Gilleleje Vandværk 100 år by Dorthe Lindkilde

100 책r med vand i hanen

Hvor kommer vandet fra? Svaret på dette spørgsmål vil oftest være: “Fra vandhanen.” Vi har alle en forventning til, at vand kommer fra hanen, at det er rent, “og det er det”, men der ligger arbejde bag. Udfra 100 års forhandlingsprotokoller samt en kasse med gulnet arkivmateriale er det muligt at give et indblik i 100 års vandværkshistorie. Når man har læst nærværende jubilæumsskrift, gives svaret på ovenstående spørgsmål forhåbentlig med en bredere og mere ydmyg forståelse. Vi kan alle være en håndfuld driftige Gillelejeborgere taknemmelige for, at vi fik et vandværk i Gilleleje i 1913. Siden da har dygtige folk arbejdet ihærdigt på, til stadighed, at sikre rent vand i hanerne. Disse mennesker har alle bidraget til, at Gilleleje Vandværk i dag fremstår som et effektivt og tidssvarende vandværk, vi har lov at være stolte af. Jeg vil benytte lejligheden til at takke de folk, der nu er med til at fortsætte dette gode arbejde. Således en stor tak til bestyrelsen, vandværkets personale og ikke mindst forbrugerne for godt samarbejde gennem årene. Tillykke til vores vandværk, og god fornøjelse med læsningen... Jørgen Petersen, Formand for Gilleleje Vandværk

Tillykke! Det er en stor glæde for mig, som borgmester i Gribskov Kommune, at ønske Gilleleje Vandværk hjertelig til lykke med 100 års jubilæet. Vandværket har gennem alle årene været et veldrevet vandværk til gavn for brugerne. Jeg har selv tidligere været med i Vandværkets bestyrelse, hvor en hær af frivillige gennem mange år har sikret, at brugerne har fået det optimale for deres betaling. Der har altid været en god samarbejdsånd i bestyrelsen, og jeg håber denne fortsætter i mange år endnu. Endnu engang til lykke med jubilæet. Venlig hilsen Jan Ferdinandsen Borgmester

Bestyrelsen for Gilleleje Vandværk: Jørgen Petersen, Morten Christiansen, Mogens Pedersen, Leif Andersen og Susan Andersen. Vandværkets kontor på Kastanie Allé, september 2013.

Rent drikkevand er en menneskeret

100 år med vand i hanen Værs´go!

Forbrugernes værk

Her har du 100 års vandværkshistorie. Det lyder i første omgang en anelse kedeligt, men vent bare: Da der i 1913 var borgere i Gilleleje bycentrum, der fik vand i hanen, ville alle gerne have vand. Det blev noget af en udfordring for det nye værk, at leve op til den massive tilgang af nye forbrugere op gennem tiden med to verdenskrige.

Gilleleje Vandværk drives stadig, ligesom utallige andre vandværker herhjemme, som en privat virksomhed – ejet af forbrugerne. Vandværket er et a.m.b.a. med en årlig generalforsamling, hvor alle forbrugere er velkomne.

Adskillige bestyrelsesmedlemmer, 12 formænd samt 5 vandværksbestyrere har op gennem årene sørget for rent drikkevand. Tak til dem alle!

I Danmark har vi fra naturens side noget af verdens bedste drikkevand, og Gilleleje Vandværk vil ikke stå tilbage. Vandet er generelt af en god kvalitet, og vi tjekker løbende, at kvaliteten lever op til de krav, Miljøstyrelsen stiller. Det er blandt andet krav til hvilke stoffer, der må være i vandet, og hvor store koncentrationerne må være. Vandet bliver også undersøgt for eventuelle bakterier og andre ting, der kan være tegn på forurening af vandet. Analyserne bliver foretaget af et godkendt, uafhængigt laboratorium, og du kan se resultaterne på vores hjemmeside. Desuden indrykker vi hvert år i uge 42 forbrugerinformation om vandkvaliteten i Ugeposten.

Mere om vandværksdrift Gilleleje Vandværk: www.gillelejevand.dk Dansk Vandog spildevandsforening: www.danva.dk Foreningen af Vandværker i Danmark: www.FVD.dk

Tiden før vandværket Gilleleje anno 1912

Vandpost fra privat brønd.

Omkring 1880 begyndte det bedre borgerskab i København at benytte forskellige byer langs kysten - bl.a. Gilleleje som fristed. “Landliggernes” interesse for Gilleleje satte gang i opførelsen af pensionater og badehoteller. Dygtige og initiativrige borgere blev trukket til byen. I 1896 blev Gribskovbanen forlænget fra Græsted og gjorde Gilleleje til stationsby, og samtidig åbnede det nye luksuriøse Gilleleje Badehotel bygget af kroens ejer N. F. Hansen. De nye tider betød en kraftig vækst i antallet af husholdninger og et opblomstrende handelsliv.

Før vandværket fik Gillelejerne vand fra forskellige private brønde med vand af temmelig varierende kvalitet. Vandet måtte hentes i spande og bæres hen, hvor det skulle bruges.

I Gillelejes handelscentrum mødte man byens spidser og øvrige erhvervsdrivende, som i en tid, hvor kommunen ikke var særlig fremsynet, tog initiativ til mange tiltag til gavn for Gillelejes indbyggere. I 1911 stiftede disse borgere bl.a. en turistforening, der havde til formål at gøre byen mere tilgængelig og tillokkende for turister, og herfra udsprang initiativet til oprettelsen af både Gilleleje Gasværk og Gilleleje Vandværk.

Grundholdningen var at skabe gode og lige forhold for alle indbyggere, fiskere som “Københavnere”. Landliggerne/turisterne samlede f.eks. ind til forskellige godgørende formål ved afholdelse af den årlige bakkefest samt ved diverse kulturelle arrangementer og indsamlinger ofte for at forbedre forholdene for fiskerne. Af alle disse tiltag udsprang en fællesskabsånd – på godt og ondt, der har vist sig at være langtidsholdbar og stadig lever i bedste velgående i Gilleleje. En fællesskabsånd, der også snart skulle give Gillelejerne vand i hanen!

Vand til folket og til... Behovet for vandværksvand steg i takt med byens udvikling, og det er svært for os i dag at forestille os en tid, hvor vand i hanen ikke var en selvfølge.

Gilleleje Badehotel omkring år 1900.

Fornemme steder som badehotellet ville selvfølgelig gerne fremstå moderne og kunne tilbyde rindende vand til gæsterne. Byens gartneri var i sin storhedstid og ønskede mulighed for vanding af afgrøderne. Derudover var der ønske om at øge brandsikkerheden i byen med opstilling af brandhaner.

Interessentselskabet Gilleleje Vandværk Gilleleje Vandværks formål pr. 23.december 1912:

Gilleleje Vandværk stiftes Ønsket om en vandboring blev så presserende, at en håndfuld af byens aktive borgere i begyndelsen af 1912 nedsatte et udvalg til “Undersøgelse og Betingelser for et Vandværk i Gilleleje”. Udvalget bestod af: Boghandler O. Søtofte, stationsforstander Asmussen, smedemester Julius Nielsen, murermester Anders Hansen samt slagtermester H. Jensen. Udvalget indkaldte til konstituerende generalforsamling for Interessentselskabet Gilleleje Vandværk på Gilleleje Kro den 23. december 1912, idet man

vurderede, at der var behov for en decideret bestyrelse for at fremme sagen. Udvalget havde indtil da opnået et lån på kr. 20.000 i Frederiksborg Amts Spare- og Laanekasse, og det var lykkedes at få sognerådets accept på at være medgaranter på værket, hvilket muliggjorde den nødvendige lånetid for lånet på mere end 15 år. Et udkast til love blev læst op og vedtoges enstemmigt. Læst med vore dages øjne var lovene særdeles strenge i forhold til udtrædelse af interessentselskabet. Medlemmerne var desuden forpligtet til at modtage valg til bestyrelsen, såfremt dette ønskedes. Alligevel var tilslutningen stor, og der blev trykt 300 eksemplarer af lovene. Der var stor fokus på at få vand i en fart, og af vandværkets første forhandlingsprotokol kan det konkluderes, at den nyvalgte bestyrelse virkelig arbejdede konstruktivt og ihærdigt for at fremme sagen. Efter jul mødtes man således allerede 8. januar, hvor ingeniør Knud Degn fremlagde forslag til værket og derefter blev hyret som teknisk konsulent. Lønnen for arbejdet aftaltes til 5 % af anlægssummen samt at få dækket sine rejseomkostninger.

Det første lovsæt, trykt i 1914.

“Interresentselskabets Formaal er at forsyne sine Medlemmer med Vand til Husholdningsbrug, teknisk Brug, Vanding af Kreaturbesætning og Vadsk. Ved Ildebrandstilfælde er det tilladt at benytte forsaavidt det gøres fornødent Vandværkets Vand.” Gilleleje Vandværks første bestyrelse: Købmand Laurits Petersen Murer Anders Hansen Købmand Th. Jakobsen Fisker R. Rasmussen Smedemester Julius Nielsen Forpagter Lassen Blikkenslager Alf Svendsen Suppleant: Slagtermester H. Jensen. Gilleleje-Søborg Sogneråd tilkendegav allerede i midten af januar sit tilsagn om at stille lånegaranti. Sognerådet stillede dog nogle krav, bl.a. at alle borgerne skulle have lige ret til vand, samt at der skulle opstilles tre brandhaner – en på Vesterbro og to i gamle by.

Villa Solbakken får et vandtårn i ”baghaven”

En byggegrund til værket og billigt vand til Lassen! Gilleleje Vandværk havde nu den fornødne kapital til at etablere et værk, men ejede ikke noget jordområde. Det løste sig, da forpagter C. Lassen tilbød værket frit at etablere boring på et Forpagter Carl Niels Ferdinand Lassen i døren til Villa Solbakken.

Villa Solbakken med vandtårnet i baggrunden. areal på hans jorder i den størrelse, der måtte findes nødvendigt. Således kom den første boring og dermed det første vandværk til at ligge tæt på C. Lassens smukke villa ”Solbakken”. Det blev besluttet at forpagter Lassen sin levetid ud, derfor skulle afkræves en betydelig reduceret vandafgift.

opkrævning af vandskatter samt passe motoren for en årlig ydelse på 175 kr. Der valgtes to autoriserede vandmestre til at udføre nye kommende installationer – Griese fra Græsted, som alligevel skulle passe rørsystemet garantiperioden ud, samt blikkenslager Svendsen i Gilleleje.

