Spøttrup Ugeavis 04-2023

Lokal sygeplejeklinik gør en stor forskel

Det er nemt og trygt at komme i klinikken i Balling.

For Niels Villadsen fra Balling er der ingen tvivl. For ham er det nemt, at der er en sygeplejeklinik i Pulsen i Balling, for det betyder, at han kan tage sin bil derned - og om sommeren sin veteranmotorcykel.

- Jeg kommer her dagligt, og det er jo nemt at smutte herom. Skulle jeg for eksempel tage til Skive for at få samme hjælp, som jeg får her, så ville det tage mig meget længere tid, siger han til ugeavisen.

Avisen møder ham i sygeplejeklinikken i Pulsen, og her er også sygeplejerske Mette Pedersen. De to kender hinanden, for det er nemlig ofte Mette Pedersen, som Niels Villadsen møder i klinikken.

- Det er trygt og rart at komme her, siger han.

Mette Pedersen har været i klinikken i fire år, og hun fortæller, at der er mellem 15 til 20 besøg dagligt. Borgere i alle aldre kommer her for at få den nødvendige hjælp, og gennem årene er åbningstiden løbende udvidet - senest med længere åbent på tirsdage.

- Den yngste, jeg har behandlet her, var 12 år, og den ældste var 93 år. Nogle besøg tager halvanden time, mens andre tager ti minutter. Ikke to dage er ens - og jeg møder ind sammen med resten af hjemmesygeplejen til morgensamlingerne hver dag, lige som jeg altid kan række ud til en kollega med spørgsmål eller få faglig sparring, siger hun.

Mange fordele

For at komme på en af de lokale sygeplejeklinikker i Skive Kommune, skal du henvises af din egen læge, en speciallæge eller sygehuset.

Det er kun i særlige tilfælde, hvis du ikke er i stand til at transportere dig, at sygeplejen kan foregå i dit eget hjem. Beslutningen om at borgerne skal behandles i klinikker er taget i Udvalget for Ældre i Skive Kommune, og det betyder, at der udover klinikken i Balling også er klinikker i Durup, Jebjerg, Højslev og på Fur samt i Skive Sundhedshus.

- Vi kan hjælpe flere borgere hver dag, fordi vi ikke skal køre fra sted til sted: Samtidig forsøger vi at skabe tryghed og et kontinuerligt forløb for den enkelte, fordi det så vidt muligt er samme ansigt man møder i klinikken. Rent fag-

ligt giver det også en fordel, fordi det er det samme menneske, der ser for eksempel et sår i dag, som så samme sår for tre dage siden, siger områdeleder af hjemmeplejen i Balling, som klinikken er en del af, Ida Rump.

På sygeplejeklinikkerne kan du for eksempel få hjælp til dosering af medicin, injektioner, sårbehandling og vejledning og rådgivning. Ganske som ved lægen aftaler du en tid. Sygeplejen er gratis.

- Vi forsøger at lægge tiderne, så det passer borgeren bedst. Måske skal de alligevel i Pulsen for at dyrke sport eller svømme, og så kan de samtidig komme her, siger Mette

Dit vindue Din egn

Pedersen.

Både Mette Pedersen og Ida Rump peger også på, at forholdene i en klinik giver bedre behandlingsmuligheder fremfor en behandling i eget hjem. Der er forskel på at sidde godt i en stol til formålet og modtage sårbehandling - og at sidde i egen sofa med benet oppe. Lyset i en klinik er også valgt til formålet.

- Mange fortæller også, at det giver dem en masse at komme væk fra hjemmet og herned til os i klinikken. Frisk luft, en tur ud og måske møder man nogle i Pulsen, som man kender og får en snak med, siger Mette Pedersen.

Omdeles til samtlige husstande, kontorer og butikker i Spøttrup, Hem og Hindborg

Mette Pedersen og Niels Villadsen foran klinikken i Pulsen i Balling.

Forsker undersøger, hvorfor unge flytter fra landområderne

flytte sig for at blive til noget.

- Der hersker en meget stærk samfundsnorm om det at flytte sig. Idéen om ’jeg flyttede ind til København og fik mit drømmejob’ passer bare bedre i vores samfundsideal end ’jeg blev boende i Vejen, blev frisør og var med til at bygge den lokale idrætsforening op’. Det fortæller vi ikke om, for det er ikke en sexet historie i et kapitalistisk videnssamfund som vores, fortæller Eva Mærsk, der er ph.d. i sociologi og kulturgeografi ved Syddansk Universitet og University of Groningen i Holland med fokus på unges flytninger og stedstilknytning.

Denne samfundsnorm stammer dels fra populærkulturen, hvor fortællingen om at tage på dannelsesrejse

Gudstjenester

Søndag den 29. januar 4. søndag efter Helligtrekonger

Rødding 9 00 Hvidbjerg 10 00 Balling 10 30

er fremherskende, men den overleveres også mellem generationer, forklarer hun.

- Dengang de unges bedsteforældre og forældre selv var unge, var det nemlig kun børnene med det højeste gennemsnit, der lykkedes med at rejse fra landsbyen til storbyen for at uddanne sig og blive en del af den akademiske elite. Derfor har vi over tid koblet geografisk mobilitet med social mobilitet, fortæller Eva Mærsk og tilføjer:

- Sådan er virkeligheden bare ikke helt længere.

Kampen om de unge

Lad dem rejse men hold kontakten til dem, lyder rådet. Rundt om i de danske landdistrikter bliver en masse børn til unge mennesker. Langt de fleste af dem begynder allerede i skolealderen at planlægge, hvor de skal flytte hen, når de er store nok til at stå på egne ben. Lad os tage fat i en af dem og kalde hende Line. Line vokser op i en almindelig dansk landsby, går i den lokale skole og spiller håndbold i den lokale hal. Den dag hun afslutter sin studentereksamen på det nærmeste gymnasium, ligger en nøje tilrettelagt plan klar og venter på hende. Planen har hun vendt og drejet med sin familie og sine venner, siden hun gik i 5. klasse. Den handler kort fortalt om, hvordan Line kommer væk fra landsbyen. For hele sit liv har Line vidst, at man skal

Modsat tidligere generationer er den nuværende nemlig underlagt en politisk beslutning om at øge uddannelsesniveauet. De unge skal uddanne sig, og de skal uddanne sig til højere niveauer end tidligere generationer. Både EU og Danmark har en ambition om, at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Og med små ungdomsårgange øger det kampen om de få unge, mener Eva Mærsk.

- Den problematik, vi står i nu, er strukturelt betinget. Politisk ønsker man et videns- og uddannelsessamfund, og det får de unge at vide hele deres liv. Vi har politisk besluttet, at rigtig mange unge skal tage en videregående uddannelse, og når langt de fleste videregående uddannelser ligger inde i byerne, jamen, så bliver de unge nødt til at flytte. Og det kan kommunerne ikke gøre så meget ved, siger hun og tilføjer:

- Problemet er, at tilstedeværelsen af unge er et vigtigt symbol for om et sted er i ”udvikling” eller i ”afvikling”, og derfor kæmper mange kommuner en kamp

for at beholde dem. Det er dog en kamp, som er tabt på forhånd, for alle kan ikke holde på deres unge. Til gengæld flytter mange af dem tilbage igen senere i deres liv, og det mener jeg, man skal være langt mere optaget af.

