Til Tro #3 2015 - Verden

20 15

Kristeligt Forbund for Studerende

Tema: Verden KFS skal på Folkemødet » 7 LTC optager fuldt hold » 7 Første skoleårs mål nået » 8 Vaffeldag i Grindsted » 10

Løssalg : 25 ,-

her står du

Fire nye volontører

6

9

KFS'eren

Mennesker i den åndelige verden

18

21 Medier

Leder

Welcome Home

Glimt af Himmellys

8 TEMA: Verden

Elsk verden

15 Forbrug og global næstekærlighed

23

Jeg savner altid

Bøger

Refleksioner

26 30 31

Generalens

Leder

Skaberen og følelserne

Af Robert Bladt, generalsekretær, robert@kfs.dk

Folketinget vedtog 1. september sidste år, at man kan skifte køn, hvis man som mand oplever sig som kvinde eller omvendt. I marts i år havde 304 danskere ansøgt om juridisk kønsskifte. Målet med loven er at give transseksuelle en mulighed for at skifte køn uden at skulle gennem et kirurgisk kønsskifte.

Der følger virkelig mange problemer med sådan en lov.

Hvordan håndterer man en lov om følelser? Hvordan kan man vide, at en ansøger er transseksuel, eller om han i virkeligheden blot har et ønske om at blive optaget på kvindelandsholdet i håndbold? Hvilket omklædningsrum benytter den kønsskiftede sig af? Og kan man være sikker på, at de andre i svømmehallens omklædning deler hendes følelse af at være en mand? Præster, der af samvittighedsgrunde ikke ønsker at vie to af samme køn, har fået besked på, at det skal de, hvis den ene juridisk har skiftet køn – for så er de ikke af samme køn.

Med andre ord fører denne lov til, at nogle menneskers følelser bliver andre pålagt at bøje sig for. Der er virkelig nogle vanskelige problematikker forbundet med det at være transseksuel. Modsat

er det urimeligt, at man ved lov tager et hensyn til nogle enkeltpersoners følelser uden at skele til, hvilke konsekvenser loven får for alle os, som de transseksuelle lever sammen med.

Jeg er af den overbevisning, at Gud har skabt os som mænd og kvinder. Vores køn er altså ikke først og fremmest et spørgsmål om jura, følelser eller demokrati. Det er et givent vilkår for mig som menneske.

Det givne vilkår gøres med denne lov til et spørgsmål om følelser.

Loven gør det klart, at Danmark er et samfund, som har mistet den kollektive bevidsthed om Gud som skaberen. Vi sætter skabelsen ud af kraft ved at indrette lovgivningen efter følelser. Indtil videre er 304 danskere blevet ofre for den juridiske vildledning.

Når vi ikke længere ser os selv som skabt af Gud, men som noget vi bestandigt er i færd med selv at skabe, vil snart sagt alt i vores liv være i spil. Vores følelser omkring aktiv dødshjælp, racisme og etnisk udrensning kan ændre sig, og kan der så dæmmes op for, at det legaliseres? Indtil videre står flertallets følelser i vejen. Den dag følelserne er borte … Gud hjælpe os.

Udgiver

Redaktionen

Tryk

Kristeligt Forbund For Studerende Ribevej 71, Ødsted 7100 Vejle Tlf: 35 43 82 82 Fax: 35 43 48 04 E-mail: kfs@kfs.dk TIL TRO: tiltro@kfs.dk Konto: 9544-0004054954

Studentersekretær Kristian Nakskov Kappel (ansvarshavende redaktør) Kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen (redaktionssekretær og nyhedsredaktør) Stud.theol. Nicolai Woller Jensen Stud.scient.soc. Mathilde Mølgaard Stud.mag. i retorik Ida Esmarch Pedersen Stud.psych. Anna Staal Sygeplejestuderende Rasmus Dysager Stud.scient. i matematik Janus Rønn Lind Stud.theol. Louise Høgild Pedersen Lærerstuderende Mikkel Haahr Andersen

Øko-Tryk

Abonnement

Det koster 100 kroner om året at abonnere på bladet. Abonnementet er gratis for medlemmer samt givere, som sidste år har givet over 500 kroner til KFS. Det er gratis at modtage den elektroniske udgave af bladet. Tilmelding sker via KFS.dk

ISSN 1395-9786 Hjemmeside www.tiltro.dk Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen Annoncer

Kontakt KFS på tlf. 35 43 82 82 eller kfs@kfs.dk Layout

Pernille Leth Petersen

4

TIL TRO · # 3 · 2015 · nyheder

Glimt af Himmellys

Vi ser endnu engang tilbage på en Påskelejr med en masse gode oplevelser. Læs hvad fem af deltagerne sagde til at være med i år, hvor temaet var Himmellys Jacob Rabjerg, Silkeborg Gymnasium: ”Det er altid en dejligt oplevelse. Jeg var her sidste år også. Jeg kan rigtig godt lide at være sammen med nogle venner man ikke ser så tit. Og så tror jeg, at jeg lige nu er et sted i mit liv, hvor jeg har brug for noget forkyndelse. Der har været en periode, hvor det ikke har fyldt særligt meget, og så er det egentlig rart at komme til et sted, hvor det er skemalagt for en, og hvor der er lavet en ramme omkring det.”

Andreas Nørgård Pedersen, Aarhus Katedralskole: ”Det er min første gang. Jeg var også på KFS’ anden lejr Discipeltræf for et halvt år siden, og jeg går i 1. g, så det er også første mulighed. Indtil videre synes jeg det er meget fedt – specielt det med at se sine efterskolevenner igen. Generelt har forkyndelsen været rigtig god. Ofte tænker man at det er gerninger man skal bygge sit liv på. Jeg ved godt at man virkelig har hørt det mange gange før, men det handler virkelig om at komme til Jesus først, og

så skal alt det andet nok komme. Det var særligt tydeligt i med Peter Jakobsens taler.”

Louise Kragh, VGT: ”Jeg synes, det er mega fedt. Jeg kom først i går aftes, men det er mega rart. Alle mennesker er bare så åbne og snakkesalige.

Morgenmødet var godt. Det var rart at han snakkede lidt, og så var der en lille pause, hvor vi selv kunne få lov til at snakke og så gik han videre. På den måde kunne man selv få lov til at tænke lidt over tingene.”

Amalie Kristensen, Esbjerg Gymnasium: ”Jeg synes også det er godt. Det er udfordrende når man får så meget undervisning, man skal lige sunde sig lidt over alt det man får ind. Men jeg synes, det er helt sikkert, det er godt.”

Randi Jønsson, Holstebro STX: ”Jeg kan rigtig godt lide det. Det er egentlig meget fedt, at der er så mange mennesker, der har lyst til at komme her og støtte op

om det. Det gør det endnu mere stærkt, at der er så mange der kommer. Til lovsang synes jeg, det er rigtig godt. Det med, at man kan være så mange og synge. Og man har bare lov til at gøre, som man selv har lyst. Det kan jeg godt lide.”

Påskelejr2015 Overnattende: 477 gym’ere + 207 stud’ere + 94 ledere.

Dagsgæster: omkring 500.

Flest deltagere: Tirsdag aften, omkring 1100.

Indsamlet til IFES og World Assembly mandag aften: 18.000 kr.

Indsamlet til LTC jubilæumsindsamlingen tirsdag aften: 30.000 kr.

Bogsalg: 29.062 kr.

Bekræftede nye fastgivere: 19 i alt 13.100 kr. årligt

2011 · # 6 nyheder · 2015 3 · TIL TRO

Fire nye volontører I sidste nummer skrev vi blot navnene på næste skoleårs fire volontører. De fortjener en lidt nærmere præsentation.

KFS har fundet hele fire volontører til næste skoleår. Fredrik Bach-Svendsen skal være i Syddanmark, Ole Kjærgaard Madsen holder til i Norddanmark, Mie Frederikke Bauer hjælper til i Østdanmark, og Kathrine Kjær Schmidt har sagt ja til at dele tiden mellem sekretariatet og Syddanmark. Tanken bag Kathrines ansættelse er dels, at hun afløser kontorassistenten på sekretariatet til sommer, dels at hun og Fredrik sammen skal løfte gymnasiearbejdet i Syd i en periode i foråret 2016, mens syd-sekretæren Stefan Christensen er på barselsorlov.

Hvad bliver det bedste ved at være volontør?

Fredrik: ”At være med til at fortælle folk om Jesus, og hvad Jesus har gjort ind i mit liv, og dele det med nogle gymnasieelever.

Teamperioderne har virkelig været dejlige, fordi jeg netop er glad for at evangelisere og fortælle mennesker om Jesus. Og jeg vil gerne se folk, der også møder Jesus.”

Ole: ”Det er også det dér (henviser til det Fredrik siger, red.), men jeg tror også, det bliver

Ole, Kathrine, Fredrik, Mie

rigtig fedt at møde KFS’ere og vandre sammen med dem. At finde ud af hvilke udfordringer de står i og hjælpe dem og opmuntre dem til at gøre det gode arbejde.”

Mie: ”At være en ressource for KFS’erene synes jeg er fedt. Og så også det at fortælle evangeliet for nogen, så de rent faktisk forstår det. Den del, synes jeg, er noget af det fedeste. Når man når så langt ind på et menneske, at man rent faktisk kan

videregive det, så de også forstår det ind i deres liv, det glæder jeg mig også til.”

Kathrine: ”Jeg glæder mig, ligesom Ole, til at kunne vandre med nogen og møde nogen flere gange og være noget for dem over en længere periode. Og så glæder jeg mig til at få lov til at være med en tak længere bagude, derinde hvor det hele skal fungere mere praktisk – på sekretariatet.”

Bøn for studiesteder Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder På KFS’ sekretariat er vi begyndt at bede for samtlige studiesteder i Danmark.

Studieverdenen er KFS’ arbejdsområde og studiestederne udgør skelettet. Det var derfor naturligt for os at begynde at bede mere systematisk for de mange studiesteder, vi har i Danmark.

Helt konkret beder vi hver dag for tre studiesteder på en liste, hvor det også er noteret, om vi har kontaktpersoner og

grupper på de enkelte studiesteder. Hvis vi har kontakter på studiestederne beder vi også for dem.

Vi har netop fået trykt et nyt postkort, som vi fremover vil sende ud til vores kontakter, når vi har bedt for dem. På flere studiesteder har vi kun kontakt til en enkelt studerende, og det er rart at vide, at han eller hun ikke står alene med ønsket om at se Jesus blive kendt på netop sit studiested.

55

6

TIL TRO · #5 # 3 · 2015 2012 · nyheder

KFS nyder godt af donationsaften i Vejle IM Vejle IM satte gode oplevelser til salg for højestbydende og styrkede fællesskabet. Pengene gik blandt andet til renoveringen af LTC. Af Anna-Kathrine Thunbo Pedersen, fundraiser Indre Mission i Vejle mødtes i februar til en donationsaften. Formålet var at styrke fællesskabet i Vejle IM, samtidig med at man tager pengene op af lommen og støtter gode formål. Donationerne kommer fra folk i fællesskabet. En donerer en middag, en anden en spilleaften, en sælger hjælp til haven, en anden en mandetur i sejlbåd.

Det er også folk fra fællesskabet, der byder på de udbudte donationer, og alle de gode ting sælges til højeste bud. En tredjedel af pengene fra salget gik i år til KFS. Mirjam Rask, der selv deltog i donationsaftenen, siger ”Donationsaftenen giver rigtig meget til fællesskabet i Vejle IM og dermed også til mig. Vi donorer jo selv aktiviteterne, og man ved ikke på forhånd, hvem der køber

dem. Det er jo tilfældigt. Det betyder, at man mødes på kryds og tværs af alder og baggrund og får oplevelser med folk, man måske ikke kender så godt i forvejen.

Der bliver skabt nye relationer gennem aktiviteterne, og næste gang vi mødes, hilser vi på hinanden på en helt anden måde.” ”I år gik pengene til organisationer, som i hvert fald størstedelen af folkene fra Vejle IM kender. Men uanset om man kender organisationerne eller ej, så giver donationsaftenen sjove oplevelser, der styrker fællesskabet. De penge folk slipper, får de rigtig meget ud af. Man får nogle gode grin og snakke. Folk hygger og byder hinanden op. Der kan hurtigt gå sport i det.”

”Vi er velsignet i Vejle med, at vi er så mange – det kan måske være sværere at stable arrangementet på benene et sted, hvor man er få,” slutter Mirjam Rask.

I KFS glæder vi os over donationen på 23.000 kroner, som vi har øremærket til LTC’s jubilæumsindsamling. Stor tak til fællesskabet i Vejle Indre Mission.

Giv en gave til renoveringen af LTC I anledning af LTC’s 25 års jubilæum giver vi bygningerne en tiltrængt gave i form af en stor renovering. Renoveringen er allerede begyndt, og medarbejdere og frivillige har haft gang i den store nedrivningshammer.