Værket bygges

Det første værk

Ingeniør Degn var yderst effektiv. Der blev taget tilbud hjem fra fire forskellige borefirmaer, og allerede 22. april 1913 kunne det valgte firma meddele, at der var fundet tilstrækkeligt med vand fra en boring på forpagter Lassens jord. Ingeniør Degn udbød bygningen af en vandbeholder og etablering af rørsystemer i licitation, og det blev murermester Anders Hansen, der kom til at støbe fundamentet og mure beholderen. Blikkenslagermester Th. Griese fra Græsted vandt opgaven med at etablere ledningsnettet. Malermester Chr. F. Petersen hyredes til at forestå

Vandværket bestod oprindeligt af en enkelt vandboring, et simpelt filteranlæg, en vandbeholder og en stempelpumpe drevet af en vindmotor fabrikeret hos smedevirksomheden Hviid i Hillerød. Vindmotoren blev suppleret med en mindre petroleumsdrevet motor. Allerede i september 1913 kunne der pumpes vand i tårnet, og i oktober havde de første forbrugere vand i hanen.

Værket sættes i drift oktober 1913 “Vejrhanen” fra toppen af vandtårnet findes stadig i gemmerne på vandværket. Gillelejes første vandværk ved ibrugtagningen i 1913. Værket lå på forpagter Lassens jord bag Villa Solbakken. Vindmotoren blev leveret af Hviid´s maskinfabrik i Hillerød.

Alle kan bruge vand

og vil gerne have det billigt! I 1913 har v ærket 75 interesse nter 12 kr. for en hane Interessen for vandet var stor – og navnlig interessen for at få det billigt. De forbrugere, der var med fra begyndelsen, fik installeret vand til deres ejendom på vandværkets bekostning, mens senere aftagere selv måtte betale udgiften til denne. For selve vandet betaltes pr. hane: kr. 12 for 1ste hane, kr. 10 for hane nr. 2 og kr. 8 for følgende haner.

Rabat ved storforbrug af vand? Prissætningen på vandet gav anledning til en del polemik i de efterfølgende år. Straks efter stiftelsen af Gilleleje Vandværk indkom brev fra både formanden for Gribskovbanen samt fra hotelejer N. F. Hansen, om at de ønskede at blive ligeberettigede med de øvrige interessenter i Gilleleje Vandværk. Det betød med andre ord, at man, skønt et forventet stort forbrug af vand, ville indgå på lige vilkår med den almindelige forbruger, som betalte en fast pris pr. vandhane uagtet forbruget. Værket besluttede, at forbrugere som Gribskovbanen, badehotellet og gartneren måtte betale vandet efter måler – 3 øre pr. tønde vand. Således valgte Gribskovbanen på et tidspunkt vandværks-

vandet fra pga. for høj pris! I de første mange år af værkets historie var prisen på vand til kroejer N.F. Hansens virksomheder et tilbagevendende punkt på dagsordenen. Vandværket og Hansen nåede først til enighed om betalingerne, da Alf Svendsen af bestyrelsen fik lov til at gå til Hansen med henblik på at lukke for vandet til badehotellet en sommerdag i 1920! Havnens vandhane voldte også en del bøvl i forhold til opkrævning af vandafgift. Fremmede tilløbne skibe forbrugte vand fra hanen uden at betale. I 1916 besluttedes det at taksere havnelauget dobbelt vandskat for hanen. Lauget måtte derefter selv opkræve beløb af de tilfældige forbrugere.

Vand til kalklæskning mm. Der brugtes også store mængder vand til læskning af kalk ved nybygninger. Der fastlagdes faste takster for afhentning af vand pr. vogn til kalklæskning. Gasværket ønskede på et tidspunkt en fast pris på et aftalt større kvantum vand til gasbeholderen. Det besluttedes efter en del debat foranlediget af personsammenfald i gasværkets og vand-

værkets bestyrelser, at også gasværket måtte betale efter de faste takster og måler, på lige fod med alle andre.

Begyndervanskeligheder Allerede i november 1913 var der nedbrud på vindmotoren til pumpeværket. Maler F. Chr. Petersen, der var blevet hyret som maskinpasser til at passe pumpen, måtte betales for ekstra pumpning med petroleumsmotoren i både september, oktober og november, som følge af, at vindmotoren var ude af drift. Petersen meldte desuden om problemer med rensning af filtrene, der hurtigt sandede til. Der investeredes henover vinteren i forholdene for motorpasseren i pumpehuset. Motoren afskærmedes, og der indlagdes gas til en kakkelovn og et enkelt blus. Pr. marts 1914 meldte bestyreren, at vindmotoren stadig ikke var rigtig i orden. Og oveni klagede forbrugerne over vandkvaliteten!

I drift, men gældsat Tirsdag 12. maj 1914 afholdtes, efter et halvt års tid med vandværket i drift, generalforsamling på Gilleleje Kro.

Vandforbruget og antallet af forbrugere vokser hurtigt - og værket har svært ved at følge med

Anlægsudgifterne var blevet næsten fordoblet i forhold til budgettet, og bestyrelsen måtte flere gange ud og øge finansieringen og de tilhørende lånegarantier. Ingeniør Degn redegjorde for den forøgede anlægssum. Projektet var oprindeligt budgetteret for et anlæg kun for den vestlige del af byen. Det endelige projekt var blevet noget større og dermed dyrere, men til gengæld dækkede man hele byen og muliggjorde udvidelser af værket både til øst og vest. Om vandets beskaffenhed udtalte ingeniøren, at vand var der nok af, vandtrykket var i orden, og at analyser viste, at det var udmærket godt drikkevand, og at bismagen i vandet skyldtes rørene i det nye anlæg. Det besluttedes derfor, at rørføringer for fremtiden altid skulle lægges med galvaniserede rør. Vandforbruget pr. maj måned 1914 var 400 tdr. vand i døgnet hvilket svarer til ca. 50.000 liter vand. (50 m³)

gen, holde tilsyn med begge maskiner, rense filtre og foretage udskylninger samt holde øje med vandspild. Petersen kombinerede stillingen med sit erhverv som maler og blev ansat med en årlig løn på kr. 300. Nogle få måneder senere var forbruget pr. døgn oppe på 1000 tdr. vand -mere end en fordobling. Vindmotoren er stadig ikke blevet istandsat, da der er tovtrækkerier om, hvorvidt fabrikant Hviid eller vandværket selv skal afholde udgiften til den ødelagte excentrik. Det besluttes at erstatte den nu hårdt prø-

vede petroleumsmotor med en større gasdrevet motor, og filtermaterialet udskiftes med nyt grus, som “forventes at kunne fungere tilfredsstillende såfremt det bliver samvittighedsfuldt passet af Vandværksbestyreren”. Senere på året investeres der desuden i en luftkompressor til filteret.

Opkrævning af vandskatter: Der oprettedes i 1915 en særskilt stilling som opkræver af vandskatter. Opkræveren kom til at sortere direkte under bestyrelsen.

Gasmotoren på Gilleleje Vandværk, senere solgt til gasværket.

Bestyrer og opkræver ansættes Generalforsamlingen afsluttedes med valg af en ny bestyrelse – nu med smedemester Julius Nielsen som formand. Den nye bestyrelse vedtog at antage en egentlig regnskabsfører og at samle funktionerne med at passe pumpnin-

Vand til Gilbjerghoved Badehotellet på Gilbjerghoved Som en konkurrent eller om man vil – et supplement til Gilleleje Badehotel opførte Grosserer Ferdinand Andersen i 1908 ”Gilbjerghoved Badehotel”, på grunden, hvor han siden 1895 havde drevet et pensionat. Gilbjerghoved er Nordsjællands højeste punkt med udsigt til Kullen og Mölle i Sverige. Ferdinand Andersen var en ”vægtig” forretningsmand med kontor i København. Han handlede blandt andet med kaffe og var foruden badehotellet ejer af Dronningmølle teglværk.

Ferdinand Andersen bliver lovet vand fra Gilleleje Vandværk. I juli 1915 henvendte Ferdinand Andersen sig til Gilleleje Vandværk for at høre, om man ville levere vand til hans ejendom ”Gilbjerghoved”. Dette var noget af en udfordring, idet der skulle etableres en ny hovedledning hele vejen ud til Gilbjerghoveds vandbeholder for foden af skrænten. Herfra pumpede

Ferdinand Andersen selv vandet op til hotellet med en vindrosedrevet pumpe. Vandværksbestyrelsen gav tilsagn om at levere vandet, mod at grossereren selv betalte udgifterne til anlæg og vedligehold af den nye ledning ud til Gilbjerghoved. Aftalen med en af områdets største finansmænd skulle vise sig at give vandværksbestyrelsen kvaler de næste mange år. Der blev etableret en hovedvandledning til Gilbjerg, men vandet nåede aldrig helt derud. Der var ganske enkelt ikke vand nok. Vandforbruget i Gilleleje var steget hastigt nu, hvor man blot åbnede for hanen, og flere forbrugere kom til. Derudover havde værket problemer med både vind- og gasmotoren, der skulle drive pumpen. Tillige sandede sugehovedet og filteret konstant til, så pumpningen måtte indstilles, mens systemet blev renset igennem. Alt sammen faktorer der resulterede i, at der var for lidt vand i systemet til at oppebære det vandtryk, der skulle til for at nå ud til Gilbjerg.

Når grossereren er blevet lovet vand – så vil han have vand! Grosserer Andersen måtte således i sommeren 1915 hente vand fra Gilleleje Vandværk pr. vogn, og i september 1915 gjorde han krav på betaling for vandkørslerne. Jo, grossereren var en mand af format, og han mente sig berettiget til at få leveret vand jf. aftalen, og at det var vandværkets opgave at få det leveret. På generalforsamlingen 14. juni 1916 var vand til Gilbjerghoved et hovedpunkt på dagsordenen. Men nu var det ikke kun Ferdinand Andersen, der ønskede sig vand i hanen. Også villaejerne på Gilbjerg samt øst og vest for selve Gilleleje by var interesserede i vand. Der igangsættes et storstilet projekt budgetteret til 50.000 kr. indeholdende to pumpestationer, der skal sikre vand til både de højtliggende arealer på Nakkehoved samt på Gilbjerghoved. Projektet bakkes op økonomisk navnlig af de mange landliggere med villaer på Gilbjerghoved, som derfor giver tilsagn om hele 20.000 kr. Udvidelsen af værket kommer dog til at vente på sig.

Gilbjerghoved Badehotel - opført i 1908.

Vandværksvej i Gilleleje. I horisonten anes byens vandtårn.

Krigens indvirkning på hverdagen på værket. Som følge af 1. verdenskrig opstår der knaphed på materialer, og den tilspidsede situation spænder ben for planerne om at udvide værket. Krigen kommer til at trække store veksler på bestyrer Petersen, der gør hvad der står i hans magt for at få værket til at levere nok vand under de givne forudsætninger. Der er tit motorproblemer, idet vindmotoren aldrig er kommet til at fungere optimalt. Derfor må der oftere pumpes med gasmotoren, og da gasprisen stiger pga. krigen, fordyrer det værkets driftsomkostninger.

