1 minute read

Leder

Kære læser ...

Af: Thomas Kümler, formand for Dansk Selskab for Trombose og Hæmostase,

Advertisement

Overlæge, Ph.d., Kardiologisk Afdeling S, Herlev-Gentofte Hospital

Som så mange andre steder har det forgange år i DSTH regi været helt specielt som følge af COVID-19 situationen. De store træk i aktiviterne og de valg, vi som bestyrelse løbende har truffet, er beskrevet i undertegnedes årsberetning, som kan findes på side 6.

Bestyrelsen har netop afholdt årets sidste bestyrelsesmøde med tilknyttet generalforsamling. Sammenfattende kan jeg herfra rapportere:

» Bestyrelsens sammensætning er uændret det næste år, både hvad angår medlemmer, suppleanter og funktion.

Den ”nye” bestyrelse har således allerede konstitueret sig. Dette ser jeg som en styrke, da vi efterhånden har arbejdet sammen gennem et stykke tid, med de styrker det giver. Imidlertid er vi samtidig beviste om den nødvendige udskiftning, der er nødvendig koblet til et vigtigt behov for rekruttering af nye interesserede og engagerede medlemmer.

» Økonomien er solid og stabil, hvilket altid giver ro og mulighed for finansiering af nye aktiviteter.

» Medlemsskaren er ca. status quo.

I en vanskelig tid uden de sædvanlige forårs- og efterårsmøder, synes jeg DSTH har formået fortsat at være et synligt og aktivt videnskabeligt selskab. Der er adskillige nye rapporter og publikationer, en blødningsapp i testfase, indsendt publikation om trombofili samt meget andet på vej. Vi håber selvfølgelig også at kunne genoptage mødeaktiviteten i 2021, om end det ikke bliver i årets begyndelse.

Denne positive udvikling skyldes en meget aktiv bestyrelse, engagerede medlemmer, skribenter, samarbejdspartnere i industrien og mange andre, som jeg gerne vil sende en stor tak til.

Næste aktivitet i DSTH er vores visionsseminar som løber af stablen i januar måned. Vi planlægger ved denne lejlighed det kommende års aktiviteter og brugte også tid på det seneste bestyrelsesmøde til at diskutere hvad vi kunne tage op ved denne lejlighed. Min planlægning heraf er således gået i gang og jeg kan på basis heraf godt love at der er mange spændende nye initiativer på vej, som vi glæder os til at præsentere for Jer.

Rigtig god fornøjelse med denne spændende udgave af DSTH Forum.

Formand, DSTH Thomas Kümler

This article is from: