SpildevandstekniskTidsskrift-2011-5

Nr. 5 · december 2011 · 39. årgang

Medlemsblad for Spildevandsteknisk Forening

• Døgnkursus 2011 i Kolding • Stuedietur til Czajka Polens største renseanlæg • Videgående rensning af regnvand • Mere intelligens – mindre beton – bedre miljø • Biogas i naturgasnettet

Organ for medlemmer af

Indhold Leder - Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S........................... 1 Julehilsen fra redaktøren. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Døgnkursus 2011 blev afholdt 4.-5. november i Kolding . . . . . . . . . . . 4

Spildevandsteknisk Forening Ved formanden Jacob Andersen Sønderlystvej 26 9830 Tårs www.stf.dk Sekretariat: Susanne Brandt, sekretær Balløjvej 2, Kolsnap, 6500 Vojens Tlf. 7487 1350 - Mobil 2449 8354 Fax 7487 1352. Træffes bedst kl. 8-12 E-mail: sek@stf.dk Redaktion: Jørgen Hermann, ansvh. redaktør Bøgevej 12, 8660 Skanderborg Mobil 2149 9031 E-mail: red@stf.dk Artikler i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning.

Stof fra bladet må kun gengives med tydlig henvisning til Spildevandsteknisk Tidsskrift.

Bestyrelsen: Formand: Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kasserer: John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S Bestyrelsesmedlemmer: Karin Dahlgren, By- og landskabsstyrelsen Karin Refsgaard, Kolding Spildevand A/S Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S René Hansen, Frederikshavn Forsyning A/S Mads Leth, Odense Vandselskab Bestyrelsessuppleanter: Alan Rasmussen, Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S Lars Erik Hansen, Faxe Forsyning A/S Revisorer: Svend Erik Lilleøre, Tønder Kommune Ole Dissing, Bornholms Regionskommune Revisor-suppleant: Svend Albrechtsen, Sønderborg Kommune Tekst-deadline næste nummer: 6. februar 2012.

Stof til bladet sendes direkte til redaktionen.

Forslag til indlæg på jubilæumskonference om fortid og fremtid for spildevandsteknikken . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Jubilæumsudgivelse i anledning af Spildevandsteknisk Forenings 40 års jubilæum. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Biogas i naturgasnettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Stjernholmdagen, onsdag 7. september i Ringkøbing . . . . . . . . . . . . . 22 Studietur til Polens største renseanlæg – Szajka, i Warszawa . . . . . . . . 28 Nyt i STF: Arbejdsmiljønetværk. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Videregående rensning af regnvand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 Bornholm tur/retur – og hvad med overnatning? . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Provas modtager Energiprisen 2011. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Slammineraliseringsanlæg – Hvordan påvirker slammet bedene? . . . . . 44 Den 12. Nordiske Spildevandskonference . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Mere intelligens – mindre beton – bedre miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Reduktion og genvinding af fosfor fra rejektvand på Aaby renseanlæg – pilotforsøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Bekæmpelsesmidler og biologisk spildevandsrensning. . . . . . . . . . . . . . 56 Kvælstofafgift – Calciumnitrat mod Svovlbrinte . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 Landet rundt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Produkt Information. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 Firma-nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 Planlagte aktivi­teter i 2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Deadlines og udgivelser 2012. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

Annonce-deadline næste nummer: 20. februar 2012.

Annoncemateriale sendes til: E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Kontrolleret af:

Kontrolleret oplag (FMK): 1.665 stk. i perioden 1. juli 2009 - 30. juni 2010 Trykoplag: 1.850 stk.

ISSN 0108-0466 Annoncetegning hos: Hornslet Bogtrykkeri Hornbjergvej 51, 8543 Hornslet, Tlf. 7070 1208 E-mail: spildevand@hornslet-bogtrykkeri.dk Layout/Sats/Tryk: Hornslet Bogtrykkeri

Forsidefoto: Luftforsyning til procestanke.

Hovedledning Ø1700 mm Foto: René Hansen

Leder

Thomas Hvass Eriksson, Roskilde Forsyning A/S muligvis også for slambehandling og -håndtering.

Siden sidst har vi fået ny rege­ring, Forsynings­sekre­ta­ ria­tet har åbnet døren for en dialog og der er afholdt 12th Nordic Wastewater Con­fe­ rence.

Dette kan få betydning for spildevandsbranchen, især driftsselskaberne, i form af skærpede krav for overløbsvand, renset spildevand og

Hvilke konsekvenser regeringsskiftet vil have på driftsomkostninger og anlægsinvesteringer står stadig hen idet uvisse. Men, i min optik, må det føre til en bedre dialog med Forsyningssekretariatet om costdrivere og formler til beregning af netvolumenmål, som danner rammerne for driftsomkostninger for ledningsanlæg, pumpestationer og renseanlæg.

Den nyligt afholdt Spilde­ vands­konference fremviste en del af den nyeste forskning, samt indikationer om hvad vi kan forvente os i fremtiden, indenfor rejektvandsbehandling, struvitbekæmpelse, håndtering af regn- og overløbsvand og slambehandling.

Ud fra de mange oplæg slog det mig, at mange svenske driftsselskaber selv gennemfører forsøg med henblik på afprøvning af ny teknik eller driftsoptimering. Udover at sådanne forsøg forhåbentlig kaster ny viden af sig, bidrager de også til at engagere medarbejderne og giver indblik i processer.

Den foranstående vinter, med de driftsgener kulde, sne, is og saltning nu medfører, er for mit eget vedkommende en kilde til udtænke nye metoder eller teknikker, der ville være spændende at få afprøvet med henblik på en mere stabil vinterdrift.

God jul og godt nyt år.

Med tanke på at vi i Danmark i de kommende år står for at skulle sige farvel til en større gruppe ældre medarbejdere, samtidigt med at branchen ikke har den store tiltrækning på de yngre årgange. Så kunne gennemførelse af forsøg, udført af driftsselskaber i samarbejde med lokale eller regionale uddannelsesinstitutioner, måske være en vej til at vække interessen hos de yngre årgange.

MJK Automation A/S Byageren 7 2850 Nærum

9 0 0 1- 2 0

ER

08

O

C

Der er mange grunde til at vælge en MJK Connect® eller Mµ Connect® til pumpestyring. Connect® og Mµ Connect® er MJK’s nyeste pumpestyringer baseret på mere end 30 års erfaring. De har begge mange muligheder for tilslutning af ind og udgange, netværks forbindelser til ekspansion med flere Connect® og Mµ Connect® styringer, flow- og niveaumålere og frekvensomformere.

Både Connect® og Mµ Connect® har enkel betjening med overskueligt display eller WiFi kommunikation til en smarttelefon.

mjk@mjk.dk www.mjk.dk

D

- Connect® eller Mµ Connect® til styring af pumper

IS

ENERGIOPTIMERING

Tlf.: 45 56 06 56 Fax: 45 56 06 46

TIFIE

En unik funktion er energioptimeringen. Tilsluttes en Connect® eller Mµ Connect® en frekvensomformer og flowmåler, vil algoritmerne selv finde den mest optimale driftsform, hvor der flyttes mest vand pr. KW uafhængigt af pumpestationens udformning, tilstrømning, slid på pumper, osv.

Et eksempel på energioptimering er en mindre pumpestation med 2 stk. 5,5 KW pumper i en stor Nordvestsjællandsk kommune, hvor der efter montage af Connect® med frekvensomformere og flowmåler spares 35 % på energien i forhold til en almindelig on/off styring.

Besparelsen svarer til 0,6 ton CO2 mindre pr. år.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

1

Julehilsen Red. J.H.

J

ulen nærmer sig og dermed den tid, hvor de fleste samles med familierne og andre med gode venner for i fællesskab at fejre højtiden. Julen er også den tid, hvor man mindes året, der er gået, nogle med glæde, andre med sorg. Nye er kommet til, andre gået bort, det er livets lov, men svært at forstå.

N år jeg skriver årets julehilsen, er det altid med håbet om, at det nye år vil bringe fred og ophør af fjendskab. Men også i år er der skuffelser. Nyhedsmedierne beretter

om krige, terrorisme og naturkatastrofer. Naturkatastrofer må vi måske vænne os til. Sværere er det at forstå, at menneskenes ondskab gør, at en stor del af jordens befolkning må tilbringe deres tid i flygtninge lejre under kummerlige forhold, blot på grund af nogle gruppers magtbegær.

N år vi danskere er færdig med at kommentere vejret, som slet ikke er så dårligt, når påklædningen er den rette. Så er der alligevel grund til at hæfte sig ved ændringerne i nedbørsmængden. Den samme mængde hen over året, men i voldsomme byger.

O rdet ”Monsterregn” betyder voldsomme nedbørsmængder og oversvømmelser.

Forhold som vi nok må belave os på, kan blive følgen af de klimaændringer, alle

taler om, men ingen gør særlig meget ved. Dette betyder, at de forudsatte ændringer udvikler sig hurtigere end først beregnet. Et stort håb må være, at de besluttende på verdens plan ser alvoren i øjnene og søger at løse opgaven i fællesskab.

F

or Foreningen har det været et godt år med stor deltagelse i Industrigruppens, Slamflokkens og ERFA-gruppernes arrangementer. Stedet hvor man mødes, hvor erfaringerne deles og man nyder hinandens selskab ved temadage, døgnkurser, fyraftensmøder og mange andre aktiviteter. Og som noget særligt der samler alle, de to store arrangementer Årsmødet og Døgnkurset, hvor der har været stor deltagelse fra medlemmer og udstillere.

Flytningen af døgnkurset til Hotel Comwell i Kolding har vist sig at være en succes. Naturligvis med nogle indkøringsproblemer, men ikke større end de har kunnet løses.

O

gså for Spildevandsteknisk Tidsskrift har det været et godt år med mange positive tilbagemeldinger og øget annoncemængde. Men det er ikke tegnet til, at der kan slappes af. Der skal fortsat arbejdes ihærdigt på at skabe et nutidigt tidsskrift med opfølgning og ájour­ føring, så bladet fremtræder aktuelt med de sidste nyheder og ofte, ikke mindst af hensyn til de unge læsere, opdatering af kendte teknikker.

D

enne hilsen skal slutte med ønsket om en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til medlemmerne og Deres familier. Samtidig sendes de bedste ønsker for julen til firmaer, annoncører, trykkeri og de mange andre, som redaktionen har haft kontakt med i det forløbne år, samt en stor tak for godt og loyalt samarbejde.

2

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Har du husket ?

NivuLog – datalogger med GPRS Batteridrevet datalogger med GPRS - se dine måleresultater direkte på nettet.

4 frit programmerbare indgange, både analog og digital, samt en digital udgang, gør det muligt at overvåge, regulere samt, at konfigurere online, selvom måleren er placeret et utilgængeligt sted. Nivulog kan også kombineres med f.eks en PCM4 mobil flowmåler fra Danova.

Hos Danova er vi meget stolte over at være blevet tildelt 3 ud af 3 stjerner for NivuLog , af uvildige dommere i forbindelse med HI11 i Herning 6-9 september 2011.

• Detektering af uønsket vand • Niveaumåling og registrering • Flowmåling og registrering • Alamering ved åbning af dør/dæksel ... og mange andre opgaver

Hvor højt oppe har opstuvningen været og, hvad er det samlede flow på dagsbasis.

Ubegrænset antal brugere, således, at alle kan have adgang.

Meget nemt og brugervenligt at indstille via server.

Hos Danova går vi ind for fleksible løsninger med mange anvendelsesmuligheder.

Såfremt der er et ønske om en mobilmålestation, så kontakt os og hør, om vi ikke har netop den løsning, der passer dig. www.danova.dk - log ind og se en test.

Vi hos Danova ønsker alle en Glædelig Jul og et Lykkebringende Nytår Få kvalitet og know how – det betaler sig

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

www.danova.dk 3

Døgnkursus 2011 blev afholdt 4. – 5. november på Comwell i Kolding Red J.H. En kalender er mange ting og bruges forskelligt. Spildevands­ teknisk Forenings medlemmer har deres egen tidsregning med to store begivenheder, Årsmødet og Døgnkursus. Når tiden nærmer sig første fredag lørdag i november, får medlemmerne uro i kroppen. Alt bliver stillet til side, for nu er det årets døgnkursus, det gælder. Således også i år, hvor 320 medlemmer hastede mod Kolding for at deltage i Døgnkursus 2011.

– Optimering af bundbeluftningen på Brunshåb Centralrenseanlæg. Jens Plouman, Viborg – Spildevand og Optimering af overfladebeluftningen på Haderslev Renseanlæg. Erik Jørgensen, Provas • Håndtering og prioritering af alarmer. Aksel Nielsen, Aalborg Forsyning, Kloak A/S • Desinfektion af overløbsvand

Døgnkurset blev som sidste år afholdt på hotel Comwell i Kolding. I år med bedre pladsforhold for udstillerne og besøgende. Der var god plads både til besøg på standene og til udveksling af erfaringer om dagligdagens opgaver og genopfriskning af minder og de mange gode historier, der bliver bedre fra år til år.

Formanden Jacob Andersen indledte Døgnkursus 2011

Programmet var en god afveksling mellem foredrag og besøg hos udstillerne, der som altid viste stor opfindsomhed for at præsentere det bedste og nyeste, der kan tilbydes indenfor udstyr og Know how. En stor tak til udstillerne for deres engagement.

Referater Der vil her i bladet være korte sammendrag af de enkelte foredrag. Disse vil være mærket med (Ref Døgnkursus).

Referaterne er stærkt forkortede og vist som en appetitvækker, så særligt interesserede kan henvende sig til foredragsholderne for nærmere uddybning af emnet.

Kompendiematerialet kan downloades fra nedenstående adresse: www.conferencemanager.dk/stfdoegn2011/ download-materiale.html Kursusprogrammet var:

Fredag den 4. november • Jacob Andersen, Formand for Spildevandsteknisk Forening, velkomst og praktiske bemærkninger • Rensning af hospitalsspildevand. Ulf Nielsen, DHI • Tavlemøder og teams. Susanne Heinrichs, Driftsleder Køge Forsyning. Renè Jacobsen, NIRAS • Genvinding af fosfor fra slam og spildevand.

Mette Dam Jensen, I. Krüger A/S • Genvinding af fosfor ved hjælp af Struvit. Søren Brønd, EnviDan • Dyrkning af alger og bregner i efterklaringen.

Maria Klitgaard, Aalborg Universitet • On-line styring på store og små renseanlæg. Jan Jørgensen, SK-Forsyning

Lørdag den 5. november • Minitema. Energioptimering af beluftningen på tre renseanlæg – Nyt beluftningsanlæg på Melby Renseanlæg.

Erik Weber Andersen, Halsnæs Forsyning.

4

Kære alle sammen. Velkommen til Spildevandsteknisk Forenings døgnkursus 2011.

Mange af os er i udpræget grad vanemennesker. At deltage i døgnkurset må absolut regnes til de gode vaner. Mon der er nogle, der er så meget vanemennesker, at de har været på vej til Grenå? Ikke at jeg forventer, at nogle vil indrømme det.

I går, da jeg kørte her til Kolding, kom der et indslag i radioen om manglende varme i en del af Kolding. Jeg tænkte et kort øjeblik på, om det kom til at berøre os, men stoppede ved tanken om, at det var da godt, det ikke var et problem med spildevand, skybrud eller lignende.

Her til morgen var der så en nyhed fra København om 9 sprængninger på vandledninger. Sprængninger vel at mærke fremkaldt af en trykstigning fra 40 – 48 meter vandsøjle. Jeg tænkte igen godt det ikke er spildevand, indtil jeg kom til at tænke, hvorfor må vi ikke være med i festen, når de andre, der leger med vand ude i fædrelandet, nu morer sig. Så må vi jo underholde os selv.

Kristian vil du med vanlig fasthed og finesse lede os igennem det næste døgn.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Vatech ønsker en glædelig jul og et godt nytår

Udluftningsventiler

Kontraventiler

Skydeventiler

Rørkoblinger

Butterflyventiler

Vatech 2000 • Værkstedsvej 15 5500 Middelfart Tel.: 64 40 20 60 •Fax: 64 40 20 84 www.vatech.dk • admin@vatech.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

5

Lørdagens første punkt "Foreningsmeddelelser" er for overskuelighedens skyld indsat her. Red.

Foreningsmeddelelser Godmorgen. Er alle friske?

Vi starter med et kort tilbageblik.

På bestyrelsesmødet i august konstituerede bestyrelsen sig.

Karin Refsgaard er valgt til næstformand Vores medieudvalg består af Alan Rasmussen fra Ringkøbing Skjern Forsyning, Rene Hansen fra Frederikshavn Forsyning og selvfølgelig Jørgen Hermann som redaktør af bladet.

Uddannelsesudvalget består af Karin Refsgaard og undertegnede.

Fremadrettet er vores næste arrangement Industridagen den 14. marts 2012 i Odense.

Dernæst kommer Slamflokkens døgnarrangement.

Den 7. og 8. juni 2012 kommer så årets største begivenhed, Spildevandsteknisk Forenings årsmøde, der også kommer til at markere vor forenings 40 års jubilæum.

Det bliver, som I har hørt flere gange, afholdt på Bornholm.

Den 7. juni bliver jubilæet markeret med en jubilæumskonference, der skal belyse udviklingen i spildevandsbranchen i de forløbne 40 år og især forsøge at spå om udviklingen de næste 40 år.

Den 8. bliver årsmødeudstilling, som vi kender det. Bare med den forskel, at vi udnytter hele dagen og ikke som normalt kl.

09 – 15., fordi der skal være plads til opstilling om morgenen og en generalforsamling om eftermiddagen.

I skal lige huske på, at uddelingen af Vandmiljøprisen er en del af et årsmøde, så begynd allerede nu at tænke på passende kandidater.

Det bliver med garanti et brag af et årsmøde.

Vores jubilæum vil også blive fejret med udgivelsen af en jubilæumsbog, der skal beskrive de forløbne 40 år. Har I anekdoter, billeder eller oplevelser på lager, I mener, der kan gøre sig i en jubilæumsbog, så giv sekretariatet et praj. Enkelte af Jer vil måske også komme til at opleve et lille prik på skulderen, hvis vi har en ide, om at I har noget at bidrage med.

I november 2012 er der Vandtek i Odense. Spildevandsteknisk Forenings bidrag til det skal være en temadag om arbejdsmiljø i spildevandsbranchen og starten på et arbejdsmiljønetværk, der skal fungere som en selvstændig erfagruppe i stil med Slamflokken eller Industrigruppen.

Vi vil bruge de lokale foreninger til at skaffe kontakt til både arbejdsmiljørepræsentanter og sikkerhedsledere, der kan bidrage. Det vil I høre mere om henover vinteren.

Fredagens første foredrag:

Hospitalsspildevand – Bedste tilgængelige teknik og udvikling af renseteknologier Af Ulf Nielsen DHI (Ref. Døgnkursus) Hospitalsspildevand og den smittefare dette medfører, er et særdeles interessant emne, hvilket den megen omtale i Nyhedsmedierne vidner om. Derfor er der udført et projekt i et samarbejde som vist på figuren.

Delta g ere , u dgiv els e o g f ina ns ierin g D elta g er ne v a r u dov er D H I : H v id o v r e H o s p it a l R ig s h o s p it a le t H v id o v r e K o m m u n e K ø b en h a v n s K o m m u n e L y n et t ef æ l le s s k a b e t L u n d s U n i v e r s ite t G r u n d f o s B i ob o o s t er H er l ev K o m m u n e

• G enn emf ørt: J a nu a r 2 010 til f ebrua r 2 01 1 • R a p port er p ubliceret N a turs ty rels ens h jem mes id e: w w w .n s t . d k

• F ina n s iering : D elta gerne ( 5 0% ) s a m t MS T – Milj øef fek tiv T ek nologi

Projektets tre hovedspørgsmål i relation til rensning af hospitalsspildevand: 1. Kan man ved kombinationer af kendte renseteknologier reducere indholdet af lægemiddelstoffer til under eksisterende miljøeffektgrænser (+ fjerne resistente bakterier)?

2. Økonomi og omkostninger til rensningen?

3. Er urinseparation af toiletvand med tilknyttet rensning en omkostnings-effektiv metode til at reducere afledningen af lægemiddelstoffer?

Svarene på spørgsmålene er: Ref. Spørgsmål 1: Svaret er ja.

Ved brug af f. eks MBR teknologi, efterfulgt af ozon behandling kan resultatet opnås.

Ref. Spørgsmål 2: Ved et anlæg i størrelse med Hvidovre Hospital vil den beregnede udgift til anlæg være ca. 12 mio. kr. og driftsudgiften anslået til 7,70 kr/m3.

Husk! Oplysningerne er baseret på pilotanlæg og laboratorietest. Kun et fuldskala anlæg kan afklare den endelige effektivitet, robusthed og driftsøkonomi. Analysemetoder er stadig begrænsede og detektionsgrænser er højere end detektionsgrænser for visse stoffer. Nye miljøeffektgrænser publiceres løbende.

Den 31. maj 2013 er der årsmøde i Herning. Planlægningen er startet.

Ref. Spørgsmål 3: Svaret er nej.

Urinseparation er upraktisk, giver hygiejniske problemer og er dyrt mht. daglig ekstra rengøring.

Der findes en jødisk hilsen, der hedder næste år i Jerusalem.

Skal vi ikke tillempe den lidt til næste år i Rønne.

Etableringsomkostningerne er høje (særskilt rørsystem) i forhold til besparelsen ved etablering og drift af mindre renseanlæg.

6

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Som det ses af figuren, er det værdier og stoffer, der sender gys gennem os almindelige spildevandsfolk

Til NU et Ferrariteam der arbejder med spildevand, hvor:

Pro fil a f u ren s et s a mlet s pild ev a n d L æ g e m id d el s to f f er ( forb rug : ca . 7 50 a k tivs toff er – a lts å udp lu k ! ) • F orek om s t a f 41 u d a f 9 3 s toff er i må lepr ogra m m et • 1 1 blev m å lt ov er m ilj øeff ektg ræ n s er ( PN E C ) • 6 blev må lt mer e end en fa k tor 2 0 ov er PN E C ( Antibiotik a : Az ith rom y cin , ciprof lox a cin og s ulfa m ethox a zol; G igt: D iclofena c ; H jertem edicin : Pr opa nolol; H orm on: E s tra diol) • K on tra s tm idler: Må lt hv a d der s v a rer til 2/ 3 a f forb ruget a f k on tra s tm idler ( 60 0 kg /å r ) • C y tos ta tik a : S v a gt med k em is k e a n a ly s er . F orbru g 216 k g/ å r ( f orbru g f ordob let fr a 2 005 til 2 009 ) A n ti b io ti k a r e s is t en s o g s a m le t a n tib i o ti s k e f f e k t • R es is ten te E . C oli ( 2 9% cip ro.- , 51 % cef urox im - og 35 % s ulfa m ethox a z ol- res is ten te) • R es is ten te enterok ok k er ( 3, 5% v a n com y cin- res is tente) • S a m let a ntib iotis k s om s v a rer til den m å lte k onc entra tion a f a n tibiotik a ( 2 4-3 0 µg/ l)

Indlægget fortsatte med yderligere gennemgang af et større antal illustrationer, visende belastninger og omtaler af de enkelte stoffers indvirken på miljøet.

Ulf Nielsen, E-mail: uln@dhigroup.com Da indlægget og emnet er så kompleks og ukendt for vores hverdags opgaver, vil Ulf Nielsen i et kommende indlæg her i bladet uddybe problematikken om hospitalsspildevand.

Tavlemøder og Teams – Ferrari-team der arbejder med spildevand Susanne Heinrichs driftsleder Energiforsyningen i Køge A/S og René Jacobsen managementkonsulent NIRAS A/S. (Ref. Døgnkursus) Teams og Tavlemøder hvad er nu det. Umiddelbart siger det ikke meget, men bare vent. Fortsættelsen fortæller om udviklingen fra FØR, hvor den kendte situation i mange driftsafdelinger og teams er: Ugentlige drifts- og personalemøder, hvor hver mand passer sig selv. Man ved ikke altid, hvad kollegaerne laver. Man er uvis, om det går godt eller dårligt i teamet. Driftslederen uddelegerer arbejdsopgaverne og hver enkelt fokuserer på egne opgaver, som måske ikke altid giver den store inspiration.

Det er ikke team arbejde!

Hver person prioriterer og planlægger egen arbejdsindsats.

Arbejdsindsatsen koordineres af teamet sammen med ledere.

Teamet vurderer den forgangne uges arbejdsindsats og opnåede resultater. Årsagen til oplevede problemer identificeres og danner grundlag for gennemførelse af forbedringer.

Tavlemødet Tavlemødernes opgave er at: Synliggøre og involvere medarbejderne i teamets opgaver, mål og forbedringer. På mødet deles viden, information og det tager maksimalt 30 min.

Udviklingen studeres Udtalelser fra håndværkerne: Poul Erik fra − Reparation og vedligehold på rensningsanlægget siger: ”Vi kan følge med i, hvordan det går, og gøre noget ved det.” ”Mine ideer og min viden bliver respekteret.” ”Ideerne bliver fulgt op og gennemført.”

John fra − Drift af pumpestationer og ledninger siger: ”Jeg får informationer om seneste status rundt i teamet.” ”Informationerne gør, at jeg kan forberede og planlægge arbejdsindsatsen.” ”Vi kan koordinere og planlægge akut-bilerne, så de vigtige nedbrud tages først.”

Det er et stort - men ikke et umuligt mål - at opnå et Ferrari teams færdigheder, men det kræver medvirken, træning og vilje fra alle deltagere. Også er det vigtigt at ledelsen bakker det 100% op.

Indlægget afsluttedes med svar på en række interessante spørgsmål fra salen René Jacobsen rcj@niras.dk Sussanne Heinrich susanne@energiforsyningen.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

7

Genvinding af fosfor fra slam og spildevand Mette Dam Jensen, Krüger A/S (Ref. Døgnkursus) De senere års stigende interesse for fosfor, fosfors anvendelse og fosfor som ressource var grundlaget for Mette Dams indlæg. I indlægget blev gennemgået de dystre forudsigelser om, at fosfor er en svindende ressource. Måske er fosforbeholdningen opbrugt om 100 år. Spådomme om fremtiden er usikre og måske findes andre råstofkilder, der ikke er kendt i dag.

Efter gennemgang af forskellige teknikker, fordele og ulemper til fosforgenvinding sluttede foredraget med generelle konklusioner, som vist på figuren.

Generelle konklusioner: Hvor meget fosfor har du?

: - du skal have ret meget

Hvor meget skal du genvinde ?

Disse dystre spådomme stiller spørgsmålene: Hvordan udnyttes fosforressourcerne i dag? Kan vi genvinde fosfor? Hvilken teknologi kan komme i anvendelse og Hvad vil fremtiden bringe?

Når man er usikker på fosforressourcerne, skyldes det et voldsomt stort forbrug. Således udvindes der fra miner ca.

15 mio. ton fosfater/år (hovedsagelig fra Kina, Marokko og Vest Sahara) hvoraf ca. 80-90 % bruges i gødningsindustrien.

Ca. 20 % kan findes i spildevandet. Disse forhold gør, at fosfor skal behandles som en ressource, der skal behandles med omtanke. En situation hvor leverandørlandene indfører eksportrestriktioner er nærliggende og kan give knaphed og stigende priser.

: - afgør overordnet teknologitype

Hvordan har du bundet det?

: - du skal helst ikke fælde det kemisk

Hvordan skal du bruge det bagefter?

: - skal det være vandopløseligt eller ej?

Hvilke processer har du på anlæg get?

: - du skal have bio-P fjernelse

Hvad må det koste?

: - du må være klar til en investering Mette Dam Jensen, E mail: mdj@kruger.dk

Genvinding af fosfor ved hjælp af Struvit Søren Brønd, EnviDan. (Ref. Døgnkursus)

Konsekvens af fosformangel…

Søren begyndte sit indlæg om genindvinding af fosfor med omtalen af situationen: Hvor fosfor forventes at blive en mangelvare, Hvor prisen på fosfor er steget med en faktor 10 siden 2008, Hvor fattige bønder i Asien og Afrika ikke har råd til P-gødning, Hvis ingen P tilførsel ingen høst, Hvor vi kan indvinde Fosfor med (delvis) kendte og afprøvede teknikker.

Tomme marker

Struvit! Det stof som de fleste kender som en evig kilde til irritation ved tilstopning af rør og pumper og dermed driftsforstyrrelser.

Disse dystre udsigter gør, at vi dels må bruge fosfor med omhu og forsøge at udnytte andre muligheder til at skaffe den nødvendige fosfor mængde. Her er der mange bud på muligheder på fosforgenvinding f.eks.: • Direkte fra slammet – langsom tilgængelig P-gødning • Fra høj koncentreret væske - langsom tilgængelig P-gødning • Fra aske - direkte tilgængelig P-gødning

08-11-20 11

Dias nr. 14

Udfældning af Struvit, så galt kan det gå Men Struvit er ikke bare et problem i den daglige drift. Det viser sig, at stoffet kan være en vigtig fosforkilde, at processen samtidig indebærer en række driftsfordele, der gør teknikken yderligere attraktiv.

8

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Fordelene er: • Potentiale for meget lave afløbskoncentrationer af PO4-P • Fjerner 80-90 % PO4-P og 10-20 % NH4-N • Reducerer slammængden til slutdisponering • Struvit kan genanvendes direkte som gødning i gartnerier og golfbaner • Struvit er et ”Grønt produkt” med høj renhed uden tungmetaller • Struvit kan ved salg give indtægt • Det evige spørgsmål er, kan det betale sig?

• Svaret er ja. Sandsynligvis på anlæg > 100.000 PE Fremtidsvisionerne for fosforudvinding og forbrug gør, at der foregår et intensivt arbejde for at udvikle processer på pilotanlæg til genindvinding. Firmaer i Holland, Canada, Tyskland og sikkert andre lande har allerede udviklet og idriftsat processer med struvit som udgangsmateriale

Fos f or genindvinding via st r uvit F ler e f ir maer har met oder til udf æ ldning af s tr uvit .

F .eks . : O st ar a f ra Ca nada – Cry st al Gr een®

Dyrkning af alger og bregner i efterklaringen Maria Klitgaard, Aalborg Universitet (Ref. Døgnkursus) Maria Klitgaard, der er ingeniørstuderende på Aalborg Universitet (Miljøteknologi) havde i forbindelse med sin uddannelse som praktikant hos I. Krüger i samarbejde med Frederikshavn Forsyning og Thisted Vand sat sig som mål at undersøge, om det er rentabelt at dyrke Bregner i efterklaringen med henblik på at øge: Gasproduktion, Næringsstoffjernelse og CO2 reduktion.

Maria fortalte meget levende om erfaringerne med vækstbetingelser og udbytte af gasproduktion ved dyrkning af Bregner i efterklaringen på Thisted Renseanlæg, med baggrund i 3 års dyrkning af bregnen Azolla.

Resultatet blev, at 10 kg Bregner (Azolla) på 5 uger blev til 3.800 kg. Det var et flot resultat. Men høstning af de mange kilo, der blev foretaget med flexrør og slamsuger, var en medvirkende årsag til en svigtende økonomi.

• De kont r oller ed e f or hold er bl.a. pH , doser ing af Mg, upf low og oph olds t id .

• Fuld skala anlæ g i US A: Dur ham, Y or k, S uf f olk og Madison. UK : S lough. Canada: E dmont on.

• Kommer c ielt set - up med leas ing af r eakt or mod dr if t sbes par elsen og ud f æ ldet pr odukt .

• Langsom f r igivels e af f os f or

Erfaringer fra Thisted renseanlæg —Har i 3 år dyrket bregnen Azolla på

efterklaringen

• Lager s t abil • S var er t il N PK gødning: • 5- 2 8- 0 + 10 % Mg

Et eksempel fra Canada.

Struvit er ikke eneste kilde til fosforgenvinding. Også andre kilder kan nævnes, hvis forudsætningerne er tilstede f. eks.

Krav: Forudsætningen for processen er, at der kan findes/skabes en delstrøm, hvor koncentrationen af NH4 >200mg/l og PO4 >75mg/l. Mg. doseres som kemikalie.

Hvilke anlæg kan komme på tale? Anlæg med rådnetank, Anlæg med høj Bio-P aktivitet, Anlæg med mindst 60 kg P/d i en opkoncentreret delstrøm, og Industrianlæg.

Søren Brønd sluttede sit indlæg med at minde om, at et fortsat arbejde i bedre udnyttelse af fosfor potentialet i rensningsanlæggenes spildevand ikke må glemmes.

Var resultatet ikke tilfredsstillende, var ”dæklaget” på efterklaringstanken et smukt syn.

Regnskabet for projektet på Thisted RA viste et nedslående resultat Produktion ca. 45,6 ton bregne pr. år Biogas 1.5 ton/år Biogas ca. 1.500 m3/år Indtægt 1.300 kr.

Udgift til bl. andet høstning ca. 21.000 kr.

Underskud 8.000 kr.

Søren Brønd, E-mail: sb@envidan.dk Regnskabet for projektet på Frederikshavn RA gav følgende resultat Produktion ca. 18,2 ton bregner/år Biogas 0,6 ton/år Metan ca. 600m3/år Indtægt ca. 5.300 Udgift til bl.a. høstning ca. 8.400 kr Underskud 3.100 kr.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

9

Sammenlignet med den øvrige gasproduktion i Frederikshavn pü 492.000m3 metan udgjorde gasproduktionen fra bregner kun ca. 1,3 ‰.

For at undersøge den reelle gasproduktion blev bregner sendt til Sverige, hvor der findes smü forsøgsrüdnetanke.

Resultaterne herfra er endnu ikke tilgÌngelige Konklusionen af projektet blev. At der skal søges andre høstmetoder og andre plantearter!

Det var et godt og solidt arbejde, der var udført og dejligt, at Maria ville fortÌlle om et projekt, der ikke gik sü godt. Det kan man ogü fü forstand af. Tak Maria Klitgaard, E-mail: maria-klitgaard@hotmail.com

On-line styring pü store og smü renseanlÌg Jan Jørgensen, Driftschef SK-forsyning A/S IndlÌggets første punkt var en prÌsentation af Hvem og Hvad er SK Spildevand A/S! SK Spildevand A/S (Slagelse Kommune)beskÌftiger 27 medarbejdere, der varetager driften af: 21 renseanlÌg fra 25 til 115.000 PE, Ca. 1.200 km ledningsnet, Ca. 300 pumpestationer og 83 bassiner.

Den ĂĽrlige spildevandsafgift er pĂĽ ca. 1,5 mio. kr., Ă…rlig debiteret vandmĂŚngde ca. 3,5 mio. m3. ~ Spildevandsafgift 0,43 kr./m3 debiteret vandmĂŚngde.

Tømning af 7.722 hustanke og fedtudskillere.

•

•

 •

Â?

• ����  � • ­ � � � �

• €Â? Â? ‚ ƒ

Prisloft 2012 fastsat til 39,36 kr/m3. KrĂŚvet for opfyldelse af spildevandsplanen 52,00kr/m3.

Stillet overfor disse drastiske krav mĂĽtte der ske noget. Det var

derfor nÌrliggende at gøre status over den øjeblikkelige situa• der „ � tion, viste at: •  Der •var … tre forskellige SRO-styresystemer: IGGS, SYS 2000 � † og IFIX

10

Â? • ‡ ˆ ‰ Â? Â? Â? Š‰‹ †

•  Der var tre forskellige styringsmetoder: STAR-professional, (Krßger A/S), Miljøstyring (EnviDan A/S) og eget udviklet styringssystem •  UhensigtsmÌssig drift pü mindre renseanlÌg süvel energi som udløbsmÌssig •  Forskellige processer (aktiv slam/fastfilm) Alt i alt en uholdbar situation, men samtidig en situation der blev starten til gennemgribende forandringer.

F.eks: STAR-professional løsning pü Slagelse RenseanlÌg, Nye online mülere (NO3 og NH4) pü udvalgte anlÌg, gerne en elek­trodeløsning (billig løsning), Implementering af STARsatellite, udviklet specielt til smü og mindre renseanlÌg og omprioritering af laboratoriefunktionen!

Sørbymagle RenseanlÌg 3.000 PE: Installeret STAR-satellite, Hydraulisk overbelastet med drÌnpüvirkning, Stor kvÌlstofudledning og ikke forberedt til denitrifikation (KvÌlstofudledning i ton i 2007 pü niveau med Korsør, som er belastet med 20.000 PE) Slotsbjergby RenseanlÌg 2.000 PE: Ligeledes installeret STAR-satellite, Hydraulisk overbelastet med drÌn püvirkning, stor kvÌlstofudledning og Stort energiforbrug Disse indgreb Ìndrer midlertidig beslutningen om centralisering af spildevandsrensningen pü 6 til 8 anlÌg. Derved spares udgifter til nedlÌggelse af eks. anlÌg og ny etablering af afskÌrende ledninger m.m.

Laboratorieressourcer: Indkøbt ny �robotanalyzer�, derved frigøres tid til kalibrering og kontrol af online mülere. Og endelig overvejes indretning af en laboratorie bil.

Online styring pü store og smü renseanlÌg • Hermed Ìndres midlertidigt beslutningen om centralisering af rensningen af spildevand pü maks. 6 anlÌg, til rensning pü min. 8 anlÌg, • Dette medfører sparede udgifter til nedlÌggelse af eks. anlÌg og ny etablering af afskÌrende ledninger m.m.,

• Laboratorieressourcer • Indkøbt ny robotanalyzer • Frigjort tid til kalibrering og kontrol af onlinemülere • Overvejer indretning af laboratorie bil

AP3800 Laborator ierobot fra Hach Lange ApS indkøbt i 2010 pü �IFAT messetilbud�

Opnüet resultat: Stabil drift pü smü renseanlÌg, Energi og miljømÌssig rentabel drift, (0,13 – 0,19 kr/m3 grønafgift), Ensartet bruger interface, Optimal udnyttelse af allerede eksisterende anlÌgsaktiviteter og Rationel laboratoriefunktion.

Jan Jørgensen, E-Mail: jjo@skforsyning.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

MinipuMpestationer til det åbne land

den komplette løsning

Med en komplet PE-Standard brønd fra Grundfos, sparer vi dig for mange bekymringer!

Den unikke Grundfos SEG AUTOadapt – spildevandspumpe med snittesystem – alle funktioner samlet i en enhed.

Fremtiden er blevet nutid med innovative og patenterede løsninger til kommunale, private og industrielle spildevandsapplikationer.

Grundfos dK A/s

martin Bachs Vej 3 dk-8850 Bjerringbro tlf. 87 50 50 50

www.grundfos.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011 PE-standard_aabne land.indd 1

11

11/28/2011 8:40:21 AM

Kursusprogram: lørdag Foreningsmeddelelser, se indledningen under fredag på side XX Minitema. Energioptimering af beluftningen på tre renseanlæg • Nyt beluftningsanlæg på Melby Renseanlæg.

Erik Weber Andersen, Halsnæs Forsyning • Optimering af bundbeluftningen på Brunshåb Centralrenseanlæg. Jens Plouman, Viborg • Spildevand og Optimering af overfladebeluftningen på Haderslev Renseanlæg. Erik Jørgensen, Provas • Håndtering og prioritering af alarmer.

Aksel Nielsen, Aalborg Forsyning, Kloak A/S • Desinfektion af overløbsvand. Jacob Andersen, Hjørring Vand og Kim Sundmark, Krüger

Nyt beluftningsanlæg på Melby Renseanlæg Erik Weber Andersen, Halsnæs Forsyning (Ref. Døgnkursus) Erik fortalte om en nødvendig fornyelse af beluftningsanlægget, der blev idriftsat i 1991 og derfor slet ikke levede op til tidens krav og ikke stod mål med det moderne effektive udstyr, der nu er på markedet. Målet var at opnå en energibesparelse 40 %.

Beluftningsanlægget er som bekendt renseanlæggets største ”energisluger”. Det var derfor naturligt at koncentrere sig om udskiftning af det gamle beluftningsudstyr med nyt tidssvarende udstyr (Det gamle udstyr fungerede både som beluftere og omrører – ingen af funktionerne særlig effektivt).

Samlet energibesparelse 2007-2011 • Sidestrømshydrolyse 2007/2008 – Besparelse ca.120.000 kWh (+ca. 45tons JKL) •

On-linestyring - 2009 – Besparelse ca.220.000 kWh

•

Beluftersystem 2011 – Besparelse 680.000 kWh

•

Total besparelse ca. 1.020.000 kWh

• Totalt elforbrug i 2006: 1.760.500 kWh • Forventet fremtidig årsforbrug : 780.000 kWh

• I alt besparelse på 1 mio. kWh / år på 5 år Optimering af bundbeluftningen på Brunshåb Centralrenseanlæg Jens Ploumann, Viborg Spildevand A/S (Ref. Døgnkursus) Efter en præsentation af Viborg Centralrenseanlæg ”Brunshåb” og de store byggearbejder, der er udført i de senere år, fortalte Jens Plougmann om de overvejelser og undersøgelser, der havde været årsagen til optimering af beluftningssystemet til procestankene, der også på Brunshåb renseanlæg udgør ca. 50 % af det samlede energiforbrug.

Billederne er taget før og efter udskiftning og viser behovet for renovering. Et flot resultat.

Blæsere type: 2 stk. Siemens (HV turbo) STC-GO(3-1-KA1KF) Kapacitet 3.600Nm3/stk.

Beluftning diffusorer: Type Flygt 9” EPDM membran diffusorer 1364 stk. fordelt i 6 bassiner Omrørere: 6 stk. Flygt type 4410 Det betaler sig! Vi opnåede en besparelse på 60% Erik Weber Andersen. E-mail: erwa@halsnaesforsyning.dk

12

Vi er nok tilbøjelige til at stirre på beluftertyper, overfladebundbeluftning i forskellige konstruktioner. I Viborg er man gået systematisk til opgave ved at betragte alle faktorer i beluftningssystemet som mulige årsager til stort energitab.

Energitab, hvorfra? (tryk, varme og el) • Rør og ledningstab • Tab over ventiler • Tab ved drøvling • Kondens!!! (Ikke uvæsentlig) • Tab ved bøjninger Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

• Tab diffussosrer (luftoverførslen) • Luftransport mm.

Optimering af overfladebeluftningen på Haderslev Renseanlæg Erik Jørgensen, Provas (Ref. Døgnkursus) Det var helt opløftende, at Erik Jørgensen i sit indlæg kunne føre bevis for, at man ved de rette indgreb var i stand til forvandle de for tiden så forkætrede overfladebeluftere til stadig at være en god og anvendelig beluftningskilde.

Baggrunden for initiativet var et ønske om en: • Reduktion af el-forbruget på 25 % over 5 år, 2008 - 2013 • Fokus på økonomi og i respekt for bl. a. arbejdsmiljø Midlet til at opnå det ønskede mål skulle være montering af ledeplader på anlæggets 6 rotorer for derved at reducere køretiden med 10%.

Af besparelses tiltag kan nævnes. Reduktion af luftledningernes længde fra 300 m til 150 m og ændring af ledningsdimension.

Dimensioneret anlægsbelastning 80.000 PE, reel belastning 50.000 PE. Har givet mulighed for udtagning af 1 procestank.

Montering af nye diffussorer i et større antal (ca. 50 % flere end i gamle anlæg). Montering af frekvensstyrede Turbo kompressorer placeret nærmere procestankene. Disse og mange andre tiltag har betydet en besparelse på driftudgifterne.

Spildevand A/S

Man fornemmer tydeligt ledepladernes betydning. Der opnås en bedre indblanding af luften og en forbedret omrøring..

Ud førels e

Turbo kompressorer med variabel hastighedskontrol ( ABS lev. styringen) er tilsyneladende på fremmarch i disse år ved udførelse af renoveringsarbejder, er et kapitel for sig. Dels fordi de bryder med den mangeårige traditionen med brug af kapselblæsere som beluftningskilde, og især på grund af en helt ny maskinkonstruktion og montageform.

Indlægget blev afsluttet med et resume over de opnåede resultater og en vurdering af Turbo kompressorernes: Fordele: Støjsvag, Optimal styring, Minimum af vedligeholdelse, Energioptimal Ulemper: Økonomisk, stor investering, Støj ved start stop (der arbejdes på en løsning) Jens Ploumann, E-mail: jjp@energiviborg.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Ledepladerne i dette tilfælde ”Svinerygplader” er monteret på stængerne, der forsvinder ned i suppen.

13

Erik Jørgensen afsluttede med at dokumentere den opnåede besparelse ved det relativt beskedne indgreb, som det ses på figuren.

• I udarbejdelsen af risikovurderingen indgik en brainstorm med alle renseanlæggets ansatte, hvor deres erfaringer mht. konsekvenser og hyppighed blev drøftet for mulige hændelser, og hvor mulige tiltag til minimering af risici blev vendt.

Ud by tte • • •

Alarm typer

R edu k tion a f el- forb rug m ed ~ 145 .0 00 k W h/ å r I n v es ter ing 385 .0 00 ,- = > T ilba g ebeta lin g ~ 3½ å r B edre beluf tning s billed e og ma rk a n t f æ r re a eros oler Sæ t 1 m e d le d ep lad e r Dato

EBR01

EBR02

EBR03

EBR04

•

Sæ t 2 ud en le d ep lad er EBR05

EBR06

EBR07

EBR08

EBR09

EBR10

EBR11

EBR12

29- 10- 09

5 ,35

5 ,27

5 ,27

5 ,00

4 ,90

4 ,98

7 ,70

7 ,67

7 ,63

7 ,25

7 ,28

7 ,22

30- 10- 09

5 ,80

5 ,73

5 ,67

5 ,55

5 ,52

5 ,52

7 ,93

7 ,93

7 ,95

7 ,65

7 ,58

7 ,58

31- 10- 09

5 ,48

5 ,43

5 ,48

5 ,58

5 ,61

5 ,63

8 ,70

8 ,68

8 ,67

8 ,77

8 ,72

8 ,73

01- 11- 09

6 ,15

6 ,05

6 ,07

5 ,73

5 ,77

5 ,67

8 ,95

8 ,97

8 ,92

9 ,40

9 ,35

9 ,33

02- 11- 09

5 ,25

5 ,23

5 ,30

5 ,18

5 ,13

5 ,10

6 ,90

6 ,88

6 ,83

6 ,97

6 ,90

6 ,95

03- 11- 09

5 ,61

5 ,63

5 ,66

5 ,51

5 ,53

5 ,48

8 ,52

8 ,49

8 ,44

7 ,93

7 ,95

7 ,91

04- 11- 09

4 ,98

4 ,95

4 ,98

4 ,52

4 ,53

4 ,48

7 ,15

7 ,10

7 ,02

6 ,20

6 ,20

6 ,13

05- 11- 09

5 ,43

5 ,43

5 ,33

5 ,52

5 ,43

5 ,42

8 ,00

7 ,93

7 ,92

7 ,47

7 ,35

7 ,38

06- 11- 09

5 ,58

5 ,52

5 ,67

5 ,88

5 ,85

5 ,78

8 ,63

8 ,60

8 ,58

8 ,65

8 ,60

8 ,58

07- 11- 09

5 ,75

5 ,72

5 ,73

6 ,08

6 ,10

6 ,05

8 ,75

8 ,75

8 ,70

8 ,95

8 ,95

08- 11- 09

5 ,97

5 ,95

5 ,92

5 ,81

5 ,85

5 ,85

8 ,42

8 ,35

8 ,37

8 ,64

8 ,65

8 ,67

61 ,37

60 ,92

61 ,08

60 ,37

60 ,22

59 ,96

89 ,65

89 ,35

89 ,02

87 ,87

87 ,53

87 ,42

5 ,51 timer á 27 kW:

893 kWh ( E5)

8 ,04 timer á 2 7 kW:

Opsætning af alarmtyper, vist med 4 farver i alarmlisten.

– grøn: sms kommer hver dag og viser at kommunikation til sms virker (2 stk.)

8 ,92

1.30 3 kWh ( E6)

– rød: kritisk alarm, hvor Vagt Pc’en tændes for kontrol af driftsforhold.

Undtaget er dog brandalarm, hvor der tages ud på Renseanlægget med det samme. (37 stk.)

– blå: delkritisk alarm - hvis alarmen indløber om natten, kan afhjælpning på renseanlægget vente til næste morgen. I weekend / helligdage skal vagten ud på renseanlægget senest næste morgen. (udringes ikke mellem kl.: 23 / 07) (12 stk.)

– sort: kræver tilkald af elektriker eller PLC-/SRO- ingeniør. Vagten skal også ud på renseanlægget. (39 stk.)

Man kan med rette spørge.Hvorfor har ingen gjort det før?

Erik Jørgensen, E –mail: ekjo@provas.dk

Håndtering og prioritering af alarmer Aksel Nielsen, Aalborg Forsyning, Kloak.

(Ref. Døgnkursus)

Dagligt møde, mellem kl. 07.00 og 07.10: Alle deltager, Formålet er at høre vagtens oplevelser og afklare evt. spørgsmål, Dagens arbejdsfordeling, Intet referat

Nutid / Fremtid

Aksel Nielsen indledte sit foredrag om alarmhåndtering på Aalborg Vest Renseanlæg med spørgsmålet: Kender I det?: Alarm kl. 03.00, ud af sengen, starter pc ingen netværksforbindelse, ud i bilen, køre til renseanlægget for at se en unødvendig alarm, der uden problemer kunne stå til næste morgen. Så er man ikke i perlehumør Derfor forsøger man at undgå unødvendige alarmer ved en seriøs gennemgang med: • Vurdering af alle alarmtyper • Fokus på gentagne alarmer • Morgenmøde med gennemgang af nattens hændelser • Revurdering af alarm instruks • Gennemgang af alarmlister efter behov • Risiko vurdering af renseanlægget (Gennemgang af anlægget sammen med Krüger) Renseanlæg Vest - Risikovurdering • 1. Formål • Mødet blev afholdt som et opstartsmøde på den risikovurdering, der ønskes udarbejdet for Renseanlæg Vest.

• 2. Baggrund: Risikovurdering Renseanlæg Øst gennemført maj-juni 2010 • Krüger gav et resumé af den gennemførte risikovurdering på Renseanlæg Øst, koncentreret om risici for forøget udledning af urenset eller delvis renset spildevand som følge af strømsvigt, lyn, brand, sabotage, gasudslip/eksplosion samt maskinelle og styringsmæssige nedbrud. Resumé er vedlagt referatet som en power pointpræsentation.

14

Alarm

Færre alarmer

tilpasse

Handling

dialog

Indlægget afsluttedes med.

Hvordan håndterer vi alarmer: Vi er enige om, at det er unødvendigt at køre til en alarm, med mindre den er kritisk Vi vil ikke forstyrres af alarmer, der kan vente til næste dag Hvor der er dobbelt bestykning af udstyr, er alarm kun nødvendig i dagtimerne, og hvor det ikke giver problemer i forhold til drift og udledningstilladelse.

Aksel Nielsen, E-mail: akn@aalborgforsyning.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Desinfektion af overløbsvand

www.hjoerring.dk/lib/file.aspx?fileID=4612&target=blank

Jacob Andersen, Hjørring Vandselskab A/S, Kim Sundmark, I. Krüger A/S (Ref. Døgnkursus)

For hver strand med blå flag station er der udarbejdet en badevandsprofil. Det er kommunernes miljøafdelinger, der udarbejder profilerne. Jeg har taget Husmoder Stranden ved Hirtshals med som eksempel (måske pga. en sproglig association).

Som I kan se, skriver man direkte om kilder til fækal forurening. I min optik er det at strække oplysningspligten til det yderste. Det er at invitere til besværligheder.

Er der så grund til bekymringerne?

Sammen med prøverne, der udtages af badevandet på blå flagstationerne, har vi fået taget tilsvarende i nærrecipienterne og som I kan se, ser det jo voldsomt ud med tårnhøje værdier af både E. coli og enterokokker.

Jacob indledte med Hygiejnisk kvalitet af udløbsvand. Hvorfor nu det?

En snak om hygiejnisk kvalitet af badevand må nødvendigvis starte på stranden.

De fleste af os har hørt om de nye krav i badevandsdirektivet om varsling i tilfælde af risiko for utilfredsstillende bakteriologisk kvalitet i badevandet..

På sin vis er hygiejne og dermed folkesundheden udgangspunktet for al kloakering. Når udløbsvand fra renseanlæg og overløbsvand fra håndtering af regnvand skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, kan det vel siges at være et skridt tilbage mod rødderne.

Projektet, Kim Sundmark og jeg skal tale om, er et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Middelfart Spildevand, Vejle Spildevand, Hjørring Vandselskab og Krüger som projektleder.

Teknikken i projektet overlader jeg helt til Kim Sundmark.

Hvorfor er det så specielt interessant at se på badevand i Hjørring?

Hjørring Vandselskabs forsyningsområde rummer 5580 sommerhuse, 19 campingpladser, 19 hoteller, 5 feriecentre og et, i hver fald for skattevæsenet, ukendt antal Bed & Breakfast overnatningsmuligheder.

Kombineret med 52 km badestrand, 95 % af vandløbene, der fører ud til badestrandene, alle renseanlæggene der i sidste ende har Skagerrak som recipient og et halvt hundrede overfaldsbygværker, der kan aflaste opblandet spildevand, så begynder det at ligne en rigtig arbejdsopgave i stedet for et diffust bekymringspunkt.

I Hjørring Kommune er der 12 blå flag stationer. Nogle af dem er vist her: Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Det mærkelige er, at det ikke slår direkte igennem i badevandsanalyserne. Her har jeg taget den absolut ringeste prøveserie, og det giver grund til en del eftertanke. Opblandingen ved stranden har kolossal betydning, men er meget vanskelig grænsende til umulig at forudse. Vind, strøm og tidevand skal med i regnskabet. Og spildevand er langt fra den eneste trussel mod badevandskvaliteten.

Hjørring Kommunes miljøafdeling er meget interesserede i at opsætte automatiske analysatorer, der skulle kunne fange E. coli med en analyse hver fjerde time. Jeg er ikke vild med ideen. Måske fordi de vil have Hjørring Vandselskab til at betale for dem, men nok især fordi jeg savner dokumentationen for at en online analysator er tilstrækkeligt pålidelig og især robust til at kunne placeres ved et vandløb.

Hvis vi skal bruge store beløb, så skal det bruges til noget, der helt sikkert giver værdi og her er videregående rensning en af mulighederne.

Vi har i forvejen desinfektion af udløbsvandet på et af renseanlæggene, Nr. Lyngby Renseanlæg ved Løkken, hvor vi doserer brændt kalk i det rensede spildevand i sommerhalvåret.

Kalken hæver pH-værdien til 11 og fanger alt suspenderet stof og fosfor. Det er bare noget rigtigt skrammel at arbejde med. Det er voldsomt dyrt at drive dels pga. udgiften til kalk og dels pga. den producerede slammængde. Det er arbejdsmiljømæssigt skrækkeligt at håndtere brændt kalk i et delvist åbent system, og det skal tilses og serviceres hver dag.

Resultaterne er imponerende, men det kan ikke bruges på overfaldsbygværker, hvor en løsning skal kunne starte og stoppe automatisk. Det fylder meget, er absolut ikke kønt at se på, og det er for dyrt at etablere.

Derfor skal vi finde økonomisk interessante alternativer.

Kan I huske ironman konkurrencen i København?

På Seruminstituttets hjemmeside ser det ikke alarmerende ud.

I en avis er det værre. Forestil Jer en overskrift i Bild eller Der Spiegel om tyndskid blandt turister i Vendsyssel.

Jacob Andersen, E mail ja@hjvand.dk

15

Introduktion til forsøgsanlæg hvor UV, elektrokemisk og kemisk desinfektion testes mod hinanden på spildevand og overløbsvand

Desinfektion - Overløbsvand 1

Kim Sundmark, Procesekspert Krüger A/S, (Ref. Døgnkursus)

E col i

Aflø b fra ren seanl æg antal /100 m l

E fter desi nfektio n a ntal/ 100 m l

Renseeffekt

90.000 - 1. 600.000

10. 000 - 15.000

90 - 99%

Afl øb fra ren seanl æg antal /100 m l

Efter desin fektion an tal /100 m l

Ren seeffekt

90.000 - 1. 600.000

10.000 - 25. 000

90 - 95%

Afl øb fra rensean læ g antal /100 ml

E fter desi nfekti on antal/ 100 m l

Renseeffekt

90.000 - 1. 600.000

10. 000 - 25. 000

90 - 95%

2

De danske afløbssystemer og renseanlæg kan ikke forventes at behandle store vandmængder, der opstår ved ”Monster regn”. Samtidig har befolkningen et stigende krav om udnyttelse af naturområder til fritidsaktiviteter, ikke mindst badevandets kvalitet har været årsag til igangsættelse af projektet.

E col i

4 E coli

”Forbedret rensning af spilde- og overløbsvand” Uviklingsprojektets formål er at afprøve en ny metode til desinfektion af de overløbs- og spildevandsmængder.

Projektets opgave er at afprøve to kendte teknikker til bakteriebekæmpelse: UV-belysning, Kemisk desinfektion og den indtil nu ukendte teknologi Elektrokemisk desinfektion kaldet ”EctoSys”, udviklet af det tyske firma RWO Marine Water Technologi.

Firmaet har ekspertise fra rensning af ballastvand i skibe, men kan ekspertisen anvendes på overløbsvand. Det er spørgsmålet.

Desinfektion - Renset spildevand 1

E col i

UV belysning er en kendt teknik UV – God effekt - Mange driftserfaringer – Renholdelse problematisk – Dyr i etablering – Billig i drift –Afløb renseanlæg.

E fter desi nfektion antal/ 100 m l

Renseeffekt

10. 000 - 40. 000

1-100

99, 90%

2 Ecol i

Kemisk rensning med Pereddikesyre – God effekt - Få driftserfaringer fra forsøg i Århus – Billig i etablering – Billig i drift - Afløb renseanlæg og overløb.

Elektrokemisk Oxidation – Effekt ikke kendt - Ingen driftserfaringer pt. – Pris ikke kendt – Driftsomkostninger ikke kendte - Afløb renseanlæg.

Afløb fra renseanl æg antal/ 100 m l

Afl øb fra renseanl æg antal /100 m l

E fter desin fekti on antal/100 ml

Ren seeffekt

10.000 - 40. 000

200 - 500

99,00%

4 Ecol i

Afløb fra r enseanlæ g antal/ 100 m l

E fter desi nfekti on antal/ 100 m l

Renseeffekt

10. 000 - 40. 000

10 - 200

99, 80%

Desinfektionsprojekt - organisation Følgegruppe Naturstyrelsen Deltagende forsyninger Middelfart Kommune Aa lborg Universitet, DTU Formidling DANVA/STF Pilotanlæg Leverandører Wedeco/RWO Evonik

Desinfektionsprojekt

Projektleder Krüger

Målemetoder Teknologisk Institut

Test og demonstration Middelfart, Vejle og Hjørring

Miljøstyrelsen Bevilling december 2010 Pr ojekt: 2,3 m io. kr.

EctoSys installation. Det er mellem Katoder og Anoder (Stål og diamanter), processen forløber

Udviklingsarbejdet fortsættes med forskellige elektroder, spændinger osv og en minimering af strømforbruget. Der er store forventninger til, at man kan opnå en konkurrence dygtig løsning.

Kim Sundmark, E-mail: ks@kruger.dk

”EctoSys” systemet har været opstillet ved renseanlæggene i Vejle, Hjørring og Middelfart, hvor vand fra overløbsbygværker pumpes ind i en opsamlingstank for desinfektion.

Forsøgsresultaterne er vist på figurerne

Et rigtig godt Døgnkursus 2011 er slut, og det er tid til at se tilbage på en god oplevelse med gode foredragsholdere gode emner og veloplagte udstillere, tak til jer alle.

På gensyn til Årsmødet 2012 på Rønne Renseanlæg

16

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Spildevandsanalyse er vores speciale!

Mere end 75 års erfaring og 72.000 kunder i Europa Vi ønsker alle vores kunder en glædelig jul og et godt nytår!

Ionselektiv, kalibreringsfri måling af ammonium og nitrat HACH LANGEs ionselektive sonder er forsynet med den unikke CARTRICAL® teknologi, der sikrer enkle ammonium- og nitratmålinger direkte i processen – præcis, stabil og økonomisk samt enkel håndtering med minimalt vedligehold.

NYHED !

Fotometer med indbygget kvalitetssikring Automatisk prøveidentifikation med 100 % sporbarhed.

RFID-teknologi og 2D-stregkoder sikrer processen. Enkel betjening og stor fleksibilitet med mere end 200 parametre og metoder. Med det nye DR 3900 fotometer kan du have fuld tillid til dine analyser!

Næringssaltanalysatorer til enhver anvendelse Uanset hvor og hvordan målingen skal foregå – vi har løsningen til måling af ammonium, nitrat, orthofosfat og totalfosfor.

NYHED !

Prøveoptagere til alle formål Stationære eller bærbare, med eller uden køl. Fra simpel prøveoptagning til avancerede selvrensende prøveoptagere med fordeler, fjernovervågning og meget mere. Valget er dit!

Servicekontrakt: Få 5 års garanti!

Ilt, pH, ledningsevne og redox - bærbar Enkelt- og multiparameter instrumenter til hurtig, enkel og pålidelig måling i laboratoriet eller i felten. Patenteret INTELLICAL® elektroder sikrer maksimal præcision. 3 års garanti.

NYHED: Fås nu også som bordmodel.

www.hach-lange.dk info@hach-lange.dk Tel.: 36 77 29 11

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

17

Efterlysning:

Forslag til indlæg på jubilæumskonference om fortid og fremtid for spildevandsteknikken Af Jacob Andersen, formand for Spildevandsteknisk Forening Når man fylder 40 har man oplevet en del og har meget mere at se frem til. Sådan er det også med Spildevandsteknisk Forening, og det skal fejringen af foreningens 40 års jubilæum afspejle.

En af jubilæumsaktiviteterne bliver en jubilæumskonference den 7. juni i forbindelse med årsmødet. På konferencen vil vi dels belyse den store udvikling, som spildevandsbranchen har oplevet i de forløbne 40 år, dels komme med bud på den endnu større udvikling, som vi kommer til at opleve de næste 40 år.

Udvikling skal forstås meget bredt. Det er ikke kun teknisk og procesmæssig udvikling, der kan være interessant.

Spildevandsbranchens sammenhæng med det omgivende samfund er også en mulighed. Hvilke forventninger var der til os for 40 år siden, og hvilke forventninger vil vi blive mødt med i fremtiden? Medlemmernes forslag til indlæg eller indlægsholdere til konferencen efterlyses hermed.

TIL T F I K S

:

I forbindelse med tilrettelæggelsen af det faglige indhold af konferencen har Spildevandsteknisk Forening allieret sig med en stor faglig kapacitet udi spildevandrensning: professor emeritus Mogens Henze, DTU. Mogens Henze vil blandt andre bistå med at udvælge de faglige indlæg til konferencen.

Så endnu en gang: Kom med jeres idéer til indlæg på konferencen. Det må gerne være både fancy, fagidiotisk og fandenivoldsk. Vi håber, at også rådgiverne vil komme med deres bud på spildevandsrensningens fremtid i lyset af en forventet samfundsudvikling.

Beskriv kortfattet din idé eller til emneforslag og send det til Spildevandsteknisk Forenings sekretær Susanne Brandt, sek@stf.dk senest d. 10. januar 2012.

Energibesparende pumper Dykkede og tørtopstillede skruecentrifugalpumper med markante fordele sammenlignet med konventionelle spildevandspumper : Op til 50% mindre energiforbrug Op til 50% mindre CO 2 -udledning Tilstopningsfrit løbehjul Skånsom pumpning Pumpning af slam op til 13% TS Pumpning af højviskose medier

Autoriseret forhandler af:

18Hidrostal 04-2009.indd

1

Pumper Skandinavien Pumper Skandinavien

Trævænget 1, 5492 Vissenbjerg Østerbro 4, 5690 Tommerup Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk Tlf.: 64 47 35 12, www.hidrostal.dk E-mail: pumper@hidrostal.dk pumper@hidrostal.dk E-mail: Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011 08/09/09 9:03:57

Jubilæumsudgivelse i anledning af Spildevandsteknisk Forenings 40 års jubilæum Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Øjenvidneskildringer

Anders W. Berthelsen

Spildevandsteknisk Forening så dagens lys i 1972, og foreningen er således stærkt på vej mod de 40 år. I den anledning har Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse besluttet at udgive en bog, der i ord og billeder skildrer både spildevandsrensningens og foreningens udvikling i de forløbne 40 år.

Bogen skrives af forfatter Anders W. Berthelsen, der blandt andet er forfatter til flere lignende jubilæumsudgivelser. Bogen baseres på de skriftlige materialer, der findes, samt på interviews med centrale personer, der har haft stor betydning for foreningens udvikling.

Personer, der mener at ligge inde med viden eller materialer, der kan være relevante for bogen, bedes hurtigst muligt kontakte Spildevandsteknisk Forenings sekretariat. Materialer skal forstås i bred forstand. Der kan f.eks. være tale om billeder, dagbogsoptegnelser eller erindringer væsentlige for bogens emne. Af interesse er både foreningsrelaterede og spildevandsfagligt relaterede materialer. Det pointeres, at bogen ikke kun skal handle om ”de gode gamle dage”, men at alle fire årtier af foreningens levetid er vigtige.

Tag godt imod forfatteren Spildevandsteknisk Forenings bestyrelse og ansatte håber at modtage spændende supplement til foreningens arkiver. Vi håber ligeledes, at de personer, der direkte bliver kontaktet af Anders W Berthelsen, enten på redaktionsgruppens opfordring, eller på baggrund af at de selv har henvendt sig til sekretariatet, vil tage sig god tid til at fortælle om det eller de delemner, som I hver især har særlig viden om.

Sekretariatet kontaktes på: telefon 7487 1350 eller på e-mail: sek@stf.dk

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår Tak til alle kunder, leverandører og øvrige forretningsforbindelser for godt samarbejde i 2011.

Vi ses derude i 2012.

Med venlig hilsen Grønbech & Sønner A/S Vand & Spildevand

Tlf. 33 26 63 00 www.g-s.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

19

Biogas i naturgasnettet Karin Refsgaard. Næstformand Spildevandsteknisk Forening kan forsynes på årsbasis. ”Det er banebrydende, at vi nu kan bruge spildevandsrensning og husholdningsaffald i naturgasnettet. I stedet for at brænde biogassen af, kan den opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til vores kunder. Den nye afsætningsmulighed vil åbne op for den længe ønskede vækst i biogas-produktionen”, siger Anders Eldrup, DONG Energy’s adm. direktør.

Det nyindviede gas-renseanlæg i Fredericia Spildevand as.

Foto K. Refsgaard.

Torsdag den 15. september forsynede Fredericia Spildevand as for første gang naturgasnettet i Fredericia Kommune med gas.

Et sammenarbejde mellem Dong Energy, Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand as har ført frem til at biogassen er kommet i naturgas nettet. Dong Energy står for opgraderingen med et svensk indkøbt gas-rensningsanlæg. Anlægget kan opgradere 300 kbm biogas i timen og har kapacitet til op til 2,4 mio. kbm biogas om året.

Fredericia Spildevand as har længe produceret biogas til eget brug. Den overskydne gas er blevet brændt af. Men efter en rensning af biogassen i det nye biogas-renseanlæg, er gassen nu ren nok til at blive sendt ud til forbrugerne via naturgas nettet. Anlægget kan behandle biogas, så ca 500 husstande

20

Driftsleder Annemarie Gottfredsen med diplom for produceret gas til biogasnettet fra Energinet Danmark. Sammen med bestyrelses­ formand John Bader og direktør Per Holm.

Foto K .Refsgaard

John Bader, bestyrelseformand, forventer, at Fredericia Spildevand vil kunne fordoble biogasproduktionen. Ideen er, at Fredericia Centralrenseanlæg bliver et raffinaderi, der udnytter spildevand, husholdningsaffald og biprodukter til biogasproduktion. "Et spændende projekt, som vi samarbejder om, med nogle af Fredericias store industrivirksomheder”, siger han.

Et spændende projekt som sikkert sætter tanker i gang hos andre med biogas produktion.

Karin Refsgaard E-mail: karr@kspv.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Flere gode løsninger til spildevandet I mere end 25 år har Agrometer leveret nyskabende og miljøvenlige løsninger til de danske renseanlæg.

Og det fortsætter vi med.

AGM Macerator og AGM Tilbageløbssikring er de nyeste løsninger, fra Agrometer, der hjælper dig til en lettere arbejdsdag.

AGM Macerator Et effektivt knuseværk, udviklet på baggrund af den robuste og velkendte AGM rotationspumpe.

Kan anvendes ved næsten alle flydende medier, og sikrer dig mod tilstopninger i dine pumpe- og rørsystemer.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

AGM 80/4 Tilbageløbssikring Boosterstation med et højt tryk, så du kan foretage en grundig rengøring, helt uden at spekulere på bakterier og smittefare.

VA-godkendt til brug i kategori 5 miljøer jævnfør DS/EN 1717.

21

Stjernholmdagen onsdag den 7. september i Ringkøbing Red. J.H. Som det er blevet en tradition, havde Kaj Stjernholm A/S også i år inviteret til ”Stjernholmdagen” med overskriften optimering.

renseanlæggets indløb og svarer til mellem 15 og helt op til 30 % af den kvælstofmængde, man får tilført med råspildevandet.

Dagens program var: • ”Store besparelser og kapacitetsforøgelser med den velafprøve rejektvandteknologi, DEMON”, v/ Bjarne Hjorth, Grontmij A/S. • ”Optimal samarbejde på tværs mellem industrien, forsyningen og rådgiveren”, v/ Niels Henrik Johansen, Enviclean • ”Optimal styring af bundbeluftere i luftningstanke”, v/ Peter Andreasen, DHI • ”Klima- og enegi optimering hos forsyningerne og i industrien”,v/ Peter Stenov, Dong Energy.

• ”Skønheden og ….. Om værdibaseret forretningsudvikling”, v/ Lars Friberg, InnovationsDesign • ”Optimering af tørstofindhold og mængdereduktion af slam” v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S, email: bjarne.hjorth@grontmij.dk

Normalt ville denne mængde kvælstof betyde en betragtelig ekstrabelastning af renseanlægget og et øget strømforbrug til beluftning. Ofte vil der desuden blive behov for tilsætning af letomsætteligt kulstof til denitrifikationsprocessen. Med DEMON processen kan ammonium omsættes til frit kvælstof med et minimalt iltforbrug og uden at tære på ressourcen af letomsætteligt kulstof, som indtil nu er den mest almindelige måde at fjerne kvælstof på.

Dagens første foredrag var: Kvælstoffjernelse uden kulstof med Demon processen

En del ammonium oxideres af nitrosomonas-bakterierne til nitrit, mens den videre oxidation til nitrat forhindres.

Nitrobakter-bakterier, der normalt vil tage fat på dette, bliver effektivt hæmmet. I stedet tager en kultur af de langsomtvoksende anamox-bakterier sig af nitritten, som de reducerer til frit kvælstof ved brug af mere ammonium. Resultatet bliver ca. 85 % fjernelse af ammonium ved et meget lille iltforbrug, reducerede udgifter til beluftning og en mindre slamproduktion.

For at opnå de bedste betingelser for processen kræves: Et højt amoniumindhold og en procestemperatur på 30 - 35°C

v/ Bjarne Hjorth, Grontmij A/S.

Nitrogen Cycle N-Assimilation (plants , mic roorganis ms

DEMON: stable and sustainable N-removal Reduced Organic N-components

NO2-



N-Assimilation (plants, microorganisms N2



NH3

DEMON

N2O Nitrification (Nitrobac ter)

Microbial degradation

N-fixation

Denitrification NO 3-



SHARON



Nitritation (Nitrosomonas)

Developed at Innsbruck University, Austria Full scale experience since 2003 at Strass W WTP Nine full scale installations in operation in Europe, six under construction (mostly references on liquors from municipal sewage sludge) Technology under license from University of Innsbruck (Dr. Bernhard Wett)

NO24

Indlægget refererede til den i de senere år ofte omtalte proces ”Kvælstoffjernelse uden brug af kulstof”, udført ved lidt forskellige processer og markedsført under forskellige navne, men med samme slutmål. Den såkaldte DEMON proces, hvor langsomtvoksende anamox-baktrier giver mulighed for at fjerne ammonium fra rejektvand med et minimalt forbrug af energi og uden tilsætning af organisk stof.

Den helt store kvælstofkilde i et renseanlæg er ofte det udrådnede slam fra rådnetanke. Kvælstof fra slamafvandingen føres til

Bakterierne vokser som granulært slam og har en ekstrem lang fordoblingstid. Det er derfor nødvendigt at holde slammet i reaktoren i størrelsesordenen 20 dage. I DEMON anlægget sendes overskudsslam gennem en hydrocyklon, hvor det tunge granulære anamox slam adskilles fra det øvrige slam på baggrund i forskelle i massefylde. På denne simple, men effektive måde, kan man sikre, at anamox-slammet kun i ringe grad udvaskes fra reaktoren. Efter gennemløb af hydrocyklonen er indholdet af annamox slam ca fire gange så højt som ved indløbet.

Styringen af anlægget, der er hjertet i processen, foregår efter de primære styringsparametre:

22

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Konsekvensen var: • Periodevis slamflugt fra primærfældningen, grundet overbelastning • Biodelen blev overbelastet og nitrifikations-processen ikke optimal • Dårlige slamegenskaber • Overbelastninger medførte store driftstekniske problemer og voldsomt stigende driftsomkostninger til: El, Kemikalier og Slambortskaffelse (2-3 mio. kr.)

DEMON Cyclone

Disse problemer førte i december 2008 til et frivilligt samarbejde mellem Frederikshavn Forsyning, Frederikshavn Kommune og de 8 største fiskeindustrier i Skagen om at finde en fælles plan til løsning af problemerne. Planens formål var gennem dialog at søge en reduktion af belastningen fra de enkelte industrier.

Hydrocyklon • Temperatur • pH • Iltindhold • Ammoniakindhold • Nitratindhold Demon processen er og har i mange år været i drift i Holland.

Meget tyder på, at der i den nærmeste fremtid også vil blive introduceret et Demon anlæg i Danmark.

Optimal samarbejde på tværs mellem industrien, forsyningen og rådgiveren v/ Niels Henrik Johansen, Enviclean.

ENVICLEAN

F.R.I

Baggund: belastningsfordeling

Packing 4%

Befolk ni ng+ turist 14%

I praksis blev resultatet: En øget indsats for at gøre personalet bevidst om deres rolle i opgaveløsningen, Separation af de enkelte affaldsstrømme, Ændring af skæremaskiner for at minimere spild, Håndtering af saltlage, Udligning inden afledning, Online overvågning af afledning.

ENVICLEAN

F.R.I

Indlægget var beretningen om de problemer en stærkt varierende tilførsel af spildevand havde på Skagen Renseanlæg, med overbelastning af anlægget og overskridelse af de stillede udløbskrav til følge.

A ndre fi skei ndustrier 2%

Indsatspunkterne var f.eks.: • Indførelse af renere teknologi, hvor den enkelte industri målrettet arbejder på at reducere spild i forarbejdningsprocessen og opnå en besparelse i vandforbruget.

• Forbedring af den interne rensning i industrierne med fokus på produktionens enkeltstrømme, indførelse eller opgradering af eksisterende forrensningsanlæg.

S ild 35%

Rejer : 5%

Effekten: Organisk stofbelastning —Stofbelastningen til Skagen er gennem 2009 og 2010

blevet reduceret med ca. 40 % i forhold til belastningen i 2008. Samtidig er vandmængden [m 3/år] kun blevet reduceret med 16 %.

—D et er i over vejende grad spidsbelastningerne der er blevet reduceret, hvilket viser at fiskeindustrien har formået at reducere og udjævne den afledte forurening.

—D e kraftige spidsbelastninger påvirker i første omgang renseanlæggets evne til at rense kvælstof.

22-09- 20 11

N iels Hen rik Joh ans en

19

Hummer 11% Fisk eolie produk ti on 14%

22-09- 20 11

Som det ses, har de mange tiltag haft den ønskede virkning. Op­ gaven er nu at stimulere en fortsat fokus på procesoptimering.

Sil d 15%

N iels Hen rik Joh ans en

7

Overbelastningen skete dels på grund af stigende industriel aktivitet, og dels på grund af varierende belastninger fra fiskeindustrien, afhængig af landing af fisk og ikke mindst det forhold, som det ses af figuren. Fiskeindustriens spildevand udgør den alt dominerende belastning på Skagen Renseanlæg Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Konklusion: Det lykkedes på Skagen Renseanlæg at ændre sammensætning og mængde af det tilførte spildevand, så der kunne opnås en sikker og stabil drift og dermed overholde udledningskravene og undgå en meget kostbar udvidelse af renseanlægget.

Niels Henrik Johansen, email: nhj@enviclean.dk

23

”Optimal styring af bundbeluftere i luftningstanke”

biologiske processer. Tænd og sluk af rotorer (+/- 15-50 kg ilt/time) Justering af kompressorer med VLT styring (+/- 2-5 kg ilt/time)

v/ Peter Andreasen, DHI

Er disse forhold overfladebeluftningens dødsdom?

Men kan vi stole på disse smukke forventninger? Pas på!

Leverandørerne henviser ofte til ”Rentvandstest” (en test der kun kan udføres een gang, inden anlægget kommer i drift) med ydelser, der er flere gange større end ydelsen i praksis, hvor ydelsen ikke kun afhænger af Diffusorer og Kompressorer, men også af: Spildevandets sammensætning, Tankens geometri og Placering af diffusorer mm.

Bundbeluftning et i tiden meget interessant emne, ikke mindst problematikken bundbeluftning contra overfladebeluftning.

Meget tyder på, at fremtidens valg bliver bundbeluftning, da der er åbenbare fordele ved dette valg, som det også vil fremgå af dette indlæg.

Historien om styring af beluftning

Historisk o m styring a f beluftning • Aktiv slam proces er opfundet omkring 1913 – snart 100 års jubilæum

Efter omtalen af en ”luftbobles” opførsel fra diffusoren til tankens overflade.

Var spørgsmålet. Hvordan måler man iltningens effektivitet, hvor meget af den indblæste ilt optages i processen og hvor meget forlader tankens overflade som ikke forbrugt ilt, altså spild.

Til dette formål er en ”OFF - gas måling” et brugeligt værktøj, der måler mængden af den ilt, der ubrugt forlader tanken.

Denne off-gasmåling foretages i øjeblikket som laboratorieforsøg ved tanken på en primitiv måde. Spørgsmålet er nu:

Luftindblæsning/-piskning Returslam

• Iltelektroden, almindelig i 80’erne • NH4 + , NO3 - , P almindelig efter 2000, alle tre indgår i forskellige former for styringer og kan ændre luftindblæsningen til biologiske processer

Er de r e t be hov for e t ny t produk t – e t m å le sy ste m for a t vi k a n opnå optim a l drift?

Iltudnyttelse, iltforbrug/iltoverførsel, luftflow, standard iltudnyttelse kan optimere styringen og give manglende oplysninger, og supplerende styringssignaler.

Aktiv slam processen er opfundet i England omkring 1913, dvs. snart 100 års jubilæum.

Iltelektroden almindelig fra ca. 1980 (Redaktøren var med til at anvende måling med ilt-elektrode allerede i 1978 på Skanderborg og Tebstrup Renseanlæg)

Hvad mener I?

Det fortælles, at opfindelse skyldes en læge, der havde behov for at vurdere iltindholdet i blod.

NH4- NO3- og P elektroder er almindelig år 2000, alle tre indgår i forskellige former, for styringer og kan ændre luftindblæsningen til biologiske processer.

Pudsigt nok findes der allerede nu et fuldt professionelt udstyr, udviklet som et samarbejde mellem måleeksperter og en industrivirksomhed, klar til montage. Det bliver spændene at se, hvad fremtiden bringer. Måske bliver OFF-gasmåling en integreret del af renseanlæggets styring.

Når bundbeluftning er blevet så interessant i forhold til overfladebeluftning, skyldes det bl andet: For taler: • Ingen støj – lav turbulens • Høj effektivitet (2 – 3,5 kgO2/kWh) • Større muligheder for finjustering af kompressor ydelsen Ulemper: • Mere kompleks installation • Kræver mixer drift under beluftning (Husk el-forbrug til mixer) Case, Egå Renseanlæg viser pæne besparelser ved udskiftning af rotorer. Måske et bedre slamindeks.

Ved overgang til bundbeluftning forventes en: Elbesparelse til beluftning på 30 – 50% eller 15 -25% af det samlede forbrug. Mulighed for finere styring af ilttilførslen til de

24

Det er ikke en paddehat. Hvad er det så?

Peter Andreasen, pea@dhigroup.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

”Klima- og energi optimering hos forsyningerne og i industrien”

Biogas opgraderingsanlæg

v/ Peter Stenov, Dong Energy.

Peter Stenov indledte med at give en orientering om Dong Energy fire forretningsområder:

•Garantere at aftage biogas min. 10-15 år •Ideel ved nye store biogasanlæg •Kan være ideel ved eksisterende biogasanlæg med dårlig udnyttelse

Produktion – Optimering – Salg – Distribution Områderne var hver især en del af en større enhed. Vores interesseområde var især centreret om Energibesparelse, Optimering af den daglige drift og Udnyttelse af restprodukter.

•Lokale interesser

I denne sammenhæng er omdannelse af organiske restprodukter, ikke kun spildevandsslam, men også udnyttelse af de store muligheder der er ved udrådning af alle typer organisk affald til produktion af Biogas, et meget varmt emne. I den sammenhæng er det spændende at følge Biogas opgraderingsanlægget, der er under indkøring i Fredericia. Bliver det en succes, så biogassen kan indgå som et element i naturgasforsyningsnettet, er der næsten uanede muligheder for udnyttelse af organiske restprodukter fra levnedsmiddelindustrien og ikke mindst sorteret husholdningsaffald, hvis det er rigtigt, at 25-30% af indkøbte madvarer ender som affald.

Ca. 2.000 m3/døgn (renset spildevand) producerer ca. 1 MWh varme. Virkningsgrad ca. 1:3 (el - varme).

Tilbagebetalingstid = elprisen. Samlet pris ca. 4 mio. kr.

Et andet interessant emne er muligheden for besparelse på eksisterende anlæg, hvor Dong og partnere også gerne vil være partner og tilbyde sin ekspertise.

For rensningsanlæggene er det positivt, at ”Varmepumpen” er blevet aktuel til udnyttelse af de store varmemængde der udledes med det rensede spildevand. Som eksempel kan nævnes f.eks:

Indlægget sluttedes med det viste eksempel på en praktisk opgave udført på Usserød renseanlæg Peter Stenov E-mail: peste@dongenergy.dk

Hvordan kommer du i gang? § § § § §

Se på nøgletal Energiscreening af udvalgte anlæg Sparekatalog Implementering Dokumentation og benchmarking

14

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

25

SKØNHEDEN OG …

”Optimering af tørstofindhold og mængdereduktion af slam”

Lars Fridberg Foto: dottsfoto

v/ Kaj Stjernholm, Stjernholm A/S

Lars Fridberg fra firmaet InnovationsDesign, der beskæftiger sig med strategi- og forretningsudvikling, holdt på Stjern­holm­dagene et oplæg, hvor budskaberne primært tog afsæt i Tre udsagn eller påstande: • Kvalitet, originalitet og paskram er skønheden, mens uhyret er ”gul kampagne”.

