ANNETTE MÆRKER STORT SET IKKE FORSKELSBEHANDLING, SELVOM HUN ER KVINDE I ET MANDSDOMINERET FAG
•Altid support og teknikere der kan hjælpe on-site
•Altid lagerførende
•Altid markedets bedste priser
Samsungs luft-til-vand serie leveres med 5 års totalgaranti, nem touchbetjening på dansk samt mulighed for opkobling til Samsung Smart Things via Wi-Fi (tilkøb)
EHS Standard
• Driftsikker ned til -25 °C
• Fremløbstemperatur op til 65 °C
• Leverer 90% effekt ved -10 °C
• All-in-one tank eller kontrolkit/ hydroboks
EHS HT Quiet Premium
• Driftsikker ned til -30 °C
• Fremløbstemperatur op til 70 °C
• Leverer 100% effekt ved -25 °C
• Ekstra lavt støjniveau fra kun 35 dB
• All-in-one tank eller kontrolkit
Standard udedel, split eller mono: 5-16kW (mono) & 4-9kW (split).
Åderupvej 65-67
4700 Næstved
Tlf. 55 77 60 90
www.dkc-klima.dk
Premium udedel, mono: 8-14kW
ANNETTE MÅTTE TAGE EN OMVEJ, FØR HUN FANDT VEJ TIL DRØMMEJOBBET SOM BLIKKENSLAGER
Annette har aldrig følt sig udstillet eller behandlet anderledes af sine kollegaer, fordi hun er kvinde. Alligevel har hendes køn haft betydning for, at der gik nogle år, før hun fandt sin rette hylde.
BYGHERRE VILLE FJERNE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT FRA BYGGEPLADS
FOR 17 MÅNEDER SIDEN STOPPEDE CHRISTIAN SIT MISBRUG FOR ALLERSIDSTE GANG
Christian Jørgensen har været inde og ude af sit misbrug, men nu er livet fyldt med struktur og ansvar – og det øger chancerne for ikke at falde i igen. 8
TIPS OG TRICKS: SÅDAN STARTER DU EN FAGLIG KLUB
Fagbladet Blik & Rør kommer med tips og tricks til, hvordan du starter en faglig klub på arbejdspladsen. 12
”DEN VIDEN, MAN FÅR, SIDDER I ÉN”
Martin gjorde brug af kompetenceudviklingsfonden, og har kun fået mod på mere efteruddannelse. 15
Det lykkedes at indgå forlig i sagen, men den rejser også flere vigtige spørgsmål om beskyttelse af AMR ‘ere. 25
DET SKAL AUTORISATIONSORDNING FOR ASBESTARBEJDE INDEHOLDE
Lars Gunnarsen, professor på Aalborg Universitet, peger på tre grundlæggende ting, der skal være med i en autorisationsordning. 35
Indeklima, asbest, nedslidning, social dumping og erhvervsuddannelser var blandt de emner, som Blik- og Rørarbejderforbundet debatterede til Folkemødet.
BESØGSREKORD OG STYRKEPRØVER PÅ
VVS-MESSEN
VVS-messen 2023 slog besøgsrekord med 9.570 gæster. Blik- og Rørarbejderforbundet stod klar til at møde dem til en
Jan Christensen er 76 år og arbejder stadig. I juli kunne han fejre 60-års jubilæum.
FAGBLADET BLIK&RØR
• NR. 4
• JULI 2023
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR
Kiki Jano Nielsen
Nyropsgade 14
1602 København V
E-mail: fagblad@blikroer.dk
Web: www.blikroer.dk
FORSIDEFOTO
Noah Thilemann
REDAKTION
Kiki Jano Nielsen
Maja Skov Vang (DJ)
Jonathan Roed Kirkedal
Josefine Theill Macfarlane
NATALIE VILLE HAVE ET JOB MED FRIHED: DET FANDT HUN SOM SKORSTENSFEJER
For Natalie Morthensen følger der en helt særlig frihed med skorstensfejerjobbet - og hun synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder, der vælger faget til. 40
ANNONCESALG Maja Skov Vang msv@blikroer.dk
DESIGN OG LAYOUT Grafisk Afdeling ApS
TRYK
KLS Pureprint A/S
Tilmeldt Danske Mediers Oplagskontrol
Senest kontrollerede oplag: 10.800
ISSN 0907-7243 Fagbladet Blik & Rør
Fagbladet Blik & Rør udkommer 6 gange årligt Redaktionen lukkede dette blad den 11.juli 2023. Næste udgivelse er 25. september 2023.
FORMANDEN HAR ORDET
Blik- og Rørarbejderforbundet har en lang historie. I 130 år har vores faglige forgængere været med til at udvikle vores fag. Det betyder, at vi i dag står i forreste række, når nutidens store udfordringer, som den grønne omstilling, skal løses. Det skyldes, at vi i vores branche har været gode til hele tiden at kigge to skridt frem. Modsat andre brancher, som man i dag kun kan læse om i historiebøgerne, har vi været gode til at holde os på forkant af de nye teknologier, værktøjer og samfundsbehov, som har præget og udviklet vores fag.
Men Blik- og Rørarbejderforbundet, og de fag vi repræsenterer, har ikke kun en stolt historie. Vi har også en lys fremtid. For der er brug for jer i fremtiden.
Vi ser det allerede nu med den massive udrulning af varmepumper og fjernvarme.
Udviklingen går hurtigere end nogensinde før. Ny teknologi udvikles konstant, og fra nu af vil det kun gå stærkere. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke bare læner os tilbage og slår fødderne op.
Vi skal tage ansvaret på os og blive ved med at udvikle vores fag, som dem før os har gjort. For gør vi ikke det, så risikerer vi, at udviklingen løber af med os. I stedet for at det er jer, der høster frugterne af den hastige udvikling, så risikerer vi, at fremtidens jobs går til andre brancher, som meget gerne tager over.
Et af de bedste værktøjer, vi har i værktøjskassen, når det kommer til at udvikle og forberede vores fag på fremtiden, er efteruddannelse. Derfor betyder det også meget for mig, at vi i de nye overenskomster har fået sikret, at løn under selvvalgt efteruddannelse stiger fra 85 % til 100 %.
Vores faglighed er ikke kommet ud af den blå luft, det er noget, vi sammen har udviklet over mange år. Derfor sætter vi i dette fagblad fokus på efteruddannelse. Og jeg vil opfordre alle, der har muligheden, til at gøre brug af muligheden for efteruddannelse, så I sikrer, at det er jer, der får fremtidens job.
FOTO Jonas KrønerSpar penge på brændstof, når du betaler med et PlusKort Shell Card.
23-28 øre/l
Besøg Danmarks største hotelkæde med hyggelige kroer og skønne hoteller beliggende i hele Danmark.
Få rabat på gavekort til Zalando, og brug det på tøj, sko, accessories, sport og beauty fra flere tusinde brands.
10 %
Kør forbi Quickpoint, når bilen skal på værksted. Hos Quickpoint får du korte ventetider og god service til lave priser.
CBB Mobil er for dig, der ønsker et mobilselskab med Små Priser, nul gebyrer, glade kunder og et super netværk.
Benyt alle Synoptiks gode tilbud, og få 5 % PlusKort rabat oveni. På ikke nedsatte varer får du 20 % på normalprisen. Der tages forbehold for trykfejl og ændrede rabataftaler. Læs vilkår og betingelser for rabataftalerne på pluskort.dk
Scan QR-koden og få dit PlusKort og alle rabatterne på mobilen med det samme.
Blik- og Rørarbejderforbundet har ansat to nye studentermedhjælpere. De er begge i gang med at læse jura og skal bistå forbundet i det fagretslige arbejde:
Lærke Mai Roos læser jura på Københavns Universitet. Hun har tidligere arbejdet på Glyptoteket. I sin fritid bruger hun en del tid på frivilligt arbejde i Red Barnet Ungdom, hvor hun også sidder i organisationens nationale bestyrelse.
Katja Enemark Kastrup læser også jura på Københavns Universitet. Hun er uddannet retsassistent og har tidligere været ansat i Dansk Industri og hos Anklagemyndigheden.
Akkordprislister er steget med fire procent fra d. 1. juli 2023. Det blev aftalt i seneste overenskomst.
Aftalen om en forsøgsperiode om et nyt akkordsystem (tidsprisliste) på VVS-området forlænges til udgangen af overenskomstperioden 2025.
På grund af den nye barselslov er overenskomsten blevet tilpasset. Den maksimale sats under barslen forhøjes i alle uger til 186,50 kr. i timen fra 1. juli 2023.
Pensionsbidraget under barselsorlov forhøjes med 9,39 kr./pr. time for medarbejdere med ni måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt.
Hvis du får et akkordoverskud, når du er gået på tidlig pension, skal det ikke modregnes i din udbetaling. Det har Beskæftigelses ministeriet bekræftet overfor Blik- og Rørarbejderforbundet. Men det kan være en god idé selv at gøre Udbetaling Danmark opmærksom på det, hvis du ved, der er et akkordoverskud på vej.
FOTO Jonas KrønerFra 2019 til 2022 har der været en stigning på 46 procent i fagforeningsmedlemmer, der besøger Arbejdermuseet. Også flere medlemmer fra Blik- og Rørarbejderforbundet har taget turen forbi museet i Rømersgade. I alt besøgte 124 medlemmer museet sidste år. Det er en stigning i forhold til året før, hvor der var 46 medlemmer på besøg.
Det er kredsens repræsentantskab, der vælger den nye kollega på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 9. november.
Den primære arbejdsopgave er at udføre akkord-opmålinger efter overenskomsternes prislister. Kredsen dækker området fra Skanderborg til Skagen. Ansættelsesstedet bliver på kontoret i Aalborg og de primære geografiske arbejdsområder bliver i den nordjyske og vestjyske del af kredsens område. Vores nye kollega tiltræder den 27. november. Der må forventes aften- og weekendarbejde. Jobbet er uden øvre arbejdstid.
