Track #13 2015

15

NR 13. / FEBRUAR 20

TEST // GEAR // NYHEDE

R // INTERVIEWS

DIT SPEJDERMAGASIN

INTERVIEW MED DAVID GULDAGER

FREMTIDEN BLIVER VILD

TEMA

VIDENSKABLIG NYSGERRIGHED

KÅRE NIELSEN: “LANGT DE FLESTE AF MINE RIGTIG NÆRE VENNER, HAR JEG IGENNEM SPEJDERVERDENEN”

Tag med til SPEJDERNES NYE Ø

GUIDE

GEAR

SOV GODT I SOVEPOSEN

DEN LÆKRESTE SPEJDERMODE

UDFORDRINGEN

FUCKR MED DIN MAD

INDHOLD

TJEK BL.A. NOGET AF ALT DET HER:

Track har tage t en spændende snak med gadgetekspert Dav id Guldager Side 12

di Der leges med ma en ing dr Udfor Side 08

Kolofon TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere i Det Danske Spejderkorps.

Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Tlf.: 32 64 00 50 Forsidefoto Spejderne har købt Middelgrundsfortet i Øresund. Det skal nu laves om til Ungdomsøen.

Foto: Nicolai Kamuk B&U-redaktionen Lauge Eilsøe-Madsen, formand Rebecca Kolte-Olsen Christoffer Kolbe Boye-Hansen Kristina Havbo Kongsgaard Sarah Maj K. Siewartz Nanna Sofie Lykke Hansen Martin Anker Jensen Helene Kristine Holst Signe Hegelund Lasse Bækhus Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig, pt@dds.dk Assisterende redaktør: Frederik Lindhardt, fl@dds.dk Layout: Aller Client Publishing Annoncer: redaktionen@spejder.dk

Spejderne har fået en ø Side 18

Oplag: 13.500 Tryk: Reklametryk, ISO 14001 miljøcertificeret Deadline: Tjek deadlines for korpsets udgivelser på dds.dk.

Bemærk: Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis over redaktionens eller korpsets synspunkter. Redaktionen bringer ikke alle indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

Hjernen er lidt af en gåde.

Bliv klogere på den Side 20

Rettigheder: Når du afleverer tekster og billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder på både papir og internet i spejder-sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionen: redaktionen@spejder.dk Det Danske Spejderkorps generelt: Info@dds.dk www: spejder.dk & dds.dk Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Street style: de Styr på spejdermo 10 e Sid

02

TRACK FEBRUAR 2015

NØRD-Kåre Nielsen er nede med spejder Side 22

VELKOMMEN TIL

LEDER

“ Ingen kan gøre eneret på videnskaben – alle kan være en del af den.”

Med nysgerrigheden på rejse

Foto: CHRISTIAN MALIK LYNNERUP

“ Så længe jeg oplever noget nyt sker der noget spændende omkring mig. Jeg bliver nysgerrig og interesseret – og hele tiden bliver jeg forundret.”

JEG TROR ALDRIG NOGENSINDE, AT MAN KAN BLIVE FOR GAMMEL TIL AT LÆRE NOGET. Så længe jeg oplever noget nyt, sker der noget spændende omkring mig. Jeg bliver nysgerrig og interesseret – og hele tiden bliver jeg forundret.

Denne forundring har vi valgt at sætte fokus på i denne udgave af Track. Videnskaben forundres altid, og hver dag kommer der nye svar. Og oftest skaber dette endnu flere spørgsmål og overvejelser.

Jeg forundres altid over, hvor meget vi kan lære, og hvor meget vi stadig kan lære. Jeg forundres over, hvordan jeg selv er en del af det hele, og hvordan jeg selv kan være med i videnskaben.

Til daglig studerer jeg på universitetet, men videnskab er så meget mere end studier. Videnskaben er også at opleve ting, prøve noget nyt, afprøve idéer og frem for alt at være nysgerrig. Videnskaben er mange ting, den bærer mange ansigter og har mange skikkelser. Den kommer til udtryk på forskellige måder, og hele tiden hjælper den os med at overveje vores verden på et

nyt plan. Det mest fantastiske er nemlig, at videnskaben ikke er bundet til et bestemt sted. Ingen kan gøre eneret på videnskaben – alle kan være en del af den.

Videnskaben er ikke bundet til et bestemt sted eller studie. Der er ikke en form for nysgerrighed eller studie, der er mere rigtigt end andre. Den videnskabelighed, vi vælger at sætte fokus på her, er den nysgerrighed, vi selv hele tiden oplever. Det er nysgerrigheden til at gå ud og prøve verden og til at lære noget nyt. Til at prøve nogle helt fantastiske ting. At kunne prøve de fedeste ting må være videnskabens og nysgerrighedens svar på magi. Vores verden er nemlig i sandhed magisk, og det oplever vi fuldt ud, når vi har nysgerrigheden til at prøve den af.

God fornøjelse!

Lauge Eilsøe-Madsen Formand i B&U-redaktionen.

TRACK FABRUAR 2015

03

BAG OM REDAKTIONEN

Redaktionen siden sidst:

Hvad er den sejeste ting, der er opfundet?

Kristina: Noget så uundværligt som en tartelet-tang Sarah Maj: Briller, ellers ville jeg ikke kunne se noget Martin: Et robotøje, man kan få opereret ind hvis man er blind!

Daniel: Sneakers Signe: Flyvemaskinen er en ret vild opfindelse Sissel: Rumraketter Amalie: En water-purifier. Det er et rør, man kan drikke igennem, der renser vand

Johanne: Johann Gutenbergs Bogtrykkerkunst, der på kort tid fik indflydelse på Renæssancen, Reformationen og moderne videnskab Lauge: 3-Dooler, en ”kuglepen” hvor man kan tegne 3D objekter Rebecca: Internettet!

Det er vildt, at man kan kommunikere med hele verden. Opfinderne må have haft en vild fantasi.

Nanna Sofie: Teslacoil, dem der kan lave lyn.

Noget om Einstein En af verdens kendteste, klogeste og sejeste videnskabsmænd var Albert Einstein. Det var ham, der bl.a. udviklede relativitetsteorien. Da Einstein var 16 år gammel gik han til optagelsesprøve ved en højskole i Schweiz, men dumpede, fordi hans karakterer i fag som fransk og litteratur ikke var høje nok. Han kom dog ind året efter. I Danmark er de fleste mindst 18 år, når de starter på højskole, og de bliver slet ikke tilbudt at starte tidligere, som Einstein gjorde. Så hvis du gerne vil være ligesom Einstein, er det på tide at gå i gang med de store fysikbøger.

