MM 2015/42 by Sustainia

42 2015

Den nye globale ligning:

+ + = Bæredygtig fremtid De globale teknologigiganter, finansielle kraftcentre og politiske topledere skaber nu globale alliancer inden for ren energi og teknologi. Det vil sende disruptive chokbølger gennem den fossile æras virksomheder og sætte turbo på den bæredygtige omstilling.

7. december 2015

MM MENER

4-5

V E LSTA N D S A NA LYS E N

6-13

PERSPEKTIV

14-26

OPINION

28-31

Amerikansk turbo på den grønne omstilling BÆREDYGTIGHED Der er sat turbo på den bæredygtige omstilling, efter Silicon Valley, Wall Street og Det Hvide Hus i sidste uge meldte sig sammen under klimafanerne med initiativet Mission Innovation. Det er seneste eksempel på, at verden netop nu gør langt større fremskridt i kampen mod den globale opvarmning, end videnskaben og den økonomiske sagkundskab er i stand til at måle. Verdens økonomiske beslutningstagere er nemlig begyndt at løbe i flok, og de løber i retning af den fossilfattige økonomi, mener tidligere DONG-topchef Anders Eldrup.

Ifølge Goldman Sachs vil verden i perioden 20152025 se en væsentlig kraftigere trend i retning af den kulfattige økonomi, end man hidtil har forventet. Den grønne omstilling er blevet en såkaldt disruptiv trend, der vil kræve store ofre blandt de virksomheder, der ikke i tide forstår at tilpasse sig det nye økonomiske paradigme. “Der er både en politisk, en teknologisk og en psykologisk trend, der sender investorerne i retning mod vedvarende energi, og det er det, der gør, at vi står midt i en disruptiv proces,” siger Christoph Podewils fra tænketanken Agora i Berlin.

EU på vej mod opdeling i A- og B-medlemmer POLITIK Danskernes nej til at omforme retsforbeholdet til en tilvalgsordning er først og fremmest et dansk anliggende. I EU-Kommissionen er der andre sager på dagsordenen lige nu end danskernes tøven, siger EU-kommissær Margrethe Vestager i et interview med Mandag Morgen. Dagen derpå undrer hun sig dog stadig over resultatet. “Jeg har svært ved at forstå det. Jeg troede, at tilvalgsordningen var i overensstemmelse med danskernes nationale karakter, fordi man kunne tage lige præcis, hvad der passede ind,” siger hun. Men danskernes nej styrker alligevel opdelingen af EU i to: En kerne af lande omkring Tyskland og en anden gruppe, der af forskellige grunde ikke øn-

Innovation by Communication

sker at følge den fortsatte udbygning af den politiske union, forklarer to professorer i statskundskab. Den helt afgørende begivenhed for den udvikling var dog ikke den danske folkeafstemning, men derimod Tysklands og syv andre EU-landes beslutning om at danne ‘en koalition af de villige’ i forsøget på at håndtere flygtningekrisen i Europa, som har ført til enorm splittelse mellem EU-medlemmerne. “Vi kommer til at se et EU med en kerne af lande, der lidt efter lidt opbygger en egentlig føderation, og så vil der være en række lande med en anden form for tilknytning til føderationen,” siger Peter Nedergaard, professor i statskundskab på Københavns Universitet.

RESUME

Sats på innovative klynger og kreative medarbejdere

Behov for revolution indefra

Danske virksomheder har sat disruption øverst på agendaen. Mens mange stadig kæmper med at gøre det nye buzzword relevant for virksomheden, arbejder stadig flere med at revolutionere forretningen indefra. Mandag Morgen har bedt tre danske frontløbere fortælle om deres praktiske tilgang til disruption.

LEDELSE

INNOVATION Nye disruptive teknologier og forretningsmodeller vender op og ned på, hvordan produkter og servicer udvikles, produceres og sælges. Danmarks produktionselite mødes i morgen for at diskutere et dansk modtræk.

Karakterræs mod muren

Der foregår et hidsigt karakterræs i det danske uddannelsessystem. De studerende på universiteterne køber opkvikkende medicin for at kunne præstere til eksamen, mens historisk mange gymnasieelever er optaget af at få den stribe 12-taller, som stadig flere studier kræver. “Det eneste, der tæller i et karaktersystem, er karakteren. Alt andet bliver underordnet,” advarer professor Jens Dolin. Uddannelsesministeren Esben Lunde Larsen vil ikke fjerne karakterne, men han planlægger et udspil, der skal få dannelsen tilbage i systemet. UDDANNELSE

Fem egenskaber ved ægte disruptive ledere

NEXT Disruption og godt lederskab kan umiddelbart synes uforenelige. Men det behøver de ifølge den amerikanske serieiværksætter og bestsellerforfatter Faisal Hoque ikke være. Han har identificeret fem karakteristika ved ledere, der evner at inkorporere disruption i deres ledelsesstil.

18 Med torsdagens valgresultat har vælgerne placeret Danmark i en ukomfortabel situation i udkanten af EU-samarbejdet. Læs lederen

Dansker har nøglerolle i Frankrigs grønne omstilling

Den tidligere Vestas-direktør Anders SøeJensen, der i dag er topchef for General Electrics offshore-vindenergiafdeling, efterlyser klarere rammebetingelser for vindenergien, hvis Europas grønne omstilling skal lykkes. Med GE’s nylige rekordopkøb af franske Alstoms energiaktiviteter står Søe-Jensen i spidsen for en af de tre største offshore-vindenergiaktører på det europæiske marked. ENERGI

Virtual reality vil ændre dit liv for altid

OPINION For nylig lanceredes det første virtual reality-headset, Gear, der gør teknologien tilgængelig for alle. Og snart kommer Occulus Rift, der er et fuldt virtual reality-udstyr, på markedet. Det vil åbne op for nye forretningsområder og måder at teste nye ting på, skriver Kigge Hvid, direktør for Index: Design to improve life, i sin blog.

Til klimakamp for din morgenkaffe

OPINION Klimaforandringerne er i gang med at gøre kaffe, chokolade og mange andre fødevarer til dyre mangelvarer. Men klimakampen afgøres af, hvad vi forbrugere putter i indkøbsvognen – indkøb for indkøb, skriver Jonas Giersing, direktør i Fairtrade Mærket Danmark, i en klumme.

Kvindelige investorer vil gøre en social forskel

OPINION Undersøgelser viser, at kvinder vægter sociale afkast på deres investeringer højere, end mænd gør. Tendensen er kraftigst i USA, skriver Marianne Haahr, projektchef for Global Opportunity Project, i sin blog, men hun håber og forventer, at den snart vil ramme Danmark

Danmark i Europas udkant Med Lars Løkke i spidsen taler danske ja-politikere kun positivt om EU, når de vil have vælgerne til at stemme ja ved en folkeafstemning. Hvis ikke Danmark skal forblive i Europas udkant, må politikerne kommunikere mere ærligt om EU-samarbejdet. LEDER

ed et solidt nej ved folkeafstemningen i torsdags placerede et flertal af vælgerne Danmark i udkanten af EUsamarbejdet. Afstemningen er den tredje, hvor et vælgerflertal har afvist yderligere dansk deltagelse i den politiske union, som langsomt er under opbygning. Det første nej faldt i 1992, det andet 8 år senere i 2000, og efter endnu 15 år faldt så det tredje, torsdag den 3. december 2015. Gennem en periode på mere end 20 år er det ikke lykkedes for Folketingets ja-partier at overbevise vælgerne om fordelene ved dansk deltagelse i udviklingen af EU’s politiske union. Ja-siden kan stadig vinde en folkeafstemning om dansk deltagelse i et begrænset emne, som afstemningen om EU’s patentdomstol viste sidste år. Men selv om der i den afstemning var tale om en meget begrænset afgivelse af suverænitet, sagde 37,5 pct. af vælgerne alligevel nej. Skepsissen over for EU er dybt forankret i det danske vælgerkorps. Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti ligger, som de har redt i forholdet til resten Europa, fordi ingen af disse partiers ledende skikkelser i de seneste år – af angst for Dansk Folkeparti – har villet eller turdet tale varmt om de utallige fordele, Danmark som land har ud af at være medlem af EU. Hvis ikke man taler ærligt med vælgerne om EU og Europa, føler de sig fremmedgjorte, bliver skeptiske og ender med at sige nej. Skal ja-siden vinde folkeafstemninger om emner med en helt anden rækkevidde, hvad end det er deltagelse i euroen eller et ja til det retspolitiske samarbejde i EU, bliver den nødt til at vise lederskab og aktivt rykke ved den udbredte EU-skepsis. Det kan kun ske ved at italesætte EU som et aktiv for Danmark. Og det er ja-partierne ikke ret gode til. De omtaler nærmest kun EU-samarbejde som et plus, når de virkelig er nødt til det, typisk i perioden lige op til en folkeafstemning. DET BEDSTE EKSEMPEL ER statsminister Lars Løkke Rasmussen selv. I en tale fra den 11. november sagde han i anledning af Tænketanken Europas årsmøde, at “modstanderne – både til højre

Innovation by Communication

Ja-partierne omtaler nærmest kun EUsamarbejdet som et plus, når de virkelig er nødt til det, typisk i perioden lige op til en folkeafstemning.

og til venstre – præsenterer EU som problemet”, mens han selv havde det lige omvendt: “Uden EU ville udfordringerne være større,” sagde han og henviste til flygtningekrisen som et eksempel. Det er svært at mene, at EU har skabt flygtningekrisen, men omvendt helt indlysende, at et enkelt land, og det gælder også Danmark, ikke kan løse flygtningekrisen alene. Derfor efterlyser Lars Løkke Rasmussen fælles europæiske løsninger og taler varmt om en fælles grænsekontrol. Det er bare sådan, at EU-landene ikke kan opbygge en fælles grænsekontrol og samtidig holde fast i det nuværende princip om, at asylansøgere skal sendes tilbage til det land, hvor de er kommet ind i EU, som det hedder i Dublin-forordningen. Fastholder man det princip, vil et land som Grækenland ikke have den store interesse i den fælles grænsekontrol, fordi tusindvis af asylansøgere så ville blive sendt retur til dem. Derfor arbejder EU-kommissionen lige nu på et forslag, der kombinerer en fælles grænsekontrol med en fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene. Det er noget-for-noget. De nordeuropæiske EU-lande får den grænsekontrol, de ønsker. Og de sydeuropæiske lande ved, at de ikke står alene med problemerne med det store antal asylansøgere. Alligevel sagde Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folke-

MANDAG MORGEN MENER

tingets åbning, at EU ikke skal “bestemme, hvor mange asylansøgere Danmark tager imod”. Løkke siger ja til EU, når det kan afhjælpe et dansk problem, men ikke, når det koster noget. Man vil samarbejdet, så længe man kan nyde. Ikke når man selv skal yde for fællesskabet. OG DET ER TILSYNELADENDE ET GENNEMGÅENDE træk ved statsministerens måde at håndtere EU på. Tænk bare på diskussionen af velfærdsturismen, som for alvor slog igennem sidste år, hvor Løkke bl.a. sagde, at man ikke skal kunne få børnepenge, bare fordi “man planter sine træsko i en jordbærmark én dag”. I diskussionens hede forsvinder fokus fra fordelene ved, at danske virksomheder kan trække på et europæisk og ikke bare på et dansk arbejdsmarked, når de skal rekruttere den arbejdskraft, de har behov for. Det samme var tilfældet, da Løkke og de andre partiledere i blå blok under folketingsvalgkampen i juni måned fastholdte kritikken af den påståede velfærdsturisme og markerede sig som skeptikere i medierne med den fælles aftale ved navn “Dansk velfærd i Europa”, hvor de blå partier lover at støtte Storbritanniens kamp mod EU’s sociale union. Et sådant budskab lyder godt, og det er uden tvivl i overensstemmelse med ønsket hos et vælgerflertal. Men det viser også, at der i det magtpolitiske spil kun er plads til EU-samarbejdet, når det giver Danmark fordele. I den forstand går der en lige linje fra velfærdsturismen over Venstres regeringsgrundlag til folkeafstemningen i torsdags. Danmark skal deltage i Europol, fordi det “er vigtigt for vores sikkerhed og tryghed”. Danmark skal tilvælge EU på de områder, hvor det er i dansk interesse at deltage. Ellers skal vi holde os væk. Med torsdagens resultat har vælgerne placeret Danmark i en ukomfortabel situation i udkanten af EU-samarbejdet på et tidspunkt, hvor Danmarks relationer til både Tyskland og Sverige er anstrengte – hvis ikke ligefrem dårlige – på grund af uenigheden om håndteringen af flygtningepresset. Problemet for statsministeren er, at netop Storbritannien og Tyskland er som to store isflager, der i øjeblikket flyder væk fra hinanden. Tyskland ønsker hurtig og dyb integration i eurozonen på en lang række områder. Storbritannien, derimod, vil ikke være med i eurozonen, og landet kan sågar være på vej til helt at forlade EU ved en folkeafstemning senest i 2017. DER ER BRUG FOR EN HELT ANDEN TILGANG. For EU er ikke bare et samarbejde, der byder på fordele for Danmark. Al europæisk lovgivning afstemmes, så den kan fungere i

28 meget forskellige lande. Derfor må enkeltlande leve med nogle ulemper ved en lovgivning, der ellers byder på en lang række fordele. Men hvis politikerne herhjemme alene fokuserer på ulemperne, er det klart, at vælgerne ikke kan se fornuften i pludselige argumenter for at integrere Danmark lidt mere i de fælles beslutninger. Diskussionen om flygtningekrisen og velfærdsturismen er et eksempel på, at EU-samarbejdet både byder på store fordele for Danmark og på store dilemmaer. Og Danmark kan ikke få adgang til de store fordele uden også at betale regningen. Man kan selvfølgelig diskutere, om balancen mellem fordele og ulemper er den rette. Og det er den langtfra altid. Men det er for let for de danske politikere altid at skyde skylden på Bruxelles, når fælles beslutninger også har negative bivirkninger. Først hvis man tør tale EU op som klodens mest ambitiøse og solidariske samarbejdsprojekt mellem 28 suveræne stater, der tilsammen er førende i verden, når det gælder velfærd, lighed, ligestilling, frihandel, miljøpolitik og fremsynet erhvervspolitik, kan man gøre sig forhåbninger om at vinde befolkningsopbakning til det unikke europæiske projekt. Hvis den næste folkeafstemning skal vindes, må især Venstre og Socialdemokraternes finde en helt anden måde vedholdende og konstant at italesætte fordelene ved EU på – også uden for de politiske højsæsoner. Det var Mette Frederiksen inde på i partilederdebatten, efter valgresultatet forelå torsdag aften. Det bliver spændende at se, om hun kan trække ja-siden til – endelig – at formulere en positiv vision for Danmarks tilknytning til EU. Og hvordan er det så med nej-siden? Deres væsentligste indsats har været at stille spørgsmål og udtrykke mistillid til ja-politikerne, til EU og til Folketinget. Hvad er det lige for et internationalt samarbejde, der ikke rummer EU, som Enhedslisten taler om? Det er komplet urealistisk at forestille sig, at FN eller bilaterale aftaler skulle kunne give samme fordele som EU. Men heller ikke Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance har endnu formuleret en sammenhængende vision for EUpolitikken. De fører sig frem på, at de ikke vil have mere EU, og at bureaukraterne i Bruxelles ikke skal bestemme. Men de undlader at tale om, at Danmark også er en del af EU, og at samarbejde kun fungerer, hvis man både tager og giver. Efter det tredje nej til yderligere dansk deltagelse i den politiske union er det nu, vi skal høre, hvad deres alternativ går ud på. Man kan med rette frygte, at Danmark så først for alvor bliver et udkantsland i Europa • Mandag Morgen 7. december 2015

Silicon Valley og Wall Street sætter turbo på grøn omstilling USA har i årtier været stopklodsen i den grønne omstilling. Men nu melder Silicon Valley og Wall Street sig for alvor under klimafanerne. Det vil sende disruptive chokbølger gennem den fossile æras hæderkronede virksomheder, siger eksperter.

BÆREDYGTIGHED

om dansk statsminister rejste Anders Fogh Rasmussen i 2006 først til Texas og siden til Stanford University i Californien for at engagere USA’s præsident George W. Bush og de dynamiske virksomheder i Silicon Valley i kampen mod den globale opvarmning, som Danmark brugte til at skaffe sig et nyt nationalt image efter Muhammedkrisen året før. Ni år senere ser Foghs grønne, amerikanske drøm ud til at være gået i opfyldelse. 2015 er blevet året, hvor USA’s erhvervsliv for alvor har kastet sig ind i udviklingen af den nye fossilfattige økonomi. Populært sagt har både Silicon Valley og Wall Street i år indset, at de kulfattige industrier er fremtidens vækstvirksomheder. Samtidig har USA’s præsident Barack Obama fået markeret både et hjemligt og et globalt klimapolitisk lederskab, der ændrer USA’s position fundamentalt fra at have været den evige stopklods for en global klimaaftale til i dag

at være den globale leder på området, der tilmed har engageret den store kinesiske rival i fælles bestræbelser på at stoppe den globale opvarmning. Det nye amerikanske lederskab i klimakampen er en af årsagerne til, at verden i de kommende 10 år vil opleve en massiv opskalering af investeringerne i vedvarende energi og andre teknologier, der understøtter den grønne omstilling. Den kommende investeringsbølge er lige på trapperne, fordi tre afgørende faktorer nu entydigt peger i den rigtige retning: 1) Fire nøgleteknologier er klar til udrulning i stor skala – LED-lys, solenergi, vindkraft og elbiler. 2) Verden førende finansielle aktører – både private og offentlige – er klar med kapital. 3) Og endelig føler investorerne sig i stadigt højere grad overbeviste om, at verdens politikere mener det alvorligt, når de siger, at de vil føre verdensøkonomien ind i en fossilfri æra. Det er konklusionen i Mandag Morgens analyse af den første uges begivenheder

under FN’s klimatopmøde COP21 i Paris og af den grundliggende trend i de mange rapporter og analyser, der er udgivet umiddelbart før begivenheden i Paris. Analysen underbygges af interviews og analyser fra eksperter i USA, Tyskland, Sverige og Danmark. Men vi begynder med en af de helt afgørende begivenheder i sidste uge, nemlig etablering af et globalt konsortium for innovation i fossilfattige teknologier, Mission Innovation. Se tekstboks.