ARBEJDSOPGAVER:
• Varetage opmåling efter overenskomsternes prislister
• Ansvar for prislistekurser og arrangementer
• Opsøgende organiseringsarbejde ude blandt medlemmerne
• Byggepladspatrulje
• Servicere medlemmer såvel skriftlig, telefonisk og ved personlig henvendelse
• Sagsbehandling af faglige sager
• Formidling af job til medlemmer
• Løse en række administrative og organisatoriske opgaver
Ansøgning og relevante bilag sendes på mail til kredsformand Thomas Christensen thc@blikroer.dk eller til Blik- og Rørarbejderforbundet, Hadsundvej 184B, 9000 Aalborg senest torsdag den 12. oktober.
Blik- og Rørarbejderforbundet og Skorstensfejerlauget har søsat en ny hjemmeside, der skal skabe opmærksomhed på, hvad en uddannelse i det traditionsrige fag byder på. SKAN QR-KODEN OG TJEK DEN UD.
Har du en tillidsrepræsentant på din arbejdsplads, der utrætteligt kæmper for de bedste vilkår for dig og dine kollegaer? Eller har du en arbejdsmiljørepræsentant, der sørger for, at arbejdsmiljøet er optimalt? Så er det nu, du har chancen for at hylde den tillidsvalgte. A4 Medier uddeler igen i år prisen til årets tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Og der er nu åbent for indstillinger her:
Du kan læse mere om stillingen på Blikroer.dk
Nogle havde tabt en joint ved hoveddøren til det skolehjem, som Christian Jørgensen boede på, da han var i gang med første del af hovedforløbet til VVS-energiuddannelsen. Han havde været clean i halvandet år på det tidspunkt. Men jointen fristede. Han cirkulerede omkring den. Tog den op, smed den igen. Tog den op igen, for til sidst at sætte læberne omkring den og tænde. Mere skulle der ikke til.
- Så var jeg fuldt på igen i et år. Og denne gang blev det meget værre end tidligere. I en periode var det eneste tidspunkt jeg sov på, når jeg var på vej fra Jylland til København to gange om ugen for at passe min læreplads, for-
tæller 31-årige Christian Jørgensen om den tid, hvor han var afhængig af hash og stoffer.
Det er ikke mere end 17 måneder siden, han stoppede sit misbrug. Det er svært at tro, når man sidder over for Christian i det nybyggede rækkehus lidt uden for Kolding, hvor alt står snorlige, kaffen er på termokande, og der ligger bordskånere på bordet til kopperne. Christian er både velformuleret og reflekteret.
I huset bor Christian med sin kæreste Fannie, deres hund Balou og en gang imellem også Christians søn på seks år, som han har med en tidligere kæreste.
Fire dage om ugen bor Fannie alene i huset, for der er Christian i København, hvor han er i lære som VVS-energispecialist hos virksomheden Ribe VVS.
- Jeg trives med det, jeg laver. Jeg har det godt med mine kollegaer, og jeg kan lide at knokle igennem. Og så er det ret godt betalt at være rejsemontør, så jeg planlægger, at jeg skal have lagt en god bund, men jeg savner også at være hjemme. Det, tænker jeg dog også, kan være meget sundt, siger Christian.
MISBRUGER SOM 14-ÅRIG
Allerede som 9-årig begyndte Christian at drikke. Han er opvokset på Vestfyn i det, han selv beskriver som en ”dysfunk-
Siden Christian var 14-15 år, har han i perioder været afhængig af stoffer. Men de seneste 17 måneder har han været clean.
I størstedelen af sit voksenliv har Christian Jørgensen været inde og ude af misbrug. Han faldt også i, mens han var i lære. Nu er livet fyldt med struktur og ansvar, og det øger chancerne for, at han ikke falder tilbage i misbruget.TEKST
tionel familie” med en mor, der har haft flere kærester, der drak.
- Så jeg kendte til alkohol hjemmefra. Jeg savnede en far-figur i min opvækst, og fandt tidligt ud af, at alkohol kunne dæmpe mine følelser.
Allerede som 14-15-årig var Christian misbruger. I store dele af sit voksne liv har han været afhængig af stoffer og været inde og ude af behandlingstilbud. I perioder har han været hjemløs, boet på forsorgshjem eller i sin bil. Men han har for det meste haft et arbejde.
- Det er ikke gratis at tage stoffer. Jeg har haft forskellige ufaglærte jobs. Fabriksarbejde typisk, men som regel stillinger med ansvar.
DENNE GANG
Der er flere begivenheder, der ligger til grund for, at Christian for 17 måneder siden valgte at gøre noget ved sit misbrug.
Han havde kort forinden taget tilløb med et par forsøg, der kun resulterede i få dage uden stoffer. Det første sparkede hans mester i gang:
- En dag, hvor jeg ikke var mødt på arbejde, kom min mester forbi mit værelse med ild i øjnene og bankede på døren, til jeg vågnede. Det satte en stopper for misbruget i et par dage.
Det kom ikke som et direkte chok for mesteren. Han vidste, da han gav Christian en læreplads for tre år siden, at Christian var tidligere misbruger.
Det var ikke planen, at Christian ville være VVS’er, men han blev hurtigt glad for faget, da jobcentret sendte ham i opkvalificeringsforløb. HR-chefen i Ribe VVS, Mai-Brit Graff, har Christian haft mange snakke med omkring sit misbrug.
Christian var dengang på kontanthjælp og boede på forsorgshjem. Han var tilknyttet jobcentret i Haderslev Kommune, der fik ham til at deltage i et opkvalificeringsforløb, hvor han fik lov at snuse lidt til VVS-faget.
- Det var planen, at jeg skulle se, hvad det var for noget. Jeg har hele tiden tænkt, at VVS-faget var sådan lidt ulækkert, fordi det har noget med toiletter og kloakker at gøre. Men jeg har endnu ikke oplevet noget ulækkert. Og jeg synes sgu egentligt ret hurtigt, at det var fedt.
Christian holdt sig stoffri i halvandet års tid, altså indtil jointen ved skolehjemmet sendte ham tilbage i misbrugets klør.
Det var en gammel bekendt, der fik Christian på rette kurs.
- Jeg kom i kontakt med en, jeg tidligere havde været i behandling med, som jeg faktisk troede, for længst var død af sit misbrug. Men han var kommet ud af det.
De to genoptog kontakten og mødtes til et NA-møde (Narcotics Anonymous). Vennen tog Christian med hjem.
- Han tvang mig nærmest. Vi er gode til at passe på hinanden i det fællesskab. Jeg boede hos ham i tre uger, indtil jeg var klar til at passe på mig selv. Det var også der, jeg mødte hende, der render rundt derude, siger han og peger på Fannie, der er ved at give hunden mad i haven.
Han tror ikke, at han denne gang ryger tilbage i et misbrug. For noget er anderledes.
- Jeg har en helt anden struktur i mit liv, som jeg ikke har haft tidligere, og som jeg også er bevidst om, at jeg ikke må give slip på. Og så er der det her fællesskab i NA, hvor jeg kan få luftet ud, og hvor jeg også bliver mindet om, hvor jeg kommer fra. Nu har jeg også noget at komme hjem til, siger Christian og ser sig omkring i hjemmet.
Christian lægger ikke de store planer for fremtiden.
- Først og fremmest skal jeg være færdig med min uddannelse, siger han og indrømmer, at han også drømmer om børn med sin kæreste.
- Men hun skal lige overtales, griner han.
Til august næste år kan Christian Jørgensen kalde sig VVS-energispecialist.
Kæresten Fannie, der også er tidligere misbruger, er foreviget på Christians hals.
Christian bor ved Kolding med kæresten Fannie og hunden Balou af racen Chow Chow
Har I ikke en faglig klub på arbejdspladsen, og kunne I godt tænke jer at starte en op? Så kommer Fagbladet Blik & Rør her med nogle tips og tricks til, hvordan I kommer i gang.
Faglige klubber hører til i regi af Blik- og Rørarbejderforbundets fire kredse, og det er i deres love, at rammerne for klubber er defineret. Vi har talt med Henrik Juul Rasmussen, formand i Kreds København, om, hvordan de gør hos dem.
Rammerne for en faglig klub er forskellige fra kreds til kreds, så kontakt din kreds og hør, hvordan det foregår hos jer. Så er de klar til både at svare på spørgsmål og til at hjælpe jer i gang.
- Det styrker sammenholdet, styrker opbakningen til tillidsmanden, og så har det jo i sidste ende indflydelse på løndannelsen. Og så kan det også være temmelig festligt. Man skal ikke være i tvivl om, at det sociale sammenhold har stor betydning. VI har gode klubforhold. De andre fagforeninger er ret misundelige på vores klubkultur, lyder det fra Henrik Juul Rasmussen, formand i Kreds København. 1 2
DISSE TING KAN VÆRE EN GOD IDÉ ATHAVE PÅPLADS INDEN DEN STIFTENDE FORSAMLINGGENERAL-
Henrik Juul Rasmussen kommer også med et par tips til, hvad der kan være godt at have styr på inden den stiftende generalforsamling: -Jeggårudfra,atmanharentillidsrepræsentant.Menderudover erdetvigtigtatfåvalgtetbestyrelsesmedlemogenkasserer. Ogsåerdetvigtigtatfåskrevet etreferat.Detskaldebruge ibanken,nårmanopretter en bankkonto til klubben.
- Jeg forsøger altid at få dem til at indkalde til et fyraftensmøde og gerne i fagforeningens lokaler, hvor vi også gerne hjælper med det praktiske omkring at bestille forplejning til arrangementet. På den måde får de holdt en stiftende generalforsamling, fortæller Henrik Juul Rasmussen.
I Kreds Københavns klublove definerer de blandt andet formålet med klubberne, hvor mange medlemmer der mindst skal være af bestyrelsen og et minimum antal møder for året. Og mere til. Derfor er det en rigtig god ide at hive fat i kredsen, hvis I vil starte en faglig klub op – og høre, hvordan rammerne for faglig klub ser ud hos jer.
HVEM KAN VÆRE MED I
-Derfindesogsåfællesklubber flere steder, men jeg plejer at anbefale, at man starter en faglig klub. Det vil sige en klub specifikt for VVS'ere og blikkenslagere, lyder rådet fra Henrik Juul Rasmussen.
