Program 2009 rock og jul

Page 1

Rock & Jul


Kære publikum Det er med stor fornøjelse, at Eventyrteatret kan byde velkommen til den tiende nye juleforestilling her i Glassalen i Tivoli. Vores julejubilæumsforestilling, ’Rock & Jul’, handler om en gruppe eventyrlige børn og unge, som - på trods af deres vidt forskellige baggrund og personlighed - får succes med at danne et nyt orkester og skabe moderne julemusik, som både de selv og publikum får glæde af. Sådan er det også med de mange hundrede talentfulde børn og unge, der har deres gang på Eventyrteatret. På trods af deres forskellige baggrund og personlighed lykkes det for dem at arbejde sammen om at skabe musikteater, der både udvikler dem selv og underholder tusindvis af danske børnefamilier. Jeg håber, at du kan fornemme den energi, livsglæde og professionalisme, der nu i 18 år har været kernen i Eventyrteatrets arbejde med unge talenter. Og hvis du efter forestillingen går ud i det smukke julepyntede Tivoli med en følelse af ægte julestemning, er vores juleønsker blevet opfyldt. Rigtig god fornøjelse og glædelig jul De eventyrligste hilsener

Susanne Vognstrup, teaterleder

Rock & Jul

Eventyrteatret vil gerne takke alle der har været til uvurderlig støtte i 2009:

2

Adelhardt Coaching Aps. Ark Studie Carl Allers Etablissement A/S Copenship Dansk Artistforbund Egmont Fonden Fine Vine FLS-Industries Gavefond Gangsted Fonden Gløggkompagniet Gunnar Brüchs Maskinfabrik Gunnar Nu Fonden Hamo A/S H.C.Andersens Conditori & Cafe JMC Kirstens konditorie Konvolutfabrikken Extra ApS Lancôme Lars Schiøler Lphant ApS Marienlund Mathias Valsgaard Hansen Merrild Nordea Danmark-fonden Panduro Hobby Papyrus Seelite Simon Spies Fonden Sonning Fonden Tante T Tilsted Com Tivoli Tuborgfondet

Vintergaard Media Wilhelm Hansen Fonden Eventyrteatrets bestyrelse Formand Rudi Nielsen, Christopher T. Hermann, Fritz H. Schur, Jan Hertz, Regner Grasten og Susanne Vognstrup. Den Eventyrlige Systue Eventyr Tidende Eventyrteatrets venner. Tak til de eventyrlige børn og unge - og deres forældre. Programmet er produceret af Eventyrteatret i samarbejde med kommunikationsbureauet Tilsted Com. Udgiver: Eventyrteatret v/ Susanne Vognstrup og Tilsted Com v/ Bent Tilsted Redaktion: Thomas Dahlberg Grafisk design: Tilsted Com Fotos fra forestillingen: Ole Mortensen, Tilsted Com Øvrige fotos: Eventyrteatret Tryk: V-Print K/S


præsenterer musicalen

Forestillingsleder..................................Ida Egelund Jensen Scenemester............................................... Kristian Østerby Plakattegner...............................................................Per O. Eventyrteatrets administration Bogholder..................................................... Marianne Friis Studentermedhjælper...................... Thea Astrid Pedersen ...............................................................Rasmus Bjørn Dahl Praktikant............................................................Mai Sinius PR og presse............................................ Thomas Dahlberg It og billetter................................... Mikkel Hauge Kofoed Produktionsleder......................................... Katja Vallentin Direktion og kunstnerisk leder............Susanne Vognstrup

Rock & Jul

Manuskriptforfatter............................... Gunvor Reynberg Komponist............................................ Christian Dahlberg Instruktør..........................................Søren Hauch-Fausbøll Scenograf........................................................ Kirsten Brink Kostumier............................................... Christine Brincker Koreograf................................................ Malene Pedersen Sanginstruktør..............................Christine Guildal-Jensen Musikarrangør...................................... Christian Dahlberg Instruktørassistent................................... Lisa Duus Nielsen Sminkør...................................................... Nina Samuelsen Rekvisitør........................................................... Stig Møller Lysdesigner.................................................. Julian Simpson Lyddesigner ........................................ Henrik Christiansen Microport................................................ Flemming Nielsen

3


Rock & Jul Historien I det gode gamle nissekor ’Nisser Efter Noder’ styrer hr. B både sine sangere og julerepertoiret med hård hånd. Det passer bestemt ikke den seje og selvstændige nissepige, Rocky: Som den første nogensinde gør hun oprør mod den dominerende dirigent og forlader det fornemme kor. Rocky har altid drømt om at blive leder af sit eget rockband og overtaler sin gamle korkammerat, Nuts, til at blive hendes manager. Sammen arrangerer de en audition i et skummelt kvarter på Nissebro, hvor de samler en flok talentfulde unge originaler til deres eventyrlige band ’Rock & Jul’.

