Grundvand De klimamodeller der arbejdes med viser, at der ikke blot kommer en forøgelse af nedbøren på årsbasis men også en temperaturstigning, som forøger afdampningen. I forhold til grundvandsdannelsen er der således tale om to modsatrettede påvirkninger, men det
skønnes, at nettoresultatet bliver en øget grundvandsdannelse.
det maksimale havniveau at blive øget med 0,45 – 1,05 m på Vestkysten.
Havvand Den generelle havniveaustigning forventes at blive på 0,15 - 0,75 m. I forbindelse med ekstreme stormflodssituationer forventes
Anlægsinvesteringer For veje og baneanlæg er der flere muligheder for at undgå de skadelige virkninger af klimaændringerne fra en øget vandbelastning. Den mest oplagte mulighed ved nyanlæg er naturligvis at planlægge sig ud af problemet, fx ved at fastlægge linjeføringen så vejen eller banen slet ikke eller kun i ringe omfang bliver påvirket af klimaændringerne, men det er naturligvis ikke altid muligt. Derfor skal virkningerne af klimaændringerne tænkes ind såvel ved planlægningen af nye veje og jernbaner som ved planlægningen af driften og vedligeholdelsen af eksisterende anlæg. Vej- og baneanlæg har forholdsvis lange levetider, og der vil derfor være en vis usikkerhed om, hvor kraftigt anlæggene bliver påvirket af klimaændringerne i anlæggenes levetid. Derfor bør der planlægges med en vis fleksibilitet således, at de anlægsinvesteringer, der foretages for at beskytte vej- og baneanlæg mod følgerne af klimaændringerne, kan suppleres og udbygges, hvis klimaændringerne overstiger det forventede, eller reduceres hvis ændringerne bliver mindre. Den tilgængelige viden om klimaændringerne udvikles og forbedres løbende, og på
Figur 2. Årsnedbør i perioden 19874 - 2008. Kilde: DMI.
Klimascenarier valgt i regeringens ”Strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark”, marts 2008. Som et fælles udgangspunkt for en dansk klimatilpasningsstrategi er anvendt to internationale IPCC klimascenarier, A2 (middelhøjt) og B2 (middellavt) samt et scenarium baseret på EU’s målsætning om, at den globale menneskeskabte opvarmning ikke overstiger 2 grader i forhold til førindustriel tid (EU2C). Valget af de tre scenarier er i overensstemmelse med anbefalinger fra IPCC om at benytte to eller flere forskellige scenarier for at belyse spændvidden af mulige klimaudviklinger. Scenarium Årstal Land Årsmiddeltemperatur Vintertemperatur Sommertemperatur Årsnedbør Vinternedbør Sommernedbør Maksimum døgnnedbør Hav Middelvind Max. vandstand ved Vestkysten Såvel hav som land Max stormstyrke
20062035 +0,6 °C +0,6 °C +0,5 °C +2% +8% -3% +4% +1% +2%
A2
20712100
20062035
+3,1 °C +3,1 °C +2,8 °C +9% +43% –15% +21%
+0,7 °C +0,7 °C +0,6 °C +2% +6% -2% +5%
+4% +0,45-1,05 m +10%
B2
+1%
20712100
20062035
+2,2 °C +2,1 °C +2,0 °C +8% +18% –7% +20%
+0,7 °C +1,0 °C +0,7 °C 0% 0% -2% +11%
+2%
0%
EU2C
+1,4 °C +2,0 °C +1,3 °C 0% +1% –3% +22%
+1%
+1%
20712100
+1%
+1%
+1%
Tabel 1 Beregnet dansk klimaændring udtrykt som ændring i forhold til perioden 1961-90 for de tre klimascenarier.1 (Kilde: DMI) 1
Usikkerheden på temperaturberegningerne er 1,5 °C for A2- og B2-scenarierne og 0,7 °C for EU2C.
Det betyder, at temperaturstigningerne i de tre scenarier med 90% sandsynlighed vil ligge mellem 0,7 °C og 4,6 °C i 2071-2100
Figur 1. Klimascenarier. De klimaændringer, som de tre scenarier kan give anledning til i Danmark på kort og langt sigt, er blevet kortlagt af DMI. Figuren viser, at vi kan forvente et varmere klima for alle tre scenarier. Siden 1873 er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 °C, og nedbøren er øget med ca. 15%.
68 TRAFIK & VEJE • 2009 SEPTEMBER