Einstein havde en IQ på 160 – det normale er omkring 110. Han blev 76 år gammel, og hele livet igennem sagde han mange kloge ting. Her er tre eksempler: • “Lær af i går, lev i dag, håb for i morgen. Det vigtigste er, at du aldrig stopper med at stille spørgsmål.”

• “Vi kan ikke løse problemer med den samme tænkemåde, som skabte dem.”

• “Det virkelige tegn på intelligens er ikke viden, men fantasi.”

VILD VIDENSKABELIG VIDEN: Grunden til, at vi tisser, er i øvrigt, at vi pattedyr skiller af os med en masse forskellige salte gennem urinen.

Prøv at sætte stopuret til næste gang, du tisser – men husk, at der kan komme afvigelser på op til 13 sekunder.

I 2013 fandt amerikanske forskere ud af, hvor lang tid et pattedyr tisser. Og det vilde er, at en elefant og mus er ca. lige lang tid om at komme af med deres urin.

Det magiske tal er 21 sekunder. Der kan dog godt forekomme udsving på op til 13 sekunder, bl.a. fordi blæren ikke altid er fuld.

Selvom en mus selvfølgeligt producerer mindre urin end en elefant, så er urinrøret også tilsvarende mindre, og det sammenholdt med, at elefanten også får hjælp af tyngdekraften, betyder, at tissetiden bliver den samme.

04

TRACK FEBRUAR 2015

NYT OG NICE

Himlen gennem en stjernekikkert

Stjerner Der findes milliarder af stjerner i universet. En stjerne er en enorm kugle af gas. Inde i centrum smeltes brint om til helium, og denne proces frigiver masser af energi, der får stjernen til at lyse og varme i milliarder af år.

Du kan se lidt nærmere på stjernerne i en stjernekikkert.

Solen Vores sol er en helt almindelig stjerne.

Den er 150 millioner km væk fra Jorden, og den er stor og tung – faktisk er den 100 gange tungere end alle planeter i solsystemet tilsammen.

Inde i kernen er der 15,5 millioner grader varmt; på overfladen er den 5.500-6000 grader. Dens lys og varme er altafgørende for livet på jorden – ting som årstider, havstrømme, vejret og klimaet er ”styret” af solen.

Årstidernes gear:

Gaiters gaiters gaiters!

Foråret kalder, og med foråret kommer en ny sæson med spejderløb, vandreture og hejk!

Det bliver fedt! - Bortset fra de våde bukser man får af det våde græs. Eller sneen der falder ned i støvlen... Frygt dog ej! Der findes en løsning.

Gaiters er måske vandrerens kæreste eje – lige efter støvler og sokker. Gaiters er vandtætte og robuste forlængelser af dine støvler, som man sætter ud over det nederste af bukserne.

De forhindrer, at dine busker bliver våde, men også at de går i stykker, hvis du løber igennem tornekrat eller underskov.

Og det fede er, at du altid kan bruge gaiters! De beskytter også mod flåter om sommeren, og mod sne i støvlen om vinteren. De kan også bruges i stedet for knæsokker, hvis du er ved at tage shorty-mærke, og så er de vandtætte.

Gaiters er din bedste ven, så hop ud og få dig et par!

TRACK FEBRUAR 2015

05

NYT OG NICE

Dimser der dutter:

Sov godt

Hvorfor spiser man gammel ost?

Måske har dine forældre en rigtig gammel ost stående i køleskabet. Men hvorfor har de egentlig det? Hvorfor spiser man gammel ost? Der er flere grunde.

Ost er noget, man har lavet i op til 7000 år, men så gammel er den i dit køleskab ikke. Nogle oste er dog op mod 2 år gamle, og det er fordi, den er ’modnet’.

Når en ost modner, står den i et køligt rum, så den kan udvikle sin smag. Ost laves af mælk, men for at mælken bliver til ost, tilsætter man noget, der kaldes osteløbe og mælkesyrekultur. Disse er med til at lave mælken om til en fast masse.

Jo længere osten står, des mere modner den, og jo kraftigere bliver smagen. Det er små organismer i osten, der gør, at den ændrer smag, fordi de laver mælken om til ost.

Grunden til, at man lavede ost i gamle dage, var fordi man ikke kunne tåle mælk.

Når man så lavede mælken om til ost, forsvandt det man ikke kunne tåle, og så havde man pludselig mad. Smart!

Det er aften. Teltet er langt om længe kommet op at stå. Du og dine venner gør klar til at sove. I er herre trætte efter en lang, laaang dag. Men månen er som en sol om natten; den lyser hele himlen op. Det blandet med, at en af dine venner har besluttet sig for lige at læse sig selv i søvn med sin Maglite som nattelampe, gør det helt umuligt at falde ordenligt i søvn. Det er simpelthen alt for lyst.

Heldigvis er hjælpen ikke langt væk.

For du har jo husket dine lækre sovebriller, du lige nåede at få hevet med fra en Spejder Sport-butik inden turen.

Når du tager dem på, er det som om, du lige ruller mørklægningsgardinet for.

Alt bliver helt sort – også selvom du har åbne øjne. Og så er de bløde og dejlige at have på. Sov godt.

(PS. Sovebrillen kan også bruges om dagen, når solen skinner. Brillen fungerer også som en 100% effektiv solbrille – faktisk er den så effektiv, at du ikke kan se noget som helst.)

Vidste du, at ...

… koalaer kræmmer træer for at køle sig ned

06

… to af de fundamentale smage, sødt og salt, undertrykkes af ubehagelig baggrundslyd såsom larmen fra en flymotor (det er bl.a. derfor flymad smager dårligt)

TRACK FEBRUAR 2015

… rekorden, for hvor dybt et menneske har dykket iført iltflasker, er 332,35 meter

… en violin er bygget af 70 enkelte stykker træ

… intet rimer på pølser

… 12 nyfødte børn dagligt bliver givet til de forkerte forældre

NYT OG NICE

TRACK & TVÆRS! Fugle i Danmark

S

R

E

Ski med 248 km/t

Ski er sjovt. Der er dem, der bedst kan lide langrendsski.

Den rolige gåtur iført ski i smuk natur. Så er der dem, der bedst kan lide, at det går lidt mere ned ad bakke – gerne med lidt slalom. Rekorden i disciplinen styrløb er 100 mph eller 160,93 km/t.

Og så er dem, der kun er ude efter fart. Fart, fart og mere fart. Østrigeren Harry Eggers er verdens hurtigste mand på to ski. Hans rekord lyder på imponerende 248 km/t. Den snuppede han i kategorien ”speedskiing” For at få fornemmelsen af, hvor hurtigt 248 km/t er, så scan linket og tjek en video med Phillippe Billy, den tidligere verdensrekordindehaver. Han når en topfart på 243 km/t, og han ender da også med at have problemer med at bremse.

