Nr. Vium & Herborg kirkeblad - Nr. 4 - 2017

Page 1

KIRKEBLADET I fællesskabets tjeneste »I takt med at der kom flere og flere tilhængere (af kristendommen, red.), begyndte de at skændes indbyrdes. Nogle af de græsktalende klagede over at enkerne fra deres gruppe fik mindre mad ved den daglige uddeling end enkerne hos de lokale. Så kaldte de tolv disciple hele menigheden sammen og sagde: ›Det går ikke at vi disciple dårligt har tid til at fortælle om Kristus fordi vi skal være med til maduddelingen. Derfor foreslår vi at I vælger syv fra menigheden til at stå for den opgave fremover. Det skal være indsigtsfulde mænd der har et godt ry og som er fyldt af Helligånden. Så kan vi koncentrere os om at bede og undervise‹. Forslaget faldt i god jord hos alle«. De vælger syv navngivne personer til arbejdet, og det går så strygende, at stadigt flere mennesker vælger at blive kristne, kan vi læse i Apostle-

nes Gerninger, kapitel 6, som det er genfortalt i Den nye Aftale. De første kristne måtte organisere sig på en sådan måde, at deres kræfter og evner kom fællesskabet til gode, på den bedst tænkelige facon, fordi der hele tiden kom nye medlemmer til. Sådan er vores kirke også struktureret i dag, selvom vi med fordel kan springe en hel del historiske mellemregninger over. Vi har en »flad« struktur i Folkekirken. Vi har præster, som skal sørge for evangeliets forkyndelse, undervisningen af børn, unge og voksne, dåb og altergang, sjælesorg, husbesøg og gudstjenester. Begravelser og vielser. Vi har menigheden, som består af alle døbte mennesker i sognet, og som har valgt sig et menighedsråd, som varetager de overordnede opgaver, som vedrører økonomien, persona-

Præstens spalte Opslagstavlen Gudstjenester Det skal vi da med til... Fra menighedsrådet Glimt fra sognene

NR. VIUM & HERBORG SOGN NR. 4 · 2017 · SEPT · OKT · NOV

1 3 4 5 6 7

let, kirken og kirkegård, og ikke mindst det kirkelige arbejde, på deres/vores vegne. Kunsten, opgaven og udfordringen for os alle er den samme, som den var det, for den kristne forsamling i Jerusalem for 2000 år siden: Kristendommen skal omsættes i praksis. Den skal ud af »huset« og leves i hverdagslivet, hvor vi mennesker færdes imellem hinanden. Den 1. april var vi 4.353.984 medlemmer i Folkekirken. Kun 1.402.186 personer tilhørte andre kristne trossamfund eller andre religioner! Det er da glædeligt! I et moderne samfund, som vores, her i Nr. Vium og Herborg, er det måske svært at se, hvor dygtige vi rent faktisk er til at omsætte kristendommen i praksis, fordi vi er blevet »blinde« for vort eget idégrundlag.

(fortsættes næste side)


NAVNE & ADRESSER

I FÆLLESSKABETS TJENESTE

SOGNEPRÆST Lene Thomsen Birkmose Sønderupvej 8, Nr. Vium 6920 Videbæk Tlf. 97 17 80 27 Mail: LTB@km.dk Træffes bedst og helst: Tirsdag-fredag ml. 11.30 - 12.00 Mandag er min fridag.

NR. VIUM SOGN: FORMAND: Leo Berwald Tyttebærvej 32, Videbæk Tlf. 97 17 24 07 GRAVER: Christian Pedersen Sønderupvej 16, Nr. Vium Tlf. 21 62 23 91 KIRKESANGER: Margit Mastrup Jagtvej 1, Egeris Tlf. 25 52 17 68 KIRKESANGER: Gjøde Carlsen Enggaardsvej 2, Herborg Tlf. 97 17 13 06 ORGANIST FOR BEGGE SOGNE: Margit Toftdahl Sørensen Tlf. 20 95 47 83 HERBORG SOGN: FORMAND: Leo Berwald Tyttebærvej 32, Videbæk. Tlf. 97 17 24 07 GRAVER: Kurt V. Kristensen Kirkevænget 3, Herborg Tlf. 61 36 20 32 KIRKESANGER: Gjøde Carlsen Enggardsvej 2, Herborg Tlf. 97 17 13 06 2

