>
#1 • 2021
Ilulissaniinneq
Nakimaanneq
Besøg i Ilulissat
Stolthed
Umiatsiaararsortartoq nuummiu Jollefiskeren fra Nuuk
2
6
8 1
Tekst: Christian Damgaardimit / Af Christian Damgaard
Ilulissani talittarfimmi inuuneq
MALIK Nr. 1, 2021, Ukiut 6.-saat Saqqummersitsisoq Sømandshjemmene i Grønland / Kalaallit Nunaanni Umiartortut Angerlarsimaffii Sømandsmissionen / Umiartortunik Ajoqersuiartortitsineq www.soemandshjem.gl Aaqqissuisoq akisussaasoq Generalsekretæri: Nicolaj Wibe Aaqqissuisoq tusagassiortorlu Hanne Baltzer
Sømandsmissionærit attavigisinnaavatit uku: Simon Søvndal, Sisimiut Telefon +299 56 3355 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 56 33 55 Elisa Mikkelsen, Nuuk Telefon + 299 25 18 49
Naqiterneqartut: 1200 Saqqaa: Ilulissani umiatsiaararsortoqaqaaq.
Nr. 1, 2020 6. årgang Udgives af Sømandshjemmene i Grønland Sømandsmissionen www.soemandshjem.gl Ansv. redaktør Generalsekretær: Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer
Kontakt gerne sømandsmissionærerne: Simon Søvndal, Sisimiut Telefon +299 56 3355 Karsten Hald Jacobsen, Aasiaat Telefon +299 56 33 55 Elisa Mikkelsen, Nuuk Telefon + 299 25 18 49
Oplag: 1200 Forside: Der er mange jollefiskere i Ilulissat.
Fra livet på havnen i Ilulissat
I
lulissani talittarfimmi umiatsiaaqqat unteritillit umiarsualiviup imartorumanertaaniipput, ima amerlatigaat allaat imaq ersinngingajavittarluni tamangajammik tikissimariaraangamik. Umiatsiaaqqat imminnut qanilluinnarlutik taleqqasut taamattaaq aalisartut imminnut maani qanipput. Umiatsiaararsortartut imminnut nalunngilluaqaat, talittarfiup Rqqaaniittartut inuit tamaasa ilisarisimavaat. Suleqatigiippassuupput naak tamarmik immikkut aningaasarsioraluarlutik, tamannami allat qanoq pisaqarsimatiginerannik aalajangiisuunngilaq. Naak allanik isumalluuteqanngikkaluarlutik ikinngutit arlaat ajornartorsiuteqalerpat ikiortissarsiulerpalluunniit ikiuiniat erniinnaq takkussuuttarput. Talittarfimmiittartut inuit assigiinngitsorpassuupput, kiinnat assigiinngitsorpassuit: fabrikkimi sulisut ilai usingiaasut aamma aalisakkanik tisasartut umiartortorpassuillu immami aalisakkanik qalooraasartut. Inuit unteritillit arlallit tassani illoqarfiup pingaarnerpaartaaffiani ullut tamaasa takussaasarput. Ataqatigiinneq angeqaaq tassaniissallunilu nuannertaqaluni.
Nuuttut amerlasuut Aalisartoq taleqqasarfikkut ammukarujoorpoq, immaqa ullormut ningittakkat atugassani aaqqinniarlugit imaluunniit arlaannik umiatsiamini pisassaqarluni. Pisulaaginnaq naapitaqartaraaq unittarlunilu, immaqa ikinngutit arlaata qanoq inneranik aperigaa. Ullormut misigisatit assoroornartulluunniit aqqusaakkatik immaqaluunniit nutaarsiassat allat avitseqatigiissutigisarpaat. Aalisartut taleqqasarfimmi talittarfimmiluunniit katerisimaartarneri naluneqanngilaq. Ilulissat illoqarfik umiatsiaararsorfittut nuannarineqaqaaq.Taamaattumik aamma nuuttut amerlasaqaat. Inuuteq neriuppoq illoqarfik sungiutissallugu, taassumani aamma ilaquttani nooqatigisimavai. Talittarfimmi ataatsimooqatigiinneq misigisaqarfigereersimavaa. Inoqatinit kinaa-
nerminik aperineqallattaarneq soqutigineqarnerlu Inuutip tikilluaqqusaanertut misigaa. Tamanna misigitinneqarneq nuannareqaa.
Imminnut ikioqatigiinneq Hans Karl Ilulissani umiatsiaararsortartuuvoq. Oqaluttuarpoq: “Ataataga aalisaqatigisarpara, immikkut umiatsiaaraqarpugut imminnulli qanilluta aallasartarluta. Ilaanni nuannerneq ajoraluarpoq tassa ningittakkavut imminnut ilagussinnaasarmata. Kisianni aalisaqatigiilluni nuannertaqaaq, angalallunimi nuannertarnermik. Navianartorsiornermi aamma ikioqatigiittarpugut amerlanertigulli nuannaaqatigiiginnartarpugut.” Joel Hansen qanoq ikinngutigiittut ikioqatigiittarnermik maanna assersuuteqarpoq. Taanna aamma Ilulissani umiatsiaararsortartuuvoq: “Immitsinnut tamatta nalunngilluarpugut pisariaqartitsisoqaraangallu ikioqatigiittarluta. Ippassaanikkunni umiatsiaararsoqatitta ilaat ikiorpara aalisagartaasa ilaannik umiarsualivimmukaaseqatigalugu. Ima pisaqartigisimavoq allaat umiatsiaaqqani sukkatsissinnaajunnaarsimallugu. Radiuaqqat atorluartaqaagut angalatilluta ikiorneqarnissatsinnik pisariaqartitsigaangatta. Arlaat pinerit tamaasa ikiuiartorluni takkuttarpoq. Nalinginnaavormi aamma arlaliulluta immitsinnut ungasinnata aalisartarneq.”