EFTERUDDANNELSE
Blik- og Rørarbejderforbundet vil gerne blive klogere på, hvorfor der ikke er flere, der tager efteruddannelse. Derfor sender vi snart et spørgeskema ud til medlemmerne, og ved deltagelse er du med i konkurrencen om tre supergavekort.
Efteruddannelse er vigtigt for dine fortsatte muligheder på arbejdsmarkedet. Det gælder især for VVS- og skorstensfejerfagene, der med den grønne omstilling er i konstant forandring. Alligevel er antallet af medlemmer, der bruger muligheden for efteruddannelse, ikke et tal man bliver blæst bagover af. Tværtimod (læs mere på side 18).
Det er endda, selvom kompetenceudviklingsfonden i dag dækker selvvagt uddannelse med størstedelen af lønnen (85 procent) udover transport, logi og eventuelle materialer til kurset - og selvfølgelig også kursets pris i sig selv.
Fra 1. september er det endda forhandlet ind i overenskomsten, at løn under selvvalgt uddannelse vil stige fra 85 procent til 100 procent.
I Blik- og Rørarbejderforbundet vil vi gerne tilrettelægge mulighederne for efteruddannelse, så det passer jer bedst. Derfor vil vi gerne kortlægge, hvad der lige nu står i vejen for, at flere bruger muligheden for at efteruddanne sig. Og her har vi brug for jeres erfaringer.
Vi sender derfor i august et spørgeskema ud til alle medlemmer, hvor vi spørger ind til jeres erfaringer med efteruddannelse. Og alle svar er velkomne – om du så er én, der har taget alle kurser i oversigten, eller én, der aldrig har overvejet efteruddannelse, så vil vi gerne høre fra dig. Dine svar er helt anonyme, og som tak trækker vi tre heldige vindere af et supergavekort på 500 kr. stykket.
Det tog bare 52 dage, så havde Mads Leth Grønborg sikret sig kompetencer til en helt ny levevej.
Nu kan han etablere og svejse fjernvarmerør og andre forsyningstyper og dermed bruge sin arbejdstid på en helt ny måde.
- Tidligere brugte jeg det meste af min arbejdsdag inde i en hal. Nu arbejder jeg udenfor det meste af dagen, siger 28-årige Mads Leth Grønborg.
Han er egentlig uddannet godschauffør, men havde de seneste fem år arbejdet i virksomheden Esbjerg Betonelementer.
Det var, da virksomheden lukkede i efteråret 2022, at han fik øjnene op for at komme på fjernvarmerørsvejser-kursus.
GOD LØN OG TIDLIGT HJEM
Fordi det var en stor virksomhed, der lukkede, besøgte netværkssamarbejdet Green Skills virksomheden for at fortælle om nogle af de muligheder, der er for opkvalificering.
Green Skills er et netværkssamarbejde mellem forskellige uddannelsesudbydere blandt andet Rybners (uddannelsesinstitution med et bredt udbud af erhvervsuddannelser, efteruddannelser
og gymnasieuddannelser), jobcentrene i Esbjerg og Varde Kommune og arbejdsmarkedets parter.
- Jeg havde egentlig leget med tanken om at arbejde offshore, men da jeg lige var blevet far, havde jeg ikke lyst til at være længe væk fra hjemmet. Det tiltalte mig også, at meget af arbejdsdagen foregår udenfor, og at lønnen er god. Og så kan jeg ofte gå tidligt hjem.
Fjernvarmesvejser-kurset, der er udviklet af Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk Metal, Dansk Industri og TEKNIQ Arbejdsgiverne, foregår over 52 dage, og betyder, at Mads efter en oplæringsperiode kan svejse og lægge fjernvarmerør.
Derefter var Mads klar til at komme ud at arbejde. Og han skulle ikke lede længe.
- Jeg blev medlem af en facebookgruppe, hvor jeg kunne se, at der manglede medarbejdere til at udrulle fjernvarme i Esbjerg, så jeg blev hurtigt ansat hos Bukam. Jeg er startet i en oplæringsperiode, men senere kommer jeg på akkord, hvor jeg kan tjene væsentligt mere, end jeg gør nu.
IKKE DET SAMME SOM EN 4-ÅRIG UDDANNELSE
Ifølge Mads kommer mange af hans kollegaer også fra andre fag.
- De fleste er udlærte smede, og den makker, jeg går med, er udlært slagter.
Mads har ikke selv oplevet kollegaer, der er trætte af, at han kan lægge fjernvarme, som er jobs, man normalt skal have en fireårig uddannelse for at kunne.
Forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet Henrik W. Petersen har tidligere sagt, at han forstår kritikken, men at kurset og uddannelsen ikke kan sammenlignes:
- Lad mig slå en ting fast: Et 10-ugers kursus i fjernvarme er ikke en erstatning for en fireårig VVS- og energiuddannelse. VVS-energiuddannelsen omfatter meget mere end svejsning, og derfor vil det altid være nødvendigt at have faglærte med svendebrev. Det, der er tale om her, er opkvalificering af allerede faglærte eller svejseoplæring af ufaglærte i forbindelse med udrulning af fjernvarme.
Efterspørgslen på medarbejdere, der kan udrulle fjernvarme til danskerne, er stor, især efter at Danmark vil gøre sig uafhængig af russisk gas.
Efter et kursus og en oplæringsperiode kan den tidligere godschauffør Mads Leth Grønborg nu lægge og svejse fjernvarmerør.Da Mads Leth Grønborg blev arbejdsløs, besluttede hans sig for at tage på fjernvarmekursus gennem uddannelsesinstitutionen Rybners. TEKST Maja Skov Vang FOTO Rybners
Selvom Martin Korsager
ikke bruger sin nye viden
på sit arbejde lige nu, så tror han på, at han i fremtiden vil kunne bruge den.
Martin Korsager arbejder til daglig som smed for Veltec Industrial Services A/S. Han er uddannet VVS’er, men lærte at svejse på sit arbejde og er siden da blevet bidt af det.
- Jeg prøvede det og synes, det var ganske fint. Så er jeg aldrig vendt tilbage. Jeg bruger dog stadig VVS-uddannelsen en gang imellem, når jeg laver presrør og skruerør. Men vi laver ikke vandhaner her, forklarer Martin.
I oktober sidste år valgte 34-årige Martin at tage på AMU-kursus i varmepumper/kølemontør, som blev dækket af VVS-branchens Kompetenceudviklingsfond. Det gjorde han med fuld opbakning fra arbejdspladsen, der ellers ikke beskæftiger sig med varmepumper.
- Det var meget nemt at planlægge. Vi talte frem og tilbage chefen og jeg, om hvornår der var mest tid til det. Jeg var jo godt klar over, det ikke umiddelbart var i deres interesse. Men det var intet problem alligevel, fortæller Martin.
Opbakningen fra arbejdspladsen har også givet Martin mod på at skulle på efteruddannelse igen. Det handler derfor om at finde noget, han selv synes, er spændende.
- Jeg vil godt tage et kursus igen, udover dem vi også får på arbejdet. Der skal bare lige være noget, jeg synes er interessant, siger Martin.
Du har ifølge VVS-overenskomsten ret til to ugers efter- og videreuddannel-
se om året, hvis du har været på din arbejdsplads i mere end 32 uger.
Og fra 1. september dækkes omkostningerne 100 % af kompetencefonden, som din arbejdsgiver betaler til årligt.
Martin valgte et kursus, der varede de to uger, han har ret til, og selvom Martin ikke gør brug af de færdigheder, han fik på kurset på nuværende tidspunkt, så synes han alligevel, det er værd at have med.
- Den viden, man får, sidder jo stadig i én. Og måske en dag kan det blive
relevant. Det skader i hvert fald ikke at have med, forklarer Martin.
Og selvom Martin nu går med sin ekstra viden i bagagen, er der også opstået nye tanker om, hvad en fremtidig efteruddannelse kunne være.
- Jeg kunne måske godt tænke mig at tage noget lederkursus. Det kunne være meget spændende, og det kan også være i min arbejdsplads interesse, afslutter Martin.
HVIS DU OGSÅ HAR LYST TIL AT UDFORDRE DIG SELV ELLER GÅR MED EN DRØM OM FLERE FÆRDIGHEDER INDEN FOR DIT FAG, SÅ KAN DU FÅ OVERSIGT OVER DE KURSER, DER LIGE NU TILBYDES I EFTERÅRET.
TEKST
Jonathan Roed KirkedalFOTO
Jonas Krøner
For nylig kom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med en analyse, der viser, at det går den forkerte vej med efteruddannelse. - Det handler også om at gøre noget godt for ens egen jobsituation i fremtiden, og sikre sig selv bedst muligt, lyder det i en opsang fra Kim Fusager Balle, forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Istarten af året kom Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med en analyse af, hvordan det går med deltagelsen i efteruddannelse i Danmark. Her har de blandt andet kigget på de offentlige voksen- og efteruddannelser (VEU). Og antallet af deltagere er desværre kun faldende.
Særligt blandt gruppen af ufaglærte og faglærte lønmodtagere i alderen 30-50 år ser det skidt ud. Hvor det i 2010 var hver fjerde ufaglærte eller faglærte lønmodtager, der deltog i en offentlig VEU (voksen- og efteruddannelse), så var deltagelsen i 2021 halveret.
Når faldet er så stort, skyldes det blandt andet deltagelsen i de erhvervsrettede kurser. Det er for eksempel AMU-kurserne. Her var det i 2021 mindre end hver tiende af de ufaglærte og faglærte lønmodtagere, der efteruddannede sig. Kim Fusager Balle, der er forbundssekretær i Blik- og Rørarbejderforbundet, er ikke begejstret for udviklingen.
- Kurverne går jo den helt forkerte vej, og selv når der er roligere tider i branchen, end der er nu, så er det ikke, fordi deltagelsen i efteruddannelse stiger, lyder det fra ham.
- Derfor har vi med den nye overenskomst sikret, at der er endnu bedre betingelser for at efteruddanne sig. Det betyder blandt andet, at det fra
1. september er muligt at få 100 procent løn under selvvalgt uddannelse fremfor de 85 procent, der tidligere var maksgrænsen. Så det i hvert fald ikke er lønnen, der står i vejen, tilføjer han.