Dollar til grøn teknologi

Det vakte stor opsigt, da to af USA’s mest magtfulde personer, præsident Barack Obama og Microsoft-grundlæggeren Bill Gates, ved COP21 i Paris i sidste uge lancerende initiativet Mission Innovation. Projektet er det hidtil mest storstilede forsøg på at samle verdens førende virksomheder og regeringer omkring opgaven med at føre rene teknologier frem til markedsmodning og massiv opskalering. Det amerikansk ledede initiativ markerer dermed, at USA – både på regeringsniveau og på virksomhedsniveau – nu endelig er klart til at indtage den ledende rolle i kampen mod den globale opvarmning, som resten af verden har tryglet om i de seneste 20 år. Samtidig forudser den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs i en omfattende ny analyse, at investeringer i den

Et måneprojekt for en renere klode Mission Innovation er navnet på det ambitiøse forskningsog innovationsprojekt for ren energi, som USA’s præsident Barack Obama og Microsofts grundlægger Bill Gates lancerede i Paris i sidste uge. Projektet går ud på, at verdens førende virksomheder og regeringer inden for den grønne omstilling går samme i bestræbelserne på at sætte ekstra skub i udviklingen væk fra fossile brændsler. De 20 lande i projektet er: Australien, Brasilien, Canada, Chile, Danmark, Forenede Arabiske Emirater, Frankrig, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Norge, Saudi Arabien, Sverige, Sydkorea, Tyskland, UK og USA. Gruppen omfatter verdens fem folkerigeste stater, og de i alt 20 lande står tilsammen for 75 pct. af verdens CO2-udledninger fra elproduktion og 80 pct. af investeringerne i forskning og udvikling af ren energi.

Innovation by Communication

Udover Bill Gates, der har doneret 1 milliard dollar, er 38 førende forretningsfolk fra hele verden med i den private afdeling af missionen, den såkaldte The Breakthrough Energy Coalition. Blandt disse er: ✳ Mark Zuckerberg, Facebook, USA ✳ George Soros, USA ✳ Richard Branson, Virgin Group, UK ✳ Mukesh Ambani, Reliance Industries, Indien ✳ Aliko Dangote, Dangote Group, Nigeria ✳ Jeff Bezos, Amazon, USA ✳ Prince Alwaleed bin Talal, Saudi Arabien ✳ Reid Hoffman, LinkedIn, USA ✳ Vinod Khosla, Khosla Ventures, USA ✳ Jack Ma, Alibaba Group, Kina ✳ Hasso Plattner, SAP, Tyskland

V E L STA N D S A NA LY S E N

Drivremmen for den grønne omstilling Drivkraften bag den grønne omstilling er en kombination af politisk vilje, investeringer, teknologisk udvikling, kundeaccept og stordriftsfordele.

1. 5. Politisk støtte bliver styrket og stordriftsfordelene forbedres

Lavt klimaaftryk tiltrækker politisk støtte og investeringer

Over 1 billion USD er i 2009-2014 inversteret i sol- og vindenergi

Forskning og volumen forbedrer teknologi og pris I 2020 bliver bilbatterier mindst 60 pct. billigere end i dag

I 2015 hæver Kina deres 2020mål for andelen af solenergi med 50 pct. og Indien med 400 pct.

4. Accept fra kunderne giver fortsat vækst Fra 2015 til 2020 stiger salget af elbiler med næsten 670 pct. til 2,5 millioner stk.

Grønne teknologier bliver mainstream Markedsandel for LED-lys er gået fra 1 pct. i 2010 til 28 pct. i 2015

FIGUR 1 — En kombination af politisk støtte, markedsaccept, teknologisk udvikling og lavere priser forklarer succesen bag de grønne teknologier. Selvom LED-lys, vind- og solenergi og elbiler er på forskellige stadier i deres udvikling, er det den samme dynamik, som driver værket. KILDE — “The Low Carbon Economy”, Goldman Sachs Global Investment Research, november 2015.

såkaldte low carbon economy allerede i perioden 2015-2015 vil vokse væsentligt mere end hidtil antaget, alt imens fossilt baserede investeringer i stigende grad anses for risikable på grund af øget miljøpolitisk pres fra politikere over hele verden. Ifølge Goldman Sachs omsætter de globale low carbon-industrier i dag for mere end 600 milliarder dollar – knap 4.175 milliarder kr. Verdens største kapitalforvalter, amerikanske Blackrock, har et stort set enslydende syn på det forandrede risikolandskab relateret til den globale opvarmning og de politiske forandringer, der sker i bestræbelserne på at stoppe den. Ifølge Sasja Beslik, der er chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management, har Skandinaviens største bank allerede i dag flere investeringspuljer med fokus på ren energi, som giver et højere afkast end puljer med konventionelle aktiver. “Alle aktier, der er relateret til kul og i

Det her handler ikke om etik eller moral. Det handler om bundlinjen. Sasja Beslik Nordea Asset Management

mindre grad olie og gas, betragtes i dag som usikre investeringer. Omvendt ser investorerne vedvarende energi og rene teknologier som fremtidens vindere. Alle investorer vil være der, hvor fremtiden er,” siger Sasja Beslik, der i øvrigt understreger, at investorernes vilje til at investere i low carbon-aktiver er drevet af et rent forretningsfokus. “Det her handler ikke om etik eller moral. Det handler om bundlinjen.” Christoph Podewils, ekspert i den tyske og europæiske energisektor ved Berlin-tænketanken Agora, er heller ikke i tvivl om, at der er et dybtgående skifte i gang, når det gælder investeringerne i energisektoren. “Hvis man er investor og vil investere sikkert, så vil man ikke gå efter kul men efter vedvarende energi. Og når Bill Gates og Mark Zuckerberg går den vej, så er der mange andre, der gør det samme. Der er både en politisk, en teknologisk og en psykologisk Mandag Morgen 7. december 2015

trend, der sender investorerne i retning mod vedvarende energi, og det er det, der gør, at vi står midt i en disruptiv proces,” siger Christoph Podewils. Han henviser til, at Europas største kulforbruger, det tyske forsyningsselskab RWE, i sidste uge meddelte, at man vil splitte sine forretninger op i et selskab for vedvarende energi og distribution af elektricitet og et andet selskab for de kul-, gas- og olierelaterede forretninger. Den samme øvelse gennemførte Tysklands største forsyningsselskab sidste år, og den handler dybest set om at isolere de tabsgivende fossilt baserede energiforretninger. Anders Eldrup, tidligere topchef i Dong Energy og en af de fremmeste danske iagttagere af den aktuelle udvikling i den internationale energisektor, mener, at der i realiteten er en væsentligt mere omfattende omstilling i gang, end vi overhovedet er i stand til at dokumentere. “Jeg oplever, at de økonomiske beslutningstagere begynder at løbe i flok. Og de løber i retning af vedvarende energi. Denne psykologiske faktor er svær at måle, men jeg mener, at vi befinder os i en disruptiv fase, som vi endnu ikke kender omfanget af,” siger Anders Eldrup. Trenden i retning af større appetit på fossilfrie energiinvesteringer og en større oplevet risiko ved fossilt relaterede investeringer bestyrkes af en række 2015-analyser fra økonomiske institutioner som bl.a. IMF, OECD, IEA, Bloomberg New Energy Finance og Bank of England.

Miljøpres gavner rene teknologier

Da Anders Fogh Rasmussen tilbage i 2006 besøgte Silicon Valley og Stanford Research Institute diskuterede han energibesparelser, vedvarende energi og andre klimaemner med forskerne. Fogh fortalte stolt, at Danmark har været i stand til at øge væksten betragteligt, alt imens man har holdt energiforbruget stabilt. En forsker ville vide, hvordan det er gået for sig, og efter nogen tøven svarede Fogh: “Gennem skatter og skrap lovgivning.” De tilstedeværende danske pressefolk brød ud i hjertelig latter over at høre den liberale Fogh stå lige midt i hjertet af det innovative USA og prædike høje skatter og skrap miljølovgivning, men ni år senere er det i vid udstrækning blevet common sense i store dele af det internationale erhvervsliv, at netop skatter og skrap miljølovgivning er vigtige instrumenter, når det gælder omstilling til et fossilfattigt økonomisk paradigme. Claus Kragh

ckr@mm.dk

Innovation by Communication

De økonomiske beslutningstagere begynder at løbe i flok. Og de løber i retning af vedvarende energi. Anders Eldrup Tidl. topchef i Dong Energy

I sidste uge sluttede endnu flere stats- og regeringschefer og virksomhedsledere sig således til den kun to måneder gamle Carbon Pricing Leadership Coalition, der har IMF og Verdensbanken i spidsen. I dag støtter flere end 100 lande og 1.000 store virksomheder bestræbelserne på at indføre skat på CO2 verden over på samme måde, som mange lande har højere skatter på eksempelvis tobak og alkohol. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs konstaterer i sin rapport om the low carbon economy, at netop det politiske pres i retning af lavere udledning af drivhusgasser er en af de centrale drivkræfter bag det kommende investeringsboom i rene energiteknologier. Se figur 1 på side 7. Den amerikanske Dong-aktionærs argumentation afspejler i mange henseender den danske udvikling, som Anders Fogh Rasmussen var en nyslået fortaler for i Silicon Valley tilbage i 2006, selvom han i årene forinden havde været en indædt kritiker af Svend Auken, der som socialdemokratisk miljøminister i høj grad var manden bag filosofien. Goldman Sachs udpeger i øvrigt fire teknologier – solpaneler, vindmøller, LED-lys og elbiler – som værende så modne, teknisk og omkostningsmæssigt, at de over de kommende 10 år vil kunne skaleres massivt op verden over. Det vil både give betydelige klimagevinster og afkast til investorerne bag de virksomheder, der kommer til at gennemføre implementeringen af de renere teknologier. Sasja Beslik fra Nordea erklærer sig “200 pct. enig” med analysen fra Goldman Sachs, og han påpeger, at hele skandalen omkring VW-koncernens dieselbiler også er med til at presse udviklingen i retning af, at rene teknologier bliver mere attraktive, mens fossile teknologier opleves som mere risikable.

twitter.com/kraghclaus

“Hele sagen handler jo om, at VW skulle leve op til skrappe miljøregler. Og at det vil påføre dem store økonomiske tab, at de ikke har gjort det,” siger Sasja Beslik.

Disruptive grønne chokbølger

Christoph Podewils, analytiker fra den tyske tænketank Agora, mener, at de opsplitninger, man nu har set i Tysklands to store energiforsyningsselskaber, er udtryk for den såkaldte disruptive udvikling, der finder sted i de industrier, der er engageret i de fossilt relaterede virksomheder. “E.ON og RWE er jo presset af, at de får en meget lav pris på den elektricitet, som de producerer på kul og gas, mens det er på den vedvarende energi, de – i kraft af statsstøtten – får et solidt overskud. Problemet for dem er, at det er meget svært at have de fossile og de vedvarende energiforretninger under samme tag. Det kræver jo helt modsatrettede strategier,” siger Podewils. Goldman Sachs-rapporten udpeger i øvrigt netop forsyningsselskaberne og bilindustrien som to af de sektorer, der står med de største forretningsmæssige risici som følge af det stadigt hårdere politiske pres i retning af den fossilfattige økonomi. Lignende analyse lyder fra Martin Wolf, økonomisk kommentator hos den britiske avis Financial Times. Han påpeger, at det er massive forandringer, erhvervslivets store aktører står over for i forbindelse med overgangen til det nye energiøkonomiske paradigme. “Den fossile økonomi og håndteringen af klimaforandringerne er i direkte opposition. Den ene part må give sig,” skrev han forleden i Financial Times: “Problemet er ikke, at verden løber tør for olie. Vi har langt mere, end vi kan tillade os at brænde af, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at holde den globale opvarmning på to grader celsius i forhold til førindustrielt niveau. Hvis vi brænder verdens reserver af olie og gas, vil vi overskride det globale kulbudget med 300 pct. […] Dybtgående teknologiske forandringer ville kunne underminere den fossile økonomi. Hvis ikke det sker, må politikerne påtage sig opgaven.” Det er lige præcis, hvad der er på programmet i løbet af COP21’s anden uge. Hvad bliver indholdet af den politiske aftale? Og ikke mindst: Hvor stramme revisions- og åbenhedsregler kan man få FN’s 192 medlemslande med på, når det handler om at sikre, at de rent faktisk vil overholde de løfter, de netop har givet i deres nationale klimahandlingsplaner? •

V E L STA N D S A NA LY S E N

Dansker spiller nøglerolle i Frankrigs grønne energiomstilling Den tidligere Vestas-direktør Anders Søe-Jensen, der i dag er topchef for den amerikanske gigant General Electrics offshore-vindenergiafdeling, efterlyser klarere og mere stabile rammebetingelser for vindenergien, hvis Europas grønne omstilling skal lykkes.

ENERGIPOLITIK

eneral Electrics kontorer i Paris ligger ved Seinen, ikke langt fra Von Spreckelsens store triumfbue. Europæisk vindindustri er ikke noget triumftog endnu, men der arbejdes intenst på sagen. Blandt andet hos den amerikanske energigigant, der har indledt en stor satsning på offshore-vindenergi. Den satsning har kun fået yderligere vægt af General Electrics (GE) opkøb af den franske ingeniørvirksomhed Alstoms energiaktiviteter, der i begyndelsen af november endelig blev godkendt af EU’s konkurrencemyndigheder. Prisen landede på den nette sum af 93 milliarder kroner, hvilket er GE’s største opkøb til dato. Opkøbet er et udtryk for GE’s ambition om at blive en del af det europæiske eventyr inden for vedvarende energi. Midt i denne fusion finder vi danskeren Anders Søe-Jensen, der for to år siden blev udnævnt til vice president for Alstoms og efter opkøbet til CEO for GE’s offshorevindaktiviteter, efter at han i en årrække havde været topchef på netop offshoreområdet hos Vestas. Det er et rent held, at Mandag Morgen fanger ham i Paris. Anders Søe-Jensen er der i gennemsnit kun en dag om ugen. Hvis han ikke er i Spanien, USA eller i Danmark, hvor han stadig har weekendbopæl, opholder han sig i hovedkvarteret i Nantes og i Saint-Nazaire, hvor produktionen af den 100 meter høje 6 MW, direct drive Haliade-mølle med en rotordiameter på 150 meter, foregår. Anders Søe-Jensen ligner i det hele taget en mand, der for længst føler sig hjemme på sin nye udebane. “Når du kommer ind i Alstom, har du at gøre med en virksomhed, der er vant til at håndtere store projekter og har strukturen til det. De er ikke bange for at lave et vandkraftværk ude i junglen i Brasilien eller en metro under Paris. Der må jeg kippe med flaget. Det er en forholdsvis stor og

Det kunne være sindssygt interessant at se på at få beskattet det, der bliver udledt, i de lande, det bliver udledt i. Det ville skabe en helt anden interesse for at styre energimikset. Anders Søe-Jensen

kompleks butik med 98.000 ansatte, men det har været en fantastisk spændende rejse for mig,” siger han.

Vindmølle er flagskibet

Anders Søe-Jensen Født 24. december 1961 1987 Uddannet ingeniør fra Dansk Ingeniør Akademi (DIA) 1997-2000 Senior Manager Alcatel Denmark A/S 2000-2005 CEO, ASN Marine A/S 2006-2012 President, Vestas Offshore A/S 2012-2013 Nordic Offshore Marine A/S 2013-2015 Vice-President, Alstom Wind Offshore/General Electric 2015- CEO, GE Offshore Wind

Hos GE både tænkes og handles der stort, og det passer fint til Anders Søe-Jensens temperament. Han taler begejstret om flagskibet, Haliade-møllen. “Hvis du er bare en smule vindnørdet, skal du se vores fabrik. Kommer du til EWEA’s (European Wind Energy Association, red.) årlige konference i Paris? Det er det store vindmekka. Vi organiserer en tur ud til fabrikken i Saint-Nazaire. Nu har jeg altså set en del vindfabrikker i min tid, og den er altså Spitzenklasse,” siger han. Den danske offshore-profils ansættelse i Alstom-GE er ikke helt tilfældig, for der blæser nye energipolitiske vinde i Frankrig. Landet er først i de senere år kommet ind i den vedvarende vindenergikamp efter tidligere at have satset tungt på atomkraft. Først efter Tysklands beslutning i sommeren 2011 om at udfase atomkraften frem mod 2022 har franskmændene indset, at de – ikke mindst af hensyn til landets vækst og jobskabelse – er nødt til at rykke på den grønne energidagsorden, herunder offshore-vindenergi. Hvor Tyskland kalder den grønne omstilling for Energiewende, hedder den i Frankrig la transition énergétique. SamtiMandag Morgen 7. december 2015

dig har den franske regering droppet eksportkreditter til fossile kulkraftværker. Som Alstom-mand indtil for nylig er Anders Søe-Jensen lidt skizofren lige netop på det punkt, for firmaet er en stor gammel industrispiller, der både er aktiv på vind- og kulfronten. Men der er ingen tvivl om, hvor hans eget hjerte ligger, hvilket kommer klarest til udtryk, når han skal beskrive sine forsigtige forhåbninger til COP21 i Paris, der går ind i sin anden uge i dag: “Der har været meget snak om at forlænge Kyotoaftalen. Men realiteten er jo, at den har en lang række undtagelser, så den dækker i virkeligheden ikke ret meget. For mig er det store spørgsmål, om man er villig til at sætte en pris på det, det koster at forurene. Det ligger måske ikke i kortene i Paris, og det er så det samme som at svare på, hvor meget jeg forventer, at COP21 vil komme til at hjælpe.” Det hindrer dog ikke Søe-Jensen i at tænke uden for boksen: “Det kunne være sindssygt interessant at se på at få beskattet det, der bliver udledt, i de lande, det bliver udledt i. Det ville skabe en helt anden interesse i at styre energimikset. I dag er der jo ikke noget level playing field mellem de forskellige energiformer.” Konkret mener Søe-Jensen, at der burde være en mekanisme, hvor man i stedet for at give støtte til den vedvarende energi, kunne lægge skat på de energikilder, der forurener – dvs. kul, A-kraft, olie. “Altså en slags strafporto på det at forurene, der så kunne gives til at støtte de energikilder, der ikke forurener. Når man ser på, hvor meget den fossile industri i dag får i direkte og indirekte i støtte og taxcredits, er det helt ude af balance. Spørgsmålet er jo, om verdens politikere også fremover er villige til at subsidiere noget, der sviner verden til. Men før klimaet slår os hårdt nok i hovedet, tror jeg ikke, vi for alvor vil se en hurtig energipolitisk konsensus om for eksempel skat på forurening.”

