Spøttrup Ugeavis 51-2022

Dit vindue Din egn

Omdeles til samtlige husstande, kontorer og butikker i Spøttrup, Hem og Hindborg

Ingen julegudstjeneste i Otting Kirke

Der er fortsat skimmelsvamp i kirken.

Hvis du havde tænkt dig, at du skulle til gudstjeneste i Otting Kirke juleaften, så må du se dig om efter et alternativ. Balling-Volling-Oddense-Otting-Krejbjerg Menighedsråd er nemlig nødt til at aflyse den planlagte gudstjeneste i Otting Kirke juleaften - og det sker med beklagelse.

- Der er taget prøver, som viser, at niveauet af skimmelsvamp i kirken stadig er for højt. Vi må derfor ikke bruge den alligevel, siger formand for Balling-Volling-Oddense-Otting-Krejbjerg Menighedsråd Kirsten Skjøtt Kjær til ugeavisen.

Der var ellers planlagt en julegudtjeneste i kirken, og glæden var stor. Kirsten Skjøtt Kjær ærgrer sig derfor over beslutningen, for kirken har været ude af brug i fire år, hvor den er blevet renset.

Klar til brug Da Otting Kirke er en middelalderkirke og omfattet af en lang række restriktioner, er det Nationalmuseet, der har besluttet, hvad der skal ske i kirken.

- Den løsning, som var valgt, har været den mest ansvarlige økonomisk, siger Kirsten Skjøtt Kjær om pro-

cessen.

Alt var også klar til brug i Otting, da prøverne faldt ud anderledes end forventet.

- Inventaret var endelig sat på plads her i december, og så skulle der tages to kontrolprøver for at teste niveauet af skimmelsvamp, og de er desværre for høje. Det er meget bedre, så pengene er ikke spildte, men vi havde naturligvis forventet, at det var løst, siger Kirsten Skjøtt Kjær.

Hun fortæller, at der nu skal arbejdes videre med, hvilken løsning, der kan findes, og at man derfor ikke må bruge kirken, indtil den løsning

er fundet. Måske kan en luftrenser gøre forskellen, men kan den ikke det, er menighedsrådet nødt til at drøfte sagen.

- Så skal Nationalmuseet involveres igen, og samtidig er vi nødt til at have en drøftelse om sagen i rådet. Vi har fem kirker i alt, og vi er nødt

til at snakke om, hvor mange penge vi vil bruge i en enkel kirke. Løsningen skal naturligvis være ansvarlig, siger Kirsten Skjøtt Kjær.

Karstens grønne plæneklippere gør en forskel

Får fra Sheepcorner i Rødding er med til at pleje naturen lokalt.

Får er nogle små hårdføre dyr, der er sjove at se på, når de afgræsser områder lokalt. Men de små dyr gør også en stor indsats for naturen og klimaet, og så er der steder, hvor de kan færdes, som andre husdyr ikke kan. Det er nogle af årsagerne til, at man har anvendt får til at afgræsse arealer i Danmark i mange år, fortæller fåreavler Karsten Villadsen, der ejer Sheepcorner i Rødding. Han har avlet får siden 1999, og hans får kan blandt andet ses ved Balling-Rødding Varmeværk.

Ved Balling-Rødding Varmeværk græsser Karsten Villadsens får omkring værkets solceller. Dette arbejde har dyrene vist sig at være fortrindelige til, og Karsten

Villadsen forudser, at der i fremtiden, samtidig med at der skyder flere solcellerparker op i Danmark, også vil blive behov for flere får til at afgræsse områderne.

- Fårene græsser rundt om solcellerne, og de er ikke voldsomme mod anlægget. For eksempel gnubber de sig ikke op af dem eller lignende. Når der er sol eller regn, så kan de samtidig søge læ under panelerne, siger han.

De lokale får ved varmeværket har græsset der i vækstsåsonen i cirka to år, og det er en løsning, som både avler og varmeværket er glade for.

- Jo færre gange man skal starte en plæneklipper eller en havetraktor, jo bedre er det jo for miljøet, siger Karsten Villadsen.

Samtiidg kan får fremme betingelserne for mere sjældne planter og dyreliv, og de også er med til at beskytte områder med fortidsminder.

- Fårenes vægt er en fordel. De kan græsse tæt på fortidsminder, fordi de for eksempel vejer væsentlig mindre end en ko, siger Karsten Villadsen.

Bjørneklo

og tidsler

Dyrene kan sagtens gå ude hele året med den rigtige huld og uld, fortæller den er-

farne avler.

- De er hårdføre dyr, så det skal være meget koldt, før de skal tages ind. De skal dog kunne søge lå fra regn, måske under nogle gode grantræer, siger han.

Samtidig bliver fårene naturligvis tilset dagligt.

Udover at pleje naturen og undgå brug af maskiner og dermed forurening er der også en anden fordel ved fårene. De kan nemlig spise bjørneklo, som er en uønsket

og invasiv art i den danske natur. Og de uldne plæneklippere sætter gerne tænderne i planten, som kommuner landet over forsøger at komme til livs.

- Udover bjørneklo kan får også bekæmpe andre uønskede planter, og også brændenælder og tidsler. De er meget effektive, siger Karsten Villadsen.