Ny banegård i Gilleleje Anlægget af jernbanen fra Hornbæk betød, at man besluttede sig for at bygge en centralbanegård i Gilleleje, hvorfra både den nye ”Hornbækbanen” samt ”Gribskovbanen” kunne afvikle deres trafik. Mens byggeriet stod på, søgte Hornbækbanen om at få leveret vandværksvand til lokomotiverne på den midlertidige station ”Østerport”. Anlægget af centralbanegården betød desuden, at Vandværksvej ikke længere kunne leve op til sit navn, idet den blev afskåret fra vandværket af den nye

linieføring for Gribskovbanen. Vandværkets hovedledning måtte sænkes hele 6 meter for at komme under banelegemet. Vand fra de regelmæssige udskylninger af vandværkets ledninger løb ned i banegårdsgraven, og der måtte anlægges afvandingsbrønde. De to baner søgte om at få indlagt vand i den nye fællesstation. Måske belært af historien med Ferdinand Andersen gav vandværket tilsagn om vand med det forbehold, at højdeforholdene ikke måtte blive til last for værket. På bestyrelsesmødet 30/12 1916 meddelte vandværksbestyrer Petersen definitivt, at værket gav for lidt vand. Filteret var desuden så tilstoppet, at man valgte at lade det lerede grus rense med syre, der efter nogen møje lod sig fremskaffe, og omlægge i et nyt filter.

Centralbanegården i Gilleleje Den nye banegård i Gilleleje. I baggrunden anes vandtårnet. Til højre går sporet ned til havnen.

1921: Pris pr. hane i r. 1ste hane 42 k r. 2nd hane 40 k 3 r 8 kr. Følgende hane Herover: Ingeniør Knud Degns tegning til det nye værk dateret oktober 1920.

Formænd for Gilleleje Vandværk:

Et opslag i driftsbogen fra maj 1922: Venstre side - Nye Værk. Højre side - Gammelt Værk.

Udvidelsen af værket For lidt vand I 1917 havde værket 200 interessenter med i alt 304 vandhaner, og der brugtes dagligt for 20 kr. gas til maskineriet. Bestyreren måtte ofte pumpe om natten for at fylde vandbeholderen op, og det besluttedes at opføre et lille nathus til ham i forbindelse med pumpehuset. Der manedes til besparelser på vandet med opslag og plakater til forbrugerne. Det besluttedes desuden i en periode at lukke for vandet i op til to timer dagligt, indtil normal vandstand i beholderen atter var indtruffet. Op gennem krigen fortsattes arbejdet med at skaffe bidragydere blandt de kommende for-

brugere både øst og vest for byen til en udvidelse af værket. I april 1917 kunne blikkenslager Svendsen således melde, at der var givet tilsagn om kr. 16.000 udover de kr. 20.000 fra Gilbjergborgerne, og det besluttedes at fortsætte arbejdet med at skaffe kapital. Svendsen tog tilbud hjem fra grossistfirmaet Brdr. Dahl på nye rør, men grundet de høje priser som følge af 1. verdenskrig, måtte bestyrelsen bede generalforsamlingen om tilladelse til at vente med udvidelserne af værket. Generalforsamlingen indstillede, at der forsøgtes med en ny boring et andet sted.

1913-1914: Købmand Laurits Petersen 1914 – 1915: Smedemester Julius Nielsen 1915 - 1916: Urmager Petersen 1916-1918 : Brygger Bjørnsen 1918 - 1919: Tømrermester Laurits Nielsen 1919 – 1924: Sadelmager Emil Pedersen 1924 - 1927: Bagermester Nygaard-Madsen 1927 - 1942: Tømrermester Peter Andersen 1942 - 1978: Montør Ferdinand Petersen 1978 - 1989: Vaskeriejer Jens O. Hansen 1989- 1991: Benny Knudsen 1991 - : Maskinfabrikant Jørgen Petersen

Brandforsikring fra 1925 på “Nye Værk” Værket var forsikret for ialt 23.900 kr.

Ny formand for vandværksbestyrelsen De første 6 år af vandværkets levetid var temmelig turbulente og bød således også på hele 6 forskellige formænd! I juli 1919 bliver sadelmager Emil Pedersen valgt som formand, og han kom til at sætte et afgørende fingeraftryk på vandværket, idet det blev i hans tid som formand, at værket endelig blev udvidet.

Sandfilter og eldrevne pumper Bestyrer Petersen ønskede sig et sandfilter, og man tog på ekskursion til Ålsgårde vandværk for at bese sandfilteret der. I slutningen af 1920 besluttes det at indkøbe et sandfilter til 20-25.000 kr. til det nye værk og nye moderne elektromotordrevne pumper. Da udvidelserne stod færdige i 1922, kunne Gilleleje bryste sig af at have det mest tidssvarende og moderne vandværk på Nordkysten.

Boringer langs Søborg kanal I august 1919 besluttedes det at foretage prøveboringer på vandværksbestyrer Petersens grund ved siden af kanalen. De nye boringer gav 150 tdr. vand i timen svarende til en tredobling af vandmængden, og avisen skriver, at ”Vandet er blødere, renere og mindre kalkholdigt”. Ingeniør Degn udarbejdede nu planer for en udvidelse af værket, inkluderende en løsning der også kunne give villaejerne på bakken op til Gilbjerghoved vand.

Det nye værk ved Søborg kanal med maskinhus og rensningsbassin.

Gilbjerghoved. Øverst til venstre skimtes hotellet med vandtårnet ud mod skrænten til højre for.

Gilbjerg vandforsyning Det nye værk var nu i stand til at levere rigeligt vand og oppebære et godt og stabilt vandtryk. I 1921 lykkes det derfor endelig at finde en løsning på den gamle sag med vandtilførsel til Gilbjerghoved. En kreds af grundejere mellem Gilleleje og Gilbjerghoved - heriblandt grosserer Ferdinand Andersen - tilbød selv at bekoste et anlæg med rørføring

fra det nye værk i Gilleleje til en højdetrykpumpe samt et vandtårn opført på Ferdinand Andersens jord på Gilbjerghoved. Gilleleje Vandværk skulle til gengæld vedligeholde anlægget samt levere gratis vand i 15 år, hvorefter vandværket ville overtage Gilbjerg vandforsyningsanlæg uden beregning. Der blev indgået overenskomst mellem Gilleleje Vandværk og det ny selskab ”Gilbjerghoved vandforsyning”. Grundejerne skulle ifølge overenskomsten, efter de 15 år med gratis vand, indgå på lige fod med de øvrige interessenter i værket. I 1922 stod vandtårnet på Gilbjerg færdigt, og endelig var der kommet vand i hanerne på Gilbjerghoved.

Grosserer Ferdinand Andersen bestyrede Gilbjerg Vandforsyning fra sit kontor i København. Her ses hans brevhoved fra en brevveksling om tilkobling af en ny interessent.

Gilbjergtårnet som det så ud, indtil det blev udbygget i 1939. Billedet er fra ca. 1925.

Fortegnelse over interessenter i Gilbjerg forsyningen.

Elektrisk drivkraft I maj måned 1922 indgås overenskomst med Nordsjællands Elektricitets og Sporvejs Aktieselskab om levering af strøm til motorerne i det nye værk. Året efter vedtog man ikke at bekoste flere penge på vindmotoren .

En trist historie Alt imens bestyrelsen for vandværket sloges med de store beslutninger ved skrivebordet, passede maler Petersen igennem årene med dyrtid og verdenskrig, sin tjans som vandværksbestyrer. I 1913 var Petersen allerede tilknyttet værket som maskinpasser. Vindmotoren kom aldrig til at fungere optimalt, så der måtte ofte pumpes ved brug af gasmotoren, og det krævede Petersens konstante overvågning. I 1919 fik maler Petersen bestyrerstillingen som hovederhverv. Lønnen blev fastsat til kr. 1800 om året. Beskrivelsen lød: “Hr. Petersen skal passe Vandværkets Vindmotor og Gasmotor, han skal sørge for at der er fornødent Vand i Beholderen, foretage Udskylning af Filtreringsapperaterne og passe disse, foretage Udskylning af Ledningsnettet, lægge Filter og i øvrigt udføre det Arbejde som almindeligvis paahviler Vandværksbestyreren.” I årene omkring 1920 gik det galt for Petersen som nu, udover at han skulle passe værket, havde overtaget både bogholderposten i vandværket samt opgaven med at opkræve vandaf-

gifter. Efter krigen blev vandafgiften næsten fordoblet. Det kneb for forbrugerne at betale, og der var mange restancer, som krævede opfølgning. Samtidig skulle Petersen sørge for at passe lånene i sparekassen og betale de håndværkere, der foretog udbygningen af værket. Det viste sig, at Petersen ikke fik ført kassebogen dagligt, og at der manglede udgiftsbilag på udbetalingerne til håndværkerne.

Sagen ruller I 1924 fremkom mistanke om en kassedifference, og der indsattes en ny bestyrelse med bagermester NygaardMadsen som formand. Hovedopgaven var at få løst den kedelige sag, som viste sig at beløbe sig til kr. 8185, der

ikke kunne fremskaffes udgiftsbilag for. Beløbets størrelse svarede til næsten tre gange årslønnen for vandværksbestyreren! Der var ikke mistanke om, at pengene var forsvundet for egen vindings skyld. Den gamle bestyrelse og Petersen var dog ansvarlige for uredeligheden, hvilket gjorde det nødvendigt for den nye bestyrelse at kræve dækning for underskuddet. Petersen nægtede at vedgå sig gælden uden en domsafsigelse, og forhandlingerne gik i hårdknude. Resultatet var, at Petersen fik opsagt sin stilling. Sagen endte i 1928 med, at Petersens jord, hvorpå det nye vandværk var blevet anlagt (Kastanie Allé), blev overdraget til vandværket og Petersen erklæredes konkurs. Sagen havde været en dyr omgang for værket – både menneskeligt og økonomisk.

Maler F. Christian Petersen og hustru, i deres kolonihave ved siden af Gilleleje Vandværk.

Stefan Frederiksen - vandværksbestyrer 1926-1960 Da posten som vandværksbestyrer i 1926 blev opslået ledig, indkom der hele 26 ansøgninger. Fisker Stefan Frederiksen, søn af rebslager Carl Frederiksen, blev udvalgt som den ny bestyrer – en stilling han beholdt, til han efter 34 år ved vandværket gik på pension. Stefan Frederiksen opnåede at blive en meget velanset person i Gilleleje. I 1944 gav det anledning til, at man oprettede en pensionsordning for vandværksbestyreren idet ”det ville være utilgiveligt at en saadan Mand efter endt Livsgerning skulle være henvist til at søge Aldersrente.”

Vandmåleren på indmarch I 1927 betaltes der stadig vandafgift pr. hane hos den enkelte forbruger. Vandværket ønskede derfor, at vandforbrug med slange eller anden uautoriseret vandledning blev gjort for-

budt, medmindre man havde opsat vandmåler. Forslaget gav anledning til megen debat og måtte tilsidst stilles i bero et par år, indtil der kunne tilbydes opsætning af vandmålere til en rimelig pris. I første omgang ønskede man generelt at få opsat vandmålere hos virksomhederne. I Juni 1927 på den årlige generalforsamling frabad Nygaard Madsen sig genvalg. Tømrermester Peter Andersen blev valgt til ny formand for bestyrelsen.

