. RIPEN S
SIG
OCESI DI
19
Ribe Stiftsnyt S SI
S E P T E M B E R · O K TO B E R · N O V E M B E R · 2 0 1 5
UM . ILL
NR. 19 . 11. ÅRGANG
Skole-kirke-samarbejde
Af biskop Elof Westergaard
Din Kirke - din kultur Hr. Palomar vil så gerne udforske og forstå virkeligheden. Han er hovedpersonen i en kort roman af den italienske forfatter Italo Calvino (192385). I et af bogens første kapitler møder vi hr. Palomar på sin aftensvømmetur i havet. Han svømmer midt i solens genskær. Er det kun hans egen sansning, som skaber dette øjeblik og solens glitrende sværd på havets overflade? Nej, idet han kommer op af vandet igen, tørrer sig og omsider går hjem, så er han »kommet til den overbevisning, at sværdet også vil eksistere uden ham«. De fleste gør sig uundgåelig den erfaring, at mennesket ikke er centrum for alting i verden. Det kan slå ned i os i erfaringen i naturen, i mødet med andre mennesker, eller når vi står foran en kvaderstensmur ved en romansk kirke, et hus bygget til noget større end os selv. Eller idet, vi står foran en gammel granitdøbefont og tænker på de mange generationer af børn, som er blevet døbt i dette kar. 2
Her får livet perspektiv, og vores tilværelse bliver til andet og mere end det at få opfyldt egne ønsker og behov, og det at opfylde dagens politiske mål og måltal. Vores tid er præget af systemer og kontrol, og vi er samtidigt ved at udvikle en omgang med viden, som om det alene handler om, hvad jeg eller samfundet får ud af det. Som en, jeg mødte, for nylig formulerede det om skolens formål, så kan det ikke nytte, vi kun skaber en skole for, at vi skal have noget at leve af, og vi derfor gør eleverne til konkurrencestatens små soldater. Skolen skal også styrke og danne børnene til at have noget at leve for, give dem engagement til livet med andre og lyst til at forholde sig til den verden og tid, de vokser op i og bliver en del af.
At udbrede kendskabet til kirken og at udvikle et godt samarbejde mellem skole og kirke er i så henseende vigtig. For kirken er både et sted, hvor barnet kan høste viden, og samtidigt er det et meningsbærende sted, som kan være med til at give et bredere sprog og en mere livsnær tydning af tilværelsen. Det gælder såvel den enkeltes liv som det fælles liv, vi deler. Ved at få udvidet sit kendskab til kirken, får man en vigtig viden om den danske kultur og får en større forståelse for det samfund, vi deler. Her bliver man klogere på hele verden.
Hvor mange generationers børn er mon døbt i denne font?
Skole-kirke-samarbejdet Forholdet mellem skole og kirke er generelt godt og tillidsfuldt i Ribe Stift. Skole og kirke er begge to centrale folkelige institutioner, som bliver værdsat. For skolen gælder det, at der er sket store forandringer det sidste år. Og skolereformen, som blev indført fra 2014, har på den ene side vanskeliggjort forholdet mellem skole og kirke, men reformen har samtidigt også åbnet for nye samarbejdsmuligheder. Den længere skoledag har mange steder ført til ændringer af tidspunktet for konfirmandforberedelsen. Konfirmandforberedelsen skal ifølge loven fortsat placeres mellem kl. 8 og 16, dvs. inden for skoletiden. Indtil 2014 lå konfirmandforberedelsen imidlertid i de fleste sogne i Ribe Stift som morgentimer. I dag ligger konfirmandforberedelsen ofte mere spredt, hvad kræver større koordinering mellem præsterne og også ofte et større samarbejde mellem præ-
RAMS tilbyder et godt undervisningsmateriale
sterne i et provsti. Placeringen af børnekonfirmander efter skoletid, hjemme i det enkelte sogn, kan ligeledes rumme logistiske vanskeligheder. Vanskelighederne til trods, så er forholdet mellem skole og kirke, som allerede nævnt, almindeligvis godt her i stiftet. Jeg er i den sammenhæng ikke i tvivl om, at vi her i stiftet også drager nytte af det arbejde, som gennem mange år er udført af RAMS, skoletjenesten i Ribe Stift. Denne skoletjeneste er bredt funderet og har både dygtige og engagerede medarbejdere, som i rigt mål bidrager med viden
og undervisningsforløb til skolernes elever. Det store salmesangsprojekt er årligt tilbagevendende, og sidst er materialet til »Din kirke din kultur« blevet færdigt. Det er tilgængeligt på www.dinkirkedinkultur. dk. Det er et fremragende materiale, et tilbud til børnehaver, skoler og kirker om hver enkelt kirke i Ribe Stift. RAMS giver her børnene kendskab til deres egen kirke, og det sker gennem mange både spændende og brugbare aktivitetsforløb og undervisningsforløb. Det er et fornemt materiale, som jeg vil anbefale alle at bruge.
