Tilsted 2011 10 04/Herkules

Page 1


Kære publikum Velkommen til Eventyrteatrets 20 års jubilæumsforestilling. ”Der var engang … Sådan begynder alle gode eventyr, og sådan begyndte tankerne også bag Eventyrteatret”. Og den eventyrlige ide fortsættes med nye forestillinger i 2011. Det er derfor med både stolthed og glæde, at vi nu 20 år efter kan præsentere vores jubilæumsforestilling, ”Herkules”, med 90 talentfulde børn og unge på scenen. Eventyrteatrets 20. store eventyrmusical er fortællingen om den berømte græske sagnfigur, Herkules, der som halv gud og halvt menneske færdes lige hjemmevant på Olympen og på Jorden. Herkules føler sig bare ikke rigtig hjemme nogle af stederne. Det er en følelse, som mange af nutidens børn og unge også kender - f.eks. skilsmissebørn og børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk, hvor det er en naturlig del af hverdagen at pendle mellem to familier eller to forskellige kulturer. Jeg håber, at Herkules, som positivt eksempel, kan inspirere jer til at tage det bedste med fra begge verdener. I en tid med hurtige og hyppige forandringer er det vigtigt, at vi hele tiden formår at udvikle os og følge med tiden. Men lige så vigtigt er det, at vi udvikler nye idéer, der kan styrke fællesskabet på tværs af generationer og kulturer. Moralen i Herkules er, at vi også må skabe noget, som har en stor og blivende værdi for os alle: Noget, som tiden ikke kan slette, noget som penge ikke kan købe, noget som ingen nogensinde kan fjerne ved et enkelt tryk på delete-knappen: Fælles oplevelser, dejlige minder og en perlerække af intense øjeblikke, der i årevis kan berige vores liv. Jeg håber, I vil nyde disse øjeblikke sammen med os og lade eventyret blive virkelighed. Rigtig god fornøjelse. De eventyrligste hilsener

Susanne Vognstrup, teaterleder

Eventyrteatret vil gerne takke alle, der har været til uvurderlig støtte i 2011:

2

Adelhardt Coaching Aps. Andersen Bakery Ark Studie Carl Allers Etablissement A/S Cfika Danske Bank Egmont Fonden Eset FLS-Industries Gavefond Grethe og Sigurd Pedersens Fond Have PR og kommunikation Hergaard Fotografi Holmegaard JMC KaffeIMPERIET øst KIMs Lancôme Lphant ApS Marienlund Michael Ansbøl Multiline A/S Oak Fundation Denmark Panduro Hobby Pernille Fenger

Rosendahl Design Group A/S Simon Spies Fonden Teadan Tilsted.com Tivoli Thomas Dahlberg Troels Frydensberg Tuborgfondet Vintergaard Media Wilhelm Hansen

Eventyr Tidende Eventyrteatrets Venner

Dramaskolens lærere 2011: Ann Hjort, Anna Britt H. Mathiassen, Bo Skødebjerg, Christine Brincker, Christine Guildal Jensen, Gunvor Reynberg, Henrik Lund, Jacob Stenz, Kristine Bonde Pedersen, Malene Pedersen, Mark Agerskov, Mette Soldan, Nina Samuelsen, Sandra Elsfort, Susanne Vognstrup, Theresa Daewaell Grønning, Thomas Høj og Ulla Jessen.

Programmet er produceret af Eventyrteatret i samarbejde med kommunikationsbureauet Tilsted Com. Udgiver: Eventyrteatret v/ Susanne Vognstrup og Tilsted Com v/ Bent Tilsted Redaktion: Else Tranholm Mortensen og Susanne Vognstrup. Grafisk design: Solveig Sumborg, Tilsted Com. Fotos fra forestillingen: Ole Mortensen, Tilsted Com. Øvrige fotos: Heergaard Fotografi og Eventyrteatret. Tryk: V-Print K/S

Den Eventyrlige Systue

Eventyrteatrets bestyrelse Formand Rudi Nielsen, Christopher T. Hermann, Fritz H. Schur, Jan Hertz, Regner Grasten og Susanne Vognstrup. Tak til de eventyrlige børn og unge - og deres forældre.


præsenterer musicalen

Manuskript Komponist Instruktør Scenograf Kostumier Koreograf Sanginstruktør Musikarrangør Stagefight Sminkør Lysdesigner