Indsamlingen til renoveringsprojektet er også i gang. Mange KFS-støtter har fundet på kreative indsamlingprojekter, og du kan også være med.

Du kan fx lave din egen marmelade, sælge den og give pengene for marmeladen videre til renoveringen. Eller du kan lave et lokalt cykelsponsorløb. Der er mange muligheder, og du kan biddrage

med dine egne idéer.

Hvis du ikke føler dig i det kreative hjørne, har du to muligheder: Du kan enten: trække på vores kreativitet og se vores forslag på www.ltc.kfs.dk i menuen ’Jubilæum’ og i undermenuen ’Lav en indsamling’ Støtte direkte med en pengegave. Det kan du gøre via den blå knap ”STØT KFS” på www.kfs.dk 1. Tryk på den blå knap i højre side.

2. Vælg hvad du ønsker at støtte i drop drown-menuen, og følg anvisningerne.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2015 2012 36 · TIL TRO

KFS skal på Folkemødet Efter gode erfaringer med generalsekretær Robert Bladts deltagelse sidste år, deltager KFS på Folkemødet på Bornholm midt i juni med to medarbejdere.

Den 11.-14. juni løber Folkemødet på Bornholm af stablen. KFS’ generalsekretær Robert Bladt og kommunikationsmedarbejder Jens Jørgen Jensen deltager i Folk og Tro-teltet.

Folkemødet er en politisk festival, hvor både folketingspolitikere og alverdens politiske organisationer deltager. Robert Bladt deltog på festivalen sidste år, hvor han havde deltog som debattør og oplægsholder.

I år er der tre events som KFS deltager i som arrangør. To samtalearrangementer og et foredrag – alle tre med Robert Bladt.

Foredraget kommer til at omhandle, hvordan Gud langsomt bliver fortrængt fra forskellige sfærer i samfundet.

Til det første samtalearrangement lørdag klokken 12 har generalsekretæren inviteret sognepræst og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Christian Langballe til en samtale

om Folkekirken og Jesu opstandelse. Hvad vil det sige at tro på Jesu opstandelse?

Hvor bør grænsen gå for, hvad folkekirkens præster siger, tror og tænker?

Den anden debat kommer til at omhandle fanatisme. Fanatisme og religiøs fanatisme i særdeleshed diskuteres ofte i medierne. Men hvad er fanatisme, og er det egentlig en entydig størrelse? Til at debattere dette emne har KFS inviteret formand for Trykkefrihedsselskabet Katrine Winkel Holm. De to bliver kategoriseret som fanatikere i hvert sit segment henholdsvis inden for de missionske og tidehvervske grupperinger i kirken. Men hvad mener de egentlig om fanatisme? Kan man skelne mellem flere former for fanatisme, og i så fald hvordan? Ser de sig selv og hinanden som fanatikere? Skal fanatisme bekæmpes, eller må man godt være fanatisk forkæmper

for ytringsfrihed eller religionsfrihed?

Til begge arrangementer vil KFS’ kommunikationsmedarbejder, Jens Jørgen Jensen, være moderator.

Alle tre arrangementer kommer til at foregå i Folk og Tro-teltet, som er placeret på Kæmpestranden, stand J32.

LTC optager fuldt hold Der har været god søgning til LTC i år, og ledertræningscentret kommer næste år til at være fyldt op, så der i alt er 16 elever.

Når det første hold, der skal bo i den nyrenoverede bygning flytter ind i august, bliver alle værelser fyldt ud. Der har været god søgning, og skolen optager det maksimale antal på det kommende hold.

De i alt 16 elever skal fordybe sig i Bibelen, apologetik, samtidsanalyse og de mange andre fag, opholdet byder på. Samtidigt får eleverne lov at prøve kræfter med det praktiske på de såkaldte teamperioder, hvor de i regionale teams blandt andet besøger gymnasiale studiesteder, lokale KFS-grupper og holder oplæg i skolernes religionsundervisning.

Holdet kommer til at bestå af otte drenge og otte piger, og det meste af landet er repræsenteret. Navnene på de 16 elever på 2015-16 holdet er: Alexander V Nielsen, Esbjerg Alex Gene Nelson, Horsens Anders Riis Madsen, Rødovre, Kbh. Asbjørn Sahlholdt Nielsen, Aarhus N Daniel Solgaard, Løsning David Rejkjaer Knudsen, Hillerød Dorthea Emilie Vestergaard Andersen, Rødekro Elisabeth Rønne Hansen, Skørping Jeanette Trelborg Hansen, Slagelse

Katrine Børgesen, Holbæk Katrine Dahl Mølgaard Madsen, Thyholm Kristoffer Roager, Skærbæk Lars Breum Petersen, Esbjerg Maria Kofod Larsen, Rønne Maria Strøm, Haderslev Signe Langdahl, Grindsted

77

8

TIL TRO · #5 # 3 · 2015 2012 · nyheder

Første skoleårs mål nået Det første skoleår i målsætningsperioden lakker mod enden, og målene er overgået på de fleste parametre. Det udfordrer KFS positivt, da næste års mål dermed bliver højere.

Af Jens Jørgen Jensen, kommunikationsmedarbejder, jens@kfs.dk KFS’ målsætning handler om, at vi på nogle udvalgte parametre vil overgå det forrige års status. Vi er snart ved at være færdige med første år af vores målsætningsperiode.

Som det fremgår af grafikken er vi i mål på alle parametre på nær to – og på flere områder har vi langt overgået målene.

Det er glædeligt, for det er et tegn på det, vi virkelig ønsker at se, nemlig at der i KFS er en masse studerende, der engagerer sig i deres medstuderende med ønsket om at gøre Jesus kendt.

Og det er også positivt udfordrende, fordi vi dermed også øger barren for, hvad vi skal nå i løbet af næste skoleår.

Vi har nemlig valgt at bruge antallet fra det foregående skoleår til at være målet for det indeværende skoleår. Dermed bliver målsætningstallene opdateret hver sommer.

Vi mangler dog stadig tre grupper og nogle flere kontaktpersoner for at være helt i mål. Til gengæld er vi gået mere end ti procent over på antallet af aktive studerende.

De mange apologetiske events vidner om en stor indsats ved eventuger i

Så langt er vi nået indtil videre...

93 af 96

studiestedsgrupper

96,9 procent

142 af 160

kontaktpersoner

88,8 procent

1311 af 1199

aktive deltagere

109,3 procent

åbne bibelstudiegrupper

137,5 procent

apologetiske events

136,8 procent

tværkulturelle events

150 procent

5 af 5 tværkulturelle fællesskaber

100 procent

11 af 8 275 af 201 9 af 6

København og Aarhus, og at Veritas Forum Danmark er kommet godt i gang. Men en stor andel af tallet kommer også fra de gymnasiale uddannelser, hvor der blandt andet er gennemført mange Grill en kristen-

Hør forkyndelse og undervisning fra Påskelejr På KFS’ podcast kan du kvit og frit høre den forkyndelse og undervisning deltagerne på lejren kunne nyde godt af. Der er oven i købet kommet et par seminarer med denne gang.

Podcasten har navnet ’KFS Forkyndelse og Undervisning’ og kan findes de steder, du normalt hører podcast. Hvis du ikke normalt hører podcast, kan du læse mere om det på: kfs.dk/podcast

arrangementer i hele landet.

Du kan læse mere om tankerne bag målsætningen på KFS’ hjemmeside under menuen ’Om KFS’.

Se de konkrete tal i grafikken her.

2011 ·· ##5 nyheder nyheder ·· 2015 2012 36 · TIL TRO

LTC får ny husmor Christina Schulz begyndte den 18. maj som husmor på KFS’ Ledertræningscenter Det nye hold LTC’ere kommer til at møde et nyt ansigt i KFS, når de begynder i august.

LTC har nemlig ansat Christina Schulz som husmor på cirka 15 timer ugentligt.

Hendes opgave bliver at hjælpe LTC’erne i gang med den daglige indkøb, madlavning og rengøring.

Hun har arbejdet som sygeplejerske indtil hun for omkring fire år siden, hvor hun fik en hjernerystelse, som hun har været sygemeldt med siden. ”Først nu er jeg klar til at arbejde lidt, så det her passer fuldstændig perfekt på hvad jeg kan – virkelig timet,” forklarer hun.

Hun har været en del af KFS i sin studietid i Holstebro, og da hun gik på gymnasiet i Tønder, og hun har deltaget på

KFS’ lejre. Udover sin sygeplejefaglige viden om hygiejne, som er vigtig, når man er på et sted med så mange mennesker, har hun også haft lignende job tidligere. ”Faktisk har jeg været medarbejder på soldaterhjem, da jeg var yngre. Mange steder. Og nogle af opgaverne er et eller andet sted de samme. Sådan føles det i hvert fald.”

Hun glæder sig over, at det er et job, hvor hun har mennesker omkring hende, som hun kan snakke med. Det gælder både kolleger og elever. Og så glæder hun sig over at kunne komme i gang med arbejdet igen. ”Jeg glæder mig til, at jeg, selvom mine arbejdsevner er forringet, kan bruge det, jeg nu kan, til noget. Og jeg tænker, at det giver

mere mening at gå på arbejde her, end et hvilket som helst arbejde, hvor jeg skal lave kaffe og sådan nogle ting. Også at man kan få en snak med eleverne,” afslutter hun,.

Christina afløser Solveig Hovaldt, som har fungeret som husmor siden december.

Solveig stopper Siden december har Solveig Howaldt været ansat i KFS som husmor og kontorassistent.

Hun stopper nu for at tage på højskole i Børkop.

Hvordan har det været at være ansat i KFS? ”Det er altid en god oplevelse at møde på arbejde – fantastisk arbejdsmiljø og kolleger, som jeg er ærgerlig over ikke længere at skulle arbejde sammen med.

Derudover har jeg nydt mine opgaver og også syntes, at det var fedt at have den udadgående kontakt gennem mails og telefonsamtaler med KFS’ere og alle de dejlige mennesker, som støtter KFS. Samtidig har det været fedt og opløftende at mærke, hvordan alle de ansatte bare brænder for, at andre mennesker må kende Jesus. Med ”andre mennesker” mener jeg både LTC’erne, KFS’erne på studiestederne rundt om i landet, og så er der selvfølgelig enormt stor glæde, når en ny vil bekende sig til Jesus som sin frelser. Så giver det altså bare

mening at have KFS!” Hvad tager du med fra KFS/hvad har du lært i KFS? ”Varierede kostplaner, ha ha. Eller forsøg på det hvert fald…. Og at man kan være i mission alle steder. Menneskerne, som sidder her på KFS-centret, gør et kæmpe stykke arbejde for at stable alt muligt på benene og køre KFS rundt for at nå visionerne med det for øje, at KFS’ere må ”kende Jesus og gøre Jesus kendt”.

Hvad skal du lave nu? ”Her i efteråret skal jeg have et bibelskoleophold i Børkop. Alt derefter er stadig uvist – jeg vil gerne være der, hvor Gud vil have mig.”

Hvad kommer du til at savne mest? ”Mine altid syngende kolleger og selvfølgelig de gode procenter på bøger,

ha ha. Jeg kommer til at savne at have med bogsalg at gøre – den del har jeg virkelig elsket! Det er altid fedt at sende en bestilling af sted med riiiigtig mange bøger.

Og endnu sjovere at modtage den og give bøgerne videre til LTC’erne eller hvem, der nu skal have dem. Jeg føler mig lidt som julemanden.

Hele jobbet har jo bare været lækkert – og dét vil jeg savne.”

99

10

TIL TRO · # 3 · 2015 · KFS’eren

KFS’eren Vaffeldag i Grindsted Den 16. april inviterede KFS-gruppen på Grindsted Gymnasium deres medstuderende til vaffeldag. Sidste år kom der 150, så de var spændte på om der kom lige så mange i år. Det endte med, at 400 kiggede forbi arrangementet i det lokale missionshus.

Af Kristina Østergaard Kristensen, næstformand, KFS på Grindsted Gymnasium I uge 16 var der kollektivuge for KFS-gruppen på Grindsted Gymnasium. Omkring 20 KFS’ere boede en uge i Grindsted missionshus Kronen. Ugen bød på en masse hygge med hinanden og traditionen tro, var der den obligatoriske vaffeldag torsdag eftermiddag.

Om onsdagen blev der købt ind til vaffeldej, trukket kabler – så der kunne sættes cirka 20 vaffeljern op uden at strømmen ville gå – og sat borde op. Så var vi ellers ved at være klar til at invitere gymnasiet på en masse vafler dagen efter.

Allerede klokken 11.05 torsdag, var der fuld gang i vaffeljernene, da de første gymnasieelever fik fri.

I september, sidste gang vaffeldag blev afholdt, kom der omkring 150, så vi håbede bare der kom lige så mange som sidste gang, og

kom der lidt flere, ville det bare være fedt. Knap 300 havde trykket ”deltager” på begivenheden, som var slået op på Facebook, men det skulle vise sig, at der kom endnu flere.

