Blik og Rør - 11 2013

blik

rør

fagbladet blik og rør NR. 11 2013

Pension er blevet hottere

18 |

Masser af fejl i lærlingenes lønsedler 04 |

Kommuner svigter kampen mod social dumping

Skal du med til Blik og RørUngdoms årsmøde?

02 |

Bagsiden

Præsenteret for falsk akkordaftale 08 |

14

En styrkelse af erhvervsuddannelserne

17

Forslag til ny autorisationslov er fremsat

22

Gule giver op: Anker ikke medlemmers skadesag

LEDER:

Kommunalvalg 2013:

KOMMUNER

Brug din

stemme

Foto: Thomas willads.

Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98 kommuner.

Her har du som borger mulighed for at påvirke mange af de ting, som netop foregår i din kommune. Og det er der god grund til.

Kommunerne har fået tildelt flere kompetencer, og i takt med den øgede selvbestemmelse har de ansvaret for en bred vifte af områder.

Det er fx kommunerne, som har ansvaret for børnenes skolegang, børnepasning, ældreservice, trafik, kultur, idræt samt hele den lokale beskæftigelsesindsats og meget mere.

Også i kampen mod Social dumping har kommunerne et stort ansvar. Og det er noget, du som enten VVS’er eller skorstensfejer bør tage højde for, når du står i stemmeboksen og overvejer, hvor krydset skal sættes.

Det er således kun hver tredje kommune på landsplan, som kræver garanti for, at arbejde udføres efter danske overenskomster. I Blik- og Rørarbejderforbundet finder vi det meget beskæmmende, at tallet ikke er højere.

Mange kommuner vil gerne gøre noget, men når det så kommer til stykket, er det især frygten for betydelige ekstraomkostninger til kontrol og tilsyn, der får nogle kommuner til at dosere eller droppe brugen af arbejdsklausuler.

Men det kan faktisk godt lade sig gøre. For nylig deltog jeg i et møde med Odenses borgmester Anker Boye, som fortalte om, hvordan de i Odense har indført en politik, hvor de forlanger arbejdsklausuler i forbindelse med alle offentlige opgaver. Samtidig har de etableret en enhed, som skal kontrollere at reglerne også overholdes.

I Odense er de ikke alene. Også i København har de taget samme skridt, og flere kommuner er på vej i samme retning. Selv den meget konservativt dominerede Gentofte Kommune har meldt sig ind i kampen mod social dumping.

I Blik- og Rørarbejderforbundet ønsker vi, at flere kommuner følger de gode eksempler. Og det er her, du kan gøre en forskel, som vil hjælpe dig og kollegerne i kampen mod unfair konkurrence fra underbetalte arbejdskraft.

Derfor. Brug din stemme og støt de partier og personer, som gennem en aktiv indsats viser handlekraft og mod i kampen mod social dumping.

Max Meyer Forbundsformand

2 | Blik og rør 11-2013

mod soc Kun hver tredje kommune kræver garanti for at arbejdet udføres efter danske regler og overenskomster. Det viser en ny undersøgelse forud for kommunalvalget den 19. november.

Danske kommuner bruger milliarder af kroner på byggeri og offentlig service. Desværre løses opgaverne ofte af underbetalt arbejdskraft, mens tusindvis af ledige danskere samtidig er ledige.

Det er ikke kun på de danske villaveje, at personbiler og varevogne med polske, lettiske og litauiske nummerplader er det synlige tegn på, at østeuropæiske firmaer og håndværkere udfører opgaver for købestærke borgere og boligejere. Og det oftest på vilkår, som ligger under niveauet for danske overenskomster.

Også på mange offentlige anlægsopgaver bruges der underbetalt østeuropæisk arbejdskraft, og det selv om kommunerne ofte har indført en slags klausuler, hvor entreprenørerne forpligter sig til at følge danske vilkår og overenskomster.

Desværre er der store forskelle på, hvor meget klausulerne bliver brugt. Og det er samtidig kun få kommuner, som systematisk kontrollerer, om arbejdsklausulerne bliver overholdt.

Det fremgår af den hidtil mest omfattende undersøgelse af arbejdsklausulernes udbredelse i kommuner og regioner, som fagforbundet 3F står bag.

Lemfældigt brug af klausuler I kommunernes økonomiaftale for 2014 med regeringen er kommunerne forpligtet til at styrke indsatsen mod social dumping. Dette skulle blandt andet gøres ved at udbrede brugen af arbejdsklausuler.

Det er dog op til kommunerne selv at afgøre, om de vil bruge arbejdsklausuler, når de udbyder kommunale bygge- og anlægsopgaver. Derfor er der langt mellem aftalen på papir og til de faktiske forhold, da det i følge undersøgelsen kun er en tredjedel af kommunerne, der bruger klausulerne konsekvent i deres kontrakter med eksterne leverandører.

For den øvrige del af kommunerne er billedet noget mere broget. Blandt andet viser undersøgelsen, at hver tiende kommune aldrig bruger arbejdsklausuler. 26 procent af kommunerne bruger kun klausulerne, når kontraktsummen er over en vis størrelse, mens 30 procent af landets kommuner svarer, at de bruger klausulerne en gang imellem uden at have nogen faste retningslinjer på området.

Den lemfældige brug af arbejdsklausuler, hvor nogle kommu-

NER svigter kampen

ocial dumping ner altså helt vælger at droppe dem, kan skyldes at mange kommuner frygter betydelige ekstraomkostninger til kontrol og tilsyn, hvis de også skal kontrollere at klausulerne følges.

Eksempel til efterfølgelse Nogle kommuner tager dog kampen mod social dumping seriøst.

Siden 2009 har Gentofte i lighed med en række andre kommuner brugt de såkaldte arbejdsklausuler i alle udbudskontrakter, hvor de forpligter kommunens leverandører til at overholde danske overenskomster.

I Gentofte har de erkendt, at arbejdsklausulerne er kommet for at blive, og de er endda gået skridtet videre og etableret en fast kontrolenhed på tre-fem medarbejdere, der kan rykke ud og tjekke identite-

ten på de personer, der arbejder for de kommunale leverandører.

En kontrolenhed efter samme principper blev etableret i Københavns kommune i foråret, og senest har også Odense kommune etableret en gruppe, som skal kontrollere kommunens leverandører.

Tema i valgkampen Men selv om nogle kommuner går forrest, så er der stadig langt fra gode meninger og snak til konkret handling i hovedparten af landets kommuner.

Det kan det kommende kommunalvalg ændre på. For rundt i landets 98 kommuner er det partier og opstillede kandidater, som ønsker ordnede forhold og dermed fair konkurrence ved opførelse og renovering af offentlige bygninger samt hos de leverandører til de offentlige.

Social Dumping En række kommuner anvender ikke arbejdsklausuler eller fører tilsyn med om aftaler om løn- og arbejdsvilkår overholdes, når offentlige opgaver løses af udenlandske virksomheder. Det presser de danske virksomheder.

Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at hver gang en ledig dansker erstatter en østarbejder forbedres de offentlige finanser med mellem 51.000 og 251.300 kroner.