(fortsat fra forsiden) Kristendommen er gået i blodet på os, kan man sige. Vi er så »kulturkristne« i ordets bedste mening, at vi ikke lægger mærke til det, og måske glemmer vi også at skønne på det!? Tænk engang på, hvor fint og stille »næstekærlighedsbuddet« risler ned gennem vore fællesskaber her hos os. Mange, mange mennesker arbejder frivilligt i en god sags tjeneste: Vi bidrager i bestyrelser for 2 vuggestuer, 2 børnehaver, 4 forskellige skoler, 2 kulturhuse, 1 missionshus. Vi har børne-og ungdomsarbejde, som omfatter kristen forkyndelse, musik, klubber, idræt, gymnastik, fodbold og håndbold. Vi har tilbud om sang for dagplejeog vuggestuebørn og babyer; minikonfirmander og konfirmander bliver mødt af frivillige hjælpere i kirken og på lejren; og mange ældre får besøg i deres hjem af frivillige besøgstjenester, som også tilbyder omsorg for døende og deres pårørende i »den sidste natttevagt«. Hele 3 borgerforeninger arrangerer Sankt Hans og juletræstænding for os, samt tilrettelægger programmer om foredrag og koncerter i fælles-

Kristendommen skal omsættes i praksis. Den skal ud af ”huset” og leves i hverdagslivet, hvor vi mennesker færdes imellem hinanden.

skab med hinanden og »os« i kirken. Plejehjemmene har støtteforeninger, som bidrager til fællesskab og glæde for hjemmenes beboere. Læg dertil de politiske vælgerforeninger, fagforeninger og andre interesseorganisationer, hvor mange har bestyrelsesposter, så vi får et velfungerende arbejdsliv og samfundsliv i al almindelighed. Hvorfor lægger vi så megen energi, så mange timer i det frivillige arbejde? Det gør vi, fordi vi er ansvarlige mennesker, som har lært at drage omsorg for vore medmennesker. Vi gør det, fordi vi kan lide det og ikke kan lade være; vi gør det, fordi vi skal, og fordi vi synes, at det er vores pligt. Vi gør det, fordi vi er kristne mennesker, som måske i mere eller mindre grad er »troende« sådan i aktiv forstand, med kirkegang og aftenbøn som en fuldt integreret del af vores hverdag, men som under alle omstændigheder værdsætter det store arbejde, som Jesus viste os vejen for: omsorgen for enken, den fattige og den fremmede. Vores Næste, vores medmenneske. Kristendom er også: at tjene medmennesket. »Det gik godt med at udbrede budskabet om Gud. Antallet af tilhængere i Jerusalem voksede hele tiden, og også mange af de jødiske præster sluttede sig til dem og begyndte at tro på at Jesus var Guds søn«. Apostlenes Gerninger, kap. 6 Kærlig hilsen Lene Birkmose


OPSLAGSTAVLEN BABY-SALMESANG

Nr. Vium og Her borg tilbyder Baby -salmesang i samarbejde med Videbæk og Brej ni ng kirker. Sang og musik: T ina Lynderup og Be nt e Roager Knudsen. Informationsfold er sendes direkte til familierne. Kontakt Lene Birk mose for flere oply sninger.

LEGETASKER TIL BØRN I KIRKEN

Søndag d. 13. august tager vi nye tasker i brug, som små og mindre børn må låne under gudstjenesten.

HVAD MED?

Mini-konfirmander i Herborg? Ugerne: 44, 45, 46, 47 og 48. Konfirmationer? 2018: 29. april - Nr. Vium 6. maj - Herborg 2019: 28. april - Herborg 5. maj - Nr. Vium

KONFIRMAND -INDSKRIVNING

Hvis Du gerne vil konfirmeres i Nr. Vium eller i Her borg kirke i forå ret 2018, så skal Du melde dig til unde rvisningen. Undervisningen foregår i Konfir mandstuen, Sønd erupvej 8. Der er gratis bu skørsel til og fra undervisningen, so m foregår efter skoletid. Første gang: Ons dag d. 6. septem ber, kl. 13.00 - ca. 15 .00. Vel mødt. Lene Birkmose, pr æsten.

