engagement
Nr. 20. December 2014
lĂŚs om fest og fadderbarn debat-entusiaster portrĂŚt projekt first movers julehygge & lancier
derfor er lancier så fedt Udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF. Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal mh@vgt.dk Tekst og layout: Informationsmedarb. Dorte Sig Leergaard dl@vgt.dk
Tøjet, dansen, venskaberne, milepælen, håret, glimmeret.... Der er mange grunde til at lancier er fedt! Fredag den 28. november var VGT’s store lancieraften. Først med fornøjelig opvisning i Tarm Idrætscenter og siden med fest og mere lancier på gymnasiet. Hele 23 kvadriller, 184 afgangselever fra STX og HF havde skiftet sneakers og jeans ud med høje hæle, elegante rober og jakkesæt. I hallen var der proppet med venner, familie og borgere fra Tarm, der overværede hvordan danserne indtog gulvet i lange,
lange rækker. Aldrig før har så mange VGT’ere danset for byen og hinanden. Stemningen var mild og munter. Ind imellem akkompagnerede danserne Salonorkesteret med hviskende: ”Et chassé til
venstre og et chassé til højre...” Efter lancieren summede hallen af lettede dansere, der blev ønsket go’ aften fortsat af de mange bekendte blandt publikum.
Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30 - 15.00 Fredag kl. 7.30 - 14.00
Laura Milne: ”Lancier er tøjet og masser af glimmer. Det er en milepæl.” Mark Østergaard: ”Det er, fordi nu er vi 3.g’ere. Nu er det os, der er nået til denne milepæl. Nu venter vores studieretningsprojekt, men lige nu er vi her.”
Andreas Steffensen: ”Fordi man får lov til at prøve at danse på denne måde. At man gør det sammen med sine venner. Det er en fed oplevelse.”
Jan Olesen: ”Det er lidt fedt at skulle danse. Og det er lidt en speciel fest. Det er ikke så tit, at så mange har så fint tøj på.”
Mette Dahl: ”Det er spændende med alle de fine kjoler - og der kommer mega mange mennesker til opvisningen.”
Nievetha Selvaratnam: ”Det er dansen! Men jeg er meget spændt på, om vi får det til at fungere.”
Rikke Storgaard: ”Det er fedt, fordi man får lov til at være fin for en dag. Og det er ret sjovt, at vi skal danse sammen.”
VGT tilbyder u tre kompetencegivende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område
u
u inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau
rektors
Så skal der flettes stjerner... En af de første dage i december landede julestemningen på VGT. Der var æbleskiver, gløgg og julepyntsudfordringer til alle. Nu hygger pynten på to juletræer i kantinen. Imens arbejder 3. g’ere og 2. HF’ere intenst med SRP og SSO, 1. g’erne løser en mordgåde i faget AT, Almen Studieforberedelse, 1. HF’erne klør på med projekt og 2. g’erne, hvad gør de? De knokler bare derudad lige ind til juleferien.
Stor interesse for VGT på messe VGT var naturligvis med på kommunens fælles uddannelsesmesse i ROFI-Centret i Ringkøbing den 4. december. Og der var stor interesse for VGT’s stand, hvor topmotiverede VGT-elever og -kursister besvarede spørgsmål om studieretninger, fag, hverdag, lektier og stemingen på VGT.