Foto: Søren Madsen

Blik og rør 11-2013 | 3

Masser af fejl i lærlingenes lønsedler

Blik- og Rørarbejderforbundet Byggefagenes Arbejdsløshedskasse Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3400 www.bf-a.dk

Immerkær 42 2650 Hvidovre Telefon 3638 3638 Telefax 3638 3639 www.blikroer.dk

Kreds Nord-Midtjylland Kreds Sjælland-Bornholm nord-midtjylland@blikroer.dk sjælland-bornholm@blikroer.dk Aalborg Hadsundsvej 184 B 9000 Aalborg Tlf. 3638 3510

Roskilde Grønnegade 14 4000 Roskilde Tlf. 4634 0097

Viborg Lundborgvej 3 8800 Viborg Tlf. 3638 3510

Næstved Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 5573 5160

Aarhus Sonnesgade 9 Postboks 133 8000 Århus C Tlf. 3638 3510

Bornholm Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 5153 3181

Kreds Sydjylland-Fyn sydjylland-fyn@blikroer.dk Kolding Stigårdsvej 1 6000 Kolding Tlf. 3638 3550

Kreds København kbh@blikroer.dk Byggefagenes Hus, Lygten 10 2400 København NV Tlf. 3583 2422

Odense Cikorievej 3 5220 Odense SØ Tlf. 3638 3550

Fagbladet Blik og Rør

Immerkær 42, 2650 Hvidovre Telefon: 36383638 E-mail: fagbladet@blikroer.dk Web: www.blikroer.dk Ansvarshavende chefredaktør: Max Meyer Redaktør: Allan Guldberg (DJ) Annoncesalg: Dansk Mediaforsyning ApS Tlf. 7022 4088, www.dmfnet.dk Design og produktion: KLS Grafisk Hus Oplag kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol til 10.985 i perioden 1. juli 2009 – 30. juni 2010.

ISSN 0907-7243.

Fagbladet Blik og Rør udkommer 11 gange årligt, og næste gang er det den 4. december.

Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

4 | Blik og rør 11-2013

Løntjek gav

112.00 Alt for mange lærlinge får ikke den løn de har krav på. Det viser de mange tjek af lærlingenes lønsedler, som Blik- og Rørarbejderforbundets kredse foretager lokalt.

Alt for mange arbejdsgivere kan ikke finde ud af, at aflønne lærlingene rigtigt. De glemmer ofte, at regulere lærlingenes løn, hver gang de starter på et nyt læreår. Pensionsindbetalingerne er den også gal med, og den særlige opsparingskonto er nærmest et ukendt begreb for mange arbejdsgivere.

I en aktuel sag fra Sydjylland har en voksenlærling fået efterbetalt 112.000 kroner i manglende pension, overtidsbetaling m.m.

Sagen startede i forbindelse med ophævelse af en uddannelsesaftale, hvor virksomheden ville af med den pågældende lærling.

I forbindelse med en gennemgang af lærlingenes lønsedler kunne de på Blik- og Rørarbejderforbundets kredskontor i Kolding konstatere, at der var noget, som ikke stemte. Gennem hele læretiden var der ikke indbetalt pension, ligesom der heller ikke var indbetalt noget som helst til den voksenlærlingens særlige opsparingskonto. Og endelig skyldte virksomheden også en del penge for manglende betaling for overarbejde.

- Lærlingen havde fået hans lønsedler, og han havde da også kigget på dem. Han forstod dem bare ikke, og det var først, da vi tjekkede dem efter, at vi kunne se, hvor grelt det egentlig stod til, siger Jørgen Jakobsen, der er faglig medarbejder på Kreds Sydjylland-Fyns kontor i Kolding.

Da virksomheden blev forelagt beregningerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet efterbetalte de det skyldige beløb. Alligevel ærgrer han sig over, at det mere er reglen end undtagelsen, at der er problemer med lærlingenes lønsedler.

- Alene her i Sydjylland og på Fyn finder vi fejl i mindst hver fjerde lønseddel. Hvert eneste år henter vi flere hundrede tusinde kroner hjem til lærlingene, siger Jørgen Jakobsen.

Landsdækkende tendens Det er dog ikke kun i Sydjylland og på Fyn, at arbejdsgiverne har problemer med at aflønne lærlingene rigtigt. De mange fejl på lærlingenes lønsedler ses over hele landet.

- Det er oftest når lærlingene skal stige i løn, at problemerne opstår. Mestrene glemmer simpelthen, at lærlingene skal have reguleret deres løn to gange om året. Nemlig den 1. marts og

d

Er

d l OK?

00 kroner

lø nse

de

lærling

in

Arkivfoto: Søren Madsen

igen, når de starter på et nyt læreår, forklarer Thomas Christensen fra kreds Nord-Midtjylland.

Lærlingenes ret til pension volder også arbejdsgiverne problemer. Reglerne for pension gælder kun for de lærlinge, som ved læretidens start er fyldt 20 år, og mange mestre er derfor af den opfattelse, at lærlingene slet ikke er med i pensionsordningen.

- Det er jo nærmest en klassiker, og det er et af de områder, hvor vi finder mange fejl. Det skyldes nødvendigvis ikke ond vilje fra mestrene, men når reglerne ikke gælder for alle lærlinge, så opstår fejlene også oftere, siger Thomas Christensen.

Ingen kompensation for feriefridage Også den særlige opsparingskonto og fritvalgskonto, som lærlinge er sikret via overenskomsterne med Tekniq og DS Håndværk & Industri, er ukendt for mange arbejdsgivere. Dermed snydes en stor del af landets lærlinge reelt for flere tusinde kroner i løbet af deres læretid.

- Af de lønsedler jeg har til gennemsyn i fagforeningen, mangler opsparingskonto eller fritvalgskonto i mange af tilfældene. Det tal var langt højere, da ordningen blev indført, men vi har brugt mange kræfter på at informere om det her ud til lærlingene, siger Rene Larsen fra kreds Sjælland-Bornholm.

I lighed med sine kolleger i Jylland og Fyn, genkender han tendensen med de mange fejl i lærlingenes lønsedler. Og udover fejlene med løn, pension og opsparingskontoen oplever han også gentagne problemer med kompensation for lærlingenes egen kørsel i forbindelse med skoleophold. ”- Det har vi rigtig mange tilfælde af. Men der er også problemer med udbetaling af kompensation for overskydende feriefridage, når lærlingene slutter deres læreforhold. Det har jeg endnu kun oplevet er sket i meget få tilfælde, fortæller Rene Larsen, som også nævner de velkendte problemer med udbetaling af smudstillæg, overarbejdsbetaling og godtgørelse for brug af egen bil og mobiltelefon til lærlinge.

Blik og rør 11-2013 | 5

OK?

Er din

se d d el

n lø

Guide til den

Arbejdsgiver har pligt til at inkludere følgende elementer på lønsedlen: • Arbejdsgivers navn, adresse, CVR/SE-nr.

• Den ansattes navn, adresse, CPR-nr./internt medarbejder-nr.

• 1., 2. og 3. G-dag Herudover skal den gode lønseddel indeholde: Løn: Det skal tydeligt fremgå på lønseddelen, hvor mange timer du har arbejdet og til hvilken sats pr. time. Arbejder du på akkord skal timetallet også oplyses, ligesom et evt. akkordoverskud også skal fremgå af lønsedlen.

Løn under sygdom: Ved løn under sygdom, barns sygdom m.m. skal du huske tjekke i overenskomsten, om du får den løn du skal have.

Tillæg: Der skal stå, hvilke tillæg du har fået, og hvad satsen er pr. enhed. Det gælder alle former for tillæg som f.eks. overarbejdstimer, zonepenge, tillæg for smuds, skur, skiftende arbejdssteder, service m.m.

Se i overenskomsten, hvilke tillæg du er berettiget til.

Kørsel og zonepenge: Din arbejdsgiver skal betale for nogle typer af kørselsudgifter.

Der gælder særlige regler, når du arbejder du langt fra firmaets hjemadresse, og hvis hvis du bruger egen bil i arbejdstiden.

Læs mere om reglerne i din overenskomst, hvor du også kan læse de præcise takster.

Søgnehelligdags betaling: Er en ekstra betaling for de helligdage, der ikke falder på en søndag samt dine feriefridage (til den sjette ferieuge).

