Sømandsmissionen lige nu #3 - 2022

Page 1

Nr. 3 • 2022

SØMANDSMISSIONEN lige nu

BESØG OMBORD ker af Anny fra Agger tak

Træf Bethel


BØLGEN Nr. 3 2022 Udgivet af: Indenlandsk Sømandsmission Ansvarshavende redaktør: Generalsekretær Nicolaj Wibe Redaktør og journalist: Hanne Baltzer, tlf. 2288 4496. Mail: hab@somandsmissionen.dk Oplag: 1000 + ca. 600 elektronisk udsendte Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Forside: Unge danske volontører går på skibsbesøg i Grønland sammen med for eksempel en sømandsmissionær. Her er det Julie Futtrup i Nuuk. Indenlandsk Sømandsmission Havnepladsen 1, 7100 Vejle Tlf. 3393 2543 info@somandsmissionen.dk www.somandsmissionen.dk

Garn søges Måske har du noget restgarn liggende? Eller kender nogen, der har det? Eller nogen, der vil sponsorere noget garn? Vi er hele tiden på jagt efter garn, da mange frivillige gerne vil strikke julegaver til sømænd. Netop de hjemmestrikkede gaver er i høj kurs. Kontakt Nanna Hansen på tlf. 3118 6169. Mail: nsh@somandsmissionen.dk

Her i Det bette Sømandhjem i Strandby hygger mændene hver dag over en kop kaffe og en smøg. Der snakkes om tiden til søs samt udveksles store og små lokale nyheder. Det er kvindefri zone. Og en kristen atmosfære.

Facebook: Indenlandsk Sømandsmission Kontorets telefon er åben mandag - torsdag: Kl. 9.30-15.00. Fredag: Kl. 9.30-13.30. Sømandsmissionens gavekonto: Giro 8003300 Bank 9541 8003300 Brug MobilePay: 558555 Modtag Bølgen på e-mail helt gratis og få bladet et par dage før officiel udsendelse! Abonnement på Bølgen koster 200 kr. årligt inkl. forsendelse. Modtag Bølgen sammen med et Waves abonnement. Bestil på mvv@somandsmissionen.dk

2

BØLGEN 3 • 2022


Af sømandsmissionær Finn Løvlund

Glimt fra skibsbesøg nu og her Vi har lige fejret påske, og i den forbindelse har vi i Sømandsmissionen som noget nyt delt påskehilsener ud til søfolk og fiskere. Hvert besætningsmedlem på skibene, vi har besøgt, har fået hilsenen. Jeg gjorde det på den måde, at det var kaptajnen, der fik dem, så han kunne have glæden ved at dele dem ud i påsken til besætningen. På den måde har vi fået delt påskens budskab på en enkel og kreativ måde. Det gav ved flere besøg en anledning til at tale med kaptajnen og måske styrmanden om, hvad påskens budskab er. Jeg oplevede, at hilsenen blev taget rigtig godt imod. På et skib ville kaptajnen takke ved at byde på både kaffe og kage. På et andet bød han på frokost. Et tredje blev jeg inviteret til et åbent skib, som de havde arrangeret dagen efter for deres operatører. Det var med rundvisning, og efterfølgende bød de på pølser med det hele. Nye udfordringer Heldigvis er vi nu tilbage ved en normal situation efter Coronapandemien, når det gælder havne- og skibsbesøg. I lange perioder under denne har vi ikke kunnet besøge skibene, fordi de med god grund har ønsket at minimere risikoen for at få smitten ombord. For nogle besætningsmedlemmer er der nu kommet en ny udfordring, som er skabt af krigen mellem Rusland og Ukraine. Selvom der nu helt er lukket for russiske skibes anløb i EU-havne, er der stadig skibe fra andre lande med russere eller ukrainere ombord. Det giver selvsagt udfordringer med spændinger. Russer og ukrainer Jeg talte med en ung russer som fortalte, at han ikke kunne hæve penge på sit Visa-kort, da det er lukket for russere. ”Hvis jeg vil købe noget i byen, må jeg spørge BØLGEN 3 • 2022

