Idrætsliv - Frivillig by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv frivillighedsnummer - december 2012 - www.frivillighedstjek.dk

Fokus på frivillige Tips, råd, ideer og inspiration til det frivillige idrætsarbejde

Den positive vinkel Af Jacob Bech Andersen, redaktør

Ofte er det død og ødelæggelse, der trækker overskrifter i medierne. Det gælder også i idrættens verden, hvor klagesangene tit går på en melodi bestående af usikker økonomi, besværlige kommuner og faldefærdige anlæg. Udfordringerne er der stadig masser af i idrætsdanmark. Men først og fremmest er der også masser af positive historier derude i foreningerne. Historier, der er båret frem af frivillige kræfter, som hver evig eneste dag gør det sjovt at dyrke idræt i DIF’s næsten 11.000 foreninger. Og det er netop de frivillige og deres iderigdom, som dette særnummer af Idrætsliv er spækket med.

Forhåbentlig kan nærværende magasin give læserne inspiration til arbejdet i klubben med alle de klassiske udfordringer i foreningslivet. Hvordan får man besat de tunge bestyrelsesposter? Hvordan skaber man glæde i foreningen? Hvordan slipper man for, at det altid er Tordenskjolds frivillige soldater, som står med ansvaret? Nogle af svarene findes i klatreklubben i Århus, florballklubben i København, motocross-klubben i Holstebro og gymnastikforeningen i Køge. De er blandt de mange foreninger, som Idrætsliv har været forbi i forbindelse med dette nummer. Vi har mødt en lang række frivillige idrætsdanskere, som på hver deres måde har knækket koden til at rekruttere, fastholde og anerkende frivillige idrætsledere, og vi har bedt dem om at give deres gode råd videre til læserne. Så for at gøre en lang historie kort: Velkommen til et Idrætsliv fyldt med ideer, inspiration og positive vibrationer.

Idrætsliv/frivillighedsnummer Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk

Skribenter: Lars Hestbech, Jannik Lund Andersen, Morten Bruun, Anders Korsager, Regner Hansen.

Magasinet udgives af Danmarks Idræts-Forbund og udkommer til idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen, sponsorer og til idrættens beslutningstagere.

Layout Peter Larsen pl@formegon.dk

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29

Oplag: 15.800

Thomas Hansen (Journalistpraktikant) tha@dif.dk 43 26 20 76

IDRÆTSLIV frivillige

Tryk: KLS Grafisk Hus

Forsidefoto: Brian Rasmussen og Jan Sommer

INDHOLD 12

Leder

Virtuel hjælp til de frivillige

Århus Klatreklub: Del ansvaret ud på mange

Fester styrker sammenholdet

Herfølge Taekwon-Do Skole: Sats på tosprogede forældre

Copenhagen SFC: Beløn de unge ildsjæle

Holstebro Moto Cross Club: Vis glæde i hverdagen

Superligatræner: Vi skal alle hjælpe til

Orienteringsklubben Gorm: Kortlæg medlemmernes kompetencer

frivillige facts

Tour de frivillig: Kom tæt på seks ildsjæle fra foreningsdanmark 28

VK Vestsjælland: Samarbejde med kommunen betaler sig

Viborg sender de frivillige på skolebænken

Intet slår ægte taknemmelighed

uddan de frivillige

OL-guldvinder betaler tilbage som frivillig træner

Ry Håndbold: Få tidligt fat på forældrene

Gymnastikforeningen Køge Bugt: Invester i fremtiden

IDRÆTSLIV frivillige

Leder

Jeres indsats er helt uvurderlig Af Niels Nygaard, formand for DIF

et skal være nemmere at være frivillig i DIF-idrætten. Sådan er den ultrakorte version af et helt centralt pejlemærke for os i DIF’s bestyrelse. Når vi i Danmark hører til blandt de lande i verden med den største idrætsdeltagelse blandt befolkningen, og når dansk idræt på eliteplan i forhold til befolkningstallet er helt i top, er forklaringen, at vi har fantastisk mange frivillige i de danske idrætsforeninger. I de kommende år vil vi derfor forfølge pejlemærket om, at det skal være nemmere at være frivillig ad flere veje. Interessevaretagelse: Vi gør de centrale og kommunale myndigheder opmærksom på lovgivning, regler og procedurer, der gør hverdagen besværlig for de frivillige. Det kan for eksempel være 25-års reglen, hvor foreninger med mange voksne medlemmer diskrimineres økonomisk. Uddannelse: Vi udvikler og udbyder uddannelser sammen med specialforbund og andre, som kan understøtte de frivilliges arbejde. Det kan for eksempel være et lederkursus målrettet nyvalgte foreningsledere. Værktøjer: Vi udvikler værktøjer, som understøtter de frivilliges arbejde i foreningerne. Det kan være værktøjer, der hjælper foreningen til at rekruttere flere frivillige, blive bedre til at kommunikere, til at kickstarte nye aktiviteter, holde bedre møder og så videre. Senest har vi etableret en ny online værktøjskasse målrettet foreningernes frivillige. Frivillighedstjek.dk hedder det nye foreningssite, som også er omtalt i dette Idrætsliv-særnummer med fokus på de frivillige i foreningerne. Sitet rum-

mer en lang række praktiske værktøjer, som kan hjælpe den enkelte forening med den daglige drift og med at udvikle sig. Sitet er spækket med råd til det frivillige idrætsarbejde, og foreningerne har blandt andet mulighed for at tage en test, der munder ud i anbefalinger og praktiske værktøjer målrettet den enkelte forening. Både det nye site og særnummeret af Idrætsliv er sat i søen med støtte fra Tuborgfondet. GLÆDE OG GAVN De første tilbagemeldinger på foreningssitet har været yderst positive, så vi forventer os meget af det nye site. Jeg vil derfor gerne opfordre alle DIF’s knap 11.000 foreninger til at udnytte sitet og lade sig inspirere af indholdet. Inspiration til frivillige – og muligheden for at lære af andre i samme situation – er også et af omdrejningspunkterne for dette særnummer af Idrætsliv. Hvis andre har fundet en løsning, der virker, hvorfor så ikke lade sig inspirere af den i stedet for at begynde forfra. Også på den måde kan det gøres nemmere at være frivillig. Forhåbentlig bliver 2013 et år, hvor mange idrætsforeninger vil arbejde på at udvikle frivilligheden i den enkelte forening. I DIF vil vi gøre, hvad vi kan for at understøtte det. Nu, hvor årsskiftet nærmer sig, vil jeg gerne sige en stor tak til alle frivillige i DIF-idrætten for indsatsen i 2012. Det er jer, der skaber de rammer, som så mange andre i nærmiljøet har glæde og gavn af. Uden jer, ingen idrætsforeninger. Jeres indsats er helt uvurderlig.

Foto: Henrik Bjerregrav Danmark hører til blandt de lande i verden med den største idrætsdeltagelse blandt befolkningen, hvilket især hænger sammen med det unikke frivillige arbejde i foreningerne.

IDRÆTSLIV frivillige

Det frivillige guld på Fanø I forhold til indbyggertal er Fanø et af de steder i Danmark med det største antal foreninger og dermed frivillige. Det er vi stolte af! Den frivillige indsats er grundstenen for et rigt og mangfoldigt kulturog fritidsliv. Kommunens kulturog fritidspolitik indeholder målsætning om at skabe gode betingelser for de frivillige foreningsledere inden for kultur og idræt og på den måde sikre, at det fortsat er attraktivt at være frivillig. Vi har fokus på såvel den organiserede som den uorganiserede frivillighed. Den uorganiserede frivillighed i erkendelse af at mange borgere ønsker at tage del i det frivillige arbejde, uden de af den grund ønsker at være en del af en etableret forening. Fanø Kommune er lige nu i gang med projekt "Guldet på Fanø,- fra tilskuer til deltager", der skal sikre yderligere opbakning og støtte til det store arbejde, de frivillige på Fanø udfører. Fanø er også festivalernes ø. En ualmindelig farverig og broget samling af forskellige festivaler, bl.a. Dragefestival, Strikkefestival, Godtfolk, Gadeteater-festival, Fortælle-festival og Fanø Free Folk Festival. Festivaler, som alle er båret af frivillige kræfter, der brænder for deres projekter. Sven Aage Hansen, der er træner i Fanø Boldklub og medlem af Folkeoplysningsudvalget, fremhæver, at kommunen indenfor de seneste år er blevet mere bevidste om at understøtte den frivillige indsats som helhed, herunder bl.a. idrætsområdet. Med projekt "Den røde tråd – et aktivt bevægelseslandskab i mødet mellem Fanøs kultur og natur" lægger Fanø Kommune op til forbedringer af øens idrætsfaciliteter, men også til større inddragelse af de frivillige fra foreningslivet i udviklingsarbejdet med sundhed og bevægelse. De frivillige har været med i processen omkring udformningen af selve projektet og vil efterfølgende fortsat skulle inddrages via en brugerbestyrelse og i dialogen omkring områdets udvikling. Fanø Kommunes borgmester Erik Nørreby udtaler, at frivillighed er en vigtig og væsentlig ressource. En ressource, som har politikkernes bevågenhed ifm. den store indsats, de frivillige gør i Fanø Kommune. Yderligere oplysninger om projekt "Guldet på Fanø" kan fås ved henvendelse til Marianne Toft på bgbkmt@fanoe.dk

Fanø Kommune • Rådhuset • 6720 Fanø • Tlf. 76 66 06 60 • www.fanoe.dk

SKAL VÆRE PÅ SIDE 5

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

Ny virtuel værktøjskasse til de frivillige DIF har lanceret en hjemmeside med en masse konkrete værktøjer, der skal hjælpe de cirka 340.000 frivillige, som er engageret i DIF-idrætten. Af Jacob Bech Andersen

vordan afholder idrætsforeningen gode møder? Hvordan deler foreningen bedst muligt opgaverne ud til flere? Hvordan skaffer foreningen flere trænere og ledere? Det nye DIF-foreningssite giver svarene. På www.frivillighedstjek.dk har DIF kort og præcist beskrevet en række praktiske værktøjer, som kan hjælpe idrætsforeningen med den daglige drift og med at udvikle sig. Sitet er spækket med råd til det frivillige idrætsarbejde, og foreningerne har blandt andet mulighed for at tage en test, der resulterer i anbefalinger og praktiske værktøjer målrettet den konkrete forening. ”Vi har glædet os meget til at lancere sitet. De frivillige er centrale nøglespillere i den måde, vi har organiseret idrætsdanmark på, og derfor er det vigtigt at give dem de bedst mulige værktøjer til det vigtige arbejde ude i foreningerne,” siger udviklingschef i DIF, Morten Mølholm Hansen. MANGLENDE STRATEGI Værktøjerne i den virtuelle værktøjskasse består af en kort tekst og en skabelon, som foreningen kan skrive i. På den måde kan en idrætsleder for eksempel nemt kortlægge foreningens frivillige kompetencer. I det hele taget er omdrej-

IDRÆTSLIV frivillige

ningspunktet for hjemmesiden overskuelighed, og mange af rådene på sitet tager udgangspunkt i, at foreningerne kan få meget ud af at danne sig overblik over klubbens frivillige arbejde. ”Vores seneste undersøgelse af frivillighedsområdet viser, at kun ni procent af DIF’s idrætsforeninger har en decideret strategi for rekruttering, brug og fastholdelse af frivillig arbejdskraft. Det er ærgerligt, for undersøgelsen viser også, at de foreninger, der har en plan, generelt fungerer bedst,” siger Morten Mølholm Hansen. Han understreger, at det ikke er nødvendigt med store forkromede frivillighedsstrategier, men at helt banale beskrivelser af ansvarsområder også kan gøre det. Dette kan www.frivillighedstjek.dk hjælpe med. Det nye frivillighedssite og dette særnummer af Idrætsliv er sat i søen med støtte fra Tuborgfondet. Bemærk også, at der med dette nummer af Idrætsliv følger en stor frivillighedsplakat, som kan hænges op til inspiration i foreningernes klubhuse og haller.

BMX-klub: Vi er blevet klogere Bjerringbro BMX Klub har prøvekørt det nye frivillighedssite, og klubbens formand, Per Varming, vender tommelfingeren opad for www.frivillighedstjek.dk Hvad er dit overordnede indtryk af www.frivillighedstjek.dk ? ”Jeg synes bestemt, at det er en side, som landets frivillige kan bruge til noget. Der er nødvendigvis ikke tale om, at man har opfundet den dybe tallerken, men hjemmesiden er overskuelig og giver foreningen et godt overblik over, hvor man kan sætte ind med arbejdet med de frivillige.” Har I kunne bruge alle de mange værktøjsredskaber på hjemmesiden til noget? ”Nej, det vil jeg ikke sige, men sådan mener jeg heller ikke, det behøver at være. Danmarks idrætsforeninger er jo meget forskellige, og som BMX-klub adskiller vi os sikkert fra mange andre klubber. Jeg tror, hver enkelt forening skal gå ind på sitet og finde ud af præcis, hvad de kan bruge sitet til. For os har det især været en øjenåbner at få nogle redskaber til, hvordan man kan udvide staben af frivillige med nye personer, som nødvendigvis ikke er de sædvanlige Tordenskjolds soldater. Værktøjskassen anbefaler blandt andet, at man helt konkret slår ledige frivillighedsstillinger op i lokalsamfundet. Det er klart en ide, vi vil tage til os.”

Klap på skulderen – eller spark i….. Hvor frivillig er din idrætsforening? Tag testen og se, om din forening skal have et klap på skulderen eller et kærligt spark i numsen. I frivillighedstesten på www.frivillighedstjek.dk får man spørgsmål, anbefalinger og til sidst værktøjer, som hjælper foreningen med at fastholde og rekruttere frivillige. Desuden får man en frivillighedsscore, som viser, hvor på frivillighedsbarometeret foreningen placerer sig. Resultatet af testen og relevante værktøjer kan gemmes og sendes til de andre ledere i idrætsforeningen.

I har taget frivillighedstesten på sitet. Hvordan er det gået? ”Testen viste os, at vi arbejder fornuftigt med de frivillige i klubben, men den viste også, at der er plads til forbedringer. Det er nogle ret interessante spørgsmål, man skal svare på i testen. Spørgsmål, som man normalt ikke tænker så meget over i det daglige arbejde, men som kan være rigtigt gode at stoppe op og tænke over.”

Vidste du at… … der er sket en stigning i antallet af frivillige trænere/instruktører i DIF fra 2004 til 2010 på 30 procent? Denne stigning i antallet af frivillige modsvares af en medlemsfremgang på to procent i samme periode.