Da klokken blev 14 løb vi tør for ingredienser, så vi måtte hurtig ned og købe ind, så vi kunne fortsætte med at lave vafler, da der fortsat kom elever fra gymnasiet. Men der kom ikke kun gymnasieelever, det endte med at tre 8. klasser, to 9. klasser og en flok konfirmander også kom på besøg og fik en vaffel eller to.

Alt i alt var det en rigtig god eftermiddag, hvor omkring 400 unge havde været forbi missionshuset og forhåbentlig fået øjnene op for, hvad KFS er, og hvad vi brænder for, nemlig at kende Jesus og gøre Jesus kendt!

Tema: Verden Verden er et ord med mange konnotationer. For nogle klinger det som noget farligt, noget som er uden for osteklokken, og som vi helst ikke skal have for meget med at gøre.

Andre får lys i øjnene, når de hører det, og drømmer sig tilbage til et ophold et fjernt sted i Afrika, Sydamerika eller Asien.

De fleste af os står dog lige midt i den. Verden. Og har egentlig aldrig nogensinde været uden for den. Og så er der også den åndelige verden, som for mange virker noget mere fremmed.

I dette nummer af Til Tro vil du møde både den åndelige, den fysiske, den fremmede, den vide, den hjemmelige udgave, og vi håber, det kan hjælpe dig til at løfte blikket en smule og opdage lidt mere af den.

God eventyrlyst!

12

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

Elsk verden Overvejer du nogle gange, at der er en fare for, at dit syn på Gud og verden omkring dig bliver for selvcentreret? At du kan leve med et kald fra Jesus, som bliver overdøvet af dig selv og dine egne behov? Jeg vil gerne invitere dig ind i en refleksion over, hvad Jesus mener, når han snakker om det dobbelte kærlighedsbud.

Af Thomas Willer, præst i Regen, thomas@re-gen.dk ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” ( Johannesevangeliet kapitel 3, vers 16) Hvis du har gået i søndagsskole eller været i en kristen børneklub, så har du helt sikkert hørt dette vers. En af de måder, mine børne- og juniorledere udlagde dette på, var ved, at vi i stedet for verden skulle indsætte vores eget navn, sådan så det kom til at lyde sådan her: ”For således elskede Gud [Thomas], at han gav sin enbårne søn, for at [jeg], som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”

Det er ikke sikkert, du har hørt det udlagt sådan, men min oplevelse er, at i vores godhjertede forsøg på at gøre evangeliet personligt kombineret med vores hyperindividualiserede samfund, så er vi kommet til at fremstille en Gud, der primært er interesseret i mig og ikke så meget de andre. Jeg er udmærket klar over, at hvis jeg eller andre kristne ledere blev spurgt om

det, så ville vi sige, at selvfølgelig elsker Gud hele verden, men hvis vi skal være ærlige, så viser vores praksis og måden, vi taler om Gud og de gode nyheder på, at Gud primært er interesseret i mig og til nøds andre kristne, som ligner mig. Det er selvfølgelig meget karikeret sagt, men der dog en vis sandhed i det.

Jeg vil forsøge at gøre rede for, hvad det betyder for os, hvis vi radikalt tager til os, at Gud elsker hele verden, og hvilke refleksioner vi må gøre os i den forbindelse.

Har vi misset pointen En af de første gange i mit liv, hvor jeg oplevede, at vi måske havde misset pointen omkring Guds kærlighed, var, da jeg som 18-årig var med til at starte en teenklub i et socialt belastet boligområde. Vi kom i kontakt med en del teenagere fra sårbare familier, og en aften skulle jeg give en af drengene et lift hjem, og da jeg havde parkeret foran hans opgang, havde jeg på fornemmelsen, at han ikke rigtig ville stige

ud af bilen. Så jeg spurgte ham, om der var noget han gerne ville sige, og så sagde han ”ja, jeg ville ønske, du var min far.”

Jeg var 18 år og sad foran den her 12-årige dreng, og det var som om, at der var noget i mit hjerte, som brast. Jeg kunne ikke helt sætte ord på det dengang, men fra den dag af havde jeg på fornemmelsen, at der var noget, vi havde misset. Jeg havde lært, at det, mennesker havde brug for, var, at jeg ledte dem til en personlig frelsesbøn, men lige der, da jeg sad med Jonas, var det slet ikke noget, jeg overvejede Det eneste som fyldte mig var spørgsmålet om, hvordan jeg kunne elske Jonas. Selvfølgelig havde Jonas brug for at møde Jesus, men først og fremmest havde han brug for nogen, som synligt og konkret elskede ham.

Guds radikale kærlighed og hjerte Bibelen taler om Gud på mange måder.

Første Johannesbrev beskriver igen og igen Gud som kærlighed.

I den første kirke læste man ofte

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

højsangen som Guds passionerede længsel efter sin skabning. Men det starter allerede på første side i Bibelen. Gud skaber mennesket i sit billede. Man kan faktisk oversætte det med, at mennesket blev skabt som Guds ikon. Et ikon i kristen forstand betyder, at det peger hen på Gud og afspejler Gud. Mennesket blev skabt som en afspejling af, hvem Gud er. Det vil sige, at vi er skabt til at reflektere, hvem Gud er.

Det er kun en skaber med stor kærlighed og tillid, som lader sit skaberværk være en refleksion af hvem, Han er. Men det varede det ikke længe, før vi som ikoner gik i stykker – mennesket, som skulle reflektere Skaberen, blev slået i stykker. Men Guds kærlighed til verden forblev intakt.

Elsk alle, så de må lykkes Det lyder storslået, at Gud elsker alle, men hvad betyder det egentlig at elske andre. I Danmark er ordet elske ikke et ord, vi bruger særlig meget, men i øjeblikket er jeg i USA, og der elsker man jo hinanden, hvis bare man har drukket en kop kaffe sammen. Jeg tror i grunden, at jeg først rigtigt forstod, hvad det vil sige at elske, da jeg stod foran en præst og sagde ja til at leve med min kone resten af livet i medgang og modgang.

Vi indgik en ægtepagt, hvor jeg sagde ja til, at alt mit nu blev min kones, og samtidig sagde jeg ja til, alt det, der var min kones, også var mit nu. Og den følelse som skyllede

ind over mig var, at jeg ønskede alt det bedste for hende, og at hun måtte lykkes i at opleve og udleve alt det potentiale, som hun er skabt med. Det er lige præcis sådan, Gud elsker os, at vi må lykkes i at udleve alt det, vi er skabt med.

Elsk også dem som ikke ligner dig Udfordringen til os er, at Gud har kaldt os til at elske verden på samme måde. Der er mange steder i Bibelen, som vi kan trække frem. Men først må vi forstå, at Gud ikke

virkelig er svært at være venner med min kirkefremmede venner, for de forstår mig ikke rigtig. Holdninger som den er med til at skabe en ’dem og os’-kultur, hvor vi faktisk får svært ved at elske dem, som ikke elsker os.

Jesus er dybt radikal på dette område.

Han siger både, at han elsker alle mennesker, men han vælger faktisk også at hænge ud og bruge tid med alle mennesker. Da han bliver spurgt om, hvad det højeste bud er, så siger han, hvad der forventes af ham. Han citerer

...selvfølgelig elsker Gud hele verden, men hvis vi skal være ærlige, så viser vores praksis og måden, vi taler om Gud og de gode nyheder på, at Gud primært er interesseret i mig og til nøds andre kristne, som ligner mig blot har kaldet os til at elske dem, der ligner os selv, som har samme værdier som os. Jesus siger, at det gør hedningene også, så det vil ikke skille os ud. Det er en kæmpe udfordring for os som kristne at gribe, fordi vi ofte får skabt en kultur, hvor vi – uden måske at være klar over det – får skabt en ’dem-og-os’-kultur, hvor vi får kommunikeret til os selv og alle andre, at vi er lidt klogere, lidt smartere end alle andre.

Jeg har i hvert fald ofte hørt folk sige, at det

jødernes ’shema’, som er den bøn, som alle jøder beder flere gange om dagen, og som er en af grundstene i deres tro, at man skal elske Herren sin Gud af hele sit hjerte, hele sit sind og al sin styrke. Men så siger han i samme åndedrag noget meget radikalt.

Han siger, du skal elske din næste som dig selv, og stiller de to bud lige. Så hvis du vil være seriøs omkring at leve som Guds barn og Jesu efterfølger, så skal du også elske din næste. Jesus viste, hvordan dette skulle

13

14

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

gøres. Han hang ud med datidens elite, men han hang også ud med dem, som ingen andre ville hænge ud med. De mennesker, som ifølge jøderne gjorde en til et urent menneske: spedalske, toldere, fremmede ikkejøder og prostituerede.

Guds hjerte for dem på kanten Selvom Jesus hang ud med mange mennesker, som af datiden blev betragtet som normale, så er det som om, at Gud har særligt hjerte for dem, som ingen andre vil have noget med at gøre. Dem som er på kanten af samfundet. Gentagne gange i Det Gamle Testamente hører vi, hvordan Gud er en Gud, der særligt tager sig af de fremmede, de faderløse og enkerne. Jesus selv siger på et tidspunkt, at han ikke er kommet til de raske, men for at helbrede de syge. Hans handlinger viser, at han virkelig også var kommet til dem, som ingen andre ville vide af. Han siger det måske tydeligst i Lukasevangeliet kapitel 4, da han står i synagogen og oplæser sin programerklæring: han er kommet for at bringe syn til blinde, frihed til fanger og godt nyt til fattige.

Han hang så meget ud med dem, som ingen andre ville hænge ud med, at han blev kaldt en dranker. Det er radikalt at elske på den måde, og han kalder dig og mig til at elske på samme måde. At vi bruger tid på mennesker, der ikke ligner os. At vi begynder at elske dem, så de oplever, at vi

vil det bedste for dem. Vi er kaldet til radikalt at elske alle mennesker og bruge vores tid på mennesker. Ikke bare donere penge,

Præmien, du vinder, er stor, fordi du kommer til at leve det liv, som Gud har skabt dig til og ikke det liv, som vores kultur fortæller

Så hvis du vil være seriøs omkring at leve som Guds barn og Jesu efterfølger, så skal du også elske din næste men bruge tid, så mennesker mærker vores nærvær og kærlighed. Men hvorfor sker det ikke? Hvorfor gør vi det ikke? Jeg tror, at der er to udfordringer vi skal forholde os til, hvis vi virkelig skal komme til at elske verden og leve det liv, som Jesus kalder os til.

Behagelighed Vi lever i en verden, hvor vi har lært, at vi skal leve lykkelige, perfekte og behagelige liv. At hvis vi oplever ubehag, og tingene koster os for meget, så skal vi nok ikke gøre det, for så er det ikke perfekt, og vi bliver ikke lykkelige af det. Den attitude har vi taget med ind i vores trosliv. Det skal være perfekt og behageligt. Men livet er ikke perfekt, og hvis du vil leve Jesu liv, så er det ikke behageligt og komfortabelt.

Det er udfordrende, og det kommer til at koste. Præmien er fantastisk, men prisen er dit liv. At det hele ikke kommer til at handle om dig, at der noget større, at du er klar til at give af din tid, din energi, dine penge til mennesker, du måske slet ikke kan forholde dig til, fordi de er meget anderledes end dig.

dig, du skal leve. Udefra vil det måske se ud som et mærkeligt valg, men i din sjæl, der hvor det virkelig gælder, vil du opleve, at dit hjerte falder til ro, fordi dit hjerte begynder at slå i takt med Guds hjerte.

Et større syn på evangeliet Den anden udfordring er, at hvis vi virkelig skal lære at elske verden, så må vores syn på evangeliet også blive større. Ofte begrænser vi evangeliet til kun at handle om den individuelle frelse – det handler det også om, men en del af de gode nyheder, som Jesus bringer, handler også om, hvordan vi er kaldede til at elske vores næste. Og som moder Teresa siger det: ”det er i øjnene på den spedalske, at vi ser Kristus.”

Så evangeliet handler om din og din næstes frelse, men det handler også om, hvordan der, når Guds rige kommer fuldt ud, vil ske en genoprettelse af al sygdom, smerte og uretfærdighed, og ligesom missionen om din næstes frelse starter nu, så starter missionen om at elske din næste og gøre en ende på al uretfærdighed nu.

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

Grænseoverskridende møde

’Dansk kristendom’ er for mig svært at forstå som koncept, for kristendommen er hverken dansk, svensk, mellemøstlig eller amerikansk. Kristendommen er grænseoverskridende, global og universel.

Af Lisa Rom Boye, gymnasiesekretær i Østdanmark, lisa@kfs.dk I forbindelse med debatten om Per Ramsdal og Jesu fysiske opstandelse, hørte jeg en præst udtale, at vi jo i denne sag talte om dansk kristendom. Der er ganske vist folk, der går i døden for det her budskab ude i verden, men i en dansk kristendom kunne vi, ifølge ham, kun tale symbolsk om Jesu opstandelse. Men kristendommen er ikke dansk. Den overskrider grænserne.