Ataatsimoorneq pingaaruteqarluinnarpoq Ataatsimoorfeqarneq ulluinnarni inuunermut pingaaruteqarluinnartuuvoq. Isumaqaraluaraanniluunniit kisimiilluni suut ajornannginnerusartut taava inummut inoqammit ajunngitsumik takuneqarnissaq naapinneqarnissarlu pingaaruteqarluinnarput. Imaasinnaavoq ikiorumaneqarluni neqeroorfigineqarneq kisianni aamma oqaloqatigiilaarninnguarluunniit inummut peqqinnartaqaaq.
Tamatigut inoqatit akornaniinnissaq pisariaqartinneqarneq ajorpoq, kisianni nutaamik kammattaarsimagaanni imaluunniit ikinngutitoqqamik oqaloqateqarsimagaanni soorlulusooq inuuneq qaammanerulersartoq inullu isumagissaarnerulersarluni. Ataatsimooqatigiinneq ajunngitsoq malugalugu misigisaavoq oqaasinngortissallugu nalunartoq. Misigineq Guutip pilersitaa. Tassa Guutip uatsinnut tunniussaa ataatsimooqatigiinnut ilaasagatta malugalugulu qanoq nuannertigineranik uatsinnullu qanoq nuannaalersitsisartigisoq. Aalisartuuneq allatuulli suliffiuinnarani ataatsimooqatigiiffiuvoq pitsassuaq, inuit imminnut nakkutigeqatigiittarput imminnullu qanoq innersiortarlutik. •
F
lere hundrede joller ligger i havnen i Ilulissat og dækker havnebassinet, så man næsten ikke kan se vandet i den tid, hvor flest både ligger til kajs. Ligesom jollerne ligger tæt side om side, står fiskerne tæt sammen her. De mange jollefiskere har hilst på hinanden mange gange, og de kender alle de ansigter, der færdes i havnemiljøet. Det er en stor flok kollegaer, selv om man tjener sine egne penge, uafhængigt af hvad de andre fanger af fisk. Helt uafhængig af hinanden er man alligevel ikke, fordi hvis en ven er i nød eller mangler assistance, er hjælpen på vej. Man skal ikke kigge langt, før der står en eller flere og gerne vil hjælpe. Havnens folk inkluderer rigtig mange forskellige ansigter: folk lige fra fabriksarbejderne der losser og skærer fisken til de mange søfolk, som sejler ud på havet for at hive fisken i land. Flere hundrede har deres daglige gang i denne byens livsnerve, så fællesskabet er stort, og det skaber et dejligt rum for alle at være i.
Mange tilflyttere En fisker kommer glad traskende ned ad bådebroen, måske i færd med at klargøre dagens langline, eller noget ved hans jolle. Han stopper op en gang for hvert tiende skridt, han tager, da en ven lige ville høre, hvordan det går. De deler dagens oplevelser og strabadser eller den sidste store nyhed. Det er et alment syn, at fiskerne samles på kajen eller ud ad bådebroen. Ilulissat er en populær by at være jollefisker i. Derfor kommer der også mange til- >
3
flyttere. Inuuteq tog familien med og håbede på at falde til i byen. Han oplevede også, hvordan fællesskabet blandt havnens folk gavnede ham. Bare ved, at folk spurgte ham, hvem han var og viste interesse, så følte Inuuteq sig velkommen. Det er så dejligt at opleve, udtrykker han.
Hjælper hinanden Hans Karl er jollefisker i Ilulissat. Han fortæller: “Jeg fisker med min far. Vi tager ud i hver vores båd og fisker tæt på hinanden. Nogle gange kan det være irriterende, når vores langliner vikles ind i hinanden. Men det er hyggeligt at fiske sammen, og det er dejligt at være afsted. Vi kan også hjælpe hinanden, hvis vi kommer i nød, men ellers nyder vi at være sammen.” Et eksempel på, hvordan man som venner i fiskeriet hjælper hinanden, giver Joel Hansen her. Han er også jollefisker i Ilulissat: “Vi kender alle sammen hinanden, og hjælper hinanden, hvis der er brug for det. For eksempel hjalp jeg den anden dag en jollefisker med at sejle nogle af hans fisk ind til havnen. Han havde fanget så mange fisk, at han ikke kunne få båden op i fart. Vi bruger vores radioer, hvis vi har brug for hjælp, mens vi er ude og sejle. Desuden er der ofte flere både i gang med at fiske ikke så langt fra en selv.”
