakker tilpasning for enhver pris: ”Nu stiller vi spørgsmålet: Hvad skal vi med biblioteker? […] vi skal blive meget bedre til at finde ud af, hvad de efterspørger og forventer.” Bibliotekerne sidder, i forhold til demokratisk faciliteringskompetence - i en sump forårsaget af mange års manglende rettidig omhu. Bibliotekerne sidder i samme situation som uddannelsessystemet gør i forhold facilitering af studerendes informationskompetence, som det glimrende beskrives i debatop-

lægget ’Informationskompetence i gymnasiet’ af Claus Holm m.fl., side 10. ”Dumhedsforklaringen er, at vi ikke har taget den nye digitale basisfærdighed tilstrækkeligt alvorligt. Det vil sige, at det samlede uddannelsessystem – naivt og dumt – har troet, at den blotte tilstedeværelse og anvendelse af it i sig selv kvalificerede brugen af den. Det, ved vi nu, er ikke tilfældet.” Af samme grund spiller bibliotekerne i dag ingen større betydning i forhold til demokratiudvikling ud over det lovbestemte – basisfærdighederne er ikke til stede. Kalle Nielsen, 14.maj.

Kommentarer til nyheden »Minister: Danskerne er bedre til it end vi tror« lagt på hjemmesiden 7.maj Må give konen ret, det er ikke rigtigt at så mange er så ringe til it. Nogle er men ikke 40% Det er skudt helt hen over hovedet. Og kan mennesker med en baggrund på DB mon udtale sig om dette emne. Næ, deres it kundskaber er temmelig begrænsede. Thomas Pedersen, 10.maj

IT eller EDB kunnen er langt ringere end man ønsker og derfor tror. Men I kan jo spørge jer selv om i har en 1. Digital Signatur 2. Har i nogensinde udskiftet den Digitale Signatur? 3. Har I opgraderet jeres styresystem fra version x til version y? 4. Hvordan bekæmper man virus? og sådan kan man blive ved. Der er ikke ret mange der slipper igennem her. Ole S.D. Hansen, 13.maj

Hvem tager søndagsaviserne ind? De selvbetjente biblioteker står over for mange konkrete udfordringer. Hvem tager for eksempel søndagsaviserne ind fra postkassen? Og hvordan formidler man de gode bøger til lånerne? Et netværk af biblioteker med selvbetjening mødes til juni for at lære af hinandens gode løsninger. af TANIA KEJSER

I den lille by Gram i Sønderjylland har borgerne siden årsskiftet kunnet læse deres søndagsavis på biblioteket. Med indførelsen af det selvbetjente bibliotek er åbningstiden nemlig mere end fordoblet fra 32 timer om ugen til 71 timer. I de ekstra timer er der ikke nogen bibliotekar, og det giver nogle udfordringer, som et netværk af biblioteker med selvbetjening nu skal mødes og snakke om. Netværksmødet den 8. juni er nummer to i rækken, hvor det første blev holdt i september 2009. Her var Christine Strange, der er leder af Gram Bibliotek, en af initiativtagerne. - På vores første møde stod vi alle over for at skulle i gang med selvbetjeningen, og der var mange spørgsmål, som vi ikke kunne svare på endnu. Nu hvor vi mødes igen, har vi været i gang i noget tid, og kan bruge netværket til helt konkrete problemstillinger, fortæller Christine Strange.

Er der stadig brug for bibliotekaren? Generelt er en konsekvens af de selvbetjente biblioteker, at udlånstallet og besøgstallet stiger. Men man er opmærksom

på, at målet ikke skal være at overflødiggøre bibliotekaren. - Her hos os er udlånet gået op med 21 procent. Til gengæld oplever jeg, at vi har virkelig travlt, når vi har åbent med betjening. Rigtig mange af dem der kommer, har brug for vores hjælp, siger Christine Strange. På Gram Bibliotek har selvbetjeningen frigivet ressourcer til andre opgaver. - Jeg synes, det er superfint, at de brugere, der har bestilt en bog hjem, kan komme og hente den uden for den selvbetjente åbningstid. Til gengæld kan vi bruge vores tid på at lave mere kultur på biblioteket, fortæller Christine Strange. 23 selvbetjente biblioteker er med i netværket. På mødet den 8. juni er der forskellige problemstillinger på dagsordenen. Hvordan forholder biblioteket sig for eksempel til børn, der går alene på biblioteket, når der ikke er personale? Hvordan er erfaringerne med uro og hærværk? Og hvordan får man klaret formidlingsopgaven, når der ikke er nogen bibliotekar? - Der er rigtig meget, vi kan lære af hinanden, og vi er gode til at bruge hinandens ideer. For eksempel har Århus lige lavet et reglement for deres selvbetjente biblioteker, som har været gennem byrådet. Det er ganske udmærket, og det kan jeg fint lade mig inspirere af, når vi skal lave vores. Sådan er der rigtig meget, hvor vi kan genbruge hinandens gode løsninger, siger Christine Strange.

Tyveri og sikring Selv om bibliotekerne lader sig inspirere af hinanden, er der allerede nu mange forskellige måder at lave selvbetjening på. - I én kommune har man ikke engang tyverisikring på bøgerne, andre kører med videoovervågning, og nogle steder må man kun komme i de betjeningsløse åbningstider, når man er blevet 17 år. Det bliver spændende at høre, hvilke erfarin-

ger folk har fået med de forskellige løsninger, siger Christine Strange. Generelt er tendensen, at brugerne opfører sig eksemplarisk, når biblioteksrummet bliver lukket op. - Jeg har ikke hørt om nogen problemer med hærværk eller tyveri. Det virker som om, brugerne gerne vil være med til at passe på deres bibliotek, fordi det er et sted, de er glade for at komme. Her hos os har vi for eksempel allieret os med brugerne, så det er dem, der lægger søndagsavisen ind på biblioteket, siger Christine Strange. n kejser@bf.dk Læs mere om selvbetjening på side 25

Vær med i netværket Der er 23 biblioteker med i det netværk, der mødes og udvikler på de selvbetjente biblioteker. Er dit bibliotek ved at indføre selvbetjente filialer, og vil I gerne være med i netværket, så kontakt Christine Strange på telefon 74 34 77 40 eller på mail chst@haderslev.dk eller Tove Kirk fra Egtved Bibliotekerne på 76 43 55 22 eller på mail tok@vejlebib.dk

bibliotekspressen 9 · 2010

UpDATEXXXDANMARKSXMEDIE-XOGXJOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

bLIv JOURNALIST på ET åR!

