SOLDATEN | 4. Udgave | 2024

VELKOMMEN HJEM

LEDER

En æra er forbi

Den sidste ilmarch er sat ind, og I har tilbagelagt mange kilometer siden jeres første feltøvelse. Rig på erfaringer, kompetencer og minder bevæger du dig nu ud på det sidste drøje stræk. Snart er lange aftener i pudsestuen fortid, og den kvalme Tuborg-smag bagerst i ganen skal nydes de få fredage, der er tilbage.

Er du allerede nu en anelse vemodig ved tanken om tjenestens afslutning, så slå op på side 10, og nyd jeres personlige fotoalbum fra landets tjenestesteder, måske du kan spotte dig selv eller din forvirrede stuekammerat.

Er du i tvivl om, hvordan gamle Danmark dog skal bestå uden din standhaftige indsats i hovedvagten? Du kan sove trygt. Slå op på side 6, og læs om Beredskabsstyrelsens værnepligtige, der rykker ud, når katastrofen indtræffer. Hvis du er helt uundværlig for rigets sikkerhed, så læs med på side 20, hvor

Hjemmeværnets frivillige soldater træner og skærper evnerne. Måske en militær karriere uden for hegnet er noget for dig?

Du er gennem tre måneder blevet godt og grundigt militariseret, og det skærer i din øregang, hvis nogen siger “tjekker”. Hvordan mon det bliver at vende hjem? På side 12 kan du læse om VERSO, Joachim og tre gaster, der fortæller om at vende hjem til hverdagen efter elevtiden som frømand, slæderejse med Siriuspatruljen og udsendelse til Det Røde Hav.

Krudtet tørt, kaffen i sigte.

SOLDATEN ønsker god sidste feltøvelse! n

Rebekka, Louise og Elias Journalister på SOLDATEN

KONTAKT OS

Elias Kobberup

VPL-SOLDAT01@MIL.DK

Tlf.: 20 42 93 24

Gennemført HBU AUG23

Danske Artilleriregiment i Oksbøl

Louise Maegaard

VPL-SOLDAT02@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 54

Gennemført HBU FEB23

Gardehusarregimentet i Slagelse

Rebekka Dalgaard Andersen

VPL-SOLDAT03@MIL.DK

Tlf.: 32 66 55 58

Gennemført HBU AUG23

Gardehusarregimentet på Bornholm

Udgiver: Forsvarskommandoens Kommunikationssektion

Holmens Kanal 9, 1060 København K

Mail: vpl-ktp-soldaten@mil.dk

Ansvarshavende redaktør: Anders V. Fridberg

Redaktion: Elias Kobberup

Louise Maegaard

Rebekka Dalgaard Andersen

Korrektur: Klavs Vedel

Layout og tryk: Stibo Complete

Oplag: 2.100

Bagsidefotograf: SOLDATEN

Copyright: Indholdet i SOLDATEN kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendigvis kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdninger.

Følg SOLDATEN på vores Facebook og Instagram @soldatendk, samt vores

Youtube: SOLDATEN

KORT & GODT

Ny chef for Hæren

Den fungerende forsvarschef har udpeget generalmajor Peter Harling Boysen til ny chef for Hærkommandoen pr. 1. maj. Peter H. Boysen har en lang karriere i Forsvaret, herunder udsendelser til bl.a. Mellemøsten, Cypern, Afghanistan samt flere udsendelser til Eksjugoslavien. Han udtaler:

”Jeg er både glad og stolt over, at forsvarschefen har valgt mig til at stå i spidsen for Hæren. Der venter mange vigtige opgaver forude, herunder bl.a. den planlagte opbygning af Hærens 1. Brigade samt implementering af centrale og nødvendige tiltag, så vi kan fastholde vores dygtige medarbejdere og samtidig rekruttere mange nye. Jeg glæder mig til at komme i gang.”