TRACK FEBRUAR 2015

07

UDFORDRING: LEG MED MADEN - VEND OP OG NED PÅ DEN HVEM: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD,

B&U-REDAKTIONEN

R K C U F med din mad

Har du nogensinde prøvet at vende en K-pandekage?

Man skal holde tungen lige i munden. I dette nummer af TRACK er jeg blevet stillet en udfordring af redaktionen.

Om jeg tog imod den? Det kan du lige tro.

Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, B&U REDAKTIONEN Foto: PRIVAT

Det er en smuk og frostklar vinterdag, og redaktionen skal mødes for at planlægge de kommende numre af TRACK og Snus. Desværre for mig er det også lige netop i dag, at vinterkulden har fået mig ned med nakken. Derfor er det med en yderst utilfreds grimasse, at jeg kravler ned under dynen kun opmuntret af den dampende varme te, mine hænder lukkes om.

Jeg vågner. Den tomme tekop står på natbordet, og vækkeuret fortæller mig, at klokken er mange. Faldt jeg i søvn? Hmpf. Jeg tænder computeren og logger ind på Dropbox, for nu vil jeg se, hvad redaktionen har givet mig af artikler. Der skal ikke mange klik til, før mit navn dukker op på skærmen. Ordene ”Fuckr med

08

TRACK FEBRUAR 2015

“ Der går ikke lang tid før, spegepølsen er forvandlet til et par af de lyserøde, sure fugle.”

din mad,” springer mig i øjnene, jeg er blevet stillet udfordringen.

Okay, hvad skal det betyde?

Først undrer jeg mig, men der går ikke mange øjeblikke, før jeg har de første ideer. Min opgave går på at vende op og ned på maden, som vi kender den. Let’s get started!

1. Kaffe, Kaffe, Kaffe!

Det første projekt handler om en højelsket, ikke-levende ting i min hverdag. Jeg snakker naturligvis om hele verdens ven og tro

følgesvend mandag morgen, kaffen.

Min egen kærlighed til god kaffe er eskaleret i løbet af det sidste halve år, hvor jeg har været ansat som pædagogmedhjælper i en børnehave.

Inspireret af børnehaven, har jeg i bedste børnehavestil fundet et stykke kaffekunst fra Angry Birds. Min veninde Rikke er ved min side. Fulde af gå på mod går vi i gang. Senere samme aften har Rikke og jeg delt en forfærdelig masse kaffe. Vi har

hygget os, men trods det må vi konkludere, at kaffekunst nok ikke er vores stærkeste side.

2. Morsomme madpakker Flyvende grise og sure fugle. Du har sikkert luret den, også her handler det om Angry Birds. Nu har mit indre legebarn virkeligt taget over. I børnehaven ser jeg mange af de knap så inspirerende madpakker, så jeg åbner køleskabet og sætter mig for at gøre maden sjov. Det lykkes rimelig godt: der går ikke lang tid

“ Hvordan kan mad gøres sjovere, og kan man gøre det bare en lille smule spejderagtigt? Sovepose-pølsehorn!” før, spegepølsen er forvandlet til et par af de lyserøde, sure fugle.

Så langt så godt. Angry Birds er ikke nok til min madpakke, så jeg søger på ny råd hos den altid hjælpsomme Google. Snart efter har spegepølsefuglene fået selvskab – på bordet står en Luigi-mad – Marios grønne ven har aldrig været kønnere.

3. TRACKs pølsehorn Hvordan kan mad gøres sjovere, og kan man gøre det bare en lille smule spejderagtigt?

Her kom jeg på prøve, for min fantasi rakte ikke længere end til sovepose-pølsehorn. Knap så kreativt, men til gengæld super lækkert!

4. Seje pandekager Her på TRACK har vi nu også prøvet at markere os med pandekager! I børnehaven skal der navn i jakker, trøjer osv. – men pandekager med navn på?

Hvorfor ikke?

Jeg har her valgt at skrive TRACK med pandekager, men hvor kreativt kan du gøre det?

Jeg udfordrer dig og din gruppe til at finde kreativiteten frem og fotodokumentere dit resultat.

Hvor skal din mad laves – i køkkenet eller på bålet? Send et billede af dit resultat til TRACK over facebook Knap så seriøst Under denne udfordring blev jeg klogere på i hvert fald én ting:

Ikke alt behøver at være seriøst.

Det er selvfølgelig nemt at sige for mig, der som skribent i Det Danske Spejderkorps’ Børne- og Ungdomsredaktion løbende tyer til sit indre legebarn, men ikke desto mindre mener jeg det. Under tilblivelsen af denne artikel er det igen sket, at mit indre legebarn er kommet frem fra sit skjul – men desværre kun for en kort bemærkning. Nu hvor artiklen er færdig, har mit indre legebarn endnu engang søgt tilbage til skyggen; skyggen af den person, jeg er, og af den person der i det daglige stadig oftere betegnes som voksen.

TRACK FEBRUAR 2015

09

SPEJDER MODE

Street style

Track har fanget Nanna og Andreas i fuld udrustning på vej til spejderløb til en snak om trofast grej og en farverig ønskeliste.

Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN. Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

Andreas Nanna Navn: Nanna Alder: 15 år Gruppe: Brønshøj-Husum (København) Hvad har du på?: Min skaljakke fra Bergans i modellen Luster. Fjällräven bukser i modellen vidda pro, og mine godt udtrådte vandrestøvler er fra Salomon i modellen Quest. Tasken er fra Osprey, modellen hedder Xena. Til sidst har jeg min røde buff, som jeg bruger som pandebånd.

Hvad er du gladest for at have på?

Hmm.. det må nok være min skaljakke. Den har været min trofaste følgesvend i snart 2,5 år. Jeg har den med mig overalt, den har virkelig reddet mig på diverse adventureløb, ferier og regnfulde dage på vej i skole.

10

TRACK FEBRUAR 2015

Hvilket grej står højest på din ønskeliste?

Højest på min ønskeliste lige i øjeblikket står bla. en Osprey Talon 44, en pandelampe fra Petzel i modellen Tikka XP og en ny skaljakke fra Patagonia i modellen Leashless, gerne i en fed farve! Min nuværende er ved at være godt slidt.

Hvordan sørger man for at se godt ud og være praktisk på samme tid?

Før spejdeløb plejer jeg at tjekke vejret, læse på løbets hjemmeside eller spørge min venner til råds, hvis jeg ikke har været med før. Min mormor og morfar er faktisk også et par grejfreaks, så det ender nogle gange med, at jeg også spørger dem til råds og låner et par ting. Når det handler om, at man gerne vil se godt ud på spejderløb, synes jeg, at man gerne må give den gas med farverne!