Når ’lecker’ rimer på Honecker Der er et væld af faktorer, strømninger og tildragelser, der fik betydning for, at trabanter og østberlinere pludselig kunne bevæge sig uhindret gennem Berlinmuren i november 1989. VGT-lærer Hanne Roswall slog tæt på 25-årsdagen ned på nogle af faktorerne foran et fyldt auditorium på VGT. Blandt de mere kulørte, men ikke nødvendigvis mindre betydningsfulde, var et nedslag på den vesttyske rock-sanger Udo Lindenberg. Han havde en erklæret målsætning om at ordne ’sagen med DDR’. Hans fanskare i DDR var omfattende, og hans sange rockede med ironi ved DDR-regimets autoritet. Blandt andet i sangen, hvor en cognac så ’lecker’ kom til at rime på Honecker. Den slags rimede bestemt ikke med god tone i det officielle DDR, men nok med store dele af befolkningen. Hanne Roswall er cand.mag. i tysk og klassisk græsk. Hun har studeret på flere tyske universiteter, blandt andet i det østtyske Jena inden murens fald. Oplægget var en del af ’Studiemodul med mening’, hvor en lærer i et studiemodul kan slå sig løs og tale om et emne, der særligt optager ham eller hende og give viden og en oplevelse til dem, der har lyst at være med
KLUMME Gymnasiet til fremtiden Vi nærmer os afslutningen af 2014, og 2015 står for døren. Et årsskifte giver altid anledning til at reflektere over, hvordan det forgangne år er gået, hvilke resultater man har opnået og til at se fremefter og prøve at forudse, hvad det nye år vil bringe. I gymnasiet er overvejelserne om fremtiden i disse dage i høj grad præget af, at regeringen den 1. december præsenterede sit udspil til en gymnasiereform, der skal ses i sammenhæng med de allerede vedtagne reformer for folkeskolen og erhvervsuddannelserne. Hovedpunkterne i reformforslaget er, at der skal være færre studieretninger, så valget af studieretning bliver mere gennemskueligt for de unge, at matematik på mindst B-niveau skal være obligatorisk på flere studieretninger, at elevernes skriftlige færdigheder skal forbedres, at der skal indføres et adgangskrav på mindst 02 i dansk og matematik for at komme ind på en gymnasial uddannelse, at eksamensformerne skal være mere praksisrettede, og til sidst sigtes der mod, at en større del af eleverne skal påbegynde en videregående uddannelse efter afsluttet gymnasium. Der lægges også op til modernisering af HF-uddannelsen. Der skal nu gennemføres forhandlinger mellem regeringspartierne og Folketingets øvrige partier, og så får vi at se, hvor forhandlingerne lander. Der synes især at være uenighed om adgangskravet til gymnasierne, som Venstre vil have til 4, medens de konservative og Liberal Alliance taler om 7. Som reformen ser ud i udspillet, får den ikke afgørende indflydelse på VGT’s fremtidsmuligheder. Et adgangskrav på 02 eller 4 vil ikke have nogen indflydelse på det antal elever vi optager. Kravene om, at flere skal have matematik B kan have indflydelse på det antal elever, der formår at gennemføre en STX-uddannelse. Men andelen af elever på VGT, der har matematik på B-niveau eller højere ligger allerede på omkring 85%, så reformen får næppe den store indflydelse her heller. Naturligvis vil reformen kræve, at vi skal arbejde og prioritere anderledes for at nå de kvalitative mål, der ligger i reformen, f.eks. at forbedre elevernes skriftlige færdigheder. Men fra VGT’s synspunkt er der god grund til at se fortrøstningsfuldt på fremtiden ud fra de retningslinjer, der er udstukket i forslaget til gymnasiereformen. Men nu står julen for døren. Jeg vil ønske alle med tilknytning til VGT – personale, elever, forældre og samarbejdspartnere - en glædelig jul og et godt nytår! Mikkjal Helmsdal Rektor
a t tl e
Deb
Syv VGT’ere deltager i Debattle. Fra venstre er det Søren Stubkjær Pedersen, Markus Højland, Lasse Egeris Nielsen og Morten Møller Sørensen. De tre deltagere, der ikke er med her, er: Niels Exner Koch, Simon Lundager Sørensen og Jonas McMillan Mikkelsen. Deltagerne er fra alle årgange og fra både STX og HF.
