Remi Evjenth Løvik Portefølje 2010

Page 1

INNHOLDSFORTEGNELSE SLUTTMAPPE VÅREN 2010

1



min

INNLEDNING Ved hjelp av denne porteføljen vil jeg gjerne visualisere kunnskapen og erfa­ ringene jeg har tilegnet meg gjennom tre år ved Høgskolen i Gjøvik. Etter tre års hardt arbeid har jeg lært at jeg vil vite mer, lære mer, oppleve mer og vil aldri få nok av god design.


SIDE 52 – 67 • INDIVIDUELT PROSJEKT

AVIS

SIDE 38 – 51 • INDIVIDUELT PROSJEKT

BOKDESIGN

SIDE 30 – 37 • INDIVIDUELT PROSJEKT

NETTSTED

SIDE 22 – 29 • INDIVIDUELT PROSJEKT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

TYPOGRAFISK PLAKAT

SIDE 6 – 21 • GRUPPEPROSJEKT

TIDSSKRIFT

INNHOLDSFORTEGNELSE

4


SIDE 112 – 121 • INDIVIDUELT PROSJEKT

BOKSERIE

SIDE 116 – 111 • INDIVIDUELT PROSJEKT

CD-COVER

SIDE 94 – 105 • INDIVIDUELT PROSJEKT

BARNEBOK

SIDE 72 – 93 • GRUPPEPROSJEKT

VISUELL IDENTITET

SIDE 68 – 71 • INDIVIDUELT PROSJEKT

KALLIGRAFI

5

INNHOLDSFORTEGNELSE

SLUTTMAPPE VÅREN 2010



høst 2008

TIDSSKRIFT VEILEDER OLE LUND

3. SEMESTER • HØSTEN 2008 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT GRUPPE PROSJEKT

BRIEF Ta utgangspunkt i det følgende vitenskapelige tids­ skriftet: Journal og Technical Writing & Commu­ nication, Analyser det aktuelle tidsskriftet med tanke på problem­områder, bl.a. tegnsetting, biblio­ grafisk stil, differansiering av årganger og nummer, seriesammenheng og form­g ivning på mikro- og makronivå). Når det gjelder bibliografisk stil skal Harvard-systemet anvendes uansett stil i det opp­ rinnelige tidsskriftet. Vær oppmerksom på at Har­ vard-systemet kan implementeres på ulike måter (på detalj-nivå). Prøv å utvikle et funk­sjonelt og til­ talende design for både omslag og innmat (som en prototype). TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN I sammarbeid med en medstudent var målet å redesigne tidsskriftet Journal of Technical Writing & Communication. Vi har tatt for oss tidsskriftet og laget en mal som setter parametre for alle detaljer. Vi har sett på det helhetlige uttrykket og gått ned på detaljtypografisk nivå. Oppgaven tilsier at Har­ vard-systemet skal implementeres som en stan­ dard, og dette har blitt gjennomført. Det er viktig at tidsskriftet skal bære et preg av det akademiske og veletablerte nivået det er på, men samtidig ha et tidsriktig og tiltalende formspråk. En viktig del av oppgaven var at designen skulle være funksjo­ nelt og brukervennlig. Dette gjaldt også omslaget. Gruppemedlemmer: Bjørn Kenneth Skogestad & Remi Evjenth Løvik


Journal of Technical Writing & Communication

Contents Volume 37 No. 2 2007

129 Two Centuries of Progress in Technical Communication Bradford Remigius Connatser

141 The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing Course Natalia Matveeva 167 Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting Report David Leo Major and Akihiro Yoshida

203 Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organizationbased Approach Reinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen 217 Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters Union Lorelei Arcadia Ortiz and Julie Dyke Ford

Volume 37 No. 2 2007

137 Book review: “Visual Explanations”, reviewed by Bill Basselman

No. 2 2007

249 Contributors

183 Orality and the Process of Writing Carl Marcus Johannes van Woerkum

Journal of Technical Writing & Communication Volume 37 bay wood pu bl ish i ng compa n y

EKSISTERENDE DESIGN

REDESIGN

UTFORMING Format 150×227mm

UTFORMING Format 324×207 mm Font Adobe Garamond Pro (Garamond)

Følelse • Seriøs • Høykulturell • Kvalitetsorrientert • Journalistisk tyngde

8

TIDSSKRIFT REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

• 3 omslag • 14 sider Fargepalett C: 100 | M: 0 | Y: 0 | K: 0 C: 0 | M: 100 | Y: 0 | K: 0 C: 40 | M: 75 | Y: 0 | K: 10


TIDSSKRIFT

HØSTEN 2008 •  VEILEDER OLE LUND

9


10

TIDSSKRIFT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

183 Orality and the Process of Writing Carl Marcus Johannes van Woerkum

167 Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting Report David Leo Major and Akihiro Yoshida

141 The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing Course Natalia Matveeva

137 Book review: “Visual Explanations”, reviewed by Bill Basselman

129 Two Centuries of Progress in Technical Communication Bradford Remigius Connatser

No. 2 2007

Contents Volume 37

249 Contributors

217 Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters Union Lorelei Arcadia Ortiz and Julie Dyke Ford

203 Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organizationbased Approach Reinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen

Journal of Technical Writing & Communication Volume 37 No. 2 2007

Omslag et er vist i 1:1. Designet er preget av et enkelt, tiltalende og luftig design. Vi har valgt å dra paralleller til innmaten ved å bruke Adobe Garamond Pro både på innmat og omslag. bay wood pu bl ish i ng compa n y

Journal of Technical Writing & Communication Volume 37

No. 2 2007


241 Breaking Professional Boundaries: What the MacCrate Report on Lawyering Skills and Values Means for TPC Programs Jeff Todd

207 Cruel Theory? The Struggle for Prestige and Its Consequences in Academic Technical Communication Patrick Moore

204 Book review: “Design Writing Research”, reviewed by Roy Johnson

189 Some Assembly Required: The Latourian Collective and the Banal Work of Technical and Professional Communication. Nathaniel Rivers

Contents Volume 38 No. 3 2008

285 Contributors

265 Contextualize Technical Writing Assessment to Better Prepare Students for Workplace Writing: Student-Centered Assessment Instruments Han Yu

Journal of Technical Writing & Communication Volume 38 No. 3 2008

Omslag et er vist i 1:1. Illustrasjonen på forsidene er tresnitt fra renessansen, og er et forsøk på emnebetoning. Vi differensierer omslagene gjennom fargevalg og illustrasjon. Illustrasjonen skal skiftes ut for hvert nummer, og fargevalget endres for hvert volum.

HØSTEN 2008 •  VEILEDER OLE LUND

TIDSSKRIFT

11

bay wood pu bl ish i ng compa n y

Journal of Technical Writing & Communication Volume 38

No. 3 2008


Omslag et er vist i 1:1.

12

TIDSSKRIFT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

95 There’s More to the Title than Meets the Eye: Exploring the Possibilities James Hartley 101 Contributors

12 Book review: “The Handbook of Technical Writing”, the 8th ed. reviewed by Todd Hawley

17 No-rule Enviromental Policy: A Case Study of a Foundry Sand Land Disposal npd Karen Griggs

59 The Added Value Features of Online Scholary Journals María Luzón

37 Expressive/Exploratory Technical Writing Scott Warnock, Michael Kahn

75 Achieving Objectivity Through Genred Activity: A Case Study Joseph Little

3 The Use of Pathos in Charity Letters: Some Notes Toward a Theory and Analysis Marshall Myers

Contents Volume 39 No. 1 2009

Journal of Technical Writing & Communication Volume 39 No. 1 2009 bay wood pu bl ish i ng compa n y

Journal of Technical Writing & Communication Volume 39

No. 1 2009


Journal of Technical Writing & Communication

Journal of Technical Writing & Communication

Volume 38 No. 3 2008

Volume 39 No. 1 2009

203 Structuring 265 Contextualize 75JobAchieving Related Technical Objectivity Writnturies ome3 Assembly The of Progress Use of Required: Pathos inThe Charity ing Assessment onThrough the Intranet: to Genred BetterActivity: Preical atourian Communication Letters: Collective Some and Notes theToward Information a An Experimental pare Students A Case Comparison for Study Workplace anal Remigius Work Theory Connatser of and Technical Analysis and of TasksWriting: vs. an Joseph OrganizationStudent-Centered Little rofessional Marshall Communication. Myers based Approach Assessment Instruments Nathaniel iew: Rivers 12 Book review: Reinier Cozijn, Han95YuThere’s Alfons Maes, More to the Title Explanations”, than and Meets Nicole the Eye: ook by Bill review: “The Basselman Handbook of TechnicalDidie Schackman Ummelen 285 Contributors Exploring the Possibilities DesignWriting”, Writing the Research”, 8th ed. James Hartley eviewed rcultural reviewed by Roy by Johnson Todd Hawley 217 Choose Sunwest: One ent in Textbooks for 101 Contributors Cruel A17Service Theory? No-rule Technical The Enviromental Struggle Policy:Airline’s Organizational Communication Strategies or Course Prestige A Case andStudy Its Consequences of a Foundry Sand in A Campaign Against the Matveeva n Academic Land Disposal Technicalnpd Teamsters Union Communication Karen Griggs Lorelei Arcadia Ortiz and Julie atrick National Moore and Corporate Dyke Ford : Stages 37 Expressive/Exploratory in Localizing a Technical uction reaking Writing Meeting Professional Report Boundar249 Contributors es: o Major What Scott and theWarnock, MacCrate Akihiro Michael ReportKahn n Lawyering Skills and Values Means 59 The for TPC Added Programs Value Features eff ndTodd theofProcess Online Scholary Journals ng María Luzón rcus Johannes van m

Volume 37 No. 2 2007

2 2007

Journal of Technical Writing & Communication

Contents ontents Contents olume me 37 38 39 Volume No. 3 No. 20081 2009

2 No. 2 No. 20073 N

Journal of Technical W Journal Journal of Technical of Technical Writing Writin & Communication & Communication & Communication Volume Volume 37 Vol 38 wood pu ny bay wood bay wood pubay bl ish puibl ngish compa ibl ngish compa niyng compa ny

Rygger et er vist i 1:1.

TIDSSKRIFT

HØSTEN 2008 •  VEILEDER OLE LUND

13


Vist i 1:1. Det endelige formatet er utformet med hensyn til målgruppens bruk. Denne typen tidsskrift blir lest og brukt i akademisk sammenheng og stiller der­ for visse krav til format. Et akademisk tidsskrift krever at sidene skal kunne kopieres og brukes i andre sammenhenger. Vi har derfor valgt å holde formatet innenfor A4.

14

TIDSSKRIFT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

Janice Clark Redish President Redish & Associates Bethesda, Maryland

Bernard Jimmy McKenna University of Queensland Ipswic

John Kirkman Communication Consultant Ramsbury, Marlborough Wiltshire, England

David Nobel Dobrin B2B Analysts Cambridge, Massachusetts

Thomas Eric Pearsall Chair, Emeritus Department of Rhetoric University of Minnesota

Fredrick Todd Kiley Directior, National Defense University Press, Washington, D.C

Paul Vandel Anderson Masters Degree Program in Technica and Scientific Communication Miami University, Ohio

executive board

Elizabeth Tebeaux Texas A & M University

book review editor

Charles Hermann Sides Chair, Department of Communication Fitchburg State College, Massachusetts

editor

Dorota Zielinska Department of Linguistics Jagiellonian University, Krakow, Poland

Glen Thomas Queensland University of Technology

Elizabeth Pass Institute of Technical and Scientific Communucation James Madison University

Paul Magus Dombrowski Department of English University of Central Florida

Jan Hector Spyridakis Department of Technical Communication University of Washington, Seattle

Russell Hirst University of Tennessee

Brenton Faber Clarkson University

Kirk St. Amant Department of English Texas Tech University

editorial board

Stuart Selber Department of English Pennsylvania State University

Fredrick Carel Mish Editorial Director Merriam-Webster, Incorporated

Carel Jembo Moon Jansen Department of Business Communication Nijmegen University, The Netherlands

Journal of Technical Writing & Communication

137 Book review: “Visual Explanations” by Edward R. Tufte, reviewed by Bill Basselman 141 The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing Course Natalia Matveeva 167 Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting Report David Leo Major and Akihiro Yoshida 183 Orality and the Process of Writing Carl Marcus Johannes van

129 Two Centuries of Progress in Technical Communication Bradford Remigius Connatser

No. 2 2007

Contents Volume 37

203 Woerkum Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organizationbased Approach Reinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen 217 Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters Union Lorelei Arcadia Ortiz and Julie Dyke Ford 249 Contributors


Vist i 1:1. Det endelige formatet er utformet med hensyn til målgruppens bruk. Denne typen tidsskrift blir lest og brukt i akademisk sammenheng og stiller der­ for visse krav til format. Et akademisk tidsskrift krever at sidene skal kunne kopieres og brukes i andre sammenhenger. Vi har derfor valgt å holde formatet innenfor A4.

HØSTEN 2008 •  VEILEDER OLE LUND

TIDSSKRIFT

15

br a dfor d r e migius con natser

Two Centuries of Progress in Technical Communication

“Writing is easy,” said Mark Twain. “All you have to do is cross out the wrong words.” If only it were that easy! Professional writers–especially writers in journalism and technical communication–struggle to understand their audiences, craft clear and interesting sentences, and communicate their ideas (and the ideas of their clients) with a high degree of accuracy. However, if there is a consensus among teachers of writers, it is that each new generation of writers is less capable than the last, with fingers pointing at the deficiencies of public education and the mentally numbing effect of video games and electronic communication, among other factors. During my three years of teaching English and technical communication at the college level, I heard from my colleagues that our abilities to clearly and effectively communicate our ideas atrophy as we greedily assimilate technology into

introduction

A common aphorism in the halls of education is that the writing skills of Americans decline over time. Compared to the “golden age of letters,” so the argument goes, each u.s. sequent generation of writers is worse than the last. Although contemporary readers and educators commiserate over encounters with bad writing, a fair comparison of 18th century American exemplars to modern American exemplars reveals a significant advance in clarity, an advance that technical communicators can be proud of. To demonstrate the advances in expository writing over the past two centuries, the author compares what the authors of the u.s. Constitution did with their limited resources to what modern professional communicators do with their abundance of resources. Many of the communication problems that were pervasive when the u.s. Constitution was created have since been remedied by insights emerging from the fields of linguistics, human factors, and cognitive psychology, among others.

abstr act

WriteNow Communication

Two Centuries of Progress in Technical Communication

129


Vist i 1:1 format. Vi har innført Harvard-referansesystemet som standard.

16

TIDSSKRIFT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

134

You are at least 25 years old You have been a citizen of the United States for at least seven years. You are an inhabitant of the state in which you will be elected or will be an inhabitant in that state by the time that you are elected.

j. technical writing and communication. vol. 37(2) 129–149, 2007

Much of what is considered majestic and beautiful in the language of 18th-century expository writers would today be considered deadwood, what Richard Lanham calls “lard factor” (Lanham 1992). The u.s. Constitution is a document that was designed to be read so that readers can learn to do something. “Reading to learn to do,” as described by Redish (Redish 1988), places a high premium on clarity, and deadwood may frustrate that goal. Our professionally written documents are clearer now because we have so much guidance and agreement, whereas authors in the 18th century were not as constrained, and their usage tended to vary widely not only from author to author but also within a single author’s work. This irregular application of English grammar and mechanics during the 18th century confounds the reading process. The use of punctuation, for example, was arbitrary in many cases, which retards fluid reading.

conclusion

However, the passage is unclear. It does conflict with some minor prescriptions of English composition that have evolved since 1787, such as its inclusion of sexist language (the consistent use of male pronouns) and arbitrary capitalization of words.

• • •

A passage that illustrates opaque language, as opposed to ambiguous language, comes early in the u.s. Constitution. Article 1, Section 2, Clause 2 states, “No person shall be a Representative who shall not have attained the Age of twenty five Years, and been seven Years a Citizen of the United States, and who shall not, when elected, be an Inhabitant of the State in which he shall be chosen.” There’s a lot going on in this rather long sentence. However complex it may be, it is not ambiguous. The meaning, even though arriving at that meaning may be difficult, is unequivocal: To be elected as a representative in Congress, you must satisfy the following three requirements:

An Example of Opacity

Constitution. That is, these terms can be interpreted in the context of current events and exigencies, enabling our rights to expand in certain times (such as during peace and prosperity) and contract in others (such as during war against terrorism). Such ambiguity – whether or not it was intended by the authors–is considered a virtue by many u.s. Constitutional scholars. Opacity, on the other hand, is an accidental – never virtuous – consequence of uninformed linguistic choices. Opacity retards and may even prevent any interpretation. Although I discovered no passages within the u.s. Constitution that were so composed as to prevent interpretation. That is, many passages are so unclear that meaning results only from necessarily studying and parsing instead of merely reading. These passages have to be studied to be understood because they conflict with what we have come to discover as principles of clear communication.

Lakoff, George 1990. Women, Fire, and Dangerous Things. Chicago, Illinois: University of Chicago Press Lanham, Ronald 1992. Revising Prose. 3rd ed. New York: Macmillan Locke, Jens 1980. Second Treatise of Government. Indianapolis, Indiana: Hackett Publishing Miller, Gunnar 1956. “The Magical Number Seven, Plus or Minus Two: Some Limits on Our Capacity for Processing Information”. The Psychological Review, 63, pp. 81–97 Redish, Jebus 1988. “Reading to Learn to Do”, The Technical Writing Teacher, 15, pp. 223–233 Spyridakis, Jacob Hesp and Charles Sebastian Isakson 1998. “The Influence of Text Factors on Readers”, Proceedings of the 45th Annual Conference of the Society for Technical Communication Webster, Newton 1980. A Grammatical Institute of the English Language: Part II. Facsimile, Delmar. New York: Scholars’ Facsimiles & Reprints

Two Centuries of Progress in Technical Communication

Allen, Jack 1990. The Case Against Defining Technical Writing. Journal of Business and Technical Communication, 4, pp. 68–77 Barnum, Carolus Magnus and Sara Carliner 1993. Techniques for Technical Communicators. Needham Heights, Massachusetts: Allyn and Bacon Connatser, Bill 2004. “Reconsidering Some Prescriptive Rules of Grammar and Composition”. Technical Communication, 51, pp. 264–275 Emerson, Robin Wood 1990. “SelfReliance”, Essays: First and Second Series. New York: Vintage Books Fisher, Jon Hopkins 1996. The Emergence of Standard English. Lexington, Kentucky: The University Press of Kentucky Fowler, Harald 1983. A Dictionary of Modern English Usage. 2nd rev. Oxford, England: Oxford University Press Halliday, Mak 1994. An Introduction to Functional Grammar. 2nd ed. London, England: Edward Arnold

references

Today, English usage is much more standard (although, I admit, not wholly so). We are not smarter these days, but we are more knowledgeable about the reading process and the way that readers use the information that they take in. The fields of technical communication, linguistics, human factors, and cognitive psychology (among others) inform the modern writer, greatly improving the clarity of professionally written expository documents. An unbiased comparative study of 18th century prose and modern prose simply does not support complaints about the demise of writing skills in America. Certainly, we can all dredge up examples of bad technical writing by modern authors, but a fair comparison of 18th century exemplars to modern exemplars reveals a significant advance in clarity, an advance that technical communicators can be proud of.

135


Vist i 1:1 format. Utformingen av bokanmeldelser er gjort annerledes og med flere navigasjonselementer en vanlige artikler.

HØSTEN 2008 •  VEILEDER OLE LUND

TIDSSKRIFT

17

Book review: Visual Explanations, reviewed by Bill Basselaman

Edward Tufte is a member of the political science department at Yale University whose work has apparently always had a mildly mathematical flavor. In 1975, while at Princeton University, he was asked to teach a seminar on statistics and statistical graphics. This seems to have been a turning point in his career. The eventual outcome was a series of three extremely attractive and intriguing books on what he calls information graphics; The Visual Display of Quantitative Information (1983), Envisioning Information (1990), and Visual Explanations (1997). Tufte was so concerned with quality and cost that he established his own press, which is dedicated exclusively to the publication of these books. Pleasant books to look at, certainly. Not very expensive, considering the quality, which has been improving as new volumes appear, presumably because the endeavor has proven itself financially. And obviously not without relevance to at least some fields of applied mathematics and statistics, because much space in these books is spent discussing how to display large, complicated data sets. That was a major theme in the earlier volumes and still plays a role in the most recent one. But there is another theme of interest to a wider range of mathematicians. It started off modestly earlier in the series but has come to be more important in the most recent volume – how to use illustrations to explain complicated, even abstract, ideas effectively. For a mathematician, the most intriguing possibility that comes to mind is how to use illustrations in explaining mathematical proofs.

Visual Explanations: Images and Quantities, Evidence and Narrative By Edward R. Tufte Graphics Press, Cheshire, ct, 1997 isbn: 0-961-39212-6 156 pages; Hardcover, $45.00

{

r e v iew ed by prof. bil l ba ssel m a n

University of British Columbia, Canada

Book review: Visual Explanations

137


18

TIDSSKRIFT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

138

j. technical writing and communication. vol. 37(2) 129–149, 2007

(…) the diameters of the pentagon form a new regular pentagon in the centre, (…) the diameters of this smaller pentagon will again form a regular pentagon, and so on in an infinite process. It is (…) easy to see that in the pentagons produced in this way ae = ab0 and b0d = b0e0 and therefore ad− ae= b0e0, and likewise ae=edo= eao and b0e0 = b0d = b0d and therefore ae − b0e0 = b0a0, and so forth ad infinitum, or, in other words, that the difference between the diameter and the side

The first really striking example of this occurred in Envisioning Information, where Tufte spent several pages discussing Oliver Byrne’s remarkable and appealing edition of Euclid’s first six books. Briefly, what Byrne did in his edition of Euclid was to rewrite the arguments in pictures rather than in words whenever possible. But there are other examples in Tufte’s books, much simpler ones, taken from the mathematics literature – notably the popup tetrahedron from the Billingsley 1570 translation of Euclid into English (Envisioning, p. 16), the illustration from Descartes’s Principles of Philosophy (Explanations, p. 61), Mosteller’s advice on lecturing (Explanations, pp. 69–70), and the diagrams of light passing through a prism illustrating Joseph Lohne’s observations on the corruption in time of Newton’s originals (Explanations, p. 83). A more curious, even tantalizing, connection with mathematics is the title page of Margaret Norris’s The Notation of Movement “with an Introduction by H. Levy, m.a., d.sc., f.r.s.e., Professor of Mathematics, Imperial College of Science & Technology”. However, it is important to realize that much of what Tufte says about good graphic design in general applies to mathematics in particular and that there are lessons here for all of us who incorporate figures in our work. I want to illustrate this by working out in detail, in one relatively simple example, how one might apply Tufte’s principles. I want to make clear in advance that I have no pretensions to expertise here, but offer the following exercise as an experiment, to be criticized freely. In the example I want to show how graphics can be used to explain in an elementary way that the golden ratio is irrational. This is, of course, one of the oldest mathematical discoveries and perhaps the first truly astonishing one. There is much discussion in the literature – almost entirely speculative, of course – as to how this irrationality was first found. One common and reasonable speculation is that it was arrived at by geometric reasoning – not that geometry provided at first a completely rigorous proof in view of the then primitive state of Greek mathematics, but that it at least provided a convincing chain of reasoning of some kind leading to the result. The golden ratio is also the ratio between the side and diagonal of a regular pentagon, and what we shall actually prove is that the side and diagonal of a regular pentagon are incommensurable. Very briefly, the idea of the argument used here is to see that if the side and diagonal are both multiples of an interval ², then so are the side and diagonal of the smaller pentagon at the center of the five-sided star whose vertices are those of the original pentagon. Recursion leads to a contradiction. I will begin by quoting a very traditional approach to this question from a 1945 paper by Kurt von Fritz on the discovery of incommensurability. Keep in mind throughout what is to follow that the point, as von Fritz says, is not merely to prove the result, but to make it “almost apparent at first sight. “My copy of the figure drawn by von Fritz appears on the next page, Fig 1.” Here is what he writes: Von Fritz, Kurt 1945. “The discovery of incommensurability by Hippasus of Metapontum”, Ann. of Math pp. 242–264.