Fagjournalist – DiPlomuDDannelse i journalistik »Jeg valgte at blive fagjournalist fordi jeg savnede udfordringer. Det var et spørgsmål om at udleve en gammel drøm og ambitioner om at udvikle mig fagligt. Og så tog fagjournalist uddannelsen kun et år, og derfor virkede det overskueligt at sætte sig på skolebænken igen. Henrik elling 33 år Folkeskolelærer og Fagjournalist.

Hvad kan du bruge uddannelsen til? som fagjournalist lærer du at omsætte din egen faglige viden til kvalificeret journalistik og formidle svært tilgængeligt stof til forskellige målgrupper. Det giver dig mulighed for enten at bestride nye funktioner i dit nuværende job eller få nyt job, typisk som faglig formidler eller informationsmedarbejder. som færdiguddannet fagjournalist kan du blive medlem af Dansk journalistforbund og derved få ret til et pressekort. Undervisning på fuld- eller deltid Du kan tage fagjournalistuddannelsen på fuldtid på et år eller på deltid over 2 ½ år. På fuld tid udbydes uddannelsen både i århus og købehavn. studiet på deltid veksler mellem århus og københavn. Der er studiestart i august.

Hvem kan søge fagjournalistuddannelsen? alle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse (mindst tre års varighed) og mindst to års erhvervserfaring inden for deres fag. Hvordan søger du? send en motiveret ansøgning til kda@dmjx.dk senest 21. juni. Mere information læs mere om uddannelsen, priser og hvordan du søger på journalisthojskolen.dk

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Foto: Jakob Boserup

København er på forkant med fremtiden Siden årsskiftet har bibliotekerne i København arbejdet under en ny struktur. Ledelseshierarkiet er fladet ud – og det giver plads til meget mere selvbestemmelse. Fem lokalbiblioteker er flyttet sammen med bydelens kulturhus – og på den måde tager København forskud på anbefalingerne i Carina-Rapporten. Bibliotekspressen tager temperaturen på strukturen bibliotekssamarbejder. Og kig ind på Hovedbiblioteket, der i fremtiden får en nyidentitet. bibliotekspressen 9 · 2010

▼

fem måneder efter den blev født. Følg med på besøg hos to af de nybagte kulturhus-

Inviter de unge og undergrundsagtige ind på biblioteker og kulturhuse - så sker der noget. Det mener Mette Høxbro, leder af Kulturanstalten på Vesterbro.

Gammel tysk punk og queerperformance på biblioteket Der er rum til lidt af hvert i biblioteket og kulturhuset på Vesterbro i København. I kælderen optræder undergrundskunstnere i en dunst af cement. På tredje sal mødes vesterbroere med kunstneriske ambitioner over malerpaletten. tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERuP

Biblioteket skal afspejle sin bydel. Vesterbro er måske en af de mest brogede af slagsen i Danmark. Side om side bor 18

bibliotekspressen 9 · 2010

hippe storbyfamilier med økotøj og christianiacykler, indvandrerfamilier med kvinder i store gevandter og tørklæder – og selvfølgelig narkomanerne, som endnu ikke er blevet skræmt væk af byfornyelsen. Biblioteket og kulturhuset skal rumme dem alle – siden januar som en samlet organisation ved navn Kulturanstalten. Mette Høxbro har været ansat som leder siden oktober. Hun kommer fra en stilling som chef for Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter. - Carina-rapportens perspektiver på de her samarbejder, er spændende. Jeg oplever, at det giver mulighed for stor fleksibilitet, når de to institutioner smelter sammen. Biblioteket er jo for alle, hvor kulturhuse nok har været lidt mere sekteriske i manges øjne. Når vi er under samme hat giver det mulighed for at åbne op for et helt nyt flow af mennesker, siger Mette Høxbro.

Inviter dem på biblioteket Kulturanstaltens medarbejdere er netop i gang med at kortlægge, hvilke andre samarbejdspartnere, de kan invitere ind på Kulturanstalten. - Det skal stadig være muligt at komme ind og låne en bog uden at blive kropstacklet af en gøgler. Men det betyder ikke, at vi ikke også skal lave noget for dem, der gerne vil kulturen og arrangementerne. På den bane har vi rigtig mange konkurrenter – og i min optik er det ikke biblioteket, der skal levere indholdet. Vi skal derimod invitere de unge og dygtige herind og tilbyde dem nogle rammer. Først dér bliver det rigtig godt, siger Mette Høxbro. Her kommer det nye skæbnefællesskab med kulturhuset rigtig til sin ret. I bygningens kælder findes arrangementslokalet Basement. Det eneste lys her stammer fra nøgne neonlysrør. Dunsten af cement er påtrængende, og de rå, grå vægge lægger

Indgangen til Kulturanstalen på Vesterbro.

”Det skal stadig være muligt at komme ind og låne en bog uden at blive kropstacklet af en gøgler.” Mette Høxbro, leder af Vesterbro bibliotek og kulturhus

Kulturanstalten Kulturanstalten består af tre institutioner: Kulturhuset Vesterbro, Vesterbro Bibliotek og Sydhavnens Bibliotek. De tre blev ved årsskiftet lagt sammen til én organisatorisk enhed. Hvor de to første har til huse i samme bygning, ligger Sydhavnens Bibliotek i Københavns Sydhavn, og har et praktisk samarbejde med Kulturhuset Karensminde. Det samlede budget ligger lige under 20 millioner kroner for hele Kulturanstalten. Besøgstallet er på 600.000 på årsbasis, bibliotekernes besøgstal er på 100.000 (sydhavnens bibliotek) og 200.000 besøgende på Vesterbro. udlånstallet på Vesterbro er ca. 350.000. Det beskedne antal besøg på biblioteket tilskriver Mette Høxbro de temmelig nedslidte forhold, biblioteket lever under.

med bibliotekets evne til systematik er ret spændende, siger Mette Høxbro.