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

TDeip pet l ansvar et ud på mange

Århus Klatreklub deler kasketterne ud Initiativet har magten. Sådan lyder mottoet i Århus Klatreklub, og med den baggrund har klubben formået at engagere godt en femtedel af de 664 medlemmer til frivilligt arbejde i klubben. Af Anders Korsager Nielsen. Foto: Brian Rasmussen

IDRÆTSLIV frivillige

rivillighed og hjælpsomhed i klatremiljøet er i sig selv ikke usædvanligt. Højt oppe i luften må man stole på og hjælpe hinanden. Derudover har sporten aldrig været en stor sportsgren med masser af midler. Klatrere er vant til at gøre tingene selv. I Århus Klatreklub har udfordringen i de senere år dog været anderledes. Siden klubben flyttede i nye faciliteter for fire år siden, er medlemstallet blevet mere end fordoblet, således at man på kort tid er gået fra 300 til næsten 700 medlemmer. ”Vores udfordring har været at bibeholde det gamle miljø og få strukturen indrettet på at være mange,” fortæller Nicolai Ørum-Petersen, der har været formand i klubben i to år. Han har været med til at omstrukturere klubbens organisation og fordele ansvaret. ”Fra at være en stor bestyrelse, hvor en masse snakkede, og beslutningerne gik trægt, er vi gået til at være en lille bestyrelse. Det blev efterhånden til, at det var smartere at have en lille bestyrelse og så flette ansvaret ud på de mindre grupper, som hele tiden har været her, og som vi bare skulle have synliggjort for medlemmerne,” siger den 40-årige formand. 18 UDVALG MED SELVSTYRE Ansvaret er nu fordelt ud på en bestyrelse og hele 18 underudvalg, hvis ansvarsområde er klart defineret, synliggjort og som til en vis grad fungerer autonomt. Ifølge Nicolai ØrumPetersen er det på trods af en stærk frivillighedskultur til tider en kamp at få medlemmerne til at forstå, at de skal bidrage til fællesskabet. ”Jeg gør meget ud af at fortælle vores nye medlemmer, at her har du ikke checket dig ind på et hotel, hvor der er room service. Det her er ikke et firma, men en klub og en forening, som man melder sig ind i, fordi det er noget, man har lyst til at være en del af. Jo flere, der er med til at få det til at køre, jo

værktøjskassen Når flere deles om arbejdet, er der mindre arbejde til hvert enkelt medlem. Det kan derfor være en fordel for klubben at få flere til at arbejde lidt. På DIF’s nye frivillighedssite findes der værktøjer til, hvordan man kan komme godt i gang med at uddelegere opgaverne på bedst mulig vis. Hent værktøjerne ’Del opgaverne’, ’Afklar roller og opgaver’ og ’Kortlæg kræfterne’ på www.frivillighedstjek.dk

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

”Her har du ikke checket dig ind på et hotel, hvor der er room service” Nicolai Ørum-Petersen, formand i Århus Klatreklub

bedre bliver klubben, og jo federe er det at være medlem.” Budskabet trænger ind hos rigtig mange i Århus Klatreklub, og undersøgelser viser da også, at der blandt danskerne er en stor vilje til at bidrage med frivilligt arbejde. Kunsten ligger i at få aktiveret denne gruppe. Formand Nicolai Ørum-Petersen oplever, at positiv italesættelse kan bære en forening langt. ”Der er ingen, der gider være en del af en fiasko, men alle vil gerne være en del af en succes. Så længe du roser folk, for det de gør, og sørger for at hjælpe, når folk tager initativ, så vil folk rigtig gerne bidrage.” TILLIDSERKLÆRING EN SUCCES Modsat tidligere tager bestyrelsen sig nu mest af at tegne klubben udadtil og styre den indre struktur. Stort set alle beslutninger sker i grupperne. Grupperne råder hver især over en pose penge, som de selv skal sørge for at styre og fordele indtil næste års budgetforhandlinger. Den store tillidserklæring er en succes. ”At mange mennesker gør en lille indsats er med til, at klubben fungerer rigtig godt. Alle får et ejerskab og en identitet. Det er i virkeligheden det, vores foreninger i Danmark kan, og det som vi bør gøre som forening – at opdrage folk til at forstå, hvad det vil sige at være sammen om at gøre noget,” slutter Nicolai Ørum-Petersen.

Vidste du... ...at klubben råder over Danmarks største indendørs klatrehal, der ligger midt i Gellerup? Valget af beliggenhed blev mødt af skepsis, men er siden blevet gjort alvorligt til skamme, da medlemstallet siden åbningen i 2008 er blevet mere end fordoblet.

Hvorfor er du frivillig? Dieter Britz, 73 år, formand for sikkerhedsudvalget, medlem i 14 år. ”Jeg kan ikke lade være. Der er ting, der skal laves, og jeg har lyst til at gøre det. Det gode ved klubben er vores sociale liv. Det er en venlig klub, hvor det er rart at komme. Derudover er klubben enestående med en meget fleksibel struktur og fordelte ansvarsområder, hvor vi har autonome grupper, som har et vist selvstyre med budget, beslutningsansvar og rådighedsbeløb.”

Jakob Halskov, 18 år, frivillig i webgruppen og instruktørgruppen, medlem i ti år. ”Jeg har klatret i klubben i ti år, og i den tid har jeg fået en masse erfaring fra instruktørerne i klubben. De har brugt otte år af deres liv på at gøre én til en bedre klatrer, give mig en masse fede oplevelser og sørge for, at vi har en lækker klub at klatre i, så nu føler jeg, at jeg skal give noget, så andre får noget ud af det. Det er også fedt at få frihed til at skabe noget. Sammen med en anden fyr, der hedder Jens, har jeg lavet vores infoskærm, hvor man kan se, hvem der har nøglevagten og så videre. Det er fedt at se, at folk bruger den.”

Adam Dziewiecki, 24 år, kasserer, bestyrelsesmedlem samt medlem af tre andre udvalg. ”Det er min hobby, som jeg bruger en masse timer på. Da jeg blev spurgt, om jeg ville hjælpe, var det meget naturligt at sige ja. Der er mulighed for at gøre det, man vil. Når man får en idé og får lov til at gennemføre den, har jeg gang på gang oplevet, at der er stor anerkendelse fra folk, og det gør, man føler, at der er brug for én. Ellers er det det bare virkelig hyggeligt at være herude. Det er svært at tage hjem igen, for der er altid nogen at snakke med. Det er 600 mennesker, der har samme interesse som dig og har prøvet en masse rundt om i verden. Der er altid noget at snakke om.”

IDRÆTSLIV frivillige

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

tips og råd

Foto: Colourbox

Hold en fest Jo flere sociale arrangementer en klub har, jo større er chancen for at skaffe mange frivillige.

Tippet

Skru op for de sociale arrangementer

Af Jacob Bech Andersen

et her råd er et af de rigtigt rare råd at give, når man taler rekruttering, fastholdelse og anerkendelse af frivillige. Hold en fest. Faktum er, at de foreninger, der er gode til at feste, og hvor medlemmerne er meget sociale med hinanden, lettere formår at skaffe frivillige til forskellige poster end de foreninger, der ikke i udpræget grad dyrker de sociale elementer. Ifølge rapporten ’Fremtidens frivillige foreningsliv’ fra Idrættens Analyseinstitut finder idrætsforeningerne det mindre vanskeligt at rekruttere frivillige, hvis foreningen tilbyder mange sociale arrangementer. Fællesskab blandt medlemmerne er noget af det, der gavner frivilligheden allermest. I rapporten kaldes fænomenet for ”social integration”. ”Det kan i høj grad anbefales at holde en masse fester og sociale arrangementer. Når man melder sig ind i en forening, gør man det netop ofte for det sociales skyld, og det kan foreningerne drage nytte af,” siger idrætsanalytiker Trygve Buch Laub, der har været ankermand på frivillighedsrapporten. ”Jo tættere et medlem er på sin forening, jo mere sandsynligt er det, at medlemmet vil sige ja til en frivillig opgave på et tidspunkt.” EN UNDSKYLDNING FOR AT FESTE At social integration virker kan den hurtigt voksende badmintonklub Sankt Annæ IF tale med om. Klubben, der på få år er vokset eksplosivt på medlemsfronten, medvirkede for

IDRÆTSLIV frivillige

godt et år siden i Idrætsliv, og her sagde klubbens formand Kasper Åkerlund: ”I virkeligheden er den her klub én stor undskyldning for at holde fest, og så har vi tilfældigvis badmintonsporten som fælles interesse.” Kasper Åkerlund var kun 15 år, da han sagde ja til formandsposten, da klubben ellers stod til lukning, og i dag mange år senere sidder han stadig i formandsstolen. ”Ingen skal nogensinde være i tvivl om, at det er det sociale og det frivillige engagement, der er det vigtigste for klubben. Det handler om at have det sjovt sammen, og det gør vi noget ved på alle mulige måder. Men derfor mener jeg alligevel godt, at man som forening kan arbejde ud fra nogle principper, man måske mest kender fra virksomheder. Vi har en klar målsætning for, hvad vi vil som forening både sportsligt og socialt, og vi har også formuleret en række visioner for klubben.”

Værktøjskassen Mange foreninger kan godt bruge flere frivillige. Undersøgelser viser, at mange medlemmer og forældre gerne vil lave mere frivilligt arbejde. Download værktøjet ’Få flere frivillige’ på www. frivillighedstjek.dk og få mulighed for at få flere frivillige kræfter samt at pleje de frivillige, som klubben allerede har.

tips og råd

Fanger forældrene på parkeringspladsen Tipsatsppået tosprogede forældre

Herfølge Taekwon-Do Skole har stor succes med at få forældre til at gøre en frivillig indsats i foreningen. Rekrutteringen starter allerede på parkeringspladsen. Af Jannik Lund Andersen. Foto Herfølge Taekwon-Do Skole

”V

il du ikke med ind og drikke en kop kaffe?” Det fristende tilbud er forældre blevet mødt med, når de er rullet ind på parkeringspladsen foran Herfølge Taekwon-Do Skole for at aflevere familiens unge taekwondokæmper til træning. Mange har takket ja til invitationen – og en del er hurtigt endt som ressourcepersoner i klubben. ”Når forældrene først kommer ind og mærker atmosfæren og oplever den glæde, deres børn har ved at komme her, får de selv en naturlig lyst til at være med. Fra det øjeblik er de faktisk en del af fællesskabet,” siger formand Søren Andersen, der er begejstret for det forældreengagement, han oplever i taekwondoklubben. ”Støtten fra forældrene er helt i top og er blandt andet den direkte årsag til, at vi i dag råder over to topmoderne træningssale,” forklarer han med henvisning til den store frivillige indsats, der sidste år blev lagt i opbygningen af sal nummer to.

forældre, og det handler først og fremmest om åbenhed og dialog. Vi opsøger dem simpelthen på parkeringspladsen, når de kommer for at aflevere deres børn. Mange har begrænset eller ingen erfaring med foreningslivet, og derfor har vi gjort det til vores opgave at give dem en god introduktion over en kop kaffe. Det har gjort en stor forskel,” fortæller formanden.

HJEMMELAVEDE SPECIALITETER I 2010 blev Herfølge Taekwon-Do Skole en del af breddeidrætsprojektet Forældrene på banen i Køge Kommune. Formålet var især at blive bedre til at rekruttere og fastholde frivillige blandt gruppen af tosprogede forældre, og ifølge Søren Andersen er der sket en stor udvikling. ”Vi er blevet meget bedre til at tage imod de tosprogede

Opbakningen har for eksempel klubbens teenagere nydt godt af i form af en ’anden etnisk mad dag’ på en træningslejr. Her fik de tosprogede forældre til opgave at medbringe hjemmelavede specialiteter, og arrangementet var en stor succes. ”Egentlig var der en del af forældrene, der begyndte at få kolde fødder. De ville gerne komme med maden, men de kunne alligevel ikke spise med. Men der holdt vi fast, og hvis undskyldningen var, at de fik gæster, så sagde vi, at de skulle tage gæsterne med. Det hele endte med at blive en af de hyggeligste aftener, vi har haft sammen i klubben,” siger Søren Andersen, der ikke er i tvivl om, at fremtiden vil byde på mange lignende aftener i klubben. ”Med den opbakning, vi har, gælder det bare om at udnytte det mest muligt for at skabe de bedst tænkelige betingelser for alle klubbens medlemmer,” slutter han.

”Med den opbakning, vi har, gælder det bare om at udnytte det mest muligt” Søren Andersen, formand for Herfølge Taekwon-Do Skole

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

Tip pet Beløn de

De unge tager over i succesrig floorballklub

unge ildsjæle

Floorballklubben Copenhagen SFC buldrer frem på medlemsfronten og har især succes med at få de helt unge medlemmer inddraget i det frivillige arbejde. Af Thomas Hansen. Foto: Lars Møller

IDRÆTSLIV frivillige

osituren ligner på en prik alverdens internationale toptrænere. En arm på kors hen over maven og hånden fra den anden arm placeret funderende på hagen. Men træneren her tårner ikke meget over de højeste af de U13-spillere, som løber foran ham denne mandag eftermiddag i Gl. Valbyhallen. Morten Riis er en spinkel dreng på 17 år. Iført en cap med camouflagemønster og en sort Nike-trøje med nummer 13 påtrykt side om side med floorballklubben Copenhagen SFC’s logo ville han ikke syne af meget, hvis man passerede ham på gaden. Men her i trænerrollen udstråler han både ro, autoritet og overskud. Morten Riis er også efterhånden en erfaren ungdomstræner, for han begyndte i gerningen allerede for tre år siden. Han syntes med egne ord, at han havde for meget fritid og tænkte, at det kunne gavne hans eget spil, hvis han blev træner. Derfor tog han fat på klubbens formand og stifter Per Stærk Larsen. ”Jeg har altid drømt om enten at være en af de store spillere eller trænere, som var med til at få klubben videre. Den gang tænkte jeg, at hvis jeg bliver træner, bliver jeg lige som de store seje gutter, der også trænede. Jeg tog selv kontakt, men jeg havde på fornemmelsen, at Per syntes, at det var en god ide. Jeg var virkelig nervøs til at starte med, så jeg endte med at skrive en sms til ham, for jeg turde ikke rigtig at snakke med ham. Jeg fik en halvtredser hver gang. Det var meget stort for mig den gang,” siger Morten Riis, som svinger taktstokken over træningen tre gange om ugen i halvanden time. Derudover kommer der kampe og egen træning. GIV DEM NOGET FOR DET I den unge floorballklub, der blev stiftet i 2006 og siden har vokset med eksplosionshastighed, så den nu er landets største ungdomsklub, er en ung træner som Morten Riis intet

Sådan får du fat på de unge frivillige Man skal turde give dem ansvar og lade dem være med til at definere, hvordan arbejdet skal udføres. Gør det klart for de unge, at deres hjælp er værdifuld for klubben. Prik dem på skulderen og sig til den enkelte, at de kan bruges. Drop vanetænkningen. Måske er løsningen fire trænere i stedet for faste titler som træner, assistenttræner og holdleder. Der må gerne herske lidt ungdommeligt kaos. Det vigtigste er, at børnene har det sjovt, og alle er med. Giv dem gulerødder, der svarer til deres alder. Selvom de er frivillige, kan man godt tillade sig at give dem noget, for de bærer et stort ansvar. Rådene er givet af Per Stærk Larsen, formand i Copenhagen SFC.