Otting Kirke må alligevel ikke

43 30 post@spottrup-ugeavis.dk

Udgiver: Salling Bogtrykkeri Nørregade 19, 7870 Roslev www.spottrup-ugeavis.dk

Tryk: OTM, Ikast Oplag: 4.100

Annoncer: Henrik Hedegaard 41 78 68 86

Redaktion: Helle Lenschow 41 78 68 91 Daglig leder: Lars Wolf 41 78 68 89

Ansvarshavende: Thorkil Christensen

Spøttrup Ugeavis postomdeles til samtlige husstande, kontorer og forretninger i Spøttrup området samt Hem og Hindborg

Vi tager forbehold over for »sættenissen«. Har du lyst til at gengive dele af teksten eller illustrationer, bedes du aftale det med os (loven om ophavsret).

Indleveringsfrister:

Korrektur- og større annoncer: Torsdag kl. 12.00

Rubrikannoncer: Fredag kl. 12.00

Lokal rytter tog sejren i Århus

Anna-Mathilde Alsing Nielsen og Cocio fra Dølby sprang sig forleden til endnu topresultat. Denne gang på Danmarks nationale ridesportscenter på Vilhelmsborg ved Århus.

I ugerne op mod jul holdes et af de største ridespringsarrangementer i Danmark, når det årlige Danish Derby Christmasshow afholdes på Vilhelmsborg. Det er fire uger med ridebanespringning i

flotte julede omgivelser slutter med afholdelsen af det årlige Christmasshow. Anna-Mathilde Alsing Nielsen deltog i år med Cocio Blue Højvang.

Den lokale springrytter sprang sig til finalen i sølvturen ved at ride en flot 6. plads hjem ud af over 100 deltagerende ekvipager i kvalifikationen, og igen beviste de deres berettigelse ved at springe på den helt store scene i ridebanespringning. Finalen endte

desværre uden for placeringerne, da de fik 2 nedrivninger på banen.

Søndag skulle ekvipagen i konkurrence igen, hvor de skulle ride klassen med 125 cm høje spring. Anna-Mathilde og Cocio beviste endnu engang flot ridning – og denne gang med endnu større tempo, og da de kom ind over målstregen, lagde de sig på en fornem og suveræn førsteplads. Anna-Mathilde

og Cocio var både hurtige i sporet og lavede små skarpe vendinger på den i øvrigt svære bane, hvor mange ryttere lavede fejl. Tiden viste sig at være så hurtig, at Anna-Mathilde og Cocio sluttede stævnet af med at vinde klassen og få en tur i vinderstolen til Christmasshow. En virkelig flot præstation, der viser, at det gode arbejde og den daglige træning med hesten lønner sig.

Rødding ingen Lem ingen Lihme 10 30 Vejby ingen Hem ingen Hindborg 10 15 Dølby ingen Brøndum ingen Hvidbjerg 9 00 Håsum ingen Ramsing 10 30 Balling ingen Volling ingen Krejbjerg 11 00 Oddense ingen Otting ingen

Mandag den 26. december 2. Juledag

Rødding 9 00 Lem 10 30 Lihme ingen Vejby ingen Hem ingen Hindborg ingen Dølby 10 15 Brøndum ingen Hvidbjerg 10 30 Håsum ingen Ramsing ingen Balling ingen Volling 10 30

Krejbjerg ingen Oddense ingen Otting ingen

Børnehave og skole skal have ny leder

Børne- og Familieudvalget i Skive Kommune har sagt ja til, at en stilling som skole- og dagtilbudsleder i Hem Børnehave og Skole slås op.

Politikerne skal høres, fordi det er besluttet i forbindelse med en tidligere analyse af lederstrukturen på skole- og dagtilbudsområdet i Skive Kommune. Er der muligheder for samdrift med andre skoler og dagtilbud, skal det derfor undersøges.

I Hem Børnehave og Skole

gik den tidligere leder på pension den 1. august i år. Hem Børnehave og Skole har på et møde i bestyrelsen drøftet forskellige modeller, og ønsket herfra er at fortsætte med uændret ledelsesstruktur. Det ønske imødekommer politikerne i udvalget ved at slå stillingen op.

Der er 26 ansatte i Hem Børnehave og Skole, der tæller 38 børnehavebørn og 85 elever i skolen i alt 85 elever.

MGP galla-show i Skive

Den 13. maj næste år gæster de otte finalister fra MGP 2023 Galla Showet Skive. KulturCenter Skive danner rammen om besøget, når årets største fest for hele familien løber af stablen. De 8 MGP-finalister spiller deres ørehængende hits, som bliver svære at få ud af hovedet igen.

For at sikre at alle kan se, så er er alle billetter siddepladser på tribunen. Her gør højdeforskellen mellem rækkerne at alle bedre kan se. På gulvet foran scenen laver vi et stort dansegulv, hvor de der har lyst er meget velkommen til at gå ned så de kan danse og synge med, Billetsalget er startet.

Anna-Mathilde på Cocio ved præmieoverrækkelsen.

Trier Skovgaard Christensen

Et velkendt ansigt stopper ved årsskiftet.

Af Knud Mouritsen, Mølposen 2022.

Den 6. september 2022 holdt Museum Salling 50-års reception på Arkivet i Ramsing for Ib Svenningsen og familien, medarbejdere på museet, frivillige medhjælpere på Arkivet og bestyrelsen for Spøttrup Lokalhistoriske Forening. Anledningen var, at Ib har været leder af skoletjenesten og egnsmuseet i Brøndum gennem alle årene; det eksisterede – hvilket er et par og fyrre år. Desuden er han indtil 31. december i år leder af Spøttrup Lokalarkiv, som han var med til at oprette i 1973 – og i de sidste mindst 20 år har været leder af.

