Lydpodcasting i folkeskolen

www.folkeskolen.dk maj 2008

Lydpodcasting i folkeskolen Af: Ole Christensen, lektor, CVU København og Nordsjælland Stephen Schwartz, mediekonsulent, tidl. Danmarks Radio

Udgangspunkt Selv ved hjælp af moderne teknologi og med brug af professionel ekspertise kan det være noget af en opgave at producere en video til undervisningsbrug. Således siger en kameramand under en optagelse af et foredrag i en storsal: ”Jeg er ansat til at lave et ordentligt stykke arbejde. Det her bliver noget lort. Jeg har ikke lys nok og kan ikke komme tæt nok på. Lyden er ok, har jeg lige checket. Bortset fra at mikroporten på foredragsholderen skulle have været afprøvet, inden han gik på.

Som video bliver det her ikke meget værd. Der er heller ikke afsat nok timer til redigering…

Kameramanden rammer noget essentielt. I dag virker digital teknologi umiddelbart tilgængelig og enkel. Den kan så meget på papiret, men det er sjældent så enkelt og ligetil i praksis. Der er mange parametre, der skal spille sammen og tidsforbruget er ikke mindst en væsentlig faktor i den forbindelse. Det er ikke kun kameramandens erfaring, det er også noget vi på forskellig måde har erfaret, når vi har arbejdet med lyd- og radioproduktion, såvel til pædagogisk brug i den private sektor som i Danmarks Radio. 1 I dette indlæg er fokus rettet mod lydpodcasting i undervisningen. Lydpodcasting er lyd på internetbaserede platforme, der kan hentes på Internet og aflyttes på iPods og mp3-afspillere.

Dvs. digital lyd, der opbevares og distribueres på internettet, og som lytteren / eleven kan høre på en bærbar enhed og lytte til – uafhængig af tid, sted og rum.

Vi vil argumentere for, at lydpodcasting bliver en naturlig del af folkeskolens undervisning.

Lydpodcasting kan styrke børns sprogkundskaber og understøtte kulturen i hverdagen. Ved hjælp af lydpodcasting kan der øves i mundtlig fremstilling og træning i at fortælle den gode historie – samt i udvikling af børns evne til at lytte. Vores børn skal have ”ordene i deres magt” og lære at bruge stemmens, rummets og lydenes udtryk. Børn skal ikke kun lære med øjnene og hænderne, men også med ørene og munden. Ikke kun billed- og film analyse, men også lydanalyse og lydfortælleteknik hører hjemme i folkeskolen.

1

Danmark har en stærk fortælletradition og er verdenskendt for sine lydfortællinger. Over de sidste ca. 50 år har lydfortællingen været subsidieret igennem public service Danmarks Radio – og Danmark har vundet mange verdensmesterskaber med sine radiomontager, features og hørespil. DR har også igennem de sidste mange år udviklet en produktionsrettet lydfortællingspædagogik.

1

www.folkeskolen.dk maj 2008

Teknisk er lyden på nettet i front, men undervisningsmæssigt er den upåagtet. Der skal derfor en særlig indsats for at få lydfortællingen2 og lydpodcasting ind i folkeskolen. Skolens mediecenter og skolens lærere skal finde det overkommeligt at tage netbaseret undervisning til sig – og integrere lydarbejde i undervisningen. Det skal være teknisk overkommeligt for lærere og elever at arbejde med lydindtaling og lydredigering. Det er det langt fra nu. Der skal etableres en pædagogisk praksis med lyd i undervisningen, der kan fungere i skolens hverdag. På internettet findes lydredigeringsprogrammer, som også ikke-professsionelle kan have stor glæde af. Vi kan f.eks. anbefale lydredigeringsprogrammet Audacity, som tilmed er gratis og nemt at downloade fra internettet (se link: http://download-audacity.org/).

Målet er, at elever og lærere skal have mulighed for at arbejde praktisk med indtaling og redigering af lyd. Lydarbejdet skal gøres til en integreret del af undervisningen, og de gode eksempler skal opbevares og distribueres som pods, der kan downloades.