særsyn. Formand Per Stærk Larsen råder over en skare af trænere og dommere, som ikke kan gro mange dun på overlæben. Et resultat af klubbens korte levetid. ”De unge, der sidder ved dommerbord og er dommere og trænere, er dem, som selv har været i klubben fra start. De har selv været med til at bygge det op, og det har de også været tvunget til, for der er jo ikke andre. Det sjove er, at det har givet en rigtig fed kultur, fordi de nok føler mere, at det er deres klub end mange andre steder,” siger Per Stærk Larsen. Hvis man vil have engageret de unge, mener han ikke, at man skal være bange for at aflønne de unge for deres indsats. Ud over kolde kontanter kan det være noget tøj. Her skal man ikke gå på kompromis med kvaliteten. ”Du må godt vælge det dyre. Det behøver ikke være det billigste træningssæt. Vi vælger konsekvent at spille i Nike. Det må godt se lækkert ud, og vores logo skal være i tre farver og se fedt ud på tøjet. Det virker, for der er ingen tvivl om, at de unge synes, det er fedt.” Selvom det tæller meget op for en ung fyr i niende klasse, hvis han kan tjene en lille tusindekrone om måneden, så peger floorballformanden på en anden ingrediens, som han mener, er mindst lige så vigtig i arbejdet med at rekruttere unge frivillige ledere. ”Det handler om, at man ikke skal være bange for at sige til de unge, at hvis vi skal have det her hold op at stå, så skal I være med til at hjælpe, for det er jeres klub. Jeg kan godt finde på at prikke én på skulderen og spørge, om de ikke vil hjælpe med et specifikt hold. Det skal være den direkte kontakt i stedet for bare at melde det generelt ud til et møde med 50 mennesker,” siger Per Stærk Larsen. UFORSTÅENDE VENNER Det atypisk høje antal helt unge frivillige i Copenhagen SFC giver gode udsigter for fremtiden. ”Jeg oplever, at vi har en klart højere fastholdelsesgrad af unge, fordi de bliver mere involveret og engageret og tager større ejerskab over projektet. Så vi mener faktisk, at vi uddanner de unge i både floorballkompetencer, men også i klubkompetencer, fordi de netop bliver en del af det at drive

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd en klub. På lang sigt tror vi, at vi får nogle rigtig store ildsjæle ud af det. Der er flere af de unge, som har sagt, at de nok skal overtage klubben, når jeg stopper,” siger Per Stærk Larsen. En af de ildsjæle kunne meget vel blive Morten Riis. Han er blevet så bidt af træner- og dommergerningen, at det rent faktisk er begyndt at overskygge hans eget spil. Han har valgt at træne mindre med herreholdet, så der er tid til at passe de unge talenter, som han har travlt med at instruere i god afleveringsteknik, inden de går over til at spille tre mod tre på et mål. Den unge træner blev hurtigt bidt af arbejdet med de unge spillere, også selvom træningen nogle gange lå lørdag morgen. ”Nogle af mine venner syntes, at det var lidt dumt, at jeg brugte min fritid på det. Især den der træning lørdag morgen var djævelsk nogle gange, da jeg begyndte at være ude fredag aften med venner. Så blev man nogle gange nødt til at tage lidt tidligere hjem. Det var selvfølgelig ærgerligt, men samtidig var der en helt vild energi, som var inspirerende,” siger Morten Riis.

Foretrækker de unge trænere GLEM VANETÆNKNINGEN Klokken runder halv seks i den nyrenoverede hal. Sammen med sine to nye trænerkolleger får Morten Riis hurtigt gelejdet sine spillere uden for den lave floorballbande, der omringer banen. Der skal gøres plads til en flok på halvandet dusin u11-spillere. Hele skiftet af træningshold tager mindre end to minutter, og det nye kuld spillere får hurtigt farve i kinderne, mens de med stav og bold foran sig løber et par opvarmningsrunder under kyndig vejledning af en klubbens ligaspillere på 18 år og hans tre år yngre assistent. Det er kendetegnende for træningen i Copenhagen SFC, at de unge trænere indgår i teams af to til fire. Nogle gange er de startet samtidig. Andre gange, som i tilfældet med Morten Riis, parres en erfaren træner med en, der er mere grøn i faget. ”Der kan godt være en kammeratgruppe på fire, der træner et hold. Hvor man måske mere klassisk søger en træner, en hjælpetræner og en holdleder med et fast hierarki, så siger vi, at hvis der er en gruppe på fire, som gerne vil være ungdomstrænere, så er det måske lidt dyrt, men vi prøver det. Så kan de supplere hinanden og skiftes lidt, så de ikke behøver at stå der hver gang,” siger Per Stærk Larsen om den lidt anderledes model. Han nævner, at det selvfølgelig har været lettere for den unge floorballklub at udstikke en utraditionel retning, når klubben er helt ny, end det er for en ældre klub med mange traditioner. Alligevel har han et godt råd til foreningsfolk rundt om, som godt kunne tænke sig flere unge frivillige eller vil ændre noget helt andet. ”Det kan måske være meget godt en gang imellem at sige, hvad nu hvis den her klub ikke var der? Hvordan skulle vi så gøre det?”

IDRÆTSLIV frivillige

Det er ikke kun af nødvendighed, at gennemsnitsalderen på Copenhagen SFC’s frivillige er meget lav. Klubben ser store fordele i de unge. Formand for floorballklubben Copenhagen SFC, Per Stærk Larsen, er glad for, at hans klub har et meget ungt korps af frivillige trænere og dommere. Især i rollen som ungdomstræner foretrækker han lige frem de yngre kræfter. ”Det er svært at sige til en 50-årig mand, at han lige skal være floorballtræner for nogle børn, som måske har trænet floorball i fire fem år og er ret dygtige til det. Der er det bedre at give dem en 18-årig, der kan være en god rollemodel og vise dem, hvordan det fungerer,” siger han. Der, hvor de unge måske kan mangle lidt, er i forhold til praktiske gøremål som planlægning og kørsel til kamp. Så er det vigtigt, at forældregruppen også hjælper til. Morten Riis på 17, der er ungdomstræner i klubben, er glad for det ansvar, som følger med jobbeskrivelsen, selvom han i starten lige skulle vende sig af med at rende rundt og skyde til løse bolde. ”Jeg synes, at det er vigtigt, at de små har nogle at se op til. Det havde vi lidt svært ved, da vi var små, for der var klubben helt ny, og der var bare ét hold. Jeg tror, at folk tager det lidt mere seriøst, hvis man har nogle rollemodeller.”

Vidste du… … at 23 pct. af alle danskere mellem 15 og 19 år har været frivillig inden for idrætsområdet? IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

Smil og glæde skal Tippet sikre ny formand Vis glæde i hverdagen

Linette Pedersen har tilrettelagt sit formandshverv i Holstebro Moto Cross Club, så hun kan smile i dagligdagen. Smilet skal sikre, at andre vil tage over efter hende, og så lever hun til gengæld fint med at blive kaldt hippie. Af Lars Hestbech Da Linette Pedersen for et par år siden blev valgt som ny formand i Holstebro Moto Cross Club stillede hun et krav til sig selv og de andre bestyrelsesmedlemmer. Hun insisterede på, at det skulle være så sjovt at være formand, at hun kan smile, når hun færdes i klubben. ”Hvis medlemmerne ser en formand, der smiler, så er der ingen problemer forbundet med at få en ny formand. Hvis de ser en formand, der har alt for travlt til at smile, så er der ingen, der har lyst til at overtage posten,” siger Linette Pedersen. Idans store frivillighedsrapport viser, at foreningerne har størst besvær med at besætte de ”tunge” poster som formand og kasserer. Ifølge Linette Pedersen hænger det sammen med, at mange af disse poster er besat af personer, der har alt for meget at se til. ”Jeg overtog fra en formand, der var lige ved at knække under arbejdspresset. Han stod for næsten alt i klubben og vidste altid præcis, hvor mange pølser der var i fryseren i cafeteriet. Ingen har lyst til at tage over for en person, der ikke smiler. I dag leger han med børnebørnene i græsset ved stævnerne. Det var aldrig sket tidligere,” siger den 36-årige formand. FRYGTEDE AT BLIVE LYNCHET Hvordan bliver man så en smilende foreningsformand? I Linette Pedersens tilfælde handlede det blandt andet om at sætte andre i sving gennem struktureret planlægning. ”En formand smiler ikke, hvis de andre bestyrelsesmedlemmer er passive, så jeg gik i gang med at uddelegere opgaver. Jeg sagde åbent, at der var opgaver, jeg ikke interesserede mig for. Alle de andre i bestyrelsen skulle sige, hvor deres interesser lå, og så blev opgaverne ellers fordelt,” siger hun og fortsætter: ”Så gik vi i gang med at planlægge arbejdet. Hvert år den 1. januar har vi vores vores årsplan klar, så alle ved, hvad de skal lave, og hvornår de skal lave det,” siger Linette Pe-

”Jeg overtog fra en formand, der var lige ved at knække under arbejdspresset” Linette Pedersen, formand i Holstebro Moto Cross Club

IDRÆTSLIV frivillige

Foto: Privat dersen, der bruger en del tid på at holde foredrag for andre klubber om bestyrelsesarbejde og klubudvikling. Det var ikke kun resten af bestyrelsen, der kom på arbejde. Klubbens dygtige ungdomskørere blev tilbudt at blive en del af et ambitiøst program med kostvejledning og nogle af landets bedste motocrosstrænere. Men forudsætningen for at deltage var, at deres forældre deltog i det frivillige arbejde i klubben. Hvis de ikke gjorde det, kunne deres børn ikke deltage. Initiativet blev en succes. ”Jeg frygtede at blive lynchet, men der var ingen negative tilbagemeldinger. De forældre, der før var passive, fik numserne op af sofaerne. Jeg har sagt, at hvis de løber stærkt for mig, skal jeg nok også løbe stærkt for dem,” siger formanden. I bestyrelsen er der et medlem, der gerne vil være formand på sigt. Linette Pedersen har taget ham under sine vinger og deler noget af ansvaret med ham, så der ikke kommer et ledelsesmæssigt tomrum, når han på et tidspunkt tager over. Dermed ser ’arvefølgen’ ud til at være sikret. ”Det hele er ikke så svært. Medlemmerne synes måske, jeg er en hippie, men det er altafgørende, at man smiler og har det sjovt, når man er formand. Folk i klubben blomstrer, når jeg smiler,” understreger hun.

værktøjskassen I en klub er der en række lederfunktioner, der er behov for at få udfyldt. Men der er mange måder at lede på. Værktøjet ’Styrk lederne’ giver inspiration til at se nærmere på de ledertyper, der sidder i bestyrelsen, udvalg mm. Download værktøjet på www.frivillighedstjek.dk

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

portræt

Superligatræner:

Vi har alle pligt til at bidrage Nogle ville kalde det et scoop at have en superligatræner i fodbold som træner i den lokale idrætsforening. Selv mener Peter Sørensen, cheftræner for AGF, at man skal bidrage med, hvad man kan. Derfor var han indtil for nylig frivillig træner for sine sønners drengehold. Af Anders Korsager Nielsen. Foto: Brian Rasmussen

IDRÆTSLIV frivillige

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

portræt

”J

eg kan ikke bidrage med så meget. Men jeg synes, man skal bidrage med, hvad man kan. Ikke mindst i et lille lokalsamfund, som det vi bor i. Og det, jeg kan, er at være træner,” siger AGF-træner Peter Sørensen. I en årrække har Peter Sørensen sideløbende med sin professionelle trænergerning været frivillig træner for sin ældste søns lokale drengehold. Han har også været med på sidelinjen som assistent. Et job i fodboldklubben AGF er lig med en dagligdag i en af landets mest profilerede fodboldklubber, men ifølge Peter Sørensen fritager det ham ikke for at investere i børnene og deltage i frivilligt arbejde. Den ydmyge stillingtagen bunder i en respekt for, at idrætsforeningerne skaber sunde fritidsmuligheder for børn og unge. Og det skal man ganske enkelt have tid til, uanset om man er skolelærer, revisor eller superligatræner, mener Peter Sørensen. ”Mange har travlt, men det kan ikke nytte, at vi har så travlt, at vi ikke har tid til vores børn. Vi bor i Daugaard, som er et lokalsamfund på et par tusinde mennesker, der i høj grad er afhængige af, at der er et mødested med fornuftige fritidsaktiviteter. Det er af stor værdi, at man kan mødes på fodboldbanen, i hallen, til badminton eller håndbold. Det hænger kun sammen, fordi der er en dygtig og engageret formand, der holder tovene sammen samt frivillige trænere og ledere, der bruger masser af timer på at få børnene fornuftigt engageret i det, de nu brænder for.” UDEN FRIVILLIGE VAR VI INTET Uanset om man er den person, som træner, kører børnene, sender mails med informationer eller laver kaffe og kage og i det hele taget bidrager til, at dagen bliver god, så tæller alt, når det handler om at få hjulene til at dreje rundt i en forening, pointerer Peter Sørensen. Indsatsen har nemlig ikke kun stor værdi for lokalsamfundet og børn i al almindelighed. AGF-træneren mener således, at frivillighed også har stor betydning for den professionelle verdens vilkår: ”Det, jeg kan gøre med de voksne for at få dem til at spille, er jo grundlagt af frivillige. Det er deres arbejde, vi høster frugterne af, når de bliver store, og talentet folder sig ud. Uden de frivillige var vi ikke noget. Det er vigtigt, at drengene og pigerne har gode oplevelser med at spille fodbold. Det er afgørende for, at vi på et professionelt niveau kan få dygtige fodboldspillere.” Netop de gode oplevelser har været om ikke en primær så en central bid af udbyttet som træner for sønnernes fodboldhold. Arbejdet med drengene har afstedkommet gode og læringsrige oplevelser, som han også har kunnet drage nytte af til daglig: ”At være med sådan nogle drenge ude til stævner eller turneringskampe er ofte gode oplevelser, fordi der er en samlingskraft, i det at børnene yder sammen. Vi vil gerne vinde, men fremfor alt handler det om, at holdet udstråler sammenhold og holder sammen. Man kan ikke noget uden de andre. Man er afhængig af hinanden. Det, synes jeg, er meget gode værdier at tage med sig fra fodboldbanen og med sig i tilværelsen - både som barn og voksen.” STOR TILFREDSSTILLELSE Trænergerningen fik en foreløbig afslutning, da drengene blev for store til at kunne spille på syvmandshold. Der var ikke nok spillere i Daugaard IF til at spille på stor bane, så de måtte skifte klub og begyndte i stedet i Vejle. Der var i forvejen trænere nok, og selvom Peter Sørensen i øjeblikket leder AGF, presser han ikke på for at komme til. ”Det er vigtigt at sige, at selvom jeg er professionel træ-

IDRÆTSLIV frivillige

ner, så er det jo for voksne. Jeg har oplevet masser af frivillige trænere, der er dygtigere end jeg til at træne børn og unge. Det er ikke mit kerneområde, når det handler om at være pædagogisk. I forhold til den basale træning, er der masser, der er dygtigere end jeg. Hvordan fodstyringen skal være, når man sparker til en bold, forventer jeg jo, at mine spillere kan.” Peter Sørensen har ikke ligefrem været i underskud med fodbold efter trænertjansens afslutning, men til gengæld savner han det gode samvær med børnene og involveringen i deres lidenskab. Han ser derfor alle de træninger, han kan komme til og hjælper til, hvis der for eksempel skal pumpes en bold. ”Det gav mig en stor tilfredsstillelse at kunne se drengene glade i sammenhæng med det, som de glædes ved at bruge deres fritid på. Det har også givet mig mange gode oplevelser at se, hvordan de sammen har kunnet løse en eller anden opgave, holde sammen i mange år, og at det måske er grundlagt af, at nogle fornuftige trænere, ledere og en masse frivillige mennesker, som har lagt tid og energi i arbejdet.”