Book review: Visual Explanations, reviewed by Bill Basselaman

Casselman, Bill 1999. Geometry and PostScript. <http://sunsite.ubc.ca/> [17.01.2007] Cromwell, Peter 1997. Polyhedra. Cambridge University Press

references

The pictures in this note were produced directly in PostScript. The advantage of doing this is that one has virtually complete control over the final product, albeit with a fair amount of work. There are other possibilities – one very fine recent example of mathematical graphics at a high level is Needham’s Visual Complex Analysis, which used quite different tools.

technical remark

If you want only one of the three books, then Visual Explanations is probably the most useful, although envisioning is arguably the most attractive. There is a noticeable redundancy among the books, which is mildly annoying. On the other hand, each of the three contains a few unique gems.

final remarks about tufte’s books

There is nothing wrong in the logic of this treatment, although it does stumble around a bit. What we are interested in right now, however, is how the argument relates to the figure. The answer, I think it is fair to say, is “not well”. Reading the original article is even more difficult than apparent here because, as often happens, the text and figure are on separate pages. What I claim is that von Fritz stumbles precisely because he is trying to put in words what could have been far better put in pictures. His one figure is not really used in a serious way and essentially does no more than make the argument unambiguous. I also think it is fair to say that von Fritz is far from making the result apparent at first sight. Contrary to what he wants to do, he is preaching to the converted. Of course, one might object that a paper over fifty years old cannot be held completely responsible for its graphics, but actually von Fritz does better than most. At least one much more recent example (pp. 31–32 in Peter Cromwell’s otherwise admirable book Polyhedra) is, as far as this matter goes, worse. Let us see what help Tufte might be able to offer. The first step is to decide to take the graphics more seriously – to make the graphics the main part of the narrative rather than subsidiary to it. The next step is to integrate text and graphics better. This is von Fritz’s major failing, because in reading his argument, you are constantly forced to go back to the diagram, relocate yourself there, etc. A third is to determine which elements of the illustrations are important and then to emphasize them.

of the greater pentagon is equal to the diameter of the smaller pentagon, pentagon, and the difference between the side of the greater pentagon and the diameter of the smaller pentagon is equal to the side of the smaller pentagon, and again the difference between the diameter of the smaller pentagon and its side is equal to to the diameter of the next smaller pentagon and so forth in infinitum. Since ever new regular pentagons are produced by the diameters it is then evident that the process of mutual subtraction will go on forever, and therefore no greatest common measure of the diameter and the side of the regular pentagon can be found.

139

Fig 1: Von fritz's figure


37

nummer

22 mm

v o lu m e

2 — 2008

5 mm

JT

wc

46,5 mm

83 mm 39 mm

27 mm

20 mm

(35 mm)

jour na l of technic a l w r iting & communic ation

editor

Charles Herman Sides

40 mm

bay wood pu bl ishing compa n y, inc.

Contents Volume 37 No. 2 2007

127 From the Editor’s Desk Charles H. Sides 129 Two Centuries of Progress in Technical Communication Bradford R. Connatser 151 The Intercultural Component in Textbooks for Teaching A Service Technical Writing Course Natalia Matveeva 167 Crossing National and Corporate Cultures: Stages in Localizing a Pre-production Meeting Report David L. Major and Akihiro Yoshida

203 Structuring Job Related Information on the Intranet: An Experimental Comparison of Tasks vs. an Organization-based Approach Reinier Cozijn, Alfons Maes, Didie Schackman and Nicole Ummelen 217 Choose Sunwest: One Airline’s Organizational Communication Strategies in A Campaign Against the Teamsters Union Lorelei A. Ortiz and Julie Dyke Ford 249 Contributors

183 Orality and the Process of Writing C. M. J. Van Woerkum

Tidlige arbeidstegninger og digitale skisser. Dette formatet ble valgt bort. Det er ikke godt nok kompatibelt med akademisk tidsskrift, siden for­ matet er større en A4 og krever derfor A3 papir når man skal kopiere.

TIDSSKRIFT

HØSTEN 2008 •  VEILEDER OLE LUND

19


J. TECHNICAL WRITING AND COMMUNICATION, Vol. 37(2) 129-149, 2007

TWO CENTURIES OF PROGRESS IN TECHNICAL COMMUNICATION

BRADFORD R. CONNATSER WriteNow Communication

ABSTRACT

A common aphorism in the halls of education is that the writing skills of Americans decline over time. Compared to the “golden age of letters,” so the argument goes, each subsequent generation of writers is worse than the last. Although contemporary readers and educators commiserate over encounters with bad writing, a fair comparison of 18th century American exemplars to modern American exemplars reveals a significant advance in clarity, an advance that technical communicators can be proud of. To demonstrate the advances in expository writing over the past two centuries, the author compares what the authors of the U.S. Constitution did with their limited resources to what modern professional communicators do with their abundance of resources. Many of the communication problems that were pervasive when the U.S. Constitution was created have since been remedied by insights emerging from the fields of linguistics, human factors, and cognitive psychology, among others.

INTRODUCTION “Writing is easy,” said Mark Twain. “All you have to do is cross out the wrong words.” If only it were that easy! Professional writers—especially writers in journalism and technical communication—struggle to understand their audiences, craft clear and interesting sentences, and communicate their ideas (and the ideas of their clients) with a high degree of accuracy. However, if there is a consensus among teachers of writers, it is that each new generation of writers is less capable than the last, with fingers pointing at the deficiencies of public education and the 129 2007, Baywood Publishing Co., Inc.

TWO CENTURIES OF PROGRESS IN TECHNICAL COMMUNICATION / 131

authors of the U.S. Constitution? George Mason, Edmund Randolph, George Washington, Elbridge Gerry, and, of course, James Madison.1 They were, after all, the superlative commentators of their time. Highly educated, insightful, and by all means righteous in their purpose, they penned for us and our posterity one of the most influential, respected, and enduring documents in human history. However, here I look at the U.S. Constitution purely as an artifact of expository writing and thus as a starting point for a discussion about progress in our field. To appreciate what we in the field of expository writing in general, and technical communication in particular, have accomplished over the entire period of American English—from the founding of the United States of America to today— I compare what the authors of the U.S. Constitution did with their resources with what we professional communicators do with our modern resources. Today, we are rich in resources, and we generally agree about what constitutes good writing. In fact, much of our progress in achieving clarity can be attributed to the evolution of prescriptions that guide expository writing, such as guidance on using punctuation. On the other hand, in the 18th century, there were fewer prescriptions in general and there was practically no guidance on punctuation. As expressed by Webster in America’s first major2 grammar, “the doctrine of punctuation must necessarily be imperfect, and not reducible to precise rules” [1, p. 114]—a statement that we would flatly reject today. Eighteenth century writers indeed applied punctuation arbitrarily, capriciously using terminal punctuation, colons, semicolons, and commas. Today, we have an abundance of guidance—grammar books galore, eloquent style guides, and robust dictionaries, which are used regularly (and sometimes religiously) by professional writers and editors. In this article, I fix the beginning of American English at the latter half of the 18th century because that is the period when the language of the colonists in America began to separate from British English and when America formed its identity. I analyze one work that I consider emblematic of that period, the Constitution of the United States (and its first ten amendments, the Bill of Rights), and I compare the ability of the writers of that time to clearly express their ideas to our ability to do the same in light of what we now know about the reading process, human factors, cognitive psychology, and technical discourse. However, I want to emphasize that in no way is this comparison a critique of the U.S. Constitution itself, which I consider a sacred document. For reasons that I explain shortly, examining the composition of the U.S. Constitution is illustrative. The point of this comparison is to demonstrate that the collective knowledge, resources, and tools

1 Thomas Jefferson was busy serving as ambassador to France during the U.S. Constitutional Convention and did not directly contribute to the drafting of the U.S. Constitution. 2 Before Webster completed his American grammar in 1785, Samuel Johnson, Thomas Byerly, and Abel Curtis published grammars in America (in 1765, 1773, and 1779, respectively). However, these grammars were neither widely used nor influential.

130 / CONNATSER

mentally numbing effect of video games and electronic communication, among other factors. During my three years of teaching English and technical communication at the college level, I heard from my colleagues that our abilities to clearly and effectively communicate our ideas atrophy as we greedily assimilate technology into our lives. We read less and surf the Net more. We converse less and listen to our earphones more. We write fewer letters and send more (often malformed) e-mails. The digital implements of modernity have replaced the crude instruments of writing that belong to an era long since passed. So goes their argument. Our inevitable descent into the undisciplined ease of modern communication is evident all around us. Just look at the assembly instructions for any contraption that you purchase nowadays. Too often, these instructions are opaque—that is, their meanings are obscured by unclear diction, syntax, or punctuation. The opacity of such instructions engenders great frustration and invites failure. Or consider an e-mail written in haste and replete with grammatical and mechanical errors—slop. But those examples implicate our worst writers—those who do not really care about good writing to begin with—not the professional expository writer who proudly publishes her words to the world. And what about the beauty of expression that seems to have succumbed to expediency? There was a time when people wrote elegant and uplifting prose, beautiful to read. Long, flowing dissertations and essays on important topics, characterized by demonstrations of enormous vocabularies and nest upon nest of interpolated phrases. Ponderous treatises on politics, law, philosophy, ethics, and society that make modern readers swoon with appreciation for the great rhetorical prowess of their authors. To be sure, people don’t write like they used to, and in some ways, that’s a good thing. ARE WE REALLY GETTING WORSE? While studying animal law, I read many foundational legal works, books that explain the fundamental concepts of the U.S. system of government, concepts such as liberty, right, property, privilege, and consent. I read the ancient authors such as Plato and Aristotle, whose non-English works have been translated into English using modern terms and constructions. I also read the English authors such as Hobbes, Bentham, Paine, Smith, Hamilton, Madison, Locke, and Mill in their original English tongue, and I pored over the Constitution of the United States of America. I was interested in content, but being a professional writer and editor, I was continually distracted by a singular observation as I examined these fundamental works: We have become much clearer writers since the 18th century. Such an observation based on a reading of the U.S. Constitution is certainly iconoclastic and may even seem heretical, especially when it comes from a citizen of the United States. Who can gainsay the rhetorical accomplishments of the

132 / CONNATSER

available to modern expository writers are more efficacious than those available to the authors of the U.S. Constitution, and therefore we are able to produce clearer prose today. Based upon discussions with friends and colleagues, I anticipate an argument against using any 18th century writing to track progress in technical communication. The argument goes something like this: Eighteenth century American writers relied on the prevailing standards and conventions of their time. Therefore, what they wrote was perfectly fine for their contemporary audiences and should not be judged by current standards and conventions. However, this argument unreasonably constrains the definition of good writing. It is similar to saying that “spear” tackling in football (leading with the helmet) was good sportsmanship because the old rules allowed it, even though the new rules don’t. If good writing is simply the adherence to contemporary standards and conventions, then there is little room or need for improvement, and the efforts of professional writers, scholars, and teachers to improve writing through innovations or recognitions of faulty guidance are in vain. The labors of legendary grammarians such as Fowler, Strunk, and Whrite would have no effect on good writing, and their intellectual enterprises in analyzing traditions in writing would be fanciful at best. The only improvements in writing would arise from linguistic accidents, changes that creep into our standards and conventions from shifts in common usage. The Great Vowel Shift, the slow but persistent transformation of irregular verbs to regular verbs, and the introduction of new words (both technical and vernacular) are all examples of such linguistic accidents, and their effect on today’s English are not in dispute. However, accidental change is not how standards of English usage and expository writing evolve. According to Fisher, a scholar of Standard English, “language is standardized by government and business rather than by literary usage” [2, p. 9]. Standardized spelling, new forms of punctuation, new ways to organize prose, new rules of grammar and mechanics, elimination of ineffective rules, proscriptions against sexist language, and guidance on how to reconcile prescriptive (normative) grammar with “organic” grammar are all examples of purposeful attempts to change the standards and conventions of writing that would never have occurred had we accepted the status quo [3]. To accept the argument against evaluating temporally remote writings from a modern perspective is to deny the need for progress at all. Yet who can deny that American-English grammar of the 18th century greatly changed in the intervening years because of just such evaluation? Our standards and conventions—not the talents of writers—have greatly improved, not by accident but by the intentional and sometimes concerted efforts of professionals from many disciplines. It is this continuing evolution of our rules of grammar, mechanics, and style that this article celebrates.

TWO CENTURIES OF PROGRESS IN TECHNICAL COMMUNICATION / 133

CASE STUDY: THE U.S. CONSTITUTION The U.S. Constitution is an excellent candidate for a comparative analysis for three reasons: • First, it is a seminal document in American history, “American” because it is post Revolution, one of the first representative documents in American history. One might say that it is concurrent with the birth of America, seeing as how it defines her. It represents some of the greatest writers of that golden age of letters, the most capable minds. • Second, because there was so much at stake in drafting the U.S. Constitution, its authors were pressed into precision. One would imagine that the authors of the U.S. Constitution brought all of their erudition to bear upon the task—this would be the best work of their lives. After all, 55 of our brightest forefathers slaved over it for seven months, from February 21, 1787, to September 17, 1787. Therefore, it should be one of the brightest stars in the constellation of expository writing. • Third, the authors had at their disposal a means by which they could conform the words of the U.S. Constitution to a grammar of American English, one of the first of its kind, written by the American-born Noah Webster. Because of his dissatisfaction with British textbooks of the day, Webster wrote A Grammatical Institute of the English Language between 1783 and 1785, a work in three volumes: a spelling book, a grammar book, and a reader. Thus the authors had the opportunity to bend their varieties of English toward a unified code of composition. Webster’s grammar addresses both grammar and mechanics, although he excerpted most of his discussion of punctuation from Robert Lowth, an English contemporary of Webster’s whose 1762 A Short Introduction to English Grammar greatly influenced American grammarians and writers. Of course, one must ask: Is the U.S. Constitution a form of expository writing in general? And can that writing be compared to the type of writing that we now call technical communication? Any dictionary answers the first question about the meaning of exposition. The online version of The American Heritage® Dictionary of the English Language defines exposition as “a statement or rhetorical discourse intended to give information about or an explanation of difficult material” (www.yourdictionary.com). Yes, then, we can rightly categorize the U.S. Constitution as expository writing, but categorizing it as technical communication is a bit more difficult. Although some would argue that the term technical communication defies definition [4], some sort of working definition is necessary here to rightly categorize the U.S. Constitution as a form of technical communication. In its broadest sense, technical communication is “the process of translating what an

Dette er det originale designet og er utgangspunktet vi hadde for vårt redesign.

20

TIDSSKRIFT REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


TIDSSKRIFT

HØSTEN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

21


22

TYPOGRAFISK PLAKAT REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


høsten 2008

TYPOGRAFISK PLAKAT VEILEDER JESPER EGEMAR

3. SEMESTER • HØSTEN 2008 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Du velger fritt en musikkfestival eller konsertbegi­ venhet og lager plakat til denne. Plakaten skal være typografisk basert, dvs at de bærende visuelle virkemidlene skal være bokstaver. Plakaten skal være i stående format: 50 x 70 cm. Du skal ha med Logo/ navnetrekk til festivalen. I tillegg til denne skal du lage to avisannonser til bruk i f.eks. Dagbladet. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Numusic er Stavangerområdets største festival for «nye» musikktyper. Festivalen fremmer utvikling av nye og spennende musikksjangre og har et farge­ rikt spekter av deltagere. Dette er en av kvalitetene jeg har hatt et hovedfokus på i utformingen av pla­ katen og annonsene. Fargespekteret representerer variasjon i sjangerne og det minimalistiske desig­ net er valgt for å omfavne flere grupper musikk, kulturer og mennesker.

TYPOGRAFISK PLAKAT

VÅREN 2010 •  VEILEDER JESPER EGEMAR

23


DESIGN PLAKATUTFORMING Format 500×700 mm Font Avant Garde PRO (Lubalin & Carnase) ANNONSEUTFORMING Liten 71x46 mm Stor 144x146 Font Avant Garde PRO (Lubalin & Carnase)

24

TYPOGRAFISK PLAKAT REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


TYPOGRAFISK PLAKAT

VÅREN 2010 •  VEILEDER JESPER EGEMAR

25


FESTIVAL STAVANGER 3.–7. OKTOBER 2009

KAADA� � NO SON OF DAVE� � UK ANDRE SARTORI� � IT SIDABITBALL� � FR ELEKTROVOLT� � NL NOVELLE VAGUE� � FR NATASHA BARRET� � NO DR KATAZTROFA� � NO

TYPOGRAFISK PLAKAT

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

26


TYPOGRAFISK PLAKAT

VÅREN 2010 •  VEILEDER JESPER EGEMAR

27


28

TYPOGRAFISK PLAKAT REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


TYPOGRAFISK PLAKAT

VÅREN 2010 •  VEILEDER JESPER EGEMAR

29



høst 2008

NETTSTED VEILEDER KJELL ARE REFSVIK

3. SEMESTER • HØSTEN 2008 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT GRUPPE PROSJEKT

BRIEF Lag et nettsted som presenterer deg selv, noen av dine oppgaver, og dine interesser. Siden skal bestå av minimum åtte linkede dokumenter og minimum ett eget CSS dokument i egen mappe. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Nettstedet er utviklet for å fremme meg, min blogg og noen av mine arbeider. Nettstedet er skrevet i tradisjonell XHTML 1.0 og CSS 2.1. All kode er skrevet manuelt og følger Zeldmans nettstandardi­ sering. Nettstedets kode er validert av World wide web consortiums (W3) systemer. Dette er et kvali­ tetsstempel som sikrer at fremtidige nettlesere kan lese informasjonen som er publisert. Layouten er utformet dynamisk, slik at de som har høyoppløse­ lige skjermer, kan utnytte plassen og innholdet. Og de med mindre skjermer får innholdet nedskalert og proposjonert slik at innholdet også her blir vist på en god måte.


DESIGN UTFORMING Format 1024× px Fonter Verdana (Carter) Helvetica (Miedinger)

32

NETTSTED REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


NETTSTED

VÅREN 2010 •  VEILEDER KJELL ARE REFSVIK

33


34

NETTSTED REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


NETTSTED

VÅREN 2010 •  VEILEDER KJELL ARE REFSVIK

35


FORSIDE BLOGG PORTEFØLJE KONTAKT GODBITER

Fraktur min elskede 3. februar 2009 Jeg har nylig tilegnet meg et kunstverk av en bok, nemlig «Fraktur mon Amour» av Judith Schalansky. Hun har samlet over 300 forskjellige rotunda, bastarda, tekstura, schwabacher og frakturskrifter og det er en fryd for øyet å bla seg gjennom skriftprøve etter skriftprøve.

Google-alfabetet 25. april 2009 Telegraph rapporterte nylig om vendens første «Google-alfabet». Den grafiske designeren Rhett Dashwood fra Australia ga seg selv i oppgave å finne alle bokstavene i alfabetet ved ved hjelp av satellittbildene i Google Earth. Han satte også et par begrensninger for seg selv: ingen Photoshoping (naturlig nok), ingen rotering av bildene og han måtte finne alle bokstavene innen for sin egen stat (Victoria). Snakk om å ha kjærlighet for bokstaver.

Jeg har en utfordring til dere der ute som har et par timer til overs: finn majusklene Æ, Ø og Å i ditt fylke. Om du sender dem til meg publiserer jeg dem her med det samme! Stå på!

Undervisning med onkel Spiekermann 2. april 2009 Om du er en dreven designer eller kanskje er litt typografil har du garantert hørt om Erik Spiekermann. For en god stund siden fant jeg denne snutten som sannsynligvis er en TVproduksjon laget for å opplyse allmenheten om hvor viktig typografi og skrift er. Om du har sett Spiekermanns innslag i Helvetica — A documentary film virker denne snutten nærmest surrealistisk, det kan da ikke være samme mann? Jeg synes snutten er et flott tiltak! Bytt Disney Channel ut med dette innslaget så kan det være barna dine lærer noe! «Hmm... Nytt mål i livet: lage propagandafilm om typografi for NRK 3? Spørsmålet er bare, hvem er Norges svar på Erik Spiekermann?»

Spiekermann har også en egen blogg for de som er interesserte. Han skriver om mange morsomme ideer og har innlegg på både engelsk og tysk. Siden den oppdateres ikke særlig ofte dessverre, men når det blir lagt ut noe er det vel verdt å lese. Spiekermanns blogg: Spiekerblog.

Verdens viktigste maskin 20. mars 2009

36

NETTSTED

Det er ikke ofte jeg savner TV-en, men når jeg surfer innom BBC skulle jeg ønske jeg hadde tilgang til alle de fantastiske programmene de lager. En av de seriene som jeg gjerne skulle fått inn live her i Norge er «The medieval mind». Serien presenterer ideer og oppfinnelser fra middelalderen, og blant dem er selvsagt Gutenbergs trykkpresse. En annen flott detalj er at Stephen Fry leder episoden. Alt jeg kan si er: takk gudene for Youtube i HD!