KFS er også grænseoverskridende. Ikke

finder på nye måder at fortælle de gode nyheder på universitetet.

Ligesom FN består af en masse nationalstater, så består IFES også af en masse nationale bevægelser. Ofte er min FN-identitet ikke så høj, og det samme, tror jeg, er gældende for mange, når man taler om IFES. Men for nogle år siden fik jeg lov til at føle mig som en del af IFES. Jeg var på IFES’ generalforsamling, World Assembly,

Engang skal vi alle være en del af den store hvide, brogede flok fra hele verden i sig selv, men gennem IFES – International Fellowship of Evangelical Students. Næsten uanset hvor i verden du rejser hen, kan du møde kristne studerende, der samles for at bede for deres uddannelsessted og sammen

der bliver afholdt hver fjerde år. Det var en stor oplevelse, og jeg vil prøve at give nogle glimt derfra.

Den store hvide flok Forelæsningssalen på universitetet i Krakow

i Polen er buet på en sådan måde, at man kan se de andre. Vi er omkring 700 mennesker fra cirka 130 lande samlet. Sabine Kalthof læser fra Johannesåbenbaringen kapitel 7 om den store hvide flok. ”Derefter så jeg, og se, der var en stor skare, som ingen kunne tælle, af alle folkeslag og stammer, folk og tungemål; de stod foran tronen og foran Lammet, klædt i hvide klæder og med palmegrene i hænderne.”

De var alle klædt i hvidt, men alligevel kunne Johannes skelne dem fra hinanden, han så folkeslag og stammer, forskellige folkeslag, men alle klædt i hvide klæder.

Vi synger lovsange sammen, lovsange på engelsk, spansk, fransk og polsk. Men engang, foran tronen, skal vi sammen råbe: ”Frelsen kommer fra vor Gud, som sidder på tronen, og fra Lammet.”

Engang skal vi alle være en del af den store hvide, brogede flok fra hele verden.

15

16

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

Indtil den dag må vi øve os i at være Kristi legeme på jord, med alle de glæder og udfordringer det bringer.

Kød, kål og kage Polsk mad er indbegrebet af Østeuropa og kostrådene er bygget op over de tre K’er: Kød, kål og kage. Masser af kål. Gad vide, hvad afrikanerne, og for den sags skyld amerikanerne, tænker om maden? Uanset hjemlige madtraditioner ser alle ud til at

sammen. En amerikaner fortæller, at han ikke har sagt til sine sponsorerer, at han stemmer på Demokraterne, da han er sikker på, at de så ville trække deres støtte. En bor langt fra sit fødeland og kæmper nu med visum, da det ikke er tilladt at drive mission i det land, han nu bor i.

Taleren opfordrer os til at tale med sidemanden om, hvad der udfordrer os i vores liv lige nu. Ved siden af mig sidder en pige fra Brasilien. Hun fortæller, at hun

Vi må ikke tage billeder af dem, da de kan komme i fare, hvis der på sociale medier findes billeder af dem på en kristen konference være glade for de mængder af kage, der afslutter hvert måltid. Helt sikkert er det, at ingen opfatter måltidsfællesskabet og bordbønnen som hverdagskost. Det er en velsignelse.

Kærlighed på tværs af kultur Der er stille i Auschwitz. Vi er på udflugt sammen, folk fra hele verden. Yusuke fra Japan går bagerst og kæmper med den Piratos, jeg delte ud i bussen. Han er for høflig til at spytte den ud. Jeg er en del af den gruppe, hvis lande har tråde, der rækker herned i lejren, og jeg forsøger at rumme dem, der tager selfies foran køjesenge, hvor folk lå i lag og sultede. Hvordan opfører jeg mig selv, når jeg er på udebane? Har jeg fornærmet flere end Yusuke i dag? Det er nærmest umuligt, ikke at fornærme nogen, når man er sammen med folk fra hele verden. Men som kristne skal vi jo kendes på vores kærlighed til hinanden. Hvordan kan det lade sig gøre?

Dagligt mødes vi i Table Groups.

Vi er en blanding af studerende, bestyrelsesmedlemmer og generalsekretærer. Vi brænder alle for, at studerende må møde Jesus, men vores udfordringer er svære at sammenligne. En arbejder for at holde den jødiske og arabiske del af den israelske studenterbevægelse

har en tendens til at sige ja til alt for meget kristent arbejde, så hun ikke har tid til at være til stede på universitetet og knytte venskaber der. På tværs af sprog, kultur og masser af vand føler jeg mig spejlet, og vi taler om vigtigheden af venskaber med folk, der ikke deler vores tro.

Jeg møder en mand over en kop kaffe på gangen. Han var rejst fra Myanmar og rejsen var begyndt til fods gennem junglen for at komme til en grænseovergang, så han kunne flyve fra nabolandet mod Europa. Fra min lejlighed og til lufthavnen i Krakow havde jeg været undervejs omkring tre timer. På mit navneskilt havde han set, at jeg var fra Danmark og fortæller mig, at han skal til Norge efter konferencen for at prædike for nogle burmesere, der ikke havde hørt Guds ord prædiket på deres eget sprog længe. Jeg lover at bede for hans arbejde og føler, at jeg giver ham alt og intet på samme tid.

Temaet en formiddag er sociale medier.

Hvordan kan vi interagere online og skabe platforme for debat. Nogle deltagere har særlige mærker på deres navneskilt. Vi må ikke tage billeder af dem, da de kan komme i fare, hvis der på sociale medier findes billeder af dem på en kristen konference. Det er så langt fra min virkelighed. Jeg vil gerne være en del af Kristi legeme, men føler, at jeg har så lidt at bidrage med. Jeg tænker

over, hvilken del af legemet jeg er. Jeg havde tænkt, at jeg var en vigtig og bærende kraft, jeg kommer jo fra et land med penge og gode uddannelsesmuligheder. I mødet med folk fra hele verden, der med fare for deres liv stadig deler evangeliet med deres medstuderende, blev jeg overbevist om, at jeg ikke var den del af legemet, der stod for mod og udholdenhed. Jeg opdagede, at det var mig, der havde brug for hjælp. For opmuntring og forbøn. Det var mig, der kom fra den del af verden, hvor kirken ikke vokser, og hvor vi måske har masser af penge, men hvor sekulariseringen har bidt sig så godt fast, at det kan være svært at se en udvej.

Men her oplever jeg, at kirken i mange dele af verden vokser i et omfang, jeg ikke kan fatte, og at de i den del af verden beder om, at vi i Europa må få lov til at opleve den samme vækst.

Engager dig!

Hvad kan du så gøre for i højere grad at føle dig som en del af legemet? Du kan gå ind på ifesworld.org og melde dig til deres nyhedsbrev. Så vil du en gang om ugen få historier fra hele verden og blive inspireret, opmuntret og udfordret til at være kristen og studerende der, hvor du er. Du kan rejse ud i verden på udveksling og engagere dig i studenterarbejdet der, hvor du lander. Nogle lande har mere brug for kristne studerende end andre, og måske kan det være en del af dine overvejelser, når du skal beslutte dig for, hvor i verden du skal læse. Du kan invitere nogle internationale, kristne studerende i din by ind i dit hjem, spørge dem, hvordan det er at være kristen der, hvor de er, og lære af dem.

Endelig kan du, hvis du som jeg er begejstret for lejre, tage ud og møde studerende på en konference. IFES Europa afholder hvert fjerde år en stor fælles missionskonference i påsken. Næste gang er i 2016, snyd ikke dig selv for en mulighed for at møde folk fra hele verden.

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

Mennesker i den åndelige verden Hvis du med hånden har klemt sammen om en vandmand, så har du også oplevet den forsvinde mellem fingrene på dig. Præcist ligesådan går det, når jeg forsøger at gribe den åndelige verden. Det er som at gribe om vandmanden. Når man tror, man har fat, er det pludselig væk. Men den åndelige verden er ikke derfor mindre virkelig. Vores forstand kan bare ikke rumme og fatte den. Og vi oplever ikke altid hul igennem til den usynlige verden.

Hans Jakob Krarup, pastor emeritus, post@hansjakob.dk En af de bedste lignelser om den åndelige verden er C. S. Lewis' Narniafortællinger. I historien om løven og heksen er det betegnende, at bagvæggen i garderobeskabet (indgangen til den åndelige verden) af og til er der og af og til ikke – nogen kom igennem –andre ikke.

Opholdene i Narnia var også kun meget korte i normaltid – selvom de i Narniatid havde varet længe. Men intet af det gjorde dem mere eller mindre virkelige. Det evige og guddommelige er for det meste usynligt for os, men det usynlige er det, der varer længst.

Holistiske mennesker I Det Nye Testamente er ordet ’frelse’ meget centralt. Det græske ord for det er ’Sozo’ og repræsenter både fysisk, sjælelig og åndelig helbredelse. Bibelen beskriver mennesket som skabt i Guds billede i en tredelt enhed – krop, sjæl og ånd.

Kroppen er den fysiske del af os – der sanser, lever i og interagerer med den fysiske verden.

Sjælen med forstand, vilje og følelser der giver os evne til at interagere i det psykiske univers. Ånden har sine egne sanser, der skal

oplæres ved Guds Ånd (ofte kaldet hjertet) og ved Guds ord, og med ånden kan vi "høre og se" den usynlige, åndelige verden. Vi kan med hjertet erkende Guds og Djævelens riger – lys og mørke, kærlighed og ondskab.

Som holistiske mennesker møder vi Kristus med ånd, sjæl og legeme, og Guds Ånd kan levendegøre os i ånd, sjæl og legeme – og tage bolig i os.

Du er et tempel for Helligånden. Byd Ham ind! Paulus bruger et vidunderligt billede i et brev: ”Ved I ikke, at I er tempel for Helligånden?” – Han betegner dermed, hvordan relationen mellem Gud og det genfødte menneske er. Gud bor i os, og ligesom vi læser, at Herren på Salomos tid fylder templet med sin Ånd og sin herlighed, vil Gud i dag fylde os med sin Ånd og sin herlighed. Hver enkelt troende får derved lov til at bære og bringe Himmerigets nærvær, hvor vi end er. Dette Kristi nærvær i os, giver autoritet til at helbrede og udfri Jesu navn.

Luk øjnene og mærk efter Bibelen fortæller os om en lysets engel, Lucifer, der rangerede højt i den himmelske verden. Han gjorde oprør mod Gud og rev en stor del af englene med sig i faldet.

Nu eksisterer der en ond hær, der er fjendtlig mod Gud og hele skaberværket.

Den oprindeligt gode hær, Satan og hans faldne engle (også kaldet urene ånder og dæmoner) spreder ondskab og lidelse i verden. Af og til giver synd adgang for dæmoner i os mennesker. Som krabber kan angribe fisk, der er fanget i fiskerens net, kan ånder angribe mennesker, der er fanget i synd. De kan påvirke og pine mennesker.

Men ligesom det er nettet, og ikke krabben, der fastholder fisken, er det synden, og ikke dæmonen, der holder et bundet menneske fanget. At blive sat fri fra dæmonisk magt er derfor ofte nært knyttet til at synd erkendes, bekendes og renses ud. Hvis den urene ånd, efter opgøret med synden, ikke har forladt mennesket, må den i Jesu navn bydes at forsvinde. Og så må vi invitere Guds Ånd til at fylde os, så Hans liv kan leve i os, og vi kan fungere efter Hans vilje og plan.

Den første udfrielse En meget stor del af Jesu tjeneste bestod i at udfri mennesker – uddrive dæmoner.

Det Nye Testamente beskriver denne tjeneste med mange facetter og detaljer.

Denne tjeneste er stadig lige aktuel og blev af Jesus før himmelfarten videregivet

17

18

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

til enhver som tror. Hollywood har skabt karikaturer og skræmmebilleder af denne udfrielsestjeneste, men kristne bringer stadig, i dag som dengang, fred og frihed – om end denne tjeneste hverken er særlig udbredt eller særlig kendt.

Første gang, jeg oplevede et menneske udfriet fra mørkets magter, var på en KFSlejr i Burkal præstegård (sønderjysk sogn, red.) for 45 år siden. En kvinde, noget ældre end gennemsnittet, deltog. Hun havde tydeligvis ånds- eller sjæleproblemer med ufred, men hun fulgte møderne. Da vi søndag kom fra gudstjeneste, så hun på nogle af os og sagde: ”Jeg vil gerne have det, I har!” Vi vidste, at det var Guds nærvær, hun ønskede, og tilbød hende forbøn i præstegårdshaven. En lille gruppe samlede sig omkring hende, og mens vi bad, oplevede vi det, som om himmelen åbnede sig over os med et vidunderligt, kraftfuldt nærvær af fred. En i gruppen siger derefter: ”I Jesu navn, far ud!” ­Fra det øjeblik var kvinden fri. Himmeriget var kommet nær!