6 | Blik og rør 11-2013

LØNSEDDEL

Arbejdsgiver VVS YES A/S Rørsangervej 2720 Vanløse CVR/SE-numm

Lønmodtager: Jens Jensen Vandmester Allé 14 2500 Valby 090334-4321

Lønspecifikation: 16. marts - 29. marts 2013 Normaltimer Sygeløn Overarbejdsbetaling Smudstillæg Skiftende arbejdssted (skurpenge) Zonepenge SH-opsparing Pension bidrag lønmodtager ATP bidrag lønmodtager Indbetalt fritvalgskonto AM-pligtig indkomst

62 14 2 62 8 62

E

8,0% 2.117,00 39%

10.850,00 2,450,00 68,00 511,50 397,60 725,40 990,17 -639,71 -45,00

E P

M E

S K

AM-bidrag Anvendt skattefradrag Indeholdt A-skat

175,00 175,00 34,00 8,25 49,70 11,70 6,6% 4,0% 45,00

-1.224,64

-4.667,87

Beløb til disposition på konto 0047-1215677359 torsdag den 2. april 2013 Arbejdsmarkedspension arbejdsgiver Feriepengeopsparing

8,0% 12,5%

-1.279,41 -1.999,08

År til dato saldi: AM-pligtig A-indkomst A-skat Arbejdsmarkedspensionsbidrag ATP Arbejdstimer Feriepengeopsparing SH-saldo Pensiom eget bidrag Pension firma bidrag

68.737,00 12.463,00 6.111,17 270,00 473,00 5.115,25 2.537,35 2.671,84 5.343,69

Tjek din overensk omst

Det er alt id en god idé at un søge, hva derd din ove renskomst der, og hv in deholilke særlig e lokalaft er forhan aler, der dlet hjem på din arb ejdsplads.

Hvis du e r i tvivl, så spørg din lidsrepræ tilsentant e ller få lav e t et løntjek i d in fagfore ning

gode lønseddel Ferie: Her skal stå, hvor mange feriepenge, du har opsparet i alt og hvor mange feriepenge, der blev trukket denne måned.

: 8

mer: 17191418

L E

Pension: Pension er et af de goder, som Blik- og Rørarbejderforbundet har forhandlet sig frem til gennem overenskomsterne.

Indbetaling af pension afhænger af din overenskomst.

Lønsedlen skal dokumentere, hvor meget arbejdsgiver og du selv indbetaler til pension. Hvis du indbetaler ekstra til pension, skal det også fremgå.

Hovedparten af Blik- og Rørarbejderforbundets medlemmer har deres pensionsopsparing i PensionDanmark, mens det for ansatte under DS-overenskomsten har deres pensionsopsparing placeret i Industriens Pension.

15.307,96

Fritvalgs Lønkonto: For ansatte i virksomheder under DS-overenskomsten skal arbejdsgiver, i følge overenskomsten, indbetale en procentdel af den ferieberettigede løn på en Fritvalgs Lønkonto. Medarbejderen kan så selv vælge, om pengene skal bruges på feriefridage, søgnehelligdagsbetaling eller ekstra indbetaling til pension.

Tjek din overenskomst for at se, hvor meget din arbejdsgiver skal indbetale.

9.416,46

Skat: Lønsedlen er eneste måde at bevise, at du har været i god tro, hvis arbejdsgiver ikke har indbetalt til Skat.

Uden lønseddel kan du risikere at skulle betale skat igen.

Både A-indkomst, bruttoløn, AM-bidrag og trækprocenten skal fremgå.

Er din lønseddel OK? Tjek din lønseddel hver måned, og gem den i fem år, før du smider den ud. Lønsedlen er den eneste dokumentation, du har, hvis der skulle opstå problemer med fx at få udbetalt løn for overarbejde, feriepenge eller du bliver opkrævet ekstra i skat. Husk også at gemme din lønseddel, hvis du modtager den elektronisk.

Derfor skal du reagere, ligeså snart du opdager fejl eller mangler på din lønseddel. Kontakt den lønansvarlige på din arbejdsplads, så din lønseddel opfylder kravene. Du er selv ansvarlig for at holde øje med din egen lønseddel, men du kan altid få hjælp eller vejledning af din tillidsrepræsentant eller i din fagforening.

Acceptér aldrig en lønseddel med fejl eller mangler.

Konto: Husk du selv skal sørge for, at din arbejdsgiver har det kontonummer, som svarer til lønkontoen i din bank

Arbejdstimer: Det samlede antal timer du har haft i det indeværende år.

Feriepenge opsparing: Beregning af din samlede opsparing af feriepenge skal fremgå af din lønseddel. Feriepengene beregnes med 12,5 procent af din brutto løn (din løn inden der er trukket skat).

Søgnehelligdags betaling: Det skal også fremgå af lønsedlen, hvor meget du har opsparet til ekstra betaling for de helligdage, der ikke falder på en søndag samt dine feriefridage (til den sjette ferieuge).

Pension AMP: Her kan du kontrollere om din arbejdsgiver løbende indbetaler til din arbejdsmarkedspension (AMP). Du kan sikre dig at AMP er korrekt beregnet på følgende måde: Ferieberettiget løn (A-indkomsten) + Feriepenge + SH betaling ------------------------De tre beløb i alt Dernæst ganger du dette resultat med din pensionsprocent (Ofte står procenten på din lønseddel). Til slut kan du se, om tallet stemmer med det samlede pensionsbeløb, som din arbejdsgiver har angivet på lønsedlen.

Blik og rør 11-2013 | 7

Foto: Martin Dam Kristensen

Mester ville snyde to VVS’ere for 145.000 kroner:

Præsenteret for falsk

akkordaftale Det koster Kjellerup VVS en bod på 10.000 kroner at rette i en aftale om slumpakkord og præsentere den for svendene som en officiel standardaftale.

8 | Blik og rør 11-2013

Det kunne have kostet VVS’erne Ulrik Jørgensen og Lars Klitgaard Hansen kassen, hvis de havde underskrevet den aftale om en slumpakkord, som de var blevet præsenteret for af Kjellerup VVS. Udover en lav pris på arbejdet, havde indehaveren af virksomheden tilføjet nogle afvigelser af overenskomsten i aftalen og efterfølgende præsenteret sedlen som en officiel standardaftale.

Dermed levede aftalen ikke op til overenskomstens krav til en akkordaftale, og beregninger fra Blik- og Rørarbejder-

forbundet viser således, at såfremt de to østjyske VVS’ere havde accepteret aftalen, ville det have kostet dem 145.000 kroner for knap otte måneders arbejde.

- Det er jo rigtig mange penge, når opgaven ikke var større. Men havde vi underskrevet aftalen, havde vi hængt på den, forklarer Ulrik Jørgensen, der som akkordholder blev præsenteret for aftalen.

Lav pris på arbejdet Han og Lars Klitgaard Hansen var sat til at

Efterspil med endnu en bod Har d u o p l y s n u d f y ld t d i t i n g s ko Gør det rt? nu og d elta g i lodtr om en ækning iPad2 ti en l en væ rdi af 4000 kr oner.

Se bagsi den

Sagen om den overenskomststridige slumpakkordaftaleseddel sluttede ikke med afgørelsen i Arbejdsretten. Det viste sig efterfølgende, at VVS-arbejdsgivernes organisation Tekniq, havde udfærdiget et dokumentet til brug ved aftaler om slumpakkord, hvor de uden Blik- og Rørarbejderforbundets vidende havde påført forbundets logo.

Derfor rejste Blik- og Rørarbejderforbundet en ny sag, hvor de anklagede Tekniq for brud mod prislistens bestemmelser. Tekniq har erkendt bruddet, og sagen er endt med et forlig, hvor organisationen har betalt Blik- og Rørarbejderforbundet en større bod.