jeg er lodret uenig
De diskuterer. Og de elsker det. Hele efteråret har de dyrket interessen i projekt Debattle. ”Det har været en kæmpe læringsproces. Det har udviklet mig meget. Det er sundt at være med både i forhold til undervisningen og personligt,” siger Lasse Egeris Nielsen. Lasse og seks andre VGT’ere deltager i projekt Debattle. Et projekt for elever fra gymnasierne i Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Projektet kulminerer med en stor debat-finale i Lemvig i januar, hvor gymnasierne kæmper mod hinanden. Hele projektet handler om debatkunst. Om at skærpe argumenterne, demaskere mod-
standeren, parere klassiske kneb og selvfølgelig: Fighte for sine meninger. Emnerne er samfund, politik og etik. VGT’ernes indbyrdes betegnelser som f.eks. Kommunisten, den radikale radikaler, socialdemokraten, fremskridtsmanden og måske-liberalisten, indikerer dog, at det især er politikken der fænger. I løbet af efteråret har debattlerne fra de tre gymnasier været sammen flere gange for at få spidskompetent undervisning og træning. Gæstelærere som f.eks. Rosa Lund, MF’er for Enhedslisten har givet træningen en særlig nerve og nærvær. De trives med uenigheden Fire af VGT-debattlerne er mødt op til dette interview i kantinen. Lysten til at komme til orde er stor, og de mindste stikord sæt-
ter gang i diskussioner. ”Det er også det fede. Vi kan lide at diskutere, og når vi har mødtes til projektet, så er det fortsat udenfor, på vej hjem, i toget, indtil alle var stået af,” fortæller Søren Stubkjær Pedersen. ”Vi repræsenterer hele det politiske spektrum fra den anden side af Enhedslisten til Fremskridtspartiet,” siger radikaleren Morten Møller Sørensen. Man hører og forstår, at det giver nogle bragende gode diskussioner. Men hvad med den gode tone, klan man holde den? Ja, det kan man faktisk godt, også selv om man i første omgang møder op med fordomme: ”Jeg syntes i starten, at Morten var et dumt svin. Men så kommer man til at snakke sammen og lærer hinanden at
kende med de forskellige holdninger, vi har, og så ændrer det sig,” siger fremskridtsmanden Markus Højland om radikaleren. I øvrigt mener jeg Inden finalen i Lemvig har debattlerne trænet intensivt. Nogle gange har de fået påduttet holdninger, som de ikke deler, men som de skulle finde argumenter for og forsvare. Lasse: ”Det udvikler os til at se en sag fra flere sider.” Søren: ”Hvis man skal kæmpe for et andet standpunkt end ens eget, så sætter det ens egen holdning i perspektiv. Jeg er socialdemokrat og skulle f.eks. debattere millionærskat, som om jeg var liberal.” Morten peger på, at et af de vigtigste kneb i debatten er ’stråmandsargumentet’:
Søren Hvad har du i maven? En politiker? ”Jeg har overvejet at læse statskundskab, men jeg tror ikke, jeg ville have et arbejde som embedsmand. Jeg vil nok læse historie og blive gymnasielærer. Det politiske vil blive ved at være interesse. Min samfundsfagslærer siger, at jeg er en sognerådspolitiker.” Hvorfra stammer din politiske interesse? ”Jeg var i elevrådet i folkeskolen, og i 9. klasse var jeg i praktik i Folketinget hos Henrik Dam Kristensen. Min farbror har også siddet i Socialdemokratiets hovedbestyrelse, så det stammer nok også derfra. Og så sidder min søster i byrådet for DF i Varde.” Er du partipolitisk engageret? ”Ja, jeg er med i DSU i Esbjerg, og jeg ville gerne have stillet op for S til kommunalvalget i Varde, men jeg fyldte først 18 år fire dage efter valget.”
”Altså det kneb, at man udstyrer modparten med holdninger, som de faktisk ikke har. Det er f.eks. det, der sker, når en Venstre-politiker siger, at han går ind for nul-vækst, og hans modstander straks kommenterer: ’Nå, du vil altså afskaffe velfærdsstaten.’” Der er én ting, de fire debattlere er enige om: Det er fedt at blive bedre. Søren opsummerer: ”Det er vigtigt at kende de kneb, som ens modstander kan finde på at bruge. Og det er jo ikke sådan, at en debat altid er engle-clean. Kender man knebene, kan man også bedre se, hvordan politikerne arbejder.” Efter debattle-finalen i Lemvig i januar venter der deltagerne en tur til København, hvor de blandt andet skal på besøg i DR’s Debatten. Selvfølgelig.
Markus Hvad har du i maven? En politiker? ”Måske vil jeg senere gå ind i politik. Men hvis jeg vælger at læse statskundskab, så ender jeg bare som en Helle Thorming eller Svend Auken. Jeg vil i stedet læse historie og bruge det som lærer eller journalist.” Hvorfra stammer din politiske interesse? ”Det er fra min far, Niels Højland. Han er formand for Fremskridtspartiet. Han har siddet 20 år i kommunalbestyrelsen i Videbæk og otte år i Folketinget. Og så har jeg altid stillet mig kritisk over for autoriteter.” Er du partipolitisk engageret? ”Ja, jeg sidder i hovedbestyrelsen for Fremskridtspartiet, og jeg er med i Ungerådet i RingkøbingSkjern Kommune.”