Kreativiteten blomstrer og pigtråden hviner i det nye orkester, hvor Rocky hurtigt bliver en lige så enevældig leder som hr. B. Og da hun opdager en forræder blandt sine egne i ’Rock & Jul’, bryder konflikten mellem de to musikledere ud i lys lue. Kampen om den eftertragtede julepokal truer nu for alvor julefreden ved nissernes julekoncert, hvor sandheden om hr. B’s hemmelige fortid bliver afsløret for åbent tæppe. Forestillingen varer 60 minutter uden pause.

Hovedpersonerne ’Rock & Jul’ – det bedste band syd for Nordpolen

Rock & Jul

Rocky, en oprørsk nissepige med lederevner og hjertet på rette sted. Hun elsker rock og hader autoriteter, men er selv ret dominerende og manipulerende som bandets leder og forsanger.

4

M & M er to tumpede troldetøser, som er bandets fjantede og farverige korpiger. De er ikke til at styre på en tønde land, og vil hellere pjække end gå i skole. ’Nisser Efter Noder’ – det gode gamle nissekor

Gloria, en falden engel uden vinger, som er faldet pladask for alle levende væsener på jorden. En topglad eventyrhippie, der spiller en himmelsk bas og skriver syrede tekster om peace, X-mas og harmony.

Hr. B er korets enevældige dirigent, som slår hårdt ned på al modstand. Han har en hemmelig fortid, som han måtte opgive til fordel for ægteskabet med Vespa. Det har gjort ham til en hård, indestængt og bitter mand med alt for højt blodtryk.

50-Øre kommer fra det dystre og umusikalske skyggefolk, hvor han blev smidt ud hjemmefra, da hans far kylede en 50-øre efter ham med ordene: ”Det er, hvad du er værd”. Siden har han båret mønten om halsen og dyrket sin store interesse: Sang og guitar.

Vespa, hr. B’s kone, som kommer fra en fornem og snobbet nissefamilie, hvor hun er vant til at få sin vilje. Pylrer om sin lille ’honey pie’ og ’nullergøj’, som hun dog også foragter lidt, fordi han opgav sin hemmelige fortid for hendes skyld.

Alf, en lille grøn alf med kort lunte, der er flygtet fra skovene for at blive trommeslager. Han vil vise de overlegne nisser, at en alf også kan trylle med stikkerne, så alle andre trommeslagere bliver grønne af misundelse.

Nuts er nissenørd og ansvarsfuld storebror til seks brødre. Den autoritetstro og loyale nissedreng er betaget af i sin bedste ven, Rocky, og har svært ved at sige fra, når hun går over stregen.


Medvirkende Rock og Jul Rocky Gloria 50-øre Alf M & M

Josefine Øland Rikke Westi Niklas Kongerslev Marius Dreyer Natalie og Mathilde Clara Nygaard

Nissekoret Hr. B. Vespa Nuts Spunk Flapsi Finus Trøffel

Mikkel Becker Hilgart Nadia Westi Jamie Morton Julian Kellermann Kevin Sparwath Nielsen Rasmus Ricco Nordentoft Simon Dyreby Anne Plauborg Catrine Eilersen Kristian Andersen Maria Elsfort Michelle Heedal Sarah Reynberg Langkilde Sandra Nynne Jensen Silje Reichert Aass Tillie Bech

Juletræer og nissepiger Annika Valeur Nissen Christine Kabling Engelsen Emma Høiris Andersen Sofie Lopez Bøttger-Rasmussen