PÅSKEHILSEN TIL SØENS FOLK

Styrmanden på Fugo sammen med sømandsmissionær Finn Løvlund (tv)

Esvagt Kappa er et vagtskib, som opererer i forhold til olieplatforme i Danmark, England og Norge. En dag fik de besøg af sømandsmissionær Finn Løvlund, der afleverede påskeæg og påskehilsen til kaptajn Raggi fra Færøerne og hele hans besætning. Teksten på kortet skal lede tankerne hen på essensen af påskens evangelium med al dens larm, stilhed og taknemmelighed.

kaptajnen om lidt kontanter til det,” fortæller han. Det var tydeligt, at han var påvirket af situationen. Det er et eksempel på den enkelte russiske sømands situation lige nu. For nogle ukrainske sømænd er det ikke muligt at komme hjem på grund af krigen, så de må blive ombord. Andre lever med samvittighedsspørgsmål om, hvorvidt de skal tage hjem for at kæmpe eller blive hjemme, når de er på hjemrejse. For de fleste ukrainere er der også en stor bekymring for, hvordan det går med familien, hvor nogle er flygtet, og andre er blevet i landet. Disse forhold er vi meget opmærksomme på i Sømandsmissionen, når vi kommer ombord . Vi er klar til at hjælpe, når der er brug for det eller en fortrolig samtale.

3


Taknemlighed I mange år har der været afholdt storkredsstævner i Nordjylland – Storkreds Nord, hvor folk fra hele Vendsyssel har deltaget. For nylig blev der afholdt et møde med bestyrelsen for Storkreds Nord i Frederikshavn, da den nedlagde sig selv efter mange års virke. De gamle protokoller med mange aktiviteter, navne og oplevelser var fremme på bordet. Af dem kun-

ne man læse, at tro, hjerte, forbøn og engagement for fiskere og søfolk har været omdrejningspunktet, når man mødtes. Det gav også anledning til mange sjove og muntre fortællinger hen over kaffen. ”Et godt arbejde skal ikke bare løbe ud i sandet. Derfor blev afskedsfesten afholdt, og jeg var glad for at deltage,” fortæller generalsekretær Nicolaj Wibe. Sømands-

missionær Leif Rasmussen var også med: ”Mange venner har i tidens løb haft hjerte for Sømandsmissionen. De har holdt mange møder, bøjet knæ i forbøn og hygget sig. Tilbage i 1960’erne kunne man samles flere end 100, og da tog man afsted i busser. Dengang var der også mange fiskerkoner og sømandsvenner, som støttede op om de lokale sømandshjem.”

CAFE MIK gav mange snakke Nordlys lagde en stor indsats ved at sørge for Café MIK på KFS´s Påskelejr i Skanderborg. ”Sikke nogle dejlige dage. Der blev solgt vafler og toast i stride strømme og fortalt om Grønland og muligheden for at arbejde som volontør eller hotelassistent. Tak for hjælpen til de gode frivillige - og ja vi glæder os til at gøre det hele en gang til næste år,” fortæller Lara Legarth, ungdomskoordinator i Sømandsmissionen.

Hvis du skal sejle med en færge i Danmark, møder du måske Jan. Læs hele artiklen i Waves.

4

BØLGEN 3 • 2022


”Der har aldrig været er sømandshjem i Agger, fordi der sjældent kom fremmede både, men vi har haft sømandskreds i mere end 100 år,” fortæller Anny Nielsen.