Det var i oktober 1971, at den daværende Spøttrup kommunalbestyrelsebesluttede, at det tidligere forsamlingshus i Brøndum skulle anvendes til egnsmuseum for hele kommunen og være undervisningssted for kommunens skoleelever. Det var især en stor samling af gamle brugsting fra Oddense-Otting-området, der dannede grundlag for egnsmuseets oprettelse. Ib fik til opgave at indrette og lede museet. I 2023 kan Spøttrup Lokalarkiv fejre 50-års jubilæum, og måske vil Museum Salling,

hvorunder Arkivet hører, fejre det ved en reception?

I august 1973 gik tre skolefolk: Jens Peter Hansen, Ramsing, Hans Eriksen og Ib Svenningsen, begge Lihme, sammen og dannede et lokalarkiv for den daværende Spøttrup Kommune. Det var tre år efter, de 8 små kommuner: Balling-Volling, Brøndum-Hvidbjerg, Håsum-Ramsing, Krejbjerg, Lihme, Lem-Vejby, Oddense-Otting og Rødding var blevet lagt sammen til én kommune, og mange steder i landet opstod der i 1970’erne lignende lokalarkiver – vel nok for at forhindre lokalhistorien i at drukne i de

nye ”stor”-kommuner. Hans Eriksen, der var ledende bibliotekar i kommunen, blev også leder af Spøttrup Lokalarkiv, der var det første af de tre arkiver i Salling. De to andre landarkiver i Sallingsund og Sundsøre kommuner fulgte hurtigt efter.Efter, at Hans Eriksen og Jens Peter Hansen døde i henholdsvis 1992 og 2002, var Ib ene om at lede arkivet.

Arkivet har i dag syv frivillige medhjælpere tilknyttet, og efter nytår, hvor Kasper Tjalve, cand. mag. i historie, overtager pladsen efter Ib, er der vist ingen, der tvivler på, at Ib fortsat vil komme ret fast på arkivet.

Arkivet blev en afdeling af kommunens bibliotek og fik til huse i administrationsgården i Ramsing. Siden er det flyttet flere gange, og i dag ligger det på den nedlagte skole i Ramsing. Da

der i januar 2019 blev holdt reception og indvielse af arkivet i de nye lokaler i Ramsing, udnævnte bestyrelsen for Spøttrup Lokalhistoriske Forening Ib som foreningens æresmedlem.

Da Spøttrup Lokalhistoriske Forening i 2006 blev dannet, var Ib Svenningsen også initiativtager, og på alle foreningens udflugter – vistnok 15 i alt - har Ib været en fremragende guide.

Ib Svenningsen indrettede i 1973 selv et egnsmuseum i den nedlagte skoles gymnastiksal. I den lille sal indrettede han en gammel skolestue, og han indmurede selv et brændekomfur, så skoleklasser kunne komme tæt på ”gamle dage” og gamle ting. Foto: Mølposen 2022.

Også på udflugten i 2008, der gik til Livø og tilbage, var Ib Svenningsen inspirerende og veloplagt guide. Foto: Mølposen 2022.

Stadig for mange trafikdræbte på de lokale veje

Midt- og Vestjylland halter bagefter, når det handler om at sænke farten. Antallet af mennesker, som har mistet livet på grund af for høj fart i trafikken, er faldet med 51 procent fra 2010 til 2020, viser Dødsulykkesstatistikken fra Vejdirektoratet. I samme periode er antallet af dræbte i andre former for trafikulykker faldet med 15 procent, så isoleret set er

faldet i fartulykkerne markant.

Vi er dog ikke i mål endnu. For høj fart er fortsat afgørende i cirka 4 ud af 10 dødsulykker, og kun overgået af uopmærksomhed er for høj fart fortsat den næsthyppigste årsag til dødsulykker i trafikken.

- Bilisterne har over tid ændret holdning til at køre for stærkt. Særligt på landevejen har det haft en effekt, og det har betydet, at færre faktisk også bliver dræbt. Vi vil meget gerne have endnu flere til at sænke hastigheden, og derfor har vi stadig fokus på for høj fart. Det er et

langt, sejt træk at få bilisterne til at ændre adfærd, men det virker, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Et godt eksempel på, at bilisterne har ændret adfærd, findes i en undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik hvert år gennemfører. I 2013 sva-

rede cirka 4 ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere, hvor den tilladte hastighed var 80 kilometer i timen. I 2022 svarede lidt flere end 2 ud af 10 bilister, at de ofte eller meget ofte kørte 90 kilometer i timen eller mere i en 80-zone. Det svarer til en halvering på ti år.

- Selvom færre kører for stærkt, er der stadig for mange bilister, som har en lidt for tung speederfod. Bag hver eneste tal i dødsulykkesstatistikken er et menneske af kød og blod, som mangler ved familiens middagsbord, som ikke længere kan synge godnatsang for børnene eller som savnes i frokoststuen på arbejdspladsen. Derfor samarbejder vi med politiet, Vejdirektoratet og mange flere for at få farten ned, siger Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Er hårdt ramt

I Midt- og Vestjyllands Politi genkender man tendensen med, at mange har taget toppen af farten. Der er dog lang vej i mål endnu, for netop Midt- og Vestjylland er den politikreds, hvor flest bliver dræbt i trafikulykker med for høj fart, og der sigtes fortsat mange bilister på landevejene.

- For høj fart er et af politiets fokusområder med god grund. Vi ser alt for ofte for høj fart i de alvorlige ulykker, og det er en betjents værste opgave at skulle banke på hos en familie med meldingen om, at en af deres kære er omkommet i trafikken.