I sagens afgørelse er der enighed om, at en aftale om akkord altid skal indgås på den akkordaftaleseddel, som er godkendt af overenskomstparterne.

I forliget mellem Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet er parterne desuden enige om: ”at en aftale om akkord – uanset om den opmåles eller ”slumpes” – indgås direkte mellem akkordholder og virksomhed. Det betragtes derfor som overenskomststridigt, hvis nogen af parterne udformer og/eller anvender lokalaftaler og/eller paradigmer til aftalesedler, som fastlægger fravigelser til Rørprislisten, f.eks. at den økonomiske risiko for uforudsete, udefrakommende hændelser bæres af akkordholderen”.

Hvis Ulrik Jørgensen og Lars Klitgaard Hansen havde underskrevet den falske aftale om en slumpakkord, ville det have kostet dem 67 kroner i timen i otte måneder.

stå for VVS-arbejdet på 50 nye ældreboliger i Randers. Opstarten på arbejdet var præget af en del kaos og forsinkelser, og derfor var de to svende allerede godt i gang med opgaven, da de omsider blev præsenteret for en slumpakkordaftale.

- Vi var ikke tilfredse med den sum, som firmaet tilbød. Den var for lav, og derfor forhandlede vi lidt frem og tilbage.

Dog uden at blive enige, forklarer Ulrik Jørgensen.

De to svende tog derfor kontakt til en opmåler i fagforeningen. Han kunne med det samme se, at der var noget galt med den fremsendte aftale til slumpakkord.

Udover en alt for lav pris havde indehaveren af Kjellerup VVS ændret i teksten på sedlen for slumpakkorder, som er udarbejdet af arbejdsgivernes egen organisation, Tekniq. Han havde blandt andet indregnet zonepenge og andre tillæg med i den samlede pris, og det er et brud på overenskomsten.

Afgjort i Arbejdsretten Sagen om den ændrede akkordaftaleseddel måtte afgøres i det fagretlige system, og i august blev virksomheden pålagt en bod på 10.000 kroner for brud på overenskomsten.

Men inden sagen var nået så langt, havde de to VVS’ere forsøgt at forhandle sig til en bedre pris, end de 440.000 kroner inklusiv zonepenge, som de var blevet tilbudt for arbejdet af Kjellerup VVS. Det lykkedes ikke, og da Blik- og Rørarbejderforbundets opmåler efterfølgende beregnede en pris uden zonepenge, der lå knap 100.000 kroner højere, valgte Ulrik Jørgensen og Lars Klitgaard Hansen at benytte sig af prislistens værnebestemmelse.

Dermed kunne de forlange at arbejdet blev opmålt og udført efter taksterne i den fælles prisliste.

- Vi kunne jo ikke blive enige om en acceptabel pris. Og da mester samtidig truede os med, at han bare ville sætte andre til at lave arbejdet, måtte vi trække en streg i sandet. Vi havde brugt alt for langt tid på at diskutere frem og tilbage, siger Lars Klitgaard Hansen.

Ekstra timeløn på 67 kroner Og sådan blev det. Trods virksomhedens modvilje blev de 50 ældreboliger i Randers

udført efter bestemmelserne i Rørprislisten.

Og da opgaven var afsluttet viste det samlede regnestykke, at de to svende dermed kunne holde en timeløn, som indregnet zonepenge var hele 67 kroner højere, end hvis de havde accepteret firmaets oprindelige tilbud om en slumpakkord.

- Gennem hele forløbet havde vi en god dialog med opmåler og ansatte i fagforeningen. Vi har fået god hjælp, og særligt da bølgerne gik lidt højt var de gode til, at få tingene ind på rette spor, siger de to østjyske VVS’ere.

HUSK! Skriv aldrig under på en akkordaftale, før du har været i kontakt med en opmåler i fagforeningen.

Han kan hjælpe dig, hvis prisen ikke er rigtig eller aftalen skruet forkert sammen.

Blik og rør 11-2013 | 9

Af Søren Frederiksen, Magasinværkstedet

Fotos: Jens Bach

Skorstensfejere

med støvekost I Holstebro renser skorstensfejersvendene også ventilationsanlæg. Det giver masser af nye opgaver – og delte meninger om dem.

Skorstensfejersvendene Henrik Langvang (tv.) og Bruno Majlund Jensen har mange forskellige opgaver – bl.a. rensning af ventilationsanlæg.

Jeg ser frem til de ture. Det er god afveksling og hyggeligt, fordi vi er to mand på opgaven.

10 | Blik og rør 11-2013

Det er et teamwork at rense ventilationskanaler. Den ene mand håndterer boremaskine og støvsuger, mens den anden styrer den roterende kost

Den gule DeWalt-boremaskine kører for fulde omdrejninger, mens det blå kabel overfører kraften til den bløde, roterende kost, som møjsommeligt bliver ført ind i badeværelses ventilationskanal.

Det her er ikke normalt værktøj for en skorstensfejer, og det er heller ikke normalt arbejde. Men det er det blevet for skorstensfejersvendene Bruno Majlund Jensen og Henrik Langvang. I hvert fald ind i mellem. Deres mester Michael Klein Rasmussen har nemlig set et marked i rensning af ventilationsanlæg og varmegenindvindingsanlæg hos både private kunder, virksomheder, boligforeninger og kommuner.

- Det er ikke noget, som vi sælger målrettet. Men vi gør opmærksom på det, når vi er ude hos en kunde for at rense skorstene, forklarer skorstensfejermester Michael Klein Rasmussen.

- Og det er ikke svært at overbevise folk.

Det er bare at åbne til en af udsugningskanalerne og vise dem, hvor meget skidt der sidder – eller at tage et foto med mobiltelefonen, tilføjer Henrik Langvang.

Fotos: Jens Bach

som den roterende kost løsner på sin vej gennem kanalerne. Normalt er det bare at sætte fuld drøn på anlægget og lade det suge skidtet ud, efterhånden som kosten bliver skubbet gennem røret. Men kunden

Hvorfor er det vigtigt?

Hvis et ventilationsanlæg ikke bliver renset, kan det gå ud over indeklimaet.

Dels kan støv og skidt blive suget med rundt mellem lokalerne, dels nedsætter aflejringen af støv og skidt ventilationsanlæggets kapacitet.

Statens Byggeforskningsinstitut har undersøgt ventilationsanlæg i etageejendomme, og her havde snavs en stor del af skylden for, at de udsugede luftstrømme blev reduceret med cirka 5 procent hvert år. Samtidig blev energiforbruget øget med cirka 5 procent

Hyggeligt arbejde

om året – så der er også penge at spare

Denne villa i Holstebro er ingen undtagelse. Der er et centimetertykt lag af støv,

ved at få renset ventilationsanlægget.

troede, at det skulle slukkes, og nu kan skorstensfejersvendene ikke få det i gang igen, så de må være ekstra grundige med industristøvsugeren, som larmer om kap med boremaskinen.

- Ja, det støver noget mere, end når man renser skorstene. Sod er mere fast.

Så det er vigtigt at huske masken, konstaterer Bruno Majlund Jensen.

Han kan godt lide arbejdet med at rense ventilationsanlæg.

- Jeg ser frem til de ture. Det er god afveksling og hyggeligt, fordi vi er to mand på opgaven. Samtidig kan det godt kræve, at man bruger hovedet lidt mere end med skorstenene, når man kommer ud til et stort ventilationssystem og skal greje, hvordan det er skruet sammen, siger Bruno Majlund Jensen, der som regel danner team med mester, når der skal renses ventilationskanaler.

Henrik Langvang foretrækker skorstenene. Selvom rensning af ventilationskanaler i dag indgår i skorstensfejeruddannelsen, synes han, at der er en større faglighed i at feje skorstene.