Kulturen i hverdagen Podcasting (audio, enhanced3, video) er her for at blive. De fleste børn – og efterhånden også mange voksne, samt skolerne – har det nødvendige tekniske udstyr til rådighed. Der optages og afspilles musik og radioudsendelser på bærbare enheder (mobiltelefon, Ipod, G3 audio walks, m.m.) som aldrig før. Rigtig mange børn og voksne har f.eks. høretelefoner på, når de færdes i offentlige rum. Tid, rum og sociale relationer ophæves, og der er opstået helt nye samværs- og oplevelsesformer. Kulturen i hverdagen har fået en ny dimension. De to svenske etnologer Billy Ehn og Orvar Löfgren (2006) udtrykker det således: ”Mod forventning fører den bærbare teknik ikke til mere plads eller vægtløshed. Den udruster tværtimod stederne med nye kulturelle dimensioner. Hvad indebærer det at sætte lyd til et gaderum ved hjælp af en walkmann, at føre en intim mobilkonversation et offentligt sted…? Pointen er, at sanserne ikke skal studeres adskilte fra hinanden.

Vi ser ikke kun med øjet, vi smager med blikket og hørelsen…” (146) Der er en kløft mellem kulturen i hverdagen og pædagogiske institutioners mediekultur. I fritiden bruger børn og unge mange medier og ofte samtidigt, i skolen er bogen og blyanten stadig omdrejningspunkt i undervisningen. I fritiden bruger børn og unge musik som baggrundskulisse, i skolen anerkendes brugen af kulissemedier sjældent.

Lyd og radio har i den forbindelse levet i skyggen af TV og video. I fritiden fylder de visuelle medier meget. I skolen har der ikke været tradition for at arbejde med lyd og radio som en integreret del af de faglige aktiviteter. De færreste børn og unge har derfor erfaring med at optage og redigere lyd som selvstændig aktivitet. Deres opmærksomhed har ikke været rettet mod, hvordan dagligdagens lyde i virkeligheden lyder, og de ved heller ikke, hvordan man optager dem. Få har 2

Lydfortællingen er en mundtlig fremstilling, en afsluttet historie. Den har karakter af en selvstændig beretning, hvor den akustiske dimension kommer til udtryk i fortællingen. Lydens udtryk - de billedbærende elementer: sproget, stemmen, , rummet, lyde og musikalitet. Lydfortællingen er en beretning med en begyndelse, en midte og en slutning.

Form og indhold, samt format ligger helt åbent. Der kan være tale om fiktion og dokumentarisme, eller en skøn blanding og med et format fra ét til godt 60 minutter. Der kan være tale om en mundtlig fremstilling, en argumentation, dramatik, dokumentar, anekdote mm.

3

”Enhanced” – er en audio, med visuel elementer: grafik, foto, animation, video klip. i synk med audioen. Der behøver ikke at være billededækning hele tiden. Enhanced er meget lig det gammeldags ”lyd/dias show”, når det var bedst.

2

www.folkeskolen.dk maj 2008

lært at beskrive lydens udtryk, sætte ord på nuancer i stemmens og rummets klang. De kender måske til rap, rytmens og pausens betydning, men der er f.eks meget lidt undervisningsmateriale om lydfortælling – den mundtlige fremstilling af historier, hvor den akustiske dimension kommer til udtryk. Besynderligt, da Danmark er verdenskendte for sine lydfortællinger.

Der er ikke mange skoler og uddannelsesinstitutioner i Danmark som endnu har taget lydpodcasting ind i undervisningen. Flere folkeskoler har godt nok lokale medieservere til deres rådighed, men kun få lærere benytter sig af muligheden for at lydpodcaste undervisning og lægge filer på internettet, som efterfølgende kan downloades af f.eks. elever og forældre. På enkelte efterskoler, gymnasier samt på flere universiteter eksperimenteres der med lyd- , enhanced- og videopodcasting.

Lydpædagogiske principper Vi ønsker at udvikle pædagogiske værktøjer, der kan få dialog og refleksion ind i undervisningsrummet, og som kan medvirke til udvikling af et mere åbent læringsmiljø med mere blandede læringsformer (oplæg, diskussion, praktiske øvelser, personlig refleksion samt projekter), hvor det levende ord er i fokus.