En principsag om lukning for vandet prøves i retten. I 1928 gør vandværket, for anden gang i dets historie, brug af rettens afgørelse. Der opstod nemlig problemer med at få inddrevet vandafgiften fra bryggeriejer Ludvig Petersen, og man så sig nødsaget til at lukke for vandet. Bestyrer Stefan Frederiksen tog ud og forseglede vandhanen, men to gange i løbet af 1928 blev lukkeseglet brudt op, og ved aflæsning af måleren kunne det konstateres, at der havde været brugt vand. Sagen var af principiel vigtighed for værket. Hvis ikke værket vandt sagen, og bryggerieejeren idømtes en bøde for bedrageri, ville værket frem-

Vandværket går til kamp mod brug af rindende vand!

Stefan Frederiksen og hustru Olga ved reberbanen i Gilleleje.

Stefan Frederiksen peger på et sted ved vandværket, hvor frihedskæmpere gemte våben, som var kastet ned fra fly i Gribskov efter 1943. over ikke kunne lukke for vandet ved forsegling af hanen. I så fald følte man sig nødsaget til i lignende sager simpelthen at grave vandledningen op ved manglende betaling af afgift. Vandværket vandt sagen, og bryggeriejeren blev dømt til at betale en bøde.

Analyser af vandkvaliteten

Om Iltning af vandet

Kvaliteten af drikkevandet var lige fra vandværkets ibrugtagning i fokus. I 1924 indsendte Dr. Vilstrup prøver på vandet til undersøgelse. Vandet erklæredes brugbart som drikkevand - dog indeholdt vandet en stor mængde af “iltelige stoffer” - dvs. uønsket indhold, bl.a. et usædvanligt højt indhold af jern, der kunne fjernes ved en bedre iltning.

Når grundvandet pumpes op fra vandværkets boring, er det ikke direkte klar til brug. Vandet indeholder f.eks. jern- og mangansalte, som kan sætte aflejringer i vandrør, misfarve tøjet ved vask samt sætte spor på vores vandinstallationer som håndvask, badekar og toilet.

Nyt iltningsanlæg Ingeniør Øllgaard blev kontaktet med henblik på et løsningsforslag til forbedring af vandkvaliteten. Ingeniøren anbefalede, at der byggedes et nyt og større iltnings- og filteranlæg. Anlægget blev bygget i vinteren 31/32 - hovedsageligt af lokale håndværkere.

på Kastanie Allé leverede nu alene alt det oppumpede vand. I vinteren 1936 besluttedes det at opføre et redskabsskur med tilhørende mandskabsstue ved ”nye værk”.

Gilbjerg vandforsyning overtages. Første januar 1938 overtog Gilleleje Vandværk vederlagsfrit skødet på vandtårnet på Gilbjerg, pumpestationen og alle forbrugerne fra Gilbjerg vandforsyning jf. aftalen tilbage fra 1922. Nu skulle forbrugerne til at betale vandafgift til Gilleleje Vandværk på lige fod med de øvrige interessenter. Sammenlægningen betød en merindtægt til værket fra ca. 70 villaer i Gilbjergområdet.

Derfor iltes vandet, hvorved saltene udskiller sig som partikler, der nu kan opfanges i et filter. Iltningen fjerner også nogle uønskede luftarter. Tilbage efter filtrering er nu kalksaltene. De er årsag til vandets hårdhed og medfører kalksten i bl.a. kogekedlen og vaskemaskinen.

Op gennem trediverne gik det rigtig godt for værket. Mange nye forbrugere blev koblet til, og økonomien var så god, at vandafgifterne kunne sænkes. I maj 1935 blev det gamle trykfilter i det første værk afblændet, og ”nye værk”

Vandmåler fra 1931

Gilbjerg vandtårn bruges som udkigspost Vand til Østre Allé og til Nakkehoved I 1936 rejstes ønsket om vand til Østre Allé og Nakkehoved af en række beboere fremmødt på årets generalforsamling. Udvidelsen ville blive en stor udfordring for værket, idet der skulle anlægges over 2 km vandledning langs Østre Allé, og dertil kom højdeforskellen over bakken. I 1938 undersøgte man, om der evt. ville kunne tilbydes forsyning af vand derud, hvis vandtårnet i byen blev øget med 5 meter i højden. Projektet var for dyrt, og blev henlagt. Under krigen rejste beboerne atter spørgsmålet om vand, som nu slet ikke kunne imødekommes pga. den økonomiske situation. Gilbjergtårnet anno 2013 samt udsigten fra toppen. Det ses tydeligt, at tårnet er bygget i to tempi. I 1950 blev arelaet omkring vandtårnet langs “Gilbjergstien” fredet for at sikre offentligheden adgang til udsigten.

Tårnet på Gilbjerg udbygges Samtidig med ønskerne om vand på Østre Allé kneb det med at få tilstrækkeligt vandtryk til de allerhøjest beliggende ejendomme på Gilbjerg, og man gik igang med at forbedre forholdene. Hvorfor denne opgave prioriteredes højt er et godt spørgsmål. Måske for at give Gilbjergborgerne lidt retur nu, hvor vandværket lige havde overtaget deres vandforretning? Det kan også tænkes, at de villaejere, der boede i Gilbjergområdet, havde en god vægt på beslutningens vægtskål i form af deres samfundsstatus. I hvert fald valgte man, for at sikre et godt vandtryk, at udbygge Gilbjergtårnet, og af grosserer Ferdinand Andersen indkøbte man en byggegrund hertil. Tårnet skulle ifølge udbudsmaterialet være færdigopført i 1940, men i sommeren 1943 var det endnu ikke taget i brug. På generalforsamlingen bad en grundejer fra Gilbjerg om en forklaring, og Stefan Frederiksen

svarede, at ”Grunden til at Taarnet ikke er taget i brug er af samfundsmæssige Hensyn med henblik på Besparelser af Strømmen og af Hensyn til Økonomien!” Mon ikke forhalingen havde lidt at gøre med, at værnemagten havde taget bopæl på toppen af tårnet? Efter krigen blev tyskernes udkigspost på vandtårnet besigtiget. Den var opført af svært tømmer og beklædt med cellotexplader. Chefen for Hesbjergbatteriet gav tilladelse til at lade materialerne udbyde til kommunens håndværksmestre mod en reparation af tårnet. Senere, i 1952, indgik man aftale med flyverkommandoen om, at tårnet kunne bruges af luftmeldetjenesten.

Besættelsestiden Vinteren op til besættelsen var præget af en hård og langvarig frostperiode, og ledningsnettet i byen frøs mange steder, så husstandene manglede vand. Jernhandler Erik Larsen blev hyret til at køre vand rundt i byen for kr. 1,50 pr. time. Tiden op gennem 2. verdenskrig blev generelt hård mod vandledningsnettet pga. nogle ekstremt strenge vintre. Man var i bekneb for stål efter 1. verdenskrig, og de rør, der var blevet lagt i 20’erne forvitrede let, idet de var fremstillet af gammelt stål, der blev omsmeltet til støbejern. De mange brud gav et stort vandtab og øget vandforbrug til følge. Alene i vinteren 46/47 blev der konstateret 43 ledningsbrud.

I 1941 havde vandværket: 490 interessenter heriblandt: Gilleleje Mejeri 15 hoteller og pensionater 1 Rekreationshjem 1 Bryggeri Fiskerihavn Gasværk 1 Skole 1 Alderdomshjem Indbyggertallet var ca. 1600 personer, og i sommerhalvåret nåede det op på ca. 4400 personer. Vandværket havde to aktive 6 tommer (150 mm) boringer udført i 1933 og 1935, begge i en dybde af 40,5 m og forsynet med filter.

I maj 1940 valgte bestyrelsen at give påbud om at spare på vandet og så vidt muligt undgå brug af rindende vand til f.eks. havevanding pga. af den vanskelige brændselssituation. Adkomsten til kul og elektricitet var knap pga. af krigen.

Ansøgning om vandindvindingsret I 1941 nedsattes en landvæsenskommision i Frederiksborg Amt, der skulle behandle indkomne ansøgninger om ret til at indvinde vand fra de vandførende lag i undergrunden. Der indkom begæring fra de nordsjællandske vandværker og andelsmejerier, heriblandt selvfølgelig fra Gilleleje Vandværk. Værket vurderede, at der indvandtes vand svarende til ca. 220.000 kbm pr. år. Værket anmodede i sin begæring om, at måtte indvinde hele 400.000 kbm. Grunden var hensyntagen til, at værket stod for en snarlig udvidelse af forsyningsområdet til også at dække bydelen Østre Allé med ca. 300 indbyggere. Endvidere forventede vandværket, at der snarligt ville blive indført obligatorisk

krav om vandklosetter i samtlige ejendomme i Gilleleje by, hvilket ville øge vandforbruget betragteligt. I juni 1942 takkede formand Peter Andersen af. Til ny formand valgtes Montør Ferdinand Petersen.

Foreningen af private vandværker Ved krigens slutning dannedes, med udspring i de nordsjællandske værkers allerede velfungerende samarbejde, sammenslutningen af Private vandværker. Formålet var at udveksle erfaringer, både hvad angik teknik og administration. Organisationen planlagde fra begyndelsen et bredt samarbejde indeholdende kurser for vandværkspassere, standardregler for vandværkers oprettelse og drift, og sågar ville man på sigt udarbejde en håndbog for vandværksfolk – både for de, der passede den daglige drift og for de, der valgtes ind i værkernes ledelse. I dag er denne sammenslutning blevet til FVD, Foreningen af Vandværker i Danmark.

Modstandsgruppen Søstjernen i Gilleleje ved befrielsen. Nr. 3 fra venstre er Kaj Hansen, der i 1960 bliver ny bestyrer på vandværket efter Stefan Frederiksen.

Værket ledes og drives med en sikker hånd En fasttømret stab I årene efter krigen prægedes vandværket, i modsætning til opstartsårene, af stabilitet. De årlige generalforsamlinger afholdtes på kroen - gennem en lang årrække med den samme dirigent nemlig gasværkets formand Johansen. Sekretæren, uddeler Th. Poulsen, var blevet valgt ind i 1926 og udtrådte først i 1965 efter 39 år i bestyrelsen! Der var ikke mange fremmødte interessenter til generalforsamlingerne, gerne 10-12 personer, hvilket vidner om stor tillid til den måde, værket blev drevet på. Den daglige drift varetog bestyrer Stefan Frederiksen, fra 1949 aflastet af kommis Paul (pantefoged) Nielsen, der ansattes til at tage sig af opkrævninger og regnskaber.

Stefan Frederiksen. Vandværksbestyrer 1926 - 1960.

Montør Ferdinand Petersen. Bestyrelsesmedlem 19321978, heraf 36 år som formand.

