Bioenergi sept2015

w w w . b i o e n e r g i . d k

Nr. 4 - September 2015 - 9. årgang

■ Samarbejde om madaffald mellem Daka og Horsens Biogas... side 3 ■ Gennemgående renovering af Thorsø Biogas giver mærkbare resultater... side 8-10 ■ Holsted Biogas indviet i pomp og pragt... side 11-14 ■ Halm til biogas... side 16-18

Nr. 4 - September 2015 9. årgang - ISSN 1902-7907

Forsidefoto Holsted Biogas blev indviet over to dage, med officiel indvielse fredag den 21. august og åbent hus for interesserede søndag den 23. august.

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Bladudvalg John Pedersen næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg Bruno Sander Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas Kris Vetter ansvarshavende redaktør Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver.

Pris 360.-/år.+ moms.

Tryk og distribution PR Offset Annoncer Mailes til udgiver.

Se pdf af maj nr. på www.bioenergi.dk

Se de sidste nyheder og faglige artikler om bioenergi og grøn gas til transport på...

Solrød, Midtfyn, Nordfyn, Tønder, Holsted, Horsens, Vrå. Nye biogasanlæg skyder op overalt i Danmark. Det er jeg stolt af.

Det er en stor og vigtig ressource, som det er vigtigt at nyttiggøre til energiformål f.eks. i biogasanlæg.

Vi ser i øjeblikket en fordobling - og inden 2020 måske en tredobling - af biogasproduktionen i Danmark. Vores grønne ambitioner i energiaftalen fra 2012 ser ud til at blive til virkelighed. Det er godt. For biogasproduktion kan gavne klima og miljø og give mange fordele for både lokalsamfund og energisystem.

Det kræver omhu at sørge for, at biogasanlæggene er tætte. Utætte anlæg skader projektøkonomien og kan fjerne klimagevinsten. Jeg vil opfordre alle producenter til at overveje, om der kan gøres mere for at sikre dette.

Er der f.eks. sikkerhed for, at anlægget er tæt efter den seneste reparation? Jeg vil også opfordre alle anlæg til at deltage i det pilotprojekt om metantab, som Brancheforeningen for Biogas og Biogas Taskforce har sat i gang. Projektet skal give øget viden om målemetoder og om, hvad der skal til for at sikre, at anlæggene til stadighed er tætte. Målet er et frivilligt emissionsmåleprogram fra 2016. Der skal styr på udledningerne. Det har alle en interesse i.

Hver gang et nyt biogasanlæg sættes i drift, har initiativtagerne arbejdet i flere år med projektet. Et succesfuldt anlæg kræver et godt samarbejde mellem leverandører, entreprenører og aftagere, en god dialog med naboer og myndigheder og en stor portion pionérarbejde. Ikke to anlæg er ens. Men i Danmark kan vi samarbejde om lokale, konkrete løsninger på lokale og globale udfordringer. Det kan andre lande lære af.

Biogas i nøglerolle Når husdyrgødning afgasses i et biogasanlæg nedbringes udledningen af drivhusgasser. Biogas erstatter fossilt naturgas og nedbringer dermed CO2-udledningen herfra.

Hovedparten af den nye grønne gas bliver tilført naturgasnettet. Dermed kan den grønne gas bruges til mange formål: industri, transport og elproduktion, når det ikke blæser. Gassen kan lagres, indtil der er brug for den. Det kan stabilisere vores energisystem og gøre det muligt at integrere flere vindmøller og andre vedvarende energikilder. Biogas kan på den måde – selv om den i dag forsyner os med under 1 procent af vores energibehov – på sigt få en nøglerolle i energisystemet.

Arbejdspladser og opgaver til lokale firmaer bioenergi.dk

Samtidig kan biogas forbedre gødningsværdien af husdyrgødning, recirkulere næringsstoffer, reducere lugtgener og skabe arbejdspladser i yderområder. Alene det nye anlæg ved Holsted skaber 13 – 14 permanente arbejdspladser. Omkring 100 har været involveret i byggefasen, og jord-, kloak-, beton- og belægnings- og smedearbejde er udført af lokale firmaer.

Det lyder som et Columbus-

biogasdk.dk biogasdk.dk

gas2move.dk

2

kommentaren

Biogas skal produceres med omhu

Anlæggene skal være tætte

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt æg – men alle disse fordele kommer ikke af sig selv.

Det kræver godt samarbejde om at lave anlæggene med omhu.

De rigtige biomasser Det kræver omhu at bruge de rigtige biomasser. Fra politisk side har vi fra starten sagt, at energiafgrøder ikke er vejen frem. Det er branchen heldigvis helt enig i. ”Biogassen skal rydde op ved bagenden af koen – ikke konkurrere med den om føden”, som det hedder.

Der bruges derfor formentlig kun få procent majs og roer i produktionen i Danmark – i modsætning til i f.eks.

Tyskland. Vi skal have styr på biomasserne. Det skal den årlige indberetning 1. september til Energinet.dk bidrage til.

Men ude i virkeligheden er det driftslederne, der gennem opfindsomhed, stædighed og samarbejde skal gennemføre det udviklingsarbejde, der er nødvendigt for at lære at håndtere nye klimavenlige – men også besværlige – biomasser i anlæggene. Jeg er imponeret over den indsats, der finder sted. Rigtig mange har taget udfordringen op. Det nye anlæg i Holsted er designet til at håndtere 50.000 tons dybstrøelse. Der er kun få biogasanlæg i verden, der kan bruge dybstrøelse og ingen i så store mængder som Holsted. Jeg ved, at der også arbejdes hårdt på at håndtere halm i anlæggene.

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Støtten skal ned på sigt

Der bliver ikke færre udfordringer i de kommende år.

Biogassen får støtte, men støtten aftrappes automatisk allerede fra næste år. Og på sigt skal støtteniveauet ned.

Producenterne skal derfor blive stadig dygtigere og mere effektive. Jeg har store forventninger til, at de dygtige og kreative mennesker i biogasbranchen vil finde nye smarte måder at klare disse udfordringer. Det er grøn realisme.

Unikt samarbejde om madaffald Et nyt behandlingsanlæg til madaffald bliver direkte forbundet med lokalt biogasanlæg Daka ReFood er klar til at påbegynde opførelsen af Danmarks første fuldt integrerede behandlingsanlæg til genanvendelse af madaffald.

Anlægget vil blive direkte forbundet med Horsens Bioenergis eksisterende biogasanlæg og være med til at sikre genanvendelse og optimal udnyttelse af madaffaldet, og samtidig bidrage betydeligt til at nå regeringens mål om 60 % genanvendelse af det organiske affald fra servicesektoren i 2018. Anlægget forventes at gå i drift i 4. kvartal 2015.

- Det nye anlæg er endnu et skridt i en mere bæredygtig retning, og det er med til at sætte Horsens kommune på Danmarkskortet, når det gælder miljøteknologi og grønne arbejdspladser. Vi vil gå forrest når det kommer til at tage ansvar for miljøet, og vi ser genanvendelsen af madaffald som en vigtig opgave, fortæller Horsens borgmester Peter Sørensen.

Central beliggenhed, med mange fordele Daka ReFood har valgt den centrale placering i Danmark, da der både er let adgang til motorvej, kort afstand til størstedelen af de landbrug, der aftager gødningen, og stor biogaskapacitet.

På den måde kan de samlede transportafstande, og dermed også miljøpåvirkninger, reduceres mest muligt.

Anlægget er resultatet af et stærkt samarbejde mellem Bigadan, som er en af Danmarks førende producenter af biogas og biogasanlæg, Horsens Bioenergi, og Daka ReFood, som indsamler madaffald i hele Danmark.

Kan håndtere emballeret affald Det nye anlæg i Horsens vil, i modsætning til mange andre anlæg, kunne håndtere emballeret madaffald fra supermarkeder, fødevareproducenter, restauranter, hoteller og kantiner, uden man skal stå manuelt og fjerne emballagen fra varerne. Dette vil minimere det manuelle

som gødning til dyrkning af nye afgrøder, og på den måde bibeholdes vigtige ressourcer, såsom fosfor, som igen kan indgå i en bæredygtig cyklus.

Fuld genanvendelse, fuld sporbarhed Hos Daka ReFood ser man det som en pligt, at udnytte de ressourcer, man håndterer, så optimalt som overhovedet muligt. Derfor arbejder man hele tide på at optimere produktionsprocesser og genanvende madaffaldet på bedste vis. Det gør det muligt, at f.eks. metal og plastik bliver frasorteret og sendt videre til genanvendelse, hos andre operatør som er eksperter inden for disse områder, og på den måde sikres fuld genanvendelse.

“Vi er stolte over at være en del af et så ambitiøst projekt, som vil kunne være med til at sætte nye standarder for genanvendelsesindustrien i Danmark

„

siger Klaus D. Johansen, Direktør i Horsens Bioenergi arbejde hos kunden, og vil forhåbentligt være med til at redde den emballerede madaffald fra at blive sendt til forbrændingen, hvor værdifulde ressourcer ellers går op i røg. Restproduktet fra biogasproduktionen bruges

Det nye anlæg vil ligeledes lægge en ny standard for hygiejne og sporbarhed i Danmark.

Anlægget er det første af sin art i Danmark, men bygger på en gennemtestet teknologi, som også benyttes i mere

end 40 andre Saria ReFood anlæg rundt omkring i Europa. Konceptet er udviklet og afprøvet igennem mere end 20 år.

Kilde: DAKA Tekst: Kris Vetter Vmarketing Foto: DAKA

FAKTA Daka ReFood er en del af Saria gruppen, som operer ReFood konceptet i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Polen, Holland, Belgien og Danmark.

!

Daka ReFood har siden 2012 afhentet og genanvendt madaffald fra fødevareindustrien i hele Danmark.

I England servicerer ReFood i dag 90 % af supermarkedskæderne.

Anlægget kommer til at have en kapacitet på 40.000 - 50.000 tons madaffald.

Anlægget er med til at øge Danmarks selvforsyning, og på den måde sikre mere uafhængighed af importerede energikilder.

1 ton madaffald giver ca.

100 m3 naturgas – energi svarende til 110 liter dieselolie.

