Program 2009 1001 nats eventyr

Page 1


Det universelle eventyr Kære publikum I de sidste 17 år har vi i Eventyrteatret først og fremmest hentet inspiration til vores familiemusicals fra den europæiske eventyrtradition, især de kendte klassikere af H. C. Andersen og Brdr. Grimm. I lyset af den flerkulturelle realitet i Danmark har vi i år valgt at lade os inspirere af den lige så rige mellemøstlige eventyrtradition – nærmere betegnet ”Tyven fra Bagdad” fra den enestående eventyrsamling ”1001 nats eventyr”. Selvfølgelig er der kulturforskelle, men det er meget lettere at få øje på lighederne. For heldigvis er der noget befriende universelt ved alverdens eventyr, uanset om de er skrevet i Kairo, København eller Kabul: Kampen mellem det gode og det onde, den eventyrlige magi og vores søgen efter visdom – men især de mange prøvelser og personernes positive udvikling. Sådan er det også i Eventyrteatrets nye familiemusical om Bagdads unge Kalif, der skal så grueligt meget igennem, før han, med støtte fra eventyrets magiske hjælpere, kan genfinde livsmodet, medmenneskeligheden og den ægte kærlighed.

Rigtig god fornøjelse De eventyrligste hilsener

Susanne Vognstrup, teaterleder

1001 nats eventyr

Eventyrteatret vil gerne takke alle, der har været til uvurderlig støtte i 2009:

2

Adelhardt Coaching Aps. Anna Schulin-Zeuten Ark Studie Carl Allers Etablissement A/S Copenship Dansk Artistforbund Egmont Fonden Eset FLS-Industries Gavefond Gangsted Fonden Gløggkompagniet Gunnar Brüchs Maskinfabrik Hamo A/S H.C. Andersen Conditori & Café JMC Kirstens Konditori Konvolutfabrikken Extra ApS Lancôme Lone Abrahamsen Lphant SpS Marienlund Mathias Valsgaard Hansen Nancy Rosenkranz Nordea Danmark-fonden Panduro Hobby Papyrus Seelite Simon Spies Fonden Sonning Fonden Tilsted.com Tivoli Tuborgfondet

Dramaskolens lærere: Berit Wolsted, Christine Brincker, Christine Guildal Jensen, Dennis Keller, Ellen Kristiansen, Gunvor Reynberg, Henrik Jandorf, Katja Vallentin, Kitt Maiken Mortensen, Malene Pedersen, Mark Agerskov, Mette Soldan, Nina Samuelsen, Susanne Vognstrup, Troells Toya og Ulla Jessen Eventyrteatrets bestyrelse: Formand Rudi Nielsen, Christopher T. Hermann, Fritz H. Schur, Jan Hertz, Regner Grasten og Susanne Vognstrup. Den Eventyrlige Systue Eventyr Tidende Eventyrteatrets venner. Tak til de eventyrlige børn og deres forældre. Programmet er produceret af Eventyrteatret i samarbejde med kommunikations­bureauet Tilsted Com. Oplag 5.000 Udgiver: Eventyrteatret v/ Susanne Vognstrup og Tilsted Com v/ Bent Tilsted Redaktion: Thomas Dahlberg Grafisk design: Else Bay, Tilsted Com Fotos fra forestillingen: Ole Mortensen, Tilsted Com Øvrige fotos: Eventyrteatret Tryk: V-Print K/S


præsenterer familiemusicalen Musical for hele familien

nats eventyr

®

Glassalen i Tivoli FORESTILLINGER Premiere lørdag 3/10 kl. 15.00 Søndag 4/10 kl. 12.00 og kl. 15.00 Torsdag 8/10 kl. 19.00 Fredag 9/10 kl. 19.00 Lørdag 10/10 kl. 12.00 og kl. 15.00 Søndag 11/10 kl. 12.00 og kl. 15.00 EFTERÅRSFERIE Fra tirsdag 13/10 til søndag 18/10 kl. 12.00 og kl. 15.00

Eventyrteatret Tivoli BilletNet

BILLETTER 36 17 26 02 33 15 10 12 70 15 65 65

GRATIS ADGANG I TIVOLI På spilledagen med billet Eventyret udgives på CD og DVD

Manuskriptforfatter . . . . . . . . . . . . . . . . Gunvor Reynberg Komponist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Christian Dahlberg Instruktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Jeanne Boel Scenograf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kirsten Brink Kostumier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Christine Brincker Koreografer . . . . . . . . . . . Dennis Keller og Mette Soldan Sanginstruktør . . . . . . . . . . . . . . . Christine Guildal-Jensen Musikarrangør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Christian Dahlberg Sminkør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nina Samuelsen Kulissebygger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Theis Witzel Rekvisitør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Stig Møller Lysdesigner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Liza van der Voorn Spotførere . . . . . . . . . . Christian Eilstrup og Peter Clausen Lyddesigner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Henrik Christensen Microport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flemming Nielsen

Instruktørassistent . . . . . . . . . . . . . . . . . Lisa Duus Nielsen Forestillingsleder Anne Kirstne Ostenfeldt Lauritzen/ Berit Wolsted Forestillingslederassistent . . . . . . . . . . . . . . Tine Schlosser Teknisk assistent . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Camilla Reheder Scenemester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Søren Arndal Paradeinstruktør . . . . . . . . . . . . . . . . . . Malene Pedersen Plakattegner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Per O. Eventyrteatrets administration Bogholder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Marianne Friis PR og presse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Thomas Dahlberg IT og billetter . . . . . . . . . . . . . . . . . Mikkel Hauge Kofoed Produktionsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Katja Vallentin Direktion og kunstnerisk leder . . . . . Susanne Vognstrup

1001 nats eventyr

www.eventyrteatret.dk

3


1001 nats eventyr


Medvirkende Karlo Kanin, Eventyrteatrets maskot

Josefine Øland

Paladset i Bagdad Achmed, Bagdads unge Kalif Jaffa, Achmeds Storvezir Latifa, Jaffas tjenerinde Ali, Tyven fra Bagdad Zora, Haremspigernes leder Haremspiger

Vifteslave Hofslave Overvagter Vagter Bøddel

Julian Kellermann Niklas Kongerslev Sarah Reynberg Langkilde Alex Høgh Andersen Anne Plauborg Alberte Kyst, Catrine Eilersen, Ida Niegaard, Julie Frimer Kristiansen, Line Vega Fersbye, Maria Elsfort, Sandra Nynne Jensen, Signe Hartung og Ursula Sønderhausen Oliver Ryborg Mathias Hartmann Niclasen Magnus Lund Nielsen og Niels Andersen Kevin Sparwath Nielsen, Mads Helsted Laursen, Markus Søe og Oliver Lundqvist Simon Dyreby

Bagdads folk Den blinde spåkone Bagdad-købmand, Yussuf-Ben-Ali Magiker Folk på Bagdads marked

Nadia Westi Rasmus Ricco Nordentoft Sebastian Olsen Astrid Olson, Bjarke Helgason, Daniel Ryborg, Ida Hjorth, Josefine Øland, Kristian Andersen, Malika Sia Paul, Mejse Grønborg-Koch, Michala Fischer, Sandra Toft, Sarah Lange, Shilana Haugaard og Tobias Augustsson

Hoffet fra Basra Prinsesse Shaya af Basra Sultanen af Basra, Prinsessens far Halima, Prinsessens tjenerinde Prinsessens slavepiger

Rikke Westi Mikkel Becker Hilgart Kathrine Vintersborg Mathilde Clara Nyegaard og Nathalie Nyegaard

Ørkenbyen

Ørkenfolk

Paraden

Anna Aunbirk Michelle Heedal Marcel Jørgensen Rikke Nordentoft Alexander Rohde, Jonathan Stahlschmidt, Kevin Sparwath Nielsen og Mads Helsted Laursen. Amalie Hannibal Petri, Amanda Wendel, Emma Schlägelberger, Frida Reynberg, Kristina Hagel, Kristoffer Eriknauer, Mathilde Kaysen, Nanna Skovgaard Nielsen, Nicolai William Buch, Sophie Toft, Tillie Bech og Urd Hansen Anders Skov Nielsen, Annika Nissen, Annisette Ravn, Caroline Eilersen, Christian Lüthcke, Christina Søndersted, Christine Engelsen, Daniella Karaoglan, Elisabeth Sandra Platz, Emma Høiris Andersen, Jasmin Bart-Williams, Julie Thaysen Elming, Katrine Fenger, Katrine Lund Filopovic, Liane Niclasen, Mathias Palsvig, Nanna Rossen, Philip McKay, Rebecca Nørgaard Jensen, Silje Reichert Aass, Sofie Lopez Bøttger-Rasmussen og Theis Monrad Post.