Reformkommissionen, der er nedsat af regeringen, og som blandt har fokus på uddannelse, har fået foretaget en såkaldt effekt-måling af efteruddannelse. Det er en måling af, hvordan det går dem, der har efteruddannet sig.
Den viste blandt andet, at AMU-kurserne har positiv betydning for ufaglærte og faglærtes løn og beskæftigelseschancer. Man har simpelthen større chancer for en bedre løn og større jobsikkerhed.
Det betyder også, at der er en gruppe, der i dag ikke tager særligt meget efteruddannelse - men som altså ville stille sig selv i en bedre situation og få stor gavn af, hvis de gjorde.
- Det viser jo utrolig tydeligt, hvorfor det er så vigtigt at efteruddanne sig. Når jeg bliver ved med at tale om det, er det ikke for at presse det ned over hovedet på folk – men simpelthen fordi det stiller dem bedre i fremtiden. Det handler om at være rustet til et arbejdsmarked, som ændrer sig fra minut til minut med krav til nye kompetencer, man skal have, siger Kim Fusager Balle og tilføjer:
- Det handler også om at gøre noget godt for ens egen jobsituation i fremtiden og sikre sig selv bedst muligt.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og tænketanken Cevea lavede i 2022 en undersøgelse af, hvilke barrierer der blandt andet er for, at medarbejdere tager en efteruddannelse.
Her har AE-rådet spurgt virksomhedsledere på tværs af brancher ind til, hvorfor de ikke efteruddanner medarbejderne i højere grad. Den mest overskyggende årsag er, at virksomhederne ikke mener, at de har behov for det – det svarer 53 procent af de deltagende virksomhedsledere.
Men det er ikke et svar, Kim Fusager Balle køber ind på.
- Jeg har i flere år gentaget, at virksomhederne er nødt til at lave et vidensregnskab – hvor de simpelthen gør op, hvilke medarbejdere de har, og hvilke kompetencer de har til rådighed. Jeg tror ikke, at alle har det nødvendige overblik – og de glemmer derfor at se tre-fem år ud i fremtiden. Det handler om at have kompetencerne til rådighed i virksomheden, så man er klar, når arbejdsopgaverne kommer. Det er for sent først at begynde efter, lyder det fra ham.
I seks år har Annette arbejdet hos service- og ejendomsvirksomheden Jeudan. I december blev hun tillidsrepræsentant for 40 kollegaer.
Selvom der kun findes ganske få kvindelige blikkenslagere, har Annette Pilgaard Nielsen aldrig følt sig diskrimineret af kollegaerne. Til gengæld synes hun, det var svært som ung pige at finde vejen til erhvervsuddannelserne, fordi studievejlederne i folkeskolen kun guidede mod gymnasiet.
Som barn drømte Annette Pilgaard Nielsen ikke om at blive den yndige barnepige Mary Poppins med de magiske evner, når hun så Disneys filmklassiker. Hun drømte derimod om at blive skorstensfejer ligesom dem i filmen, der danser rundt med sod i hele hovedet på byens tage. Men fordi Annette har allergi, parkerede hun tidligt den drøm.
Joblykken fandt hun dog alligevel på taget, da hun som 28-årig blev uddannet blikkenslager ligesom sin far.
- Jeg kan lide at være ude hver dag og lave noget med mine hænder. Jeg har altid været en drengepige, der har spillet trommer og klatret i træer. Jeg befinder mig godt sammen med mænd. Det er på en eller anden måde mere simpelt. Man kalder en spade for en spade, og der er ikke så meget småfnidder. Man tager konflikten, når den opstår, og så kommer man videre, fortæller Annette og bevæger sig ind på emnet om at være en kvinde i et mandsdomineret fag.
I Blik- og Rørarbejderforbundet er der 49 kvindelige VVS’ere- og blikkenslagermedlemmer, så hun er lidt af et særsyn, når hun falser kobber eller lægger zink på byens tage, men det er ikke noget, hun tænker over i det daglige. Annette kan bare rigtig godt lide sit job.
- Der er en følelse af frihed ved at arbejde på et tag - at stå der klokken seks om morgenen med en kop morgenkaffe og en morgensmøg og se solen stå op, det bliver næsten ikke bedre, fortæller Annette.
Der er dog en ting, der kan gøre arbejdsdagen endnu bedre, og det er, hvis hun kan arbejde med yndlingsmaterialet kobber og med yndlingspodcasten ’Fagbevægelsen Uden Filter’ i ørerne.
- Jeg tror ikke, der er mange, der ved, at blikkenslagerfaget faktisk er ret kreativt.
Vi kommer ikke på arbejde, og så er der lavet tegninger på alt, hvad vi skal foretage os. Mange gange må vi selv finde på løsninger. Tag for eksempel kobber, det kommer som en hel flad plade, som jeg kan varme og bukke, og lige pludselig står du med noget, der kan bruges. Det er enormt fedt.
Da Fagbladet Blik & Rør møder 41-årige Annette Pilgaard Nielsen, er det dog ikke på et kobbertag. Selvom hun er ansat i Jeudans tagafdeling, har hun også ind imellem dage, hvor hun laver VVS-arbejde.
Den dag, hvor fagbladet er med Annette på job, skal hun primært lave rørføring og stigstrenge til radiatorer i en ældre ejendom i Nørregade i København. Det er Jeudan, der ejer den bygning, der er ved at blive renoveret til en ny lejer – en bank, som flytter ind til september.
Dagen efter skal hun på en ny opgave i Bredgade. Sådan er Annette vant til at arbejde, og det trives hun med. Hun kan godt lide, at arbejdsdagene ikke ligner hinanden. Typisk er hun på fire-fem forskellige adresser på et år.
Hun møder som regel klokken seks om morgenen med kollegaerne i skurvognen, og det gælder uanset om den står i Nørregade eller i Bredgade. Udsmykningen i vognene er ret neutral, og på væggene er der udelukkende faglige beskeder og i hvert fald ingen nøgenkalender. Og hvis der var, ville det ikke røre Annette.
- Det er bandlyst i Jeudan. Men for en del år siden arbejdede jeg på en byggeplads, hvor der hang en. Jeg tror ikke, der var mange, der tænkte over, at den hang der, for der var kun mig, der huskede at vende siden, når måneden
skiftede, griner hun.
Hun har aldrig følt sig udstillet eller behandlet dårligere af sine kollegaer, fordi hun var kvinde. Tværtimod. Kollegaerne tilbyder ofte at tage de tunge løft, og hun mener også, at hun har haft lettere ved at få job og læreplads.
- Jeg tror, at virksomhederne synes, det er spændende at få ansat kvinder.
Hun har dog en sjælden gang imellem oplevet en form for forskelsbehandling fra kunderne.
- Så er det sådan noget med, at kunden henvender sig til en mandlig kollega med spørgsmål i stedet for til mig, og det er ligegyldigt, om manden er en lærling, og jeg er svend, fortæller Annette og trækker på skuldrene.
Også i folkeskolen mærkede hun, at der var forskel på, hvad drenge og piger kunne blive. Det er dog noget, som hun først er blevet opmærksom på, efter hun blev voksen. Men hun er ikke i tvivl om, at det er en af årsagerne til, at hun skulle blive 28 år, før hun fik sit svendebrev.
- Jeg gik i gymnasiet, for det var den
Arbejdspladsen skifter ofte i løbet af et år. Men altid er adressen i København. Det passer Annette, der bor i Valby, fint.
Annettes far, der også var blikkenslager, var meget stolt over, at Annette valgte samme vej som ham.
eneste mulighed, der ligesom var for mig som pige. Der var ingen, der præsenterede mig for, at jeg kunne komme på teknisk skole. Og det er jo lidt ærgerligt, fordi det blev en omvej for mig at nå derhen, hvor jeg ville. Studievejledningen i folkeskolen burde gøre meget mere ud af at vejlede om erhvervsuddannelserne.
Selvom hun ikke har mødt ligestillingsudfordringer blandt sine kollegaer, så erkender hun, de findes i håndværksfagene. Annette er ambassadør i projektet Boss Ladies, der arbejder for at skabe kulturforandringer i blandt andet byggebranchen.
- Det er sådan noget med, at man ikke forventer, at kvinder kan det samme som mænd. Men der er også nogle, der har oplevet direkte seksuel chikane og nedladende sprogbrug. Det har jeg ikke selv oplevet, men jeg har til gengæld kæmpet lidt med, at jeg gerne vil have, at alle skal kunne lide mig. Det er nok noget, som særligt kvinder har med sig.
Det der med om andre kan lide hende, skal hun nok ikke bekymre sig så meget om. For sidste sommer fik hun lidt af en tillidserklæring fra kollegaerne.
- Det var nogle af gutterne, der havde gået og stukket lidt til mig, fordi de syntes, at jeg skulle blive tillidsrepræsentant. Og så i en brandert til vores sommerfest sidste år fik jeg sagt ja. Så fortrød jeg. Men så til vores julefrokost, der spurgte de igen, og så sagde jeg ”okay.” Jeg er megaglad for, at de ville have mig.
Annette har et tæt samarbejde med de andre tillidsrepræsentanter i Jeudan, og planen er, at hun vil starte en faglig klub for de 40 VVS’ere og blikkenslagere, som hun er tillidsrepræsentant for.
Når du i dag tjekker din pensionskonto hos enten Pension-Danmark eller Industriens Pension, så kan du sende en venlig tanke til Blikog Rørarbejderforbundet og andre fagforbund, der var med til at etablere arbejdsmarkedspensionerne.
Da arbejdsmarkedspensionerne blev indført i overenskomsterne, hed det dengang B&A Pension (Bygge og Anlæg Pension). Som det kan ses på billedet, var pensionsbidraget pr. 1. januar 1993 på 0,9 pct. og man skulle selv betale en tredjedel.
Men i dag har de stor betydning, og PensionDanmark og Industriens Pension har da også rundet 500 mia. kr. i medlemmernes samlede opsparinger.
GRUNDSTENEN LAGT I 1987
OPSPARINGER
VIL FORTSAT VOKSE
I år er det 30 år siden, at de dengang nye arbejdsmarkedspensioner modtog de første indbetalinger til medlemmerne pensionsopsparinger. I januar 1993 var pensionsbidraget på beskedne 0,9 procent af lønnen, mens det i dag ligger på mindst 12 pct.