Anlægget kommer i første omgang kun til at håndtere affald fra fødevareproducenter små såvel som store, men ikke organisk husholdningsaffald, da dette er omfattet af kvalitetsmæssige problemer, og omfattende lovgivning.

Ifølge ressourcestrategien ”Danmark Uden Affald I” skal 60% af det organiske affald i servicesektoren genanvendes i 2018.

Anlægget vil bringe 8-15 nye grønne arbejdspladser.

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

3

edejer af Europas første Biogas methanol-

fortsætter sin udbygning på biogasområdet og har ndel af biogasselskabet Ribe Biogas A/S.

ure el

sh

ort tiv den

gi d), ), den lle gy

til d af

s. g har ,

ske

Ribe i t

tankstation indviet danske biogasområde, og vi forventer, at kunne drage fordel af synergieffekter fra anlægget her til vores øvrige anlæg, siger han.

udvidelse, som har sikret øget kapacitet.

- Vi arbejder samtidig på at sikre vores rolle som producent af vedvarende energi.

Vi ser derfor frem til samRibe Biogas under arbejdet med NgF Nature udvidelse energy, som kan bidrage methanoltankstation Den 26. august blev Danmarks første For bestyrelsesformand i med vigtig knowhow på indviet Aalborgog understøtte Ribe Biogas,på erikHobrovej Husted, er i gasområdet ændringerne i ejerstrukturen den fortsatte udvikling af en helt naturlig af den anlægget, siger erik Husted.

Konsortiet Greendel Methanol nuværende infrastruktur om at være fri af fossile udvidelse, anlægget er i fuld Infrastructure som står bag til distribution og tankning brændstoffer i 2015. Det gang med.af stationen, er Læs også artiklen ”Ting tager store spørgsmål er, hvad der åbningen af bæredygtige flydende tid, især når det gældersom bioet samarbejde mellem de transportbrændstoffer, skal erstatte dem. Methanol - Biogassektoren er under gas” her i bladet. danske virksomheder OK, eksempelvis methanol. er en af mange muligheder, stor udvikling i disse år.

Ribe Hamag og Serenergy.

Tankog har den fordel, at det er Tekst: Nature Energy/ et flydende og miljøvenligt Biogas ønsker fortsat stationen indvies som at envære Kris Vetter Et bud på fremtidens blandt på det del af etflagskibene innovationsprojekt brændstof, som gør det Foto: Vmarketing danske biogasområde.

Vi brændstof under Energistyrelsen. muligt at udnytte den infrahar arbejdet en større Formålet er BiogasMa._Layout atmed udnytte den 1 11/01/13 Danmark en1 målsætning struktur, vi har brugt mere ann. 93x130 11.49har Side end 100 år på at opbygge.

Methanol er en fremragende energibærer og må derfor ses som et unikt energilagringsmedie for vedvarende energi. Fordi methanol er flydende, ligesom de brændstoftyper vi kender i dag, er det desuden relativt enkelt at DIN VEDVARENDE ENERGIPARTNER håndtere i den eksisterende infrastruktur.

Det kan transporteres i de samme tankbiler og kan Varmeplanlægning tankes på samme måde som Biogas- og biomasseplanlægning benzin og diesel. Methanol Vindmølleplanlægning i flydende form er således Energibalance- og CO2 beregninger langt nemmere at håndtere Udarbejdelse af energistrategier end for eksempel brint, der skal opbevares under højt tryk.

Flere løsninger på elbilens begrænsninger

PlanEnergi · Jyllandsgade 1 · 9520 Skørping · Tlf. 96 82 04 00 Mail: planenergi@planenergi.dk · Web: www.planenergi.dk ER ET RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA MED 30 ÅRS ERFARING OG SPECIALE I VEDVARENDE ENERGI

aSinet4 - noveMBer 2014

Når man taler grøn omstilling i transportsektoren, er der et stort fokus på elbiler.

Man kommer dog ikke udenom, at en af de store udfordringer ved elbiler er den begrænsede rækkevidde, som på nuværende tidspunkt vanskeliggør de lange køreture. Disse problemstillinger kan løses igennem en

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015 7

FAKTA Grøn methanol fra Island

!

Den grønne methanol kommer fra en af verdens største producenter af biomethanol, det islandske selskab Carbon Recycling International (CRI). Der er tale om såkaldt Vulcanol, der er grøn methanol produceret af henholdsvis CO2, der bliver genanvendt fra industriproduktion og brint fra vedvarende energi. Methanolen er derfor 100% grøn Tankstationsåbningen følges desuden med stor interesse af canadiske Methanex, som er verdens største producent og leverandør af methanol.

Methanex producerer og leverer således methanol til store internationale markeder i hele verden.

Methanol som brændstof har ifølge Methanex et stort potentiale på det europæiske marked, og det er en udvikling, som de gerne vil være en del af.

I forbindelse med åbningen af methanoltankstation bød de bagvedliggende virksomheder på en demonstration af methanoldrevne køretøjer og viste forskellige løsninger til persontransport i form af ombyggede elbiler, ligesom der var forskellige erhvervskøretøjer udstillet.

FAKTA

!

Værd at vide om methanoldrevne elbiler med indbygget brændselscelle og tankstationer • En methanoldrevet elbil er den moderne hybridbil, der kører på grøn methanol, som bliver omdannet til elektricitet i en brændselscelle. Dette sker uden partikelemissioner.

• En methanoldrevet elbil kan køre op til 800 kilometer på én optankning. Med methanol som brændstof kan vi bruge den tankningsinfrastruktur, vi allerede kender i dag med flydende brændstof. Der er derfor taget hensyn ti at opnå kort optankningstid og længere rækkevidde.

• Methanol er allerede meget udbredt i dag som komponent i industrielle produkter og i Kina står methanol for cirka 10 % af hele brændstofforbruget, da det er både simpelt og billigt at producere.

Her klipper borgmester Thomas Kastrup-Larsen snoren, under "overvågning" af CEO Anders Korsgaard (Serenergy) og adm. direktør Jørgen Wisborg (OK) teknologi, der gør det muligt at give en hvilken som helst elbil længere rækkevidde, ved hjælp af en methanoldrevet brændselscelle.

- Den methanol-brændselscelle vi har udviklet hos Serenergy kan løse problemet med elbilers begrænsede rækkevidde, siger Mads Friis

Jensen, Commercial Group Manager hos Serenergy, og tilføjer: - Brændselscellen fungerer som range-extender og den kan i princippet installeres i hvilken som helst elektrisk køretøj. Ved tankning af flydende methanol til at drive brændselscellen kan

• Methanol kan produceres ud fra en bred vifte af råmaterialer – fra biomasse til affald. Methanol er derfor et realistisk bud på erstatning af fossile transportbrændstoffer.

bilens rækkevidde forlænges betydeligt.

- Denne hybridløsning er vores måde at tænke elbilen ind i transportsektoren på, og vi tror, det er én af vejene at gå. Vi ønsker ikke at udpege en endelig vinder blandt fremtidens energiteknologier til transportsekto-

ren, men tværtimod tror vi på, at vi fremover kommer til at se flere forskellige teknologier, supplerer administrerende direktør i OK Jørgen Wisborg.

Kilde: OK Tekst: Kris Vetter Vmarketing Foto: OK

DET ER REN ENERGI

Både private og offentlige investorer foretrækker NIRAS som rådgiver, når der skal etableres eller ombygges biogasanlæg i Danmark.

Vi sørger for forretningsplan, myndighedsgodkendelser og udbudsmaterialer. Vi fører tilsyn med byggeri og idriftsættelse, og vi rådgiver under drift.

Kort sagt – vi er med i hele forløbet. Det giver ren energi. www.niras.dk

NIRAS A/S

Bioenergimagasinet_nr3_08_05_2015_190x130_ASM_VIG.indd 1

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

05-05-2015 14:54:47

5

Ny selskabskonstruktion på Maabjerg BioEnergy Det biomassefyrede kraftvarmeværk har indtil maj 2015 været ejet af DONG Energy Biogasanlægget er nu sammen med kraftvarmeværket MEC BioHeat & Power (tidl.

"Måbjergværket") ejet af det nye fælles Holstebro-Struerselskab Maabjerg Energy Center (MEC).

I spidsen for MEC Holding A/S står adm. direktør Jørgen Udby, mens bestyrelsen tegnes af formand Nils Ulrik Nielsen (Vestforsyning) og

næstformand Niels Viggo Lynghøj (Struer Forsyning).

Fremover skal Maabjerg BioEnergy ledes af adm. direktør Knud Schousboe.

De nuværende driftschefer for de to produktionsanlæg er de samme som hidtil.

Ledelsen er derfor nu på plads i to af de tre enheder, som udgør det kommende store vestjyske bioraffinaderi.

De to vestjyske forsyningsselskaber er fortsat ejet af deres respektive hjemkommuner, Holstebro og Struer.

I forbindelse med købet af Måbjergværket i maj 2015 etablerede de to vestjyske ejere Vestforsyning og Struer Forsyning den selskabskonstruktion, der skulle

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris.

• Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark.

• Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling.

• Mulighed for matchmaking.

• Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas.

• Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

6

varetage ejerskab og drift af de to produktionsanlæg for kraftvarme og biogas med tilhørende gasledninger og transmissionsnet for varme til de to byer.

Dermed er der taget endnu et skridt på vejen mod etablering af det store vestjyske bioraffinaderi, som blandt andet skal producere 2. generations bioethanol.

- Visionen for Maabjerg Energy Concept hviler på tre ben: 2G bioethanol, biogas og kraftvarme, som er knyttet tæt sammen i en grøn energi-symbiose.

- Med etablering af Maabjerg Energy Center A/S har vi populært sagt "MEC på to ben", og så kan vi relativt hurtigt rette det tredje ben ud, når politikerne er klar med rammevilkår for bioethanolproduktion i Danmark, siger Jørgen Udby, der er bestyrelsesformand for konsortiet

FAKTA

bag bioraffinaderiet.

Den nye bestyrelse er en enhedsbestyrelse fælles for de tre selskaber og består af seks medlemmer fra både Holstebro og Struer, i biogasbestyrelsen sidder der desuden et bestyrelsesmedlem fra leverandørforeningen.

Ny bestyrelsesformand for selskaberne er Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nilsen, og næstformand er bestyrelsesformand for Struer Forsyning Niels Viggo Lynghøj.