To slags nærvær Guds og Satans verdener bringer vidt forskelligt nærvær. Guds nærvær er altid det suverænt stærkeste, det er dybrød kærlighed, fyldt af glæde og kraftfuld fred.

Det andet er den Ondes nærvær. Det kan

pirre, drage og lokke, men mangler altid sand kærlighed, glæde, frihed og fred.

Jesus demonstrerede i sin tjeneste, at Guds nærvær er suverænt stærkest og løser (udfrier) mennesker fra åndernes magt. Den samme autoritet har Gud givet til enhver, der tror.

Den åndelige dimension Åndens verden er meget konkret. Siden oplevelsen i Burkal har jeg set mange

I deres mission var det ikke åndelige tomrum de stødte ind i, men tro på andre guder.

Selvom "ny" spiritualitet i Danmark har haft en forbløffende udbredelse, viger mange tilbage fra at tale om tro. Mange har ikke sprog til at tale med andre om åndelige fænomener og tier, og mange ved ikke, hvad de skal mene. Frygt for at blive opfattet som sære, overtroiske eller psykisk afvigende får mange til at tie. Ofte må der noget specielt

Det evige og guddommelige er for det meste usynligt for os, men det usynlige er det, der varer længst. mennesker helbredt og udfriet fra forskelligt: barnløshed, kronisk hovedpine, depression, dybe sjælesår, pornografiske bindinger, mareridt, årelange rygproblemer, mange slags afhængighed, lidelser som følger af okkulte bindinger, følger af forbandelser eller afgudsdyrkelse. Mange mærker ikke en dæmonisk binding, før de er sat fri. Gud har den suverænt stærkeste magt i åndens verden!

Selvom Djævelen for en tid kan bedrage, plage og binde mennesker, så sætter Gud suverænt i frihed. Ved Hans kraft har den, som tror, autoritet over mørkets magt.

Den første menigheds tro på en åndelig verden var en grundsten – både for tro og liv.

til for at åbne for snakken: livskriser, alvorlig sygdom eller død.

I langt hovedparten af verdens befolkning, tror mennesker på, at der findes en åndelige verden, og de fleste oplever den som virkelighed på et eller andet plan.

Den klassiske kristne tro drejer sig ikke kun om en uhåndgribelig åndelig verden, hvor to riger er i kamp: Gud og Djævelen, engle og dæmoner, sandhed og bedrag. At et stigende mindretal ikke anerkender og sanser åndsverdenen kan aldrig bevise, at den ikke eksisterer, ligesom eksistensen af radiobølger, magnetfelter og elektrisk strøm ikke bliver uvirkelige, fordi nogle ikke kan opfange og registrere dem.

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

For den troende er den åndelige verden ikke til diskussion. Jesus forkyndte, at den, der beder, søger og banker på, altid har adgang til Guds Rige – og dermed til den åndelige verden.

Vestens åndelige univers har ændret sig. Vestens syn på åndelighed er meget forskelligt fra den 3. verdens, og kristentroen fremstår hos os ofte i stærkt amputeret form. Velfærd og rigdom synes at skabe ligegyldighed over for tro. Flere og flere vender kristendommen ryggen. Ateisme i aggressiv udgave er særdeles aktiv, mens spiritualitet i et væld af former bliver favnet af mange. At argumentere mod alle disse grupper er uoverkommeligt. Men kirkens svar er nu som altid vidnesbyrdet: I Nigeria ved et studenterstævne i FCS oplevede jeg engang, at Guds Ånd faldt over et aftenmøde. Mødet gik tilsyneladende over i kaos. Jeg havde bragt et budskab i tunger og var knap begyndt på udlægningen, da det brød løs med manifestationer. Man talte i munden på hinanden, og da det havde foregået en tid, blev jeg bange for, at noget var helt galt. Jeg begyndte højt at sige ”Please control yourself!” Men ingen syntes at tage notits af det. Lidt efter kom en missionærkollega hen til mig og sagde: ”Du skal ikke være bange, for mange af dem er i gang med at bekende deres synder.”

Vi begyndte så at gå omkring mellem dem for at se, hvordan man havde det.

Jeg kom til en gruppe, hvor en ung mand begyndte at synge en kristen sang, men vi mærkede, at et eller andet var forkert. Vi blev mindet om at spørge ham om, om han på noget tidspunkt havde været involveret i trolddom. Umiddelbart var svaret nej, men så huskede han, at han, for at blive helbredt, havde drukket "the writing of the muslims", det vil sige vand brugt til at vaske skriften væk på tavlen i koranskolen. Vi måtte så fortælle ham, at det var en synd, han måtte bekende. Helbredelse måtte vi kun søge hos Gud i Jesu navn. Han havde tydeligvis svært ved at bekende det som synd og bede om Guds tilgivelse, men da han blev i stand til det, blev han tydeligvis fri af en åndsmagt

og nu kunne han synge af hjertet.

Vores fokus må altid være på Jesus!

I evangelierne møder vi beretningen om, at Peter går på vandet. Så længe Peters fokus er på Jesus, går det godt. Men da han flytter sin opmærksomhed på storm og bølger, synker han. Vores tro skal også komme af

Vandre i lyset! – Første Johannesbrev kapitel 1, vers 5 – kapitel 2, vers 2 + Jakobsbrevet kapitel 5, vers 16 Stræb efter de åndelige gaver – Første Korintherbrev kapitel 12, vers 1-12+31; kapitel 14, vers 13 Betjen helst sammen med mindst én anden – Lukasevangeliet kapitel 10, vers 1

Vi skal ikke fokusere hverken på åndernes magt, på Guds autoritet gennem os, eller at de onde ånder er os lydige. Vi skal samle vores opmærksomhed på, at vi har fundet nåde i Guds øjne, at vi er elskede børn af Gud, og at vores navne er indskrevet i Livets Bog! den nære relation med og fokus på Jesus.

Vi skal ikke fokusere hverken på åndernes magt, på Guds autoritet gennem os, eller at de onde ånder er os lydige. Vi skal samle vores opmærksomhed på, at vi har fundet nåde i Guds øjne, at vi er elskede børn af Gud, og at vores navne er indskrevet i Livets Bog! Alle, der tror, er tilsammen Jesu legeme.

Når vi tror på Jesus, er Han vort hoved, og vi er hans lemmer. Når vi følger Jesu kald, er det Ham, der virker gennem og ved sin Ånd. Og når der sker udfrielse, er det Kristus i os, der sætter fri. Han vil lede os og minde os om at bruge de talenter, han giver os, så flere navne må få deres navne skrevet i Lammets Bog! Det er Guds kærlige hensigt, og udfrielsen er blot en naturlig del af frelsens, helbredelsens og genoprettelsens proces.

Er du udfordret?

En enkel strategi: Hold dig nær til Gud – Johannesevangeliet kapitel 15, vers 1-17 Våg og bed! Du er i krig – Efeserbrevet kapitel 6, vers 10-12 Tag Guds rustning på – Efeserbrevet kapitel 6, vers 13-18

Lev i tæt kristent fællesskab – Apostlenes Gerninger kapitel 4, vers 23-32 Vær politisk ukorrekt - på den gode måde – Andet Timotheusbrev kapitel 4, vers 2-5 Bed om, at gaven til at bedømme ånder i højere grad må komme i funktion – Første Korintherbrev kapitel 12, vers 7-11 BØN Hellige og barmhjertige Gud, Fader, Søn og Helligånd, jeg indvier mig på ny til dig. Lad din vilje ske med mig.

Kære Jesus, min Frelser, Herre og Konge.

Tak for din sejr over Satan og hans hær. Tak for dit blod, som renser for al synd, og som beskytter mig. Tak, at jeg har del i din sejr over død og ondskab.

Kære Fader, tak for barnekår hos dig, og tak for din beskyttelse. Tak for tillidsfuld adgang til dig – du, som har al magt i Himmel og på jord. Tak for din ubetingede kærlighed.

Kære Helligånd, tak at du bor i mig og bringer din fred, glæde og kraft med dig.

Tak, at du i og igennem mig vil lade din sejr nedbryde fjendens magt og lade Åndens nye liv blomstre og bære frugt.

Treenige Gud! Må dit Rige komme til os med kraft og frihed og må din vilje ske. Må dit navn være æret på Jorden, som i Himlen.

19

20

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

Forbrug og global næstekærlighed

Hvert år forbruger du 16 kilo tøj. Du smider helt op til 98 kilo mad ud. 78 procent af din transport foregår via personbil. Du ser 1095 timers TV...

Sådan ser af nogle tallene for gennemsnitsdanskerens årlige forbrug ud. Måske lyder det ikke af så meget, men på bundlinjen bliver det til et ressourceforbrug på 4,5 jordklode per år. Hvad betyder nu det? Det betyder kort fortalt, at hvis resten af verdens 7,3 milliarder mennesker levede som os i Danmark, ville der skulle mere end fire hele planeter magen til vores til at understøtte det samlede forbrug. Det ville være et problem, ville det ikke?

Af Thea Nakskov Kappel, spatial design & society-studerende, thea@nakskovlaursen.dk Faktum er, at det har vi allerede. Et problem altså. Vi bruger nemlig allerede ressourcer svarende til omkring 2,6 jordkloder på verdensplan per år. Ressourcerne er én ting – et andet problem er konsekvenserne af

forhøjet CO2 niveau i atmosfæren ændrer klimaet og fx giver os voldsommere vejr. Derudover skaber forureningen på verdensplan andre typer problemer såsom tungmetaller i de fisk, vi spiser, og

Jeg tror altså, at mange af os har så svært ved at forstå konsekvenserne af vores forbrug, fordi ikke kan se det rent fysisk vores overforbrug. Vi kalder det klimakrisen i daglig tale, fordi der er tale om en kritisk ubalanceret tilstand, hvor blandt andet et

sprøjtegifte i det grundvand, der ellers skulle bruges til drikkevand. Disse problematikker er på mere eller mindre direkte vis relateret

til den måde, vi som mennesker har indrettet os på og til den måde, vi forbruger vores ressourcer på.

Usynlige konsekvenser Jeg tror, at en af grundene til, at vi fortsat forbruger, som vi gør her i Danmark, er, fordi vi ikke rigtigt kan se konsekvenserne af det (endnu). Helt konkret fordi vi i dag ikke selv producerer ret meget af det, vi forbruger. Vi designer en del af det – men vi producerer det ikke længere lokalt. Derimod bliver langt det meste af det, du og jeg bruger i hverdagen, helt eller delvist produceret i Kina, Indien eller et helt tredje land på den

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

modsatte side af jordkloden. Min påstand er, at det er derfor, at mange af os har svært ved at forholde os til vores forbrug. For vi kan ikke rigtig se produktionen. Vi har ikke adgang til den, vi kender ingen, der er beskæftiget i den, og når varerne dukker op på hylderne er de så færdige, at vi ikke aner, hvordan de er endt her.

På samme måde forholder det sig med vores affald. Når vi oplever os færdige med et produkt, så ryger det som oftest i skraldespanden. Slidt tøj, glas, husholdningsaffald og elektronik.

Det er blevet en ubevidst vane. Så længe skraldespanden bliver tømt, så bekymrer vi os ikke så meget om, hvor tingene egentligt forsvinder hen. Masser af ressourcer ryger samme vej i både den offentlige og private sektor – lige direkte ud i skraldespanden.

Velfærdsstaten skal vedligeholdes, og det koster masser af ressourcer, som du og jeg

langt mere, fordi vores regler og krav er nogle andre. Mere humane om man vil. Men bare fordi det foregår andre steder i verden, betyder det så, at vi ikke skal forholde os til det og bare lade det stå til?

Forvalterskab og eksistensgrundlag Jeg tror, at Gud skabte verden som en helhed. Inden ondskaben kom ind i verden, blev tingene tænkt sammen. Der var helhed i relationen mellem Gud og mennesker, mellem mand og kvinde – men også mellem mennesker, dyr og naturen. De elementer er skabt til at understøtte og sørge for hinanden. Det var meningen, at naturen skulle give mennesket, hvad det havde brug for, og at menneskene skulle passe på verden som dens forvaltere. At være en forvalter betyder, at man har ansvaret for en sikker og stabil drift af maskineriet på arbejdsgiverens vegne. Men selv efter syndefaldet står der i

Og måske er spørgsmålet, vi skal stille os selv, hvem det egentligt er, der er vores næste i en global verden? aldrig ser. Det koster både vand og sæbe at holde facaden ren og blankpudset – ellers ville vores gader flyde med skrald.

