CV og kurser, efteruddannelser og certificeringer

Page 1

Godt i gang med Jobcoaching

Projekt Jobcoach er gennemført af Håndværksrådet i tæt samarbejde med Virksomme Kvinder og Attractor, som er en del af Rambøll Management Consulting. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet.

Islands Brygge 26 Postboks 1990 2300 København S tlf. 33 93 20 00 fax 33 32 01 74 hvr@hvr.dk hvr.dk

www.virksommekvinder.dk

Jobcoach er et koncept, der er udviklet og afprøvet af Håndværksrådet i samarbejde med Virksomme Kvinder og et antal jobcentre. Projektet er finansieret af Integrationsministeriet. Jobcoach går ud på at stille en coach til rådighed for en ledig med henblik på at coache vedkommende tættere på arbejdsmarked eller uddannelse


Godt i gang med Jobcoaching Jobcoach-konceptet er udviklet med danske kvinder, der har fungeret som coaches for ledige, nydanske kvinder. Erfaringen viser, at konceptet ikke er begrænset til hverken nydanskere eller til kvinder. Hensigten med pilotprojektet og konceptudviklingen er at stille erfaringerne til rådighed for aktører, der varetager opgaven med at vejlede til job og uddannelse. De mest meningsfulde aktører i denne sammenhæng er jobcentre og/eller sprogcentre. Pjecen her giver i kort form Håndværksrådets bud på, hvordan aktørerne kan udnytte erfaringerne fra pilotprojektet bedst muligt. Selve Jobcoach-konceptet er beskrevet i denne pjece i form af en håndfuld gode råd til, hvordan man kommer i gang. En mere detaljeret konceptbeskrivelse kan findes på www.hvr.dk. En coach kan være et ekstra tilbud, der supplerer en sagsbehandler. Coachen bliver den mere personlige kontakt, der i højere grad har mulighed for at mødes med den ledige på den lediges præmisser, end sagsbehandleren har. En coach kan blive en professionel veninde. I hele projektperioden har vi anvendt det kendte ord ”coach” om de danske kvinder, der har påtaget sig coach-rollen over for de ledige nydanske kvinder. ”Coachee” bruger vi om de kvinder, der har modtaget coaching i projektet, i stedet for det lidt mere klodsede udtryk ”den coachede”.

• Sørg for at have organisationen på plads Én aktør skal have tråd i alle deltagere – i dem, der coacher, og i dem, der coaches.

• Afklar ambitionerne med coach-forløbene på forhånd! Tænk igennem, hvad målet er med coach-forløbene. Erfaringerne med Jobcoach viser, at coachees kan flytte sig meget under et coach-forløb, uanset matchgruppe. Derfor er det ikke afgørende, om man rekrutterer fra matchgruppe 2 eller 4 – relativt set kan de flytte sig lige meget. Afklaringen af ambitionsniveau handler primært om at gøre sig klart, om en coach skal hjælpe en coachee helt ud af ledighedssystemet, eller om en coachee ”blot” skal flytte sig afklaringsmæssigt eller fx længere op i matchgruppesystemet.

• Sørg for ordentlig undervisning eller uddannede coaches Skal man coache, er det vigtigt, at man ved, hvad man gør. Bruger man uerfarne coaches, skal de have ordentlig undervisning, inden de går i gang med coachingen. Det er også muligt at bruge certificerede coaches, men det gode råd er stadig at benytte frivillig arbejdskraft og ikke at ansætte en coach.

• Hvem kan være coachee? I Projekt Jobcoach har ledige, nydanske kvinder modtaget coaching, men konceptet kan sagtens anvendes i forhold til alle ledige. Projektet har vist, at de coachees, der har fået mest ud af coach-forløbet, har været relativt stærke ledige, der har haft brug for lidt ekstra, personlig assistance til at komme videre og afklare deres fremtid.

• Hvem kan være coach? Principielt kan alle arbejde som coach med den rette undervisning. Erfaringerne fra Projekt Jobcoach viser, at relativt uerfarne personer kan coache med succes – hvis de får tilstrækkeligt med undervisning, og hvis matchningen med coachee fungerer godt.

• Kommunikation og formidling af deltagernes roller Det er helt afgørende, at det bliver gjort klokkeklart for den ledige, at coach’en er uafhængig, ikke kan tildele eller fratage ydelser, og at kommunikationen mellem coach og coachee er fortrolig.

8 gode råd!

• Det skal være frivilligt! De ledige, der modtager coaching, bør deltage frivilligt og selv tro på, at de vil kunne komme tættere på job eller uddannelse ved at samarbejde med en coach. Erfaringerne fra pilotprojektet viser, at det er helt afgørende, at coaches er uafhængige af kommunen, jobcentret og andre myndigheder. Rekruttering af frivillige er derfor nødvendigt for succes.

• Jobcentrets eller sprogcentrets rolle Jobcentret eller sprogcentret (eller en tredje aktør) fungerer som tovholder. Tovholderen har kontakten til de ledige og kan dermed bedst vurdere, hvilke ledige der ville have gavn af et coachforløb. Jobcentret eller sprogcentret fastlægger ambitionsniveau for coachforløbene og hermed også økonomien, især i forhold til uddannelse af coaches.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.