- Det er det, som jeg er udlært i. Og brandsikkerhed er vigtigere end rene ventilationskanaler. Desuden har jeg det godt med at køre rundt og passe mig selv Blik og rør 11-2013 | 11

Det er ikke svært at overbevise folk. Det er bare at åbne til en af udsugningskanalerne og vise dem, hvor meget skidt der sidder” Fotos: Jens Bach

Der anvendes bløde koste for ikke at skade ventilationskanalerne.

Hvis ikke et ventilationsanlæg bliver renset, sætter der sig et tykt lag støv og skidt.

Her ses før og efter.

og drikke en kop kaffe med fru Jensen, når der er tid til det, siger Henrik Langvang.

- Det kunne sagtens være mere. Vi er lidt forsigtige med at tage for mange opgaver ind, for vi har godt med arbejde med skorstenene. Vi går gerne efter at lave toårige serviceaftaler med kunderne, f.eks. boligforeninger, så vi kommer fast og renser deres ventilationsanlæg, siger han og tilføjer, at de også har en aftale med et lokalt blikkenslagerfirma. Blikkenslagerne ringer til skorstensfejerne, hvis de opdager noget, som trænger til at blive renset, og skorstensfejerne ringer til blikkenslagerne, hvis de opdager noget i ventilationsanlægget, som skal skiftes, f.eks. en motor.

- Omvendt må skorstensarbejdet heller ikke blive en sovepude. F.eks. er der mange i omegnen, som har skiftet til fjernvarme. Så det er godt at sprede forretningen, konstaterer Michael Klein Rasmussen.

Bruno Majlund Jensen har det fint med at være i et firma, som både fejer skorstene, bygger med Isodor og Isokern og renser kedler og ventilationsanlæg – ja, selv tagrender, når nu han alligevel er oppe på taget hos Fru Jensen for at feje skorstenen.

- Man må tage de opgaver, som man kan få. Det handler om at være fremsynet – man kan ikke bare læne sig tilbage, understreger skorstensfejersvenden fra Holstebro.

Tre måneder på hospitalet Opgavernes længde er vidt forskellig. Det kan være en formiddag i en villa eller et par uger i en boligforening. Engang gik de tre måneder på det lokale hospital. Alligevel udgør rensning af ventilationsanlæg kun en relativ lille del af den årlige omsætning. Cirka 5 procent anslår skorstensfejermester Michael Klein Rasmussen.

Skorstensfejermester Michael Klein Rasmussen vurderer, at rensning af ventilationsanlæg udgør 5 procent af omsætningen – men det kunne sagtens være mere.

12 | Blik og rør 11-2013

Sprut, fuglereder og underhylere Ligesom der kan være spændende ting i skorstene – Henrik Langvang har engang fundet gemt sølvtøj – støder skorstensfejersvendene også på overraskelser i ventilationsanlæggene.

- Vi var ude på en lokal efterskole, hvor vi hittede både gin og øl gemt på loftet ved siden af ventilationsrørene på pigegangen. De vidste godt, at den var gal, for stuen var blæst for elever, da vi gik i gang. Det er jo bortvisningsgrundlag. Men vi sladrede ikke, griner Henrik Langvang.

En anden gang fyldte de seks sorte affaldssække med fuglereder, da de rensede ventilationskanalerne på taget af en virksomhed.

- Og så støder vi som regel på sokker og underhylere, når vi renser ventilationsanlæg i boligforeninger. Lyden kan jo vandre mellem lejlighederne via ventilationskanalerne, så folk stopper de underligste ting i dem for at dæmpe den, siger Bruno Majlund Jensen.

BESPARELSER OG TILBUD MED DIT LO PLUS KORT VIND GAVER I DECEMBER

Vind gaver til en samlet værdi af 90.000 kr.

Vær med i julekalenderen på loplus.dk, hvor du kan vinde flotte præmier fra 1. december og frem til juleaften.

Hovedpræmien er 25.000 kr. til Atlantis Rejser

TAG PÅ SKI BESTIL FERIEN NU

Bestil din skiferie nu til én af Nortlanders 27 destinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Igen i år får du 3 % i rabat med LO Plus.

Tilmeld dig på loplus.dk/julekalender Scan QR-koden med din smartphone

7 UD AF 10 STENSLAG KAN REPARERES!

3%

RABAT

Læs hvordan du booker på loplus.dk/nortlander

REJS SYDPÅ – OG FÅ SMILET FREM

SKIFT TIL VINTERDÆK NU! skift til vinterdæk

4% RABAT

10 % RABAT

10 % RABAT Få 10 % i rabat på udskiftning af bilruder og reparation af stenslag.

På din adresse eller på et af vores 39 autoglasværksteder.

Læs mere på loplus.dk/danskbilglas

Bestil vinterferien nu og få tilmed rabat!

Hos Falk Lauritsen Rejser får du 4 % rabat på ALLE rejser som LO Plus medlem.

Det er tid at skifte til vinterdæk, når termometret falder til 7° C og derunder. Besøg en af vores 59 afdelinger fordelt i hele landet.

Læs hvordan du booker på loplus.dk/falklauritsen

Læs mere på loplus.dk/superdaekservice

Har du mistet dit medlemskort til Blik & Rør – og dermed også dit LO Plus rabatkort?

Bestil et nyt kort på www.loplus.dk/genbestilkort eller kontakt LO Plus kundeservice på 70 10 20 60.

SE FLERE TILBUD PÅ LOPLUS.DK

e

En styrkelse af

rhvervsuddannelserne Regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsuddannelserne, og Blik- og Rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.

Foto: Rasmus Baaner

Udspillet ”Faglært til fremtiden – Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” er regeringens bud på en ambitiøs og tiltrængt reform af erhvervsuddannelserne.

14 |

Regeringen har præsenteret sit længe ventede oplæg til reform af erhvervsuddannelse Blik og rør 8-9-2013 ne,11-2013 og Blik- og Rørarbejderforbundet giver udspillet gode karakterer.

er-

Med udspillet ”Faglært til fremtiden – Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” har regeringen fremsat deres bud på en ambitiøs og tiltrængt reform af erhvervsuddannelserne.

Både regeringen og arbejdsmarkedets parter i LO og DA er enige om, at der er behov for grundlæggende forbedringer af erhvervsuddannelserne. Målet er bedre og stærkere erhvervsuddannelser, som væsentligt flere unge end i dag vælger direkte efter 9. eller 10. klasse, og at markant flere fuldfører en påbegyndt erhvervsuddan-

nelse. Samtidig er det målet generelt at løfte det faglige niveau på erhvervsuddannelserne, således at fremtidens faglærte får de kompetencer, der er nødvendige på et globalt arbejdsmarked.

- Vi har imødeset udspillet med spænding, og vi er rigtig godt tilfredse med mange af de tiltag, som regeringen lægger op til. Skal vi finde karakterbogen frem, så ligger udspillet helt sikkert i den gode ende af skalaen, siger forbundssekretær Kim Fusager Balle fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Udspillet om erhvervsuddannelserne Det er regeringens mål, at flere tager en erhvervsuddannelse. Således skal mindst 25 procent af en ungdomsårgang vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020.

Også antallet af elever, som falder fra i løbet af deres uddannelse skal reduceres. I dag er det næsten halvdelen, der falder fra undervejs, men i 2020 er det målet, at 60 procent gennemfører deres uddannelse.

I alt for mange år har erhvervsuddannelserne været lavt prioriteret.

Regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne indeholder blandt andet forslag til: • Adgangskrav til erhvervsuddannel-

Har d u o p l y s n u d f y ld t d i t i n g s ko Gør det rt? nu og d elta g i lodtr om en ækning iPad2 ti en l en væ rdi af 4000 kr oner.