Nyt filter og pumpehus Trods etableringen af et forfilter i 1931 var der stadig problemer med iltningen af vandet. Det gamle sandfilter var problematisk at vedligeholde i dagligdagen, og når filtrene skulle renses, måtte værket helt sættes ud af drift, hvilket generede vandforsyningen - ikke mindst i sommersæsonen. Ingeniør Øllgaard anmodedes derfor om at udarbejde en plan for udvidelse af værket til at kunne producere vand nok til 6000

personer. Bestyrelsen optog lån på kr. 75.000 i Nordsjællands Bank til dækning af det nye filter og maskinhus. Trods problemer med at fremskaffe materialer stod det nye anlæg klar i 1947. Der blev nu sat måler på pumperne, så man fik en præcis angivelse af hvor meget vand, der blev pumpet op. Sammenholdt med målertallet på forbrugt vand ville det nu være muligt at få et overblik over vandspildet i værket.

Gilleleje vokser

Udstykninger til parcelhuse Gilleleje voksede eksplosivt i 50’erne og 60’erne. Flere gårde både øst og vest for byen udstykkes til parceller, og skal der bygges huse, skal der også indlægges vand! Beboerne langs Østre Allé ønskede sig stadig vandværksvand i hanerne, hvilket de endelig fik i 1959, hvor der blev købt en grund på Kattegatsvej til opførelse af en trykforøgerstation (et hydroforanlæg), der kunne hjælpe vandet opover bakken og sikre godt og rigeligt vandtryk i hanerne. Den store tilgang af forbrugere bevirkede, at bestyrelsen i 1960 påbegyndte planlægning af en udvidelse af værkets kapacitet til det dobbelte, og da byen fortsatte sin vækst østpå, nævntes på generalforsamlingen i 1961 muligheden for at opføre et hjælpeværk i østre bydel.

Dansk Folkeferie Dansk Folkeferie anmodede allerede i 1940 om forsyning af vand ud til Krogkilde til ca. 50 huse. Folkeferie skulle selv anlægge rørføringerne efter samme princip som altid: Vandværket havde ret til at koble evt. kommende forbrugere til hovedledningen. Der blev givet et tilbud på vandafgiften, men Dansk Folkeferie afslog i første omgang tilbuddet grundet de trange tider. Først

I 1963, året hvor vandværket fyldte 50 år, oppumpedes 245.000 m³ vand. i 1956 tilsluttedes børnehjemmet “Gilbjerggård” samt Dansk Folkeferies huse til værket.

Bestyrerbolig I 1959 besluttede vandværket at opføre en bestyrerbolig overfor vandværket. Adressen var, de første år, på Fjelstrupvej. Det blev en nyantaget vandværksbestyrer, der kom til at flytte ind, idet Stefan Frederiksen pr. januar 1960 valgte at gå på pension efter 34 år som bestyrer. Der blev holdt en afskedsfest for Frederiksen på hotel “Stubben”, og stillingen som bestyrer for Gilleleje Vandværk blev nu opslået til en løn af kr. 12.360 årligt. For den medfølgende tjenestebolig blev der fratrukket 2.400 årligt i husleje. Blikkenslager Kaj Hansen fik stillingen. Fjelstrupvej kom efter Kystvejens anlæg til at hedde Kastanie Allé og huset fungerer i dag stadig som bolig for vandværksbestyreren.

Vejnet og ledningsnet udvides Hovedvandledningerne under Gilleleje blev udvidet i takt med tilgangen af nye forbrugere, og rørarbejderne koordineredes i høj grad med kommunens udbygning af vejnettet f.eks i forbindelse med Kystvejens anlæg. Senere afstedkom Nellerupgårdudstykningen og etableringen af Parkvej, at der blev anlagt en hovedvandledning langs de nye

Bestyrere for Gilleleje Vandværk: 1913-1926: Malermester Chr. F. Petersen 1926-1960: Stefan Frederiksen 1960 - 1980: Kaj Hansen juni 1980 - nov. 1980: Lars Sørensen 1980-1992: Finn Mathiesen 1992- : Finn Drewsen vejanlæg. Kommunen ønskede vandtilslutning til idrætsanlægget, det nye spildevandsanlæg og børnehaven, og for også at sikre muligheden for udvidelser på den anden side af Søborg Kanal, blev hovedvandledningen i 1975 ført over kanalen samtidig med bygning af broen over Parkvej. Vandværket og kommunen deltes om udgiften. I 1968 udvidede man, opfordret af Søborg Bylaug og med tilsagn om over 50 nye interessenter, værkets forsyningsområde til også at omfatte Søborg by. De mange nye forbrugere øgede presset på administrationen af opkrævninger, og i 1969 gik værket over til at opkræve afgiften pr. år i stedet for pr. kvartal.

I 1966 har v ærket 1622 interes senter

Østre Vandværk - “Bregnerødværket”

k´s Vandvær Gilleleje citet: kapa ³ pr. time 1913: 7 m ³ pr. time m 1920: 40 ³ pr. time m 1970: 200 m³ pr. time 1986: 320

Prøveboringer i Bregnerød Tilgangen af nye forbrugere op gennem 60’erne gav næring til ideen om at bygge et hjælpeværk i den østre bydel. Da projektet nærmede sig en realisering, var beliggenheden dog flyttet ud sydøst for byen. I 1967 foretog man prøveboringer med et yderst fint resultat på en grund tilhørende gårdejer Ole Jensen i Bregnerød. Ingeniør Øllgård fremlagde herefter et forslag om et hjælpeværk, med tilslutning til det eksisterende. Det nye værk ville kunne udvides yderligere ad åre om nødvendigt. Byggeriet blev påbegyndt i efteråret 1968.

Indvielse

Omtale i Frederiksborg Amts Avis, fredag 13. november 1970

Lørdag den 14. november 1970 blev det nye “Østre Vandværk” taget i brug ved en festlig indvielse. Anlægget havde da kostet ca. 1½ million kr. Værket kunne levere 80 m³ i timen fra to boringer, og sammen med det gamle anlæg gav det ialt op til 200 m³ vand i timen. Værket var fra indvielsen fuldautomatisk, og kunne selv melde eventuelle uregelmæssigheder eller afbrydelser, hvormed man fortsat kunne nøjes med een vandværksbestyrer med arbejdssted på Kastanie Allé. I januar 1973 besluttedes det fremover at betegne det nye værk “Bregnerødværket”.

Sammenlægning af værker De mindre vandværker i omegnen oplevede også problemer med kapaciteten, og løsningen blev, at både Lundebakkens Vandværk, Nakkehoved Vandværk, Dragstrup Vandværk samt Ferle Vandværk i løbet af 1971 blev overtaget af Gilleleje Vandværk. Ledningsnettet blev desuden koblet sammen med Tinkerup Vandværk med en “nødledning” med henblik på, i en nødsituation, at kunne lede vand fra det ene værk til det andet. Allerede midt i 70’erne var vandforbruget øget så meget, at man begyndte at tale om en udvidelse af værkets kapacitet, men det blev med nye kræfter “ved roret” denne gang: Vandtårnet i Gilleleje lige før nedrivningen i 1985.

Vandværkets bestyrelse ved festen for om- og tilbygningen af værkerne. Jan Ferdinansen, Benny Knudsen, Jens O. Hansen, Finn Runge Hansen, Poul Erik Petersen, Erik Andersen og Thorkild Petersen. Hotel Strand, 11. oktober, 1986

Nye folk...

I 1974 oppumpedes 413.259 m³ vand. Der var 2356 interessenter.

I 1978 forlod Ferdinand Petersen bestyrelsen og overlod formandsposten til Jens O. Hansen. Vandværksbestyrer Kaj Hansen gik på pension i 1980. Som ny bestyrer for værket valgtes Lars Sørensen, men ansættelsen varede kun til november 1980. Finn Mathiessen overtog hvervet midlertidigt og blev senere fast ansat som bestyrer. Ved årskiftet 1981/82 trak kasserer Paul Nielsen sig tilbage, men lod sig overtale til, på deltid, at bistå bogholder Aase Mathiessen med regnskaberne. Sådan gik det til, at det blev Paul Nielsen, der kom til at holde en stram snor i anlægsudgifterne ved den store udvidelse af værket i 1983-86. Paul gik først på pension i sommeren 1992!

- og nye tider I 1980 fik begge værker automatisk trykstyring, og det forhøjede vandtryk gav anledning til flere ledningsreparationer end normalt. 1980 blev også det første år med lovbestemt tilsyn fra kommunens tekniske forvaltning.

Udvidelse af værket Vandforbruget blev ved med at stige, men en prøvepumpning ved Bregnerød-

værket afslørede heldigvis, at området var rigelig vandholdigt til at dække forbruget mange år fremover. På grundlag af dette, iværksatte bestyrelsen nu en af de største udvidelser i værkets historie. Vandforsyningen skulle fremover ske udelukkende fra Bregnerødværket, og vandindvindingen ved Kastanie Allé blev indstillet. Kastanie Allé skulle istedet indrettes som pumpestation med vandforsyning fra Bregnerødværket via en lavtryksledning. Det nye værk budgetteredes til at koste ca. kr. 6½ million. I 1982 fik værket tilsagn fra Hovedstadsrådet på ret til vandindvinding på op til 800.000 m³. Dog var der en spildevandsudfordring: 7 ejendomme i indvindingsområdet havde gamle nedsivningsanlæg, som krævedes sløjfet. Spildevandet skulle renses i septictanke og klaringstanke for derefter, gennem tætte ledninger, at blive udledt i Vandmose Å, der derfor rørlagdes. Kommunens tekniske forvaltning skulle give tilladelse til spildevandsudledningen og lod vente på sig. Samtidig ønskede kommunen udvidelse af vandværkets forsyningsområde til også at dække det nye “Stæremosen”. Bestyrelsen med-

delte nu kommunen, at man ikke kunne påtage sig yderligere forsyningsområder, før tilladelserne til en udvidelse af Bregnerødværket var i hus. 2 mdr. senere var tilladelsen til spildevandsudledningen i hus.

Kastanie Allé - kontor og lager På Kastanie Allé blev det gamle iltningsanlæg nedrevet i efteråret 1985. På fundamentet opførtes en lagerbygning i trykimprægneret træ. Maskin- og filterbygningen blev bevaret som fremtidig pumpestation. Det oprindelige vandtårn blev også nedrevet i 1985 som et led i udstykningen af Villa Solbakkens jord.

Værkerne vises frem Det var en stolt bestyrelse, der lørdag 16. august indbød til åbent hus på begge værker efter afslutningen på om- og tilbygningerne. Der blev serveret øl og vand til de besøgende. Samtlige medvirkende ved arbejderne blev desuden indbudt til fest på Hotel Strand 11. oktober 1986.

Til kamp mod vandspild Måleapparatur til at koble på ledningsnettet et vilkårligt sted i forsyningsområdet. Gammel model og ny model!