Centralt og nedslidt Fra kælderens dyb bevæger hun sig op på tredje sal. Her skinner en fredelig maj-sol ind ad vinduet ud mod Enghave Plads. I det lille lokale er seks kvinder i gang med at male portrætter. De er tilmeldt et kursus på kulturhuset, og man kan se på deres arbejde, at de er dygtige. - Da jeg blev chef her jokede jeg lidt med, at nu kunne jeg begynde til keramik. Men da jeg så fandt ud af, at mange på kurset er akademiuddannede og topprofessionelle, kunne jeg godt droppe tanken om mine små pølseaskebægre, griner Mette Høxbro. Som nabo til spillestedet VEGA og lige ved Enghave Plads kan man næsten ikke spørge efter en mere central placering. Men huset er bygget i 1930 af Københavns Kommune. Og lokalerne lever ikke op til det, som et bibliotek og kulturhus skal kunne i dag. - Vi har masser af brugere til både biblioteket og kulturhuset. Og begge dele er gode og velfungerende og fulde af liv. Til gengæld har vi nogle udfordringer i forhold til bygningerne. De er nedslidte og trænger i den grad til en kærlig hånd. At man skal op på tredje sal for at komme til kulturhuset, signalerer ikke ligefrem, at her er åbent for alle. Og det kan godt være

svært at finde løsningen på det her på adressen, siger Mette Høxbro, Hun håber på, at Københavns Kommunes politikere kigger med et venligt øje til Vesterbro, når budgettet skal lægges til oktober. I øjeblikket bliver der hvisket om løsninger som at flytte bibliotek og kulturhus til Kødbyen – men intet er sikkert og intet er lagt fast. Derfor arbejder Mette Høxbro og hendes medarbejdere med de rammer, de har. - Vi er blandt andet i gang med at finde ud af, hvordan vi får de unge ind på biblioteket. Vi har rigtig godt fat i børnene og de gængse biblioteksbrugere, men mangler teenagerne. Derfor planlægger vi et læringscenter og et rum, hvor de unge kan få lov at være kreative, fortæller hun. n kejser@bf.dk

Anbefaling Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder systematisk med at etablere forpligtende partnerskaber til at skabe en mangfoldighed af tilbud på tværs af den offentlige sektor, erhvervslivet og civilsamfundet. Sådan står der i rapporten »Folkebiblioteket i Vidensamfundet«. I København har man siden årsskiftet fået ny struktur, hvor fem lokale biblioteker er lagt sammen med bydelens kulturhus. ▼

op til undergrund og subkultur. Her har for nylig været besøg af en gammel tysk punkmusiker, Mon Amour, der har været queer-peformance og eksperimenterende lyd-teater. - Mængden af raves og sindssyge eksperimenter, der er foregået her, er utallige. Det viser, hvad biblioteket får med i købet med den her sammenlægning - nemlig et meget bredere sigte. Og det kræver en helt ny måde at tænke på. Det anarki der hersker i undergrundskulturen kombineret

bibliotekspressen 9 · 2010

Metroen kører hvert andet minut fra Vanløse Station, som ligger lige ved Kulturstationen.

Rummene - også de udendørs - skal stadig udvikles. Her er det

Hovedbibliotek med ny identitet Københavns Hovedbibliotek bevæger sig væk fra en ultrafaglig profil mod en blødere kant. Medarbejderne skal ikke længere være specialister, men generalister – til gengæld bliver der mere medbestemmelse under den nye struktur. Og så skal Hovedbibliotekets rolle til debat, nu hvor byens lokale biblioteker får en stærk kulturel profil. af TANIA KEJSER

Klokken er 10 fredag formiddag i Krystalgade midt i København. Køen af studerende foran Hovedbiblioteket er så lang, at den breder sig ud på vejen. Da dørene åbner, myldrer de ind, kampen om læsepladserne er i gang. - Sådan er det hver morgen. Det er dejligt med de studerende, de giver liv til huset. Men vi kunne godt tænke os at 20

bibliotekspressen 9 · 2010

give dem nogle bedre forhold at arbejde under. Pladsen er meget presset her i huset, siger Birthe Stuhr, tillidsrepræsentant, og ansat på 33. år på Hovedbiblioteket. Hun og husets anden tillidsrepræsentant, Alice Nymand er sammen med resten af personalet i fuld gang med at tænke visioner og ønsker for deres arbejdsplads. Bibliotekerne i København har siden årsskiftet fået ny struktur, og det ændrer også Hovedbibliotekets rolle i hovedstadens biblioteksfællesskab. Netop manglen på plads er et tilbagevendende samtaleemne. Selv tror personalet på Hovedbiblioteket, at planerne om at bygge et nyt bibliotek er skrinlagt. Og med mange års nedskæringer på personalet er der brug for nye løsninger, så de studerende og andre brugere i højere grad kan betjene sig selv. - For bare tre år siden var vi 12 på vagt af gangen, i dag er vi kun seks. Det gør, at vi har kortere tid til den enkelte og slet ikke kan gå så meget i dybden med vores hjælp. Desuden bevæger vi os væk fra at være meget fagspecifikke til at blive generalister. Når vi er så få, skal vi kunne hjælpe flere med mere, siger Birthe Stuhr.

Fra specialist til generalist Hovedbiblioteket har i mange år stået for at have en udpræget faglig profil. Den bliver der slækket på nu. Tiden,

hvor bibliotekarerne kunne fordybe sig i netop deres fagområder, er forbi. Det kan godt gøre ondt, når man som bibliotekar har lagt meget sjæl i at kunne betjene brugerne dybt professionelt. Men de to tillidsrepræsentanter er klar over, at tiden er en anden i dag. - Når samfundet ikke har pengene til at betale for den slags bibliotek, vi synes, er det bedste, nytter det ikke noget at græde over det. Vi er allerede videre, og vi møder stor lydhørhed over for personalets visioner og ideer. Vi har netop haft et visionsseminar, som ledelsen skal følge op på, og de næste år kommer vi til at beskæftige os meget med, hvad Hovedbiblioteket egentlig skal kunne, siger Alice Nymand. En del af planerne for Hovedbiblioteket handler om mere hjælp til selvhjælp. De studerende og andre brugere skal have bedre adgang til bibliotekets databaser, og der skal udvikles systemer, så det er nemt for en bruger selv at finde frem til sit materiale. - Vi håber på at få overbevist politikerne i Kultur og Fritidsudvalget om, at Hovedbiblioteket skal moderniseres, så vi bygningsmæssigt og indholdsmæssigt lever op til nutidige standarder. Det vil ifølge beregninger koste omkring 100 millioner. I første omgang har vi fået ti millioner kroner, og nu har vi et arkitekt-

Vanløse Kulturstations store terrasse, der har store muligheder.