Derfor kontrollerer vi året rundt bilisternes hastighed på de midt- og vestjyske veje, siger Jørgen Christensen, politikommissær i Midt- og Vestjyllands Politi.

I perioden 2015 til 2020 er 77 personer i det midt- og vestjyske blevet dræbt i trafikulykker, hvor for høj fart var en af de afgørende faktorer. I alt blev 382 personer dræbt i ulykker med for høj fart i perioden, og politikredsen tegner sig altså for 20 procent af alle landets trafikdræbte i fartulykker.

Overordnet set er udviklingen på landevejene dog god. I Vejdirektoratets Hastighedsbarometer fremgår det, hvor stor en del af bilisterne, der kører over 90 kilometer i timen i en 80-zone, og på bare fem år er der sket en markant ændring. I Jylland har hver fjerde fartglade bilist lettet foden fra speederen.

I den resterende del af Danmark har lidt under hver tredje af dem, som tidligere kørte for stærkt på landevejen, justeret hastigheden ned.

De yngste julede i Balling

Forleden var der julefest i dagplejen.

Efter 2 år uden den årlige julefest for dagplejen i Balling, lykkedes det i forleden at holde den festlige dag. Det er en dag, som dagplejerne ser frem til og nyder at afholde. Festen foregik i aktivitetscentret i Balling, og dagen bød på masser af hygge for store og små.

Der blev serveret rundstykker til formiddag, og børnene nød en lækker julefrokost til middag, in-

den de sluttede af med lune æbleskiver. Der var også en julegodtepose til alle de små, da selveste Julemanden kom forbi. Hans besøg var til stor glæde for alle de små børn.

Dagen bød også på underholdning i musik form, som en julefest jo skal. Lederen af Skive Musikskole Anja Brejner Højgaard kiggede nemlig forbi aktiviteteshuset, hvor hun spillede og sang julemusik. Alle aldre

kom på dansegulvet og sang også med på de velkendte melodier, - Vi dagplejere er dybt taknemmelige,for byens erhvervsdrivende, som har sponsoreret dagen med både mad, godteposer og alt andet, som hvad vi har brugt på dagen. Det var en dejlig og mindeværdig dag for dagplejen i Balling, siger en af de lokale dagplejere Susanne kaa Risgaard til ugeavisen.

Det lokalhistoriske tidsskrift Mølposen 2022 er netop udkommet.

Den årlige, knap 100 sider store udgivelse af Mølposen, der både uddeles til de ca. 200 medlemmer af Spøttrup Lokalhistoriske Forening og de fire lokale plejecentre samt er i fri handel på Lokalarkivet i Ramsing, er udkommet. I 1978- 1985 udkom der fra arkivet fire numre af Mølposen. I 2006 blev Spøttrup Lokalhistoriske Forening oprettet, og for seks år siden blev man enige om at tage formidlingen af lokalhistorien alvorlig og genoptog at udgive Mølposen hvert år. Dette års eksemplar er således nummer 11 af alle Mølposer – og nummer 7 i nyere tid. Mølposen indeholder hvert år et tema, der fylder omkring halvdelen, og temaet er i år mejerier, hvoraf der i sin tid var seks i tidligere Spøttrup Kommune. Da det er et omfattende tema vil det strække sig over 2-3 år. Andelsmejerierne vil blive omtalt i rækkefølge efter, hvornår de er oprettet. Gårdmejerierne har Knud Mouritsen, der også står for redaktion af Mølposen, taget sig af, Tage Nielsen tog sig af mejeriet i Ramsing – og Ivan Thorgaard tog sig af det i Balling. Ud over private gårdmejerier flere steder og mejerier på et par proprietærgårde i Håsum sogn samt herregårdsmejerier på Bustrup og Spøttrup bliver kun andelsmejerierne i Ramsing og Balling omtalt i år.

Af disse to er mejeriet i Ramsing meget tidligt, idet

det blev oprettet af 12 gårdmænd allerede i 1885 – som det første i Viborg Amt og kun nummer 7 i hele landet. Det var ikke tilfældigt, at de kom først med andelsmejeriet i Ramsing. I sydvest-Salling var der både præster, degne og gæve landmænd, der var med på idéerne om højskoler, andelsbevægelsen og grundtvigianismen. Det var således også i Ramsing, forsamlingshuset i 1879, som det første i hele Salling og Fjends, blev bygget, og nu fik de også andelsmejeri i Ramsing – kun tre år efter, det i Hjedding startede i 1882. I Ramsing startede også den første brugsforening i 1887 som den første i Salling.

50 års jubilaren

Første artikel i årets Mølpose omhandler – i rosende vendinger – arkivleder Ib Svenningsen, der gennem det seneste halve århundrede har været én af de, der har stået i spidsen både for Arkivet og senere oprettelsen af den lokalhistoriske forening i den tidligere Spøttrup Kommune. Museum Salling har tidligere på året holdt en reception for Ib Svenningsen, da det var 50 år siden, han startede som leder og eneste praktiske medarbejder af det lille egnsmuseum, der i mange år også fungerede for kommunens skoletjeneste i det tidligere forsamlingshus i Brøndum. Når Svenningsen fratræder stillingen som

arkivleder for Spøttrup Lokalarkiv i Ramsing omkring det kommende årsskifte, mangler han kun et halvt år i at kunne have holdt 50-års jubilæum – også der.

