BTIMES NR 3

Page 1

BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

BAGGÅRDTEATRET KULTURNYHEDER FRA SYDFYN JANUAR - APRIL 2015

E DE KALDTE HAM KNUD side 4

FIRE ÅRTIER PÅ BAGGÅRDTEATRET side 6

FUCK BERLIN SPOT PÅ: THE WHITE ALBUM side 12

VI ELSKER SVENDBORG GÆSTEKLUMMEN: NANNA ASK side 13


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

BAGTANKER TEATER 2.0

BILLEDER FRA BAGGÅRDTEATRETS EGENPRODUKTIONER 839 DAGE, TAASINGE, DE KALDTE HAM MAND

B TIMES, kulturnyheder fra Sydfyn, giver denne gang, begejstret og let bævende, ordet til en af Danmarks mest elskede og hadede kulturpersonligheder: Forfatteren, reklamemanden, provokatøren, revseren og - om han vil det eller ej - dramatikeren, Knud Romer. I 2013 debuterede Knud Romer på BaggårdTeatret, Svendborg Egnsteater, med en meget rost tekst til mandemonologen De Kaldte Ham Mand. I et svagt øjeblik sagde han ja til skriveopgaven, selvom teater ”ikke siger ham noget”. Men sådan er det med ham Knud. Han kan ikke lade være. Han har en holdning til alt og går altid efter struben. Til lige dele måben og morskab for os alle og med ord, der efterlader velplacerede blå mærker på vor selvforståelse og samvittighed. I anledning af at iscenesættelsen af Knud Romers prisvindende debutroman DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN gæster BaggårdTeatret 22.-23. april, åbner vi vore hjerter og spalter for revseren og provokatøren og lader ham ruske scenekunsten. Til forundring, indsigt og forhåbentlig forandring. For er teater, som Knud Romer antyder, kun for intellektuelle, ældre borgere, der gider betale en skyhøj pris for et dårligt plyssæde - og halvsovende udsætte sig selv for skuespillere der rimer med pagehår og kofte?! Denne avis og forårsprogrammet 2015 på BaggårdTeatret, mener vi, vidner om meget andet. For her har visionen gen-

2

nem årtier været at støve verdens ældste kunstart af gennem nye formater og samarbejder, i dag med fast fokus på ny dramatik, digitalisering og dig. En slags teater 2.0. Men døm selv, studer programmet, læs artiklerne, bl.a. om sympatiske THE WHITE ALBUM’s hyldest til Sydfyn, og tag så en ven, din kone, bror, kæreste eller MOR med i teatermørket. Oplev bl.a. ULTIMATUM, højaktuelt og rørende dokuteater med Henrik Halby, tidligere alkoholiker, og datteren Julie på scenen. Lad dig forføre af REGN, sanseteater for de allermindste, tjek undgomscrewet FRAKTION B’s overraskende BEATS-arrangementer hver sidste torsdag i måneden, lad Danmarks ukronede fortælledronning, Vigga Bro, få dine BOBLER til at svæve – og glæd dig, ikke mindst, til sensommerens spektakulære urpremiere CARL – en sprudlende og moderne teaterkoncert om nationalkomponisten, Carl Nielsen, der i år 2015 ville være fyldt 150 år.

Teater er med garanti altid i både 3D, 4D og 5D – her kan du både se, høre, føle, smage og dufte - uden at det koster ekstra. Faktisk får du med et BaggÅRSKORT et helt års teateroplevelser for bare 500 kr. Læs meget mere om mulighederne på www.baggaardteatret.dk. God fornøjelse med B TIMES – vi ses i BaggårdTeatret. Jakob Bjerregaard Engmann Teaterchef @jakobengmann