1001 nats eventyr

Aben Fatima, den kloge kone Ørkenkøbmand Ali-Ben-Yussuf Den lille flaskeånd Sabeldansere

5


1001 nats eventyr ”Tyven fra Bagdad” 1. akt Vi er i Bagdad, i Kaliffen Achmeds fornemme palads. Den unge regent er både umoden og ulykkelig. Achmed interesserer sig hverken for sin by eller sit folk og lader sig styre af sin magtbegærlige og trolddomskyndige Storvezir, Jaffa. Allerede som børn blev Achmed og Prinsesse Shaya af Basra lovet til hinanden, men Achmed glæder sig bestemt ikke til det planlagte ægteskab. Storveziren Jaffa foreslår sin Herre, at han skal forklæde sig som fattig tigger og gå rundt i Bagdads gader for at lære sit folk bedre at kende. Achmed er straks med på ideen. Så snart Achmed er gået, mødes Jaffa med haremspigen Latifa. Hun bekræfter, at deres fælles komplot mod Kaliffen kører efter planen. I Bagdads gader oplever Achmed et mylder af sælgere, handlende, gøglere og tiggere. Det går hurtigt op for ham, at han som Kalif er meget upopulær blandt Bagdads borgere, og at mange lever i stor fattigdom. Achmed bliver standset af en gammel, blind spåkone, som spår ham både sorg og lidelse. Den unge Kalif vil blive blind som hun selv, påstår hun. Men hun ser også, at han vil møde mod, venskab og kærlighed. Achmed ler af den gamle spåkone, og hans opmærksomhed fanges af byens stenrige købmand, der viser ham sin mest værdifulde skat: Et magisk æble, der kan helbrede alle sygdomme. Pludselig dukker tyven Ali op og stjæler det kostbare æble, som han smider i favnen på Achmed, før han forsvinder med en flok vagter i hælene. Vagterne fra paladset arresterer Achmed og smider ham i et bur, hvor byens borgere håner ham, da han forsøger at forklare, at han i virkeligheden er deres Kalif. Storveziren Jaffa dukker op, og Achmed er nu sikker på, at han bliver befriet. Men Jaffa fortæller, at han nu er Bagdads Kalif, og at Achmed skal sidde fanget, indtil bøddelen halshugger ham. Forladt og forrådt sidder Achmed i buret, da han hører raslen af nøgler, og tyven Ali bliver smidt ind til ham. Tyven fra Bagdad klynker og klynger sig til vagten, der fortæller ham, at han skal henrettes sammen med ”den anden tyv”, som han gav det magiske æble. Men det viser sig, at Ali bare har spillet komedie og snuppet vagtens nøgler. Da de er alene, spørger han Achmed, om han vil med ud i friheden. Den taknemmelige Achmed fortæller, at han vil belønne Ali, når han igen bliver Kalif, men Ali tror naturligvis, at Achmed er bindegal. Netop som de har låst sig ud, hører de fanfarer fra et stort optog. En stemme proklamerer, at den smukke Prinsesse af Basra er på vej, og at alle skal gå inden døre. Den, der vover at kaste et blik på Prinsessen, kommer til at smage

bøddelens økse. Alle forsvinder straks, undtagen den blinde spåkone og de to undslupne fanger, der gemmer sig. Det imponerende optog ankommer, og da en vagt vil fjerne den blinde spåkone, beder Prinsessen om at blive spået: Spåkvinden ser en rosenbusk fyldt med blå roser og fortæller, at den der først plukker en blå rose til hende vil blive hendes livs store kærlighed. Prinsessens far, Sultanen af Basra, er også med i optoget. Han er irriteret over forsinkelsen og glæder sig som et lille barn til at møde Kaliffen og fortælle ham om sin store hobby: Mekanisk legetøj. Achmed, der har set alt fra sit skjulested, er blevet ramt af Amors pil og vil kravle over paladsets mur for at se den smukke prinsesse igen, selvom han ved, at Jaffa vil gøre alt for at fange og henrette ham. Ali sukker og beslutter sig for at følge det forelskede fjols, der ikke kan klare sig uden hans hjælp. I paladset er Jaffa nu blevet Bagdads nye Kalif. Han fortæller Sultanen af Basra, at han vil forære ham en magisk krystalkugle, der viser én præcis det, man ønsker. Det eneste Jaffa vil have til gengæld, er Sultanens samtykke til brylluppet med Prinsessen. Sultanen er begejstret for aftalen og giver straks sin datter besked på at gøre sig klar til brylluppet. Da Prinsessen er alene med Jaffa, prøver han at imponere hende ved at vise en af paladsets sjældne seværdigheder: Den blå rose, også kaldet Glemslens Blå Rose. Prinsessen holder vejret, da Jaffa skal til at plukke en af de blå roser. I allersidste øjeblik bliver han afbrudt af vagterne, som har set to unge mænd kravle over muren til paladsets have. Achmed kravler over rækværket til balkonen, hvor han plukker en blå rose og lægger sig på knæ for prinsessen. På balkonen glemmer de alt omkring sig og har kun øje for hinanden. Forpustet kommer Ali løbende med vagterne i hælene. Han har ikke kunne dy sig for at stjæle den magiske krystalkugle. Achmed når ikke at forklare Prinsesse Shaya, hvem han i virkeligheden er, før Jaffas vagter igen tager ham til fange. Jaffa vil straks have bøddelen til at halshugge Achmed, men Shaya bønfalder ham om at vise nåde. Jaffa indser, at han er kommet for sent, og at Achmed og Prinsesse Shaya er blevet forelsket i hinanden. Han bruger sin trolddomskunst til at forvandle Ali til en abe og gøre Achmed blind, før han smider dem begge på porten. Jaffa lover den ulykkelige Prinsesse, at Achmed vil få sit syn igen – men kun på betingelse af, at hun frivilligt giver ham sit ja. 20 minutters pause


7

1001 nats eventyr


1001 nats eventyr ”Tyven fra Bagdad” 2. akt 40 dage senere, i en fjerntliggende ørkenby, forsøger den blinde Achmed at tjene til dagen og vejen ved at optræde med sin kloge abe. En rig ørkenkøbmand praler af sin mest værdifulde skat: Et magisk tæppe. Hvis aben kan løse hans gåde, må Achmed få tæppet – ellers skal købmanden have aben, siger den snu købmand. Aben løser let opgaven, men købmanden nægter at give Achmed det magiske tæppe. Det retskafne ørkenfolk forlanger, at købmanden holder sin del af aftalen. Han tør ikke andet end at aflevere tæppet og forsvinder rasende. På paladset i Bagdad forlanger den forræderiske Jaffa, at haremspigen Latifa skal overtale Shaya til at dufte til Glemslens Blå Rose, så hun kan glemme Achmed og gifte sig med ham i stedet. Latifa opsøger Prinsessen og overbeviser hende om, at hun må ofre sig for Achmeds skyld. Dufter hun til rosen, vil hun for altid glemme sin kærlighed til Achmed. Men Latifa advarer hende mod at dufte for kraftigt til rosen. Den, der gør det, vil dø. Prinsessen giver Jaffa sit ja. Men før nogen kan nå at forhindre det, dufter hun så kraftigt til rosen, at hun falder i en dødelig søvn.