Til varetagelse af ledelsen for de tværgående opgaver i selskaberne er udpeget ressourcedirektør Betty B. Andersen og økonomidirektør Jørgen Juul Andreasen, som begge har de tilsvarende funktioner ved Vestforsyning.

Med den fælles ledelse af selskaberne vil der være mange muligheder for at

!

Det biomassefyrede kraftvarmeværk har indtil maj 2015 været ejet af DONG Energy. Det er nu ved at blive overtaget af Vestforsyning og Struer Forsyning.

Biogasanlægget Maabjerg BioEnergy blev indviet i 2012. Det er også ejet af de to forsyningsselskaber.

Maabjerg Energy Center (MEC) samler de to grønne energi-produktionsanlæg i et nyt, fælles selskab.

MEC Holding A/S er ejet af Holstebros forsyningsselskab Vestforsyning (71%) og Struer Forsyning (29%).

MEC Holding ejer to datterselskaber: MEC BioHeat & Power A/S samt Maabjerg BioEnergy Drift A/S. Maabjerg Energy Centers holdingselskab vil blive ledet af Vestforsynings adm. direktør Jørgen Udby, mens Struer Forsynings adm. direktør Knud Schousboe bliver direktør for MEC-datterselskaberne.

Selskabernes bestyrelse får repræsentanter fra både Holstebro og Struer med Vestforsynings bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen for bordenden og med Struer Forsynings bestyrelsesformand Niels Viggo Lynghøj som næstformand.

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

optimere den samlede økonomi til gavn for varmeforbrugerne. De største muligheder for gevinst ligger i at reducere bortkølingen om sommeren og i at erstatte den dyre spidslast på naturgas i fjernvarmeforsyningen med mere varme fra MEC BioHeat & Power, når elprisen er lav.

Det forventes, at omsætningen i selskaberne i alt vil udgøre cirka 300 mio. kr. om året, og at der vil være beskæftiget 40 medarbejdere i produktionen.

DONG Energy og Novozymes er fortsat vigtige partnere i det konsortium, som arbejder for at udvide Maabjerg Energy Center med det tredje ben, nemlig produktion af 2G-bioethanol baseret på halm.

Således hviler Maabjerg Energy konceptet på tre ben: 2G bioethanol, biogas og biomassefyret kraftvarme, velvidende at bioethanoleventyret ikke er politisk ”landet” endnu.

rammevilkår ikke snart på plads, risikerer konsortiet at miste en del af støtten til bioetanol.

- Vi er parat til at investere over to milliarder kroner i det mest velforberedte og gennemanalyserede forsyningsprojekt, som Danmark har set. Og EU er parat til at støtte driften med 293 millioner kroner i indkøringsfasen, så vi beder ikke staten om penge. Vi beder om politisk handling, siger Jørgen Udby.

EU-støtten er afhængig af, at produktionen begynder i 2018. Når man ikke den deadline, kan støtten gradvis blive reduceret og i sidste ende helt bortfalde, så konsortiet vil gerne i gang hurtigst muligt.

Udfordringen er, at produktionen af 2. generations bioethanol baseret på halm er cirka 80 øre dyrere pr. liter brændstof end den 1. generations bioethanol, som i dag bliver brugt til iblanding i benzin.

Maabjerg Biomasse kæmper for at få det tredje ben på plads, nemlig produktion af 2G-bioetanol baseret på halm.

2. generations bioethanol til benzinselskaberne uden at tabe penge, skal der vedtages et 2G-iblandingskrav på 2,5 procent. Ellers vil de jo bare blive ved med at købe den billigere 1G-bioethanol.

EU har givet Danmark og andre lande lov til at indføre et nationalt iblandingskrav, BioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf og det20.21 behøver hverken Og kommer de politiske - Hvis vi skal kunne sælge1 12/01/15

koste penge eller gå ud over konkurrenceevnen, påpeger Jørgen Udby.

Der venter 1250 arbejdspladser i anlægsfasen og 1000 varige job forude, når bioethanoldelen kommer på plads.

Kilde: Maabjerg BioEnergy Tekst: Kris Vetter Vmarketing

Dybstrøelse i biogasanlægget?

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser.

X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse.

Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag.

X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald.

Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug.

Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.

Systemet består af:

der modtager, lagrer og opriver

der føder ind i neddeleren

der neddeler biomassen effektivt

Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

7

r

ed

etabæg.

ælles

Nm³

o. kr.

o. kr.

o. kr.

o. kr.

o. kr.

Total renovering giver mere biogas Thorsø Biogas har gennemgået en meget stor renovering og udbygning siden de første ansøgninger i 2006 Thorsø Miljø- og Biogas blev Målet var total en bygget i 1994 af BWSC, som renovering et forsøgsanlæg med tilskudMR-station I 2006 indsendte man den Hjørring Hjørring fra Energistyrelsen. første miljøansøgning for, at Thorsø anlægget var, på det HMN - 50 bar kunne udvide anlægget. naturgasledning tidspunkt nummer 14, her i Målet var en totalrenovering landet. af anlægget for at kunne øge Ideen til at opføre et biogasgasproduktionen markant. anlæg kom efter, at der i Driftsleder Anders Nederlandbruget skulle investeres gaard har været med hele i miljøforbedringer i form vejen og har alt i alt været af udvidet tankkapacitet og ansat på Thorsø Biogas i Ilbro samtidig kunne der med bio11 år, heraf som driftsleder Biogasledning Hæstrup gasanlæggets biler blive en siden 2011. omfordeling af overskudsDa biogasproduktion er en gylle fra husdyrhold til planbiologisk proces, stiller det teavlere. store krav til management LBT-Agro I 2014 kunne man derfor Opgraderingsanlæg og forståelse for processen, fejre 20 års jubilæum samtiligesom driftslederne skal dig med, at man tog afsked have forstand på motorer, Hæstrup Mølleby med Kurt Sørensen som maskiner og rør og pumper. formand og kunne sige godMed andre ord skal de være dag til den nye formand Erik en slags ”blæksprutter”, der Rønnovgård Biogas Vestergaard.

Harken Opgraderingsanlæg kan lidt af alting.

Oversigt Hjørring projektet

o. kr. . kr.

mgenæg har nap om-

BIOENERGI

ren-

g ere ing

led s inveette

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

MN v. mose.

8

Rettidig omhu er et af nøgleordene, da den biologiske proces afhænger meget af de råvarer der kommer i reaktorerne og hvorfor processen hurtig kan forandre sig og accelerere indenfor kort tid.

- Jeg var i perioden fra 20032011 i hvad man næsten kan kalde ”mesterlære”, hvor jeg primært havde ansvaret for kørslen på Thorsø Biogas, men også lærte alt om driften af et biogasanlæg, siger den nuværende driftsleder Anders Nedergaard.

- Ingen tvivl om, at jeg fik lært tingene ”hands on” og det har styrket mig sidenhen og bevirket, at jeg ikke har begået de elementære fejl omkring drift og håndtering af et biogasanlæg, siger han.

Bestyrelsen satte den ”nye” driftsleder foran ambitiøse mål om udbygning og øget gasproduktion på anlægget og en totalrenovering, hvorfor de mange års erfaring gav bonus.

Anlægget opnåede miljøtilladelse i 2009, lige mens finanskrisen buldrede, hvorfor man ligesom så mange andre biogas fællesanlæg måtte kæmpe hårdt for at opnå finansiering af udbygningen og renoveringen.

- Lige siden jeg blev driftsleder har vi renoveret og bygget om og fra efteråret 2013 er det gået stærkt, siger driftslederen.

Anlægstilskud satte gang i udvidelsen Thorsø Biogas fik tilskud/ tilsagn fra den såkaldte Grøn

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Vækst pulje på 3,6 mio. kr., hvilket gjorde at man udover anlægsudvidelsen kunne investere i yderligere efterladetank (til afgasset gylle) samt gasrensetank.

Biogasanlægget leverer varmen til Thorsø Fjernvarme, som aftager al biogassen.

Ved sommerdrift kan man selvfølgelig ikke udnytte hele varmeproduktionen, hvorfor der er indsat en såkaldt ”bypasser” så varmen kan omdannes og anvendes som el i stedet.

Udover målet om øget gasproduktion stillede bestyrelsen også det krav, at ombygningen og renoveringen skulle ske uden driftstab, det vil sige fortsat fuld produktion i hele ombygningsfasen.

Anlægget har altid ”kørt” med landbrugets egne råvarer som hovedprodukt og har været en af pionererne på anvendelse af dybstrøelse, hvorfor denne råvare i dag fylder mere og mere i produktionen.

Anders og rådgiver Hans Henrik Hansen rejste rundt i Nord- og Midttyskland for at se etablerede biogasanlæg og for at få erfaringer med, hvad der virkede og ikke mindst hvad der ikke virkede.

- Jeg må sige, at bestyrelsen har haft stor tillid til mig i hele ombygningsfasen og jeg har fået frie hænder til, at designe og planlægge anlægget samtidig med, at jeg selv har købt alle stumperne til opbygningen, siger Anders.

- I Nordtyskland var man på det tidspunkt, hvor vi skulle i gang med renoveringen

Den flotte sten markerer indgangen til det veldrevne biogasanlæg i Thorsø, hvor formanden Erik Vestergaard (th) og driftsleder Anders Nedergaard begge har en ambition om fortsat udvikling.

siden, hvor Anders Nedergaard blandt andet har kig på elforbruget.

Ved at nedsætte ydelsen til eks. 80% på gylleomrøring ved hjælp af frekvensstyring har man kunnet halvere elforbruget. og udvidelsen teknologisk meget langt med alternative råvarer til gasproduktion, hvorfor vi fik stor indsigt og gavn af vores rundrejse, siger Anders Nedergaard.

Moderne anlæg med fokus på omkostninger Det lykkedes at opretholde en konstant biogasproduktion i hele ombygningsfasen og i dag fremstår Thorsø Biogas som et af de mest teknologiske og moderne biogas fællesanlæg i Danmark.

Anlægget var en af de første som anvender en teknologi med en såkaldt Huning hammermølle fra det tyske firma Huning til indfødning af blandt andet dybstrøelse.

Et meget simpelt system som er nem at ”fodre”, da man kan køre ind og læsse sågar hele læs af direkte på et medbringersystem som føder ind til hammermøllen, hvor findelingen finder sted, så man opnår en homogen masse.