Gunvor Reynberg Christian Dahlberg Gunvor Reynberg Kirsten Brink Christine Brincker Henrik Lund Anna Britt H. Mathiassen, Jakob Stenz Christian Dahlberg Bo Skødebjerg Nina Samuelsen Jens Lange

Lyddesigner Kulissebygger Rekvisitør Lysafvikler Spotførere Microport Koreografassistent Instruktørassistent Forestillingsleder Scenemester

Henrik Christiansen Theis Witzel og Teatermalerne Stig Møller Poul Garboe Jesper Truelsen, Pernille Nielsen, Stephanie Munck Flemming Nielsen Nadin Reiness Maria Isak Carina Utzon Søren Arndal

Paradeinstruktør Plakattegner

Christine Guildal Per O.

Eventyrteatrets administration Bogholder Marianne Friis Stud. medhj. Kathrine Kjær, Rasmus Dahl, Thea Pedersen PR og presse Else T. Mortensen It og billetter Mikkel H. Kofoed Produktionsleder Katja Vallentin Direktion og kunstnerisk leder Susanne Vognstrup

3


Medvirkende Karlo Kanin

Sophie Øholt Toft

Guder HERKULES, halvt menneske, halv gud Jonathan Stahlschmidt HERKULES, som lille Joachim Frederik Jørgensen ZEUS, gudernes hersker Simon Dyreby HERA, Zeus´ hustru Maria Elsfort HADES, underverdenens gud Niels Skovgaard Andersen POSEIDON, havenes gud Markus Obelitz Søe ARES, krigsgud Oliver Lundqvist AFRODITE, elskovsgudinde Julie Thaysen Elming AIOLOS, vindenes gud Gorm Villads Jørholt AMOR, kærlighedsgud Magnus Bruno Corvenius Jakobsen AMORINER, Amors følgere Amelina Svenstrup, Eva Paludan, Iris Mealor Olsen, Lea Monrad Post, Thit Aaberg APOLLON, solgud Lukas Toya ARTEMIS, månegudinde, Apollons tvillingesøster Ida Niegaard ATHENE, visdommens gudinde Martine Emilie Barrett Levinsen HEBE, evig ungdoms gudinde Minna Flyvholm Tode HERMES, gudernes sendebud Marius Henius Dreijer DEMETER, korngudinde Katrine Julie Lund Filipovic HEFAISTOS, smedegud Tobias Augustsson HESTIA, hjemmets gudinde Malika Sia Paul ERÍNYER, døtre af Nyx (natten) Christine Engelsen, Ida Leth-Espensen, Sarah Lange LYSSA, vanviddets gudinde Julie Frimer Kristiansen DIONYSOS, vingud, Herkules halvbror Alex Høgh Andersen Dionysos’ venner SATYRA FAUNUS PAN Dionysos’ folk Satyrer, væsener med horn og gedebukkeben Mænader, farlige væsener Silener, skovdæmoner Nysiader, jomfruelige barnepassere HESPERIDER, Atlas’ tre døtre, vogter af de gyldne æbler: Hesperia Erytheia Chrysothemis

4

Tilde Harild Gaardboe Irmelin Vang Sønderhousen Kristian Skovgaard Andersen

Bjarke Atterdag Helgason, Theis Monrad Post Augusta Bhavika von Kiær, Caroline Eilersen, Mathilde Clara Nyegaard, Nicoline Sharma Rubow, Rikke Thea Nordentoft, Sophie Øholt Toft Kristoffer Skjøde Rander, Mathias Hartmann Niclasen Camilla Sibbert, Frederikke Bremerskov Kaysen, Liane Niclasen, Louise Eriksen

Nadia Westi Nanna Hjort Rossen Silje Aass

Mennesker KORE ION, Kores lillebror:

Mette Engskov Greve Laurids Skovgaard Andersen

HIPPOLYTA, Amazonernes dronning AMAZONER, kvindelige krigere

Rikke Westi Alberte Hønnicke Kyst, Amanda Wendel, Amalie Hannibal Petri, Emilie Bredtved, Emma Høiris- Andersen, Frida Reynberg, Josephine Due Feit, Katrine Brünnich Fenger, Sandra Øholt Toft, Sara Fusager Frederiksen