Hvordan får vi Line tilbage?

Ifølge Eva Mærsk er der nemlig en tendens til at betragte unges flyttemønstre for ensidigt. Kigger man på flytningerne gennem registerdata bliver det ofte en flytning fra A til B, og dermed afsluttes relationen mellem den fraflyttede unge og det fraflyttede sted.

Så enkelt er det bare ikke, mener sociologen. I stedet vil hun have kommunerne til i langt højere grad at betragte de unge gennem en optik, hun kalder ’elastisk tilknytning’.

Lad os illustrere det ved at vende tilbage til Line. Når Line rejser væk for at realisere sin forberedte flytteplan, begynder hun måske sin flytterejse med at tage en bachelor i den nærmeste storby – for eksempel Århus eller Aalborg. Det går godt, og hun får blod på tanden –så rykker hun til Odense for at læse kandidaten. Er det en succes, søger hun sit første job i København. Men en dag står Line med sin lille ny familie og kigger længselsfuldt tilbage mod Vestkysten, hvor hun voksede op.

betragte unges flyttemønstre som dynamiske, så glemmer vi alle ’Line’erne’. De er de fraflyttede og dermed ”de forsvundne børn”. Men det er en skam, for alle de mange ’Line’ere’ rummer store potentialer for kommunerne, siger Eva Mærsk.

For måske bevarer Line sin lokale tilknytning, mens hun bor i storbyen. Hun besøger sine forældre en gang om måneden, tager ind og ser håndboldkampene i sin gamle klub og holder stadig øje på de sociale medier med, hvad der sker i lokalområdet, og hvilke job der udbydes.

Med andre ord bevarer hun en stærk stedtilknytning, forklarer Eva Mærsk.

- Mange af de unge vælger aktivt stadig at være tilknyttet deres lokalområde – for dem handler det faktisk om en følelsesmæssig stedstilknytning. Og det bør og skal alle os i landdistrikterne være meget optagede af. For som kommune kan man gøre en del for at holde kontakten til de unge og vise dem alt det, man kan tilbyde – hvis man altså har noget at tilbyde, som er attraktivt for unge mennesker, understreger hun.

Jobs, jobs og jobs

Annoncer: Henrik Hedegaard 41 78 68 86

Redaktion: Helle Lenschow 41 78 68 91

Daglig leder: Lars Wolf 41 78 68 89 Ansvarshavende: Thorkil Christensen

Spøttrup Ugeavis postomdeles til samtlige husstande, kontorer og forretninger i Spøttrup området samt Hem og Hindborg

Vi tager forbehold over for »sættenissen«. Har du lyst til at gengive dele af teksten eller illustrationer, bedes du aftale det med os (loven om ophavsret).

Indleveringsfrister:

Korrektur- og større annoncer: Torsdag kl. 12.00 Rubrikannoncer: Fredag kl. 12.00

Og her har kommunerne et stort uforløst potentiale i at hente unge ”hjem”. Det kræver at man tør holde en snor i sine ’Line’er’, mens de er ude og prøve dem selv af.

- Hvis vi ikke begynder at

Det handler helt konkret om, at kommunerne skal gøre deres ypperste for at få de unge til at tro på deres gamle lokalområde. Når de sidder med deres lille ny familie i Aarhus eller København, skal de få øje på alle de kvaliteter, der hersker lokalt. At skolen fungerer, at der er gode dagtilbud, at der er andre driftige mennesker, som får ting til at ske, at der er et velfungerende lokalsamfund og et sted, man kan leve et godt hverdagsliv. Og vigtigst af alt – at der er gode jobs. I sidste ende er det nemlig et godt job, der kan trække folk hjem igen, mener Eva Mærsk.

- Alle de her ’Line’er’ er vokset op med fortællingen om, at herude sker der ikke noget. Så medmindre kommunen lægger mange

kræfter i at modbevise dén opfattelse og vise, at der er jobs, et stærkt foreningsliv og en hverdag, der kan gå op logistisk og tidsmæssigt, så får man ikke modbevist fortællingen. Det handler særligt om at tiltrække jobs til området ikke bare lokalt, men regionalt, så man får vist de her unge mennesker, at de har en fremtid på Vestkysten, siger hun.

For mange unge er ikke alene tilknyttet til den kommune, de kommer fra, men til hele regionen. Det har en stærk værdi for mange at komme fra ’Sydfyn’ eller ’Vestkysten’, forklarer Eva Mærsk. Og det bør kommunerne udnytte ved at gå sammen om at styrke regionen. Det handler blandt andet om at bygge gode regionale jobbanker og stærke regionale uddannelsescentre, mener hun.

- Og så skal man lave en meget mere håndholdt indsats, hvor man holder snor i sine unge og rækker ud til dem med nye jobmuligheder. For det, jeg ser, er, at det eneste, som faktisk rigtig virker, er den håndholdte indsats.

Selvom Eva Mærsk anerkender, at det for mange kommuner og uddannelsesinstitutioner er ”ægte problematisk”, når de unge flytter, mener hun alligevel, at udviklingen bør mødes med mere ro end ængstelse.

- Som kommune er man simpelthen nødt til at gå med på præmissen om, at de unge flytter. For de skal væk og have en uddannelse. Derfor er det ikke et problem i sig selv, at unge mennesker flytter væk. Det er et symptom på, at der er nogle steder, der ikke virker så godt, som vi ønsker os, siger hun og understreger:

- I stedet kan man bruge tiden på at sørge for, at der er et rigtig godt sted, de kan vende hjem til. For det er det, det hele handler om: Har I et godt sted? Hvis I ikke har det, så skal I bygge

godt sted frem for at forsøge at tiltrække eller fastholde unge i håbet om, at de

et

bygger det for jer.

Lad de unge rejse, men bevar en kontakt og byg et skønt sted at vende tilbage til, frem for at forsøge at tiltrække eller fastholde unge i håbet om, at de bygger det selv,

Stor interesse for idrætsklasserne

Arrangørerne måtte hente flere stole.

Der kom en, der kom to, der kom tre – og pludselig var der godt 140 gæster samlet på Aakjærskolen infomøde om Skive Kommunes idrætsklasser forleden. Flere stole blev i al hast hentet ind, og så kunne aftenens program begynde. De besøgende fik blandt andet indblik i hvordan en typisk morgentræning for eleverne forløber, og så blev der fra nuværende elever, forældre, lærere og trænere fortalt vidt og bredt om hvordan livet i idrætsklasserne ser ud.

- Vi er ovenud tilfredse med de mange besøgende. Selvom det kom lidt bag på os, at der kom så mange, bekræfter det os i, at interessen hos de unge og deres forældre er stor, fortæller Skive Kommunes eli-

tekoordinator, Mike Daniel Isaksen og tilføjer; - For os handler idrætsklasserne om at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af både de skolefaglige, personlige, sociale og idrætslige kundskaber hos eleverne.

Det gør vi bl.a. ved at have et stort fokus på fællesskabet i klasserne, faglig og idrætslig fordybelse og ved at de unge arbejder målrettet med deres drømme og mål.

Nåede man ikke at overvære infomødet – eller har man flere spørgsmål, skal man endelig ikke tøve med at kontakte personalet i idrætsklassen, der altid står klar til en snak. Der er ansøgningsfrist d. 15. marts, og alle skemaer og information findes online.

Patienter fra Lem skal vælge ny læge

Praktiserende læge Aase Andersen stopper som læge i Lem.

Derfor lukker klinikken på Østerbrogade 4 i Lem den 31. marts, da regionen forgæves har søgt efter en ny læge til patienterne. Da ingen læge har ønsket at overtage lægepraksis, skal 1.252 patienter vælge en anden lægepraksis per 1. april 2023.

Alle berørte borgere får direkte besked om valg af lægepraksis fra regionen i løbet af februar.

De nærmeste lægetilbud har i alt plads til 3.900 flere patienter fordelt på Balling Lægeklinik, Adelgade Lægeklinik i Skive og Lægehu-

set i Vinderup. Det er ikke muligt at tilbyde alle 1.259 berørte borgere et lægetilbud maks. 15 km fra hjemmet, og cirka 900 patienter får længere end 15 km til deres nye læge.

Regionens aftaler sikrer, at alle berørte borgere fortsat kan få sygebesøg i hjemmet, når det er nødvendigt, uanset hvilken lægepraksis man tilmelder sig. Desuden arbejder regionen på at supplere lægetilbuddet i nærområdet yderligere. Disse aftaler er endnu ikke på plads.

Ambassadører skal brande egnen

Fraflyttede unge skal holde kontakten via netværk.

Problematikken med at få unge, der fraflytter egnen til at flytte tilbage igen efter endt uddannelse, er velkendt. Medlem af Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget i Skive Kommune Stine Esther Christensen har foreslået at etablere et netværk i Aarhus og Aalborg for unge fra Skiveegnen, og at kommunen samtidig involverer en studenterambassadør. Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget har sagt ja til forslaget.

Stine Esther Christensen foreslår, at Skive Kommune i henholdsvis Aalborg og Aarhus etablerer studenternetværk for unge fra skiveegnen. Ind i hvert studenternetværk ansættes to studenterambassadører i et studiejob. De fire studenterambassadører er unge, der kommer fra Skive Kommune, men som er rejst til Aalborg eller Aarhus for at studere.

Stine Esther Christensen

fortæller, at studenterambassadørernes opgave vil være, at styrke kendskabet og sammenholdet mellem unge fra Skiveegnen i de to uddannelsesbyer, at formidle Skive egnens muligheder i et tæt samarbejde med vækstkonsulenter, erhvervsplaymaker, foreninger med flere igennem events, ekskursioner, kulturoplevelser og andet med afsæt i Skive samt at gøre brug af erfaringerne fra Tour De Skive som Business Skive står i spidsen for, ved at udvikle og målrette koncep-

tet specifikt til unge fra skiveegnen i tæt samarbejde med erhvervslivet.

Studenterambassadørerne skal i så fald ansættes

3 timer om ugen, og hvert netværk får stillet et årligt beløb til rådighed, som skal understøtte de sociale arrangementer.

Din

Torsdag kl. 13-17

Rigtig mange deltog i mødet. Foto: Skive Kommune.

Ny platform kan lære elever om energipark

Virtuelle besøg på Greenlab kan give nye muligheder i undervisningen.

Skive College ønsker at skabe en virtuel online læringsplatform ved navn Greenlab Universe. Derfor har skolen ansøgt Vækstpuljen om 150.000 kroner til at lave en pilotudgave af platformen.

Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsker at få flere oplysninger, og derfor besluttede politikerne på seneste møde at udsætte punktet til et kommende udvalgsmøde. Herefter skal

projektet videre gennem det politiske system.

Det overordnede formål med projektet er udvikling, produktion og implementering af en digital online læringsplatform, der skal rumme vejledning, uddannelse, simulering og forskningsmuligheder. Det vil være en virtuel model af Greenlabs innovationserhvervspark, som visualiserer virksomhederne i Greenlab, symbiosen, elforsyningsnettet og de grønne teknologier, som virksomhederne i Greenlab repræsenterer.

Skive College har udviklet nyt undervisningsmateriale til tre moduler til elektrikeruddannelsen og branchetilpasning til vindbranchen af to eksisterende undervisningsmoduler på elektrikeruddannelsen i Skive. Det ene af de tre moduler til elektrikeruddannelsen er et nyt fagligt modul rettet mod elektrikerjob i vindmølleindustrien, mens de andre to

er rettet mod elektrikerjob i High Voltage-installationer-elforsyning.

I det nye undervisningsmateriale arbejdes der blandt andet med muligheder for brug af digitale teknologier som VR, AR, fingertouch, animation og video for understøttelse af læringsprocesser, hvad end der er tale om teoretiske eller praktisk læring. En online platform kan derfor bruges af disse elever.

Via platformen er det tanken, at man som for eksempel elektrikerelev eller ingeniørstuderende kan gå virtuelt ind i virksomheder i Greenlab og se, hvordan virksomheden ser ud og hvordan deres interne systemer fungerer.

Pilotudgaven skal blandt andet bruges til at gå i dialog med de parter, der har vist interesse for projektet.

Har du en

opfinder i maven?

Der er maker mandag for børn i Opfinderiet på Skive Bibliotek den 30. januar. Her kan alle lege med 3d-print, laserskæring, robotter, folietryk og meget mere.

Alle er velkomne så længe man har sin fantasi og legelyst i behold.

Hvis du selv har en bærbar computer er det en god ide at have den med. Vi bruger kun gratis software og vi hjælper dig med at komme i gang.

Du kan også møde andre kreative børn og blive inspireret af de fede ting, de laver.

Nu kan lokale børn starte i Plastikhelteskolen

Nyt tiltag skal gøre børn klogere på plastikkrisen.

Der er udkommet nyt materiale fra Plastikhelteskolen, der ønsker at gøre børn og unge klogere på plastikkrisen og på, hvordan vi løser de udfordringer vi står overfor. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af miljøorganisationen Plastic Change med støtte fra A.P. Møller fonden.

Plastikhelten og youtuberen Helga tager, i bedste Greta Thunberg look-alike stil, eleverne med på en underholdende og lærerig rejse både frem og tilbage i tiden i et forsøg på at forstå problemerne med vores forbrug af engangsplastik, og for at finde de gode løsninger.

Baggrunden for undervisningsmaterialet er den store interesse og bekymring for den globale plastikforurening blandt danske børn og unge. Hver uge kontaktes Plastic Change af skoleelever og studerende, som har emneuge eller projektopgaver om plastik, og har brug for

viden om problemer og løsninger.