Rock & Jul

5


6

Rock & Jul


7

Rock & Jul


Eventyrtestret - Danmarks største børneteater En eventyrlig idé Som i alle gode eventyr havde teaterleder Susanne Vognstrup tre ønsker for fremtiden, da hun ved grundlæggelsen i 1991 formulerede sin vision for Eventyrteatret: 1. At skabe en professionel og tryg ramme, hvor talentfulde børn og unge kan videreudvikle deres evner inden for drama, dans og musik. 2. At give eleverne praktisk erfaring ved at medvirke i professionelle forestillinger på de etablerede teaterscener. 3. At opføre nye musicals, som er skræddersyet til Eventyrteatrets børn og unge og samtidig formår at samle familien på tværs af generationerne. Gennem 18 år har den eventyrlige vision slået solide rødder i det storkøbenhavnske teaterliv, hvor Eventyrteatret har opført over 40 nye musicals for flere end en halv million begejstrede børn og voksne.

Rock & Jul

Dramaskolen At give eleverne et solidt fundament til en professionel teaterkarriere er bare et af formålene for Eventyrteatrets Dramaskole. Her får 300 børn og unge hvert forår undervisning af professionelle teaterfolk i drama, dans og musik. Og her er teatrets forunderlige verden først og fremmest forbundet med spontan livsglæde, legende indlæring og dybe følelser. Det primære mål er at styrke børnenes selvtillid og udvikle deres evne til at udtrykke sig. At undervisningen også skaber mange varige venskaber og har positiv effekt på elevernes skolearbejde og personlige udvikling er nogle af de mange positive sideeffekter. Flere tidligere eventyrbørn har som voksne fået succes som professionelle skuespillere, dansere eller musikere. Blandt de aktuelle eksempler er Cecilie Stenspil, der er Jasmina i tv-serien ’Livvagterne’ (som 23. nov. vandt en Emmy for verdens bedste tv-serie) og i det nye år skal spille Eliza i ’My Fair Lady’ på Det Kgl. Teater – Marie Dalsgaard, der tidligere på året havde succes i ’Nick Cave – Teaterkoncerten’ på Betty Nansen Teatret – Malene Qvist fra pigegruppen ’Sukkerchok’, der nåede til semifinalen i Dansk Melodi Grand Prix 2009 og 19-årige Allan Hyde, der netop nu kan opleves i den amerikanske tv-serie ’True Blood’ på TV 2 - se side 11.

8

Musikteater der samler familien Som det eneste teater i Danmark opfører Eventyrteatret hvert år mindst to nyskrevne musicals. Det dobbelte formål er at give eleverne praktisk teatererfaring – og at give et bredt familiepublikum fælles kulturoplevelser på tværs af generationerne. Gennem det intensive prøveforløb får børnene et værdifuldt indblik i det professionelle teaters verden. Den nødvendige disciplin og forståelsen for

teatrets forskellige arbejdsfunktioner og processer har vist sig at være nyttige erfaringer, som eleverne kan bruge i mange andre situationer i deres liv. Andre eventyrlige aktiviteter Eventyrteatret deltager også i andre aktiviteter. På festivaler, i Tivoli og på Dyrehavsbakken, i storcentre og ved forskellige firmaarrangementer. Desuden medvirker mange Eventyrbørn året rundt både i spillefilm, tegnefilm og cd-indspilninger samt i radio- og tv-udsendelser. Økonomi Eventyrteatret modtager ikke offentlig støtte. Aktiviteterne finansieres derfor primært af billetindtægter fra forestillingerne, brugerbetaling for Dramaskolens undervisning og honorarer i forbindelse med optræden. Desuden bidrager mange forældre og venner af Eventyrteatret med en værdifuld frivillig arbejdsindsats. Endelig modtager teatret i mindre omfang projektstøtte fra private virksomheder og fonde. Eventyrteatrets bestyrelse består af: Formand Rudi Nielsen samt Fritz H. Schur, Jan Hertz, Regner Grasten, Christopher T. Hermann og Susanne Vognstrup. Eventyrteatret har fået tildelt følgende priser og legater: • Årets Pjerrot 1995 • Børnehjælpsdagens jubilæums fond, Lillebrorprisen 1998 • Gunnar Nu Fonden 2005 • Spies Fondens 25 års jubilæumslegat 2008 • Gunnar Nu Fondens Jubilæumslegat 2009 • Wilhelm Hansen Fondens legat 2009 Pressen om Eventyrteatret Gennem 18 år er Eventyrteatret støt og roligt vokset til at blive Danmarks største børneteater, som har udviklet sin egen unikke profil i det danske kulturliv, hvor både publikum og pressen har taget godt imod teatrets familieforestillinger. Her er udvalgte citater fra de seneste års anmeldelser: ”Her er der børn, der kan noget. Og i Jeanne Boels instruktion får de fremhævet alt det bedste.” Information om ’1001 nats eventyr’, oktober 2009.

”Det er festligt at komme i Glassalen i Tivoli, hvor skarer af talentstruttende børn og teenagere med smittende overskud kaster sig ud i den proft iscenesatte musical.” Politiken om ’Den bestøvlede kat’, oktober 2008.

”Eventyrteatret brager som vanligt ud over rampen med pomp og pragt.” Jyllandsposten om ”Østen for Solen og Vesten for Månen”, oktober 2007.


”Det er som om, man har kendt ham altid”

Søren om de unge talenter For Søren er det en selvfølge, at børnene skal have mulighed for selv at komme med bud på deres figurer: ”Jeg har jo undervist flere af dem på Eventyrteatrets Dramaskole, og der er vi vant til at diskutere figurerne og deres udvikling og sammenhæng”, siger Søren og fortsætter: ”Med et lille team på 22 skuespillere er der tid til at pusle om hver enkelte skuespiller, så vi får en fælles forståelse af den enkelte rolles karakter og udvikling. Forfatteren Gunvor Reynberg har skabt et moderne juleeventyr med et pragtfuldt og meget nuanceret persongalleri. Og selvom jeg er imponeret over de unge menneskers høje niveau, har de i sagens natur ikke så mange livserfaringer som voksne skuespillere. Derfor er dialogen og den fælles forståelse altså vigtig. Når vi først har den, bliver det hele meget lettere. Så kan de bare klemme på og bruge deres veludviklede intuition og fantasi. Efter aftale med Gunvor får de endda lov til at komme med forslag til replikker, der ligger endnu bedre i munden på dem. Jeg er overbevist om, at denne proces er med til at udvikle dem – både som skuespillere og personer, men også som et sammentømret skuespillerteam.” De unge talenter om Søren De unge skuespillere i Rock & Jul er begejstrede for deres instruktør: ”På en måde har Søren jo været en del af vores barndom – vi har oplevet ham som Bamses bløde stemme, som den nuttede Putte i julekalenderen og som den ene af de fem fantastiske komikere, der improviserede på livet løs i tv-serien ”Så Hatten Passer”. Derfor er det som om, man har kendt ham altid,” siger en.

”Søren er en stor personlighed, som både er sød, sjov og positiv. Desuden har han et behageligt og roligt sind og har hele tiden fokus på, hvad vi kan gøre bedre. Den der kombination af hans positive holdning og grundlæggende tillid til os giver mig en følelse af tryghed – og det er den vigtigste forudsætning for, at man kan yde sit bedste,” siger en anden. ”Søren giver plads til, at vi kan byde ind med idéer og forslag,” siger en tredje og fortsætter: ”Men det er selvfølgelig ikke det rene anarki, og heller ikke en diskussionsklub, for vi ved jo godt, hvem der bestemmer i sidste ende. Og som den dygtige skuespiller han er, kan Søren altid med sin egen krop og stemme vise os, hvad han ønsker, vi skal gøre. Men det allerbedste ved ham er altså, at han hele tiden fortæller os, at ’Rock & Jul’ er ’vores forestilling’ og ikke hans. Når man får sådan en tillidserklæring, så vokser man altså lige et par centimeter”. Søren Hauch-Fausbøll er 51 år og uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole. For de fleste er Søren bedst kendt for sine mange år inde i DR’s elskede Bamsefigur – senest på Det Kgl. Teater i ’Kom Bamse, nu balletter vi’. Desuden er Søren kendt som en fantastisk improvisator – i 90’erne som den ene af de fem fantastiske komikere i tv-succeserne ’Så Hatten Passer’ og ’Hatten Rundt’ og aktuelt i DR 1’s børneprogram ’Pling Bing’. Mange husker også Søren som den henrivende Putte i TV 2’s julekalender ’Andersens Julehemmelighed’. Søren har også medvirket i spillefilm som ’Høfeber’, Bornholms stemme’ og ’At klappe med en hånd’ og som skuespiller i Bornholmerrevyen og Sønderborg Revyen, hvor han også har været medinstruktør. På Eventyrteatret debuterede Søren sidste år som instruktør på musicalen ’Juleskovens hemmelighed’ i Fields, og siden januar har han undervist på Eventyrteatrets Dramaskole.