fra Anny i Agger - sømandskredsen, fiskerne og fortællingerne Den søde smag af et bolsje minder mange i Agger om sømandskredsen, der mødtes hver 14. dag. Det var skik og brug, at de til møderne måtte tage et bolsje hver fra den gamle bolsjeskål. Det var ganske særligt – ja det var den rene luksus, og lang tid før fredagslik og alskens søde sager blev tilgængelige for de fleste. Men i sømandskredsen blev bolsjet en over 100årig tradition. Den gamle salme ”Lad mig aldrig takken glemme” fulgte også med. Den sang de i Agger Sømandskreds til mange møder – også til det sidste møde i 2021, der lukkede kredsen efter ca. 117 år. I tre generationer har familien Ruby Nielsens kvinder støttet op, og de sidste 20 år var Anny Nielsen formand. Til sidst var de ganske få, alle fem over 80 år. ”Det var en svær beslutning at være den, der skulle lukke sømandskredsen, men vi kunne ikke samles længere. Jeg har mistet min sangstemme og 90 procent af mit syn, og de andre kunne heller ikke lige synge eller læse op, og derfor blev det også vanskeligt at gennemføre et møde,” forklarer hun. Generationer gik til strikning Anny er en erfaren kvinde at gæste. Rundet af fiskerfamiliens evne til at holde ud og være trofast i opgaven. BØLGEN 3 • 2022

”Både min mor, mine tanter og min bedstemor gik til strikning, som vi siger. Det var til sømandskreds. Og det gjorde vi søstre også. I 2005 holdt vi en 100 års jubilæumsfest med indbudte gæster. Helt præcis, hvor gammel kredsen blev, ved vi ikke. Men den er omtalt i bogen ”Man kom hinanden ved” af Kristian Madsen. Det var skildringer fra et fisker- og strandfogedhjem i Agger 1910- 1920.” Omsorgen for andre blev i årenes løb omsat til mange julegaver. Der er blevet strikket i læssevis af uldne strømper, uldne huer og uldne halstøjklæder. Et år blev det til 42 pakker. Der er også blevet syet tøj til Armenien, hjulpet hjemløse med midler og sendt blomsterhilsner til gamle og syge i Agger. Møderne blev holdt i private hjem, kaffen var med en slags kage, så alle kunne have råd til besøg. Der var sang, andagt, masser af god snak, bøn for sømænd og fiskere og nyt fra Sømandsmissionen. Desuden gav man en gave til arbejdet engang var det 10 øre pr. gang. Blikdåser og vragstumper Rundt i Annys hyggelige hus hænger fine malerier af både hendes oldefar og hende selv, men også hendes bedstefar - Thøger Jensen Ruby (1879-1959), vesterhavsfisker og hjemstavnsmaler. Hans kutter bar

navnet ”Immanuel”. Det betyder ”Gud med os”. Andre Agger-både hed ”Palmen”, ”Håbet”, ”Arken” eller ”Tabor”. Det var små kuttere, der ikke tog på fiskeri på søndage og helligdage. I land blev der lyttet til mange fiskerfortællinger. For eksempel var Thøger på havet, da det store ”Jyllandsslag” blev udkæmpet imellem den britiske og tyske flåde i 1916. Og han så, hvordan det i dagene bagefter flød overalt med uniformer, marinehuer, blikdåser og vragstumper. Annys far fortalte om, hvordan han var med til at ro ud fra stranden i en 6-mands fiskerbåd. Den sidste skulle skubbe båden ud og hoppe ombord. Her kunne han så starte med at tømme støvlerne for vand. Det vigtigste var at komme ud gennem brændingen. Nogle vil huske de 49 kystfiskere, som omkom ved ”Harboøre-ulykken” i 1893. 13 af dem var fra Agger, en fjerdedel af sognets fiskere. ”Vi var jo alle i familie med nogen af de omkomne, så alle var berørt. Det må have været frygteligt. Dengang var der ingen forsørgelse til enkerne, og pengene var i forvejen små. Derfor blev der samlet ind i kirken,” fortæller Anny engageret. Hun var indtil for nylig kustode på fiskermuseet, og elsker at fortælle om Agger-livet.

5


Du må få en bibel Det sker ikke så sjældent, at sømandsmissionærerne forærer en bibel væk til en sømand. Typisk sker det, når der har været tid en til snak og mulighed for at fortælle, hvorfor sømandsmissionæren går ombord på skibe. Ofte er det en filippinsk bibel, der foræres. Men det kan også være for eksempel en dansk. Biblens budskab er for alle.