Se bagsi den

Det er især regeringens fokus på kvalitet, adgangskrav og bedre videreuddannelsesmuligheder, der i følge Kim Fusager Balle, er blandt de toneangivende punkter i udspillet.

- I alt for mange år har erhvervsuddannelserne været lavt prioriteret. Det har medført en række skævheder og mangler, som regeringen nu viser vilje til at gøre noget ved. Det er tiltrængt, og derfor bakker vi op om reformens målsætning om, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse, siger Kim Fusager Balle, der også hilser forslaget om praktikpladsgaranti velkommen.

- Hele debatten om manglende lærepladser har også været en medvirkende årsag til, at mange unge enten ikke søger en uddannelse som VVS’er eller skorstensfejer, eller falder fra efter grundforløbet. En læreplads i en virksomhed er naturligvis nummer et, og derfor forventer vi naturligvis også, at arbejdsgiverne viser format og tager ansvar for en fremtidig sikring af kvaliteten i uddannelserne, siger Kim Fusager Balle.

En væsentlig nyskabelse med reformen bliver indførelsen af adgangskrav, hvor det kræver en bestået eksamen i dansk og matematik, for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

- De manglende adgangskrav til erhvervsuddannelserne har fejlagtigt givet det signal, at alle bare kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Alligevel tror vi, at adgangskrav kan være med til at forbedre uddannelsernes image og samtidig medvirke til, at unge er bedre rustet til uddannelsen inden de går i gang, siger Blik- og Rørarbejderforbundets forbundssekretær.

ser. Eleverne skal have mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. eller 10. klasse. Elever, der har uddannelsesaftale med en virksomhed, eller som via en forudgående ungdomsuddannelse opfylder kravet, kan også komme direkte ind.

• Mere og bedre undervisning gennem blandt andet undervisning i mindst 25 timer om ugen og bedre kobling mellem skoleforløb og virksomhedspraktik.

• Bedre mulighed for videre uddannelse via flere højniveaufag og eux.

• Vejledningen fokuseres, så indsatsen målrettes dem, der har størst behov for vejledning.

• Fortsat indsats for flere praktikpladser.

I perioden 2014 til 2020 afsættes der ca. 3 milliarder kroner til initiativerne i reformen af erhvervsuddannelserne.

De politiske forhandlinger om en reform af erhvervsuddannelserne er i gang, og regeringen forventer at en politisk aftale er på plads inden jul.

Blik og rør 11-2013 | 15

Forslag til ny autorisationslov er fremsat:

Sikkerheden udvandes Trods små indrømmelser i forhold til det oprindelige lovforslag er Blik- og Rørarbejderforbundet og den øvrige installationsbranche fortsat stærkt kritisk overfor de foreslåede ændringer i autorisationsreglerne.

Forbrugere og ansatte i installationsbranchen skal forberede sig på ringere sikkerhed, flere skader og stigende utryghed, hvis lovforslaget om ændringer af autorisationsreglerne bliver vedtaget.

For selv om erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har imødekommet branchens kritik på et par mindre områder, er den samlede installationsbranche fortsat kritisk overfor lovforslaget.

- Hvis lovforslaget vedtages vil det uden tvivl betyde, at sikkerheden svækkes for både forbrugere og ansatte i branchen. De par steder, hvor vi får indrømmelser ændrer ikke på den samlede bedømmelse af lovforslaget. Fra vores synspunkt er det klart en pil nedad, siger forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet.

Det er især forslaget om, at VVS-arbejde ikke længere behøver at være udført af faglært uddannede medarbejdere, som Max Meyer er kritisk overfor.

- Der spiller regeringen virkelig hassard med sikkerheden. De tekniske installationer i byggeriet bliver mere og mere komplicerede, så hvis en række VVS-opgaver ikke længere skal udføres af medarbejdere med de rette kom-

”De tekniske installationer i byggeriet bliver mere og mere komplicerede, så hvis en række VVS-opgaver ikke længere skal udføres af medarbejdere med de rette kompetencer, så stiger risikoen for ulykker markant.”

M ax M eye r, fo rb u n d sfo rma n d I Blik- o g Rø rarb e j de r fo r bu n det .

16 | Blik og rør 11-2013

Fakta Hvis de foreslåede ændringer af autorisationsloven gennemføres vil det blandt andet betyde, at en tømrermester fx kan opnå del-autorisation til gasinstallationer.

Men da ændringerne i autorisationsloven samtidig ændres således, at det ikke længere er en faglært VVS’er, som skal udføre arbejdet, vil det fx være muligt for en maler med blot seks ugers kursus at udføre installationen.

Er dine børn forsikre hvis uheldet er ude?

Ændringerne af autorisations-loven er planlagt til behandling på Folketingets dagsorden den 5. november 2013.

petencer, så stiger risikoen for ulykker markant. Det skriger jo til himlen, siger forbundsformand Max Meyer.

Som medlem får du 10% ra bat på ulykkesforsik ringen

Børnebilletter Også på arbejdsgiversiden er man bekymret for konsekvenserne, hvis lovforslaget vedtages. Det er blandt andet udsigten til såkaldte delautorisationer, hvor eksempelvis en tømrervirksomhed kan få delautorisation til at udføre boliginstallationer.

– Der er tale om ”mini-autorisationer”, hvor personer får lov til at udføre farligt arbejde på en børnebillet. Det er en farlig og alvorlig misforståelse, at for eksempel en murer på et halvt år kan lære så meget, at han kan tage ansvaret for alle installationer i en bolig. Det er ikke i tråd med markedet, hvor de tekniske krav kun stiger, siger direktøren i arbejdsgiverorganisationen Tekniq, Niels Jørgen Hansen i en pressemeddelelse.

Og hos arbejdsgiverne mener de heller ikke, at lovforslaget vil have en konkurrencemæssig effekt.

– Lovforslaget lever ikke op til forudsætningen om at skabe mere konkurrence, for der er allerede konkurrence på markedet. Det ændrer forslaget ikke. Desuden lever lovforslaget ikke op til regeringens eget krav om en modernisering uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger Niels Jørgen Hansen.

Den samlede installationsbranche må nu sætte sin lid til, at Folketinget tager ansvar i behandlingen af lovforslaget af hensyn til sikkerheden for forbrugere og ansatte i branchen.

- Det er ikke slut endnu. Vi har nu en opgave om at overbevise de forskellige partier om, at erhvervs- og vækstministeren er på vej i den forkerte retning. Og det gælder alle partier i Folketinget, lyder fra forbundsformand Max Meyer.

Lovforlaget om ændringer i autorisationsloven får opbakning fra en række andre organisationer uden for installationsbranchen, som mener at ændringerne vil medføre øget konkurrence. Det gælder blandt andre Dansk Byggeri, Dansk Industri og Dansk Metal.

Hvert år kommer mange børn ud for en ulykke, mens de er i institution, skole eller fritidsklub.

Ofte er det tænderne det går ud over. Med en børneulykkesforsikring er dine børn dækket 24 timer i døgnet.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. SE MERE på aLka.Dk ELLER RINg 70 12 14 16

TR-Forum 2013 i PensionDanmark:

VIN D E N IPA D it o

Udfyld d

plysning skort og lodtræk deltag i ningen om en iP værdi a ad f 4000 k roner.

Se bagsi den

Fotos: PensionDanmark

Pension er blevet

hottere Tillidsrepræsentanterne har en vigtig rolle, når pension skal på dagsordenen, mener tillidsrepræsentant hos WICOTEC KIRKEBJERG A/S i Osted, Lars Vang Jensen. Han deltog fornylig i PensionDanmarks årlige TR-Forum.