Efterhånden som anlægget er blevet større og større er fokus også på omkostnings-

• GOD KVALITET • BREDT PRODUKTSORTIMENT • PROFESSIONEL RÅDGIVNING

- Alt over et forbrug på 7,5 kWh er udstyret med frekvensstyring. Det betyder at vi manuelt selv kan styre motorhastigheden, hvilket har givet store besparelse på el, fastslår han.

“Vi skal konstant

„

have fokus på omkostningerne

Anders Nedergaard

- Så selv om vi måtte acceptere en stor udgift på hele

4,5 mio. kr. til trækning af nye elkabler og ikke mindst styring af el ved ombygningen, giver denne investering nu virkelig stor pay back i form af løbende minimering af driftsomkostningerne, konkluderer han.

- Vi sparer også el ved at indkøbe på spotmarkedet, hvor vi hele tiden er optimeret mod laveste elpris.

Også de store eldrevne propelomrørere i reaktorerne er frekvensstyret igen for at kunne minimere eloptaget.

Også på transportsiden optimeres mod minimering af omkostninger.

Her investeres løbende i nyt materiel for at opnå besparelser.

Driftslederen anslår, at man ved at vedligeholde og udskifte lastbilerne rettidigt opnår besparelser på 200240.000kr/år.

VI HAR STYR PÅ ENERGIEN

– Alt i energi til dine behov Vi har bl.a. gode tilbud på • Diesel- og fyringsolie • Smøreolie • Brændstofkort • Træpiller og træbriketter • El Læs mere om produkterne og find din lokale DLG-Forretning på www.dlg.dk/energi

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

9

- Ved hele tiden, at have fokus på omkostningerne på lastbilerne og ved at have de mest moderne lastbiler opnår vi besparelser på løn, diesel og vedligehold, ligesom vi ikke har mange nedbrud og driftsstop på vore lastbiler. Alt i alt mere effektive lastbiler, det giver plus på bundlinien, siger han.

Nye afsætningsmuligheder for biogas på vej Fremtiden ser lys ud for Thorsø Biogas, da anlægget nu er fuldstændig gennemrenoveret og fungerer drifts-

stabilt med en høj gasproduktion.

Men i dag er stilstand jo som bekendt udtryk for tilbagegang, hvorfor bestyrelsen allerede nu påtænker nye tiltag til forbedring af gasproduktionen samt afsætning til nye aftagere.

varende energi som er CO2 neutral og lige frem fortrænger CO2, hvorfor vi skal producere endnu mere gas til gavn for forbrugerne både

- Vi ønsker som ejere fortsat, at udvikle Thorsø Biogas, hvorfor vi har indledt forhandlinger med HMN Naturgas omkring aftagelse af biogas, siger formand Erik Vestergaard.

- Biogas er jo som bekendt den eneste grønne og ved-

Ved at have de mest moderne og driftssikre lastbiler minimeres omkostningerne til vedligeholdelse og diesel markant.

FAKTA

når det gælder varme, men også i fremtiden til transportmæssige formål, siger formanden afslutningsvis.

Tekst og foto: Kris Vetter Vmarketing

!

I alt seks ansatte (heraf tre chauffører) samt en fast afløser er tilknyttet anlægget.

Der er nu tilknyttet ca. 41 leverandører, som forsyner anlægget med husdyrgylle.

Anlægget håndterer 170.000 tons biomasse/år.

Ca. 30% af den afgassede gylle bliver fordelt til planteavlerne i området.

Thorsø Fjernvarme omsætter den CO2 neutrale biogas, i form af el og varme, til glæde for byens borgere.

Byen består i dag af 528 husstande i alt og nabobyen Aidt med 110 husstande påtænkes koblet på fjernvarvenettet(svarer til ca. yderligere 1 mio. m3 gas).

Kurt Sørensen, som har været anlæggets formand siden den spæde start, har været en uvurderlig hjælp hele vejen igennem, for at få et af landets bedste anlæg op at stå.

Bestyrelsesformanden blev afløst af den nuværende formand Erik Vestergaard i 2014.

Gylle som råvare udgør ca. 84% af gasproduktion, 16% kommer fra Arla og Danish Crown som henholdsvis restmælkeprodukter og mave/tarm indhold.

Tre lastbiler afhenter gyllen og leverer den afgassede gylle i form af højværdi gødning tilbage til landbruget.

Meget kort afhentningsafstand af gylle (kun 12 km radius).

Gasproduktionen er ved udvidelse fordoblet til ca. 6,5 millioner m3/år

Har I ”grus” i maskineriet? Så har vi løsningen på problemerne...

Mange biogasanlæg oplever, at enorme mængder sand bundfælles i tankene. Problemerne skyldes bl.a., at nogle landmænd anvender sand i sengebåsene. Det oplagrede sand gør det vanskeligt at røre gyllen til en ensartet masse, som kan passere gennem anlægget.

Herved vanskeliggøres vedligeholdelsen af pumper og omrøringssystemer, hvilket medfører ekstra arbejdstimer og omkostninger.

Active NS har løst mange forskellige problemer i biogasanlæg i Danmark og udlandet og giver bl.a.: * Lettere oprøring af biomassen * Mindre bundfald i produktionstanken * Lettere oprøring af for- og lagertanke * Bedre produktionsøkonomi PRODUCENT

Tel: 3368 5600

10

Tel: 2175 7136 · www.fcsi.dk

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Se videoen fra Blåhøj Biogasanlæg på www.fcsi.dk

Flot indvielse af nyt biogasanlæg

!

Et af Danmarks største biogasanlæg Holsted Biogas med tilslutning til naturgasnettet er nu i drift

FAKTA

Indvielsen foregik ved at flot arrangement fredag den 21. august med solen stående højt på himlen.

Formand for Nature Energy Peter Gæmelke bød velkommen og bad de fremmødte om at passe lidt på, da Nature Energy´s direktør Ole Hvelplund og energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt var på vej i en af de nye flotte lastbiler tilhørende anlægget.

nye biogasanlæg i Holsted, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Anlægget har en værdi af ca. 200 mio. kr. og er leveret af hovedentreprenøren Xergi, der har en ejerandel på 10 % af anlægget.

- Ikke nok med, at det måske er Danmarks største, men det er også det nyeste, når vi taler moderne teknologi, sagde ministeren.

Projektet har modtaget anlægsstøtte på ca. 40 mio. kr. fra statens biogaspulje.

En synlig stolt nybagt energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt kunne med sin tale indvie anlægget.

- Vi kommer ikke udenom, at uden de lokale landmænds opbakning ingen biogas. Her i Holsted står de lokale landmænd absolut bagved ideen og tankerne bag opførelsen. Og uden deres råvarer og ikke mindst engagement havde vi ingen biogasanlæg i Danmark. Det er godt gået, sagde han.

- Jeg er som forholdsvis ny minister utrolig stolt og glad ved at kunne indvie dette

Også Nature Energy, Vejen Kommune og de virksomheder der har været til at

“

„

Tredobling af biogasproduktionen frem mod 2020 er en absolut mulighed Lars Chr. Lilleholt energi-, forsynings-, og klimaminister

NGF Nature Energy og de lokale landmænd samlet i leverandørforeningen Brørup-Holsted Biogas har opført og står som ejere af anlægget sammen med Xergi.

Anlægget kan årligt aftage og behandle ca. 400.000 ton biomasse og producere 13 mio. m3 biogas.

70 procent af denne er gylle fra kvæg, svin og mink fra lokale leverandører. Øvrig biomasse kommer fra bl.a. dybstrøelse, organisk industriaffald og energiafgrøder.

projektere og bygge anlægget fik roser med på vejen for deres fremsynethed og engagement.

gas kommer på det eksisterende naturgasnet, hvorved vi får grøn energi ud til forbrugerne.

- Biogas er jo ikke kun velegnet til at udnytte landbrugets gødning til energi, nej også organisk husholdningsaffald kan med fordel puttes i et biogasanlæg og være med til at skabe grøn energi til gavn for hele samfundet, konkluderede en tilfreds minister.

- Målet omkring biogas er jo ambitiøst. Vi tror på, at man kan tredoble mængden af biogas på det eksisterende naturgasnet frem mod 2020, sagde ministeren.

Ministeren fremhævede også at biogassen fra Holsted Bio-

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Biogasanlægget ligger i Holsted i Vejen Kommune, hvorfor Vejen Kommunes borgmester Egon Fræhr også var på talestolen.

Han kunne fortælle om den

11

9

8 11

10

7

3

5

6

1

Administrationen Kontorpladser, mødelokale, frokoststue, bad og omklædningslokaler.

2

Lastbilen Når gyllen er hentet hos landmændene, kører lastbilen ind i den lille læssehal, hvor pumpekranen kobles til en studs i gulvet.

3

4

Læssehallerne Stor læssehal: Her læsser lastbiler dybstrøelse fra stalde direkte ned i den åbne tipgrav. Biomassen findeles, før den sendes videre i systemet.

Lille læssehal: Her tømmes lastbilerne for gylle og læsses med afgasset gylle.

Industrifortanken Industriaffald, fx rester fra fødevare- eller ølproduktion, skal hygiejniseres, før det kan bruges i produktionen. Affaldet holdes derfor adskilt fra gyllen i industrifortanken.

5

Fortanken Betontanken rummer 3.000 m3.

Her lagres den flydende gylle og gødning fra landmændene, så indpumpningen af biomasse i anlægget er stabil – også når lastbilerne står stille.

6

Efterlageret Betontanken rummer 3.000 m3 og sikrer, at den afgassede gylle kan returneres til landmændene i samme takt, som den friske gylle tilføres anlægget.

7

Luftrensningsanlægget Luften fra læssehaller og fra for-, og efterlagertanke, bliver renset grundigt og via mikroorganismer.

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

1223411_NGF_Biogas_annonce_400x60mm.indd

1

4

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

8

Udrådningstankene De fire udrådningstanke er 25 meter høje og rummer hver 7.000 m3 biomasse.

En omrørersørger for, at blandingen er ensartet.

9

Vandbassinet Sker der et uheld med en af de store udrådningstanke, kan vandbassinet opsamle biomassen, så den ikke trænger ud i omgivelserne.