Afgørende med fællesskab At have et fællesskab er ganske betydende for, hvordan man trives i sin hverdag. Selvom man synes, det er nemmest at være sig selv, og egentlig trives bedst i det, så er det alligevel vigtigt, at man som menneske af og til bliver set og mødt af andre. Det kan være, man bliver tilbudt hjælp, men en lille snak er også super. Der er ikke altid et bankende behov at være social, men når man har mødt en ny ven eller snakket med en gammel ven, så er man altid kommet i lysere humør. At mærke det gode fællesskab er på mange måder en ubeskrivelig følelse. Det er en følelse skabt af Gud. Og det er en Guds gave til os, at vi må være en del af et godt fællesskab og mærke, at det gør os glade. At være fisker er mere end bare et job. Det er et godt fællesskab, hvor man holder øje og spørger ind til hinanden. •
4
Tekst: Hanne Baltzer-imit / Af Hanne Baltzer
Nunarsuarmi umiartortut pitsaanersat pilersittarpavut - Kalaallit uagut sapikkatsinnik sapinngisaqarput
Vi skaber verdens bedste søfolk - Grønlænderne kan noget, andre ikke kan
Q
allunaat umiarsuaattaanni aqumiunngorniartut sungiusartarfianni Georg Stagemi aallaqqaataanniit tamarmik assigiimmik aallartittarput, tamarmik ilisimasaqareernatik umiartorneq aallartittarpaat, perorsaariaaseq tupannartorpassualik aallartittarpoq: Ilisimaligassat nutaat, oqaatsit nutaat, suleriaaseq nutaaq, ullut takisuut, misigisat nutaat, suleqatit nutaat, pinngitsoorani suliassat, isumalluarnerit timillu piukkunnaateqariartornera. ”Aallaqqaataanni i ilinniartut paasissutissarpassuit qatsulluinnartarpaat. Inuit allat 72-it akornganni inikisaangaarluni inuuniarneq aamma qasunarsinnaasarpoq. Ilinniartup nammineerluni paasissavaa ilisimasassat ilinniagassallu qanoq ilikkassallugit, aammami allanut illit qanoq iliornerit apeq-
qutaaratarsinnaassarami, taakkulu suliassatik ilikkareersimagaat.Inuttaaffissaq tigusariaqarpoq,” taama oqarpoq aquttoq anneq Helle Barner Jespersen.
Tamaasa nakkutigisinnaalerlugit Ilinniartut 10 procentii kalaaliupput. Tamanna unammillernarsinnaavoq, taakkumi kulturimit allamersuupput, taakkulu nalinginnaasumik qallunaatut oqaaseqaratik. ”Takkuttarput umiartullammaallutik aamma tamarluinnangajmmik maani ilinniarnertik naammassisarpaat. Georg Stagemi kisimiittoqarneq ajorpoq. Ilinniartut imminnut ilagiittuaannarput taamaasillutik ataatsimoorneq qanittumilu ikiortissaqartuarneq misigisimalluartarlugit.”
Mads Lyberth, Georg Stage
Qummut qaqisoqassagaangat kalaallit tamatigorluinnangajak tamanna pikkoriffigisarpaat, napparutit portusoorsuit, sila qanorluunniit ikkaluarpat, majuarfigisinnaavaat. Taamaasiorsinnaanerisalu allat sapigaannik sapinngisaqarnermik misigilersitsisarpoq. Inuutissarsiutitut piukkunnassutsimut misilitsinneq tigusarpaat, taamaasillutik angallatip naalagaatut akuerineqarsinnaasarlutik. Allaniit tamanna qummut isigineqaatigilersarpaat, allanummi assigiinngitsutigut ilinniartitsilluarsinnaasaramik. Umiarsuarmi sungiusaatit aallarnersaataasut ilagivaat umiatsiaaqqami akuttoqatigiimmik ipunneq. Tamanna tusaannarlugumiit ajornakusoornarneroqaaq, iputtut suleqatigiilluinnartariaqarput umiatsiaaraq siumut ingerlassappat. Kalaallit tamanna sapersaatigineq ajorpaat. ”Sungiusaat taanna aamma timimut sungiusaataalluarpoq. Ilinniartut timimikkuk piginnaasaat assigiinngittaqaat, tamatigorluinnangajalli pitsanngorsartariaqartumik. Tallit nukeqarluartariaqarput qummut napparut qaqissagaanni imaluunniit pituutarsuit amuassagaanni,” aquttoq anneq paasisitsivoq. Georg Stagemi ilinniartut 95 procentiisa ilinniarnertik naammassisarpaat, aamma kingorna 99,5 procentii ilinnialinngikkaangamik suliffittaartarput.
Aqumiunngorniartut umiarsuaanni Georg Stagemi sapaatit akunneri 21-t angalareernerup kingorna imminut ”ubefaren skibsassistent”-itut taasinnaalersarput. •
P
å det danske skoleskib Georg Stage har man det til fælles med de andre, at man er uden forudsætninger, når togtet begynder, og den overvældende chok-pædagogik går i gang: Ny viden, nyt sprog, nye måder at arbejde på, lange dage, nye indtryk, nye kolleger, pligter, forventninger og fysisk opkvalificering. ”I begyndelsen er eleverne da knaldhamrende trætte af al den information. Det at skulle navigere mellem 72 andre på sparsom plads kan også udmatte. Eleverne skal forstå, at de selv skal tilegne sig viden og lære tingene, fordi andre er afhængige af, at de kan deres kram. Man skal tage sin rolle på sig,” siger overstyrmand Helle Barner Jespersen.