Guder og Gudinder Parade

Cathrine Valencia, Christian Haagen Birkvang, Cilie Brovall, Emma Lindquist, Frederikke Hansen, Freja Kaustrup Larsen, Ida Louise Thorsøe, Jasmin Sofie Bart-Williams, Josefine Skjold Münster- Swendsen, Laura Amalie Kragh, Mark Lenskjær Fries, Martina Bertelsen, Max Levin Kugler, Mille Rosendahl, Nagen Roshanzamir, Nicklas Holck Christensen, Nina Birgitte Pedersen, Sebastian Klitte Egeberg, Sofie Hergaard Uldbjerg, Sophia Bircow, Tami Jørgensen


1.akt

På Olympen holder Zeus en stor dåbsfest for sin nyfødte søn, Herkules, og alle guderne deltager. Under festen lister en mørk skikkelse ind og lægger to slanger ned i Herkules’ vugge, men drengen kvæler de to slanger med sine bare næver, og da går det op for alle guderne, at Zeus’ lille søn har mægtige kræfter. Herkules bliver ældre, og for hver dag der går, vokser hans styrke. Men han føler sig ikke velkommen på Olympen. Især Hera, hans stedmor, bryder sig ikke om at have en bastard, en halvgud, rendende. Zeus betror Herkules, at hans mor var et menneske, og at han som halvgud ikke har lov til at spise af Hesperidernes æbler og drikke af Livets Vand, som guderne gør for at holde sig unge og udødelige. Herkules og Hebe, ungdommens gudinde, som vogter over Livets Vand, er forelskede i hinanden, men da de øvrige guder håner deres kærlighed, truer Hebe med at de to vil stikke af sammen. Guden Amor fosøger forgæves at skabe fred mellem parterne. ”Kærligheden overvinder alt”, siger han. Da Hebe kort tid efter forsvinder, er alle overbeviste om, at det er Herkules, der står bag. Uden Livets Vand og de magiske æbler, vil guderne ældes og dø, så Zeus sender Herkules ned på jorden med ordre om at finde Hebe og bringe hende og æblerne tilbage til Olympen. På jorden dukker Herkules op midt i en flok amazoner med deres dronning, Hippolyta, i spidsen. De jagter en pige ved navn Kore og hendes lillebror Ion, som har forsøgt at stjæle en af diamanterne fra Hippolytas magiske bælte, og nu skal han straffes. Kore bønfalder Herkules om hjælp, og han jager amazonerne på flugt. I taknemmelighed slutter de to sig til Herkules for at hjælpe ham med at finde Hebe og æblerne.

Hesperidernes æbler vokser i en have, der ligger ved verdens ende, hvor den store titan, Atlas, bærer himmelhvælvingen på sine stærke skuldre. På deres vej dertil må de tre venner gennem skoven, hvor vinguden Dionysos holder til med sit slæng. Dionysos fortæller Herkules, at de er halvbrødre, da Zeus er far til dem begge, men at de har to forskellige jordiske mødre. Dionysos forsøger at få Herkules til at blive i skoven for evigt ved at lokke ham til at danse med Lyssa, vanviddets gudinde. Kore og Ion hiver Herkules væk og fortæller, at den der danser med Lyssa, vil miste sine kræfter og sin hukommelse. De tre flygter fra den rasende Dionysos. Ved verdens ende møder de Hesperiderne, Atlas’ døtre, der vogter over de magiske æbler. Ved list lykkes det Kore at få Atlas til at hente æblerne hos sine døtre, mod at Herkules bærer den tunge himmelhvælving imens. Atlas er ikke meget for at få sin byrde tilbage, men den snedige Kore snyder ham, og Kore, Ion og Herkules kan stikke af med æblerne. Herkules er desperat over, at han ikke fandt Hebe i Hesperidernes have. Så dukker Hermes, gudernes sendebud op. Han overbringer Herkules et sørgeligt bud fra Hera: Hebe er død! Som bevis overrækker han dem Hebes kande, som hun brugte til Livets Vand. Herkules er knust. Fortvivlet opsøger han Dionysos og forlanger at få lov at danse med Lyssa. Kore og Ion forsøger forgæves at få ham fra det, men Dionysos smider de to søskende ud af skoven. Herkules kysser vanviddets gudinde og kaster sig ud i vild dans med Lyssa for at glemme Hebe, Zeus og sig selv.