Rock & Jul

Sådan siger de unge eventyrskuespillere om instruktøren Søren Hauch-Fausbøll, der også er begejstret for samarbejdet med de unge talenter i ’Rock & Jul’ Kontrasten kan næppe være større mellem den autoritære dirigent i ’Rock & Jul’, hr. B, og forestillingens instruktør, Søren Hauch-Fausbøll: Mens Nissekorets dominerende dirigent ikke tåler modsigelser og slår hårdt ned på al modstand, er Søren den lydhøre instruktør, der tror på dialogen og lytter til gode forslag fra sine unge skuespillere.

9


Eventyrteatrets familieforestillinger 1992 Oktober

2002 Oktober Musicalen ”Kejserens nye Klæder”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Juleønsket”. Glassalen i Tivoli Julekalenderen ”Sne på skærmen”. Amager Centret Julekalenderen ”Ønskestenen”. City 2

Musicalen ”Snehvide”. Amager Scenen

1993 Sommer: Musicalen ”Jorden rundt i 80 minutter”. Cirkus Revyen Oktober Musicalen ”Klods-Hans”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Jul i Eventyrland”. Amager Centret

2003 Oktober Musicalen ”Hyrdinden og Skorstensfejeren”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Nissegys”. Glassalen i Tivoli

1994 Oktober Musicalen ”Tornerose”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Julefeens bedste gave”. Amager Centret

2004 Oktober Musicalen ”Nattergalen”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Nisser i nød”. Glassalen i Tivoli

1995 Sommer Børneshowet ”Sommersjov i Bon Bon-Land” Oktober Musicalen ”Fyrtøjet”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Mandelgavefabrikken”. Amager Centret

2005 Oktober Musicalen ”Den grimme ælling”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Et Nisseeventyr”. Glassalen i Tivoli

1996 Oktober Musicalen ”Askepot”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Det gode skib Julestjernen” Amager Centret

2006 Oktober Musicalen ”Elverhøj”. Glassalen i Tivoli. Eventyrteatrets 15 års jubilæumsforestilling. December Musicalen ”Nissemysteriet”. Glassalen i Tivoli

1997 Oktober Musicalen ”Svinedrengen”. Det Ny Teater December Julekalenderen ”Kalendergaven”. City 2

2007 Oktober Musicalen ”Østen for Solen og Vesten for Månen”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”I Julemandens tjeneste”. Glassalen i Tivoli

1998 Oktober Musicalen ”Hans og Grete”. Det Ny Teater December Julekalenderen ”Jul i Hjertet”. City 2

1999 Oktober Musicalen ”Prinsessen på ærten”. Det Ny Teater December Julekalenderen ”De magiske julestjerner”. City 2

Rock & Jul

2000 Oktober Musicalen ”Rødhætte”. Det Ny Teater December Musicalen ”En eventyrlig jul”. Glassalen i Tivoli Julekalenderen ”Julles Juleknas”. Amager Centret

10

2001 Oktober Musicalen ”Snedronningen”. Cirkusbygningen. Eventyrteatrets 10 års jubilæumsforestilling. December Musicalen ”HJÆLP! Det er Jul”. Glassalen i Tivoli Julekalenderen ”Postnisserne på mærkerne”. Amager Centret

2008 Oktober

Musicalen” Den bestøvlede kat”. Glassalen i Tivoli

Den Bestøvlede kat

December Musicalen ”Gran, gys og genfærd”. Glassalen i Tivoli Juleforestillingen ”Eventyrskovens hemmelighed” i Fields

2009 Oktober

”1001 nat´s eventyr”. Glassalen i Tivoli

December Juleforestillingen Rock & Jul

Kommende forestilling: 2010 En ny spændende eventyrmusical: ”Sværdet i stenen” i Glassalen i Tivoli