Styr på det 10 procent af eleverne er grønlandske. Det kan være en udfordring, fordi de kommer fra en anden kultur, hvor det ikke er en selvfølge at tale dansk. ”Når de kommer, er de særdeles dygtige søfolk og de fleste af dem gennemfører
uddannelsen hos os. Ombord på Georg Stage er man ikke alene. Eleverne er sammen hele tiden, og det giver fællesskab og hjælp indenfor rækkevidde.” Grønlænderne er næsten altid bedst til vejrs – når der skal kravles op i toppen af de høje master uanset vejret. Det giver også dem en bekræftelse af, at de kan noget, de andre ikke kan. De tager gerne et erhvervsduelighedsbevis, så de bliver godkendte fartøjsførere. Det giver en vis status hos de andre, at de kan lære fra sig på mange måder. En af de indledende øvelser ombord er at ro i takt i en jolle. Det er sværere end det lyder, og det kræver samarbejde for at få jollen fremad. Det har grønlænderne styr på. ”Øvelsen er også god til den fysiske træning. Eleverne er i meget forskellig fysisk form, men den skal typisk forbedres. Det kræver fx en del armmuskler at kravle til tops eller trække i de mange tove,” konstaterer overstyrmanden. På Georg Stage gennemfører 95 procent af eleverne, og 99,5 procent af dem kommer efterfølgende i uddannelse eller arbejde. Efter de 21 uger på Skoleskibet Georg Stage kan man kalde sig for ubefaren skibsassistent. •
5
Tekst: Nicolaj Wibe-mit, generalsekretæri / Af Nicolaj Wibe, generalsekretær
Pingaarniarneq, nakimaanneq Stolthed
P
ingaarniarneq, nakimaanneq, minnerpaamik marlunnik kiinnaqarpoq, aappaa pitsasuuvoq aappaali pitsaanngitsuulluni. Nakimaanneq ilinni qanormita ippa? Misigissusiua illit imminut allanit ajunnginnerusutut pingaarnerusutullu misigisitsisoq? Nuannaarnerualuunniit, illit sapinngisannik immikkuullarissutsinnut atasoq?
Taakkuttaaq pingajoqarput, taannali Biibilip kisingajammi eqqartortarpaa. Paulusi malillugu imaappoq: Sapissusera nakimaaassutigaara.. Nakimaassuseq killormut saatippaa. Tassani suliat naammassisat pineqanngillat, kisinnili inuunermi misilittakkat imminut ilisarilersitsineranni paasinninnerit. Aalisartup, aallaaniap piniartulluunniit pisani tanngassimaasutigisinnaavai, naak nalunngikkaluarlugu piniarfitsik pinngortitarsuaq qanoq navianartigisoq. Ilisimasaqarlunilu pikkorissuseqaraluarluni ajortumeertoqarsinnaavoq: Ilulissamut umiatsiaaqqannik aporuit, illillu immamut erfagiunneqarlutit, taava erniinnaq toqussaatit. Sikumi quppamut nakkaruit inuunerit aamma navianartorsiulissaaq. Pinngortitarsuup nukittunersuanik nassuerutiginninneq ilinnut isumaqartititsanngilaq illit taassuminnga nukittunerusutit, illilli tassani angalaartarsinnaavutit naak toqumik kinguneqanngikkaluartumik.Tassa taanna nakimaassuseq Paulusip eqqartugaa. Nalunngilluinnarpammi pinngortitarsuarmi ajorluinnartumik pisoqaraluarpat illit qanoq iliorsinnaanngitsutit. Taamaattumik Guuti pisariaqartipparput. Taanna uatsinnit pinngortitarsuarmillu
6
nukittunerujussuaq. Taannami pissaaneqarnerpaajuvoq. Guuti ikinngutigigaanni taava ajunngilaq sanngiikkaluarutta. Aap, soorunami eqqarsarluartassaagut, sapilerfitsinniikkuttali Guuti sapigaqanngilaq. Inuk pillugu oqaluttaqarpoq, taassuma Jesusimit inuuneq naassaanngitsoq piumasarigaluarpaa. Taassuma Jesusi aperivaa qanoq ililluni inuuneq naassaanngitsoq pineqarsinnaanersoq, Jesusilu oqaluttuullugu inuuneq nammineq qanoq ajunngitsigisumik atorini. Pisoorsuuvoq pissusissanilu malilluinnarlugit inuulluni. Suut tamaasa nakkutigilluarpai aqullugillu. Isumaqarpunga aamma illit inummik taamaattumik ilisarisimaqartutit… Jesusilli pisoorsuunera inuunerminillu atuinera akuerinngilaa. Akerlianilli sanngiitsunngoqquaa pisuussutinilu tamaasa tunioqqaateqqullugit. Taamaaliorsinnaanngilaq. Piumaneruaa maannakkorpiaq pisuujunissani. Ilumut sianiik. Sumik paasisoortinneqarpa? Sapinngisarpassuarminik tanngassimaaruteqarnera. Ilinniartinneqarnissani kissaatiginnginnamiuk. Inuppassuit taassumatut ipput. Piffissaq allanngorfissaq tikikkaangamikku killertik sapissusertillu nalusarpaat. Isumaqartarput suut tamaasa sapernagit. Nakimaassuseq piviusoq tassaavoq Guutimut saqqummerluni oqarneq: ’Aajuna inuunera, tamatigut makussinnaassanngilara, qinnuigaakkit ikioqqullunga. Inuunera tamaat. Tamatigut.’Naggatissaa ajornavianngilaq. • Nicolaj Wibe
S
tolthed har mindst to sider, den ene positiv den anden negativ. Hvordan fungerer stolthed hos dig? Som en følelse, hvor du oplever dig bedre og vigtigere end andre? Som en glæde, hvor der er noget særligt, du er eller kan?