20 minutters pause

5


2.akt

På Olympen er guderne stærkt ældede og forstår omsider, hvordan det føles at være et meget gammelt menneske. Zeus undrer sig over, at Hera som den eneste af dem, stadig er ung og frisk. Han sender Amor ned på jorden for at finde ud af, om Herkules snart er på vej med Hebe og æblerne. Nede på jorden lykkes det omsider Kore og Ion at få Herkules ud af Lyssas favn. Men han er svag og forvirret. Dionysos lader dem gå, hvis han til gengæld får æblerne. Kore er klar over, at de må drage til Dødsriget for at lede efter Hebe, men Herkules har mistet sine kræfter, så da Hippolyta dukker op med sine amazoner, ser det sort ud for de tre venner. Amazonedronningen lover hånligt at lade dem slippe, hvis Herkules kan overvinde hende i en tvekamp og tage hendes magiske bælte fra hende. Under tvekampen genvinder Herkules lidt efter lidt sin styrke og besejrer til sidst Hippolyta. Netop som han står med hendes bælte, kommer en pil flyvende og rammer hende i hjertet. Det er Amor, der har sendt en af sine kærlighedspile og ramt amazonedronningen, og med et bliver hun dybt forelsket i Herkules. Amor flyver tilbage til Zeus med budskabet om, at der stadig er håb, mens vennerne drager ned til dødsguden Hades med Hippolyta i spidsen. Imens passer Amazonerne på Ion. Ved indgangen til Dødsriget vogter Kerberos, hunden med de tre hoveder, så ingen kan komme forbi. Det lykkes dog Herkules at overvinde den ved hjælp af sine kræfter, og han tøjrer den med Hippolytas magiske bælte. Hades undrer sig over hvad Herkules vil, Hebe er ikke hos ham. De viser ham Hebes kande, som Hades gennemskuer som en falsk kande. Den kloge Kore regner ud, at det må være Hera, der står bag Hebes forsvinden, og at hun derfor må være fanget på Olympen. Hades falder for Kore og spørger, om hun ikke vil blive hos en gammel og døende gud. Kore takker ja og tager afsked med Herkules. Oppe på jorden fester Dionysos. Hera har nemlig lovet ham, at han skal blive hersker på jorden, når alle guderne dør. Men Hippolyta og hendes hær af amazoner omringer ham og hans følge og får tvunget ham til at aflevere Hesperidernes æbler. Herkules tager afsked med Ion og Hippolyta og skynder sig tilbage til Olympen.

6

På Olympen er guderne døende, men Hera triumferer. Hun vil være Olympens herskerinde. Alt for længe har hun fundet sig i, at Zeus har været hende utro med en masse jordiske kvinder, så nu får hun endelig sin hævn! Men i sidste øjeblik dukker Herkules op med æblerne og befrier den tilfangetagne Hebe, som skynder sig at skænke Livets Vand til alle guderne. Hera indrømmer, at det var hende, der lagde slangerne ned i Herkules’ vugge. Fyldt af raseri slynger Zeus sit lyn mod hende, men Herkules springer imellem dem og bliver ramt. Guderne er rystede. Herkules har reddet dem alle og har nu ofret sit liv for dem, selvom de har hånet ham og kaldt ham en bastard. Hebe forsøger forgæves at skænke ham Livets Vand, men da han ikke er en gud, bringer det ham ikke tilbage til livet. Zeus og de øvrige guder er utrøstelige, men Amor hvisker løsningen i Hebes øre. Hun bøjer sig ned og kysser Herkules, og han slår øjnene op. ”Det er jo det, jeg altid har sagt!” siger Amor, ”Kærligheden besejrer alt!”


Fra eventyrbarn til produktionsleder Katja Vallentin har 15 års jubilæum på Eventyrteatret. I 15 år har Katja Vallentin været en afholdt og helt uundværlig medarbejder på Eventyrteatret. Katja har dog været endnu længere tid i Eventyrteatret end de 15 år for hun begyndte som eventyrbarn og spillede med i ”Jorden rundt i 80 min” i Cirkus Revyen i 1993. Efter nogle år som eventyrskuespiller begyndte jeg at hjælpe med praktiske opgaver. F.eks i julekalenderen i Amagercentret til at sminke de yngste og andre praktiske ting, fortæller Katja. Mens Katja læste HF, hjalp hun til efter skoletid hjemme hos Susanne Vognstrup i Gentofte. Da Eventyrteatret i august 1996 fik sit eget eventyrhus i Valby, blev Katja den første fuldtidsmedarbejder, og lige siden har hun været teaterleder Susanne Vognstrups højre hånd. Egentlig ville jeg være skuespiller, og da jeg blev fastansat, tænkte jeg, at det nok kun var for en periode. Jeg søgte