1001 nats eventyr

I ørkenbyen vågner Achmed med et skrig. Han har fået synet tilbage, og aben er igen blevet forvandlet til Ali. Men Achmed er ulykkelig, for han ved, det betyder, at Prinsessen har sagt ja til at gifte sig med Jaffa. I krystalkuglen kan han se, at Prinsessen ligger for døden og vil straks tilbage for at helbrede hende med det magiske æble. Det fører til et skænderi mellem de to: Ali ved, at det vil tage dem flere uger at komme tilbage til Bagdad, og at Prinsessen vil være død længe, inden de når frem, så hvorfor ikke bare spise æblet? Da Achmed afviser hans forslag, sparker Ali surt til en gammel flaske, så proppen ryger af.

8

Ud kommer en lillebitte ånd, der bliver frygteligt fornærmet, når man taler om dens størrelse. Flaskeånden gør Ali opmærksom på, at han som åndens befrier har ret til at få tre ønsker opfyldt. Den skrupsultne Ali kommer ved en fejltagelse til at bruge det første ønske på et fad med pølser. Achmed bliver vred, og de to kommer op at skændes. Midt i det hele kommer Ali til at sige: ”Jeg ville ønske du var i Bagdad og haremspigen Halima var her”. Vupti er Achmed væk, og Halima står forvirret foran Ali. Han er ulykkelig over at have sendt Achmed til den visse død. Ali kommer i tanke om, at tæppet måske er magisk og prøver forgæves at få det til at flyve. Men da Halima forsigtigt lægger hånden på tæppet og mumler: ”Flyv, tæppe”, letter det pludseligt. Sammen med den lille ånd flyver de mod Bagdad for at redde Achmed. I paladset i Bagdad dukker Achmed op ved Prinsessens seng og vækker hende af den dødelige søvn med det magiske æble. Jaffa opdager, hvad der er sket og skal netop til at bruge sin magi, da Latifa sætter ham en kniv for struben. Hun har fortrudt, hvad hun har gjort og har besluttet sig for at hjælpe Achmed og Prinsessen. Achmed går ud på balkonen og taler til sit folk: Han lover dem at blive en god Kalif, og at alle skal have frihed til at tænke og tro, som de vil. Alle er overbevist og ønsker, at Achmed skal være Bagdads Kalif. I mellemtiden får Jaffa gjort sig fri og begynder igen at påkalde de mørke magter. Men så dukker det flyvende tæppe op med Ali, Halima og Ånden. Og nu bruger Ali sit tredje og sidste ønske: Jaffa skal resten af sit liv være vifteslave. Alle jubler, og Achmed spørger Shaya, om hun vil gifte sig med ham, selvom han er Kalif og ikke en fattig tigger. Hun giver ham naturligvis sit ja – og den lille flaskeånd beslutter sig for at blive sammen med dem alle sammen og nyde et liv i frihed... Og de levede lykkeligt til deres dage ende!


9

1001 nats eventyr


Tre generationer fra samme familie i ”1001 nats eventyr” Hos familien Møller Westi på Østebro fylder Eventyrteatret en hel del i hverdagen: Alle tre generationer i familien er nemlig på forskellige måder dybt engageret i teatret:

Rikke er Prinsesse 15-årige Rikke Westi, som går i 9. klasse på Lundehusskolen, har gået otte år på Eventyrteatrets Dramaskole og spillet mange forskellige roller. I ”1001 nats eventyr” spiller Rikke en af hovedrollerne, Prinsesse Shaya af Basra, og det er Rikkes største rolle til dato. Alligevel har hun ved siden af skolen og teatret også tid til at gå til dans.

Nadia er Spåkone Rikkes storesøster, 16-årige Nadia Westi, går i 10. klasse i Lyngby. I ”1001 nats eventyr” spiller Nadia spåkonen i Bagdad, som både spår Prinsessen og Kaliffen. Nadia har også gået otte år på Eventyrteatrets Dramaskole og har, som sin lillesøster, gået til dans de sidste 13 år.

Far er rekvisitør Rikkes og Nadias far, Stig Møller, har i 11 år været rekvisitør på Eventyrteatrets forestillinger. Det er en sæsonbetonet opgave, som han passer ved siden af sit job som skolebetjent i Herlev. Som rekvisitør bygger Stig selv en del af de mindre rekvisitter. Blandt dem, han er særlig stolt af, er den store sorte gryde fra ”Elverhøj” som blev støbt i gips-gaze rundt om en pilates bold. Den samme teknik har Stig brugt i ”1001 nats eventyr” til at lave en flot løgkuppel til prinsessens bærestol (se foto).

Farmor syr kostumer Pigernes farmor, Betty, har de sidste 11 år været en af de frivillige, der har hjulpet til på ”Den eventyrlige Systue”. Gennem årene er det blevet til flere hundrede flotte kostumer til Eventyrteatrets forestillinger. Sæsonen er fra sidst i april til juni og fra august til jul, hvor Betty arbejder i systuen ca. tre gange om ugen. Før Betty gik på pension, havde hun arbejdet i 37 år, først som syerske og siden som direktrice, så Betty ved hvad det handler om. Sidste år lavede Betty de fleste af hoffets kostumer, og i år har hun bl.a. lavet Kaliffens kostume til ”1001 nats eventyr” (se foto).

1001 nats eventyr

Det handler meget om Eventyrteatret

10

Som prikken over i’et er pigernes mor, Bettina, en af Eventyrteatrets frivillige forældrehjælpere, der blandt meget andet sælger popcorn og cd’er i boderne i Tivoli. Desuden har pigernes storesøster, Line på 21, også gået på Eventyrteatret i mange år. ”Derfor er det vel ikke så underligt, at Eventyrteatret fylder rigtig meget i vores familie, især hele efteråret”, siger Rikke og Nadia. ”Vi elsker bare alle sammen det teater og lægger på hver vores måde meget energi i det,” fortæller de to søstre. ”Desuden er mange af vores venner også fra Eventyrteatret, og dem kalder vi for ’vores anden familie’. Gennem årene har vi forsøgt at holde tingene adskilt, så farmor f.eks. ikke har lavet vores kostumer. Men i år kunne hun altså ikke dy sig, og det er da en ganske særlig fornemmelse at bære et teaterkostume, som vores egen farmor har lavet”, slutter Rikke og Nadia.


Den garvede og debutanten Miniportræt af to af de 90 medvirkende i ”1001 nats eventyr”: 19-årige Julian Kellermann, der har prøvet det før – og 11-årige Rikke Nordentoft, der har sin eventyrlige debut.