Scenen i Kulturstationens café. Her er mindre arrangementer som koncerter og digtoplæsning.

Ny struktur – mere medbestemmelse På mange måder står Hovedbiblioteket midt i store forandringer. Den 1. juni starter bibliotekets nye leder, Jens Steen Andersen. Han afløser Pernille Schaltz, der forlod posten før jul. Sammen med lederskiftet skal Hovedbiblioteket for alvor til at forholde sig til en ny, mindre hierarkisk struktur. - Den nye struktur betyder, at bibliotekerne er blevet ligestillede, og ledelsesmæssigt hører til lige under direktionen i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det giver det enkelte bibliotek meget mere frihed, og medarbejderne mere medbestemmelse. Vi glæder os til samarbejdet med Jens Steen Andersen, for vi kender ham som en bestemt, men lydhør leder, og tror, at det bliver rigtig godt. I det hele taget er her en rigtig god stemning, siger Alice Nymand. n kejser@bf.dk

Mere kultur på Vanløse Bibliotek Tidligere arbejdede de sammen. Nu er de blevet kolleger. I Vanløse arbejder chef og medarbejdere på at skabe en ny identitet som bibliotek og kulturhus under samme hat i »Kulturstationen«. tekst: TANIA KEJSER foto: JAKOB BOSERuP

Swwwhhhhh. Hvert andet minut stopper en metro ud for Kulturstationen i Vanløse. Placeringen lige ved stationen og Jernbane Allé, Vanløses travle hovedgade, gør sammensmeltningen af kulturhus og bibliotek til et sted, der er nemt lige

at smutte forbi. Og det er, hvad Vanløses beboere gør. Årligt lægger 350.000 besøgende deres tid i enten kulturhus eller bibliotek – og i øjeblikket vokser tallet støt. Selv tror Ole Jensen, der er leder af Kulturstationen, at folk kan mærke den synergieffekt der er i gang med at opstå, nu hvor kulturhus og bibliotek er kommet under samme hat. - Tidligere arbejdede vi sammen. Nu er vi i gang med at finde de steder, hvor vi kan udnytte, at vi er blevet til én virksomhed, siger han begejstret for udsigten til de muligheder, sammenlægningen giver. Lige nu er det mest Thomas Kluges gennembrudsbillede i opgangen til biblioteket, der signalerer, at her er mere end bibliotek på programmet. Det skal der laves om på. Kulturen skal ind i biblioteket, og man skal kunne se, at de 3.000 bibliotekspressen 9 · 2010

▼

firma på, som skal komme med et oplæg, siger Birthe Stuhr.

Der er blevet mange lokaler at holde styr på efter sammenlægningen af Vanløse Bibliotek og kulturhus.

Ole Jensen er leder af Vanløses Kulturstation.

”I marts steg vores besøgstal med 25 procent. Jeg tror det skyldes, at folk allerede nu kan mærke den synergieffekt der er i sammenlægningen.” Ole Jensen, leder af Vanløses Kulturstation

kvadratmeter, som de to tilbud rummer, er en del af hinanden. Vanløses borgere skal i fremtiden have endnu mere kultur, fordybelse og underholdning for pengene. - Det giver et psykologisk pift, når en samlet medarbejderstab pludselig har ansvaret for hele butikken – det kræver nytænkning, og at man kommer væk fra de gamle vaner. Vi er i gang med den proces, hvor personalet skal lære hinanden at kende. Det handler om at få sat ord på kompetencerne. Alle skal lære, at vi nu har hele huset til rådighed. Hver gang vi får en ide, skal vi finde ud af, hvilket rum, der egner sig bedst, siger Ole Jensen.

Som et ægteskab Sådan en tirsdag formiddag er der masser af mennesker på biblioteket. Kul-

Vanløses Kulturstation 3.000 kvadratmeter i alt – 1.300 til biblioteket og 1.700 til kulturhuset. Tilsammen har kulturhuset og biblioteket 350.000 besøgende om året. Budgettet for Kulturstationen er på 13,8 millioner kroner.

bibliotekspressen 9 · 2010

turhuset, derimod, står lidt overladt til sig selv. Der kan sagtens være liv i løbet af ugen, men bygningen rummer nogle udfordringer. - Man skal gennem hele biblioteket for at komme ind i kulturhuset. Det har godt nok sin egen indgang, men den er mest kendt som »den ved flaskeautomaten ved Føtex« – og den er altså ret hemmelig. Jeg kunne godt tænke mig at få åbnet op. Få mere kulturhus ind i biblioteket, og vi skal klart signalere, at kulturhuset findes og er til for at blive brugt, siger Ole Jensen. Til det har han hyret designvirksomheden Bosch og Fjord, der blandt andet har stået for indretningen af Hjørring Bibliotek. De skal hjælpe med at gøre indgangen til biblioteket til noget, der ligner en fælles indgang, også til kulturhuset. Den nye struktur har dog ikke ført nogen ekstra penge med sig – så alt skal ske inden for de eksisterende rammer, hvilket lægger en dæmper på muligheden for at vælte alt for mange vægge. - Først og fremmest koncentrerer jeg mig om medarbejderne. De skal synes, at det er sjovt at gå på arbejde. Det er en proces at smelte to medarbejdergrupper sammen, men jeg oplever stor tålmodighed og stor åbenhed over for projektet. Det er ligesom et ægteskab - fundamen-

tet skal være i orden. Og det er det, vi er ved at skabe nu, siger Ole Jensen.

Mød din lokalpolitiker Biblioteket har altid tænkt i kultur. Men med den nye struktur er det blevet endnu mere åbenbart, at alle har en opgave i at profilere kulturelle arrangementer i en lokal optik. I øjeblikket kan Vanløses borgere for eksempel møde politikere fra Borgerrepræsentationen i »Demokratihjørnet«. Det er Vanløse Lokaludvalg der arrangerer, og tilbuddet er et eksempel på, at biblioteket lægger rum til, og en anden organisation varetager planlægningsopgaven. - Vi har også gjort brug af en lokal kunstner, fotografen Sif Meinche, der udgav bogen »2720 – En hyldest til Vanløse«. Hun holdt reception her i biblioteket. Vi skal nemlig huske, at ikke alt der har et kultur-stempel behøver foregå i Kulturhuset. Der er mange arrangementer, som vi med fordel kan hive ind i biblioteket, siger Ole Jensen. n kejser@bf.dk

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Kompetenceudvikling af de faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner For medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner, der arbejder med projekter i tværfaglige teams og netværk udbydes et kompetencegivende modul, hvor praksis og teori går hånd i hånd. Med afsæt i de kulturfaglige udfordringer arbejdes med team- og netværksledelse og ledelse af processer. Modulet gennemføres på 7 dage, hvoraf 2 dage afvikles som internat. For mere information om modulet: www.phmetropol.dk, se under Videreuddannelser, eller kontakt chefkonsulent Ingelise Konrad på inko@phmetropol.dk.