- Vi oplever en stor faglig interesse fra børn og unge, men vi oplever også en reel bekymring for, hvordan vi skal løse de klima og miljøproblemer, som plastik forårsager. Derfor er vi glade for, at kunne tilbyde et undervisningsmateriale, som både fokuserer på problemerne, men også peger på konkrete løsninger, som eleverne kan arbejde videre med, udtaler Louise Lerche-Gredal, adm. direktør i Plastic Change.

Undervisningsmaterialet er beregnet til faget Natur & Teknologi og Håndværk & Design på 5. og 6. klassetrin, og er tilpasset fagenes og klassetrinenes læringsmål. Det samlede materiale består af tekst, film, øvelser og en lærervejledning, og kan bruges i forbindelse med emneuger eller i forbindelse med projektopgaver og lignende.

Børn og unge samler pant

I Danmark er vi verdensmestre i at indsamle pant, og ifølge Dansk Retursystem bliver der hver dag i Danmark pantet 5,2 mio. flasker og dåser. Lige nu investerer, højskoler, friskoler og efterskoler rundt omkring i Danmark masser af tid i at indsamle og donere til Danmarks Indsamling, der i år rejser penge til fordel for verdens sårbare børn den 4. februar. På nuværende tidspunkt har efter-

skolerne siden december indsamlet og doneret for mere end 36.000 kr. Og med endnu tre uger tilbage af Danmarks Indsamling er der rig mulighed for, at donationen kan vokse sig endnu større. Friskoler, højskoler og foreninger indsamler også pant og donerer til Danmarks Indsamling, og alle kan nemt være med ved at overføre penge fra panten til Danmarks Indsamlings pant-nummer.

Det er målet, at elever på Skive College i fremtiden kan besøge energiparken virtuelt. Foto: Skive Kommune.

Børn og unge deltager også i årets indsamling i februar.

Åbent hus med musik

Der er åbent hus med musik på programmet på Balling Plejecenter den 26. januar, og alle er velkommen til at være med til at skabe en hyggelig formiddag. Denne gang får centret besøg af to dygtige

harmonikaspillere, når Margrethe Henriksen og Hans Henrik Sørensen kigger forbi. Begge har tidligere gæstet åbent hus en del gange, så folk kender dem efter hånden. Hans Henrik Sørensen

er mangeårig harmonikaspiller og er med i flere orkestre, mens Margrethe Henriksen har spillet i mange år på amatørbasis.

Mere medicin mod psykiske lidelser

Under COVID-19-pandemien oplevede unge en forværring af deres mentale helbred. Et nyt stort dansk studie, der anvender data fra de nationale sundhedsregistre, viser en stigning på 18 procent i antallet af nye brugere af medicin mod psykiske lidelser, såsom sovemedicin, ADHD-medicin og antidepressiva. Derudover har der været en stigning i antallet af 5-24-årige, som er

diagnosticeret

For mange unge bruger snus

Skive Kommune vil forebygge yderligere i år.

Mens rygning for mange unge er yt, så er røgfrie tobaks- og nikotinprodukter in. Lokalt begynder flere unge at bruge disse produkter, og det vil politikerne gerne sætte en stopper for. Derfor vil Skive Kommune opprioriotere indsatsen mod tyggetobak og andre nikotinprodukter i år. Sundheds-, Social og Forebyggelsesudvalget har godkendt planen, der retter sig mod unge i alderen 15 til 30 år.

Data viser, at der for gruppen i 7.-9. klasse er 3%, der bruger snus dagligt eller minimum 1 gang om ugen. For aldersgruppen 15 – 30 år er tallet næsten 14%, der anvender snus dagligt eller minimum 1 gang om ugen. Samlet set ligger forbruget i Skive Kommune højere end både gennemsnittet på regionalt og nationalt plan. De tilsvarende tal på regionalt plan er

13,6%. På nationalt plan er tallene 2,7% og 10,7%.

Mens andelen af brugere af snus er stigende, er andelen af rygere i udskolingen stabiliseret omkring 3% og for aldersgruppen 15-30 år er den faldet fra 14% i 2017 til ca. 6% i 2021. Derfor vil man nu rette fokus mod unge, der bruger de røgfrie tobaks- og nikotinprodukter.

Kan være farligt Anvendelse af snus og andre røgfrie tobakker kan skabe en afhængighed af nikotin, og en ung hjerne under udvikling kan tage varig skade af brug af nikotin i form af hukommelsesbesvær og indlæringsproblemer, oplyser kommunensforvaltning. Snus indeholder stoffer, der ofte ætser tandkødet. Samtidig får stofferne tandkødet til at trække sig tilbage,

blottede. Det kan man ikke reparere igen. Undersøgelser viser desuden, at røgfri tobak giver større risiko for kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og mundhulen, lige som fFlere undersøgelser har vist en øget risiko for at dø ved blodprop i hjertet, hvis man bruger snus. Det er Sundhedscenter Skive, der skalstå for den målrettede indsats i 2023 for at nedbringe forbruget af snus og tyggetobak blandt unge mennesker i Skive Kommune. Målgrupperne for kampagnen er de unge i grundskole og på ungdomsuddannelser, forældre og grupper af medarbejdere på eksempelvis skoler og andre områder, der har kontakt med målgruppen. Blandt andet er der fokus på at få skabt en dialog med unge og de voksne omkring dem. Hensigten er at forebygge brugen af produkterne samt at hjælpe de unge, der efterspørger hjælp til at komme ud af et forbrug.

Flere unge bruger snus og andre røgfrie nikotinprodukter i Skive Kommune end i resten af landet.

med ADHD eller, i mindre grad, angstli-

delser, viser studie fra Syddansk Universitet.

Der er harmonikamusik i Balling.

Glæde over fornyelse i Oddense

Arbejdet forventes afsluttet i sommeren i år.

Områdefornyelse i Oddense har været i gang i seks år, og arbejdsgrupperne bag forventer at være helt færdige med alle projekterne i sommeren i år. Det fortæller Anna-Lise Vestergaard, der er med i den arbejdsgruppe, der har stået bag byens nye stisystemer.

- Det er en lang proces for mange frivillige, men de fleste er heldigvis blevet ved, og nye er kommet til, så alle har haft muligheden for at være med. I så lange en tidshorisont sker der selvfølgelig en del tilretning og ændringer, siger hun.

Lige nu er Ring 1 sti omkring Oddense er ved at være færdig, så her kan man gå en tur på cirka fire kilometer med meget varierede oplevelser. Senest er stien nået frem til skolesøen, hvor søen er udgravet og overfor er der skabt en “strandkant “ ved bækken, og den tog børnene rigtig godt imod, da de kunne indvie den nye bademulighed sidste sommer.

- Der er også sat en bro over samme bæk fra vejen til HPs fiskesø, og i sidste fase er der etableret sti ved Andrupvej, på Jesper og Gitte bogtrykkers jord. Så det gi-

ver mulighed for en tryg tur uden biler, siegr Anna-Lise Vestergaard.