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

INDHOLDSFORTEGNELSE 02

BAGTANKER

04

DE KALDTE HAM KNUD INTERVIEW: FORFATTER KNUD ROMER

06

FIRE ÅRTIER PÅ BAGGÅRDTEATRET INTERVIEW: PALLE BERG

07

HIGHLIGHTS BAGGÅRDTEATRET

08

B TIDERNE

11

#BAGGAARDTEATRET

12

FUCK BERLIN SPOT PÅ: THE WHITE ALBUM

13

VI ELSKER SVENDBORG GÆSTEKLUMMEN: NANNA ASK

15

BØRNEBAGGÅRD

16

PRAKTISK OG PRISER

3


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

DE KALDTE HAM KNUD I 2013 debuterede Knud Romer – under hårdt pres - som dramatiker i BaggårdTeatrets mandeopråb De Kaldte Ham Mand, skrevet af syv skarpe kulturpersonligheder af hankøn. Nu vender den ufrivillige dramatiker tilbage til Sydfyn. Af Rikke Helweg I anledning af iscenesættelsen af hans debutroman DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN gæster BaggårdTeatret til april, har vi inviteret Knud Romer til en snak om teater som kunstform. Advarsel! Det er ikke for sarte teateraficionados’ ører, når han svinger sværdet over scenekunsten. På én gang ydmyg og voldsomt monologiserende er han, forfatteren, provoen, den klassiske musik- og litteraturelsker, og, ikke mindst, den kompromisløse kulturkritiker, der både citerer lange, uendeligt smukke passager af den walisiske digter Dylan Thomas, men samtidig gør opmærksom på, hvordan han hælder vand ud af ørerne, så snart der bliver stukket en mikrofon i hovedet på ham. Spielverderber Knud Romer lægger ud med at proklamere, at han har en indgroet aversion mod teater som kunstart. Han synes, at teater er ligesom børn, der leger med dukker i overgangsfasen. Teater er, at man forestiller sig noget udenfor sig selv. Det, han finder historisk interessant ved teater, er, at det har den samme funktion som med fodbold og gladiatorspil; at man i stedet for at have en bogstavelig udlevelse af følelser som kærlighed, had og drifter, så træder teatret til og veksler det til noget symbolsk. Der er med andre ord nogle stedfortrædere på scenen, der handler med deres følelser. ”Men altså, der er masser af mennesker, der elsker teater, hvorfor skal jeg sidde og pisse på andre menneskers glæder og være spielverderber (ham der ødelægger legen, red.) og siger æv bæv buh. Teatret fungerer jo i en vis forstand, det har sin niche, sin markedsposition, sit publikum. Jeg har ikke forstand på det, det siger mig ikke noget. Der er sikkert mange, der går i trance, når de er i teatret, og føler, at de er i rummet, at det sker i rummet. Det er der sikkert nogle, der gør. Jeg gør det bare ikke.” Det skal vise sig, at hans ordstrømme alligevel har fået fat i nogle reminiscenser, for pludselig husker han et østtysk Brecht Teater, der i hans ungdom kom til Nykøbing og opførte Bertol Brechts ”Laser og Pjalter” med musik af Kurt Weil: ”Det er klart, at hvis der kommer et østtysk teater og opfører Brecht, så er det nok ikke ved siden af... Her i København har jeg også set et walisisk teater opføre ”Under Milk Wood” af Dylan Thomas, sindssygt godt lavet. Hvis du har walisere, og du har Dylan Thomas, så kan det næsten ikke gå galt,” siger han og reciterer derefter med lydefri intonation hele starten af hørespillet; ”To begin at the beginning...” Ikke performa men proforma Men den poetiske idyl er hurtigt overstået, for med ét fyrer han eksklamatoriske maskingeværsalver af ord i telegrafstil imod, hvad han benævner som teatres selvdøde væsen: ”Jeg synes, at teatret er strandet. Det tager ikke sig selv

4

4

alvorligt nok, det er, som om der ikke er noget på spil. Det er, som om det er proforma. Det nytter jo ikke noget, at de bare stiller sig op i fægtestilling på en scene og så siger deres replikker og tror, at den hellige grav er velforvaret. Live-situationen må genopfindes i forhold til publikum og i forhold til nærværet, og så må teatret finde ud af, hvilken begivenhed der kan iscenesættes, som ikke kan reproduceres i noget andet medie. Hvis teatret skal overleve, så skal vi sætte livet på spil og prøve at se, hvordan vi kan lave teater, der er relevant nu, og som er samtidigt. Se, hvor mange tæsk Bornedal har fået for 1864, fordi de stadigvæk står i fægtestilling. Så lær dog at tale direkte, tal, som I tænker, tal, som I føler det, tal, som I ville tale til jeres børn, kone og venner. Tal for helvede! Sig noget! Lad være med at lave replikker! Og hvis I ikke kan gøre det bedre, så hav hele tiden en 200 liters tank med svineblod hængende over publikums hoveder, og smid det så ned i hovedet på dem til sidst, så de får noget for pengene og så lad billetten være en renseriseddel,” lyder Romers opfordring. Vild og blodig avantgarde Du kan da ikke mene, at teatret ingen intentioner har? Du siger det selv i din brandtale: ”Udtryk er betydning. Man peger. Man vil noget?” ”Ja, man har noget på hjertet. Men problemet med teatrets måde at pege på, er at de gør det med en fleuret! Til gengæld kan man pege på dem, der lavede Saló, performance-gruppen SIGNA. Lige nu laver de totalteater, hvor man bliver tvangsindlagt som psykiatrisk patient. De er en vej frem. Der kommer du ud og er frysetørret af rædsel og af ubehagelighed, af pinlighed, af skam og alle mulige ubehagelige følelser har i løbet af forestillingen overvældet dig, og du har fået A bang for your dollar, ik’?” Knud Romer uddyber, tydeligt oplivet og begejstret: ”SIGNA skaber nogle betingelser, der gør teatret farligt igen. Det bliver uafgrænset, uforudsigeligt, involverende, og det bliver et udtryk, som er samtidigt, hvor publikum lige pludseligt bliver en del af stykket, i en grad der overskrider deres borgerlige rettigheder, deres kropskontrol, deres jeg-grænser. En performance, som iscenesætter og agerer virkelige aspekter af vores samfundsliv. Hvor du oplever at være hjemløs, narkoman, luder, hvor du bliver hevet ud af din borgerlige tilværelse og din tilværelse som tilskuer, og som gør, at når du kommer ud, så har du fået et nyt syn på tingene og på dig selv.”

Den som blinker Det tog lang tid, før Knud Romer kunne overtales til at se iscenesættelsen af sin debutroman ”DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN”. Han skrev siden denne kommentar:”Det tog mig et år at samle mod til at se forestillingen – og jeg besvimede næsten, fordi jeg så mig selv i øjnene og oplevede det hele en gang til: Det er hudflettende og bart som et stykke råt kød, der ryster af følelser - angst, fornedrelse, kærlighed – og alt sammen udspiller sig mellem det eneste, som findes i verden: To mennesker.” Men som udgangspunkt var det sådan, at hvis der var noget, han ikke ville have, så var det at se romanen som skuespil. Eller filmatiseret, for den sags skyld. Han har sagt nej til Bille August så mange gange nu, at filminstruktøren er holdt op med at ringe. Det, som overbeviste Knud Romer ved denne iscenesættelse var, at både skuespillerne og instruktøren er uddannet i Tyskland i den Brechtske teatertradition. Han synes stykket er fint. Det er deres, som han siger: ”Det er jo det højeste, man kan ønske sig. Det er, at andre tager sig af det, man har lavet. Man har jo ikke ret til at kommentere, i virkeligheden. Man skal bare sige: Tak.”