3
Af sognepræst Torben Bramming, Ribe Domsogn
Giv tid! Giv tid er årets salmesangsprojekt i RAMS’ skole-kirke-arbejde 2015 og er det 13. salmesangsprojekt siden foreningens grundlæggelse i 2003. RAMS er sammenslutningen af 104 menighedsråd i Ribe Stift (og et par sogne udenfor), som forsøger at oplyse om kristendommen og vores kirke ved at lave materiale, som kan anvendes af lærerne. Projekterne er »grydeklare«. Det vil sige, der er baggrundsviden, tekster og opgaver, som kan anvendes uden den store forberedelse. Det er et arbejde, som jeg har været med i siden 2008, og som jeg har været ansat i siden 2011. Til oktober stopper jeg og er blevet bedt om at lave en status over skolekirke samarbejdet i Ribe Stift. Først lige lidt runde tal, så vi ved, hvor mange elever der deltager hvert år: 2010: 15.000 2011: 25.000 2012: 19.000 2013: 20.000 2014: 17.000 4
2015: pr. 9. juni 7.500 (Vi regner med at komme op på samme antal som de foregående år) De projekter, som eleverne er med i, er f.eks. Påske med Narnia, Døden – en del af livet, Darwin, Alletiders påske, Skolen for livet, Kors for en hammer, Esbjergevangeliet og flere andre. Flere af disse undervisningsmateri-
aler er flere år gamle og derfor tælles det ikke med, hvis lærerne bruger dem igen. Deltagerantallet er altså højere end de tal, vi her angiver. De fleste af projekterne opererer med et besøg i kirken eller en anden form for kontakt mellem skolen og kirken. Den store satsning, som jeg har arbejdet med på siden 2012, er projektet Din kirke, din kultur, som går i luften ved et stort arrangement og en filmforevisning i domkirken den 24. juni. Det er internetbaseret og er et forsøg på at lave et åbentskole projekt, som lægger sig tæt op af kravene i den nye skolereform. Projektet er lavet i samarbejde med Esbjerg kommunes afdeling for pædagogik og undervisning og Myr thuegård, kommunens center for Natur, Kultur og Læring. Det henvender
Målgruppen er 0.-6. klasse
sig til børnehaver og skole op til 6. klasse med grydeklare undervisningsprojekter, der bl.a. kan laves ude ved kirkerne. Samarbejdet er der stor stemning for at fortsætte i andre projekter fremover. Der er altså mange deltagere og gode samarbejdspartnere for RAMS for tiden, men der er også udfordringer på godt og ondt. Den største udfordring for RAMS er, at skolerne bliver færre og børnene flyttes ind til store centralskoler. Det betyder, at flere sogne ikke længere synes, de får noget ud af deres kontingent, når de ikke har en skole. Men det betyder i realiteten, at de børn, der stadig bor i sognet og jo stadig går i skole, så må overtages (også økonomisk) af de sogne, der har skoler. Et problem med de store nye skolestrukturer er også, at det er sværere for materialet at finde ud til
lærerne. Det var især mærkbart sidste år, hvor den nye skolereform skabte kaos, men det kan stadig mærkes flere steder, f.eks. i Esbjerg kommune, hvor der er kommet en ny superstruktur for skolerne. Det håber vi dog vil fortage sig, når der kommer mere ro på skolernes dagligdag. Status for arbejdet er på den anden side også positiv. Gennem samarbejdet med Esbjerg kommunes skoletjenester og Pædagogik og Undervisning er vi lykkedes med at komme bag om den ideologiske kløft mellem skole og kirke, som blev skabt med Ritt Bjerregaards skolereform af 1975, da kirkens forkyndende undervisning blev forvist fra skolen. Med udgangspunkt i de fælles mål for fagenes undervisning arbejder RAMS nu side om side på projekter til lærerne og mistilliden og modviljen mellem