Ønske: klare politiske prioriteringer

Så hvad skal der til? En ny endnu større oversvømmelse i New York? Hele Bangladesh under vand? Søe-Jensen vil ikke byde ind på, hvad den skelsættende og hårdtslående klimabegivenhed bliver. Men omvendt ser han en manglende forståelse for klimaudfordringen mange steder. “Det skal være noget, der skaber en stærkere global forståelse. Og den er der bare ikke i dag. Hvis du følger med i valgkampe verden over og lytter til, hvad mange politikere, der slår sig op på deres holdning til global opvarmning, går rundt og siger, så tænker man tit: ’Ah! Helt ærligt, skulle du ikke lige slå op i et bare lidt seriøst tidsskrift 10

Innovation by Communication

I stedet for at have alle de her miljødiskussioner om møller, der larmer på landsiden, kunne man sammenligne det med situationen, når der skal bygges en lufthavn. Dér eksproprierer man, fordi man mener, at det er til samfundets fælles gavn. Men det gør vi bare ikke med energi Anders Søe-Jensen

eller i en avis og sætte dig ind i, hvad der foregår?’” Helt nede i øjenhøjde anno 2015 kunne Søe-Jensen godt ønske sig en klarere vilje til at prioritere den vedvarende energi med konkret politisk handlen, der ikke nødvendigvis behøver at være populær. “Der skal være en forståelse for, hvad offshore-vind er. Det er ikke olie og gas. Vi sviner ikke. Og ja, der ryger nogle fiskeriområder, fordi man ikke kan ligge og trække bundgarnstrawl, fordi vi har lagt kabler ud. Men marinelivet bliver væsentligt bedre, og det bliver beskyttede zoner,” siger Søe-Jensen og forsætter: “I stedet for at have alle de her miljødiskussioner om møller, der larmer på landsiden, kunne man sammenligne det med situationen, når der skal bygges en lufthavn. Dér eksproprierer man, fordi man mener, at det er til samfundets fælles gavn. Men det gør vi bare ikke med energi. Det er, fordi der lige nu er nok af den, og at det er billigt. Som det er nu, er vi alle i den grad på den sprøjte, der hedder billig energi. Det driver vores samfund, men det er jo relativt kortsigtet. Det ville jo flyve, hvis der for eksempel var et lovgivningskrav om en vis andel

vedvarende energi i de forskellige landes energimiks.”

Uambitiøs dansk regering

Tidligere klimakommissær Connie Hedegaard kritiserede i november regeringens besparelser på grøn teknologi og energi, som hun kaldte en kortsigtet, gal prioritering. Søe-Jensen er heller ikke begejstret: “Jeg kan umiddelbart godt forstå argumentet fra industrien, der ikke vil gå foran, når andre ikke gøre det. Men nogen skal altså gøre det. Jeg løftede altså øjenbrynene, da jeg så, at den danske regering nu vil skrue ned for ambitionerne.” Bagtæppet for Søe-Jensens undren er den store danske succes på det grønne område – både politisk og kommercielt. “Når jeg rejser rundt i verden og har med klima at gøre, bliver der peget på Danmark. Vi har 24 pct. af vores energi, der er leveret af vind, og vi er ikke gået i stå. Vi er tværtimod et hightech-land med høj levestandard, der tilmed har verdens lykkeligste befolkning. Vi er faktisk et foregangsland med et stærkt globalt brand. Vores tilgang til miljø og ren energi gør, at der bliver lyttet til os i både USA og Kina. Derfor er det, der nu sker, lidt uambitiøst. Jeg kan ikke forstå det. Den forretning og eksport ude i verden, vi har fået ud af satsningen, berettiger det jo. Lige præcis her har vi faktisk råd til det,” siger Søe-Jensen og tilføjer med et selvironisk grin: “Og det siger en mand, der arbejder for en virksomhed, der konkurrerer med danske virksomheder.”

Kun de store er tilbage

Den ingeniøruddannede dansker begyndte at arbejde med offshore-vind i 2006 og kender branchen bedre end de fleste. Navnlig efter GE’s køb af Alstom er udskilningsløbet spidset til. “Det bliver et big boys game. Der, hvor offshore er på vej hen lige nu, bliver der færre spillere og større kontrakter. Det europæiske marked har været det mest interessante og ambitiøse marked med høj fortjeneste, men også med høj risiko, fordi vi har måttet bygge en industri op. Nu snævrer det ind. Vi er ved at komme derhen, hvor vi er ved at blive rigtig voksne. Nu er der kun de spillere tilbage, der mener det alvorligt, og som forstår at arbejde sammen. Den farlige risiko i et projekt opstår jo, når du har to parter, der ikke ved, hvad de gør. Når de omvendt kan finde ud af det, så begynder risikoen at forsvinde, og når den gør det, så går prisen ned,” siger han. “Hidtil har vi haft en industri, der har været ved at blive bygget op, så vi har været dyrere end de andre energiformer, fordi vi har skullet lære nogle ting. Samtidig har

V E L STA N D S A NA LY S E N

vi haft uensartede tilskudsmekanismer i de forskellige lande for at få det her til at flyve – og det er blevet grebet meget forskelligt an i de enkelte lande.”

Dansk model er mest effektiv

De forskellige udgangspunkter fra land til land gør det stadig svært, og trods den erklærede målsætning om en europæisk Energiunion venter en fælles EU-tilgang og fælles standarder ikke lige om hjørnet, vurderer han. “Vi er der jo ikke rigtig endnu. Der er store forskelle, når du ser på de enkelte lande, og man favoriserer stadig de nationale spillere, hvis man kan. Den måde, landene udbyder deres offshore-vindparker på, er også radikalt forskellig.” Søe-Jensen peger på Danmarks one-stop shop-tilgang som den helt rigtige, effektive model set med både klima- og virksomhedsbriller. “I Danmark siger vi jo, at alt er godkendt og uden risiko, fordi kablerne er lagt ud. I Storbritannien er det helt anderledes. Her siger man, at du kan bygge, hvis du kan få det godkendt, når du selv har lavet miljøundersøgelser og lagt dit kabel ud – og hvis kablet bliver skåret over, så er det din egen risiko. I Tyskland siger man, her har du området, du udvikler det, men vi leverer kablet, og du får kompensation, hvis det bliver skåret over – så risikoprofilen er meget forskellig fra land til land.” Billedet kompliceres yderligere af, at afregningsmekanismerne for vindenergi er forskellige. Det gælder også imellem naboer som Danmark, Sverige og Tyskland. “Ikke alene er der altså et uensartet system i EU. De politiske ambitioner, og navnlig det vigtigste, hvilke penge der bliver sat bag, svinger også. Storbritannien lagde ud med en ambition om at ville bygge møller med 36 gigawatt kapacitet i 2020. Nu er vi nede på omkring 10 gigawatt,” siger Søe-Jensen. Til sammenligning producerer for ek-

Jacob Langvad

farme og skibe til anlæg af fundamenter.”

Samlet set er ambitionerne skruet ned, pengene er blevet færre, samtidig med at det skal være billigere og billigere. Formår offshorevindindustrien ikke at finde en balance, slår den sig selv ihjel. Anders Søe-Jensen

sempel de 20 offshore-møller i Middelgrundens Vindmøllepark ved Kastrup blot 40 Megawatt – der skal 1.000 MW til en GW. “Samlet set er ambitionerne skruet ned, pengene er blevet færre, samtidig med at det skal være billigere og billigere. Formår offshore-vindindustrien ikke at finde en balance, slår den sig selv ihjel. Så alle har interesse i at få givet industrien nogle mere simple og klarere rammebetingelser. Fortæl os, hvad energimikset er, så kan vi også lave investeringerne. Det er jo faktisk et af kardinalpunkterne. Når en industri ikke kan kigge frem og sige: ‘Hvad er min pipeline?’, så er det altså svært at lave de investeringer, der skal bringe omkostningerne ned. På samme måde er det svært at lave en fuldautomatiseret fabrik, der bare kan spytte møller ud, hvis ikke man kan se, at man får sine investeringer tilbage. Det gælder hele vejen ned – fra udvikling af møller, vind-

Allez på amerikansk

Fraværet af de ideelle betingelser forhindrer dog ikke spillere som Alstom-General Electric i at handle og positionere sig på et marked, der trods alt er lovende. “Alstom er en gammel industrispiller med en lang tradition fra tog, el-netværk og energi. Nu tager vi næste skridt sammen med GE, der jo allerede er store på on-shore-vind. Vestas, Siemens og GE er ganske enkelt de tre store på verdensplan. Så det bliver superspændende, ikke mindst fordi GE er et kæmpe globalt brand med en helt klar filosofi om, at de vil være en topspiller – de er ikke interesserede i at være nummer 10 på ranglisten.” Søe-Jensen fortæller, at en hel del har forandret sig, siden har selv begyndte i offshore-vindbranchen. Dengang var de fleste projekter typisk bygget af et af de store energiselskaber som Dong eller EON, der skrev en check ud og tog risikoen, når de ville bygge en vindfarm. “I dag er markedet vendt rundt. Nu arbejder man med en klassisk finasiering. Du laver et selskab og skaber finansieringen sammen med bankerne, eller hvem det nu er, der skal lægge hånden på kogepladen. Og de, der finansierer, vil jo have sikkerhed for, at de, der siger, de kan levere, også har den finansielle styrke til at kunne levere varen. Med GE ved bordet er diskussionen om, hvorvidt vi kan løfte den opgave, overstået allerede på day one,” siger Søe-Jensen. Han har kun godt at sige om skiftet til en fransk virksomhedskultur, der nu er blevet opslugt af en amerikansk. “Det kan godt være, at tingene tager lidt lang tid i Frankrig, men når først man går i gang, så rykker alle. Allez! Så er det af sted med hele banden. De store, ambitiøse, europæiske industriprojekter som for eksempel Airbus var nok ikke kommet langt, hvis ikke det havde været for den franske stædighed” •

mm@mm.dk

Mandag Morgen 7. december 2015

Asiens megabyer satser på fortove og cykelstier Den sydindiske millionby Chennai har vundet 2015-udgaven af Mandag Morgens internationale bæredygtighedspris Sustainia Award. Byen anlægger fortove, cykelstier og bedre kollektiv trafik, fordi mobilitet i verdens megabyer er nøglen til bæredygtig velstand.

KLIMA

vis Asiens megabyer kopierer de trafikreformer, som fremsynede borgmestre i Paris, London, New York og København har gennemført over de seneste 10 år, vil det være en gave til både lokale borgere og til klodens klima. Det har man indset i bystyret i millionbyen Chennai – i gamle dage kendt som Madras – på Indiens sydøstlige kyst, hvor byplanlæggerne er i færd med at gennemføre en flerårig plan, der skal føre til langt flere fortove, cykelstier og bedre kollektiv trafik. Byens ledere har indset, at ubesværet mobilitet for både fattige borgere og erhvervslivet er en grundlæggende forudsætning for økonomisk vækst og dermed i sidste ende social bæredygtighed. Og de har vist, at de mener det alvorligt ved at bruge

Før

ikke mindre end 60 pct. af bystyrets transportbudget på at forbedre forholdene for fodgængere og cyklister. Resultaterne af arbejdet, der begyndte i 2012, er så lovende, at projektet Chennai Street Design er blevet kåret som vinder af den globale bæredygtighedspris Sustainia Award, der søndag blev uddelt i Paris i forbindelse med FN’s klimatopmøde COP21. “Det er en meget stor opmuntring for os, at man ude i verden sætter pris på, hvad vi gør i vores by. Endnu vigtigere er det, at Chennais borgere og erhvervsliv nu kan se, at det er den rigtige vej at gå,” fortæller K.S. Kandasamy, der er næstkommanderende i den afdeling af bystyret, der har ansvaret for fysisk infrastruktur og byplanlægning. Fra dommerkomiteen bag Sustainia Award er der rosende ord fra formanden, den tidligere guvernør i Californien Arnold Schwarzenegger:

“Byer er ansvarlig for en stor del af udledningerne af drivhusgasser, men Chennai minder os om, at byer også har evnen og magten til at handle hurtigt og skabe de løsninger, som gør gavn for borgere og vores planet. Jeg er vild med den slags løsninger, fordi de inspirerer andre byer til at handle nu i stedet for at vente på, at deres regering gør det for dem,” siger Arnold Schwarzenegger. FN’s klimachef Christiana Figueres fremhæver ligeledes Chennai-projektet som et forbillede for andre byer: “Byen viser vejen til en bæredygtig udvikling ved at fokusere på investeringer i de sammenhængende udfordringer, som offentlig sundhed, social mobilitet og ren transport er,” siger hun.

Indiens svar på Detroit

Chennai er en af de millionbyer i Asien, hvor indbyggerne lever med stort set alle de ulemper og risici, som en ukontrolleret lokal industriel udvikling og de globale klimaforandringer har at byde på. Lige nu står store dele af den meget lavtliggende deltaby under vand, hvilket har kostet flere hundrede dødsfald. Samtidig har byen, der er Indiens svar på bilbyerne Detroit og Wolfsburg,

Efter

Den sydindiske millionby Chennai har vundet 2015-udgaven af Mandag Morgens bæredygtighedspris Sustainia Award for sit arbejde med at anlægge fortove og cykelstier. 12

Innovation by Communication

V E L STA N D S A NA LY S E N

udviklet sig til et trafikalt skrækscenarie med over 10.000 alvorlige trafikulykker om året og enorme trængselsproblemer med store økonomiske tab til følge. “Siden 1970’erne er antallet af biler vokset eksplosivt i Chennai, og det har taget tid at overbevise bilindustrien og erhvervslivet i byen om, at man skulle bruge plads til fortove og cykelstier. Men nu har de indset, at man kommer hurtigere frem i bil, hvis ikke fodgængere og cyklister er tvunget til at blande sig med biler, busser og lastbiler,” siger K.S. Kandasamy. Det var også på høje tid, at man begyndte at gøre noget ved trafikken. På blot ti år er antallet af biler i byen vokset fra 400.000 til 800.000, hvortil kommer tre millioner knallerter. Byen ligger konsekvent i toppen af opgørelserne over trafikdræbte i Indien.

Mere værdighed til cyklister og fodgængere Planen Chennai Street Design sikrer, at 60 procent af byens transportbudget går til at forbedre vilkårene for cyklister og fodgængere langs byens gader. Før planen blev en tredjedel af alle rejser taget til fods eller på cykel. De fleste gjorde det dog mere af nød end af lyst, da det mest var dem, som ikke havde råd til bil, der begav sig ud på vejene til fods. Med sikrere fortove på mindst 80 procent af gaderne er forhåbningen, at borgere fra alle samfundslag i 2018 vil foretrække en gåtur frem for at tage bilen. Antallet af fodgængere og cyklister skal således øges med 40 pct., samtidig med at antallet af trafikdræbte bringes ned. Det internationalt anerkendte Gehl Architects fra København, som har stor erfaring med bæredygtig byudvikling i det meste af verdenen, var i starten af projektet med til at undervise Chennais byplanlæggere. “Ved at forbedre forhold for fodgængere og cyklister bliver tempoet i byen ofte mere adstadigt, og byen bliver mere behagelig. Det giver fodgængere og cyklister mere værdighed, samtidig med at det giver mulighed for at rette fokus mod byens omgivelser og rum i stedet for kun at koncentrere sig om at undgå at blive kørt ned,” sig Jan Gehl, arkitekt, forfatter og grundlægger af Gehl Architects.

Forbillede for hele Indien

Ifølge verdensbanken er Indiens bybefolkning vokset fra at være 222 millioner i 1990 til at være 410 millioner i 2014. Desuden regner man med, at der, hvis tendensen fortsæt-

Sustainia Award for 4. år i træk Sustainia Award uddeles af Mandag Morgens grønne tænketank Sustainia. En lille komite af prominente eksperter – Arnold Schwarzenegger, Christiana Figueres, Connie Hedegaard og Rajendra Pachauri – har udpeget den endelige vinder. Forud ligger knap et års udvælgelsesarbejde af de bedste globale bæredygtige ud fra fem kriterier: 1) De skal være finansielt levedygtige, 2) have en positiv miljøpåvirkning, 3) forbedre livskvaliteten, 4) kunne skaleres op og 5) være realiserbare og altså mere end bare en skrivebordside. Det er 4. gang, prisen bliver uddelt af Sustainia, hvilket sker i samarbejde med blandt andet Arnold Schwarzeneggers klimainitiativ R20, EUKommissionen, UN Global Compact, Verdensnaturfonden og International Federation for Housing and Planning. Bag Sustainia står også en lang række virksomheder og fonde, heriblandt: Realdania, Novo Nordisk, DNV GL, Storebrand og Grundfos. Læs mere på sustainia.me

ter, i 2050 vil bo over 800 millioner i Indiens storbyer. Det skønnes, at omkring 3 procent af Indiens BNP bliver spildt på trafikuheld, hvilket i høj grad skyldes, at infrastrukturen ikke er fulgt med befolkningsvæksten, hvor en større andel har fået råd til biler og knallerter. Men det er ikke kun den økonomiske gevinst ved sikrere gader, der er til at føle på. Når Chennai Street Design er helt udrullet i 2018, forventer byen, at CO2-udslippet fra transportsektoren i byen er faldet med 24 procent. Planen er den første af sin art i Indien, men hos ITDP mener man, at Chennai ved at forbedre livskvaliteten i byen for alle har sat en høj standard og er blevet et eksempel til efterfølgelse for alle Indiske storbyer.