Der er også en tredje side at stolthed, som næsten kun Bibelen taler om. Den lyder sådan her fra Paulus: Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed. Han vender stoltheden på hovedet. Her gælder det ikke præstation, men den kloge og livserfarne selverkendelse. Fiskeren, jægeren og fangeren kan være stolte af
Nunatsinni pinngortitarsuup nukissusi ataqqisinnaanngikkukkit, taava tamanna inuuninnik akeqaratarsinnaavoq. Nunatsinni pinngortitarsuaq tassa taamaappoq. Inuunerup piumasarisaanut makussinnaannak paasilerukku, Guutimullu annassummik ikioqqullutit qinuguit, taava taassuma ikiorlutillu annaatissavaatit. Tassa Guuti taamaappoq.
deres bytte, selv om de ved, at de bevæger sig rundt i en ekstrem farlig natur. De kan være stolte af deres fangster, men de kan være endnu mere stolte af, at de slap levende fra den farlige natur. Trods viden og snilde kan uheldet jo være ude: Sejler du på et isfjeld med din jolle og ender i vandet, dør du hurtigt. Falder du i en is-sprække, kan dine timer være talte. Erkendelsen af naturens farlighed skaber ikke stolthed over at være stærkere end den, men stolthed over at kunne færdes i den uden at dø. Det er den stolthed, Paulus taler om. Du ved, du er magtesløs, hvis det virkelig går galt derude.
Er du for stolt til at respektere naturens kræfter, tager de livet fra dig. Sådan er naturen i Grønland. Indser man sin magtesløshed i forhold til livets krav, og beder Gud om hjælp og frelse, så hjælper og frelser han. Sådan er Gud.
Derfor har vi brug for Gud. Ham der er stærkere end både os og naturen. Ham der er den stærkeste. Har man Gud som sin ven, behøver det ikke være et stort problem at være svag. Jo, selvfølgelig skal man tænke sig om, men når man står i den magtesløse situation, er Gud ikke magtesløs. Der er en beretning i Bibelen om et menneske, som gerne ville have evigt liv af Jesus. Han spurgte, hvordan man kan få evigt liv og fortalte Jesus om sin egen dygtige måde at klare livet på. Han var rig og disciplineret. Havde styr på det meste. Jeg tror, du kender typen…
Men Jesus afviser hans rigdom og måde at håndtere livet på. Han beder ham i stedet om at gøre sig svag ved at give ud af al sin rigdom. Det kunne han ikke. Så hellere være rig nu og her. Hvor dumt. Hvad var det, der fældede ham? Stolthed over alt det, han kunne. Han skulle ikke belæres. Der findes mange som ham. De kender ikke deres begrænsning og magtesløshed, når krisen opstår. De tror, de kan alt. Ægte stolthed er at lægge kortene på bordet og sige til Jesus: ’Her er mit liv. Det magter jeg ikke altid selv, så jeg beder dig om at tage dig af mig. Hele mit liv. Altid.’. Det ender godt. •
7
Finn Løvlund apersuisuuvoq / Hanne Baltzerimit aaqqissorneqartoq / Interview af Finn Løvlund / redigeret af Hanne Baltzer
Lars: Immamiikkaangama qarasara Guuti peqatigalugu salittarpara Lars: På havet renser jeg hjernen sammen med Gud
U
kiup ilarujussua Lars Mathæusen Nuummi aalisartuullunilu piniartuuvoq. 64-inik ukoqarpoq Ane-lu nuliaralugu, pingasunillu paneqarlutik. Inuusuttuaraallunili immamut avalappoq: ”Umiatsiaaraqaraanni taava aavartoqarsinnaavoq aamma puisinniartoqarsinnaalluni, saarullinniarluni qaleralinniarluniluunniit. Tamarmik ataqatigiipput. Uanga aamma raajarniaqataasarnikuuvunga. 1970-imi Nunarput tamaat eqqarsaatigalugu 8000 tonsinik raajartoqarpoq.1985-imi 70.000 tonsit. Ukiut qulit qaangiummata 150.000 tonsit. Amerlassutsit taamak eqqaamaniarpakka. Tassa kilisaatit alliartuinnaramik,” taamak nassuiaavoq. Nuummi umiatsiaararsortut talittarfianni nalinginnaavoq aalisartut imminnut ikioqatigiittarnerat, aamma allat pisariaqartitsisut ikiorneqartarput: ”Immitsinnut ikiortaqaagut tassa immitsinnut pisariaqartikkatta. Kutteri iluarsagassara
8
ilisarisimanngikkukku, taava arlaata ikiussavaanga. Soorlu nerisassanik sippulinnik peqaruma, taava inoqatinnut tunniuttarpakka. Aalisartuunngikkaangamik nerisassanik Nunatsinneersunik amigaateqartaramik, uagullu piniariartuartarluta. Uanga kalaaliminiliullaqqissuuvunga inuppassuarnillu nereqateqarneq nuannarilluartuullugu. Inunnik maqaasileraangama nuliannut meeqqanullu oqartalersarpunga: Weekendi tulleq kammalaativut nereqatigissavavut. Unga igajumaarpunga!” ”Biibilimi oqarpoq: Ataatsimik peqaruit, taava nammineq pigissavat. Marlunnilli peqaruit, taava aappaa allanut tunniutissavat.”
