Koeresporten_1_2011

Page 43

Vestjydsk Køre Selskab

www.vestjyskkoreselskab.dk

Formand: Charles Madsen Bormosevej 8, 7480 Vildbjerg Tlf. 9713 2564, stald-bormose@privat.dk

Sekretær: Susanne Madsen, Bormosevej 8, 7480 Vildbjerg, tlf. 9713 2564, 2263 6245 stald-bormose@privat.dk

Siden sidst Generalforsamling 11. november

Julebanko 2. december

Den årlige generalforsamling i VKS blev igen holdt på Højgårdsskolen i Lind, hvor ca. 25 medlemmer mødte op. Bestyrelsen havde foreslået Per Pagh Christensen som dirigent. Formanden kunne berette, at året startede skævt, hvad aktiviteter angår. Udover vinterkøretræningen skulle vi helt frem til staldvandringen 10. april, før aktiviteterne kom i gang, men vi havde som altid en god staldvandring. Udover en aflysning af løvspringsturen blev de øvrige annoncerede aktiviteter afviklet med større eller mindre tilslutning, og VKS var i 2010 vært ved finalen i Top Cup vest, som blev holdt hos Birthe og Niels Jørn Munkholm i Lilleby ved Videbæk på bedste vis med 13 konkurrencekuske. Den afgående formand takkede værterne gennem året og bestyrelsen for et godt samarbejde. Af valg til bestyrelsen blev Charles Madsen, og Jørn Ole Jørgensen genvalgt. Niels Jørgen Jensen og Poul Erik Fløe blev valgt til bestyrelsen. Peter Jørgensen blev valgt til 1. suppleant og Johannes K. Nielsen blev valgt til 2. suppleant.

Årets Julebanko blev en rigtig succes med 40 deltagere, der var i et rigtigt godt julehumør. Der var som sædvanligt 12 fine gevinster til bankospillet og mange lækre sponsorgaver til amerikansk lotteri skænket af vore altid gavmilde sponsorer. Det er dem, der gør det muligt at afvikle sådan en gaveregn, som det amerikanske lotteri er kendt for. Dette giver et pænt overskud til foreningen, og det er vi taknemmelige for. Så tænk over det, når du handler og støt vore sponsorer. Også en stor tak til de medlemmer, der samlede effekter ind. I pausen mellem bankospillet og lotteriet blev der nydt gløgg og æbleskiver.

Seletøjsaften i VKS med Jens Chr. Andersen som instruktør.

Fotos: Charles Madsen

Seletøjsaften 13. januar Som et nyt tiltag har vi i år startet nogle seletøjsaftener op. Dette foregår på Fyrstenborgvej 2 i Skjern, og instruktør i reparation og syning af seletøj er Jens Chr. Andersen fra Spjald. Den første aften er som sagt overstået, og det blev en hyggelig aften med 14 deltagere, der bl.a. fik lært at splejse reb og forberede syning af læder. Der blev derudover snakket en del om løst og fast. De øvrige aftener foregår 27. januar, 10. februar, 24. februar og 7. april.

Køresporten 1·2011

43


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.