ВОЛНА Журнал Датской миссии моряков

2021

Magt i foldede hænder - for russiske og ukrainske søfolk - Bethels sommertogt - Ansøgere til ledige stillinger i Grønland og Danmark

Сергей путешествует по всему миру

3

Одинокий

6

Мы выпускаем лучших матросов в мире

8

• Sømandsmissionen møder russiske og ukrainske søfolk, og det er tydeligt at mærke, at de er påvirket af konflikten i deres hjemlande. Bed for dem og deres familier, men kke mindst for deres arbejdsfællesskab ombord, hvor der ofte er både russiske og ukrainske søfolk på samme skib. • Bethel er i gang med sommertogt til danske havne. Hvad mon togtet fører med sig af gode samtaler og hjælp i år. Tak om du vil tænke på sømandsmissionærer og frivillige ombord. Og gæsterne på Bethel. • Sømandsmissionen mangler ansøgere til ledige job i Danmark og Grønland. Bed for, at de rette må ansøge.

Sæt Sømandsmissionen på programmet - i missionshuset, Y´s-Men klubben, venindegruppen, bibelkredsen… Mange kan godt lide at gøre en konkret indsats for andre. Og det er der rig mulighed for, hvis I vil hjælpe Sømandsmissionen. For eksempel kan I hjælpe med at pakke julegaver ind til sømænd, skrive julekort til dem og være med til andre aktuelle tiltag. Det er også muligt at få besøg af en sømandsmissionær, der hellere end gerne fortæller om Sømandsmissionens arbejde ombord på skibe i danske og grønlandske havne. Om mødet med sømænd: Ukraineren, filippineren, russeren, grønlænderen, danskeren. Se mere på www.somandsmissionen.dk Kontakt Miriam Vibjerg, tlf. 2056 9302. Mail: mvv@somandsmissionen.dk

6

Sæt X den 3. september 2022 Velkommen til årsmøde den 3. september i Hvide Sande, Missionshuset Arken, Nørregade 84. Sæt allerede X i din kalender nu og glæd dig til at møde flere af medarbejderne samt gæster udefra, der inspirerer om sømandsmission. Det er fællesskab og hygge. Viden og budskab. Sømandsmission 2022. BØLGEN 3 • 2022


Af Nicolaj Wibe, generalsekretær

Hold ferie fra skærmene - vi kan lære af søfarten Selvfølgelig er der også i dag brug for dygtige ansvarsfulde søfolk på broen. Men en del fornemmelse, instinkt og nærvær med havet er afløst af skærme. Ingen ansvarlig kaptajn/styrmand overlader dog ansvaret til skærmene alene.

Når jeg læser om diverse tekniske indretninger på de gamle skibe, bliver jeg slået af forundring. Deres navigationsinstrumenter for eksempel. Der var tale om farlig unøjagtighed, hvorfor det gode sømandskab var helt nødvendigt. Vejr, vind, afdrift og landkending var også ’instrumenter’, mens fornemmelse og erfaring var et hyppigt brugt instinkt til at komme godt frem. I historiebøgerne kan man endda læse at næsen også kom i brug. Den gode kaptajn kunne ofte lugte land på stor afstand! En skibsbro i dag er fyldt af skærme. Radarer fanger stort og småt. Skibets fart, retning og placering står knivskarpt, og andre skibe i nærheden ved man, hvor man har. GPS’en fortæller, hvornår man er fremme ved målet, hvis hastigheden holdes.

Fornemmelse og floskel Jeg har en fornemmelse af, at vi ofte overlader ansvaret og lader vores tryghed bero på de skærme, vi har til vores rådighed. Telefonen, TV og PC er vores ’vejvisere’. Vi overgiver os til det, de fortæller, og tror på det, vi ser. Det er stik imod, hvad en god sømand gør oppe på sin bro. Han vil til stadighed stå og holde øje med havet, bøjer, andre skibes bevægelser og være bevidst om landkending. Alt andet vil være uansvarligt, trods skærmene. Det er ved at være en floskel at sige til hinanden, at skærmene i vores hverdag fylder for meget. Vi ved det jo godt, og ser det overalt i Danmark. Skærmen er nærmest blevet en forlængelse af armen. Vi er holdt op med at se hinanden, men ser hele verden igennem skærmen. Vi er som isolerede sæbebobler i luften.