Lasse
Morten
Hvad har du i maven? En politiker? ”Jeg er politisk engageret, men jeg har nok umiddelbart mest en jurist i maven. Men måske er der også en politiker.”
Hvad har du i maven? En politiker? ”Hvis jeg skulle være politiker i Danmark, så skulle debatten godt nok handle om noget andet end underholdningsorkestret. Det største i mit liv ville være at blive valgt til Europaparlamentet, dér snakker de jo om det, der virkelig betyder noget..”
Hvorfra stammer din politiske interesse? ”Politik er samfundets byggesten. Det er din pligt som borger at have en mening. Du skal have en holdning, ellers falder du for nemt. Det er derfor, jeg engagerer mig.” Er du partipolitisk engageret? ”Ja, jeg er politisk aktiv, men jeg har holdt det for mig selv her i Debattle-sammenhæng. Jeg synes, at det er en styrke, at de ikke kender mit ståsted. På den måde kan de bedre lytte til mine argumenter i stedet for at tro, at de kender dem i forvejen.”
Hvorfra stammer din politiske interesse? ”Jeg blev tidligt politisk interesseret. Jeg blev simpelthen stødt over VKO. F.eks. er udlændingepolitikken en vigtigt grund til at jeg blev politisk aktiv.” Er du partipolitisk engageret? ”Ja, jeg sidder i hovedbestyrelsen for Radikal Ungdom og i bestyrelsen for Det Radikale Venstre i Varde.”
Kom så
VGT
Debatbus til den store finale Fredag den 16. januar brager VGT-debattlerne sammen med debattlerne fra gymnasierne i Lemvig og Ringkøbing. Debattle-finalen foregår på Lemvig Gymnasium fra kl. 13 til 15.30. Der bliver kæmpet i flere
’
discipliner som par-debatter, individuelle debatter, forberedte og spontane diskussioner. ”Vi mener, at vi har gode chancer for at vinde. Vi er faktisk meget dygtige,” lyder den gode melding fra VGT’s debattle-hold.
Resultatet af debatterne bliver vurderet og kommenteret af et kompetent dommerpanel. Panelet består af MF’er Rosa Lund (Ø), politisk analytiker på Politiken Sigge Winther Nielsen og samfundsfagslærer Niels Ankerstjerne Rasmussen.
Vi mener, at vi har gode chancer for at vinde. Vi er faktisk meget dygtige. VGT’s Debattle-deltagere
& bertha FESTUDVALGET
Festudvalg er både til fester og til ansvar. Det er godt for festerne - og Bertha fra Zimbabwe.
Fede fester på VGT og Bertha fra Zimbabwe. Hvad har det de med hinanden at gøre? En hel del faktisk. Festudvalget på VGT har nemlig ’adopteret’ fadderbarnet Bertha gennem Plan Danmark. Og hvorfor så det? ”Vores ansvar er at lave de bedste fester for alle og bruge en del af vores overskud på endnu bedre fester, men også en del på velgørenhed. Vi overvejede at støtte bekæmpelse af ebola eller bare give pengene til Røde
Kors eller Unicef. Men vi synes, at det var bedre at bruge pengene på noget, hvor man kan se, at de virkelig gør en forskel,” siger Sven Stenbak Hollmann, der er formand for festudvalget. ”Det sjove er, at det lige præcis er hende. Så er man sikker på, at det nytter,” siger Stefan Husted, der er næstformand i festudvalget. Pengene fra VGT’s fester betaler for, at Bertha kan gå i skole, og for at hun kan bo og leve hos sin familie. Hvert halve år får fadderne (festudvalget) tilsendt billeder af fadderbarnet sammen med oplysninger om, hvordan det går.