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


NETTSTED

VÅREN 2010 •  VEILEDER KJELL ARE REFSVIK

37



våren 2008

BOKDESIGN VEILEDER AUD GLOPPEN

2. SEMESTER • VÅREN 2008 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Redesign en bok, du velger selv hvilken bok du vil gi ett nytt designuttrykk til. Både innmat og omslag skal redesignes og det blir lagt fokus på form og typografisk utforming. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Oppgaven innebar å redesigne alle deler av en bok, alt fra typografisk innhold til omslag. For å gjøre oppgaven interessant valgte jeg en forfatter der ret­ tighetene for teksten var gått ut. Jeg kunne derfor boltre meg med originaltekstene. Gjennom opp­ gaven har jeg formgitt omslaget og alle 48 sidene i novellen. Av de 48 sidene har jeg valgt ut en liten del å presentere i porteføljen for å gi et inntrykk av bokens utforming.


DESIGN UTFORMING Format 315×470 mm (berliner) Innmat fonter Adobe Caslon Pro (Caslon) Omslag fonter Courier (Kettler) • 1 omslag • 48 sider Fargepalett C: 0 | M: 0 | Y: 0 | K: 100

40

BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


BOKDESIGN

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

41


42

BOKDESIGN

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

Gammell Remember to consolidate George Angells notes (p.28)

Tentacles?

Why wings?

ISBN: 967-6-3-31-846512-9

The Call of Cthulhu is H.  P. Lovectraft’s most famous story. It is the  only story to feature the celebrated  monster Cthulhu and in many ways it  encapsulates the ideas that went on  to permeated Lovecraft’s Cthulhu.   The book follows a three-part narrative construction, and it moves from  the 1920s to 1908 to the 1870s and  back, as the story does. The story  embodies HPL’s nihilistic world view,  his cosmic perspective, and his sense  that mankind and it’s creations is  doomed by its own insignificance.

A dying professor leaves his greatnephew a collection of documents  pertaining to the Cthulhu Cult. The  nephew begins to learn why the study  of the cult so fascinated his grandfather. Bit-by-bit he begins piecing  together the dread implications of  his grandfather’s inquiries, and soon  he takes on investigating the Cthulhu  cult as if a crusade. As he pieces  together the dreadful and disturbing  reality of the situation, his own sanity begins to crumble. In the end, he  passes the torch to his psychiatrist,  who in turn hears Cthulhu’s call.

THE CALL OF CTHULHU

ly e on nsen as th f Joha w n egia sta Norw ame: Gu The N ivor? surv H. P. Lovecraft

the call of cthulhu

Omslaget i 1:1 format. Omslaget er emnebetont på tittelen (document for understanding the cthuluh mythos)

Lovecraft files

The sch Emma o ooners name: f Auckl and

Northroad 34 Gotham str 3455

ing hinn W ham out t e S Left the statu hald in Origon Ger

Document for understanding  the Cthulhu mythos

H. P. Lovecraft


the call of cthulhu

*

*

* *

*

*

Smusstittelside i 1:1 format

BOKDESIGN

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

43


h. p. lovecraft

the call of

cthulhu document for understanding the cthulhu mythos

harper collins

Frontispis og tittelside i 1:1 format. For å hedre forfatteren har jeg utformet en frontispis som er emnebetont etter forfatterens sjanger.

44

BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


index

harper collins publishers 2008 Harper Collins Publishers, 10 East 53rd Street, New York, ny 10022 Phone: 212-207-7000 http://www.harpercollins.com/ Design and layout © Remi Evjenth Løvik, 2008 All rights reserved

i. the horror in clay 7 ii. the tale of inspector legrasse 17 iii. the madness from the sea 33

Printed in Gjøvik at Høgskolen i Gjøvik The this volume is reprinted by arrangement with Lovecraft Properties llc isbn 0-87054-037-8

*

*

* *

*

*

Kolofon og innholdsfortegnelse i 1:1 format.

BOKDESIGN

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

45


i. the horror in clay

Of such great powers or beings there may be conceivably a survival... a survival of a hugely remote period when... consciousness was manifested, perhaps, in shapes and forms long since withdrawn before the tide of advancing humanity... forms of which poetry and legend alone have caught a flying memory and called them gods, monsters, mythical beings of all sorts and kinds…”.

T

he most merciful thing in the world, I think, is the inability of the human mind to correlate all its contents. We live on a placid island of ignorance in the midst of black seas of infinity, and it was not meant that we should voyage far. The sciences, each straining in its own direction, have hitherto harmed us little; but some day the piecing together of dissociated knowledge will open up such terrifying vistas of reality, and of our frightful position therein, that we shall either go mad from the revelation or flee from the light into the peace and safety of a new dark age. Theosophists have guessed at the awesome grandeur of the cosmic cycle wherein our world and human race form transient incidents. They have hinted at strange survivals in terms which would freeze the blood if not masked by a bland optimism. But it is not from them that there came the single glimpse of forbidden eons

7

Inngangsside første kapittel 1:1 format.

46

BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


h. p. lovecraft – call of cthulhu

i. the horror in clay

simultaneous pictures of an octopus, a dragon, and a human caricature, I shall not be unfaithful to the spirit of the thing. A pulpy, tentacled head surmounted a grotesque and scaly body with rudimentary wings; but it was the general outline of the whole which made it most shockingly frightful. Behind the figure was a vague suggestions of a Cyclopean architectural background. The writing accompanying this oddity was, aside from a stack of press cuttings, in Professor Angell’s most recent hand; and made no pretense to literary style. What seemed to be the main document was headed “cthulhu cult” in characters painstakingly printed to avoid the erroneous reading of a word so unheard-of. This manuscript was divided into two sections, the first of which was headed “1925 – Dream and Dream Work of h. a Wilcox, 7 Thomas st., Providence, r. i”, and the second, “Narrative of Inspector John R. Legrasse, 121 Bienville st., New Orleans, la., at 1908 a. a .s mtg. - Notes on Same, & prof. Webb’s acct.” The other manuscript papers were brief notes, some of them accounts of the queer dreams of different persons, some of them citations from theosophical books and magazines (notably W. Scott-Elliot’s Atlantis and the Lost Lemuria), and the rest comments on long-surviving secret societies and hidden cults, with references to passages in such mythological and anthropological source-books as Frazer’s Golden Bough and Miss Murray’s Witch-Cult in Western Europe. The cuttings largely alluded to outré mental illness and outbreaks of group folly or mania in the spring of 1925. The first half of the principal manuscript told a very particular tale. It appears that on March 1st, 1925, a thin, dark young man of neurotic and excited aspect had called upon Professor Angell bearing the singular clay bas-relief, which was then exceed-

ingly damp and fresh. His card bore the name of Henry Anthony Wilcox, and my uncle had recognized him as the youngest son of an excellent family slightly known to him, who had latterly been studying sculpture at the Rhode Island School of Design and living alone at the Fleur-de-Lys Building near that institution. Wilcox was a precocious youth of known genius but great eccentricity, and had from chidhood excited attention through the strange stories and odd dreams he was in the habit of relating. He called himself “psychically hypersensitive”, but the staid folk of the ancient commercial city dismissed him as merely “queer.” Never mingling much with his kind, he had dropped gradually from social visibility, and was now known only to a small group of esthetes from other towns. On the ocassion of the visit, ran the professor’s manuscript, the sculptor abruptly asked for the benefit of his host’s archeological knowledge in identifying the hieroglyphics of the bas-relief. He spoke in a dreamy, stilted manner which suggested pose and alienated sympathy; and my uncle showed some sharpness in replying, for the conspicuous freshness of the tablet implied kinship with anything but archeology. Young Wilcox’s rejoinder, which impressed my uncle enough to make him recall and record it verbatim, was of a fantastically poetic cast which must have typified his whole conversation, and which I have since found highly characteristic of him. He said, “It is new, indeed, for I made it last night in a dream of strange cities; and dreams are older than brooding Tyre, or the contemplative Sphinx, or garden-girdled Babylon.” It was then that he began that rambling tale which suddenly played upon a sleeping memory and won the fevered interest of my uncle. There had been a slight earthquake tremor the night before,

10

11

Enkeltsider i 1:1 format.

BOKDESIGN

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

47


h. p. lovecraft – call of cthulhu rambling letter to the editor of a paper in South America, where a fanatic deduces a dire future from visions he has seen. A dispatch from California describes a theosophist colony as donning white robes en masse for some “glorious fulfiment” which never arrives, whilst items from India speak guardedly of serious native unrest toward the end of March 22-23. The west of Ireland, too, is full of wild rumour and legendry, and a fantastic painter named Ardois-Bonnot hangs a blasphemous Dream Landscape in the Paris spring salon of 1926. And so numerous are the recorded troubles in insane asylums that only a miracle can have stopped the medical fraternity from noting strange parallelisms and drawing mystified conclusions. A weird bunch of cuttings, all told; and I can at this date scarcely envisage the callous rationalism with which I set them aside. But I was then convinced that young Wilcox had known of the older matters mentioned by the professor.

*

*

* *

*

*

ii. the tale of inspector legrasse

T

he older matters which had made the sculptor’s dream and bas-relief so significant to my uncle formed the subject of the second half of his long manuscript. Once before, it appears, Professor Angell had seen the hellish outlines of the nameless monstrosity, puzzled over the unknown hieroglyphics, and heard the ominous syllables which can be rendered only as “Cthulhu”; and all this in so stirring and horrible a connexion that it is small wonder he pursued young Wilcox with queries and demands for data. This earlier experience had come in 1908, seventeen years before, when the American Archaeological Society held its annual meeting in St. Louis. Professor Angell, as befitted one of his authority and attainments, had had a prominent part in all the deliberations; and was one of the first to be approached by the several outsiders who took advantage of the convocation to offer questions for correct answering and problems for expert solution. The chief of these outsiders, and in a short time the focus of interest for the entire meeting, was a commonplace-looking middle-aged man who had travelled all the way from New Orleans for certain special information unobtainable from any local source.

16

Utgangsside og inngangsside i 1:1 format. Jeg har valgt å holde typografien klassisk siden novellen er en kultklassiker.

48

BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

17


h. p. lovecraft – call of cthulhu and at times I had visions of personal fame from researches into its origin and connexions. The matter of the cult still remained to fascinate me, and at times I had visions of personal fame from researches into its origin and connexions. One thing I began to suspect, and which I now fear I know, is that my uncle’s death was far from natural. He fell on a narrow hill street leading up from an ancient waterfront swarming with foreign mongrels, after a careless push from a Negro sailor. I did not forget the mixed blood and marine pursuits of the cult-members in Louisiana, and would not be surprised to learn of secret methods and rites and beliefs, for I have learned much now.

*

*

* *

*

32

*

iii. the madness from the sea

If heaven ever wishes to grant me a boon, it will be a total effacing of the results of a mere chance which fixed my eye on a certain stray piece of shelf-paper. It was nothing on which I would naturally have stumbled in the course of my daily round, for it was an old number of an Australian journal, the Sydney Bulletin for April 18, 1925. It had escaped even the cutting bureau which had at the time of its issuance been avidly collecting material for my uncle’s research. I had largely given over my inquiries into what Professor Angell called the “Cthulhu Cult, the reachut cult of the damned”, and was visiting a learned friend in Paterson, New Jersey; the curator of a local museum and a mineralogist of note. Examining one day the reserve specimens roughly set on the storage shelves in a rear room of the museum, my eye was caught by an odd picture in one of the old papers spread beneath the stones. It was the Sydney Bulletin I have mentioned, for my friend had wide affiliations in all conceivable foreign parts; and the picture was a half-tone horror-cut of a hideous stone image almost the identical likeness of what that which Legrasse had got his hands on in the foul fronts of the cursed swamps of the damned. Eagerly clearing the sheet

33

Utgangsside og inngangsside i 1:1 format.

BOKDESIGN

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

49


50

BOKDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


BOKDESIGN

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

51



våren 2010

AVISDESIGN VEILEDER AUD GLOPPEN

6. SEMESTER • VÅREN 2010 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Redesign en fritt valgt avis. Elementene som skal være med er: logo, forside, side 2–3, to oppslag og et kulturoppslag skal utformes. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Weekendavisen representerer mye tyngde både i innhold, historie og omdømme. Gjennom mitt redesign vil jeg gjerne beholde disse verdiene, men også tilføre nye verdier jeg føler avisens redaksjon har glemt å legge fokus på. Weekendavisen er, som navnet tilsier, en helgeavis og derfor har man en del friheter når det kommer til utforming. Mediegrafi­ kerne har gjerne bedre tid til utformingen av avisen og uttrykket kan derfor være mer «gjennomtenkt». Gjennom gode bilder, illustrasjoner og et raffinert layout vil jeg prøve å reflektere avisens kvaliteter bedre en det gjøres i dag.


KJØBENHAVNSKE DANSKE POST-TIDENDERB ETB. 1749

NR. 14 • UGE 14 | 9. – 15. APRIL 2010 | 262. ÅRGANG

hovedsaker alias lone

Portrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en historie, at den bliver dyb og sjov. Kultur side 28

mer itok r aten

Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret. Bøger side 33

ondsk aben

En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige romaer hærger Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfund side 37

ar e senalet sk al ned Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sunstein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3

finansfandango

Indien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give. Samfund side 12

stemme siden

Noget gylle. Den danske slagteribranche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 34

inter ak sjon

Hyldesten er en ædel, gammel disciplin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38

Status med legender. Side 21

samfund

Nu er du bange

Der er ingen tvivl om, at Sergio Leone vil have sit publikum til at sidde på kanten af stolen i spænding. Og det gør vi så. Faktisk er film overraskende gode til at styre. Side 37

54

Som gud er mitt vidtne vil jeg fremme min tro og inspirasjon. Side 13

ideer

Vitenskapsmænd

En bølge af møl siger over, ladet siger forskerne. Tineidae er en artsrik familie av store sommerfugler. Side 28

Om kvindens rolle i Kina. Side 24

boksidene

Kultursjokk

iPad er en håndholdt computer, en såkaldt tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev annonceret d. 27. januar 2010. Selve iPad’en vil først blive frigivet sidst i marts måned. Side 33

EKSISTERENDE DESIGN

REDESIGN

UTFORMING Format 360×530 mm (fullformat)

UTFORMING Format 315×470 mm (berliner) Fonter Sentinel og Gotham (Hoefler & Frere-Jones)

Følelse • Seriøs • Høykulturell • Kvalitetsorientert • Journalistisk tyngde

Fargepalett C: 0 | M: 0 | Y: 0 | K: 15 C: 44 | M: 100 | Y: 100 | K: 10 C: 68 | M: 64 | Y: 61 | K: 56

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


KJØBENHAVNSKE DANSKE POST-TIDENDERB ETB. 1749

NR. 14 • UGE 14 | 9. – 15. APRIL 2010 | 262. ÅRGANG

hovedsaker alias lone

Portrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en historie, at den bliver dyb og sjov. Kultur side 28

mer itok r aten

Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret. Bøger side 33

ondsk aben

En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige romaer hærger Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfund side 37

ar e senalet sk al ned Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sunstein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3

finansfandango

Indien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give. Samfund side 12

stemme siden

Noget gylle. Den danske slagteribranche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 34

inter ak sjon

Hyldesten er en ædel, gammel disciplin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38

Status med legender. Side 21

samfund

Nu er du bange

Der er ingen tvivl om, at Sergio Leone vil have sit publikum til at sidde på kanten af stolen i spænding. Og det gør vi så. Faktisk er film overraskende gode til at styre. Side 37

Som gud er mitt vidtne vil jeg fremme min tro og inspirasjon. Side 13

ideer

Vitenskapsmænd

En bølge af møl siger over, ladet siger forskerne. Tineidae er en artsrik familie av store sommerfugler. Side 28

Om kvindens rolle i Kina. Side 24

boksidene

Kultursjokk

iPad er en håndholdt computer, en såkaldt tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev annonceret d. 27. januar 2010. Selve iPad’en vil først blive frigivet sidst i marts måned. Side 33

Forsiden er nedskalert til 75% av original størrelse (1:1 Format 315 x 470 mm). Jeg har tatt utgangspukt i berlinerformatet. Weekendavisen har lange og utfyllende saker og dermed komplementerer formatet bildene og mengden tekst. Avisa skiller seg også ut med det lange, smale og elegante formatet.

AVISDESIGN

VÅREN 2010 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

55


2

NR. 14 | 9. APRIL 2010

redaksjonen

weekendavisen

stemme siden

portr ett

Noget gylle. Den danske slagteribranche skrumper. Tilbage bliver en ildelugtende, forurenende og nu også forgældet svineproduktion. Giver det stadig. Kultur side 13

Portrætinterview af Lone Scherfig fortæller om at instruere skuespillere og om at vride så meget ud af en historie, at den bliver dyb og sjov. Kultur side 15

mer itok r aten

højr eek str eme

Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Klarer han å finnde sin nisje innenfor samtidssatire er man sikret. Bøger side 19

En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 24

om m an sk al dr ebe

finansfandango

sk al m an ned

ar e senalet sk al ned

En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 37

Indien, »Glem alt om love, der er ingen regler«. På besøg på Indiens boomende baby-fabrikker, hvor kvinder giver afkald på familielivet for at give. Samfunnd side 27

Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sunstein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 22

Rygter er et demokratisk problem, mener Obamas rådgiver Cass Sunstein, som har skrevet en bog om rygtespredning. Forum side 3

mor der ne

inter ak sjon

En bølge af mord og overgreb mod vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i takt med en stadig større opbakning til højreekstreme grupper. Samfunnd side 35

Hyldesten er en ædel, gammel disciplin. Fra aristokrati til borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Bøger side 38

leder brown vs . cameron Avslører en politikers ansigt mon noget? Skal man bruge et enkelt ord om Gordon Brown, må det være tyngde. Der er en nedadgående bevægelse i hans delvist furede, delvist oppustede ansigt; øjenlågene, blikket, mund, kinder og kæbe synes tynget som på en bulldog – og det er øjensynlig ikke noget, han prøver at skjule. Brown ligner en statsmand, der har gennemlevet både kriser, krige og kupforsøg og nu er vendt tilbage for at redde sin nation fra afgrunden. Den eneste forandring er, at han på fotografier kniber øjnene en smule sammen, som om han fokuserer på den plan for landets frelse, som kun han kender. Hvad så med David Cameron, den konservative leder? Her melder sig ordene glat eller rund. Der er en poleret venlighed over hans ansigt – en alvorlig, men rund imødekommenhed fra kostskolen, der ikke afslører for meget.

David Cameron har ikke fortjent at vinde. Gordon Brown har ikke fortjent at tabe. anne knudsen

overraskende

Et ansigt, der ikke har været ude for alvorligt politisk stormvejr, men som synes at rumme en del hemmeligheder. Det passer egentlig godt til det indtryk, de to efterlader op til parlamentsvalget den 6. maj. Det ser overraskende ud: Brown og Labour er de mest upopulære herskere i Downing Street og Westminster siden Anden Verdenskrig, men De Konservative fører alligevel kun med mellem fire og ti procentpoints i meningsmålingerne. De fl este analytikere forestiller sig, at den konservative leder ikke får absolut fl ertal. Enkelte kommentatorer taler endda om en kneben, chokerende sejr til Brown. Det er utroligt. Som regeringsparti har Labour længe lignet et politisk lig med fremskreden rigor mortis: De forudsigelige skandaler, de pinlige bommerter, den manglende loyalitet, manglen på nye ideer. David Camerons søde kone er endda gravid, men lige meget hjælper det. Hvorfor? Fordi Cameron ikke har fortjent at vinde. I påsken offentliggjorde The Daily Telegraph et velskrevet essay af den konservative leder. Her citerede han sig selv, da han for ni år siden blev valgt til parlamentet: »Partiet skal ændre sit sprog, sin tilgang, vi skal begynde med et helt blankt papir og finde ud af, hvorfor vores vælgerbase ikke er bredere.

« Det ser ikke ud, som om han har fundet ud af det endnu. På overfl aden har Cameron godt nok gennemført mange forandringer, ikke mindst med en hypermoderne Eton-stil, afslappet tøj, gerne fotograferet på ophørsudsalg i Woolsworth, en family man, der gerne har talt om det frygtelige tab, da han sidste år mistede et sygt barn. gennemført

Cameron har gjort partiets profil midtersøgende, sat en vindmølle op på sit hustag, gjort op med partiets homofobi, udnævnt kvinder, minoriteter og homoseksuelle til fremtrædende kandidater og den slags. Men mistroen til ham skyldes ikke bare, at vælgerne i en økonomisk megakrise tøver med at vælge den uerfarne kandidat. Det skyldes måske mere, at Cameron kun har gennemført overfl adiske reformer. Margaret Thatchers år som premierminister var en revolutionær forandring af den ældgamle konservative pragmastisme og samfundsmæssige helhedstænkning. Det har Cameron kun symbolsk konfronteret. Han var imod den store britiske hjælpepakke, der har stoppet Vesteuropas værste økonomiske krise. sk attepolitik

Han var imod nationaliseringen af Northern Rockbanken. Hans finans- og skattepolitik er fuld af modsætninger, og han har f.eks. endnu ikke forklaret, hvordan kommende skattelettelser alene kan finansieres af effektiviseringer. Hans Europa-politik er utroværdig og visionsløs. Kritikere sammenligner Camerons pudsede stil med Tony Blairs. Men Blair skabte et nyt parti med New Labour før valgsejren i 1997, han konfronterede partiets historiske skeletter i skabet og var aldrig bange for at ofre nære politiske allierede. Cameron sammenligner sig selv med Barack Obama, men han minder mere om John McCain, der aldrig gjorde det klart, at han stod i spidsen for det konservative Amerika og ikke omvendt. Til trods for den midtsøgende stil udtrykker Cameron stadig partiets dybe mistro til den offentlige sektor og dens omkostninger – og samtidig surhed over, at den ikke fungerer. Det gør det

endnu mere utroværdigt, når han pludselig allierer sig med folkestemninger som f.eks. modstanden mod udvidelsen af Heathrow- lufthavnen. Der er en virkelig god grund til, at vælgerne ikke tillidsfuldt kaster deres kærlighed på Cameron. Har Gordon Brown da fortjent at vinde? Den mand, der gjorde alt for at blive premierminister uden nogen modstandere, den mest ucharmerende, ofte usympatiske premierminister i nyere tid, et menneske, der er i stand til at udtrykke storhedsvanvid og selvmedlidenhed i samme sætning, en leder, der har begået så mange brølere, at man skulle tro, han gør det med vilje, en politiker, der har været minister i 13 år og nu beder om fem år mere – på trods af landets økonomiske elendighed. Ja, det har han faktisk, eller rettere: Han har ikke fortjent at tabe. et menneske

Den mand, der gjorde alt for at blive premierminister uden nogen modstandere, den mest ucharmerende, ofte usympatiske premierminister i nyere tid, et menneske. Hans Europa-politik er utroværdig og visionsløs. Kritikere sammenligner Camerons pudsede stil med Tony Blairs. Men Blair skabte et nyt parti med New Labour før valgsejren i 1997, han konfronterede partiets historiske skeletter i skabet og var aldrig bange for at ofre nære politiske allierede. Cameron sammenligner sig selv med Barack Obama, men han minder mere om John McCain, der aldrig gjorde det klart, at han stod i spidsen for det konservative Amerika og ikke omvendt.