Da de første indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen begyndte, var der meget debat om ordningen.
Grundstenen til arbejdsmarkedspensionerne blev dog lagt nogle år tidligere med den såkaldte Fælleserklæring fra 1987, hvor fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen besluttede, at almindelige fag- og ufaglærte lønmodtagere skulle have pensionsopsparing som supplement til folkepensionen. Den gradvise udbygning af pensionsordningerne betyder, at de fleste medlemmer, der går på pension, fremover stort set kan fastholde den levestandard, de havde i arbejdslivet. I 1993, inden arbejdsmarkedspensionerne var bygget op, kunne datidens nypensionerede kun forvente at bevare 40-55 procent af deres nettoindkomst.
Ved udgangen af 2021 havde pensionsselskabernes medlemmer i aldersgruppen 60-69 år i gennemsnit over 1,5 mio. kr. i samlet pensionsopsparing, viser tal fra Nationalbanken. Og det er et tal, der forventes at vokse betydeligt i de kommende årtier.
Du kan tjekke dine private pensionsoplysninger via Industriens Pensions eller PensionDanmarks app eller ved at logge ind på deres respektive hjemmesider.
Stig Søllested, der er næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, har skrevet et debatindlæg, der blev bragt på A4 Arbejdsmiljø i juni om, hvor svært det kan være at være arbejdsmiljørepræsentant. Her er en forkortet version.
For nyligt afsluttede Blik- og Rørarbejderforbundet en principiel sag om beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, som giver anledning til eftertanker.
På en af landets store byggevirksomheder så bygherren sig sur på en arbejdsmiljørepræsentant fra et mellemstort VVS-firma under et byggeprojekt i Københavns Nordhavn. Der var vedvarende problemer med sikkerheden på byggepladsen. Blandt andet kunne bygherren ikke sørge for saltning eller rydning af is og sne på de adgangsveje til byggeriet, hvor VVS’erne skulle bære materialer til arbejdet.
En dag i marts med frostvejr om natten faldt en af kollegerne på bagdelen, mens han bar rundt på tunge materialer til byggeriet. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med ham, men samme dag blev bygherrens langsommelighed med isrydningen diskuteret på et sikkerhedsmøde.
Alligevel skete der ikke noget, og da der næste morgen igen var spejlglat på adgangsvejene, skrev VVS’ernes arbejdsmiljørepræsentant en mail til et par af bygherrens folk, hvor han i umisforståelige vendinger bad om handling.
Desværre valgte VVS-firmaet at efterkomme bygherrens krav om at sætte ham til at arbejde et helt andet sted
end der, hvor han var valgt til at være arbejdsmiljørepræsentant.
Som VVS-firmaet sagde: Når vores kunde (bygherren) kræver vores medarbejder fjernet, så må vi bare klappe hælene sammen.
Blik- og Rørarbejderforbundet protesterede sammen med arbejdsmiljørepræsentanten og hans kolleger mod, at han skulle fjernes.
Efter forgæves forhandlinger om en løsning endte vi med, at sagen skulle afgøres i faglig voldgift. Heldigvis kom arbejdsgiverne til fornuft om formiddagen, lige inden vi skulle i voldgiftsretten. Derfor kunne vi opnå forlig i sagen med en rimelig økonomisk kompensation til arbejdsmiljørepræsentanten.
Men sagen rejser alligevel flere vigtige spørgsmål, som jeg håber, at fagbevægelsen og andre gode kræfter vil tage op.
Det gælder især spørgsmålet om, hvorvidt vi har en tilstrækkelig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanterne, når problemer skal løses i et samarbejde med tredjeparter.
Som mange nok ved, gælder der på de fleste overenskomstdækkede områder den beskyttelse, at en arbejdsmiljøre-
TEKST
Stig Søllested, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet
præsentant kun kan afskediges eller få forringet sine forhold, hvis der er ”tvingende grunde” til det.
Det bør stå tindrende klart, at krav om ”tvingende grunde” til at ændre arbejdsmiljørepræsentantens forhold gælder, uanset om en tvist opstår i forholdet mellem arbejdsmiljørepræsentanten, arbejdsgiver eller forretningspartnere.
Der er også en regel i Arbejdstilsynets bekendtgørelse, som giver anledning til usikkerhed. Det drejer sig om, at medarbejdere, der arbejder på ”en fremmed virksomheds område”, både skal rette sig efter reglerne fra egen arbejdsgiver og regler om sikkerhed og sundhed, der gælder på den fremmede virksomhed.
Jeg kan godt være bekymret for, at reglen giver nogle bygherrer en opfattelse af, at de generelt har ”hals og håndsret” over alle medarbejdere på byggepladsen.
Der er nok at tage fat på for at forbedre sikkerheden på vores byggepladser, men de ting jeg her har nævnt, bør fagbevægelse, arbejdsgivere og myndigheder diskutere og forbedre, hvis vi vil have kolleger til at engagere sig i kampen for et bedre arbejdsmiljø.
Måske har du allerede holdt sommerferie, eller måske skal du snart til det? I anledning af sommerferien har Fagbladet Blik & Rør været en tur i arkiverne for at se på, hvordan retten til ferie har udviklet sig over årene. Her er, hvordan fagbladet dækkede indførelsen af henholdsvis 4 ugers ferie, 5 ugers ferie og den 6. ferieuge.
Ovenpå overenskomstforhandlingerne i 1971 blev der gradvist frem mod 1973 indført fire ugers ferie, hvoraf man havde ret til at holde tre ugers sommerferie.
Ved overenskomstforhandlingerne i 1979 blev der igen forhandlet mere ferie hjem. Over de kommende to år steg ferien med en uge fra fire til fem uger. Samtidig steg feriepengene med 2,5 % til 12,5 %.
Den 6. ferieuge bliver indført i form af fem ekstra feriefridage. Det havde tidligere været stridspunktet i forbindelse med storkonflikten, der brød ud i 1998.
Rørarbejderforbundet debatterede til Folkemødet.
Teltene var godt fyldt op, da Blik- og Rørarbejderforbundet afholdt debatter om asbest og indeklima på årets Folkemødet på Bornholm. Sidstnævnte debat endte med en aftale om et samarbejde på
tværs af fagforbund, interessenter og politikere for at komme dårligt indeklima i skoler og daginstitutioner til livs.
Desuden var Blik- og Rørarbejderforbundet medarrangør til et topmøde
om de tekniske erhvervsuddannelser, ligesom næstformændene Stig Søllested og Niels Braaby deltog i debatter om henholdsvis social dumping og nedslidning.
Henrik W. Petersen står sammen med budskabsskilte med Johnny Gaardsdal, medlem af forretningsudvalget i BUPL, og Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø og organisationsudvalget i Danmarks Lærerforening. Formanden for Danske Skoleelever, Marie Holt Hermansen, viser også, at hun kæmper for et bedre indeklima.
Et stort panel bestående af to eksperter, et folketingsmedlem, en borgmester og repræsentanter fra BUPL og Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever og selvfølgelig også Blikog Rørarbejderforbundet deltog i forbundets debat om indeklima i velfærdsinstitutioner. Undersøgelser viser, at indeklimaet er for ringe i halvdelen af daginstitutionerne og klasselokalerne. Parterne, heriblandt folketingsmedlem Thomas Skriver Jensen (S), aftalte til slut i debatten at mødes og diskutere løsninger.
Blik- og Rørarbejderforbundet havde inviteret til debat om asbest. Udover forbundsformand Henrik W. Petersen var den administrerende direktør for bygge- og nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S, Michael Kamstrup Søndergaard, samt professor ved Aarhus Universitet Institut for Byggeri, By og Miljø, Lars Gunnarsen. Alle parter var enige om, at det rigtige sted at starte for at komme asbestproblemet til livs er med den autorisationsordning, der allerede er vedtaget. Det blev også diskuteret, hvad ordningen skal indeholde.
Blik- og Rørarbejderforbundet havde sammen med Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne inviteret de tekniske erhvervsuddannelser til debat.
Hovedtemaet var, hvordan man finder nøglen til at få flere uddannet til at kunne løfte den grønne omstilling. Forbundsformand Henrik W. Petersen var blandt ordstyrerne ved rundbordene.
Næstformand Stig Søllested var inviteret til at deltage i debat om nedslidning – mere specifikt MSB (muskel- og skeletbesvær) af BAT (Bygge-, anlægs- og trækartellet) Kartellet. En af hans pointer var, at både bygherre og entreprenør skal have fokus på, at byggeriet understøtter det gode arbejdsmiljø, ligesom træning, der styrker muskulaturen, skal være en del af arbejdstiden. Blikkenslager Robert Colmorten, der netop er gået på tidlig pension, var også med i debatten.
Det blev Karsten Hønge, folketingsmedlem for SF, der vandt over Nick Zimmermann (DF) og Jeppe Søe (Moderaterne), da BAT Kartellet havde inviteret til debat om arbejdslivskriminalitet og social dumping. Niels Braaby, næstformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, var med som ekspert.
Både levering og indhold var lige i skabet, da Blik og Rør Ungdoms nye formand Nicolai Krølbøll deltog i Ølkassetale-arrangementet til Folkemødet. Det var i en sådan grad, at han efter dommerens votering kunne tage imod den store vandrepokal.
Forinden havde de otte politisk aktive fra forskellige fagforbund skullet battle i disciplinen ”ølkassetaler”. Opgaven lød, at de skulle holde en tale under overskriften ”Hvis jeg bestemte i fagbevægelsen…”.
Især starten på Nicolais tale tog kegler hos de mange fremmødte fra Blik og Rør Ungdom.
- Vi ved det alle sammen - fagbevægelsen bløder medlemmer i hobetal. Jeg kunne selvfølgelig være lidt kæphøj og sige, at det problem har vi ikke over hos os. For i Blik- og Rørarbejderforbundet har vi medlemsfremgang på ottende år i streg.