Opbakning fra Colombia

Projektet i Chennai er støttet af den internationale organisation Institute for Transportation and Development Policy, som ledes af den tidligere og kommende borgmester i Colombias hovedstad Bogotá, Enrique Peñalosa. “En udviklet by er ikke en by, hvor selv de fattige bruger biler. Det er en by, hvor selv de

rige bruger offentlig transport,” er ét af hans mange markante udsagn om, hvordan man forbedrer byudviklingen. “Biler parkeret på fortov er et symbol på manglende demokrati”, er et andet. Netop den colombianske hovedstad peger Jan Gehl på som et forbillede for millionbyer i udviklingslande. “Erfaringer fra blandt andet Bogotá viser, at det ikke nytter noget blot at hjælpe de rigeste 20 procent hurtigere frem i bil, men at øget mobilitet blandt de fattigste er afgørende for byens udvikling. Det afhjælper ikke kun de fattige med at få arbejde, men også på sikkerhed, kriminalitet, livsstil og meget mere.” Et andet forbillede er den danske hovedstad. “København er en stor stjerne ude i verdenen. Byen var blandt de allerførste til at fokusere på gode byrum, da strøget blev fredet for 53 år siden. Sidenhen har man arbejdet støt med at forbedre vilkårene for fodgængere og cyklister, og det har i høj grad påvirket den måde, vi bruger byen på. Det er til stor inspiration for andre byer,” siger Jan Gehl •

Carsten Ludwigsen calu@mm.dk Claus Kragh ckr@mm.dk twitter.com/kraghclaus

Mandag Morgen 7. december 2015

EU på vej til A- og B-hold efter dansk nej Danskerne har for tredje gang sagt nej til deltagelse i EU’s politiske union og placerer sig dermed selv på EU’s B-hold. Men i ly af flygtningekrisen tager en koalition af villige land på EU’s A-hold store skridt på vejen til en føderation. POLITIK

ed nejet i torsdags har et flertal af vælgerne i Danmark for tredje gang afvist dansk deltagelse i den “stadig snævrere union”. Hvor ja-siden havde håbet på oprykning i den europæiske superliga for at komme så tæt på kernen i EU som muligt, gik det lige omvendt. Danmark er nu forankret i den europæiske første division uden snarlig udsigt til oprykning. Nejet styrker dermed opdelingen af et EU i to: en kerne grupperet omkring Tyskland og en anden gruppe af lande, der af forskellige grunde ikke ønsker at følge kernegruppens stadige udbygning af den politiske union. EU-samarbejdet udvikler sig ikke længere i en, men i flere retninger. Den helt afgørende begivenhed for den udvikling var dog ikke folkeafstemningen i Danmark i sidste uge, men Tysklands og syv andre EU-landes beslutning om at danne en koalition af de villige i forsøget på at håndtere flygtningekrisen i Europa, som hidtil har ført til enorm splittelse mellem EU-medlemmerne. I følge den ansete tyske avis Frankfurter Allgemenine Zeitung har de otte lande dannet en koalition af villige lande for at modtage 400.000 flygtninge fra Tyrkiet og fordele dem mellem sig. Den beslutning kan få meget vidtrækkende konsekvenser – både for flygtningekrisen i Europa og for det videre EU-samarbejde. “Hvis Tyskland og Angela Merkel står fast, bliver hun og de andre lande nød til at have kontrol ved deres grænser og de bliver også nød til at kunne tilbagevise flygtninge ved grænsen,” siger Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet. Og så bliver det ikke Danmark og Dansk Folkeparti, der opbygger en grænsekontrol ved Padborg, men tyskerne, der gør det. Holder de otte lande fast og genindfører grænsekontrollen over for de andre EU-lande, er der tale om et meget stor skridt, der nærmest svarer til opbygningen af en union i unionen. “Vi kommer i stigende grad til at se et EU

Innovation by Communication

Det vil være endnu en pind i ligkisten til det fælles Europa, vi engang kunne tro på. Marlene Wind Professor i statskundskab, Københavns Universitet

med en kerne af lande, der lidt efter lidt opbygger en egentlig føderation, og så vil der være en række lande med en anden form for tilknytning til føderationen,” siger Peter Nedergaard.

Flygtninge skaber krise i EU

De otte landes koalition af villige er den foreløbige kulmination på de diskussioner, flygtningekrisen har sat gang. Den vigtigste forklaring er, at den fælles, ydre grænsekontrol ikke fungerer. Det skyldes blandt andet, at lande som Grækenland frygter, at de vil modtage langt flere flygtninge, hvis de først begynder at registrere dem ved grænserne. Årsagen er den såkaldte Dublin-forordning, der tillader EU-lande at sende flygtninge tilbage til det land, hvor de kom ind i EU. Og det vil i langt de fleste tilfælde blive landene i syd. Dublin-forordningen kan næsten ikke undgå at blive til en rigtig god forretning for lande som Danmark, der ligger et stykke vej væk fra de ydre grænser, flygtningene lige nu krydser. Med henvisning til aftalen har Danmark ifølge Lars Løkke Rasmussen sidste år kunnet sende 1500 asylsøgere til andre EU-lande, mens de andre EU-lande kun har sendt 500 tilbage til Danmark. Ønsket om at etablere en fælles grænse-

kontrol er derfor kun det første skridt på vej mod en løsning. Skridt nummer to er en fordeling af flygtningene mellem EU-landene. Sat lidt på spidsen betyder det, at der næppe bliver nogen effektiv grænsekontrol uden en fordeling af flygtninge også. Lige så nødvendigt det kan være at gennemføre en eller anden form for fordeling af flygtningene mellem EU-landene, lige så kontroversielt har det været. Særligt de central- og østeuropæiske EU-lande har taget afstand fra fordelingen, der nu er vedtaget af et flertal af EU-lande.

Fra Schengen til Mini-Schengen

Her kommer den nye koalition af de villige ind i billedet. Ud over Tyskland omfatter koalitionen flere af de vest- og nordeuropæiske EU-lande, der har modtaget flest flygtninge som blandt andet Sverige og Holland. De er utilfredse med, at en række EUlande ikke tager deres del af flygtningene, og den kritik gælder særligt for flere central- og østeuropæiske lande. “Hvis vi ikke kan gennemføre den fælles grænsekontrol, kan vi blive nød til at gennemføre grænsekontrollen omkring et Mini-Schengen,” siger den hollandske formand for eurogruppen, Jeroen Dijsselbloem. Ender det med et Mini-Schengen, vil der ikke længere være fri bevægelighed på tværs af EU-landenes grænser. Det vil selvfølgelig ikke bare ramme flygtninge, men også turisme og eksportvirksomheder. “Man kan se for sig, hvordan lastbilerne vil holde i kø ved grænser mellem EU-lande, og det er blandt derfor, Tyskland ind til nu har afvist et Mini-Schengen. Men hvis der ikke er interesse i at lave en fælles løsning, så må enhver tage vare på sig selv, og så kan nogle lande gå sammen og lave en fælles grænsekontrol,” siger Marlene Wind, professor i europæisk integration ved Københavns Universitet. Derfor kan flygtningekrisen ende med en løsning, der for alvor deler EU op i to grupper. “Hvis det ender sådan, vil det være begyndelsen til enden på et Europa, hvor alle er med i alt. Det vil være endnu en pind i ligkisten til det fælles Europa, vi engang kunne tro på,” siger Marlene Wind.

Mere union – nej tak

Lige nu presser flygtningekrisen EU-landene i et hidtil uset omfang. Men, siger

PERSPEKTIV

EU – koalitioner af de villige Samarbejde med forskellige EU-deltagerlande

Fordeling af flygtninge (Koalition af de villige) På vej: Bulgarien, Polen, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien Nej: Sverige, Storbritannien Ukendt: Danmark

Bankunion

På vej: Bulgarien, Polen, Rumænien, Tjekkiet, Ungarn, Kroatien Nej: Sverige, Storbritannien, Danmark

På vej: Rumænien, Bulgarien, Kroatien Nej: Storbritannien, Irland

Nej: Danmark Tilvalgsordning: Storbritannien, Irland

Euro

Grænser

Retligt samarbejde

Nej: Danmark

Forsvar

Det indre marked, miljø og handel FIGUR 1 — Folkeafstemningen i Danmark skubber til en udvikling, hvor EU-samarbejdet i stigende grad foregår omkring en kerne af lande, hvor bl.a. Tyskland altid deltager. Danmark hører sammen med Storbritannien til den gruppe af lande, der tøver over for udbygningen af samarbejdet. NOTE* — Tyskland, Belgien, Finland, Grækenland, Holland, Luxembourg, Sverige og Østrig. KILDE — Mandag Morgen.

Marlene Wind, det er bare en udvikling, der lægger sig oven på en række andre udviklingsforløb. “Det er ikke bare danskerne, der trækker sig. Vi ser det over hele Europa. Briterne kan være på vej ud, og ingen ved rigtig, hvor de central- og østeuropæiske lande med Polen og Tjekkiet i spidsen vil stille sig,” siger hun. Først briterne. Den britiske premierminister David Cameron beder sin befolkning om at tage stilling til fortsat medlemskab af

Jens Reiermann

jre@mm.dk

EU ved en folkeafstemning til næste år. Cameron har gang på gang kritiseret EU’s one size fits all-tilgang, fordi den indebærer, at alle lande “skulle ønske integration på det samme niveau”. Og det er mildest talt ikke tilfældet. Se figur 1. Med indførelsen af de danske forbehold i 1992 vinkede Danmark som det første EUland farvel til one-size fits all-unionen. Bare fire år efter fulgte Storbritannien og Irland. De to lande deltager modsat Danmark ikke i

Schengen-samarbejdet og den fælles kontrol af de ydre grænser, men opretholder deres egen grænsekontrol. Og så er der euroen. I 2002 indførte Tyskland og Frankrig sammen med ti andre EU-lande euroen i 2002. I dag har i alt 19 af de 28 EU-lande euro. Danmark, Storbritannien og Sverige står uden for, mens Polen, Tjekkiet og andre central- og østeuropæiske lande i princippet er forpligtet til at deltage på et tidspunkt i fremtiden. Efter euroen kommer bankunionen, som Polen, Sverige og Storbritannien har sagt nej til. Danmark har endnu ikke taget stilling, men også Tjekkiet og andre østeuropæiske lande tøver med at tilslutte sig banksamarbejdet. Storbritannien er således sammen med Danmark et af de EU-lande, der allerede nu har frasagt sig flest dele af EU-samarbejdet. Men op til den britiske folkeafstemning til næste år ønsker David Cameron at præsentere sine vælgere for flere undtagelser. EUsamarbejdet udvikler sig dermed i flere retninger i forskellige hastigheder.

Tysklands Europa

Det er ikke bare EU, der er ved at ændre karakter. Det gamle samarbejde mellem Tyskland og Frankrig bærer ikke længere EU frem. Seneste eksempel er, at Frankrig ikke har tilsluttet sig koalitionen af villige lande, som Tyskland står i spidsen for. “EU er der jo stadigvæk, men et land er blevet meget dominerende og det sætter gang i nogle helt nye dynamikker. Frankrig har ikke længere styrken til at matche Tyskland, og derfor er Tyskland – noget tøvende – blevet EU’s egentlige leder,” siger Peter Nedergaard. Tysklands nye styrke bryder med forestillingen om, at alle EU-lande er lige, for det er de ganske enkelt ikke. Indtil Frankrigs svækkelse har det været nemmere at acceptere de to landes særlige position, fordi de kunne repræsentere hver deres del af Europa. “Når et land som Tyskland står så stærkt, så vil der altid være nogen, der bliver utilfredse og stiller spørgsmål om, hvorfor Tyskland skal bestemme det hele. Derfor må vi forvente, at EU bliver langt mindre stabilt, end vi har set indtil nu. EU er som konstruktion blevet mindre holdbar,” siger han. Den udvikling har de tre danske nejer ved folkeafstemningerne i 1992, 2000 og 2015 bidraget til •

twitter.com/ JReiermann

Mandag Morgen 7. december 2015

Margrethe Vestager:

Nejet er et rent dansk anliggende I EU-kommissionen i Bruxelles har man noteret sig det danske nej, men heller ikke mere. For den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, har afstemningen først og fremmest betydning for Danmark.

POLITIK

redag morgen, dagen efter den danske folkeafstemning om retsforbeholdet, sidder den danske EU-kommissær Margrethe Vestager i CNN’s studie i Bruxelles. Der er gået cirka 12 timer, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen indledte sit pressemøde i Statsministeriet med at anerkende, at folkeafstemningen er endt med et “betydeligt nej”. Selv har Margrethe Vestager stemt ja. Men CNN er ikke interesseret i at høre den danske kommissærs vurdering af konsekvenserne af hendes landsmænds nej til mere politisk integration i EU. Den amerikanske tv-station stiller i stedet spørgsmål om, hvorfor Vestager har åbnet en formel undersøgelse af burgerkæden McDonald’s skatteaftaler i Luxembourg. Margrethe Vestagers optræden på CNN er et eksempel på de internationale mediers prioritering. En gennemgang af de store europæiske aviser – tyske Süddeutsche Zeitung, franske Le Monde og de to britiske aviser The Guardian og Financial Times – dagen derpå viser da også, at det danske nej ikke har tiltrukket sig den store internationale opmærksomhed. Mens The Guardians omtale af nejet fredag eftermiddag havde trukket 122 brugerkommentarer på avisens hjemmeside, havde en artikel om den svenske regerings overvejelser om at lukke trafikken over Øresundsbroen på samme tidspunkt fået brugerne til tasterne hele 1.258 gange. Selv om artiklen om Sverige har et tidsmæssigt forspring på 7 timer i forhold til historien om den danske folkeafstemning, taler tallene alligevel sit eget tydelige sprog: Det danske nej er stort i Danmark, men ikke så mange andre steder. Margrethe Vestager, hvad har reaktionen på folkeafstemningen været i kommissionen? “Der har ikke rigtig været nogen reaktion. Man har respekt for en folkeafstemning og for dens resultat. Det giver sig selv. Men det er et rent dansk spørgsmål, der har været til folkeafstemning. Det er ikke et europæisk spørgsmål,” siger hun.

Innovation by Communication

Jeg troede, at tilvalgsordningen var i overensstemmelse med danskernes nationale karakter, fordi man kunne tage lige præcis, hvad der passede ind. Margrethe Vestager EU-kommissær

Jeg har fulgt dine tweets henover ugen. Hvad har været det vigtigste for dig i denne uge? “Det har været mit arbejde hernede. Det har været at forsøge at få alle virksomheder til at betale skat, i stedet for at kun nogle virksomheder gør det, som undersøgelsen af McDonald’s eksempelvis viser. Og så har det været forslaget om at skubbe til udviklingen af en cirkulær økonomi, hvor vi har fremlagt en samlet handlingsplan og seks forskellige direktiver. Det handler blandt andet om genanvendelse af affald. Det er super interessante og vigtige ting, som kommer til at præge dansk og europæisk hverdag i årene, der kommer.” Ved folkeafstemningen tilbage i 1992 stemte Danmark som det første medlemsland nej til en europæisk traktat. Det sendte nærmest chokbølger gennem Europa. Hvorfor sker der ikke noget lignende denne gang? “I 1992 betød Danmarks folkeafstemning også noget for de andre EU-lande. Det var en helt anden afstemning, fordi den havde europæisk betydning. Folkeafstemningen denne gang var et spørgsmål, om man fra dansk side vil deltage i europæisk lovgivning, når det kommer til grænseoverskridende kriminalitet, konkurslovgivning og sådan noget.

Nejet ændrer ikke noget for de andre medlemslande.” Margrethe Vestager henviser her til, at folkeafstemningen tilbage i 1992 handlede om en traktat, Maastrichttraktaten, der skulle godkendes i alle lande, før den kunne træde i kraft. Derfor fik det danske nej så stor betydning. Først med danskernes ja ved folkeafstemningen året efter og indgåelsen af det nationale kompromis kunne traktaten træde i kraft. For Danmark betød afstemningen dengang, at vi med vores fire forbehold gav afkald på muligheden for at deltage i opbygningen af det retspolitiske samarbejde, euroen, et fælles militær samt et fælles statsborgerskab. Ved torsdagens folkeafstemning skulle vælgerne tage stilling til en tilvalgsordning, der ville gøre det muligt for Danmark at tilslutte sig EU’s retspolitiske samarbejde på de områder, hvor et flertal i Folketinget måtte ønske det. Hvad siger du til, at vælgerne sagde nej til at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning? “Her på dag 1 har jeg selv svært ved at forstå det. Jeg troede, at tilvalgsordningen var i overensstemmelse med danskernes nationale karakter, fordi man kunne tage lige præcis, hvad der passede ind. Det virkede naturligt at komme fra en situation, hvor man slet ikke deltog i festen, og så til en situation, hvor man kunne sige, OK, det er en buffet, hvor vi selv kan bestemme, hvad vi vil have, og så sige ja.” Nu blev det så et nej denne gang, det blev et nej til euroen ved folkeafstemningen i 2000 og et nej til Maastrichttraktaten og dens udbygning af den politiske union i 1992. Det ser ud, som om EU’s politiske union er en tabersag i Danmark? “Det ved vi jo ikke noget om. Det er jo ikke det, vi har stemt om. Vi har stemt om et rent dansk spørgsmål, nemlig om Danmark gerne vil have en tilvalgsordning på retsområdet.” Dansk Folkepartis Thulesen Dahl har fortolket resultatet ind i et mere generelt billede, dvs. som et nej til den politiske union. Hvad siger du til den analyse? “Sådan ser jeg ikke på det. Resultatet denne gang er, at vælgerne siger, at de gerne vil bevare forbeholdet på det retspolitiske område og stå uden for EU-samarbejdet her.” Hvis det nu var dig og ikke Lars Løkke Rasmussen, der skulle håndtere nejet, hvad ville du så gøre?

PERSPEKTIV

Tweets fra Vestagers hverdag i EU Margrethe Vestagers officielle tweets fra 30. november til 4. december

FIGUR 1

—

EU-Kommissær Margrethe Vestagers tweets fra den seneste uge. Opgørelsen er afsluttet 4. december kl. 17. KILDE — twitter.com/vestager.

Jens Reiermann

jre@mm.dk

“Det er jeg ikke den rette til at rådgive om, fordi jeg sidder i den anden af processen som en del af EU-Kommissionen, der skal forholde sig til, hvad Danmark så spiller ud med.” Er det en fordel for Danmark at have sådan en som dig i den her situation? “Jeg tror altid, at det er en fordel at have nogen på stedet, som kender debatten indefra. Men jeg har aflagt ed på, at jeg ikke modtager eller søger instruktion fra nogen eller noget. Jeg er ikke en dansk agent hernede, men jeg tror altid, det er en hjælp, hvis nogen ved, hvad der foregår.” Hvis statsministeren og Folketinget fremsender et ønske om at forhandle en parallelaftale om Europol, vil man så kunne finde en løsning på det? “Det kan jeg ikke sige noget om. Den usikkerhed, der var i forgårs, har ikke ændret sig i dag. Der har ændret sig noget i Danmark, så vi nu ved, at Danmark ikke kan træde direkte ind i politisamarbejdet. Men der er ikke ændret på usikkerheden om, hvordan Danmark kan få en parallelaftale, og om Danmark overhovedet kan få en parallelaftale, eller hvornår Danmark eventuelt kan få en parallelaftale. Der er ikke ændret noget i det.” Hvad bliver Danmarks rolle i Bruxelles fremover? “Jeg har selv stemt ja, fordi jeg mener, at et ja er i Danmark interesse. Det er også min hverdagsoplevelse fra den tid, hvor jeg som økonomiminister var Danmarks repræsentant i EU’s råd for økonomi og finansministre. Når vi kom med et forslag, der ville løse vores problem og måske også problemer for en tre-fire-fem andre lande, stod vi meget bedre end de lande, der stod fast og sagde, at de havde et kæmpe problem, men ikke ville give sig, før de havde fået det, som de ville have det. Det er utroligt, hvad man kan løse, hvis man kan se andres interesser. Det har jeg opfattet som en dansk grundkompetence i at få indflydelse, fordi man er rigtig god til at arbejde i systemet.” Når 53,1 pct. af vælgerne har sagt nej til netop den type af deltagelse i EU-samarbejdet, bliver denne “grundkompetence” til at få indflydelse ikke udnyttet. I stedet kommer Lars Løkke Rasmussen og det danske korps af diplomater i Bruxelles til at arbejde hårdt for at få en løsning på Danmarks tilknytning til Europol på den politiske dagsorden. Lars Løkke Rasmussen mødes på fredag med formanden for EU-kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at indlede diskussionen af mulige løsninger efter nejet •

twitter.com/ JReiermann

Mandag Morgen 7. december 2015

Karaktermordet på dannelsen Jagten på høje karakterer fortrænger faglig fordybelse og dannelse, mener kritikere. De radikale har tabt værdikampen om uddannelse, og ministeren planlægger et udspil om dannelse, fordi den fylder for lidt. Men han mener ikke, karakterer fylder for meget.