Skal et call center erstatte bibliotekaren? Biblioteksvagten overvejer at etablere et call center, som borgere på betjeningsløse biblioteker landet over kan benytte sig af. af ANETTE LERCHE

Silkeborg, Herning og Aalborg Biblioteker har nedsat en projektgruppe, der skal undersøge om et call center kan blive svaret for de borgere, der står på et ubemandet bibliotek og har brug for bibliotekarhjælp. I Silkeborg er filialerne i Gjern og Them ubemandede i en del af åbningstiden, og også i Aalborg har de biblioteker uden bibliotekarbemanding. Det er bibliotekar i Herning Elisabeth Sode Kaper Buch, der er ansvarlig for projektgruppen, der hører under Biblioteksvagten. - I første omgang tænkte jeg, at Biblioteksvagten skulle kunne hjælpe brugerne med alt. Men det viser sig at være noget vanskeligt – blandt andet på grund af de kommunale it-politikker, forklarer hun. For hvis et call center skal give mening, så skal den vagt, en borger ringer til, også kunne hjælpe til med fornyelser, reservationer og lignende, og det kræver adgang til de enkelte kommunernes systemer, og det er ikke lige til at få. Der er både rent lovgivningsmæssigt ting, der skal tages hensyn til, men først og fremmest er det et teknisk spørgsmål, om det overhovedet kan lade sig gøre at gå på tværs af de kommunale it-systemer. Men netop den form for service, synes formand i Bibliotekarforbundet Pernille

bibliotekspressen 9 · 2010

Drost, at Biblioteksvagten skal holde sig fra. - Hvis man laver Biblioteksvagten om til en helpdesk, hvor man hjælper med fornyelser og lignende, så forringer man sigtet med Biblioteksvagten. Biblioteksvagten hjælper i dag brugerne med avancerede spørgsmål, der netop handler om informationssøgninger og litteratur, og jeg synes, at spørgsmål om fornyelser hører til på det lokale hovedbibliotek, siger Pernille Drost.

Call center pr telefon eller webcam Et andet teknisk spørgsmål, der skal løses, før Biblioteksvagten overhovedet kan tilbyde den bibliotekariske ekspertise via et landsdækkende call center er, hvordan call centret rent praktisk skal fungere. Skal borgerne for eksempel henvende sig via webcam eller telefonisk? Her er allerede erfaringer fra de betjeningsløse biblioteker. I Silkeborg stillede man infostandere op på de ubemandede filialer, men på hovedbiblioteket var der ikke ressourcer til at tage opkaldene, og det betød en risiko for, at borgerne stod tilbage med et ubesvaret opkald. Derfor skal borgerne nu ringe fra en telefon ved en infostander, hvis de står i den betjeningsløse filial i Gjern og har brug for bibliotekarhjælp. Samme løsning har man valgt at bruge i Aalborg, men erfaringen er, at der ikke kommer særlig mange opkald. - Folk vil hellere spørge en bibliotekar, der er til stede. Men den indstilling kan man jo ændre på med markedsføring, konstaterer Elisabeth Sode Kaper Buch. Hun kender til biblioteker, der er helt uden betjening og ikke har nogen hotline til kommunens hovedbibliotek. - Målet med et call center vil være, at

borgerne skal have samme service, som hvis der var personale tilstede rent fysisk, siger Elisabeth Sode Kaper Buch og erkender samtidig, at det bliver svært. - Hvis man får hjælp via webcam, så er det jo ikke sådan lige at bære skærmen fra hylde til hylde, siger Elisabeth Sode Kaper Buch. Elisabeth Sode Kaper Buch ser også en udfordring i at kunne organisere Biblioteksvagten, for er det muligt at sidde i Gentofte og hjælpe en låner i Aalborg. Hvad hvis for eksempel en printer går i stykker?

Dækker andres besparelser En helt anden problematik omkring etableringen af call centre er først opstået undervejs i projektgruppens arbejde. For vil etableringen af et call center være at tage brødet ud af munden på kolleger. - Den tanke fik jeg, da Kolding indførte åbne biblioteker, fordi det var rene besparelser. Gør det, at vi gerne vil hjælpe brugere i udkantsdanmark, at vi tilbyder noget, som nogle kommuner bør betale for?, spørger Elisabeth Sode Kaper Buch. En løsning på det dilemma kunne være, at det ikke er gratis at bruge et call center. At det er et krav, at man skal være med i Biblioteksvagten for at få hjælp. - Men jeg har ikke den store forkromede løsning på det dilemma, konstaterer Elisabeth Sode Kaper Buch. - I første omgang tænkte vi slet ikke på, at et call center kunne bruges i kommuner i forbindelse med besparelser. Vi har mere set det som en naturlig udvikling af Biblioteksvagten, der jo har eksisteret i sin nuværende form i ti år. Men derfor synes jeg også, at denne diskussion er meget vigtig og god at tage i fagbladet.

karforbundet kan være, at vi bibliotekarer er så servicemindede, at vi har svært ved at leve med, at der står en låner med problemer på en given filial. Og så ender vi med at dække over en anden kommunes besparelse. Biblioteksvagtens formål er digital bibliotekarisk service og muligheden for at tilbyde inspirationen

og ekspertisen til de brugere, der benytter bibliotekerne digitalt, siger Pernille Drost. n lerche@bf.dk Projektet er efter denne artikels tilblivelse blevet overtaget af Claus Aarslev, fordi Elisatbeth Sode Kaper Buch er på barsel.