Vandbassinet kan rumme hele indholdet af en udrådningstank.

lange vej, fra den første spæde tanke, udtænkt af og ved lokale landmænd frem mod ansøgningen til kommunen.

- Vi kan i dag glæde os over resultatet. Efter mange anstrengelser er målet nået.

Forude ligger en visionær ide fra landmands side, en grundig planlægning og sidst men ikke mindst et meget veludført byggeri, sagde Egon Fræhr i sin tale.

12

- I Vejen Kommune er vi lidt stolte over biogasanlægget, som ligger centralt placeret lige ved motorvejen, midt i et landbrugstæt område og tæt på forbrugerne. Det er simpelthen optimalt, udtrykte borgmesteren og udtrykte at biogasanlægget understøtter kommunens ambitioner om at være ”fødevarecentrum” i Danmark.

1 2

4

Ny generation af biogasanlæg giver grøn omstilling

10

Gasrensningsanlægget I gasrensningsanlægget renses biogassen fra udrådningstankene for svovl, inden den ledes videre til opgraderingsanlægget.

11

Opgraderingsanlægget Her renses biogassen for CO2 vha. almindeligt vand: Biogassen sættes under tryk, og derved bindes CO2 til vandet.

Gassen består herefter af 98 % metan og har dermed samme kvalitet som naturgas. Den opgraderede biogas tørres og sendes på naturgasnettet.

12

Flaren Hvis biogassen ikke kan bruges – fx fordi den ikke opfylder kravene for at komme på naturgasnettet – kan den brændes af via en flare.

Dermed slipper der ikke metan ud i atmosfæren.

Inden for det næste år sætter NGF Nature Energy endnu to store helt nye biogasanlæg i drift samt udvide et eksisterende mindre anlæg til omtrent samme størrelse, således at selskabet i alt vil kunne producere henved 45 millioner kubikmeter biogas årligt fra 2016 svarende til opvarmningen af næsten 30.000 danske parcelhuse.

Administrerende direktør i NGF Nature Energy, Ole Hvelplund, har store forventninger til de nye avancerede biogasanlæg og kunne i sin tale fremhæve de mange fordele ved biogas.

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

- Indvielsen af biogasanlægget i Holsted markerer startskuddet til at vi får en større og større andel af biogas i det danske naturgasnet. Den nye generation af biogasanlæg er grøn omstilling i sin allerbedste udgave: Hele biogastanken er jo, at naturens ressourcer indgår i et kredsløb i stedet for bare at blive brugt én gang.

- Vi producerer energi af det, der ellers var endt som affald fra industri og landbrug, og det skaber værdi både for samfundet og for den enkelte forbruger, der kan få grøn, vedvarende energi glæde af sin investering i et gasfyr mange år endnu, siger denadministrerende direktør, Ole Hvelplund, som har store forventninger til de nye avancerede biogasanlæg.

- Man kan dybest set sige, at miljøet er vinderen ved biogasproduktion, fordi biogas er CO2 neutral og fordi mange affaldstyper kan anvendes til biogasproduktion til gavn for miljøet, sagde han.

Formand for Holsted Biogas og landmand Torben Petersen kunne i sin tale med let skjult ironi faktisk takke Ritt Bjerregaard for, at hun tilbage i 70'erne forlangte at landbruget skulle etablere gylleopbevaring (gylletanke).

- Landbruget vidste jo allerede dengang, at man var og er en del af samfundet, hvorfor man skal tage hensyn og have en positiv dialog med naboerne. Og nu hvor vi også er energileverandører til de selvsamme naboer,

09/09/14 11.51

13

er ringen jo sluttet, sagde formanden i sin tale.

rigtige kompetencer, sagde formanden.

- I starten troede vi at vi selv skulle bygge anlægget, men vi fandt efterhånden ud af, at vi skulle have en samarbejdspartner, med de

- Det har været en lang vej mod målet, men jeg må sige, at selvom vi ikke altid har været enige og selvom diskussionerne har været mange, har vi sammen med

FAKTA

!

Nature Energy haft et fælles mål for øje og det er en glæde at vi nåede i mål, sagde Torben Petersen hvor han også rettede en tak til Vejen Kommune og det omgivende samfund for deres forståelse.

Tekst og fotos: Kris Vetter Vmarketing.

Al biogas fra anlægget opgraderes, dvs. renses for CO2, vand og svovl, så den får samme kvalitet som naturgas.

Dermed kan det problemfrit ledes ind i naturgasnettet, hvor det erstatter en tilsvarende mængde fossil naturgas.

Det nye biogasanlæg vil kunne opvarme næsten 8.000 parcelhuse.

NGF Nature Energy vil fra 2016 producere ca. 45 millioner kubikmeter biogas på fire avancerede anlæg i Jylland og på Fyn. Anlægget er det første i drift af NGF Nature Energys ialt tre nyopførte anlæg. De øvrige to er placeret på hhv. Nord- og Midtfyn. Selskabet driver i forvejen et biogasanlæg i Vaarst syd for Aalborg.

En gennemsnitlig husstand med naturgasfyr bruger i flg.

Energistyrelsen ca. 12.000 kr. årligt på naturgas. BioGas koster ca. 50 kr. ekstra om måneden.

Anlægget beskæftiger tre tekniske medarbejdere samt seks fuldtidsansatte chauffører, der henter gyllen til anlægget og fragter gødning i form af afgasset gylle retur til landmændene

Her ses fra venstre: Energi- forsynings - og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, adm. direktør i NGF Nature Energy Ole Hvelplund og formand for Nature Energy Peter Gæmelke.

Udvendig montering

Landia Gasmix

Let at servicere

Et banebrydende omrøringssystem til anaerobe reaktortanke!

Ingen driftsstop Højere gasproduktion Lavt energiforbrug

OS TAKT ERE N O K M NÆR FOR MATION R INFO K

DI LAN

Landia GasMix er monteret udenfor reaktortanken hvilket sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

Der er ingen roterende dele i tanken.

Landia GasMix kan håndtere alle gængse typer råvarer. Systemets helt specielle virkemåde har en positiv virkning på biogasproduktionen.

Landia GasMix kan monteres i de fleste former for reaktortanke.

A.D

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

14

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Stort skandinavisk biogas-projekt Projektet er på hele 90 millioner kroner og har Skive Kommune som national koordinator Projektet, som benævnes Biogas2020, er nu endelig godkendt af styrekomiteen for samarbejdet i den såkaldte Interreg ÖKS, som geografisk dækker ØresundKattegat-Skagerrak-områderne.

Biogas 2020 har et samlet budget på 90 mio. kr. og partnerne i projektet er: Roskilde Universitet, Frederikssund Kommune, Agro Businesspark, Foreningen af Danske Transportcentre, Århus Universitet, Gas2move. dk, Nomi 4S I/S, Energiklyngecenter Sjælland, Samsø Kommune, og HMN Naturgas I/S. Det svenske udviklingscentrum Innovatum har leadfunktionen på projektet.

Region Midtjylland støtter projektet med 5 mio. kr. fordelt til deltagere i Midtjylland.

Dermed er startskuddet gået til et nyt treårigt forløb med en række aktiviteter landet over inden for biogas. Skive Kommune er direkte involvereret i delprojekter om Power to Gas (GreenLab Skive), Gas til tung transport, Erhvervsudvikling og ny infrastruktur til biogas samt Affaldshåndtering til biogas.

drevne busser i den kollektive trafik.

- Biogas har sat skub i en grøn erhvervsudvikling i Skive Kommune, og netop derfor sætter vi stor pris det nye projekt, som kan støtte den fortsatte proces, hvor erhvervsudvikling går hånd i hånd med grøn udvikling, udtaler borgmester Peder Christian Kirkegaard.

I Danmark, Norge og Sverige har man sat sig et mål om at øge andelen af vedvarende energi i det samlede energiforbrug. I Danmark er målet, at vi i 2050 skal være 100 pct. forsynet med vedvarende energi.

For at kunne nå målet blev der i marts 2012 indgået et dansk energiforlig, som afsætter 225 mio. kr. i anlægs-

støtte til nye biogasanlæg samt udvidelse af allerede eksisterende anlæg.

Der har i de tre skandinaviske lande været forskellige forudsætninger for såvel produktion som anvendelse af biogassen. De forskellige forudsætninger ser nu ud til at kunne anvendes aktivt til et øget samarbejde og videns udveksling på tværs af landegrænserne. Et samarbejde der kan være med til at generere vækst og øge beskæftigelsen.

For at støtte op om målet satses der i mange kommuner på at omlægge den kollektive trafik til biogas. I Skive Kommune er vi godt på vej med det seneste udbud på den kollektive transport, hvor bybusserne fra 2016 skal køre på 100 % biogas.

Hvad er Interreg Øresund-KattegatSkagerrak?

Mange af de samfundsudfordringer, som Danmark, Norge og Sverige står over for, strækker sig over landegrænser. En af de mest effektive måder at håndtere disse fælles udfordringer på er ved at samarbejde på tværs af grænserne. Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak er et EU-program, der støtter projekter mellem danskere, svenskere og nordmænd, som vil løse fælles udfordringer inden for innovation, grøn økonomi, transport og beskæftigelse. Programmet har et samlet budget på 143 mio. EUR i 2014-2020. Læs mere på programmets hjemmeside www.interreg-oks.eu Kilde: Energibyen Skive Tekst: Kris Vetter, Gas2move.

- Vi er rigtig glade for igen at være med i et nordisk samarbejde om udbredelsen af biogas som alternativ energikilde. I Skive Kommune har vi længe arbejdet med alternative energikilder.

Vi har fået sat fokus på biogas som drivmiddel først i personbiler men nu også i varevogne og busser og endelig forventer vi inden for kort tid at indvie biogas BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

15

Et stort skridt frem Der er et enormt potentiale i at udnytte halm til biogasproduktion.

De seneste par år er nogle få danske biogasanlæg begyndt at udnytte dybstrøelse, og samtidig har branchen taget et stort skridt frem med at undersøge og udvikle teknologier til at forbehandle halm til biogasproduktion. Der er dog et stykke vej endnu, før forbehandlingen for alvor er effektiv, viste en temadag om halm til biogas i Korsør Det går for alvor fremad med indsatsen for, at de danske biogasanlæg kan komme i gang med at udnytte halm og dybstrøelse. Mens det går godt med dybstrøelsen, så er der stadig et stykke vej endnu, før forbehandlingsteknologierne bliver rigtig gode til at tygge sig igennem den seje og stærke, men også energitunge halm.