En artikel om grundlovsfesterne ved Hjerk Nor er skrevet af Hans Frederiksen, som er vokset op i – og senere ejede – en ejendom, der var nærmeste nabo til det naturskønne sted, hvor der i perioden fra Første Verdenskrig til først i 1960’erne næsten hvert år blev holdt store grundlovs-

fester – nogle år med flere end 1000 fremmødte. Erik Lofstad Jensen har skrevet om Kaas Ralleje, hvorfra der fra 1912 til engang i 1960’erne blev solgt massevis af ral (sten i størrelse fra 30 til 80 millimeter i diameter). Rallejet strakte sig over 40-50 tdr. land, og det meste blev i mange år udskibet fra en lang udskibningsbro, skibene kunne lægge til ved. Fra lejerne og ud på broen var der anlagt over en halv kilometer tipvognsspor. I 1930’erne var

salget størst, og da blev der leveret ral langs Limfjorden fra Oddesund til Kattegat. I 1934 fik selskabet for rallejet leveringen på ral til støbning af fundamentet ved Oddesund-broen, ca. 40.000 m3, der blev sejlet fra Kås til Oddesund med tre skibe dagligt.

I 1936 gik man over til toholds skift, så der blev gravet og udskibet 150 m3 ral dagligt fra kl. 04 til kl. 20, plus det, der blev kørt derfra ad landevejen i hestevogne og små lastbiler. Nogle af

de arbejdere, der havde for langt at cykle på arbejde, overnattede i Kås Skovhus. Arbejdsstyrken var da på 20 mand. – I 1930’erne begyndte man også for alvor at levere ral på lastbiler bl.a. til Viborg Amts Vejvæsen. Til sidst i årets Mølpose er der et lille indlæg af Else Marie Lofstad Jensen om et skibsforlis af en fladbundet kuf, der skete ved Kås i 1887. Kun kaptajnen overlevede forliset, mens besætningen på 3 mand druknede.

Børn og unges mangel på søvn kan føre til mistrivsel

Forældre og unge kan hente viden på ny portal.

Med blot én time for lidt søvn, bare tre dage i træk, falder de unges indlæringspotentiale med hvad der svarer til hele to klassetrin.

For at skabe bedre søvnvaner blandt danske børn og unge har Red Barnet og Just Human sat fokus på emnet, og det sker blandt andet via portalen www.ReloadMe.dk,

hvor der er masser af viden og tips at hente for unge og deres forældre.

Det digitale er blevet en helt central del af børn og unges dagligdag, og for mange er mobilen en tro følgesvend. Både når de hænger ud med vennerne, ved middagsbordet og i sengen. Ifølge tal fra forskningspro-

jektet ’SmartSleep’, under Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, bruger mere end otte ud af ti af de 16-25-årige deres mobil i tiden lige op til sengetid flere gange om ugen. En tredjedel i samme aldersgruppe får afbrudt søvnen af telefonens lokkende lyde, vibrationer og

lysende skærm flere gange om ugen. Men hvordan får vi unge til at skrue ned for deres digitaliserede dagligdag og prioritere den vigtige søvn uden automatisk at blive mødt med himmelvendte øjne? Det forsøger man via kampagnen at give svar på. Og der er brug for at sætte ind. Flere analyser har kastet lys over, at vores børn og unge har dårlige søvnvaner, og at den manglende søvn kan få konsekvenser for deres trivsel, men også koncentrationsevnen, livstilfredshed, stress og symptomer på depression.

Teamet er mejerier. Her ses Ramsing Mejeri. Foto: Mølposen 2022.

Ejere af sommerhuse kan glæde sig

Vestsallings mange sommerhusejere kan glæde sig over, at deres sommerhus ikke falder i værdi som andre boligtyper. I oktober 2021 kostede en villa på 150 kvadratmeter i gennemsnit 2,6 mio. kr., mens den nu vil blive handlet til 2.56 mio. kr., en ejerlejlighed på 100 kvadratmeter kostede 3,44 mio. kr. i oktober

2021 og 3,33 mio. kr. i oktober 2022. I oktober 2021 blev et sommerhus på 80 kvadratmeter i gennemsnit solgt til 1,71 mio. kr., mens det aktuelt bliver handlet til 1,83 mio. kr., viser tal fra Boligsiden. dk, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

- Selvom boligmarkedet de seneste måneder har måttet

tage imod nogle drøje hug, kan boligejerne dog trøste sig med, at vi befinder os i en situation, hvor priserne stadig er på niveau med rekordåret 2021, og ejer man et sommerhus, har man endda potentielt stadig overskud på boligkontoen det seneste år, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Rengøring blev springbræt til nye job

fik 16 ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

Det var ikke alle, der var klar til at melde sig til tjansen med at gøre overflader og legetøj rent i kommunens daginstitutioner, da Covid19-smitten bredte sig som en steppebrand i marts 2021. Ikke desto mindre meldte 60 borgere sig til opgaven, og blev ansat i løbet af Covid19-rengøringsprojektet. Det skulle vise sig at blive meget mere end en tidsbegrænset ansættelse for flere af borgerne.

- Med den pulje penge der blev sat af til at bekæmpe smittespredningen, åbnede der sig pludselig en ny mulighed for at ansætte nogle ledige borgere. De var primært fra integration- og fleksjobområderne, fortæller Rikke Bruun, der er virksomhedskonsulent i Skive Kommune og tilføjer smilende: det har været en kæmpe succes.