Fakta: DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN spiller på BaggårdTeatret d. 22. - 23. april


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

FOTO: DANIEL BUCHWALDD

5


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

FIRE ÅRTIER PÅ BAGGÅRDTEATRET BaggårdTeatrets Palle Berg kunne i december 2014 fejre 40 års jubilæum på BaggårdTeatret. B TIMES mødte Palle til en snak og bad ham udpege tre højdepunkter fra hans 40 år lange karriere på teatret. ”Jeg kan altså ikke nøjes med kun at fortælle om tre ting! Jeg har været her i 40 år. Der er sket mere end tre spændende ting, i den tid jeg har været her!” Palle Berg har fået til opgave at udvælge tre episoder fra sin tid på BaggårdTeatret, som efter hans mening har gjort et særligt indtryk og været skelsættende for hans egen og teatrets historie. Fra starten slår han sig i tøjret og gør oprør. 40 års teaterhistorie er svært at koge ned til kun tre højdepunkter, så præmissen for interviewet må fra starten laves om. Palle får lov at fortælle kronologisk og fra begyndelsen. Hans begyndelse: 1974: Da Palle starter på BaggårdTeatret, lå det lille teater i en baggård til et hus i Møllergade. Det var et teater, som på det tidspunkt bestod af en blanding af glade amatører og professionelle, der alle brændte for at lave vedkommende teater for folk i alle aldre. ”Der var ikke nogen, som var uddannede. Man sagde, at man var professionel, fordi man kunne leve af det. Vi var alle sammen en blanding af skolelærere, tømrere og alt muligt andet.” I 1976 får BaggårdTeatret statstilskud, flytter ud i Rottefælden og går officielt ind i en æra som professionelt producerende teater. Modtagelsen af statstilskud betød blandt andet, der kom penge til teatrets tekniske afdeling og dermed mulighed for at opgradere udstyr og kapacitet. ”Jeg lavede en elektronisk lysdæmper. Alt jeg skulle bruge var:

6

skaber BaggårdTeatret forestillingen ”Liv i Fattiggården” en forestilling bestående af 70 amatører og 10 professionelle skuespillere. ”Det var en kæmpe produktion og en meget stor oplevelse at være en del af. Konceptet blev først gentaget i 2003, da vi lavede Lys over Svendborg.”

1 plasticpose fyldt med elektroniske komponenter 1 militærnægter 1 søjleboremaskine 1 svejseværk og 1 loddekolbe. Den færdige lysdæmper kunne styre 12 kredsløb, men vi skulle bruge mere til den pågældende forestilling, så jeg byggede to og forbandt dem. På den måde kunne vores musiker styre lyset, når de afviklede forestillinger, og vi kunne spare en tekniker. Det her var jo før vi fik computere. Dengang kostede en computer det dobbelte af BaggårdTeatrets samlede årsbudget. Så det var en billig løsning. – Lysdæmperen virker i øvrigt stadig. Jeg afprøvede den i sommer.” I 1977 producerer BaggårdTeatret turneforestillingen ”Skal vi komme sammen?” En ungdomsforestilling i letfatteligt format, som bragte sexualundervisning på scenen i kabaretform. Forestillingen satte sindene i kog, og selvom emnet sex burde være alment kendt og flittigt benyttet – også på den tid, vakte forestillingen debat overalt. BaggårdTeatret blev hyldet og angrebet fra folketingets talerstol og hængt ud i Dansk Familieværns telefonaviser. ”Nogle steder blev den jo forbudt! Vi var i Hedensted, hos de rigtig kristne jyder, hvor de havde købt to forestillinger, men det gik måske lidt sent op for dem, hvad der var for en slags forestilling. I sidste ende besluttede skolebestyrelsen, at de skulle se den første forestilling sammen med skolens 10. klasse, og derefter beslutte om de yngre årgange måtte se den.” 1980: I samarbejde med forsorgsmuseet

2003: I anledningen af Svendborgs 750 års jubilæum som købstad skabes forestillingen ”Lys over Svendborg.” På scenen står 90 medvirkende i en god blanding af amatører og professionelle. ”Forestillingen spillede nede på havnen på Frederiksøen, og der var plads til 400 publikummer hver aften. I alt var der sat 5000 billetter i salg. 14 dage før premieren var der solgt i alt 100, og vi begyndte at få lidt svedige håndflader. Da vi nåede premieren, var alle forestillingerne udsolgt, og vi var nødt til at udvide kapaciteten. Det var helt utroligt.” Tre højdepunkter blev efter stor protest til fem, men Palle kunne have fortsat. Han kunne f.eks. have fortalt om ungdomsforestillingen Opsang, som har beriget og begejstret teenagere fra ind- og udland gennem 7 år, eller afsløret, at han står for nogle af de mest revsende anmeldelser ved den årlige børneteaterfestival. Anmeldelser som aldrig bliver udgivet, men derimod udsendt pr. sms til alle der ønsker en guide i, hvilke forestillinger man absolut skal se,

og hvilke man skal undgå. Palle Berg er teaterteknikeren, anmelderen, historikeren og ikke mindst en af BaggårdTeatrets hårdeste kritikere som gennem 40 år har været med til at forme og skabe dansk og i særdeleshed svendborgensisk teater, og han fortsætter mange år endnu. Tusind tak for det.