En anden ting er, at der faktisk ryger en del affald til udlandet. Blandt andet er der gamle skibe, der ryger til ophug i lande som Bangladesh. Her er sikkerhedsreglerne, miljøreglerne og priserne ofte i bund, og det gør det langt mere nemt og bekvemt at skille sig af med tingene. Jeg tror altså, at mange af os har så svært ved at forstå konsekvenserne af vores forbrug, fordi vi ikke kan se det rent fysisk. Det, der er tankevækkende, er, at hvis al produktion og affald forblev i Danmark, så ville tingene foregå markant anderledes, end de gør i udlandet. Det ville give mulighed for gennemsigtighed, ja. Men det ville koste

Bibelen, at mennesket er forbundet til det, jorden kan give os. Der står helt konkret, at vi skal leve af markens planter – at brødet skal fremskaffes ved ansigtets sved, og at vi skal forblive afhængige af jorden, indtil vi vender tilbage til den. Mennesket er med andre ord skabt af jord, lever af jord og bliver til jord.

Som kristne tror jeg, at vi har glemt, at jorden er vores levevej. At det er Gud, der har skabt verden til på forunderligste vis at give os det, vi har brug for. Derfor er vi på en eller anden måde nødt til at affinde os med de ressourcer, som den nu engang kan give.

Derfor må vi ikke underkende vigtigheden af verden og dens tilstand. Det handler ikke om, at vi som kristne skal forsøge at genoprette paradis ved at redde en uskyldig

natur fuld af nuttede dyr. Nej, det handler om ganske enkelt om, at naturen (og dyrene, for dem, der spiser det) er dit, mit og alle andres eksistensgrundlag – givet af Gud. Vi er alle i samme båd – og afhængige af rent vand og sund mad for at overleve. Og vi kan ikke rigtigt komme udenom, at med vores nuværende ressourceforbrug, så er vi godt i gang med at underminere den jord, vi lever af. Jeg tror, at vi som mennesker på den her jord har fået til opgave at være forvaltere frem for forbrugere, og at den opgave er intakt til trods for syndefaldet. Selvom verden er brudt, har vi stadig til opgave at passe godt på den – fordi vi er afhængige af den.

Jeg mener altså, at når det handler om forbrug, så handler det grundlæggende også om andre mennesker. At vi er nødt til at tage andre menneskers velbefindende med i ligningen. Vores forbrug i dag har verdensomspændende karakter: vores ejendele bliver produceret over hele verden og arbejdsforhold såvel som miljøbelastninger påvirker mennesker på en måde, der rækker langt udover vores daglige horisont. Og måske er spørgsmålet, vi skal stille os selv, hvem det egentligt er, der er vores næste i en global verden? Jeg står gerne ved, at det kan virke uoverskueligt at tale om en global næstekærlighed, men hvis vi skal følge Jesu anvisninger i lignelse om den barmhjertige samaritaner, hvor vores næste er den, vi møder på vores vej – dem vi har berøring med – er vores næste så ikke også dem, der har produceret vores materielle goder? Jeg tror, at vi som kristne er opfordret til at få øje på og have hjerte for manden i grøften. Men i en global verden, hvor produktionen er rykket langt væk fra vores hverdagsliv, er nogle af de mennesker, vi har berøring med, rykket længere væk og blevet usynlige bagved produkterne.

21

22

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

Welcome Home Udlængsel førte som 19-årig Thomas Hansen fra Herning til Sydney. 12 år senere vendte han hjem for at starte en kirke i København. Han mener, at danskerne skal blive bedre til at lytte til deres naturlige eventyrlyst.

Af Louise Jensen, sociolog, louisejensens@gmail.com Ved indgangen til teatersalen hænger et skærmbillede med Københavns skyline og teksten: YOU BELONG HERE. Smilende unge mennesker byder velkommen og viser vej. De er iklædt t-shirts med teksten ”Here to help”. På lærredet i salen tæller sekunderne ned til start. Tempofyldt, poppet lovsangsmusik fylder rummet, projektørerne blinker i takt, og røg pumpes ud. Tilhørerne stemmer i, og stemningen løfter sig. Ind

”Det er et festligt budskab, vi tror på. Der er ikke noget omkring det, der burde få dig til at sænke hovedet. Jesus blev ikke anklaget for at gå rundt og være depressiv, men tværtimod for at gå til fest hos syndere. Han var så festlig, at selv børn ønskede at være omkring ham.”

Kirken har godt to år på bagen og udspringer af Hillsong Church Sydney – en såkaldt megakirke med mange tusinde

Jeg havde ingen tvivl om, at det ville gå godt med en Hillsong-kirke i København, for det er en ung by med liv og glade dage. på scenen træder en mand, der begynder at tale energisk, standup-agtigt. Tilhørerne klapper og 'cheerer' hyppigt. ”Welcome to church! This is church, not a concert.”

Jesus som festligt forbillede Ordene kommer fra 33-årige Thomas Hansen, som er præst i Hillsong Church Copenhagen. Kirken holder til i Bremen Teater i det indre København. Her gør man en dyd ud af, at ”gudstjeneste skal nydes og ikke blot udholdes,” forklarer han:

medlemmer. Den australske moderkirke, som er en del af pinsebevægelsen, har plantet kirker i flere vestlige storbyer. Den nye menighed i Danmark samler omkring 800 mennesker hver søndag, og der er mere end 150 frivillige tilknyttet.

Thomas Hansen mener, at Hillsongs stil, som han betegner som ”fest og farver,” passer godt til københavnerlivet: ”Jeg havde ingen tvivl om, at det ville gå godt med en Hillsong-kirke i København, for det er en ung by med liv og glade dage.”

Han mener dog ikke, at kirkens friske stil er et udtryk for overfladiskhed: ”Det er ikke alt sammen balloner og lattergas. Der er en dybde i det. Vi samles om Guds ord hver søndag for at få noget ud af det, som kan hjælpe os fra mandag til fredag. Vi ønsker, at du har en bedre fornemmelse af dit liv og dit kald, når du forlader kirken, end da du kom ind.”

Et kald til en unået nation Selvom næsten 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, ser Thomas Hansen Danmark som et af de mest unåede folkeslag i verden: ”Jeg mener, at det at være kristen går dybere end at være kulturkristen eller medlem af en kirke. Det handler om at være i et forhold med Jesus.”

Thomas Hansen er opvokset i Herning med en dansk far og en amerikansk mor.

Som 19-årig rejste han til Sydney for at gå på bibelskole. Han endte med at blive hængende på australsk jord i 12 år, hvor han stiftede familie, blev teolog og fik arbejde som ungdomspræst i Hillsong.

Alligevel lurede idéen om at vende tilbage og ”gøre noget i Danmark,” fortæller han. Han følte en tilskyndelse fra Gud til

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

at komme hjem, men uden at vide præcist til hvad eller hvornår. Visionen begyndte at tage form, da det viste sig, at kirkens ledende præst også havde fået interesse for at starte noget i Danmark. ”Lad os prøve det,” konkluderede de. Halvandet år senere flyttede Thomas Hansen sammen med sin kone og to børn til København for at lede en ny Hillsong-menighed.

Thomas Hansen mener, at der er brug for forskellige kirker i Danmark, og at Hillsong blot er ét udtryk af Kirken med stort K: ”Folk har ikke brug for Hillsong, de har brug for Jesus. Vi er ikke kommet for at vise os over for andre kirker, men heller ikke for at tilfredsstille alle. Vi er kommet med en klar vision om at elske den her by, og det gør vi på vores måde.”

Welcome home ”Welcome home” er et statement, som bruges flittigt i kirkens kommunikation.

Thomas Hansen forklarer: ”Under overfladen er der masser af ensomhed og depression i København. Vi kender en masse mennesker, men der er ikke intimitet. Vi har kontakt via sociale medier, men hvem gør vi vores liv sammen med?

Hvis vi blot hører til, hvor vi arbejder, hvad så når det er fyraften, eller når jeg mister mit arbejde? Derfor siger vi hele tiden: You belong here. For det er i virkeligheden det, som kirke handler om: at skabe et miljø, hvor folk kan finde familier, bygge relationer til hinanden.”

Personligt er Thomas Hansen også i gang med at finde sin plads i Danmark igen efter at have tilbragt en lang periode af sit liv i Australien. Og ansvaret som leder af en stor

menighed er han stadig kun ved at vænne sig til. For ham og hustruen er identitet tæt forbundet med deres kald: ”Vores plads er i kirken. Vi arbejder på at styrke denne kirke, vi er blevet ansvarlige

modsatte”, fortæller han. ”Folk har masser af tid. Men de vælger at investere den i noget frem for noget andet.”

Han mener dog, at der er noget om snakken om de travle danskere og henviser

Vi er kommet med en klar vision om at elske den her by, og det gør vi på vores måde for, og lade den finde sin plads i samfundet.

Men vi siger næsten hver søndag: Hvis I leder efter den perfekte kirke eller den perfekte præst, så er det ikke her.”

Hillsong appellerer til dansk eventyrlyst Den eventyrlyst og iværksætterånd, som Thomas Hansen udstråler, er samtidig et karaktertræk, han beundrer dansk kultur for: ”Jeg kan godt lide, at folk er åbne og villige til at prøve nye ting. Jeg kan lide den der nedarvede viking-ånd, som stadig er i folk. Ofte bliver danskere beskrevet som lukkede, men hvis der er danskere i byen, så skal du nok høre dem. Og hvis du bestiger et bjerg, skal du nok finde danskere på toppen. Jeg tror, det er noget af det, vi har connected rigtig godt med som kirke. Den der eventyrlystne danskhed. At folk ser os starte en ny kirke og siger ”ja lad os prøve, lad os være med i dette eventyr, noget som Gud har gang i.”

Før Thomas Hansen ankom til Danmark var der flere, som advarede ham om, at ”i Danmark gider folk ikke være frivillige, for de har ikke tid. Men vi har oplevet det

til, at der er visse samfundsmæssige normer i Danmark, der begrænser måden, man lever sit liv på: ”Det er udfordrende, at vi lever i en kultur med stort fokus på at være effektiv.

I Australien er man lidt mere laid-back. I Danmark er det som om, der er ting, der allerede er besluttet for dig: Selvfølgelig skal du på universitetet, selvfølgelig skal du have en karriere, og selvfølgelig sender du dit barn i børnehave. Det, synes jeg, er en skam, for det går udover vores naturlige eventyrlyst.”

Unges gå-på-mod giver håb Når Thomas Hansen vurderer kirkens fremtid i Danmark, er det særligt de yngre generationer, der giver ham håb: ”Jeg ser i mange unge danskere – desværre ikke altid de kristne – den her ’skide være med janteloven’-mentalitet. At man begynder at fejre hinandens succes.

Frem for ”hvem tror du, du er?” Jeg møder mange studerende, som fortæller mig, at de vil gøre ”det her og det her.” Det giver mig håb, hvis vi kan få en hel generation til at tro på, at der er en drøm inde i dem, som de kan gøre noget ved.”

23

24

TIL TRO · # 3 · 2015 · Verden · artikel

Jeg savner altid Johannes er verdensborger og Guds barn. Det er berigende, men også kompliceret. Det er en stor velsignelse, men også udmattende. Johannes ved om nogen, hvad det vil sige at høre til og ikke at høre til.

Af Johannes Rolighed Xie, antropologistuderende, johannesxie@gmail.com Hvor kommer du fra?

“Jeg hedder Johannes. 22 år. Studerer antropologi i Aarhus. Og øh… ja… altså…”

Vi sidder i en rundkreds og skal til at præsentere os. Vi kender allesammen rutinen, når man fx starter i en ny klasse.

Typisk tager man en runde med navn, alder, hvad man laver og - hvor man kommer fra.

Jeg rammes af en ambivalens af dette sidste spørgsmål hver gang. For hvis jeg skulle svare ærligt, lyder det sådan her: “Min mor kommer fra Himmerland i Danmark og min far fra Guangzhou i Kina, men jeg har aldrig boet i hverken Himmerland eller Guangzhou. Jeg er født i Norge og boede dér de første to år af mit liv. Så flyttede mine forældre og jeg til Kina i et år, og derefter til Danmark i et år, hvor min søster blev født. Så flyttede

vi igen til Kina, hvor vi boede i fire år. Og i anden klasse flyttede vi tilbage til Danmark i et år. Så flyttede vi til Xiamen i Sydkina, hvor jeg boede fra 3. klasse til 7. klasse.

Siden jeg i 8. klasse tog på efterskole, har

stadig ikke fundet et kort og dækkende svar. Og spørgsmålet, hvor kommer du fra, skal jo normalt gerne besvares med en kort sætning i nærheden af, “Jeg kommer fra Bellinge, som er en lille by syd for Odense.”

Vi gjorde ikke meget ud af de ting, som splittede os, men derimod det, vi havde til fælles, nemlig vores tro på Jesus jeg boet i Danmark (to år i Skrødstrup, tre år i Ringkøbing, et år i Skjern, et halvt år i Hillerød og de sidste to år i Aarhus) med undtagelse af 2012, hvor jeg brugte et halvt friår på at arbejde i Xiamen.“ Det er lidt en lang smøre at fyre af i sit desperate forsøg på at skabe et godt førstehåndsindtryk. Men jeg har til dato

Man vil gerne have korte facts, man kan forholde sig til, når man skal lære en fremmed at kende. Det nærmeste, jeg kommer, var et svar, jeg fandt på som lille. I Kina spørger man nemlig, “hvor er du vokset op henne?”, hvortil jeg ville svare “på SASflyet mellem Beijing og København.”

