Tobaksgaarden - efteråret 2012

Page 23

TOBAKSGAARDEN 2012 VOL 2 | 23

FAQ FOR FRIVILLIGE PÅ TOBAKSGAARDEN Hvor meget skal jeg arbejde?

Det er helt op til dig selv, men mindst 2 vagter pr. måned forventer vi at se dig. En typisk vagt varer mellem 1,5 timer (biografsalg) og op til 4-5 timer (ved koncerter).

Hvor gammel skal jeg være?

Som udgangspunkt skal du være fyldt 18 år hvis du f.eks. skal stå i bar. Til andre opgaver skal du være 16 år.

Hvilke slags vagter kan jeg få?

Det varierer fra år til år, men det kan være alle mulige opgave- lige fra billetsalg og billetkontrol, hjælpe teknikerne bag scenen, holde vagt, distribution af PR- og information, betjene baren, operatører til filmvisning samt salg af biografbilletter og slik/popcorn osv.

Hvad får jeg ud af at være frivillig?

Udover at få en masse gode gratis oplevelser med film og musik. Du kommer til at møde en masse andre frivillige og blive del af et spændende hus. Mange kommer år efter år og skaber vedvarende sammenhold og venskaber. Du får mulighed for at opleve og tage del i kulturlivet i Assens - fra tætteste hold!

Får jeg fribilletter til koncerter og biograf?

Ja du kan gå gratis i biografen og til koncert - såfremt der ikke er udsolgt. Vil du sikre dig en billet, kan du købe billetter til medlemspris, idet dit T Crew kort også fungerer som almindeligt medlemskort.

Hvad forventes der af mig?

Engagement! Vi kalder det fortrinsvis ”engagement” frem for arbejde, fordi det er dit engagement og ønsket om at være med til at drive noget og gøre en forskel, som driver din indsats. Det gælder, uanset om indsatsen er kortere og primært under afvikling af koncerter/film - eller om den strækker sig over hele året og indebærer et ansvar.

Skal jeg være medlem?

Nej, det behøver du ikke. Alle frivillige modtager et gratis medlemskort (værdi kr. 350,- pr. år)

Får jeg mad?

Ja, hvis din vagt er over 6 timer, så får du et let måltid.

Andet?

Har du andre spørgsmål, kan du kontakte Claus eller Lasse på 64 71 20 31 eller sende en mail til lasse@tobaksgaarden.dk og aftale et møde.

MICHAEL FALCH

PÅ TRÆK IGEN Med en ny bog på markedet og efter en lang elektrisk periode med BOAT MAN LOVE drager Michael Falch i 2012 ud akustisk solo. Alle siger det: Michael Falch har aldrig været bedre end nu. ”Én af danskrockens bedste plader nogensinde”, skrev BT om hans album, ”Fodspor i Havet”, der udkom sidste år, og hans optræden på Langelands Festival i 2011 kastede ikke mindre end en 6-stjernet anmeldelse af sig. Om nogen, er Michael Falch, klar over at rusten aldrig sover. Den 55-årige sanger har udviklet sig til et fænomen, der går sine helt egne veje. Det er ved at være 14 år siden, han begyndte at give koncerter solo. Alene på scenen

kunne han dyrke andre aspekter af sine sange, og publikum fornemmede en ganske særlig åbenhed ved disse solo-koncerter. Efter nogle svære år var der igen fulde huse, når Michael Falch stod på plakaten i teatre, kulturhuse, kirker og på spillesteder. Gyldendal udgav den 7. november 2011 hans bog ”Trækruter”, der er en gennemkomponeret samling af dagbogsblade med øjebliksbilleder, erindringsglimt og eksistentielle refleksioner, og en opfølger til hans to tidligere bogudgivelser ”Helligdage” og ”Hjemveje”.

Der er en ganske særlig bevægende ånd over Michael Falchs solokoncerter, hvor humoristiske livshistorier veksler med intense sange fra tilværelsens spændingsfelter. Der er nye sange som ”Binder mig aldrig igen”, ”Nu rider vi Stormen af” og ”Blivende Sted”, der alle er blevet radiofavoritter på P4. Og så er der altså også lige en stribe klassiske rocksange, der står som en del af lydsporet til danskernes liv gennem tre årtier: Mød mig i Mørket, Superlove, Den Eneste i Verden, I et Land uden Høje Bjerge og De vildeste Fugle. En Michael Falch i topform viser aften efter aften, at han kan give hvert eneste publikum anledning til at reflektere over tilværelsen samtidig med, at han

også mutters alene kan få enhver sal til at gynge og synge. I Fyens Stiftstidende skrev Simon Staun i sin 6-stjernede anmeldelse af Michael Falch (solo): ”Så godt har han da aldrig sunget i radioen, tænker jeg og noterer, at den akustiske guitar går lige i mellemgulvet. Fascinerende, at én mand og én guitar på den måde kan fylde et enormt telt med vellyd. Jeg føler, at jeg bevæger mig ind under huden på troubadouren. Og da han synger “Der er ikke noget at være bange for” i sangen “Den Eneste I Verden”, sker det, der ikke må ske. Jeg græder. Jeg står simpelthen med min blok i hånden og græder sagte tårer. Sådan skal musik mærkes. Helt derinde, hvor det både gør forbandet ondt og banker befriende af glæde. Når en mand kan skrive linier som: “Ka’ jeg drømme, at du lægger dig/ som solskin mod min hud”, så er der vist ikke brug for flere ord.”

SMS ti l 1204 BAK (me llemrum ) TIL

Skriv TO

MELD Så får du nyheder o g tilbud fra Toba ksgaarde Samtidig n. delt lodtrækn ager du hver må ned i ingen om 2 til biogra fribilletter fen.

Torsdag 18. oktober kl. 20 Entre kr. 250,-/200,- medl.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.