19 år. Fuldblods Christianshavner. Nybagt student fra Skt. Annæ Gymnasium. Netop flyttet i egen lejlighed i Nordvest. Fire år på Eventyrteatrets Dramaskole, hvor han har haft flere roller, senest som Konrad i ”Den bestøvlede kat”. Dubber mange tegnefilm, bl.a. til Disneykanalerne og laver sin egen computermusik. Rollen som Achmed er Julians hidtil største. Hovedrollen som Achmed er en fantastisk måde at afslutte mine år på Eventyrteatret. Der er store krav til både skuespil og sang, så det er lige noget for mig. Og så er Achmed en spændende figur, der udvikler sig fra at være en forkælet og deprimeret fyr til at få øjnene op for det, der sker omkring ham, og få mod på livet og kærligheden. Som en af de ældste på holdet har jeg nærmest sådan en storebrorfølelse over for de yngre, og jeg er også opmærksom på, at jeg skal være et godt eksempel for dem. Ud over mine mange venskaber på teatret, er jeg særligt begejstret for Den Eventyrlige Systue. Uden at ville lyde alt for højtidelig, er det en ære for mig at bære de kostumer, som Christine og hendes dygtige hjælpere har lavet. Efter 12 års skolegang tager jeg lige nu en tænkepause. Både musikken og skuespillet trækker, men hvad der vinder, ved jeg ikke rigtigt endnu.

Rikke Nordentoft: Den lille flaskeånd 11 år. Bor i Valby sammen med sine forældre og sin storebror Rasmus, der også går på Eventyrteatret og spiller købmanden i Bagdad i ”1001 nats eventyr”. Rikke går i 5. klasse på Kirsebærhavens Skole. Hun har også gået til ridning og spejder men har ikke længere tid p.g.a. de mange teaterprøver. Efter kun en enkelt sæson på Eventyrteatrets Dramaskole får Rikke med den krævende rolle som den lille flaskeånd sin eventyrdebut. Det er rart, at de andre på holdet støtter mig, når jeg ikke har prøvet det før. Når de bakker mig op, får jeg det godt indeni, og jeg føler mig også lidt sej, når de roser mig. Rollen som Ånden er sjov, fordi den er helt sin egen. Den er overlegen og forstår ikke de dumme mennesker, der ikke en gang kan finde ud af at bruge deres tre ønsker. Og så bliver den sur, når de driller den med, at den er lille. Det er jeg også, men jeg bliver heldigvis ikke drillet af mine kammerater. Under prøverne har jeg arbejdet meget med at tale højt og tydeligt, så man kan høre mig helt nede på de bagerste rækker. Selvfølgelig har jeg nogle gange lidt nerver på, fordi det hele er så nyt for mig. Men så siger jeg bare til mig selv: ”Jeg kan, jeg vil, jeg tør” – og så skal det hele nok gå.

1001 nats eventyr

Julian Kellermann: Achmed, Bagdads unge Kalif

11


12

1001 nats eventyr


13

1001 nats eventyr


Med kærlig hilsen fra to eventyrpiger på nye eventyr Skuespillerne Cecilie Stenspil og Marie Dalsgaard fortæller om deres lærdom fra Eventyrteatret, om deres eventyrlige venskaber og deres snarlige samarbejde på Det Kgl. Teater.

virkelig lalleglad – jeg glædede mig som et lille barn til hver tirsdag eftermiddag, hvor jeg skulle på Dramaskolen. Og helt ærligt: Pauserne og samværet med de andre eventyrbørn var mindst lige så sjove som undervisningen.

Scenen for denne samtale er et lille mødelokale på Københavns Musikteater i hjertet af København, venligst udlånt af Cecilies manager, Louise Gabold. Det er en lun mandag formiddag først i september i en af de få pauser mellem de to travle kvinders prøver, optagelser og forestillinger. De hyggesnakker og nyder et stykke af deres fælles søde last: Kage fra La Glace. Man kan tydelig fornemme, at Cecilie og Marie kender hinanden godt. De taler i telefon sammen mindst et par gange om ugen og har fulgt hinandens uddannelsesforløb og karriere. For både Cecilie og Marie har årene på Eventyrteatret været værdifulde for deres karriere som skuespillere:

Cecilie: Det betød virkeligt meget for mig at være sammen med andre, der interesserede sig for det samme som mig. Så jeg glædede mig til hver eneste gang jeg skulle af sted på nye ”eventyr”.

Marie: På Eventyrteatret lærte jeg meget om kammeratskab og sammenhold. I dag, syv år senere, er mange af mine venner stadig fra Eventyrteatret. Så jeg er vel et levende bevis på, at Eventyrteatret også er et sted, hvor man får venner for livet.

Marie: Ja, vi havde brug for at være sammen med nogen med de samme interesser – måske også fordi rigtig mange af os var sådan lidt hyperaktive, eller klassens klovn. Vi kunne simpelthen ikke lade være med at optræde - selv i skolen... og vi skulle da også lige underholde folk på vej hjem i toget. Cecilie: På den måde var Eventyrteatret en hel livsstil, der fyldte rigtigt meget i min hverdag – det var jo helt mit eget initiativ at gå der, så derfor var det rigtigt dejligt, at min familie havde mulighed for at hente og bringe, inden jeg selv var så stor, at jeg kunne tage toget.

Cecilie: Jeg ser også stadig flere fra teatret. For mig var Eventyrteatret lige så meget stedet, hvor jeg fik forståelsen for samarbejde og helhed - at alle i en produktion er lige vigtige. Vi har hver vores funktion og hver vores stærke sider, men ligesom i fodbold skal vi spille sammen for at score mål.

Marie: For mig øgede Eventyrteatret også min selvtillid. Dét, at jeg lærte at stå på en scene foran en masse mennesker, gjorde det lettere at gå til eksamen, eller fremlægge et emne for de andre i skolen – i det hele taget gjorde det mange andre ting i livet lettere. Og på dramaskolen lærte vi også alle mulige andre teaterdiscipliner, som f.eks. kostume og sminke. Cecilie blev simpelthen en supergod sminkøse.

Marie: Ja, set i bakspejlet foregik hele processen på Eventyrteatret stort set som på et rigtigt teater med øvebånd, læseprøver, delte prøver o.s.v. På den måde har jeg været godt forberedt til det virkelige liv, selvom der selvfølgelig er steder i branchen med lidt mere flydende grænser. Men det særlige ved Eventyrteatret var nu, at alt var gennemsyret af leg og livsglæde, og det er nok det, jeg bedst husker: Den glæde der fulgte med at lære.

Cecilie: Ja, på Skuespillerskolen sminkede jeg faktisk 30 af mine studiekammerater til ”Dyrene i Hakkebakkeskoven” – og jeg var også vild med kostumerne. Selvom det vist var forbudt dengang, gik jeg ofte ned til Den Eventyrlige Systue i pauserne for at se hvor langt, de var kommet med vores kostumer.

Cecilie: Ja, for selvfølgelig fik vi en masse værktøj og byggesten med os, som vi kunne bruge i alle mulige forskellige arbejdssammenhænge. Men vi havde hele tiden både livsglæden og spilleglæden med samtidig. Marie: Netop. Jeg husker det som en periode, hvor jeg var

Marie: På den måde fik vi den der vigtige forståelse for sammenhængen i teatrets store produktionsapparat – hvor vigtig hver enkelt funktion er, og hvor afhængige vi er af hinanden. Vi har talt om, at Eventyrteatret har givet os en god start på vores karriere. Vi vidste grundlæggende, hvad det handlede om, og vores videre karriere har udviklet sig meget organisk.


Marie: Senere kom vi så på hver vores skuespillerskole: Cecilie i Odense og jeg i Århus to år efter Cecilie. Cecilie: Og nu skal vi så spille den samme rolle på Det Kongelige Teater til foråret, hvor jeg skal spille Eliza i ”My Fair Lady” og Marie skal være min understudy og spille matinéforestillingerne. Så er ringen vist sluttet. Marie: Ja, jeg var nemlig også dubleant for Cecilie i ”Askepot”, som var min allerførste forestilling på Eventyrteatret. Det er tretten år siden!! Cecilie: Det er alligevel med en vis ærefrygt at jeg ser frem til at stå der på Gamle Scene. Der er noget særligt historisk over det sted. Og så var det dér, man kom forbi som barn og kiggede ærbødigt op på statuen af Holberg... Marie: ...ja og måske inderst inde drømte om at komme til at optræde der engang. Og nu bliver det virkelighed. Det er næsten lige som i et eventyr!