skole og kirke er ved at fortage sig. Det håber vi også kan blive mønsteret i et samarbejde med Varde kommunes skoletjenester, som Varde Provsti har sat i værk, hvor der er skabt en halvtidsstilling for en lærer til at øge kendskabet til RAMS materialer og skabe yderligere samarbejde mellem skole og kirke. Det gode ved denne måde at arbejde på er, at man kommer uden om den uundgåelige konfrontation, hvis spørgsmålet om kristendomsundervisning f.eks. blev fremsat af biskopperne. Så ville det skolepolitiske topniveau straks være tvunget til at stå fast på det afgørende skel mellem skole og kirke. Det er ikke tilfældet, hvor projekter vokser organisk og lokalt mellem mennesker, der har fået tillid til hinanden. 5
Af sognepræst Morten Fester Thaysen, Varde Sogn
Skole-kirke-samarbejdet i Varde Provsti Hos os har kirken og skolen altid haft et godt forhold til hinanden. Forholdet er ikke en selvfølge og derfor skal der hele tiden værnes om det – også fra kirkens side. Vi har en fælles interesse i, at børnene lærer den danske historie og kultur at kende. En kultur, som kristendommen er en væsentlig del af. RAMS har gennem årene leveret gode undervisningsmaterialer til skolerne, hvilket langt hen ad vejen er blevet taget godt imod. Mange af børnene har været i Ribe Domkirke for at synge salmer. Mange af dem fortæller om en stor oplevelse og som det vigtigste har
de lært salmer, som hænger ved selv efter, at de har forladt folkeskolen. Da folkeskolereformen kom, var det med rynker i panden. Hvad kom det til at betyde for kirkens forhold til skolen og omvendt? I aviserne blev der skrevet om, hvordan konfirmandundervisningen i skoletiden f.eks. ikke længere var uproblematisk alle steder i landet. Midt i bekymringerne viste det sig dog, at skole-kirke-samarbejdet havde ændret sig væsentligt. Med begrebet om »den åbne skole« fik vi pludselig nye muligheder for samarbejde, som vi ikke havde haft før. Vi
6
skulle blot handle klogt. Vi havde erfaret, at RAMS’ undervisningsmateriale de sidste par år desværre nogle steder var strandet i den store bunke af undervisningsmaterialer, som blev tilbudt alle vegne fra. Vi syntes, at det var ærgerligt. Derfor har Varde Provsti bevilget penge til at ansætte en lærer på halv tid, der skal være RAMS’ lokale ambassadør i provstiet. Vedkommende skal tage kontakt til skolen og fortælle om RAMS’ undervisningsmaterialer, ligesom vedkommende skal hjælpe skolerne i gang. med projekter, som de gerne vil lave i samarbejde med kirkerne. Vi vil med andre ord forstærke skolekirke-samarbejdet. Som kirke kan vi kun være interesserede i, at børnene lærer mest muligt om kirke og kristendom. Vi har fået en god samarbejdsaftale med RAMS og forventer os meget af ansættelsen. Stillingen besættes den 1. januar.
TILGANG / AFGANG AF PRÆSTER I RIBE STIFT Malt Provsti Veerst-Bække: Thomas Henrik Sparre Kristensen er ansat i stillingen som
Skjern Provsti Skjern: Dorte Kirkegaard er konstitueret med en kvote 50% i den tid, hvor provst Poul Ivan
sognepræst fra den 15. august 2015.
Madsen er konstitueret som provst i Ringkøbing provsti under provst Lone A. Hvejsels
Varde Provsti Ølgod-Strellev: Else Juul er ansat i stillingen
sygefravær.
som kirkebogsførende sognepræst fra den 1. august 2015. Ho-Oksby-Mosevrå: Peter Gjelstrup er ansat i stillingen som sognepræst fra den 1. september 2015. Varde: Morten Fester Thaysen er bevilget studieorlov i perioden 1. august - 31. oktober 2015. Anette Jensen vikarierer.
Ringkøbing
Husby-Sønder Nissum: Birgitte Arendt er
Provsti konstitueret i perioden 1. juli 2015 - 29. februar 2016 under sognepræst Jakob Sandals tjeneste som feltpræst i Afghanistan. Ringkøbing: Randi Sandal og Dorte Kirkegaard er konstitueret som sognepræster i Ringkøbing pastorat under præstens og provstens sygefravær.
Henne-Lønne: Pernille Lydeking Svenningsen afgår som sognepræst. Pernille er ansat som
Grene Provsti Grene: Solvej Paabøl Andersen er bevilget
sygehuspræst på Sydvestjysk Sygehus
studieorlov i perioden i perioden 1. oktober -
pr. 1. september.