UDDANNELSE

12,

10, 7, 4, 02, 00, -03. Det er ikke en forkvaklet nedtælling, men syv tal, der ifølge kritikere er med til skabe et forkvaklet uddannelsessystem. Karakterer fylder stadig mere for landets børn og unge, og intet tyder på, at de kommer til at fylde mindre de kommende år. For et par uger siden meddelte undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), at hun vil gøre det lettere at sammenligne, hvor gode eksamenspapirer eleverne kommer ud med fra forskellige folkeskoler, og i foråret genoptager hun forhandlingerne om en gymnasiereform, der højst sandsynlig kommer til at indeholde karakteradgangskrav som et hovedelement. To skub mere i et karakterræs, som allerede drøner derudad. Flere og flere uddannelser kræver topkarakterer for at komme ind, og Københavns Universitet vil gerne have lov til at lave en karaktermur, så man minimum skal have 6 i gennemsnit for at komme ind. Gymnasieeleverne er mere optaget af karakterer end nogensinde, og på

universiteterne køber de studerende sig til eksamenshjælp for at få højere karakterer, mens forbruget af ritalin, betablokkere og andre præstationsfremmende midler er steget voldsomt. Se bundspor om Karakterræset. “Karakterer fremmer en præstationslogik i vores uddannelsessystem,” siger Jens Dolin, der er professor ved Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet og forsker i undervisning og læring. “Jo flere steder der er karakterkrav, jo mere kommer karakterer til fylde skridtet før. Når du laver adgangskrav til gymnasier eller erhvervsskoler, som det skete sidste år, så får du en tiltagende karakterstræben i grundskolen,” siger han. Det er ikke omkostningsfrit. Alle orienterer sig mod et mål, og hvis du skal bruge et bestemt karaktersnit for at komme videre i systemet, kommer din skolegang til at handle om at få det. I stedet for at arbejde med at tilegne sig stoffet bruger eleverne krudtet på at regne ud, hvad de skal sige for at få gode karakter, forklarer Jens Dolin. Det giver en overfladisk læring, der ikke sætter sig fast.

Karakterræset

Karakterræset risikerer at indtage folkeskolen, når regeringen genoptager forhandlingerne om en kommende gymnasiereform til foråret. Et af hovedkravene fra de borgerlige partier er adgangskrav. Venstre vil have minimum 4 i dansk og matematik.

Syv tegn på at karakterer fylder mere end nogensinde. Antallet af studier, der kræver topkarakterer, er næsten firedoblet siden 2009. 40 30 20 10 0

2009 2015 Antal studier, der har adgangskarakteren 10 eller derover, kvote 1, alle videregående uddannelser, pr. år.

Innovation by Communication

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) mener ikke, karakterer er et problem, men han mener det er problem, hvis de står alene. “Det er selvfølgelig ikke nok at kunne det, du bliver målt på i f.eks. en eksamenssituation. Det er nødvendigt at kunne mere. Men karakterer er et godt udtryk for ens standpunkt, og for langt de flestes vedkommende er karakterer incitamenter for at stræbe efter at blive dygtigere,” siger Esben Lunde Larsen. Til foråret præsenterer han et dannelsesudspil. Han vil ikke løfte sløret for det konkrete indhold, men forklarer, at det kommer til handle om forskellige typer dannelser: digital dannelse, naturvidenskabelig dannelse, kulturel dannelse. “Fagindholdet skal have en mere almendannede karakter end i dag,” siger han. Det skal hjælpe de studerende med forstå den komplekse virkelighed, de befinder sig i. “Der mangler dannelse i det nuværende system. Vi er optaget af, at den videregående uddannelse giver dig evnen til at sætte din viden ind i en større sammenhæng. Vi er optaget af, at du ikke kun har en snæver grundfaglighed, men også evner at sætte den i relation til andre fagligheder,” forklarer Esben Lunde Larsen. Men der en klar modsætning mellem ministerens dannelsesplaner og det nuværende karakterfokus, mener professor Jens Dolin. “Det eneste, der tæller i et karaktersystem, er karakteren. Det påvirker eleven, der stræber efter at få den høje karakter. Det

I Uddannelsesministeriet ligger en ansøgning fra Københavns Universitet, som ønsker at indføre et karakterkrav på 6 for optagelse af fremtidige studerende.

PERSPEKTIV

påvirker læreren, som tilrettelægger undervisning sådan, at eleven kan få sin høje karakter. Alt andet bliver underordnet,” siger Jens Dolin Det er ministeren ikke enig i: “Det er vigtigt for de studerende, at de ved, hvor de ligger. Er det så i modsætning til at kunne noget mere end det, karakteren afspejler? Nej, det er det ikke. Grundessensen af universitetet er læring. At man arbejder med fagene, at man tager stilling til traditionerne, at man forholder sig kritisk til teorier på baggrund af data, og at man danner sin egen holdning ud fra det. Karaktererne bruger vi til at vurdere standpunktet, men der er mere end eksamener i at gå på universitet,” siger Esben Lunde Larsen.

“Jeg kan jo ikke bestemme, hvad de studerende lægger vægt på. Jeg kan fortælle, hvad jeg mener, er vigtigt. Med dannelsesudspillet siger jeg tydeligt, at dannelsen er blevet forsømt, og at den skal styrkes fremadrettet. Det er det signal, jeg kommer til at sende. Men du får mig ikke til at afskaffe karakterer. Vi skal have begge dele.” Så karaktererne fylder ikke for meget? “Nej, det mener jeg ikke, de gør. Men det er svært at sige for den enkelte studerende og den enkelte uddannelsesinstitution. Hvis de mener, karaktererne fylder for meget, så har de en opgave i at få ændret fokus. Men det er deres ansvar. Jeg mener ikke, karakterer fylder for meget, men jeg har et ønske om, at almendannelse skal fylde noget mere.”

Feedback eller karakterer

R: Vi har tabt værdikampen

Jens Dolin henviser til et forskningsprojekt om, hvad karakterer betyder for elevernes faglige udbytte. En gruppe elever blev delt op i tre: Den første gruppe fik kun karakterer for deres opgaver, den anden gruppe fik både karakterer og skriftlig feedback, mens den tredje kun fik feedback. Gruppe tre klarede sig bedst, mens de to andre klarede sig lige godt. Ifølge Jens Dolin viser det, at karakteren skygger for den feedback, læreren giver sine elever. “Vi ved alle sammen, at eleverne ikke ved, hvordan de bliver bedre, hvis de kun får en karakter. Derfor giver vi dem typisk en feedback, der begrunder karakteren og peger på, hvad de kan gøre bedre. Det er vældig velmenende, men forskning viser, at hvis man giver eleverne begge dele, så ser de primært karakteren,” siger han. Det bider ikke på ministeren:

Andelen af gymnasieelever, der svarer, at karakterer har meget stor betydning for dem er fordoblet siden 1996.

31 pct. (2014)

Uddannelses- og undervisningsordfører for de radikale Lotte Rod er enig med Esben Lunde Larsen i, at almendannelsen skal have en mere fremtræden rolle i uddannelsessystemet. Men selvom hun ikke er imod karakterer, mener hun, de fylder for meget. “Når jeg kommer rundt på skolerne, især gymnasierne, så er eleverne helt vildt optaget af karakterer. Der er en kultur, hvor det næsten kun handler om, hvilke karakterer man får, så man kan komme ind på det studie, man gerne vil. I stedet for at sætte sig ind i stoffet og fordybe sig fagligt handler det om at regne ud, hvad man skal sige eller skrive for få sit 12-tal,” siger hun. Sidste år gennemførte Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse blandt 100.000 elever fra ungdomsuddannelser, og den tyder på, hun har ret i, at karaktererne har fået en mere fremtrædende rolle. Næsten

64 pct.

(1996)

Karakterer fortæller, hvem du er

Hvis de studerende på universiteterne jagter 12-taller, skal de ikke nødvendigvis

Andelen af universitetsstuderende, der har taget præstationsfremmende midler som betablokkere og ritalin er næsten tredoblet siden 2010.

5,6 pct. (2015)

af de DJØF-studerende oplever et stort pres for toppræstationer fra dem selv.

17 pct.

hver tredje elev svarede, at karakterer er meget vigtige for dem. Det er en fordobling siden 1996, hvor en lignende undersøgelse blev gennemført. Karakterkravene for at komme ind på de mest eftertragtede videregående uddannelserne er også steget markant de senere år. Siden 2009 er antallet af uddannelser, der kræver mere end 10 i gennemsnit, steget fra 10 til 37 i år. Lotte Rod mener, at karakterræset er et udtryk for, at det gamle skolelærerparti har tabt værdikampen om uddannelsessystemet. “Op gennem 00’erne har der været en værdikamp om, hvorfor vi holder skole. Dem, der har talt for, at det skulle måles i karakterer og test, har vundet. Det kan vi se. Der er et stærkt og indgroet fokus på at klare sig godt i test og få gode karakterer. Det er blevet den målestok, vi bruger. Både som elever, forældre, institutioner, offentlighed og politikere. Vi har tabt værdikampen,” siger hun. Lotte Rod vil derfor trække systemet i den anden retning. Uddannelse har værdi i sig selv, mener hun, den er ikke kun et middel til noget andet: til at komme ind på en videregående uddannelse eller få et arbejde. “Uddannelse skal danne os som demokratiske medborgere og frigøre os som medborgere. Vi lærer også noget for læringens skyld, og fordi vi er nysgerrige. Ikke kun fordi vi vil have en god karakter. Men det er kulturkamp, vi skal vinde. Vi skal fortælle og vise, at karakterer ikke er det vigtigste i verden,” siger hun.

25.000

universitetsstuderende tilmelder sig hvert år kurser hos virksomheden Aspiri, der hjælper studerende med at få højere karakterer til eksamenerne.

1,8 pct. (2010)

KILDER — Hovedtal for Den Koordinerede Tilmelding; Ungdomsprofilen 2014, Statens Serum Institut; Djøfs Studielivsundersøgelse 2014; Dansk Magisterforenings studiestartsundersøgelsen 2015; Aspiri.dk.

Mandag Morgen 7. december 2015

Karakterfrizoner

Enkelte skoler går imod karakterræset. På Odder Lille Friskole får eleverne hverken karakterer eller går til eksamen. Og på Øregård forsøger de sig for første gange med en karakterfri klasse.

“Børn med karakter uden karakterer” Jakob T. Schmidt Skoleleder, Odder Lille Friskole: Vores skole har været karakterfri i 30 år. Vi søger nogle andre værdier og forsøger at skabe en anden undervisningskultur. På skoler med traditionelle karakterer og eksamener bruger eleverne en stor del af sidste skoleår på at repetere, så de kan peake lige op til eksamen. Det bliver et eksamensræs, som handler om, hvor høje karakter man får i forhold til sin sidekammerat. Det går ud over læringen. Vi går ikke på læseferie midt i maj, som mange andre gør. Vi underviser til den bitre ende. Vores elever skal være gode til at lære. De skal lære at lære. De skal turde være nysgerrige, stille spørgsmål og undre sig. Når man søger den gode karakter, må man ikke dumme sig. Børnene får en grund til at skjule det, de ikke ved, eller det, de har

svært ved, fordi de frygter, det går ud over deres karakterer, hvis de skal have det forklaret en gang mere. Vi evaluerer vores elever på en anden måde. To gange om året laver vi en todelt evaluering. Klasselæreren evaluerer adfærd, trivsel og engagement. Faglærerne evaluerer det faglige niveau. Men der er ingen tal. Vi bruger evalueringerne til at hjælpe eleverne fremad og til at sikre os, at eleverne lærer noget. For det skal de. Men de skal også være hele mennesker. Harmoniske, sociale, ordentlige individer, der kan samarbejde med andre. Børn med karakter uden karakterer. Når eleverne skal direkte videre på en ungdomsuddannelse, har de ikke karakterer fra november til at søge ind med, så de skal til optagelsesprøve. F.eks. på gymnasiet. Og de har ikke problemer med at komme ind. Overhovedet •

“Læring er mere end det grønne bord” Peter Brøndum Pædagogisk koordinator, Øregård Gymnasium i Hellerup: Vi er midt i et forsøg, hvor vi har fjernet karaktererne det første år i en af vores 1. g-klasser. Ikke fordi vi er imod karakterer, men fordi de fylder for meget. Vi oplever en elevkultur, hvor man presser sig selv for at få gode karakterer. Allerede når eleverne begynder i gymnasiet, drømmer de om at komme ind på statskundskab, international business and politics, blive cand.polit. eller læge. De ved, hvad de vil læse, og de ved, hvad det kræver: høje karakterer. Derfor presser de sig selv for at få dem fra begyndelsen. Det skaber en usund kultur. Eleverne reducerer lynhurtigt læringen til evnen til at svare rigtigt på nogle afgrænsede spørgsmål og leve op til nogle klart definerede kriterier, så de kan få høje karakterer. Det skaber en for høj grad af reproduktion i undervisningen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i et samfund, hvor vi Anna Fenger Schefte

Innovation by Communication

afe@mm.dk

skal være i stand til at adressere samfundsmæssige udfordringer med fagligt kompetente og kreative løsninger. Derfor har vi skruet ned for karaktererne og op for feedbacken på, hvordan deres faglige udvikling er. Eleverne bliver screenet inden for de respektive fag, og de screeninger bruger vi i individuelle samtaler med eleverne. Hvad går godt? Hvad skal du arbejde med? Og hvordan arbejder du med det? Læringen er hele tiden genstanden. Udgangspunktet er, hvad eleven skal lære sig. I stedet for at bedømme, om han eller hun er dygtig eller dårlig. Det får vi intet ud af. Hele formålet ved at gå på gymnasiet er at udvikle sig fra elev til studerende. Man skal blive selvkørende. Vi er nødt til at erkende, at læring er mere end det, der bliver sagt ved det grønne bord. Det handler om at danne og udvikle kompetencer, som den unge kan bruge livet igennem, og som vil virke til gavn for samfundet •

gøre det for deres kommende arbejdsgiveres skyld. På to af landets mest attraktive arbejdspladser er budskabet, at pæne karakterer er vigtige, mens topkarakterer kun i sjældne tilfælde gør udslaget. I Finansministeriet fortæller afdelingschef Peder Lundquist, at karakterbladet “indgår med en klar vægt”, når der er tale om en nyuddannet kandidat. “Karakterernes betydning aftager med graden af erfaringer, men hos nyuddannede kigger vi på karaktererne. Typisk fordi de ikke har så meget erfaring endnu, men også fordi de har brugt fem år af deres liv på at studere, så selvfølgelig tæller resultaterne,” siger han. Samme melding kommer fra Anne Bisbjerg Lee, der er Global Head of Talent Management hos Grundfos: “Hvis man har erfaring, så tæller karakterer ikke, men hos nyuddannede eller ansøgere, der er næsten nyuddannede, er det anderledes. Ofte er uddannelsen deres største bedrift. Det er den, de har brugt mest tid på og investeret mest i,” siger hun. Men det betyder ikke, at der skal være topkarakterer over hele linjen. Hvis man skal bruge en ansat til et meget specialiseret område, er det naturligvis vigtigt, at ansøgeren har høje karakterer i de fag, der passer til området. Når Grundfos skal bruge en ingeniør til afdelingen for nanoteknologi, ansætter de ikke en med lave karakterer i nanoteknologi. Hvis Finansministeriet skal bruge en økonom til at hjælpe med at udvikle ministeriets makroøkonomiske modeller, skal han eller hun have gode karakterer i makroøkonomi. Og så kan kontorchefen godt leve med, at karakteren i videnskabsteori gør mindre væsen af sig. “Man kan ikke sige, at karakterbladet skal se ud på en bestemt måde. Man kan bare sige, at det skal være passende. Solide karakterer hele vejen rundt giver mening, når vi ansætter en generalist, mens det er mindre vigtigt, hvis vi skal bruge en specialist,” siger Peder Lundquist. Karaktererne giver ikke kun et billede af det rent faglige. De giver også et praj om arbejdsdisciplinen, mens valgfag viser, hvilke interesser ansøgeren har, og spredningen i karaktererne typisk gør det samme. Derfor er andre meritter også lige så vigtige for Peder Lundquist og Anne Bisbjerg Lee: frivilligt arbejde, erfaring fra studiejob, udtalelser fra tidligere arbejdsgivere, udlandsophold og sågar sport •

PERSPEKTIV

Danmarks svar på Industri 4.0:

Innovative klynger og kreative medarbejdere Nye disruptive teknologier og forretningsmodeller vil vende op og ned på, hvordan produkter og servicer udvikles, produceres og sælges. For mange bliver det en vind eller forsvind-kamp. Den danske produktionselite mødes i morgen for at diskutere et modtræk.

VÆKST

nternet of Things, 3D-print, hyperfleksibel automationsteknologi, big data, mobil internetteknologi, kunstig intelligens, augmented reality, selvstyrende droner. Verden flyder i øjeblikket over med såkaldte disruptive teknologier, der gør det muligt at udvikle, producere og sælge produkter på en helt ny måde. Det giver enorme muligheder for at skabe nye, lukrative forretningsmodeller ved bl.a. at bygge intelligente it-features ind i sine produkter, integrere produkter og servicer og masseproducere skræddersyede løsninger. Og det kan blive skæbnesvangert for dem, der ikke gør det. Spørg bare selskaber som Blockbuster, Kodak og Nokia, der, på trods af at de var markedsførende inden for hvert deres felt, gik en krank skæbne i møde, fordi de ikke fik omstillet deres produkter og forretningsmodeller efter de nye teknologiske muligheder og markedsmæssige megatrends.