Marie Dalsgaard i sin sidste rolle på Eventyrteatret som Snedronningen i jubilæumsforestillingen fra 2001 af samme navn.

Marie Dalsgaard, født 1981. Eventyrteatret fra 1996-2001, hvor hun bl.a. spillede Dronning Dyveke i ”Prinsessen på ærten”, heksen i ”Hans og Grete”og titelrollen i ”Snedronningen”. Var herefter ansat et halvt år som medarbejder på Eventyrteatret. Blev i 2002 nomineret til ”Årets Dirch” for sin medvirken i Ganløse Revyen. Uddannet på Skuespillerskolen v/Aarhus Teater i 2008. Vandt en Reumert for Årets Forestilling i 2007 med ”Nick Cave Teaterkoncerten”, som var hendes scenetjeneste. Sæson 08/09 var hun fastansat i ensemblet på Aarhus Teater, hvor hun bl.a. medvirkede i Christian Lollikes ”Kosmisk Frygt eller den dag Brad Pitt fik paranoia”, som gav hende en talentpris ved Årets Reumert 2009. Nu har Marie valgt at arbejde freelance og arbejder p.t. på Svalegangen i Århus, hvor hun spiller ni forskellige roller i ”Populærmusik fra Vittula”. Til foråret medvirker hun i ”My Fair Lady” på Det Kgl Teater.

Cecilie: Når jeg ser Eventyrteatrets forestillinger i dag, oplever jeg det meget anderledes. Jeg har mere fokus på, at der er flere lag i forestillingerne, både for børn og voksne. Der er mange små finurligheder, som kun voksne forstår. Marie: Ja, og så kan jeg pludselig se, at forestillingerne også havde flere lag, da jeg selv var med – f.eks. i ”Svinedrengen”, hvor vi havde mange sjove og skarpe kommentarer til gensplejsning og stråforkortere, som virkelig var oppe til debat dengang i 1997. Cecilie: Det, der slår mig mest er, hvor superglad man bliver efter en eventyrmusical, hvor børnene strutter af energi og spilleglæde. Jeg bliver helt nostalgisk, når jeg ser de nye unge eventyrtalenter udfolde sig oppe på scenen. Marie: Det er som om, det er blevet endnu mere professionelt, end da vi var med, men alligevel er det den samme eventyrlige ånd. Det er måske ikke ligefrem en teaterrevolution, men til gengæld rører det ved noget dybt inde i mig. Hver gang alle skuespillerne står på scenen og synger start- og slutsang - så tuder jeg simpelthen. Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, da jeg selv stod på scenen, men det sker altså nu, når jeg oplever Eventyrteatret udefra, som ”voksen og følsom”.

En meget ung Cecilie Stenspil som Prinsesse Lærke i Eventyrteatrets musical ”Fyrtøjet” 1995.

Cecilie Stenspil, født 1979. Eventyrteatret 1992-97, hvor hun bl.a. spillede Prinsesse Lærke i ”Fyrtøjet”, den onde søster Listeria i ”Askepot” og Havfeen Konkylie i ”Svinedrengen”. Var herefter ansat et halvt år som medarbejder på Eventyrteatret. Uddannet på Skuespilleruddannelsen v/Odense Teater 2006. Ansat ved Odense Teater, hvor hun bl.a. har spillet Dorothy i ”Troldmanden fra Oz”, Wendy i ”Peter Pan” og hovedrollen som Bess i teatrets udgave af Lars von Triers ”Breaking The Waves”, der gav hende en nominering som Årets Skuespillerinde ved Årets Reumert 2009. Modtog i 2008 både Lauritzen-prisen og JL’s rejselegat. Landskendt som Jasmina i DR’s tv-serie ”Livvagterne”, som fortsætter i 2010. Spiller i foråret 2010 hovedrollen som Eliza i Det Kgl. Teaters opsætning af ”My Fair Lady

1001 nats eventyr

Cecilie: Ja, sådan meget glidende og gradvist. Efter Eventyrteatret spillede vi sammen i Studenterrevyen, og senere var vi konferenciers på Plænen i Tivoli - det lærte vi rigtig meget af, skulle jeg hilse og sige. Det kræver både mod, timing og improvisationstalent. Og vi sang med Tivolis Big Band!

15


En eventyrlig efterårshilsen fra Malene Qvist

Kære Eventyrteater Når jeg sender denne lille hilsen, er det både for at sige tak for alt det, jeg lærte som barn og teenager på teatret og for at fortælle andre eventyrbørn min historie – og give dem et par gode råd med på vejen. Jeg begyndte på Eventyrteatrets Dramaskole i 1996. Min første rolle var som målebånd i ”Askepot”, og jeg sluttede som prinsesse i 2001 i den store jubilæumsforestilling ”Snedronningen” i Cirkusbygningen. I de mellemliggende år havde jeg mange andre roller, mest i den sjove afdeling. Allerede dengang handlede det meste af mit liv om musik – både på Eventyrteatret, på Aurehøj Gymnasium og på musikskolen, hvor jeg i mange år spillede violin.

1001 nats eventyr

Efter gymnasiet og Eventyrteatret havde jeg en idé om, at jeg gerne ville noget inden for underholdningsbranchen. Jeg begyndte at arbejde som lærervikar i et års tid og tog herefter en uddannelse som guide hos MyTravel. Efter fem ugers guideskole i Spanien stod jeg en uge efter som familieguide for Tjæreborg i det græske øhav. Her bestod mit job først og fremmest af at underholde og lave aktiviteter for børnene. Efter et halvt år som guide savnede jeg at stå på de skrå brædder, synge og få folk i godt humør. Efter en audition i Stockholm fulgte et job som showartist på Mallorca, og i de næste ni måneder arbejdede jeg som showartist på Sunwing Ressort i Alcudia, som er lidt efter samme koncept som Wallmans Saloner.

16

Da jeg kom til Danmark, efter næsten to år udenlandsarbejdede, var jeg et halvt års tid på Eventyrteatrets kontor og var samtidig instruktør på paraden og et juleshow. Jeg tænkte meget over, om jeg skulle søge ind på skuespillerskolen, ligesom mange af de andre eventyrbørn, men da jeg ikke var helt sikker på, det var skuespiller, jeg ville være, valgte jeg at tro på, at jeg kunne nå mine mål og drømme ved at gå mine egne veje. Da jeg altid har haft den holdning, at det var godt at have en uddannelse at falde tilbage på, brugte jeg min opsparing fra Mallorca til at tage en makeup artist og stylist uddannelse. Ved siden af tjente jeg penge på at være statist på Det Kongelige Teater, hvor jeg senere underviste børnene i rytmik på teatrets statistskole.

”nicolastobias.dk”

Siden februar er den tidligere eventyrpige Malene Qvist blevet landskendt som den ene tredjedel af pigegruppen Sukkerchok, der fik en flot tredjeplads ved Dansk Melodi Grand Prix 2009. Henover sommeren har Malene været på en succesfuld turne, hvor publikum har sunget med på Grand Prix sangen ” Det’ Det” og megahittet ”Hvor som helst, når som helst”, som også er titelsang til reality-serien ”Paradise Hotel” på TV 3. Midt i travlheden har Malene alligevel sagt ja til at sende en lille efterårshilsen til sit gamle teater, der har en del af æren for at hun er kommet så langt i sin karriere i en alder af bare 26 år.