18 | Blik og rør 11-2013

- Mine kolleger ved godt, at de har en pensionsordning, og de fleste ved også, at den både indeholder forsikringer og en sundhedsordning, fortæller tillidsrepræsentant Wicotec-Kirkebjerg A/S i Osted, Lars Vang Jensen, der også selv har haft glæde af sundhedsordningen.

Lars deltog for nylig i PensionDanmarks årlige konference for tillidsrepræsentanter, TR-Forum, i Middelfart. I den forbindelse havde PensionDanmark lavet en ny undersøgelse blandt tillidsrepræ-

Lars Vang Jensen og tillidsrepræsentanter fra hele landet var samlet til den årlige PensionDanmarks årlige TR-forum i Middelfart.

Fakta om TR-Forum Som en del af medlemsdemokratiet i PensionDanmark mødes tillids¬repræsentanter for at diskutere pensionsordningen – og hvordan den kan gøres bedre. De enkelte fagforbund udpeger medlemmerne til TR-Forum, som PensionDanmark holder én gang om året.

TR-Forum er også med til at give PensionDanmarks seks branchebestyrelser inspiration til at videreudvikle pensionsordningen. Ved TR-Forum vælges lønmodtagernes repræsentanter til branchebestyrelserne.

sentanterne, hvor 54 procent svarer, at interessen for pension de senere år er steget blandt kollegerne. Kun fire procent oplever faldende interesse.

Pension skal være nemt at gå til I sit indlæg på TR-Forum forklarede adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark, den øgede interesse med, at selskabet forsøger at gøre pension nemt at gå til. Bl.a. ved at give medlemmerne gode muligheder for selvbetjening via pc’en og app.

- Både app’en og de personlige sider på Din Pension giver et godt overblik, og det er nemt at skrue op eller ned for forsikringsdækningerne. Det kan jo være

relevant, hvis man fx har købt hus, og forsikringsbehovet ændrer sig. Derfor opfordrer jeg også mine kolleger til, at de selv skal tjekke deres pension – enten på PensionDanmarks hjemmeside eller via app’en, siger Lars Vang Jensen.

Håber på stigning i pensionsbidraget Lars oplever også, at interessen for pension er steget blandt kollegerne i takt med, at pensionsbidraget er øget. Og han så gerne, at pensionsbidraget øges endnu mere.

- Jeg håber, at parterne til de næste overenskomstforhandlinger skruer pensionsbidraget en tand i vejret. 12 procent

”Mine kolleger ved godt, at de har en pensionsordning, og de fleste ved også, at den både indeholder forsikringer og en sundhedsordning.”

Lar s Va n g J e n s e n , t il lid s re p ræs e nt a nt h o s W icote c-K irke b j e rg A / S

Sådan downloader du PensionDanmarks app Du aktiverer app’en via din personlige side på pension.dk/dinegenpension, hvor du logger på med NemID. Her klikker du på ”Aktivér mobil” og følger anvisningerne. På den måde hentes app’en automatisk fra enten App Store eller Google Play.

er lige i underkanten i forhold til min økonomi, siger Lars Vang Jensen.

Minister og ”Hjerne-Madsen” På TR-Forum var der desuden indlæg af minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag, der fortalte om regeringens planer på sundhedsområdet. Deltagerne fik en status på udviklingen inden for deres eget brancheområde. Og så rundede hjerneforsker Peter Lund Madsen TR-Forum af med at forklare, hvorfor pension traditionelt er et emne, som menneskehjerner har svært ved at forholde sig til.

Blik og rør 11-2013 | 19

Feriegaranti optaget Følgende firmaer er blevet optaget, enten i DS Håndværk & Industri, Tekniq eller Dansk Industri,og er derfor omfattet af feriekortordningen med garanti for feriepenge.

Kreds Sydjylland-Fyn

Midt Ventilation ApS Merkurvej 8 7430 Ikast Cvr.nr. 34484694 01. september 2013 - Tekniq

CPH VVS & Kloak Vordingborgvej 364 4690 Haslev Cvr.nr. 317831419 6.s eptember 2013 – DS

Kreds Sjælland-Bornholm

Havnsø Blik Bøgevej 10, Havnsø 4591 Føllenslev Cvr.nr. 29032432 18. september 2013 - DS

Højlands VVS Fulbyvej 4 N 4180 Sorø Cvr.nr. 32839932 01. september 2013 - Tekniq

IND_UD

Jannik Lynge VVs & Blik ApS Industrivej 5 6840 Oksbøl Cvr.nr. 29170193 01. juli 2014 – Tekniq Medlem af DS indtil da.

JK Vent Vest ApS Vestermarksvej 5 6600 Vejen Cvr.nr. 35473920 01. oktober 2013 - Tekniq

Kreds København

LM VVS ApS Segenvej 34, Vestermarie 3700 Rønne Cvr.nr. 27524141 1. oktober 2013 – Tekniq

Sanigas VVS Tæbyvej 10 2610 Rødovre Cvr.nr. 25682475 1. oktober 2013 – Tekniq

KRH-VVS, Kresten Henriksen Hovedgaden 119 4295 Stenlille Cvr.nr. 27711642 1. oktober 2013 – Tekniq

Wolff & Olsen Entreprise Boserupvej 2 kld.

2700 Brønshøj Cvr.nr. 35251030 1. oktober 2013 - Tekniq

Feriegaranti ophørt I følgende firmaer er feriegarantien ophørt.

Medlemmer der har arbejdet i firmaerne skal have udstedt feriekort.

Kreds Sjælland – Bornholm Brandstrup VVS A/S Øremosevej 1 4293 Dianalund Cvr.nr. 31578698 30. juni 2013 – DS Energi Teknik Sjælland ApS Poppelvang 1 4180 Sorø Cvr.nr. 32290779 30. juni 2013 – DS Sanitech VVS Bournonvillesvej 2 3480 fredensborg Cvr.nr. 31474434 30. september 2013 - DS

ef.dk

Undervisere til vvs-uddannelsen Vi har travlt i vvs-afdelingen på Teknisk Erhvervsskole Center og søger derfor faglærere. Vvs-uddannelsen har specialer inden for blikkenslager- og energiområdet.

Din profil Du er uddannet vvs’er, blikkenslager eller energispecialist og er stærk såvel teoretisk som praktisk.

Fagligheden er ganske enkelt i top, og det samme gælder lysten til at give den videre.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du kan tegne i AutoCAD, bruge MS Office og er god til matematik.

Vigtigst er det, at du brænder for at blive en god faglærer og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring inden for dit område.

Vi tilbyder TEC er en arbejdsplads, hvor lærerne er tilgængelige for hinanden og for eleverne i hverdagen.

På TEC er du som lærer organiseret i team, der arbejder sammen om at levere en undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever og kursister. Der er derfor en stor grad af fælles forberedelse på skolen.

Lønnen forhandles efter principperne i Ny løn.

Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi din pædagogiske uddannelse, der som hovedregel skal gennemføres på diplomniveau og inden for 4 år efter 1 års ansættelse.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos inspektør Michael Hviid, telefon 2545 3457.

I vvs-afdelingen er vores mål at: • stå for den ypperste faglighed i uddannelsen • udvikle lærernes kompetencer • være foran med hensyn til nytænkning • bygge på anerkendende pædagogik

Ansættelsesvilkår

Dit ansættelsessted bliver TEC’s skole i Gladsaxe.

Send din ansøgning mærket ”MH-vvs”, vedlæg et CV, kopi af uddannelsesbevis og dokumentation for relevant erhvervserfaring til tecjob@tec.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

TEC opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere på tjenestemandslignende vilkår med 2 års prøvetid.