Foto: Jakob Boserup - Design: Heyday

Samme diskussion vil Pernille Drost også gerne tage del i. For hun synes også, at det er et interessant spørgsmål, om der skal sidde en bibliotekar i et call center og hjælpe en borger i en kommune, der har valgt at lave en selvbetjeningsløsning. - Mit problem som formand i Bibliote-

TA mAsg en Ter Bibli I infor oteks- o m vide ations-g nska b

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Læs på linjen Innovativ biblioteksudvikling:

Eller på linjen Informationsinteraktion og informationsarkitektur:

• • • • • • • •

• • • • •

Brugerdreven innovation Partnerskaber og netværksstyring Strategier i kulturpolitik og –planlægning Fremtidens biblioteksrum Nye formidlingsroller i børnebiblioteket Litteraturformidling i det virtuelle og det fysiske rum Informationskompetence og læring Afgangsprojekt

Brugeradfærd og interaktiv informationsformidling Videnskabsteori og metode Persuasive design Design af informationsarkitektur Afgangsprojekt

Ansøgningsfrist 15. juni. Læs mere på: www.db.dk/efteruddannelse/masteruddannelsen

Billede er fra Bioshock 2, som udkom i februar i år. Big Daddy er dykkerklokken i menneskeskikkelse og det dæmoniske pigebarn er littlesister.

Spilsæsonen 2010 i et nyt formidlingsperspektiv Den tid, hvor det gik at sige, at man ikke lige spiller computer og derfor ikke kan hjæpe, er forbi. Bibliotekarer skal have et kendskab til de populære spil og en fornemmelse for morgendagens tendenser. af John holmgaarD UlletveD

Computerspil har nok aldrig været mere hot end nu. Og det stiger støt, indtager 26

bibliotekspressen 9 · 2010

vores hverdag, hvad enten vi kan lide det eller ej. Tænk bare på det hav af små spil der er på Facebook. I takt hermed, vælter vi rundt i alskens hardware, så vi kan være på nettet 24/7, og der sniger sig små intermezzoer ind vi kan udfylde med en kort omgang underholdning. Den perfekte platform for computerspil. Dette aspekt var blot et af mange i Bibliotekarernes Hus på Frederiksberg, da Bibliotekarforbundet afholdt det første af to brugskurser om nye computerspil og tendenser rettet mod formidlere af computerspil og bibliotekarer.

Lister og muligheder Bibliotekarforbundet havde kontaktet Dansk Spilråd til at udfylde dagen med

nyttig information og veloplagte foredragsholdere. Tov- og foredragsholder var Thomas Vigild (spilkonsulent, underviser og spiljournalist samt formand for Dansk Spilråd) og Jesper Nielsen (spiljournalist og tidligere assisterende redaktør på Gamereactor). De brugte formiddagen på at give et grundigt vue over de kommercielle og independent computerspil, som er på markedet lige nu. Nu er det altid farligt at begive sig ud i lister over spil, som "man bør" have prøvet eller stiftet bekendtskab med. Alligevel var det præcis, hvad Vigild og Nielsen gjorde. Først i et familie/børne- perspektiv og dernæst med en voksen vinkel. Som formidlere og bibliotekarer elsker

vi den slags lister, der fungerer som en rygrad i formidlingssituationen. Vi kan relatere til materialer og informere vores brugere herom. Men Vigild og Nielsen gik skridtet videre. De havde medtaget en hel del spil, som vi af tekniske årsager aldrig (eller i bedste fald først om mange år) får til udlån. Tænk store Massive Multiplayer Online Game (MMO) á la World of Warcraft. Eller små independent games som alene er udviklet til for eksempel Facebook og slet ikke egner sig til udlån. Problemet, udfordringen eller glæden (afhængigt af iagttageren) er, at man som formidler af computerspil har sagt ja til mediets præmis værende multimedie. Det er i konstant bevægelse i sit udtryk og stærkt betinget af den hardware eller spillekonsol som er alment tilgængelig. Vores brugere forventer eller bør forvente, at vi ved meget mere om computerspil end de relativt få, vi har licens til at låne ud. Det samme er gældende for facilitering af computerspil, som ikke egner sig til udlån. Man kan for eksempel relativt hurtigt og nemt lave en linksamling over Independentspil til de publikumspc'ere, biblioteket har. Det er både herligt for de mindste, som kan spille endnu flere spil på biblioteket, men også for voksne, som har brug for at slå hjernen fra i fem minutter og kaster sig over et lille spil. Mulighederne er mange.

Digital downlån Et andet perspektiv kom fra Anne Mette Thorhauge (medieforsker ved Københavns Universitet). Hun gennemgik

Dansk spilråd er en uvildig forening, der arbejder for at fremme forståelsen af spil i Danmark. medlemmerne er spiljournalister eller spilformidlere på tværs af medier og brancher.

computerspillets historie og medieform, og gav en forståelse af der vi er i dag samt en forventning om, hvor vi er i morgen. Og det nye er, at spillene kommer endnu mere i fokus, så det ikke længere er afgørende, om man har en Playstation, Wii, Xbox-360 eller noget helt fjerde. Man er ganske simpelt mere interesseret i, hvordan computerspillere bruger spillene til at kommunikere. Og de store spilfirmaer ser også en kæmpe fordel i at nøjes med at udvikle et spil og ikke være hæmmet af teknikaliteter ved de enkelte platforme. Man arbejder således på et projekt, hvor man blot skal have netadgang og her kan spille Xbox, Playstation, Nintendo og andre spil uden at have hver maskine! For bibliotekerne betyder det på sigt, at muligheden er i downlån fremfor spillene i fysisk form. Og det er man da også godt i gang med at teste gennem spilogmedier.dk, hvor fem hovedbiblioteker har givet mulighed for digital download af PC-spil gratis. Og selvom det er relativt få og små spil, så er det en unik facilitet.

Spil i praksis Dagen i Bibliotekarernes Hus sluttede med muligheden for at prøve en række nye spil. Selv om de fleste efterhånden har prøvet at spille på de forskellige platforme, så er det noget andet at se de omtalte spil på storskærmen. Og det er da også en forhåbning en hel del brugere har i formidlingssituationen ude i bibliotekerne; at bibliotekaren har prøvet spillet, eller i hvert fald noget lignende. Her kan man efterhånden sjældent slippe af sted med, at "jeg spiller ikke computer". Nøjagtig som de fleste brugere vil kigge vantro på bibliotekaren der siger "desværre, jeg læser ikke bøger". Formidlingspotentialer Computerspil stiller efterhånden store krav til de enkelte biblioteker, ikke

Independent game Independent game, også kaldet Indiespil er gratis computerspil, eller meget billige, ofte udviklet til PC, men findes også til andre spilkonsoller. De kendetegnes ved at være mindre fokuserede på grafikken og mere på gameplay. Der er mange eksempler på Indiespil med utrolig kreativitet og fantastiske plots. og så er der ingen stor pengestærk udgiver i baggrunden, som dikterer slagets gang.

