»Tomheden er en forandringskraft«

En anbefaling af Andreas Vermehren Holms forfatterskab og virke som forlægger på Forlaget Virkelig, hvor antologiserien Ny Jord udkommer. Og en brevveksling mellem to mennesker, der begge søger svar.

Kære a ndreas, Jeg har vist læst de fleste af dine digtsamlinger, meget af hvad der udgives på forlaget Virkelig ­ og brugt mange timer, ja, dage, på at vandre med øjne og fingre gennem antologierne Ny Jord

I-V. Dine projekter er for vidtrækkende til at kunne opsummeres her, så i stedet vil jeg gerne spørge ind til en enkelt figur, som vandrer gennem dit forfatterskab ­ nemlig pilgrimmen. Hvem er det? Hvorfor?

Selv føler jeg mig vel også som en slags pilgrim, men oftest vandrende i mørket. En gudstro, der engang flød gennem hvert åndedrag, blev til sin modsætning, en gennemgribende oplevelse af tomhed. Jeg blev så ensom. Det har jeg skrevet om igen og igen og igen. Men noget er begyndt at ændre sig. Jeg ved stadig ikke helt, hvad det er, men jeg er begyndt at lytte mere, række ud. Ja, jeg føler vist, at tomheden er blevet mindre tom, måske blot den bevægelse, der kommer af at søge?

En søgen genkender jeg i Ny Jord, disse åbne samlinger, hvor tekster af vel efterhånden flere hundrede forskellige nulevende og afdøde ­ digtere, videnskabsfolk, kunstnere, sci­fi­forfattere, bjergvandrere og mystikere ­ står side om side. Der er ikke noget hieraki: Geologer og biologers beskrivelser af naturen står sammen med Frans af Assisi og Simone Weil. At den mystiske såvel som den videnskabeligt beskrivende tilgang til naturen får lov til at befrugte hinanden, giver mig et rum, der endelig er vidtfavnende nok til den pilgrim, jeg er blevet.

Alt godt, Rakel tomheden er aktiv, så at sige, en kraft, der gør det muligt for tingene at gå i forbindelse med hinanden. Tomheden er en summen, kunne man sige. Intet er nedarvet som sig selv, men altid åbent og i bevægelse imod og med noget andet. Tomheden er en forandringskraft. Der er en form for nåde i at åbne sig for den, synes jeg. Verden er større. Selvfølgelig drukner man. Men der er også en sødme i den afmagt, det er at åbne sig som menneske.

Jeg starter Nye mytologier med et pilgrimsbrev til Egeria, en af de allerførste pilgrimme i den kristne tradition. Hun var optaget af især de kvindelige trosfællesskaber, og hun havde stor sans for de landskaber, hun gik igennem. At læse hendes bog er ligesom at vandre i en stor landskabskirke, et religiøs rum, som er uden for kirkens fire vægge. Vi er på jorden, indenfor biosfæren.

Kære r a K el, Ja, netop: Der er ikke noget hierarki. Vi arbejdede ud fra Simone Weils logos­begreb, hvor logos også er i skæringspunkterne mellem verden; hvor

For mig er pilgrimmen som figur nært knyttet til fortællingen om Jakob i Det gamle testamente. Han vågner alene og møder en anden, der spørger ham, hvem han er. Det er vigtigt, at han er alene. De mange lange ture, jeg har gået alene, har lært mig dette. Man bliver en anden for sig selv. For Jakob, der er en af de store arvtagere, handler pilgrimsvandringen om forsoning. Og ndreas v ermehren h olm så handler den om overlevering. Han skal forstå, at han ikke kun er arving, men selv en forgænger. Han skal lære at huske frem i tid. For mig handler det også om at lære at drage omsorg for de stemmer, der taler i en. Slutte venskab med de dæmoner, der hjemsøger for at blive budt velkommen. Man er selv en fremmed, man skal lære at passe på. For mig var arbejdet med Ny Jord vigtigt på flere måder. Dels at kunne søge, som du skriver, på tværs af tid og rum, på tværs af generationer, med hele rigdommen fra den menneskelige historie. At give læserne lov til at læse videnskaben som poesi, og poesien som videnskab. Og frem for alt tage visdomslitteraturen alvorligt som litteratur, som fortællinger og historier. Jakobskampen, at man er to indeni, mindst. At man er en anden. Buddhas ord om tomheden, som et aktivt stof, der flytter os. Laozis ord om opmærksomheden overfor det små, det ligegyldige. Frans af Assisis strenghed over for sproget, hans store sans for at afvæbne forbandelser i hverdagssproget og velsigne. Ved siden af vidnesbyrd fra de store krige. Beskrivelser af økologiske tab, af arter. Og af ukrudt, der blomstrer i et bombekrater et sted. En gruppe unge, der forsvarer en skov ved at flygte op i træerne .... Videnskaben og visdomslitteraturen eller den religiøse litteratur, litteraturen i det hele taget, handler om hele tiden at lære at huske, hvordan verden er eller må være. Pilgrimmen er en gavmild figur. Hun starter ikke med at vide, hvem hun er, men med et spørgsmål: Hvem er jeg. Dette spørgsmål fører til verden.

Mange gode og varme hilsner, Andreas jerrild er en dansk forfatter. Hun debuterede i 2016 med bogen Øer. Senest har hun udgivet Adam i paradis, der udkommer på norsk til efteråret. Norske læsere kan møde hende på Norsk Litteraturfestival i Lillehammer til maj. olm er en dansk forfatter, oversætter og forlagsredaktør på Forlaget Virkelig, hvor han blandt andet redigerer skriftserien Bestiarium og Ny Jord – tidsskrift for naturkritik. Adskillige af hans tekster og digtsamlinger er udkommet på norsk på forlaget H//O//F, herunder den seneste udgivelse Nye Mytologier (2022 på både dansk og norsk). o rdbo K

Blot – bare

Hinanden – hverandre

Især – spesielt

Indeni – på innsiden