ind på skuespillerskolen ved Århus Teater men kom ikke ind. Det var min mening at prøve igen, men som tiden gik, fandt jeg ud af, at jeg ikke havde så meget lyst til at optræde, men trivedes bedre med at være bagved og få tingene til at fungere. Jeg var også med i andre teatergrupper og lavede lokal tv, men alt sammen ved siden af Eventyrteatret. I alle 15 år har jeg har faktisk kun være væk fra teatret, da jeg var på barselsorlov. Og da var jeg ikke engang helt væk, for jeg var inde og hjælpe med alle premierebilletter til ”Den Grimme Ælling” i 2005, med et spædbarn på armen, ler Katja. I dag er jeg Eventyrteatrets produktionsleder, der samler alle trådene og er involveret i de hundredevis af opgaver, der findes på et levende teater. Desuden instruerer jeg de shows, som Eventyrteatret optræder med i firmaer og storcentre. At arbejde på Eventyrteatret er blevet en livsstil for mig, og jeg elsker mit job som ’teaterblæksprutte’. For nogen tid siden spurgte et af børnene: Hvad laver du så, når du ikke er her? Og jeg må ærligt indrømme, at der ikke er tid til så meget andet, så det bliver mest til familie og motion, siger Katja og slutter: Gennem årene har det været dejligt at arbejde med talentfulde og motiverede børn og unge samt følge deres udvikling tæt på. Jeg kan også stadig få tårer i øjnene, når alle 90 børn og unge synger med på slutsangen i en forestilling. Og så glæder det mig selvfølgelig, når forældre og publikum fortæller mig, at vi har været med til at gøre en forskel. Det er jeg stolt af at have været en del af, lige siden jeg var teenager.

Restaurant Grøften • Tivoli Vesterbrogade 3 1620 København V Tlf. 33 75 06 75 Telefax 33 15 51 25 www.groeften.dk

7


8


9


Eva Paludan 8 år, spiller Amorin Eva bor i Rungsted og går i 2. klasse på Rungsted Skole og blev i januar 2011 optaget på Eventyrteatrets Dramaskole. I Herkules er hun debutant og en af de alleryngste medvirkende i forestillingen. Det er rigtigt sjovt at være amorin og synge sammen med Amor, og så er det skægt, når alle amorinerne skal siger, ”STORT kram”, i kor. Det bliver også spændende at skulle spille for så mange mennesker. Jeg har øvet replikker og sangene meget sammen med min mor, så jeg kunne det udenad. Det sværeste har været at lære at synge og danse på samme tid, så det har jeg øvet meget. Det hele er så spændende, så jeg godt kan blive lidt nervøs og få sommerfugle i maven, men så tænker jeg bare: Jeg klarer det. For mig er det også sjovt at møde alle de andre, der spiller med i ”Herkules”. Jeg har nemlig set mange af dem i forestillingerne i Tivoli de sidste tre år, og jeg har både programmerne og filmene derhjemme. Det var derfor, jeg selv fik lyst til at prøve at gå på Dramaskolen, og nu skal jeg endda selv spille med.

Jonathan Stahlschmidt 18 år, spiller Herkules Jonathan bor i Valby og går i 3.g på Nørre Gymnasium og har gået tre år på Eventyrteatrets Dramaskole. Havde sin første større rolle som Sir Percy i ”Sværdet i Stenen” 2010.

10

Jeg føler mig meget heldig, fordi jeg har fået denne rolle. Det er en rolle med solosang, hvilket er en stor udfordring for mig, da sang var svært, indtil jeg startede på Eventyrteatret. Men jeg har arbejdet meget med det de år, jeg har gået her, og jeg tager det som et kæmpe skulderklap at få denne mulighed. I rollen som Herkules kan jeg bruge følelser og problemstillinger fra mit eget liv. Samtidig skal jeg opføre mig som en

anden person, for det handler om at glemme sig selv, men stadig bruge sig selv. Som Herkules skal jeg spille en figur, der føler sig tynget, fordi han ikke føler sig hjemme nogen steder. Som halv gud og halvt menneske er han anderledes, både når han er blandt guder og blandt mennesker, men han ender med at føle sig hjemme begge steder. Jeg tror, der er mange, der på samme måde har følt sig fremmed, og jeg håber, historien vil ramme dem på en god måde. Da jeg så plakaten, tænkte jeg ”Hold da op, så stærk ser jeg ikke ud i virkeligheden”. Men jeg valgte at se det som en anledning til at begynde at styrketræne, hvilket også styrker de stunt jeg laver. På den måde holder jeg både kroppen ved lige og renser hovedet. Inden en forestilling er jeg altid lidt nervøs, selvom jeg er klar og kan rollen, men det er alligevel en god fornemmelse, som får mig til at mærke, at jeg lever, og jeg tror, det er nødvendigt at være lidt nervøs for at yde sit bedste. Jeg har også fået rigtig mange gode venner i Eventyrteatret. Her føler man virkelig, at man snakker på samme kanal, og der er et godt sammenhold mellem alle de medvirkende. Selv har jeg det sådan, at når vi spiller en forestilling, sker der noget, og vi bliver alle sammen en del af samme organisme.