SALMESANG FOR DAGPLEJEBØRN G I NR. VIUM OG HERBOnRfortsæt-

ng f. Dagplejebør Tilbuddet om Salmesa kirke. 3 kvarter, - i Herborg ter m. 6 formiddage á for r, at Nr. Vium kirke er Tilslutningen er så sto e nt Be na Lynderup og lille! Sang og musik: Ti Roager Knudsen. p (97 17 34 88), Kontakt: Tina Lynderu er. 80 27) eller din dagplej Lene Birkmose (97 17

BISPEVISITATS I NR. VIUM SOGN

Ved høstgudstje nesten i Nr. V ium kirke, søndag d. 24. september kl. 10.30, får vi be søg af Biskoppe n i Ribe, Elof Weste rgaard. Bispevisitats afho ldes lejlighedsvis ret uhøjtideligt. Sa mtaler med so gn ets præst og menighe dsråd udgør en væsentlig del af visit atsen. Alle er velkomne. 3


DAG KIRKEÅRET SEPTEMBER

NR. VIUM

HERBORG

PRÆST/ANDET

3.

12. s. e. Trinitatis

9.00

Ingen

Gert Nicolajsen / Kaffe i Nr. Vium

10.

13. s. e. Trinitatis

9.00

10.30

Birkmose

13.

Onsdag

17.30

Se Nr. Vium

Birkmose / Familiegudstjeneste

17.

14. s. e. Trinitatis

Ingen

20.

Onsdag

19.30

24.

15. s. e. Trinitatis

10.30

9.00

9.00 Se Nr. Vium

Johannes Esmarch / Kaffe i Herborg Aftensang Birkmose/Høstgudstjeneste/Indsamling + Visitats i Nr. Vium

OKTOBER  1.

16. s. e. Trinitatis

Ingen

10.30

Birkmose

8.

17. s. e. Trinitatis

10.30

9.00

15.

18. s. e. Trinitatis

Ingen

19.30

Birkmose

22.

19. s. e. Trinitatis

19.30

Ingen

Erik Nikolajsen

29.

20. s. e. Trinitatis

9.00

10.30

Birkmose / Kaffe i Nr. Vium

31.

Tirsdag

17.00

Se Nr. Vium

Birkmose / Reformationsgudstjeneste

ca. 18.00

Se Nr. Vium

Menighedsmøde for begge sogne i NSK

Alle Helgen

10.30

14.00

Birkmose / Lystænding og navneoplæsning

Onsdag

Se Herborg

17.30

Birkmose / Familiegudstjeneste i Herborg

12.

22. s. e. Trinitatis

9.00

10.30

Birkmose / Kaffe i Nr. Vium

19.

23. s. e. Trinitatis

10.30

Ingen

Birkmose

26.

Sidste s. i kirkeåret

Ingen

9.00

10.30

19.00

Birkmose / Kaffe i Herborg

NOVEMBER  5. 8.

Erik Nikolajsen / Herborg

DECEMBER  3.

1. s. i Advent

HVAD GØR JEG VED... Fødsel, navngivning, dåb, konfirmation? Vielse eller velsignelse? Dødsfald, begravelse eller bisættelse? Navneændring, optagelse i Folkekirken, udmeldelse af den? Brug for en samtale i fortrolighed? Svar: Kontakt sognepræsten (ude eller hjemme). Vi vil altid hjælpe dig!

4

Birkmose / De 9 læsninger i Herborg

Kirkebladet kan nu læses på: www.nrvium.info & www.6910herborg.dk - kalender kan læses på: www.sogn.dk Sognepræst Lene Thomsen Birkmose · Tlf. 97 17 80 27 E-mail: LTB@km.dk · Træffetid: tirsdag-fredag. Helst og bedst ml. 11.30 og 12. 00. Mandag er min fridag. Betjeningen af embedet i ferier og fri weekends: Ring til ovenstående telefonnummer- og telefonsvareren vil oplyse: Navn og telefonnummer på den kollega, som betjener embedet.

Ret til ændringer i gudstjenestelisten forbeholdes!