Det er i hvert fald noget, jeg selv arbejder på.

Navn: Andreas Thorup Alder: 18 år Gruppe: 1. Ry Gruppe Hvad har du på?

Skiundertrøje fra Craft, Haglöfs trøje, Fjällräven bukser og Salomon Speedcross 3CS. Min Skaljakke er fra Haglöfs i modellen ”Roc Hard”.

Hvad er du gladest for at have på?

Min skaljakke, Haglöfs Roc Hard. Den gør, at jeg altid kan holde varmen, og da det jo bare er en skal(jakke), kan man have så meget tøj indenunder, som man vil. Ellers min Craft skiundertrøje.

Jeg har haft den på, på alle de løb jeg har vundet. På Solaris, da jeg skiftede og tog en anden på, begyndte det at gå vildt dårligt for os, så den har en smule magi.

Hvilket grej står højest på din ønskeliste?

Et par uldunderbukser fra Devold med navnet ”breeze boxer”. Jeg har - eller kan låne – det meste, men det er jo meget rart at have sine egne underbukser på. Det er ofte noget folk glemmer, men det er jo lige så væsentligt som en ordentlig skiundertrøje, så det bliver helt klart mit næste køb.

Hvordan sørger man for at se godt ud og være praktisk på samme tid?

Man skal altid have behageligt tøj på, da der ikke findes noget mere usexet, end hvis man står og fryser eller klynker over at være våd! Så altid at have tøj der passer til vejret; tøj man føler, at man kan være aktiv i. Gode sko er et must, da vabler er noget af det værste på spejderløb.

Jeg har købt min jakke og fleece i farver, da man ellers hurtigt bliver sort i grå. Og så skal man selvfølgelig tænke på syningerne, så de ikke skraver og gnaver hul på dig.

TAK FOR 70 EVENTYRLIGE ÅR I år er det 70 år siden, at vi i 1945 åbnede vores første butik, og i dag er vi Danmarks største butikskæde, der forsyner spejderne med udstyr til eventyr. Det fejrer vi resten af året med en perlerække af skarpe tilbud. Glæd dig!

?

INTERVIEW MED DAVID GULDAGER

Track tracker fremtiden

Teknologiske dimser og dutter fylder en stadig større del af vores hverdag.

Både ude og inde kommer der flere og flere gadgets, der skal gøre livet nemmere og sjovere. Track tog til TV2s københavnske hovedkvarter for at snakke med David Guldager – redaktør på tech-sitet beep.tv2.dk – og høre lidt mere om fremtidens gadgets, teknologiske tendenser og om at være ekspert i begge dele.

Tekst: FREDERIK LINDHARDT Foto: TV2, ISTOCK

“ Wearebles bliver normalt. Ting man bare bærer, f.eks. armbånd eller briller, der hele tiden holder øje med, hvad man går og laver og så ud fra det fortæller én, hvad man skal og har brug for”

eller briller, der hele tiden holder øje med, hvad man går og laver og så ud fra det fortæller én, hvad man skal og har brug for. Teknologien vil guide en, og på den måde vil man blive drevet af ting, man ikke var klar over.”

O

m 20 år? Det er svært at sige noget konkret om.

Det kan man næsten ikke forestille sig, for ting går så stærk inden for denne her branche. For 10 år siden var telefonerne store og klodsede. I dag er de stadigvæk store – til gengæld kan de alt.” Sådan svarer David Guldager, redaktør på TV2 Beep, på spørgsmålet om, hvordan livet for en 15årig vil se ud om 20 år.

Teknologien viser vejen Men som snakken går, tegner David Guldager billedet af en fremtid, hvor alting bliver automatiseret. Der vil komme masser af nye teknologier, og de vil på mange måder blive endnu mere indgribende i vores hverdag, end f.eks. iPhones og andre smartphones er det i dag. ”Wearebles bliver normalt. Ting man bare bærer, f.eks. armbånd

12

TRACK FEBRUAR 2015

Fra iPhone til Beep David Guldagers vej til redaktørstolen på TV2 Beep begyndte på dansk-studiet på universitetet.

Siden har han arbejdet med gadgets i forskellige sammenhænge, men hans karriere blev for alvor skudt i gang, da han blev bedt om at tage til USA for at dække lanceringen af den første iPhone: telefonen, der mindede mere om en lommecomputer, og som for alvor satte brugeren i centrum, var for alvor med til at ændre synet på og forholdet til teknologi.

Fra at have været et område mest for nørder, er interessen for teknologi i dag bredere – de fleste danskere har f.eks. en smartphone og er på Facebook.

Den store interesse afspejles også i indholdet på TV2 Beep: ”Beep har altid skulle være bredt.

Det begyndte mere som et site med mange anmeldelser af konkrete gadgets, men nu handler det mere om det bredere publikum – om at formidle teknologi til almindelige mennesker gennem

nyheder og kommentarer.”

det, som måler alt og fortæller os, hvad vi har brug for.

Inden for den digitale verden komAlmindelige menneskers hverdag mer der endnu flere sociale medier.

Udover at være redaktør er David Man har i længere tid talt om, at Facebook ville blive udkonkurreret.

Guldager også gadgetekspert Det er dog stadigvæk det mest på TV2 News samt Go’ Morgen brugte sociale medie i Danmark, og Go’ Aften Danmark. Han og derfor går der nok lidt tid understreger, at teknologien og formidlingen af den skal relatere endnu, før det sker. ”Men,” siger David Guldager, ”Facebook, som sig til almindelige menneskers vi kender det i dag, vil ikke vare for hverdag, ellers er det ikke rigtigt evigt. Tendensen er, at man går fra spændende. ”Det er ikke så at dele alt med alle til i stedet at interessant med anmeldelser dele noget med nogen. De sociale af diverse WiFi-routere. Det er meget mere interessant at se på, medier vil også blive hængt mere op på specifikke grupper. Præcist hvad f.eks. computeren betyder for den almindelige bruger i hver- hvilke sociale medier, der kommer, er igen svært at sige noget konkret dagen, eller hvordan fremtiden på mange måder allerede er her.” om. Snapchat kom f.eks. nærmest ud af ingenting. Den skabte et behov, vi ikke troede, vi havde. Den Mange sociale medier historie kunne sagtens gentage Og hvordan ser den så ud – fremtiden? Den byder i hvert fald sig.” (Måske kunne man forestille sig et socialt medie kun målrettet på en masse gadgets, vi ’bare’ spejdere? red.) har på uden at lægge mærke til

“ Facebook, som vi kender det i dag, vil ikke vare for evigt. Tendensen er, at man går fra at dele alt med alle til i stedet at dele noget med nogen.”