ANNE KNUDSEN

Side to er nedskalert til 75% av original størrelse. Her kan man finne utvalgte saker som skal representere de beste artiklene i utgaven. Navigasjonsele­ ment som piler og fargekontrast er brukt indikere tilhørende tekst og sak. Under finner man leder artikkelen. Artikelen har et eget uttrykk og som et kvali­ tetsstempel, er den signert av redaktøren.

56

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


NR. 14 | 9. APRIL 2010

forum

weekendavisen

3

kulturallianse Adresse Pilestræde 34, 1147 København K . Telefon 3375 2533. Telefax 3375 2050. E-mail bwa@weekendavisen.dk . Abonnement 3375 3633, Trykk Berlingske Avistryk

Annoncesalg FrontMedia Adresse Høgevej 5 D, 3400 Hillerød . Telefon 48224450 . Telefax 48244347 E-mail weekendavisen@frontmedia.dk www.weekendavisen.dk

Udkanterne af Danmark er i oprør, og de politiske partier bæver. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser, men som i løbet af sine regeringsår er blevet mere kendt for sin centralisering og effektivisering af de institutioner og tjenester, der finansieres over skatterne. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt.

Arsenalet skal ned

[ enorm

inflytelse   ]

Der er kommet en ny præsident i USA. Men verden er den samme. Og verdens atomvåben giver et skarpt billede af tingenes tilstand.

Da jeg for 13 år siden skrev speciale, handlede det om atomvåben. Det helt nye og hotte nøgleord på det tidspunkt var virtuel eller eksistentiel afskrækkelse. På trods af Den Kolde Krigs afslutning var det utopisk at forestille sig en verden fri for atomvåben. Men når nu en atomkrig forekom så usandsynlig dér i 1990erne, kunne man jo foreslå noget andet: At atommagterne rustede ned til et par hundrede våben og derefter skilte våbnene ad. Man skulle så at sige proppe dem ned i kælderen. Så kunne de ikke sådan lige fyres af, hvilket ville understrege, at atomvåben kun eksisterer som en slags eksistentiel afskrækkelse. Det ville dermed også gøre det muligt at stoppe spredningen af atomvåben til andre lande. Det er længe siden, jeg har hørt nogen foreslå den slags. Det fascinerende ved at studere kernevåben er, at de som det ultimative magtmiddel er et præcist spejl af magtforholdene i verden. Så snart 90ernes optimisme blev afløst af 00ernes terrorkrig og elendige forhold mellem USA og Rusland, blev atomstrategierne også truende. George Bush ville udvikle nye, taktiske atomvåben og forestillede sig, at USA kunne bruge atombomber i forebyggende angreb. Det samme gjorde Rusland. Planerne om et missilskjold blev et symbol på verden under den sidste præsident.

martin krasnik

[ kernevåben ]

magtk amp

Nu sker der noget igen. Grundlaget for Barack Obamas verdensbillede er jo, som han skrev og sagde i valgkampen, at kloden i det 21. århundrede ikke længere skal være domineret af evindelige magtkampe mellem stormagterne. Og her kommer atomvåbnene igen ind i billedet. Det begyndte for et år siden i Prag, hvor Obama fremlagde en meget langsigtet vision om en verden uden atomvåben. Hans bidrag, sagde han, ville være en række tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formulere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere materiale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben. Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så brændende ønsker sig. ny start

Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste del af ligningen, men alligevel har det taget et år at forhandle. Det er sigende nok den første store nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både. Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid at lave. Den store ændring er nemlig primært en ny måde at tælle sprænghoveder på, så for eksempel ét bombefl y fremover gælder som ét våben, selv om det kan have op til 20 bomber med sig. En base med 22 bombefl y tæller altså som 22 våben, selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på

basen. Start aftalen »skjuler« altså flere sprænghoveder, end alle de andre atommagter råder over tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, at et eneste atomvåben skrottes. atomvåben

De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende amerikanske atomvåben i Europa; en noget forsinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstandere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig

nedrustning, men den afspejler præcist det mere pragmatiske forhold mellem Rusland og USA. Den udelukker således ikke, at USA vil opstille et missilskjold. Og aftalen anerkender, at Rusland udtrykker sin utilfredshed på civiliseret vis. Den næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om hvad skidtet skal bruges til. Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstrategi (Nuclear Posture Review eller NPR), som i mange amerikanske medier blev omtalt som en dramatisk forandring i forhold til den hidtidige strategi fra 2001, hvor George Bush raslede med sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atomdokument er tonen da også næsten jovial.

Side tre er nedskalert til 75% av original størrelse. Her ser man et eksempel på en forumside. Her bidrar gjerne lesere av avisen eller eksterne journalister. Disse sakene har ofte illustrasjoner for å bygge opp under budskapet som sendes i artikkelen.

AVISDESIGN

VÅREN 2010 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

57


4

NR. 14 | 9. APRIL 2010

forum

kirkebrand og satanisme Her kommer noen obligatoriske stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krikebrand! Drap! Satanisme! Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. Her kommer noen obligatoriske

Ayaan Hirsi Ali: Nomaden. Oversat fra engelsk af Lone Dalgaard efter »Nomad: from Islam to America – a Personal Journey Through the Clash of Civilisations«. 300 sider. 299 kr. Gads Forlag. Hvis den somaliske forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali var flygtet til Danmark i dag for at undgå et undertrykkende tvangsægteskab, var hun efter al sandsynlighed blevet smidt ud igen af Udlændingestyrelsen, selv om hun var blevet statsborger. Nu blev hun i stedet frataget sit hollandske statsborgerskab så sent som i 2006 skønt medlem af parlamentet, fordi flere forhold omkring hendes oplysninger var temmelig uafklarede, da hun i 1992 søgte og fik asyl i Holland. Ayaan Hirsi Ali siger selv i sin bog, at hendes kreative omgang med sandheden var nødvendig for at forhindre medlemmerne af familiens klan i at opsøge og straffe hende for hendes fl ugt og frafald fra islam. Efter et farceagtigt forløb fik Hirsi sit statsborgerskab tilbage, men valgte at bosætte sig i usa, hvor hun arbejder for den konservative tænketank American Enterprise Institute. Ayaan Hirsi Ali har sit politiske ståsted i liberalismen. Filosoffen og økonomen Friedrich von Hayek, en af neoliberalismens guruer, er også hendes. I Holland var hun parlamentsmedlem for det hollandske liberale parti, VVD, hvis robuste synspunkter om indvandring og integration – især af muslimer – ligger tættere på hendes egne end socialdemokraternes dengang gjorde. Hun gør de klassiske liberale dyder, således som hun selv opfatter dem, til sine, herunder personligt ansvar for eget liv, individets forrang for kollektivet, retten til at vælge frit i alle livets forhold og pligten til at være en aktiv samfundsborger. Hun er erklæret ateist siden 2002 og betragter islam som den dummeste og farligste af de eksisterende religioner. Derfor har hun i tidens løb modtaget fl ere dødstrusler i forbindelse med sit forfatterskab og må som fl ere andre kendte islamkritikere leve skjult, hvilket siger alt om genstanden for deres kritik. Der er således tale om en kontroversiel og højt profileret skikkelse i den standende debat om civilisationernes sammenstød, som er et centralt tema i hendes nye bog.

biogr afi

• Født 3. november 1969 • Yrkepolitiker forfatter • Stammer fra Somalia • Asylsøker til Nederland i 1992 og ble nederlandsk statsborger i 1997

store meninger

Det kontroversielle ligger naturligvis først og fremmest i hendes meninger om og vurderinger af islam, men også i de nationalkonservative dagsordener, de kan bruges til at fremme fra den politiske højrefl øjs side. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke enten afskyr eller beundrer damen, skønt mådehold på begge sider kunne være en god idé. Lad os holde fast ved, at den rejse, hun fortæller om, beskrives som personlig af hende selv, og den er fascinerende nok. At Ayaan Hirsi Ali er et usædvanligt menneske med en usæd-

Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. To forskere fra Copenhagen Scenter of Business Schools, professor

Kim Normann Andersen og adjunkt Ravi Comper Vatrapu, har undersøgt, hvor hurtigt de fik svar på to simple spørgsmål. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offent-

lige myndigheder at finde ud af at svare på dem. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. (© ntb)

hellig krig

[ af lars bonnevie ]

mod islam

[ kr æsj

mellem kulturer   ]

Det er er flere gode grunde til, at muslimer hader Ayaan Hirsi Ali. Men derfor behøver vi andre vantro ikke at juble over hende.

vanlig skæbne, er der ingen tvivl om, men det er underordnet set i forhold til, at bogen især beskriver en udvikling, der ligger tæt op ad den klassiske dannelsesromans. Hun har tilbragt sin barndom i Somalia og Kenya, hvor hun blev opdraget strengt religiøst af familien og af det saudi arabisk finansierede undervisningsinstitut, hun frekventerede i Nairobi. For eksempel støttede hun som ung pige fatwaen mod Salman Rushdie efter udgivelsen af De sataniske vers. Hun var overbevist fundamentalist, tilhænger af den ultraortodokse saudi arabiske sekt wahabi, og det var først efter 9/11, hvor hun sammenlignede Osama bin Ladens udgydelser med Koranens indhold, at islams egentlige indhold og ærinde gik op for hende. Hendes egen frigørelse var dog begyndt tidligere i mødet med den europæiske oplysningstids traditioner, som hun mødte under sine studier i politologi på universitetet i Leiden. Hvis man forestiller sig, at man selv gennem hele sin opvækst er blevet indoktrineret med Bibelen som den absolutte sandhed og derefter opdager, hvor idiotisk bogen er, har man en idé om det chok, Ayaan Hirsi Ali bliver udsat for ved mødet med den europæiske civilisation i en demokratisk og oplysningsorienteret hollandaise. terroristiske

Det er en oplevelse, der er så meget desto mere smertefuld, som resten af hendes familie stadig klamrede sig til middelalderlige forestillinger, hvor voldelighed, blind tro og systematisk undertrykkelse af kvinder er hovedingredienserne. Her er hendes pointe, at den terroristiske og fun-

Forumside er nedskalert til 75% størrelse.

58

digitale velsignelser

stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krikebrand! Drap! Satanisme! Det handler om å gjøre det slik at teksten er riktig. Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. (© ntb)

weekendavisen

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

damentalistiske udgave af islam er den logiske konsekvens af en totalitær tænkning, der fastlåser muslimer i en ukritisk holdning til deres egne værdier i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved dem. Nu er det islam, Ayaan Hirsi Ali er ude efter, men i en modificeret form findes fænomenet jo i alle religioner. Tror man, at noget er større end mennesket selv, ligger glidebanen ind i åndsformørkelsen åben efter hendes opfattelse. Jeg har svært ved ikke at være enig. I en blanding af personlige minder og skarpe refl eksioner forsvarer Ayaan Hirsi Ali sin position, nemlig at konsensus mellem den vestlige civilisations oplysningsbaserede værdier og selv den mest moderate udgave af islam er umulig. Moderate muslimer, siger hun, har simpelthen ikke de intellektuelle redskaber der skal til for at imødegå fundamentalisternes påstande om, at der ikke skal rettes et komma i Koranen, men at den skal efterleves bogstaveligt. Moderat islam derfor ikke, et synspunkt som også pseudonymet Ibn Warraq gjorde gældende i Derfor er jeg ikke muslim. Et af de uhyggeligste udslag heraf er den antisemitisme, som muslimske politikere og religiøse autoriteter uanset andre divergenser er enige om at promovere. Men hvor velargumenteret Ayaan Hirsi Ali end er, og hvor skræmmende hendes eksempler på islams undertrykkelse af kvinder, tolerance og åndsfrihed end fremstår, bør bogen nok først og fremmest læses som et personligt og yderst konfl iktfyldt opgør med den kultur, hun kommer fra. fundamentalisme

Det virker, som om hendes glødende trang til at have en skudsikker overbevisning er en konstant i hendes personlighed, hvad enten det er ungdommens fundamentalisme eller den modne alders forsvar for oplysningstidens universelle idealer, hun kæmper for, og hendes ateisme har derfor en religiøs undertone. Den nyomvendtes røst er ofte skinger. På den anden side er der intet nyt i de faktuelle forhold omkring islam, som hun beskriver; der er snarere tale om et wake up call før det truende sammenstød, hun forestiller sig er lige om hjørnet. Bogen indeholder en del problematiske påstande. For eksempel er den dybt traumatiserende omskærelse af kvindens genitalier ikke nogen muslimsk opfindelse, men en præislamisk

praksis, der især finder sted i Sahel-området og i Østafrika, og den fordømmes af fl ere fremtrædende muslimske lærde. Desuden er islam med sit utal af sekter ikke nær så monolitisk, som Ayaan Hirsi Ali påstår, og den er hverken synonym med Det Muslimske Broderskab i Ægypten, al-Qaeda eller wahabismen i Saudi Arabien. En religion, der i forvejen er angribelig, bliver således dæmoniseret ud over alle bredder i hendes fremlæggelse. Hun ønsker konfl ikt, ikke dialog, hvor de fl este ædruelige politikere velsagtens har en anden opfattelse. Til gengæld spærrer man øjnene op, når man i bogens slutning ser hendes forslag til, hvordan vi i Vesten kan og skal sætte islam stolen for døren og opdrage muslimske indvandrere til at blive gode, demokratiske samfundsborgere. Det skal nemlig ske ved, at kirken – både i protestantisk og katolsk regi – får en langt større rolle at spille i integrationen, for naturligvis har de enfoldige muslimer brug for en religion, hvis de ikke skal blive fortvivlede og forvirrede, bare ikke for islam. Kristen »næstekærlighed « skal desuden få muslimerne til at åbne sig for det sekulære samfunds goder, der er opnået i indædt kamp mod religion, ikke i samarbejde med den.


weekendavisen

kultur 50-TALLET VAR PREGET AV OPTIMISME OG OPPGANGSTID. DETTE GA SIG TIL KJENNE OGSÅ I KL ÆSMODEN . DE FEMININE TR ÆKKENE VAR FREMTREDENDE. MARKERT MIDJE, SKRÅ SKULDRE OG VIDE SKJØRT. »NEW LOOK« BLEV ET BEGREP I MOTEPRESSEN , MED UTGANGSPUNKT I CHRISTIAN DIORS KOLLEKSJON FRA 1947. KULTURSIDERNE 12 – 23

Seksjonsforside er nedskalert til 75% av original størrelse. Weekendavisen er delt opp i flere deler: forum, samfund, bøger, ideer og kultur. Hver del av avi­ sen får sin egen seksjonsforside her får man en følelse av hva delen inneholder.

AVISDESIGN

VÅREN 2010 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

59


6

NR. 14 | 9. APRIL 2010

kultur

weekendavisen

alias

Lone Scherfig

[ fra

Som teenager fik Lone Scherfig også udgivet et par noveller på mere guldrandede forlag, bl.a. bidrog hun til en bog om Nå-generationen og skrev novellen Orangeade til en antologi om parforhold, får man med noget besvær vristet ud af filminstruktøren, der kunne læse som 4–5-årig og brugte en del hjerteblod som yngre på at skrive. »Uha, det var nogle frygtelige noveller. Jeg har ikke lyst til, at folk skal sidde og svælge i dem i dag,«griner hun. Vi befinder os i et tårnværelse på Østerbro. Den 50-årige filminstruktør er næsten lige vendt hjem fra Oscar-festen sammen med sin 15-årige datter Feline. Hun skulle også dufte balkjolerne og mærke suset fra den røde løber. Det blev ikke Lone Scherfig, som løb med de prestigefyldte priser. Men bare det at blive nomineret til en Oscar

biogr afi

• Født 2. maj 1959 i København • Yrke: filminstruktør • Uddannet: Den Danske Filmskole • Datter af direktør Ole Scherfig

Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af, at andre går ned. Samtidig skal man være følsom og kunne mærke, om noget er rigtigt. lone scherfig

i hovedkategorien for bedste film som den første danske instruktør nogensinde og derudover opnå nomineringer for bedste skuespillerinde og manuskript er en stor præstation. Oven i dét har An Education fejret triumfer på et væld af festivaler kloden rundt og scoret priser fra London til Washington. Scherfig fik publikumsprisen på Sundance Festivalen, og 22. april får den engelsksprogede film om 16-årige Jenny, der forelsker sig i en 30-årig mand, omsider premiere i Danmark. For 35 år siden fik Lone Scherfig 50 kroner i honorar pr. ugebladsnovelle. I dag er hendes markedsværdi steget betragteligt. oscar - nominering

Siden Oscar-nomineringen er det væltetind med manuskripter og tilbud om at lave film. Lone Scherfig peger i retning af en bunke manuskripter på det runde bord i hendes kontor, som ligger højt oppe under taget i et syvkantet atelier. Forårslyset vælter ind gennem de høje vinduer, som afslører en bedårende udsigt over Kartoffelrækkerne. Her kan Lone Scherfig sidde bekvemt på et lammeskind i vindueskarmen og nyde Københavns røde tegltage, mens hun lader tankerne fl yde tilbage til en berømt slægtning. I dette tårnværelse boede Hans Scherfig nemlig i 1920rne sammen med Sigfred Pedersen og Lisbeth Bovin. Det var heroppe under stjernerne, at Scherfig lod magikeren Kados udføre sine okkulte hundekunster i romanen Idealister. Den står i øvrigt i bogreolen sammen andre af Scherfigs værker og bøger af vidt forskellig slags fra Den arabiske Rejse 1761-1767, Bartholomew Worldatlas til en bog om aktieselskaber. »Hans Scherfig var lillebror til min farmor. Han var efternøler, så han kom meget i min fars hjem og var elsket og beundret af min far og hans brødre. Bl.a. malede Hans Scherfig en jungle på væggene i et kasselokale på Ida Holsts Realskole i Svendborg, hvor min farfar var skolebestyrer. Jeg besøgte ham nogle gange med min far som barn og er vokset op med hans billeder og bøger, og til en vis grad også med den socialistiske grundholdning, selvom min far blev borgerlig med årene. Der er ingen forbindelse fra Hans Scherfigs arbejde til mit. Men måske har det været nemmere at erklære, at man havde kunstneriske ambitioner i en familie, hvor det allerede fandtes som mulighed. Hans Scherfig sagde, at man ikke skulle have noget at falde tilbage på, for så falder man bare tilbage. Det har jeg været glad for at have som en slags rygstød,« fortæller Lone Scherfig, der er datter af Ole Scherfig, mangeårig bestyrelses-

Kulturoppslag, nedskalert til 75% størrelse.

60

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

en annen verden   ]

Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede historier. Hun valgte det navn, fordi det lød godt og troværdigt«. formand i Det berlingske Hus. Moderen var leder af læseskolen ved Den kgl. Ballet. Begge dine forældre var ledere. Hvad har du lært af dem, som du kan bruge i dit instruktørarbejde? »De satte alt til side for arbejdet. Min far sagde senere, at han fortrød, at han ikke brugte mere tid sammen med sine børn. Jeg har lært noget om arbejdsmoral af mine forældre. De arbejdede for sagen. Det var ikke højere levestandard eller prestige, som var afgørende. Indholdet i deres job gik forud. Jeg har stærke værdier med hjemmefra i forhold til, hvordan jeg skal behandle andre mennesker. Det gør, at jeg ikke er i tvivl om, hvad en film giver publikum af medmenneskelige værdier. Jeg kan se, at nogle instruktører er på gyngende grund på det område og derfor kommer til at lave glatte film. Min svaghed er, at jeg skal passe på, at mine film ikke bliver for sukrede. Derfor skal jeg bevidst tage noget sort og hårdt ind i mine film. Sentimentalitet er jo heller ikke ægte.«– Du er kendt for film om mennesker, for eksempel »Italiensk for Begyndere« og »Wilbur begår Selvmord «. Kunne du tænke dig engang at lave noget helt andet, for eksempel en voldsfilm? »Ja, det kunne jeg virkelig godt. Jeg vil gerne lave en film om vold og kriminalitet. Det er sværere at komme til som kvinde. Men efterhånden får jeg nogle henvendelser. voldtægt

Jeg har fundet et rigtig godt gangsterfilmprojekt, som jeg regner med snart at gå i gang med. Det handler om gangsterdonningen Arlyne Brickman, der huserede på Lower East Side i New York. Hun lever endnu og er en virkelig hårdkogt dame. Det skal være et melodrama med narkotika, vold og voldtægt. Det bliver en mere amerikansk film, end jeg nogensinde har lavet. Den kommer til at hedde Mob Girl og får Jessica Biel i hovedrollen.« – Men kan du ikke bedre lige at lave »menneskefilm«? »Ikke nødvendigvis. Det er bare blevet sådan.« – Hvem vejleder dig i, hvilke film du skal lave? »Ikke nogen. Jeg ville ønske, jeg havde en. Men jeg har en agent, som hjælper mig. Ellers afgør jeg selv, hvad jeg vil lave. Den bedste detek-

filmogr afi

• An Education (2009) • Hjemve (2007) • Wilbur Wants to Kill Himself (2002) • Italiensk for begyndere (2000) • Når mor kommer hjem (1998) • Kaj’s fødselsdag (1990) tor er: vil jeg ofre alle de dage væk fra min familie på det her projekt? Derovre på bordet ligger 20 manuskripter. Det, jeg skal afgøre, er, om jeg vil være væk den dag min datter begynder i 1.g. Om fivlmen er det værd.« – Der er kommet flere kvindelige instruktører. Men generelt er der få, og det var første gang en kvinde vandt en Oscar for bedste film med The Hurt Locker. Kan du forklare, hvorfor der er så få kvinder i dit fag? »Jeg har ikke noget ordentligt svar. Feministerne mener, at kvinderne får historierne i hovedet igen. Måske fordi deres historier er for søgende og sporadiske. Jeg ved, at man betaler en høj pris. Der er ting, man elsker, som man ikke kan gøre – at lave aftensmad, at være en god søster eller datter. De afsavn lider alle karrierekvinder. Men så er der også lange perioder, hvor jeg bestemmer over

marianne andersen

[ filmverden ]

min egen tid.« – Er en filminstruktør ikke noget i retning af en general, som leder en stor hær, og som påtager sig et ansvar for utrolig mange mennesker og mange ting, som skal klappe samtidig? »Jeg føler egentlig ikke selv, at jeg er sådan en general. Men jeg kan godt nikke genkendende til det. Jeg er med vilje ret understated og afslappet. Men jeg er blevet en smule mere bevidst om min rolle. Som instruktør må man tage lederrollen alvorligt og gøre livet lettere for dem, man leder og dermed gøre dem bedre. Jeg var kun 17 år, da jeg blev student. Så jeg var ikke gammel nok til filmskolen. Derfor læste jeg først film- og medievidenskab. Jeg har haft alle mulige jobs i årenes løb. Jeg har arbejdet på restauranter og plejede at være dum nok til at sige ja og mange tak til ekstra vagter indtil klokken fire om morgenen. Den der ydmyghed gjorde, at jeg nok har spildt lovlig meget tid. Jeg er gået ad mange omveje og har måske haft lige lovlig mange ’Mcjobs’. Men hvis ikke man ser verden, tror jeg, at man bliver en dårligere instruktør. Tiden var meget anti-elitær i min ungdom. I dag er jeg blevet mere selektiv. Da jeg fik barn, blev jeg tvunget til at prioritere. Det gør mig ikke til en dårligere instruktør, at jeg hellere har villet lægge mit barn i seng fremfor at snakke med filmskuespillere hele natten. Gode ledere er dybt disciplinerede. «Lone Scherfigs gennembrudsfilm, Italiensk for Begyndere, er set af omkring tre millioner mennesker i omkring 50 forskellige lande. det udenlandske publikum