Allan goes to Hollywood

Valget mellem Hollywood og studentereksamen Efter mine år på Eventyrteatret havde jeg flere forskellige film- og tv-roller i Danmark, mens jeg gik i gymnasiet, og det var lidt tilfældigt at jeg kom her til USA. En dag fik jeg et opkald fra Teamplayers, der havde set nogle ting, jeg havde lavet og synes, jeg passede perfekt til en rolle, der var ved at blive castet i USA. De havde længe ledt efter en fyr til at spille Godric i ’True Blood’, men havde ikke fundet en der matchede, hvad Alan Ball forestillede sig. Så vi optog et castingbånd og sendte det over uden de store forhåbninger. To dage senere fik jeg et opkald om, at jeg havde fået rollen, og at jeg skulle flyve til USA halvanden måned senere. Det var jo helt vildt: Efter grundige overvejelser besluttede jeg at droppe ud af gymnasiet, to måneder før jeg ville være blevet student – og så fløj jeg ellers til USA uden at vide, hvad jeg gik ind til. Det viste sig, at serien er en af de største succeser herovre, og at min rolle var fantastisk. Det har meget hurtigt vendt hele mit liv på vrangen. Selvstændighed Mit arbejde med ’True Blood’ har især lært mig noget om selvstændighed i mere end én forstand. Jeg har været vant til danske instruktører, der arbejder tæt sammen med skuespilleren, og hvor man i fællesskab tager de nødvendige beslutninger. I amerikanske tv-produktioner, hvor tiden er knap, er man i langt højere grad ladt alene med det hele. Ingen tog fat i mig og talte med mig om min karakter, det måtte jeg selv finde ud af. Jeg lavede en masse forarbejde som jeg på eget initiativ fremlagde for Alan Ball – og heldigvis var han enig i mine valg. Men de forskellige episode-instruktører giver ikke mange retningslinjer. Det bliver højst til et ”Det var rigtig godt – hvis du lige kunne løfte hovedet en anelse på din anden replik”. Det er hårdt at stå alene, og hvis folk ikke kan lide det, du gør, kan du ikke bebrejde andre end en selv. Derfor er jeg på kort tid blevet meget mere selvstændig – også fordi jeg pludselig selv skulle ordne alt det praktiske: Købe ind, vaske tøj, køre bil osv. – uden en mor til at huske mig på alting. Det er svært, skal jeg hilse og sige. I begyndelsen var mit køleskab fyldt med Cola, og jeg havde altid en fyldt slikskål. Men man bliver hurtigt klogere...

Allan Hyde

Det begyndte på Eventyrteatret ”Det var i høj grad mine tre år på Eventyrteatret, der gav mig lyst til at spille skuespil. Det var der, jeg fik en grundlæggende forståelse for at lave teater – ikke bare karakterarbejde, improvisation osv., men også et værdifuldt indblik i hvad en forestillingsleder og andre funktioner på et teater laver. Det lykkedes endda teatret at lære mig at danse lidt, selvom jeg bestemt ikke har talent for det. Udover det faglige udbytte har Eventyrteatret givet mig en masse fantastiske venskaber. Den måde vi som eventyrbørn arbejder sammen på er utrolig intens, så man kan ikke undgå at danne stærke venskaber. Derfor er størstedelen af mine danske venner stadig fra min tid på Eventyrteatret. Det teater former ikke bare gode skuespillere men også de skønneste mennesker.

Åbne døre Lige nu er min plan at få mest muligt ud af det her og nyde det, mens det står på. ’True Blood’ har åbnet en masse døre for mig. Jeg har lavet en aftale med et af de større agencies, som sørger for at få mig til auditions på de mest fantastiske projekter instrueret af alle mine helte. Lige nu kender alle i branchen ’True Blood’ og min rolle i serien, så det gælder virkelig om at smede, mens jernet er varmt. Oprindelig ville jeg gerne på skuespillerskole i Danmark, men nu kan det være, jeg kan klare det uden. Jeg vil gerne studere og lære de forskellige værktøjer på gammeldags vis, men det kan måske klares hos private lærere, samtidig med at jeg arbejder og prøver det af i praksis – det ville være det ultimative. Om kort tid tager jeg hjem og holder jul i Danmark. Til januar skal jeg så tilbage til USA og indspille flere episoder af ’True Blood’ – og mon ikke der dukker noget nyt og spændende op herovre i løbet af vinteren?