”Mange har travlt, men det kan ikke nytte, at vi har så travlt, at vi ikke har tid til vores børn”

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

tips og råd

Orienteringsklubben Gorm spørger alle Tippet om hjælp De frivillige kommer ikke og melder sig af sig selv. Derfor har orienteringsklubben Gorm systematiseret, hvordan de spørger medlemmerne om hjælp.

Opret en ressourcebank

Af Thomas Hansen. Foto: Karl Kristian Terkelsen

år du er medlem af orienteringsklubben Gorm i Jelling, modtager du en gang om året et spørgeskema fra foreningen. I korte træk står der: ”Hvad kunne du tænke dig at hjælpe med i det kommende år?” ”Når det gælder frivillighed, er der evidens for, at man skal spørges direkte. Man kommer ikke umiddelbart bare af sig selv og siger, at jeg kan hjælpe med det og det,” siger foreningens formand, Grethe Buch. Derfor har klubben nu i mere end ti år arbejdet systematisk med at spørge medlemmerne om, hvad de kan byde ind med. De enkelte udvalg i foreningen får styr på, hvilke konkrete opgaver, der skal løses det kommende år, hvorefter klubben sender et samlet spørgeskema ud til alle medlemmer. Udover at skaffe flere hænder, der kan løfte i flok, afføder ordningen også en del gode sidegevinster. ”Vi opdager, at der sidder nogen med nogle ressourcer, som vi ikke har været opmærksomme på. Samtidig bliver man som medlem opmærksom på, hvor mange opgaver der egentlig er,” siger Grethe Buch. MUNDTLIG INTRODUKTION De medlemmer, som melder tilbage, er ikke bundet på arme og ben. Der er tale om en positiv tilkendegivelse, ikke en fast aftale. En sådan indgås først med den ansvarlige i udvalget, når arrangementet, eller hvad det nu drejer sig om, nærmer sig. Hvor mange tilbagemeldinger, der kommer fra medlemmerne, er gået lidt op og ned gennem årene. ”Men de sidste to år har vi fået lagt det decideret ind under et udvalg, som så har ansvaret. Samtidig har vi taget fat på at få introduceret nye medlemmer mere direkte til det. Der kan selvfølgelig være en fare for, at nye medlemmer bliver helt forskrækkede over alle de opgaver. Derfor tænker

”Vi opdager, at der sidder nogen med nogle ressourcer, som vi ikke har været opmærksomme på” Grethe Buch, formand i orienteringsklubben Gorm

IDRÆTSLIV frivillige

vi, at det er vigtigt, at det også bliver fulgt op af en mundtlig introduktion,” siger Grethe Buch. Det er naturligvis ikke muligt at kende alle opgaver et år frem i tiden, så undervejs må klubben ud og spørge efter arbejdskraft til ting, der ikke var kendt ved årets start. ”Men den største del af vores opgaver kan vi få planlagt af den vej. Det sparer i hvert fald mange kræfter i forhold til at gå ud og finde frivillige til de enkelte opgaver.” KONKRETISER OPGAVERNE Sideløbende med at klubben finder folk til at påtage sig forskellige pligter, spørges der også til de enkelte medlemmers interesser. Spørgeskemaet kan dermed hjælpe til, når der skal rekrutteres folk til de mere bundne opgaver som poster i forskellige udvalg. I orienteringsklubben Gorm er de glade for deres system, hvor medlemmerne får et årligt prik på skulderen. Formand Grethe Buch er ikke i tvivl om, hvad der er vigtigt, hvis andre foreninger vil følge i deres fodspor. ”Først og fremmest handler det om at få konkretiseret de opgaver, der er, så det bliver lettere for det enkelte medlem at forholde sig til.”

Værktøjskassen: For at få hjælp til en opgave er du nødt til at spørge, om der er nogle, der vil hjælpe dig. I en ressourcebank kan man finde frivillige, der selv har meldt sig til at løse en afgrænset opgave. Download værktøjet ”kortlæg kræfterne” i DIF’s nye værktøjskasse for frivillige på frivillighedstjek.dk

IDRÆTSLIV frivillige

fakta

Frivillige facts: Få foreninger på Facebook Klubbens status og betydning i lokalsamfundet hænger ofte sammen med, hvordan den kommunikerer internt i klubben og eksternt med det omgivende samfund for eksempel kommunen og lokalpressen. Ifølge Idan-undersøgelsen ’Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten’ bruger de fleste foreninger deres hjemmeside og e-mail til at kontakte medlemmerne. Væsentligt færre gør imidlertid brug af andre former for elektronisk kommunikation. Lidt over en fjerdedel af foreningerne bruger sms, mens kun lidt mere end hver tiende lægger nyhedsbreve eller opslagstavler på internettet. Sociale medier som eksempelvis Facebook benyttes kun af meget få foreninger.

Foto: Colourbox

Vidste du at…

33,05… …er det gennemsnitlige antal af frivillige, som en typisk Idrætsforening i DIF har. Det viser Idan-undersøgelsen ’Fremtidens frivillige foreningsliv i idrætten’. Undersøgelsen viser også, at godt halvdelen af alle trænere og instruktører i DIF er under 40 år.

En ny måde at være frivillig på Antallet af frivillige i idrætsforeningerne er steget med 30 procent i de seneste år. Blandt de mange frivillige, er der naturligvis mange klassiske ildsjæle – populært kaldet Tordenskjolds soldater- som lægger ekstremt mange timer i de lokale lokalmiljø. I de senere år er en ny type frivillig imidlertid også begyndt at dominere foreningerne. ”Ikke alle medlemmer har overskud til at lægge hele deres identitet i foreningen, men dermed ikke sagt, at de ikke vil yde en indsats. De vil bare gerne have afgrænset deres opgaver og måske nøjes med at hjælpe til ved udvalgte begivenheder. Den type frivillighed kan bestemt være brugbar,” understreger idrætsanalytiker Trygve Buch Laub.

…Dansk Golf Union er det specialforbund, som har lettest ved at skaffe frivillige. Badminton Danmark er det forbund, som har sværest ved at skaffe frivillige?

Foto: Colourbox

Arkivfoto: Scanpix

IDRÆTSLIV frivillige

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

portrætter

Tour de frivillig Over 300.000 ildsjæle får DIF’s 10.800 idrætsforeninger til at køre på skinner. Idrætsliv har taget turen fra Slangerup i Nordsjælland over Fyn til Nørre Nebel i Vestjylland for at stille skarpt på seks frivillige. Mød banechefen, rollemodellen, æresmedlemmet, ungdomstræneren, holdlederen og svømmeformanden. Af Morten Bruun/Redaktionen.dk. Foto. Jan Sommer

IDRÆTSLIV frivillige

Banechefen Hvorfor er du frivillig? ”Jeg har aldrig selv kørt speedway, men er kommet her, siden min ældste søn begyndte at køre en lille motorcykel for 15 år siden. Han er stoppet som aktiv, men jeg kan ikke slippe kammeratskabet. Det har jeg nydt, lige siden jeg kom her første gang. Speedwayklubben er mit halve liv.” Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Ved afslutningsfesten i 2008 modtog jeg ’Årets Alex’ – en pris, der er opkaldt efter en nu afdød mand, der arbejdede som frivillig i klubben. Jeg blev meget glad for hæderen. Det var rart, at jeg på den måde fik at vide, at der er nogen, der er glad for det arbejde, jeg laver.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Det er nok, at hele familien er frivillig i speedwayklubben. Min kone er enten tidtagerchef eller stævneleder, min ældste søn er starter eller starterassistent, og den yngste står klar med det røde flag. Vi er alle fire med hver gang, der er løb.”

Villy Madsen Slangerup Speedway Klub: ”Jeg er 50 år og kabelarbejder. Her i klubben har jeg været banechef de seneste syv år. Det vil sige, at det er mig, der sørger for, at banen er til at køre på. Når vi har superligaløb om onsdagen, begynder vi allerede søndag at køre ny belægning på og vande banen. Under et løb er der slæbepause efter hvert tredje heat, og så er det mig, der hopper op i traktoren og jævner belægningen, så kørerne kan få et godt greb.”

”Vi har superligaløb ento gange om måneden, og derudover er der en række løb for de mindre klasser. Rundt regnet har vi vel løb 20 gange om året, og jeg nyder hvert øjeblik, jeg er med”

IDRÆTSLIV frivillige

Rollemodellen ”Taekwondo handler ikke kun om flotte spark og kampkunst og om at presse sig selv. Taekwondo har også lært mig disciplin og respekt for andre mennesker, og det kan jeg godt lide at give videre til børnene”

Mahmoud Mawaad Nørrebro Taekwondo Klub: ”Jeg er 20 år, og efter at jeg blev student i sommer, er jeg begyndt at læse engelsk og it-marketing på Syddansk Universitets afdeling i Slagelse. De seneste fem år har jeg været træner for især de 9-14-årige her i klubben. Jeg har selv det sorte bælte og har været dansk mester fire gange, og børnene kommer tit og spørger ind til mine mesterskaber. Jeg opmuntrer dem til, at de skal gøre deres bedste, og kan godt lide at være en rollemodel for dem. De ting, jeg gør, gør de også. Og de ting, jeg ikke gør, gør de heller ikke.”

Hvorfor er du frivillig? ”Min ungdomstræner Lasse var en god figur, som jeg så op til. Og så sprang jeg til, da han manglede en assistent. Jeg husker i øvrigt tydelig min første træning. Jeg var nervøs og ramt af præstationsangst og turde slet ikke tale til børnene, selv om de var meget yngre end mig. Men det er altså også et stort ansvar at træne børn. Hvis de ikke kan deres ting til bælteprøven, falder det tilbage på mig. Så føler jeg, det er min skyld.” Den anerkendelse, du har modtaget? 30 største IDRÆTSLIV OL Special 2012 ”Når børnene siger, at de glæder sig til den næste træning,

og når forældrene kommer og siger tak for min indsats. Den slags tæller meget, meget mere end nok så mange pokaler.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Egentlig var det en lidt uheldig situation. Det var en dreng, der var til træning for blot anden gang, og han var meget nervøs. Bagefter opdagede jeg, at han havde lavet i bukserne – muligvis fordi, jeg havde presset ham for hårdt. Det havde jeg aldrig oplevet før. Heldigvis kom han også til træning næste gang.”

Æresmedlemmet Niels Gundorff IF FREM Bjæverskov: ”Jeg er 70 år og pensioneret politibetjent. Siden 1980 har jeg været formand for det udvalg, der arrangerer klubbens forårsfest. Der kommer 650 mennesker til festen, og klubbens forskellige afdelinger – vi har både fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, tennis, motion og bordtennis – stiller med i alt 100 frivillige. 60 af dem er børn fra 10-14 år, som serverer. Festen giver cirka 50.000 kroner i overskud, som fordeles mellem afdelingerne.”

”Jeg bruger nok 150-175 timer om året på at arrangere idrætsforeningens forårsfest. Når festen starter, er alt på plads, og så står jeg selv ved indgangen og siger pænt goddag til alle gæsterne”

Hvorfor er du frivillig? ”Som tilflytter i 1972 meldte jeg mig ind i klubben og blev budt velkommen af alle. Så min indsats er gengældelse af den modtagelse og alle de andre positive oplevelser i idrætsforeningen. Og når man først er i gang, bliver man ved. Jeg kunne slet ikke forestille mig ikke at stå for forårsfesten.” Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Da jeg på generalforsamlingen i 2008 blev udnævnt til æresmedlem og fik en slipsenål og en buket blomster og

kom i avisen. Det var klubbens måde at sige tak for et godt arbejde i frivillighedens tegn, og det er meget ærefuldt for mig.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Der er to. Den ene er dagligdagen i klubben og alle de små historier fra samfundet, man støder på. Den anden var dengang, hvor det lykkedes os at få verdensmestrene i latindanse, Allan Tornsberg og Vibeke Toft, med som forårsfestens overraskelse.” IDRÆTSLIV frivillige

Ungdomstræneren Hvorfor er du frivillig? ”Jeg gør det, fordi jeg får så meget igen, når jeg er sammen med børnene. Det er en fornøjelse at se ungerne udvikle sig fra tumlinge til glade børn og dele deres begejstring, både når vi træner, og når vi holder vores egne små stævner, hvor de får medaljer og diplomer.” Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Det er alle de små glæder, som når børnene kommer med tegninger til mig, fordi de glæder sig til at komme til træning. Eller når de rykker op og spørger, om jeg ikke kommer og kigger eller bliver ved med at træne dem.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Der var DM i stafet i Korsør, hvor Sparta fra København blandt andet stillede med et hold unge, dygtige fyre i 20’erne. Pludselig råbte en af dem ”hej, træner” til mig, og hans kammerater kiggede på mig og kunne ikke forstå noget. Men jeg havde trænet ham – og for resten også hans søster og bror – da han var helt lille og boede i Korsør.”

ulle k s g je g et, at r. Men je r o r t ldrig mange å t jeg gø a e d re så hav t i, a ”Jeg træner i bekræfte jovt at væ at være le tiden et er så s nsvar for n” ea gd rte r he blive t godt – o andet hav ørn i spo noge g blandt de små b o e med fasthold

Rikke Blok Madsen Korsør Atletik & Motion: ”Jeg er 36 år og børnehavepædagog. Klubben havde ingen ungdomsafdeling – og jeg havde i øvrigt aldrig dyrket atletik – da jeg som 12-årig blev lokket med til et stævne. Vi var seks her fra byen – og to år senere begyndte vi at uddanne os til instruktører. Nu træner jeg 60-70 børn i alderen fire-otte år hver mandag, og jeg er stolt og glad over, at de fleste fortsætter. Vi har 155 medlemmer under 13 år.”

IDRÆTSLIV frivillige

Holdlederen Hvorfor er du frivillig? ”Jeg vil gerne give noget til andre, og når jeg gør det, får jeg også noget tilbage. Jeg har altid involveret mig i frivilligt arbejde, og somme tider bider jeg måske over lidt for meget. Jeg kan nemlig ikke sige nej. Men på den anden side er det hele sliddet værd, når jeg ser glæden i børnenes øjne og bliver kaldt ’verdens bedste holdleder’.” Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Da jeg var fodboldtræner for min søn i Tønder, flyttede jeg en dreng, der ikke var skabt til fodbold, op i angrebet. Han var den eneste på holdet, der aldrig havde lavet et mål. Men i den kamp scorede han for første og eneste gang i sin karriere, og bagefter kom hans far hen og sagde ’tak’. Det var en stor dag.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Da vi sidste år var i Frankrig med to af ishockeyklubbens ungdomshold. Det var en fornøjelse at møde en fremmed kultur, tale med franskmændene og opleve sammenholdet i vores gruppe.”

”Som holdleder skal jeg både sørge for en masse praktiske ting som eksempelvis trøjer, men så skal jeg også have øje for, at det fungerer socialt blandt drengene. Og så passer det jo godt, at jeg bliver betragtet som en rar fyr og er god til at organisere”

Claus Søgaard Jensen Odense Ishockey Klub: ”Jeg er 42 år og forsyningshjælper ved Hærens Sergentskole i Sønderborg. Jeg er holdleder for U17-holdet, som min søn Thomas spiller på. Vi bor i Tønder, og hver uge kører vi tre-fire gange til Odense til træning og kamp. Det er halvanden time hver vej, men det er okay, for det er en rigtig god klub. Ved siden af er jeg blandt andet også holdleder for pigernes unionshold i Vestdanmark. Jeg kan i øvrigt ikke stå på skøjter, for jeg har protese efter en krigsulykke på Balkan tilbage i 1993.”