Forbedret drone til Søværnets farvandsovervågning

Den 22. april lettede en stor drone fra Nordjylland for at støtte Søværnets farvandsovervågning. Dronen kan lette og lande vertikalt, hvilket stiller mindre krav til de steder, den skal flyve fra. Dermed kan den anvendes mere fleksibelt og i højere grad end hidtil.

Dronen skal patruljere i området langs Jyllands nord- og vestkyst fra Ålbæk Bugt og langs kysten nord og vest om Jylland til Ringkøbing Fjord.

Dronen kan dels bruges til generel patruljering, dels til at flyve ud til for eksempel specifikke fartøjer og sende billeder hjem af dem til Søværnets martime overvågningscenter.

Kilde: Forsvaret.dk

Kilde: Forsvaret.dk

Foto: Tue Skals / Forsvaret

Foto: Forsvaret

Forsvarets uddannelser en anderledes uddannelsesinstitution og arbejdsplads

Med en gennemført værnepligtsuddannelse venter der mange nye uddannelser i Forsvaret. Du kan lige nu bl.a. søge uddannelserne herunder:

Konstabelelev, Danske Artilleriregiment

Konstabelelev, Føringsstøtteregiment

Konstabelelev, Slesvigske Fodregiment

Sergent i Søvænet og Flyvevåbnet

Læs mere om alle Forsvarets uddannelser på KARRIERE.FORSVARET.DK

BEREDSKABSSTYRELSEN

AT SKYDE MED VAND OG BEKÆMPE KATASTROFEN

Efter kun 20 dage i tjenesten kan de værnepligtige i Beredskabsstyrelsen løse skarpe opgaver. De har blandt andet støttet ved stormflod i Haderslev og jordskred ved Nordic Waste. Kom med på en omfattende øvelse, når de menige træner sammen med politi, brandvæsen og sundhedspersonale.

En onsdag i marts klokken 17:00 modtager alarmcentralen et opkald. “Øvelse - øvelse - øvelse,” konstateres der tørt, inden sagligheden erstattes af panik: “Vi har brug for hjælp. Det er gået helt galt med et tog og en bus. Der er mange døde,” fortæller en øvelsesleder. Med opkaldet er beredskabsøvelsen Tordenskjold skudt i gang. Sammen med politi, brandfolk og sundhedsvæsen skal Beredskabsstyrelsens værnepligtige vise, hvad de er gjort af.

“Scenariet er, at en buschauffør har fået et ildebefindende og har påkørt to biler og to cyklister, som holdt tilbage for et tog ved en jernbaneoverskæring. Bilerne, toget, bussen og cyklerne er nu spredt i skadeområdet,” fortæller Mehlsen, som er værnepligtig ved beredskabsstyrelsen i Thisted.

Beredskabsstyrelsens værnepligtige er ni måneder i den mørkeblå uniform. Allerede 20 dage inde i uddannelsen indgår de i den vagtstyrke, som rykker ud, når katastrofen rammer. De værnepligtige er altså operative og under uddannelse samtidigt og må smide alt, når alarmen på kaser-

nen går. Afhængigt af uddannelsesniveau har de forskelligt ansvar på et skadested. “Vi er seks måneder henne, så med vores certificeringer er vi brandmænd, og vi har fået vores speciale, som er chauffør,” fortæller Mehlsens kollega og værelseskammerat Bang.

Mehlsen og hendes værelseskammerat Bang har allerede haft nogle lange dage. Dagens togulykke er en mindre del af en hel øvelsesuge. Den har stået på træning, hvor de værnepligtige til sidst modtager deres selvstændighedsmærker. Det viser, at de værnepligtige kan arbejde både selvstændigt og vejledende på et operativt skadessted.

OPERATIVE

Kort efter opkaldet til alarmcentralen ankommer den første politibil. Med 50 sårede figuranter og ti døde er der nok at se til for betjentene, der skal danne sig et overblik over skadesstedet. Snart ankommer flere politibiler, ambulancer og brandslukningskøretøjer - ikke mindst fra Beredskabsstyrelsen.

Det er øvelsesvagtholdet, der er kørt hele vejen fra Thisted. Sammen med det kommunale brandvæsen og deres egne førere går de værnepligtige i gang med at skære, redde og frigøre. I Beredskabsstyrelsen er der ikke ansat konstabler. Det er altså kun værnepligtige, der indgår i opgaveløsningen på manuelt niveau. Det er et stort ansvar.

“Vi er som regel med til større hændelser, eftersom vi er nogle af de sidste, der bliver kaldt på. Jeg har været med til en industribrand, hvor vi skulle slukke ilden og røgdykke,” fortæller Mehlsen. “Jeg har også været ude tolv timer om natten og pumpe vand under stormfloden i Haderslev. Der har vi mange gode minder fra,” fortæller hun med et smil. “Og vi har været med ude og hjælpe ved Nordic Waste,” supplerer Bang.

At løse opgaver i virkeligheden var en del af årsagen til, at de to oprindeligt søgte ind i Beredskabsstyrelsen. “Det lød virkelig spændende, det med at komme ud og faktisk gøre en forskel, når folk er i nød,”

fortæller Bang. Og hverken Bang eller Mehlsen fortryder det.

“Vi er rigtig glade for det. Vi synes, det er interessant, og vi elsker øvelser som det her, fordi vi kommer ud og oplever, hvordan vi skal reagere i virkeligheden,” fortæller Mehlsen. Bang nikker og tilføjer: “Og man kommer meget tæt på hinanden herinde. Nu bor Mehlsen og jeg på værelse sammen, så man får nogle bekendtskaber herinde, som man holder fast i bagefter.”

Bag Mehlsen og Bang lakker øvelsen mod enden. Klokken er blevet 20:00, og mørket har gjort sit indtog. For brandvæsen, politi og sundhedspersonalet skal der snart debriefes i Hobro, men for de værnepligtige på markeringsholdet venter der en masse oprydning. I morgen står den på stueeftersyn, og øvelsesugen fortsætter. n

Elias Kobberup

LANGTRÆKKENDE ØRER

MH-60R Seahawk

Danmarks Seahawk-helikoptere har siden 2017 været en nøglekapacitet, når Forsvaret skal have øjne og ører i luften. Den er en søstermodel til Black Hawk-helikopteren, men med et mere maritimt islæt. Med en avanceret sonarpakke og langtrækkende radar kan helikopteren være med til at identificere trusler på længere afstande end tidligere.

Helikopteren kan blandt andet lave måludpegning og sende videomateriale til modtagerenheder til lands eller til vands.

Seahawk-helikopterne har flere gange været udsendt i internationale missionsområder og har i marts været til stede i Det Røde Hav sammen med fregatten Iver Huitfeldt. Her sikrede de den frie sejlads under Operation Prosperity Garden. n

Kilde: Forsvaret.dk og Lockheed Martin

FAKTA:

RÆKKEVIDDE: 650 km

BEVÆBNING: 12,7 mm maskingevær

TOPHASTIGHED: 260 km/t

STIGEVNE: 8,4 m/s

LÆNGDE: 19,8 m

HØJDE: 5,1 m

HJEMSTED: Eskadrille 723 under Helicopter Wing Karup

MINDEBOG

De værnepligtiges mindebog hold FEB2024

“Vi i 1. deling i grøn tjeneste i Livgarden var på felt 2 i -14 grader og en lille snestorm.”

– Garder Skov, Den Kongelige Livgarde

“3. deling fra OSW lærer, hvordan man skal agere over for og slukke brande. Dagen sluttede af med en lille forevisning i, hvordan de professionelle ville slukke en brand. 3. deling skulle dog lige opleve den intense varme, inden branden blev slukket.”

– Menig Johansen, 3. DEL / Operations Support Wing

“ På billedet ses jeg midt i første VAPA med et overraskende højt humør. Vi har lige afsluttet 2. feltøvelse, da vores befalingsmænd beslutter at fejre regnvejret ved at gøre os endnu mere våde.”