Det var konklusionen den 25. august, da biogasbranchen, halmleverandørerne og forskerne havde sat hinanden stævne på Com-

well i Korsør for at holde en temadag om halm til biogas.

Potentiale: 450 mio. m3 metan om året Lad os til en start slå fast, at der ikke er nogen diskussion om, at der er et enormt potentiale i halmen.

Thorkild Birkmose fra SEGES – der tidligere hed Videnscenter for Landbrug - berettede om en spritny undersøgelse, som SEGES har udført for Naturstyrelsen.

- I alt høstes der hvert år cirka 6,1 millioner tons

halm. Omkring 1,4 millioner ton bliver anvendt til energiproduktion, mens cirka 1,8 millioner ton anvendes som primært strøelse og i mindre omfang foder.

gasproduktion, forklarede Thorkild Birkmose.

På spørgsmålet, om jorden ikke kommer til at mangle humus, når halmen ikke nedmuldes, forklarede han, at det ikke er et problem, hvis blot det afgassede restprodukt føres tilbage til jorden.

- Den let omsættelige del af det organiske materiale i halmen vil alligevel blive omsat i jorden i løbet af få år. Det er denne del af halmen, der

“Hvis 2,9 millioner ton halm omregnes til metangas, bliver resultatet cirka 450 millioner kubikmeter metan„ Thorkild Birkmose, SEGES

- De resterende 2,9 millioner tons halm bliver nedmuldet og vil dermed umiddelbart kunne anvendes til bio-





også bliver omsat i biogasanlægget. Når halmen er afgasset, er den svært omsættelige del af halmen



    

   

16

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

for halm til biogas tilbage, og det er denne del, vi gerne vil have til at ligge i jorden i 200 eller 300 år, forklarede Thorkild Birkmose.

Hvis 2,9 millioner ton halm omregnes til metangas, bliver resultatet cirka 450 millioner kubikmeter metan.

Udnyttelsen heraf vil føre til en mangedobling af den aktuelle biogasproduktion i Danmark.

Ikke uden udfordringer Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas, konstaterede, at de store mængder gas kan afsættes, men også, at det ikke bliver uden udfordringer at udnytte de store mængder halm til biogasproduktion.

Det tager som udgangspunkt lang tid for bakterierne at omsætte halmen til gas, og det harmonerer ikke med, at den skal afgasses sammen

med en gylle, som har et lavt energiindhold.

Hvis man lader halm og gylle ligge længe i biogasreaktoren for at få fuldt gasudbytte af halmen, skal der investeres meget i kapacitet til at opbevare den afgassede gylle i reaktoren, og det koster dyrt.

Hvis gyllen og halmen til gengæld tages relativt hurtigt ud af reaktoren, kan der ske det, at halmen bliver ved at producere gas og dermed forårsager en metanudledning til skade for klimaet.

Ifølge Bruno Sander Nielsen er løsningen at finde forbehandlingsteknologier, der kan bearbejde halmen, så den omsættes til biogas tilpas hurtigt – vel at mærke til en pris, der kan dækkes af indtægterne fra den øgede gasproduktion på basis af halm.

– Men halmen kan også for-

årsage nogle procesmæssige problemer. Jeg ved, at der er igangsat forsøg, men også, at det bliver en rejse, der kommer til at tage en rum tid og kræver samarbejde, konstaterede han.

Forbehandlingsteknologier på vej Indsatsen for at udvikle teknologier, der kan sikre en hurtig omsætning af halmen i de gyllebaserede danske biogasanlæg er i fuld gang.

Seniorforsker Henrik B. Møller fra Aarhus Universitet, Foulum, præsenterede de foreløbige resultater af en sammenligning af forskellige metoder og teknologier til forbehandling af halm til biogasanlæg.

– Som det ser ud lige nu kan vi ikke udpege en vinder, for den bedste løsning afhænger af forholdene på det

FORBEHANDLINGSTEKNOLOGIER Følgende forbehandlingsteknologier og metoder undersøges som et led i et arbejde i Biogas Task Force: • Hüningen slaglemølle • X-chopper kædeneddeler • Extruder • Brikettering +/-lud • Aerob kompostering • Haybuster+ensilering • Euromilling hammermølle De endelige resultater af sammenligningen præsenteres ved et økonomiseminar i Brancheforeningen for Biogas den 7. december 2015.

konkrete biogasanlæg. Men vi kan godt komme med nogle overordnede konklusioner, sagde han.

For det første er man allerede godt i gang med at udnytte dybstrøelse på flere

Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..!

Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service.

Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt.

Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse.

Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm.

Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger.

Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!

- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

17

danske biogasanlæg. Ved konferencen blev Vegger Biogas og Thorsø Miljø- & Biogasanlæg nævnt.

Sammenligningen af de forskellige teknologier på henholdsvis dybstrøelse og halm viste, at forbehandlingen af dybstrøelse er mest effektiv med et energiforbrug på 9-23 kwh/ton dybstrøelse, mens energiforbruget var 70150 kwh/ton.

Forklaringen på forskellen er dels, at dybstrøelsen er nemmere at findele, fordi kalvene eller køerne allerede

har gået på den, dels at de teknologier, der blev afprøvet, var tilpasset dybstrøelse og endnu ikke udviklet til at håndtere halm.

Realistisk økonomi med optimeret transport Selv om de afprøvede forbehandlingsteknologier og -metoder endnu ikke er helt på plads, så tegner der sig et billede af, at økonomien i at anvende halm godt kan blive realistisk. Henrik Møller fra Aarhus Universitet

Ved konferencen i Korsør blev der blandt andet udstillet briketter, som kan gøre det muligt at transportere halmen over større afstande

konkluderede, at en pris på 300 kr. pr tons halm eksklusiv arbejdskraft er realistisk, og Lone Abildgaard fra SEGES var nået frem til, at en samlet pris på 500 kr. pr. ton godt kunne være en mulighed.

Lone Abildgaard havde undersøgt transportmulighederne og konkluderede, at transporten kan optimeres ved at anvende såkaldt flade bigballer eller briketter.

Ved en halmpris på 500 kr. pr. ton kan såkaldt flade bigballer transporteres knap 80

km, mens halmbriketter kan transporteres 85-90 km.

– De lidt fladere bigballer gør det muligt for en lastbil at transportere mere halm, fordi der kan være tre lag bigballer i stedet for kun to på lastbilen. Briketteringsanlæg kræver en høj anlægsomkostning og en høj udnyttelse af anlægget, men giver til gengæld lavere transportomkostninger og et højere gasudbytte på biogasanlægget, forklarede Lone Abildgaard.

Tekst og foto: Poul Erik Pedersen

Leverandører af forbehandlingsteknologier til halm udstillede deres teknologier og stillede op til dialog med deltagerne i temadagen.

Fjernvarmebranchens rådgivere Spørg Aon om dine forsikringsforhold Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren.

Med specialviden indenfor varme- og kraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx • Risikoanalyse • Udarbejdelse af udbud • Løbende forsikringsrådgivning • Rådgivning i skadessituationer • Årlig forsikringsgennemgang • Pensionsrådgivning

Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk

Niels K. Pedersen d 3269 7429 m 2938 2506 nkp@aon.dk

18

Margit Nissen d 3269 7417 man@aon.dk

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Anders Madsen d 3269 7412 m 2810 2638 anm@aon.dk

Peter Dalsgaard d 3269 7443 m 4074 7217 ped@aon.dk

ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

ENGINEERED ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

se mulighederne. Optimer processen se mulighederne. Optimer processen

se mulighederne. Optimer processen

HøjERE yDElsE HØJERE YDELSE PÅ HøjERE yDElsE HøjERE HØJERE PÅ DIT DITBIOGASANLÆG BIOGASANLÆG HØJEREYDELSE YDELSEyDElsE PÅ DIT BIOGASANLÆG PÅ DITdriftbIOGasaNlæG Den mest økonomiskePÅ og effektive af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

DIT bIOGasaNlæG

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper Den mest økonomiske og effektive drift mulighederne.

Optimer processen l Den økonomiske løsning til mange forskelligese pumpeopgaver Rotationspumper se mulighederne.

Optimer processen Rotationspumper Den økonomiske og effektive drift af ditmest biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den mest økonomiske og effektive drift l Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver l Den økonomiske løsning til mange forskellige af dit biogasanlæg kræver detpumpeopgaver rigtige udstyr.

RotaCut® Macerator af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Rotationspumper l Sikrer homogen flydense væske og optimerer processen RotaCut® Maceratorog Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper RotaCut® Macerator l Sikrer homogen og flydense væske ogløsning optimerer processen Rotationspumper BioCrack® eletrokinetisk disintegration Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver l Sikrer homogen og flydense væske ogløsning optimerer processen RotaCut® Maceratorløsning l Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver BioCrack® - eletrokinetisk disintegration sikrer homogen væske og optimerer processen RotaCut® Maceratorog flydende l Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger BioCrack® - eletrokinetisk disintegration Den mest økonomiske og effektive drift PreMix og EnergyJet indfødningsystemer sikrer Macerator homogen og flydende væske og optimerer processen RotaCut® l Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Den økonomiske og effektive drift af ditmest biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. bioCrack® – elektrokinetisk disintegration l Op tilog 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* PreMix EnergyJet indfødningsystemer sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger bioCrack® – elektrokinetisk disintegration *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt l Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Den mest økonomiske og effektive drift PreMix og EnergyJet indfødningsystemer Rotationspumper Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. bioCrack® –og elektrokinetisk disintegration QuickMix indfødningsystemer l Op til 8% mere biogas og op til Energyjet 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* QuickMix og Energyjet indfødningsystemer Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat) *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt Rotationspumper Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre på dine rørværker* Tilførsel af energiforbrug væskedel (gylle/recirkulat) QuickMix og Energyjet indfødningsystemer sikrer og optimerer processen RotaCut® Maceratorog flydende * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt Denhomogen økonomiske løsningvæske til mange forskellige pumpeopgaver sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat) Kontakt: bioCrack® – elektrokinetisk disintegration RotaCut® Macerator *Vogelsang Resultater fra bIOGas forskningsprojekt a/sEU-aGRO • Tel.: +45 97 bioCrack® 37 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk Kontakt: Højere laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger – elektrokinetisk sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen Vogelsang a/s • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger QuickMix og Energyjet indfødningsystemer Kontakt: bioCrack® –Energyjet elektrokinetisk disintegration Op til 8%ogmere biogasindfødningsystemer og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk QuickMix Vogelsang a/s • Tel.: +45 97 37*Højere 27 77 • info@vogelsang-as.dk Resultater fra EU-aGRO bIOGas lavere og lavere driftsomkostnin Op til 8%gasudbytte, mere biogas og opforskningsprojekt tilenergiforbrug 40% mindre energiforbrug på dine rørværk