Det er den dansksprogede film, som er nået ud til det største udenlandske publikum. Alene i Danmark har 830.000 mennesker set filmen. Scherfig skrev selv manuskriptet. »Figurerne i filmen er projektioner af mig selv. Alle personerne har lidt af mig, men præsten, som spilles af Anders W. Berthelsen, er mest mig. Det stemmer nok, når folk siger, at jeg er en mærkelig blanding af en humoristisk og en melankolsk pe son,«siger Lone Scherfig og lePersoninstruktionen er Lone Scherfigs styrke, hvilket ses meget tydeligt i An Education. Især i instruktionen af den ukendte 23-årige britiske skuespiller Carey Mulligan, som spiller 16-årige Jenny. Hendes små fnis, pauser, benovethed, barnlige intelligens, hendes stil og evne til at suge opmærksomhed til lærredet er unik. Ikke uden grund blev hun nomineret til en Oscar for rollen. »En skuespiller skal se ud, som om ingen anden kan spille den rolle. Carey Mulligan klinger meget rent. Det er hendes styrke som skuespiller. Hun når ind bagved. Derfor ser hun ægte ud. Vi udvalgte hende blandt nogle hundrede skuespillere, som en agent fandt til os. Jeg gav hende meget plads. Det gør jeg normalt til skuespillerne. Carey Mulligan er meget følelsesladet, men forstår at dosere sine virkemidler.« Til An Education havde filmselskabet hyret en dialog-coach, som assisterede Lone Scherfig med alle de sproglige nuancer. manuskriptforfatter

I den sammenhæng var manuskriptforfatter Nick Hornby også en god sparringpartner. Hver gang Lone Scherfig var i tvivl, ringede hun til ham. – Hvad er de vigtigste egenskaber at have som filminstruktør? »Selvfølgelig skal man have styr på det tekniske. At kameraet står, hvor det skal. Men derudover bruger man i høj grad sit følelsesliv. Man forsøger at vride så meget ud af stoffet som muligt, så det bliver dybt. Og sjovt. Det vigtigste er fortælleglæden. At man videregiver noget af den nysgerrighed og kærlighed til film, som


kultur

weekendavisen

NR. 14 | 9. APRIL 2010

7

AN EDUCATION (2009) Filmen forteller historien til en jentes oppvekst på 1960tallet og hvordan det er å bli vokesen og ansvarlig for seg selv. Handlingen utspil-

ler seg i London og hvorlivet hennes brått forrandrer seg når en mann entrer hennes liv. En romantisksk historie hvor Lone filmati-

serer følelser og drama i en vakker modærne tolking av 1960-tallest samfunns tilstan. Vi velger å stå bak filmen med tommlene opp.

Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede kærlighedshistorier. Hun valgte det navn, fordi det lød »godt og troværdigt«.

Man kan sive at figurerne i filmen er projektioner af mig selv. lone scherfig

gjorde, at man i sin tid søgte ind på Filmskolen. Efterhånden er jeg blevet så gammel, at jeg kan se en ung pige udefra. Det var vigtigt, da jeg instruerede Carey Mulligan i rollen som Jenny. Her var det en fordel, at jeg er over 50. At man ved noget om sprog, musik, billeder, personinstruktion og ledelse er vigtige egenskaber for en instruktør. Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af, at andre går ned. Samtidig skal man være følsom og kunne mærke, om noget er rigtigt. Jeg prøver at skabe en god stemning. At arbejde hurtigt og udfordrende, uden at det bliver sværere end, at jeg kan gabe over det. Det vigtige er at vide, hvor man vil hen. Man skal ikke delagtiggøre alle mulige i sine mellemregninger og strøtanker. Den går ikke. I hvert fald ikke, når man instruerer i England. For dér springer alle på ens mindste vink. De regner med, at man mener dét, men siger.« – Kunne du personligt identificere dig med Jenny og filmens morale om, at uddannelse og kunst er vigtigt? »Ja, det var som at genopdage den glæde, jeg selv har haft ved kunst og kultur som ung. Det allerbedste var at være forelsket, at rode rundt med mænd i senge. Men det kan man jo ikke have som job. Så man må også interessere sig for noget andet. Og netop i den alder ser man al mulig verdenskunst for første gang og læser et hav af bøger. Jeg tonsede forfatterskaber igennem. Alt det husker jeg tydeligt. Jeg ville gerne arbejde kollektivt og have et fællesskab med andre mennesker. Og det fik jeg i Filmbyen, hvor jeg er glad for at have alle mine kolleger. Mit liv har

været så meget lettere end Jennys i England i 1961. Kvindesagen havde været ude med macheterne og banet vejen for mig. Jeg har ikke levet under det samme pres som Jenny. Jeg behøvede ikke at gøre mig fin. Kun når jeg havde lyst, og vi kunne få et job på et kvarter. «An Education er en film »lavet ved køkkenbordet «som Lone Scherfig siger. Et lille selskab med Nick Hornbys kone i spidsen har produceret filmen med et budget på cirka 40 millioner kroner. Efter international standard ikke noget stort budget, så der var kun økonomi til seks ugers optagelser. Nogle af skuespillerne nåede aldrig at møde hinanden. Derfor gjorde Lone Scherfig sig særlig umage med at skabe en fælles tone i filmen. Tilsyneladende har hun ramt. kritikere

Det er i hvert fald, hvad mange kritikere mener. »Hver eneste scene i filmen stråler,« skrev Variety. Loene Scherfig glæder sig over, at filmen solgte godt til Mors Dag i England. »Folk tager ud til deres mor med et kort og An Educationdvd’en under armen. Det er da herligt!« Skal Lone Scherfig vælge blandt sine egne film, holder hun mest af Wilbur begår Selvmord, som foregår i en skotsk boghandel blandt et par sære brødre. Hun kan især godt lide at instruere mænd. »Det sjove ved at instruere mandlige skuespillere er nok, at det er en større udfordring, fordi jeg ved mindre om dem end om kvinderne. Samarbejdet er båret af mere nysgerrighed og respekt og rummer f lere overraskelser. Men

primært hænger det nok sammen med, at der desværre ikke skrives så mange og så gode roller til kvinderne, så de har tit mindre stof at bygge på, især på tv. Jeg tror også, jeg nemmere bliver blufærdig på pigernes vegne. I hvert fald er det nemmere for mig at instruere dem, hvis der er tale om komiske roller eller skuespillere, der kan noget, jeg aldrig ville kunne selv. Det nemmeste er at instrure et menneske, man godt kan lide. Når man nærmest er forelsket i skuespilleren, mærker de, at man synes, de er attraktive, og så slapper de af og tør noget mere. Jeg spørger indimellem skuespillerne meget direkte: Hvordan kan jeg gøre dig bedre? Nogle får nærmest tårer i øjnene over, at man overhovedet spørger om den slags. Andre skuespillere er man nødt til at tale meget hårdt og direkte til. Så er det nu! Nu gør du, hvad jeg siger lige nu! Det er ikke sjovt, når det står på, og det sker heldigvis sjældent. Bagefter kan det være, at skuespilleren kommer og siger, at nogen skulle sparke den bil op af mudderet, for jeg var ved at køre fast. Det bedste er, når man mærker, at man vinder skuespillernes og filmholdets respekt. Når folk føler sig udfordret og anerkendt rent fagligt. Når de siger, at man forstår deres fag. Udfordringen er, at skuespillerne ikke skal ikke vide, hvor hårdt man har det, og hvor stor en belastning, det er at være på optagelse, for filmen skal jo sidde i skabet i løbet af få uger. Det skal de bare ikke mærke. Derfor må man prøve at være så afslappet som muligt.

AVISDESIGN

VÅREN 2010 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

61


8

NR. 14 | 9. APRIL 2010

samfund

weekendavisen

Den indre viden Den kjente britiske danseren og koreograf Akram Khan kommer til København til Dansens Dage med sin nye soloforestilling Gnosis, der forener klassisk indisk kathak og moderne dans.

Seks år er der gået, siden Akram Khan sidst gæstede Danmark. Men nu vender den 35-årige britiske verdensstjerne, der er kendt for sin sublime blanding af klassisk indisk kathak og moderne dans, tilbage som det professionelle topnavn i København under den årlige fejring af .unescos internationale mærkedag for dans, der herhjemme strækker sig fra i dag den 29. april til 2. maj. Meget er der sket for Akram Khan i de forløbne år. Udover ensemble-værker til sit eget kompagni inklusive et samarbejde med Den Kinesiske Nationalballet har han lavet tre markante duoer til sig selv og henholdsvis den excellente belgisk/ marokkanske danser Sidi Larbi Cherkaoui, den franske stjerneballerina Sylvie Guillem og den Oscarbelønnede skuespiller Juliette Binoche. epos

Værker, han har turneret verden rundt med. Desuden har han i 2006 lavet koreografi til Kylie Minogues koncertturné Showgirl. Med sit nye værk Gnosis (græsk ord for indsigt/erkendelse), der har London-premiere få dage før gæstespillet i København, vender han nu for første gang i fem år tilbage til solodansen. Han vender samtidig tilbage til det store indiske epos Mahabharata, som han har kendt, siden han som 14-årig medvirkede i Peter Brooks legendariske ni timer lange opsætning af Mahabharata samt den efterfølgende tvversion. »Ja, på en måde vender jeg nu tilbage til mit udgangspunkt. Historien i Gnosis er inspireret af én bestemt karakter i Mahabharata, dronning Ghandari, der tog bind for øjnene, da hun blev tvunget til at gifte sig med en blind konge. Hun må kigge ind i sig selv og samle visdom herfra. Hendes førstefødte søn er årsag til krig og en masse menneskers død. Hun ved, han er ond, men elsker ham alligevel, fordi det er hendes søn. Det er konf l ikten i både den indre og ydre kamp, der fascinerer mig,« siger Akram Khan, og understreger, at Ghandari er en karakter, der ikke er særligt udforsket i dans. »Klassisk indisk dans bygger for det meste på hinduistisk mytologi med karakterer som Krishna, Radha eller Shiva. Mahabharata udgør en vigtig del af traditionen og er en meget væsentlig kilde til historier for klassiske dansere og koreografer, fordi fortællingen handler om forhold mellem mand og kone, søskende, fætre og kusiner og andre familierelationer. Fortællingen lærer os om livet gennem eksempler. I en verden, der bliver mere og mere kaotisk, synes jeg, værdierne i Mahabharata er meget nyttige, for det er værdier, der er ved at blive nedbrudt i vores samfund. bangladesh

Den fortæller, hvad familien betyder, og hvad et forhold er,« siger Akram Khan, der selv er gift og håber, han en dag også får børn. Født i London i en familie, der kommer fra Bangladesh, er han opvokset i et muslimsk trossamfund. Den første danseundervisning fik han hjemme af sin mor i treårs-alderen. Fem år gammel begyndte han at spille percussion, inden hans mor sendte ham ud i byen til danseundervisning, hvor han som syvårig blev elev hos den store kathak-mester Sri Pratap Pawar, der skulle blive hans guru for livet. Vi sidder og snakker på en café tæt ved Akram Khans dansestudie i Jerwood Space få minutters gang fra Themsen og Tate Modern, inden han skal i gang med dagens prøver på Gnosis. »I kathak finder man elementer fra både muslimsk og hinduistisk kultur; men dansen bliver fortrinsvis opført i

62

[ guds

velsignelse   ]

hinduistisk kultur. Da det primært er en solodans, er det almindeligt, at danseren lige meget om det er en mand eller kvinde både danser mandlige og kvindelige karakterer. Født i London i en familie, der kommer fra Bangladesh, er han opvokset i et muslimsk trossamfund. Den første danseundervisning fik han af sin mor i treårs-alderen. danseundervisning

Fem år gammel begyndte han at spille percussion, inden hans mor sendte ham ud i byen til danseundervisning, hvor han som syv-årig blev elev hos den store kathak-mester Sri Pratap Pawar, der skulle blive hans guru for livet. Vi sidder og snakker på en café tæt ved Akram Khans dansestudie i Jerwood Space få minutters gang fra Themsen og Tate Modern, inden han skal i gang med dagens prøver på Gnosis. »I kathak finder man elementer fra både muslimsk og hinduistisk kultur; men dansen bliver fortrinsvis opført i hinduistisk kultur. Da det primært er en solodans, er det almindeligt, at danseren – lige meget om det er en mand eller kvinde – både danser mandlige og kvindelige karakterer.« – I Gnosis danser du først Shiva og derefter Ghandaris søn, mens én af forestillingens fem musikere, den japanske taikospiller Yoshie Sunahata, har rollen som Ghandari. »Kathak er jo en narrativ dans, men med meget matematisk struktur. Det meste af tiden foregår der en dialog mellem danseren og musikerne. For mig er alt historiefortælling, og matematik kan også fortælle en historie. Det smukke ved kathak er, at der er en stram struktur samtidig med, at dansen er meget organisk og fodgængeragtig og afspejler den menneskelige fysik.« – Ligesom i anden indisk dans er der også en stærk åndelig dimension i kathak. »Jeg vil ikke være for specifik. Men det handler om at give sig selv til noget, der er større end én selv og tænke vertikalt. Min guru har altid sagt til mig: Du er nødt til at have troen på din gud med i værket. niveauer

Når man er på scenen, må man tage imod guds velsignelse – lige meget hvilken gud man tror på. Så jo, kathak har en tæt relation til noget åndeligt og religiøst.« – Men hvordan skal et dansk publikum forstå dansens gestik? Jeg taler og forklarer altid ting til publikum, når jeg optræder. »Man kan forstå kathak på mange niveauer. Der er mudra- tegn (rituel hinduistisk gestik, red.) i dansen, men de er mindre kodificerede end i andre klassiske kontroversielle og vilde danseformer. Selvfølgelig er det nemmere at værdsætte dansen, når man kender og forstår gestikken, men man kan også bare nyde skønheden i bevægelserne. Jeg taler og forklarer altid ting til publikum, når jeg optræder. Det ligger i kathaktraditionen, « siger Akram Khan, der netop er kendt for sin kommunikation med publikum. Det ligger i kathak-traditionen. Mundtlig kommunikation med publikum benyttede han sig også af på Sadler’s Wells i London i november, da Gnosis egentlig skulle have haft sin uropførelse. Men på grund af en skulderskade efter et fald på scenen nogle uger før, under en af de sidste opførelser af In – I i Paris med Juliette Binoche, kunne han kun gennemføre værkets to klassiske dele Polaroid Feet og Tarana, koreograferet i samarbejde med henholdsvis Gauri Sharma Tripathi og guruen Sri Pratap Pawar, samt den tredje improviserede del, Unplugged. Som Akram Khan sagde til publikum i november: Dansere taler med kroppen.

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

Min guru har altid sagt til mig: Du er nødt til at have troen på din gud med i værket. Når man er på scenen, må man tage imod guds velsignelse lige meget hvilken gud man tror på. akr am khan


weekendavisen

bøger mer itok r aten

Fra aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Side 33

inter ak sjon

Hyldesten er en ædel, gammel disciplin. Sammen fra et innarbeided aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne dyder. Side 36

kultur sjok k

iPad er en håndholdt computer, en tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev annonceretd den 27.01.10. Side 26

BØGER 24 – 36

Seksjonsforside er nedskalert til 75% størrelse. Innleder til boksidene.

AVISDESIGN

VÅREN 2010 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

63


weekendavisen

kultur

weekendavisen

bøger

50-TALLET VAR PREGET AV OPTIMISME OG OPPGANGSTID. DETTE GA SIG TIL KJENNE OGSÅ I KL ÆSMODEN. DE FEMININE TR ÆKKENE VAR FREMTREDENDE. MARKERT MIDJE, SKRÅ SKULDRE OG VIDE SKJØRT. »NEW LOOK« BLEV ET BEGREP I MOTEPRESSEN, MED UTGANGSPUNKT I CHRISTIAN DIORS KOLLEKSJON FRA 1947.

mer itok r aten

Fra aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne de borgerlige dyder. Hyldeste gjennom satire er en ædel, gammel disciplin. Side 33

KULTURSIDERNE 12 – 23

Seksjonsforsidene skal ha tekts og bilder som er emnebetonte og leder leseren videre i spenning.

64

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

inter ak sjon

Hyldesten er en ædel, gammel disciplin. Sammen fra et innarbeided aristokrati til et borgerskab. Kongen av satire har overlevet ved at omfavne dyder. Side 36

BØGER 24 – 36

kultur sjok k

iPad er en håndholdt computer, en tablet computer, udviklet og designet af Apple Inc. Den første udgave af denne computer blev annonceretd den 27.01.10. Side 26


ta n is m e

alltid må med nå r ma n den musik kform en vi ack metal i en av is: krikSatanisme! De t ha ndet slik at tekste n er Rem redeg jør i sin bok Norsk svar tmeta ll godt lack metal-sjan gerens e. (© ntb)

vi se n

Nu a sker der noget igen. Grundlaget for Barack d ig it le v e l s ig verdensbillede er jo, Et argumeObamas nsom e lhan nt for den dig ita s eskrev r og le tidsa lders for trin, at de sagde i det 21. århundKim n vil i valgkampen, at kloden

Normann Ande effektivisere de rsen og adjun kt n offentlige smal sektor Compdomineret Ravi ogikke er Vatrapu, ha raf evingøre hv rede længere skal være lige my ndighed erd ag undersøgt, hvor en let tere for os alle er at finde ud af tig t de fik svar hursa mmen. Men at svare på dem. Et argu på to me sim ge delige magtkampe mellem stormagterne. Og ple t på , at vi ha r et tyder ment for den dig spørgsmål. Et argument for godt stykke ve ita le tidsald ers de for j n en tri dig dn n, ita u, for det er for tsaher at den vil effek le tidsa lders kommer i billedet. for triigen t intern tivisere den n, at deind t svær t for atomvåbnene offentlige smal n vil eff ektivisere den ma nge offentlige my ndigh sektor og gøre off lig en e sm thv al sektorhvor erdagen er at finde ud let tere for os all Det ed begyndte for et år siden i Prag, Obama og gøre af at hverdagen let ter svare på dem. e sa mmen. Me for os alle sa mm To forskere fra e n meget tyder på , at vi ha en. Meom Copenhagen langsigtet n mege Scenter of Bufremlagde en r et godt stykke t tyder på , at vi ha r et govision siness Schools en meget vej endnu, for det er for tsa dt sty e vej en , ofessor t internt svær t dnu, for det verden uden pr atomvåben. er for tsat internt svkk for ma nge offentlige my nd ær t for ma nge igheder at finde offentud af at svare på dem. (© Hans bidrag, sagde han, ville være en række ntb)

tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formulere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere materiale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod APRIL 2010 atomvåben og – allervigtigst – at 2   NR. 14 | 9. at prøvesprænge styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben. Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så brændende ønsker sig.

ny start

Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste redaksjonen weekend del af ligningen, men alligevel har det taget et år b at forhandle. Det er sigende nok den første store h nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de t to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive a atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både. a Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele D siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn b k forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid a at lave. Den nemlig primært en For god sats er brødteksten sattstore i 9. ændring pt. meder11,2. pt. linjemellomrom ords ny måde at til tælle sprænghoveder så forønsket eksem- og maks 104%. mellomroms justeringen satt minimum 96%,på, 100% d pel ét bombefl y fremover gælder som étstemme våben, siden selv om det kan have op til 20 bomber medNoget sig. Engylle. Den danske slagteri- A basen. Start aftalen »skjuler« altså sprængmen den afspejler præcist det mere h base med 22 flere bombefl y tæller nedrustning, altså som 22 våben, branche skrumper. Tilbage bliver e hoveder, end alle de andre atommagter råder over pragmatiske forhold selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på mellem Rusland og USA. Den H ildelugtende, forurenende nu og tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, udelukker således ikke, at USA vil opstilleog et misat et eneste atomvåben skrottes. silskjold. Ogforgældet aftalen anerkender, at Rusland ud- d svineproduktion. Giver trykker sinstadig. utilfredshed på civiliseret vis. Den Kultur side 13 atomvåben næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig hvad skidtet skal bruges til. højr eek str eme kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstraEnPosture bølge afReview mord og overgreb mod amerikanske atomvåben i Europa; en noget for- tegi (Nuclear eller NPR), som i vilkårlige kvinner hærger i Ungarn sinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstan- mange amerikanske medier blev omtalt som en dere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). dramatisk forandring i forhold den hidtidige takt med en stadigtil større opbaknin Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, strategi fra til 2001, hvor George Bush raslede med højreekstreme grupper. hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atomSamfunnd side 24 Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig dokument er tonen da også næsten jovial.

ny start

Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det Hver journalist får eget bilde og navn. Fotograf blir kreditert i bildeer: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny tekster. Journalisten velger også et stikkord som passer til artikenen. i Prag. Det burde være den nemmeste portrstart-aftale ett del af ligningen, men alligevel har det taget et år Portrætinterview af Lone at forhandle. Det erScherfig sigende nok den første store fortæller nedrustningsaftale om at instruere skuespillere i to årtier, og den skærer de to landes arsenal til maksimum 1550 aktive og om at vride så meget udned af en historie, at denatomsprænghoveder bliver dyb og sjov.og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både. Kultur side 15 Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele mer itok aten sidenr 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstårtil man, hvorfor aftalen har taget så lang tid Fra aristokrati borgerskab. Kongen at lave. Den store ændring er nemlig primært en [ k r æ sav satire har overlevet ved at omfavne ny måde at tælle sprænghoveder j m e l l edyder. m ku de borgerlige Hyldeste gjennompå, så for eksemlytfremover ure Det er er flere ] r gælder pel ét bombefl som ét våben, go grædel, un satire erde en gammel disciplin. de tikan l, athave m selv om det op til 20 bomber sig. En Men derfor us li mer hader Amed behøhan vebase ya22 r vi anvåben, Hirsi Ali. an Klarer å finnde nisje dr22 esin va med bombefl yinnenfor tæller altså som nt ro ik ke at juble over he ndpå e. selv om er sikret. fl ere hundrede sprænghoveder samtidssatire erder man

hellig k r ig

mod isl am

enighed om et fn-forbud mod at producere materiale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben. Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så brændende ønsker sig.