– Menig Storm, 3. DEL / Operations Support Wing

“Stue 5 står samlet. Vi har været på vores første SKYT-dag, som blev fejret med det første af mange stuebilleder.”

– Menig Vejgård, 1. DEL / 1 ESK / Jydske Dragonregiment

“Her i Slagelse var sneen jævnt fordelt i januar måned. Så i 1/V GHR gjorde vi som almindelige, fornuftige mennesker og stod klar til storm opsiddet på kælk… Her er et lille glimt fra et par timer i sneen.”

- Husar Ejby, 1. DEL / 1. KMP / Gardehusarregimentet

“Det er vores mærketur efter felt 0. Vi er lige kommet ud af tyrens røvhul og er fortsat direkte ud i mudderhullet. Min kammerat kæmper for at holde hovedet oven vande, bogstavelig talt!”

– Menig Busk, 3. DEL / 6. KMP /

“Åbent hus på Ryes Kaserne for familie, nære og kommende værnepligtige. Som det ses på billedet, var der blandt andet tovtrækning, og jeg kan love for, at der hverken er skruet ned for spændingen eller kampgejsten. Min deling tog sejren - der blev ikke lagt skjul på vores begejstring.”

– Menig Vinther, 2. DEL / Føringsstøtteregimentet

“ Til Skive til uddannelsesmesse for at se alle de forskellige uddannelser. To fra Flyvevåbnet skulle selvfølgelig op og se udsigten fra et af Hærens Piranha-køretøjer.”

– Menig Andersen, 3. DEL / Operations Support Wing

“Mine kammerater bærer mig igennem felt 1, fordi jeg har forstuvet min ankel.”

– Menig Teil, 1. DEL / Føringsstøtteregimentet

“ Vi deltog i rekrutteringsdagen for værnepligtige på Skive Kaserne. Vi fik indblik i, hvordan en karriere i Forsvaret kunne se ud.”

– Menig Nørresundby, 1. DEL / 1. ESK / Jydske Dragonregiment

AT VENDE HJEM

I både krigs- og fredstid er Forsvaret til stede i store dele af verden. Udsendelserne spænder fra Grønland i nord, Korea i øst og Kenya i syd. Med Dannebrog på venstre skulder repræsenterer kvinder og mænd nationen på missioner, som kan være både komplekse og krævende. Derfor kan det også være en blandet fornemmelse at vende tilbage. Hos nogle er der voldsomme oplevelser, som har sat sig, mens andre lander gnidningsfrit. Tre soldater fortæller om tre særlige indsatser for Danmark, der har krævet forskellige måder at vende hjem på.

At vende hjem fra Slædepatruljen Sirius

Joachim færdiggjorde sin tjeneste ved Slædepatruljen Sirius i 2021: ”Da jeg kom hjem, var det bare liv og glade dage! Jeg havde enormt meget fart på og kunne klare det hele. Men jeg blev faktisk indhentet lidt af virkeligheden,” fortæller han og fortsætter: “Jeg oplever, at jeg nogle gange stadig er i en form for kamptilstand. Jeg tror, næsten alle fra mit hold på et eller andet tidspunkt har været lidt nede i kulkælderen efter hjemkomsten. Det er en stor kontrast til den ekstremt ressourcestærke nærmest stålperson, man er i Grønland.”

Som patruljefører i Sirius har Joachim indskrevet sig i et meget lille fællesskab: “Det er svært at forklare min mor, hvordan det føles at stå i en storm, man ikke vidste kom,” fortæller Joachim og holder en pause, inden han fortsætter i et mere alvorligt toneleje: “Man kan dø af det, men det kan jeg jo ikke sige til hende.”

UDSENDELSE UDEN KRUDT OG KUGLER

Slædepatruljen Sirius er en helt særlig tjeneste, som man ikke finder noget andet sted i Forsvaret. “Det har mange lighedstræk med andre former for udsendelser. Flere af mine kammerater kommer hjem og er enormt adrenalinsøgende. Selvom de netop ikke er hjemvendt fra krig, krudt og kugler. Men kroppen bliver indstillet på at have den mængde adrenalin i kroppen, og så mangler man det simpelthen,” forklarer Joachim.