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

HIGHLIGHTS BAGGÅRDTEATRET VINTER/FORÅR/2015 SE DET FULDE PROGRAM PÅ: WWW.BAGGAARDTEATRET.DK Pagten Gæstespil fra Det Flydende Teater Kom tæt på Blixens og Bjørnvigs stormfulde og passionerede forhold. Vinteren 1948 møder Thorkild Bjørnvig for første gang Karen Blixen. De indgår en uopløselig pagt. En pagt, der får forklædninger til at falde og ansigter til at træde frem. En pagt, der giver sjælen flyvende medvind. En pagt, der flyder direkte mod stormen. Imens glider digterierne som rindende vand i deres årer, og deres ord smelter sammen i et smukt bølgende landskab af flydende blæk.

13. – 14. januar kl. 20.00

ULTIMATUM Gæstespil fra Holbæk Teater Stærkt dokumentarteater om alkoholmisbrug i familien. “Kære far. Du må forstå, at jeg hader dig, når du er fuld.” Det er ti år siden, Henrik Halby stoppede sit misbrug. Han var afhængig af alkohol og hårde stoffer. En afhængighed der ødelagde, ikke bare en voksen mand, men en familie og relationer til venner og kollegaer. Med flere selvmordsforsøg kunne historien være endt brat, hvis ikke det var for et brev. Et brev fra hans egen datter.

 I Ultimatum står far og datter, for første gang nogensinde, sammen på scenen for at fortælle den hudløst ærlige beretning om et liv og en familie, der gik i stykker. Men også en familie, der har fundet livet og hinanden igen – på grund af et ultimatum...

27. – 28. januar kl. 20.00

Feral Udenlandsk gæstespil fra Skotland I en verden, hvor blandede medier møder musik og dukketeater, skaber fem bemærkelsesværdige performere en hel verden fra bunden, før de langsomt udsletter den for vores øjne Der er en følelse af, at så længe der findes uligheder i verden, så længe urban fremmedgørelse fortsætter, så er der rig mulighed for uroligheder. Denne tematik ses ikke bedre end i ‘Feral’ fra Edinburghs ’Tortoise in a Nutshell’. Dette blændende opfindsomme stykke præsenterer urolighed som et symptom på offentlig politik, som sætter profit foran samfundet som en helhed. Det er en enkel fremstilling, men der er en specifik glæde ved dette fængslende shows live-animationsteknik.

20. februar kl. 20.00

Vil ikke forstyrres Gæstespil fra Limfjordsteatret Hvem har ikke prøvet at finde sig selv stående i en hotelreception og tænke over, hvordan man egentlig kom derhen. Frank, som er musiker, ankommer til hotellet dagen før hans bedste vens begravelse. Han er tydeligvis ventet, men aner ikke, hvor han er. Han er rastløs og splittet over, at han har sagt ja til at spille til vennens begravelse. Hele natten igennem hjemsøges han af minder, både de gode og dårlige, de sørgelige og de underlige. Er han vågen, eller er det hele bare en drøm? Desorienteret, men tilsyneladende frivilligt, vælter han ind i et virvar af vanvittige fantasier fra grænselandet mellem drøm og virkelighed.

3. – 4. marts kl. 20.00

Bobler Gæstespil af Vigga Bro I et møde mellem musik- og fortælleteater dukker boblerne op af musikkens strøm Bobler er de minder, der vækkes til live, når man mindst venter det. Om at se pastor Krarup i fjernsynet og pludselig være i sin barndom. Om naboens kone, der ikke kunne købe en kjole selv, fordi hendes mand havde købt ruder til drivhuset for pengene. Om Børge, der blev tæsket med en cykelslange. Og om at bevæge sig ind og ud af tidslommer og finde ud af, hvem man er. Med Bobler ønsker Vigga Bro at præsentere historier og erindringer, som publikum kan spejle sig i og skabe et rum, hvor publikum kan lukke op for deres egne erindringstråde, sænke farten, lytte og tænke efter.

15. – 16. april kl. 20.00

7


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

B TIDERNE RIV UD OG HÆNG OP Billet og BaggÅRSKORT: www.baggaardteatret.dk

4. JANUAR STATSMINISTEREN BØRNEBAGGÅRD KL. 14.00

13. - 14. JANUAR PAGTEN KL. 20.00

27. - 28. JANUAR ULTIMATUM KL. 20.00

29. JANUAR FUCK TINDER BEATS KL. 20.00

1. FEBRUAR REGN BØRNEBAGGÅRD KL. 14.00

20.FEBRUAR FERAL KL. 20.00

FORÅR 2015 EFTERÅR 2015

Bramstrup, BaggårdTeatret og Mungo Park Kolding præsenterer

CARL

- En teaterkoncert om Carl Nielsen, strømmen og det uudslukkelige

C

BAGGÅRDTEATRET / SVENDBORG EGNSTEATER / CAROLINE AMALIE VEJ 26 / 5700 SVENDBORG / TLF. 62 21 40 43 / POST@BAGGAARDTEATRET.DK / WWW.BAGGAARDTEATRET.DK


2015 26. FEBRUAR FILM BEATS KL. 20.00

1. MARTS EDDERKOPPEBLUES BØRNEBAGGÅRD KL. 14.00

”Jeg føler saa meget Kraft i mig og den maa jo ud, om man ikke skal blive gal!” I anledningen af den verdensberømte komponist Carl Nielsens 150 års fødselsdag i 2015 svinger Bramstrup, BaggårdTeatret og Mungo Park Kolding mesterens vitale taktstok, så den igen slår gnister. Danmarks mildeste, vildeste og mest strømførende moderne komponist er i fokus, når de tre institutioner dykker ned i Carl Nielsens univers, hvor passion, lidenskab, kunsten og kvinderne er i centrum.

