Valgprogram Konservative Kandidater Ikast-Brande

Page 1

VALGPROGRAM KONSERVATIVE KANDIDATER IKAST-BRANDE KOMMUNALVALG 2021


Åbenhed, samarbejde og handling Ikast–Brande Kommune skal være det bedste sted at bo. Ikast-Brande Kommune er kendt for stor virkelyst og iværksætteri, - det er vores DNA. Vi konservative vil gennem

optimeret samarbejde og større inddragelse af borgere, organisationer og virksomheder skabe bred opbakning og bedre sammenhængskraft.


Økonomi Vi vil sikre en robust økonomi, hvor der er råderum til udvikling. Vi vil sikre kommunens indtjening som et altafgørende fundament. Vi vil arbejde for at turde investere i langsigtede projekter, da de kortsigtede løsninger ikke betaler sig.

Skatten skal som minimum holdes i ro. Vi vil arbejde for en robust økonomi med råderum og handlefrihed. Det er vigtigt, at vi investerer i udvikling, da det er afgørende for bæredygtig økonomi og nøglen til velfærd.


Den kommunale organisation En effektiv kommunal organisation med medarbejdere, der trives. Den administrative og politiske ledelse skal have et tillidsfuldt samarbejde for at kunne opnå fælles resultater. Vi vil arbejde for at udvikle en samarbejdende kommunal organisation med mindre

silotænkning samt understøtte den decentrale ledelseskraft. Medarbejdere skal opleve, at de har et meningsfyldt arbejde. Vi vil arbejde for at øge medarbejdertrivslen og nedsætte sygefraværet samt sikre et godt og tillidsfuldt samarbejdsklima.


Bosætning Vi skal tiltrække flere nye borgere og være bedre til at få vores borgere til at blive i kommunen. Det er afgørende for kommunens udvikling og dens fremtidige økonomi. Vi vil arbejde for en stærk, synlig Ikast-Brande profil, blandt andet gennem branding-tiltag. Vi understøtter lokale tiltag omkring udvikling

og markedsføring af de enkelte byer og bakker op om opbygning af ambassadørkorps i alle byer. Vi vil sikre, at der er attraktive private og kommunale byggegrunde samt muligheder for attraktive og forskelligartede boformer.


Virksomheder og iværksætteri Vi skal give de bedst mulige betingelser for vores virksomheder og iværksættere. Vi vil arbejde for at få flere fremtidsorienterede virksomheder til kommunen og sikre, at børn og unge får mere målrettet kendskab til virksomhederne. Ikast-Brande Kommune skal fortsat være kendt som et af de bedste ste-

der at være iværksætter og drive virksomhed. Vi skal have aktivt fokus på turismeudvikling, detailhandelsudvikling og hjælp til iværksætteri. Vi tænker netværk af business-angels og fysiske iværksætter-faciliteter. Vi vil understøtte bæredygtighed som grundvilkår for små og store virksomheder.


Arbejdsmarked Vi skal have mange flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Vi vil arbejde for at få flere i beskæftigelse gennem virksomhedssamarbejde og skabe bedre mulighed for lokal uddannelse. Vi ønsker at fastholde og uddanne god arbejdskraft i lokalområdet. Udenlandsk arbejdskraft skal integreres og lære

dansk i samarbejde med virksomheder, organisationer og borgere. Vi vil arbejde for en mere sammenhængende indsats og sikre, at borgere på overførselsindkomster får bedre mulighed for meningsfuldt arbejde.


Børn Vi vil sikre, at vores børn bliver rustede til og motiverede for uddannelse, job og et godt liv. Vi vil arbejde for god trivsel for børn i institutioner og skoler og sikre, at de bliver godt rustede fagligt og socialt. Vi ønsker en bedre sammenhæng mellem skoler og erhvervsliv med øget fokus på skolepraktik. Den nuværende

skolestruktur skal bevares. Skolerne skal på bedste måde forberede børn til uddannelse fx. gennem aktiv vejledning. Skoler skal have mulighed for at blive profilskoler med fx en naturfagsskole. Vi vil arbejde for at opkvalificere vores uddannelses- og fritidstilbud til børn og unge.