“Vi er deroppe i to år, og det er lang tid for et menneske. Når ens hjerne har vænnet sig til den livsstil, så kan det være rigtig svært at stille sig tilbage igen.”

I Danmark er hverdagen fuld af bekymringer: Regninger, aftaler og for gammel mælk. I Sirius er det noget andet.

“I Sirius har man få bekymringer, men de, der er, er ofte ret alvorlige og kan have store konsekvenser,” fortæller Joachim. Der er ikke noget perimeterhegn, der beskytter Siriusfolkene, men kun en teltdug. Der er ingen hjælp at hente, hvis patruljen går gennem isen. De er kun sig selv og deres hunde.

“Man bliver enormt bevidst om sine omgivelser. Hvordan isen lyder, hvordan den ser ud, om hundene opfører sig anderledes. Jeg har prøvet at gå igennem isen,” indskyder Joachim: “Man er altid klar, selv når man sover. To år i træk.”

Da han kom hjem, var det anderledes: “Man gik fra et stærkt sammentømret meningsfællesskab med kollegaer, man stolede på med sit liv, til at komme hjem til fællesskaber, der er meget mere spredte, hvor folk har gang i hundrede ting”.

AT GÅ GENNEM ISEN

At være blevet beskudt af fjenden eller at have påkørt en IED er voldsomme oplevelser, der kan sætte sig i krop og sind. I Danmark er der heldigvis stor bevågenhed omkring PTSD for hjemvendte kampsoldater. Men hvordan er det for dem, der har været i kamp mod naturen?

“Det er måske mindre legitimt at tale om at tage noget med sig fra en livsfarlig storm i forhold til en livsfarlig ildkamp,” siger Joachim. “At køre på en IED og gå gennem isen er to helt forskellige oplevelser, men de har alligevel det til fælles, at man skal kæmpe for livet. At opleve ekstreme ting kommer ikke uden en pris,” sådan slutter Joachim og tilføjer til sidst: At vende hjem er jo ikke kun for kampsoldater.

Louise Maegaard

At vende hjem

fra skarp mission i Det Røde

Hav

Pludselig dukker fregatten op bag store havnebygninger. Det er en parallelparkering fra øverste hylde, da fregatten for første gang i 66 dage lægger til kaj i på Flådestation Korsør. Søværnets Tamburkorps spiller op. 300 pårørende står klar til at modtage deres kære. Udsendelsen slutter præcis, som den startede: ud for Storebælt.

Mission var lang. Hvordan føles det at vende hjem, når man både har været i ildkamp og langt væk hjemmefra? Aleksander, Mathilde og Mikkel fortæller.

SNUDEN HJEMAD

“Det tager et par uger at sejle derned, og det tager et par uger at sejle hjem igen”, forklarer kokken Mikkel. Messegasten Mathilde supplerer: “Når man er i området, er der fuld fokus på missionen. Når vi får at vide, at vi skal hjem, vil vi også bare gerne hjem. Og så føles en uge som uendeligt lang tid.”

Hjemturen for de to kokke og messegasten føltes længere end udrejsen. Den adrenalin og anspændthed, de havde i kroppen, er afløst af hjemlængsel.

“Jeg glæder mig til at komme hjem og smække benene op. Spise noget mad, som jeg ikke selv har lavet,” griner Aleksander.

For Mathilde er der særligt én derhjemme, som har savnet hende: “Min mor har været bekymret. For mig handler det mest om at give hende en krammer, se hende i øjnene og sige, at nu er jeg kommet hjem.”

Der er altså en del at glæde sig til, når fødderne igen plantes på landjorden. Men der er også meget, de kommer til at savne. “Det hele,” siger Mathilde med en vis melankoli i øjnene. “Når jeg tager hjem nu, så ved jeg, at jeg har allermest lyst til at tage på arbejde igen.”