GUDSTJENESTER


DET SKAL VI DA MED TIL... PASTAGUDSTJENESTE

NYT FRA AKTIVITETSUDVALGET HØSTGUDSTJENESTE

Pastagudstjeneste i Nr. Vium kirke onsdag den 13. september kl. 17.30.

Søndag den 24. september i begge kirker:

Tema: Høst og indsamling. Gratis fællesspisning i NSK. Ingen tilmelding. Menighedsrådet er vært.

REFORMATIONSGUDSTJENESTE

Vi slutter kl. 19.00, så alle kan nå hjem i ordentlig tid. Pastagudstjeneste i Herborg kirke onsdag den 8. november kl. 17.30. Tema: Alle Helgen.

Herborg kirke kl. 9.00 og Nr.Vium kirke kl. 10.30.

Tirsdag den 31. oktober kl. 17 i Nr. Vium kirke. Efterfølgende menighedsmøde med spisning for begge sogne ca. kl. 18.00 i NSK.

REFORMATIONSJUBILÆET Sogneudflugt til Ribe. Fredag den 13. oktober kl. 10.30 - 21.00 (ca.) I anledning af reformationsjubilæet er der udflugt for beboere i begge sogne til folkemødet i Ribe. Bustur med fælles spisning, men frit valg blandt aktiviteterne så som bibelfortælling, udstillinger, besøg i Domkirken, byvandring, musik m.m. Program med yderligere oplysninger kan hentes i kirkernes våbenhuse. Folkemøde i Ribe Torsdag den 12. - søndag den 15. oktober.

ENGELSK ELLER TYSK

Alle er hjerteligt velkommen til gudstjeneste. Everyone is warmly welcome at the service. Sie sind herzlich willkommen zum Gottesdienst.

Stiftet arrangerer. Se program: http://folkemodeiribe.dk/ folkemoede/program/ Alle kan deltage, fejre jubilæet og lade sig inspirere.

MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådsmøder er offentlige og finder sted i præstegården: torsdag 28. september og tirsdag 21. november.

5


NYT FRA MENIGHEDSRÅDET

Som ny i menighedsrådet vil jeg fortælle om arbejdet og lidt om mig selv. Jeg er nok nærmest født ind i folkekirken. Tidligt blev jeg døbt, og fra lille af tog mine forældre mig med i den lokale kirke i Nordsjælland i Helsinge. Som barn synes man vist altid at gudstjenesten varer længe, og det gjorde jeg også. Præstens tale tog tid, men jeg holdt meget af salmesangen. På denne måde lærte jeg at deltage i gudstjenesterne, sætte pris på den gamle bygning, i det hele taget at kigge mig omkring og se det smukke gamle kirkerum. I løbet af årene har jeg skiftet bopæl en del gange, men altid været en del af kirkelivet. Samtidig har jeg værdsat og interesseret mig for historien med vore gamle middelalder- kirker rundt om i landet. Som ung har jeg været aktiv i forskelligt menighedsarbejde, i de senere år har jeg været frivillig i Ribe stiftsudvalg for Bibelselskabet. - Omkring årtusindskiftet har jeg i en periode været menighedsrådsmedlem ved en gammel købstadskirke i Frederikssund med et sogn på ca. 6000 indbyggere. Siden jeg er flyttet hertil og blevet gift, har jeg fulgt kirkelivet i Nr. Vium, og da der i starten af dette år var behov for nye menighedsrådsmedlemmer til Nr. Vium sogn, tog jeg imod denne opfordring. Regler og love er jo det samme, enten man er ved et stort eller lille sogn. Men selve arbejdet kan være fordelt forskelligt i udvalg og arbejdsgrupper. Som aktiv i kirken, er det naturligt for mig at være i det fælles aktivitetsudvalg, hvor vi 6