Den udfordring står i dag øverst på dagsordenen hos store danske produktionsvirksomheder som Grundfos, Lego og Danfoss. Sidstnævnte oplever bl.a. et stigende pres fra nye, “smarte” konkurrenter som Googlevirksomheden Nest, der i sommer indgik et samarbejde med verdens største firma inden for hjemmeovervågning, ADT, om udvikling af intelligente varmeløsninger til boliger. Alle tre virksomheder er i morgen repræsenteret på projektet MADE’s (Manufacturing Academy of Denmark) årsdag hos Force Technology for at diskutere et fremtidigt dansk produktionsparadigme. Se tekstboks. Men ikke bare Danmarks få store producenter bør være opmærksomme på de nye disruptive teknologier og forretningsmodeller. Hele Danmarks erhvervsliv er udfordret af en helt ny måde at tænke produktudvikling og interaktion med kunderne på. Se også artikel side 24. Kreativ anvendelse af nye, disruptive teknologier er i øvrigt en af de komponenter,

Fremtidens produktionsparadigme I morgen samles Danmarks produktionselite hos Force Technology i Brøndby til projektet Manufacturing Academy of Denmarks, MADE, årsdag. MADE er Danmarks hidtil mest ambitiøse satsning på at sætte en prop i styrtblødningen af danske produktionsarbejdspladser og udvikle et nyt paradigme for produktion i Danmark. MADE er en medlemsforening og et vidennetværk for virksomheder, universiteter og GTS’er. Initiativet blev iværksat i januar 2014 med et budget på 183 millioner kroner. Foreningen favner såvel store produktionsvirksomheder som Danfoss, Grundfos, Lego, Vestas og Coloplast, mindre virksomheder som Tresu, Eltronic og Technicon, Universiteter som AAU, DTU og CBS og GTS’er som Teknologisk Institut og Force Technology. I alt er der igangsat 33 ph.d.-projekter i projektets levetid, der skal bidrage til at knække koden for, hvordan Danmark kan omstille sig til den “fjerde industrielle revolution”. Det mest perspektivrige projekt belønnes med den såkaldte Alexander Foss MADE Award, som uddeles på årsdagen.

som skal hjælpe Danmark til at få nye virksomheder ind i højvækstforløb og dermed til at skabe en ny generation af vækstmotorer for dansk industri. Se tekstboks på side 25. Produktionsaktiviteter er i den sammenhæng vigtige. Produktion baseret på disruptive teknologier er blevet den lim, der binder industrien og herunder innovative samarbejder mellem produkt- og servicevirksomheder sammen. Og nationer verden over arbejder derfor på højtryk med at positionere sig i forhold til en ny industriel revolution. I vores naboland Tyskland taler man f.eks. om en fjerde industriel revolution, der vil vende op og ned på hele den globale arbejdsdeling. Den tyske regering har alene i 2015 sat 200 mio. euro af til projekter, der skal omstille den tyske industri til den fjerde industrielle revolution og reetablere produktion som kernen i Tysklands fremadrettede vækst. Og der er en forventning om, at tysk industri hvert år frem til 2020 vil investere omkring 40 mia. euro i såkaldte Industrie 4.0-udviklingsprojekter. Se figur 1 på side 25. Den slags ressourcer kan Danmark og danske virksomheder ikke komme i nærheden af. Ifølge direktør for MADE Nigel Edmondson er det derfor afgørende, at Danmark nu finder sin egen tilgang til den fjerde industrielle revolution. “Danske virksomheder, små som store, er nødt til at forholde sig til mulighederne i de disruptive teknologier,” siger Edmondson. Han erklærer, at Danmark ikke kan kopiere tyskernes meget teknologifokuserede milliardsatsning i Industrie 4.0. “Vi skal investere massivt i teknologi. Men det, vi skal konkurrere på, er kreativ anvendelse af nye disruptive teknologier, og på at vores virksomheder arbejder sammen i innovative netværk med universiteter og videninstitutioner,” siger han.

Sats på danske styrker

Ifølge Nigel Edmondson er kunsten for danske virksomheder at finde ud af, hvordan de kan udnytte nye teknologier til at udvikle og producere nye, intelligente produkter inden for danske styrkeområder som f.eks. energieffektive løsninger og fødevarer. “Vi har ikke som Tyskland store dominerende, ressourcestærke industrier som automobilbranchen. Men vi har virksomheder, der er globalt førende inden for flere forskelMandag Morgen 7. december 2015

Nyt industrielt paradigmeskift på vej Grad af kompleksitet

Den første industrielle revolution

Den anden industrielle revolution

Den tredje industrielle revolution

Den fjerde industrielle revolution

Vand- og dampkraft skaber mulighed for mekaniserede produktionsprocesser.

Elektriske samlebånd muliggør masseproduktion.

Elektronik og it-systemer automatiserer produktionslinjerne.

Intelligent produktion via big data- og internetbaserede systemer.

Første mekaniske vævemaskine, 1784

Første samlebånd på Cincinatti Slagtefabrikker, 1870

1800 FIGUR 1

—

Første programmerbare logiske styring (PLC), Modicon, 1969

1900

2000

I dag

Verden er på vej mod en fjerde industriel revolution, der vil vende op og ned på, hvordan produkter udvikles, produceres og sælges. KILDE — Deutsche Forschungszentrum für Künstliche Intelligenz (DFKI).

lige nicheindustrier, som medico- og medicinalindustri, vindenergi, fødevarer, vandteknologi og robotter. Det skal vi udnytte,” siger Nigel Edmondson. I MADE er mange af disse virksomheder samlet i skikkelse af bl.a. Coloplast, Vestas, Danish Crown, Grundfos, Universal Robots m.fl. Hele ideen med projektet er at få virksomhederne til at udveksle erfaringer på tværs. Men også at få Danmarks store underskov af underleverandører samt danske videninstitutioner til at indgå samarbejder på tværs. “Danmarks og danske virksomheders store mulighed er at udvikle en unik, holistisk tilgang til innovation og produktion på tværs af virksomhedsstørrelse, branche og geografi,” siger Nigel Edmondson. Han ser dog en særlig styrke i, at danske underleverandører ofte arbejder på tværs af de danske styrkeområder: “Vi skal sikre, at vores underskov af underleverandører er fleksible, innovative og tværgående, så de kan bidrage med innovative input på tværs af brancherne.” Hvordan det præcis skal orkestreres, har MADE projektet endnu ingen konkrete svar på. Det er bl.a. det, deltagerne skal diskutere i morgen. Men årsdagen er i sig selv et skridt mod at bygge et stærkere dansk økosystem op omkring fremtidens produktion. 22

Innovation by Communication

“Det er vigtigt, at vi har et stærkt økosystem omkring produktion, hvor danske virksomheder, universiteter og forskningsog uddannelsesaktører kan finde løsninger på de udfordringer, vi står over for,” siger Nigel Edmondson.

Eksperimentér med organisationen

På Aalborg Universitet har man i Center for Industriel Produktion, CIP, gennem mange år forsket i produktionsaktiviteters betydning for vækstskabelse. Herunder i muligheder og udfordringer i anvendelsen af disruptive teknologier. “Det kræver, at man tænker i nye samarbejds- og forretningsmodeller. Og der er universiteterne lige så udfordrede som virksomhederne. For det er et paradigmeskifte, vi står over for,” siger professor Charles Møller, centerleder for CIP. Han er enig med Nigel Edmondson i, at Danmark ikke – som tyskerne – kan konkurrere på en massiv udrulning af teknologi i virksomhederne. Men han ser gode muligheder i, at danske virksomheder og universiteter finder nye måder at udnytte teknologi på til at samarbejde på tværs og skabe nye, innovative løsninger. “Overvejende er det, vi skal leve af i fremtiden, en kombination af automatisering, digitalisering og en ny måde at organisere

virksomhedernes værdikæder på. Jeg tror især, det er på det sidste punkt, vi kan gøre en afgørende forskel,” siger Charles Møller. “Hvis du kigger på Industrie 4.0, er det 100 procent domineret af store tyske mastodonter, som har ressourcerne til at gennemautomatisere. Det vil vi aldrig kunne konkurrere på. Men tyskerne har ikke en stor base af leverandører, som er vant til at arbejde i netværk og med ordreproduktion. Og ved at udvikle nye måder at organisere samarbejdet på, kan vi måske gøre noget, som tyskerne ikke kan.” Ifølge Charles Møller er Danmarks chance selv at skabe noget disruption ved at eksperimentere med, hvordan vi organiserer og samarbejder om anvendelse af ny teknologi. “Det, vi danskere er gode til, er at få tværgående processer til at lykkes. Men både universiteterne og virksomhederne skal i gang med at eksperimentere med andre måder at organisere sig på, som udnytter den styrke, og som ikke mindst udnytter de nye teknologier,” siger han.

Verdensmestre i digital transformation Selv om Danmark og danske virksomheder ikke har ressourcerne til at føre an og konkurrere på teknologiudvikling, er vi ifølge Charles Møller gode til at tage nye teknolo-

PERSPEKTIV

Fra startup- til scaleupøkonomi Mandag Morgens rapport VækstDanmark 2025 identificerer mangel på nye højvækstvirksomheder, som dansk økonomis største udfordring. Danmark er blandt de nationer i verden, der skaber flest opstartsvirksomheder pr. indbygger. Men når det gælder om at få dem til at vokse og for alvor skabe job, ligger vi under OECDgennemsnittet og langt efter et land som USA. Rapporten, som blev offentliggjort på en vækstkonference med deltagelse af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) i slutningen af oktober 2015, kan downloades gratis fra www.mm.dk. Ugebrevet vil frem til årsskiftet følge op på rapportens anbefalinger og bringe artikler om, hvordan

gier til os. Ligeledes er Danmark, og dermed danskerne generelt, langt fremme med hensyn til digitalisering. “Vi har både forbrugere og en arbejdsstyrke, der er rimelig avancerede på det område. Og det bør vi udnytte mere forretningsmæssigt,” siger Charles Møller. Han mener, at Danmarks fjerde industrielle revolution i høj grad handler om at udvikle en mere intelligent måde at digitalisere og organisere os på. “Vi skal være verdensmestre inden for digital transformation og det at omsætte digitale teknologier til forretning. Vi skal fokusere på at skabe stærke klynger inden for vores nicher. Og vi skal skabe et økosystem af underleverandører, der kan arbejde på tværs af nicherne, og som udnytter både avanceret automation, robotter, 3D-print og andre disruptive teknologier,” siger Charles Møller.

Sats på human kapital

I MADE-projektet arbejder forskere og virksomheder tæt sammen om at udforske mulighederne for at udnytte de nye disruptive teknologier i erhvervslivet. I projektets levetid er der igangsat 33 ph.d.-projekter, som netop eksperimenterer med konkret anvendelse af teknologier som 3D-print, big data og Internet of Things i virksomhederne. Og i forbindelse med MADE’s årsdag vil der blive uddelt en pris – den såkaldte MADE-Award – til det mest perspektivrige ph.d.-projekt for at skabe opmærksomhed omkring, hvordan danske virksomheder kan omstille sig til en ny disruptiv konkurrencesituation. Et overordnet tema – og en særlig arbejdspakke i projektet – er i den forbindelse Bjarke Wiegand

bw@mm.dk

Danmark kan udvikle sig fra en startup- til en scaleupøkonomi. Øvrige artikler i serien: ✳ Scaleups er fremtidens vækstmotorer ✳ Fem udfordringer og 18 anbefalinger på vejen mod Vækstdanmark ✳ Regionerne vil gøre økonomisk vækst til elitesport ✳ Danske startups har brug for højtflyvende engle ✳ Den store vækstdræber: Virksomheder drukner i offentlige tilbud ✳ Finlands skjulte vækstmaskine ✳ 100 veje til jobløs vækst

at skabe fremtidens produktionsparadigme. Her peger arbejdspakkeleder, professor Torben Pedersen fra CBS, på vores “humane kapital”, som den mest afgørende succesfaktor for Danmarks transformation ind i den fjerde industrielle revolution. “Eftersom vi ikke kan konkurrere på teknologi, er det helt grundlæggende, at vi forstår og bygger videre på, hvad der er unikt i danskernes måde at arbejde på. Vi skal udnytte de særlige styrker i vores humane kapital: nemlig, at vi kan udfolde kreativitet på alle niveauer, og at vi er fleksible og i høj grad selvledende,” siger han. Ifølge Torben Pedersen er det i øvrigt vigtigt at erkende, at det ikke er teknologien i sig selv, der giver konkurrencefordele. Det er måden, man anvender den på. “Vi skal både finde nye, kreative måder at udnytte teknologien på og samtidig bruge teknologien til at forløse de styrker, vi har i vores humane kapital – det vil sige som en platform til at arbejde endnu bedre, endnu mere fleksibelt sammen og skabe rum for endnu mere innovation.”

Styrk innovation og omstillingsevne

Et særligt fokusområde er, hvordan virksomheder kan forene teknologi og danskernes særlige humane kapital til at skabe synergi mellem produktions- og produktinnovationsaktiviteter. Det er et tema, der optager pumpekoncernen Grundfos, som i dag har udflaget produktion til bl.a. Ungarn og Kina for at spare omkostninger. I takt med at produktionen bliver stadig mere automatiseret og dermed mindre løntung, er det imidlertid blevet presserende for Grundfos og andre

globale produktionsvirksomheder at finde nye måder at differentiere sig fra konkurrenterne på. Og her er synergieffekter via innovative samarbejder mellem forskellige ellers opdelte afdelinger et fokusområde. “Det er ikke nok at konkurrere på teknologi. På et tidspunkt bliver det noget, alle har adgang til. Vi bliver nødt til at se på nye måder, vi kan styrke innovationen og vores omstillingsevne på,” siger Torben Buch Rasmussen, Technology Director i Grundfos. Han tager professor Charles Møllers anbefalinger, om at der skal eksperimenteres med organisationsformerne, til sig. Torben Rasmussen er i øjeblikket ved at tilrettelægge et ph.d.-projekt i samarbejde med CBS, hvor man skal afprøve og effektmåle på forskellige samarbejdsformer mellem produktion og produkt- og teknologiudvikling i Grundfos. Han har store forventninger til, at Grundfos netop kan udnytte Danmarks humane kapital til at skabe synergieffekter, som selskabet ikke vil kunne skabe i Ungarn eller Kina. “Der kan skabes en hurtigere og mere responsiv dialog på tværs af hierarkier og organisationsskel herhjemme, end der kan i Ungarn og Kina. Såvel ufaglærte som faglærte arbejdere i f.eks. vores danske produktion er ikke bange for at sige, hvis de finder noget uhensigtsmæssigt, eller hvis de har ideer til, at noget skal laves om. Det er noget, vi kan udnytte til at skabe en hurtigere og dybere læring på tværs af afdelinger,” siger han. Organisationseksperimenterne på Grundfos vil gå i gang hen over foråret. Og i MADE-regi vil ph.d.-projektet i morgen være blandt de projekter, der konkurrerer om den såkaldte MADE Award •

twitter.com/WBjarke

Mandag Morgen 7. december 2015

Danske virksomheder tøver:

Disruption kræver nyt mindset hos topledere Flere danske virksomheder har sat disruption på agendaen. Mens mange stadig kæmper med at gøre det nye buzzword relevant for virksomheden, arbejder stadig flere med at revolutionere forretningen indefra.

LEDELSE

e færreste danske virksomheder føler sig endnu truet på livet af konkurrence fra 3D-printere og førerløse biler. Alligevel har danske erhvervsledere for alvor sat på dagsordenen at komme på forkant med ukendte aktører, der med et blæser et gammelt marked omkuld og åbner et nyt. Disruption kaldes fænomenet, der, som ordet indikerer, både forstyrrer og ødelægger det bestående, men som også åbner for nye produktions- og forretningsmuligheder, hvis det håndteres proaktivt. Begrebet har allerede sine nutidige klassikere som f.eks. Airbnb, der formidler udlejning af boliger mellem private og har presset den etablerede hotelbranche. Andre ofte fremhævede eksempler er taxatjenesten Uber, der ingen biler ejer selv, og Facebook, der på trods af sin status som verdens største onlinebaserede sociale netværk ikke selv producerer indhold. Listen over tidens største disruptører er allerede lang. Men for de fleste danske virksomheder er der langt fra den slags eksempler og til selskabernes egen hverdag. Det er en af forklaringerne på, hvorfor det for de fleste virksomheder er vanskeligt at agere proaktivt. “Disruption er helt klart på agendaen. De fleste er skeptiske, men andre tager udfordringen op og arbejder proaktivt med det. Men det er de færreste, der allokerer tilstrækkelige midler og budgetter til indsatsen. Virkelighedens alvor er ikke helt gået op for de fleste,” siger partner og nordisk chef hos Monitor Deloitte Nicolai Hesdorf.

Konkurrence fra uventet kant

En række brancher er under mærkbart pres. Den finansielle sektor møder nye betalingsløsninger, som udbydes af aktører som Google og Apple. Og af nye udbydere af lån 24

Innovation by Communication

som crowdfunding-servicer. Danske Bank udråbte allerede sidste år Amazon, Google og Starbucks som sine nye store konkurrenter. Og da Google købte termostatvirksomheden Nest Labs, blev det amerikanske selskab med ét konkurrent til danske Danfoss. Den type konkurrence fra uventede kanter vil ramme flere danske virksomheder, vurderer eksperter. “Alle virksomheder, der ejer en stor og ufleksibel omkostningsbase, vil blive udfordret. Der vil komme konkurrenter på banen, der ikke slæber rundt på samme mængde faste omkostninger og tunge strukturer,” spår Nicolai Hesdorf fra Monitor Delotte, der er konsulenthusets enhed for strategisk rådgivning inden for innovation og vækst. Den etablerede finansielle sektor er en af de udsatte brancher, der har mange omkostninger bundet i medarbejdere, filialer og dyre it-løsninger. Netop den udgiftstunge

bagage kan betyde, at virksomhederne reagerer mindre fleksibelt og agilt på den nye konkurrence, end de nye aktører bevæger sig. Grossistvirksomheder som f.eks. bilimportører og -forhandlere er også udfordrede. For hele grossistrollen forsvinder, når producent og slutbruger ved hjælp af nye digitale løsninger kan handle direkte med hinanden. Nicolai Hesdorf udpeger også virksomheder med produktion, transport og shipping som områder, der skal forberede sig på disruption. Bl.a. fra 3D-printere, der med tiden kan overflødiggøre produktion i fjerne lavtlønslande. “3D-printteknologien vil rykke på hele værdikæden. Når vi kan producere lokalt og on demand hjemme i privaten eller på en industriel printer, er der ikke behov for, at vi flytter varer fra den ene ende af verden til den anden, og de traditionelle skalafordele forsvinder,” siger han. Nicolai Hesdorf nævner også legetøjsbranchen som et område, der kan stå over for samme udfordring, som ramte musikindustrien i 1990’erne, hvor enhver med en computer frit kunne hente musik via internettet: at vi kan sidde derhjemme og

Disruption på agendaen Spørgsmål: Har virksomheden oplevet disruption i sin branche de seneste fem år, og forventer virksomheden at blive udsat for disruption de kommende fem år? Pct. Ja Nej Ved ikke 100

Fremstilling

Service

80 60 40 20 0 MM

Seneste 5 år

Kommende 5 år

Seneste 5 år

Kommende 5 år

FIGUR 1 — Hver tredje servicevirksomhed har oplevet disruption inden for de seneste fem år. Fremstillingsvirksomhederne er lidt mindre udsatte. Her har omkring hver femte virksomhed oplevet disruption inden for de seneste fem år. KILDE — DI’s virksomhedspanel – survey blandt 477 medlemsvirksomheder. Afsluttet september 2015.