• ”Kvalitet koster lidt mere – manglende kvalitet koster det hele!”

• ”Lars Fridberg definerer etik, som alle former for regnskaber på lang sigt. Altså er etik bare økonomi på lang sigt!”

Et af eksemplerne var følgende: ”Hvis jeg i 1978 havde haft muligheden får at købe en Porsche 928, ville den i dag fortsat have en værdi svarende til, at jeg kunne bytte den med f. eks. en ny Suzuki.

Det skete ikke af rigtig mange årsager. I stedet har jeg handlet bil ca. 15 gange - forskellige mærker, størrelser og prisniveauer. Man behøver ikke være økonom, eller have anden særlig indsigt, for at regne såvel de direkte som de indirekte omkostninger ud.

Som privat person kan man argumentere for det er OK, at ”solde” pengene på den måde og falde for skyggesiderne af markedsøkonomien. Det samme er ikke nødvendigvis gældende, når man disponerer ressourcerne på vegne af andre.”

Den afsluttende opfordring handlede på trods af krisens kortsigtede interesser, behov og knappe ressourcer om, at flere ville stå på mål for de langsigtede resultater og således satse på originalitet, paskram og kvalitet – særligt fordi det netop er godt købmandskab.

Lars Fridberg, email: frids@pc.dk

Det aktuelle spørgsmåle er: Hvordan kan vi opnå det højeste Tørstofindhold, det laveste Polymerforbrug, det laveste Energiforbrug, og den bedste Rejektvandskvalitet. Alle løsninger kræver effektivt, men meget forskelligt udstyr for at opnå de ønskede mål.

Der blev nævnt to løsningsmodeller nemlig Filtrering og Dekanterløsningen:

Tromelsi og Båndfilter To typer tromelsi: - Udefra og ind - Indefra og ud Mest anvendt i spildevandsbranchen er ”indefra og ud” En spaltesi eller et trådnet holder partikulært materiale tilbage.

Tromelsi og båndfiltre anvendes ofte som forafvander med eller uden tilsætning af polymer.

Fra 0,3-1,0% TS -> til 5-15 % TS

Dekanter En dekanter er en centrifuge med en snegl. Der findes mange variationer og udviklingen går mod højre effektivitet og lavere energiforbrug.

De sidste 10 år er energi forbruget faldet med 40-50% medens effektiviteten [kg TS/time] er steget 10-20% og ikke mindst lavere polymerforbrug.

Nr. 4 · oktobe

r 2011 · 39. årgang

Medlemsblad Spildevandsteknisk for Forening

HUSK! stof til nr. 1 - 2012 skal være os i hænde senest 6. februar 2011.

26

• Verdens mest energiffektive forbrændingsanlæg er klar til brug • Jagten på de 25% er gået ind!

• Når rørene lukker til – med struvit i slamaf problemer vanding • Årsmøde 2012 – Turen går til Bornholm

Filtrering: Tromle og Båndafvandere, Sibånd- Kammerfilter og Skruepresser. Disse processer udnytter slammets evne til at afgive sit vandindhold ved passage af et filterelement (filterdug eller fint perforeret plade) Dekanterløsningen: Ved denne metode udnyttes centrifugalkraften til at separere stoffer med forskellig vægtfylde. Ved større vægtfyldeforskel opnås den bedste udskillelse af vand og slam.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Indlægget fortsatte med en gennemgang af de enkelte afvandings maskiner med vægt på deres stærke og svage sider.

Oplysninger som er de fleste bekendt, men fælles for dem alle er, at de afhængig af formålet anvender et hjælpestof ofte en polymer.

Anvendelse af polymere Brug af polymer, som leveres fra sælgeren som pulver, kræver opblanding eller i flydende form er ikke bare lige. For at opnå den maksimale effekt er der et stort antal hensyn, der skal tages f.eks.: Hvordan får man den bedste indblanding, Hvordan opnås den optimale modningstid, Brug af polymer doseringsanlæg, Kan slam opkoncentreres uden polymer og endelig er der positive eller negative virkninger på den biologiske omsætning.

Opnåelse af det optimale ved brug af polymer kræver i stort omfang kendskab til den enkelte afvandingsmaskines funktion og sammensætningen af det tilførte slam. Derfor er der en del små oplysninger, der kan være gavnlige at kende: • Modningstid: ”Modning” den tid polymeren bruger til at åbne sig er mellem 20 – 60 min.

Polymer triks Hvis man anvender teknisk vand til opberedning af polymer skal man være opmærksom på: pH har indflydelse på polymeropløsningens stabilitet

-pH på 6,0 – 6,5 giver en stabil opløsning – dog kan an dre fa ktorer have indflydelse .

• Temperaturen på både polymeren og blandingsvandet har indflydelse på aktiveringen og den endelige opløsnings viskositet (bedste og hurtigste blandingstemperatur er ca.

20°C) • Kvaliteten af blandingsvandet, især hvis der bruges tekn. vand, er af stor betydning pH – TSS – Hårdhed - Salte Endelig stilles spørgsmålet, om man kan opkoncentrere slam uden anvendelse af polymer. Svaret er ja, men i de fleste tilfælde opnås et markant bedre resultat ved brug af polymer.

En eventuel indvirkning af polymertilsætning, positiv eller negativ er ikke påviselig.

Indlægget afsluttedes med en gennemgang af forskellige varmevekslertyper og deres funktion og egnethed til brug ved slamvarmeveksling og et afsnit om disintegration af slam og denne behandlingsforms effekt ved slambehandling.

Sidste nyt Der sker altid noget uventet, når Kaj Stjernholm er i nærheden. ”Vask af Kolort” Dette kræver en nærmere forklaring.

Forklaringen er, at sandvaskning er blevet aktuel i forbindelse med løsdrift stalde, hvor en del landbrugere anvender sand som strøningsmateriale. Ved at lade dette materiale rense i en Sandvasker, kan sand forbruget mindskes væsentligt ved at genbruge det rensede sand og kun tilføre et beskedent sublement.

Kaj Stjernholm E – mail: kss@stjernholm.dk Dagen afsluttede med, at de tilfredse tilhørere kunne tage en karton Randers øl med hjem. De utilfredse måtte gå tom hændet (dem var der ingen af).

TSS (total suspenderet stof) i opblandingsvandet reagere med polymeren inden brug.

Hårdhed i vandet har indflydelse på aktivering af polymeren og effekten på opløsningen.

Salte i vandet kan få molekylerne til at kollapse.

H2S 300 - alarm Verdens mindste alarm til H2s til medarbejderen, der kan bliVe udsat for sVoVlbrinte registrerer koncentrationer af H2s 0 – 50 ppm.

Giver alarm ved 10 ppm.

KontaKt oS for yderligere information: pmp@scanion.com eller ring direkte 29 28 20 79 Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

SCanion apS

skovgyden 16 dk-5540 ullerslev tlf: 65 36 14 84

www.scanion.com

27

Studietur til Polens største renseanlæg – Czajka, i Warszawa Red.J.H.

Vue over Polens største renseanlæg Czajka i Warszawa Ved afholdelse af en international licitation i 2007 har Veolia Water i konsortium med Warbud og WTE, via datterselskabet Krüger Danmark A/S OTV Frankrig, og Veolia Water Solutions & Technologies i Polen, vundet kontrakten på udvidelse og opgradering af Czajka renseanlæg i Warszawa.

Kontrakten med Warszawas vand- og spildevandsforsyning beløber sig til totalt ca. 462 millioner Euro, (ca. 200 mio. Euro betales af Warszawa Bystyre). Af entreprisesummen udgør Veolias andel ca. 1mia DKr. Dagen startede med en omtale af dagens program og en overordnet gennemgang af anlæggets enkeltdele, koncentreret om Biodelen, Styring af anlægget med ”Star”, Energimåling og Slamforbrænding Hans Ole Poulsen, Technical Projekt Manager (har været fuldtidsbeskæftiget med anlægget i mere end tre år), indledte med at give en orientering om projektets udvikling og nuværende status.

Czajka bliver dobbelt så stor som to af Danmarks største renseanlæg tilsammen Med et indbyggertal på 2 millioner står Warszawa overfor en

28

voksende spildevandsmængde, som ligger på godt 200.000 m³ over Czajka anlæggets nuværende daglige kapacitet. Det nye anlæg vil kunne rense 435.000 m³ spildevand pr. døgn og op til 515.000 m³ spildevand i perioder med spidsbelastning.

Til sammenligning behandler to af Danmarks største renseanlæg Lynetten og Damhusåen tilsammen ca. 240.000 m3 spildevand per dag.

Udvidelsen og opgraderingen af anlæggets 1. del blev startet 2009 og afsluttet med udgangen af 2010. Opgaven er udført i faser for at opretholde anlæggets drift gennem hele anlægsperioden. Kruger står for den samlede procesledelse af hele anlægget.

Obs! Det viser sig, efter at anlægget er sat i drift, at den biologiske fosforfjernelse fungerer så godt, at tilsætning af fældnings kemikalier (PAX – PIX) ikke er påkrævet. Dvs. en besparelse på budgetteret 26 tons kemikalie /døgn.

PS! Bygning og igangsættelse af det nu erstattede renseanlæg tog 17 år. Den nuværende 1. del af anlæg er udført og i drift med seks linjer på 17 måneder.

Den biologiske rensning BioDenipho står for den biologiske rensning af spildevandet Krüger A/S og Veolia Water Solutions & Technologies vil Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

anvende teknologier, der er udviklet af datterselskaberne Krüger og OTV. Spildevandet vil blive behandlet i 3 trin, hvor den biologiske rensning kommer til at foregå ved hjælp af BioDenipho processen. Slammet bliver udrådnet, og den producerede biogas bliver genanvendt og brugt i kraftvarmeanlægget. Anlægget er udstyret med et kemisk scrubbersystem af typen Aquilair®, som vil fjerne alle lugtgener.

Kvalitetskravene til det rensede spildevand for bl.a. kvælstof og fosfor mm. er opfyldelse af ”EU-standard”.

Tine Önnerth, Produktchef, specialist i on-line styring og ”STAR” Fortalte om de særdeles strenge og meget specifikke udbuds­ krav, der var anført til styring af Czajka anlægget med avanceret on-line styring baseret på online målinger og med uafhængig styring af de enkelte linjer. Kravene gælder ikke blot opfyldelsen af de stillede kvalitetskrav mht. udledt NH4 NO3 PO4, men også krav om on-line styring af dosering af Metal til fældning og Kulstof til denitrifikation, Returslamstyring, Forslag til udtagning af overskudsslam, Regnstyring (ATS) mm. For at opnå minimering af anlæggets driftsudgifter er det desuden nødvendigt med en optimal styring af beluftningen (10 linjer dybde 7 m.) og beregning af processerne. Derfor er implementeret et fuldt udbygget STARcontrol® system med 8 moduler i 10 uafhængige STAR til styring af hver af de 10 linier.

Som en særlig funktion er der programmeret en overordnet STAR ”Master”, som kan indstille fælles sætpunkter i alle linier eller tillade individuelle sætpunkter i henhold til kravet om uafhængig styring af de enkelte linjer.

Asger Bech, Projektleder og specialist i blæserstationer og bundbeluftningssystemer, fortalte om det grundige projekterings- og beregningsarbejde, der er udført for at kunne give den bedst mulige garanti for energiforbruget samt et styringsmæssigt hurtigt reagerende system. Det blev gennemgået, hvilke detaljer man skal være særligt opmærksomme på, lige fra indretning og styring af blæserstationer til design af rør- og diffusorsystemer – dvs. fra luften suges ind i indsugningskanalerne til blæserne og helt frem til det leveres i procestankene. På Czjaka anlægget har en af de mange udfordringer været den store temperaturforskel fra -35 °C til +38 °C.

Selve blæserstationen består af 6 + 2 stk. 810 kW STE Turbo blæsere med hver en kapacitet på 27.000 Nm3/h. Blæserne er garantitestet mht. kapacitet og energiforbrug på prøveplanen ved Siemens Turbo Engine (det gamle HV-Turbo) i Helsingør, med overværelse af kunden inden levering. For rørsystemet kan nævnes, at kunden krævede alle rør i rustfrit stål med minimumsgodstykkelse inkl. tolerancer på 3,0 mm.

Hovedforsyningsrøret er et ø1700 mm rør til diffusorsysteSpildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

29

mer er der anvendt mere end 56 km DN80 rør i rust frit stål.

Pga. de store størrelser og temperaturforskellene er der konstrueret specielle rørbærer til optagelse af varmeudvidelser.

Diffusorsystemer består af 4.800 stk. tallerkenbeluftere pr. tank, i alt 48.000 stk., leveret af Watergroup Danmark A/S. Der er givet en effektgaranti på 4,0 kg O2/kWh hvilket i praksis er eftervist til 4,3 kg O2/kWh.

Efter denne indledning kørtes til Czajka Renseanlæg, hvor vi ca. 35 personer blev delt i tre hold og af Guider, med kompetence på de respektive områder, blev vist rundt på anlægget.

Bjarne Mogensen, Salgschef afsluttede med at omtale Slamforbrændingsanlægget type ”Fluid Bed” (Findes i Danmark på Lundtofte Renseanlæg). Funktionen går kort fortalt ud på, at et sandlag opvarmes til ca. 750°C, så det forekommer som et fluidiseret sandlag, hvor slammet, efter fortørring, pumpes ind i ovnen, hvor forbrændingen foregår ved en temperatur på 850 - 880°C. Den udviklede varme omsættes i et kedelanlæg til højtryksdamp, der udnyttes til elektricitetsproduktion via en to trins 2,5 MW. dampturbine. Efter første trin i dampturbinen anvendes en del af mellemtryksdampen som energikilde til fortørring af slammet. Hvis anlægget havde været bygget i Danmark ville energiudnyttelsen have været væsentlig større, idet man så ville have koblet overskudsvarmen til et fjernvarmesystem. De potentielle varmekilder er: • Varme fra kondensering af damp efter turbinen • Varme fra kondensering af em fra fortørrerne • Kondensering af vanddampindholdet i røggassen Anlægget er også unikt ved at det, i lighed med forbrændingsanlægget i Lundtofte, er designet til at medforbrænde alle restprodukterne fra renseanlægget, dvs. ud over slam også ristestof, sand og fedt.

Naturligvis er fluidbed ovnen det centrale, men den fylder kun lidt i forhold til, røggasbehandling, ventilationsanlæg mm.

Røggas emissionskravene fra forbrændingsanlægget svarer ikke blot til EU direktiv 2000/76/EU, men er faktisk mht. til flere parametre skærpet.

Luft skal der til, meget luft.

Hovedluftrøret er Ø 1700 mm

30

Luftforsyning til foreløbig 6 linjer. Bemærk kompensatoren.

En del af de 4.800. ”Tallerken­ beluftere” i et linjeafsnit og luftforsyningen fra hovedrør til de enkelte beluftningssektioner.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

8°

10°

8°

10°

12°

14°

12°

16°

14°

16°

58°

58°

Obs som noget særligt! Hvis en linje skal tømmes ved reparation eller vedligeholdelses opgaver, er der indrettet en speciel pumpestation, der kan tilsluttes den aktuelle linje med en kapacitet på 350 m3/h.

Det resterende anlægs 4 linjer: Alle funktioner er afprøvet med rent vand og de sidste 4 linjer forventes klar til drift i oktober 2011. Der ventes nu på tilslutning af spildevand fra byområdet på modsat side af Wisla floden, ca. 300.000 m3.

Transporten vil foregå i rør som føres frem under floden.

56°

Vandtætte døre til alle trykniveauer 56°

Vandtætte døre og luger er en lille videnskab i sig selv. Konsekvenserne af at vælge den forkerte dør er i bedste fald spild af tid og ressourcer.

I værste fald kan det være katastrofalt. Vi har mange års erfaring med produktion af vandtætte døre til alle trykniveauer. Alle vores døre og luger udføres i bedste kvalitet i stål, aluminium og rustfrit stål. Vort program af døre, luger, ventilationsriste, m.m. fremstilles efter Dansk 54° Værftstandard og er godkendt af Søfartsstyrelsen, Det Norske Veritas, Lloyds m. fl.

54°

>>

52°

Kontakt os og hør mere om vores ekspertise inden for vandtætte døre og luger. Vi har adskillige specialvarer på lager og egen særproduktion af specialdele.

52°

www.faaborg-jern.dk

Det er ubeskriveligt at skue ud over et anlæg af så enorme dimensioner.

Anlægget dækker et areal svarende til 75 fodboldbaner og afstand 1,1 km. mellem de fjerneste hjørner af anlægget.

De 6 første linjer med tilhørende faciliteter er overtaget af bygherrerne og i fuld drift med lokal driftsledelse. Dvs. man kunne se anlægget i drift og få et indblik i driften. Især ”BioP sektionen” påkaldte sig stor interesse.

Cell: +45 2980 3678 // Tel: +45 6261 7777 // www.faaborg-jern.dk

Manøvre rummet hvorfra hele anlægget kan overskues på skærmene og visuelt gennem de mange vinduer.

En stor tak til vore guider for en god og lærerig dag, som gav en god orientering om det store projekt og meget at tænke over, når vi kommer hjem i dagligdagen.

Husk Årsmøde 2012 7.-8. juni i Rønne på Bornholm Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Vi løser alle pumpeopgaver Kapacitet op til 4.000 m3/h.

Vi leverer, idriftsætter, overvåger - og henter udstyret når opgaven er løst. ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

Overpumpning Tørlægning af arbejdsområder Oversvømmelser Tømning af søer Renovering af pumpestationer Arbejde på renseanlæg Udskiftning af kloakledninger Anlægsarbejde på kraftværker Bro og viaduktarbejde Havnerenovering Korttid eller langtidsleje

Dansk Overpumpning Aps Tlf. 2222 8185 www.danskoverpumpning.dk 31

Nyt i STF: Arbejdsmiljønetværk Karin Refsgaard. Foreningens næstformand

På opfordring fra medlemsskaren har bestyrelsen i Spilde­ vands­teknisk Forening, efter nogen tids overvejelse, besluttet at medvirke til at starte et nyt arbejdsmiljønetværk op.

Det kunne være et netværk i stil med et af de to allerede eksisterende faglige netværk i Spildevandsteknisk forening – nemlig slamflokken og industrigruppen – men netværket kan også se helt anderledes ud. Vi i bestyrelsen tror og håber på, at et sådant netværk kan være til stor gavn for forsyningerne/ selskaberne i foreningen, og vi ønsker os, at interesserede personer vil give deres besyv med.

Derfor vil vi efter nytår sende en invitation til de lokale spildevandsforeninger, hvori vi vil opfordre lokalforeningerne til at sende både en arbejdslederrepræsentant og en arbejdsmiljø

repræsentant til et opstartsmøde. Personerne behøver ikke at være fra samme forsyning/selskab. Det vigtigste i forbindelse med opstartsmødet er, at der bliver en passende repræsentation af interesserede fra hele landet.

Tanken er, at gruppen skal være med til at videreudvikle idéen med arbejdsmiljønetværket samt være med til at planlægge den STF-arbejdsmiljødag, som skal være en del af næste VandTek, der afholdes i dagene 20.-23. november 2012.

Er du interesseret i et sådant netværk, og ved du allerede nu, at du gerne vil deltage i arbejdsgruppen, så kontakt din lokale forening og bliv deres repræsentant – eller du kan kontakte foreningens sekretær via mail sek@stf.dk.

RH PUMPER ENGINEERING Spildevandspumper og slampumper.

Salg, service og reservedele.

Tlf. 5850 6065 32

www.rhpumper.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Lad os bidrage med meget mere end rent vand..!

Kemira Water Danmark er vokset fra at være markeds-ledende indenfor fældningskemi til at være totalleverandør af kemikalier og rådgivning. Og vi opfatter rollen som totalleverandør bredt - fra rådgivning og tilbud om mikroskopering til levering af doseringsudrustning, udlån af lagertanke eller salg af polymer og den rette kemi i den mængde, der passer til vore kunders behov. Få indblik i nye markedsområder, produkter og services på www.kemira.dk

Kemira Water Danmark A/S G-Vej 3 2300 København S Tlf.: 3313 6711 www.kemira.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

33

Videregående rensning af regnvand Red. J.H. Temadag ”Videregående rensning af regnvand” blev afholdt 2. november 2011 på Ferskvandscentret i Silkeborg med et beskedent deltagerantal. Flest fra de områder, hvor sommerens gener af voldsomme regnvejrs hændelser havde været størst.

Dagens program var: • Intro-Regnvandet er over os, Niels Aagaard Jensen, EnviDan A/S • Videregående rensning af regnvand i bassiner, Jes Vollertsen • ”Det dobbelt porøse filter” – innovationsprojekt i Ørestaden, Per Bjerager • Filteranlægsprojekter – 3M (Flexible Filter Module) – Hydrotech – Skivefilter, Bodil Mose Pedersen • Fosfor i regnvand – behov for rensning og effektivitet af sandfiltre, Sara Egemose • Vil du selv aflede dit regnvand? – Metodekatalog fra Københavns Kommune, Jan Burgdorf Nielsen, København Kommune

Intro-Regnvandet er over os

Alle disse mange faktorer og separate regnvandsudløb kan resultere i uønskede recipienteffekter som: • Fysiske ændringer • Æstetisk forurening • Iltsvind • Hygiejnisk forurening • Forgiftninger, eutrofiering, økologiske ændringer Niels Aagaard nævnte bl. a. den rolle, som Kloak A/S kan og må spille med henvisning til Vandsektorlovens § 19 og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010. (Udløb fra separat overfladevand, beskyttelse af recipienten, bassiner osv).

Sidst men ikke mindst fremhævedes, at et godt samarbejde er afgørende for at opnå en tilfredsstillende løsning på problemerne.

Slutbemærkning ”En ny betalingslov mv. kan måske gøre en forskel”!

Niels Aagaard Jensen. E-mail: naj@envidan.dk

Niels Aagaard Jensen, EnviDan A/S Niels Aagaard Jensen indledte dagens program med en introduktion til dagens program med en omtale af, hvorfor regnvandet er kommet i fokus og de afledte følger af fænomenet ”Monsterregn”.

Videregående rensning af regnvand i bassiner Jes Vollertsen, Aalborg Universitet Jes Vollertsens foredrag havde sin rod i et projekt, udført i samarbejde med: Silkeborg kommune, Odense Vandselskab, Aarhus Kommune, Aalborg Universitet og Miljøstyrelsen. ”Life treasure projektet – rensemetoder for separat regnvand” Et projekt hvis formål var at undersøge tre metoder til videregående rensning af regnvand, efterfulgt af en vurdering af: Studier af regnvands toksistet, Studier af bioacumulering i våde regnvandsbassiner, Modelbaseret design af våde regnvandsbassiner, nye forsøgsanlæg.

Klimaændringerne, som længe har været et varmt emne med bl.a. forudsigelser om forventede større og voldsommere regnmængde på kort tid, synes nu at blive bekræftet.

Billedet viser de ulemper, som store nedbørmængder på kort tid kan være skyld i. Følgen af voldsomme regnhændelser er ikke kun som vist på foto. Ikke uvæsentlig er de store mængder stof, som er indeholdt i regnvand f.eks. stammende fra: Nedfald fra atmosfæren (Røg, Støv mm.), Bygningsmaterialer (Tagflader, Tagrender, Skilte osv.), Spild på befæstede arealer (Veje, Pladser Autovask osv.) Trafik (Afslibning af veje, Dækslid, Oliespild mm.)

34

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Hvilke forureningsstoffer kan vi forvente?

• Iltforbrugende stoffer (Organisk stof COD i begrænset omfang) • Næringhssalte (Kvælstof (N) og Fosfor (P) • Miljøfremmede stoffer (Tungmetaller og Organisk mikroforurening) • Suspenderet stof (Patogene bakterier (fejlkoblet kloaksystem)) Efter at have gennemgået værdierne i ovenstående billede fortsatte Jes Vollertsen med en gennemgang af de miljøfremmede stoffer PAH, NPE, DEHP og LAS og deres navne i daglig tale eks. ”Poly Aromatisk Hydrogencarboner” m.fl., deres oprindelse og skadevirkninger.

For om muligt at opnå en opgradering af våde regnvandsbassiner til videregående rensning: Nedsattes en gruppe under By- og Landskabsstyrelsen, finansieret af ”Miljøeffektiv Teknologi Puljen” med deltagelse af Silkeborg Forsyning v. Malene Caroli Juul, Aalborg Universitet v. Jes Vollertsen. Der med en beløbsramme på 3,4 mio. kr. indenfor 4 år skulle undersøge mulighederne for at opnå en videregående rensning i våde rensnings bassiner ved: Dosering af jern/aluminium under regn. Udvikling af ”plug-and-play teknology”.

For de hygiejniske effekter er der påvist en klar sammenhæng mellem regn og høje værdier af termotolerante bakterier i badevand. Kilderne til de termotolerante coliforme bakterier er mange: Aflastning fra renseanlæg, Regnvandsudløb, Overløbsbygværker og Fejlkoblinger spildevand til separate regnvandsledninger er ikke unormalt.

Efter yderligere et stort antal figurer med tabeller over belastninger og deres påvirkning på recipienter fulgte et afsnit om tekniske muligheder for at reducere forureningen med forskellige tiltag.

Bassiner våde/tørre, Vådområder, Lokale løsninger, Nedsiv­nings­ områder ved veje, kanaler, grøfter og mange andre tiltag.

Efter omtale og foto af yderligere en række forskellige projekter med grafer over opnåede resultater. Blev vist forslag til: Design af bassiner - modelbaseret design. Bassinvolumen kan fastlægges ved håndregler.

Den simpleste tilgang: • Fastlæggelse af størrelse af det våde bassin til 200 -250 m3/ ha-1 • Beregn forsinkelsesvolumen, som var det et tørt bassin Alternativ beregnes stoffjernelsen i et bassin ud fra en historisk regnserie og en model af stofomsætning Der opnås et mere kvalificeret design under hensyn til: • Lokale nedbørsforhold • Det konkrete opland • De konkrete udløbsforhold fra bassinet

Det våde regnvandsbassin funktion er primært: • Sedimentation af partikulære stoffer, som derved akkumuleres i bundsedimentet • Fjernelse af opløste forureningsstoffer ved optag i beplantningen • Fjernelse af finpartikulære (kolloider) forureningsstoffer ved adsorption til faste overflader som f. eks planter og bundsediment Renseeffekterne fra Live Treasure bassiner i Odense, Århus og Silkeborg blev vist på et skema naturligvis med vekslende succes, men de fleste med en god reduktion af forureningen.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Jes Vollertsen afsluttede, efter gennemgang af et meget stort antal projekter og mange dokumenterede resultater, med konklusionen: Vi skal beskytte recipienterne mod to typer belastning: • Den mere eller mindre konstante belastning • Stød-belastninger, fx ulovlige udledninger Med videregående metoder kan vi nå under vandkvalitets­ kravene i de ferske recipienter • Lavteknologi kræver plads • Mellem og højteknologi kræver drift • Økonomi versus miljø – får vi nok for pengene Jes Vollertsen, E-mail: jv@bio.aau.dk

35

”Det dobbelt porøse filter” – innovationsprojekt i Ørestaden Præsenteret af Per Bjerager på vegne af Marina Bergen Jensen, KU Regn, der skyller af en kørebane eller parkeringsplads, er gråt og forurenet. Hvis dette vand skal nedsives til grundvandet, lukkes ud i en recipient, eller bruges som værdiskabende element i bybilledet, er en rensning på sin plads. Til dette formål er udviklet: En videregående renseteknologi til rensning af vejvand.

Visionen er: At opnå et bedre bymiljø ved at bruge renset regnvand i i byen Ambitionen er: At forvandle grumset og forurenet regnvand fra gader og stræder til krystalklart og lækkert vand Teknologi Rensning uden brug af kemikalier, skal ikke pumpes, løber i gravitation. Anlægget optager ikke plads, for det kan anbringes under jorden. Det er billigt i drift. Vedligeholdelse er et minimum.De opnåede renseresultater er dokumenteret Udviklingen af DPF er initieret af visioner for regnvand i Ørestad i samarbejde med: Rambøll, Københavns Kommune, Københavns Energi, By og Havn, Realdania med yderligere støtte fra Viden­skabs­ ministeriet og Miljøministeriet, samt gode råd fra en række personer.

Afløbssystemet i Ørestad er tre strenget.

• Sort spildevand renses på renseanlæg Lynetten • Regn fra tage (tagvand) ledes til kanaler • Regn fra veje og pladser (vejvand) ledes via sandfang og olieudskiller ud i Øresund Vejvandet ønskes brugt i kanaler, men er ikke rent nok, det indeholder: Partikler, Tungmetaller, Miljøfremmede stoffer, Sygdomskim, Kvælstof (N), Fosfor (P) Organisk stof og Salt (NaCl) Kravene til stof koncentrationerne fastlægges efter Bekendtgørelse 1022. Krav til Hydraulisk kapacitet: 95% af årsgennemstrømningen skal renses. Fuldskala (31 reduceret hektar): ca. 100 l/s Pilotskala (1,3 reduceret hektar): ca. 5 l/s E-mail: Marina Bergen E-mail: Ideen med projektet er at efterligne Stoftransport i struktureret Moræne.

Dvs. Stor hydraulisk kapacitet, meget partikulært stof, opløst forurening.

Ide: to porøsiteter: En høj til at føre vandet frem og en lav til at akkumulere forureningen

36

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Filteranlægsprojekter – 3M (Flexible Filter Module) – Hydrotech – Skivefilter, Bodil Mose Pedersen, DHI, Hørsholm Projektets formål var at afprøve to filtertyper, der ikke tidligere har været anvendt til rensning af regnvand.

• Filtrering af regnvand • Hvorfor rense regnvand?

• Direkte udledning • Undgå afledning til kloak • Genanvendelse til industrielle formål (kølevand, Skyllevand mm.)

• Genanvendelse i boliger (eksisterende enfamiliehuse - uden ansøgning) • Genanvendelse i bebyggelser efter ansøgning (nye enfamiliehuse, Etageejendomme, vaskerier, m. fl.)

• Supplement til drikkevandsforsyning

Konklusion – 3 M Med tilsætning af koagulant: Udløbskoncentrationerne for SS, fosfor og organisk stof svarende til målsætning/miljøkvalitetetkrav for ferskvandsområder For PAH opnåedes en fjernelse på mellem 34 og 96% for enkelt stoffer, men specielt for ”benz (b+j+k)flouranthen” var rensningen ikke tilstrækkelig effektiv til, at miljøkvalitetsskravet kan forventes at blive opfyldt.

Et filtreringsanlæg af 3M-typen med en kapacitet på 40-80 m3/t kan etableres for ca. 2,2 mio. kr., mens de årlige driftsudgifter vil være 65- 70.000 kr. (2010)

Der stilles krav i forhold til anvendelsen: Direkte udledning: Bek. 1022 25/08 2010 – Danske miljøkvalitetskrav og EU miljøkvalitets krav, Målsætning for vandområder, Miljømålsloven, Vandplaner, Indsatsprogrammer Sekundavand Enfamiliehuse, Boligkomplekser, Industriformål (bil- og lastvognsvask, kølevand, havevanding, vanding af afgrøder.

Drikkevand Bek. 1449 af 11/12 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg For at dokumentere to filtreringsteknologiers evne til at fjerne: Næringssalte, Tungmetaller, PAH, DEHP og bisphenol A. og deres evne til at håndtere varierende regnmængder med varierende vand- og stofbelastning. Blev udført prøve med 3FM og Hydrotech skivefilter. Ingen af de to filtertyper har tidligere været anvendt til rensning af regnvand.

Konklusion for Skivefilter Med tilsætning af koagulant og flokkulant Renseeffektivitet for SS var 75 – 85 %, svarende til en udløbskoncentration på ca. 5 mg SS/l Der blev opnået et koncentrationsniveau for SS og fosfor, svarende til målsætningen for ferskvandsområder Sammensætningen af returskyllevandet specielt med hensyn til tungmetaller og PAH gør, at det skal afledes til kloaksystemet Et skivefilteranlæg med kapacitet på maksimalt 500 m3/t kan etableres for ca. 2 mio kr. mens de årlige driftsudgifter vil være 30- 40.000 kr. (2010).

Indlægget sluttede med følgende vise ord: Dårligt planlagte projekter tager tre gange så lang tid at udføre – godt planlagte projekter tager kun dobbelt så lang tid Bodil Mose Pedersen, E-mail: bop@dhigroup.com

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

37

Fosfor i regnvand – behov for rensning og effektivitet af sandfiltre Sara Egemose, Biologisk institut, SDU Når man fokuserer så meget på fosfor (P) i regnvand, er årsagen at: • P er ofte årsag til algevækst i søer og fjorde • I forbindelse med f. eks. sørestaurering er den vigtigste forudsætning, at den eksisterende næringsstoftilførsel er reduceret tilstrækkelig Regnvandsbetingede udledninger bliver vigtigere • Mere befæstet areal og ændrede nedbørsmønstre • Reduktion af andre kilder Fosfor indholdet er meget svingende over året og er tillige afhængig af: ”First flush”, Oplandstype og Tørvejrsperioder.

Men er det biotilgængeligt P? Den potentielt tilgængelige P = 72 % af total P og 62 % af partikulært P. Opløst P nærer algers vækst omgående. Partikulært P nærer algevæksten med langtidsvirkning.

Disse forhold gør, at der kan være behov for P-fjernelse. Som eksempel nævnes Nordborg Sø, hvor min. 30% af P tilførslen skyldes regnbetingede udledninger + ukendt overløb.

Et middel til fjernelse af partikulært fosfor kan være en kombination af sedimentering og sandfiltrering. Men effektiv fosfor fjernelse kræver mere. Se figuren:

Optimeringsmuligheder for fjernelse af PP ved lavteknologiske løsninger kan være: Opholdstidens længde, Magasinering, Øget plantedække, Undgå tilstopning, Filtrering med P adsorberende materiale f. eks. muslingeskaller eller andet kalkholdigt materiale.

Sara Egemose gjorde opmærksom på, at et grundigt tilsyn med anlægget var meget nødvendigt og fremhævede i den forbindelse det gode samarbejde, der var etableret med Nordborg Sportfiskerforening, hvis medlemmer ved deres daglige færden i området, var meget opmærksomme på anlæggets rette funktion.

P fjernelsens formål er, at recipienten får renere vand via mindre belastning!

Sara Egemose E-mail: saege@biology.sdu.dk

38

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Vil du selv aflede dit regnvand? – Metodekatalog fra Københavns Kommune

Herefter fortsatte indlægget med en beskrivelse af LAR-meto­ dekatalogets enkelte punkter, der dækker snart sagt alle forekommende spørgsmål og oplysninger. Besøg www.kk.dk/lar

Jan Burgdorf Nielsen, Københavns Kommune

Besøg www.kk.dk/lar så vil mange problemer kunne løses Københavns Kommunes LAR-håndbog er en skabelon til brug for egen forvaltning, Entreprenører, Bygherrer, Rådgivere og andre med interesse for lokal afledning af regnvand.

Formålet med Håndbogen er: • Mindre vand i kloakken • Byudvikling, kapacitet på renseanlæg, klimaændringer • Værktøj til medarbejdere i forvaltningens forskellige centre, der arbejder med vand Håndbogen indeholder: • LAR-Metodekatalog • GIS-kort og vurderingsværktøj • Baggrundsrapport • LAR-relateret lovgivning • Yderligere oplysninger

Det var ærgerligt, at deltagerantallet var så begrænset, ikke mindst med udsigten til de forventede ændring i nedbørsmængderne. Der var meget at hente.

Jan Burgdorf Nielsen E-mail: janbni@tmf.kk.dk

• Slam-afvanding med mobile afvandere til alle typer slam

- f.eks. ved nedbrud af slampresse, belastede slambede, ved ombygninger eller som permanent løsning.

• Egen kap.5-godkendt deponeringsplads • Kører i hele Danmark

Se adressen www.kk.dk/lar, hvor der kan findes oplysninger om: Metoder til lokal afledning, Ansøgninger og tilladelse, Støtte til LAR, Hvor kan der afledes.

Indlægget fortsatte med en gennemgang af LAR håndbogens indhold: Trinvis fremgangsmåde for valg af LAR metode.

Metodekatalog og et kortgrundlag udgør to af hovedværktøjerne. Metodekataloget beskriver metoderne, mens kortgrundlaget beskriver forhold, der har betydning for metodevalg.

Opbygning af LAR-metodekataloget sker efter en fast skabelon: 1. Datablad 2. Generel beskrivelse 3. Anlægsdele 4. Dimensionering 5. Drift og vedligehold 6. Økonomi 7. Referencer

Sydvestsjællands Kloakservice Stenstrupvej 3 I 4180 Sorø

Tlf. 5784 9040

Email: lh@svs-kloakservice.dk www.svs-kloakservice.dk SVS er en ISO 9001, 14001, Acilles og SellihcA certificeret virksomhed

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

39

Bornholm tur/retur – og hvad med overnatning?

Af Susanne Brandt, sekretær for Spildevandsteknisk Forening Mange praktiske spørgsmål melder sig i forbindelse med Spildevandsteknisk Forenings årsmøde på Bornholm i dagene 7.-8. juni 2012. Både udstillere og gæster vil have behov for transport til og fra øen. De fleste vil desuden have behov for overnatning i større eller mindre omfang.

Selvom det er muligt at tage en endags tur til Bornholm for at besøge udstillingen, så er det nok de fleste, der har brug for en eller flere overnatninger i forbindelse med årsmødet. En del af de kommende årsmødegæster planlægger desuden om at holde nogle dages ferie enten før eller efter årsmødet, hvilket jo er oplagt, når man allerede har fagligt ærinde på solskinsøen i Østersøen.

Denne tekst fokuserer på overnatningsmulighederne på øen og på de muligheder der er for at komme til og fra Bornholm.

Hotel / ferielejlighed / sommerhus / camping Flere forskellige overnatningsformer er aktuelle i forbindelse med årsmødet. Hotellerne i Rønne har en begrænset kapacitet, så derfor opfordres til vidtstrakt brug af øens sommerhuse, ferielejligheder mv.

Hotel Griffen, hvor jubilæumskonference, generalforsamling og årsmødefest er booket ind, vil være forbeholdt de årsmødegæster, der skal bruge overnatning minimum i dagene 7.-9. juni.

Hvis man ikke selv har forbindelser til nogen med feriehus eller lejlighed på øen, kan det anbefales f.eks. at booke ophold via www.bornholmtours.com. At fremhæve er også www.teambornholm.dk. Bemærk at der kan købes fordelagtige pakkeløsninger, som inkluderer både rejse og ophold.

Specialtilbud, som de besøgende til Spildevandsteknisk Forenings årsmøde kan benytte sig af, vil blive oplistet på foreningens hjemmeside.

DANHOSTEL Rønne Vandrehjem er en attraktiv overnatningsmulighed ikke langt fra havnen. Fremhæves i samme område skal også Galløkken Strand Camping, som har mange komfortable hytter.

Fly Cimber Sterling beflyver Rønne. Der er ca. 8 daglige afgange hver vej mellem København (Kastrup) og Bornholm (Rønne).

Selve flyveturen tager 35 minutter. Rønne Lufthavn ligger ca.

6 km udenfor Rønne Centrum.

...fra kontrol til styring Trådløs – Slamspejlsmåling Favrskov Forsyning valgte trådløse installationer De nye trådløse installationer i Favrskov Forsyning betyder at der nu kan ses en slamprofil og måles et kontinuerligt slamniveau på efterklaringstanke med bevægelig skraberbro.

Foruden en bedre udnyttelse og optimering af anlægskapaciteten, måles der også turbiditet via en i sensoren integreret turbiditetsmåler.

Scan og læs hele historien her...

Den løsning reducerer (eliminerer) risikoen for slamflugt, i og med der måles turbiditet kontinuerligt, og en varsling/alarm overføres ved en stigende forekomst af suspenderet stof tæt på væske overfladen/udløb til recipient.

Vi har fokus på forsyningsvirksomheder og mere end 25 års erfaring og viden herom.

Applikations- og funktionsgaranti er derfor en naturlig del af det at handle med AquaCon.

Vi ønsker at skabe værdi for vore kunder og derfor tilbyder vi altid udstyr der matcher forventningerne til ydelse og pris - samt rådgivning i en åben og ærlig dialog.

AquaCon ApS · Birkholmvej 4, Osted · DK-4320 Lejre · Telefon +45 7217 0123 · e-mail: info@aquacon.dk · www.aquacon.dk

40

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Skib Mellem Ystad (i Sverige) og Rønne er der op til 5 daglige afgange hver vej. Sejladsen varer 1 time og 20 minutter. Mellem Køge og Rønne er der én daglig afgang hver vej. Sejladsen varer 5 ½ time.

Hjemmesiden www.bornholmerfaergen.dk er vigtig, når der skal findes og bookes overfart. Bemærk at en færgebillet til bil inkluderer fem personer som passagerer.

set være mest fordelagtigt at køre selv og så tage den ene eller den anden færge til og fra Bornholm.

Bus Bornholmerbussen (linje 866) kører mellem Hovedbanegården i København og færgehavnen i Ystad (Sverige). Bussen overføres ikke til Bornholm. Køretiden mellem København og Ystad er ca. 70 minutter. Sejltiden over Østersøen varer normalt 1 time og 20 minutter. Bornholmerbussens køreplan er afstemt efter færgetiderne. Rønne Renseanlæg og årsmødeudstillingen er i gåafstand fra færgehavnen. Fra havnen i Rønne udgår lokale busser til hele øen.

Gods til og fra Bornholm Tilsvarende har Spildevandsteknisk Forening heller ikke planlagt en ordning med fællestransport og udstillingseffekter og andet gods til og fra Bornholm. Udstillere, der ønsker at sende deres udstillingseffekter via fragtfirma, anbefales at benytte Danske Fragtmænd A/S, idet den bornholmske afdeling af transportvirksomhed ligger lige ved siden af renseanlægget og allerede på anden vis er involveret i årsmødet. (Den Bornholmske afdeling af Danske Fragtmænd hedder BechHansen & Studsgaard A/S).

STF koordineret rejse til Bornholm Spildevandsteknisk Forening har overvejet at arrangere fælles­ transport til og fra Bornholm, men afstår fra dette, da sekreta­ riatet ikke har ressourcer til opgaven. Derimod vil der på Spilde­ vandsteknisk Forenings hjemmeside blive oprettet en underside, hvor samkørselsmuligheder kan annonceres, således at transport på tværs af forsyninger, firmaer og landsdele kan aftales direkte.

100 % offentlige transport eller kombination af bil og offentlig transport Rejsen til og fra Bornholm kan – hvis ovenstående kombineres med tilslutningsbus og/eller tog – foregå med udelukkende offentlige transportmidler. Men hvis flere personer/familier/forsyninger/firmaer vælger at rejse sammen, vil det økonomisk

!!!

Special-entreprenør / slamhåndtering Totalløsninger til offentlige og private virksomheder Oprensning eller etablering af :

Distribution af :

• • • • • •

• • • • • •

Slammineraliseringsanlæg Regnvandsbassiner Søer, vandløb Strande Havne Specialopgaver med Long Reach

Spildevandsslam Sø-sediment Klassificerede jordtyper Eksport af slam m.v.

Nyttiggørelse af slam m.v.

Opbevaring på K5 depoter

FMT A/S Hammersholt Erhvervspark 32 3400 Hillerød Tlf.: 48 17 17 75 - Fax.: 48 17 19 13 www.fmtas.dk - mail fmt@fmtas.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

!

41

Provas

modtager Energiprisen 2011 Hvert år uddeles Energiprisen til det bespa­ relsesprojekt i vandsektoren, der mest effek­ tivt sparer energi. Provas har i år modtaget prisen for et projekt på Haderslev Rense­anlæg, hvor der siden 2009 er sparet 21% i energi.

nu udløst Energiprisen, som hvert år uddeles af brancheorganisationen DANVA i samarbejde med Envidan.

Reduktion af driftsomkostninger - Vi igangsatte projektet ud fra et ønske om at reducere driftsomkostningerne på virksomhedens renseanlæg, fortæller produktionschef Erik Jørgensen. Men der er også andre bonuseffekter forbundet med den store besparelse.

- I Provas har vi en klar målsætning om at tage et medansvar over for klima og miljø, og den store reduktion i energiforbruget gavner selv sagt ikke kun Provas økonomisk men kommer også miljøet til gode.

Medarbejderinvolvering og stort engagement Nøglen til succesen hedder medarbejderinvolvering, hvilket var kendetegnende for hele processen helt fra begyndelsen.

- Alle i afdelingen har været med til at komme med inputs og ideer til projektet, fortæller Erik Jørgensen. Og det er helt centralt for successen. Det er de medarbejdere, der arbejder med anlæggene til daglig, der har langt den største indsigt i, hvor vi kunne sætte ind. For det er dem, der har den største viden og kendskab til de enkelte dele af vandrensningen.

En glad og stolt Erik Jørgensen. Foto Toke Hage.

Det kræver masser af energi at rense spildevand. Provas satte sig i 2008 derfor et mål: At opnå en energibesparelse på 25 % på Haderslev Renseanlæg over fem år. 25 % eller en fjerdel er meget at spare, men allerede i år, blot to år efter projektets start, er der opnået en besparelse på 21 %. Denne indsats har

Fremtiden byder på flere besparelser Projektet har indtil videre vist os, hvad der er muligt, hvis vi gør noget ud af at tilrettelægge processen, har fokus på medarbejderinddragelse, og fastlægger et ambitiøst mål. udtaler Erik Jørgensen og understreger, at besparelserne ikke stopper her.

- Vi har fået blod på tanden, og nu skal vi i gang med at bruge vores erfaringer med processen til at gennemføre lignende besparelser på vores øvrige renseanlæg og vandværker, slutter Erik Jørgensen fra Provas.

Et stort tillykke til alle på Haderslev Renseanlæg med det flotte resultat.

STT J.H.

JURYEN sagde: ”Vinderprojektet af Energipris 2011 er Provas med deres proces omkring energioptimering af Haderslev Renseanlæg.

Projektet har således et klart formuleret formål og en ambitiøst målsætning om 25% reduktion af energiforbruget over 5 år.

2008 er anvendt som reference år med 2009 som start år. Status i 2011 er en dokumenteret besparelse på 21%.

Projektet er gennemtænkt og veldokumenteret. Enkeltelementer i projektet er set andre steder, men ved aktivt at involvere hele organisationen fra ledelse til hver enkelt medarbejder på et tidligt stadie, er der taget fat i en bred palette af muligheder for energireduktion. Både store og små besparelser medtages således. Der er på denne måde gennemført en stor energireduktion for en relativ beskeden investering.

Projektet tjener således som inspiration, idet fremgangsmåden kan anvendes af alle, og projektet demonstrerer vigtigheden af at inddrage medarbejdernes ide-rigdom og engagement på et tidligt tidspunkt.” (fra DANVA’s hjemmeside www.danva.dk) Der var fire nominerede projekter, og vinderen blev udvalgt af en dommerkomité bestående af: - Bo Neergård Jacobsen, projekt leder ved Det europæiske miljøagentur i København - Jacob Andersen, produktionschef ved Hjørring Vandselskab A/S - Claus Møller Pedersen, afdelingschef ved Aarhus Vand A/S

42

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Ny standard for fremtidens renseanlæg Slut med driftsstop, større kapacitet, mindre spild og et nedsat energiforbrug er nøgleordene for VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg. Schneider Electrics løsninger har effektiviseret og strømlinet processerne, hvilket betyder en forventet besparelse på 4-5 millioner kroner På Fyn tænker man fremad, meget langt fremad, når det gælder håndteringen af slam og spildevand fra samtlige borgere i Odense og omegn. Så langt, at VandCenter Syd har brugt 50 millioner kroner på et helt nyt slamafvandingsanlæg.

Løsningen > VandCenter Syds nye slamafvandingsanlæg er designet ud fra en ny måde at tænke håndtering af slam og for at sikre mod driftsstop. Derfor har man delt processen op på fire nøjagtig ens systemer med hver sin tavle og komplette driftsforløb. Processerne bliver styret med

Modicon PLC’er, mens motorerne reguleres med Altivar frekvensomformere og beskyttes med de intelligente TeSys U motorstartere, alt sammen fra Schneider Electric.

Desuden sørger Compact NSX maksimalafbrydere og Preventa sikkerhedsrelæer, også fra Schneider Electric, for beskyttelse af både installationer, mennesker og maskineri.

Resultatet > Det nye anlæg byder på en række fordele for VandCenter Syd. Ikke blot i form af reduceret energiforbrug, men også i form af øget effektivitet, en meget høj driftssikkerhed og muligheden for løbende at optimere systemer og processer.

Se hvordan VandCenter Syd har sat ny standard for fremtidens renseanlæg Gå til www.SEreply.com Kode 12353P

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

43

Slammineraliseringsanlæg – Hvordan påvirker slammet bedene?

Morten Lykkegaard Christensen*, Dominik Marek Dominiak, Kristian Keiding, Per Halkjær Nielsen. Institut for Kemi og Bioteknologi, Aalborg Universitet Der findes i dag mere end 120 slammineraliseringsanlæg i Danmark1). Anlæggene består typisk af 8-10 slambede, hvorpå slam udpumpes i faste intervaller over 1-10 dage, efterfulgt af hvileperioder på 20-100 dage (1). På slambedene afvandes og mineraliseres slammet. Afvandingen sker primært ved dræning, men også ved fordampning fra slamoverfladen og planternes vandoptag. Drænrør leder det drænede vand bort og er samtidig med til at belufte bedene, så de organiske stoffer i slammet kan mineraliseres. Ved korrekt dimensionering, konstruktion og drift, skal slambedene tømmes hvert 8-12 år2). Hvis ikke bedene drives korrekt, mindskes kapaciteten på bedene, bedene skal tømmes oftere og der er en risiko for, at slammet ikke er tilstrækkeligt mineraliseret ved tømningen2). Det medfører øgede omkostninger ved drift af anlæggene og eventuel også problemer med overskudsslam, hvis kapaciteten af anlæggene er mindre end forventet.

Forskningsprojekt vedrørende drift af slammineraliseringsanlæg

Vi har netop afsluttet et forskningsprojekt i samarbejde med Esbjerg kommune, hvor vi har undersøgt deres slammineraliseringsanlæg ved Måde. På anlægget modtages der slam fra både Renseanlæg Øst og Vest i Esbjerg. Der har været en del problemer på de bede, der modtager slam fra Renseanlæg Vest (Vestbede), mens bede, der modtager slam fra Renseanlæg Øst (Østbede), fungerer bedre3–4). Kapacitet for Østbedene er i dag mellem 27-32 kg tørstof/m2/år, mens det for Vestbedene er væsentlig højere, 38-42 kg tørstof/m2/år3). Vi har i samarbejde med Esbjerg kommune undersøgt driften af anlæggene og mulighederne for at forbedre slambedenes kapacitet.

Ved drift af slammineraliseringsanlæg er det vigtigt, at der ikke doseres for store mængder slam på bedene, og at hvileperioder mellem slamdoseringerne er tilstrækkelig lange. Dette er især kritisk under opstarten af anlæggene. Derudover har kvaliteten af det slam, der udpumpes stor betydning for, hvor godt bedene fungerer. Vi kunne påvise, at den nedsatte kapacitet for Vestbedene i forhold til Østbedene primært skyldes forskelle i kvaliteten af det slam der udlægges. For at undgå en nedsat kapacitet på bedene, er det derfor vigtigt, at der ikke udpumpes ”dårligt” slam på bedene, og for at sikre dette, er det vigtigt at man hurtigt og simpelt kan måle kvaliteten af slammet inden udlægningen.

Bestemmelse af slammets afvandelighed

En helt afgørende kvalitetsparameter for slammet er dets afvandelighed. Det er vigtigt, at vandet dræner hurtigt af, så volumenet af slambedene reduceres og der derved kan trænge ilt ned gennem lagene, så slammet kan mineraliseres. Der findes forskellige metoder til at bestemme afvandelighed. Vi har udført laboratorieforsøg, hvor dræningshastigheden måles direkte. Da slammet bundfældes under dræningsprocessen, har vi foretaget dræningen i en transparent cylinder og videooptaget dræningsprocessen. Ved at analysere videoen er det muligt dels at bestemme bundfældningsegenskaberne (sedimentationshastigheden) og dels at bestemme dræningshastigheden.

Dræningshastigheden, som er den vigtigste i denne sammen­ hæng, kan omregnes til en specifik hydraulisk modstand for det aflejrede materiale også kaldet ”Specific Resistance to Drainage” (SRD). SRD svarer til ”Specific Resistance to Filtration” (SRF),

44

som man ofte måler i forbindelse med mekanisk afvanding5).

Den eneste forskel på de to parametre er, at trykforholdene er meget mindre under dræning (SRD bestemmelse) end under trykfiltrering (SRF bestemmelse). Trykket for en SRF måling er typisk mellem 100-200 kPa, mens den ved SRD målinger er mellem 0,05 – 0,10 kPa. De målte værdier for SRD ligger typisk på 1010 m/kg og er mindre end de tilsvarende værdier for SRF, som typisk ligger på 1012 m/kg6). Det illustrerer, at vandet nemmere ”løber” ud af slammet, når der drænes, end når der trykkes, hvilket skyldes en mindre sammenpresning af slammet under dræning. Slammets sammenpresselighed kan desuden bestemmes ved at måle SRD værdier ved forskellige slambelastninger (Slamvolumen/ arealenhed). Forsøg viser, at SRD stiger lineært med slambelastningen, hvilket betyder, at slammet komprimeres ved øget belastning3). Sammenpresningen mindsker afvandeligheden og reducerer ilttilførelsen til slamlaget. Det er en af grundende til, at doseringsmængden af slam har stor betydning for slambedene. Forskellige typer slam er også sammenlignet ved at anvende en cylinder med en indre diameter på 6 cm, hvortil der tilsættes 200 ml slam. En lav værdi for SRD er ønskelig, da det medfører en hurtigere afvanding.

Variationer mellem renseanlæg

Fig. 1: Dræningsegenskaber for aktiv slam målt på slam fra syv danske kommunale renseanlæg. En høj værdi af SRD indikerer dårlig dræning.

Vi har målt SRD værdier for aktivt slam fra en række forskellige renseanlæg og set, at der er store forskelle på slamkvaliteten (Fig. 1). For renseanlægget ved Bramming Syd er SRD værdien bestemt til 0,5·1010 m/kg. Slammet består af store kompakte flokke, som er nemme af afvande (Fig 2). For renseanlægget ved Aalborg Vest er SRD værdien bestemt til 4,2·1010 m/kg og den er dermed næsten 9 gange så høj end for slammet fra Bramming Syd. En analyse af slammet har vist, at slammet fra Aalborg Vest indeholder mange små irregulære flokke, mange trådformede mikroorganismer samt partikler/mikroorganismer, der ikke er bundet til flokkene. Det bevirker, at slam er vanskeligt at afvande.

Det svarer til erfaringerne fra mekanisk afvanding.