Engagerede Festudvalget på VGT består af repræsentanter fra alle klasser, og udvalget sørger hvert år for adskillige forrygende fester. Ud-
valgets medlemmer står på skift for musik, bar og oprydning. Sven og Stefan fortæller, at medlemmerne af festudvalget ikke blot er festaber, men er engagerede og ansvarlige, og det er netop også derfor, at de godt tør dedikere sig til at betale for Bertha. ”Dem, der vælger at være med, ved godt, hvad det vil sige at være forpligtet,” siger Sven. Men hvad sker der, når I ikke går her mere. Hvem skal så tage over? ”Vi er overbeviste om, at det vil festudvalget fortsætte med. Det er jo en perfekt ting at støtte. Det kan blive sådan en VGTting. Og hvis ikke der er nogen, der vil, må vi selv fortsætte. Endelig er det sådan, at vi jo ikke er økonomisk forpligtede til at fortsætte, men vi er selvfølgelig moralsk forplig-
tede, indtil hun er 18 år, ” siger Stefan. Ved Plan Danmark, at det er et festudvalg og ikke en person, der har tegnet fadderskabet? ”Ja, de ved, at vi er en organisation, og kontaktpersonen er formanden for festudvalget,” siger Sven. Fordi det ikke er Sven og Stefan og de andre som enkeltpersoner, der tegner fadderskaber, er det ikke tanken, at der skal være nogen kontakt til Bertha udover billeder og information fra PlanDanmark. PLAN DANMARK l Plan Danmark er en del af den internationale organisation Plan. Plan er en af verdens største udviklingsorganisationer med fokus på børn. l
Hvem er VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal? 27 HF’ere giver et kunstnerisk svar, der viser forskellige facetter af manden og hans færøske baggrund. Der sker noget, når menneske møder menneske. Der dannes billeder. Da 1. HF’erne på VGT mødte rektor Mikkjal Helmsdal blev billederne virkelige. På lærred og papir. Billederne bliver præsenteret på en udstilling i Mejeriet i Tarm, så alle interesserede kan komme lidt tættere på manden, der siden august 2013 har stået i spidsen for VGT. Samarbejde på tværs Kulturprojektet på tværs af gaden er udsprunget fra Lene Eegsgaard Thomsen og mejeribestyrer Tove Lauridsen. Lene Eegsgaard Thomsen har ikke blot søn nummer tre på VGT, hun er tillige i gang med en kulturmager-uddannelse i Aarhus. Og her skulle hun præsentere et kulturprojekt med lokale rødder. Sammen med Tove Lauridsen fødte hun ideen i Mejeriet på nordsiden af Kirkevej, og den blev godt modtaget på sydsiden på VGT, hvor både rektor Mikkjal Helmsdal, billedkunstlærer Bodil Ingversen og HFkursisterne var med på ideen. Rektor stillede op Mikkjal Helmsdal åbnede forløbet med at fortælle frit og besvare spørgsmål om sit liv. Som knægt på Færøerne, som udvekslingsstudent i USA, som skuespiller, kulturmager, tv-direktør og rektor, først på Færøerne og nu i Tarm. Siden har kursisterne givet hver deres bud på et portræt af rektor. Jonas Sørensen har kogt sit portræt ned til et close-up af Cheshire-katten. Og hvorfor det? ”Det har jeg, fordi Cheshirekatten siger, at hvis du ikke ved, hvor du vil hen, er alle veje
27
facetter af en færing
VGT’s rektor Mikkjal Helmsdal har åbent fortalt om sit liv og tillige stillet billeder til rådighed for HF-kursisterne. Nederst t.v. er Jonas Sørensen i gang med Cheshire-katten. Til højre giver Tove Lauridsen fra Mejeriet gode råd.
rigtige. Og Mikkjal begyndte jo som skuespiller, men endte et helt andet sted,” forklarer Jonas. Færø-farverne grøn og blå dukker op på mange billeder. Der er også klaptræ, noder, fly og fyrtårn med klare referencer til Helmsdals passioner og liv. Til gensidig glæde Tove Lauridsen har sammen med Bodil Ingversen undervist og vejledt kursisterne. Hun er meget glad for det, hun ser. Og for projektet i det hele taget. ”I Mejeriet vil vi rigtig gerne samarbejde med andre. Det er dejligt, at vi kan bruge hinanden, og det er et scoop at være med til det her. Jeg har mest arbejdet med børn, og de her
unge mennesker arbejder på en helt anden reflekteret måde. Det er vildt fedt,” siger Tove Lauridsen. Manden i midten, Mikkjal Helmsdal hilser også projektet velkommen. ”Først og fremmest er det spændende, at vi kan samarbejde med en anden kulturaktør i byen. Det er værdifuldt, at de kreative fag finder samarbejdspartnere. At jeg selv blev centrum i projektet, var lidt en tilfældighed. Jeg skulle alligevel i en anden sammenhæng præsentere mig og min færøske baggrund, så jeg kunne bruge samme materiale. Det var i øvrigt meget spændende at møde kursi-
sterne på denne måde, og jeg tror, at de nok var overraskede over, at jeg har beskæftiget mig med så forskellige ting,” siger Mikkjal Helmsdal. Se dem selv Billederne af Mikkjal Helmsdal er i øvrigt meget forskellige. Klara Kviesgaard har skabt et skulpturelt billede af papir, der lag på lag rives op og afslører farver, der symboliserer vinkler på portrætpersonen. Inderst er der måske et hjerte, måske et billede af en kvinde. ”Jeg ved det ikke endnu,” siger Klara. Hvad hun beslutter, kan man se i Mejeriet i Tarm.