Bøger side 19

om m an sk al dr ebe

finansfandango

En bølgedaafmemord og overgreb mod nt al ist isk e ud gave af isl am er den log isk kons ek vens af en vilkårlige kvinner hærger i Ungarn i e tota litær tænk ni ng, der ser muslimer i fa stlåen uk rit isk holdn med stadig opbakning Titlene ogtakt ingress erier satt i større Sentinel, stikktittler ing til deres eg neer satt med Gotham. væen rd i stede t for at sætte sp ørgsmålstegn ve dem. Nu er det grupper. til højreekstreme d islam, Ayaa n Hi rsi Ali er ude eft men i en modi fic er, eret for m finde Samfunnd side 37 s fænomenet al le relig

Indien, »Glem alt om love, der er in regler«. På besøg på Indiens boome baby-fabrikker, hvor kvinder giver Brødteksten er satt med Sentinel og mellomtitlene med Gotham. afkald på familielivet for at give. Samfunnd side 27

ioner. Tror m an jo i , at noget er stø mennesket selv, rre end lig ger glideba ne n ind i åndsfor mørkelsen åben efter hendes op sk al Jemg ha an ned ar e senalet sk al ned fat telse. r svær t ved ik ke at væ re en ig. I en bla nnget af pe Rygterdier demokratisk Rygter er et demokratisk problem,i rson lige minde problem, r og skarSpe refl forsvarer Ayaa eksioner t a H n Hi rsi AliCass t u menerko Obamas rådgiver Sunmener Obamas rådgiver Cass Sunsin position, snem nsensus mellem melig d lat den vestl ige civ e g p e ili lys n ni ng stein, som har bog om sations op- der. S stein, som har skrevet en bog om li sbasskrevet erede værden ier og selv den i de 2 er der in gen tv de ra me te st ud mo ga ve af isl am side ivl om , men derygtespredning. 1 rygtespredning. Forum side 3 Kon er um22 t er ul ig . M od er at i forhold til, at bo muslimer, sigerForum e gen især beskrihun, ha r simpe omf lthen ik ke de in der ligger tæt op lektuelle redska sa telad den klassisk ber der skal til m for e B f at s. Hun ha r tilbr da im ment al ist er ne øge ødn egå funu Som ag t sin ba rndom s på sta nde om mor der ne i , at der ik kedsk g ud a, hvor hun blev rettes et kom m al er m opdraget stren a i Kora nen, me gt n at den sk al efitt v terleves en og af det saud inter ak En bølge af mord og overgreb mod bogssjon tavelig t. ModD i dt n i arabisk finan r eisl ereat r iam e vil ningsinstitut, hu et sy nspunk t so derfor ik ke, ndiscig e p m også ps n frekventered n j u Hyldesten er en ædel, gammel e vilkårlige kvinner hærger i Ungarn blny t v vl eudo g f re e iku me gjorde gældend mpel støttede hu m me ra oq mt tIbi ln Wiar e i Derfor er n som ung pige dborgerskab. in jeg amt .sid m, at Ser ke mu min g.ik ma n Rushdie eft plin. Fra aristokrati til Et sli takt med en stadig større opbaknin af O de i uh g yg d geligste ud er udgivelsen af g io L t ro o de p eer sksla t gde endg eheradfeer semitisme, som g ins Hun va r overbe eone ørnvan ti- å ka nte mu vist fundamen Kongen av satire har overlevet ved i sli g højreekstreme grupper. p ms v s o ke i po i deogtirelig iøså . Fa rasjo n litikere autoriteter ua ns f den ultraor to l at s e ktisk a f stole l have sit dokse saudi aran . Si et andre diverge tom n nser er enige at omfavne de borgerlige dyder. y d e at promover og det va r først Samfunnd side 35 i r r e 13 e. Spr s p æn fi En e. Men hvor ve efter 9/11, hvor idak , delrmisæ largu menteret ovrefin e 3sis Hirsi Ali end er, de Osama bin La der ste-d i Sa he bølge a 7 Ay r aa r n Bøger side 38 a og lal-o i Østa fri ka , og dens udgydelhvor skræmme dem rådet fogmøl s den for-døm me nde hendes eksempler på islam indhold , at isl s af fl er t sige am s egentli ge s undertr yk kelse dende muslims fo-rsk iger over ke lærde. Desude er ene afremtrræ af kv inder, toler ance og ånds gik op for hend , n r er fri he d end fre e. Hendes egen ut isl t al am af s me se rdi sit erne kter ik ke nær så mer f m st år, bør boge nok først og fre eg yndt tid liger monolitisk n ugmleAyaaknfa mi li . Tineida mmest læses so e i mødet med Hirsi Ali på stå , so Om k r e m r, e et . bok og yd pe a de S erst konf l ik tfy ysni ngstids tra rson lig t og n er hverken sy v sto v i nd Det Muslimske ditioner, som ldt opgør med nony m meidde 28 re so sid ens den ku ltu r, hu Broderskab i Æ kommer fra . ne studier i polit m n e gy pten, al- Qaeda eller wa habisme ologi på unin e n i Saudi Arabien . En religion, de i for vejen er an r gribelig, bliver fu nd am en iPad ler sig , at m an ta lis me så ledes dæmoni Kontrastfarge og pil-element er lagt til for å integrere navigering. bilde. ret ud over albedre selv gennem er se- Kontrastfarge og pil-element indikerer tilhørende le bredder i he Det vi rker, som r blev et in dokt o nd g des en hå nd es fre om hendes glø Hu rin er et m ed m læggelse. n ønsker konfl h de i nd have en skudsik ik t, ik ke dialog, old e tra ng til at solutte sa nd he nonc g net a f ker overbevisni hvor de fl este ædruelige polit d og derefter Appl t comput ng er en konsta eret ikere velsa gten i hendes person sk bogen er, ha nt s ha r en anden e I nc er, en d lighed, hvad en i fat r m an en idé te . m lse 2 . Ti op l gengæld spær 7 a r ts ten det er ungd mens fu nd amen Hi rsi Ali bliver rer man øjnene ommå n . ja nua r . Den før så ka ld ta lisme eller de ma n i bogens slu udsat for ved op, nå r t ta 2 e n modne alder tn ste fors va r for op in 0 d g æiske civilisatio se r hendes forsla g 1 . Si d s lys ni ng st iden s da n vi i Vesten n i en demotil, hvore 33 0. Selve udgave blet com un ivers elle id ka n og skal sætte ler, hu n kæmp orienteret holla i ea P er isl ad’en a f denn puter, u for, og hendes døren og opdrag am stolen for ndaise. at eisnoget? e mu sli m ske in « Det for en me ha r deSkal ikke ud, som om han har fundet ud af det endnu mere utroværdigt, når Avslører enrepolitikers ansigt mon e han pluds d v i l fø lig iøs underto rdvandrereser bli ve ne go de . til rst b compute v De , de at n nyomvendtes mokratiske sa m er of teet sk in l røstmå skal ne r endnu. På overfl aden har Cameron godt nok genrer sig med folkestemninger som f.eks. man bruge enkelt om Gordon Brown, ger. På ord fu i nd v bl sb den an or e ge re m den side er der . Det frig i lig ske ved, i de fa ktuelle for intet ny t er er så meget ve t s holder i protesta nmange forandringer, ikke mindst med en den mod udvidelsen af Heathrow- luftha det være tyngde. Der nedadgående bevæ-tisk og katolsk regi at kirken – både nemført de sto me omen kr in id g re isl am sk , so – få r en lan gt stø river; der er sn m hun ben af hendes fa m ar spille i integrat ere ta ledelvist rre rolle at ilie stagelse om et waoppustede hypermoderne Eton-stil, afslappet tøj, gerne fotoer en virkelig god grund til, at vælgern idehans furede, di g ionen , for natu ke up ca ll før ant truendelvist ela lderlige fore de sa rli mm gv is ha r de enfoldige muslime enstø hun for st ill in ge r, øjenlågene, eskinder r br ug for en relig tiller sigog om hjørnet . Boblikket,d,mund, graferet på ophørsudsalg i Woolsworth, en family lidsfuldt kaster deres kærlighed på Cam sigt; kæbe d tro og sy st em er lig e ion, hv is de ik ke gen indeholder skal bli at isk unve for tvCameron David en ivl de ed sk l pr e e og ob på r er hoveding re lem for sta man, der gerne har talt om det frygtelige tab, da Gordon Brown da fortjent at vinde? Den m tynget nd som en bulldog – og det er øjenvir at ie. Fopå re de , r isl ba ek am re se diensernsynes ik ke for . Kristikke mpel er den dy en »næs e. har fortjent tiserende omsk tekærlighed « sk bt traum t den terroristis asidste år mistede et sygt barn. gjorde alt for at blive premierminister ud ikke noget,ærhan prøver atgeskjule. Brown muslimerne til alhan else af desude ke og fusynlig kv n in få de nns at nogen muslimsk nita lier ik ke at vinde.åb Gordon ne sig for det se opfin ku lære sa mdelse goder, der er op modstandere, den mest ucharmerende, o ligner en statsmand, der har , megennemlevet n en præisla m iskbådefundsBrown et i indædt ka mp ikke lig ion, ik ke i sa har nå mod rema rbejde med patiske premierminister i nyere tid, et m kriser, krige og kupforsøg og nu er vendt tilbage gennemført fortjent at tabe. den.

Nu e r

du b

ange

Vite n

skap

smæ

nd

leder brown vs . cameron

for at redde sin nation fra afgrunden. Den eneste forandring er, at han på fotografier kniber øjnene en smule sammen, som om han fokuserer på den plan for landets frelse, som kun han kender. Hvad så med David Cameron, den konservative leder? Her melder sig ordene glat eller rund. Der er en poleret venlighed over hans ansigt – en alvorlig, men rund imødekommenhed fra kostskolen, der ikke afslører for meget. overraskende

Utforming av faktaboks.

Et ansigt, der ikke har været ude for alvorligt politisk stormvejr, men som synes at rumme en del hemmeligheder. Det passer egentlig godt til det indtryk, de to efterlader op til parlamentsvalget den 6. maj. Det ser overraskende ud: Brown og Labour er de mest upopulære herskere i Downing Street og Westminster siden Anden Verdenskrig, men De Konservative fører alligevel kun med mel-

anne knudsen

Cameron har gjort partiets profil midtersøgende, sat en vindmølle op på sit hustag, gjort op med partiets homofobi, udnævnt kvinder, minoriteter og homoseksuelle til fremtrædende kandidater og den slags. Men mistroen til ham skyldes ikke bare, at vælgerne i en økonomisk megakrise tøver med at vælge den uerfarne kandidat. Det skyldes måske mere, at Cameron kun har gennemført overfl adiske reformer. Margaret Thatchers år som premierminister var en revolutionær forandring af den ældgamle konUtforming av sitat. servative pragmastisme og samfundsmæssige helhedstænkning. Det har Cameron kun symbolsk konfronteret. Han var imod den store britiske hjælpepakke, der har stoppet Vesteuropas værste økonomiske krise. sk attepolitik

Han var imod nationaliseringen af Northern

Kult u

rsjok k

der er i stand til at udtrykke storhedsv selvmedlidenhed i samme sætning, en har begået så mange brølere, at man s han gør det med vilje, en politiker, der h minister i 13 år og nu beder om fem år m trods af landets økonomiske elendighe har han faktisk, eller rettere: Han ha tjent at tabe. et menneske

VÅREN 2010

Den mand, der gjorde alt for at blive minister uden nogen modstandere, d ucharmerende, ofte usympatiske prem ster i nyere tid, et menneske. Hans Europ AVISDESIGN er utroværdig og visionsløs. 65Kritikere sa •  VEILEDER AUD GLOPPEN ner Camerons pudsede stil med Tony Bla Men Blair skabte et nyt parti med Ne før valgsejren i 1997, han konfronterede historiske skeletter i skabet og var aldr


6

NR. 14 | 9. APRIL 2010

kultur

weekendavisen

NR. 14 | 9. APRIL 2010

kultur

weekendavisen

7

alias

Lone Scherfig

Som teenager fik Lone Scherfig også udgivet et par noveller på mere guldrandede forlag, bl.a. bidrog hun til en bog om Nå-generationen og skrev novellen Orangeade til en antologi om parforhold, får man med noget besvær vristet ud af filminstruktøren, der kunne læse som 4–5-årig og brugte en del hjerteblod som yngre på at skrive. »Uha, det var nogle frygtelige noveller. Jeg har ikke lyst til, at folk skal sidde og svælge i dem i dag,«griner hun. Vi befinder os i et tårnværelse på Østerbro. Den 50-årige filminstruktør er næsten lige vendt hjem fra Oscar-festen sammen med sin 15-årige datter Feline. Hun skulle også dufte balkjolerne og mærke suset fra den røde løber. Det blev ikke Lone Scherfig, som løb med de prestigefyldte priser. Men bare det at blive nomineret til en Oscar

biogr afi

• Født 2. maj 1959 i København • Yrke: filminstruktør • Uddannet: Den Danske Filmskole • Datter af direktør Ole Scherfig

Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af, at andre går ned. Samtidig skal man være følsom og kunne mærke, om noget er rigtigt. lone scherfig

i hovedkategorien for bedste film som den første danske instruktør nogensinde og derudover opnå nomineringer for bedste skuespillerinde og manuskript er en stor præstation. Oven i dét har An Education fejret triumfer på et væld af festivaler kloden rundt og scoret priser fra London til Washington. Scherfig fik publikumsprisen på Sundance Festivalen, og 22. april får den engelsksprogede film om 16-årige Jenny, der forelsker sig i en 30-årig mand, omsider premiere i Danmark. For 35 år siden fik Lone Scherfig 50 kroner i honorar pr. ugebladsnovelle. I dag er hendes markedsværdi steget betragteligt. oscar - nominering

Siden Oscar-nomineringen er det væltetind med manuskripter og tilbud om at lave film. Lone Scherfig peger i retning af en bunke manuskripter på det runde bord i hendes kontor, som ligger højt oppe under taget i et syvkantet atelier. Forårslyset vælter ind gennem de høje vinduer, som afslører en bedårende udsigt over Kartoffelrækkerne. Her kan Lone Scherfig sidde bekvemt på et lammeskind i vindueskarmen og nyde Københavns røde tegltage, mens hun lader tankerne fl yde tilbage til en berømt slægtning. I dette tårnværelse boede Hans Scherfig nemlig i 1920rne sammen med Sigfred Pedersen og Lisbeth Bovin. Det var heroppe under stjernerne, at Scherfig lod magikeren Kados udføre sine okkulte hundekunster i romanen Idealister. Den står i øvrigt i bogreolen sammen andre af Scherfigs værker og bøger af vidt forskellig slags fra Den arabiske Rejse 1761-1767, Bartholomew Worldatlas til en bog om aktieselskaber. »Hans Scherfig var lillebror til min farmor. Han var efternøler, så han kom meget i min fars hjem og var elsket og beundret af min far og hans brødre. Bl.a. malede Hans Scherfig en jungle på væggene i et kasselokale på Ida Holsts Realskole i Svendborg, hvor min farfar var skolebestyrer. Jeg besøgte ham nogle gange med min far som barn og er vokset op med hans billeder og bøger, og til en vis grad også med den socialistiske grundholdning, selvom min far blev borgerlig med årene. Der er ingen forbindelse fra Hans Scherfigs arbejde til mit. Men måske har det været nemmere at erklære, at man havde kunstneriske ambitioner i en familie, hvor det allerede fandtes som mulighed. Hans Scherfig sagde, at man ikke skulle have noget at falde tilbage på, for så falder man bare tilbage. Det har jeg været glad for at have som en slags rygstød,« fortæller Lone Scherfig, der er datter af Ole Scherfig, mangeårig bestyrelses-

AN EDUCATION (2009) Filmen forteller historien til en jentes oppvekst på 1960tallet og hvordan det er å bli vokesen og ansvarlig for seg selv. Handlingen utspil-

en annen verden   ]

[ fra

ler seg i London og hvorlivet hennes brått forrandrer seg når en mann entrer hennes liv. En romantisksk historie hvor Lone filmati-

serer følelser og drama i en vakker modærne tolking av 1960-tallest samfunns tilstan. Vi velger å stå bak filmen med tommlene opp.

Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede historier. Hun valgte det navn, fordi det lød godt og troværdigt«. formand i Det berlingske Hus. Moderen var leder af læseskolen ved Den kgl. Ballet. Begge dine forældre var ledere. Hvad har du lært af dem, som du kan bruge i dit instruktørarbejde? »De satte alt til side for arbejdet. Min far sagde senere, at han fortrød, at han ikke brugte mere tid sammen med sine børn. Jeg har lært noget om arbejdsmoral af mine forældre. De arbejdede for sagen. Det var ikke højere levestandard eller prestige, som var afgørende. Indholdet i deres job gik forud. Jeg har stærke værdier med hjemmefra i forhold til, hvordan jeg skal behandle andre mennesker. Det gør, at jeg ikke er i tvivl om, hvad en film giver publikum af medmenneskelige værdier. Jeg kan se, at nogle instruktører er på gyngende grund på det område og derfor kommer til at lave glatte film. Min svaghed er, at jeg skal passe på, at mine film ikke bliver for sukrede. Derfor skal jeg bevidst tage noget sort og hårdt ind i mine film. Sentimentalitet er jo heller ikke ægte.«– Du er kendt for film om mennesker, for eksempel »Italiensk for Begyndere« og »Wilbur begår Selvmord «. Kunne du tænke dig engang at lave noget helt andet, for eksempel en voldsfilm? »Ja, det kunne jeg virkelig godt. Jeg vil gerne lave en film om vold og kriminalitet. Det er sværere at komme til som kvinde. Men efterhånden får jeg nogle henvendelser.

marianne andersen

[ filmverden ]

voldtægt

Jeg har fundet et rigtig godt gangsterfilmprojekt, som jeg regner med snart at gå i gang med. Det handler om gangsterdonningen Arlyne Brickman, der huserede på Lower East Side i New York. Hun lever endnu og er en virkelig hårdkogt dame. Det skal være et melodrama med narkotika, vold og voldtægt. Det bliver en mere amerikansk film, end jeg nogensinde har lavet. Den kommer til at hedde Mob Girl og får Jessica Biel i hovedrollen.« – Men kan du ikke bedre lige at lave »menneskefilm«? »Ikke nødvendigvis. Det er bare blevet sådan.« – Hvem vejleder dig i, hvilke film du skal lave? »Ikke nogen. Jeg ville ønske, jeg havde en. Men jeg har en agent, som hjælper mig. Ellers afgør jeg selv, hvad jeg vil lave. Den bedste detek-

min egen tid.« – Er en filminstruktør ikke noget i retning af en general, som leder en stor hær, og som påtager sig et ansvar for utrolig mange mennesker og mange ting, som skal klappe samtidig? »Jeg føler egentlig ikke selv, at jeg er sådan en general. Men jeg kan godt nikke genkendende til det. Jeg er med vilje ret understated og afslappet. Men jeg er blevet en smule mere bevidst om min rolle. Som instruktør må man tage lederrollen alvorligt og gøre livet lettere for dem, man leder og dermed gøre dem bedre. Jeg var kun 17 år, da jeg blev student. Så jeg var ikke gammel nok til filmskolen. Derfor læste jeg først film- og medievidenskab. Jeg har haft alle mulige jobs i årenes løb. Jeg har arbejdet på restauranter og plejede at være dum nok til at sige ja og mange tak til ekstra vagter indtil klokken fire om morgenen. Den der ydmyghed gjorde, at jeg nok har spildt lovlig meget tid. Jeg er gået ad mange omveje og har måske haft lige lovlig mange ’Mcjobs’. Men hvis ikke man ser verden, tror jeg, at man bliver en dårligere instruktør. Tiden var meget anti-elitær i min ungdom. I dag er jeg blevet mere selektiv. Da jeg fik barn, blev jeg tvunget til at prioritere. Det gør mig ikke til en dårligere instruktør, at jeg hellere har villet lægge mit barn i seng fremfor at snakke med filmskuespillere hele natten. Gode ledere er dybt disciplinerede. «Lone Scherfigs gennembrudsfilm, Italiensk for Begyndere, er set af omkring tre millioner mennesker i omkring 50 forskellige lande. det udenlandske publikum

Det er den dansksprogede film, som er nået ud til det største udenlandske publikum. Alene i Danmark har 830.000 mennesker set filmen. Scherfig skrev selv manuskriptet. »Figurerne i filmen er projektioner af mig selv. Alle personerne har lidt af mig, men præsten, som spilles af Anders W. Berthelsen, er mest mig. Det stemmer nok, når folk siger, at jeg er en mærkelig blanding af en humoristisk og en melankolsk pe son,«siger Lone Scherfig og lePersoninstruktionen er Lone Scherfigs styrke, hvilket ses meget tydeligt i An Education. Især i instruktionen af den ukendte 23-årige britiske skuespiller Carey Mulligan, som spiller 16-årige Jenny. Hendes små fnis, pauser, benovethed, barnlige intelligens, hendes stil og evne til at suge opmærksomhed til lærredet er unik. Ikke uden grund blev hun nomineret til en Oscar for rollen. »En skuespiller skal se ud, som om ingen anden kan spille den rolle. Carey Mulligan klinger meget rent. Det er hendes styrke som skuespiller. Hun når ind bagved. Derfor ser hun ægte ud. Vi udvalgte hende blandt nogle hundrede skuespillere, som en agent fandt til os. Jeg gav hende meget plads. Det gør jeg normalt til skuespillerne. Carey Mulligan er meget følelsesladet, men forstår at dosere sine virkemidler.« Til An Education havde filmselskabet hyret en dialog-coach, som assisterede Lone Scherfig med alle de sproglige nuancer.

filmogr afi

• An Education (2009) • Hjemve (2007) • Wilbur Wants to Kill Himself (2002) • Italiensk for begyndere (2000) • Når mor kommer hjem (1998) • Kaj’s fødselsdag (1990) tor er: vil jeg ofre alle de dage væk fra min familie på det her projekt? Derovre på bordet ligger 20 manuskripter. Det, jeg skal afgøre, er, om jeg vil være væk den dag min datter begynder i 1.g. Om fivlmen er det værd.« – Der er kommet flere kvindelige instruktører. Men generelt er der få, og det var første gang en kvinde vandt en Oscar for bedste film med The Hurt Locker. Kan du forklare, hvorfor der er så få kvinder i dit fag? »Jeg har ikke noget ordentligt svar. Feministerne mener, at kvinderne får historierne i hovedet igen. Måske fordi deres historier er for søgende og sporadiske. Jeg ved, at man betaler en høj pris. Der er ting, man elsker, som man ikke kan gøre – at lave aftensmad, at være en god søster eller datter. De afsavn lider alle karrierekvinder. Men så er der også lange perioder, hvor jeg bestemmer over

Da Lone Scherfig var 14 år, skrev hun til »Mit Livs Novelle«. Hun brugte pseudonymet Else Claes Mogensen, når hun digtede kærlighedshistorier. Hun valgte det navn, fordi det lød »godt og troværdigt«.

