DET STOD I SOLKYSTEN FEBRUAR 2011
Det stod i Solkysten for
25
år siden
Spanien og Portugal er blevet optaget som medlemmer af EF. Dette medfører blandt andet, at danskere, som er bosat i de to stater, og som modtager dansk social pension, har ret til at blive registreret som medlem af den lokale sygekasse uden at betale medlemsbidrag.
for 20 år siden
Den danske slagterforretning Favoritten i Los Boliches har fået nye ejere. To spanske kompagnoner har overtaget forretningen og allieret sig med en erfaren dansk slagtermester som skal vejlede personalet i etableringsfasen.
for 10 år siden
Susana Larsen Reyes fødte nytårsmorgen kl. 3.15 en af det ny årtusinds første babyer i Málagaprovinsen. Pigen vejede 2180 gram og har fået navnet Sara. Susana Larsen Reyes har danske forældre, men har valgt at blive spansk statsborger. Hun er bosat i Málaga sammen med sin mand Ramón Olea.
for 15 år siden
Henrik Holm-Hansens finansimperium, som strakte sig fra København til Fuengirola, gjorde sig skyldig i bedrageri over for investorerne, siger Københavns Byret. Den 36-årige tidligere vekselerer er blevet idømt fem års ubetinget fængsel for bedrageri, underslæb og skattesvig.
for 5
år siden
Europa-Kommissionen har anmeldt Spanien ved EF-domstolen for skattemæssig diskriminering af ikke-residenter. Mens residenter betaler 15 pct. i skat af fortjenesten ved salget af en bolig, pålægges ikkeresidenten en skat på 35 pct.
for 1
år siden
Det har taget 17 år og 400 mio euro, men omsider står motorvejen mellem Málaga og Córdoba helt færdig efter indvielsen af den sidste strækning.
68