Spejder og teknologi David Guldager har selv været spejder. Blå spejder ovenikøbet. Det varede et års tid og sluttede brat, da han faldt ned fra et træ og slog sig slemt. Men han kunne godt lide at være udenfor. Det kan han stadig, og han mener, at outdoorlivet kan være en sund pause fra den højteknologiske hverdag. ”Jeg er stor fortaler for ny teknologi, men det kan være godt at lægge telefonen eller iPad’en lidt væk indimellem og tage derud, hvor du kun kan komme i kontakt med andre, hvis du har en satellit-telefon med.”

Og hvad så med fremtidens outdoorgear? David Guldager peger på, at teknologien bliver mere robust: ”Fremover tænkes outdoorlivet ind i de forskellige gadgets. De bliver designet, så de kan holde til mere. På den måde vil det i højere grad være det samme udstyr, man bruger alle steder – både ude og inde.”

TRACK FEBRUAR 2015

13

VIDENSKAB

Zimbardos fængselseksperiment Eksperimentet er opkaldt efter den amerikanske psykolog Phillip Zimbardo og hører under kategorien ”socialpsykologisk eksperiment”. Zimbardo fik til forsøget bygget et falsk fængsel i kælderen under Stanford University og placerede der 21 studerende. Ca. halvdelen som fanger og resten som vagter. De 21 var udvalgt som de mest socialt veltilpassede og følelsesmæssigt stabile ud af 75 frivillige. For at skabe en tydelig magtforskel mellem fanger og vagter, blev fangerne bl.a. iklædt en simpel kutte, mens vagterne fik fløjte, knippel og solbriller, der dækkede for deres øjne. Zimbardo ville med eksperimentet bl.a. undersøge, hvilken kraft regler, roller og gruppeidentitet har på mennesket.

Forsøget var planlagt til at forløbe over 2 uger, men måtte afbrydes allerede efter 6 dage, da forholdet mellem vagter og indsatte hurtigt udviklede sig i en ekstrem retning. Nogle af vagterne straffede de indsatte både fysisk og psykisk. Flere af forsøgspersonerne havde altså taget deres roller til sig i en sådan grad, at de ikke længere lyttede til deres oprindelige moral og holdninger.

Derimod var det de forventninger og den identitet, de var blevet givet, der formede deres handlinger.

Forsøget har givet en bedre forståelse af, hvorfor fx nogle amerikanske vagter opfører sig meget voldeligt over for indsatte i fængsler. Og bidraget til løsningen af dette problem.

FORSØG der ændrede verden Eksperimenter og forsøg er grundlæggende elementer i videnskab og forskning. Videnskabelige eksperimenter bruges til at be- eller afkræfte en opstillet teori, men også til at iagttage og lære ud fra og på den måde finde frem til ny viden. Vi mennesker bliver aldrig træt af at undre os over den verden, vi lever i, og vi har gang på gang udført forsøg og eksperimenter, der har givet os en dybere forståelse af vores verden.

Tag med tilbage i tiden og læs om forsøg, der har haft en kæmpe betydning vi vores tid.

Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN, B&U-REDAKTIONEN

Kloningen af fåret Dolly

Fra billardkugler til en verden af plastik

Fåret Dolly, der blev født i 1996 i Skotland, regnes for at være det første (vellykkede) klonede pattedyr. Forskere ved universitetet i Edinburgh skabte Dolly ved at sammensætte generne fra en celle fra et voksent får med et ubefrugtet æg, der var ”tømt” for gener. Dolly voksede og fødtes altså normalt, men i stedet for at have ligheder med sin mor, var Dolly en identisk kopi af det voksne får, som generne var taget fra.

Siden forsøgsresultaterne fra kloningsforsøget blev offentliggjort, forsker man verden over stadigvæk i kloning af dyr.

Man har bl.a. forsøgt sig at skabe genmodificerede svin, der kan bidrage som organdonorer for mennesket. Man har endnu ikke forsøgt kloning på mennesker, og i mange lande, deriblandt Danmark, har man besluttet at forbyde disse forsøg. Det er et svært etisk spørgsmål, som kan være vanskeligt at tage stilling til.

Før opfindelsen af plastik, blev billardkugler produceret af elfenben fra elefanters stødtænder. 12.000 elefanter blev dræbt årligt for at dække den store efterspørgsel efter elfenben. Elfenben er som naturmateriale meget ujævnt, og derfor ikke særlig praktisk til præcise stød i billardspil. Derfor blev der i 1868 startet en konkurrence om at finde et nyt materiale til billardkugler, og der blev udlovet en dusør på 10.000 dollar til den, der kunne fremstille sådan et. Det var mange penge, og rigtig mange forsøgte sig, men det blev brødrene Hyatt, der løb af med sejren. De havde efter mange forsøg fremstillet et materiale, der måske var elefanternes redning. Det var hårdt og holdbart og samtidig klart som glas. Og så kunne det farves og opvarmes, så det kunne formes efter ønske.

Brødrene havde opfundet plastik, der i dag bruges overalt i vores hverdag.

14

TRACK FEBRUAR 2015

VIDENSKAB

Drone: Okay, det er måske ikke nemt, men sejt er det da at kunne sige, at man har lavet sin egen drone. Track har samlet materialelisten, så er det bare med at finde ud af at få samlet den…

Du skal bruge: Fire små motorer Bolte til at fastgøre propellerne Litium batteri

Et KK2 board En strop til at fastgøre batteriet Diverse ledninger To venstre propeller To højre propeller Se mere om materialer og konstruering af dronen på

Do try this at home!

Alt for tit får man at vide, at man for alt i verden ikke må prøve de sjove eksperimenter af derhjemme. I dette nummer af Track har vi imidlertid fundet nogle ting, man roligt kan give sig i kast med derhjemme eller til spejder.

Tekst: NANNA SOFIE LYKKE HANSEN, B&U-REDAKTIONEN

Lysende mudder: Du kender sandsynligvis det klassiske ’mudder’, man kan lave ud af kartoffelmel og vand, men vidste du, at hvis man erstatter vandet med Tonic sodavand, så bliver mudderet lysende i sort lys?

Telegraf: Selvom den måske ikke er så nem at lave, er den utroligt god som post på et spejderløb eller som en del af et morseforløb.

Smør-lys: Står du og mangler et stearinlys? Frygt ikke! Prøv at rulle et stykke køkkenrulle sammen og stik det ned i et stykke smør og tænd det. Et styks smør-lys, der brænder lige så godt som et stearinlys!