LANGSOM OPBAKNING
TIL LÆRLINGEOPRØRET
Derefter fortsatte han med et par bredsider til den etablerede del af fagbevægelsen:
- Sidste år satte nogle af de faglige ungdomsorganisationer fut under kedlerne – Lærlingeoprøret så dagens lys. I forbindelse med Lærlingeoprøret blev der oprettet et borgerforslag om investeringer i erhvervsuddannelserne. På seks måneder skulle vi samle 50.000 underskrifter. Desværre gik der fem måneder, før Fagbevægelsens Hovedorganisation valgte at deltage i vores kamp og dele vores borgerforslag på de sociale meder.
Buh-brølerne fra publikum blev så højlydte, at Nicolai måtte holde en lille pause, inden han igen kunne brøle i mikrofonen fra den opstillede ølkasse:
- Opbakningen havde indtil da kun bestået af pip på Twitter og hjertelikes på
de sociale medier. Men da politikerne ville afskaffe store bededag, der var sagen sgu en anden. I må ikke misforstå mig. Afskaffelsen af store bededag var en utidig indblanding i vores overenskomster. Fagbevægelsen stod skulder ved skulder.
- Der var ikke grænser for antallet af SoMe-grafikker. Tænk, hvis den samlede fagbevægelse havde lagt bare halv så meget energi i Lærlingeoprøreret, lød det fra Nicolai, inden han kunne modtage klapsalver og hørt-tilråb.
Efter et par minutters tale kunne Nicolai tørre sveden af panden og give mundtøjet en pause, mens de sidste deltagere holdt deres ølkassetale. Dommeren Frederik Enevoldsen, der er næstformand i Dansk Ungdoms Fællesråd og tidligere vinder af DM i debat, overrakte vandrepokalen, for Nicolais præstation, som han mente var en rigtig ølkasse-tale med god energi og med den rette mængde politisk vrede.
Det er 60 år siden, Jan Christensen gik i lære som blikkenslager. Det er alligevel noget, de færreste kan prale af. Han er 76 år, og arbejder til daglig som akkordsvend for Bravida, hvor han for tiden går på en byggeplads i Søborg, som er her, hvor Fagbladet Blik & Rør møder ham.
Her er de i gang med et helt nyt byggeri for virksomheden AGC Biologics, der groft fortalt udvikler prototyper på medicin for større medicinalvirksomheder, som skalerer det op og sætter det i salg. Jan og hans kollegaer laver alt VVS-arbejdet i den nye bygning; vand, varme, sprinklere og køl. Det hele. Og byggeriet løber da også op i over en milliard at opføre.
Og så er det faktisk Jans søn, der er ansat som underdirektør i virksomheden og var med til at starte virksomheden op, da de kun var 20-30 ansatte.
Nu er det hans far, Jan, der går og er med til at opføre den bygning, der i fremtiden skal huse nogle af virksomhedens over 1.000 ansatte.
HAVDE IKKE TÆNKT PÅ
AT BLIVE BLIKKENSLAGER
Jan Christensen har medbragt sit svendebrev, og ud af det kan man læse, at han den 11. juli 1963 gik i lære som blikkenslager ved virksomheden A. Lundgren & Co Blikkenslager.
Det var ikke et arbejdsliv, der lå i kortene for Jan.
- Mine forældre var frisører. Vi havde et sommerhus, hvor jeg havde fået lov til
at slå med en hammer og skrue med en skiftenøgle – og det var sådan set det, fortæller Jan Christensen.
Det var også en periode, hvor det var svært at få en læreplads.
- I min mors forretning kom der en blikkenslagerfrue, og hun lovede at høre sin mand, om der var plads til en lærling. Det var ikke noget, jeg overhovedet havde tænkt på at blive. For hvis man dengang blev blikkenslager, så var det enten, fordi man var ordblind, talblind eller havde siddet nede ved det bagerste bord i klassen, hvor lyset ikke nåede ned i bøgerne. Så jeg tænkte: "ej, det er bare nogle, der render og renser lokummer og sådan noget."
Men i lære som blikkenslager kom han altså. Og det skulle vise sig at rokke gevaldigt ved de fordomme, han forinden havde om faget.
- Jeg syntes, det var spændende med blikarbejde, tagarbejde og alt det der. Og så har det bare grebet om sig. Og jeg synes stadigvæk, det er spændende. Der er jo ikke to dage, der er ens.
”SÅ
MEN DET KAN DET SÅ”
Undervejs i interviewet kommer to af Jans kollegaer forbi. Og der falder da også en frisk bemærkning af om, hvorvidt vi er i gang med at lave en artikel med ”Danmarks yngste VVS’er”. Ligesom han må finde sig i at blive kaldt for en ”linselus”.
Jan Christensen kunne i juli fejre 60 år i faget. 60 år, hvor faget har forandret sig rigtig meget. Han fortæller blandt andet om dengang, hvor det tog to mand en hel dag at montere et toilet.
Det er da heller ikke arbejdsopgaverne alene, der har været årsag til, at Jan er blevet på arbejdsmarkedet, selvom han kunne være gået på pension for efterhånden en hel del år siden. Kollegaerne har en særlig betydning.
- En gang imellem så tænker jeg, nu kan det sgu ikke blive værre, men det kan det så, fortæller Jan med et smil på læben og tilføjer:
- Det kan stadig tage en ny drejning, hvilken opfattelse kollegaerne har af, hvordan tingene er og hænger sammen. Det, synes jeg, er sjovt og underholdende.
Når man spørger Jan, hvordan han stadig kan holde til at arbejde i en alder af 76 år, så indrømmer han, at han trods alt godt kan mærke, at han ikke er en vårhare længere.
- Selvfølgelig, når man bliver noget ældre, så tager tingene længere tid. Det gælder både, når jeg skærer ned eller slår græs derhjemme. Og det må jeg jo slå mig til tåls med. Det, du kunne klare engang, det kan du ikke mere. Men
hans hustru mener, at han stadig lever, som da han var 25 år.
- Fruen mener jo, at jeg som yngre lavede nøjagtigt det samme, som jeg laver nu. For hver tirsdag aften går jeg ned og ror et sted mellem 15 og 20 kilometer: ”Det gjorde du også, da du var 25”, siger hun så. ”Tror du ikke snart, du skulle holde op med noget af det?”.
Og selvom han stadig holder sig fysisk aktiv og mener, at han både spiser og drikker med måde, så er det at være frisk og rørig ikke udelukkende noget, man selv er herre over, mener han.
- Jeg tror, det er noget, der ligger i generne, om man bliver nedslidt. Vi ældes jo forskelligt. Og det skal der være plads til. Der skal også være råd til, at folk kan holde op med at arbejde.
Der er sket meget i faget igennem den tid, Jan har været i det. Mange af tingene har han taget til sig og lært hen ad vejen og ved at ”bruge øjnene til at stjæle med”, som han udtrykker det. Men udviklingen har unægteligt været stor.
Jan står foran AGC Biologics nye bygning, som de laver alt VVS-arbejdet på. En virksomhed, som Jans søn er ansat som underdirektør i.
Jan Christensen er 76 år, men arbejder stadig som akkordsvend. Og han er med på mange forskellige typer arbejdsopgaver.
- I gamle dage, når vi monterede toiletter, der satte vi cisterne op, så var det med rigtig tunge blyrør, der skulle ned ad vægge og toiletter, der skulle sluttes fast til gulvet. Der skulle støbes noget, der hedder en Von Roll, omkring afløbet og støbesmedes med beg. Og så var der toiletbrættet. Det var en hel videnskab at sætte sådan et på, fordi det var af egetræ. Det var svært at få de der små skruer til at tage fat i træet. Det tog to mand en hel dag, i dag monterer du et toilet på en time, siger han.
Et særligt kælenavn og øgenavn har hængt ved Jan gennem årene, og det er ”socialdemokraten”. Han bringer det da også selv på banen.
Årene i virksomheden Blikkenslagernes A/S spiller en særlig rolle i den forbindelse. Her fortæller Jan, at de to tillidsrepræsentanter blandt andet lagde stor vægt på, at man var medlem af Socialdemokratiet og i fagbevægelsen. Anbefalinger, Jan tog til sig – og siden har kælenavnet ”socialdemokraten” altså hængt ved.
En autorisation kræver den nødvendige viden om, hvor asbest typisk forekommer, hvad der er de korrekte værnemidler, og hvordan det farlige affald håndteres, mener Lars Gunnarsen, der er professor på Aalborg Universitet.
Det er politisk vedtaget, at der skal indføres en autorisationsordning for asbestarbejde.
Men det er endnu ikke besluttet, hvad ordningen præcis skal indeholde. Fagbladet Blik & Rør har spurgt Lars Gunnarsen, der er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, hvad han mener, der er vigtigt i en autorisationsordning.
Men allerførst vil Lars Gunnarsen gerne forklare, hvorfor det i det hele taget er nødvendigt med en autorisationsordning for asbestarbejde.
- Det er frustrerende for en forsker at se en byggebranche, hvor håndteringen af meget farlige stoffer bliver konkurrence-udsat, uden der er sikkerhed for, at dem, der byder ind på opgaven, har forudsætninger for at sikre miljøet for dem selv, for andre og for fremtiden, understreger han, inden han går i gang med at beskrive, hvad han vurderer, er vigtigt i en autorisationsordning for asbestarbejde:
- Overskriften er, at virksomhederne skal være gode til at identificere asbest, når de møder det. Og de skal kunne håndtere det med de nødvendige værnemidler og vide, hvordan man beskytter sit og sine kollegaers arbejdsmiljø.
Derudover mener professoren, at det er vigtigt, at det farlige affald
bliver håndteret korrekt. Han har selv oplevet eternitplader, der flyder på strandene ved Aalborg, ligesom hans barnebarn har været udsat for asbest i forbindelse med en renovering ved en udflytterbørnehave i Brønshøj.
- Virksomheden skal vide, hvordan de sikrer, at bygningerne er rene, når de er færdige med opgaven, og så skal der være fokus på at beskytte miljøet for andre, og det gælder både indeklimaet og det omgivende miljø. Og i den forbindelse skal de vide, hvordan den korrekte affaldshåndtering er.
Hvem skal tage asbestprøverne? Skal det være bygherre, håndværkerne eller en uvildig tredjepart?
