NATXPRESSEN 〉 2. årgang 〉 GRATIS
7
NYHEDER
Kan vandlopper prutte havene til med drivhusgas?
UDDANNELSE
Biologi handler om, hvordan levende organismer fungerer. Biologi dækker over et stort spektrum af emner – fra molekyler til økosystemer og fra det tidlige liv på Jorden til klimaforandringer på landjorden og i havet. www.sdu.dk/uddannelse/biologi Følg uddannelsen på Facebook på siden Biologi på Syddansk Universitet
Arktisk biologi i Grønland Kan et lille dyr som en vandloppe virkelig påvirke global opvarmning? Det er svært at tro, men det kan gå hen og vise sig at være sandt. Foto: Karl Attard
Af Stine Petersen Waller På Arktis forskes der ihærdigt i konsekvenserne af global opvarmning. I denne forskning har man fået mistanke om, at en lille fyr som vandloppen kan sætte sit spor i det store drivhusgasregnskab. Man kom på sporet af vandloppen, da man opdagede, at der ind imellem er for meget metan i havvandet. Metangas minder om en prut Professor Ronnie Glud ved Syddansk Universitet, der er med til at undersøge denne, måske for nogen, lidt pudsige sammenhæng, fortæller, at da vandloppen er en af verdens mest udbredte flercellede organismer, er den for forskerne et meget relevant dyr at kigge på i forhold til produktionen af drivhusgasser i havets øvre lag. For at finde ud af præcis hvor meget metan- og kvælstofgas, vandloppen slipper af sted, har Ronnie Glud og hans kolleger studeret den lidt nærmere. Da
drivhusgasserne minder om en prut, var det oplagt at undersøge vandloppens tarm. Undersøgelse på mikroskopniveau Undersøgelsen foretages ved at fiksere loppen med lim til et lille hår og stikke en minimal elektrode ind i dens tarm. Den lille elektrode måler iltforholdene inde i tarmen. Hvis der skal være en produktion af metaneller kvælstofgasser, skal der være iltfrit. Metan er en af de
drivhusgasser, der medvirker til Jordens opvarmning. Derfor er den lille vandloppe blevet meget interessant, da man formoder, at vandloppens prut muligvis udgør en brik i det store drivhusgaskredsløb. En lille brik i et stort puslespil På Biologisk Institut ved Syddansk Universitet forsker Ronnie Glud og hans kolleger i klimaforandringerne. De er en del af Grønlands Klimaforsknings-
Drivhusgas En drivhusgas er en luftart, som er i stand til at absorbere den infrarøde stråling (varmestråling), som udsendes fra Jorden. Kuldioxid (CO2), metan (CH4) og dinitrogenoxid (N2O, lattergas) er blandt de gasser, der har en drivhuseffekt. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver Jordens atmosfære og overflade derfor opvarmet.
center, og de undersøger konsekvenserne af global opvarmning. I disse undersøgelser ser de på de store kredsløb af drivhusgasser, og her er vandloppen blot en lille brik. Men Ronnie Glud forestiller sig, at undersøgelser af vandloppens gasudvikling kan gå hen og få høj prioritet. Arktisk ekspedition Om kort tid drager Ronnie Glud sammen med en lille gruppe af forskere til Nordøstgrønland. Her skal de ud på en ekspedition, hvor de skal foretage undersøgelser fra små både i et hav fyldt af is og med temperaturer, der kan komme et godt stykke under frysepunktet. Det er hverken ufarligt eller kedeligt at være forsker inden for arktisk biologi, men Ronnie Glud håber, at de kan vende hjem med svar, der bringer dem et skridt nærmere viden om, hvordan Jordens klimaudvikling ser ud i fremtiden.
Ronnie Glud og hans gruppe arbejder både i Grønland og Danmark. En af Ronnies studerende er Heidi Sørensen, som læser biologi på Syddansk Universitet. Hun er i gang med sit speciale hos Ronnie Glud, og lige nu er hun i Grønland, hvor hun laver undersøgelser af nogle
søer. Der er andre studerende fra gruppen, der ligeledes snuser rundt i det kolde nord og bliver klogere på klimaforandringerne, og hvert år tilbyder Biologisk Institut økonomisk støtte til studerende, der gerne vil til Grønland og studere arktisk biologi.
En minimal lille elektrode føres ind i vandloppens tarm. Inde i tarmen måles iltforholdende. Foto: Ronnie Glud