Udfordret Hvis man på en skibsbro har lige så meget skærmfokus, som man har på land – altså glemmer at kigge op – vil det ende galt. Floskel eller ej, så er vi stærkt udfordrede på vores åndelige, mentale og sociale sundhed med det enorme skærmforbrug, vi har. Den svenske præst, retræteleder og forfatter Magnus Malm har gjort sig mange tanker og observationer om, hvad der sker i den moderne verden. Han mener ligefrem, at mobiltelefonen er årsag nr. 1 til den massive sekularisering af Vesten i dag. Åndløshed, vildledning, menneskelig isolation og den manglende evne til selv at tænke, observere og konkludere er bare nogle af de dårlige frugter, mener han. På broen af det moderne skib, som er spækket med computerstyret navigationsog sikkerhedsudstyr, står der sjældent en styrmand/kaptajn, der tør overlade styringen til skærmene alene. Der er vinduesviskere, så man kan se ud, selvom vandet sprøjter op. Der står en kikkert i karmen, og der er altid mindst to personer på broen. Gad vide, om det er på tide, vi lader søfarten lære os noget vigtigt?

Gensyn med Grønland Jytte og Preben Andersen afløser i Ilulissat ”Vi har fået lidt Grønland i blodet og savner af og til naturen deroppe og de mennesker, vi mødte,” fortæller Preben Andersen fra Aarhus. Sammen med hustruen Jytte var han bestyrer på Sisimiut Sømandshjem frem til 2019, og nu tager de et afløserjob på Hotel Avannaa i Ilulissat fra den 23. maj – 10. juni. Parret tager til Sisimiut for at hilse på, inden de tiltræder i Ilulissat, og de glæder sig. Noget af det, der også kalder, er Isefjorden og det nye Isfjordscenter, hvilket de regner med at få tid til at se: ”Det er et hotel med morgenmad, vi skal bestyre. Så i forhold til det arbejde, vi havde i Sisimiut, tænker vi, det her er en overkommelig opgave,” tilføjer han.

7


Velkommen Bethel er klar til sommertogt. Kom på besøg i en af de danske havne! Se den aktuelle sejlplan på www.somandsmissionen.dk Den 17/5 - 21/5 Den 24/5 - 28/5 Den 31/5 - 4/6 Den 7/6 - 11/6 Den 14/6 Den 16/6

Fredericia Vejle Aabenraa Sønderborg Nakskov Nykøbing Falster

Den 18/6 - 19/6 Den 22/6 - 24/6 Den 25/6 - 29/6 Den 30/6 Den 4/7 - 9/7 Den 12/7 - 16/7

Stubbekøbing Rønne Nexø Tejn Køge København

”Unge søfartselever møder Sømandsmissionen på Bethel, så de finder ud af, at de kan kontakte en sømandsmissionær, når de kommer ud at sejle. Vi tilbyder dem en maritim oplevelse ombord,” siger sømandsmissionær Leif Rasmussen.

Læs i næste BØLGEN om en nystiftet sømandskreds. Hvor mon den ligger henne?

Næste nummer af BØLGEN udkommer den 23. august 2022. Får du den på mail, kommer den nogle dage tidligere. Skriv til mvv@somandsmissionen.dk, hvis du vil ændre abonnement – eller hvis du vil have BØLGEN fast. 8

Returadresse: Indenlandsk Sømandsmission, Havnepladsen 1, 7100 Vejle, Denmark

Senere kommer Bethel til : Kalundborg, Bønnerup strand, Ebeltoft, Odense, Nyborg, Korsør, Aarhus, Frederikshavn, Østerby, Thyborøn, Lemvig og Aalborg.

BØLGEN 3 • 2022


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.