Ledningsbrud Vandspild, som følge af revner og brud på vandledninger, hører til hverdagen på et vandværk. I slutningen af 80’erne blev det dog rigtig slemt for Gilleleje Vandværk, tildels pga. gamle støbejernsledninger i Gilleleje by og i sommerhusområderne. Under byggeboomet med de mange nye udstykninger i Gilleleje blev der mange steder brugt galvaniserede rør til både stik og jordledninger. Man mente dengang, at et galvaniseret rør nærmest var at betragte som uforgængeligt. Det har dog ikke vist sig at holde stik. I slutningen af 1970´erne begyndte man istedet at bruge plastrør. Det forhøjede tryk efter tilkoblingen af automatisk trykstyring i 1980 samt et par hårde vintre udfordrede vandledningernes holdbarhed yderligere. Det blev vedtaget, at når et område begyndte at vise tegn på gentagne brud,

I 1986 oppumpedes 794.207 m³ vand. Der var 3171 interessenter.

skiftede man fremover hellere alle ledningerne i en vej i stedet for kun at reparere det enkelte brud.

Måling af vandspild Før Bregnerødværket blev bygget, målte man ikke kontinuerligt på hvor meget råvand, der blev pumpet op fra boringerne, og det var langt fra alle forbrugere, der havde vandmåler på deres tilslutning. I 1987 havde nyt måleudstyr på boringer og udbredelsen af vandmålere hos forbrugerne gjort det muligt, at måle vandtabet ved sammenhold af udpumpet mængde vand mod solgt vandmængde ifølge målere. Vandtabet viste sig at være 271.448 m³ = 35%. Det var helt uacceptabelt!

Indkredsning af problemet Bestyrer Finn Mathiesen fandt på en metode til at undersøge i hvilke områder tabet var størst, med henblik på at udarbejde en plan for ledningsnettets fornyelse. Der blev udpumpet vand i det stille tidsrum om natten mellem kl. 1 og kl. 3 med aflukning af dele af forsyningsområderne. Udpumpningerne blev målt både fra Kastanie Allés pumpestation og fra Bregnerødværket. Selve

Gilleleje by viste sig at være skyldig i en stor del af vandspildet, og i 1989 blev der fundet en revne på knap en meter i et gammelt støbejernsrør i Vesterbrogade, hvilket nok har bidraget væsentlig til vandspildet. I Gilleleje by havde bruddet kunnet skjule sig pga. sandlaget under byen. Vandet var ganske enkelt sivet ned i undergrunden istedet for at vise sig på jordoverfladen, som det typisk ville ske andre steder.

Vandforbruget falder I slutningen af firserne begyndte vandmængden pr. forbruger at falde. Der kom større fokus på at holde hus med den ressource, som grundvandet er for samfundet, og f.eks kom der lavtskyllende toiletter i handlen, og nye vaskemaskiner fabrikeredes med mindsket vandforbruget for øje. Nye afgifter på spildevand samt miljøafgifter gav yderligere grund til at spare på vandet. Derudover havde fornyelsen af dele af ledningsnettet givet mindre vandspild, og alle disse ting tilsammen gjorde, at mængden af oppumpet vand faldt, trods en stadig vækst i antallet af forbrugere.

Græsted-Gilleleje Kommunes vandforsyningsplan fra 1988. Planen er løbende blevet revideret. Ovenover et lille udsnit af tegningen over hovedledningsnettet i Gilleleje.

Lækagesøgning

Storindkøb af vandmålere Fra 1. januar 1989 indførte kommunen, som et led i et landsdækkende tiltag, afregning af spildevandsafgift målt pr. antal m³ forbrugt vand. Alle ejendomme måtte derfor forsynes med målere. Vandværket besluttede at indkøbe et parti vandmålere til en god pris leveret løbende over den kommende årrække og informerede forbrugerne om lovkravet. Montering og aflæsning af målere, samt andre udvidede arbejdsopgaver gav anledning til, at der i 1989 ansattes en fast medhjælp til vandværksbestyreren. 1989 blev også året, hvor Jens Oluf Hansen fratrådte som formand, og overdrog hvervet til Benny Knudsen.

Samarbejdet med kommunen Midt i firserne begyndte kommunen arbejdet med at udforme en overordnet vandforsyningsplan. De private vandværker nedsatte et kontaktudvalg, der

fulgte arbejdet tæt og kom med input undervejs. Arbejdet udmøntede sig i en gennemarbejdet vandforsyningsplan, som alle kunne stå inde for og arbejde hen imod. Samarbejdet vandværkerne imellem fortsatte efterfølgende i et udvalg nedsat hertil. Pr. 1. januar 1990 besluttede byrådet i Græsted-Gilleleje kommune, at man ikke længere ønskede at udpege medlemmer til vandværkets bestyrelse. En epoke, der stammede helt tilbage fra den gamle Søborg-Gilleleje kommunes krav om repræsentation i bestyrelsen for at kunne give værket en lånegaranti, var slut. Fra næste generalforsamling bestod bestyrelsen nu af 5 personer. Samarbejdet med teknisk forvaltning fortsattes selvfølgelig, og allerede samme år indbød forvaltningen de private vandværker til at komme med løsningsforslag til, hvordan de sidste ca. 400 forbrugere i kommunens “åbne land” kunne blive koblet på forsyningsnettet.

I oktober 1990 viste målinger stadig et alt for stort vandspild. Foråret efter deltog vandværket i vandværkernes fællesmøde. På udstillingen så man en ny avanceret metode, der kunne lokalisere lækager med få meters nøjagtighed. Udstyret blev efterfølgende indkøbt, og vandværksbestyren sendt på kursus. Der iværksattes nu en plan for udskiftning af ledningsnettet i etaper.

Vandskat I 1994 indførte regeringen vandskat. Der skulle nu opkræves og afregnes 1 kr. + moms til staten pr. solgt m³. Afgiften skulle stige med en krone om året, indtil den nåede kr. 5 + moms. Vandværket ville desuden blive opkrævet skat for mindst 90% af det oppumpede vand. Det betød, at vandværker forventedes maximalt at have 10 % vandspild. Alt herover skulle der betales vandskat af - også selv om vandet ikke var solgt til forbrugeren. Heldigvis havde Gilleleje Vandværk taget hul på opgaven med at forny ledningsnettet, og i 1994 var vandspildet nede på 18,8 %. Der afsattes nu 1 million kr. årligt til fornyelse af ledningsnettet.

I 1991 oppumpedes 518.083 m³ vand. Der var 3291 interessenter.

I 1991 blev Jørgen Petersen formand for vandværket, og udfordringen med at nedsætte mængden af vandspild fortsattes. Trods massiv investering i ledningsnettet gav forbrugernes ihærdighed med at spare på vandet udslag i et større procentvis vandtab for værket som helhed. Ledningssystemet var det samme, og vandtabet dermed også det samme, selv om der forbrugtes mindre vand. Det bevirkede, at tallet steg til hele 23% i 1996, og værket måtte af med over 200.000 kr. til staten i vandskat. Indkøb af nyt udstyr til måling af

Digitalisering - en stor hjælp til hverdagen

vandforbruget viste sig hurtigt at være tjent hjem. Ultralydsflowmåling af boringerne afslørede, at en af målerne var defekt. Allerede året efter var procenttallet på vej den rigtige vej igen. Fortsatte investeringer i ledningsfornyelsen har gjort, at tallet anno 2013 er nede på de ønskede 10%. Opgaven fremover er nu at fastholde det lave niveau.

EDB til administrationen Otto Olsen, der var kendt med vandværksarbejde fra Nyhuse vandværk, Vandværksbestyrer Finn Drewsen ved skrivebordet på Kastanie Allé. I 1998 indførtes SRO-styring på hele anlægget. Bag Finn ses computeren hvorpå automatikken på vandværket kan overvåges.

anbefalede i 1991 Gilleleje Vandværk et EDB-system fra firmaet MICROWA. Systemet kunne lette administrationen af vandafgifter og bidrage til udarbejdelsen af regnskaber. I forbindelse med overgangen til EDB gik man over til selvaflæsning af målere. De forbrugere, der havde svært ved selv at foretage aflæsningen, kunne få hjælp hertil for et gebyr på kr. 50,-. Otto Olsen blev sidenhen ansat som værkets nye kasserer efter Paul “Pantefoged” Nielsen.

Ny bestyrer I 1992 døde vandværksbestyrer Finn Mathiesen. Aase Mathiesen vedblev med at bistå med regnskaberne indtil 1994. Der indkom hele 56 ansøgninger til jobbet som vandværksbestyrer, og blandt dem udvalgtes Finn Drewsen. Finn havde drevet Tisvilde Vandværk fra 1975 til 1986 sideløbende med sit VVS-job, og havde derfor god erfaring med vandværksdrift. Det skulle vise sig at blive et godt valg. Finn Drewsen har formået at føre værket gnidningsløst ind i den ny tidsalder med digitalisering af al information vedrørende ledningsnettet samt automatisk styring af værkets drift med det i 1998 indført SRO-anlæg.

Forureningstrusler Vedtægter for Gilleleje Vandværk I/S. År 2000

Mejeriets boring Dengang man begyndte at bore ved Bregnerød, var der en mindre risikofaktor ved vandboringen fra Søborg mejeri, der i sin tid lå på den modsatte side af vejen. Boringen var godkendt og i orden, og den maskinfabrik, der nu holdt til i bygningerne, var glade for at have deres egen vandforsyning. Vandværksbestyrelsen forsøgte at få lukket boringen, men uden held. Efter en sag i Ølstykke, med forurening af grundvandet fra en ekstern boring, kom punktet vedrørende lukning atter på dagsordenen. Man frygtede en forurening af de vandførende lag ved uforsigtighed omkring denne boring. Ejerne blev tilbudt fri forsyning af vandværksvand, men ligemeget hjalp det. Først i nyere tid lykkedes det at få lukket boringen, og alle “nedgange” til vores fælles drikkevand under Gilleleje er nu under tilsyn af vandværksuddannet personale.

Insekter i filteret En dag konstaterede vandværksbestyreren myg inde på Bregnerødværket, selv om alle udluftningskanaler mm. burde være uigennemtrængelige for

insekter. Skadedyrslaboratoriet udtog prøver af filtergruset, og der blev konstateret larver fra dansemyg - specielt i det gamle filterbassin. Det blev anbefalet at sprøjte med et anvist middel, men tanken om at bruge kemikalier i forbindelse med vandet var ikke rar. Sammenslutningen af vandværker blev igen til god hjælp, idet man erfarede, at andre værker havde haft samme problem og var kommet det til bunds ved hyppigere skylninger af filtrene samt indkøb af myggelamper.

Vandanalyser Der er blevet taget analyser af drikkevandet gennem alle årene, men siden 1993 er vandet desuden blevet analyseret for pesticidrester fra nedsivede sprøjtegifte. Heldigvis har Gilleleje Vandværk aldrig haft problemer af den art. Sidste nye tiltag med henblik på at sikre boringerne bedst muligt mod forurening er, at flytte borerørenes afslutning op i jordniveau i isolerede kasser. De ældre frostfri borebrønde giver risiko for indtrængning af overfladevand i tilfælde af en oversvøm-

melse. Prøver til analyse tages både af det oppumpede råvand, af vandet fra rentvandsbeholderen på værket, samt som stikprøvekontrol på ledningsnettet hos udvalgte forbrugere. På vandværkets hjemmeside kan man til enhver tid se resultatet af analyserne af værkets vand.