I store træk gælder de samme håndregler for dræning af slam som for afvanding af slam: ikke gemme, ikke blande, ikke pumpe. Derudover afhænger slammets afvandelighed dels af spildevandsstrømmens sammensætning og dels af den mikrobielle sammensætning. Generelt vil en høj koncentration Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

af divalente ioner (calcium og jern) i spildevandsstrømmen bevirke, at der dannes kompakte flokke, hvilket giver en høj afvandelighed af slammet. Derimod vil en øget ledningsevne i spildevandsstrømmen medføre, at flokkene bliver mindre og er nemmere at ødelægge. Dette medfører, at afvandeligheden forringes. Ledningsevnen i spildevandsstrømmen øges ofte om vinteren pga. vejsaltning og afvandeligheden kan derfor variere hen over året. Den mikrobielle sammensætning er også vigtig. Tilstedeværelsen af mange trådformede mikroorganismer vil medføre en forringet afvandelighed. Mængden af EPS (extracellular polymeric substances) som dannes af visse typer bakterier til at ”klistre” slamflokkene sammen, vil også have en effekt på afvandeligheden, hvor produktion af meget EPS kan forringe afvandeligheden. Desuden medfører anaerobe tilstande, som f. eks. i slamlagertanke, en kraftig deflokkulering og derved en dårlig dræning/afvanding. Ud fra den viden vi i dag har, eksisterer der forskellige muligheder for at designe det mikrobielle samfund, og derved også ændre slamkarakteristikken7).

(anoxiske forhold)3). Også selve lagringen bør foregå under iltede eller anoxiske forhold.

Er kvaliteten af slammet ringe, dvs. den målte SRD værdi er høj, bør slammet ikke udpumpes på bedene. Derimod bør afvandelighed forbedres inden udpumpningen. Forsøg har vist, at slamflokkene delvis kan dannes/gendannes ved at tilsætte hydratkalk. Ved tilsætning af hydratkalk til pH 8 har det på slammineraliseringsanlægget i Esbjerg været muligt at reducere SRD værdien med ca. 40 % /5/, hvilket har medført en væsentlig forbedring af kapaciteten på slammineraliseringsanlægget.

I hvilket omfang en dårlig slamkvalitet, forårsaget af mange trådformede bakterier kan forbedres med hydratkalk, er endnu ikke undersøgt, men her skal man snarere løse problemet på selve anlægget, idet trådformede bakterier også kan give bundfældnings- og skumningsproblemer8).

Mængden af slam, der doseres på bedene samt længden af hvileperioderne, skal tilpasses efter slamegenskaberne. Er afvandeligheden dårlig, dvs. SRD høj, bør doseringsmængden reduceres og hvileperiodens længde øges. Desværre findes der endnu ikke nogle generelle retningslinjer for optimal dosering eller længde af hvileperioder, og fastsættelsen af sådanne retningslinje kompliceres af, at også slambedets alder og tilstand har betydning for dræningsprocessen. Ud fra dræningsforsøgene tyder det dog på, at det vil være en fordel at dosere mindre portioner af slam og hyppigere frem for det modsatte. Desuden vil det næppe være en fordel at fortynde slammet inden udlægningen.

Konklusion

Fig 2: Slamflokkes sammensætning påvirker dræningsegenskaberne.

Figuren viser forskellige typer slamflokke. En slamflok består af forskellige bakterier groende i mikrokolonier, trådformede bakterier, ”løse” bakterier, organiske fibre og uorganiske partikler. Det hele holdes sammen af ”klisterstoffer” eller exopolymerer produceret af bakterierne. En ”god” kompakt aktiv slamflok er typisk 80- 100 µm i diameter. Hvis der er mange trådformede bakterier bliver slam­ flokkene løsere eller meget løse, hvorved bundfældningsegenskaber og dræningsegenskaber forringes. Det samme sker ved en deflok­ku­ le­ring eller tilstedeværelse af mange meget små slamflokke.

Betydning af pumpning og lagring af slammet

Slammet skal ofte transporteres og lagres inden udpumpningen på slambedene, da slammineraliserings-anlæggene ofte ligger et stykke væk fra renseanlæggene. I Esbjerg skal slammet pumpes ca. 12 km fra Renseanlæg Vest til slammineraliseringsanlægget, mens det skal pumpes 1,5 km fra Renseanlæg Øst til anlægget.

Målingerne af SRD-værdien har vist, at transporten af slammet forringer slamkvaliteten væsentligt. Efter transporten af slam fra Renseanlæg Vest i Esbjerg er SRD målt til ca. 6·1010 m/ kg3). Lignende data er opnået ved målingen af SRF værdien for slammet før og efter transporten4). Den mekaniske påvirkning under pumpningen ødelægger flokkene. Det er derfor vigtigt at mindske påvirkningen ved at vælge en skånsom pumpe og operere ved en lav pumpehastigheden. Desuden vil der ske en mikrobiel omsætning under transporten, som forbruger ilten, skaber anaerobe forhold og dermed ofte forringer dræningsegenskaberne. Ved at undgå anaerobe forhold er det dog muligt at mindske den negative påvirkning fra den mikrobielle omsætning. Det kan ske ved at sikre iltning under transporten (aerobe forhold) eller ved tilsætning af nitrat Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Under drift af slammineraliseringsanlæg er det vigtigt at det slam, der udlægges på bedene, har en høj afvandelighed (SRD er lav).

Afvandeligheden kan bestemmes ved simple dræningsforsøg.

Hvis slammet har en ringe afvandelighed, er der flere forskellige muligheder. Dels kan man ændre på den biologiske proces, dels kan man sikre skånsom pumpning under aerobe/anoxiske forhold, og dels er det muligt at konditionere slammet inden det udpumpes på bedene. Da slambedene gerne skal fungere i en periode på mindst 8 år, inden de tømmes, er det vigtigt, at der ikke udpumpes slam med dårlige afvandingsegenskaber.

Supplerende litteratur

1) N ielsen S. Sludge treatment reed bed facilities – organic load and operation problems. Water Science & Technology (2011), 63, 941947.

2) Nielsen S. Sludge reed bed facilities: operation and problems.

Water Science & Technology (2005), 51, 99-107.

3) Christensen ML, Dominiak D, Adrian L, Hansen RB, Keiding K, Nielsen PH. Slambede – hvordan håndterer vi dem? Vand & Jord, (2010), 17, 24-27.

4) Hansen R. Erfaringer med slammineraliseringsanlæg I Esbjerg – fra renseanlæg Øst og Vest. Spildevandsteknisk tidsskrift (2010), 3, 30-33.

5) Dominiak D, Christensen ML, Keiding K, Nielsen PH. Sludge quality aspects of full-scale reed bed drainage. Water Research (2011), 45, 6453-6460 6) Dominiak D, Christensen ML, Keiding K, Nielsen PH. Gravity drainage of activated sludge: New experimental method and considerations of settling velocity, specific cake resistance and cake compressibility. Water Research (2011), 45, 1941-1950.

7) Larsen, P., Nielsen J.L., PH Nielsen Slamflokkenes fysiske egenskaber bestemmes af få vigtigebakteriegrupper. Vand og Jord (2009), 16, 23-27.

8) Nielsen, P.H., Eriksen, P.S., C. Kragelund, M Stevenson (2007): Den mikrobiologiske database for danske renseanlæg: Bundfældningsegenskaber og trådformede bakterier.

Spildevandsteknisk Tidsskrift (2007), 35, 40-42.

Morten Lykkegaard Christensen mlc@bio.aau.dk

45

Den 12. Nordiske Spildevandskonference Jacob Andersen, Hjørring Vand A/S

Interiør billeder fra Helsinkis største renseanlæg Viksbacka. (foto Martin Thau)

I dagene 14. – 16. november blev den 12. Nordiske Spilde­ vandskonference afholdt i Helsinki. Af totalt ca. 300 deltagere var de 73 fra Danmark, så repræsentationen af den danske spildevandsbranche var ganske pæn.

De i alt 50 forskellige indlæg på konferencen var opdelt i 8 forskellige grupper. Tirsdag den 15. forløb foredragene parallelt i to sale, så tilhørerne kunne vælge efter interesse og arbejdsområder. Emnerne spændte vidt fra helt jordnære driftserfaringer med forskellige procestyper på renseanlæggene til de mere akademiske, der når helt ud til yderområderne af, hvad vi normalt forbinder med spildevandsteknik.

Som ofte, når vi mødes med vores kolleger fra de øvrige nordiske lande, bliver forskellene på de enkelte landes måder at drive renseanlæg på ganske tydelig. I Danmark satser vi i overvejende grad på de biologiske processer i anlæggene.

I de øvrige nordiske lande er andelen af kemisk fældning væsentligt større, hvorved kvælstoffjernelsen bliver væsentligt anderledes og ofte noget vanskeligere, end vi er vant til. Den vigtigste årsag til dette er selvfølgeligt de lavere vintertemperaturer vores nordiske kolleger skal slås med. Dette illustreres også af, at der i Norge Sverige og Finland, er væsentligt større fokus på alternative metoder til kvælstoffjernelse, hvad enten den hedder Sharon anammox eller noget helt tredje, end der er i Danmark.

Marina Congress Center

De sproglige forskelle kommer også til udtryk i rigt mål til en fælles nordisk konference. Et indlæg handlede om medicinresters og andre farlige stoffers skæbne i kloak, renseanlæg og det omgivende miljø. Konsekvenserne, hvis ikke vi får bedre

46

styr på disse stoffer, er skræmmende, men det er meget svært at følge med i et foredrag om det, når det bliver holdt delvis på engelsk med finsk accent og delvis på finsk med simultanoversættelse. Uanset om vi forstår det eller ej, så er der ingen tvivl om, at opmærksomheden på risikoen ved udledning af medicin og andre kemiske stoffer vil stige fremover.

Sproget var ikke det eneste, der kunne forstyrre koncentrationen. Marina Congress Center, hvor konferencen blev afholdt, ligger ud til havnen, hvor færgerne fra Sverige, Ålandsøerne og de baltiske lande lægger til. En færgeankomst eller – afgang medførte et tydeligt skift i opmærksomheden.

Et meget interessant indlæg blev leveret af en ung svensker, David Gustavsson fra V A Syd i Malmø. På Sjölunda Renseanlæg i Malmø har man opstillet en samlet opgørelse over drivhuspåvirkningen. Alle forbrug og processer er omregnet til CO2 ækvivalenter, kg CO2e/(PE*år). Vi er alle klar over, at et traditionelt renseanlæg er en energitung virksomhed og dermed en virksomhed med stor CO2 udledning, et stort CO2-footprint. Opgørelsen viste, at drivhusgaspåvirkningen fra Sjölunda Renseanlæg er 66 kg CO2e/(PE*år). Dette tal er forbundet med meget stor usikkerhed, men det mest slående ved opgørelsen er at den største påvirkning kommer fra lattergas, N2O, fra spildevandsrensningen, rejektvandsbehandlingen og slamlageret, der samlet giver ca. 42 kg CO2e/(PE*år).

Elforbruget giver ca. 21 CO2e/(PE*år). Det viser altså, at skal renseanlæggene for alvor tage sin del af tørnen i bekæmpelsen af klimaforandringer, så er det ikke nok at se på energiforbruget. Valget af processer på anlæggene har meget stor betydning for den samlede klimapåvirkning. Det bliver meget spændende at følge udviklingen inden for dette i fremtiden.

Et andet emne, der bør få os til at tænke en ekstra gang, var fra Finland, hvor man havde samlet oplysninger fra det meste af Europa og USA om tilfælde af legionærsyge, hvor smitten kom via spildevand. Der er adskillige dødsfald på grund af legionærsyge de senere år, hvor smitten menes at komme fra industrirenseanlæg, hvor temperaturen af spildevandet er høj. Vores kolleger på industrirenseanlæggene, der normalt ikke har helt den samme infektionsrisiko som folk på renseanlæg tilsluttet offentlig kloak, bør således beskytte sig på helt samme vis som os andre.

Som en del af evalueringen, blev tilhørerne bedt om at stemme på konferencens bedste indlæg. Her vandt Peter Balslev fra Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

- kilden til et bedre miljø

Norconsult med et indlæg om et pilotprojekt, der undersøgt mulighederne for fosforfjernelse ved struvitudfældning på Åby renseanlæg. Tillykke med det. Det var også et godt, spændende og velformuleret indlæg. Dette blad - side 52-54.

På konferencens sidste dag var der arrangeret to ekskursioner.

Der var dels en tur til et nybygget boligområde, Ekovik, hvor bæredygtighed var sat i højsædet, og dels en tur til Helsinkis største renseanlæg, Viksbacka (Viikinmäki for de finsktalende ), hvor hele renseanlægget er bygget i underjordiske huler sprængt ind i klippen. Når man anbringer et renseanlæg i et lukket rum, giver det et kæmpe behov for ventilation. En tredjedel af energiforbruget på renseanlægget går til ventilation og rum/klippehuleopvarmning. Renseanlægget er også specielt på andre måder. Da anlægget er bygget med meget stor grad af fældning, inden den biologiske rensning er kvælstoffjernelsen i det oprindelige renseanlæg ikke særligt effektiv. De kommer højst op på 70 % kvælstoffjernelse om sommeren og om vinteren er det noget lavere. Der er derfor bygget et biostyranlæg til supplerende kvælstofrensning efter efterklaringstankene. Renseanlægget er meget imponerende med sine lange gange i klippen, sine op til 12 meter dybe bassiner og sin utroligt komplekse opbygning. Men jeg vil nu ikke bytte. Frisk luft og et håb om at se dagslys, når dagene begynder at blive længere igen, er at foretrække.

Jacob Andersen, E-mail: ja@hjvand.dk

Miljøkurser

Se mere på www.ferskvandscentret.dk/kursus Grundkursus i spildevandsrensning (intro. 30.-31. jan.).........................1.-3. feb.

Brugerundersøgelser i praksis ..............................................................................9. feb.

Videregående procesteknik og avanceret styring af processer..........9.-10. feb.

Vandindvindingstilladelser..........................................................................27.-28. feb.

Håndtering af prisloftet ..............................................................................28.-29. feb.

ATEX direktivet - hvor er vi i dag?.....................................................................1. mar.

Grundkursus i afløbssystemer........................................................................5.-6. mar.

Pumpetræf 2012 FVC.............................................................................................8. mar.

Corporate social responsibility (CSR) i praksis.............................................12. mar.

Spildevandsdøgn: Samarbejde mellem forsyning og kommune ...13.-14. mar.

Renovering af afløbssystemet ..................................................................13.-14. mar.

Sæt power på dit lederskab, modul 1......................................................14.-21. jun.

Pumpetræf 2012 Sjælland.................................................................................15. mar.

El på vandforsyning .............................................................................................20. mar.

WinRis brugerkursus - RBU-data på Miljøportalen...................................21. mar.

Pumpetræf 2012 FVC2........................................................................................22. mar.

Mikroskopering af aktivt slam..................................................................27.-28. mar.

Den svære samtale - ledelse .......................................................................11.-12. apr.

Procesteknik 1 .................................................................................................11.-13. apr.

El på renseanlæg og ved pumpestationer......................................................17. apr.

Grundlæggende hydrogeologi..................................................................18.-24. maj.

Følg med! Tilmeld dig vores e-mail-nyhedsbrev på www.ferskvandscentret.dk/kursus/nyhedsbrev

Vejlsøvej 51 • 8600 Silkeborg • Tlf. 8921 2100 • Fax 8921 2188 • kursus@ferskvandscentret.dk

Skagen Renseanlæg har fået installeret en ny slam / slam veksler fra Westcome A/S

Nu er den høj

Nu er den lang

Westcome varmeveksleren er:

Westcome varmeveksleren har:

• selvrensende • isoleret • udført i rustfrit stål 1,4404

• meget høj virkningsgrad • lavt trykfald • lave driftsomkostninger • meget lang levetid • kort tilbagebetalingstid

Nu er den selvrensende Westcome varmeveksleren kan:

• leveres som slam / slam veksler og som slam / vand veksler i samme unit • leveres i alle længder fra 2 meter og op • leveres i standard størrelser fra 3 m3/h til 25 m3/h

WESTCOME A/S Tlf. 86 72 14 22 • info@westcome.com • www.westcome.com Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

47

Mere intelligens – mindre beton – bedre miljø Nikolaj Mølbye og Troels Sander Poulsen - Krüger A/S, Camilla Ravn og John Gejlager Kolding Spildevand A/S Kolding Spildevand har taget et stort skridt mod at udnytte deres kloaksystem bedre til fordel for økonomi og miljø Der er blevet snakket om konceptet i mange år, uden at der egentlig er blevet gjort noget ved det. Men nu er det her Samstyring af afløbssystem og renseanlæg. Som de første i Europa har Kolding Spildevand A/S nu idriftsat et styringssystem, der søger en bedre udnyttelse af de bassiner, som ligger i oplandet til Kolding Forrenseanlæg. Styringssystemet er i overvejende grad styret af den aktuelle hydrauliske belastning på Forrenseanlægget – deraf samstyringen. De primære formål er at reducere aflastningerne fra de vigtigste overløb til Kolding Å og Kolding Fjord og samtidig opnå en besparelse på anlægsbudgettet.

Baggrund I 2008 stod daværende Kolding Kommune overfor massive investeringer i nye bassiner, grundet påbud fra miljømyndighederne om at reducere antallet af aflastninger fra flere af de centrale overløbsbygværker i byen, herunder Forrenseanlægget.

I stedet for at bygge de bassiner der umiddelbart skulle til, tog man i stedet et skridt tilbage og overvejede, om det ikke var muligt at optimere udnyttelsen af det afløbssystem, man havde i forvejen. Udgangspunktet var, at det ved at indføre styring af fyldning og tømning af de eksisterende bassiner ville være muligt at reducere størrelsen af nye bassiner– altså spare penge og skåne miljøet på samme tid. Der blev derfor sat et arbejde i gang med at designe styrestrategier for tømning og fyldning af 15 udvalgte bassiner rundt omkring i afløbssystemet.

Styringshåndtagene i afløbssystemet er tømmepumper og spjæld, som udelukkende styres på baggrund af niveauer rundt omkring i afløbssystemet. Dette arbejde blev udført på baggrund af en afløbsmodel for hele oplandet til Kolding Forrenseanlæg. Arbejdet med at bygge og i flere omgange kalibrere afløbsmodellen, udgør hele grundlaget for projektet.

Styrestrategierne er således designet på baggrund af mange modelsimuleringer med historiske regnserier, hvor situationen i afløbssystemet med og uden styring, er sammenlignet. Det har været et absolut krav, at stuvningsniveauet i afløbssystemet ikke må forøges, som følge af styringen.

Figur 1. STAR2 platform for afvikling af styring på RA med modulet STAR2 afløb. Det aktuelle billede viser en tørvejrssituation.

48

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Modelsimuleringer med de endelige styrestrategier viste et stort potentiale for reduktion af aflastninger. Således er det sandsynliggjort, at der kan forventes en reduktion på 30-40 % i aflastet volumen fra de vigtigste overløbsbygværker.

Oversat til nyt bassinvolumen betyder dette en reduktion på 1.500-3.000 m3 afhængig af lokalitet.

Platformen Styrestrategierne i afløbssystemet er implementeret på den samme platform, som Krüger i mange år har benyttet til styring på renseanlæggene - STAR2 Professional.

Kolding Spildevand har siden 2006 haft STAR2 kørende på Centralrenseanlægget i Agtrup. Platformen er nu udvidet med modulet STAR2 afløb. Således har Kolding Spildevand nu muligheden for at overvåge både renseanlægget og afløbssystemet i samme software, hvilket giver et stort overblik. STAR2 afløb er bygget op på en måde, hvor hvert bassin der styres på, har sit eget faneblad. Her er det muligt at følge niveau, bassinfyldning, datakvalitet etc., se Figur 1.

Idriftsættelse Igennem foråret 2011 er der sideløbende med design af brugerflade i STAR 2 afløb foregået arbejde med at klargøre de bassiner, der skal styres. Således er der gennemført en del opgraderinger og programmering på SRO området, ligesom der via mobilnettet er oprettet onlinekommunikation ud til de udvalgte bassiner. Derudover er der ved 6 ud af de 15 udvalgte bassiner etableret spjæld, således at vandet kan tilbageholdes, når styringen dikterer det.

Der har i projektet været et stort fokus på sikkerhed i form af den tilbagefaldsstyring, der skal træde i kraft ved eksempelvis kommunikationssvigt. Der ligger derfor en helt klar strategi for, hvad den enkelte pumpe og det enkelte spjæld skal gøre, såfremt kommunikationen falder ud. Som en sidste skanse er der etableret nødoverløb ved alle spjæld, i det tilfælde mekanikken svigter.

Kolding Spildevand satte STAR2 afløb i drift i midten af juni måned i år. Således er styringen blevet indkørt igennem en meget våd sommer. Idriftsættelsen er foregået forholdsvist uproblematisk.

Det store overblik I sammenhæng med STAR2 afløb har Kolding Spildevand fået et nyt overvågningssystem for afløbssystemet - SewerView. I Kolding giver SewerView bl.a. et overblik over fyldningen af bassiner, om pumper kører eller ikke, samt den aktuelle position for de enkelte spjæld, se Figur 2.

Systemet indeholder desuden muligheden for at gå tilbage i tid og se fyldningen på et brugerdefineret tidspunkt og at afspille tilstanden i kloaksystemet over et tidsrum.

Kolding Spildevand har derudover muligheden for, i tilknytning til den aktuelle tilstand, at se den tilstand, som afløbsmodellen for oplandet til Forrenseanlægget beregner.

Afløbsmodellen beregner hver nat tilstanden i kloaksystemet for hele det foregående døgn med input fra 5 regnmålere i oplandet til Forrenseanlægget. Alle resultater lagres på en server, således muligheden for at sammenligne en historisk

Figur 2. SewerView i Kolding giver et overblik over tilstanden i bassinerne i kloaksystemet.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

49

sekvens med den daværende aktuelle tilstand altid bevares. Der foregår på den måde en løbende validering af afløbsmodellen.

Ifølge personalet ved Kolding Spildevand har SewerView forbedret deres overblik over kloaksystemet og forbedret deres viden om, hvordan tilstanden i afløbssystemet udvikler sig under regn. Dette er til glæde i den daglige drift og til stor hjælp, når det virkelig ”brænder på”. Programmet kan reelt udvides med visning af al den information, der tilgår SRO systemet og der er taget skridt mod at udvikle en SewerView APP til Smartphones.

nemsnitligt 10 aflastninger pr år mod tidligere 15. Set i lyset af den meget våde sommer betragtes 7 aflastninger hen over sommer/efterår som gode resultater, Forventningerne om at komme ned på 10 aflastninger pr år ser derfor fornuftige ud.

Driftsmæssigt er erfaringerne positive. Det er klart, det kræver tilvænning, når bassiner ikke tømmes, som de plejer, og muligvis står halvfyldte i flere timer. Gennem flere træningsseminarer er driftspersonalet nu for alvor ved få den nye styring ind under neglene. De har taget systemet til sig og er kommet med forslag til nye udviklingsmuligheder.

Foreløbige resultater og forventninger

Fremtidsperspektiver

Systemet har i skrivende stund været kørende i ca. 5 måneder og de foreløbige resultater er positive. Det er vanskeligt præcist at vurdere, hvor godt systemet præsterer, eftersom det ikke umiddelbart vides, hvordan aflastningssituationen havde været uden styringen. Dette kan ”kun” simuleres ved hjælp af afløbsmodellen for kloaksystemet. Analyse af enkelte regnhændelser viser en reduktion i aflastet spildevandsmængde på ca. 35 % fra de vigtigste overløb, herunder Forrenseanlægget.

Tilsvarende analyser for alle de overløb, der er påvirket af styringen, viser en samlet reduktion i overløbsmængde på ca. 20 %.

Sættes kikkerten for øjet og betragtes den nyeste teknologi, som allerede er her og den der er lige rundt om hjørnet, er der mulighed for yderligere at forbedre udnyttelsen af bassinerne i Kolding. Der er allerede sat skibe i søen med henblik på at undersøge potentialet i at implementere forecast på den nedbør, der falder i oplandet til bassinerne. STAR2 afløb er forberedt for implementering af denne information i styringen. Ved på den måde at styre på den forventede fyldning af bassinerne, i stedet for den aktuelle, er forventningen, at styringen laves mindre konservativ med yderligere overløbsreduktion til følge.

Siden idriftsættelsen har der været 7 aflastninger fra Forrenseanlægget. Succeskriteriet er at komme ned på gen-

Udlejning/salg af komplette forafvandings- og slamafvandingsanlæg med bl.a. HUBER slamtykner, HYSEP/ALFA LAVAL dekantere, SALTEC sibåndspresse m.m.

Den hastigt forbedrede viden omkring nedbørsforudsigelse giver desuden nye muligheder for styring. I en ikke så fjern fremtid vil der opstå mulighed for, at tømning af bassinerne i højere grad styres på baggrund af elprisen og/eller et ønske om at benytte grøn energi. Herved kan driftsomkostninger til pumpning reduceres samtidig, som den grønne profil får et boost. Denne teknologi forventes klar inden for få år.

Kigger man lidt længere ud, foregår der pt. en hastig udvikling inden for pålidelige online stofsensorer. Der er derfor en stærk forventning om, at styring i fremtiden i højere grad afvikles på baggrund af spildevandets aktuelle stofindhold og i mindre grad ud fra fyldningsgraderne i bassiner.

Kolding Spildevand står i dag med et system og en platform, der er forberedt for alle ovenstående teknologier, og er således godt rustet til fremover at benytte den nyeste viden på afløbsområdet.

Nikolaj Mølbye, E-mail: NOM@kruger.dk

Nr. 4 · oktobe

r 2011 · 39. årgang

Medlemsblad Spildevandsteknisk for Forening

Kontakt:

Jensen & Nowak ApS

Peder Rimmensgade 97 9850 Hirtshals Tlf. 244 10 248 www.jnseparation.dk 50

HUSK!

• Verdens mest energiffektive forbrændingsanlæg er klar til brug • Jagten på de 25% er gået ind!

• Når rørene lukker til – med struvit i slamaf problemer vanding • Årsmøde 2012 – Turen går til Bornholm

stof til nr. 1 - 2012 skal være os i hænde senest 6. februar 2011.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Spar min. 25% energi på jeres blæser regning

Atlas Copco & Xylem (Flygt) har indgået et tæt samarbejde for at kunne tilbyde Atlas Copco’s nye skrueblæsere.

Skanderborg, Vejle, Helsingør, Bornholm, Vejen og Kerteminde har allerede bestilt.

Ring og hør mere: tlf. 43 200 900 www.flygt.dk

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

51

Reduktion og genvinding af fosfor fra rejektvand på Aaby renseanlæg - pilotforsøg Peter Balslev og Poul Degn Pedersen: Norconsult Danmark A/S, Voldbjergvej 12A, 8240 Risskov, peter.balslev@norconsult.com Louis Landgren, Jakob Kaltoft og Karina V. Jensen: Aarhus Vand, Søren Frichsvej 41, 8260 Aabyhøj, lla@aarhusvand.dk

Resume. Der er udført pilotforsøg på Aaby renseanlæg i Aarhus med udfældning af fosfor i udrådnet slam og rejektvand herfra. Udfældning af struvit i udrådnet slam før afvanding kræver et stort forbrug af lud til pH-regulering og er vurderet for omkostningskrævende.

Udfældning af struvit i rejektvand blev udført i pilotskala i en reaktor med et volumen på 100 liter. Udfældningsprocessen styres vha. tilsætning af luft, lud og magnesiumsalte.

Udfældningsproduktet er et gråhvidt granulat/krystaller med en partikelstørrelse på 1- 3 mm.

Rensegraden i processen er 75-95% ved en hydraulisk opholdstid på 10 – 60 minutter. Den kortest opholdstid resulterer i mindre effektiv udskilning af partikler, og der blev fundet et forhøjet indhold af små partikler i udløbet.