En af de borgere, som alle-

Klar til skiferie

Er du en af de mange danskere, der snart rejser på skiferie, så husk at tjekke passet før afgang. Det er hos Borgerservice i Skive Kommune, at du skal have lavet et nyt, og det kan du booke en tid til online.

Da der kan være ventetid, anbefaler de ansatte i Borgerservice, at du er ude i god tid.

Kend din slægt

Vil du fordybe dig i dine aner, så er det nu muligt at lære på Møllegården i Skive. Her starter hold i slægtsforskning for nybegyndere og let øvede, og første gang er den 18. januar 2023. Husk at tilmelde dig. Deltagerne mødes otte gange.

rede er videre i et andet job, er Carina Christiansen. Allerede inden hendes ansættelse med at gøre rent i en daginstitution udløb, fik hun tilbudt et job i hjemmeplejen.

- Jeg var glad for at komme ud til det rengøringsjob, for det gav mig en tro på, at jeg godt kunne arbejde med mennesker, for jeg hjalp jo også lidt til med børnene. I dag er jeg kommet i et fleksjob i hjemmeplejen, og det har jeg det godt med. Her føler jeg, at jeg gør en forskel, siger Carina Christiansen.

16 ansatte fra Covid19-rengøringsprojektet er kommet videre i nye jobs, som alle udsprang af deres ansættelse med at bekæmpe smittespredning i daginstitutioner. Projektet udløber ved udgangen af 2022, og derfor er 30 af de tilbageværende

medarbejdere nu klar til nye udfordringer. Virksomhedskonsulent Rikke Bruun håber derfor, at virksomheder i Skive og omegn kan se gevinsten i at ansætte én eller flere af rengøringspersonalet.

- Her er jo tale om medarbejdere, som er villige til at springe til, når der er brug for dem. Deres kompetencer spænder bredt, og de går ikke af vejen for at lære nye opgaver og arbejdsområder, siger Rikke Bruun.

Inden rengøringsprojektet har gruppen af medarbejdere arbejdet inden for et bredt felt. Der er blandt andet social- og sundhedsassistent, pedel, taxachauffør, kontorassistent, teknisk tegner, lagermedarbejder, ernæringsassistent, pædagog og bioanalytiker.

Mange vil have minder under juletræet

Efter et krævende år med krig, inflation, rentestigninger og dyre elregninger, er det gode minder og oplevelser, som står øverst på danskernes ønskeliste til jul. Det kommer frem i en undersøgelse gennemført af NORSTAT på vegne af CEWE. Her siger hver fjerde, at deres bedste julegaveønske er en fotobog med billeder af familie og venner. Øverst på ønskelisterne finder vi også

gavekort til forskellige oplevelser og praktiske ting til hjemmet. Markedsdirektør i CEWE, Lisbeth Bjerknes, mener, at der særligt er én grund til, at så mange ønsker sig en fotobog netop i år.

- 2022 har været et år med stort set ingen coronarestrik-

tioner, og mange har derfor telefonen fuld af billeder fra længeventede rejser og oplevelser. På den måde har det været et historisk år med mange minder, særligt for småbørnsfamilierne, siger hun.

Covid19 rengøringsprojekt blev springbræt til nye job for de ledige, der i første omgang fik til opgave at bekæmpe smittespredning i alle daginstitutioner. FOTO: Ditte Haaning/Skive Kommune.

Sommerhusejere kan glæde sig over husenes værdi. Her er det Knud Strand. Foto: Skive Kommune.

Mange vil have minder under juletræet

Efter et krævende år med krig, inflation, rentestigninger og dyre elregninger, er det gode minder og oplevelser, som står øverst på danskernes ønskeliste til jul. Det kommer frem i en undersøgelse gennemført af NORSTAT på vegne af CEWE. Her siger hver fjerde, at de-

res bedste julegaveønske er en fotobog med billeder af familie og venner. Øverst på ønskelisterne finder vi også gavekort til forskellige oplevelser og praktiske ting til hjemmet. Markedsdirektør i CEWE, Lisbeth Bjerknes, mener, at der særligt er én grund til, at så mange ønsker

sig en fotobog netop i år. - 2022 har været et år med stort set ingen coronarestriktioner, og mange har derfor telefonen fuld af billeder fra længeventede rejser og oplevelser. På den måde har det været et historisk år med mange minder, særligt for småbørnsfamilierne, siger hun.

Døve vestjyder kan få hjælp via vågetjeneste

Skal sikre bedre vilkår for døve i palliativ behandling i Vestdanmark.

Arkivet fortæller

Spøttrup Lokalarkiv har mange spændende billeder. Vi bringer et af dem her. Det er en flot gammel gård i Rettrup,

men læg mærke til, at dernæsten ingen træer er omkring gården.

Takket være en donation på 280.000 kroner fra TrygFonden er det nu blevet muligt for Danske Døves Landsforbund at tilbyde døende døve en våger, der taler dansk tegnsprog, i deres sidste tid. Uhelbredeligt syge og døende døve på hospitaler og hospicer har indtil nu ikke haft mulighed for at dele deres tanker og følelser omkring døden med nogen på deres eget sprog. Det gør et nyt pilotprojekt finansieret af TrygFonden og Danske Dø-

ves Landsforbund op med.

- Vores frivillige vågere giver nærvær, tryghed og omsorg til døve, som er uhelbredeligt syge og døende. De kan også fungere som aflastning for den døendes nærmeste i en utrolig svær tid, forklarer Josephine Anker, der er ældrevejleder for døve i Jylland og på Fyn.