- Man skulle mene, at på sådan et vigtigt område, hvor der er stigende forekomst af sygdomme, så er der allerede en to-faktor-godkendelse.
Men det var først under debatten (om asbest på Folkemødet red.), at jeg blev klar over, at det er der ikke. Jeg mener, det er en god løsning med uvildige rådgivere, der kortlægger problemet og sætter forhåndskrav, og som også kvalitetssikrer, at der er ordentligt rengjort for asbest.
Ifølge Lars Gunnarsen er der sket en stigning af kvinder, der får konstateret lungehindekræft (malignt mesotheliom), som er en sygdom, der primært skyldes asbest.
- I en 25-årig periode er antallet af lungehindekræfttilfælde blandt kvinder steget fra 15 til 30 årlige tilfælde.
Skal der være sanktioner for virksomheder, der ikke overholder kravene?
- Det ville være underligt andet. Men for de skruppelløse er det jo ofte et slag i luften, fordi de får en økonomiske gevinst, når de løser opgaven. De er ofte ligeglade med, om de overholder reglerne, så længe de tjener penge nu.
I arbejdsmiljøaftalen står der, at regeringen vil inddrage arbejdsmarkedets parter til udvikling af ordningen. Autorisationsordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2025.
Forbundsformand Henrik W. Petersen debatterer om asbest på Folkemødet med administrerende direktør i Kingo Karlsen A/S Michael Kamstrup Søndergaard (i midten) og Lars Gunnarsen (th).
FAKTA
HVEM?
• Pierre Bjørnskov
• 33 år
• Blikkenslagersvend
• Ansat i Bjærre VVS i Helsingør
• Uddannet blikkenslager i 2010
HVAD?
- Jeg har lavet stort set det hele på taget: Kobbertagrender, kobberkanter under vinduerne, sålbænke, skotrender og nedløb. Og så har jeg lagt naturskiffer. Det var mig og en lærling, Lukas Foldager, der var på opgaven. Det tog cirka halvanden måned.
- Opgaven blev lidt af en øjenåbner for mig. Jeg havde været væk fra faget i halvandet år. Men den her opgave var så tilfredsstillende, og jeg tænkte, ”fuck hvor er det bare fedt, tænk jeg kan lave det her.” Det hjælper også, at jeg er kommet til et firma, hvor mester har stor tiltro til mig, og hvor jeg får lov at bruge den tid, jeg har behov for for at løse opgaven, fortæller Pierre Bjørnskov.
HVOR?
Sommerhus i Hornbæk
Der var travlhed til VVS’23 - også i Blik- og Rørarbejderforbundets stand. Her kunne gæsterne høre, hvad det vil sige at være medlem af en rigtig fagforening. En del stande havde fokus på arbejdsmiljøet og på, hvordan man bedst skåner kroppen.
Sjældent har så mange mænd været samlet i en hal, uden det var på grund af en sportsbegivenhed. På nogle punkter kunne det ellers ved første øjekast godt ligne. En del gik allerede fra morgenstunden rundt med en fadøl i hånden i flok med kammerater. Men de mange blå Brødrene Dahl-poser, som de fleste havde over skuldrene, afslørede, at det ikke var et boksestævne, men derimod VVS-messen, VVS’23, i Odense Congress Center, der var tilløbsstykket.
De 9.570 gæster kunne besøge i alt 180 udstillere i de store haller, hvor flere stande lokkede med goodiebags fyldt med merchandise, slik og altså også førnævnte fadøl.
Til stede med en stor stand var naturligvis Blik- og Rørarbejderforbundet. Og selvom, der hverken blev lokket med fadøl eller goodiebags, var der travlhed i forbunds-standen. Her kunne gæsterne blandt andet høre om, hvad det vil sige at være medlem af en rigtig fagforening, mens de eksisterende medlemmer kunne få mulighed for at få en snak med deres fagforening.
- Folk kommer her typisk for at møde deres fagforening og for at dreje på vores hjul, så kan de vinde et besøg på deres arbejdsplads med enten kage eller slik. Nogle har spørgsmål til os. De spørgsmål, der kræver længere snakke, der aftaler vi som regel, at vi kommer ud og besøger dem på arbejdspladsen, så vi kan tale sammen i rolige omgivelser, fortæller Henrik Roos, der er leder af organiseringssekretariatet i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Han stod klar i standen til at tale med alle interesserede sammen med blandt andre de to faglige organisatorer Carsten Sejr og Bjarke Krebs Arnbo.
STYRKE OG AFLASTNING
Især op ad formiddagen var der travlhed i standen.
- Vi meldte nogle ind i går, og vi har også lige meldt en ind for to minutter siden, og så er jeg sikker på, at der er nogle, vi skal melde ind, når vi kommer ud på arbejdspladsen. Det er især dem, der lige skal bruge lidt tid på at tænke over det, siger Henrik Roos.
Det var næsten ikke til at komme frem i gangene for de blå Brødrene Dahl-poser
De to faglige organisatorer fra Blik- og Rørarbejderforbundet Carsten Sejr og Bjarke Krebs Arnbo stod klar til at tale med gæsterne.
Blik- og Rørarbejderforbundet delte stand med PensionDanmark. Pensionsselskabet var også populært at besøge af en særlig grund.
- Her kan man konkurrere om, hvem der har det stærkeste håndtryk. Det er der virkeligt mange, der gerne vil prøve, forklarer Henrik Roos.
En anden stand, der også havde fokus på styrke, var elværktøjsmærket Milwaukee. Her kunne gæsterne prøve at konkurrere om, hvor længe de kunne hænge i armene. De fleste skulle dog ikke nyde noget af en mulig ydmygelse.
- Jeg ville ikke holde i to minutter, siger en gæst til sin kammerat og tager en tår af sin øl.
Hos et andet værktøjsmærke Hilti Danmark var der også fokus på kroppens begrænsninger. Her kunne gæsterne prøve et slags kunstigt skelet, et såkaldt exoskelet. Skelettet spænder man rundt om livet og lægger armene i en skål. Mellem krop og arme er der pinde, der aflaster arme, skuldre og nakke.
På trods af at man følte sig som en marionetdukke, så virkede skelettet så aflastende, at Fagbladet Blik & Rørs udsendte følte, at armene svævede, da skelettet kom af. Skelettet skal især skåne kroppen, når man arbejder med armene over skulderhøjde.
De 9.570 gæster, der lagde vejen forbi den tredages VVS-messe, betød, at messen satte besøgsrekord. Næste gang messen afholdes er den 21.-23. maj 2025.
Henrik Roos, der er leder af organiseringssekretariatet, ved lykkehjulet. Her kunne gæsterne vinde et besøg med kage eller slik på deres arbejdsplads.
Andreas Petersson, der er organisationskonsulent i Blik- og Rørarbejderforbundet, var på messen om onsdagen for at fortælle om Lærlingeoprøret til VVS-lærlingene fra forskellige erhvervsskoler. På scenen var også tidligere ungdomsformand Kasper Jørgensen, der blev udlært VVS-energispecialist for et par år siden. Han fortalte om arbejdet og mulighederne som nyudlært VVS’er.
Når Natalie Morthensen fejer skorstene, mærker hun en frihed, som hun ikke følte, hun havde, da hun arbejdede i tøjbutik og kantine. Hun synes, det er ærgerligt, at der ikke er flere kvinder, der vælger faget.
For nyligt kunne 30-årige Natalie Morthensen tage den høje sorte hat på hovedet. Den fik hun af sin mester, som symbol på, at hun nu er udlært skorstensfejer.
- Den har jeg altid på, når jeg er på arbejde, så folk kan se, at jeg er uddannet skorstensfejer, siger hun med stolthed i stemmen.
Natalie var en af tre lærlinge, der bestod med betegnelsen ”veludført”, der er den næstbedste betegnelse, man kan opnå.
Det var lidt af en tilfældighed, at Natalie fra Tim i Vestjylland blev skorstensfejer. Hun er uddannet i en tøjbutik og har også haft nogle jobs i kantiner, men hun savnede noget.
- Jeg savnede frihed i mit arbejdsliv. Men jeg savnede også at have fri, når andre har det om aftenen og i weekenderne. Det snakkede jeg med min daværende kærestes onkel og fætter om. De er begge skorstensfejere og mente, at det var et job med stor frihed.
Derefter kontaktede hun en lokal skorstensfejer, Ole Kristensen, og startede i et fire-ugers praktikforløb, hvor hun kunne snuse til faget. Efterfølgende startede hun i lære samme sted. Og da Jan Haurbak Fröhlich overtog virksomheden, forsatte Natalie. Det er også der, hun er ansat nu.
- Faget lever helt klart op til mine forventninger. Jeg kan nogenlunde selv planlægge min arbejdsdag, og hvor mange opgaver jeg tager. Og jeg er rigtigt glad for at komme ud til kunderne i det store sommerhusområde, som vi dækker.
I Blik- og Rørarbejderforbundet er der ni kvindelige skorstensfejere ud af omkring 450 skorstensfejer-medlemmer. Men det har aldrig bekymret Natalie at være i et mandsdomineret fag.
- Kunderne bliver som regel overraskede, når der dukker en kvinde op, men de har altid været søde. Der er enkelte, der har sagt, ”hvor er det dejligt, at skorstensfejerne bliver kønnere og kønnere”. For mig er det bare et arbejde, som jeg nyder og elsker.
Også kollegaerne har været søde.
- Jeg er blevet taget utroligt godt imod. Men de synes, det er lidt sjovt, der kommer en spinkel kvinde på 156 centimeter.
Natalie vil formentlig ikke møde mange flere kvindelige kollegaer i den nærmeste fremtid. Der var kun to andre kvinder ud af de 23 lærlinge på uddannelsen. Det er ærgerligt, synes hun.
- Jeg vil bestemt anbefale andre kvinder at blive skorstensfejer. Jeg har aldrig følt, at jeg ikke slog til. Der er ikke noget, som jeg ikke kan i faget, fordi jeg er kvinde. Men det kræver selvfølgelig, at man kan lide at blive beskidt.