Oliver Lundqvist fylder 18 år, spiller Krigsguden Ares Oliver har fødselsdag d. 5. oktober og har 6 gange i løbet af de sidste 10 år fejret fødselsdag under prøverne i Glassalen. I år er det Olivers 18 års fødselsdag, der skal fejres i Glassalen til Herkules. Der er ikke tid til at holde fest, da hele dagen går med prøver. Men jeg spiser morgenmad med familien, og efter prøverne skal vi ud at spise. Jeg undværer ikke at nogen ønsker mig tillykke den dag, for når jeg kommer ind i Glassalen om morgenen, venter 90 af mine gode venner og medskuespillere og synger fødselsdagssang for mig. Fødselsdagsfest for familie og venner må vente, men de fleste af mine bedste venner er også på Eventyrteatret. Så det bliver en rigtig dejlig dag for mig. Jeg stopper efter dette år, da jeg skal i 3.g og er nødt til at koncentrere mig om at få en god studentereksamen. På den ene side ville jeg ønske, jeg kunne være eventyrbarn altid, men ved også at jeg skal til at være voksen. Eventyrteatret har givet mig så meget gennem årene, det er blevet en del af mig, og det har betydet meget for, hvordan jeg er blevet. Det er det, jeg kan lide at lave, og jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det hele tiden.


Henrik Lund er koreograf på ”Herkules”. Henrik er gammelt eventyrbarn og er uddannet skuespiller og danser. Det er første gang, han er koreograf for Eventyrteatret, men han har undervist på Dramaskolen i flere år. Mit arbejde som koreograf starter med at planlægge, trin, bevægelser og hvordan de medvirkende skal gå og stå i forhold til hinanden. Ved prøverne viser jeg de forskellige trin, og derefter indøves de. Efterfølgende placeres spillerne i de rette positioner, og koreografien repeteres igen og igen. Børnene er meget åbne og positive, de tager det som en leg, hvilket jeg også gør. De er hurtige til at lære, fordi de ikke er nervøse, og jeg får fornemmelsen af, at de virkelig hygger sig samtidig med, at de bliver trænet og udfordret, siger Henrik.

Jeg håber, de har haft det skægt

Jeg håber, børnene har haft det skægt undervejs og har lært noget, de kan tage med sig. Jeg prøver at instruere dem, så svære ting bliver lette at lave, og det er nok noget af det vigtigste for mig, fordi jeg selv har haft den oplevelse med gode instruktører. Noget man synes er svært, bliver let at lave, når man får den rette instruktion, forklarer han.

Som en del af koreografien har jeg også arbejdet med løft. Jeg var meget spændt på, hvordan det ville fungere, for jeg havde kun billeder af det i mit hoved. Det vigtigste ved løft er, at alle præcis ved, hvad de skal, og jeg synes selv, det er blevet rigtig flot, for de har virkelig fået mit indre billede til at fungere, fortæller han. Jeg var som 13-årig en af de syv små dværge i Eventyrteatrets allerførste forestilling ”Snehvide” i 1992. Her spillede jeg Prosit, og for mig var det alt sammen skæg og ballade. Det var skønt at være med, fortæller Henrik. Henrik Lund er uddannet skuespiller fra Holberg Skolen på Frederiksberg i 1996-97 og moderne danser fra Rambert School of Ballet and Contemporary Dance i London i 2001. Siden har han medvirket i en lang række forestillinger som skuespiller, danser og sanger. Han har de senere år også haft andre opgaver som koreograf bl.a.for reklamefilm og amatørteater. Henrik medvirker dette efterår i forestillingen Annie på Det Ny Teater.

11


Eventyrteatrets familiemusicals 1992 Okt.