IDRÆTSLIV frivillige

Vandskræk svømmeleder ”Her på Vestkysten ved vi, hvor vigtigt det er at have respekt for havet. Ikke mindst derfor er det vigtigt, at børnene lærer at svømme. Det nåede jeg desværre aldrig selv”

Bodil Karlsen Team Blaabjerg ”Jeg er 46 år og arbejder i et bureau, der udlejer sommerhuse. Jeg har været frivillig her i klubben i 11 år – og blev formand i 2010, lige efter at klubben havde været ved at lukke, fordi vi manglede penge til vedligehold. Men nu er jeg nødt til at stoppe. Jeg skal flytte til Tønder, men jeg er helt sikker på, jeg vil finde noget nyt frivilligt arbejde. Når man først har prøvet det en gang, kan man ikke slippe det.”

Hvorfor er du frivillig? ”Egentlig er det underligt, at jeg blev svømmetræner. Jeg har været vandskræk, siden jeg var seks-syv år og kan ikke svømme. Jeg har kun været ude på det dybe vand en gang – for et år siden – med alle hjælpemidler og en assistent. Men der manglede instruktører, da min søn begyndte at gå til ”plask og leg”, og så meldte jeg mig. Siden har jeg også trænet lidt større børn – men kun fra det lave vand – og fået et basiskursus, og nu er jeg formand. Jeg kan godt lide at have med børn at gøre og vil gerne være med i en klub, der kører godt.”

IDRÆTSLIV frivillige

Den største anerkendelse, du har modtaget? ”Når forældrene kommer og takker mig og siger ’skidegodt’, fordi jeg gennem leg har lært deres børn at få hovedet under vand, selv om de godt ved, at jeg ikke selv kan. Den tak kan man leve længe på.” Den sjoveste oplevelse som frivillig? ”Da vi sidste år var tre voksne og ti børn på 10-14 år, der var til svømmedage i Ikast for konkurrencesvømmere. Det var så sjovt og dejligt at være tættere på dem end til daglig og opleve deres samhørighed på en ny måde.”

Norddjurs Kommune takker de frivillige Idrætsforeningernes frivillige kræfter er et stærkt kort i Norddjurs Kommune. Foreningerne er bundet sammen af et utal af frivillige hænder, der dagligt løser mange typer af opgaver i foreningslivet. Dermed har de en vigtig folkeoplysende funktion, der skaber synergi og sammenhængskraft i kommunen. Især foreningsmedlemmer får direkte gavn af de mange typer af fleksible aktiviteter, som foreningerne dagligt udbyder i Norddjurs Kommune. Almindelige borgere uden medlemskab i foreningslivet vil kunne få endnu større glæde af det frivillige arbejde fremover, da der er fokus på fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. De frivillige er en vigtig brik i styrkelsen af folkesundheden gennem sjov, fysisk aktivitet for alle borgere. Traditionelt set har foreningslivet stået stærkt i Norddjurs Kommune og er bl.a. repræsenteret gennem det lokale Idrætsråd. ”Norddjurs Idrætsråd er en vigtig medspiller for kommunen, da de er bindeleddet mellem det kommunale system, og alle de mange frivillige hænder i foreningerne rundt omkring i kommunen. Både Idrætsrådet og de mange frivillige skal have en stor tak for det enorme arbejde de dagligt udfører i foreningerne.”, udtaler formanden for kulturog udviklingsudvalget, Lars Møller. Der er nyligt vedtaget en ny kulturog fritidspolitik for Norddjurs Kommune, hvor der er fokus på nytænkning og

fleksibilitet. Den skaber rammerne for et rigt og alsidigt foreningsliv for alle. ”Nu har vi vedtaget en ny kulturog fritidspolitik”, fortsætter Lars Møller. ”Vi har et stort behov for frivillige kræfter i foreningerne, fordi de er uhyre vigtige for selve udmøntningen af politikken. Uden dem var politikken betydningsløs, fordi de frivillige i dagligdagen gør det praktisk muligt, at udføre aktiviteterne i relation til politikken. Vi vil bestræbe os på, at det hele tiden skal være sjovt og attraktivt at være frivillig i Norddjurs Kommune”.

Lars Møller ved en tidligere prisuddeling.

Norddjurs Kommunes anerkendelse og tak til de frivillige vil blive udmøntet i en konkret handling en gang årligt. Her uddeles en pris til ”Årets frivillige leder” og en pris til ”Årets forening”. Næste prisuddeling vil finde sted på Kulturdagen i marts måned. Norddjurs Kommune vil hermed gerne sende en stor anerkendelse til alle de frivillige kræfter i kommunen.

IDRÆTSLIV frivillige

kommuner

skolebesøg giver succes

Tsaipmaprbet

ejd med kommunen

VK Vestsjælland nyder stor opbakning i lokalområdet, hvor masser af frivillige kræfter har budt sig til i takt med, at børn og unge er strømmet til. Nøglen til succes ligger i samarbejdet med kommunen og skolerne. Tekst og foto af Jannik Lund Andersen

et går godt i VK Vestsjælland. ’Årets Idrætsforening 2012’ i DIF-regi er på få år blevet et foregangseksempel, både når det gælder om at få flere børn og unge inkluderet i foreningslivet, og når det handler om at styrke rekrutteringen af frivillige på tværs af køn, alder, uddannelse og etnicitet. Det er først og fremmest for den spirende ungdomsafdeling, der siden 2009 er tredoblet i størrelse, at ’Årets Ungdomsklub 2012’ i Dansk Volleyball Forbund har høstet priser og anerkendelse. Men i volleyklubben er man mindst lige så stolte af den foreningskultur, der får både unge og gamle, tosprogede og etniske danskere til at give en hånd med.

Værktøjskassen: En interessent er en person, en gruppe af personer eller en organisation, som foreningen har en relation til. Foreningen er en vigtig brik i lokalsamfundet og kan med fordel indgå i forskellige samarbejder med andre foreninger, virksomheder, pressen, kommunen med videre. Med redskabet ’Kend interessenterne’ får klubben overblik over, hvem der er interessante samarbejdspartnere og overblik over, hvor meget energi man bør bruge på de forskellige interessenter. 36 IDRÆTSLIV frivillige Download redskabet på www.frivillighedstjek.dk

”At så mange folk har lyst til at bruge deres fritid på at få den daglige træning, stævnerne i weekenden og de sociale arrangementer til at fungere, er bare helt fantastisk,” siger Kim Buchwald, der er ungdomskonsulent i klubben. Han blev i 2010 ansat i VK Vestsjælland som koordinator på ’Projekt 3i’ – et toårigt makkerskab mellem volleyforeningen og Slagelse Kommune om indlevelse og integration i lokalidrætten med særlig fokus på udbredelsen af kidsvolley gennem skolebesøg. Samarbejdet, der blev afsluttet i februar i år, udgør den direkte årsag til klubbens succes på frivillighedsfronten.

VELKOMMEN I KLUBBEN En af Kim Buchwalds funktioner i VK Vestsjælland har været at stå i spidsen for rekrutteringen og fastholdelsen af frivillige. Lige fra starten er det blevet gjort med et klart princip for øje: ”Det skal være sjovt at hjælpe. Vi skal ikke bede folk om at løfte opgaver, de ikke har overskud eller kompetencer til,” siger Kim Buchwald, der tager sig af langt størstedelen af de administrative opgaver. ”Hvis man synes, det kunne være sjovt at træne et hold et par gange om ugen, men man ikke har tid og lyst til at stå for det organisatoriske eller har mulighed for at tage til stævner i weekenden, så finder vi en løsning, hvor nogle andre kan tage sig af det. Det kan være et stort arbejde at koordinere, men til gengæld får vi altså nogle glade frivillige, der også har mod på at sige ja næste gang, vi har brug for dem,” forklarer han. Netop den tankegang er grunden til, at 55-årige Birthe Jørgensen sidste år blev kidsvolleytræner i klubben. Til daglig underviser hun blandt andet i idræt på Landsgrav Friskole, og hun fik mod på mere, da hendes klasse deltog i en af VK Vestsjællands skoleturneringer. ”Kim var ude og undervise os i kidsvolley, og jeg tror, han kunne mærke, at jeg blev grebet. Så han spurgte, om jeg ikke havde lyst at træne et hold. Det tog jeg op til overvejelse, for jeg har altid holdt af volleyball, og samtidig er jeg på et sted i mit liv, hvor jeg egentlig har lyst og tid til at yde en indsats,” fortæller Birthe Jørgensen, som dog havde betænkeligheder på grund af papirarbejdet, kørselsordningerne og weekendstævnerne, der ofte følger med. Kim Buchwald var dog klar med løsningen. ”Jeg træner holdet hver mandag, Kim tager sig af alt det praktiske med sedler og koordinering af kørsel til stævner, hvor jeg selv tager med i det omfang, jeg har mulighed for

det, og ellers klarer nogle af forældrene det,” siger Birthe Jørgensen. Hun nyder at være tilbage i den klub, hvor hun selv dyrkede volleyball for mere end 20 år siden. ”Jeg følte mig hurtigt hjemme, og der er bare en rigtig god stemning i hallen. Der er som regel en del forældre, der kommer og hyggesnakker og drikker kaffe, mens deres børn træner, og jeg er glad for at være en del af det,” siger ungdomstræneren, der for sin indsats er blevet iklædt en af klubbens ”frivillighedsuniformer”. ”Det kan virke ret banalt, men det handler simpelthen om, at få folk til at føle sig som en del af fællesskabet. Første gang folk giver en hånd med, stikker vi dem en t-shirt eller en trøje som tak for hjælpen. Det, at vi ser ens ud, skaber noget samhørighed og en følelse af, at vi alle er sammen om opgaverne på tværs af alder og baggrund. Bagtanken er selvfølgelig også, at folk skal føle, at de har noget at leve op til,” siger Kim Buchwald. Lokalt samlingspunkt Mens tilfældet Birthe Jørgensen er enkeltstående, har de mange skolebesøg, skoleturneringer og tilbud om ”efterskole-volley” også indirekte haft stor betydning for rekrutteringen af frivillige.

”Klubben har formået at tiltrække nogle forældre, der aldrig tidligere har været en del af foreningslivet” Per Andersen, idrætskonsulent i Slagelse Kommune

”Det, at vi har været ude og møde flere end 2.000 børn fra 2.-6. klasse samt deres lærere, har betydet, at rigtig mange har hørt om klubben og kender til det, vi går og laver. Det, tror jeg, har betydet, at flere har meldt sig klar til at give en hånd med,” siger Kim Buchwald. Det gælder også de tosprogede forældre, som klubben blandt andet via DIF’s Get2sport-midler har gjort meget for at involvere i foreningslivet. Det er lykkedes gennem sociale tiltag som sommerferieturneringer i kommunens udsatte boligområder, juleafslutning og ugentlige kaffemøder. I Slagelse Kommune begejstrer og inspirerer succesen i VK Vestsjælland. Per Andersen, der er idrætskonsulent og har været med til at søsætte Projekt 3i, kalder volleyballklubben for et ”lokalt samlingspunkt” og et ”eksempel til efterfølgelse”. ”Klubben har formået at tiltrække nogle forældre, der aldrig tidligere har været en del af foreningslivet. Den har et godt ry i lokalområdet, og det er mit indtryk, at både tosprogede familier og etniske danskere har stor glæde af at være en del af fællesskabet. Det betyder rigtig meget for integrationsindsatsen i Slagelse Kommune,” siger Per Andersen, der arbejder på at starte lignende projekter op. ”Vi har lært enormt meget af succesen i VK Vestsjælland, og det er selvfølgelig en viden, vi vil dyrke fremover,” siger han.

IDRÆTSLIV frivillige

kommuner

er er frugt på bordene i den tidligere skolestue. Der er også bærbare computere i varierende størrelser og udformninger. 39 repræsentanter fra 14 foreninger taster ivrigt notater ind, da Viborg indleder en kursusrække om rekruttering og fastholdelse af frivillige i foreningslivet. Stedet er Skringstrup Gl. Skole, som ligger nær Skals nord for Viborg. Deltagerne er ”sammenbragte børn” og kommer blandt andet fra Tange Roklub, Bjerringbro BMX, Løgstrup Rideklub, SIK Volley og Viborg Gymnastik-Forening. Det er fredag aften, og derhjemme hygger familien sig med Bridget Jones-toeren eller den første Frækkere end politiet tillader-film, som vises på hovedkanalerne. ”Vi skal vende frivilligt arbejde til noget positivt. Det skal ikke være en sur pligt. Det skal ikke være bøvl. Vi håber, at kursusrækken giver foreningerne et nyt syn på tingene, nye muligheder,” siger Peder B. Pedersen fra Mammen IF, en landsbyforening nær Bjerringbro. Han sidder med på skolebænken. Samtidig er han næstformand i Viborg Idrætsråd og medarrangør af kursusrækken. Kurserne foregår over fire gange i løbet af vinteren, og det er idrætsrådets håb, at det kan være en model til gentagelse. Der er omkring 175 idrætsforeninger i Viborg Kommune. Måske kan de også inspirere resten af landet. MOTIVATION ER DRIVER Lige nu er det Klaus Frejo, som er på podiet, og han viger ikke bort fra halvtung teori. Frejo er centerchef for sportsmanagement på University College Nordjylland. Han beskriver Maslows behovspyramide og Herzbergs to-faktor strategi om motivation. Herzberg er ophav til udtrykket KITA. ”Hvor meget Kick In The Ass er der i jeres forening?” spørger Frejo og bliver bekræftet i, at adskillige er bekendt med fremgangsmåden, hvor man spiller på folks dårlige samvittighed, når der er brug for en hånd. Han viser på powerpoint en tegning af et æsel, som har udsigt til en gulerod, der hænger ned fra en stang foran hovedet. Motivation bør være den primære driver, indskærper han om forsøget på at tiltrække frivillige. Og folk skal kunne se en start og en ende. Han beder deltagerne om at diskutere i grupper, hvordan de selv bliver motiveret, og hvordan de kan motivere andre til at blive frivillige - for eksempel ved at give egen glæde ved idrætsoplevelser videre. FRIVILLIGHEDSDAGSORDEN Kurserne om rekruttering og fastholdelse af frivillige er finansieret af den præmie på 200.000 kroner, som fulgte med DIF’s kåring af Viborg Kommune til Årets Idrætskommune 2011. Kåringen er primært begrundet med en såkaldt Tusind Tak Træner-kampagne i Viborg. Hensigten var gennem løbesedler, plakater, portrætartikler i den lokale avis, videohilsner fra kendisser, Facebook, foredrag, fest og lyserøde armbånd at skabe hype om det vigtige i at anerkende frivillige idrætstrænere og -ledere. Kampagnen udsprang af de årlige dialogmøder mellem Viborg Idrætsråd og idrætsforeningerne i kommunen om de mest presserende problemer, som idrætsrådets sekretariat sammenfattede i en hvidbog. Øverst stod anerkendelse. Nummer to og tre på listen var rekruttering og fastholdelse af frivillige. ”Nu går vi fra tak til vedvarende glæde. Nu handler det om en positiv frivillighedsdagsorden,” siger Morten Erfurth, sportschef i Viborg Idrætsråd og daglig leder af rådets sekretariat. Idrætsrådet finansieres ligeligt af Viborg Kommune og idrætsforeningerne. Erfurth henviser fra sit kontor under en af tribunerne på Viborg Stadion til analysen fra

IDRÆTSLIV frivillige

På skole som frivi Viborg Kommune bruger præmien fra kåringen som Årets Idrætskommune 2012 til at uddanne idrætsforeninger i, hvordan de kan rekruttere og fastholde frivillige. Af Regner Hansen. Foto: Colourbox

ebænken illig

Idrættens Analyseinstitut, der viser, at under 10 procent af landets idrætsforeninger har en frivilligstrategi. Kursusforløbet om frivillighed er hovedpunktet på den nye dagsorden. De andre elementer er udarbejdelse af en foreningshåndbog, som bestyrelsesmedlemmer og nye foreninger kan støtte sig til i ledelsesarbejdet, skabeloner til at lave udtalelser til frivillige, som de kan bruge i forbindelse med uddannelse og jobsøgning, samt generel afbureaukratisering. Viborg Idrætsråd er samtidig omdrejningspunkt for frivillige idrætsaktiviteter, der hjælper overvægtige, socialt svage og anbragte børn ud i det etablerede foreningsliv. Det nyeste er fleksibel foreningsidræt for voksne. Ordningen er ifølge Morten Erfurth skruet sådan sammen, at den fører til nye medlemmer i idrætsforeningerne.