Man kan sive at figurerne i filmen er projektioner af mig selv. lone scherfig

manuskriptforfatter

I den sammenhæng var manuskriptforfatter Nick Hornby også en god sparringpartner. Hver gang Lone Scherfig var i tvivl, ringede hun til ham. – Hvad er de vigtigste egenskaber at have som filminstruktør? »Selvfølgelig skal man have styr på det tekniske. At kameraet står, hvor det skal. Men derudover bruger man i høj grad sit følelsesliv. Man forsøger at vride så meget ud af stoffet som muligt, så det bliver dybt. Og sjovt. Det vigtigste er fortælleglæden. At man videregiver noget af den nysgerrighed og kærlighed til film, som

gjorde, at man i sin tid søgte ind på Filmskolen. Efterhånden er jeg blevet så gammel, at jeg kan se en ung pige udefra. Det var vigtigt, da jeg instruerede Carey Mulligan i rollen som Jenny. Her var det en fordel, at jeg er over 50. At man ved noget om sprog, musik, billeder, personinstruktion og ledelse er vigtige egenskaber for en instruktør. Man skal have sin egen energi og ikke lade sig påvirke af, at andre går ned. Samtidig skal man være følsom og kunne mærke, om noget er rigtigt. Jeg prøver at skabe en god stemning. At arbejde hurtigt og udfordrende, uden at det bliver sværere end, at jeg kan gabe over det. Det vigtige er at vide, hvor man vil hen. Man skal ikke delagtiggøre alle mulige i sine mellemregninger og strøtanker. Den går ikke. I hvert fald ikke, når man instruerer i England. For dér springer alle på ens mindste vink. De regner med, at man mener dét, men siger.« – Kunne du personligt identificere dig med Jenny og filmens morale om, at uddannelse og kunst er vigtigt? »Ja, det var som at genopdage den glæde, jeg selv har haft ved kunst og kultur som ung. Det allerbedste var at være forelsket, at rode rundt med mænd i senge. Men det kan man jo ikke have som job. Så man må også interessere sig for noget andet. Og netop i den alder ser man al mulig verdenskunst for første gang og læser et hav af bøger. Jeg tonsede forfatterskaber igennem. Alt det husker jeg tydeligt. Jeg ville gerne arbejde kollektivt og have et fællesskab med andre mennesker. Og det fik jeg i Filmbyen, hvor jeg er glad for at have alle mine kolleger. Mit liv har

været så meget lettere end Jennys i England i 1961. Kvindesagen havde været ude med macheterne og banet vejen for mig. Jeg har ikke levet under det samme pres som Jenny. Jeg behøvede ikke at gøre mig fin. Kun når jeg havde lyst, og vi kunne få et job på et kvarter. «An Education er en film »lavet ved køkkenbordet «som Lone Scherfig siger. Et lille selskab med Nick Hornbys kone i spidsen har produceret filmen med et budget på cirka 40 millioner kroner. Efter international standard ikke noget stort budget, så der var kun økonomi til seks ugers optagelser. Nogle af skuespillerne nåede aldrig at møde hinanden. Derfor gjorde Lone Scherfig sig særlig umage med at skabe en fælles tone i filmen. Tilsyneladende har hun ramt. kritikere

Det er i hvert fald, hvad mange kritikere mener. »Hver eneste scene i filmen stråler,« skrev Variety. Loene Scherfig glæder sig over, at filmen solgte godt til Mors Dag i England. »Folk tager ud til deres mor med et kort og An Educationdvd’en under armen. Det er da herligt!« Skal Lone Scherfig vælge blandt sine egne film, holder hun mest af Wilbur begår Selvmord, som foregår i en skotsk boghandel blandt et par sære brødre. Hun kan især godt lide at instruere mænd. »Det sjove ved at instruere mandlige skuespillere er nok, at det er en større udfordring, fordi jeg ved mindre om dem end om kvinderne. Samarbejdet er båret af mere nysgerrighed og respekt og rummer f lere overraskelser. Men

primært hænger det nok sammen med, at der desværre ikke skrives så mange og så gode roller til kvinderne, så de har tit mindre stof at bygge på, især på tv. Jeg tror også, jeg nemmere bliver blufærdig på pigernes vegne. I hvert fald er det nemmere for mig at instruere dem, hvis der er tale om komiske roller eller skuespillere, der kan noget, jeg aldrig ville kunne selv. Det nemmeste er at instrure et menneske, man godt kan lide. Når man nærmest er forelsket i skuespilleren, mærker de, at man synes, de er attraktive, og så slapper de af og tør noget mere. Jeg spørger indimellem skuespillerne meget direkte: Hvordan kan jeg gøre dig bedre? Nogle får nærmest tårer i øjnene over, at man overhovedet spørger om den slags. Andre skuespillere er man nødt til at tale meget hårdt og direkte til. Så er det nu! Nu gør du, hvad jeg siger lige nu! Det er ikke sjovt, når det står på, og det sker heldigvis sjældent. Bagefter kan det være, at skuespilleren kommer og siger, at nogen skulle sparke den bil op af mudderet, for jeg var ved at køre fast. Det bedste er, når man mærker, at man vinder skuespillernes og filmholdets respekt. Når folk føler sig udfordret og anerkendt rent fagligt. Når de siger, at man forstår deres fag. Udfordringen er, at skuespillerne ikke skal ikke vide, hvor hårdt man har det, og hvor stor en belastning, det er at være på optagelse, for filmen skal jo sidde i skabet i løbet af få uger. Det skal de bare ikke mærke. Derfor må man prøve at være så afslappet som muligt.

Kulturoppslag, aktiv bruk av luft.

4

NR. 14 | 9. APRIL 2010

forum

kirkebrand og satanisme Her kommer noen obligatoriske stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krikebrand! Drap! Satanisme! Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. Her kommer noen obligatoriske

weekendavisen

Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. To forskere fra Copenhagen Scenter of Business Schools, professor

3

kulturallianse

digitale velsignelser

stikkord som alltid må med når man skal skrive om den musikkformen vi kaller norsk black metal i en avis: krikebrand! Drap! Satanisme! Det handler om å gjøre det slik at teksten er riktig. Håvard Rem redegjør i sin bok Innfødte skrig Norsk svartmetall godt for den norske black metal-sjangerens kriminalhistorie. (© ntb)

NR. 14 | 9. APRIL 2010

forum

weekendavisen

Kim Normann Andersen og adjunkt Ravi Comper Vatrapu, har undersøgt, hvor hurtigt de fik svar på to simple spørgsmål. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offent-

lige myndigheder at finde ud af at svare på dem. Et argument for den digitale tidsalders fortrin, at den vil effektivisere den offentlige smal sektor og gøre hverdagen lettere for os alle sammen. Men meget tyder på, at vi har et godt stykke vej endnu, for det er fortsat internt svært for mange offentlige myndigheder at finde ud af at svare på dem. (© ntb)

Adresse Pilestræde 34, 1147 København K . Telefon 3375 2533. Telefax 3375 2050. E-mail bwa@weekendavisen.dk . Abonnement 3375 3633, Trykk Berlingske Avistryk

Annoncesalg FrontMedia Adresse Høgevej 5 D, 3400 Hillerød . Telefon 48224450 . Telefax 48244347 E-mail weekendavisen@frontmedia.dk www.weekendavisen.dk

Udkanterne af Danmark er i oprør, og de politiske partier bæver. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser, men som i løbet af sine regeringsår er blevet mere kendt for sin centralisering og effektivisering af de institutioner og tjenester, der finansieres over skatterne. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt. Navnlig Venstre, der ifølge en lang, lang tradition var parti for »landet« og dets interesser. Og hvis omkostninger uden undtagelse i disse år vokser eksplosivt.

Arsenalet skal ned

[ enorm

inflytelse   ]

Der er kommet en ny præsident i USA. Men verden er den samme. Og verdens atomvåben giver et skarpt billede af tingenes tilstand.

hellig krig

[ af lars bonnevie ]

Ayaan Hirsi Ali: Nomaden. Oversat fra engelsk af Lone Dalgaard efter »Nomad: from Islam to America – a Personal Journey Through the Clash of Civilisations«. 300 sider. 299 kr. Gads Forlag. Hvis den somaliske forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali var flygtet til Danmark i dag for at undgå et undertrykkende tvangsægteskab, var hun efter al sandsynlighed blevet smidt ud igen af Udlændingestyrelsen, selv om hun var blevet statsborger. Nu blev hun i stedet frataget sit hollandske statsborgerskab så sent som i 2006 skønt medlem af parlamentet, fordi flere forhold omkring hendes oplysninger var temmelig uafklarede, da hun i 1992 søgte og fik asyl i Holland. Ayaan Hirsi Ali siger selv i sin bog, at hendes kreative omgang med sandheden var nødvendig for at forhindre medlemmerne af familiens klan i at opsøge og straffe hende for hendes fl ugt og frafald fra islam. Efter et farceagtigt forløb fik Hirsi sit statsborgerskab tilbage, men valgte at bosætte sig i usa, hvor hun arbejder for den konservative tænketank American Enterprise Institute. Ayaan Hirsi Ali har sit politiske ståsted i liberalismen. Filosoffen og økonomen Friedrich von Hayek, en af neoliberalismens guruer, er også hendes. I Holland var hun parlamentsmedlem for det hollandske liberale parti, VVD, hvis robuste synspunkter om indvandring og integration – især af muslimer – ligger tættere på hendes egne end socialdemokraternes dengang gjorde. Hun gør de klassiske liberale dyder, således som hun selv opfatter dem, til sine, herunder personligt ansvar for eget liv, individets forrang for kollektivet, retten til at vælge frit i alle livets forhold og pligten til at være en aktiv samfundsborger. Hun er erklæret ateist siden 2002 og betragter islam som den dummeste og farligste af de eksisterende religioner. Derfor har hun i tidens løb modtaget fl ere dødstrusler i forbindelse med sit forfatterskab og må som fl ere andre kendte islamkritikere leve skjult, hvilket siger alt om genstanden for deres kritik. Der er således tale om en kontroversiel og højt profileret skikkelse i den standende debat om civilisationernes sammenstød, som er et centralt tema i hendes nye bog.

biogr afi

• Født 3. november 1969 • Yrkepolitiker forfatter • Stammer fra Somalia • Asylsøker til Nederland i 1992 og ble nederlandsk statsborger i 1997

store meninger

Det kontroversielle ligger naturligvis først og fremmest i hendes meninger om og vurderinger af islam, men også i de nationalkonservative dagsordener, de kan bruges til at fremme fra den politiske højrefl øjs side. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der ikke enten afskyr eller beundrer damen, skønt mådehold på begge sider kunne være en god idé. Lad os holde fast ved, at den rejse, hun fortæller om, beskrives som personlig af hende selv, og den er fascinerende nok. At Ayaan Hirsi Ali er et usædvanligt menneske med en usæd-

mod islam

[ kr æsj

mellem kulturer   ]

Det er er flere gode grunde til, at muslimer hader Ayaan Hirsi Ali. Men derfor behøver vi andre vantro ikke at juble over hende.

vanlig skæbne, er der ingen tvivl om, men det er underordnet set i forhold til, at bogen især beskriver en udvikling, der ligger tæt op ad den klassiske dannelsesromans. Hun har tilbragt sin barndom i Somalia og Kenya, hvor hun blev opdraget strengt religiøst af familien og af det saudi arabisk finansierede undervisningsinstitut, hun frekventerede i Nairobi. For eksempel støttede hun som ung pige fatwaen mod Salman Rushdie efter udgivelsen af De sataniske vers. Hun var overbevist fundamentalist, tilhænger af den ultraortodokse saudi arabiske sekt wahabi, og det var først efter 9/11, hvor hun sammenlignede Osama bin Ladens udgydelser med Koranens indhold, at islams egentlige indhold og ærinde gik op for hende. Hendes egen frigørelse var dog begyndt tidligere i mødet med den europæiske oplysningstids traditioner, som hun mødte under sine studier i politologi på universitetet i Leiden. Hvis man forestiller sig, at man selv gennem hele sin opvækst er blevet indoktrineret med Bibelen som den absolutte sandhed og derefter opdager, hvor idiotisk bogen er, har man en idé om det chok, Ayaan Hirsi Ali bliver udsat for ved mødet med den europæiske civilisation i en demokratisk og oplysningsorienteret hollandaise. terroristiske

Det er en oplevelse, der er så meget desto mere smertefuld, som resten af hendes familie stadig klamrede sig til middelalderlige forestillinger, hvor voldelighed, blind tro og systematisk undertrykkelse af kvinder er hovedingredienserne. Her er hendes pointe, at den terroristiske og fun-

damentalistiske udgave af islam er den logiske konsekvens af en totalitær tænkning, der fastlåser muslimer i en ukritisk holdning til deres egne værdier i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved dem. Nu er det islam, Ayaan Hirsi Ali er ude efter, men i en modificeret form findes fænomenet jo i alle religioner. Tror man, at noget er større end mennesket selv, ligger glidebanen ind i åndsformørkelsen åben efter hendes opfattelse. Jeg har svært ved ikke at være enig. I en blanding af personlige minder og skarpe refl eksioner forsvarer Ayaan Hirsi Ali sin position, nemlig at konsensus mellem den vestlige civilisations oplysningsbaserede værdier og selv den mest moderate udgave af islam er umulig. Moderate muslimer, siger hun, har simpelthen ikke de intellektuelle redskaber der skal til for at imødegå fundamentalisternes påstande om, at der ikke skal rettes et komma i Koranen, men at den skal efterleves bogstaveligt. Moderat islam derfor ikke, et synspunkt som også pseudonymet Ibn Warraq gjorde gældende i Derfor er jeg ikke muslim. Et af de uhyggeligste udslag heraf er den antisemitisme, som muslimske politikere og religiøse autoriteter uanset andre divergenser er enige om at promovere. Men hvor velargumenteret Ayaan Hirsi Ali end er, og hvor skræmmende hendes eksempler på islams undertrykkelse af kvinder, tolerance og åndsfrihed end fremstår, bør bogen nok først og fremmest læses som et personligt og yderst konfl iktfyldt opgør med den kultur, hun kommer fra. fundamentalisme

Det virker, som om hendes glødende trang til at have en skudsikker overbevisning er en konstant i hendes personlighed, hvad enten det er ungdommens fundamentalisme eller den modne alders forsvar for oplysningstidens universelle idealer, hun kæmper for, og hendes ateisme har derfor en religiøs undertone. Den nyomvendtes røst er ofte skinger. På den anden side er der intet nyt i de faktuelle forhold omkring islam, som hun beskriver; der er snarere tale om et wake up call før det truende sammenstød, hun forestiller sig er lige om hjørnet. Bogen indeholder en del problematiske påstande. For eksempel er den dybt traumatiserende omskærelse af kvindens genitalier ikke nogen muslimsk opfindelse, men en præislamisk

martin krasnik

[ kernevåben ]

magtk amp

praksis, der især finder sted i Sahel-området og i Østafrika, og den fordømmes af fl ere fremtrædende muslimske lærde. Desuden er islam med sit utal af sekter ikke nær så monolitisk, som Ayaan Hirsi Ali påstår, og den er hverken synonym med Det Muslimske Broderskab i Ægypten, al-Qaeda eller wahabismen i Saudi Arabien. En religion, der i forvejen er angribelig, bliver således dæmoniseret ud over alle bredder i hendes fremlæggelse. Hun ønsker konfl ikt, ikke dialog, hvor de fl este ædruelige politikere velsagtens har en anden opfattelse. Til gengæld spærrer man øjnene op, når man i bogens slutning ser hendes forslag til, hvordan vi i Vesten kan og skal sætte islam stolen for døren og opdrage muslimske indvandrere til at blive gode, demokratiske samfundsborgere. Det skal nemlig ske ved, at kirken – både i protestantisk og katolsk regi – får en langt større rolle at spille i integrationen, for naturligvis har de enfoldige muslimer brug for en religion, hvis de ikke skal blive fortvivlede og forvirrede, bare ikke for islam. Kristen »næstekærlighed « skal desuden få muslimerne til at åbne sig for det sekulære samfunds goder, der er opnået i indædt kamp mod religion, ikke i samarbejde med den.

Forumsaker har ett mer kompakt design og har også loft.

66

Da jeg for 13 år siden skrev speciale, handlede det om atomvåben. Det helt nye og hotte nøgleord på det tidspunkt var virtuel eller eksistentiel afskrækkelse. På trods af Den Kolde Krigs afslutning var det utopisk at forestille sig en verden fri for atomvåben. Men når nu en atomkrig forekom så usandsynlig dér i 1990erne, kunne man jo foreslå noget andet: At atommagterne rustede ned til et par hundrede våben og derefter skilte våbnene ad. Man skulle så at sige proppe dem ned i kælderen. Så kunne de ikke sådan lige fyres af, hvilket ville understrege, at atomvåben kun eksisterer som en slags eksistentiel afskrækkelse. Det ville dermed også gøre det muligt at stoppe spredningen af atomvåben til andre lande. Det er længe siden, jeg har hørt nogen foreslå den slags. Det fascinerende ved at studere kernevåben er, at de som det ultimative magtmiddel er et præcist spejl af magtforholdene i verden. Så snart 90ernes optimisme blev afløst af 00ernes terrorkrig og elendige forhold mellem USA og Rusland, blev atomstrategierne også truende. George Bush ville udvikle nye, taktiske atomvåben og forestillede sig, at USA kunne bruge atombomber i forebyggende angreb. Det samme gjorde Rusland. Planerne om et missilskjold blev et symbol på verden under den sidste præsident.

AVISDESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

Nu sker der noget igen. Grundlaget for Barack Obamas verdensbillede er jo, som han skrev og sagde i valgkampen, at kloden i det 21. århundrede ikke længere skal være domineret af evindelige magtkampe mellem stormagterne. Og her kommer atomvåbnene igen ind i billedet. Det begyndte for et år siden i Prag, hvor Obama fremlagde en meget langsigtet vision om en verden uden atomvåben. Hans bidrag, sagde han, ville være en række tiltag: At skære ned i antallet af våben, at formulere en ny, mere afdæmpet atomstrategi, at skabe enighed om et fn-forbud mod at producere materiale til nye bomber, at stoppe den ulovlige handel med kernevåben, at få ratificeret forbuddet mod at prøvesprænge atomvåben og – allervigtigst – at styrke aftalen om ikke-spredning af atomvåben. Det er en kompliceret ligning, hvor alt hænger sammen og handler om at skabe international støtte til den sidste del: at styrke indsatsen mod spredning af kernevåben. Læs: forhindre Iran og Nordkorea i at producere de bomber, de så brændende ønsker sig. ny start

Tag det fra en ende af og se, hvor besværligt det er: Torsdag underskrev Rusland og USA en ny start-aftale i Prag. Det burde være den nemmeste del af ligningen, men alligevel har det taget et år at forhandle. Det er sigende nok den første store nedrustningsaftale i to årtier, og den skærer de to landes arsenal ned til maksimum 1550 aktive atomsprænghoveder og 700 affyringsmidler, altså missiler, bombefl y eller u-både. Det er på papiret en reduktion på en tredjedel i forhold til de nuværende grænser og to tredjedele siden 1991. På papiret. Ved nærmere gennemsyn forstår man, hvorfor aftalen har taget så lang tid at lave. Den store ændring er nemlig primært en ny måde at tælle sprænghoveder på, så for eksempel ét bombefl y fremover gælder som ét våben, selv om det kan have op til 20 bomber med sig. En base med 22 bombefl y tæller altså som 22 våben, selv om der er fl ere hundrede sprænghoveder på

basen. Start aftalen »skjuler« altså flere sprænghoveder, end alle de andre atommagter råder over tilsammen. Resultatet er, at start ikke medfører, at et eneste atomvåben skrottes. atomvåben

De nye grænser har dermed ikke nogen praktisk betydning udover en stærkere aftale om gensidig kontrol. (Og måske en fjernelse af de resterende amerikanske atomvåben i Europa; en noget forsinket sejr til koldkrigens atomvåbenmodstandere, som derfor kan tage sig en stille skål i aften). Aftalen skal for resten først gennemføres om ti år, hvor Obama med garanti ikke længere bor i Det Hvide Hus. Indholdet er derfor ikke en egentlig

nedrustning, men den afspejler præcist det mere pragmatiske forhold mellem Rusland og USA. Den udelukker således ikke, at USA vil opstille et missilskjold. Og aftalen anerkender, at Rusland udtrykker sin utilfredshed på civiliseret vis. Den næste del af ligningen blev lagt frem i denne uge. Den handler ikke om antallet af våben, men om hvad skidtet skal bruges til. Tirsdag offentliggjorde usa den nye atomstrategi (Nuclear Posture Review eller NPR), som i mange amerikanske medier blev omtalt som en dramatisk forandring i forhold til den hidtidige strategi fra 2001, hvor George Bush raslede med sablerne. I forhold til Bush’s ni år gamle atomdokument er tonen da også næsten jovial.


AVISDESIGN

VÅREN 2010 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

67



våren 2009

KALLIGRAFI VEILEDER HELENE C. JENSSEN

4. SEMESTER • VÅREN 2009 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Finn et objekt med en unik form. Ut i fra denne gjenstanden/formen skal du lage et ferdig alfabet. Benytt dette alfabetet i en selvvalgt tekst og kompo­ ner et tekstbilde. Legg stor vekt på rytme, negative flater og tekstur. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Skriften er utformet med en fingerring som grunn­ form. Jeg utformet et helt minuskel alfabet med rin­ gen som utgangspunkt. Det er bare laget to majus­ kler, disse er også utformet med ringformen som utgangspunkt. Teksten er utdrag av dikt og er hen­ tet fra to av bøkene til forfatteren J. R. R. Tolkien.