first movers Der skal være noget til talenterne. Ét tilbud er gymnasieundervisning til folkeskoleelever. Alle skal blive så dygtige, som de kan. Med den hensigt har VGT og Tarm Skole samarbejdet om projekt First Movers, hvor nogle af de mest talentfulde folkeskoleelever tre dage har prøvet kræfter med undervisning på gymnasiet. Ni elever fra Tarm Skoles 9. klasser har deltaget i særlig tilrettelagt First Mover-undervisning i naturvidenskab, psykologi og engelsk. Emnerne har f.eks. været rimelig rå robotter, bliver man sød af sukker og kunsten at overleve sin barndom. ”Vi har lært rigtig meget af det første hold First Movers. Blandt andet skal vi ikke være bange for, at niveauet er for højt. De unge mennesker, der kommer her som First Movers er topmotiverede og knalddygtige, og de vil gerne stå på tæer for at blive dygtigere,” siger
viser vejen
I biologi arbejdede First Moverne blandt andet med sukker og det sindrige system, der regulerer sukkerniveau og sult. Det indebar også blodprøver til måling af blodsukker.
pædagogisk leder Anne-Mette Thorøe, der er tovholder på projektet. Ret fedt Generelt er undervisningen blevet godt modtaget. Undervejs er der kommet bemærkninger som: ”Det gik over mine forventninger”, ”Jeg havde ikke forventet, at det var så spændende,” ”Så gode fag,” og ”Ret fedt at blive mere udfordret i engelsktimerne”. Jeppe, Victor og Louise ser sådan på forløbet: ”Det har været spændende at deltage, men det måtte gerne have varet længere. Og så ville jeg gerne have haft noget matematik. Jeg ville gerne være taget et niveau højere der,” siger Jeppe Georg Pedersen. Victor Nørgaard Vrist be-
mærker blandt andet, at især psykologi var spændende: ”Det var et nyt fag, som vi ikke har her, og det var virkelig interessant,” siger han. Også Louise Vestergaard Jensen var glad for psykologi, men hun savner også mere matematik og siger: ”Vi kunne godt klare et endnu højere niveau. Man kunne godt mærke, at undervisningen var tilpasset os.” Gennem forløbet har First Moverne haft VGT-elever som mentorer. Mentorerne har både deltaget i projektet som undervisningsassistenter, og de har været klar med råd, svar og vejledning, hvis nogle havde brug for dem. Gerne mere formaliseret På Tarm Skole er afdelingsleder
Ni elever fra Tarm Skole har deltaget i First Movers på VGT. To af dem kunne ikke være med, da billedet blev taget. First Mover’ne har fået lektier for, og de har afsluttet forløbet med at skrive en biologirapport.
Henrik Fisker glad for projektet. ”Det kan blive rigtig godt. Det er meget positivt, at vi anerkender elevernes talenter og giver dem mulighed for at udnytte dem. Herfra kunne vi godt ønske os, at det samarbejdet blev endnu mere formaliseret og måske af længere varighed. Så kunne vi lægge det ind i skemaet, så vi samtidig kunne tilbyde andre elever andre tilbud som f.eks. landbrugs- eller virksomhedspraktik,” siger han. First Movers på vej – igen Anne-Mette Thorøe vil bruge erfaringerne fra den første runde First Movers. ”Vi vil meget gerne fortsætte samarbejdet med Tarm Skole og andre grundskoler. Vi er allerede så småt i gang, og jeg er overbevist om, at vi sammen kan udvikle et koncept, som løfter talenterne. Her på VGT er vi ligesom grundskolerne helt bevidste om, at det kræver samarbejde at skabe forløb, som virkelig giver de unge et fagligt ryk og bygger oven på det, de arbejder med i Folkeskolen,” siger hun.