3. - 4. MARTS VIL IKKE FORSTYRRES KL. 20.00

26. MARTS STAND-UP / COMEDY BEATS KL. 20.00

Carl Nielsens midtfynske opvækst på Bramstrups jorder, læretiden som militærmusiker i Odense og det stormende kunstner-ægteskab med billedhugger Anne Marie Brodersen fra Stenderup ved Kolding danner til sammen hans kunstneriske og menneskelige platform. Denne geografiske trekant lægger derfor helt naturligt op til et samarbejde mellem BaggårdTeatret, Bramstrup og Mungo Park Kolding.

15. - 16. APRIL BOBLER KL. 20.00

PREMIERE 29. AUGUST 2015

22. - 23. APRIL DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN KL. 20.00


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

ET KORT TIL DET HELE

KR. 500 KØB ET BaggÅRSKORT

OG FÅ ET HELT ÅRS

TEATEROPLEVELSER

LÆS MERE OG KØB DIT BaggÅRSKORT PÅ

WWW.BAGGAARDTEATRET.DK

10


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

#BAGGAARDTEATRET DEL DIT BILLEDE OG DIN OPLEVELSE PÅ TWITTER ELLER INSTAGRAM OG SKRIV #BAGGAARDTEATRET OG BLIV UDGIVET I B TIMES NR 04

Få et TwitterSeat i salen. Du får din teaterbillet gratis mod, at du fortæller om din oplevelse på Twitter, mens forestillingen spiller. Kontakt os på @BaggaardTeatret

Søren Oliver Due 20. oktober Jeg vil lige opfordre alle venner og bekendte til at tage ind og se BaggårdTeatrets forestilling 839 DAGE. Det er en meget bevægende hård og smuk forestilling, der kan hjælpe med at forstå hvordan det kunne lade sig gøre, at styrmand Søren Lyngbjørn og kaptajn Eddy Lopez blev holdt fanget i 839 dage. Det er en fantastisk forestilling, og I skylder allesammen jer selv at se den. Hvis I ikke er fra Svendborg kan den opleves flere steder i landet, blandt andet i København d. 4. - 14. november

Troels Mylenberg, 1. november Se herunder hvornår dette stykke sindsoprivende og oplysende teaterkunst kommer til en scene nær dig. "839 DAGE" er kunst, men er også journalistik, folkeoplysning, verdenshistorie, menneskekendskab og kundskab på samme tid. Kort sagt et stykke som enhver, der gennem de senere år har ladet sig påvirke af gidseltagninger, globalisering, kultursammenstød, storpolitik og menneskeskæbner som du bare bør se. Stykket er skrevet til vores sydfynske egnsteater BaggårdTeatret, som er et af de mange beviser på at det ofte er uden for storbyens stærke optagethed af segmenter, selvfedhed, selviscenesættelse og succes, at kunstnere blot gør det de er sat i verden for. Nemlig at fortælle os noget vigtigt om os selv. Se stykket det kan ikke anbefales nok. Og tak til BaggårdTeatrets mange dygtige bagmænd og kvinder.

Annette Bachmann Möves, 16. oktober Jeg var så heldig at opleve BaggårdTeatrets forpremiere på forestillingen 839 DAGE i går aftes her på Ærø. Det var en meget autentisk og unik oplevelse, som jeg sjældent har oplevet. To skuespillere, der kunne skabe et forunderligt rum ag nærvær, i et næsten tomt lokale. Det berørte os dybt. Vi var fyldt ud af en helt speciel dæmpet ro til refleksion. Det at være menneske på godt og ondt, vi indeholder det hele selv. Tak til et stort og inderligt kunstværk, der går tæt på os hver især.

Appetito, 23. oktober 839 DAGE er uden tvivl noget af det bedste teater jeg har set - rystende, stærkt, voldsomt, følsomt, varsomt og helt ubeskriveligt - den skal bare ses! Glæd jer i København - Skynd jer i Svendborg.

Desiree Lenzberg Ulrich, 30. oktober Suveræn forestilling på BaggårdTeatret her til aften. Med selveste teaterdirektøren Jakob Bjerregaard Engmann blændende i hovedrollen. En teateraften der efterlod mig og Viki blown away.

Teater Grob, 6. november Når Gregers er glad er BaggårdTeatret og vi glade :-)

"Lysende skarpt og klogt fortalt" - Gregers Dirckinck-Holmfeld

Steffen M. Kjærulff @steffenmartindk Det ender snart. 830 dage er gået. Stykket finder ro efter stress, lidelse & død... Stadig stor præstation af de to skuespillere! #839DAGE

Morten Rønnelund @Roennelund Begavet vinklet, stilrent skrevet, robust konstrueret, træfsikkert leveret. #839dage af @BaggaardTeatret sidder lige midt i skiven.