mindst i formidlingsperspektivet. Det er ikke længere nok, at vi indkøber et par spil og låner dem ud. Ikke alene er spilmarkedet ændret, men brugeradfærden er det også. For nu at vende tilbage til små spil på Facebook, så har FarmVille (bondegårds strategispil i realtid, som kun kan spilles på Facebook) nu over 80 millioner brugere. Og her er en bruger defineret ved mindst ét login per måned. Det fortæller noget om antallet af computerspillere og det enorme marked som bibliotekerne i et og andet omfang skal formidle i forhold til. Nuvel, det er jo umuligt at orientere sig om alle slags små og store computerspil. Men der findes andre formidlingspotentialer ved computerspil. For eksempel har spillet Bioshock taget store dele af computerspilsverdenen med storm på grund af sin dybde. Spillet har udover en veldrejet historie med filosofiske referencer til utilitarisme, skabt et grafisk art deco univers i fantastisk detaljegrad. Dette er suppleret med yderst velkomponeret musik af Garry Schyman. Facetter, som skriger på formidling rundt omkring i bibliotekerne; at computerspil er mere end forestillingen om let fordøjelig underholdning. n bibliotekspressen@bf.dk

Seminarprogrammet er klar! Vel mødt til Bokmässan, et givende og inspirerende mødested for branchen, i år med fokus på Afrika. Den 23.-26. september på Svenska Mässan i Gøteborg. Se programpunkterne på www.bokmassan.se

www.bibliotekspressen.dk

Indkaldelse til Bibliotekarforbundets Generalforsamling I henhold til vedtægter for Bibliotekarforbundet bekendtgøres herved at Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010 finder sted:

Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.00 – 18.00 og søndag den 7. november 2010 kl. 9.00 – 13.00 på Best Western Nyborg Strand på Fyn. Den 6. november kl. 12.00 – 13.00 er der indskrivning, introduktion for førstegangsdeltagere samt servering af sandwich. Program, dagsorden, beretning, regnskab og budget samt eventuelle forslag vil blive offentliggjort i Bibliotekspressen eller udsendt direkte til medlemmerne i henhold til vedtægterne. Forslag til vedtægtsændringer, som ønskes behandlet på Bibliotekarforbundets Generalforsamling skal være forbundets sekretariat i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 6. august 2010. Øvrige forslag, som ønskes behandlet på forbundets Generalforsamling, skal være forbundets sekretariat i hænde senest 6 uger før Generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 24. september 2010. Det henstilles, at eventuelle forslag formuleres så kortfattet som muligt og begrundes. BIBLIOTEKARFORBUNDETS HOVEDBESTYRELSE

bibliotekspressen 9 · 2010

ye stillinger

Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 10 – Udkommer 17. juni Bestillingsfrist 1. juni kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 3. juli Bibliotekspressen 11 – Udkommer 1. juli Bestillingsfrist 15. juni kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 15. juli Bibliotekspressen 12 – Udkommer 12. august Bestillingsfrist 27. juli kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 26. august

Råd og anbefalinger ved ansøgning

Bibliotekar I Hvidovre Kommune bygger vores sam arbejde på en aner kendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrig hed og arbejdsglæde fremmer de nye ideer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejds partnere. Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.

Avedøre Bibliotek søger Bibliotekar 37 timer ugentlig og en barselsvikar ca. 22 timer ugentlig. Avedøre Bibliotek søger bibliotekar 37 timer ugentlig og en barselsvikar ca. 22 timer ugentlig. Hovedarbejdsområdet vil være indenfor det børnefaglige område. Vi er centralt beliggende i Avedøre Stationsby, et område med en blanding af mange forskellige nationaliteter og etniciteter, hvilket også afspejles i vores materialetilbud. Vi er et livligt etrumsbibliotek med mange forskellige funktioner udover det rent biblioteksmæssige. På grund af den centrale placering bruges biblioteket som mødested for mange mennesker i alle aldre. Dermed har biblioteket også en væsentlig social funktion i lokalsamfundet, som vi samarbejder med i mange sammenhænge.

Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

I jobbet som bibliotekar forventer vi at du: • Har livserfaring • Er robust og kan leve op til de personlige udfordringer, der er, i et bibliotek med ovenstående profil • Har gode ideer til udvikling af især børnebiblioteket, men med blik for, at vi er et etrumsbibliotek • Har interesse for bibliotekets virtuelle side • Har lyst til at samarbejde med lokale aktører • Har interesse for/erfaring med at arbejde i et multietnisk lokalområde.

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat)

Vi tilbyder: • Et livligt og mangfoldigt biblioteksmiljø • Et bibliotek med mange faglige og personlige udfordringer • Et veludbygget samarbejde med daginstitutioner og andre aktører i lokalsamfundet.

BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Mulighed for at aftale arbejdsopgaver med de øvrige ansatte i afdelingen. Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til filialleder Joan Mühldorff, bibliotekar Maria Nisted Atkin eller biblioteksassistent Lisbeth Stegemejer Sommer på telefon 3634 3600. Vikariatet løber fra 19.7. i ca. 30 uger Den faste stilling ønskes besat pr. 16.8.2010 Du bedes skrive, om du søger vikariatet, den faste stilling eller begge. Ansøgning mærket „170610“ samt relevante bilag sendes til Lotte Abrahamsen, HvidovreBibliotekerne, Hovedbiblioteket, Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre eller på e-mail til ltt@hvidovre.dk Ansøgningsfrist 17.6.2010 kl.12 Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 25 Se mere om HvidovreBibliotekerne på www.hvidovrebib.dk Løn og ansættelsesvilkår Aflønning og øvrige vilkår i henhold til gældende overenskomst.

bibliotekspressen 9 · 2010

BF-note B

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Vikar på Viborg bibliotekerne

Barselsvikar - bibliotekar

Nu er chancen her! Du kan blive vikar på Viborg Bibliotekerne Team Børn har brug for en bibliotekar til vikariat. Har du lyst til et spændende og afvekslende job, så se mere på www.viborgbib.dk i øvrigt henvises til Viborg.dk/job for yderligere information om stillingen