Aqerloq inuuneruvoq Lars eqqarsaqqippoq: Piniarneq aallaasersortarnerlu eqqarsaatigalugit, uagut kulturitsinni aqerloq inuunermik isumaqarpoq.Aqerloq tassaanngilaq toqu. Illoqarfimmiillutami ima oqarsinnaanngilagut: Guuti
tuttumik tuninnga, taamaattoqarsinnaanngilaq.” ”Illoqarfimmi ajornartorsiutit qatsukkaangakkit, taava aallartarpunga Guutilu oqaloqatigalugu.Avalalluni pinngortitarsuarmi ajornartorsiuteqanngilaq . Tamaani inuuneq nuannersoq ilorrisimaarfigisinnaavara, tassa Guutip pinngortitaani. Motorinnillu ajornartorsiuteqanngikkuma taava inuuneq nuannaarlunga ilorrisimaarfigisinnaavaa qarasalu Guuti peqatigalugu salillugu. Tamanna uannut pingaaruteqaqaaq.” ”Uannut Guuti pingaaruteqaqaaq, umiatsiaaqqamimi kisimiittarpunga, nalunerli ajorpara ilagigaanga. Kutteriuteqarnikuuvunga 44 fodimik. Anorersualeraangat nalunaaquttap akunnerpassuini aquttarfimmi kisimiittarpunga, kiserliornerli ajorpunga. Ataatama aquttarfimmini nukappiaraatimi nukarlersaat ilagisarpaa. Tamanna eqqaamavara naak 64-inik ukioqa-
”Naak piniartorsuugaluarluni aalisartorsuugaluarluniluunniit anorersuarsuit aqqusaarneqartarput,” Lars Mathæusen taamak isumaqarpoq. ”Man kan sagtens opleve stærke storme, selv om man er en stor fanger eller stor fisker,” mener Lars Mathæusen.
raluarlunga. Piniartorsuit aalisartorsuillu aamma anorersuarsiortarput. Nuup eqqaani utoqqartatta ilaat 83-inik ukioqarpoq. Suli angalasarpoq. Nalunngilaralu taassumattaaq tamanna nalunngikkaa.”
Guuti oqaloqatigalugu Larsip Guuti oqaloqatigisinnaasarpaa, tassa anorersuarluni umiatsiaaraq aalavallaaleraangat: ”Anorersuarnerani mallinut akiuulluni umiarsualivik isumannaatsoq taliffigerusunnartaqaaq. Guuti oqarfigisinnaasarpara uannit nukittuneroqisoq. Akiuutiinnartoqarsinnaanngilarmi, taamaattoqarsinnaanngilaq. Tassa imarsuup nukingi aammalu oqartarnerattuut Guutip piumasaa, tassa sineriak inuunerluunniit salinneqassatillugit. Taava anorersuartitsisarpoq.” Larsip aataava ajoqiusimavoq. Taamaattumik ilaqutariit naalagiartuartarsimapput, Larsittaaq ataatami oqaluffimmi qatituup >
9
“
Umiatsiaaqqanni marloriartarlunga ilisimajunnaartarsimavunga,itertarpungali allanik ajornartorsiuteqarnanga. Ilaquttakka oqarfigisarpakka angerlanngitsooruma tassa umiatsiaaqqanni toqusimaguma, taava qissatigissanngikkaannga. Tamanna ajunngitsutut isigaara, tamannami inuunerigakku.
tulleertarnera eqqaamalluaqaa. Ajoraluartumilli taanna 1989-imi toqukkut qimaguppoq: ”Maannakkut ataatama Guuti najorpaa.