Jeg fandt hurtigt ud af, at modebranchen er næsten lige så hård som skuespilbranchen. Man skal have ben i næsen og være indstillet på at blive ved med at kæmpe, da konkurrencen er benhård. Efter to år som freelance makeup artist på modemagasiner, Betty Nansen Teatret og Det Kongelige Teater blev jeg ansat på Nordisk Film, hvor jeg i to år blandt andet var makeup artist på TV serien ”2900 Happiness”. Til en afslutningsfest på studierne i Valby gik jeg på scenen og sang et nummer med husorkestret, og tilfældigvis sad der en musikproducer nede ved et af bordene. Det førte ad flere omveje til dannelsen af ”Sukkerchok”. Den 31. januar i år var jeg med i Dansk Melodi Grand Prix og stod for første gang på scenen med de to andre piger. Det var en kæmpe oplevelse jeg aldrig vil glemme. Med 2.5 millioner seere kunne jeg ikke undgå at være nervøs, så jeg ringede til Eventyrteatret og bad dem om at sende den eventyrlige guldbroche med eventyrfeen til mit hotel. Jeg havde den i min lomme under hele showet! I januar underskrev jeg pladekontrakt med Universal og udgav i marts albummet "Hvor som helst, når som helst". Jeg har siden februar spillet 80 koncerter rundt i hele Danmark og føler mig meget privilegeret over alle de oplevelser mit job giver mig, og alle de skønne mennesker jeg møder på min vej. Succes er ikke noget man kommer sovende til. Det kræver slid og hårdt arbejde og en lille portion held. Jeg er hele tiden bevidst om, at i denne branche kan det gå hurtigt op og lige så hurtigt ned. I dag er du en succes, og i morgen er du måske glemt. Hele denne historie var nok ikke blevet til noget, hvis jeg ikke havde lært nogle helt grundlæggende


ting i mine fem år på Eventyrteatret. Selvfølgelig lærte jeg både at synge, danse og spille skuespil. Men jeg lærte lige så meget om at tro på mig selv – og om selv at være opsøgende og tage ansvaret for mit eget liv. Det har været guld værd i de sidste otte år, hvor jeg målrettet har arbejdet på at nå mine mål og drømme og fortsat gør det. Hvis jeg skal give et par gode råd videre til de eventyrbørn, der overvejer en karriere i underholdningsbranchen, er det noget i den her retning: • Lyt godt efter inde i dig selv: Er det den vej, du vil? Det er ikke nok at ville være kendt. Du skal virkelig ville det hele – også bagsiden af medaljen, den hårde forberedelse, de ”sjove” arbejdstider og de mange opog nedture. • Hvis du alligevel beslutter dig for det, skal du ikke lade dig slå ud, når du forgæves går til audition. Sig til dig selv: ”Når jeg ikke fik den her rolle, er det fordi der venter mig noget bedre”. • Hold fødderne solidt plantet på jorden, når du har succes. Hold fast i dine gamle venner, som inden din succes altid har været der for dig i medgang og modgang. Du vil møde mange "rygklappere", som kun støtter dig, når du har succes, og forsvinder lige så hurtigt, når det går den anden vej. • Læg penge til side i gode tider og hav en Plan B til dårlige tider – f.eks. ved at tage en kort uddannelse der kan give dig smør på brødet. • Husk alt hvad du har lært på Eventyrteatret om disciplin: At publikum altid har krav på at få det bedste – og at alkohol, stoffer og manglende søvn forhindrer dig i at give dem det. • Selvom du får succes, skal du ikke tro, du kommer til at leve et liv i luksus og glamour. Det er kun de allerfærreste entertainere, der har smarte biler og dyre huse.

Malene Qvist som kok i Eventyrteatrets musical ”Svinedrengen” 1997. Ligheden med datidens kendte tv-kok – Kirsten Hüttemeier med de markante skåneærmer – er slående. Med disse råd og denne lille historie om min karriere indtil nu vil jeg slutte med at sige tak for de gode år på Eventyrteatret – og god vind til alle de nuværende eventyrbørn. Uanset hvilken karriere I vælger, vil I altid have noget værdifuldt med jer fra teatret, som I kan bruge i mange forskellige sammenhænge senere i jeres liv. Vigtigst af alt: Tro på dig selv og behandl andre mennesker, som du også gerne selv vil behandles. Jeg ønsker jer det bedste. Kærlig hilsen Malene Qvist

Optagelsesprøve til Eventyrteatrets Dramaskole 2010

Kan du svare ja til disse tre spørgsmål, er Eventyrteatrets Dramaskole sikkert noget for dig. Fra januar til april 2010 får du 12 gange 3 timers undervisning i de vigtigste discipliner inden for teater og musical (drama, sang, dans, kropssprog, retorik og sminke). Læs mere på www.eventyrteatret.dk under ”Dramaskole”. Tilmeld dig på hjemmesiden senest 1. november. Optagelsesprøverne foregår fra 2. til 10. november, og det koster 200 kr. at deltage.

1001 nats eventyr

Er du mellem 7 og 19 år? Kan du synge, danse og spille skuespil? Har du lyst til at blive endnu bedre?

17


Jeg håber virkelig de kan mærke, jeg opfatter dem som ligesindede ”1001 nats eventyr” er Jeanne Boels første opgave som instruktør for børn og unge. Her fortæller hun, hvordan hun har oplevet fire måneder med 90 eventyrlige børn og unge.

gå foroverbøjet. Når de lærer at løfte deres mellemgulv, kommer den rigtige holdning helt af sig selv. Man skal altså have en rank holdning, når man spiller kongelig, og dem er der som bekendt mange af i Eventyrteatrets musicals!

Næsten som voksne

Det konstante overblik

For mig har det ikke så meget anderledes at arbejde med børn og unge – i hvert fald ikke når de er på et så højt professionelt niveau som børnene her på Eventyrteatret. De har jo allerede lært alt det grundlæggende om teater på Dramaskolen, og de kender også til disciplinen på et professionelt teater. Derfor føler jeg faktisk, at jeg gør dem en tjeneste, når jeg stiller samme høje krav til dem som hvis de var voksne. Og hold da op, hvor kan de bare synge!

Nogle gange kan det være lidt svært at have ”det konstante overblik”. Det et stort privilegium at få mulighed for at arbejde med 90 skuespillere på samme scene – men med så mange mennesker er det umuligt ene kvinde at forudse alle de problemer, der kan opstå, og huske alle de ting, der skal forandres og justeres undervejs. Hvor er det dog godt at jeg har en super dygtig assistent, som kan hjælpe mig med at få det afgørende overblik, for ikke at tale om Eventyrteatrets voksne professionelle bagland. De er simpelthen det fundament, der gør det hele muligt. F.eks. er jeg vildt imponeret over Christines Eventyrlige Systue, der med ualmindeligt få midler kan få det hele til at ligne en million.

Også mine kolleger Ind imellem møder jeg nogle af eventyrbørnene i mit daglige arbejde – f.eks. når jeg dubber tegnefilm. I den sammenhæng er de mine kolleger, og de performer og opfører sig stort set som mine voksne kolleger. Jeg håber virkelig, de kan mærke, jeg opfatter dem som ligesindede! I vores prøvearbejde er der vist heller ikke meget pædagogagtigt over min måde at styre dem på. Jeg er ikke typen der siger: ”Hej med jer børn...” og den slags vendinger. Jeg bruger stort set det samme ligetil og bramfri billedsprog, som jeg bruger over for mine voksne kolleger. Men selvfølgelig er der små forskelle: F.eks. når nogle af de yngste nu og da falder i staver og går på en ”oplever”. Så bliver jeg lige mindet om, at jeg arbejder med børn – og heldigvis for det!