Kineserne spørger mig også ofte, “Hvilket

artikel · Verden · 2015 · # 3 · TIL TRO

land kan du så bedst lide: Danmark eller Kina?”

Jeg forstår godt, de spørger. Men hvad skal jeg svare? Jeg kan ikke vælge. Lad os sige, at Gud en dag befaler mig, at jeg skal blive i Danmark fra nu af og indtil jeg dør. Bare denne hypotetiske tanke river så meget i hjertet, at det giver mig lyst til at gå på momondo.dk og købe den første flybillet til Kina. Jeg vil aldrig kunne vælge ét af mine “hjem” for altid.

Når jeg er i Danmark, savner jeg Kina.

Jeg savner maden, folket, byerne, kulturen, sproget, talemåden, hverdagsritualerne, hjemligheden. Hvis du en dag hører mig tale om Kina, ville du opleve et menneske, som stråler ud af øjnene med et stort smil på læberne, og som taler næsten uafbrudt.

Men når jeg så er i Kina, savner jeg Danmark.

Jeg savner landskabet, naturen, sproget, trygheden, menneskene, kommunen, trafikkulturen og det faktum, at man kan gøre ALT over internettet i Danmark.

Så jeg savner altid.

Verdensborger En mand blev spurgt om, hvad han lavede til dagligt. Han svarede, at han arbejdede i en verdensomspændende virksomhed, som havde en filial i næsten hver eneste mellemstore landsby over hele verden.

Antallet af filialer oversteg nok flere millioner, og han var leder af PR-afdelingen for den lokale filial. Nærmere betegnet var han nemlig præst i den lokale kirke.

Jeg synes det er en god anekdote, og en passende en i denne sammenhæng.

Jeg har om nogen nydt godt af kirkens “verdensomspændt-hed”, og jeg synes, det er fantastisk. Jeg blev døbt i Trondheim Misjonsmenighet i Norge, hvor præsten brugte sit frugtfad som døbefont, da de ellers normalt kun døbte voksne. Jeg blev konfirmeret i Farsø Kirke i Nordjylland, en hel almindelig dansk folkekirke, hvor præsten bar den sorte præstekåbe, og hvor kirkegængernes gennemsnitsalder på en almindelig søndag nemt kunne være 65+. I dag kommer jeg i LM’s frimenighed

Aroskirken, som har til huse i et renoveret tømrerværksted i udkanten af Aarhus. I de år jeg boede i Kina, kom jeg i Xiamen International Christian Fellowship, hvor de lokale myndigheder tillod vores gudstjenester på den betingelse, at vi ikke lukkede kinesiske statsborgere ind i kirken.

Som konsekvens heraf havde vi paskontrol

her på jorden. Men så er der dage, hvor jeg, trods min relative rodløshed, føler mig heldig over min ”multikulturelitet”. Jeg har oplevet så mange forskellige verdener, og om nogen ved jeg, at der ikke er et perfekt sted på jorden.

Og det, at jeg aldrig kan være 100 procent tilfreds med ét sted – det, at jeg

Det er som om, at de forskellige kulturer afspejler forskellige sider af Gud, og jeg kan ikke andet end at glæde mig til at opleve Gud i sit fulde JEG. i døren ind til kirkerummet. Kirken bestod af mennesker fra hele verden og fra alle mulige kirkeretninger: baptister, pinsefolk, presbyterianere, adventister, lutheranere, katolikker og sikkert mange flere. Vi gjorde ikke meget ud af de ting, som splittede os, men derimod det, vi havde til fælles, nemlig vores tro på Jesus, og at vi var fremmede i landet Kina. Vi hjalp nogle gange til i de kinesiske Tre-selv-kirker, som på mange måder er som en kinesisk version af den danske folkekirke. Her måtte udlændinge godt komme, men ikke prædike, og de præster, som var i kirken, skulle rapportere tilbage til det kinesiske ministerium for religiøse anliggender.

Der er mindst 100.000 forskellige måder at være kirke på, og jeg elsker at se Gud velsigne arbejdet i hver eneste kirke, selvom kirkerne er så forskellige. Ingen af kirkerne er perfekte, overhovedet ikke. Faktisk er jeg ofte irriteret over min(e) kirke(r). Men der er noget unikt og godt ved dem hver især, og det at opleve så mange forskellige mennesker og kulturer har for mig været et stort vidnesbyrd om, hvor alsidig og almægtig Gud egentlig er. Det er som om, at de forskellige kulturer afspejler forskellige sider af Gud, og jeg kan ikke andet end at glæde mig til at opleve Gud i sit fulde JEG. Guds barn Jeg kan nogle dage være misundelig på dem, som bare er pæredanske. Det virker så simpelt. Jeg vil have tryghed og sikkerhed

altid savner noget – får mig til at tænke på, at det jo er, fordi jeg længes efter det sted, der netop ER perfekt. Vores liv her på jorden er kun midlertidigt – vi hører ikke til her, og vi skal være klar til at rykke teltpløkkerne op og rejse videre, når tiden er inde.

“Men vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser.” (Filipperbrevet kapitel 3, vers 20) Jeg savner altid. Når jeg savner chop soy, dumplings og forårsruller, så rejser jeg til Kina for at få stillet min sult. Men kort efter savner jeg skoven, havet og Dannebro, og så rejser jeg tilbage til Danmark for at få stillet min naturtrang.

Jeg savner altid. Og sådan vil det altid være, så længe jeg er her på jorden. Det er et vilkår som menneske. Vi stræber altid efter noget bedre, og hver gang vi tror, vi har fundet det (den perfekte ægtefælle, den dyreste bil, toppen af karrierestigen), bliver vi alligevel skuffede.

Jeg savner altid. Men det er ikke en trist ting. Det ville være sørgerligt – ja tragisk – hvis det ville fortsætte sådan i en evighed.

Men en dag holder jeg op med at savne. En dag kan jeg komme hjem til min Far, min Herre og min Skaber, og dér vil jeg endelig føle, at nu har jeg alt.

Måske næste gang nogen spørger mig: “Hvor kommer du fra, Johannes?” skulle jeg tage at svare: “Jamen, jeg har mit borgerskab i himlene!”

25

26

BØGER

Credo Kommentaren Credo, 1977-

Af Mikkel Haahr Andersen, lærerstuderende, mikkelhaahr@gmail.com

Jeg har altid beundret min fars bogreoler, som alt i alt tæller noget nær 100 meter bøger. Blandt de mange klassikere, han har stående, har de karakteristiske grønne og røde Credo Kommentarer været fast inventar.

Dette er ikke en anmeldelse Selvom det altid er ordene, der er de vigtigste, tæller de stjerner, vi giver i Til Tro, også med i vores bedømmelse – eller i hvert fald din samlede vurdering af bogen, kære læser. Dette er imidlertid ikke en anmeldelse i den forstand, da jeg ikke kan få mig selv til at give en bibelkommentar stjerner. Det er sin helt egen genre og skal ikke bedømmes ud fra de samme vilkår som de andre bøger, vi anmelder. I stedet vil jeg give dig en indføring i Credo Kommentaren som genre og fortælle dig, hvad du kan bruge en sådan bog til.

Opbygning af en bibelkommentar En bibelkommentar er stort set altid opbygget på den samme måde. Den starter med et overblik over bibelskriftets struktur; noget, der kan virke meningsløst, men som giver dig en rigtig god fornemmelse for helheden af skriftet. Dernæst følger fakta fra forskningen, fx datering.

Derefter består en bibelkommentar af en vers for vers-gennemgang af hele skriftet, kronologisk fra ende til anden.

Det er ikke skrevet til, at man skal læse det ud i ét. Det har jeg forsøgt mig med,

men det giver ikke mening. Undervejs i gennemgangen vil der som regel være ekskurser. Det er et sted i gennemgang, hvor man går over til at læse om et bestemt tema, en særlig problemstilling eller lignende. Det kan være, hvad der ligger i begreberne Menneskesønnen, Johannesdåben, Forhærdelse eller Pagt.

Forfatteren går fra at tale meget konkret om det specifikke skrift, til at tale ud fra Bibelen som helhed. De seneste to Credo Kommentarer om henholdsvis første del af Matthæusevangeliet og Anden Mosebog er på omkring 400 sider hver.

En Credo-kommentars potentiale Jeg vil give nogle forslag til, hvorfor det kunne give mening for dig at eje en Credo Kommentar, som er lidt mere komplekst end, at du gerne vil have en bogreol, som er ligeså storslået som din fars. Jeg bruger personligt bibelkommentarer, når jeg skal holde en længere andagt eller forkynde for et kristent fællesskab. Det er en kæmpe ressource at kunne koble sig op på en bibelgennemgang, der er så grundig som Credos. Du kan også købe Credo Kommentarerne for deres ekskurser, da det som regel er fyldige gennemgange af udfordrende emner fra Bibelen. En anden mulighed kunne være at købe en Credo Kommentar til din basisgruppe eller åbne bibelstudiegruppe. I kunne beslutte jer for, at I over de næste tre måneder ville grave jer helt dybt ned i Matthæusevangeliet og læse Credo Kommentaren sideløbende

med jeres bibelstudie. Et sidste forslag til, hvordan du kunne have glæde af en Credo Kommentar, er modellen, hvor I i jeres KFSgruppe, kirke, LMU eller IMU går sammen om at købe en bibelkommentar og har den som ressource for jeres fællesskab.

Konkrete ekskurser De to seneste Credo Kommentarer har følgende ekskurser.

Kommentaren Matthæusevangeliet I: Jesu slægtsregistre, Johannesdåbens betydning, Tolkningen af saligprisningerne, Tolkningen af bjergprædikenen, En jahvistisk analogi, Menneskesønnen, Besættelse, Mission til jøder og hedninger samt Forholdet mellem Gulds vilje og menneskets ansvar.

Anden Mosebog: Sinaj, Jeg Er, Forhærdelsen, De 10 plager, Seder-aftenen, Hellig, Pagt, De 10 bud, Sabbat og søndag, Lovens dobbelte/tredobbelte brug, Gudstjeneste, Helligdommen, hæsæd og mæt (hebræiske ord) samt Helligdommen og skabelsen.

Hvis Credo Kommentaren som genre er ny for dig, så prøv det af!

artikel · Bibelen bøger ·· 2015 2012 ·· ##5 3 · TIL TRO

Blandt Guder Lynn Austin 348 sider 299 kr.

Lohse, 2014

Af Mathias Wibo Kure, stud.mag. i Dansk og Religionsvidenskab, mathiaswibokure@gmail.com

Blandt Guder er den femte og sidste bog i Lynn Austins populære romanserie Konge Krønikerne. Dermed afsluttes et arbejde, hvor Austin, med den historiske roman som sit genremæssige udgangspunkt, har belyst og givet liv til tiden i Juda under kongerne Akaz, Hizkija og Manasse.

Romanen er hurtig i sit fortælletempo og har – helt ligesom forgængerne – sit klare omdrejningspunkt omkring et plots fremdrift. Den er liv og tempo, snarere end oplevelse og dvælen. Blandt Guder giver stof og – for bare at gentage det – tempo og puls til en række bibelske personligheder, vi ellers ikke lærer så godt at kende. I den forstand er Austins projekt både vellykket og rosværdigt: Hvad, der for mange bibellæsere kan fremstå som støvet og ligegyldig krønike, er i Austins univers læst, fortolket og dramatiseret til et stykke hæsblæsende bibeldrama.

Eksil I bogen følger vi en gruppe gudfrygtige judæere, der i afmagt og afsky over kong Manasse og dennes afgudsdyrkelse er flygtet fra Juda. Gruppen er flygtet til en lille ø, Elefantøen, liggende isoleret og afsides i den sydlige del af Nilen, på randen af det Egyptiske rige. Her får de lov at opholde sig, at bygge et tempel og dyrke og tilbede deres Gud. Alt er altså godt, bortset fra at alt selvfølgelig er galt. For nok er der ro og fred på Elefantøen; den egyptiske provins er da tålelig, men den er og bliver ikke Jerusalem. Særligt gruppens leder

(og romanes hovedperson) Josva længes hjem. Han længes efter oliven og velkendt terræn, og mest af alt længes han efter at se den Almægtiges vilje ske fyldest.

Romanen igennem undres Josva over Herrens uransagelig veje: over hvorfor Manasse får lov at sidde på tronen, hvorfor det er de gudfrygtige, der må flygte, og hvorfor Gud tilsyneladende lader alle optræk til bedring løbe ud i det kvælende og møggudsbefængte egyptiske sand. Josva er frustreret. Her i dialog med Miriam, en anden vigtig karakter: ”»Gud lukker den ene dør efter den anden«, fortsatte han [Josva]. »Han begrænser mig, fratager mig flere og flere muligheder. Gud virker så fjern«. Miriam granskede hans ansigt, desperat efter at hjælpe. Hun viste, at påtaget optimisme og nemme svar, ikke ville hjælpe ham; det ville kun sandheden. […] »Han ordnede ikke tingene, sådan som du ønskede det«” (s.