”Hvor meget Kick In The Ass er der i jeres forening?” Klaus Frejo, centerchef for sportsmanagement på University College Nordjylland

KOMMUNEN ER MEDSPILLER Viborg Kommune er en aktiv medspiller, når det gælder frivillighedsbestræbelserne. ”Frivillige tilfører gejst og energi. Desuden er der grænser for, hvad kommunens økonomi kan klare. Men frivilligindsatsen dækker ikke over besparelser. Tværtimod bruger vi mere på idræt i Viborg end for få år siden,” siger kulturudvalgsformand Per Møller Jensen (S). Tilbage til kurset i rekruttering og fastholdelse på Skringstrup Gl. Skole: Peder B. Pedersen, Idrætsrådets næstformand, er spændt på effekten. ”Målestokken er, hvor mange flere frivillige der er i idrætsforeningerne i Viborg om 1-2 år,” siger Peder B. Pedersen.

Værktøjskassen DIF udbyder kurser, laver undersøgelser og udgiver idrætsfaglige materialer. På www.foreningstjek.dk kan man få det store overblik over uddannelsesmuligheder og kursustilbud. Læs blandt andet om, hvordan EU påvirker dansk idræt, hvad et idrætsråd er for en størrelse, og hvordan det hjælper foreningslivet i Danmark.

IDRÆTSLIV frivillige

Idrættens Hus

Kursus og konferencecenter

- Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd

Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter.

IDRÆTSLIV frivillige

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

Kultur- og Fritidsforvaltningen TAK TIL DE FRIVILLIGE Trænere, instruktører, hjælpere, bestyrelsesmedlemmer, ledere… De frivillige i idrætsforeningerne yder en kæmpe indsats til gavn for børn, unge og voksne. Vi siger tak til de mange frivillige i Københavns idrætsforeninger. Pia Allerslev, kulturog fritidsborgmester & Kultur- og Fritidsudvalget, Københavns Kommune

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

En ærlig tak er den største anerkendelse

Tipsigptaet k

Anerkendelse er vigtig for de frivilliges indsats. Mange idrætsforeninger holder takkefester, giver gaver eller sender klubbens frivillige på tur til udlandet. Men én simpel ting slår alle former for anerkendelse. Af Thomas Hansen

IDRÆTSLIV frivillige

”T

ak er kun et fattigt ord,” synger Poul Bundgaard ikke så få gange i dansktopklassikeren af samme navn. Betydningen af det lille ord på tre bogstaver kan ikke overvurderes i nogen af livets relationer. Får man en oprigtig tak, er der ingen grænser for, hvilken etage man vil slæbe en vens uhåndterlige seng op på. Omvendt kan manglende taknemmelighed for selv en meget lille tjeneste opfattes som en svinestreg, der sent vil blive glemt. Anerkendelse er vigtig for alle, men måske ekstra vigtig, når det gælder alt det frivillige arbejde, som hver eneste dag udføres i landets idrætsforeninger. Det mener Bjarne Ibsen, som er professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfundet på Syddansk Universitet. ”Det er helt banalt en meget afgørende ting, at vi anerkender hinandens indsats. Men fordi vi ikke bruger løn, så bliver anerkendelse ekstraordinær vigtigt i forbindelse med frivilligt arbejde,” siger han. OPRIGTIGHED ER VIGTIGST Anerkendelse for en indsats i idrætsforeningen kan komme i mange former. Ungdomstræneren kan blive sendt på kursus, hvor ny inspiration dukker op. Alle hjælperne til den store årlige fodboldturnering kan blive inviteret til en særlig fest i klubben. Og man kan blive nævnt og rost af formanden til den årlige generalforsamling. Men én simpel ting slår alle de andre. ”Interviewstudier viser, at det er den konkrete anerkendelse, der betyder mest. Nogle børn, der lyser af begejstring over for træneren. Forældre, der kommer hen og roser. Den konkrete anerkendelse i nuet fra de personer, som du så at sige gør noget for, er den allervigtigste. Den viser ærlighed og ægthed,” siger Bjarne Ibsen. Det samme har vist sig i Idrætslivs research til nærværende frivillighedsnummer. Eksempelvis i frivillighedsportrætterne på side 28-34 af landets ildsjæle, hvor taekwondotræneren Mahmoud Mawaad fra Nørrebro fortæller, hvad den største anerkendelse, han har modtaget, er: ”Når børnene siger, at de glæder sig til den næste træning, og når forældrene kommer og siger tak for min indsats. Den slags tæller meget, meget mere end nok så mange pokaler.”

”Det er helt banalt en meget afgørende ting, at vi anerkender hinandens indsats” Bjarne Ibsen, idrætsprofessor, Syddansk Universitet Historien er den samme for Rikke Blok Madsen, ungdomstræner i Korsør Atletik og Motion. ”Det er alle de små glæder, som når børnene kommer med tegninger til mig, fordi de glæder sig til at komme til træning. Eller når de rykker op og spørger, om jeg ikke kommer og kigger eller bliver ved med at træne dem.” GODE TIL AT TAKKE Selvom intet slår den nære og oprigtige tak i nuet, skal det bestemt ikke tage noget fra alle de andre måder, som landets foreninger viser deres taknemmelighed for de frivilliges enorme indsats. Festen eller en tur til landskamp kan give sammenhold i klubben, som igen giver mod på endnu en tørn næste gang, der er brug for hjælp. Også helt håndgribelige ting er rare. ”Hvis man kommer på et trænerkursus eller får noget træningstøj, så ligger der noget symbolsk i det, som måske i virkeligheden er vigtigere end det konkrete udbytte. Da min far var gymnastikleder, fik man en lysestage. Det ville man nok betakke sig for i dag, men det var et udtryk for en enorm anerkendelse,” siger professor Bjarne Ibsen. I idrætsdanmark bestrides omkring 340.000 stillinger af frivillige kræfter. At så mange lægger så mange timer i svæveflyver-, basketball- og gymnastikklubber uden at få en krone for det, er ifølge Bjarne Ibsen en direkte konsekvens af en anerkendende kultur i foreningerne: ”Mit generelle indtryk er, at frivilligt arbejde fungerer så mange steder, fordi man rent faktisk er god til at takke og påskønne en indsats.”

IDRÆTSLIV frivillige

Foto:DIF

tips og råd

Alle nævnt Ingen glemt I KFUM’s Boldklub Roskilde sætter de en ære i at takke alle deres frivillige hjælpere ved årets største indendørsturnering. Og når de siger alle, så mener de det virkelig. Af Thomas Hansen

interhalvårets højdepunkt i KFUM’s Boldklub Roskilde er indendørsturneringen ABC CUP, hvor 350 hold med omkring 1500 ungdomsspillere over en weekend får afgjort, hvem der er bedst på banen med bander omkring. Turneringen holdes i gang af en hær bestående af 85 frivillige. I klubben er de meget taknemmelige for den store hjælp, og det vil de gerne vise. Derfor indrykker de efterfølgende altid en helsidesannonce i Roskilde Avis, hvor de takker alle, der har givet en hånd med. ”Vi sørger for at få skrevet samtlige navne ned. Hvis de har mellemnavne, kommer de også med, når vi indrykker annoncen. Jeg tror, at det betyder utrolig meget, at man bliver nævnt med navns nævnelse og ikke bare som en gruppe,” siger Peter Nissen, der står for at hverve og koordinere stævnets frivillige hjælpere. ØKONOMISK GULEROD De 85 hjælpere dukker dog ikke udelukkende op med udsigten til at få deres navn i avisen. Langt hovedparten af de frivillige er forældre til børn i Roskilde KFUM. Deres børns hold får et økonomisk udbytte af indsatsen. Klubben opretter hvert år en pulje penge, som bliver fordelt mellem ungdomsårgangene, alt efter hvor mange forældre der stiller sig til rådighed under ABC CUP. Pengene bliver brugt til at betale for, at holdene kommer ud og spiller andre indendørsturneringer rundt om på Sjælland. Det er noget, der virker. Da Idrætsliv taler med Peter Nissen midt i november, har han allerede fået besat samtlige 85 pladser til den niende udgave af turneringen, som holdes første weekend i det nye år. Han mangler kun en læge til om søndagen. Selvom takkeannonce og økonomisk incitament naturligvis gør sit, så mener Peter Nissen, at der er en endnu mere jordnær grund til, at det ikke er noget problem at skaffe frivillige. ”Vi sørger for at der er kaffe, te og en sodavand i ny og næ. Det er rigtig hyggeligt, og folk kommer, fordi det ikke føles som en sur pligt.”

Udlandstur forhindrer klub i klubben ”M

an får opbygget en god stemning, så vi har nogle glade og tilfredse frivillige, som lægger et kæmpe stykke arbejde i klubben. De får så det her til gengæld,” siger formand i fodboldklubben Fremad Valby, Søren Stage. Formanden er netop hjemvendt fra klubbens årlige træner/ledertur, hvor han og resten af bestyrelsen i selskab med omkring 50 frivillige har brugt weekenden på en tur til Oslo med færgen. Programmet startede fra om formiddagen, inden færgen forlod lejet, hvor en ekstern foredragsholder gav sit bud på, hvordan klubben skaber de bedst mulige ledere og trænere. Derefter holdt bestyrelsen et oplæg om det kommende år, inden aftenen blev rundet af med fælles spisning og ’fri leg’. I Oslo var der ingen programsatte punkter, mens hjemturen gik med trænerudviklingssamtaler med de enkelte. Turen, som andre år har gået til eksempelvis Prag, Berlin eller Amsterdam, har stor betydning i klubben. ”Vi er nogen og halvfjerds frivillige, og turen gør, at der bliver en samhørighed, når man ved, hvem de andre er, og hvad de laver. Det gør, at de enkelte hold ikke bliver en afdeling eller klub i klubben,” siger Søren Stage om en af hovedgrundene til, at klubben hvert år tager af sted.

Grillaften giver sammenhold og god sæsonstart

år det er ved at være tid til en ny sæson på måtten, har Kolding-klubben KIF Brydning en fast tradition, der både er med til at give et godt sammenhold blandt foreningens frivillige og sikre, at alle har øje for, hvad der er på programmet i det kommende år. ”Ugen før sæsonstart har vi et lille arrangement i min have, hvor vi griller lidt mad og får et fælles blik på, hvad det er for nogle ting, der står for døren i løbet af det kommende år, så vi kan komme godt i gang og få skabt en god start for alle de aktive,” siger klubbens formand, Bjarne Stolten Thomsen. Tonen bliver en anelse mere uformel, når grillaftenen holdes i privat regi, hvilket igen giver grobund for et bedre sammenhold i gruppen af frivillige. Lige som året sættes i gang med maner, sørger klubben også for at slutte godt af. I november måned afholder KIF Brydning et årligt handlingsplansseminar med forældre, som har mod på at hjælpe til i fremtiden.

Tipsigptaet k

Arkivfoto: Lars Møller

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

Uddannelse er også anerkendelse Tippet UDDAN DE FRIVILLIGE

Der er masser af muligheder for at sende klubbens frivillige på kurser og uddannelser. Og lysten til at lade sig uddanne yderligere i foreningsregi er stor, viser undersøgelser. Af Jacob Bech Andersen

er kan, som nævnt på de foregående sider, være mange måder at anerkende klubbens frivillige på. Uddannelse er endnu en mulighed. Ved at tilbyde sine trænere, bestyrelsesmedlemmer, dommere med mere uddannelsesforløb og kurser sætter klubben en tyk streg under, at man sætter pris på de frivillige. Og de frivillige vil gerne uddannes. En stor undersøgelse foretaget af DIF og Idrættens Analyseinstitut blandt mere end 1200 medlemmer i Aalborgs idrætsforeninger i 2011, understreger, at der er masser af kursusvillighed ude i foreningsdanmark. Især de ældre, som allerede har kastet sig ud i at tage på et kursus som eksempelvis træner, idrætsleder eller noget helt tredje, ønsker ifølge undersøgelsen at lære endnu mere. 49 procent af de adspurgte seniorer i alderen 60-69 år, som tidligere har været på kursus, svarer, at de gerne vil fortsætte med nye kurser. DET SOCIALE TÆLLER Også de helt unge viser i uddannelsesanalysen stor villighed til at sige ja tak til kurser, som blandt andre DIF og specialforbundene udbyder i foreningerne. De unge vil typisk gerne blive endnu bedre til eksempelvis at undervise i deres sport,

og som det nævnes i artiklen på side 52 fra Gymnastikforeningen Køge Bugt, så tæller det også meget at få nogle brugbare kompetencer på cv’et. ”Jeg har også et andet job. Da jeg søgte det, kunne jeg skrive, at jeg var hjælpetræner og godt kunne lide at arbejde med mennesker,” lyder det eksempelvis fra 16-årige Pauline Christiansen. Fælles for de mange adspurgte i uddannelsesanalysen og deres forhold til at uddanne sig inden for idrætsforeningerne er, at jo sjovere hverdagen i foreningerne er, og jo mere det sociale prioriteres i form af fester, fælles ture og familiedage, jo mere kursusvillige er foreningsmedlemmerne.