Som fældningskemikalie er der anvendt magnesiumklorid og havvand.

Det udfældede struvit har en lav koncentration af tungmetaller sammenlignet med afvandet slam fra samme renseanlæg.

En massebalance på fosfor viser at rejektvandet, der ledes tilbage til anlæggets tilløb udgør ca. 40% af det indkommende fosfor. 95% af dette forventes at kunne fjernes i en struvitudfældning.

En vurdering af driftsomkostninger ved processen anslår udgiften til magnesiumklorid til 420.000 kr./år for et anlæg med en belastning 70.000 PE svarende til Aaby renseanlæg.

Struvitfældning reducerer kvælstofbelastningen fra rejektvandet med ca. 10%. Det er muligt at øge dette til 80.90% ved at bruge en varmeproces, hvor ammoniak strippes fra det udfældede struvit og ved at tilbageføre det varmebehandlede struvit og benytte dette som fældningsmiddel. Denne proces blev alene testet i laboratoriet.

Baggrund Aaby Renseanlæg er et aktiv slamanlæg, opført i 1991-1993 med en kapacitet på ca. 93.000 PE. Anlægget har biologisk P-fjernelse og en rådnetank for udrådning af bioslam.

Rådnetanken er etableret i 1996 og ombygget til termofil udrådning.

Anlægget er optimeret med styring af N- og P- fjernelse vha. online-styring i perioden 2007-2011.

staller fra rådnetanken hhv fra væggen ca. 4 cm lange krystaller og groft ”sand” fra bunden af tanken (i alt ca. 60 tons!).

Figur 1: Krystaller fra Rådnetank på Åby Renseanlæg.

Teori Struvit, der består af magnesium, ammonium og fosfat, udfælder ved neutral pH efter nedenstående reaktion.

Mg2+ + NH4+ + HPO42-- + OH- + 5H2O <=> MgNH4PO4 · 6H2O (s) Kinetikken for udfældningen, krystaldannelsen og granuleringen er meget kompleks. Udfældningen afhænger af trykforhold, temperatur, pH og tilstedeværelsen af udfældningskim.

Formålet med pilotforsøgene var at finde relevante procesparametre for praktisk brug i processen. Målet med processen er at opnå en høj grad af fosfor-reduktion for derved at undgå udfældninger i nedstrøms udstyr efter afvandingen, og at sænke den interne belastning med fosfor.

Fosforfældning på rejektvand, pilotforsøg Pilotanlægget til rejektvand er baseret på en reaktor med fluidiseret krystallisering og granulering. Reaktoren er udført i pvc og pumper, ventiler og målere er forbundet til SRO-anlægget på Aaby Renseanlæg.

Reaktoren har et volumen på 100 liter og blev under testen belastet med et flow på 100 – 800 l/h.

Rejektvandsmængden på Aaby renseanlæg udgør 25 m3/h og anlægget har dermed en skala på 1:10 eller 1:25 afhængigt af, om der benyttes en buffertank for rejektvand.

Efter disse ændringer er der observeret et antal af problemer: • Problemer med recirkulation af slam gennem varmevekslere • Tilstopning af rør og pumper for rejektvand • Forringelse af biogaskvalitet pga. dårlig omrøring og ustabil temperatur.

Pilotanlægget er designet til at have følgende funktioner indbygget: • Reaktoren skal have opadgående flow, der kan fluidisere udfældede partikler og en konisk bund, hvor partikler kan udtages.

• Sedimentation og udløb i toppen i reaktoren.

• Den opadgående bevægelse og omrøring i reaktoren etableres ved beluftning i et indre rør.

Tilstopningerne i systemet førte i løbet af foråret 2011 til at driften af rådnetanken blev afbrudt, således at tanken kunne blive tømt, inspiceret og rengjort. Billederne viser struvitkry-

Natriumhydroxid og CO2-stripning benyttes til pH-styring. I forsøget er den hydrauliske opholdstid 10- 60 minutter.

Den producerede struvit udtages i bunden af reaktoren via en

52

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

motor-ventil.

Reaktordesignet er udført af Norconsult og inspireret af et antal reaktor design vist i litteraturen fra pilot og fuldskala anlæg i Japan, (Ueno and Fujii, 2001), Tyskland og Italien (Battistoni, et al., 1998).

Analyser blev foretaget på stikprøver af tilløb og afløb og analyseret på Hach-Lange cuvette test system.

Ammonium-fjernelsesgraden i processen er ca. 10 %, og er direkte relateret til den kemiske opbygning af struvit - 1:1:1 for Mg:N:P. Indløbskoncentrationen af ammonium er ca. 1000 mgN/l og ca. 100 mgN/l bliver fjernet.

Resultater Inden starten af rejektvandsforsøget blev der gennemført forsøg med udfældning af struvit i udrådnet slam inkl. beluftning og pH-justering.

Ud fra batch-testen blev det konkluderet, at mængden af natriumhydroxid var for stor

Figur 2: Pilotanlæg til rejektvand.

til, at denne løsning er attraktiv.

Figur 4: Fosfor indløbs- og udløbskoncentrationer i pilotforsøg.

• Forsinket udfældning af struvit øger risikoen for udfældninger i udstyr placeret nedstrøms slamtanken, hvilket betyder at problemet med udfældninger ikke er løst.

• Det høje forbrug af natriumhydroxid var for højt til, at denne strategi er attraktiv. I fuld skala ville denne proces kræve tilførsel af ca. 1500 liter NaOH (28%) pr. døgn til pH-justering.

Det blev konkluderet, at det ikke er attraktivt at udfælde fosfat før afvanding. Udgifterne til base er skønnet til ca. 1,4 mio. DKK/år i fuldskala.

Testresultater for rejektvand Forsøget viste en meget effektiv udfældning og den opløste koncentration af fosfor er meget lav.

Størrelsen af de udfældede partikler varierer kraftigt afhængigt af forskellige procesparametre.

Figur 5: Ammonium indløbs- og udløbskoncentration i pilotforsøg.

Generelt er partiklerne mindst, når den hydrauliske belastning er højest (opholdstiden er mindst) og når doseringen af magnesium er høj i forhold til fosfat.

Figur 6: Struvit granulat 1-3 mm fra pilotanlægget..

Tungmetaller i struvit og i slam

Figur 3: Krystaller og granuler dannet i reaktoren.

Struvit og slam fra Aaby Renseanlæg blev analyseret for indholdet af tungmetaller og sammenlignet med grænseværdier for tungmetaller i slam, udbragt på landbrugsjord i Danmark.

Desuden er indholdet sammenlignet med grænseværdien for indhold i kunstgødning i EU-lande.

Fjernelsesgraden af fosfat varierer mellem 75% og 95% i pilotforsøget med undtagelse af nogle få episoder med mekaniske problemer på fødepumpen og under opstart af forsøget.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

53

Resultatet er vist i tabel 1.

Indholdet af tungmetaller er meget lavt og gør det muligt at udnytte struvit direkte som en fosforgødning af høj kvalitet.

På den anden side er det samtidigt klart, at tungmetallerne forbliver i slammet, og afhængigt af den givne anvendelse af slam på landbrugsjord kan indholdet nu blive for højt, målt som tungmetal:P forholdet. Hvis slammet omvendt bliver forbrændt vil fosforgenvinding som struvit være en særdeles god løsning, der sikrer en simpel ressourceudnyttelse, da P-genvinding fra aske er væsentlig mere kompliceret.

En reduktion i arbejdsløn og reparationer/rensning på rør, pumper, omrørere og varmevekslere er estimeret til 250.000 DKK/år.

Salg af struvit er baseret på en pris på 1000 DKK/ton svarende til 170.000 DKK/år.

Tabel 2: Skønnede udgifter og indtægter for fuldskala struvit anlæg - DKK/år.

Udgifter Magnesiumchlorid 420.000 Natriumhydroxid 60.000 Drift af struvitanlæg 100.000 Indtægter Reduceret slam 255.000 Reduceret luftning 27.000 Reduceret fældning af P 120.000 Reduceret vedligehold og rengøring 250.000 Salg af struvit 170.000 Samlet indtægt 242.000

Driftsøkonomisk analyse Baseret på pilotforsøget er der opstillet et budget for driftsøkonomi i fuldskala.

Udgifter til magnesiumklorid og natriumhydroxid udgør 420.000 og 60.000 DKK ved et flow på 150 m3/d og en fosfat-koncentration på 300 mgP/l.

Det antages, at der skal afsættes ca. 100.000 DKK til drift og vedligehold af anlægget. Struvitudfældning betyder, at slamproduktionen reduceres med 170 tons TS/år og at udgiften til slamhåndtering reduceres med ca. 255.000 DKK/år.

Udgiften til beluftning på renseanlægget reduceres med ca.

27.000 kr/år pga. kvælstoffjernelsen i struvit.

I driftsbudgettet er ikke inkluderet den positive effekt på biogasproduktionen, som må forventes, eftersom driften af rådnetanken bliver mere regelmæssig og uden nedlukning for reparation og rengøring mv.

Driftsbudgettet indikerer, at det vil være økonomisk attraktivt at introducere kontrolleret struvitudfældning i fuld skala.

Peter Balslev, E-mail: peter.balslev@norconsult.com

Reduktion i kemikalier til fosforfjernelse (17.000 kgP/år) i kombination med bio-P fjernelsen er estimeret til 120.000 DKK/år (forudsat 50% af P fjernes kemisk).

Tabel 1: Tungmetaller i slam og struvit

Slamprøve Aaby Rens­ ningsanlæg

Struvit 15/2-2011 Pilotanlæg

Struvit 25/3-2011 Pilotanlæg

Slamgrænseværdi for landbrugsanvendelse i Danmark

EU grænse­ værdi for kunstgødning

TS

%

N

% af TS

5,4

P

% af TS

3,22

N

% af prøve

5,4

5,5

P

% af prøve

12,7

12,8

Mg

% af prøve

10,1

9,98

Cd

mg/kgTS

0,9

0,05

0,06

0,8

Hg

mg/kgTS

0,5

<0,1

<0,1

0,8

Pb

mg/kgTS

23

<0,2

<0,2

120

Ni

mg/kgTS

24,4

0,4

0,5

30

Cr

mg/kgTS

17,1

4,7

4,5

100

Zn

mg/kgTS

580

5

7,4

4000

Cu

mg/kgTS

230

3,7

0,8

1000

Cd

mg/kgP

28

0,39

0,47

100

31

Hg

mg/kgP

16

0,79

0,78

200

19

Pb

mg/kgP

714

1,57

1,56

10000

2500

Ni

mg/kgP

758

3,15

3,91

2500

750

54

23,7

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Tredjefasei ABSEffeXRevolutionen ABS EffeX XFP-serien med dykkede spildevandspumper

2010

2011

Dykket ABS XRW-mixer

ABS EffeX-revolutionen omfatter en kontinuerlig stræben efter at designe, udvikle og fremstille markedets mest banebrydende og ressourcebesparende løsninger.

I 2009 blev den nye filosofi skudt i gang med lanceringen af verdens første dykkede spildevandspumper med premium-efficiency motorer. Næste fase i ABS EffeX-revolutionen blev introduceret i 2010 med den teknologisk banebrydende lancering af verdens første dykkede mixer med permanent magnet-motor.

Nu er tredje fase i revolutionen komplet med yderligere to banebrydende lanceringer på verdensplan: Den langsomtkørende, dykkede ABS flow booster XSB-mixer og pumpestyringstype PC 441. Den langsomtkørende mixer til spildevandsbehandling er verdens største og reducerer energiforbruget med 25 %!

ABS-pumpestyringstype PC 441

Pumpestyringstype PC 441 giver mulighed for styring og overvågning af op til fire pumper plus ekstraudstyr.

Hvis I vil reducere energiforbruget, minimere CO2udledningen og optimere spildevandsbehandlingen, er I mere end velkomne til at kontakte os og få en snak om jeres behov.

Besøg www.ABSEffeX.com, og få det fulde overblik, eller bestil en demonstration.

BlivendelafABSEffeX-revolutionen Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

ABS flow booster XSB

2011

2011-AD-3rd step-da1 – www.pyramid.se

2009

Sulzer har købt Cardo Flow Solutions herunder dens brands (ABS. Scanpump, og andre kendte produktnavne)

55

Industrigruppens besøg på Cheminova A/S den 28. september

Bekæmpelsesmidler og biologisk spildevandsrensning Red. J.H. 28. september var dagen, hvor industrigruppens medlemmer fik mulighed for at se og høre om en for de fleste ukendt virksomhed, nemlig Cheminova A/S, beliggende på halvøen Rønland på Agger Tange.

”PraktikPladsPrisen 2011”

Det synlige bevis symboliseret ved Per Kirkegaards figur.

Et lille vue over fabriksanlægget, ikke een fabrik, men mange enkeltenheder, afhængig af den aktuelle produktion, der kan være: Insektmidler til bekæmpelse af skadevoldende insekter i fødevare-, frø- og foderproduktion (organofosfater) og til bekæmpelse af sygdomsoverførende insekter (malariamyg); Ukrudtsmidler (glyphosat også kendt som Roundup); Svampemidler til bladsprøjtning eller som bejdsemidler i sædekorn (triazoler) samt en række mellemprodukter og flotationsmidler til mineindustrien.

Heidi Gade Andersen Cheminova og Susanne Brandts bød velkommen og introducerede dagens forløb.

Dagens første punkt Vice President, Lars-Erik Kruse Pedersen præsentation af Cheminova A/S forretningsområde, som er : • Udvikling, produktion og salg af insekt-, ukrudt- og svampemidler • Egne varemærker og produktgodkendelser • Kemisk syntese og udviklingscentre i Danmark Indien • Produktion af færdigvarer / aftapning i Danmark, Indien, Tyskland, Storbritannien, Italien og Australien • Vækst gennem nye produkter >10% om året

Efter en omtale af Cheminovas tidligere kedelige ry som en stærkt forurenende virksomhed fortaltes om det store arbejde og den forbedring, der er udført, så virksomheden nu med rette lever op til betegnelsen en Grøn virksomhed.

Præsentationen afsluttedes med en omtale af Cheminovas fremtid: Mission, Vision og Værdier Inden rundvisningen fortalte Heidi Gade Andersen om arbejdet med spildevand forskellige steder i organisationen: produktionen (rensningsanlæg), udviklingsafdelingen (support til driften og chemostatforsøg) samt SHE&Q (analyselaboratoriet og miljøafdelingen) Personer fra de involverede afdelingerne er i dag samlet i et spildevandsforum, som mødes minimum en gang i kvartalet for at diskutere presserende sager.

C h e m os t a t

Spild evan dsf or lag Me kanis k om rø rin g

Var m eføle r Iltti lfør sel

Virksomheden beskæftiger 820 medarbejdere i Danmark og 1200 i udlandet repræsenterende alle uddannelser og niveauer. Som noget særligt har Cheminova et stort arrangement mht. medarbejderpleje og efter uddannelse, som resulterede i tildeling af

Va rm eleg eme

p H- føl er Udli gnin gss pv.

Pr øv eudt ag

Skiller

H GA /I S 28. septem ber 20 11

56

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Efter denne indledning blev vi iklædt hjelm og briller og i fire hold vist rundt på anlægget, der producerer insektmidlet malathion samt analyselaboratoriet og i udviklingslaboratoriet, hvor Inger Skov fortalte om, hvordan man ved spildevandsforsøg i Chemostater (fungerer som mini renseanlæg) udfører laboratorietest af nye spildevandstyper, så man ikke ved introduktion af nye produkter udleder skadelige stoffer til recipienten.

De opnåede resultater nedfældes i en chemostatrapport, som sammen med resultaterne fra øko.-tox forsøgene udført af DHI, anvendes i den endelige ansøgning om en udledningstilladelse.

Overskudsslammet, der gør sig bemærket ved et stort kalk indhold, sendes til deponi på en ø i Oslo Fjorden, hvor den anvendes som neutraliseringsmiddel for surt kemisk affald.

Dagen blev afsluttet med efterlysning af emner til kommende temadage og virksomhedsbesøg. Resultatet var opmuntrende.

Vi ses derfor til temadagen i foråret 2012.

Til slut en stor tak til Heidi Gade Andersen og personalet på Cheminova A/S for stor gæstfrihed og beredvillige svar på de mange spørgsmål.

Driftsingeniør Claus Ove Sørensen fortæller om processerne, der foregår i overdækkede tanke.

Rundvisningen sluttede ved det biologiske renseanlæg, der blev etableret i oktober 1988, hvor de fastsatte myndighedskrav var, at det udledte spildevand ikke måtte være giftigt.

Dette blev kontrolleret ved en ”Gubby-Test”, Tre gubbyer blev sat ned i et glas med 20 gange fortyndet spildevand, hvor prøven var bestået, hvis de overlevede et 24 timers ophold.

Skærpede myndighedskrav til kvaliteten af det rensede spildevand bevirkede, at Cheminova i samarbejde med I. Krüger undersøgte mulighederne for biologisk rensning af spildevandet, der bl. andet er atypisk ved et stort saltindhold og et svingende behov for tilsætning af kulstof og næringssalte.

iPEK AGILIOS udbygningsmuligheder JKT Teknik håndbygger Danmarks bedste TV biler

VC200 Control Panel

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

RCX90 Pan & Tilt Zoom Camera

RAX300 Auto Cable Reel

Anlægget kom i fuld normaldrift i 1992, dimensioneret til en årlig belastning, som vist nedenstående: • 1.000.000 m3 spildevand • 7.300 tons COD • 544 tons fosfor Flowskitse af det meget atypiske renseanlæg, hvor der foregår en stadig opdatering, afhængig af produktionsændringer.

"Chemostatbestyrer" Inger Skov.

RX130 Crawler

AGILIOS Pan & Tilt Push Camera System RMX200 Manual Cable Reel

JKL Teknik håndbygger kundespecificerede tv-biler på eget værksted så de passer dit behov

AL Laser A/S · Håndværkerbyen 37 · DK-2760 Greve +45 439 040 05 · www.al-laser.dk

DS111 Fish Eye Camera

JKL Teknik A/S · Industrimarken 2C · DK-9530 Støvring +45 983 736 55 · www.jklteknik.dk

57

Kvælstofafgift – Calciumnitrat mod Svovlbrinte Orientering om afgiftsgodtgørelse/-fritagelse Dankalk K/S, Orla U. Jensen Loven: Afgiften pålægges kvælstofindholdet (N) i kemiske, mineralske og organiske gødninger.

Loven blev indført pr. 1. august 1998, og loven er en del af Vand­miljøplan II, og skal ses i sammenhæng med lovbekendt­ gørelse nr. 18 af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-dække, som administreres af Plante­ direktoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Trailer i Funder Silkeborg

Stadig flere forsyningsselskaber vælger at anvende Nitrat­ forbindelser til at forhindre og/eller bekæmpe Svovlbrinte i kloaksystemerne. Nitratforbindelserne er pålagt kvælstofafgift.

Vi har oplevet, at mange selskaber imidlertid ikke er klar over, at de kan søge om enten godtgørelse eller fritagelse for denne afgift, når varen er til ”anden industriel anvendelse” som f.eks. Svovlbrintebekæmpelse.

Kender du Dankalk’s brede produktprogram af hjælpestoffer til spildevand og rensningsanlæg?

Tal med os om: Slamafvanding og sedimentation med Praestol® polymer Polymerdosering med Dosatron doseringsapparatet Svovlbrinteforebyggelse og – bekæmpelse med Nutriox® (Nitrat), Jernklorid og Jernsulfat Kemisk fældning med Jernsulfat, Jernklorid og Polyaluminiumklorid Slamstabilisering, hygiejnisering og alkalinitetsforbedring med Hydratkalk, Brændt kalk og Danchalk Skumdæmpning med Antispumin® Forebyggelse af Struvit med Polystabil® Dankalk. Aggersundvej 50. 9670 Løgstør Tlf. 3368 7400 www.dankalk.dk

58

Formål Kvælstof (N) er et næringsstof, som er nødvendig for at gennemføre planteproduktion. Hvis der tilføres for meget kvælstof i forhold til det, som planteproduktionen kan optage, kan der ske udvaskning af kvælstof. Dette kan medføre nedsivning til grundvand, samt iltsvind i vandområder.

Vandmiljøplanernes formål er at nedbringe udvaskningen af kvælstof og fosfor og dermed belastningen af det danske vandmiljø.

Anvendelse i forsynings-selskaberne: Da forsyningsselskaberne ikke anvender Calciumnitrat til gødningsformål, betragtes anvendelsen som ”anden industriel anvendelse”, og derfor kan der søges om afgiftsgodtgørelse eller -fritagelse.

Jeg skal her præcisere, hvorledes man kommer i betragtning til det ene eller det andet.

Kvælstofafgiften er på kr. 5,- pr. kg kvælstof.

1 kg Calciumnitrat (Nutriox®, CAN, BioNOX mm.) indeholder typisk 7,5 – 7,7 % kvælstof.

Det betyder, at kvælstofafgiften er på mellem kr. 375,- og 385,- pr. tons Calciumnitrat.

Afgiftsgodtgørelse kan finde sted, hvis man har en årlig afgift på mindst kr. 1.000,-, og det har man så snart man har anvendt palletank nr. 3 pr. år.

Afgiftsgodtgørelsen skal man søge om hos den lokale skattemyndighed.

Afgiftsfritagelse kan finde sted såfremt man har et årligt forbrug på mindst 2.000 kg ren kvælstof – altså mellem 26 og 27 tons Calciumnitrat pr. år.

Afgiftsfritagelse kan man søge om hos SKAT på deres hjemmeside ved at udfylde Registreringsanmeldelsen 24.037.

Man kan evt. kontakte SKAT i Skive, hvis man ønsker vejledning. Her sidder et par personer med netop Punktafgifter og Kvælstofafgift som arbejdsområde. Telefon – 7238 3991 (Steen Byrialsen).

Hvis man fritages for afgift, skal forsyningsselskabets leverandør af Calciumnitrat have en kopi af fritagelsen for at sælge varen afgiftsfrit.

Søg efter lovens bestemmelser på SKAT´s hjemmeside: Søg Kvælstofafgift.

Orla U. Jensen E-mail: ouj@dankalk.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Planforsænkede dæksler

dæksler til alle formål

DK-6650 Brørup • Telefon 75 38 13 30 • www.aquagain.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

59

Landet rundt Red. J. H. Danmarks største frugtavler sparer på vandet Ny vandrensningsløsning muliggør store ressourcebesparelser hos Danfrugt – bl.a. er vandforbruget nedsat 75 %.

Systemet er baseret på Jimcos UV-C-teknologi og skal i fremtiden også benyttes til desinfektion af fødevarer. Fortæller produktions­chef Morten Tønder, Danfrugt Skælskør A/S. Skylning af fødevarer i industrien er en proces, som skal køre glat og gnidningsfrit. Problemer med udstyret må ikke forekomme. Sådan er kravene hos Danfrugt i Skælskør, der er Danmarks største bær- og frugtavler. I forsøget på at strømline vaskeprocessen opsøgte virksomheden Jimco A/S i Rudkøbing, der er specialist inden for UV-C-baseret luft- og vandrensning, og som er tildelt EU’s miljøpris for sin patenterede teknologi.

time, og det er en tidkrævende proces, når vi arbejder med så store mængder frugt. Med Jimcos nye system behøver vi kun at skifte hver morgen og aften, og det sparer os for en masse tid og penge, forklarer Morten Tønder. Med MWC 3000 undgås, at vandet tager farve efter grøntsager og frugt – i et bassin med kirsebær bliver det for eksempel ikke længere rødt.

Vandforbruget mindsket til en fjerdedel Ved at benytte det samme vand igennem et halvt døgn er det totale vandforbrug mindsket til en fjerdedel – en stor fordel både for Danfrugt og miljøet. – Det koster tusindvis af liter, hver gang vi skifter vand i et bassin, og en person skal skylle både kar og omgivelser. At gøre det 3-4 gange om dagen er absolut ikke optimalt, forklarer Morten Tønder.

MWC 3000 er blevet mødt med stor interesse i industrien. – Systemet kræver hverken kemikalietilsætning, tryktanke eller specialuddannelse, og der er ingen sekundær forurening forårsaget af spildstoffer. Samtidig kan systemet også benyttes til rengøring af selve fabrikken – ønsker man gulve, borde og andre overflader desinficeret, kan man blot tilslutte normalt hanevand, som herefter ozoneres.

Hos Danfrugt er man meget tilfreds. – Systemet passer rigtig godt til vores workflow, og dets fleksibilitet er en ekstra gevinst. Vi håber og forventer klart at kunne udvide den fremtidige brug.

Yderligere oplysninger Danfrugt Skælskør A/S .og Jimco A/S www.jimco.dk.

Nordisk Wavin får ros for ansvarlighed Med MWC 3000 behøver Danfrugt kun skifte vand i skyllebassinerne to gange i døgnet. På fronten reguleres pumpedrift og ozonering.

Desinficerer med oxygen Løsningen blev Jimco MWC 3000 – et helt nyt anlæg, der ozonerer og recirkulerer vandet i et vaskebassin, fx i forbindelse med rensning af frugt og grøntsager. Systemet, der er ibrugtaget hos Danfrugt som det første sted i verden, kan også benyttes andre steder i fødevareindustrien – blandt andet påtænkes det anvendt til desinficering af nyslagtede kyllinger. Her vil MWC 3000 med sin specielle teknologi til oxygenbaseret rensning kombinere fordelene ved traditionelle vaskebassiner med en komplet desinfektionsløsning, der sikrer absolut sterilisering af både varer og udstyr.

Mange fødevareproducenter, fx fiskevirksomheder, benytter i dag en syretilsætning ved optøning af deres varer for at hæmme bakterier. Det undgår man med MWC 3000.

Samtidig kan man med ozoneret vand også rense de knive, der kommer i kontakt med fødevarerne og vandbassinet.

Dermed sikres det, at knivene forbliver sterile – og man forebygger, at bakterier herigennem overføres til fødevarerne, som det er forekommet med andre anlæg.

– Et traditionelt vandbassin har mange ulemper. For eksempel bliver man nødt til at udskifte vandet efter omtrent to en halv

60

Hammel-virksomheden Nordisk Wavin, der er Danmarks største producent af rørsystemer i plast, var blandt tre nominerede til den prestigefyldte CSR-pris, CSR People Prize for virksomheder over 100 ansatte. Prisen gives hvert år til en dansk virksomhed, der gør en ekstra indsats for at indsluse og fastholde udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

Vinderen af prisen blev Pressalit, men selvom Wavin ikke gik hele vejen, er Mette Klausen, HR-konsulent hos Nordisk Wavin, alligevel stolt.

Bare det, at vi er nomineret til en så prestigefyldt pris, er en meget stor anerkendelse af det arbejde, Wavin har gjort i mere end 55 år. Lige siden grundlæggelsen – og længe før der var et begreb for det – har vi haft fokus på social ansvarlighed. Vi har målrettet forsøgt at tage hånd om de mest udsatte medarbejdergrupper, siger hun.

CSR People Prize blev uddelt i forbindelse med det stort anlagte CSR Award 2011 i kulturcentret Alsion i Sønderborg, hvor den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore var hovedtaler.

Yderligere oplysninger: Mette Klausen, HR-konsulent Nordisk Wavin, tlf.: 86 96 20 00, e-mail: mhk@wavin.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

City of Ottawa, Canada har tildelt Mosbaek en kontrakt Mosbaek North America Inc., datterselskab af det danske selskab Mosbaek A/S, er blevet tildelt en ordre på 650 afløbs­­ regulatorer – den største samlede ordre for det Nord­ amerikanske datterselskab.

Mosbaek North America Inc. leverer afløbsregulatorer, også kaldet vandbremser.

Afløbsregulatorerne anvendes inden for regn- og spildevandsregulering.