Hidtil har kun døve på Sjælland kunnet få denne hjælp, og Danske Døves Landsforbund ønsker også at forebygge fordomme om og stigmatisering

af døve i palliativ behandling i Vestdanmark:

- Det er en menneskeret, at ens sidste timer bliver så trygge og fredfyldte som muligt. For døve i palliativ behandling gør det stor forskel at kunne tale med andre, herunder personale, på deres eget modersmåldansk tegnsprog. Og det er desværre ikke en mulighed, døve i Jylland og på Fyn har haft – indtil nu, siger Danske Døves Landsforbunds landsforperson, Lars Ahlburg.

Kl. 21.30 Die Hard

Amerikansk actionthriller fra 1988

Politimanden John McClanes kone er ikke henrykt, da John gatecrasher firmaets julefrokost. Men snart får Holly og hendes kolleger brug for den handlekraftige strømers hjælp. En gruppe terrorister tager alle de festende som gidsler - og nu er det kun McClane, der kan bremse dem.

kommer til byen

Kl. 20.00 Den store jule- og nytårsbagedyst

Moderne jul og drillenisser i chokoladerne Årets 10 deltagere er parvist hoppet i julesweatre, nissehuer - og tilmed indisk festtøj - for at dyste på julesmåkager, fyldte chokolader og macarons-juletræer. De skal kreere moderne juledesserter, som ville kunne tage kampen op med den traditionelle risalamande.

Kl. 20.35 Alletiders juleshow

Et festligt show for hele familien

Der er masser af julestemning, når Natasja Crone og Peter Mygind byder velkommen til et festligt show for hele familien. På scenen kommer Malte August, Annika Aakjær, Lise Baastrup og flere andre kunstnere, der sammen med Aalborg Symfoniorkester giver deres bud på dejlige julesange.

Kl. 21.20 Coming to America

Amerikansk

komedie fra

1988

Den afrikanske prins Akeem og hans følgesvend Semmi rejser til New York, hvor de giver sig ud for at være fattige udvekslingsstudenter. De flytter ind på et luset hotel og får jobs i en burgerbar. Men det er svært at holde dobbeltspillet kørende - især da Akeem og Semmi begge forelsker sig.

Kl. 21.10

Olsen-banden på sporet

Dansk folkekomedie fra 1975

Egon, Benny og Kjeld befinder sig midt i deres livs store drøm: Ved swimmingpoolen på Mallorca. Snart er alt dog ved det gamle, for andre danske forbrydere snupper pengene, og hjemme igen vil Egon nu gøre alt for at skaffe byttet tilbage.

Hidtil har tjenesten været på Sjælland, men nu kan lokale døve også få hjælp, når de er døende.

Madlavningen er under stort pres

Vores madkultur udspiller sig i en travl hverdag, hvor det hjemmelavede måltid stadig oftere må vige for hverdagens andre gøremål. Det fremgår klart af Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madvaner. Færre aftensmåltider bliver lavet hjemme i køkkenerne, og når de gør, er de mindre hjemmelavede end tidligere. Tre ud af fire måltider er tilberedt med brug af convenience, der kan være alt fra frysepizza til færdigsnittet kål.

- Udviklingen væk fra hjemmelavet mad er overordnet set dårligt nyt for velsmag, sundhed og klimahensyn.For på de parametre vinder den hjemmelavede mad, viser undersøgelsen. Men samtidig ser vi en udvikling af gode convenience-produkter, der faktisk understøtter madlavningen frem for at erstatte den. De kan være med til at lette madlavningen, uden at vi fjerner os helt fra råvarerne og opgaverne i køkkenet”, siger Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen.

Tid spiller en afgørende rolle for vores indsats i køkkenet i en travl hverdag. Over halvdelen af os planlægger, hvad vi skal spise samme dag – og hver fjerde først, når vi er blevet sultne. Mange savner opfindsomhed, og de fleste holder sig til velkendte retter, der kan laves på kort tid. Det betyder også, at færre giver sig tid til at inddrage børnene i madlavningen. På en typisk aften er det nu mindre end hver tiende børnefamilie, der har børn med i køkkenet.

- Det er meget bekymren-

de, at vi ikke får givet en god kultur for madlavning videre til vores børn. For løsningen på store udfordringer som klimakrise, fødevareusikkerhed og folkesundhed afhænger på mange måder af, at nutidens børn og unge bliver klædt på til at træffe gode madvalg, mener Judith Kyst.

Vigtigt i krisetider

En stærk kultur for madlavning er afgørende i forhold til flere aktuelle kriser,som kalder på omstilling af madvanerne. Det gælder ikke

mindst klimakrisen.

- Madkulturens undersøgelse viser, at syv ud af ti danskere gerne vil spise mere klimavenligt. Og for at omsætte det til praksis skal vi ikke kun have viden og motivation, men også erfaringer og rutine i madlavning, forklarer Judith Kyst.

Det gælder fx, hvis kødet skal spille en mindre rolle i aftensmåltiderne. På det punkt matcher danskernes evne til at omstille sig ikke vores ambitioner, hvilket viser sig ved, at vi i 2022 spiser kød til aftensmad lige så ofte som for syv år siden. Samtidig har vi som forbrugere sværere ved at vurdere indholdet og kvaliteten af convenienceprodukterne jo mere færdiglavede de bliver, og halvdelen af os finder det umuligt at afgøre, om vores færdigret er

klimavenlig eller ej.