Du skal bruge: Små strømledende søm 2 batterier Patentbånd - skal kunne magnetiseres Almindelige ledninger 2 store metalsøm - skal kunne magnetiseres Et stykke træ til base Sådan gør du: Sæt de to batterier sammen, så der stadig er en plus pol i den ene side og en minuspol i den anden. Sæt en ledning fast i batteriernes ene ende, og vikl herefter 150 til 200 gange rundt om et af de store søm, der er banket

ned i pladen. Afisolér et stykke af ledningen og sæt den fast rundt om et lille søm, der er sømmet i pladen. Søm et nyt stort søm i ved siden af spolen, sæt et stykke patentbånd fast og bøj det, så det yderste af ledningen rører ved det store søm ,mens det lige præcis ikke rører sømmet i spolen. Sæt en ny ledning fast i batteriernes anden ende.

Afisolér et stykke af den anden ende af denne ledning og sæt den fast til et lille søm, der holder et nyt stykke patentbånd fast. Det er vigtigt, at patentbåndet kan nå det andet lille søm, som spolens ledning sidder fast i. Når patentbåndet trykkes ned mod sømmet underneden, magnetiseres det andet patentbånd, og der lyder et lille ’klik’, når det rammer sømmet i spolen.

TRACK FEBRUAR 2015

15

Soveposen – outdoordynen Om natten, når det er mørkt, og kulden langsomt kryber sig ind på dig, da har du kun én sand ven: Soveposen.

Tekst: DANIEL LILJA FRYKMAN - B&U REDAKTIONEN OG PASSIONERET SOVEPOSENØRD Foto: JENS THYBO, ISTOCK

Rensdyrskind Din krop producerer en masse varme for at kunne fungere og da du ikke ligefrem er udstyret med rensdyrpels eller sælspæk, afgiver du en masse af den varme til dine omgivelser. Som erstatning for rensdyrpelsen eller sælspækket pakker vi os om dagen ind i tøj og om natten ind i dyner og soveposer.

Lang tid før der var noget der hed dyner, dengang da vores forfædre udvandrede fra Afrika, fandt de ud af, at det var ret koldt de fleste andre steder i verden, så de begyndte at lave tøj og en form for soveposer af dyreskind.

Ideén er sådan set god nok, for der findes ikke noget, der er bedre til at holde på kropsvarmen end de dyr, der lever i de kolde egne af verden.

16

TRACK FEBRUAR 2015

Varmetab, kan man tabe varme?

De fleste moderne sovepose er en såkaldt mumie, det vil sige, at den følger kroppens form. Det betyder, at du ikke behøver at varme lige så meget luft op, og dermed holder du nemmere på varmen.

Hele tricket er at holde på den varme din krop udsender, og til det skal man bruge noget isoleringsmateriale.

Helt naturligt eller primalastik?

Når vi snakker morderne soveposer, findes der to forskellige kategorier af isolering: dun og fiber.

Fiber er normalt syntetisk polyester (plastik), der er opbygget således, at der opstår flest mulige små luftlommer. Der findes utrolig mange typer af fiber, og hver producent har gerne et par varianter: nogle varianter kan komprimeres utrolig meget, nogle holder ekstra godt på varmen og nogle er lavet af delvis genbrugsmateriale.

Det kan kort sagt godt betale sig at undersøge eller høre lidt om, hvilken sags fiber soveposen er foret med – også i forhold til dit behov.

Dunene i dunsoveposer kommer normalt fra gæs eller ænder.

Dun er de helt små og meget fine “fjer”, der ligger inderst nær fuglens hud. Det er dun, der gør, at fuglen kan holde varmen, og det er endnu ikke lykkes at fremstille et kunstig materiale, der isolerer lige så godt som dun. Samtidig er dun også fleksibelt, let og temperaturregulerende.

Dun er dog ikke bare dun; der er nemlig mange forhold der spiller ind på, hvor gode dunene er som isolering, bl.a. dunenes renhed – forhør dig i butikken, hvor du køber soveposen.

NØRD

Sov godt i soveposen: Tips og tricks Her er nogle små tips og tricks, der er gode at have med i baghovedet, når du skal sove i sovepose.

Pak dig ind!

Et godt basislag (undertøj) i uld er altid en god ide! Det kan du også kombinere med hue, handsker og sokker - det er nemlig hovedet, hænderne og fødderne, der afgiver mest varme, derfor vinder du meget ved at isolere de steder ekstra godt.

Varm noget mere – spis og drik noget mere Isolering hjælper ikke meget, hvis ikke din krop generer noget varme så fryser du stadig. Sørg derfor for at være velernæret, det vil sige: Spis noget ordentlig mad, så din krop har noget at leve af i løbet af natten. Drik også rigeligt vand, for hvis din væskebalance ikke er i orden, vil din krop ikke producere nok varme. Det er faktisk ikke en dårlig ide at drikke en stor dunk vand lige inden, du skal i seng. Det kommer nok til at resultere i en lille nattetissetur, men det er det hele værd.

Vedligeholdelse Når du nu har været ude og bruge en masse penge på en sovepose, så vil du gerne have, at den holder længe. Med den rigtige behandling kan det også lade sig gøre. Det første tip er at undgå at vaske sin sovepose. For hver gang du vasker den, bliver den dårligere og dårligere til at isolere. Hvis den skal vaskes så sørg for at gøre det rigtigt. Den skal for det første vaskes med det rigtige vaskemiddel og intet andet (meget vigtigt, at man ikke bruger skyllemiddel), og derefter har den også godt af at komme en tur i tørretumbleren (hvis det er en dunsovepose, er det et must). Men sørg altid for at undersøge grundigt, hvordan din sovepose skal vaskes, inden du går i gang. Spørg evt. i butikken.

Det er en kæmpe fordel at anskaffe sig en lagenpose. En lagenpose gør flere ting: for det første ophober din sved sig i den og ikke i soveposen, og for det andet isolerer lagenposen også (nogen specielle lagenposer kan tilføje op til 11-15 grader i forhold til soveposens komforttemperatur).

Når din lagenpose begynder at lugte, kan du bare vaske den – og ikke soveposen.

TRACK FEBRUAR 2015

17

UNGDOMSØEN

Spejderne laver en ungdomsø Midt ude i Øresund ligger Middelgrundsfortet. Nu forvandler Spejderne øen til Ungdomsøen, et aktivitetscenter med store oplevelser for alle børn og unge i Danmark.

Tekst: TRINE HANSEN Foto: NICOLAI KAMUK

Fakta om Middelgrundsfortet • Øen er anlagt af Christian 9.

• Øen var en del af Danmarks forsvarsværk sammen med Flakfortet og Trekroner Fort, der også er menneskeskabte øer.