PÅ DIT bIOGasaNlæG

HøjERE yDElsE HøjERE yDElsE HøjERE yDElsE PÅ DIT bIOGasaNlæG PÅ DIT bIOGasaNlæG

• • •• • •• • • ••

PÅ DIT bIOGasaNlæG

• • •• • •• • • ••

•

* Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt

Tilførsel til reaktor Industry Tilførsel til reaktor Industry

Tilførsel til reaktor

Industry Kontakt: Vogelsang Kontakt: A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Waste water

QuickMix og Energyjet indfødningsystemer Kontakt: Op til 8% og27 op77til• info@vogelsang-as.dk 40% mindre energiforbrug på dine Biogas Railway Vogelsang a/smere • Tel.: biogas +45 97Agriculture 37 Kontakt:

•

* Resultater fra EU-aGRO bIOGas Biogas Vogelsang a/sRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 forskningsprojekt 77 • info@vogelsang-as.dk Tilførsel af biomasse/ organiskafmateriale Tilførsel biomasse/ organisk materiale Kontakt:

Waste water

Waste water

Biogas Vogelsang a/sRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

Tilførsel af biomasse/ organiskIndustry materialeWaste water

Biogas

Railway

Agriculture

Waste water

Biogas

Railway

Agriculture

Industry

Kontakt: BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015 Vogelsang . Tel.: +45 9737 2777 Vogelsang HøjereA/S ydelse 4x270.indd 1

19 17-04-2015 14:23:39

Produktionsdata fra biogas (Foreningen for Danske Biogasanlæg) MAJ 2015

Reaktorstørrelse m3 10000

Husdyrgødning m3 12529

Filskov

3400

5681

Hashøj

7400

7121

Fællesanlæg Blaabjerg

Anden biomasse m3 916

Opholdstid dage 23

Gasproduktion m3 473071

Gas/biomasse m3/m3 35,20

Elproduktion kWh 1253311

1614

16

345379

47,34

838263

773500

2127

20,00

809142

87,49

1730

2.069,00

33,00

1908435

1983000

247561

618904

Lintrup

14600

22379

3584

17

854489

Ribe

12800

14698

2664

24

538923

2800

2877

733

10660

11032

3804

Snertinge Thorsø

Varmeproduktion kWh

224310

62,14

530367

5.384

22

532880

35,90

Gas Solgt

Gas solgt 540300

Vegger**

5000

6336

1243

32

457549

60,30

587700

Biokraft

9000

10360

613

26

473437

43,15

885800

700000

106400

93013

17298

4709180

404,52

6253167

4623157

Reaktorstørrelse m3 10000

Husdyrgødning m3 13109

Anden biomasse m3 1153

Opholdstid dage 21

Gasproduktion m3 410978

Gas/biomasse m3/m3 28,80

Elproduktion kWh 1067994

Varmeproduktion kWh

Filskov

3400

4885

1483

16

358417

56,28

869925

609500

Hashøj

7400

7161

2387

20

702299

73,55

1676

2.051,00

Lintrup

14600

25719

4806

14

1000221

32,00

2195337

2279000

Ribe*

12800

15151

2536

24

425854

281946

704856

2800

2773

393

10660

11907

2929

I alt

JUNI 2015 Fællesanlæg Blaabjerg

Snertinge Thorsø

203168

64,18

509434

5259

22

503922

34,00

Gas solgt

Gas solgt 516200

Vegger***

5000

6889

1045

31

467730

58,90

647600

Biokraft

9000

11092

630

26

450634

38,44

841200

652000

106400

98686

17362

4523223

386,15

6415112

4768866

Reaktorstørrelse m3 10000

Husdyrgødning m3 11457

Anden biomasse m3 715

Opholdstid dage 26

Gasproduktion m3 397667

Gas/biomasse m3/m3 32,70

Elproduktion kWh 997327

Varmeproduktion kWh

Filskov

3400

5683

1568

16

336202

46,36

823418

501200

Hashøj

7400

7564

2658

20

581295

56,87

1534

1852

Lintrup

14600

29310

4523

13

925626

27,00

2191944

2010000

Ribe*

12800

16405

2544

24

470501

331404

736455

2800

2936

348

10660

12820

1924

5000

6336

I alt

JULI 2015 Fællesanlæg Blaabjerg

Snertinge Thorsø Vegger**** Biokraft I alt

198970

60,59

505619

5083

22

458649

31,10

Gas Solgt

Gas solgt

1243

32

457549

60,30

587700

540300

26

9000

11123

609

106400

103634

16132

466380

39,75

864800

671000

4292839

354,67

6303746

4465890

*Ribe: JEN320 - under renovering. **Vegger: solgt til ARLA 186642m3 ch4 (metan). ***Vegger: solgt til ARLA 180859m3 ch4 (metan) ****Vegger: solgt til ARLA 186642m3 ch4 (metan) Lemvig Biogas har ikke kunnet indsende produktionsdata pga. SRO-fejl.

Følgende biogasanlæg har ikke indsendt produktionsdata: Blåhøj, Fangel, Nysted, Bionaturgas Vaarst, Sinding-Ørre, Studsgård, Limfjordens Bioenergi

Skil dig ud fra mængden!

Ring til os, når det gælder professionel markedsføring og tryksager...

- eller en ny hjemmeside!

Kig ind på www.vmarketing.dk mail på kv@vmarketing.dk eller ring

73 848 545 ...det er os der producerer bioenergiMAGASINET 20

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

Opgraderet biogas i Opgraderet biogas i udvalgte EU-lande udvalgte EU-lande

Biogasanlæg på vej..?

tionen nu vokser og vokser, siger den administrerende Politisk mål: 50 procent af halter Danmark fortsat langt direktør for HmN Naturgas husdyrgødningen skal bruefter nabolandene, når det I/S, Susanne Juhl. ges til biogas Antal opgraderingsanlæg gælder opgradering af bioRegeringen og de øvrige gas til naturgasnettet. HmN - Vi håber, at de projekter, partier (alle Folketingets Danmark 5 Naturgas I/S har indhentet vi nu sætter i gang, kan partier på nær Liberal alStorbritannien 6 data fra gasteknisk Center være med til at fjerne noget liance) bag energiforliget fra Østrig 12 (DgC). Og tallene viser, at af den usikkerhed, som 2012 har som målsætning, Holland 21 lande som Sverige, Tyskland fortsat hersker om biogas at 50 procent af Danmarks Sverige 55 og Holland er langt foran herhjemme, siger Susanne husdyrgødning senest i 2020 Med en mulig etablering af et F.eks. biogasanlæg i Videbæk vil Arla Danmark. har TyskJuhl. Hun tilføjer, at de nye skal omdannes til biogas.

Tyskland 144 være et skridt nærmere målet om at mindske klimapåvirkningen land 144 opgraderingsanprojekter bl.a. er med til at Ifølge Brancheforeningen for Kilder: Naturgasfakta.dk v. Dansk Gasteknisk Center (DGC) og HMN Naturgas I/S læg.

Sverige og Holland har opfylde politikernes mål om, Biogas udnyttes der pt. ca. 7 fra den anvendte energi i produktionen henholdsvis 55 og 21, mens at biogas delvist skal erstatte procent af husdyrgødningen. hænger i højoggrad sammen Danmark inklusiv det nye som brændstof til busArlas miljøklimastrategi at indfri de– mål har Arla og 3diesel %. Samlet vil Arla reducere med, at dermål i kølvandet på projekt i samarbejdspartBalling vest for ser og lastbiler. indeholder om redukeksterne klimapåvirkningen fra meenergiforliget fra 2012oger Skivegennem – nu kommer op to på 5 tion af energiforbrug nere de sidste jeriproduktion, transport og givet en lang række fungerende anlæg.

CO2-udledning.

Somtilskud led i år arbejdet på at etablere et emballage med 25 % inden til nye biogasprojekter. biogasanlæg i nærheden af udgangen af 2020.

Danmark bliver mere grøn - I af Danmark har vi ellers to Arlas produktionssteArla skal ligesom det øvrige Lokale økologiske landpå en måde, der er til fordel der, netop den fordel, at viog harNr. erhvervsliv reducere sit forDanmark Protein mænd kæmper for, at få for samfundsøkonomien, et vidtMejeri, forgrenet naturgasnet. brug af fossile energikilder Vium i Videbæk.

Arla har Susanne sammen Juhl. med et biogasanlæg etableret forklarer Det betyder, at der de fleste Arlas miljø- og klimastrasom olie og gas og skifte til Xergi etableret et selskab, og anmoder nu endnu steder i Jylland og på tegi sætter rammen forFyn de vedvarende energikilder som Videbæk Biogas A/S, der flere om at melde sig og Sjælland nu kan seninitiativer, koncernen skal biomasse og/eller biogas. skal stå forhalter opførelsen af Danmark fortsat som andelshavere. des opgraderet biogas ud i gennemføre både for at Etablering af biogasanlægget biogasanlægget. efter nabolande naturgasnettet, hvorefter det spare på energiforbruget og ved Videbæk er et af flere Det sker i forbindelse men selv om biogasprodukhavner ude hos forbrugerne, tiltag, som skal sikre, at Arla reducere klimapåvirkningen Anlægget skal producere med, at LinkoGas ved fra blandt andet produktion når de ovennævnte målsætbiogas på baggrund af en Rødding har planer om på driftsstederne (mejerier ninger. tilførsel af 550.000 tons Relevant information en økologisk biogasog mælkepulverfabrikker). biomasse pr. år. Heraf vil energistyrelsens nyeca. fakta-ark: linje...læs meget mere Kilde: Arla der blive produceret 31 Strategien stiller krav om en http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/energianalyser/faktaark_biogas.pdf på www.bioenergi.dk Tekst: Kris Vetter, Vmarketing m³ mio. biogas pr. år årlig energieffektivisering på Læs mere om biogas på HmN Naturgas’ side om grøn gas: http://naturgas.dk/grongas/gronenergi/ COLORBOX

Økologisk biogas på LinkoGas en absolut mulighed

!