Lydpodcasting i undervisningen skal udvikles i forhold til nogle mediepædagogiske principper.

Udgangspunktet er det brede mediebegreb (dvs. alle medier) og udvikling af et helhedssyn på børns mediebrug. Både i fritid – og på de pædagogiske institutioner. Både som konsument – og som producent. For overskuelighedens skyld kan det mediepædagogiske felt opdeles i følgende tre fokus områder: 1. Viden om digital mediekultur, dvs. hvilken betydning digitale medier har for samfundsudviklingen, set i et hverdagslivsperspektiv – og i børnehøjde. Hjælp til at overskue og være kritiske i forhold til det overvældende antal tilbud af pods børnene har og får på nettet.

Netetik, ejerskab, videndeling og genanvendelse.

2. Viden om medieundervisning, dvs. hvorledes arbejdet om og med medier tilrettelægges i undervisningen og på seminarier. Hvordan lærere og pædagoger bliver ”digitale kompetente” i relation til lyd – og klædt på til netsamfundet, bl.a. til podcasting.

3. Viden om undervisningsmedier, dvs. pod produktion og podcasting i alle niveauer af undervisningssektoren, herunder etablering af en ”bedst praksis” for hvordan lyd / billedproduktion og distribution integreres i skolens hverdag.

Her sætter vi fokus på det tredje område: Viden om podproduktion og lydpodcasting i undervisningen.

Lydpodcasting i undervisningen er primært et middel til pædagogisk brug og ikke et mål i sig selv.

Lydpodcasting er primært for og med aktører i et pædagogisk forløb, som ønsker at ytre sig og dokumentere processen. På skolen er der tale om en form for intern produktion, der retter sig mod en lukket kreds, og som har en klart defineret målgruppe, nemlig aktørerne selv. Det er den enkelte ytring som er i fokus, der er tid til refleksion i det enkelte afsnit, sætning, ord valg. Vi ønsker at elever skærper deres evner til at beskrive levende – at skabe billeder med deres ord. At de bevidst kan vælge deres udtryk. At de kan være deres egne spindoktorer.

3

www.folkeskolen.dk maj 2008

På skolen er ”Den gode histories” produktionsproces vigtigt – lige som mellemregninger er det for matematikken. Det er eleven som har ejerskab til sin historie, og forhåbentlig lykkes det at skabe fortællerglæde og stolthed over lydfortællingen.4 Her er det vigtig at understrege, at der er tale om et procesværktøj og ikke en ekstern produktion. Lydoptagelsen kan derfor af udefrakommende godt virke noget indforstået og ufærdig, hvorimod den for aktører i et givent forløb kan bruges til at belyse bestemte spørgsmål, som måske i bakspejlet giver nye angrebsvinkler og dermed kan fungere som oplæg til videre dialog og diskussion i undervisningslokalet.

Produktion og distribution På skolens mediecenter og i klassen produceres ”gode historier” i kort format. Der kan være tale om: • Fakta: reportager, personlige skildringer, beskrivelser, sagprosa • Fiktion: fabuleringer, forestillinger, drømmerejser, spændingshistorier, komik • Faktion: alle mulige blandingsformer i forskellige formater Elever laver Storyline – eller bruger et andet historieudviklingsværktøj. Lærere sammensætter egne forløb. Nogle ”elevværker” opstår i klassen - bliver poleret og slebet fine – og bevares. Andre laves som skitse – og kastes bort. Der opøves en kritisk sans for den gode mundtlige fremstilling.

Mulighederne er mange.

Produktionsforløbet kan rumme følgende dele: • Ideudvikling (hvad er historien?)

• Research (hvem er aktørerne, hvad er indholdet?)

• Problemformulering (iscenesættelse, indeksering) • Produktion (optagelse, redigering) • Podcasting • Evaluering (respons fra modtager) Podcasting byder på mulighed for målrettet og smal distribution (klassen) – eller den meget brede distribution - på world wide web. Der kan skelnes mellem forskellige ”distancer” i disciplinen podcasting.