11


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

FUCK BERLIN De har over 500.000 lytninger på Spotify, og er er netop kommet hjem efter deres første Danmarksturné, men i modsætningen til mange af deres kollegaer i branchen mener de tre drenge fra The White Album, at Svendborg er stedet man skal bo hvis man vil være rigtig hip. Af Rikke Helweg De ligner den ultimative hipstertrio, deres skæger virkelig langt, men deres udstråling er hverken ironisk, blasert eller distanceret. Hippe ender de dog med at være. De tre fynske multimusikere fra The White Album; Frederik Vedersø, Claus Arvad og Jakob Eilsø emmer af leg, drilleri og mentalt overskud. De har netop overstået deres første Danmarks turné med stor succes, hvor de med Frederiks ord: ”Har været i stand til at sælge billetter i Kolding, Grenå og Sønderborg på spillesteder, hvor der normalt kun kommer en luder og en lommetyv”. Og Claus supplerer: Kernen i vores musik er, at det skal kunne gå sig nøgent, det er bare os med en guitar. Vi vil ind til kernen af, hvad vi synes er en god sang. Gå i nul med to øl Der er med andre ord noget på spil, når de tre musikere står på scenen og spiller deres folkmusik, og det er en af årsagerne til den hengivenhed, der er opstået mellem dem og publikum.Her udbryder Jakob, skarpt efterfulgt af latterbrøl fra de andre: Hvis det ikke er for cheasy, så vil jeg gerne sende en hilsen til de mennesker, der en fredag aften vælger at støtte deres lokale spillested og går ud og hører noget musik. Jeg har sgu lyst til at sige tak, fordi de bare gør det! Men selvom The White Album har spillet for fulde sale, sunget A capella til Kronprinseparrets Prisuddeling og har over

12

500.000 lytninger på Spotify, så er det ikke ensbetydende med, at de kan leve af musikken. Faktisk koster det tit bandet penge at være ude og spille, så en god dag er, når de går i nul og kan drikke et par øl. Det gør heller ikke noget - endnu, er de tre musikere helt enige om. De er med egne ord; overvældende taknemmelige for at spille deres musik for et publikum. Fresh hommage Da de tre gamle venner startede med at mødes i sommerhus for nogle år siden var udgangspunktet slet ikke at lave et band, men bare at hænge ud sammen, skrive noget musik og drikke nogle øl. Men navnet har rødder i en af de legendariske sommerhus ture. Det var isvinter og sneen lå som en dyne omkring huset, der var ild i brændeovnen og stemningen var romantisk og skovhuggeragtig, ifølge de tre. Så navnet skulle indeholde noget med hvid. Referencen til Beatles- generationen af musikere fornægter sig dog heller ikke: Faktisk er det en hyldest til den tid, hvor der var flere forsangere, flere sangskrivere. Folk spillede, hvad de havde lyst til frem for, hvad de havde af rolle i bandet. I dag er det meget sådan, at man er bassist, bum!, forklarer

Claus. - Og hey, så gør det heller ikke noget, at det er lidt flabet, supplerer Frederik. Men faktisk er de tre musikere meget seriøse omkring det at give plads til hinanden i musikken. Så meget, at to af dem har på tegnebrættet at flytte til Svendborg, hvor de lige har spillet på Haarders og hvert år er med på Vaes festival ved Vemmenæs på Tåsinge i Glasmagernes baghave. Jakob, der er født i Svendborg slår fast: Svendborg er det eneste rigtige sted at bo, hvis man er hip! Og Frederik replicerer; Ja, fuck Berlin, Svendborg er jo det smukkeste sted i Danmark.


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

GÆSTEKLUMME: NANNA ASK

VI ELSKER SVENDBORG

- SÅ HØJT, AT VI HAR SVÆRT VED AT SE HENDE FORANDRE SIG

Fakta: Nanna Ask er født og opvokset i Svendborg og er blevet voksen i København. Hun er cand.mag. i Kultur og Formidling og er ansat som formidler på Svendborg Bibliotek. Nanna var tidligere BaggårdTeatrets PR-ansvarlige og har en fortid som fuldtids collagekunstner.

" I de kolde firsere var verden delt op i øst og vest. Folkeskolerne var delt mellem poptøser og flippere, og det svendborgensiske kulturliv udspaltede sig i to modstillede poler. Vi kan kalde det fin- og folkekultur, eller vi kan kalde det græsrodssvendborg og håndboldsvendborg. I DR’s dramaserie Arvingerne spøger det polariserede kulturliv, som jeg husker fra min barndom. Her lever og dyrkes lokale fællesskaber i samme lokalområde - ja, i samme familie, men som i to adskilte verdener: Hos den kulturelle elite i den smukke gamle herregård og med folkelig kampgejst under lysstofrørene i håndboldhallen. Født med to blinde boldøjne dyrkede jeg græsrødderne. Drak urtete i Bogcaféen, så No Future på BaggårdTeatret og postmoderne film i Baggårdsbiffen. Imens blev der avlet verdensmestre og flyttet sponsorkroner et sted langt, langt ude i Gudme. Er det bare mig, der husker det sådan, eller var afstandene større dengang? I dag har vi ikke så travlt med at definere, hvad der er pop eller punk for at kunne identificere os med det. Nu dyrker vi det, der føles rigtigt. Oplevelsen af autenticitet er det, der rykker os ud af komfortzonen, op af lænestolene og får os til at bruge vores tid og penge. Denne tendens deler vi i øvrigt med resten af den vestlige verden, hvor det hjemmelavede har opnået tårnhøj brandværdi. Vi skåler i mikrobrygget øl, svælger i bæredygtig is fra Skarø og bevæges af sande, lokale historier i vores egnsteater. Og når vores kirkeklokker spiller musikken fra vores livs personlige playliste, mærker vi, at vores personlige melankoli eller glæde er noget, vi faktisk har til fælles med hinanden. Vi længes efter noget, som betyder noget, og berøres af oplevelser, der bringer os tættere på vores ægte følelser og på hinanden. Det er længslen efter det sande, det rigtige, det autentiske, der samler os om fælles oplevelser i dag - på tværs af gamle kommunegrænser og outdatede kulturelle kløfter. I Svendborg er vi særligt gode til det med det hjemmelavede. Området er et friskkværnet økologisk, havsaltet smørhul, der næsten svømmer over af kulturelle råvarer. Ud over de mange skabende kunstnere, der befolker by, land og øer, vrimler det med velholdte seniorer, der står klar til at smø-