Inuuneq nakkaattooraangat 2015-imi Lars taqqaminik milittoorpoq uummammigut. Tamanna pillugu Rigshospitalimi Københavnimiittumi suliarineqarpoq , tamannali malunniuteqarpoq: ”Inuusutsilluni eqqarsarnartarpoq suli ukiorpassuit inuusussaalluni. Sanngiillinermi inuuneq kiviartortuut ittarpoq. Peqqissaasut
10
ilaata oqarfigivaanga eqqaamaqqullugu inuuneq inuulluataarfigissagakku, nalunngila ralu pisariaqartissagukku nakorsanit ikiorneqarsinnallunga. Iisartagaqarnanga inuusinnaajunnaarnikuuvunga, kisianni qatsuteqaakka aammami malugisinnaagakku qajannarsiartorlunga. Inuuninni manna killiffigaara Guutimut ima oqarlunga. Inuuneq uannut inuuneritinniakkat atussavara. Taamani sanngiilligama Guuti neriorsorpara inuunerma sinnera ajunngitsumik inuuneqarniarlunga. Imerunnaarlungalu pujortarunnaarpunga. Guutip ingerlaqqinnissannik ikiorpaanga. Umiatsiaaqqanni marloriartarlunga ilisimajunnaartarsimavunga,itertarpungali allanik ajornartorsiuteqarnanga. Ilaquttakka oqarfigisarpakka angerlanngitsooruma tassa umiatsiaaqqanni toqusimaguma, taava qissatigissanngikkaannga. Tamanna ajunngitsutut isigaara, tamannami inuunerigakku. Guutimulli ima oqartuaannarpunga: Inuunerma ingerlateqqinnissaannut ikiunnga. Taamaasillunga inuunerup ilorrisimaarutiginissaannut nukinillusooq nutaanik tunineqartarpunga Inuk kisimiilluni inuusinnaanngilaq.” •
I
Nuuk er Lars Mathæusen fisker og fanger en stor del af året. Han er 64 år og gift med Ane, som han har tre døtre sammen med. Han har været med på havet, siden han var ganske ung: ”Når man har en jolle, kan man jage rensdyr og sæler og fiske torsk og hellefisk. Det hører sammen. Jeg har også været rejefisker engang. I 1970 fangede vi nok ca. 8000 tons i hele Grønland. Og i 1985 var det 70.000 tons. Og ti år senere 150.000 tons. Sådan husker jeg mængderne. Det er, fordi trawlerne bliver store,” forklarer han. På havnen i Nuuk er det almindeligt, at fiskerne hjælper hinanden på jollehavnen, og at de hjælper andre, hvis de har brug for det: ”Vi hjælper meget hinanden, fordi vi har brug for det. Hvis jeg ikke kender noget til den kutter, som jeg skal reparere, så er der andre, der kan hjælpe mig. Hvis jeg fx har overskud af mad, så giver jeg det til folk. Når de ikke er fiskere, så mangler de jo grønlandsk mad af de ting, vi kan fange og jage. Jeg er god til at lave grønlandske retter, og jeg elsker at spise sammen med mange folk. Når jeg savner selskab, så begynder jeg at sige til min kone og børn:
“ Næste weekend skal vi spise sammen med vores venner. Jeg skal nok lave mad!” ”Det er det, som Bibelen siger: Hvis du har en, er den til dig. Hvis du har to, så giv til alle de andre.”
Bly er liv Lars tænker sig om igen: Med hensyn til at jage og skyde er det sådan, at bly er liv i vores kultur. Bly er ikke død. For man kan ikke sige: Gud, giv mig et rensdyr, når man er i byen, det kan man ikke.” ”Når jeg bliver træt af alle problemerne i byen, sejler jeg ud og snakker med Gud. Når man kommer derud – så er jeg i den ægte natur uden problemer. Der kan jeg bare nyde livet og nyde, at det er Gud, der har skabt det hele. Og har jeg ikke problemer med motoren, kan jeg nyde livet og rense hjernen sammen med Gud. Det er meget vigtigt for mig.” ”Gud er meget vigtig for mig, fordi jeg er alene i jollen, og jeg ved, han sejler med. Jeg har også ejet en kutter på 44 fod. Når det blev storm eller jeg var alene i mange timer i styrehuset, følte jeg mig ikke ensom. I min fars styrehus var det altid den yngste af
Jeg har prøvet at besvime i jollen to gange, men jeg vågnede igen uden at få problemer. Til min familie har jeg sagt, at hvis jeg ikke kommer hjem og dør i jollen, så skal de ikke græde over mig. Så er det helt i orden, det er mit liv.
hans sønner, der måtte være der. Det husker jeg, selv om jeg er 64 år. Stærke storme kan man sagtens opleve, selv om man er en stor fanger eller stor fisker. En af vores ældste i Nuuk-området er 83 år. Han sejler endnu. Og jeg ved, at han kender det.”
Dialog med Gud Lars kan godt tage en dialog med Gud, hvis det stormer, og jollen vipper voldsomt: ”Når man kæmper imod bølgerne i et stormvejr, kan man kæmpe med dem for at komme i sikker havn. Jeg kan sige til Gud, at han er den stærkeste. Man kan ikke bare kæmpe imod, det kan man ikke. Det er havets kræfter, og som man siger, det er Guds vilje, når han skal rense kysten eller livet. Så kommer stormen.” Hans farfar var kateket. Derfor var familien altid i kirke, og Lars husker tydeligt sin fars stærke tenorstemme. Desværre døde han tilbage i 1989: ”Nu lever min far sammen med Gud.”