Teknisk Erhvervsskole Center Nordre Fasanvej 27 – 2000 Frederiksberg Telefon 38 17 70 00 – Mail tec@tec.dk – www.tec.dk

20 | Blik og rør 11-2013

Foto: PensionDanmark

Din sundhedsordning gælder også i fritiden Nyt om sundhedsordningen i PensionDanmark Den overenskomstsikrede sundhedsordning i PensionDanmark bliver nu endnu bedre. Som noget nyt kan du også få behandlet skader, der er opstået i fritiden, fx som følge af en sportsskade eller et tungt løft.

Behandlingerne foregår stadig hos enten fysioterapeut, kiropraktor, massør eller zoneterapeut på et af mere end 120 sundhedscentre fordelt over hele landet.

Prisen er fortsat kun 30 kr. om måneden, selvom du nu også får dækket skader opstået i fritiden. Du betaler fremover dog skat af de 30 kr., men du behøver ikke at gøre noget – PensionDanmark indberetter beløbet til SKAT. Du booker tid til behandling, som du plejer på pension.dk/dinpension.

Også adgang for pensionister Som noget nyt kan pensionister også få adgang til tværfaglige behandlinger i sundhedsordningen. Prisen er 30 kr. om måneden efter skat, og man skal ikke have penge op af lommen, da beløbet trækkes fra pensionsopsparingen.

Tilmelding sker på pension.dk/dinpension, eller du kan ringe på 7012 1330 alle hverdage kl. 8-21.

Brug din sundhedsordning og bestil tid til behandling på www. pension.dk/dinpension

Annonce

Blik og rør 11-2013 | 21

Gule giver op:

Anker ikke medlemmers skadesag

Er du så uheldig at få en ryg- eller knæskade på jobbet, er det ikke ligegyldigt hvilken fagforening, du er medlem af.

De såkaldte gule fagforeninger, som Krifa, Det Faglige Hus og Business Danmark fører sjældent arbejdsskade-sager til tops i retssystemet. Taber 'de gule' en sag om arbejdsgivernes eventuelle erstatningsansvar i forbindelse med en arbejdsskade ved byretten, er det sjældent, at sagen ankes til landsretten.

De såkaldte gule fagforeninger er også yderst tilbageholdende, når det gælder om at anlægge sag ved domstolene mod Ankestyrelsen i sager, hvor det handler om at få fastlagt graden af tabt arbejdsevne og erstatning i forbindelse med en arbejdsskade.

22 | Blik og rør 11-2013

Advokater: Derfor anker gule ikke tabte sager Arbejdsskade-advokater er enige om hvorfor de gule ikke følger arbejdsskadesagerne til dørs i retssystemet: For at spare penge Flere advokater med speciale i arbejdsskader er enige om, hvorfor de gule ikke fører arbejdsskade-sagerne til dørs i retssystemet: Det handler om at spare penge.

-Det må handle om økonomi, simpelthen. De gule vil ikke ofre tid og penge på at lægge sag an mod staten. Jeg har svært ved at se andre begrundelser. Så kan man jo egentlig bare konstatere, at det her er endnu et eksempel på, at der er sammenhæng mellem det, man betaler for – og så det, man får, siger advokat Søren Kjær Jensen fra advokatfirmaet Elmer & Partners.

Advokat Martin Haug fra advokatfirmaet Rosberg & Haug, der fører denne type retssager for bl.a. 3F, Fødevareforbundet NNF og Serviceforbundet, er enig: - Det er et faktum, at det at føre retssager ved domstolene er dyrt. At føre sager ved landsretter og Højesteret er endnu dyrere.

Og ganske ressourcekrævende.

- Der er en klar overrepræsentation af de traditionelle fagforbund, der fører de her arbejdsskadesager ved de højere retsinstanser. Det er tydeligt, at det er dem, der bruger ressourcer på den her type sager. De gule fagforeninger ser man ikke meget til, fortæller advokat med speciale i arbejdsskadesager Martin Haug fra firmaet Rosberg & Haug Advokater.

Erstatning på grund af dårligt arbejdsmiljø Sammen med advokat Finn Schwartz har han i forbindelse med bogen ’Ansvar for arbejdsskader’ gennemgået alle sager om arbejdsskader i perioden fra februar 2003 til september 2011.

Desuden har Martin Haug for fagforbundet 3F lavet en eksakt ankestatistik for sager om arbejdsgivers erstatningsansvar for perioden maj 2011 til juni 2012.

I denne periode er der ved landsretterne og Højesteret ført 45 skadesager, hvor en lønmodtager har krævet erstatning af sin arbejdsgiver på grund af eksempelvis

Bruger sager til "at flytte hegnspæle" Martin Haug understreger, at der hos den traditionelle fagbevægelse har været en tradition for at forsøge ”at flytte hegnspæle” via domstolsafgørelser: - Man fører sager, som måske ikke nødvendigvis er oplagte vinder-sager, men sager hvor man forsøger at påvirke retspraksis til fordel for lønmodtagerne. Måske skal der føres seks-syv sager, og så får man først hul på bylden i den 8. sag. Så kan den afgørelse bruges som løftestang for fremtidige sager. Den traditionelle fagbevægelse har gjort en del ud af at føre de her principielle slag ved domstolene, siger han.

- Det handler om på det overordnede plan at forbedre erstatnings-mulighederne for medlemmerne. Og det handler om ved at føre de her sager - at påvirke arbejdsgiverne til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Hvis man gennemgående næsten intet anker til de højere retsinstanser, så er det jo nærmest umuligt at flytte så meget som en eneste hegnspæl, siger Martin Haug.

Af Avisen.dk

til de gule på den her front. Krifa og Det dårligt arbejdsmiljø.

Faglige Hus er sjældne, meget sjældne Anke-statistikken bekræfter tendensen gæster i byretterne i den her slags sager, fra perioden 2003-2011: siger advokat Søren Kjær Jensen fra Af de 45 sager er ni rejst uden medviradvokatfirmaet Elmer & Partners ken af fagforeningen. Af de resterende Han har gennem de seneste 25 år ansager tegner LO- og FTF-forbund sig for lagt flere hundrede sager mod Ankestyde 35. Fagforeningen Danmark, der er en del af Det Faglige Hus, har ført en ”Der er en klar overrepræsentation enkelt sag, mens af de traditionelle fagforbund, der Krifa ikke har ført fører de her arbejdsskadesager ved de en eneste sag ved de højere retsinhøjere retsinstanser. Det er tydeligt, at det stanser i perioden.

"Meget sjældne gæster"

er dem, der bruger ressourcer på den her type sager.”

Krifa og Det Faglige Hus er også sjældne gæster i byretterne, når det gælder den type sager, hvor man anlægger sag mod Ankestyrelsen på medlemmernes vegne i arbejdsskadesager. Her handler det om at få fastlagt graden af eventuel tabt arbejdsevne og erstatning.

- Det er meget sjældent, vi ser noget

M artin Haug , Rosberg & Haug Ad vo kate r.

relsen på vegne af medlemmer hos den traditionelle fagbevægelse. Blandt andet medlemmer af FTF-forbundene Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, Dansk Politiforbund, Socialpædagogernes Landsforbund, BUPL og LO-forbund som HK og FOA. Af Avisen.dk Blik og rør 11-2013 | 23

Afsender: Blik- og Rørarbejderforbundet • Immerkær 42 • 2650 Hvidovre • 3638 3638 • www.blikroer.dk

T D E F G N F...I FAGLIGT FÆLLESSKAB En hEl wEEkEnd mEd fokus på:

blik OG rør UNGDom

Årsmøde

2014

• • • • • •

Workshops Dine faglige rettigheder Arbejdsmiljø Nye kammerater DM i indefodbold Fest, farver og for lidt søvn!

på svendborg Vandrehjem

d. 31/1- 2/2

Tilmeld dig i din kreds Læs mere om årsmødet på www.blikroer.dk