31. december 2015. Jens Bisgaard vikarierer.
Skads Provsti Fanø: Jørgen Tornøe er ansat som vikar til og med den 17. marts 2015 under sognepræst Nanna Dusgård Colns barselsorlov. Sydvestjysk Sygehus: Pernille Lydeking Svenningsen er ansat som sygehuspræst fra den 1. september 2015. Hjerting: Arne Mårup er bevilget studieorlov i perioden 1. september - 30. november 2015. Jette Bendixen Rønkilde vikarierer. Sneum-Tjæreborg: Peter Søgaard er bevilget
STIFTSNYTS REDAKTION Elof Westergaard (ansvarshavende) Birgitte Hausted Karl Lund Hans Jacob Iversen Simon Talbo Linneberg Stubkjær
studieorlov i perioden 1. september - 30. no-
(ansvarshavende)
vember 2015. Gertrud Iversen vikarierer i sog-
Betina Kirstine Dichov Rasmussen
nene. Signe von Oettingen vikarierer på RAMS.
Jane Marie Sognstrup
7
SPIDSEN
Af emeritus Steen Vedstesen
Hvor en religion dør, opstår altid en ny (Karl Barth) Vi er i år 2057. Korrekthedspartiet har længe haft magten og skaffet sine folk ind på alle betydende poster i landet: Ved TV, radio, chefredaktionen på de fleste landsdækkende aviser osv. Kristendom er forbudt. På de skoler i Ribe Stift, hvor man i mangel af bedre har undervist i kristendom efter den nu højt bedagede pastor emeritus Torben Brammings lære-
rigt følger lærerens finger, mens læreren peger forklarende og fortællende op på busten af ikonet for den rette og korrekte livsanskuelse: »Ser I hende, kære børn! Det var hende, der i sin tid afskaffede troen på nisser og trolde samtidig med religionen og især den gamle forældede religion, som ingen af os her her tror på, den, der hed ’kristendom’. Og er der nogen af jer, der kan huske, hvorfor den blev forbudt,
’Snedronningen’, og i den stod der om en pige, at ’hun var mørk i huden’, og det er diskrimination. Og så blev en bog forbudt, som fortæller, at Jesus talte hårdt til ’jøderne’, og det er også diskrimination, og det er forbudt.« »Ja, rigtigt, Peter, kan du huske, hvad den bog hed?« »Æhhhh, ’Bibelen!’« »Ja, rigtigt, Peter, den hed ’Bibelen’, ja, tænk sig, at jeres bedsteforældre havde
bøger, har man ved skoleledernes naturlige afgang sørget for at indsætte korrekte ledere. Disse har i skolegårdene ladet opsætte buster af en undervisningsminister fra 1970’erne skuende med mildt blik ud over det omkransende rosenbed ned på skaren af skolebørn, som iv-
samtidig med, at den gamle reaktionære pastor Bramming fik forbud mod at skrive og undervise børn i ’kristendom?’« »Ja, Peter, hvad siger du, ved du det?« »Ja, ja, jeg ved det; den blev forbudt, samtidig med, at H.C. Andersen blev forbudt, fordi han skrev historien om
lært om den i skolen, og de lærte, at Gud bor i Himlen, synes I ikke, børn, at det er sjovt – ligesom at tro på nisser og trolde. Vi tror heldigvis ikke på religion mere, og kan I nu lægge jer på knæ, folde jeres hænder og takke den gamle minister deroppe, som lærte os, at man ikke skal tilbede guder.«
Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 · Fax 7688 5635 kmrib@km.dk · www.ribestift.dk Åbningstid: Mandag-torsdag kl. 9.30-15.00 Fredag kl. 9.30-13.00
Telefontid: Mandag-torsdag kl. 10.00-15.00 Fredag kl. 10.00-13.00 Biskop: Elof Westergaard Træffes efter aftale el. tlf. 2467 7040 e-mail: eve@km.dk Stiftskontorchef: Elisabeth Aggerbeck, tlf. 2326 3380
Ribe Stiftsnyt: Udsendes 1/12, 1/3, 1/6 og 1/9 til alle, der arbejder i og for folkekirken i stiftet. Ribe Stiftsnyt findes også på www.ribestift.dk
Redaktionens adresse: Ribe Stift Korsbrødregade 7 · 6760 Ribe Tlf. 7542 1800 e-mail: BIH@km.dk
Ribe Stiftsnyt