ge ærmerne op på biblioteket, i Borgerforeningen eller Kulinarisk Sydfyn. Folkelige netværk gløder af varm energi, så gode legekammerater på kort tid lige kan lave en festival, en gadefest, en højskole eller et brugerdrevet spillested. I Svendborg tror vi mest på det, vi laver selv. Og når svendborgensere sammen brænder for noget, viser vi, at vi hurtigt kan få ting til at ske. Når vi samles om et ægte engagement i at gøre vores fede område endnu federe, viser det sig også, at der ikke længere nødvendigvis er et modsætningsforhold mellem hjemmelavet hjerteblod og kommerciel brandværdi. I Svendborg er vi glade for vores by, aldrig ligeglade. Det modsatte af kærlighed er ligegyldighed, og dét er svært at finde her omkring. Heldigvis. Men netop derfor kan smørhullet have en tendens til undertiden at stivne i harsk selvfedme. Vi elsker vores smukke by så højt, at vi har svært ved at se hende forandre sig og kommer derfor til at drukne skæve, modige og nødvendige bud på, hvad Svendborg skal være og leve af i fremtiden, så de aldrig når at få en fast form. Så står verden stille, og tiden løber fra os, mens vi stejlt fastholder hver vores måde at hævde vores kærlighed til vores by. Eller endnu værre: Skaber løsninger, der i forsøget på at gøre alle glade, højst gør os ligeglade. Lad os blive ved med at mødes i kulturlivet om pulserende hjerteblod i rå mængder og huske hinanden på, at vi elsker det modige, det skæve og det originale for at bevæge os i nye retninger. Vi ses. "

13


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

BAGGÅRDTEATRETS SAMARBEJDSPARTNERE:

14


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

BØRNEBAGGÅRD Her mødes teatermagi og børnefantasi hver første søndag i måneden. Det er fri leg, sund slik, varme, eventyr og økobrus, blandet med store oplevelser i mørket - og virkelig velsmagende kaffe til de voksne. Alle forestillinger i BørneBaggården spiller kl. 14.00. Dørene åbnes allerede kl. 13.00 til leg og hygge i cafeen.

STATSMINISTEREN Vinder af Den Fynske Kulturpris 2014

REGN Gæstespil fra TeaterBLIK

EDDERKOPPEBLUES Gæstespil fra Flyvende Prinsesse

BaggårdTeatret og QUASI teater indkalder til en musikalsk og humoristisk demokratiøvelse for landets yngste borgere. I et farverigt byg-selv-minisamfund med slot, politi, bager og forstæder leger publikum, skuespillere og musikere sig gennem et eventyr om fællesskab og tolerance.

Dryp! Dryppedryp! Plaske-sile-sjaske-suse-sejle-rumle-brage! Et regnvejr genskabes på scenen foran, over og rundt om børnene. Fra stilhed til de første vindpust, til dryppen og pjasken, som kulminerer i et tordenvejr. Solen kommer, og cirklen slutter, men luften er renset, og verden er ny.

En lille edderkop kommer ud af sit æg sammen med sine 57 søskende. Alle små edderkopper skal lære at spinde spind, men den lille edderkop drømmer kun om en ting: At flyve op på himlen. -En musikforestilling om at leve og overleve, fortalt og sunget sammen med børnene, der både skal synge og hjælpe med at lave spind…

4. januar kl. 14.00 Aldersgruppe: 4-8 år

1. februar kl. 14.00 Aldersgruppe: 0 – 6 år

1. marts kl. 14.00 Aldersgruppe: 4 – 9 år

Start din søndag i BørneBaggården med en helt særlig BaggårdsBrunch på Café Under Uret og fortsæt til BørneBaggård.

Læs mere om BaggårdsBrunch og BørneBaggården på: www.baggaardteatret.dk

15


BTIMES NR 3 UDGIVES AF BAGGÅRDTEATRET, SVENDBORG EGNSTEATER

BAGGÅRDTEATRET PRAKTISK OG PRISER Køb BaggÅRSKORT og billet på www.baggaardteatret.dk BaggårdTeatret er Svendborg Egnsteater og har til huse i Rottefælden, Caroline Amalie Vej 26, 5700 Svendborg.

BaggårdTeatret skræddersyr desuden gruppearrangementer. Kontakt trine@baggaardteatret.dk for mere info.

BaggårdsBrunch på cafeen, Under Uret Gerritsgade 50, 5700 Svendborg, og fortsæt i teatret til BørneBaggård.

BaggÅRSKORT Et kort til det hele: kr. 500 Et BaggÅRSKORT giver adgang til alle BaggårdTeatrets forestillinger i ét år fra udstedelsesdatoen.

KØB BILLET PÅ SVENDBORG BIBLIOTEK Du kan også købe billet eller bestille Bagg­ ÅRSKORT til BaggårdTeatret på Svendborg Bibliotek, Svinget 1, 5700 Svendborg.