• Middelgrundsfortet er den største af de tre med sine 70.000 m2.

• Tidligere stod der fem kanoner på øen, der dog aldrig blev brugt for alvor.

• Fortet ophørte med at fungere som søfort i 1962. Siden 1988 har der været offentlig adgang for gæster og turister.

• Der er 15.000 m2 bygninger på øen med bl.a. 30 soveværelser, kabys (køkken), officerbolig mv. I kælderen er der 7-8 km lange kasematter (underjordiske gange).

18

TRACK FEBRUAR 2015

M

ange mennesker drømte om at få deres egen ø, da Middelgrundsfortet blev sat til salg i november 2014. Samme drøm havde spejdere i Det Danske Spejderkorps.

Men spejdere nøjes ikke med at drømme – de handler også. Med fælles hjælp fra Nordea-fonden og A. P. Møller-fonden er Ungdomsøen blevet en realitet.

Med spejderlivet som tema Ungdomsøen er et helt unikt sted, som ligger langt væk fra hverdagen midt ude i Øresund.

På Ungdomsøen vil der være fokus på at udfordre børn og unge og give dem mulighed for at udvikle sig gennem fede og vilde oplevelser. Øen bliver et aktivitetslaboratorium, hvor elementer fra spejderlivet som friluftsliv,

fællesskab og samfundsansvar blandes sammen til en sprængfarlig cocktail fuld af udfordrende aktiviteter, som alle børn og unge nu kan prøve kræfter med.

Fra Middelgrundsfortet til Ungdomsøen Middelgrundsfortet er faktisk verdens største menneskeskabte ø, og blev bygget i slutningen af 1800-tallet for at beskytte Danmark mod fjender fra søsiden. Da det er mange år siden, at fortet blev bygget, er bygninger på øen meget gamle, og der er ingen vand og kloakering. Derfor skal Ungdomsøen gennem en stor renovering, før den er helt klar til at blive indtaget i 2016.

BREJNING EFTERSKOLE

NOGET FOR DIG...?

BREJNING EFTERSKOLE MELLEM VEJLE OG FREDERICIA ER EN EFTERSKOLE MED FORBINDELSE TIL SPEJDERNE I DANMARK ... LÆS MERE PÅ WWW.BREJNING.DK

Foto: Frederik Lind Racher, BE18 - årgang 2014-15

ELLER FØLG OS PÅ FACEBOOK.COM/BREJNINGEFTERSKOLE

PROJEKTLEDELSE

FEM LINJEFAG

SPEJDER HVER(-)DAG

FÆLLESSKAB

Det er fedt at lave projekter, når alle vil være med og gør deres bedste. Vi laver masser af projekter på Brejning Efterskole, hvor du desuden får en officiel projektlederuddannelse med i rygsækken.

Hvad er du særligt interesseret i? Hvad vil du gerne være bedre til?

Hvad elsker du at bruge tid på? Dyrk din store interesse på et af vores fem linjefag: Adventure, Gourmet, Innovation Outdoor og Wellness.

Brejning Efterskole (BE) er ikke kun for spejdere men vi er mange spejdere på skolen. I 1997 startede Det Danske Spejderkorps BE, og idag er mange af vores “gamle” elever stadig meget aktive spejdere .

Efterskolefællesskabet er mange store og små fællesskaber. Her har du altid en ven i nærheden og altid en stak venner at ligge i bunke med, hygge med, lave projekter med, tage på tur med og dele dine udfordringer med.

BREJNING EFTERSKOLE | MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP | TLF. 7586 2999 | EMAIL: KONTOR@BREJNING.DK | WWW.BREJNING.DK

NØRD

s n e n Hjer

GÅDER Du går måske ikke og tænker over det i hverdagen, men alt hvad du gør, siger og tænker, styres i sidste ende kun af én ting: din hjerne. Den har gjort mennesket i stand til at bygge skyskrabere og gå på månen. Men der er stadig rigtig mange ting, man ikke ved om den endnu, og derfor prøver forskere stadig at finde svar på dens gåder.

Tekst: SARAH MAJ K. SIEWARTZ Foto: ISTOCK

H

jernen er et kompliceret system af op mod 100 milliarder nerveceller, og de kommunikerer alle sammen på kryds og tværs af hinanden – selv når du sover. Den er så kompleks, at forskere stadig ikke ved en hel del om den, og derfor er hjerneforskning stadig meget relevant. De mange, mange nerveceller (også kaldet neuroner) er forbundet på så mange måder, at man ikke kender betydningen af dem alle.

Men hvad, man allerede ved, er, at hjernen ikke bare er én samlet ting. Den er delt op i hjernestammen, der er hjernens forbindelse til resten af kroppen, lillehjernen, der sørger for vi kan bevæge os og storhjernen, der igen er delt op i fire ’lapper’; pandelap, isselap, tindingelap og nakkelap. Alle disse lapper, styrer forskellige ting som sprog, syn og hukommelse. Samtidig er den samlede hjerne delt op i en højre og en venstre halvdel.

Gennem hjerneforskning har man fundet ud af, hvad der sker i hjernens mange dele. I gamle dage undersøgte man døde menneskers hjerne eller lavede forsøg med personer, der havde slået hovedet og ændret adfærd efter det. I dag kan man scanne hjernen ved hjælp af flere forskellige typer scanninger, blandet andre, MRscanning. MR står for magnetisk resonans og betyder egentlig, at man ved hjælp af hjernens atomer og deres magnetiske egenskaber kan danne billeder af hjernens indre. Når man så undersøger de her billeder af forsøgspersoner, kan man se de forskellige dele af hjernen, og hvordan de reagerer på forskellige indtryk. Sådan kan man fx finde ud af, hvor i din hjerne der er aktivitet, når du dufter din yndlingsmad eller krammer den person, du godt kan lide.

20

TRACK FEBRUAR 2015

1.

Hjernen udgør omkring 2 % af din kropsvægt, men bruger 20 % af din energi.

2.

Din hjerne ud-

vikler sig helt indtil 40-års alderen. Især pandelappen (der hjælper dig med at tage fornuftige beslutninger) udvikles sent.

3.

Hver eneste

gang du lærer noget nyt, kan man på hjernescanninger se, at du lærer i ét sted af hjernen, men når du har lært det, ’flyttes’ det til et helt andet sted.

4.

Hjernen bliver

5.

Din hjerne kan

klogere af at prøve noget nyt med kroppen. Så når du prøver noget helt nyt til spejder, eller spiller en sport du aldrig har prøvet før, så udvikler din hjerne sig.

lagre langt mere information end nogen dims du ejer.

Man anslår at der er plads til mellem 10 og 100 terabytes i ens hukommelse (det er op til 1500 iPhones).