”Kongelig” kropsholdning

1001 nats eventyr

Det har været forbløffende let at få børnene til at nedtone deres udtryk, så det ikke bliver for karikeret og tegneserieagtigt. Vi skal jo økonomisere lidt med udtrykket og ikke overdrive. Til gengæld har jeg måttet arbejde en del med deres udtale og kropssprog. Uden at ville lyde som en sur gammel moster, så bliver der altså mumlet meget i de yngre generationer, hvor mange ”taler bagud” i munden og kapper endelserne af. Det er bestemt ikke, fordi jeg ønsker, de skal tale ”Lille Per dansk”, men jeg kæmper en brav kamp for at få dem til at tale højt, tydeligt og forståeligt på en naturlig og moderne måde – og det hjælper altså, når ”mor” kommer efter dem! Jeg arbejder også meget med deres kropssprog – især deres kropsholdning, hvor mange børn og unge har det med at

18

Hjælper hinanden op ad bakken Som ny på Eventyrteatret har jeg hørt meget om den særlige ånd herude – det ”eventyrlige”, der gør teatret til noget helt specielt. Efter mine første fire måneder på teatret vil jeg blandt andet beskrive det ”eventyrlige” som en sjælden evne til empati: For mig er Eventyrteatret et trygt forum, hvor man kan glæde sig over hinandens succes og støtte hinanden i svære situationer. Når en af spillerne f.eks. har svært ved en bestemt ting og arbejder hårdt for at gøre det perfekt, er det nøjagtigt ligesom i Tour de France: Så står alle de andre og klapper deres kammerat ”op ad bakken”... det er en stærk oplevelse, som mange af vi voksne kan lære af.

Jeg er deres sjakbajs I det hele taget er det nogle pragtfulde unge mennesker at arbejde sammen med. De er nok lidt mere respektfulde end de fleste andre børn og unge. Men uden at være dydsmønstre har de heldigvis forståelsen for, at nogen skal have ansvaret for at det hele fungerer – og det er en grundholdning der kommer mig til gode som instruktør for så mange medvirkende. Jeg håber, de respekterer mig som deres ”sjakbajs”, der skal vise vejen og sikre, at denne her kæmpeforestilling bliver en solid succes – både for publikum, for Eventyrteatret og for de 90 unge talenter, der har knoklet så hårdt gennem fire måneder for at skabe en helstøbt forestilling.


Foto: Finn John Carlsson

Jeanne Boel stiftede allerede bekendtskab med Eventyrteatret tilbage i 1995 på Amager Scenen, hvor hun spillede om aftenen og Eventyrteatret om eftermiddagen. Siden har Jeanne spillet på flere større teatre, senest i musicalen ”Matador” på Det Kgl. Teater. I 2007 grundlagde Jeanne Boel sammen med Thomas Mørk, Pernille Schrøder, Karsten Jansfort og Henrik Lykkegaard Comedieteatret, som i foråret turnerede med forestillingen ”Sceneskræk”, hvor prøverne i øvrigt foregik i Eventyrteatrets Prismesal. I sommer medvirkede Jeanne i Nykøbing Falster Revyen. De fleste børnefamilier kender dog mest Jeanne fra tv, hvor hun gennem mange år spillede Josefine Brahe i TV2´s populære julekalendere om nissen Pyrus: ”Alletiders jul”, ”Alletiders nisse”, ”Alletiders julemand” og ”Pyrus i Alletiders Eventyr”. Som instruktør har Jeanne bl.a. erfaring fra Tommy Kenters one man show ”Kentex”, Nykøbing Falster Revyerne i 2003 og 2004 og Stentoft-forestillingen ”Musik skal der til”. I sin nye rolle som instruktør på Eventyrteatret får Jeanne nu mulighed for at bevise, at hun også kan få børn og unge til at yde deres bedste og give publikum en underholdende og helstøbt teateroplevelse.

Et eventyrligt tilbud til virksomheder Giv jeres medarbejdere og deres familier en eventyrlig oplevelse Eventyrteatret kan tilbyde jer et topprofessionelt show på ca. 25 minutter, hvor nogle af Danmarks mest talentfulde børn og unge optræder i flotte kostumer med musik, sang og dans. I kan enten få et forrygende juleshow, der med garanti kan skabe den rigtige julestemning hos både børn

og voksne, eller et eventyrshow med de bedste sange fra Eventyrteatrets familiemusicals. Ring på 36 17 26 01 og få en uforpligtende snak om jeres ønsker, eller send en mail til eventyrteatret@eventyrteatret.dk

Vil du have de bedste billetter?

Tilmeld dig Eventyrteatrets nyhedsbrev på www.eventyrteatret.dk under ”Nyheder”. Så er du blandt de første, der får oplysninger om kommende forestillinger og andre eventyrlige nyheder og tilbud.

Eventyrlig E-shopping

I WebButikken kan du købe cd og dvd fra ”1001 nats eventyr” og mange andre eventyrmusicals til priser fra 40 kr. Kan du ikke vente, kan du også købe dem i Eventyrteatrets boder her ved Glassalen.

1001 nats eventyr

www.eventyrteatret.dk

19


Eventyrteatret – Danmarks største ’rigtige’ børne- og ungdomsteater En bæredygtig idé Eventyrteatret blev grundlagt i 1991 af teatrets nuværende leder, Susanne Vognstrup. Siden har det udviklet sig til at blive landets største ’rigtige’ børne- og ungdomsteater, hvor alle medvirkende i forestillingerne er børn og unge mellem 7 og 19 år. Visionen er at skabe et trygt og professionelt læringsmiljø for børn og unge med særlige talenter for sang, dans og dramatik og give de dygtigste mulighed for at spille professionelle forestillinger for et bredt familiepublikum. Udviklingen har vist, at Eventyrteatrets vision er bæredygtig: De seneste 18 år har flere end tusind talentfulde børn og unge fået undervisning på teatrets Dramaskole, og Eventyrteatret har opført 30 nyskrevne familiemusicals for flere end en halv million begejstrede børn og voksne.

Dramaskolen – eventyrlig talentudvikling Hvert forår modtager 300 børn og unge undervisning på Eventyrteatrets Dramaskole i de vigtigste discipliner inden for teater og musical. Her får eleverne en forsmag på det professionelle teaters arbejdsrutiner og udvikler deres selvtillid og evne til at udtrykke sig. Lærerkræfterne er professionelle dansere, sangere og skuespillere og andre teaterfolk. Hvert år optages 50 nye elever, som er udvalgt blandt de hundredvis af børn og unge, der deltager i den krævende optagelsesprøve. Flere tidligere eventyrbørn har senere fået succes som professionelle skuespillere, dansere eller musikere. Blandt de mange aktuelle eksempler er skuespillerne Cecilie Stenspil og Marie Dalsgaard (se interviewet side 14 i dette program) samt sangeren Malene Qvist fra pigegruppen Sukkerchok (se Malenes hilsen side 16) og 19-årige Allan Hyde, der i løbet af vinteren medvirker i den amerikanske gyserserie ”True Blood” på TV2. Desuden medvirker en stribe eventyrbørn i ”Les Miserables” på Det Ny Teater og ”Skatteøen” på Folketeatret. Som prikken over i’et blev hele fire tidligere eventyrbørn nomineret eller prisbelønnet ved Årets Reumert sidst i april.

To nye eventyrmusicals hvert år

1001 nats eventyr

Som det eneste danske teater opfører Eventyrteatret hvert år to nyskrevne musicals med udvalgte børn og unge fra Dramaskolen: En familiemusical i efteråret og en julemusical. Begge forestillinger spilles i Glassalen i Tivoli og er skrevet specielt til Eventyrteatret. Her får eleverne indblik i

20

teatrets mange forskellige arbejdsfunktioner og en forståelse for disciplin, teamwork og sammenhæng – erfaringer og kompetencer, de kan bruge i mange andre situationer i deres liv, uanset hvilken karriere de vælger.