Nødforsyning I tilfælde af en forurening af vandet, nedbrud på værket eller lignende er der etableret en nødforsyningsforbindelse til både Tinkerup, Udsholt og Esrum Vandværk. Vandledningen holdes klar til brug ved ofte at blive skyllet igennem, så der ikke står “gammelt” vand.

Inspektion af rent-vands-tanken i 2011. Dykkerens dragt desinficeres inden han dykker ned i beholderen for at udføre tilstandskontrol og rense tankbunden for slam.

Gilbjergtårnet Vandbeholderen i Gilbjergtårnet blev benyttet helt op til 1993 som reservebeholder og nødforsyning. På et tidspunkt begyndte automatikken at sætte ud, og man besluttede at tage tårnet ud af drift. Midt i 90’erne besluttedes det at afhænde tårnet til “Søren Kierkegaard Gruppen”. Gruppen ønskede at indrette et museum/refugium på stedet for Søren Kierkegaard, men projektet måtte skrinlægges pga. manglende fondstøtte, samt uvilje fra grundejer-

foreningen. Vandtårnet på Gilbjerg står i dag som vartegn. Bygningen bliver løbende vedligeholdt, og udgifterne hertil dækkes ind ved udlejning af platformen til mobiltelefonmaster.

Digitale kort og SRO-anlæg Kommunen gik over til brug af digitale kort omkring 1992, og vandværkerne blev tilbudt adgang til kortmaterialet. I 1996 blev der indkøbt fornødne programmer og kurser, og nu kunne værkets ledningsnet fremover registreres

Vandværksassistenterne Max Hansen og Ivan Begtrup med vandrør i polyethylen. Alle rør svejses i dag sammen og derved undgås mekaniske samlinger. Levetiden for de nuværende rørsystemer anslås til at være mindst 125 år.

digitalt ved hjælp af kommunens kort. Finn Drewsen måtte i den følgende årrække bruge en del tid på at årstalangive de forskellige dele af forsyningsledningerne. Der er i dag ca. 150 km hovedledning. I 1998 var det selve værkets tur. Der blev indkøbt SRO-anlæg (Styrings-, Regulerings, og Overvågningsanlæg), og nu blev den daglige drift programmeret ind, og værket indstillet til selv at slå alarm, hvis noget var galt. Systemet måler også værkets for-

En entreprenør er ved at udføre arbejder for Gilleleje Vandværk. Her er det udskiftning af ledningsnettet på Østre Allé. Den nye ledning er “skudt” under vejen, men her er gravet ud til udskiftning og montering af en stikledning.

Der leveres stadig rent vand

brug af f.eks. strøm og sætter selv skylninger af filtrene igang jf. de ønsker, vandværksbestyreren har programmeret.

Samarbejde om måling af vandog spildevandsforbrug Da kravet om målere på alle husstande kom, som følge af spildevandafgiftens fastsættelse efter vandforbrug, blev det vandværket, der fik opgaven med at holde målerne vedlige. I flere år blev der udsendt måleraflæsning fra vandværket på ét tidspunkt af året, og kort til brug for afregning af spildevandsafgift på et andet tidspunkt. Nu aflæses vandmåleren én gang årligt, og tallet kan benyttes til afregning af både vandog

spildevandsafgift. Der stilles store krav til målernes nøjagtighed, og målerne forlanges som udgangspunkt udskiftet hver 6. år. Hvis en kontrol af en udvalgt mængde målere ikke giver fejl, kan målerne dog få lov at sidde en periode mere. De nyere målertyper giver mulighed for fjernaflæsning. Det vil sige, at vandværksassistenten kan foretage målertjek fra sin bil ude på vejen i stedet for at skulle søge adgang til matriklen.

Sammenlægning med Firhøj Firhøj Vandværk og Gilleleje Vandværk fusionerede i 2010 til Gilleje Vandværk a.m.b.a. Værkerne var fuldt på højde med hinanden og kunne således sammenlægges uden økonomiske refusioner. Hesbjerg Vandværk med 90 forbrugere blev indlemmet to år senere i 2012.

Vandsektorloven I 2009 kom vandsektorloven med det overordnede formå at sikre billigere drikkevand. Alle kommunale vandog spildevandsselskaber samt de private, forbrugerejede vandværker, der fakturerede for mere end 200.000 m³ vand om året, skulle nu til bl.a. at være skat- og momspligtige. Det betød indførelse af nye komplicerede regnskabsformer, og Gilleleje Vandværk har alene i øgede udgifter til administration og dokumentation måttet afsætte kr. 200.000 ekstra om året. Loven er ifærd med at blive evalueret nu, og mange private vandværker kæmper imod dens forsættelse, da den bevirker det stik modsatte af dens formål. Gilleleje Vandværk arbejder alt imens på fortsat at sikre forbrugerne rent og billigt drikkevand.

Udskiftning af dykpumpe med trebuk ved en af de nye råvandsstationer.

Vandværkets økonomiansvarlige siden 2011, Vibeke Andersen.

Tour de vandværk Det er torsdag morgen, og vandværkets medarbejdere mødes på Kastanie Allé. Torsdag er dagen, hvor vagttelefonen overdrages. Det er Torben Ibsen, der har vagten den kommende uge, og i løbet af torsdag/fredag skal han rundt på alle vandværkets lokationer. Han undersøger, at alt er i orden, at der ikke drypper vand eller er tegn på utætheder, og at det hele iøvrigt ser fornuftigt og fejlfrit ud. Dernæst skal alle boringer efterses, og målerne på råvandspumperne aflæses. Boring ved Bregnerød: Borerørsafslutningen er flyttet op i jordniveau i en såkaldt “råvandsstation” Vandværkets medarbejdere: Torben Ibsen, Max Hansen, Finn Drewsen, Vibeke Andersen og Ivan Begtrup.

Råvandsstation

Et kig ned i en af de ældre borebrønde.

Gilleleje Vandværk er påbegyndt en proces med at hæve alle borerørsafslutninger til over jordniveau. Dette gøres bl.a. for at undgå indsivning af overfladevand til boringen. Stationerne er isolerede og monteret med varmelegeme for at undgå frost i rørene. Ved at hæve borerøret sikres en nem adgang for pejling af vanddybde samt servicering, ligesom skift af dykpumpen er langt nemmere ved overjordisk montage, hvor det giver plads til at komme til med løftegrej og udstyr. Ved de boringer, der stadig er anlagt i brønde med frostfri jorddybde, må vandoperatøren kravle ned i brønden for at aflæse måleren.

Uddannelsen som vandoperatør De fleste vandforsyningsmedarbejdere kommer fra et hverv som VVS’ere. Som noget helt nyt i år har DANVA introduceret en desideret vandoperatør-uddannelse. Uddannelsesforløbet består af en række kurser i vandværksdrift, kundekontakt, hygiejne mm.

Vagthavende operatør Udenfor kontorets åbningstid går alle akutte opkald ved f.eks. ledningsbrud el. lign. direkte til vagttelefonen. Vagthavende må være i omegnen, klar til at rykke ud, hvis der opstår strømsvigt eller tekniske fejl på værket.

Tour de vandværk - Bregnerødværket

Indvendig adgang til rentvandstankene på Bregnerødværket. Begge tanke kan rumme op til 400 m³ vand.

Bregnerødværket er “hjertet” i Gilleleje Vandværks vandforsyning. Her indvindes langt størstedelen af det vand, der udpumpes til forbrugerne. På området omkring værket er placeret 6 boringer. Desuden hentes der vand fra to nyere boringer ved Pudsagergård. En del af det behandlede vand bliver ledt videre via en transmis-

sionsledning til Kastanie Allé. Da Bregnerødværket ligger 6 meter højere end pumpestationen på Kastanie Allé, kan vandet selv transportere sig ind til byen, uden der bruges strøm på pumpning. På Kastanie Allé samles vandet i en tank på 400 m³ hvorfra det pumpes ud til forbrugerne i Gilleleje by.

Selve pumpestationen. Her pumpes vandet fra rent-vands-tankene ud i forsyningsnettet.

Værkets “bagside”. De to træskure indeholder nedgange til rentvandsbeholderne, som rummer op til 2 x 400 m³ vand. Området med siv til højre for er slambassinet, hvor urenheder fra skylninger af filtrene løber ud. Slammet består at forskellige jern- og mangansalte og er ikke af forurenende karakter.

Iltningstrappen. Her tilføres vandet ilt for at hjælpe de forskellige stoffer i vandet til at udskille sig som salte. Belægningerne på trappen rengøres af og til mekanisk. Det er hovedsageligt jern- og mangansalte, der aflejrer sig her.

Karrene indeholder sandfilteret, som vandet passerer igennem. Her bliver forskellige stoffer og salte indeholdet i vandet frasorteret. Med jævne mellemrum skylles filteret igennem med rent vand.

I iltningsbassinet afblæses uønskede gasarter fra vandets tid under jorden, bl.a. svovlbrinte. Her lugter ikke godt!

Rørsystemerne i kælderen. Noget af vandet ledes direkte videre til Kastanie Allé hvor, der i dag, kun er pumpestation.

Skærmbillede fra vandværksbestyrerens computer hvorfra hele anlægget kan overvåges og styres.

Tour de vandværk - fortsat Al teknik på værket er computerovervåget med et SRO-system. På et diagram kan Torben se, nøjagtig hvor meget vand der er i rentvandsbeholderne, hvor stort ledningstrykket er og om alle pumper kører som de skal. Alle informationer ligger on-line, så vandværksbestyreren kan sidde på kontoret på Kastanie Allé og følge med i, hvad der sker på værket i Bregnerød samt på trykforøgerstationerne. I weekenden er

det den vagthavende medarbejder, der på en bærbar PC i hjemmet kan holde øje med, at automatikken opfører sig, som den skal. Der stoles dog ikke blindt på computerstyringen. Alle dage tilses værket fysisk - også lørdag og søndag. Målerne på råvandspumperne aflæses også manuelt en gang om ugen for at tjekke, at ultralydsflowmålingen er korrekt. Store udsving kan være en advarsel om en defekt måler. Torben Ibsen aflæser data direkte på tavlen i teknikrummet på Bregnerødværket. Til højre: Gilleleje Vandværk har en pasningsaftale med Esrum Vandværk. Her er Torben Ibsen på vej op for at tilse værket.

Brønden med nødforbindelsesledningen fra Dragstrup til Esrum Vandværk. Ledningen skylles igennem for at hindre stillestående vand.

Firhøj Vandværk som fusioneredes med Gilleleje i 2010. På fotoet nedenfor ses trykfiltrene på Firhøj-værket.

Mens Torben er afsted på tjekrunden, er hans kollegaer Max og Ivan beskæftiget med diverse forefaldende arbejde. Der skiftes ca. 500 vandmålere om året, og udendørsarealerne ved de forskel-

lige lokationer skal passes. Derudover hører der en del rengøring med til jobbet. Vand er et levnedsmiddel, og hygiejnen på værket er helt i top, f.eks med hånddesinficering inden man træder ind i de lokaler, hvor vandet bearbejdes. Derudover går vandværksassistenterne til hånde ved arbejdet med ledningsudskiftningerne.