”Snehvide”. Amager Scenen

2003 Okt. Dec.

”Hyrdinden og Skorstensfejeren”. Glassalen i Tivoli ”Nissegys”. Glassalen i Tivoli

1993 Juli Okt. Dec.

”Jorden rundt i 80 minutter”. Cirkus Revyen ”Klods-Hans”. Amager Scenen ”Jul i Eventyrland”. Amager Centret

2004 Okt. Dec.

”Nattergalen”. Glassalen i Tivoli ”Nisser i nød”. Glassalen i Tivoli

1994 Okt. Dec.

”Tornerose”. Amager Scenen ”Julefeens bedste gave”. Amager Centret

2005 Okt. Dec.

”Den grimme ælling”. Glassalen i Tivoli ”Et Nisseeventyr”. Glassalen i Tivoli

1995 Juli Okt. Dec.

”Sommersjov i Bon Bon-Land” ”Fyrtøjet”. Amager Scenen ”Mandelgavefabrikken”. Amager Centret

2006 Okt. Dec.

”Elverhøj”. Glassalen i Tivoli. 15 års jubilæumsforestilling ”Nissemysteriet”. Glassalen i Tivoli

1996 Okt. Dec.

”Askepot”. Amager Scenen ”Det gode skib Julestjernen”. Amager Centret

2007 Okt. Dec.

”Østen for Solen og vesten for Månen”. Glassalen i Tivoli ”I Julemandens tjeneste”. Glassalen i Tivoli

1997 Okt. Dec.

”Svinedrengen”. Det Ny Teater ”Kalendergaven”. City 2

2008 Okt. Dec.

” Den bestøvlede kat”. Glassalen i Tivoli ”Gran, gys og genfærd”. Glassalen i Tivoli ”Eventyrskovens hemmelighed”. Fields

1998 Okt. Dec.

”Hans og Grete”. Det Ny Teater ”Jul i Hjertet”. City 2

2009 Okt. Dec.

” 1001 nats eventyr”. Glassalen i Tivoli ”Rock og Jul”. Glassalen i Tivoli

1999 Okt. Dec.

”Prinsessen på ærten”. Det Ny Teater ”De magiske julestjerner”. City 2

2010 Okt. Dec.

”Sværdet i Stenen”. Glassalen i Tivoli ”High Jul Musical”. Glassalen i Tivoli

2000 Okt. Dec.

”Rødhætte”. Det Ny Teater ”En eventyrlig jul”. Glassalen i Tivoli ”Julles Juleknas”. Amager Centret

2011 Okt.

”Herkules” Glassalen i Tivoli. 20 års jubilæumsforestilling

2001 Okt. Dec.

”Snedronningen”. Cirkusbygningen. 10 års jubilæumsforestilling ”HJÆLP! Det er Jul”. Glassalen i Tivoli ”Postnisserne på mærkerne”. Amager Centret Dec.

”En Skærnissenats Drøm”. Glassalen i Tivoli

2012

Ny spændende familiemusical ”Valhal”.

2002 Okt. Dec.

12

Den Bestøvlede kat

”Kejserens nye Klæder”. Glassalen i Tivoli ”Juleønsket”. Glassalen i Tivoli ”Sne på skærmen”. Amager Centret ”Ønskestenen”. City 2


13


Eventyrteatret udvikler fremtidens scene- og livskunstnere Eventyrteatret blev grundlagt i 1991 af Susanne Vognstrup som havde visionen om at skabe et professionelt musicalteater, der kan samle børn og voksne om eventyrets verden, og en Dramaskole, der kan udvikle børn og unge fra hele Sjælland. Musicals der samler familien I 20 år har Eventyrteatret opført mindst to nye danske musicals om året, skrevet specielt til teatrets unge talenter. Målet er at skabe tidssvarende fortolkninger af eventyr, som kan opleves på flere planer af både voksne og børn. Eventyrteatret ønsker at skabe musicals, der samler hele familien. Udvikling af scene- og livskunstnere Eventyrteatret er også en Dramaskole, hvor børn og unge med udpræget talent for sang, dans og skuespil kan udvikle sig både fagligt og menneskeligt. I trygge og professionelle rammer bliver eleverne undervist af erfarne scenekunstnere i de vigtigste discipliner inden for teater og musical. Her er teatrets verden både forbundet med livsglæde og lærdom og med disciplin og samarbejde. Uanset talent kan man ikke bygge et hus uden et solidt fundament, og derfor tror vi på det lange seje træk med disciplin og hårdt arbejde. Eventyrteatret ser børn og unge som hele mennesker, hvor faglig og personlig udvikling er tæt forbundet. Derfor ønsker vi også at bidrage positivt til deres personlige udvikling ved at øge deres selvtillid og selvværd og give dem visdom og værktøjer, de kan bruge, uanset hvilken karriere de vælger.