En af Mosbæks mange typer Afløbsregulatorer

Mosbaeks afløbsregulatorer er nu af City of Ottawa godkendt til alle fremtidige leverancer af afløbsregulatorer i forbindelse med etablering af nye regnvandssystemer og i forbindelse med restaurering af eksisterende systemer.

Afløbsregulatorerne skal, udover at opfylde de hydrauliske krav, være nemme at installere og vedligeholde. Kravene er specificeret af “The City of Ottawas Infrastructure Services Department”.

Installationen af de 650 enheder er gennemført, og Mosbaek North America Inc. har fået en supplerende ordre på 60 enheder. Disse afløbsregulatorer skal erstatte andre leverandørers produkter. Produkter der har vist sig ikke at leve op til kvalitetskravene eller givet problemer i forbindelse med montering.

City of Ottawa har fællessystem, der under kraftige regnskyl udsættes for en overbelastning, som forårsager oversvømmelse af de lavereliggende områder. Vand fra kloaksystemet stuver sig op i kældre, private hjem og virksomheder og forårsager skader samt uhygiejniske forhold.

Mosbaeks afløbsregulatorer afhjælper overbelastning af lavereliggende områder ved at reducere tilstrømningen af ​​ regnvand til kloakken under regnvejr. Vandet opmagasineres midlertidigt i gadeplan og giver kloakkerne mulighed for at aflede vandet i et passende tempo.

Kontakt: Marina Mosbaek Johannessen Mosbaek A/S Tlf. 56 63 85 80 · mmj@mosbaek.dk · www.mosbaek.dk

+45 75191120 | www.hjortkaer.dk | info@hjortkaer.dk Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

61

Produkt Information Red. J. H.

Trådløse målinger af suspenderet stof, ilt og pH AquaCon forhandler produkter fra Insite Instru­men­ tation Group i Danmark.

InsiteIG har i over 10 år ud­viklet og produceret instrumen­ ter til vand og spildevand.

Med InsiteIG’s Proces Trans­ mitter (PT2) er det muligt at kommunikere trådløst med op til 16 trådløst forbundne sensorer. Sensor udvalget består af Opløst ilt (DO), Suspenderet Stof (SS) og pH/ORP, -i en kvalitet med op til 5 års garanti.

Den enkelte sensor strømforsynes via et ST2 modul, som også indeholder et trådløst modem. Hvert ST2 modul tildeles et unikt ID nummer, for kommunikation med PT2.

Fra PT2 ses alle tilsluttede sensorers aktuelle måleværdier - og data kan kommunikeres videre herfra til PLC/SRO (via RS485 Modbus).

Den grafiske visning på PT2 kan varieres - så der kan vises fra 1 til 16 måleværdier på ét display.

Mere information på www.aquacon.dk – eller kontakt AquaCon på +45 7217 0123 for demonstration af udstyret.

Elektrokemiske sensorer Elektrokemisk sensorteknologi blev taget i anvendelse i begyndelsen af 1950’erne.

I dag, 60 år senere, er det stadig den mest populære sensortype for detektering af både ilt og giftige gasarter som kulilte og svovlbrinte.

Bortset fra eksplosive gasser, er elektrokemiske sensorer det bedste allround valg for måling og detektering af farlige gasarter i miljøet.

Elektrokemiske sensorer fungerer ved at reagere med den gasart, man ønsker at detektere, hvorved der genereres et elektrisk signal, der er proportionalt med gaskoncentrationen.

Elektrokemiske sensorer har bl.a. disse fordele: • Måling af specifikke gasser eller dampe med opløsning i ppm-området. Lineært målesignal, lavt strømforbrug og god opløsning.

• Fremragende gentagelsesnøjagtighed og præcision.

• Påvirkes ikke af andre gastyper.

• Lav anskaffelsespris sammenlignet med de fleste andre teknologier

62

”Produkt Information” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der søges kun bragt omtale af absolut nye produkter.

Gerne med foto.

• Det gælder om at sende et kort og klart budskab Omtalen bør være kort max. 150 ord.

• Det er produktomtalen, der er interessant.

Elektrokemiske sensorer er en gennemtestet teknologi, der har været anvendt i mange år, og som også fremover vil være dominerende når det handler om gasdetektorer.

Yderligere oplysninger Af salgsingeniør Jeanell Borre­ gaard Sand, Hans Buch A/S

Personlig Svovlbrinte Alarm Verdens mindste H2S alarm til medarbejderen, der kan være udsat for svovlbrinte.

Registrerer koncentrationer af H2S fra 0 til 50 ppm.

Giver alarm ved 10 ppm, der er den tilladelige grænseværdi.

Dette giver sikkerhed for alle medarbejdere, der arbejder i miljøer, hvor svovlbrinte kan forekomme.

Selv om man kan lugte svovlbrinte, kan man ikke vurdere om koncentrationen er farlig. Den menneskelige lugtesans er sådan indrettet, at man kun lugter forandringer, man vænner sig altså til lugten, og derfor kan man ikke lugte hvor stor koncentrationen er, og hvornår den er farlig. Det er derfor en stor sikkerhed, hvis man altid bærer på en Alarm, og den store nyhed ved pocket 300 er, at den er så lille at man kan have den på sig altid, da den ikke er større end en bilnøgle.

H2S 300 markedsføres i Danmark af Scanion Aps www.scanion.com – Tlf 65361484

Buhl & Bønsøe lancerer ny termografi camcorder Testo 885 Camcorderen har unik høj termisk følsomhed for prisklassen og med ergonomisk roterbart display og håndtag, der giver helt nye muligheder for termografering med højeste billedkvalitet. Testo 885 er det første termografikamera i den nye high-end serie af professionelle termografi camcordere. Fælles for serien er den fremragende billedkvalitet, videomåling, det ergonomiske design og nye spændende teknologier, der gør termografering nemmere for selv de mest krævende brugere.

Fantastisk billedkvalitet med høj termisk følsomhed og høj opløsning Testo 885 udmærker sig ved sin meget høje termiske følsomhed NETD på under 30mK, hvilket gør det muligt at Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

termografere selv ved meget små temperaturforskelle. For energirådgiveren betyder det eksempelvis en længere sæson at termografere i. Kombinationen af fantastisk billedkvalitet i høj opløsning, ergonomisk betjening og professionel analyse og dokumentation i den medfølgende danske software gør Testo 885 termografi camcorder ideel til rådgivere indenfor bygningstermografi, el-termografi og industritermografi.

Susan Dybro Hansen tlf.: +45 4595 0417 E-Mail: sdh@buhl-bonsoe.dk

Skruepresserne er horisontale og meget kraftige i deres opbygning.

Maskinerne er beregnet for 24 timers drift og kendte for markedets sandsynligvis laveste drifts- og serviceomkostninger.

For yderligere information, kontakt: HJORTKÆR maskinfabrik a/s tlf. 75191120 Alf Sand Simonsen Email: ass@hjortkaer.dk

HJORTKÆR maskinfabrik a/s ISHIGAKI skruepressere ISHIGAKI`s skruepressere markedsføres i Danmark af HJORTKÆR maskinfabrik a/s.

Programmet omfatter 11 modeller fra 25-1300 kg TS / time.

Det er maskiner i absolut topklasse. Produceret i Japan siden 1990 og installeret i meget stort antal over hele verden inden for slutafvanding af slam på rensningsanlæg, samt bl.a. mine- og papirindustri.

Specialist i separation

Husk Årsmøde 2012 7.- 8. juni i Rønne på Bornholm

tlf. 8684 8840

> HAUS dekantercentrifuger og separatorer > HAUS renovering af alle typer dekantere til konkurrencedygtige priser med 12 måneders garanti > Mobil afvanding for 8, 20 og 35 m3/h > Stigebrandt Hydroteknik SAV afvandere for små renseanlæg > Baleen filter for rensning af industrispildevand > Hitachi Maxco NM720 plastkæder og skraberudstyr > PolyOpti pulver polymer optimeringsanlæg Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

www.techras.dk 63

Firma Nyt Red. J.H. Pia Lisbeth Nielsen er pr. 15. august 2011 tiltrådt som advokat hos Molt Wengel Advokataktieselskab. Pia har speciale i miljøret – herunder i spørgsmål om spildevandshåndtering og -betaling, vandforsyning, jordforurening, affaldshåndtering, planlovgivning, virksomhedsgodkendelser og naturbeskyttelse mv. fra sit mangeårige virke som advokat og jurist i Miljøministeriet.

Pia har endvidere omfattende erfaring med rådgivning i relation til fast ejendom og entrepriseret og har i kombination med specialet i miljøret en særlig ekspertise inden for rådgivning af bygherrer og entreprenører om miljøforhold i forbindelse med nybyggeri og renovering af ejendomme.

Pia er herudover formand for den internationale Advokat­ sam­menslutnings IBA (The International Bar Association) Vand Komité. Pia er forfatter og redaktør til bogen ”Drift af renseanlæg - Miljøforståelse, myndighed og ledelse”, og fungerer som censor på den særlige uddannelse for ledere af forsynings­virksomhedernes renseanlæg.

MOLT WENGEL Advokataktieselskab · Tlf.: 7022 4999 Direkte: 8816 8402 · E-Mail: jpr@mowe.dk www.mowe.dk

7-Technologies A/S ansætter Charles Lainez er ansat som Support and Project Engineer i 7-Technologies’ Utilities afdeling. Charles er uddannet civilingeniør med retning bæredygtig energi, Termisk specialisering, og har tidligere været ansat hos henholdsvis DONG Energy og DTU.

Robert Bialowas Sederberg er ansat som Support and Project Engineer i 7-Technologies’ Utilities afdeling. Robert er uddannet civilingeniør både i Polen og i Danmark med specialer i henholdsvis HVAC og Miljøteknologi. Robert har senest været ansat hos Ai-gruppen as.

7-Technologies A/S · Phone: +45 45 900 700 Direct: +45 45 900 728

KWH Pipe (Danmark) AS Hans-Kristian Høen-Beck, 38 år, er pr. 1. oktober 2011 blevet udnævnt til ny administrerende direktør for KWH Pipe (Danmark) AS. Tidligere direktør Jens Olesen har efter 38 år hos KWH valgt at gå på pension pr. 31. december 2011. Hans-Kristian Høen-Beck blev ansat hos KWH i 1992 og har siden 2004 været markedschef.

Rubrikken ”Firma Nyt” er en gratis ydelse for Foreningens medlemmer.

• Der bringes nyt om firmaet: organisationsændringer, ansættelser, nye agenturer mm.

• Omtalen bør være kort og klar max. 150 ord. Gerne med foto.

• Det er nyheden der er interessant.

Projektleder hos Grontmij i Glostrup Hans Christian Johannesen er pr. 1. november 2011 ansat som projektleder inden for området Industry hos Grontmij.

Hans er 47 år og uddannet stærkstrømsingeniør. Hos Grontmij skal Hans arbejde som projektleder på automatikprojekter inden for fødevarer, vand og energi.

Hans kommer fra en stilling hos NNE Pharmaplan, hvor han arbejdede som projektleder inden for den farmaceutiske industri samt vandforsynings- og spildevandssektoren.

Chefrådgiver hos Grontmij i Glostrup Peter Brun Madsen er pr. 1. november 2011 ansat som chefrådgiver inden for området Forsyningsteknik hos Grontmij.

Peter er 49 år og uddannet akademiingeniør.

Hos Grontmij skal Peter arbejde med projektledelse, udvikling og implementering af GIS og CAD inden for forsyningsteknik, infrastruktur og større anlægsprojekter.

Peter har i perioden 2006 - 2011 haft sit eget konsulentfirma Peter Brun Consult A/S.

Konsulent hos Grontmij i Aarhus Anders Lund Jensen er pr. 1. december 2011 ansat som konsulent inden for området Forsyningsteknik hos Grontmij.

Anders er 25 år og uddannet civilingeniør i Miljøteknologi. Hos Grontmij skal Anders arbejde med opgaver relateret til modellering og klimasikring i byer.

Grontmij A/S · T+45 8228 1422 E- mail dorthe.feddersen@grontmij.dk· W www.grontmij.dk

Nyansættelse hos Norconsult, Århus Morten Rebsdorf er pr. 1. oktober 2011 ansat som senior procesingeniør på spildevandsområdet hos Norconsult i Århus.

Morten er 44 år og uddannet diplomingeniør fra DTU i 1998. I Norconsult skal han primært arbejde med procesoptimering af renseanlæg samt datahåndtering og præsentation.

Morten kommer fra en stilling hos DHI. Norconsult A/S. Voldbjergvej 12 A. 8240 Risskov. tlf. 8699 3799. www.norconsult.dk

KWH Pipe (Danmark) AS · Tel.: +45 46 40 53 11 Direct: +45 46 43 46 02 · Mail: bkl@kwhpipe.dk

64

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Vi søger en ny kollega, er det dig?

Projekt ingeniør til intern salg.

Xylem - Flygt Danmark søger projekt ingeniør til vort interne salgsafdeling i Glostrup for beregning samt tilbudsgivning til komplekse spildevandsprojekter.

En stor del af jobbet handler om kommunikation med kunder, rådgivere og leverandører, hvilket stiller krav til, at du er velformuleret i skrift og tale. Du er god til hydrauliske beregninger og har en struktureret tilgang til din arbejdsproces. Du er en selvstændig og ansvarsbevidst person.

Din baggrund: Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med salg og kundeservice fra lignende funktion i en teknisk handelsvirksomhed. Som person er du kommercielt tænkende og: • Maskiningeniør/Maskintekniker eller tilsvarende gerne med erfaring fra lignende stilling med 4-5 års erhvervserfaring.

• Branchekendskab til spildevand er ikke nødvendig, men en stor fordel. Vi sørger for oplæring i egne systemer og produkter.

• Kompetent til hydrauliske beregninger og hurtig indlæringsevne.

• Du engagerer dig i de ting, du beskæftiger dig med, og sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde.

• En administrativt orienteret og udadvendt person, der er i stand til at have mange bolde i luften på én gang. Skal besidde høj stresstærskel.

Beskrivelse af jobbet: • Du bliver en del vor interne salgsafdeling, som primært betjener danske kunder. Der er derfor tale om support og opfølgning af sager, hvor professionel håndtering er afgørende.

• Du bliver en del af et engageret team af kollegaer, som sidder i den interne salgsafdeling, som besvarer indgående telefonopkald fra virksomhedens kunder, samt supporterer eksterne kollegaer.

• Du kommer til at have en tæt kontakt med kunder og rådgivere, der henvender sig telefonisk samt underleverandører i forbindelse med udarbejdelse af større tilbud og komplekse projekter.

• Du foretager hydrauliske beregninger samt vejleder kunderne omkring produkter og løsninger.

• Du vil fra tid til anden blive tilbudt at medvirke ved messer og øvrige kundearrangementer.

• Du vil få en alsidig stilling med mange forskelligartede opgaver.

• Din oplæringsproces vil foregå løbende.

Ansættelsesforhold: Vi har ingen krav til din alder samt personlige baggrund, men vi ønsker en professionel, glad og engageret kollega. Lønnen modsvarer dine kvalifikationer, og hertil kommer bonus- og pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning samt ADSL ordning.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, så send din ansøgning straks. Vi behandler naturligvis din henvendelse og ansøgning fortroligt. Du er velkommen til at ringe for at høre mere om stillingen hos Lars Bo Jensen, tlf. 20120616 eller Tim Rindsig, tlf. 23242879.

Ansøgningen bedes sendt på e-mail eller pr. post til: Xylem – Flygt Ejby Industrivej 60 2600 Glostrup Att. HR-chef Marianne H. Hansen Marianne-h.hansen@xyleminc.com

Xylem er en af verdens førende leverandører af pumper og mixere med 12.000 ansatte i over 100 lande (heraf 75 i Danmark) og med det største program af både dykkede og tørtopstillede pumper -se mere på www.flygt.dk. Virksomhedskulturen er uformel, selvstændig og engageret. Du vil få kompetente kolleger som sparringspartnere samt få uddelegeret et selvstændigt ansvar.

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

65

2Water ApS – ny Smed og Montør Thomas Stylsvig Jeppesen er ansat som smed og montør, han skal supplere vores, i forvejen, stærke team, på vand- og spildevandsbehandling. Thomas er udlært klejnsmed og har, siden hans ansættelse, allerede udført opgaver på pumpestationer, renseanlæg og på vandværk. En dygtig håndværker med stort initiativ. Vi glæder os til at løse fremtidige opgaver 2Water ApS · Tlf. 7026 7777 · Mail: 2water@2water.dk Web: www.2Water.dk

Nyansættelse hos Stjernholm A/S Pr. 1. november er Morten Gregersen ansat som projektleder i Stjernholm A/S. Morten kommer fra en stilling som udviklingschef hos Dantruck, hvor han har været ansat siden 2001 Christian M. Anker - Stjernholm A/S · Direkte tlf. 99 74 65 06 E-mail · cma@stjernholm.dk

GasCon bliver en del af EnviDan Gruppen.

Det rådgivende ingeniørfirma GasCon bliver med virkning fra den 1. oktober en del af EnviDan Gruppen. GasCon har i mere end 10 år leveret rådgivning inden for energi- og miljøområdet med fokus på biogas, lossepladsgas og kraftvarme.

GasCon A/S oprettes som et selvstændigt aktieselskab i EnviDan Gruppen, og vil forsat ledes af Frans Teisen, som i 2000 var med til at starte GasCon. Kim Paamand fortsætter som Projektchef i GasCon A/S. Kim er civilingeniør fra DTU med energi som speciale og er medstifter af GasCon. For EnviDan Gruppen tilfører GasCon endnu et forretningsområde under miljøparaplyen, så vi nu tilbyder rådgivning og projektering inden for både spildevand, rent vand og biogas.

GasCon har allerede i dag til huse i EnviDan Gruppens bygninger på Ferskvandscentret i Silkeborg, og det vil fortsat være firmaets adresse.

DanFlow ApS – en ny spildevandspumpe leverandør DanFlow er en dansk spildevandspumpe leverandør, som er opstartet d. 1. november 2011.

DanFlow er en mindre virksomhed med mange års erfa­ring indenfor spildevandsbranchen. Vi udgør et stærkt team på projektering af nye spildevandspumpe­stationer samt optimering af gamle stationer.

66

Af hovedprodukter kan nævnes PXFlow pumpen. En solid og gennemprøvet centrifugalpumpe, som fås i mange størrelser og udformninger til alle typer af opgaver. Hos DanFlow er reservedele lagervarer til de mest almindelige pumper samt til tidligere udgaver af denne pumpe. DanFlow har endvidere forhandling af Pioneers’ P- serie, som vi ser stort potentiale i.

På DanFlow’s salgsside står Thomas Lenith Laursen og Kim Kjær Nielsen til enhver tid til rådighed med hjælp og vejledning, og vi ser frem et godt samarbejde med nye som med gamle samarbejdspartnere.

DanFlow ApS · Tlf. 21 44 65 46 · Mail: info@danflow.dk

Pumpteknik markedsfører nu RKR TB turbo kompressor fra firmaet RKR Gebläse und verdickter Gmbh Kompressoren har vedligeholdelsesfri luftlejer, løber op til 36.000 o/min og skal kun have skiftet filter en gang om året. Den leveres med indbygget frekvensomformer samt nødvendig elektronik. Hvis der er flere blæsere kan der leveres et overordnet styresystem.

Data: 780-19.800 m3/h x 600-1000 mbar.

PUMPTEKNIK ApS · Mobil 2877 1676 · dan@christensen.bz

Kæmpe dykpumper til Mexico Pumpe- og armaturproducenten KSB, der i Danmark forhandles af Grønbech & Sønner A/S, skal levere 20 pumpesæt til en værdi af flere millioner Euro til et af de største spildevandsprojekter i Mexico – en kombineret spildevands- og stormvandspumpestation, som er under opbygning i 2.200 meters højde.

Det drejer sig om de hidtil største dykmotor­ enheder i firmaets historie KSB Amarex KRT K700-900 med en ydelse på 1150 kW og en totalvægt på 15 tons. De bliver fremstillet på KSBs fabrik i Halle, Tyskland. Hver pumpe befordrer 2000 liter i sekundet ved en løftehøjde på næsten 44 meter. Derudover har KSBs hydraulikeksperter også rådgivet kunden i forbindelse med konstruktion af indløbsbygningsværk. Ved hjælp af computeranalyser og modelforsøg udviklede de det bedste kompromis mellem en omkostningsbesparende konstruktion og et hydraulisk optimalt design.

Grønbech & Sønner A/S Lisbeth Jensen Tlf. 33 26 63 00

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

DIVA DanDas DIVA håndterer: • Åbningsbalance • Benchmarking • Tilgange, afgange og ændringer • Håndtering af projektøkonomi • Afskrivninger

Meget mere end værdifastsættelse - DIVA understøtter en bæredygtig økonomi Nu kan forsyningerne få den software der skal til for at binde ledningsregistrering, anlægsarkiv og økonomi sammen. Løsningen hedder DIVA. Med DIVA kan I arbejde videre med ledningsregistreringen som hidtil, uden at tage særlige hensyn til værdifastsættelsen. DIVA leverer et fuldkomment og detaljeret overblik over fordelingen af aktiver og viser, hvilken investering der skal til for, at forsyningen kan fastholde sine aktiver.

Mere end 20 forsyninger har allerede valgt DIVA. Med de mange udfordringer der i forhold til Vandsektorloven, Årsregnskabsloven, renoveringer og klimatilpasning kan DIVA hjælpe med at bevare overblikket og opretholde en bæredygtig økonomi.

www.orbicon.dk/informatik Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

Aarhus: 87 38 61 66 Aalborg: 99 30 12 00 Roskilde: 46 30 03 10 Viborg: 87 28 11 00

67

Planlagte aktivi­teter i 2011/2012 Industri temadag marts 2012 Slamflottens temadøgn – i Silkeborg 18. - 19. april IFAT 2012 – München 7. - 11. maj “ Årsmøde 2012 – i Rønne på Bornholm 7. - 8. juni VandTek – i Odense Congres Center 20. - 23. november

Næste nummer vil antagelig bringe indlæg om: * Klimaændringer i Danmark kræver nytænkning * Vandmiljøprisen 2009: Holland – altid et studie værd * Rørbrud på Boeslum Renseanlæg • Oversvømmelser på Sydfalster • Håndtering af store nedbørsmængder • Hospitalsspildevand, medicinrester • Turboblæsere i praksis hos Viborg Forsyning • Indlæg om HV Turbo • Dyrkning af alger i efterklaringstanke • Det energiproducerende renseanlæg • Samarbejde mellem teknik og miljø om rekreativeløsninger • Produkt Information • Firma Nyt • Medlemsnyt Mærkedage • Medlemsindlæg • Udskudte indlæg * Udskudte indlæg kan allerede nu mailes som PDF filer ved henvendelse til redaktionen. Send en mail til: red@stf.dk med angivelse af hvilke artikler, der ønskes tilsendt.

Tidligere bragte indlæg i bladet kan mailes som PDF-fil.

S p i l d e v a n d s t e k n i s k Ti d s s k r i f t deadlines og udgivelser 2011/2012 Handling

Dato år 2011/2012

Tekst-deadline nr. 1 - 2012

6. februar

ANNONCE-deadline nr. 1 - 2012

20. februar

Blad nr. 1 ud

Uge 10

Tekst-deadline nr. 2 - 2012

16. april

ANNONCE-deadline nr. 2 - 2012

30. april

Blad nr. 2 ud

Uge 20

Tekst-deadline nr. 3 - 2012

25. juni

ANNONCE-deadline nr. 3 - 2012

9. juli

Blad nr. 3 ud

Uge 32

Tekst-deadline nr. 4 - 2012

10. september

ANNONCE-deadline nr. 4 - 2012

1. oktober

Blad nr. 4 ud

Uge 42

Tekst-deadline nr. 5 - 2012

19. november

ANNONCE-deadline nr. 5 - 2012

3. december

Blad nr. 5 ud

Uge 51

68

Bemærkninger

Af hensyn til Årsmøde 7.-8. juni uge 23

Af hensyn til Døgnkursus uge 44

Spildevandsteknisk Tidsskrift nr. 5 - 2011

rent

Der er løbet meget vand i åen siden ’95 - og nu har vi sat nye skibe i søen!

EnviDan A/S blev søsat i 1995, og er i dag en af Danmarks førende virksomheder på miljøområdet. Nye skibe er sat i søen, hvorved EnviDan Gruppen har styrket sin position som en full-service virksomhed for de danske kommuner og forsyninger.

Vores skibe når hele søen rundt med ydelser inden for spildevand, rent vand og biogas. Det er vores styrke, at vi tænker helhedsorienteret i tilgangen til vores kunder og deres problemstillinger, samtidig med at vores dygtige medarbejdere er specialister på hver deres felt.

EnviDan tager hånd om hele vandmiljøet fra vandforsyning til spildevand og biogas.

I EnviDan A/S holder vi fast i vores kernekompetencer. Vi er eksperter indenfor renseanlæg og afløbsteknik, og har måske branchens stærkeste team. For os er det vigtigt at skabe langtidsholdbare løsninger, som tager hensyn til miljøet, og vi tror på at en høj faglighed er vejen frem.

Vi prioriterer innovation højt hos EnviDan A/S, og har hele tiden fokus på nye processer, metoder og teknikker, som kan forbedre spildevandshåndteringen. Samtidig tilbyder vi branchens bedste softwareløsninger samlet i vores online portal, som giver de danske forsyninger nem og hurtig adgang til alle relevante data.

Velkommen ombord!

EnviDan Gruppen i Danmark EnviDan A/S

EnviDan Service A/S

EnviDan Water A/S

GasCon A/S

Et stærkt team af rådgivende ingeniører, som leverer gennemtænkte løsninger til den danske spildevandsbranche. Vi er eksperter på vores felt, og opnår resultater gennem faglig professionalisme og samarbejde. www.envidan.dk

Leverer og implementerer produkter og udstyr af høj kvalitet til den danske spildevandssektor. Vores produkter kan vi stå inde for, og vi er altid på jagt efter nye og innovative metoder og løsninger til forbedring af spildevandsrensningen i Danmark. www.envidanservice.dk

Et friskt pust i den danske vandbranche, med en erfaren medarbejderstab, som arbejder benhårdt for at tilbyde branchens bedste rådgivning.

Vi har fokus på fremtidens løsninger via nye teknikker og dokumenterede metoder, der holder. www.envidanwater.dk

Sætter den grønne energi på dagsordnen og leverer fulde løsninger indenfor biogas, deponigas, kraftvarme og naturgas. Vi er det afgørende vidensinput i de mest velfungerende energiprojekter i Danmark, hvor faglig sparring og teknisk viden er vejen frem. www.gascon.dk

Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Kongsvang Allé 37 Bygning 16 DK-8000 Aarhus C Tlf.: 86 80 63 44

SPALTEKORREKTUR Tidsskrift nr. 3 - 2011

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal DK-9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A DK-2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

Bæredygtige helhedsløsninger for et godt miljø www.envidan.dk

ID-NR.: 42793

SMP Magasinpost

Spildevandsteknisk Forening · Balløjvej 2, Kolsnap · 6500 Vojens

ENERGIBESPARENDE LØSNINGER TIL SPILDEVANDSHÅNDTERING Vær med til at sikre et godt vandmiljø i Danmark og vælg DESMI som samarbejdspartner.

Vi er blandt de førende i energibesparende spildevandsløsninger.

Med spildevandsløsninger fra DESMI kan du sige ja til: En troværdig samarbejdspartner Kundetilpassede løsninger Driftsoptimerede spildevandsløsninger Know-how inden for installation og drift Landsdækkende service 24/7

PROVEN TECHNOLOGY www.desmi.dk / 72 44 02 50

Adresseoplysninger ne er udskrevet fra STF’s EDBregister. Adresseændringer bedes derfor meddelt til STF’s sekretariat - gerne via mail. Ændringerne vil blive registreret løbende, men kan af produktionstekniske grunde ikke altid nå at slå igennem til førstkommende blad.