Unge Vores unge skal have et godt ungdomsliv med steder at være og spændende tilbud. De skal føle, at de bliver hørt og ikke føle, at de er i vejen. Ingen må blive efterladt på perronen! Vi vil arbejde for dannelse af det unge menneske og styrkelse af fællesskabet og for at alle får en uddannelse. Vi ønsker, at 10. klas-

se placeres tættere på ungdomsudd. i Ikast. 98% skal have en ungdomsuddannelse og heraf skal 30% have en erhvervsuddannelse. Vi vil arbejde for et samlingssted for kommunens unge samt sikre, at de unge bliver hørt. De unges stemme er vigtig. Vi vil arbejde for et aktivt ungdomsmiljø på Bøgildvej.


Udsatte Vores udsatte skal have hjælp, når de har behov, og løsningerne skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og muligheder. Udsatte skal føle sig værdsatte og motiverede til at bruge deres evner bedst muligt. Vi vil arbejde for at sikre hjælp til mennesker med psykiske udfordringer. Vi vil nedsætte et særligt udvalg, der skal

arbejde med styrket sundhedsfremme for udsatte borgere. Bl.a. faldulykker, sygdom, overvægt og psykiske udfordringer. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt, når der spottes børn, unge eller voksne med psykiske problemer. Vi skal sikre et professionelt og handlekraftigt beredskab, der kan håndtere udsatte på værdig vis.


Ældre Vi skal give vores ældre en god alderdom, hvor de trives og får den hjælp, de har behov for. Vi respekterer den 3. alder og de ældres værdier og ressourcer på lige fod med andre borgere. Vi vil sikre en værdig ældrepleje gennem veluddannet personale og kompetent synlig ledelse. Selvhjulpne ældre skal have bedre mulighed

for socialt fællesskab. Vi vil understøtte ældres frie valg af hjælp igennem en tilvalgsordning og mulighed for selv at bestemme, hvem der kommer i eget hjem. Vi skal sikre en høj kvalitet i ældreplejen på alle vores plejecentre. Vi vil arbejde for at kommunen giver mulighed for attraktive bofællesskaber og boformer for ældre.


Kultur, fritid og sport Vi skal understøtte kultur, sport og fritid bedst muligt. Det er vigtigt for at styrke den enkelte og udvikle sammenhold i kommunen. Vi vil arbejde for et rigt og blomstrende kulturliv med socialt samvær og sundhed i vores kommune samt understøtte videreudviklingen af det gode kultur- og fritidsliv, der er p.t.

Vi vil desuden arbejde for, at der også bliver plads til unge uden for foreningslivet. Vi vil være aktive medspillere i udviklingen af kulturtilbud målrettet alle aldersgrupper. Det er vigtigt for os at understøtte både elite og bredde, og derved give alle mulighed for at dyrke idræt og motion på det niveau, som den enkelte ønsker.


Byer, landsbyer og det åbne land Vi vil arbejde målrettet med at skabe udvikling og sammenhold i hele kommunen. Derfor vil vi arbejde for, at der bliver planlagt og gennemført byfornyelse i midtbyerne, Ikast og Brande. Desuden vil vi understøtte de udviklingsinitiativer, der tages af lokale kræfter i byer og landsbyerne. Vi skal blive bedre til at inddrage

borgerne, når der skal udvikles nye byområder og/ eller forandringer. Vi vil undestøtte en bæredygtig byudvikling med respekt for byens sjæl, kulturelle bygninger og naturen. By og land skal hænge sammen. Vi støtter lokale ønsker om at bibeholde Nr. Snede Rådhus, så længe, det giver mening.


Bæredygtighed Vi vil aktivt arbejde med bæredygtighed i kommunen og understøtte arbejdet med bæredygtighed i virksomheder og organisationer. Vi vil arbejde for, at Ikast-Brande Kommune bliver en del af DK2020. Vi vil sikre, at der udarbejdes en lokal klimastrategi, herunder udmelding af lokale klimamål.

Vi skal have en overordnet strategi for den lokale energiplanlægning - med hensyn til såvel produktion som forbrug. Vi vil arbejde for større biodiversitet i vores kommune. Vi vil desuden undersøge mulighed for, at Harrild Hede bliver til en nationalpark.


ANNETTE MOSEGAARD

KIRSTEN YORK HELMS

HEINRICH RUNE

DINA RAABJERG

ANNETTE ØGAARD

PETER SØGAARD

MORTEN ØSTERGAARD

PER ABILDSKOV

SIFF TANG LASSEN

HENRIK OVERGAARD

HANNE BANG PEDERSEN

DITTE JØRGENSEN


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.