Meget er dog stadig på vej. I området ved skolesøen arbejdes der med placering af madpakkehus med udsigt over søen, og ved hallen placeres Paddelbanen. Ved byens nye udendørs forsamlingshus, som giver anledning til lidt debat lokalt, om ikke andet for den flotte orange farve, sættes der vindskærm op, så man kan sidde i læ, og så skal multibanen fornyes.

- Den gamle børnehave er nu overdraget til Skive Kommune, og en del af haven indrages i projektet, så der visuelt åbnes op fra Strøget til hallen. På området skal markering for nyfødte placeres, og det overvejes at flytte petanquebanen til samme sted, så der vil fortsat ske en hel del i det sidste godt halve år, siger Anna-Lise Vestergaard.

Der er debat om udseendet på det nye udendørs forsamlingshus, som ikke ligner noget andet i Oddense.

Bro ved gangstien ved Andrupvej fra HPs Fiskesø.

Den gamle bane er væk, og i stedet kommer der en paddelbane.

Arbejdet i Oddense har været i gang i seks år.

Masser af lokale aktiviteter

Lihme Borgerforening ser ind i et nyt år, hvor der igen er planlagt mange aktiviteteter for borgere i alle aldre. Aktivitetsprogrammet for 2023 kommer stort set til at følge sidste års aktiviteter, og borgerne kan se frem til fastelavnsfest, Running Dinner, fællesspisninger, live stream foredrag, biblioteksdag, byfest, sommergrillaftner, ringridning, garagemarked, efterårskoncert, banko, julehygge med tænding af lys på Lihme Kirke og julemarked. Samtidig roses de

mange frivllige kræfter, der er med til at gøre en aktiv fritid mulig.

I 2022 har man i Lihme udrullet NaboGo, som er en app for koordinering af samkørsel og fælles transport. Der er behov for, at endnu flere bruger den. Derfor opfordrer foreningen til, at borgerne installerer appen på deres telefon og tilmelder sig mulighederne for kørsel. Det er også en god måde at spare på udgifterne i en krisetid med høje benzin- og dieselpriser.

Spøttrup Lokalarkiv har mange spændende billeder. Vi bringer et af dem her.

Det viser en ølvogn ved Krejbjerg Mølle. Møllen ligger lige bagved en blandet landhandel, som Post Hans driver ved siden af arbejde som landpost og træskomand. Bagerst i billedet ses smed Larsens værksted, og lidt til højre kan du se Baunhøjgård.

Spøttrup siden Handel lokalt

Hem prisen er uddelt

Hem prisen 2022 er uddelt, og den går denne gang til Eric Nielsen, som gør en kæmpe indsats for spejderne i byen og har gjort det igennem rigtig mange år. Det var en rørt og overrasket Eric Nielsen, der fik prisen.

Mere plads i boligerne

Dog ikke i lejlighederne.

Hvis du elsker at have god plads omkring dig, bor du med stor sandsynlighed i et parcelhus. Kan du derimod slå dig til tåls med færre kvadratmeter, bor du formentlig i en lejlighed. Mens det gennemsnitlige areal, vi har omkring os pr. person i et parcelhus siden 2013 er steget fra 57,2 kvadratmeter til 59,8 kvadratmeter i 2022, er udviklingen markant trægere for lejligheder. I 2013 havde danskere i etageejendomme i gennemsnit 44,9 kvadratmeter pr. person til at boltre sig på, mens det tal

i 2022 er faldet til 45,6 kvadratmeter. Det viser en beregning, som ejendomsmæglerkæden Estate har lavet af tal fra Danmarks Statistik.

-Udover den store forskel i areal til den enkelte person på næsten 15 kvadratmeter, når man sammenligner parcelhuse med lejligheder, er det også interessant, at de to boligtyper udvikler sig i forskelligt i forhold til plads pr. person over en tiårig periode, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.

Ifølge ham har man sjæl-

dent selv indflydelse på, hvor stor en lejlighed vil blive, når den skal bygges. Her kan man vælge mellem en række prædefinerede størrelser, som en developer har besluttet, hvorimod man ved nye parcelhuse i mange tilfælde har mulighed for at opgradere på areal, fordi der kun er en isoleret bygning.

Solution 5 8 1 7 4 5 2 3 9 6 3 9 5 7 1 6 2 8 4 6 4 2 8 9 3 7 1 5 2 8 9 5 4 7 1 6 3 5 6 3 2 8 1 9 4 7 1 7 4 3 6 9 5 2 8 9 2 8 6 7 5 4 3 1 7 3 6 1 2 4 8 5 9 4 5 1 9 3 8 6 7 2

at der er efterspørgsel på store huse i forbindelse med fremtidige salg, forklarer Thomas Hovgaard.

Samtidig er priserne i de store byer også steget mest, hvilket får folk til at stuve sig sammen på færre kvadratmeter.

Få styr på din skat her i det nye år

Det er tid til at kigge ind i forskudsopgørelsen, lyder rådet fra eksperterne.

Et nyt år får mange til at tjekke deres forskudsopgørelse, så de er sikker på at få de rigtige fradrag, betaler den rigtige skat og ikke får et skattesmæk i 2024. Denne gang er det især væsentligt for landets mange boligejere, men også for de danskere, der jobmæssigt er berørte af uroen i erhvervslivet.

- I 2022 har vi set højere renteudgifter og dertil en generel økonomisk usikkerhed i samfundet, som også har påvirket flere danskeres jobsituation. Derfor er det en god idé at slå vejen forbi forskudsopgørelsen, så man får udnyttet mulige skattefradrag og samtidig undgår at betale for lidt i skat, fortæller investeringskonsulent i Spar Nord Karsten Brøndum Idskov.

I den forbindelse fremhæver Spar Nord og rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO tre ting, som kan have betydning for, hvordan du beskattes i år, og som du derfor bør være særlig opmærksom på.

7 9 4 5 3 1 7 3 5 6 1 8 4 2 9 9 5 1 3 7 6 8 4 2 3 7 8 4 2 5 9 1 6 4 6 2 9 8 1 3 5 7

ste ni måneder af 2022 ifølge Finans Danmark. Og har du omlagt dit boliglån, købt eller solgt bolig i 2022, kan det have betydning for dine renteudgifter og således fradrag. Omvendt kan man også lade det lavere tal stå i forskudsopgørelsen og i så fald se frem til en større udbetaling af overskydende skat i 2024.

2. Ny jobsituation og ændret kørselsbehov

I disse økonomisk usikre tider er der flere, som har mistet jobbet, og for andre kan det være, at der med et nyt år følger et nyt job. Uanset situationen vil en ændring i din jobsituation give anledning til at løbe forskudsopgørelsen igennem – både for at opdatere lønindkomst, men også for at justere eventuelle fradrag såsom kørselsfradrag.