Mad skal bestilles en uge inden den pågældende forestilling på BaggårdTeatrets hjemmeside: www.baggaardteatret.dk

LØSSALG Voksen: kr. 180 Ung under 25 år: kr. 100 BEATS Voksen: kr. 100 Ung under 25 år: kr. 50 BØRNEBAGGÅRD Voksen: kr. 100 Barn: kr. 50 GRUPPER Gruppepris v. min 10 personer: Kr. 125 pr. billet.

MAD OG TEATER BaggårdTeatrets hyggelige BaggårdsBar tilbyder et rigt udvalg af lokale øl, og sodavand. Vi har håndplukket et par gode vine, der gør sig godt i selskab med teater og god mad, og så laver BaggårdsBaren ualmindelig god kaffe, med og uden latte. BaggårdsBaren holder åben en time før forestillingen starter, og efter forestillingen er slut. Kombiner dit teaterbesøg med bl.a. en lækker og eksklusiv tapas fra Appetito i Svendborg. BaggårdsTapas nydes i BaggårdTeatrets hyggelige foyer 1½ time før forestillingen starter. Pris: kr. 150. Eller start søndagen med en helt særlig

Læs mere om BaggårdTeatret, BaggårdsBaren og vores forestillinger på www.baggaardteatret.dk eller kontakt os på 62 21 40 43.

HANDICAPVENLIGT TEATER Vi har handicapparkering foran teatrets indgang, og folk i kørestol kan få adgang til teatersalen via vores elevator i forhallen. Kontakt teatret på hverdage i kontortiden mellem 10.00 og 15.00 så vi er opmærksomme på dit behov. AFBUD TIL ÅRSKORTHOLDERE: Der er 120 eftertragtede pladser til vores arrangementer i salen og kun 60 pladser til BaggårdsBeats. Bliver du forhindret, så husk at afbestille din reservation på post@baggaardteatret. dk, ellers opkræves du fuld løssalgspris. Købte billetter refunderes ikke.

DET SKER OGSÅ PÅ SYDFYN Dato

Arrangement

Sted

Læs mere

13/01 15/01 19/01 21/01 22/01 22/01 24/01 25/01 27/01 28/01 29/01 29/01 01/02 03/02 05/03 07 /02 19/02 19/ 02 21/02 24/02 25/02 25/02

Folk for Folk Foredrag med Lars Johansson Foredrag med TV-journalist Anders Agger Niels Hausgaard Musik, sang, rim og remser for børn Bliv klog på en time: Kærlighed Folkeklubben Udstilling: John Olsen og Lars Abrahamsen Foredrag med historiker Morten Møller Folkekøkken m. Janne Wind: Popsalmer Septimuskoret Oliver Grann Duo Live VED ISKANTEN 10 års jubilæumsudstilling Foredrag med TV-journalist og Karsten Lund Foredrag med Kurt Kragh Ole Frimer Band feat. Palle Hjorth Olsens Teater: Gubben og æslet Foredrag med Jens Christian Grøndahl Rock for skaldepander Vinger på Hjernen Foredrag med Peter Dürrfeld Folkekøkken med Reverb

Svendborg Bibliotek Svendborg Bibliotek Svendborg Bibliotek Foderstoffen Skovbyhus, Byparken 44 Svendborg Bibliotek Foderstoffen SAK Svendborg Bibliotek Foderstoffen Svendborg Bibliotek Hansted Naturama Svendborg Bibliotek Svendborg Bibliotek Foderstoffen Skovbyhus, Byparken 44 Svendborg Bibliotek Foderstoffen Svendborg Bibliotek Svendborg Bibliotek Foderstoffen

www.svendborgbibliotek.dk www.svendborgbibliotek.dk www.svendborgbibliotek.dk www.foderstoffen.dk www.svendborgbibliotek.dk www.svendborgbibliotekdk www.foderstoffen.dk www.sak.dk www.svendborgbibliotek.dk www.foderstoffen.dk www.svendborgbibliotek.dk www.facebook.com/hanstedsvendborg/events www.naturama.dk www.svendborgbibliotek.dk www.svendborgbibliotek.dk www.foderstoffen.dk www.svendborgbibliotek.dk www.svendborgbibliotek.dk www.foderstoffen.dk www.svendborgbibliotek.dk www.svendborgbibliotek.dk www.foderstoffen.dk

BAGGÅRDTEATRET ER: Teaterchef JAKOB BJERREGAARD ENGMANN / Forretningsfører ANNE THOMSEN / Kommunikation LENE STRUCK-MADSEN / Salg TRINE LØNFELDT / Scenemester PETER NIELSEN / Tekniker DAVID ENGHUUS / Tekniker PALLE BERG / Skrædder MONA WICKSTRØM / Baransvarlig MADS STEPHENSEN / Medhjælp JESPER SØRENSEN / Barpersonale / Piccoliner / Fraktion B / Stagehands BAGGÅRDTEATRETS BESTYRELSE: SOPHIE LOUISE LAURING / JENS BO THOMSEN / JANICKE BRANTH / LIV DYRHAUGE-KLARGAARD / JULIE LINDEGAARD / MONA WICKSTRØM / PETER SELIGMANN BAGGÅRDTEATRET STØTTES AF: Svendborg Kommune / Statens Kunstråd / Turnénetværk for Voksenteater / Moderne Dans på Turne / Redaktion: LENE STRUCK-MADSEN M.FL / Grafisk Design: ArtRebels, EMIL HOLM / Forside Foto: Polfoto Tryk: SVENDBORG TRYK / Oplag: 54.000

16


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.