PERSPEKTIV

Nye konkurrenter på banen Spørgsmål: Når du ser tilbage på de seneste par år, har det så ændret sig, hvem I opfatter som jeres konkurrenter? Pct. N=207 Ja, det har ændret sig

56 41

Nej, det har ikke ændret sig Ved ikke 3 0 MM

FIGUR 2 — De fleste danske virksomheder har oplevet disruption og forventer, at der er mere på vej. KILDE — Dansk Erhverv, april 2015.

printe plastiklegetøj på baggrund af pirattegninger, downloadet fra nettet. “Og hvad sker der så med produktionen af legetøj og den shipping, der fragter varerne?,” spørger Nicolai Hesdorf retorisk.

Disruption er ikke i fokus

I erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri er disruption et område, der har stor bevågenhed. I en undersøgelse fra oktober viste svarene fra Dansk Industris Virksomhedspanel, at hver fjerde virksomhed inden for de seneste fem år har været udsat for disruption i deres branche. Og at lige så mange forventer at opleve

disruption i løbet af de kommende fem år. Se figur 1. Alligevel har over halvdelen af virksomhederne ikke disruption som et fokusområde. Blandt servicevirksomhederne er det hver anden virksomhed, der har oplevet disruption på nært hold, viser en anden undersøgelse fra Dansk Erhverv. Se figur 2. Undersøgelserne blandt virksomhederne viser også, at de forventer, at disruption kommer fra udlandet. De færreste regner med, at de selv vil agere disruptivt. Men det er en forkert indstilling, som bestyrelse og direktion må gøre op med, hvis man vil ruste sin virksomhed til fremtiden, mener

en række virksomhedsledere, der arbejder proaktivt med disruption. “Det kræver et nyt mindset hos topledelsen. Når de vilde ideer dukker op, skal de ikke affejes med, at de ikke passer ind i strategien, eller at de er for langt ude. Man er nødt til at være åben over for den disruptive tankegang. Det er en proces og en tankegang, som er svær for etablerede virksomheder,” siger Toke Foss, der er adm. direktør i virksomheden DEIF i Skive. “Man er nødt til at gøre det til en ledelsesopgave at signalere ’det lyder spændende’, så den tænkning gennemsyrer hele organisationen,” fortsætter han. I Dansk Industri opfordrer man til, at virksomhederne udnævner en chief disrupter, der udelukkende har fokus på, hvordan den eksisterende forretningsmodel kan ødelægges. “Virksomhederne står ved en skillevej, hvor de er nødt til at nytænke forretningen. Udviklingen går stærkt, og mange vil blive udfordret hurtigere, end de forventer. Men hellere disrupte sig selv end at blive disruptet af andre. Den tænkning skal forankres i topledelsen og være en del af kerneforretningen. Det er ikke nok at tænke det som pilotprojekter i udviklingsafdelingen,” siger Adam Lebech, der er branchedirektør i DI Digital •

De danske frontløbere

Tre mellemstore, danske produktionsvirksomheder er alle gået proaktivt til udfordringen omkring disruption. Fælles for dem er, at de er startet indefra i virksomheden med at udfordre de etablerede produktions- og forretningsmodeller.

Big data giver ny business Virksomheden DEIF i Skive producerer styringssystemer til bl.a. vindmølleindustrien. Virksomheden sælger controllere og tilknyttet service, hvor kunderne selv anvender de data, der opsamles. Sådan er forretningsmodellen i hvert fald i dag. Men de mange data, som genereres af DEIF’s teknologi ude hos kunderne, bliver ikke samlet op og brugt. Produkterne bliver i højere grad forbundet via internettet, og der ligger uudnyttede forretningsmuligheder i at samle data og omsætte viden her fra til forretning. Big data er en af de drivere, der i øjeblikket disrupter forretningsmodeller verden over. Hos DEIF kalder man det digital innovation. Næste skridt for virksomheden er at bruge data til at lave en ny forretningsmodel.

“Airbnb, Uber og selvkørende biler ligger umiddelbart meget langt fra vores hverdag. Men vi er alligevel nødt til at se, hvor vores virksomhed kan blive ramt og stille os selv den udfordring at overveje, om der kan komme helt andre vilkår for den forretning, vi står med,” siger Toke Foss, der er adm. direktør og ejer af DEIF. Sammen med 33 andre danske virksomheder er han netop hjemvendt efter en inspirationstur med Dansk Industri til nogle af disruptionens hotspots i USA som Silicon Valley, Boston og New York. Og selv om Toke Foss ikke føler sig presset af Google eller andre af tidens store amerikanske disruptører, er han ikke i tvivl om, at disruption er en relevant agenda for alle typer virksomheder i Danmark.

“Traditionelt er vores produkter i DEIF blevet vurderet på hardcore parametre som kvalitet, hvor hurtige og gode, de nu var. I dag kan vi forbinde produkterne til cloudløsninger, og så åbner de digitale muligheder pludselig op for en hel ny forretningsmodel, som vi nu forfølger,” siger Toke Foss •

Fakta: DEIF producerer energistyringsløsninger til diesel, gas, vandkraft, marine og offshore samt vindmøller. Virksomheden er global med 96 pct. af omsætningen uden for Danmark. I 2014 omsatte virksomheden for 618 mio. kr. og havde 553 ansatte. Hovedkontoret ligger i Skive.

Mandag Morgen 7. december 2015

PERSPEKTIV

Digitale danske dyner I 2007 overtog Peter Bøgh Petersen ledelsen af en skrantende virksomhed i Lunderskov ved Kolding. Virksomheden Dykon producerer dyner og puder. Men selskabet led under, at den slags lavteknologisk produktionsarbejde ikke kunne bære de høje danske lønninger. Det faktum satte Peter Bøgh Petersen sig for at udfordre. Sammen med partneren Camilla Birkegaard gik han i gang med at undersøge, hvad det kræver at gøre en dansk produceret dyne konkurrencedygtig med dyner produceret i fjernøsten. Ambitionen var at disrupte paradigmet om, at Danmark er for dyrt til lavteknologisk produktion. “Vores kongstanke med Dykon var, at alt skulle produceres i Danmark. Produktionen er så lavteknologisk, som den kan være, og konkurrencen fra kineserne er helt tæt på. Men var vi fulgt med strømmen af danske virksomheder, der flyttede produktion til Kina, var vi helt sikkert blevet slugt af en større fisk undervejs. Vi brød med kutymen,” siger Peter Bøgh Petersen. Et parameter i den nye vækststrategi var massiv investering i automatisering. Pro-

duktionen skulle være så effektiv, at de danske lønninger kun er en forsvindende lille del af produkternes pris. Det betød, at produktionstiden per dyne blev reduceret fra 20 minutter til 5. En anden nødvendighed var et opgør med virksomhedens kunder. 75 pct. af dynerne og puderne fra Dykon blev solgt under kundernes mærker, men det gjorde Dykon sårbar over for konkurrenterne. I dag producerer selskabet 75 pct. af dynerne under egne brands. Et tredje ben i strategien mod transformation var investeringer i it. Som en lille virksomhed med et produkt med begrænsede muligheder for indtjening måtte Dykon blive så agil, at produktionen kunne justeres fra dag til dag. Og operationen lykkedes. I dag bruger Dykon sit netværk til at få udviklet egne maskiner og systemer og til at få nye input fra højtuddannede, som små virksomheder sjældent kan lønne alene. “Vi har svært ved at lønne ph.d.’ere og ingeniører på fuld tid. Så vi bruger vores netværk til at dele og samarbejde. Det er der kommet konkret innovation ud af, som vi håber, vil inspirere andre små virksomheder, der synes, at det er en stor mundfuld

af gabe over disruption alene. Og så er vi et godt eksempel på, hvorfor mindre danske virksomheder bør interessere sig for automatisering og it,” siger Peter Bøgh Petersen. Næste disruptive skridt for den 80 mand store virksomhed er at udnytte de nye teknologiske muligheder til at lave højt forædlede dyner og puder. I stedet for at se sig som en virksomhed, der producerer dyner, er Dykon nu et selskab i markedet for god søvn. Sammen med forskere fra DTU er Dykon ved at udvikle et klimarum, hvor forskere fra hele verden kan bidrage til at dokumentere, hvordan mennesker får en bedre søvn. “Der findes et helt univers af teknologier, som kan puttes i dyneprodukter, og som kan give brugeren en mere ultimativ søvnoplevelse,” siger Peter Bøgh Petersen • Fakta: Dykon producerer og markedsfører dyner og puder af naturfyld. Virksomheden ligger i Lunderskov og beskæftiger 80 medarbejdere. I 2014 havde Dykon en bruttofortjeneste på knap 37 millioner kr.

Effektiv og agil på samme tid Kolding-virksomheden TRESU Group er helt i top på effektivitet. Men ledelsen konstaterede for nogle år siden, at det ensidige fokus på effektivitet var en stopklods for virksomhedens innovationsmuskel. “Vi tænkte rigtig meget i lean og i at sikre optimale processer. Men det skabte en disharmoni i forhold til at sikre en innovativ udviklingsorganisation. Samtidig kostede fokus på effektivitet noget af den agilitet, vi er nødt til at have for at være konkurrencedygtige fremover,” fortæller Søren Maarssø, der er adm. direktør i TRESU Group. Virksomheden er deltager i MADE-projektet, der er et vidensnetværk til fremme af dansk produktion. Gennem MADE blev det klart for TRESU Group, at virksomhedens nuværende konkurrencefordel, ikke

Marianne Kristensen Schacht

Innovation by Communication

nødvendigvis er et konkurrenceparameter om to år. “Vi har nu høstet alle de lavthængende frugter som effektiviseringer og lean. Nu er vi nødt til at gå til et højere niveau for at fremtidssikre os,” fortæller Søren Maarssø om TRESU Groups deltagelse i MADE. Virksomheden udvikler og producerer trykmaskiner til den grafiske industri, og selskabets maskiner bruges bl.a. til tryk på emballage til fødevarer. Det er en branche, hvor virksomhedens evne til hurtigt at omstille sig til kundernes skiftende behov er afgørende. Men den evne til at reagere agilt og fleksibelt var rustet i kapløbet om at være mest effektiv. “Vi fandt ud af, at det er et konkurrenceparameter, at der i branchen er virksomheder i vores størrelse, der kan operere med

mak@mm.dk

twitter.com/makschacht

høj hastighed i innovationssporet. Og fra at sælge os selv som producenter af maskiner og komponenter vil vi nu sælge os på at være leverandør af en funktion,” siger Søren Maarssø. “Vi er nødt til at være forberedt på den dynamiske verden omkring os og få en bedre forståelse for, hvad vi kan møde i markedet” •

Fakta: TRESU Group udvikler teknologi og producerer trykmaskiner til den grafiske industri. 96 pct. af salget sker i udlandet. Virksomheden ligger i Bjert ved Kolding, hvor den beskæftiger 204 medarbejdere. I 2014 omsatte TRESU Group for 396 millioner kr.

Fem egenskaber ved ægte disruptive ledere

Disruption og godt lederskab kan umiddelbart synes uforenelige. Her er fem eksempler på, hvordan de dygtigste ledere får dem til at spille sammen. LEDELSE

At disrupte: at hindre noget i at fortsætte på sin hidtidige måde; at afbryde den normale udvikling af noget. Merriam-Websters Dictionary Ovenstående definition af disruption harmonerer dårligt med traditionelle forestillinger om godt lederskab. De fremhæver typisk værdien af en stabil og forudsigelig ledelsesstil, der skal få medarbejdere og virksomhed til at nå de forventede mål. Men den formel dur ikke længere. På trods af disruptions buzzword-agtige karakter er sandheden den, at kravene til innovation og behovet for at ruske op i de etablerede markeder er alt for påtrængende til, at virksomheder og deres ledere kan sidde dem overhørige. Hvis ikke ledere indefra får vækket deres slumrende organisation, vil de gå en hård tid i møde i fremtidens kamp om markedsandele. Det mener den amerikanske serieiværksætter og forfatter til bl.a. bestselleren “Everything connects – How to Transform and Lead in the Age of Creativity, Innovation and Sustainability”, Faisal Hoque. Med erfaringer fra sin egen konsulentvirksomhed Shadoka har Hoque, der i 1986 som 17-årig kom til USA fra Bangladesh for at studere, nedfældet fem karakteristika, der kendetegner ægte disruptive ledere. Ifølge Hoque handler disruptivt lederskab om at integrere forandringer i kernen af firmaets modus operandi. Den ægte disruptive leder har ikke behov for at tale om disruption, fordi det ganske enkelt er måden, man gør tingene på i dagligdagen. Her er fem måder, som de mest dynamiske ledere tager disruption til sig på og lader det sive ned igennem hele organisationen.

1. De siger tingene, som de er Ikke at fortælle, hvad alle kan se, er det første skridt mod at grave sin egen grav som leder. Når markedet ændrer sig, og de normale måder at gribe tingene an på ikke længere virker, er det sidste, en virksomhed har brug for, en leder, der beder sine medarbejdere om ikke at bekymre sig og fortsætte som hidtil. Nogle gange gør det ondt at høre sandheden, men det er ofte angstprovokerende sandheder, der får mennesker til at handle og tage beslutninger, de ellers ikke var kommet på. 2. De guider andre gennem kaos Ægte disruptive ledere føler sig trygge, når de stilles over for store forandringer, selv om det indebærer, at fremtiden kan synes usikker. Og dernæst er de i stand til at få deres medarbejdere til at føle samme tryghed. I den proces er kommunikation et afgørende redskab. Disruptive ledere benytter sig ikke af de sædvanlige pressemeddelelsesklicheer, men forklarer lige ud af posen i konkrete, lavpraktiske termer, hvordan de ændringer, der er på vej, vil blive gennemført. Og de involverer løbende deres medarbejdere i, hvordan og hvorfor de tænker, som de gør. Kaos med et slutmål opleves alt andet lige en

lille smule mindre kaotisk, selv om lederen ikke har en plan for hvert eneste lille fremtidige træk. 3. De er beslutsomme Det styrende ledelsesprincip for disruptive ledere er beslutsomhed. Konsensusledelse har bestemt sin berettigelse, men man kan ikke fokusgruppe sig til en effektiv ny strategi, når verden omkring en pludselig ændres dramatisk. 4. De bryder regler og formulerer nye, men forklarer altid hvorfor Når markedet er under konstant forandring, og målet altid er at være i front, betyder det, at man som leder en gang imellem må bryde med de gængse regler og praksisser. Disruptive ledere har per definition en sund skepsis over for alt, der betegnes ’best practice’ på et givent område. Man skal ikke bryde regler bare for at bryde dem, men når de brydes, er det afgørende, at lederen får kommunikeret de nye spilleregler videre til alle medarbejdere. For ellers kan virksomheden ikke spille efter dem som et samlet team. 5. De trives med uvished At stå i spidsen for disruptiv innovation betyder, at lederen skal forlige sig med uvished på mange niveauer. Udgangspunktet er det banale, at man aldrig ved, om noget fungerer, før man har prøvet det af. Derfor er fremgangsmåden for de mest effektive disruptive ledere løbende at tilpasse antagelser og planer efter resultater. De ved, at nøglen til succes ligger i at anvende de erkendelser og indsigter, de opnår ved at eksperimentere, til at skabe en ny retning for virksomheden • Kilde “5 Habits of Truly Disruptive Leaders”, Faisal Hoque, www.fastcompany.com.

Mandag Morgen 7. december 2015

Klimaforandringerne er i gang med at gøre kaffe, chokolade og mange andre fødevarer til dyre mangelvarer. Men klimakampen afgøres af, hvad vi forbrugere putter i indkøbsvognen. Et indkøb ad gangen.

Vil du opgive din morgenkaffe til klimaforandringerne? BÆREDYGTIGHED

et kaffekooperativ i Malawi har klimaforandringerne udslettet halvdelen af stedets 10 millioner kaffebuske. Gamle buske, som er plantet løbende siden 2003, og som er tæt på umulige at erstatte, er blevet ødelagt. I Central- og Sydamerika er mange landmænd plaget af et udbrud af svampesygdommen bladrust, som ødelægger deres kaffehøst. Og hos en sammenslutning af bønder i et kooperativ i Guatemala er kaffehøsten faldet med 40 procent. Den globale opvarmning er så omsiggribende, at kaffebønderne hverken kan levere samme mængde kaffe eller samme høje kvalitet som tidligere. Den udvikling er kun på vej i en retning. Nedad. Og det i en sådan fart, at vores kaffe har direkte kurs mod at blive en dyr mangelvare forbeholdt de rige.

Chokoladen kan være væk om fem år

Og det er langtfra kun vores kaffe, der er truet. Ris, te, hvede, majs, bananer, honning og chokolade er alle i fare på grund af klimaforandringerne. Hos biavlere i Centralamerika er det blevet så koldt, at bierne ikke laver honning, og bistaderne står tomme. Og i kakaoindustrien forudser eksperter, at vi kommer til at stå i en verdensomspændende mangel på kakao om fem år. Fem år! Det er, før mine børn går ud af folkeskolen. Chok. Rædsel. Jeg ved ikke med dig, men jeg er overhovedet ikke parat til at sige farvel til min morgenkaffe eller chokoladefristelser. Men hvad i al verden stiller vi op med stigende temperaturer, ekstreme vejrforhold, flere skadedyr og plantesygdomme, som klimaforandringerne fører med sig? Hvordan kæmper vi mod det? Selv om det virker håbløst, er vi nødt til at finde nye måder at tilpasse os det ændrede klima. Det har verdens politikere et ansvar for at finde løsninger på ved klimatopmødet i Paris. Men uanset hvilken aftale politikerne får lavet i Paris, vil det ikke være nok til at bremse udviklingen. Der skal meget mere til. Tilfældigvis falder klimatopmødet sammen med, at danskerne har bakket op om bæredygtig fødevareproduktion i to årtier. Men hvor fairtrade for 20 år siden handlede om at sikre en fair betaling til de mennesker, der producerer vores mad, kan det ikke længere stå alene. I dag handler en bæredygtig fairtrade-fødevareproduktion i høj grad også om at indtænke miljø og klima i alle led i produktionen.