Når livet synker
havn, men har sat sine aftryk: ”Som ung mand synes man, man har masser af levetid. Når man bliver svag, begynder livet at synke. En af sygeplejerskerne sagde til mig, at jeg skulle huske at nyde livet, og jeg ved også, at lægerne hjælper, når jeg har brug for det. Jeg kan ikke leve uden piller, men jeg er træt af dem, og jeg kan mærke, at jeg bliver svagere og svagere. Jeg er nået hertil i livet, og jeg har sagt til Gud: Giv mig det liv, som jeg har, jeg skal leve. Dengang, da jeg blev svagere, så lovede jeg Gud at være en god mand resten af mit liv. Jeg holdt op med at drikke og ryge. Gud hjalp mig videre." "Jeg har prøvet at besvime i jollen to gange, men jeg vågnede igen uden at få problemer. Til min familie har jeg sagt, at hvis jeg ikke kommer hjem og dør i jollen, så skal de ikke græde over mig. Så er det helt i orden, det er mit liv. Men jeg har også altid sagt til Gud: Hjælp mig med at leve videre. Så får jeg kræfter til nyde livet, mens jeg lever. Man kan ikke leve alene.” •
I 2015 fik Lars en blodprop i hjertet. Den blev behandlet på Rigshospitalet i Køben-
11
Oqaatigerusutaq / N
unarput Danmarkilu kilometerinik unteritilinnik Arlantikorsuarmit avissaartinneqarput – taamakkaluartoq nunat taakku marluk ukioq manna 2021-mi ukiuni 300-ni ataqatigiipput. Hans Egedep tikinnera inuiaat kulturillu assigiinngitsorujussuit naapinnerannik kinguneqarpoq. Danmarks Radio aamma TV (DR) -llu aallakaatitassiani sisamaasuni alutornaqisunilu pisuni pingaartuni tumisiortissavaatigut aammattaaq uagut danskillu oqaluttuassartatsinni inuit pingaaruteqarsimasut ilusileeqataasimasullu ilisaritinneqassapput. Isiginnaartartut isiginnaagassiani isiginnaartitsisartunit Nukâka Coster-Waldauimit aamma Lars Mikkelsenimit nassuiaasoqarlutik angalaartinneqassapput. Taakku marluullutik oqaluttuarisaaneq uumassusilimmik tamanit
TIP
isiginnaarneqarsinnaasumik inuttaaffeqassapput. Aallakaatitassiat meeqqaniit utoqqarnut Nunatsinni Danmarkimilu pissarsiffiusinnaasut inuttaaffigissavaat, taama DR naliliivoq. •
G
rønland og Danmark er adskilt af flere tusinde kilometer Atlanterhav – og alligevel har de to lande hørt sammen i 300 år i 2021. Hans Egedes ankomst blev startskuddet på et møde mellem vidt forskellige folkeslag og kulturer. En ny serie på fire programmer fra Danmarks Radio og TV (DR) bringer os ud på en fascinerende opdagelsesrejse i fodsporene på de vigtige begivenheder og mange af de personligheder, der har haft betydning for og formet
Nukaka Coster-Waldau (fot o: DR)
den grønlandsk-danske historie. Seerne bliver guidet af skuespillerne og værterne Nukâka Coster-Waldau og Lars Mikkelsen. De kan sammen vække historien til live på en måde, som taler til flere generationer på en gang - i både Grønland og Danmark, vurderer DR. •
Umiartortut naapisimaarlugit nuannertaqaaq Herligt at møde sømænd
N
unatsinni illoqarfinni arlalinni Umiartortut Angerlarsimaffiinni sulisut umiarsuarnut pulaartarnitik nuannarilluinnartarpaat. Inoqatinik naapitsineq pingaaruteqarsinnaasaqaaq. Tamanna aamma Aasianni atuuppoq, tassa ukiup sikuata umiarsuit tikinnissaaat akorngusiinngikkaanngagu, allaammi umiarsuarsuit angisoorsuit sakkortuunik maskiinallit sapersinneqartarmata. Søren Hansen Aasianni Umiartortut Angerlarsimaffianni pisortaavoq. Maskinmesteritut tunuliaquteqarpoq ukiorpassuillu umiartortuusimagami umiartortut umiarsuarsulivimmut tikittartunik oqaloqateqarnissaminut nuannarisaqangaarpoq. Atlantkajip sinaatigut umiarsuit angisuut talittarput. Umiarsuit talissinnaasut takissusissaat annerpaaq tassaavoq 135 m, sanimut 18 m aamma itinertussuseq 7,5 m.Aalisakkeriviup eqqaani kilisaatit talittarfianni umiarsuit talissinnaasut angissusissaat ukuupput: Takissuseq 94 m, silissuseq 17 m aamma itinertussuseq 6,5 m.
”Umiarsuarnut ikinissara nuannarisaqaara. Siullermik nammineq umiartortuusimanera eqqaasarpara, aamma nalunngilluinnarpara ulluni makkunani coronap nalaani inuttanut qanoq pingaaruteqarluinnartigisoq allanit ilassiartorneqartarneq. Ulluinnaat qasunarsinnaasartut assigiiaaginnalersartullu kipitinneqarfiat,” Søren Hansen oqarpoq. •
I
flere grønlandske havne nyder medarbejdere fra sømandshjemmene at gå på skibsbesøg. Det personlige møde har værdi. Og det gælder også i Aasiaat, når vinterisen ikke lige blokerer og volder selv de store skibe med god maskinkraft vanskeligheder.
dybgang på 7,5 m. Langs trawlerkajen ved fiskeindustrien er max-målene på skibene: En længde 94 m, bredde 17 m og en dybgang på 6,5 m.
Søren Hansen er bestyrer på sømandshjemmet i Aasiaat. Med en baggrund som maskinmester og mangeårig sømand nyder han at tale med sømændene på de mange skibe, der anløber havnen. Langs Atlantkajen kan større skibe gå ind. Max er en længde på 135 m, bredde 18 m og
”Jeg nyder at komme ombord i skibene. For det første minder det mig om min egen tid som sømand, men jeg ved også, hvor stor betydning det har for besætningerne i disse coronatider, at der kommer nogen udefra og hilser på dem. At den trivielle hverdag bliver brudt,” siger Søren Hansen. •