tilrettelægger koncerter, sangaftner, foredrag og udflugter m.m. Desuden er jeg i kirkegårdsudvalget, der sammen med kirkeværger og graverne har ansvaret for kirkegårdene i de to sogne. Kirkens virke og arbejde skal også synliggøres. Alle aktiviteter lægges ind på nettet, nogle kommer i dags- og ugepresse, men indtil videre udsender mange menighedsråd et kirkeblad. Og sådan er det også bestemt her i Nr. Vium og Herborg. Som redaktør af kirkebladet samler og redigerer jeg stoffet til bladet, som udsendes fire gange om året. Det er godt at have noget i tilværelsen der ikke ændrer sig, noget absolut, selv om ens eget liv og hverdag forandres. Sådan er det med bibelens budskab, som forkyndes i kirken. Netop i år fejrer vi som Luthersk kirke 500 års Reformationsjubilæet. Samtidig må vi håbe, at de tanker og forandringer, som reformationen kom med, også fremover vil være tilstede i vores samfund, og at Folkekirken fremover kan bevares som stedet, hvor mange i vort samfund fortsat føler sig hjemme i kirken til hverdag og til livets store begivenheder. Mange politiske vinde blæser dog i anden retning. Lene Mose Nielsen

SIDSTE NYT Margit Toftdahl Sørensen er blevet ansat som ny organist ved begge kirker fra 1. august.


GLIMT FRA SOGNENE Konfirmation Herborg Kirke 2017

Barnedåb i Herborg Kirke. Philip Vestergaard Madsen bæres her ud af kirken efter dåben.

Foto: Gitte Volsmann

Konfirmation Nr. Vium Kirke 2017

Foto: Gitte Volsmann

Hyggesnak efter kirkegang. 7


HVAD GØR JEG VED... ... de store spørgsmål i tilværelsen? Du er altid velkommen til at kontakte præsten i det sogn, hvor Du bor, eller den præst, som Du kender og har tillid til. Vi vil alle sammen gerne lytte til dig og dit anliggende, - og vi vil altid forsøge at hjælpe dig, så godt vi magter og formår det. Vi har alle total tavshedspligt og kontakter derfor ingen andre mennesker eller myndigheder, med mindre Du selv har givet os lov til det. Har Du - efter en sådan sjælesørgerisk samtale - brug for et »Skriftemål«, med syndsforladelse og velsignelse, og/eller »Hjemmealtergang« (nadver), så kan dette sagtens aftales og arrangeres, i kirken, i præstens kontor, i dit hjem. ... når vi gerne vil giftes, men ikke har råd? Så kontakter I præsten (ude eller hjemme), og så finder vi en løsning sammen! Selve vielsen eller velsignelsen af borgerligt bryllup (Rådhus) koster ikke en krone, når man er medlem af Folkekirken! Vielsen kan tilmed holdes i »stilhed«, i »hemmelighed« - og i fuld offentlighed, selvfølgelig. Man behøver hverken pænt tøj, brudebuket eller vielsesringe, for at blive viet/velsignet i kirken, men dog en samtale forinden, så »papirerne« kan komme i orden.

DØBTE OG FREMSTILLEDE I SOGNET 1. april - 30. juni 2017: Nr. Vium: Mads Romvig Bukbjerg Sigurd Rosedal Staunsbjerg Herborg: Johanna Sophia Korsholm Bennetsen Felix Thomsen Philip Vestergaard Madsen Hjerteligt tillykke med dåben

INDSAMLINGER Nr. Vium: Høst: Folkekirkens Ydre Mission Jysk Børneforsorg Møltrup Optagelseshjem Herborg: Høst: Søndagsskolerne Folkekirkens Nødhjælp Folkekirkens Ydre Mission Danske Sømands- og Udlandskirker

BESØG AF PRÆSTEN Ansvarshavende redaktør: Lene Mose Nielsen Lmose@post.tele.dk / tlf. 23250469 Udgiver: Nørre Vium - Herborg menighedsråd Layout & tryk: Team Lynderup / Videbæk Bogtrykkeri A·S

Jeg kan udelukkende besøge sognets medlemmer på sygehuset, hvis jeg ved, at de er indlagt, - og kender deres fulde navn og adresse! Sognepræst Lene Th. Birkmose Tlf. 97 17 80 27

Team Lynderup · 97 17 34 08

KIRKEBLADET

Ønsker Du et besøg af præsten i dit hjem, på sygehuset eller plejehjemmet, - eller en samtale her hos mig, - eller ved Du, at én af dine kære gør det, - så kontakt mig, - så vil jeg efterkomme ønsket !


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.