DIF’s kurser og uddannelser Danmarks Idræts-Forbund tilbyder en række kurser og uddannelser, der er målrettet frivillige trænere og ledere i DIF’s idrætsforeninger. Er du og dine kollegaer i foreningen på udkig efter kompetenceudvikling på træner- eller lederområdet, så har DIF hjælpen klar. DIF’s uddannelseshylder indeholder mange kurser. Og der er med garanti et, der passer netop de frivillige i din forening. DIF tilbyder blandt andet kurser inden for: • • • • • • • •

Foto: Lars Møller

Børn og unge Idrætsskader Klubudvikling Kommunale kurser Lederuddannelse Psykologi Trænerkurser Træneruddannelse

Læs mere om priser og tilmelding på www.frivillighedstjek.dk

IDRÆTSLIV frivillige

portræt

Guldvinder springer ud som frivillig træner Efter 15 år som eliteroer er den olympiske mester Rasmus Quist nu begyndt som træner for de talentfulde juniorer i Lyngby. Han drømmer om at føre dem til tops og kalder det ”helt naturligt”, at han fortsætter som frivillig i sporten: ”Nu er det min tur til at betale tilbage,” siger han. Af Morten Bruun/Redaktionen.dk. Foto: Jan Sommer

IDRÆTSLIV frivillige

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

portræt

”Roning er som mange andre idrætsgrene en sport, der bygger på frivillighed hele vejen igennem organisationen”

an var 17 år og junior-roer, da han vandt sin første medalje ved et verdensmesterskab. Den var af bronze, og det var i 1997. 15 år senere kulminerede karrieren, da han deltog i sit tredje OL. Det var i London, og medaljen var af guld. Det er med andre ord en forsvarende olympisk mester, som denne lørdag sidst i november gør sin entre i Gladsaxe Sportshal, hvor et par hundrede unge roere fra hele Danmark – og Sverige såmænd også – er samlet til ’Slideregatta 2012’. De unge roere skal dyste mod hinanden på romaskiner.

NATURLIGT AT BETALE TILBAGE 32-årige Rasmus Quist skjuler imidlertid sine titler godt, som han kommer slentrende ind i hal 1. Klædt i orange dunjakke, hvid t-shirt, blå jeans og sorte, fodformede sko er der ikke meget champ over ham, men verden har altså også ændret sig en del, siden han sammen med Mads Rasmussen 4. august hentede den ultimative medalje hjem i letvægtsdobbeltsculler. Rasmus Quist har kun været på vandet fem gange siden den gyldne dag for knap fire måneder siden, og han har – vist nok – indstillet karrieren som eliteroer. Men han har ikke kvittet sporten. Han har således taget den korte tur fra hjemmet i Bagsværd til hallen i Gladsaxe, fordi det er nu, han, som han siger, ”skal til at give lidt tilbage til den sport, der har givet mig så meget.” Rasmus Quist har nemlig sagt ja til at indgå i det trænerteam, der skal tage sig af de dygtigste juniorer i Lyngby Roklub. Ligesom der i sin tid var frivillige trænere, der bar ham frem, er det nu hans tur til at løfte næste generation op på podiepladserne. ”Det lyder så nobelt og højtidligt at sige, at der skal betales tilbage. Det er det ikke. Roning er som mange andre idrætsgrene en sport, der bygger på frivillighed hele vejen igennem organisationen. Der er mange tidligere kaproere, der er blevet ungdomsledere, så det er helt naturligt for mig, at det nu er blevet min tur,” siger Rasmus Quist. I KOM SGU GODT IGEN En halv time senere har Rasmus Quist smidt jakken og sat sig på en plasticstol. Han sidder let foroverbøjet og ånder

IDRÆTSLIV frivillige

bogstavelig talt lærlingene Peter Holmkvist og Alexander Modest i nakken, mens de på bane fire kæmper sig igennem deres indledende heat i dobbeltsculler. ”Tryk. Tempo. Tryk tryk tryk. Tempo,” lyder trænerens opmuntrende råb til de to drenge, der hiver en tredjeplads i land. Det er første gang, Rasmus ser dem ro. Bagefter får de ros, fordi de stort set fulgte den plan, der var aftalt: ”Det så godt ud, men I lod jer nok rive lidt for meget med i starten, og så gik det lidt langsomt midtvejs. Men I kom sgu godt igen,” lyder den umiddelbare analyse fra den nye coach, mens de to 17-årige drenge tørrer sveden af panden og gør klar til interview med Gladsaxe Bladet. Rasmus Quist lægger ikke skjul på, at han også har ambitioner som træner. Han har sagt ja til Lyngby, fordi klubben er ved at bygge sig op som kraftcenter for unge roere og fødekæde til elitecentret ved Bagsværd Sø. Sammen med de to andre i trænerteamet skal han henover vinteren og foråret være med til at spotte de formentlig 15-20 juniorer, som virkelig gerne vil satse hele butikken på at bryde igennem. Det er dem, han med sin erfaring kan træne til den store guldmedalje. Han kan lære dem teknik, og han kan fortælle, hvordan man lever som sportsudøver på eliteniveau. ”Selvfølgelig vil jeg gerne gøre det så godt som muligt. Jeg drømmer om at blive en god træner og få roere til tops. Men i første omgang skal jeg altså lige selv lære at være træner. Jeg ved, hvordan man skal ro, men det er ikke sikkert, jeg kan finde ud af at give det videre. Der ligger den store udfordring for mig,” siger Rasmus Quist. Den anden store udfordring handler om at kende sin egen begrænsning. ”Som træner må man ikke holde på nogen alene på grund af ens egne ambitioner. Man skal kunne erkende, når man ikke længere kan give den enkelte roer mere, men er nødt til at sende ham videre. Og jeg vil da være stolt den dag, jeg har bidraget til at sende en roer videre til elitecentret,” siger Rasmus Quist. Han lægger flere lag på Og så er der den tredje udfordring, som de fleste frivillige kender. De mange timer i sportens tjeneste koster tid, også når man som Rasmus er nygift, har sønnen Marius på to et halvt år og skal passe jobbet som vvs-installatør. Men han er sikker på, at han nok skal få tid til at deltage i de tre ugentlige træningspas, der nu venter som en del af dagligdagen. Og det samarbejde ser Peter Holmkvist og Alexander Modest frem til: ”Vi har allerede gode trænere, som også har været eliteroere og vundet medaljer. Men det er fedt og giver ekstra motivation, at vi nu også kan trække på Rasmus. Han kan lægge endnu flere lag på vores roning,” siger de to ungdomsroere, der sidste år deltog ved junior-VM i en dobbeltfirer, men nu drømmer om en fælles fremtid i dobbeltsculler. Og ud over at Peter Holmkvist og Alexander Modest gerne vil med til VM i Litauen næste år, står deres fælles mål ikke til diskussion: ”Vi vil til OL og vinde gul.” Ligesom deres mesterlærer.

Tak til trænerne Rasmus Quist hylder flokken af frivillige trænere, der har ført ham til tops. Af Morten Bruun

”J

eg har altid været god til at ro. Men samtidig har jeg altså også haft de rigtige trænere på de rigtige tidspunkter. Og uden dem og deres frivillige indsats havde jeg aldrig nået alt det, jeg har gjort. Nogle af dem har brugt lige så meget tid på mig, som jeg selv har brugt på vandet.” Sådan lyder det, når Rasmus Quist hylder den flok af trænere, der har været med til at bære ham frem, siden han som dreng meldte sig ind i Fredensborg Roklub og lærte de første åretag af Lina og Mikkel. Nogle har dog betydet mere end andre – deriblandt Torben Nielsen, der sammen med Steen Clausen og Charlotte Poulsen var med til at redde ungdomsafdelingen i Fredensborg. Og bagefter fortsatte Torben Nielsen som Rasmus’ juniortræner og førte den unge knægt frem til en plads i den dobbeltfirer, der vandt bronze ved junior-VM i 1997. De to har bevaret kontakten, og Torben Nielsen var selvskrevet på gæstelisten, da Rasmus Quist 10. november blev gift med Sine. ”Fredensborg Roklub er den klub, der har betydet mest for mig. Og jeg håber, at jeg på et tidspunkt får mulighed for at vende tilbage som frivillig ungdomstræner dér. Det har jeg virkelig lyst til. Lige nu er det bare ikke praktisk muligt,” siger Rasmus Quist.

Foto: Privat Rasmus Quist sad forrest i båden, da han 17 år gammel vandt sin første VM-medalje.

Han er et trækplaster Formanden i Lyngby Roklub hilser Rasmus Quist velkommen som frivillig træner. Af Morten Bruun

einer Modest, formand for Lyngby Roklub, er glad for, at Rasmus Quist har sagt ja til at træne klubbens juniorer. ”Han kommer med motivation og erfaring og kan vise de unge, hvad der skal til, for at leve op til det, han selv har præsteret. Han kan få dem til at forstå, at der er en mening med de mange træningstimer. Men vi er naturligvis heller ikke blinde for, at Rasmus kan fungere som trækplaster for klubben og lokke nye roere til,” siger Reiner Modest. Ud over at hans egen søn Alexander kommer til at nyde godt af Rasmus’ gode råd, har Reiner Modest yderligere en interesse i, at den nye træner kan indfri klubbens ambitioner som kraftcenter. Reiner Modest er nemlig også formand for forbundets kaproningsudvalg og ser naturligvis gerne, at Danmarks traditioner på vandet fortsætter. ”Men det er jo ikke bare os, der gør det sammen med Rasmus og de andre trænere. Hele rosporten er så afhængig af alle de mange frivillige i alle de små og store roklubber, som bruger masser af tid og kræfter på at motivere de unge og spotte talenterne. Det frivillige arbejde kan slet ikke vurderes højt nok,” siger Reiner Modest – der selv deltog ved OL i 1980 og har været frivillig leder i knap 30 år.

IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

I Ry handler man hurtigt

Tipsatsppået forældrene tidligt

I Ry Håndbold har klubbens bestyrelse fundet en opskrift på, hvordan man får fat i masser af engagerede forældre. Ingredienserne består af ledere med en smittende motivation, sociale forældremøder og forældrerepræsentanter, der binder det praktiske arbejde sammen. Af Thomas Hansen

”H

elt overordnet har vi en filosofi om, at vi skal have meget tidligt fat i forældrene, hvor børnene stadigvæk er så små, at de bliver fulgt til håndbold.” Ordene kommer fra Betina Lyng Bjerre, der er næstformand i Ry Håndbold i Østjylland. Klubben har stor succes med at engagere forældrene til de omkring 300 ungdomsmedlemmer. Ved hver sæsonstart afholdes der et forældremøde for de forskellige ungdomshold, hvor foreningen stiller krav om, at der som minimum er en forældrerepræsentant per hold. Deres rolle er at koordinere de praktiske ting omkring holdet med den forældregruppe, der er tilknyttet holdet. For de yngste årgange, U6 og U8, bliver der gjort noget særligt ud af forældremøderne.

”Der er god fornuft i, at træneren har én funktion, og forældrerepræsentanten en anden”

Det kan måske lyde som benhård tvang, men næstformanden, der også er medlem af ungdomsudvalget, forsikrer, at der er stor fokus på, at det skal være lysten, der driver værket. ”Vi tror på, at motivation er den altafgørende faktor. Vi har hørt om foreninger, der har sagt, at hvis du ikke gider bidrage til vores forening, så kan dit barn ikke spille bold her. Det tror vi ikke på. Man skal synes, at det er sjovt og nemt.” VIGTIGT BINDELED En af kilderne til Ry Håndbolds succes med forældreengagementet er ordningen med forældrerepræsentanter på hvert hold. De fungerer som et bindeled mellem klub, trænere og forældregruppen. ”Jeg synes, at bindeleddet er en rigtig vigtig instans. Der er god fornuft i, at træneren har én funktion, og forældrerepræsentanten en anden. Det er måske nemmere at gå til en forældrerepræsentant, hvis der eksempelvis har været noget tumult rent socialt på holdet,” siger Betina Larsson, som er forældrerepræsentant for både U10 og U14 piger.

Betina Larsson, forældrerepræsentant ”Vi holder det som et arrangement, hvor der er en fysisk fællesaktivitet for børn og voksne. Bagefter arrangerer vi pasning til børnene eller arrangerer det som en overnatningstur. Så holder vi møde senere på aftenen, hvor vi forklarer, hvad vores forventninger er, når man er forælder i vores forening,” siger Betina Lyng Bjerre.

Sådan kapres forældrene Overblik Man skal have overblik over opgaverne, og hvad man gerne vil have hjælp til. Struktur Del opgaverne op i små letfordøjelige bidder og vær ude i god tid. Motivation Der er ikke noget værre end sure foreningsfolk, så vær positiv, når du spørger om hjælp.

Foto: Ry Håndbold

IDRÆTSLIV frivillige

Rådene er givet af Betina Lyng Bjerre, næstformand i Ry Håndbold

Langgadev 37, Vivild • 8961 Allingåbro Tlf. 86 48 60 65 • www.vgi.dk IDRÆTSLIV frivillige

tips og råd

I Køge har man styr på de frivillige ungdomstrænere. På billedet ses forrest fra venstre: Ann Katrine Hansen, Lau Osric, Pauline Christiansen. Bagest fra venstre: Gitte Hansen og formand Niels Juul-Olsen.

Ungdomsstrategi giver luksusproblem

TInvipesptéet ri fremtiden

I Gymnastikforeningen Køge Bugt har man et luksusproblem. Klubben har flere unge frivillige, end der i realiteten er brug for. Konkrete krav, inddragelse af forældre, uddannelse og lidt i lønningsposen har gjort det attraktiv at være ung frivillig i foreningen. Tekst og foto af Lars Hestbech

e danske idrætsforeninger skal generelt arbejde hårdt for at skaffe nok frivillige til foreningernes mange opgaver. Situationen er lidt anderledes i Gymnastikforeningen Køge Bugt, hvor 1.200 medlemmer ellers stiller store krav til antallet af frivillige hænder. Foreningen lagde for knap fire år siden en strategi for, hvordan det skulle blive attraktivt for unge i teenagealderen at tage en tørn i foreningen. Strategien har båret frugt i sådan en grad, at klubben i dag står med et lille luksusproblem. ”I vores ’jobbank’ har vi i øjeblikket tre ansøgninger fra unge, som vi ikke lige kan finde et hold til,” siger bestyrelsesmedlem Gitte Hansen. Foreningen kører endda med overbelægning i øjeblikket, hvad unge frivillige angår, pointerer foreningens formand, Niels Juul-Olsen. ”Vi bruger flere unge frivillige, end vi egentlig har brug for, og det er helt bevidst. Vi ved, at mange vil falde fra, når de eksempelvis flytter fra byen og ved at have fat i så mange af de unge nu, investerer vi i fremtiden. Vi håber, at vi på den