Eventyrlige aktiviteter året rundt Året rundt medvirker Eventyrteatrets børn og unge i mange andre aktiviteter, bl.a. forestillinger og shows i storcentre og private firmaer, på festivaler samt i Tivoli og på Dyrehavsbakken. Desuden formidler Eventyrteatret kontakt til andre dele af kultur- og underholdningsbranchen, hvor børnene får mulighed for at bruge deres talenter i tv, radio, spillefilm, tegnefilm og reklamer.

Økonomi Eventyrteatret modtager ikke offentlig støtte. Aktiviteterne finansieres derfor primært af billetindtægterne fra forestillingerne, brugerbetaling for Dramaskolens undervisning og honorarer i forbindelse med optræden. Desuden bidrager mange forældre og venner af Eventyrteatret med en værdifuld frivillig arbejdsindsats. Endelig modtager teatret i mindre omfang projektstøtte fra private virksomheder og fonde. Eventyrteatrets bestyrelse består af: Formand Rudi Nielsen samt Fritz H. Schur, Jan Hertz, Regner Grasten, Christopher T. Hermann og Susanne Vogn­ strup.

Pressen om Eventyrteatret Både publikum og presse har taget godt i mod Eventyrteatrets familiemusicals, som de sidste ni år er blevet opført i Glassalen i Tivoli. Her er udvalgte citater fra de sidste års anmeldelser: Det er festligt at komme i Glassalen i Tivoli, hvor skarer af talentstruttende børn og teenagere med smittende overskud kaster sig ud i den proft iscenesatte musical. Politiken om musicalen ”Den bestøvlede kat”, oktober 2008

Eventyrteatret brager som vanligt ud over rampen med pomp og pragt Jyllands-Posten om musicalen ”Østen for Solen og Vesten for Månen”, oktober 2007

Tivoli vrimler med talentfulde børn og unge… Det er flot hvad Susannes Vognstrups teaterbørn kan. Urban om musicalen ”Elverhøj”, oktober 2006


Eventyrteatrets familieforestillinger 2002 Oktober Musicalen ”Kejserens nye Klæder”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Juleønsket”. Glassalen i Tivoli Julekalenderen ”Sne på skærmen”. Amager Centret Julekalenderen ”Ønskestenen”. City 2

Musicalen ”Snehvide”. Amager Scenen

1993 Sommer: Musicalen ”Jorden rundt i 80 minutter”. Cirkus Revyen Oktober Musicalen ”Klods-Hans”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Jul i Eventyrland”. Amager Centret

2003 Oktober Musicalen ”Hyrdinden og Skorstensfejeren”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Nissegys”. Glassalen i Tivoli

1994 Oktober Musicalen ”Tornerose”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Julefeens bedste gave”. Amager Centret

2004 Oktober Musicalen ”Nattergalen”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Nisser i nød”. Glassalen i Tivoli

1995 Sommer Børneshowet ”Sommersjov i Bon Bon-Land” Oktober Musicalen ”Fyrtøjet”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Mandelgavefabrikken”. Amager Centret

2005 Oktober Musicalen ”Den grimme ælling”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”Et Nisseeventyr”. Glassalen i Tivoli

1996 Oktober Musicalen ”Askepot”. Amager Scenen December Julekalenderen ”Det gode skib Julestjernen” Amager Centret

2006 Oktober Musicalen ”Elverhøj”. Glassalen i Tivoli. Eventyrteatrets 15 års jubilæumsforestilling. December Musicalen ”Nissemysteriet”. Glassalen i Tivoli

1997 Oktober Musicalen ”Svinedrengen”. Det Ny Teater December Julekalenderen ”Kalendergaven”. City 2

2007 Oktober Musicalen ”Østen for Solen og Vesten for Månen”. Glassalen i Tivoli December Musicalen ”I Julemandens tjeneste”. Glassalen i Tivoli

1998 Oktober Musicalen ”Hans og Grete”. Det Ny Teater December Julekalenderen ”Jul i Hjertet”. City 2

2008 Oktober

1999 Oktober Musicalen ”Prinsessen på ærten”. Det Ny Teater December Julekalenderen ”De magiske julestjerner”. City 2

Musicalen” Den bestøvlede kat”. Glassalen i Tivoli

Den Bestøvlede kat

December Musicalen ”Gran, gys og genfærd”. Glassalen i Tivoli Juleforestillingen ”Eventyrskovens hemmelighed” i Fields

2000 Oktober Musicalen ”Rødhætte”. Det Ny Teater December Musicalen ”En eventyrlig jul”. Glassalen i Tivoli Julekalenderen ”Julles Juleknas”. Amager Centret

2009 Oktober

2001 Oktober Musicalen ”Snedronningen”. Cirkusbygningen. Eventyrteatrets 10 års jubilæumsforestilling. December Musicalen ”HJÆLP! Det er Jul”. Glassalen i Tivoli Julekalenderen ”Postnisserne på mærkerne”. Amager Centret

”1001 nat´s eventyr” I Glassalen i Tivoli

Musical for hele familien

Rock & Jul

December Juleforestillingen Rock & Jul

1001 nats eventyr

1992 Oktober

21 Glassalen i Tivoli www.eventyrteatret.dk FORESTILLINGER Premiere lørdag 28. november kl. 12 Alle weekender fra 28. november til 20. december Lørdage kl. 12 og søndage kl. 12, 14 og kl. 16 BILLETTER BilletNet 7015 6565 Tivolis billetkontor 3315 1012

FRI ADGANG TIL TIVOLI Enhedspris kr. 160,- ekskl. gebyr Billetten giver fri adgang på dagen til Tivolis Julemarked.


Besøg Panduro Hobby – tag et katalog med hjem

... og få eventyrlige idéer

1001 nats eventyr

Find nærmeste Panduro Hobby-butik på vores hjemmeside – tjek: pandurohobby.dk

22

Rosenkæret 41 l DK-2860 Søborg l Phone +45 39 66 14 14 info@rudiogharald.dk l www.rudiogharald.dk


Restaurant Grøften • Tivoli Vesterbrogade 3 1620 København V Tlf. 33 75 06 75 Telefax 33 15 51 25 www.groeften.dk

Kommunikationsbureau siden 1985 : www.tilsted.com Naurvej 35 : 7500 Holstebro : T 9743 2300 : post@tilsted.com

Vi har leveret eventyrlige billeder fra forestillingen og stået for design og layout af programmet her til forestillingen. Tak for tilliden – tak til Eventyrteatret

1001 nats eventyr

www.tilsted.com

23


KOMMENDE FORESTILLINGER Billetsalget er begyndt til Eventyrteatrets julemusical for hele familien

Musical for hele familien

Rock & Jul

Tilsted Com - 13652

k l

Glassalen i Tivoli FORESTILLINGER Premiere lørdag 28. november kl. 12 Alle weekender fra 28. november til 20. december Lørdage kl. 12 og søndage kl. 12, 14 og kl. 16

FRI ADGANG TIL TIVOLI Enhedspris kr. 160,- ekskl. gebyr Billetten giver fri adgang på dagen til Tivolis Julemarked.

BILLETTER BilletNet 7015 6565 Tivolis billetkontor 3315 1012 Eventyrteatrets billetkontor 3617 2602.

Glæd jer også til næste års store familiemusical i efterårsferien 2010: om ca. 365 dage er vi klar med ”SVÆRDET I STENEN” – et nyt spændende eventyr!

Østmarken 4, 2860 Søborg · T 36 17 26 01 · Billet 36 17 26 02 eventyrteatret@eventyrteatret.dk · www.eventyrteatret.dk

V-Print K/S · Tilsted Com - 13666

www.eventyrteatret.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.