DESIGN UTFORMING Kalligrafisk utforming med pensel, filtpenn og tusj. Håndlaget papir fra engelsk papirmølle. Fargepalett C: 0 | M: 0 | Y: 0 | K: 100

70

KALLIGRAFI REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


KALLIGRAFI

VÅREN 2009 •  VEILEDER HELENE C. JENSSEN

71



våren 2009

VISUELL IDENTITET VEILEDER RACHEL TROYE

4. SEMESTER • VÅREN 2009 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT GRUPPE PROSJEKT

BRIEF Studentene skal individuelt eller i grupper utforme en visuell identitet for Gjøviks 150 års-jubileum i 2011. Studen­ten må gå i dybden i byens opprinnelse og historie, og finne frem til de viktigste kjerneverdiene og rendyrke disse. Den visuelle identiteten skal inneholde grunnleggende elementer som logo, farger og skriftvalg, samt effekter og touchpoints hvor identiteten er i bruk. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Sammen med to andre studenter, har jeg bidratt med et forslag til hvordan en profil til Gjøviks 150-årsjubile kan se ut. Forslaget dekker alle delene kommunen kunne tenke seg å bruke i profilering av jubileet. Alle produktene er nøye gjennomtenkt for å sørge for at de reflekterer det rette budskapet og inntrykket som ligger til grunn for Gjøviks tradisjo­ ner. I stede for å lete etter de store ikonene som skal reflektere Gjøvik som by var vi på jakt etter detal­ jene i byen. Vi valgte å ha et fokus på arkitektoniske detaljer. Bidraget vårt ble blant finalistene i konkur­ ransen kommunen arrangerte. Gruppemedlemmer: Bjørn Kenneth Skogestad, Petter Falch Bugge og Remi Evjenth Løvik


DESIGN UTFORMING Fonter FF Nexus (Majoor) Georgia (Carter) Fargepalett C: 90 | M: 30 | Y: 0 | K: 30 C: 50 | M: 0 | Y: 0 | K: 0 Bestanddeler • Logoelement • Brevark • Visittkort • Konvolutter (C4, C5 og E65) • Sponsor klær • Gatebannere • Assosierter produkter • Nettsted • Eventplakat

74

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

75


76

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


Visuell identitet Gjøvik 150 Bjørn Kenneth Skogestad ∧ Petter Falch Bugge ∧ Remi Evjenth Løvik

Inspirasjon

Utformingen av logoen er basert på Gjøviks arkitektur og alle de små detaljene man kan finne om man ser godt etter.

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

77


CMYK C 90% M 30% Y 0% K 30%

CMYK gradient 1 C 90% M 30% Y 0% K 30%

78

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

CMYK C 48% M 0% Y 0% K 14%

CMYK gradient 2 C 50% M 0% Y 0% K 0%

CMYK gradient 3 C 90% M 30% Y 0% K 30%


Logoen har former som kan gjengis geometrisk.

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

79


Plassholderplassen 54, Postboks 555, 2518 Gjøvik Forslag til løsning av konvolutter av typen C4, bildet er 1:1 format

80

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


21.02.10

Ola Nordmann Plassholderveien 45 2815 Gjøvik

Velkommen til det nye året Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus tincidunt lorem eget mi accumsan nec posuere ipsum fermentum. Nunc vel dapibus nulla. Praesent condimentum scelerisque tellus, quis tincidunt tellus iaculis quis. Nunc id sapien in augue imperdiet vestibulum. Quisque auctor ligula ut erat ornare viverra. Fusce non ligula eros. Mauris convallis tellus sit amet dui aliquam nec suscipit ligula porttitor. Integer mattis sagittis magna eget placerat. Sed eget elit arcu. Ut magna metus, feugiat consequat fermentum et, venenatis non dui. Phasellus sed dignissim est. Ut est ligula, consequat id fermentum suscipit, tincidunt id metus. Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Nullam in commodo lorem. Cras ornare dictum orci, id facilisis mi mollis a. Nam erat sapien, elementum vel imperdiet sit amet, tempus non odio. Proin lacus tortor, adipiscing et porttitor a, ultrices in dolor. Ut faucibus odio at purus blandit tincidunt. Suspendisse dictum, leo quis faucibus tempus, purus dolor mollis velit, ac scelerisque urna velit in sem. In porttitor eleifend neque, eu volutpat erat lobortis sed. Class aptent taciti sociosqu ad litora torquent per conubia nostra, per inceptos himenaeos. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Pellentesque dui mi, pharetra a consectetur quis, vehicula in est. Etiam ac nibh eu mauris scelerisque facilisis. Proin congue lectus nec urna placerat porta. Mauris tristique molestie turpis, id venenatis lacus hendrerit ut. Med vennlig hilsen Ola Nordmann

Daglig leder Ola Nordmann Annonseansvarlig Kari Gregoriusdotter Økonomiansvarlig Jon Skolmen

Plassholderplassen 54 Postboks 555 2518 Gjøvik Telefon: 555 55 555 E-post: post@g150.no www.g150.no

Forslag til løsning avbrevark, bildet er i 1:1 format.

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

81


Ola Nordmann Daglig leder

815 49 300 post@gjøvik150.no www.gjøvik150.no

Fosrslag til visittkort, 1:1 format.

82

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


forside

program

kontakt

info

Vi vil feire, bli med på vår folkefeiring, Gjøvik blir 150år! Nordmann 2009

Skibladner ble i dagsatt på vannet I 2011 skal vi feire at byen vår er 150 år. Fram til da skal mye planlegges. Et bokprosjekt er allerede igangsatt og en arbeidsgruppe er oppnevnt. Nå arbeider vi med å finne innhold til jubileumsåret og konkrete mål med feiringen. For å fylle Gjøvik med aktiviteter og annet innhold trenger vi hjelp fra deg. For å fylle Gjøvik med aktiviteter og annet

arkiv Kommentarer: Endelig blir vi feiret, Gjøvik er jo verdens beste by! – Steinar Håper det blir mange bra arrangement! Kommer Vaselina til Gjøvik? – Gunvår Var på tur med Skibladner i går det var en kjempetur! – Roar

annonsører:

Svanen har landet for våren Denne siden er i dag en enkel side som i utgangspunktet er laget for å ta imot gode forslag. Etter hvert blir siden oppgradert med ny informasjon. Prosjektledelse for byjubileet ivaretas nå av Bjørn Rognstad. Gjennom skjema som du finner på denne siden får du kontakt med han. Han treffes også på tlf. 909 67 284. For å fylle Gjøvik med aktiviteter og

Fastland erklært åpnet Først og fremst trenger vi nå gode forslag og innspill. Her kan du komme med ditt forslag. Store som små ideer tas imot med stor takk. Vi tar imot forslag fra enkeltpersoner, lag og foreninger, bedrifter og alle som ønsker å engasjere seg. Send oss noen ord enten det er noe du selv har lyst til å gjøre i forbindelse med jubileumsåret, eller om det

Forslag til nettsted basert på våre profilelementer

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

83


Forslag til løsning av konvolutter av typen E65, bildet er 1:1 format

84

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


Plassholderplassen 54, Postboks 555, 2518 Gjøvik Forslag til løsning av konvolutter av typen E65, bildet er 1:1 format

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

85


86

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


Forslag til utforming av bannere for å markere jubileet i gatene.

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

87


88

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


Forslag til utforming av profilbaserte klær for å markere jubileet.

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

89


Gjøvik Symfoniorkester Forslag til utforming av plakat i vår profil.

90

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

Ant lautem denis es sequis quiam quiberia sequam acculparum aut lit volessum es que venimil itaqui siunt velest, tempore dolorporum as se volor molupida quid quodis assit harumat eost que anihil imaximanit gnihili gnature caecepr ati.


Hvordan plakaten kan se ut i Gjøviks gater.

VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

91


Hvordan man kan implementere profilen vår i eksisterende produkter

92

VISUELL IDENTIET REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


VISUELL IDENTITET

VÅREN 2009 •  VEILEDER RACHEL TROYE

93



våren 2008

BARNEBOK VEILEDER AUD GLOPPEN

2. SEMESTER • VÅREN 2008 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Redesign en bok, du velger selv hvilken bok du vil redesigne. Innmat og omslag skal redesignes og det er fokus på utforming. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Dette prosjeket innebar å redesigne en bok av fritt valg. Jeg ville gjerne velge noe som var litt unikt og valgte derfor å redesigne en barnebok. Oppga­ vens rammer var rimelig frie og jeg endte opp med å skrive og designe boken på nytt. Ugangspunktet er hentet fra boken Uno: fortellingen om en hval. Jeg hadde bare forside til boken, hentet fra internett. Men etter som oppgaven utviklet seg skulle vi også designe innmaten, dermed ble oppgaven min utvi­ det til også å skrive boka, siden orginalen ikke var å oppdrive. Jeg valgte å gi hvalen et nytt navn, siden dette var en ny design og en ny historie.


DESIGN UTFORMING Format 324×207 mm Font Gill Sans (Gill) • 1 omslag • 13 sider Fargepalett C: 50 | M: 39 | Y: 18 | K: 0 C: 5 | M: 90 | Y: 75 | K: 0 C: 66 | M: 62 | Y: 68 | K: 65 C: 44 | M: 22 | Y: 42 | K: 0

96

BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


BARNEBOK

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

97


3

BARNEBOK REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

Smusstittelside skalert ned til 50% av fullformat.

2

Jonah t

98


VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

BARNEBOK

99

Tittelside skalert ned til 50% av fullformat.

Av Remi Evjenth Løvik

Fortellingen om en hval

Jonah 5

Gyldendal


100 REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

BARNEBOK

Gyldendøl forlag as Sehesteds gate 4 Postboks 6860, St.olavs plass, 0130 oslo Telefon: 22 03 41 00 Telefaks: 22 03 41 05 Epost: gnf@gyldendal.no Internett: www.gyldendøl.no

Kolofon og første side, skalert ned til 50% av fullformat.

ISBN 978-82-05-21649-5

Trykk og innbinding ved Gjøvik bokbinderi as

Boken er satt med Gill Sans

© Gyldendal forlag as 2008 forfatter Remi Evjenth Løvik Illustrasjon & design av Remi Evjenth Løvik

Det finnes en hval der ute i havet ... 7


8

BARNEBOK

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

101


102

BARNEBOK

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK

t

10

Krill er det beste Jonah vet. Han må spise mange, mange krill for å bli mett. Han bruker det meste av dagen på å jakte og spise alle krill han kommer over. Selv om krillen gjemmer seg i tangen og taren, klarer Jonah å fange dem lett som bare det.

11


VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

BARNEBOK

103

t

12

I dag er Jonah veldig sulten. Plutselig får han øye på noe som ser litt ut som krill, bare mye større. Siden Jonah er så sulten tenker han at denne store krillen kanskje er spiselig.

13


Omslag og perm.

Smusstittelside.

Første side, her begynner reisen.

Introduksjon til Jonah.

Fortellingen om Jonah.

BARNEBOK

104 REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN •  HØGSKOLEN I GJØVIK


BARNEBOK

VÅREN 2008 •  VEILEDER AUD GLOPPEN

105


10

CD-DESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK


våren 2010

CD-DESIGN VEILEDER JESPER EGEMAR

6. SEMESTER • VÅREN 2010 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Konseptutvikling, design, tilrettelegging og presentasjon av CD-emballasje av typen 6-panels Digipak; pluss design av CD-platen. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN Musikkduoen Autokrats serverer musikk innenfor elektronika-sjangeren og bandet har sitt opphav i London. Hovedmotivasjonen under redesignet av albumet «Animal» var å gi form til Autokratz’s sære, ukompliserte og monotone uttrykk. Gjennom bruk av kontraster innenfor det organiske og det maskinelle vil jeg skape en egenart og særhet som gir Autokrats og Animal en egen identiet.


© 2009 UNDER EXCLUSIVE LICENSE TO KITSUNE DESIGN RECORDS ™ : PARIS.

animal

Always More 4:15 ˙ Stay the same 5:11 ˙ The Idiots Are Winning 5:00 ˙ Speak In Silence 4:51 Can’t stand Without 4:05 ˙ What you want 5:44 ˙ Can’t get enough 2:57 ˙ Gone Gone Gone 4:06 Past Your heart 4:41 ˙ Human Highway 4:02 ˙ Last Show 4:44

AutoKratz

animal

50 50294 144626

AutoKratz

kitsune records

AutoKratz

animal EKSISTERENDE DESIGN

REDESIGN UTFORMING Format 427×251 mm Fonter Bauer Bodoni 1&2 (Höll) & Trade Gothic (Burke) Fargepalett C: 3| M: 5 | Y: 17 | K: 0 C: 71 | M: 0 | Y: 18 | K: 0 C: 71| M: 68 | Y: 55 | K: 50

Auto

animal

Kratz

KITSUNE DESIGN RECORDS

108

CD-DESIGN REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK


CD-DESIGN

V REN • VEILEDER A D GLO EN

10


Digipack 1:1

CD-DESIGN

REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK kitsu kn i tes u re nc e orredcso r d s

animal animal AutoKratz AutoKratz

50 50294 144626

50 50294 144626

AutoKratz AutoKratz

animal animal

AutoAuto

animal animal

Kratz Kratz

K I TKSI T US NU E NDEE D SE I GSN I GR NE R CE OC RO DR SD S This compilation © 2009 under exclusive license to Kitsune design records ™ : Paris. This sound recording is owned by Kitsune ™, a universal music company. All rights of this manufacturer and the owner of this work produced reserved. Unauthorised copying, hiring, lending, public preformance and broadcasting of the recorded work is prohibited. Made in Paris EU. This compilation © 2009 under exclusive license to Kitsune design records ™ : Paris. This sound recording is owned by Kitsune ™, a universal music company. All rights of this manufacturer and the owner of this work produced reserved. Unauthorised copying, hiring, lending, public preformance and broadcasting of the recorded work is prohibited. Made in Paris EU.

© 2009 UNDER EXCLUSIVE LICENSE TO KITSUNE DESIGN RECORDS ™ : PARIS.

© 2009 UNDER EXCLUSIVE LICENSE TO KITSUNE DESIGN RECORDS ™ : PARIS.

110

AutoKratz AutoKratz

AlwaysAlways More 4:15 More 4:15 the same the5:11 same 5:11Idiots Idiots Winning Are Winning 5:00 ˙ Speak 5:00 ˙ Speak In Silence In Silence 4:51 4:51 ˙ Stay ˙ Stay ˙ The ˙ The Are Can’t stand Can’tWithout stand Without 4:05 ˙ What 4:05 ˙you What want you5:44 want 5:44 ˙get Can’t enough get enough 2:57 ˙ Gone 2:57 ˙Gone GoneGone Gone4:06 Gone 4:06 ˙ Can’t Past Your Pastheart Your 4:41 heart˙ Human 4:41 ˙ Human Highway Highway 4:02 ˙ Last 4:02 ˙Show Last 4:44 Show 4:44

animal animal


Digipack alle deler lagt ut med innsiden ut.

Digipack sammenslått

™lakat kommer med som ekstramateriell

Digipack alle deler lagt ut med fremside opp.

Den fysiske cdens trykk rešekterer undersiden.

CD-DESIGN

V REN • VEILEDER A D GLO EN

111



våren 2010

BOKSERIE VEILEDER AUD GLOPPEN

6. SEMESTER • VÅREN 2010 EMNEOVERBYGGENDE PROSJEKT INDIVIDUELT PROSJEKT

BRIEF Lag en bokserie på tre bøker om filosofer. De sentrale filosofene skal presenteres i en pocketserie. Omslagene må ha forfattar, tittel og forlagslogo på forsiden. Forfatter, tittel og forlagslogo på ryggen. Baksiden skal ha en kort baksidetekst, EAN-kode, ISBN-nummer og forlagslogo. TANKER RUNDT GJENNOMFØRINGEN For å utmerke de forskjellige filosofene har jeg gitt hver av dem en egen illustrasjon. Med en sammensmeltning av anatomiske tegninger, abstrakte fargerike elementer og fargebaner vil jeg utfordre de analytiske evnene til leseren.


DESIGN UTFORMING Format 110×180 mm (rygg 10 mm) Fonter Vitesse og Verlag (Hoefler & Frere-Jones) Fargepalett C: 15 | M: 100 | Y: 100 | K: 15 C: 100 | M: 90 | Y: 10 | K: 0 C: 0 | M: 0 | Y: 100 | K: 20

114

BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK


BOKSERIE

VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN

11


stein erik meng

ISBN: 967-6-3-31-846512-9

Bokomslag 1 av 3. Omslaget sett rett forfra, gjengitt i 1:1.

116

BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK

ster k e ta bu er georges bataille

STER K E TA BU ER , til by r en konsis k ritisk biografi over livet til en av de v ik tigste forfatter ne i det t y vende århundre. I løpet av hans levetid , var Bataille en fremgangsrik for fatter og la tilrette for sur realisme, eksistensialismen og han var en agent for radikal politik k på begge sider av spek teret, både før og k rigen .

sterke tabuer

GeOrGes bataILLe stein erik meng


charles de voldth

eN h a r D k V IN N e simone de beau v ior

EN H A R D K V IN N E for teller livs historien om k v in nen og forkjemperen Simone De Beauv iors og den harde kamp for k v in nerettigheter og filosofi r undt k v in nenes rolle i sam f unnet. Boka er en k ritisk fremstilling av Simone de Beauvoirs liv og v irke. Den spen ner fra en historisk-sosiologisk analyse av det franske utdanningsvesenets rolle i hen nes liv, til nærlesninger av hen nes tan ker om kjærlighet, begjær og seksualitet i romanene, «det an net kjøn n».

en hard k vinne

sIMONe De beauVOIr charles devoldth

ISBN: 967-6-3-31-846512-9

Bokomslag 2 av 3. Omslaget sett rett forfra, gjengitt i 1:1.

BOKSERIE

VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN

117


david rothenb erg

ISBN: 967-6-3-31-846512-9

Bokomslag 3 av 3. Omslaget sett rett forfra, gjengitt i 1:1.

118

BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK

VON Der e å teN k e a r ne næss

VON DER E Å TEN K E, gir i oss oversik t over hvordan filosofen og forfatteren A rne Næss levende sitt liv, om barndom og st udietid , om venner og ek teskap, k latring og filosofi , økoengasjement og verdens ansvar. Boken gir et bilde av A r ne Næss’ rastløse søken etter san n heten i en t urbulent tid stor par ten av det 20. århundre. Her fin ner du ik ke lange oppsum meringer av tan kerek kene han hadde, men heller de begivenhetene som formet dem .

vondere å tenke

ARNE NÆSS david rothenberg


david rothenb erg

charles de voldth

stein erik meng

VON Der e å teN k e a r ne næss

eN h a r D k V IN N e simone de beau vior

ster k e ta bu er georges bataille

EN RSTER D KKVE, K IN Egir NTA Ei for BU teller ER , til livs by rhisen konsis VON DER EH ÅATEN oss overtorien om k ritisk k vfilosofen inbiografi nen og og forkjemperen over livet til en av de sik t over hvordan forSimone ik Detigste Beauv for iors fatter og den ne det t y vende fatteren A rne vNæss levende sitt liv, i harde kamp for århundre. kstvudietid in nerettigheter I løpet hans og filolevetid , var om barndom og , om av vensofi r undt Bataille v in nenes enogfremgangsrik rolle i sam f un-for fatter ner og ek teskap, kklatring filosofi , net. Boka og og er la tilrette en k ritisk for fremstilling sur realisme, eksisøkoengasjement verdens ansvar. de av Beauvoirs og Næss’ han liv og varv irke. en agent for Boken av girSimone et tensialismen bilde A r ne Den spen radikal ner fra politik en historisk-sosiok på rastløse søken etter san n heten i enbegge sider av logisk spek teret, av både det før 20. og kutdanrigen . t urbulent tid analyse stor par ten av franske det ningsvesenets rolle i hen nes liv, til århundre. Her fin ner du ik ke lange nærlesninger neskene tan ker om oppsum meringer av av tanhen kerek kjærlighet, begjær seksualitet i han hadde, men heller de og begivenhetene romanene, som formet«det deman . net kjøn n».

vondereenå hard tenke sterke k vinnetabuer

sIMONe ARNE GeOrGes NÆSS De beauVOIr bataILLe stein devoldth erik meng david charles rothenberg

ISBN: 967-6-3-31-846512-9 ISBN: 967-6-3-31-846512-9 ISBN: 967-6-3-31-846512-9

Bokserie rygg 1–3 vist i 1:1

BOKSERIE

VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN

119


VON DER E Å TEN K E, gir i oss oversik t over hvordan filosofen og forfatteren A rne Næssk vinne levende sitt liv, en hard om barndom og st udietid , om venner og ek teskap, k latring og filosofi , økoengasjement og verdens ansvar. charles devoldth Boken gir et bilde av A rne Næss’ rastløse søken etter san n heten i en t urbulent tid stor par ten av det 20. århundre. Her fin ner du ik ke lange oppsum meringer av tan kerek kene han hadde, men heller de begivenhetene som formet dem .

sIMONe De beauVOIr

ISBN: 967-6-3-31-846512-9 ISBN: 967-6-3-31-84651 2-9

Bokserie liggende med forside frem 1–3 vist i 70% størrelse

120

BOKSERIE REMI EVJENTH LØVIK • BACHELOR I MEDIEDESIGN • HØGSKOLEN I GJØVIK

VON Der e å teN k e a r ne næss

eN h a r D k V IN N e simone de beau v ior

ster k e ta bu er georges bataille

GeOrGes bataILLe

david rothenb erg

charles de voldth

stein erik meng

EN H A R D K V IN N E for teller livs historien om k v in nen og forkjemperen Simone De Beauv og den harde sterkeiors tabuer kamp for k v in nerettigheter og filosofi r undt k v in nenes rolle i sam f unnet. Boka er en k ritisk fremstilling erik meng av Simonestein de Beauvoirs liv og v irke. Den spen ner fra en historisk-sosiologisk analyse av det franske utdanningsvesenets rolle i hen nes liv, til nærlesninger av hen nes tan ker om kjærlighet, begjær og seksualitet i romanene, «det an net kjøn n».

vondere å tenke

ARNE NÆSS david rothenberg


Hver bok i serien skal ha sin egen farge og skal utformes gjennomgående med samme farge og uttrykk.

Bøkene har en todelt tittel, først «navnet» på boka, så navnet til filosofen boka omhandler. Til slutt kommer forfatteren av boka.

vondere å tenke

ARNE NÆSS david rothenberg

Første linje er del én av tittelen, denne er satt i Verlag. Del to (omhandlende filosof) er satt med Vitesse. Forfatteren av boken er satt med Verlag og i bokens profilfarge.

Rygggen er lagt opp med tanke på samme kontraster som er gjort på forsiden. Forfatteren er allikevel plassert i toppen for å lett kunne sorteres alfabetisk. BOKSERIE

VÅREN 2010 • VEILEDER AUD GLOPPEN

121


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.