IDRÆTSLIV frivillige

måde lykkes med at få fat i de drenge og piger, som bliver i foreningen i rigtig mange år eller måske vender tilbage som frivillige som 30-årige, hvis de returnerer til Køge,” siger Niels Juul-Olsen. Forening som en arbejdsplads De to bestyrelsesmedlemmer er troppet op i Boholtehallen i Køge en lørdag formiddag for at give Idrætsliv et indblik i, hvorfor de unge nærmest kæmper om at blive frivillige i klubben. Hemmeligheden er ifølge Niels Juul-Olsen, at foreningen stiller store krav til de unge frivillige, men at de unge samtidig får at vide, at en tørn som frivillig kan bruges fremadrettet i livet. ”Vi betragter os selv som en arbejdsplads for de unge. Derfor laver vi en formaliseret samarbejdsaftale med dem, og desuden holder vi et opstartsmøde, hvor forældrene er med. Her understreger vi, at det at være frivillig kan bruges som en god start på et arbejdsliv. Vi understreger desuden, at de unge nu er rollemodeller for de øvrige medlemmer, og

kastet ud på dybt vand med det samme. For det første skal vi gør klart, at vi skal behandles som en arbejdsgiver. Det vil man være 18 for at få eneansvaret for et hold i foreningen, og sige, at de skal komme til tiden og overholde aftaler, som var man kan ikke blive hjælpetræner, før man er fyldt 13 år. Det det et almindeligt job,” siger formanden for foreningen, der betyder, at 13-årige Lau Osric er i gang med sin første sæson har valgt at honorere de unge hjælpetrænere for deres indsats med en løn på 50 kroner i timen. som hjælpetræner. ”Vi er mange medlemmer i vores forening, og det giver os ”Minforeninger, storebror erhvor frivillig i klubben, og det jeg på også gen blandt medlemmerne i DIF’s mænd udgør 60 pct.kunne Ser man den generelle mulighed for at give de unge en mindre betaling. Vi betaler godt tænke mig at blive. Så da jeg fyldte 13 år, sendte jeg en idrætsdeltagelse i et bredere perspektiv, hvad end den finder sted i eller uden for foreninger, så er ikke for forberedelsestiden, og jeg synes, at vi som forening ansøgning til bestyrelsen, og så blev jeg hjælpetræner”, sikvinderne smule mere aktive end mændene (Pilgaard, 2009). får meget ud af den løn, vi giver de unge,” siger dog NielsenJuulger Lau Osric. Olsen. Den 13-årige dreng taler med dæmpet stemme og virker De kontante krav har ikke skræmt de unge - tværtilidt Men når han træner de unge gymnaster, så bliSom detvæk fremgår af figur 12, erforsigtig. aldersfordelingen blandt trænere og ledere i foreningslivet nogenmod. Heller ikke de tre teenage-hjælpetrænere, ogsåsin side verafhan at træde i karakter. lunde ligeligsom på hver de tvunget 40 år. I til modsætning til kønsfordelingen varierer disse tal dog en er til stede i den store Køge-hal, hvor der er larmende akti ”Jeg lærer meget af at være hjælpetræner, blandt andet del mellem trænere og ledere. vitet fra en kæmpe flok fire-seksårige børn, som farer rundt at jeg skal hæve stemmen, selvom jeg var lidt nervøs i bemellem hinanden og deres forFigur 12: En stor del af lederne er over 40 år (pct.) ældre. ”Jeg har også et andet job. Da 60 % jeg søgte det, kunne jeg skrive, 50 at jeg var hjælpetræner og godt kunne lide at arbejde med men42 nesker,” siger 16-årige Pauline 40 % Christiansen og bliver bakket op 32 32 Trænere af den et år yngre Ann Katrine Hansen. Ledere 18 16 20 % ”Det er en stor bonus at kunne skrive på CV’et, at jeg arbej8 der som hjælpetræner,” siger 3 hun. 0% KURSER OG PIZZA-AFTENER Alle tre teenagere har selv henvendt sig til foreningen for at få lov til at tage del i det frivillige arbejde. Men de bliver ikke

Under 20 år

Mellem 20 og 39 år Mellem 40 og 59 år

60 år+

Aldersfordelingen blandt trænere og ledere i foreningerne.

Ovenstående figur 12 viser, at trænerne hovedsageligt fordeler sig på aldersgrupperne under 40 år, mens det modsatte er tilfældet for lederne. Gennemsnitsalderen for ledere i idrætsforeningerne er gyndelsen. Jeg gør det ikke for pengenes skyld, for lønnen således noget højere end for trænerne. Det kan måske forklares med, at man som leder er mere betragter jeg som et klap på skulderen. Jeg gør det, fordi jeg integreret og engageret i foreningen som ogog derfor tilbøjelig til at fortsætte lærer noget, dethelhed er sjovt, minemere klassekammerater synes, sit frivillige arbejde senere i livet. En sådan at detmulig er lidtsammenhæng sejt,” siger Laubliver Osric.belyst yderligere i kapitel 8.

Foreningen insisterer på, at de unge skal gennemføre hjælpetrænerkurser, så den daglige træning bliver af høj Frivillighedsgraden –kvalitet, antalletogafderfrivillige i forhold til medlemmer bliver afholdt pizza-aftener hvert halve år 3 01 -2 12 de enkelte unge frivillige. er idesuden facebookSAFTALE 20 Det samlede antal frivilligefor i den foreningDer eller DIF somoprettet helhed, en som det blev præsenteret i SAMARBEJD gruppe for at styrke kommunikationen til de unge frivillige i tabel 3, kan være et dårligt udtryk for den reelle frivillighed i foreningsidrætten i Danmark. EksemGT KØGE BU foreningen, der har aktiviteter i otte forskellige haller i Køge ORENINGEN GYMNASTIKF pelvis er det naturligt at forvente, at der i meget store væsentligt flereakfrivillige end i og omegn. Forhåbningen er,foreninger at de ungeer frivillige vil være OG foreninger med kun gansketive få medlemmer. Derfor det og oftenoget meretyder relevant se på antallet af i klubben i mange år er frem, på, atatforeninhar noget at haveafhåbet i. medlemmer i foreningernegen i forhold til antallet frivillige. Navn ”Jeg synes, at det er dejligt at kunne give noget igen, og Adr 1 Adr 2 hvis jeg på et tidspunkt forlader Køge, så kunne jeg godt Dette forholdstal, som altså viser, hvor mange medlemmer der er i foreningen for hver frivillig, forestille mig, at jeg på et tidspunkt vendte tilbage og bexxxx xxxxxxx, M:xxxx kaldes i denne sammenhæng for ’frivillighedsgraden’. Et lavt tal erChristiansen. udtryk for få medlemmer for Telefon nr.: F:x gyndte i foreningen igen,” siger Pauline vv xx@yy. E-mail:

rio

Ansættelsespe

hver frivillig, hvilket er tegn på en høj frivillighedsgrad. Modsat betyder et højt tal, at der er langt imellem de frivillige, og at foreningen derfor har en lav frivillighedsgrad. Frivillighedsgraden beskrier, e for opvisning verog ikk antallet medlemmer i forhold til det samlede frivillige, altså både og ledere. ger ”Vi antal betragter ostrænere selv kendte trænin

3 2 – uge 24/201 de: Uge 36/201

af foreninge honorar for de Der udbetales . kurrencer m.m stævner, kon

n god

t, naster tilmeld være nok gym e skønnes at såfremt der ikk smæssigt. en, and form kes af tivation Et hold kan luk et hold økonomisk eller mo e for at oprethold du har fraværstimer ren, hvor mange ddele sekretæ gen skal du me i din udbetaling. alin bet rud Inden honora e fratrukket – og de vil bliv haft i perioden til et kursus er . Ved fravær nem DGI/DGF ikke overføres ne kurser gen ked. Sker det en tilbyder ger den kursusansvarlige bes ing ren ikfo ast e Gymn gtigt at giv t/vi dig ven det derfor nød øbet til dig. ne på kursusbel omkostninger det altid står varlig for at hol instruktøren ans r lignende er elle r væ fra , dom I tilfælde af syg afløser. med en kyndig Side 1 af 2

som en arbejdsplads for de unge. Derfor laver vi en formaliseret samarbejdsaftale med dem, og desuden holder 35 vi et opstartsmøde, hvor forældrene er med”

Niels Juul-Olsen, formand i Gymnastikforeningen Køge Bugt

IDRÆTSLIV frivillige

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

Fra Skanderborg Kommune lyder en stor tak ! Kultur og Fritid i Skanderborg Kommune sender en stor og varm hilsen til alle kommunens frivillige inden for kulturog fritidsområdet. Vi tænker her på rækken af formelle netværk, bestyrelser, ledere, trænere og hvem, der i øvrigt trækker med. Når der tales om frivillighed - eller aktivt medborgerskab, som det hedder i dag – er man tilbøjelige til at glemme den enorme indsats, der ydes på kulturog fritidsområdet. Det opleves næsten som en selvfølge, at unge og forældre, der i forvejen har en travl hverdag, også lægger kræfterne i foreningsarbejdet – til glæde for vore børn og børnebørn. Det er bare ingen selvfølge – men alligevel gør de det ! Det engagement og den ildhu, der lægges for dagen i det frivillige foreningsliv, betyder utrolig meget for vore børn og unge – ikke mindst den gruppe, der i det daglige ikke oplever det store overskud fra de nære omgivelser. Èt er de konkrete foreningsaktiviteter, børn og unge melder sig til – noget andet og ikke mindre er det fællesskab, der er rammen omkring det. Det betyder alt ! Tak for samarbejdet og indsatsen i det snart forgangne år – vi glæder os til fællesskabet i 2013. De bedste ønsker for fremtidens foreningsliv Kultur og Fritid Skanderborg Kommune

Adelgade 44 • 8660 Skanderborg • Tlf. 87 94 70 00

IDRÆTSLIV frivillige

Skole og sport - kom med i teamet... Er du bidt af idræt og boldspil, så er Silkeborg Efterskoles 9. 10. klasse noget for dig. Lige midt i Silkeborg bor 90 elever, der gennemfører vort attraktive skoleforløb. Vores fodboldlinje arbejder tæt sammen med SIF/talent og Silkeborg Fodbold College. Håndboldlinjen arbejder tæt sammen med BSV. Du kan også vælge vores idrætslinje eller dramalinje.

Brug bolden - se mere på

65x95mm

07/02/05 12:16

www.silkeborgefterskole.dk

Side 1

Åhavevej 44-46 · 8600 Silkeborg · Tlf. 8682 0399 · www.silkeborgefterskole.dk

KENDERE KØBER

EMBLEMER

Stevnsvej 55 · Strøby Egede · 4600 Køge · Tlf. 7025 0474 www.emblemer.dk · info@emblemer.dk 56

IDRÆTSLIV frivillige

Vi er også med før start! - Vi vil mulighederne og støtter idræt for alle

Folkeoplysningsudvalget siger tak til alle de frivillige i Solrød kommune Som Folkeoplysningsudvalg i Solrød Kommune sætter vi stor pris på de frivillige ledere og hjælperes enorme indsats, der bidrager til et aktivt og trygt fritidsliv for børn, unge, voksne og seniorer. Foreningslivet i Solrød Kommune blomstrer, hvilket inden for de sidste par år kan aflæses i en medlemsfremgang på 11% og en stigning i antallet af foreninger på lidt over 5%. Foreningslivets vækst skyldes især kommunens aktive og selvrealiserende borgere, hvor rigtig mange på frivillig basis involverer sig og tager ansvar for at udvikle og drive velfungerende fritidstilbud. De mange fritidstilbud og arrangementer ville aldrig blive til noget uden jer frivilliges hjælp, så det er en sand fryd, når så mange stiller beredvilligt op til f.eks. afvikling af turneringskampe i håndbold i Jersie Hallen, til badminton, basketball eller floorballkampe i Solrød Idrætscenter og flotte gymnastikopvisninger i Havdrup Hallen. Hvordan belønnes og værdsættes den frivillige indsats? Det kan ske gennem udnævnelser og priser som f.eks. årets ungdomsleder eller årets foreningsleder, men det kan også være, når man f.eks. oplever, at den udøver man trænede fra barns ben, nu præsterer flot på klubbens hold, eller måske selv er startet som frivillig i foreningen. Folkeoplysningsudvalgets fornemmeste opgave er at understøtte de frivilliges uvurderlige arbejdskraft. Dette gør udvalget gennem at sikre gode og lettilgængelige faciliteter, samt yde forskellige tilskud bl.a. etableringstilskud og tilskud til projekter via udviklings- og initiativpuljen.

IDRÆTSLIV frivillige

Køb din Kinesiotape på www.kinesiotapeonline.dk

IDRÆTSLIV frivillige

Indv. bag el forside eller en hĂ¸jre side

IDRĂ&#x2020;TSLIV frivillige

Hvordan går det med din forening? Test frivilligheden på:

k d . k e j t s d Frivillighe

lse - Nyhedsbrev - Lederseminar - Afslutningsfest - Klublokaler - Træningsmetoder - Frivillighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samar Folkeoplysningslov - www.frivillighedstjek.dk - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden - Formand - Strategier - Ungdomsårg ilskudsordninger - Foreningsportal - Kommuneordninger - Kredsmøder - Anerkendelse - Uddannelse - Fællesskab - Kompetenceudvi shjul - Klubaften - Bestyrelsesmøder - Træningstider - Arbejdsweekend - Hjemmeside - Interessentanalyse - Klubtøj - - Ungdomsansv neralforsamling - Medlemsindberetning - Kasserer - Klubmesterskaber - Ansøgninger - Julearrangement - Kontinge www.frivillighed ntopkrævninger - Budget - Medlemsinvolvering - Klubfest - Årsmøde - Motionshold - Stævner - Forbundet - Forældresamarbejde - S rudvalg - Visioner - Trøjevask - Haltider - Ambitioner - Elitetræning - Rekruttering - Frivillige - Kørselsordning - Fastholdelse - Nyhed Lederseminar - Afslutningsfest - Holdkammerater - www.frivillighedstjek.dk Talentarbejde - Informationsfolder - Opslagstavle - Klub ler - Træningsmetoder - Frivillighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samarbejde - Folkeoplysningslov- Idrætsråd - Trænerkurser - Klub illadelser - Dagsorden - Formand - Strategier - Ungdomsårgange - Tilskudsordninger - Foreningsportal - Kommuneordninger - www villighedstjek.dk Kredsmøder - Anerkendelse - Uddannelse - Fællesskab - Kompetenceudvikling - Årshjul - Klubaften - Bestyrelsesmø æningstider - Arbejdsweekend - Hjemmeside - Interessentanalyse - Klubtøj - Ungdomsansvarlig - Generalforsamling - Medlemsindber Kasserer - Klubmesterskaber - Ansøgninger - Julearrangement - Kontingentopkrævninger - Budget - Medlemsinvolvering - Klubfest øde - www.frivillighedstjek.dk Motionshold - Stævner - Forbundet - Forældresamarbejde - Sponsorudvalg - Visioner - Trøjevask - Halt Ambitioner - Elitetræning - Rekruttering - Frivillige - Kørselsordning - Fastholdelse - Nyhedsbrev - Lederseminar - Afslutningsfest - Ho mmerater - Talentarbejde - Informationsfolder - Opslagstavle - Klublokaler - Træningsmetoder - Frivillighedsansvarlig - Idrætslederp Samarbejde - Folkeoplysningslov - Idrætsråd - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden - Formand - Strategier - Ungdomsårg skudsordninger - Foreningsportal - Kommuneordninger - Kredsmøder - Anerkendelse - Uddannelse - Fællesskab - www.frivilligheds mpetenceudvikling - Årshjul - Klubaften - Bestyrelsesmøder - Træningstider - Arbejdsweekend - Hjemmeside - Interessentanalyse - K Ungdomsansvarlig - Generalforsamling - Medlemsindberetning - Kasserer - Klubmesterskaber - Ansøgninger - Julearrangement - Kon ntopkrævninger - Budget - Medlemsinvolvering - Klubfest - Årsmøde - Motionshold - Stævner - Forbundet - Forældresamarbejde - S rudvalg - Visioner - Trøjevask - Haltider - Ambitioner - Elitetræning - Rekruttering - Frivillige - Kørselsordning - Fastholdelse - Nyhed Lederseminar - Afslutningsfest - Holdkammerater - Talentarbejde - Informationsfolder - Opslagstavle - Klublokaler - Træningsmetode lighedsansvarlig - Idrætslederpris - Samarbejde - Folkeoplysningslov - Idrætsråd - Trænerkurser - Klubånd - Tilladelser - Dagsorden