Nærmest: 1) Klassen / Projekt på tværs af klasser 2) Skolen (inklusiv forældre via skolens server) 3) Kommunens skoler (kommunale projekter, kampagner, konkurrencer, m.m.)

4) Alle skoler i landet (f.eks. lydfortælling konkurrencer) 5) www Lad det være slået fast, vi går ikke ind for en Utube ordning på skoler, hvor alt kan publiceres.

Almindelige regler for publicering, sømmelighed og gode presse etik skal overholdes. Det er skolestyrelsen som bestemmer over skolens server – sammen med udbyderne.

4

Der er en række copyright spørgsmål, som vi ikke skal behandle her, men der må kunne findes en fornuftig løsning på ophavsretten. Forhåbentlig en ”Creative Commons” løsning.

4

www.folkeskolen.dk maj 2008

Det er samtidig vigtigt, at deltagerne har givet deres accept til, at forløbet podcastes. Det er samtidig en fordel på forhånd at have aftalt, hvem der grovredigerer og efter hvilke principper. Det er også en god idé at have fastlagt, hvorledes podcastingen efterfølgende kan benyttes og af hvem.

Endelig vil vi pege på betydningen af at genbruge materiale. En lydfortælling, der er grovredigeret og med en ordentlig indeksering, er anvendelige til mange formål: Har lydfortællingen en igangsættende form, rummer den spørgsmål til diskussion eller er den polemisk og skarp? Er indholdet i lydfortællingen debatskabende, er der tale om en sagsfremstilling eller er det et poetisk indlæg? - Under alle omstændigheder betragter vi lydfortællingen som en grundform, der kan bruges med forskellige angrebsvinkler og indgange - og som derfor kan genbruges til forskellige formål.

Afsluttende bemærkninger Vi er overbeviste om, at lydpodcasting er et pædagogisk værktøj, der er befordrende for dialog og refleksion i undervisningen. Vi tror, at lydpodcasting kan udfordre den traditionelle pædagogiske dagsorden, bryde med vante undervisningsprincipper og lægge op til andre måder at lære på. Der er ingen tvivl om, at e-læring og virtuelle læringsfællesskaber grundlæggende bryder med traditionelle elev- og lærerroller og lægger op til nye måder at tilegne sig viden på. Vi tror, at lydpodcasting i den forbindelse kan få en særlig betydning, men at podcasting skal udvikles med et klart pædagogisk sigte.

Der skal eksperimenteres med enkle produktionsformer i forbindelse med lydarbejde. Børns og unges eget mobile udstyr skal i langt højere grad inddrages i forbindelse med lydarbejdet. Der skal eksperimenteres med brug af enkelt digitalt udstyr såvel til optagelse som til redigering.

Vi forestiller os, at den enkelte uddannelsesinstitution kan benytte sig af en lokal medieserver (digital platform) til opbevaring og distribuering af digital lyd. Elevernes produktioner og lydpodcasting i undervisningen kan distribueres igennem uddannelsesinstitutionens server, efter givne regler. UNI-C har f.eks. udviklet en lokal medieserver til brug i folkeskolen, der kan benyttes til opbevaring af egne produktioner og klip, og hvor man samtidig kan hente lydklip fra en database.

Mange af de digitale kommunikationsplatforme, der benyttes på uddannelsesinstitutioner i dag fungerer primært som centraler for informationer og beskeder. Envejs kommunikation.

Vi sigter på at gøre det overskueligt og overkommeligt for lærere og elever at bruge indtalinger i dansk-, engelsk- og tysktimerne. At den mundtlige fremstilling og dialogen styrkes. At elever lærer lydens udtryk. At de får ord i deres magt.

Anvendt litteratur: Christensen, O & B. Tufte (2005): Skolekultur – mediekultur. Modspil eller medspil? CVU Københavns & Nordsjællands Forlag.

Johansen, M., S. Püschl og S. Schwartz (1998): Radiomontager – om lyd der skaber billeder. DR Multimedie og Forlaget Systime..

Ehn, B. og O. Löfgren (2006): Kulturanalyser. Forlaget Klim. Århus.

Links http://design.emu.dk/artik/06/41-podcast.html http://download-audacity.org/

5