Galleri Symbol

Page 1

GRUPPEUDSTILLING JUNI 2017

• DE ANDRE • CAMILLA HAGEN GABOLD HENRIK SEIERSEN MARTIN POP ERIK WERGE


CAMILLA HAGEN GABOLD Camilla Hagen Gabold er elev fra Holbæks Kunsthøjskole med hovedfagene, maleri og kunsthistorie, samt fra Ulrik Hoff Tegne og Maleskole med croquis, tegning og maleri. Hun er er uddannet grafisk trykker i 2007.

"Andres virkelighed og deres udlevelse af den, har altid interesseret mig, især der hvor den adskiller sig fra min. Gennem mine billeder vil jeg indkredse det egentlige der har gjort indtryk på mig"


"Det tabte paradis" 50x60 cm. Olie og pastalkridt pĂĽ lĂŚrred.


HENRIK SEIERSEN Henrik Seiersen er født på Amager i 1953. Han maler for det meste abstrakte figurer, ekspressionisme og Cobra-inspireret. Hans malerier er næsten altid udtryk for en oplevelse eller følelser.

"I vores egoistiske samfundsstruktur bliver vi mere og mere ensomme. Selvom vi er sammen og kender mange mennesker går vi mod at være: Together but Lonely"


"Together but Lonely" 100 x100 cm. Akryl på lærred.


MARTIN POP Martin Pop er født i 1964 og opvokset nord for København. I den kreative process blander Martin Pop klassiske teknikker med de seneste digitale, og opnår der igennem sit helt eget unikke udtryk.

”De andre er så mærkelige - de er så anderledes - de skal ikke komme for tæt på - de passer ikke sammen med os - de er ikke som os - de andre ER DIG - du er en af de andre - og du skal være så velkommen”


"Sara Hela - MÆRKET" 100 x 100 cm. Akryl og giclée på lærred.


ERIK WERGE Erik Werge er født i Helsingør i 1957. Efter et ophold på Holbæks Kunsthøjskole i 1977 flyttede han til København og bor i dag på Nørrebro. Han maler musiske, politiske og religiøse billeder.

"Et af mine malerier forestiller Bob Dylan. For mig er han en af de meningsfyldte andre. På maleriet går han mod en fremtid ingen kunne spå om; måske tænkte han: Ethvert svigt kræver 3 engle for at komme videre"


"Dylan og englene" 140x100 cm. Akryl og kollage på lærred.


MANIFEST Kunst er ikke smag og behag, det er alt for privat et syn, det giver ingen mening at mene at Mozart ikke er kunst, at Picasso ikke er kunst, at Shakespeare ikke er kunst, men det er en privatsag at mene hvad der er god kunst og dårlig kunst: • God kunst formidler smerte til fælles oplevelse • God kunst giver håb i kaos • God kunst rummer evigheden i øjeblikket • God kunst forandrer gennem farver, former og fantasi • God kunst er frigørende for krop, sind, sjæl og ånd • Kunst frembringes i en følelse og udtrykker følelsen • Kunst frembringes under inspiration og bearbejder vilkår så personligt at frembringelsen opleves alment • Kunst afspejler samtiden uden at være tidstypisk • Kunst afspejler fortiden og giver håb for fremtiden


Galleri i to etager. Vi holder fast åbent hver lørdag mellem 14 og 17. Galleriet fungerer også som værkstedskollektiv og alle er velkommen på alle tidspunkter når vi står og arbejder. Så kig forbi hvis du er i området... også på en tilfældig torsdag :-) Guldbergsgade 9 2200 København N


Åben hver lørdag kl. 14-17 samt når der arbejdes i værkstederne.

Guldbergsgade 9 2200 København N (ved Sankt Hans Torv) Telefon 21 27 69 12 gallerisymbol@mail.dk www.gallerisymbol.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.