Gilleleje Vandværk kan i 2013 udpumpe Bregnerød: 225 m³ pr. time Firhøj: 75 m³ pr. time Kastanie Allé: 260 m³ pr. time

Til venstre: Trykforøgerstationen på Kattegatvej. (Hydroforanlæg) Anlægget sørger for, at forbrugere på den anden side af højderyggen også får korrekt vandtryk i hanerne. Til højre: Torben Ibsen med en af de nye vandmålere. Der er opsat ca. 5000 målere i vandværkets forsyningsområde.

Fakta om vand Vand – et forunderligt element Vand er et stof med særprægede egenskaber. Det udvider sig både ved afkøling under og ved opvarmning over 4° Celsius, og udsat for kuldegrader ændrer det karakter fra flydende til fast form. Strømmende vand kan uden selv at undergå nogen forandring eller påvirkning slibe sten og klipper og derved ændre landskabers topografi ved f.eks. at skære sig et leje dybt ned gennem jordbunde af enhver art. Inden for fysikkens verden er det på flere områder vandet og dets egenskaber, der danner basis for definitioner og enheder. F.eks. defineres vægtenheden i gram som værende lig med vægten af 1

cm³ destilleret vand ved en temperatur på 4°C. Tilsvarende er celsiusskalaens gradinddeling udformet, så henholdsvis vandets frysepunkt og kogepunkt svarer til 0° C og 100° C på skalaen.

Vandets kredsløb Vand er undergivet et evigt kredsløb. Det suges op fra undergrunden af træer og andre væksters rødder, og på søer og haves overflade fordamper det og bliver til skyer, der fortættes og afgiver deres væde som regn eller sne. Denne nedbør danner starten på et nyt kredsløb.

Fra regn og sne til grundvand Når det regner eller sner, optager nedbøren ilt, kvælstof og kulsyre samt diverse forurenende stoffer på vejen ned gennem luften. Når regnen eller sneen lander på jorden, siver den langsomt ned gennem de forskellige jordlag og danner det, der kaldes grundvand. Grundvandet samler sig nu i dybtliggende vandførende lag, hvorfra

det langsomt vil bevæge sig ud mod havet. Indholdet af kulsyre opløser undervejs diverse mineraler som calcium, magnesium og mangan. Grundvandet indeholder også svovldioxid - men til gengæld ingen ilt. Temperaturen er konstant på 8° Celsius året rundt.

Fra grundvand til vandværksvand Når grundvandet pumpes op fra det vandførende lag, gennem vandværkets boring, føres det over i et iltningsanlæg. Her udskilles en del af mineralsaltene som partikler, og uønskede luftarter som svovldioxid fjernes. Efter iltningen føres vandet videre til et filteranlæg, hvor mineralpartiklerne sies fra. Nu er vandet klar til brug. Vandværket opbevarer vandet i store “rent-vands-tanke”. Fra rent-vands-tanken pumpes vandet ind i et trykstyret pumpeanlæg, så der altid er konstant tryk på din vandhane uanset svingende døgnforbrug fra de øvrige vandforbrugere.

Menneskekroppen består af ca. 70 % vand. Blod består af ca. 92 % vand. Hjerne og muskler af ca.75 % vand. Knogler af ca. 22 % vand. Et menneske kan overleve ca. en måned uden at spise, men kun max. en uge uden at drikke vand.

Det livsvigtige vand Rent drikkevand er en livsvigtig ressource for alt liv på jorden. Det gælder mennesker såvel som planter og dyr. Det er derfor vigtigt for vores videre overlevelse og for den økologiske balance i naturen, at vi passer godt på vores grundvand. Den vigtigste bestanddel af alle levende væsner er vand. Kemisk består vand af brint og ilt - to brint-atomer og et iltatom kaldet “H2O”. Vandet indgår i opbygningen af organismen og i de processer, der foregår i dem. Vand er derfor bogstavelig talt livsvigtigt for alle levende organismer. Men vandet skal være ferskt, det vil sige, at det kun må indeholde ganske små mængder salt. Det meste vand på jorden findes i havet, og det indeholder salt. Kun på landjorden og i nedbøren findes ferskvand. De dyr og planter, der lever i havet, kan fjerne saltet fra vandet, men det kan de, der lever på land, ikke. Også vi mennesker skal have vand, og de husdyr, vi omgiver os med, og de planter vi dyrker, skal have vand.

At have godt og rigeligt vand til rådighed er af stor betydning for samfundet. Vi mærker det først og fremmest i den daglige husholdning. Men vand er også vigtigt for produktionen i landbruget (korn, grøntsager, kød og mælk) og i mange industrier (papirfabrikker, bryggerier, garverier, slagterier, mejerier og til fabrikation af kemiske produkter). Så godt som alt drikkevand i Danmark hentes i dag op fra grundvandet nede i jorden. Det er i almindelighed godt og rent og skal ikke behandles eller kun behandles ganske lidt, før det kan anvendes. For at sikre rent drikkevand til de kommende generationer må vi gøre, hvad vi kan for at beskytte grundvandet.

Mennesker og vand De første mennesker rådede ikke over teknik til transport af vand over større afstande. Derfor slog de sig ofte ned ved vandløb, søer og fjorde, hvor de havde let adgang til vand.

aquadukter, der ofte fremstod som kolossale bygningsværker, sikrede vandtilførsel langvejs fra til byerne. Dele af disse anlæg kan endnu i dag ses flere steder i Sydeuropa. Vandforsyningen til større byer via rørsystem blev dog først praktiseret her i landet for knap 400 år siden på lokaliteter, hvor det var muligt at lede vandet frem fra søer eller vandløb. Vandledningerne blev lavet af udhulede træstammer. Siden midten af 1800-tallet begyndte egenlige vandværker at vinde frem. I dag har de fleste af os rent vandværksvand i hanen, og vi har stor tillid til, at det er rent og sundt at drikke. Heldigvis!

Romerriget, der bredte sig over en stor del af Europa, var blandt de første til at udvikle vandforsyningsteknik. Kanaler båret af søjler, eller murbuer kaldet

Forbrugerinformation:

Flytning og ejerskifte Hvis du flytter eller sælger ejendommen, skal du huske at give besked til Gilleleje Vandværk.

Opkrævning og betaling Afregningsåret løber fra 1/9 – 31/8, og forbruget skal betales i to ½-årlige a´conto-rater i henholdsvis november og maj. I november måned medfølger årsopgørelsen. Opkrævningerne kan tilmeldes Betalingsservice hos dit pengeinstitut eller i netbanken. Vi kan desværre ikke sørge for tilmeldingen. Hvis a´conto-opkrævningerne bliver betalt for sent, pålægger vi renter med 1% pr. påbegyndt måned, og bliver det nødvendigt at sende rykkere, kommer der yderligere et rykkergebyr på kr. 100,-.

•

Skæringsdato og måleraflæsning ved overtagelsen.

•

Den nye ejers navn og adresse

•

Sælgers nye adresse.

Husk at slette en eventuel betalingsaftale hos Betalingsservice. Ellers risikerer du, at der efter flytningen stadig vil blive trukket penge på din konto, da betalingsaftalen er knyttet til ejendommens forbrugernummer. Du kan slette betalingsaftalen i netbanken eller ved at kontakte dit pengeinstitut.

Takster

Kontrol af vandmålere

Vandafgiften består af tre dele:

Vi kontrollerer løbende vandmålerne, for at regningen bliver mest fair og betryggende for alle forbrugere. Kontrollen sker ved løbende stikprøvekontroller. I praksis betyder det, at måleren skal kontrolleres eller udskiftes senest, når den er 6 år gammel. Du kan få mere at vide ved at kontakte vandværket.

•

Forbrugt vand

•

En fast årlig vandafgift

•

En målerbidrag pr. monteret vandmåler

Hertil kommer vandafledningsafgiften, der opkræves af Gribvand Spildevand A/S

Vi kan i den forbindelse lave en gratis slutopgørelse af forbrug og afgifter på selve skæringsdatoen. Dermed behøver du ikke at fordele vandafgiften over refusionsopgørelsen. Hvis du ønsker en gratis slutafregning, skal du bare sende følgende oplysninger til Gilleleje Vandværk – enten pr. brev eller mail:

Årlig måleraflæsning Vi udsender et aflæsningskort én gang om året. Det sker i første halvdel af august. Det eneste, du skal gøre, er at skrive målerstanden på kortet og sende det retur til vandværket. Du kan også indberette målerstanden på www.gillelejevand.dk. Husk at overholde indsendelsesfristen, der står på aflæsningskortet. Har vi ikke modtaget aflæsningstallet, inden fristen udløber, er vi nødt til at skønne dit forbrug, og der bliver lagt et gebyr på kr. 200,- på den næste regning.

Aflæsningsaftale

Målerbidrag

Hvis din måler er placeret i en brønd, kan du lave en aftale med vandværket om at få aflæst måleren. Det koster kr. 50,- pr. gang, og aftalen løber, så længe du ønsker. Du får altså ikke tilsendt aflæsningskort og skal ikke bekymre dig om fristerne.

Målerbidraget afhænger af vandmålerens størrelse. Der findes flere målerstørrelser – det præcise bidrag kan findes på vores hjemmeside, www.gillelejevand.dk, hvor du også finder yderligere oplysninger om forskellige gebyrer og tilslutningsafgifter.

Yderligere information Hjemmeside: www.gillelejevand.dk E-mail: kontor@gillelejevand.dk

Ansatte på Gilleleje Vandværk pr. september 2013: Vandværksassistenter Torben Ibsen, Ivan Begtrup og Max Hansen. Vandværksbestyrer Finn Drewsen og økonomiansvarlig Vibeke Andersen.

Gilleleje Vandværk Kastanie Allé 71, 3250 Gilleleje Tlf: 4830 0044 www.gillelejevand.dk E-mail: kontor@gillelejevand.dk Åbningstider: Mandag - torsdag kl. 7.00 - 15.30 Fredag kl. 7.00 - 13.00 Kontoret har åbent: Mandag - fredag kl. 7.00 - 8.00 & 12.00-13.00 Torsdage desuden kl. 15.00 - 17.00 Udenfor åbningstiden stilles telefonen videre til vagttelefonen, der har åbent 24 timer i døgnet. Vagttelefonen må kun benyttes ved akutte henvendelser omkring brud på rør eller lignende.

Hæftet er udgivet af : Gilleleje Vandværk 2013. Kildemateriale: Forhandlingsprotokoller og arkivmateriale fra Interessentselskabet Gilleleje Vandværk (Arkiv: Gilleleje Vandværk) Fotos: Gribskov Stadsarkiv, JS Danmark, JH dyk, Det kongelige Bibliotek samt Dorthe Lindkilde Tekst og layout: Dorthe Lindkilde