3. En anden livssituation

Solution 5 1 4 9 6 7 8 2 3 5 2 8 6 4 3 5 9 1 7 3 5 7 1 2 9 4 8 6 5 7 2 9 8 3 1 6 4 9 1 4 2 6 7 8 5 3 6 3 8 5 4 1 7 2 9 8 2 3 7 5 4 6 9 1 4 6 1 3 9 2 5 7 8 7 9 5 8 1 6 3 4 2

Solution 6 6 9 7 1 4 3 2 8 5 5 2 4 8 6 7 1 9 3 8 1 3 2 5 9 6 7 4 1 4 9 5 3 2 7 6 8 2 8 6 7 9 4 5 3 1 7 3 5 6 1 8 4 2 9 9 5 1 3 7 6 8 4 2 3 7 8 4 2 5 9 1 6 4 6 2 9 8 1 3 5 7

1. Højere renteudgifter på boliglån

-Den primære grund til, at pladsen pr. person i parcelhuse er steget siden finanskrisen, skal helt klaret findes i den valgfrihed, man har, når man bygger parcelhuse som privat bygherre. Det betyder også, at man, hvis man ellers overvejer at bygge et nyt hus, bør huske,

Solution 5

1 4 9 6 7 8 2 3 5 2 8 6 4 3 5 9 1 7 3 5 7 1 2 9 4 8 6 5 7 2 9 8 3 1 6 4 9 1 4 2 6 7 8 5 3 6 3 8 5 4 1 7 2 9 8 2 3 7 5 4 6 9 1 4 6 1 3 9 2 5 7 8 7 9 5 8 1 6 3 4 2

Solution 7 3 2 1 7 6 5 9 8 4 4 7 9 8 1 2 5 6 3 8 5 6 4 3 9 2 1 7 2 9 3 5 7 1 8 4 6 6 1 7 2 4 8 3 5 9 5 8 4 6 9 3 7 2 1 7 4 2 9 5 6 1 3 8 9 3 8 1 2 4 6 7 5 1 6 5 3 8 7 4 9 2

-Især studerende eller personer med mindre indkomster, som vil bo i de store byer, må undertiden bo flere mennesker sammen på færre kvadratmeter, og det vil i en periode med stigende boligpriser og flere studerende alt andet lige føre til mindre plads person i lejligheder, som vi har set de sidste ti år, siger Thomas Hovgaard.

Solution 7 3 2 1 7 6 5 9 8 4 4 7 9 8 1 2 5 6 3 8 5 6 4 3 9 2 1 7 2 9 3 5 7 1 8 4 6 6 1 7 2 4 8 3 5 9 5 8 4 6 9 3 7 2 1 7 4 2 9 5 6 1 3 8 9 3 8 1 2 4 6 7 5 1 6 5 3 8 7 4 9 2

Det seneste år er renten steget på mange danskeres boliglån, mens flere også har benyttet sig af lånomlægning – nærmere bestemt har omtrent 150.000 boligejere omlagt realkreditlån i de før-

Solution 8 5 1 4 6 8 7 3 2 9 8 7 2 3 1 9 4 5 6 3 9 6 4 5 2 1 8 7 4 2 1 9 3 6 8 7 5 7 5 3 2 4 8 9 6 1 9 6 8 1 7 5 2 4 3

Hvis du er en af de danskere, der i 2022 eller i 2023 går på pension, eller hvis du er blevet færdiguddannet, er du også blandt dem, der skal kaste et ekstra blik på forskudsopgørelsen. Hvis du i 2023 går på folke- eller førtidspension, skal du huske at oplyse det i forskudsopgørelsen for at sikre dig, at du får udbetalt det korrekte beløb af Udbetaling Danmark.

6

Solution 8 5 1 4 6 8 7 3 2 9 8 7 2 3 1 9 4 5 6 3 9 6 4 5 2 1 8 7 4 2 1 9 3 6 8 7 5 7 5 3 2 4 8 9 6 1 9 6 8 1 7 5 2 4 3 2 3 9 7 6 4 5 1 8 1 8 7 5 2 3 6 9 4 6 4 5 8 9 1 7 3 2

Oddense-Otting Borgerforening

afholder generalforsamling tirsdag den 7. februar 2023 kl. 19.00 i OddenseHus. Dagsorden iflg. vedtægter. Indkomne forslag sendes til Per Mortensen på mail: permortensen@privat.dk senest tirsdag den 31. januar 2023.

Efter generalforsamlingen fortæller fysioterapeut Lone Mortensen om turen til Peru.

Alle er velkomne Med venlig hilsen Bestyrelsen

Hvis du ikke allerede har gjort det, så gå din forskudsopgørelse igennem nu.

Strik med andre

Der er strikkecafe i Lihme Medborgerhus den 26. januar, og alle er velkommen. Tag

kaffe og brød med og kom og deltag i en hyggelig eftermiddag.

LØSNING TIL SODUKO

Eric Nielsen fik prisen for sin store indsats i Hem Spejderne. Foto: Hem City.

Tæt samarbejde omkring multisyge i nærområdet

Projekt SKARB roses af de borgere, der har deltaget.

Når en multisyg borger selv skal stå for kontakten til sundhedspersonalet i både kommunalt, regionalt og privat regi, kan det blive en uoverskuelig opgave. Men når læger, sygeplejersker og andre sundhedspersonale taler sammen og mødes på én gang med borgeren, er det en stor hjælp. Det viser det 3-årige kvalitetsudviklingsprojekt SKARB, som netop

er afsluttet. I SKARB-projektet viste det sig, at de multisyge borgere, der deltog i projektet, havde rigtig mange kontakter med sundhedsvæsenet. De havde både ambulante besøg på hospitaler og hos deres praktiserende læge, og derudover også indlæggelser, tider til blodprøvetagning samt behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller andre kommunale indsatser.

Alt sammen kontakter, hvor borgerne selv skulle være egen sagsbehandler, og bringe informationer videre fra den ene til den anden.

- Derfor ville vi afprøve, hvad det betød, hvis vi samlede alt det sundhedspersonale, den enkelte multisyge borger havde tilknyttet, så de sammen kunne kigge på én samlet behandlingsplan sammen med borgeren, fortæller

Marianne Balsby, der er leder af Sundhedscenter Skive.

Møder i hjemmet

For at gøre det muligt at samle alt relevant sundhedspersonale sammen med den multisyge borger, måtte møderne foregå som virtuelle møder. I projektet kunne den multisyge borger sætte sig foran computeren i eget hjem, og via et online møde tale med alle sine behandlere. Her kunne de se hinanden og sammen gennemgå borgerens behandlingsplan.

- Responsen fra borgerne, der deltog i projektet var, at de var glade for at få kigget samlet på deres behandlingsplan, så de ikke længere selv havde ansvaret for at holde styr på, om alle behandlinger gik i samme retning, fortæller Marianne Balsby.