Forbrugere, meld jer i klimakampen

I sommer tog Irma et stort skridt ved at vælge kun at 28

Innovation by Communication

Jonas Giersing Direktør i Fairtrade Mærket Danmark

sælge økologiske og Fairtrade-certificerede bananer. Det er første gang, at en dansk supermarkedskæde har taget sådan et aktivt fairtradevalg på vegne af sine kunder. Fænomenet hedder choice editing, og det er en markant trend i udlandet, som vi forhåbentligt kommer til at se meget mere til herhjemme. For når det gælder madvarer, er det frie valg, som vi er så vant til at have, ikke nødvendigvis det bedste valg. Jeg er sikker på, at choice editing er kommet for at blive. Men butikkerne er først og fremmest forretninger, der skal tjene penge. Derfor er det de varer, som vi forbrugere køber, der bliver stillet på hylderne. Det er ganske forståeligt. Og lige præcis derfor skal vi forbrugere melde os ind i klimakampen. Vi skal belønne de butikker, der er modige nok til at sætte ansvarlighed over profit. De butikker, der tænker på klodens fremtid frem for deres egne kortsigtede salgstal. Selvom de færreste af os er klar til gadekamp eller revolution, er vi bevæbnede. Med vores indkøbskurve og punge. Og med dem kan vi både råbe højt og slå hårdt. Også selvom det kan føles som en lidt vel ensom kamp, når man hiver den bæredygtige pose kaffe ned fra hylden i supermarkedet frem for den lidt billigere pose, der står ved siden af. Men der er god grund til at håbe på, at den bæredygtige pose kaffe oftere vil blive valgt. For der eksisterer allerede en stor og global forbrugerbevægelse i mange lande. En forbrugerbevægelse, der forandrer verden med en kop dampende varm og fair kaffe. Et indkøb ad gangen • Klummeskribenten er direktør for den danske afdeling af Fairtrade, som er en international mærkningsordning, der går ud på at mærke forskellige fødevarer som frugt, kaffe og ris for at vise, at de opfylder ordningens krav til bæredygtighed og ansvarlighed inden for bl.a. økonomi, miljø og klima.

OPINION

For knap en måned siden lanceredes det første virtual reality-headset, der gør teknologien tilgængelig for alle.

Virtual reality – det vil ændre dit liv for altid DIGITALISERING

år jeg spørger Mariano Alesandro, Head of Future Thinking and Technology i INDEX: Design to Improve Life, hvad det der virtual reality egentlig kommer til at betyde, siger han: “Tænk tilbage på første gang du brugte internettet. Du åbnede computeren, klikkede på Explorer-ikonet, og så kunne du formentlig se en tekst på skærmen. Tænk så på, hvordan du bruger nettet nu. Dine film, bøger, opslagsværker og din kalender og musik er på nettet. Du bestiller tid hos tandlægen, flybilletter, hoteller og bøger over nettet. Du læser dine bøger på nettet, din læge kan operere via nettet og nødhjælp produceres via nettet. Sådan skal du tænke om virtual reality. Det vil forandre din verden lige så meget, som nettet har gjort.” Der er blevet talt om virtual reality længe. Film som The Matrix, Transcendence og Total Recall har skabt forestillinger om og billeder af, hvordan det vil virke. Men virtual reality er aldrig rigtig slået igennem. Det gør det nu.

Se, høre, lugte og føle

Den 10. november blev Gear lanceret af det Facebookejede firma Oculus. Gear er det første virtual realityheadset, der bliver tilgængeligt for alle. Headsettet fungerer med en Samsung smartphone. Samtidig lancerede Oculus en række servicer som Oculus Video, hvor man med Gear kan se Netflix, film fra 20th Century Fox og videoer. Og Oculus Arcade med videospil til virtual reality. Gear koster knap 700 kr. Om godt en måned kommer så Occulus Rift, der er et fuldt virtual reality-udstyr, der fungerer uafhængigt af en smartphone. Det vil koste 3.000-4.000 kr. Med Gear og Rift hamrer virtual reality nu ind på forbrugermarkedet. I virtual reality vil du føle, at du faktisk er der, og du vil nu kunne se, høre og føle. Om kort tid vil du også kunne lugte, opleve vibrationer og f.eks. mærke varme eller vind. Vi kan kun gætte på, hvad det vil betyde for verden. Mit gæt er tre store ændringer. ✳ Den første ændring vil være, at der opstår helt nye markeder. Lad os tage et eksempel: Jeg sidder i København og skal mødes med en brasiliansk designer. Vi beslutter at mødes i virtual reality på en bestemt strand på Bali. Jeg skal arrangere mødet, så jeg logger ind på en virtuel udgave af stranden. Vi vil sidde ordentligt, så i mit virtuelle rum går jeg hen til menuen, hvor jeg kan vælge møbler, og jeg booker for en

Kigge Hvid adm. direktør INDEX: Design to Improve Life

mindre betaling en stor parasol og nogle labre strandstole. Og vi holder vores møde under skønne forhold. For møbelproducenter betyder det, at tegninger af alle deres møbler skal ligge som 3D-digitale filer – hvad de ofte allerede gør. Om kort tid vil det muliggøre, at møbelproducenter kan tilbyde møbler til den nye virtuelle verden. Og de kan profitere på et marked, som ikke findes i dag. ✳ Den anden ændring er den måde, man kan teste alting på. Nye materialer, farver, modeller, sammensætninger, teknikker og metoder kan afprøves i den virtuelle verden. Det betyder, at producenter kan teste alle nye produkter i virtual reality. Og for forbrugeren betyder det, at man kan test sine indkøb, inden de realiseres. En ny sofa kan testes i de virtuelle modeller af ens hjem. Den nye cykel kan testes på både cykelsti og skovvej og hotelværelset kan afprøves, inden man booker. ✳ Den tredje ændring, der hurtigt vil indtræffe, er inden for sundhedssektoren. Den umiddelbart største fordel vil være undervisningsformål, hvor sundhedspersonale kan uddannes og f.eks. lære at operere, uden at det udgør en fare for patienterne. Allerede nu findes HumanSim, hvor sundhedsfagligt personale kan interagere med patienter og kolleger i et realistisk, interaktivt miljø. Også inden for diagnosticering og kirurgi åbner virtual reality store muligheder. For kirurgien særligt via robotkirurgi og simulering af operationer. Endelig kan vi forvente, at den psykologiske behandling af fobier om få år kan foregå i virtuel reality. Som Mariano siger – det vil ændre vores verden lige så meget, som nettet gjorde. Og når det handler om fremtiden, kan man som regel stole på Mariano • Mandag Morgen 7. december 2015

Kvinder vægter sociale afkast på deres investeringer højere end mænd. De fokuserer ikke kun på økonomien, men ønsker også at gøre verden til et bedre sted.

Kvindelige investorer vil gøre en social forskel VÆRDIER

nsvarlige investeringer er ikke en ny opfindelse, og der eksisterer en hel række principper for at styre investeringer i en mere social retning. Guldstandarden er FN’s principper for ansvarlige investeringer, UNPRI. Fælles for principperne er, at de skal hjælpe investorer med at styre uden om risici, så en investering ikke gør skade på mennesker, miljø, klima mv. Nu skubber kvinder internationalt på en helt ny tænkning, som kræver, at investeringer ikke kun måler økonomiske risici, men aktivt skaber positiv social forandring. Det giver håb for fremtiden ved at bane vej for et nyt investeringsparadigme. Danske kvinders investeringsiver har længe været begrænset, men det vil ændre sig, i takt med at kvinder akkumulerer cool cash gennem job og arv. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den nuværende tendens i USA, hvor flere kvinder er begyndt at være aktive på aktiemarkedet, vil smitte af på Danmark inden længe.

Impact investments vinder frem

På den anden side af Atlanten er kvinderne i fuld gang med at blande sig på investorscenen. Og det er en tendens, som har vind i sejlene. I de kommende årtier står amerikanske kvinder til at arve omkring 70 pct. af den 41 billioner dollar store arv, som overgår fra en generation til den næste. Historisk set er det den største pengeoverførsel, der er sket mellem generationer. Og en af forklaringerne på, at kvinderne vil modtage en større andel, er, at de generelt lever længere end mænd. Dertil skal lægges de penge, som flere og flere kvinder tjener gennem vellønnede job. Den udvikling sætter skub i efterspørgslen på nye typer af investeringstilbud og især de investeringer, som på ’globalistisk’ kaldes impact investments. Det er investeringer i virksomheder, organisationer og fonde, som skaber sociale såvel som økonomiske afkast.

Ikke hinandens modsætninger

Et eksempel er indiske Embrace Innovations, som har udviklet en slags kuvøser eller babyvarmere til for tidligt fødte i udviklingslande. Produktet koster kun 1 procent af en traditionel kuvøse. Mange børn født før tid i udviklingslande dør, fordi deres små kroppe ikke kan holde varmen. Det sociale afkast ved at lægge sine penge her er en højere overlevelsesrate for spædbørn født under vanskelige kår. Embrace er stadig en ny 30

Innovation by Communication

Marianne Haahr Projektchef, Global Opportunity Network

virksomhed, men den har alligevel formået at tiltrække investeringer fra en række kapitalfonde med forventninger om både sociale og økonomiske gevinster. Studier peger da også på, at sociale og finansielle afkast ikke er hinandens modsætninger. The Global Impact Investment Network har dokumenteret, at sociale afkast ikke straffer den økonomiske gevinst. Andre studier peger dog på, at investorer skal væbne sig med mere tålmodighed, førend afkastet ruller ind. Endnu et eksempel på investeringer med socialt afkast er forsikringer til fattige i udviklingslande. Det drejer sig blandt andet om de mennesker, som intet traditionelt forsikringsselskab vil forsikre. Når en tragisk begivenhed som f.eks. dødsfald eller alvorlig sygdom rammer en familieforsørger, tvinger det ofte fattige mennesker ud i gæld for at få mad på bordet. Her kan en forsikring være med til at holde familier oven vande i vanskelige situationer. Uden en sådan form for økonomisk sikkerhedsnet tvinges mange af familierne til at låne penge hos lokale lånehajer for at overleve. Vælger man at investere i en sådan forsikringsvirksomhed, er et af de sociale afkast på investeringen, at man kan være med til at bidrage til, at fattige mennesker ikke ender i yderligere forarmelse. Investeringsfonden LeapFrog estimerer, at den årlige kollektive købekraft for mennesker, som lever for ti dollars om dagen, vil stige fra to billioner i 2012 til fem billioner dollars i 2022. Så investeringer i virksomheder som udbyder forsikringer til den målgruppe giver både mening socialt og finansielt. Det er den slags investeringer, som efterspørgslen

OPINION

vil stige på, i takt med at kvinderne melder sig på investeringsscenen. Resultatet er et nyt investeringsparadigme, hvor både hjernen og hjertet styrer, hvor pengene skal placeres.

Markedets nye psykologi

Tendensen er som skrevet stærkest på det amerikanske marked. Og her viser undersøgelser, at den amerikanske kvinde opfører sig markant anderledes som investor end sit mandlige modstykke. Hun er ifølge Wall Street Journal mere fokuseret på investeringernes formål og vælger oftere mere langsigtede investeringer end mænd. Det kvindelige fokus på formål betyder, at mange kvinder søger afkast, som både er sociale og økonomiske. Mænd derimod er mere aggressive investorer end kvinder, de foretager flere handler og tænker mere kortsigtet i forhold til deres investeringer. Hjerneforskere peger på, at mænd er mere påvirkede af hormoner, når de investerer og reagerer kraftigere på kursudsving. Kvinder derimod er mindre i hormonernes vold, når kurserne pludselig dykker, så de holder en rolig hånd på rattet og sælger ikke nødvendigvis ud, blot fordi kursen går op eller ned. En anden forskel er, at mænd stoler mere på egen dømmekraft, når pengene skal placeres, hvorimod kvinder er flittigere brugere af rådgivning. En amerikansk undersøgelse viser, at mens 40 pct. af kvinderne er interesserede i investeringer med sociale afkast, gælder det kun for 26 procent af mændene. Det igangværende skifte på markedet giver mulighed for at designe helt nye produkter, som imødekommer den nye efterspørgsel både nu og i fremtiden.

Forvarsel om fremtiden

Min egen datter er et godt billede på, hvor markedet er på vej hen. En morgen, da vi er ved at gøre klar til at spille Matador, spørger jeg, om hun vil være bank i spillet. Hun kigger op fra spillepladen med et undrende blik og udbryder: ’Hvad er en bank, mor?’. Efter at jeg er kommet mig over chokket over, at hun ingen idé har om, hvad en bank er og laver, roder jeg mig ud i forklaringer om, at en bank er en slags stor sparegris, så folk ikke behøver have penge liggende og flyde derhjemme. Sparegrishistorien affødte ikke

PurePrint® by KLS - Produceret 100 pct. bionedbrydeligt af KLS Grafisk Hus A/S

flere opfølgende spørgsmål, så den var åbenbart ikke spændende nok at grave videre i for en syvårig. Selv kendte jeg i den alder både navnet og logoet på familiens bank. Jeg havde bankbog og børneopsparing og stod tit i tætpakkede køer sammen med min mor for at hæve penge. Den efterfølgende weekend tog min datter og jeg på tur for at se nærmere på fænomenet en bank. Oplevelsen mindede om dengang, hun på Posthusmuseet fik øje på en udstillet telefonboks. Hun brød sammen af grin over, at mennesker engang gik ind i små glasbokse midt på fortovet for at ringe. Det var så mærkeligt, at det affødte længerevarende krampelatter. Banken blev mødt med samme grineflip, da hun opdagede, at nogle mennesker står i kø for at få penge eller for at få en snak om penge med en rådgiver. I hendes hoved gav banken lige så lidt mening som telefonboksen. Men hvad nu hvis pengene i banken faktisk spillede en rolle i samfundet, så jeg kunne tilbyde min datter en fortælling om den forskel, vores opsparing er med til at skabe? Hvad nu hvis banken banede vej for en bedre verden gennem investeringer med sociale afkast? Så havde vores samtale set helt anderledes ud, og så havde banken måske ikke lignet et fortidslevn på linje med en telefonboks.

Rødder i samfundet

For blot få år siden virkede det umuligt at kunne investere sine penge for at skabe sociale afkast sideløbende med økonomisk gevinst. I dag er det ikke længere utænkeligt. Her lurer en kæmpe ny mulighed for at indrette investeringer efter de nye typer af efterspørgsel, som spirer frem. Det giver endda mulighed for nye og medrivende fortællinger fra finansmarkederne, frem for det nuværende tørre volapyk, som præger investeringsverdenen. Sociale afkast rummer et skatkammer af gode historier om samfundet og empatiske penges rolle heri. Det er historier om kuvøser til babyer og forsikringer til fattige, som vil afføde en perlerække af nysgerrige opfølgende spørgsmål fra både min datter og de fleste af os andre. Det kan måske være med til at forhindre, at miniatureudgaver af banker ikke kommer til at fylde på museerne ved siden af telefonboksene i fremtiden •

Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør, Erik Rasmussen. Mandag Morgen Media: Direktør og chefredaktør, Lisbeth Knudsen. Redaktionen: Laura Ellemann-Jensen, Jesper Bernstorf Jensen, Torben K. Andersen, Anna Fenger Schefte, Claus Kragh, Jens Reiermann, Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand, Villads Andersen, Andreas Baumann, Andreas Bay Larsen. Grafik: Michael Hernvig, Felicia Österlin og Natasja Lykke Jensen. Salg og markedsføring: Sidsel Bogh, annoncechef, Martin Frost, Andrejs Visockis, Josephine Bachmann, Jule Welcher, Amar Mahmood og Leonard de freitas Nielsen. Mandag Morgens Velstandsgruppe: Martin Møller Boje Rasmussen, Martin Skovbjerg Jensen, sekretariat, Jørgen Goul Andersen, Torben M. Andersen, Christian Bason, Flemming Borreskov, Agi Csonka, Anders Eldrup, Stina Vrang Elias, Steen Hildebrandt, Peter Engberg Jensen, Lars Nørby Johansen, Pernille Kræmmergaard, Per Kongshøj Madsen, Mette Morsing, Christian Motzfeldt, Rasmus Kleis Nielsen, Karsten Ohrt, Lene Holm Pedersen, Ove Kaj Pedersen, Kjeld Møller Pedersen, Katherine Richardson, Jørgen Rosted, Peter Birch Sørensen, Mikael Trolle, Mette Wier. Mandag Morgen Velfærd: Astrid Læssø Christensen, direktør, Morten Hyllegaard, direktør, Anne Kjær Skovgaard, projektchef, Iben Berg Hougaard, projektchef, Liv Fisker, Rikke Liv Sahl Holst, Anne Sofie Bendtson, Elisabeth Graae, Louise Blaabjerg Christoffersen, Rie Ljungmann, Clara Dawe, Trine Frydkjær og David Meldgaard Houser. Monday Morning Global Institute: Marianne Haahr, Martin Larsen, Anders Vestergaard Jensen, Jason Frank Breaux. Sustainia: Laura Storm, direktør. Solvej Karlshøj Christiansen, Tine Rubeck Andreasen, Mikkel Andersen, Marie Louise Gørvild, Esben Alslund-Lanthén, Benjamin Troskie, Fabijana Popovic, Anne Schärfe, Lisa Haglund, Linnea Rylander Hansen. Mandag Morgen Administration: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen, Eva-Marie Prag og Julie Kofod Trampedach. Mandag Morgen udgives af Mandag Morgen Media Aps. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. Tryk: KLS Grafisk Hus A/S. Design: Michael Hernvig. ISSN 0905-4332 (online: 2245-6058). Kopiering er kun tilladt ifølge Copydan-aftaler. Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk. Personligt abonnement: Halvår kr. 4.390,-. Helår kr. 8.780,- ekskl. moms. Kollektivt abonnement for organisationer og virksomheder fra kr. 10.995,- ekskl. moms. Læs mere på Mandag Morgens hjemmeside, mm.dk. Mandag Morgen, Valkendorfsgade 13, 1151 København K, tlf. +45 3393 9323.

Mandag Morgen 7. december 2015

SES VI TIL VELFÆRDENS INNOVATIONSDAG 2016? Torsdag d. 28. januar 2016 mødes flere end 1000 velfærdsledere i Øksnehallen i København for at finde nye veje til bedre velfærd. Læs mere på www.velfærdensinnovationsdag.dk

Innovationsnetværk for Sundhed og Velfærdsteknologi