FAKTA

CATERPILLAR GAS-MOTORER Med Caterpillars opdaterede 2012 produkt program tilbyder Pon Power gas-motorer i hele produktspekteret fra 400kWe til 6500 kWe i den velkendte, høje Caterpillar kvalitet.

Bliv optimeret på: • Driftsomkostning • Driftssikkerhed • Virkningsgrad • Levetid

T NATURGA S & BIOGASTørstofprodu3

3 35,0

Med motoren følger naturligvis Pon Powers 24-timers service, autoriserede Caterpillar teknikere samt originale reservedele af særlig høj kvalitet. Vores anlæg lever op til fremtidens krav og muligheder. 30,0

2

2

Endnu bedre driftssikkerhed - endnu lavere driftsomkostninger.

25,0

www.pon-cat.com

20,0

1

www.catelectricpowerinfo.com/gas

1 15,0

16

14,7

21

Bioenergi MAGASINET MagaSinet -- SEPTEMBER noveMBer 2015 2014 BIOENERGI 10,0

Halvering af gasforbruget sætter den grønne fremtid på spil Gasnettet kommer under pres, og politikerne har en udfordring med at sikre det frem til 2050, hvor grønne gasser bliver uundværlige i et grønt energisystem Hvis ikke vi har et gasnet, så har vi ikke noget, der kan distribuere de grønne gasser, der skal holde vores elproduktion og transportsektor kørende, når det ikke blæser.

Udsigten til mere end en halvering i gasforbruget frem mod 2035 sætter imidlertid hele gassystemet under voldsomt pres. Derfor er det nødvendigt, at politikerne allerede nu begynder at tage initiativer, der sikrer gasnettets fremtid.

Det var det centrale budskab, da brancheorganisationen Dansk Energi først på sommeren præsenterede en omfattende analyse af, hvordan fremtiden tegner sig for det fremtidige gasforbrug.

– Der er behov for hurtigt at tænke i langtidsvirkninger.

Hvis vi udfaser naturgassen for hurtigt bliver det dyrt at opretholde gasnettet, sagde Kåre Clemmensen, der er vicedirektør i HMN Naturgas, ved et gå-hjem-møde om Dansk Energis analyse den 1. juni.

22

Årsagen er, at alle gaskunder bidrager økonomisk til driften af gasinfrastrukturen.

Når der bliver færre kunder, vil de tilbageværende kunder være nødt til at betale en forholdsvis større andel til drift og vedligeholdelse af infrastrukturen.

Stort indhug i gasforbruget Analysen fra Dansk Energi viser, at gasforbruget med de nuværende rammebetingelser kan forventes at blive mere end halveret fra 115 petajoule i 2013 til omkring 43 petajoule i 2035. Det skal ses i forhold til, at det samlede energiforbrug i Danmark i 2013 var 759 petajoule.

Energistyrelsen har vurderet, at forbruget i 2035 vil være 74, men Ifølge Dansk Energi er det overvurderet, fordi Energistyrelsen ikke har taget godt nok højde for, at bl.a. industrien dropper gassen til fordel for eksempelvis flis.

I el- og varmeproduktionen

erstattes gassen i stigende grad af biomasse, solvarme, elvarmepumper og geotermi.

I industrien opnår virksomhederne økonomiske fordele ved at skifte fra gas til eksempelvis fyring med flis eller udnyttelse af fjernvarme.

Undersøgelser i den gasforbrugende industri indikerer, at et gasforbrug på op mod 7 petajoule til opvarmning af vand i industrien vil blive erstattet med flis i de kommende år.

Også i private hjem ventes gasforbruget af falde, både som følge af energibesparelser og som følge af, at områder med individuel naturgasfyring konverteres til fjernvarme.

”Vi kan ikke undvære gassen” – Gassen er uundværlig i kraft af sin store fleksibilitet og som backup til den fluktuerende vindproduktion. Desuden har vi industrivirksomheder, som ikke kan undvære gassen, og

BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

som kommer til at betale en høj pris, hvis gasforbruget sænkes for meget. Dermed vil det også svække vores konkurrenceevne,” forklarede chefkonsulent Silas Harbo fra Dansk Energi.

Hvis gasforbruget falder for meget, er der desuden risiko for, at dele af det danske naturgasnet må lukkes ned.

Det begrænser igen mulighederne for placering af gastankstationer og dermed for at udnytte biogas og andre grønne gasser i transportsektoren.

Dansk energi forventer, at 6824 busser og 12550 lastbiler skal være omstillet til alternative drivmidler i 2035.

Mange af dem kan meget vel køre på biogas, hvis de ellers får mulighed for at tanke.

Hvis det aktuelle gasnet skal bibeholdes, skal der formentlig være et gasforbrug i størrelsesordenen 70-80 petajoule om året, lød vurderingen ved gå-hjem-mødet i København.

Tekst og foto: Poul Erik Pedersen

Endnu et nyt biogasanlæg ser dagens lys Mandag den 8. juni var der rejsegilde på NGF Nature Energys nye og topmoderne biogasanlæg på Midtfyn De lokale landbrug, der leverer til anlægget, får dermed omdannet deres gylle til grøn energi og effektiv gødning til markerne, og anlæggets produktion af biogas vil dække flere end 7.000 husholdningers varmeforbrug.

“Biogas skal spille en central rolle„

Lars Chr. Lilleholt energi-, forsynings-, og klimaminister

Anlægget starter driften ved årsskiftet.

Milepælen blev markeret med taler af Peter Gæmelke, bestyrelsesformand NGF Nature Energy Biogas, Lars Christian Lilleholt, Energi-

og klimapolitisk ordfører V (nu minister på områderne), Christian Thygesen, Borgmester Faaborg-Midtfyn Kommune, Peter Høj, Formand Fåborg-Midtfyns Biogas AmbA, Søren Helge Madsen, COO Xergi og Ole Hvelplund, Adm. direktør NGF Nature Energy.

Produktionen af opgraderet biogas til naturgasnettet går i gang ved årsskiftet.

- Vi ønsker at fortsætte med endnu flere anlæg, således at vi gradvist erstatter naturgas med biogas.

Dermed bliver naturgasnettet en vigtig faktor i Danmarks omstilling til grøn energi.

Det moderne biogasanlæg her på Midtfyn viser, at vi sætter handling bag visionen, siger administrerende direktør i NGF Nature Energy, Ole Hvelplund.

- Biogassen indgår i den samlede miljøprofil, hvor den kommer til at spille en helt central rolle. I Folketinget er vi enige om, at det er vigtigt, at vi nu kan bruge biogassen på mange forskellige måder. Vi er glade for,

at naturgasnettet gør biogassen meget mere fleksibel.

Med dette biogasanlæg på Fyn er vi på forkant af, hvad der vil ske andre steder i Danmark, sagde medlem af Folketinget, energi- og klimaordfører Lars Christian Lilleholt Venstre.

- Som leverandører får vi fordelen af at kunne komme af med husdyrgødningen.

Det giver bedre driftsmuligheder for landmændene, mere effektiv gødning af markerne og forbedringer for nærmiljøet. Vi er glade for at være en aktiv del af den udvikling, siger formanden for leverandørforeningen Fåborg-Midtfyns Biogas, Peter Høj, der ser frem til, at anlægget begynder produktionen.

!

FAKTA

Behandler cirka 300.000 ton husdyrgødning og omkring 65.000 ton anden biomasse Producerer cirka 12 mio. m3 opgraderet biogas Dækker over 7.000 boligers årlige varmeforbrug Bliver det største biogasanlæg på Fyn Anlægget leveres af det danske firma Xergi Fåborg-Midtfyns Biogas har 37 andelshavere og i alt 47 leverandører

Kilde: Nature Energy Tekst: Kris Vetter Vmarketing Foto: Nature Energy

høj kvalitet, fleksibilitet og god service til tiden

Anlæggets produktion af biogas vil dække flere end 7.000 husholdningers varmeforbrug.

Anlægget starter driften ved årsskiftet, men allerede nu ligger rørene til den "grønne gas" klar.

► ► ► ► ►

Mixere af høj kvalitet.

Lave driftsomkostninger.

Attraktive serviceaftaler.

Høj effektivitet og driftssikkerhed.

Brugertilpassede løsninger.

Lind Jensens Maskinfabrik A/S Torben Nielsen - Salgskonsulent tn@ljm.dk www.ljm.dk

Kontakt os i dag på: 4012 6715 BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2015

23

Målingi og i ogomkring omkringbioenergi biogas Måling Stationær gasanalysator Stationær gasanalysator Fuldautomatisk måling Fuldautomatisk Udgang for SRO måling anlæg Udgang for SRO anlæg Op til 4 målepunkter Op til 4 målepunkter

Bærbar gasalarm Bærbar gasalarm målinger Op til 6 samtidige Op til 6 samtidige målinger Farvedisplay og datalogger Farvedisplay datalogger Kraftig lyd ogog lysalarm Kraftig lyd og lysalarm

Stationær gasalarmcentral Stationær Til giftig oggasalarmcentral eksplosiv gas Til giftig og eksplosiv gas Kraftig lyd og lys alarm Kraftig lyd og lys alarm Op til 32 målepunkter Op til 32 målepunkter

Håndholdt Gasanalysator Håndholdt Gasanalysator Stort letlæseligt display Stort letlæseligt display Indbygget datalogger Indbygget datalogger ATEX godkendt ATEX godkendt Gasflowmåler Gasflowmåler Til ekstreme miljøer Til ekstreme miljøer Robust instrument Robust instrument 3 års fabriksgaranti 3 års fabriksgaranti

GasDetect ● Stensgårdvej 2 ● 5500 Middelfart GasDetect ● Stensgårdvej 2 ● 5500 Middelfart Tlf. 42425070 ● info@gas.dk ● www.gas.dk Tlf. 42425070 ● info@gas.dk ● www.gas.dk