I projektet var der ansat én

sygeplejerske, som stod for at koordinere processen med at få lavet én samlet behandlingsplan. Sygeplejerskens opgave var at besøge den multisyge inden fællesmødet, for at få afklaret borgerens problemstilling, samt ønsket til et samlet behandlingsforløb. Herefter arrangerede sygeplejersken, at alle kunne deltage i det virtuelle møde og var ansvarlig for dagsordenen. Til sidst sørgede sygeplejersken for, at der blev skrevet referat, og at alle relevante tilknyttede sundhedsprofessionelle efterfølgende fik journalført det.

Regionsrådet i Region Midtjylland tager i juni 2023

stilling til, om de vil finansiere en ansættelse af en SKARB koordinator, så projektet kan blive til et nyt tilbud til multisyge i Skive Kommune.

Uanset om kvalitetsudviklingsprojekt SKARB fremover kan tilbydes multisyge borgere eller ej, så har det kastet stor viden af sig, fortæller Marianne Balsby.

- Vi har igennem de 3 år, hvor vi har arbejdet sammen med de multisyge borgere, fået et unik indblik i de problemstillinger, som de står med. Den viden giver vi ikke give slip på, så den vil vi tage med videre i vores fremtidige arbejde i andre sammenhænge, siger hun.

BALLING BILLARD KLUB

Oldboys. Balling 3 spillede på hjemmebane den 10/1 2023 mod Herning 1,Balling vandt 6 – 2

Ole Lyholm (2) Jørgen Jakobsen (0) Kristine Henriksen (2) Mogens N.E.Hansen (2) Holdsnit Balling 5,28 Holdsnit Herning 7,07.

Serie 2.

Regionsrådet i Region

Midtjylland vil i juni 2023 kigge på, om projekt SKARB kan blive til et rigtigt sundhedstilbud i Skive Sundhedshus. FOTO: Ditte Haaning/ Skive Kommune.

Balling spillede på udebane den 11/1 2023 mod Aulum 2,Balling tabte 6 – 2 Jens Højgård (0) Henning Kristensen (2) Henning Madsen (0) Hans Rasmussen (0) Holdsnit Aulum 7,90 Holdsnit Balling 6,96.

Serie 3.

Balling 2 spillede på udebane den 12/1 2023 mod Ikast 2,Balling tabte 6 – 2 Jørgen Jakobsen (0) Bent Christensen (0) Mogens N.E-Hansen (0) Erik Toft (2)

Holdsnit Ikast 3,85 Holdsnit Balling 3,50.

3 Division.

Balling spillede på udebane den 15/1 2023 mod Silkeborg,Balling vandt 6 – 2 Jacob Stubkjær (2) Henry Svane (2) Poul Erik Simonsen (2) Henning Henriksen (0)

Holdsnit Silkeborg 12,79 Holdsnit Balling 15,17.

Kl. 21.30 The A-Team

Amerikansk actionfilm fra 2010

Fire benhårde, bindegale elitesoldater bliver hængt op på en forbrydelse, de ikke har begået. Heldigvis er den kradsbørstige kvartet ikke sådan at løbe om hjørner med, og snart går jagten på den skyldige ind. Det kommer ikke til at gå stille af sig.

Kl. 20.00

Jumanji: Welcome to the Jungle

Amerikansk adventurekomedie fra 2017

Fire unge suges ind i et mystisk videospil. Pludselig er nørden Spencer forvandlet til en muskelsvulmende eventyrer, mens sportsidioten Fridge er blevet en meget lidt sporty zoolog. Bethany er forvandlet til en mandlig professor - og outsideren Martha er blevet en sej krigerkvinde.

Kl. 21.35 Fidibus

Dansk småkriminel komedie fra 2006

Kalle er egentlig en god og ordentlig fyr, selv om han hænger lige rigeligt ud i pushermiljøet omkring Christiania, sammen med sin ven, storrygeren Agger. Men på grund af gammel gæld og gammelt venskab, havner Kalle som Fidibus, altså stik-i-rend-dreng, for hashbaronen Paten

Kl.

22.45

Året der gak

Et satirisk tilbageblik på 2022

Det satiriske gallashow ”Året der gak” både hylder og griller dem, der stak snuden frem og markerede sig i 2022. Vi skal også have uddelt tre priser og naturligvis have masser af sjove indslag på scenen - det hele styres med kærlig hånd af satiregruppen PLATT-FORM som de veloplagte værter.

Kl. 21.05 Til Jackpot os skiller

Amerikansk romantisk komedie fra 2008 Jack og Joy vågner op efter en vild nat i Las Vegas - og er til deres store overraskelse blevet gift og har vundet tre millioner dollars. Nu vil de skilles - og have gevinsten for dem selv, men de ender i retten, hvor dommeren idømmer dem seks måneders ægteskab, hvis de skal have pengene udbetalt.

Kl. 22.45

Alt kan ske!

Helt sort

På en vindblæst strand på Fanø møder Melvin Fat Boys Kite Team, der lærer ham, hvad der virkelig er vigtigt, når man er til dragefestival. Til hundefestival i Blokhus, har Melvin svært ved at styre hvalpen Max. Og så opdager Melvin, at alt kan ske, når der er H.C. Andersen-festival i Odense.

Hver femte husstand vasker fortsat op i hånden

Siden 1990 er antallet af husstande med opvaskemaskine steget med 169 procent.

Opvaskebørste, sulfo og våde viskestykker er stadig hverdagen for knap hver femte danske husstand. Ifølge tal fra Danmarks Statistik, som Nybolig har analyseret, har 78 procent af alle danske husstande installeret en opvaskemaskine i hjemmet. I 1990 var andelen helt nede på 29 pct. Det svarer til en stigning på 169 procent på lidt over tre årtier.

- En opvaskemaskine betragtes efterhånden som en del af det grundlæggende udstyr i boligen, og mange sommerhuse har sågar efterhånden en installeret. Derfor er det faktisk bemærkelsesværdigt, at 22 procent af danskerne stadig tyer til sulfo og opvaskebørsten, når tallerkener, glas og bestik skal gøres rent, siger Alexander Falck Winther, der er pressechef i Nybolig.

Om årsagen til de mange boliger uden opvaskemaskine skyldes en begejstring ved at vaske op i hånden er svært at spå om. Men en del af forklaringen kan ligge i de mange danske singlehusstande. For ifølge Nybolig er det oftest i mindre boliger, at det kniber med pladsen til en opvaskemaskine.

- Opvaskemaskinen har ofte mindre betydning for folk, der bor alene, fordi én person ikke skaber de store mængder opvask. Det er samtidig heller ikke særligt rentabelt at vaske halvfyldte maskiner. Vi har dog i mange år set en tendens til, at alle nye boliger udstyres med opvaskemaskine. Derfor er det vores forventning, at andelen af boliger udstyret med opvaskemaskiner vil stige støt, som det har gjort de sidste årtier, siger Alexander Falck Winther.

Hos mæglerkæden vurderer man samtidig, at opvaskemaskinen er et væsentligt udstyr i hjemmet, som er en fordel, når boligerne skal sælges.