239) Josvas indre syder. Vreden mod Manasse, hvis forbrydelser også har ramt Josva personligt, er måske det umiddelbare påskud, men under denne buldrer et mere omfattende oprør mod Gud. Konstant brydes hans indre. Konstant udfordres han af ikke at kunne skelne mellem sin egen og Guds vilje. Josva står i en magtkamp, ikke bare med Manasse i Jerusalem, men også med Herren selv. Og netop her findes både romanens vigtigste stof og dens momentane fortællemæssige højdepunkter.

Men potentialet forløses aldrig.

Utroværdig repræsentation Dertil dvæler Austin for lidt ved – eller sagt mere specifikt – for lidt i karakterenes indre. Selvom fortælleperspektivet konstant, og ofte elegant, skifter (i citatet ovenfor har vi således både en fortællers udefrastående kommenteren: ”fortsatte han”, samt Miriams bevidsthedsgengivelse: ”desperat efter at hjælpe…”), og Austin dermed etablerer muligheden for at udfolde personernes indre, overlades fortællestemmen ofte hurtigt til karakterenes direkte tale. Romanen er simpelthen båret af dialog. Og generelt kan det siges, at Austin går efter et mundret, nærmest nutidigt, sprog.

En strategi som selvsagt rimer på det overordnede projekt, at levendegøre en karaktergruppe fra Det Gamle Testamente, men som også rendyrkes i en sådan grad, at karakterenes indre liv fremstår underligt utroværdigt. Med Josva synes alle forudsætninger ellers at være til stede: Hans sind er splittet, de indre dæmoner står i kø. Men Austin dvæler sjældent i mørket, og selvom det siges, at det er der, får læseren sjældent lov at opleve det.

Her, som vis og dragende dybdepsykologi, som fortællekunst, slet og ret, står Blandt Guder – sammen med resten af serien – overraskende svagt i billedet.

27

28

TIL TRO · #5 · 2012 · Bibelen · artikel

REFLEKSIONER

Selvransagelse

Af Mikael Kongensholm, stud.teol., mikaelkongensholm@gmail.com

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg kunne åbne min brystkasse. Sådan stille og roligt.

Bare lige for at se, hvad der mon bor derinde. Er det mørke? Er det dovenskab og ligegyldighed? Måske lidt lys? Måske lidt godhed?

Jeg ved det ikke præcist. Men jeg har lyst til at vide det. Lære mig selv bedre at kende. Ransage mig selv og se, hvad jeg finder. Åbne mit indre og se, hvad der bor der.

Selvudvikling Jeg er ikke den eneste, som har det sådan.

I dag vil mange danskere gerne pille sig selv i navlen og sjælen for at udvikle deres potentiale endnu mere. Blive den bedste version af dem selv. Nå nye kompetencer og evner, som kan skrives på cv'et. Det handler om at være i proces og stadig udvikling. Den, som står stille, har tabt.

Så vi stikker fingrene dybt ned i sjælens jord og luger ukrudtet væk. Vi sår nye gode evner, så vi kan være sikre på en vellykket fremtidig høst.

Denne dybe menneskelige trang til forbedring, udvikling og vækst er der ikke noget i vejen med. Den er naturlig og gudgivet. Siden vi blev til, har vi været nysgerrige og lærevillige, vi har stræbt efter

at nå nye højder og nye mål. Problemet opstår først, når det udelukkende bliver os selv, vi bygger på, og når vores egen ære er målet. Selvudviklingen er blevet afsporet, når selvransagelsen har som mål, at jeg vokser og når nye højder, indtil jeg til sidst rækker helt op til himlen.

Dårligt byggemateriale Hvis vi tror, vi kan nå himmelske højder ved at ransage os selv og luge ud, bliver vi skuffede. For der er noget i vejen med os mennesker. Byggematerialet er ikke altid i orden. Vi er fejlbehæftede. Vi er sårede. Vi er syndere. Den kristne selvransagelses mål er derfor ikke at kigge ind i os selv for at se, hvad vi har at bygge os selv op med. Målet er derimod, at vi skal se, hvad der bor i os, så vi ved, hvad vi skal lægge fra os og over på en anden.

Vi har brug for én, som bærer alt det bort, som forhindrer os i at leve, som Gud ønsker. Vi har brug for én, som viser sin ultimative solidaritet med mennesker ved selv at blive menneske og erfare tyngden af det mørkeste i vores eksistens: synden, egoismen, stoltheden. Den kristne selvransagelses mål er derfor at få os til at vokse i afhængighed af Jesus. Han bærer al verdens synd og vores dårlige

byggemateriale.

En fast hånd Et andet mål med selvransagelsen er at give os et sandt billede af os selv. Ikke kun negativt forstået: at vi er fejlbehæftede.

Men også positivt forstået: at der bor meget godt i os. Gud har lagt et godt fundament i os, og der er faktisk potentiale for vækst. For åndelig modning. For helliggørelse. Vores mål må også være at komme til at ligne Jesus mere.

Når vi ransager os selv, når vi åbner vores brystkasse og kigger ind, er det ikke kun for at se, hvad der bor derinde, eller for at lade mørket fise ud. Men det er også for at give plads til, at Jesus kan række sin hånd ind. Han ønsker at gribe fat i vores indre, i vores knogler, i vores essens og hive os op, når vi er blevet modløse over presset til at skulle bygge os selv op, eller over det alt det mørke, som bor indeni.

Når han holder fast i os, kan vi finde hvile.

Han ønsker, vi skal vokse i ham, men først og fremmest at vi skal være i ham. Hvile og være. Og løfte vores blik fra vores indre og op på ham. Ransage og studere hans ansigt. Det er vores mål.

artikel · Bibelen · 2012 · #5 · TIL TRO

MEDIER

Tak Gud for kreativitet og skaberglæde – også på Roskilde Festival Af Morten Birkmose, medievidenskabstuderende, mortenbirkmose@gmail.com

Et af de øjeblikke i mit liv, hvor jeg tydeligst har fået lov til at se mere af, hvem Gud er, indfandt sig til en koncert med det islandske band Sigur Ros på Roskilde Festival i 2013. Der var ikke tale om nogen stor overnaturlig åbenbaring fra Gud, men lige der blandt et hav af mennesker, fik jeg i halvanden time lov til at se og høre mere af, hvor smuk, kreativ og stor Gud er. Denne koncert står stadig som det stærkeste udtryk for himmelsk fred, jeg har oplevet.

Sigur Ros er ikke noget kristent band, og der er heller ikke nogen af musikerne, der bekender sig som kristne. Det var derfor ganske givet ikke deres intention at prædike Guds storhed for mig den aften.

Ikke desto mindre var dette netop, hvad der skete. Selvom det ikke var meningen med deres musik, blev den denne aften til en manifestation af, hvor enormt kreativ og stor Gud er. Hvor mange af de andre cirka 17.000 koncertdeltagere, der havde den samme oplevelse, skal jeg dog ikke kunne sige.

På trods af kunstnerens intentioner og overbevisninger tror jeg, at det er muligt at opleve mere af, hvem Gud er gennem alle former for kunst. Kunstneren behøver hverken være Hillsong, Lecrae eller en helt tredje for at dette kan lade sig gøre. I den

tydelige kristne kunst, er det for nogle lettere at være opmærksom på og forholde sig til et åndeligt aspekt af oplevelsen, mens det for andre måske i højere grad kan føles som unødvendig tvangsfodring.

Det gode stykke musik eller den gode film er jo netop begge et udtryk for Guds vilde kreativitet, også selvom de ikke er lavet med en eksplicit intention om at vise dette. Dermed ikke sagt, at al musik, alle film og alle bøger nødvendigvis kan være opbyggelige. Det er der meget, der ikke er. Her tror jeg, det er nødvendigt med en vis bedømmelse af både kunstner og kunststykke. Men denne bedømmelse skal ikke nødvendigvis gå på, om kunstneren er kristen eller ej, eller om der er et eller andet godt kristent budskab, der skinner tydeligt igennem.

Det gode spørgsmål bliver så, hvordan vi rent praktisk kan bruge musik, film og andre kunstformer til at se mere af Gud. Særligt når dette ikke er udtrykt eksplicit i tekst eller handling. Hvordan undgås det, at nydelsen af musik, film eller bøger udelukkende bliver til underholdning og tidsfordriv eller til en rendyrket ophøjelse af kunstnerens formåen og kreativitet?

Her må jeg blive dig svar skyldig, for det er langt fra alle gode koncerter, jeg har været

til, jeg har oplevet som en andagt. Men en god start er måske at være opmærksom på dette aspekt af en kunstoplevelse. Led efter Guds kreative finger, når du ser en god film eller hører et godt stykke musik.

Allervigtigst kan det måske være en start at takke Gud, når vi hører og oplever den gode musik, den gode film, det flotte bilede eller noget helt fjerde.

Om det så er en plade af Kendrick Lamar, Hillsong, Marie Key eller Hymns From Nineveh, alt efter hvad man mest er til, så gemmer der sig en oplevelse af Guds skaberglæde i disse. Denne skaberglæde og kreativitet må vi nyde, se efter og være bevidste om. Måske allervigtigst må vi starte med at takke Gud for at have velsignet så mange kunstnere med den.

29

BIBEL skole

til­ meld dig efterårs­ holdet 2015

Studie­ ture til Israel (efterår) og Etiopien (forår)

Vælg

5+

hvis du vil mere på BIBELskole bagefter Få masser af BIBELunder­ visning og en leder­ og instruktør­ uddannelse

imb.dk

Ta´ på bibelskole Tid til Gud  Tid til andre  Tid til dig selv 

luthersk missions højskole DK-3400 Hillerød · Tlf. 48 26 07 66 · lmh@lmh.dk · www.lmh.dk TT # 3 - 2015

Frederiksborg Apotek Slotsgade 26, 3400 Hillerød Tlf: 48 26 56 00 Apoteker Troels Ingemann

www.frederiksborg-apotek.dk

Apoteket har døgnvagt

Din annonce her? kfs@kfs.dk, 35 43 82 82

TT # 3 - 2015

Magasinpost SMP • • ID-nr. 42728 • •

Generalens Robust ’Robust’ er ikke et nyt ord, men det er et ord, som nu bruges i en ny sammenhæng. For et par årtier siden var det en eufemisme for en, der var overvægtig. I stedet for at være ’en bamse’, var man ’en smule robust’. Robust er også min morgenmad, hvis den består af grovvalsede havregryn. Velbekomme! Og husk at skylle.

Men nu er ’robust’ blevet et buzzword for at kunne modstå ydre og indre pres fra konstante forandringer.

Samfund, arbejdsmarked og familiemønstre kræver større og større robusthed af os. Jeg må se i øjnene, at jeg nok bliver skilt, afskediget og deprimeret i løbet af livet, og så er det vigtigt, at den indre robusthed gør mig i stand til at rejse mig igen – gerne hurtigt, så jeg kan få et optimistisk billede lagt ud på Instagram.

Den bagvedliggende forudsætning er, at hvis jeg ikke er i stand til at rejse mig, er det mig, der er noget i vejen med. Jeg bestemmer selv, hvor robust jeg vil være. Der tilbydes også hjælpemidler nok: Mindfulness, fysisk træning, lidt yoga og en stram kostplan.

kr. __________ Til Tro abonnement kr. __________ Gavebrev kr. __________ Fastgiver kr. __________ Almindelig gave Oplys cpr.nr. ______________________________

Af Robert Bladt generalsekretær i KFS, robert@kfs.dk

Men hvad nu hvis det ikke er mig, der er noget galt med, hvis en skilsmisse eller en afskedigelse slår mig i gulvet? Hvad nu hvis vi faktisk er konstrueret til at gå i stykker, når vores vigtigste relationer bliver brudt?

Så bliver den selvskabte robusthed i virkeligheden en umenneskeliggørelse - eller hvad?

Der er intet i vejen med menneskelig robusthed, men hvis den ikke levner os plads til at være svage og mærke smerten over tab, er den i virkeligheden en eufemisme for noget, der i betænkelig grad smager af psykopati.

Helt inde i kristendommens hjerte bor et opgør med dette menneskesyn. Det var på grund af vores svaghed, Kristus kom for at være vores frelser. Det er en del af nådens dynamik, at vi er mennesker, der har brug for oprejsning. Hvis robustheden tager overhånd, fratages vi muligheden for kapitulation, men også for forpligtelsen til ægte anger over fejl og synd.

Den virkelige robusthed må vi i stedet søge hos Kristus. Han rejste sig efter døden – og vi kan hænge sammen med ham i liv og død.