Snart skal Natalie for første gang til det årlige skorstensfejertræf i byen Santa Maria Maggiore i Italien, hvor man hylder det traditionsrige fag.
- Her kommer der skorstensfejere fra hele Europa, så jeg regner bestemt med at møde en del andre kvindelige skorstensfejere.
TEKST
Maja Skov Vang
FOTO
Privat
Man skal hverken være bange for højder eller for at blive beskidt, når man er skorstensfejer.
Natalie med sin mester Jan Haurbak Fröhlich. Hun var i lære samme sted, hvor hun nu er ansat.
Natalie har altid sin uniform på, når hun fejer skorstene. Det er kun, når det er rigtig varmt, at hun smider hatten.
Det gør du næppe .... men med et Alka Tjek tager det heldigvis kun et øjeblik at få at vide, om du har de rigtige forsikringer - og om du kan spare penge.
Som medlem af Blik og Rørarbejderforbundet får du rabat på alle dine forsikringer.
Bestil et Alka Tjek på alka.dk/alkatjek
”Juhuu i dag skal jeg tjekke mine forsikringer…?”
BLIK- OG RØRARBEJDERFORBUNDET
Nyropsgade 14
1602 København V Telefon: 36383638 forbund@blikroer.dk www.blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
Man - tors kl. 9:00 - 11:30 +kl. 12:30 - 16:00
Fredag kl. 9.00 – 11.30 + 12.30 – 14.00
DAGLIGE LEDELSE
Forbundsformand:
Henrik W. Petersen
Mobil: 51 53 31 49 hwp@blikroer.dk
Næstformand:
Stig Søllested
Mobil: 51 51 13 69 sts@blikroer.dk
Næstformand:
Niels Braaby
Mobil: 51 55 23 63 nib@blikroer.dk
Forbundssekretær:
Kim Fusager Balle
Mobil: 51 53 31 46 kfb@blikroer.dk
Sekretariatschef:
Kiki Jano Nielsen
Mobil: 51 56 17 03 kjn@blikroer.dk
FAGLIGT SEKRETARIAT
Leder af organiseringssekretariatet: Henrik Roos
Mobil: 51 56 17 04 hro@blikroer.dk
Arbejdsmiljøkonsulent: Allan Snitker
Mobil: 51 56 17 07 asn@blikroer.dk
Organisationskonsulent: Andreas Petersson
Mobil: 25 36 00 95 apt@blikroer.dk
Journalist og kommunikationskonsulent:
Maja Skov Vang
Mobil: 51 53 08 51 msv@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler: Melisa Honoré
Oldendow-Jantzen
Direkte: 36 38 36 08
mhj@blikroer.dk
Sekretær/sagsbehandler:
Pernille Lund Eilerskov
Direkte: 36 38 36 16
pej@blikroer.dk
Faglig organisator:
Carsten Sejr
Mobil: 51 56 17 09
cse@blikroer.dk
Faglig organisator:
Bjarke Krebs Arnbo
Mobil: 51 56 17 08
bka@blikroer.dk
Valmuevej 2
5500 Middelfart
Tlf. 36 38 35 50 sydjylland-fyn@blikroer.dk
KONTORTID:
Man-tors kl. 8.00 - 16.00
Fredag kl. 8.00 - 13.00.
Kredsformand:
Jørgen Jakobsen
Mobil: 51 53 31 51 joj@blikroer.dk
Næstformand:
Carsten Kringelum Duus
Mobil: 51 53 31 56 cae@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler:
Mette Jørgensen
Mobil: 51 53 31 97 mej@blikroer.dk
Faglig konsulent/A-kasse: Jim Lorentzen
Mobil: 51 53 31 57 jil@blikroer.dk
Faglig konsulent/opmåler: Thomas Kolster Eriksen
Mobil: 51 53 31 55 tke@blikroer.dk
Faglig organisator: Erik Kofod
Mobil: 51 53 31 54 eko@blikroer.dk
Regnskabsmedarbejder:
Helle Terkelsen
Tlf. 36 38 35 59 het@blikroer.dk
Kontorelev:
Rikke Mastrup Larsen
Direkte: 36 38 35 58 rml@blikroer.dk
ODENSE Kanalvej 154Y 5000 Odense C
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 08:00-12:00, eller efter aftale med Kredskontoret.
Studentermedhjælper:
Josefine Theill Macfarlane
Mobil: 51 56 17 02
jtm@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Jonathan Roed Kirkedal
Mobil: 51 56 17 05
jrk@blikroer.dk
Studentermedhjælper: Lærke Mai Roos lmr@blikroer.dk
Studentermedhjælper:
Katja Enemark Kastrup kek@blikroer.dk
AALBORG
Hadsundsvej 184 B
9000 Aalborg
Tlf. 36 38 35 10 nord-midtjylland@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER:
A-KASSEN:
Man til ons 10.00 - 12.00. Torsdag 10.00 - 12.00 +13.00 - 17.00 Fredag lukket.
Kredsformand: Thomas Christensen
Mobil: 23 48 34 68 thc@blikroer.dk
Faglig konsulent: Thomas Kiel Mobil: 20 70 50 72 tki@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Gert Zacho Andersen Mobil: 23 48 34 67 gza@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler:
Henriette Thingholm
Tlf. 36 38 35 14 hth@blikroer.dk
VIBORG
Vestervangsvej 6
8800 Viborg
Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man til ons kl. 10.00 - 13.00
Faglig konsulent:
Torben Gregersen
Mobil: 29 25 35 52 tge@blikroer.dk
Kredskasserer/A-kasse:
Leo Nielsen Mobil: 20 20 71 97 lnl@blikroer.dk
AARHUS
Rymarken 4
8210 Aarhus V Tlf. 36 38 35 10
ÅBNINGSTIDER:
Man og tors 10.00 - 12.00 + kl. 14.00 - 16.30
Faglig medarbejder: Hans Hovmand-Olsen
Mobil: 23 32 91 20 hho@blikroer.dk
Opmåler: Jan Henriksen
Mobil: 21 70 30 38 jgh@blikroer.dk
Opmåler: Carsten Iwersen
Mobil: 20 24 16 77 ciw@blikroer.dk
ROSKILDE
Grønnegade 14 4000 Roskilde. Tlf. 46 34 00 97 sjaelland-bornholm@blikroer.dk
ÅBNINGSTIDER: Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Kredsformand: Ole Wiil-Andersen
Mobil: 51 53 31 82 owa@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Stig Stærk Larsen
Mobil: 51 53 31 88 ssl@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Henrik Baltzer
Mobil: 51 53 31 84 hba@blikroer.dk
Faglig medarbejder/opmåler: Esben Malling
Mobil: 51 53 31 87 esm@blikroer.dk
Faglig medarbejder:
René H. Larsen
Mobil: 51 53 31 85 rhl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Tina Vallø
Direkte: 46340098 tva@blikroer.dk
NÆSTVED
Åderupvej 12 4700 Næstved Tlf. 46 34 00 97
ÅBNINGSTIDER:
Man - ons kl. 8 - 16
Tors kl. 8 - 17
Fre kl. 8 - 12
Økonomiansvarlig: Michael Skaarup
Mobil: 51 53 31 83 mcs@blikroer.dk
BORNHOLM
Fabriksvej 1 3700 Rønne Tlf. 46 34 00 97
KØBENHAVN
Byggefagenes Hus
Lygten 10
2400 København NV
Tlf. 35 83 24 22 kbh@blikroer.dk
FAGLIG AFDELING:
Man, tirs + ons kl. 8 - 16
Torsdag kl. 8 - 17
Fredag kl. 8 -14
A-KASSE:
Tlf. 35 31 01 00
Mandag kl. 9 - 11.30
Tirsdag kl. 9 - 11.30 + 15.00 - 16.30
Onsdag lukket
Torsdag kl. 9 - 11.30 +15.00 - 16.30
Fredag kl. 9 - 11.30
Kredsformand: Henrik Juul Rasmussen
Mobil: 26 88 20 78 hjr@blikroer.dk
Faglig sekretær:
Bjørn Due
Mobil: 26 88 20 75 bjd@blikroer.dk
Faglig sekretær: Karsten Pedersen Mobil: 26 88 20 79 kap@blikroer.dk
Faglig sekretær: Christian Ingebrekt Mobil: 26 88 20 72 cij@blikroer.dk
Faglig organisator/opmåler: Jørgen Hansen Mobil: 26 88 20 71 joh@blikroer.dk
Opmåler:
Jakob Bjørnkjær Carlsen Mobil: 26 88 20 70 jbc@blikroer.dk
Sekretær: Marianne Petersen mrp@blikroer.dk
Uddannelsesvejleder:
Anja Larsen Mobil: 26 88 20 73 anl@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Clive Richard McQueen crm@blikroer.dk
A-kasse sagsbehandler: Emine Devici
Telefon: 35310100 emd@maler.dk
Journalist:
Ole Sønderby Petersen
Mobil: 26 88 20 74 osd@blikroer.dk
JULI
ONSDAG D. 26. JULI
ANKERSMINDE FESTIVAL Ungdom Forbundet
AUGUST
TORSDAG D. 6. AUGUST
G1- BORNHOLM Medlemskursus Forbundet
LØRDAG D. 19. AUGUST
150-ÅRS FØDSELSDAGS FOR RØR OG BLIK Diverse Kreds København
SØNDAG D. 20. AUGUST
GIVSKUD ZOO
Diverse Sydjylland-Fyn
TORSDAG D. 24. AUGUST
G1 – GLOSTRUP Medlemskursus Forbundet
Blik- og Rørarbejderforbundet
SEPTEMBER
TORSDAG D. 7. SEPTEMBER
G1-MIDDELFART Medlemskursus Forbundet
TORSDAG D. 7. SEPTEMBER
G1-MIDDELFART Møde og konference Sydjylland-Fyn
TORSDAG D. 21. SEPTEMBER
ØLSMAGNING AALBORG AFD. Diverse Nord-Midtjylland
FREDAG D. 22. SEPTEMBER BOOTCAMP Ungdom Forbundet
HUSK AT TJEKKE Min
Det er her, du modtager information fra forbundet.
@BlikRoer.dk
@BlikRoer Blik- og Rørarbejderforbundet