• Født 20. december 1989. • På Eventyrteatret fra 2002-05. Bl.a. hovedrollen i ”Den grimme ælling”. • Gavroche i Les Miserables i Oslo Spektrum. • Indtalt mange tegnefilm og bl.a. lagt stemme til Harry Potters ven, Ron Weasley i filmene og Troy Bolton i ’High School Musical’. • Unge Martin i Hella Joofs tv-serie ’Album’ og Max i tv-serien ’2900 Happiness’ på TV3. • Hovedrollen som Carsten i Christian Tafdrups film ’En forelskelse’. • Instruktør på filmen ”Cykeltaxa”, der vandt både juryens og publikums pris ved Oregon filmfestivalen sidste år i København. • Medvirker netop nu i fire afsnit af den amerikanske gyserserie ’True Blood’ på TV2 Zulu. Begynder optagelser til sæson 3 i januar 2010.

Allan Hyde i hovedrollen som den grimme ælling 2005.

Rock & Jul

For fire år siden havde Allan Hyde hovedrollen i Eventyrteatrets musical, ’Den grimme ælling’. Netop nu kan man se Allan på TV2 Zulu som vampyren Godric i en af tidens mest succesrige amerikanske tv-serier ’True Blood’ – skrevet af Alan Ball, der bl.a. har fået en Oscar for sit manuskript til filmen ’American Beauty’ og desuden er manden bag tv-serien ’Six Feet Under’. Fra Los Angeles fortæller Allan Hyde om sin eventyrlige kometkarriere:

11


12

Rock & Jul


13

Rock & Jul


Et eventyrligt tilbud til virksomheder Giv jeres medarbejdere og deres familier en eventyrlig oplevelse Eventyrteatret kan tilbyde jer et flot og farverigt familieshow til en event for jeres medarbejdere eller forretningsforbindelser: I får 25 magiske minutter med nogle af Danmarks mest talentfulde børn og unge, som optræder i flotte kostumer med de bedste sange fra Eventyrteatrets populære familiemusicals.

I kan også få firmabilletter med rabat til Eventyrteatrets store familiemusical ”Sværdet i Stenen”, som opføres i oktober 2010 i Glassalen i Tivoli. Ring på 36 17 26 01 og få en uforpligtende snak om jeres ønsker eller send en mail til eventyrteatret@eventyrteatret.dk

KIDS MEAL

20 Rock & Jul

KR

14

Tilbud gælder på BK Rådhuspladsen og BK Vesterbrogade mellem 10.00-22.00


BESØG DE SJOVESTE HUSE I BYEN! Restaurant Grøften • Tivoli

HÅRDTSLÅENDE REKORDER, GYS OG GRIN, SKRUMPEHOVEDER OG EVENTYR

Vesterbrogade 3 1620 København V Tlf. 33 75 06 75 Telefax 33 15 51 25 www.groeften.dk

www.topattractions.dk

10% D I S C O U N T Aflevér kuponen og få 10% rabat på entreprisen. Kan ikke kombineres med andre rabatter.

www.tilsted.com

Rock & Jul

Vi har leveret eventyrlige billeder fra forestillingen og stået for design og layout af programmet her til forestillingen. Tak for tilliden – tak til Eventyrteatret.

Kommunikationsbureau siden 1985 : www.tilsted.com Naurvej 35 : 7500 Holstebro : T 9743 2300 : post@tilsted.com

15


KOMMENDE FORESTILLINGER På gensyn i 2010 til Eventyrteatrets to nye familiemusicals i Glassalen i Tivoli I efterårsferien

Og i december til en ny julemusical

PARAT

12 eventyrlige julesange

TIL JU L

Årets musikalske mandelgave, kærlig kalendergave og mest julede julegave til alle sangglade børn og voksne, der ønsker at komme i ægte julestemning t

Køb ”Parat til jul” for kun 100 kr. her i Tivoli, eller i WebButikken på www.eventyrteatret.dk Eventy

rlige ju

Eventyrteatrets nyhedsmail

lehits

til hele

Tilmeld dig Eventyrteatrets nyhedsmail, så er du blandt de første, der får oplysninger om de kommende forestillinger og kan sikre dig de bedste billetter. Tilmeld dig på www.eventyrteatret.dk

Østmarken 4, 2860 Søborg · T 36 17 26 01 · Billet 36 17 26 02 eventyrteatret@eventyrteatret.dk · www.eventyrteatret.dk

familie

n

V-Print K/S · Tilsted Com - 13735

re at jer le tyrte al Til Even Fra

12 eventyrlige julesange, du hurtigt kommer til at synge med på. Alle tekster kan downloades på www.eventyrteatret.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.