Nogle få bliver professionelle scenekunstnere, men det er vores ambition, at alle eventyrbørn bliver livskunstnere. Tidligere eventyrbørn i kulturlivet Blandt de tidligere ”eventyrbørn” som senere i deres liv har fået succes som professionelle skuespillere, dansere eller musikere er Cecilie Stenspil, bl.a. kendt fra ”Livvagterne”, Rikke Lylloff fra ”Borgen”, Allan Hyde fra ”Lærkevej” og Silas Holst fra ”Vild med dans” samt Malene Qvist fra ”Sukkerchok”. Desuden medvirker mange nuværende og tidligere eventyrbørn i tv-kanalernes talentprogrammer og i musicals på andre teatre. Derudover er flere tidligere eventyrbørn hvert år nomineret eller prisbelønnet ved Årets Reumert. Andre eventyrlige aktiviteter Ud over de populære familiemusicals i Tivoli optræder Eventyrteatret også med shows i storcentre og firmaer, på festivaler samt i Tivoli og på Dyrehavsbakken. Desuden formidler teatret kontakt til andre dele af branchen, så børnene får mulighed for at bruge deres talent i tv, radio, spillefilm, tegnefilm og reklamer. Uden offentlig støtte Eventyrteatrets enestående vision og aktiviteter falder uden for både teaterlovens og fritidslovens støttemuligheder. Derfor har teatret i 20 år klaret sig på markedsvilkår og finansieret sine aktiviteter og udvikling via billetsalg, honorarer og medlemskontingent samt projektstøtte fra virksomheder og fonde.

AU DITION TIL EVENTYRTEATRETS DRAMASKOLE 2012 Kunne du tænke dig at blive skuespiller, sanger og danser? Er du mellem 7 og 19 år? Kan du lide at synge, danse og spille skuespil og har du lyst til at blive endnu bedre? Så er Eventyrteatrets Dramaskole noget for dig. På Dramaskolen får du 3 timers koncentreret undervisning én dag om ugen i de vigtigste discipliner inden for teater og musical, Bl.a. drama, sang, dans, kropssprog, retorik, sminke og stunt. Undervisningen foregår fra januar til april 2012. Læs mere på www.eventyrteatret.dk under ”Dramaskole”, og tilmeld dig audition senest 24. oktober 2011. Optagelsesprøverne foregår fra 1. til 8. november. Det koster 200 kr. at deltage.

14


ET EVENTYRLIGT TILBUD

Bestil dvd’en i Glassalen allerede nu! Besøg vores bod og se udvalget af cd’er, dvd’er, program m.m. Køb på www.eventyrteatret.dk

TIL VIRKSOMHEDER Eventyrteatret kan underholde jeres medarbejdere eller forretnings­ forbindelser med et festligt show med nogle af Danmarks mest talentfulde børn og unge. I kan vælge mellem et juleshow eller et eventyrshow med sange fra de populære familiemusicals. I kan også få firmarabat til Eventyrteatrets forestillinger i Glassalen i Tivoli. Ring på 3617 2601 og hør om vores forskellige tilbud eller send en mail til eventyrteatret@eventyrteatret.dk.

www.tilsted.com

Vi har leveret eventyrlige billeder fra forestillingen og stået for design og layout af programmet her til forestillingen. Tak for tilliden – tak til Eventyrteatret.

Kommunikationsbureau siden 1985 : www.tilsted.com Naurvej 35 : 7500 Holstebro : T 9743 2300 : post@tilsted.com

15


KOMMENDE FORESTILLINGER Køb billet til Eventyrteatrets julemusical for hele familien

Glæd dig til Eventyrteatrets familiemusical ”Valhal” i oktober 2012 i Glassalen.

Tilmeld dig Eventyrteatrets Nyhedsbrev på www.eventyrteatret.dk Så er du blandt de første, der får nyt om forestillinger og udgivelser i jubilæumsåret.

Østmarken 4, 2860 Søborg · T 36 17 26 01 · Billet 36 17 26 02 eventyrteatret@eventyrteatret.dk · www.eventyrteatret.dk

V-Print K/S · Tilsted Com - 14370

Eventyrteatrets nyhedsmail


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.