Hvad skal koen hedde?

Page 1

HVAD skal

KOEN HEDDE?

Navnene stammer fra et hæfte med fortegnelse over kvæg på Høvdingsgård. Det er en del af Høvdingsgård godsarkiv, som findes i Rigsarkivet Hæftet er dateret til 1847 - 48. Tegningen viser hovedet af en tyr, udført af en elev på Søkadetakademiet.


Høvdingsgård gods ligger på Sjælland i Mern sogn. Takket være et lille hæfte véd vi præcis, hvad alle godsets køer hed for over 150 år siden. Høvdingsgård var et stort sted, som ved folketællingen i 1850 havde 22 ansatte, bl.a. husjomfru, godsforvalter, barnepige en ældre gartner samt en masse karle og piger. Blandt de gamle dokumenter som er afleveret til Rigsarkivet findes et lille hæfte med titlen "Fortegnelse over Høvdingsgaards Qvæg 1847 & 1848". I hæftet er alle gårdens 133 køer listet op med navn, alder, udseende samt dato og år for, hvornår de havde kælvet.

Udseendet gavn navn?

Flere af køerne har fået navne der er inspireret af deres udseende. "Blåspætte" var blåspættet, mens "Morian" og "Ravnen" begge var sorte. "Mikkel" var rød - måske navngivet med inspiration fra ræven, og man kunne tro, at "Tre Øje" evt. har haft en plet, der har fået det til at se ud som om, dyret havde tre øjne.

Steder og personer

Andre navne viser måske noget om køernes sindelag og karakter, fx "Lydige" eller "Sjokken". Atter andre ser ud til at være opkaldt efter mennesker og steder, fx. "Jfr. Bjørn", "Ammendrup", "Lille Mønbø" og "Allersløv". Måske henviser stednavnene til de lokaliteter, som køerne kom fra? Navne som "Knejsekirsten" og "Frøkenen" antyder måske noget om dyrenes væremåde - men hvad kan have været inspirationen bag de mange drengenavne? Hvorfor kalder man mon en ko for Knud, Claus eller Jørgen?

Slagtet!

I enkelte tilfælde givet det lille hæfte også viden om køernes endeligt. "Anthon" blev revet af en anden ko og døde, mens fx "Gl. Skade" på 13 og "Christiane" på 9 år blev slagtet, da de fik lungehoste. Der er ikke bemærkninger om køernes ydeevne - bortset fra den 8-årige "Walboe" som fik anmærkningen "god melkeko".


Ko-navne

fra Høvdingsgaard gods, 1847 - 48 Agerhønen Allersløv Ammedrup Anden Ane Madsen Anhton Arvede Bendt Blommen Blåspitte Bodil Kindvig Bodil Wiemose Borren Bralle Bærendsen Børre den halte Caroline Christiane Claus Conradine Contessen Doken Dragen Duen Elephanten Ellekragen Ellen Emma Fløjten Frøkenen Fuglen Fux Loppen Galgeden Gamle Taagebye Gl. skade Gråsjok Gråspætte Gyldenlakken Hans Skovfoged Haren Havgåsen Heigen Hemming Henriksen Hjorten Hønen

Jacob Jensine Jfr. Bjørn Jomfru Ane Petrine Julie Jyske Skade Jørgen Kalkunen Karen Stine Keldbylille Kluden Knejsekirsten Knud Kræmmeren Ladefogeden Laksen Laura Lille Kirsten Lille Mønbo Lille Stine Lovine Lovise Lunden Lusse Lydige Løverdag Malene Maren Stine Mariane Marie Mette Mikkel Misfitten Morian Mortensdag Musen Mynte Nicolai Nicoline Nilleken Pebernøden Peder Rasmussen Pedermine Pedernille Peiter Pinden

Præsteforpagter Ravnen Ravnen Regine Rosen Rosinen Rotten Russeren Ræven Rødbeden Røddragede købmand Rødhjelmede købmand Rødspætten Sandvig Sidse Sjelhunden Sjokken Skovskaden Skærtorsdag Smede Rasmus Små bødker Sneppen Sorte Christian Stigård Stjernekiggeren Strandhuse Stump Stumpatte Stålevænge Svalen Svampen Sveim Svidsken Tiune Tjørnehoved Tre Øje Ulven Unge Taagebye Walboe Wiemose Willa



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.