- Både når det handler om klimakrise og stigende fødevarepriser er det afgørende, at vi har erfaring med madlavning og en fornemmelse af råvaren, så vi kan omstille og udskifte, uden at det går ud over sundheden og glæden

ved maden, slutter Judith Kyst.

Madkultur22 udgives af Madkulturen, der er en videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.

Tiden i køkkenet er knap, færre måltider er hjemmelavede, og børnene er sjældnere med i køkkenet.

Spøttrup Ugeavis, uge 51

- 1997

Skrevet/redigeret af Margrethe Christensen

Købmanden i Rettrup er en kvinde

Hun hedder Else Klokmose og er gift med Kjeld Klokmose. Hun er udlært i 1981 som isenkræmmer, og arbejdede som sådan en del år i Hobbyhallen i Skive.

Da familien Klokmose, der også tæller to børn, i 1987 så, at Rettrup Købmandshandel var til salg, købte de den, og selv om det at drive købmandshandel er forbundet med mange timers arbejde, er Else Klokmose godt tilfreds.

Om nærbutikken i Rettrup siger Else Klokmose, at man her har nogle goder, som supermarkederne ikke har, det er måske ikke lige i form af tilbud, men alle kender hinanden, og man kan også yde en personlig betjening.

Til at hjælpe sig har Else Klokmose to unge mennesker 6 timer om ugen samt en dame til at køre varetur.

Rejsebrev

I denne uge kan man læse Jeppe Bruun Hansen fra Sdr. Andrups 3. rejsebrev fra Guatemala.

Lem Rideklub

Der har været afholdt julestævne i Lem Rideklub. Det var et godt stævne med 250 startere i spring og dressur. Der var mange mennesker i gang fra 7.00 morgen til 22.00 aften, så det var en stor mundfuld for os, men det forløb heldigvis planmæssigt, fortæller Jytte Dahl fra Lem Rideklub.

Der var deltager fra Nordthy Rideklub, Skive Rideklub, Morsø Rideklub, Rom Rideklub, Rideklubben Sleipner i Oddense og Lem Rideklub.

- Lem - Lihme - Vejby sogne Brøndum - Hvidbjerg - HåsumRamsing Sogne

Rødding

Helligtrekongersgudstjeneste søndag den 8. januar kl. 10.30 i Hvidbjerg

kirke

Først mødes vi til en kort gudstjeneste, derefter tager på en fælles gåtur i området, som kan forkortes efter behov. Når vi er kommet hjem i kirken, skal vi synge og høre oplæsning. Menighedsrådet byder på kaffe og smurte boller.

Ny kirke- og kulturmedarbejder

Jeg hedder Martin Rohr Gregersen (f. 1988) og sammen med min kone Lærke, der er sygeplejerske på Thisted Sygehus, og vores søn Albert på fem år bor jeg i Doverodde, Thy, hvor vi nyder det lokale fællesskab og gåture ved fjorden og i skoven. Og så er jeg jeres nye Kirke-kulturmedarbejder. Udover at være boganmelder ved Kristeligt Dagblad, kommer jeg fra en stilling som kulturformidler i KulturRummet i Thy (som består af alle biblioteker, kulturskoler og musikskoler samt medborgerhuset Plantagehuset i Thisted Kommune), hvor jeg har lavet stort og småt: koordineret og afholdt arrangementer (fra fællessang over forfattersamtaler og fællesspisning til bogcaféer), stået for kommunikationen, undervist i det lokale skriveværksted og meget andet. Men da den nye stilling som kirke-kulturmedarbejder dukkede op, kunne jeg med det samme mærke i både hoved og hjerte, at det var tid til, at jeg nu engagerede mig selv og min erfaring i det praksisnære, varierede og meningsfulde kirkelige arbejde. Heldigvis var jeg ikke alene om at synes det. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang og ikke mindst lære jer og alle sognene at kende. Så vi sammen kan styrke og udvikle det nære kirkelige liv i Vestsalling.

Rødding 11.00 + 14.00 + 23.00

Lem 15.30 Lihme 13.00 + 15.30 Vejby 14.00 Hem 16.30 Hindborg 14.00 Dølby 15.15 Brøndum 13.00

Rødding . . . . . . . . . ingen Lem ingen Lihme 10.30

Vejby ingen Hem ingen Hindborg . . . . . . . . 10.15 Dølby ingen Brøndum ingen

Rødding 9.00 Lem 10.30

Hvidbjerg 14.30 Håsum ingen Ramsing 16.00 Balling 15.00 Volling 14.00 Krejbjerg 14.00 Oddense 15.00 Otting ingen

Hvidbjerg 9.00 Håsum ingen Ramsing 10.30 Balling ingen Volling ingen Krejbjerg . . . . . . . . 11.00 Oddense ingen Otting ingen

10 44 - Akj@km.dk (Rødding - Lem - Lihme- Vejby Lørdag den 24. december Juleaftensdag Søndag den 25. december Juledag Mandag den 26. december 2. juledag

Vores læsere vil gerne vide, hvad du sælger

Annoncér i den lokale ugeavis – det virker!

Når du annoncerer i den lokale ugeavis, får du fat i dem, der gerne vil købe. Vores læsere er nemlig positivt stemt over for annoncer og bruger avisen som inspiration til indkøb. De er også

købestærke. Folk over 40 år står for 75% af det samlede forbrug, og hele tre ud af fire af dem læser den lokale ugeavis. Så har du noget at sælge, er det her, du skal annoncere.

Kilde: Danmarks statistik, Index Danmark m.fl.