Ansøgningsfrist: Den 14. juni 2010 kl. 12

Videnscenter for Socialpsykiatri søger en vikar på fuld tid fra 1. september 2010 til 30. april 2011 med mulighed for forlængelse. Vi søger en kollega, som er nysgerrig på det sociale felt og gerne har kendskab til udsatte gruppers vilkår i DK. Har du: • lyst til kreativt og selvstændigt udviklingsarbejde • lyst til research, informations- og litteratursøgning • god evne til at strukturere og dimensionere arbejdsopgaver • gode skriftlige og mundtlige evner • gode IT kompetencer Så læs hele stillingsopslaget på www.socialpsykiatri.dk

Viborg Bibliotekerne Vesterbrogade 15 8800 Viborg

Ansøgningsfrist 15. juni 2010, kl. 12. www.viborg.dk

ersonnyt

Webmaster

til Gladsaxe Bibliotekerne Vi søger en webmaster som • Har en bibliotekarisk grunduddannelse med en overbygning som cand.scient.bibl., cand. it eller lignende • Har lyst til at varetage den overordnede styring af Gladsaxe Bibliotekernes web og øvrige digitale formidlingsinitiativer og har kendskab til bibliotekssystemer • Har opdateret viden om alt inden for udviklingen af det digitale bibliotek og internet, og som har både bibliotekarisk og it-faglig viden og erfaring • Er god til netværk, samarbejde på tværs og kan indgå i de daglige arbejdsgange i bibliotekets it-afdeling.

Stine Buch Larsen er fra den 1. maj ansat som børnebibliotekar ved Brøndby Bibliotekerne. Hun kommer fra et vikariat på Korsør Bibliotek. Lise Fauslet, Odense er fra d. 1. juni 2010 ansat som bibliotekar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne med arbejdssted Årslev/Ringe Bibliotek. Pia Leth Jensen er fra den 1. juni og frem til 31. december ansat som vikar ved Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne med arbejdssted Faaborg Bibliotek.

Læs mere om biblioteket og jobbet på www.gladsaxebibliotekerne.dk Ansøgningsfrist den 20. august kl.12.00. Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder

bibliotekspressen 9 · 2010

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen@bf.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

ktivitetskalender

BF’s aktivitetskalender giver en oversigt over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i BF’s regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på BF’s website, www.bf.dk. Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk for at modtage nyt omkring BF’s arrangementer.

JUNI 2010 8.-9.6. Bibliotek Topmøde 2010. Sted: Sørup Herregård, Ringsted. Arrangør: Bibliotekschefforeningen, Styrelsen for Bibliotek og Medier samt Bibliotekarforbundet. 9.6. På vej mod pensionstilværelsen. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 10.6. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræsentanter. Sted: Aalborg Bibliotekerne. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 22.6. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

AUGUST 2010 24.8. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

25.8. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. 31.8. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

SEPTEMBER 2010 1.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's kommunale tillidsrepræsentanter. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 2.9. TR-arbejdet i BF - det handler også om pension. Kursusdag for BF's statslige tillidsrepræsentanter. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 4.-5.9. Nordisk Bogbustræf 2010. Sted: Ribe. Arrangør: Filibussen. 7.9.Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet. 9.9. Servicetjek - når du vil sikre din levestandard. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Sampension og Bibliotekarforbundet.

29.9. Hovedbestyrelsesmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 6.-7. november 2010: Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010. Sted: Best Western Nyborg Strand, Nyborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 11. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Clarion Hotel Copenhagen. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 15. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 16. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Helnan Marselis Hotel, Århus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 17. november 2010: Introduktion til Bogsæsonen 2010. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 29.-30. november 2010: TR-uddannelse Modul D 2010. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

LET DIN JOBSØGNING MED EN JOBAGENT

Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

bibliotekspressen 9 · 2010

Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs Biblioteksfagets hurtige teknologiske udvikling kan være angstprovokerende for nogle af dets udøvere...

redaktørens spalte

Palles Gavebod udfordrer systemet Palles Gavebod er en foræring til børnene – et sjovt univers, hvor de bliver klogere. Sjove figurer, der siger sjove og frække ting og formidler på en uhøjtidelig facon – lige noget for børnene. En databrønd af muligheder. Palles Gavebod er også en udfordring for bibliotekarerne – og for biblioteksvæsenet, rigtig mange sidder nu og laver indhold til sitet. Der skal helst skabes indhold til sitet, inden det for alvor er i luften, og det forlyder, at det er Palles Gavebod til august. Palles Gavebod og hans frække venner blev lanceret på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i marts. Af Anders Morgenthaler fra Copenhagen Bombay. Læs interviewet med Anders Morgenthaler i dette nummer af Bibliotekspressen, hvor han opfordrer fagets udøvere til at tage den store udfordring op, som det er at arbejde med viden og medier i en tid, hvor alting forandrer sig meget hur-

tigt. Morgenthaler taler om muligheder, men han taler også om en udvikling, der kan være angstprovokerende for fagets udøvere. Som det fælles barn, Palles Gavebod er, udfordrer Palle ikke alene bibliotekaren på formidlerrollen, det udfordrer også systemet. Forskellige systemer skal pludselig tale sammen, når brugerne skal hente indholdet op fra de forskellige databrønde, som ikke altid svinger lige godt sammen. Logistikken og udviklingen af Palles Gavebod kan ses som en slags pendant til den ambitiøse, men rigtige anbefaling, at oprette Danskernes Digitale Bibliotek, hvor man kan gå rundt med det hele i lommen; bøger, film og musik. Hvor man har adgang 24/7, som det hedder. Morgenthaler fremhæver også, at de unge ønsker hurtig adgang her og nu. De tilfældigt udvalgte bibliotekarer, vi har talt med i forbindelse med baggrundshistorien om Palles

Gavebod i dette nummer, har også forskellige tilgange til udfordringen og opgaven. Udfordringen og problemet kan være, at der ikke afsættes tid og penge nok til at arbejde med sitet. Omkring 80 bibliotekarer er medlem af de redaktionsgrupper, som arbejder med at producere forskelligt indhold. Her er det også en ledelsesopgave at prioritere og dermed hjælpe med til, at Palles Gavebod bliver en succes. På en måde en slags forløber for det samarbejde, der også bliver nødvendigt med udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek, der vil kalde på mere løften i flok – eller centralisme for nu at bruge et grimt ord. Men ideen med at løfte i flok og samle kræfterne er rigtig, Bibliotekspressen vil følge sagen – Palle bliver ikke alene i verden. Henrik Hermann hermann@bf.dk