TRACK FEBRUAR 2015

21

?

ER DU NEDE MED SPEJDER?

NØRD’en Kåre Nielsen er nede med spejder I Track vil vi gerne finde ud af, hvad de kendte egentlig går og tænker om os spejdere.

Denne gang har vi dog snydt en smule, da vores kendte person, Kåre Nielsen, selv er spejder.

Mange har set Kåre Nielsen som en af de to værter på DR-programmet NØRD, hvor han sammen med medværten Emil laver eksperimenter.

Track har fået en snak med Kåre om spejder og det at være TV-vært.

Tekst: REBECCA KOLTE-OLSEN OG NANNA SOFIE LYKKE HANSEN Foto: PRIVAT

Har du nogensinde været spejder?

Jeg har været spejder siden jeg var 5 år gammel, og kan med stor glæde sige at jeg stadig er spejder.

Hvorfor startede du til spejder?

Dengang var det primært mine forældres beslutning, da jeg jo ikke var særlig gammel.

Der har været perioder i mit liv, tilbage da jeg gik i folkeskole, hvor jeg var i tvivl, om det var mig at være spejder. Men den dag i dag, er det en så stor og vigtig del af mit liv, at det er en af de ting, jeg er gladest for, at jeg blev ved med.

Hvad er de første tre ting, du tænker på, når du hører ordet spejder, og i hvilken sammenhæng (i dit tilfælde, uden for spejderverden) har du sidst hørt om spejder?

Venner: Langt de fleste af mine rigtig nære venner, har jeg igennem spejderverdenen, og jeg bruger mit spejderarbejde til at være sammen med dem.

“ Langt de fleste af mine rigtig nære venner, har jeg igennem spejderverdenen”

22

TRACK FEBRUAR 2015

Udfordring: I spejderverdenen kan man, hvis man vil og tør, tage imod enormt store udfordringer, som man måske ikke lige ville kunne møde andre steder. Og for mig handler mit spejderliv blandt andet om at sige ja til ting, jeg ved udfordrer og udvikler mig.

Vilde ideer: I mit spejderarbejde kan man få lov at komme med de vildeste ideer og forsøge at føre dem ud i livet, også selvom det f.eks. er at bygge en 10 tons tung murstensmur op for så at brage en gummiged igennem den foran 300 spejdere.

Jeg nyder og bliver rigtigt stolt af at være spejder, når jeg f.eks. på arbejdet, i familien eller et helt tredje sted, hører ikkespejdere snakke om et spejderarrangement og fortælle om, hvor imponerede de er over det arbejde, der bliver lagt i vilde adventureaktiviteter og reflekterende personlig udvikling.

Hvordan fandt du ud af, at du ville være DR tv-vært?

Det er egentlig ikke fordi. det har været en drøm for mig, før jeg blev det. Det var et tilfælde, at muligheden bød sig. Men igen for at udfordre mig selv, og fordi jeg var sikker på, jeg synes at lige netop dette værtsjob ville være sjovt, tog jeg imod udfordringen.

Samarbejde er vigtigt, når man er spejder. Hvor vigtigt er samarbejde på tv-holdet, når i skal optage DR-programmet NØRD? Det er rigtig vigtigt! Vi er et ret lille hold, som regel to værter, en tilrettelægger og en fotograf.

Og hvis vi ikke kan finde ud af at samarbejde og have det sjovt sammen, vil det blive afspejlet i programmerne, og de vil derfor ikke blive særligt gode.

VOXPOP

Hvad er det mest nørdede?

Tekst: SIGNE HEGELUND Foto: JENS THYBO

Mia, 15 år, Helsingør gruppe

Jost, 13 år, Brøderskov gruppe

“Det er virkelig nørdet, hvis man kan m ere end 100 cifre af π

3.1415926535 89793238462 643383279502 8841971693 993751058209 7494459230 781640628620 8998628034 825342117067 9”

“Min vejleder på PLan. Han har sokkerne ude på sine fjällrävenbukser, og det så virkelig nørdet ud.”

Magnus, 15 år, Sejs gruppe

“Molekylær biologi må være ret nørdet.

Men det lyder fedt.”

Simone, 13 år, 1. Rib

e

“Ellen fra mit PLan! Hun kunne kinesisk, det er da lidt nørdet.”

TRACK FEBRUAR 2015

23

G AN B

ger Ting, der si

Har du også plaget din naturfagslærer i timen om at lave noget, der siger bang, men læreren nægter som sædvanligt? Hold tungen lige i munden mens vi guider til at lave din egen eksplosion derhjemme.

Tekst: AMALIE PAARUP KREBS, B&U-REDAKTIONEN

Her er din mulighed for at lave din egen eksplosion derhjemme uden at bringe dig selv og andre i fare, nemlig knaldgas. Knaldgas består af ⅔ brint (H2) og ⅓ ilt (O2). Dette er den perfekte sammensætning, for idet du sætter en tændstikker for mundingen, lyder et højt brag, og gassen forbrændes. Til dette har du brug for følgende ting: 9 volts batteri Bægerglas (eller lignende) 2 reagensglas (eller lignende) Epsomsalt (Magnesiumsulfat) Vand Først blandes saltet i vandet for at gøre det muligt for strømmen at løbe fra den ene pol

PLØK

til den anden i batteriet. Saltet bliver nemlig opløst i vandet til ioner, der er ladede, og på den måde gør det muligt for strømmen at løbe gennem væsken. Dernæst skal de to reagensglas fyldes op med samme opløsning, som der er i bægerglasset. Sørg dernæst for at sætte en finger for mundingen til glasset, så de dækker fuldstændigt, vend glassene om og slip først, når mundingen er under vandets overflade. Flyt reagensglassene lidt ud i siden af bægerglasset og placer batteriet i glasset, så de to poler vender op ad.

Nede i bægerglasset vil følgende reaktion forløbe, hvor vand (H2O) vil blive spaltet til brint (H2) og ilt (O2): 2 H_2 O →2 H_2+O_2

Der skulle gerne begynde at stige bobler op fra de to poler. Nu skal de to reagensglas – stadig med saltvandet i – placeres, en over hver pol, så gassen bobler op i dem i stedet.

Fordi brint dannes dobbelt så hurtigt som ilt, vil det ene glas blive fyldt hurtigere med luft end det andet. Når dette glas er fyldt ⅔-dele op skal de to glas bytte plads, og det andet glas skulle gerne være fyldt ⅓-del op. Når de to glas er fyldt op med luft, og dermed tømt for vand, kan de tages op af vandet, med mundingen ned af. Så er det bare at stryge en tændstik, føre den ind under mundingen og nyde det høje brag.