- Opvaskemaskinen er en hygiejnefaktor i enhver moderne bolig, og derfor vil de fleste købere nok forvente, at boligen er udstyret med en opvaskemaskine, og det vil omvendt trække ned, hvis boligen er uden, siger Alexander Falck Winther.

Ifølge Danmarks Statistik bebos 1,1 mio. husstande af en person.

Væk med gamle huse

Det er ikke kun i landområderne, at der fjernes gamle og slidte huse lokalt. Der er også nogle huse i Skive by, der skal væk. Derfor er der sat en million af til dette arbejde.

Der skal dog også fortsat fjernes huse i landsbyerne, og dette arbejde er der sat fire millioner kroner af til, hvoraf staten betaler cirka det halve.

Spøttrup Ugeavis, uge 4 - 1998

Skrevet / redigeret af Margrethe Christensen Jo, jeg sidder godt og roligt – endnu Det er, hvad borgmester Anna-Lise Vestergaard svarer, da jeg spørger, om hun befinder sig godt i borgmesterstolen. Men der er jo heller ikke sket så meget endnu, tilføjer hun. På spørgsmålet, om hun er nervøs for de opgaver der venter, svarer hun, at det er hun ikke, da hun har været i politik i mange år. Men det vil da gå noget tid, før det derhjemme kommer til at køre normalt, men sådan er det jo, når man starter på en ny arbejdsplads. Der går tid med at finde ud af tingene. Finde sin plads. Men vi kender hinanden i forvejen – og der var en god tone mellem os i den gamle kommunalbestyrelse, og de fleste er jo gengangere. Hun er dog ked af at Karen Skou er holdt op, for nu er de kun to kvinder tilbage, og hun tror, det er godt med flere kvinder. Det giver ligesom mere ligevægt.

Trykstedet

”Trykstedet” ligger i Søndergade 26 i Balling og indehaveren, Alfred Larsen har siden 1989 drevet firmaet sideløbende med et job hos firmaet Chr. Hendriksen i Skive. Trykstedet har til huse i familiens kælder, og selv om der nok er lidt trangt, er der de nødvendige maskiner til at drive trykkeriet.

Alfred Larsen fortæller, at han har ca. 300 faste kunder ikke blot her på egnen, men også i Varde og Mols-området, ligesom der også er firmaer i København, der har forbindelse til ”Trykstedet” i Balling.

Gårdbrand i Ramsing

Torsdag midt på dagen var der ild løs i Ramsing. En af udlængerne på gården, der tilhører Thor Straten, blev stærkt beskadiget af branden.

I lørdags var der igen ildebrand her i kommunen. Denne gang var det et parcelhus på hjørnet af Nørregade og Kærsangervej, det gik ud over.

Med barndommen som afsæt

De to kvindeforeninger i Rødding havde tirsdag aften besøg af forfatteren Oda Lauritsen. På sin ligefremme måde førte Oda Lauritsen forsamlingen tilbage til barndommen i Rødding. Forfatteren mindedes også, at hun var lidt af en dagdrømmer. Det første digt blev lavet som en konfirmationssang til broderen. Senere blev det revytekster og digtsamlinger samt flere bøger.

I aftenens løb blev der livligt diskuteret og stillet spørgsmål, fortæller Karen Fly-Hansen.

Tirsdag den 31. januar kl. 14.30 i Sognehuset, Rødding:

Højskoleeftermiddag med KK-medarbejder Martin Rohr Gregersen: ”For kærligheden er stærk som døden” Om Højsangen og dens kærlige aftryk i litteraturen

Der serveres kaffe undervejs

Onsdag den 1. februar kl. 19.00 i Sognehuset, Rødding:

Sangaften

fra Højskolesangbogen med Elisabeth Juul ved klaveret� Der serveres kaffe undervejs

Torsdag den 2. februar kl. 9.00 i Sognehuset, Rødding:

Hyggeligt samvær med morgensang og kaffe�

Søndag 29. januar kl. 10.00 er der visitatsgudstjeneste i Hvidbjerg kirke. Gudstjenesten forestås af både sognepræst Dorte Ponsgård og biskop Henrik Stubkjær Efter gudstjenesten byder vi på kaffe i kirken�

Torsdag den 9. februar kl. 19.00 er der teologisk aften i Brøndum præstegård ved sognepræst Dorte Ponsgård� Emnet vil være forestillingen om menneskets fysiske opstandelse efter døden�

Vi tager udgangspunkt i Paulus’ 1 brev til Korinthermenigheden, hvor han behandler dette spørgsmål Vi byder på kaffe og hjemmebag Alle er velkomne.

TIRSDAGSKLUBBEN KREJBJERG

Tirsdag den 31. januar kommer forfatteren Lars Frederiksen og fortæller om sine to bøger, Kirstine og Priorinden.

Handlingen foregår omkring år 1280 i omegnen af Stubbergård Kloster, men nogle kapitler tager os med rundt i Salling Vi mødes kl 10 00 i Krejbjerg kulturhus og starter sædvanen tro med sang, kaffe og rundstykker Pris pr. pers. kr. 30,00

Alle er meget velkomne - også dig, der ikke bor i Krejbjerg� Håber vi ses Hilsen Graveren og menighedsrådet.

ingen

ingen

ingen Dølby ingen Brøndum ingen

Hvidbjerg 10 00 Håsum ingen Ramsing ingen Balling 10 30 Volling ingen Krejbjerg ingen Oddense ingen Otting ingen

* Gudstjenesten holdes et andet sted end i kirken

Hver femte husstand vasker fortsat op i hånden.

Balling - Volling - Oddense - OttingKrejbjerg sogne

Investeringspleje. Servicetilbud til dig med en Audi, der er fyldt 5 år.

Audi Service 5+. Priser fra 1.595 kr.

Får ejere af en Audi mere ud af deres investering, end andre bilejere? Svaret er ja. Både på den korte, men især på den lidt længere bane. For hvis du har en Audi, der er fyldt fem år eller mere, har vi et stærkt servicetilbud til dig, som vi kalder Audi Service 5+. Tilbud på arbejde udført af Audi-mekanikere, som anvender Audi-specialværktøj, Audi-software og Audi-reservedele. Og indtil næste service får du Audi Vejhjælp. Ganske gratis. Det er meget Audi på én gang — til gengæld koster det meget mindre, end du tror. Start din investeringspleje hos din autoriserede Audi Servicepartner.

Gælder biler, der er 5 år eller ældre. Konkret priseksempel gælder for Audi A1. Prisen er en garanteret maks. pris og omfatter et serviceeftersyn efter fabrikkens forskrifter. Eventuelle ekstra ydelser er ikke omfattet. Gælder minimum t.o.m. 31.12.2022 hos udvalgte Audi Servicepartnere. S-og RS-modeller er ikke omfattet af kampagnen. Se priseksempler og vilkår på audi.dk/service.

Audi Servicepartner Aalestrup

Borgergade 37, 9620 Aalestrup, tlf. 98 64 14 11, helau@audiservice-aalestrup.dk