Særligt de sidste 24 timer på turen har været ambivalente, fortæller Mikkel: “I det forgangne døgn har der været mange ting, hvor vi har sagt, at det var ‘sidste gang’. Sidste aftenskaffe, sidste gang vi henter varer, sidste natmulje, sidste rengøring. Man kniber næsten en lille tåre.”

I Frederikshavn blev Iver Huitfeldt og skibets besætning budt velkommen af andre søværnsenheder: ”Esbern Snare og Dannebrog havde bravo-zulu-flagene oppe, som i Søværnet betyder godt arbejde,” forklarer Aleksander med en vis stolthed. På kajen i Korsør var det forsvarsminister Troels Lund Poulsen og skibschef Sune Lund, som havde rosende ord til besætningen.

Efter medaljeoverrækkelse og rundvisning på skibet tog besætningen hjemad. Hjem med familien. Hjem til Danmark.

Elias Kobberup og Louise Maegaard

At vende tilbage efter frømandsuddannelsens elevskole

“I de første uger i Kongsøre testes man virkelig på viljen og modstandskraften. Det er benhårdt! Man kigger misundeligt på de færdiguddannede frømænd, der er der i forvejen, og tænker, at det bliver en lang vej for at gå blandt dem,” fortæller den 25-årige VERSO, der har været frømand siden 2021. Han fortsætter fortællingen om elevtiden:

“I de første uger er man enormt presset, indtil man får vænnet sig til intensiteten. Det kræver virkelig en meget høj grad af selvmotivation.”

Særligt i de første fem uger er der fart på. Frømandsaspiranterne har kun ro i weekenderne, og ugen er delt ind i ‘elevdøgn’ på 36 timer mellem til- og aftrædelse. VERSO startede som elev sammen med to kammerater, men de faldt begge fra. “Der er overraskelsesmomenter og stress, som man bare ikke kan være forberedt på. Det kommer med 120 lige i ansigtet,” fortæller han.

“Det kan hverken sammenlignes med HBU eller HRU. Det er en helt anden boldgade. Det er svært at forklare. Og det var egentlig ikke, fordi instruktørerne står og råber og skriger. Det er kombinationen af de ting, man laver,” siger frømanden.

Isolation, pres og søvnmangel er vilkår i løbet af de otte måneder, frømandsuddannelsens elevtid varer. Alligevel er VERSO ikke i tvivl:

“Jeg synes, at det har været det hele værd.”

EN TJENESTE OG EN HVERDAG

Det kan være svært at forstå, hvordan så hård en tjeneste kan være sveden, tårerne og knofedtet værd. Ifølge VERSO er det noget, man først indser på bagkant: “Når man er i det, vil man bare have, at det skal være færdigt. Men det er det hele værd. Og det ser man først, når man kommer over på den anden side,” fortæller frømanden. “Man kørte hårdt på. Og pludselig er man en del af flokken.”

Det er en stor omvæltning i hverdagen for dem, der nu kan kalde sig frømænd. Man er blevet en del af en familie. Og som en af de få, der er kommet gennem nåleøjet, skal man ikke længere konstant bevise sit værd:

“En ting, jeg tydeligt husker, da vi blev færdige, var bare det at gå... gå rundt. Man skal jo løbe i hele elevtiden. Så bare at gå rundt med en kop kaffe og faktisk sige godmorgen til nogle af de andre frøer var meget mærkeligt. Og der går noget tid, inden det går op for én, at man faktisk har gjort det, man har gjort,” fortæller VERSO.

Også uden for arbejdet sker der en stor forandring efter at have gennemført uddannelsen. I elevtiden er overskuddet lille og arbejdsbyrden tung. Nu er der plads til andre prioriteter:

“Der var mange venner, jeg havde fravalgt alle de otte måneder, jeg var på elevskolen. Jeg havde ikke overskud til at være sammen med kammerater. Så syntes jeg, at jeg skyldte lidt på den konto. Skyldte til alle dem, jeg havde negligeret.”

Elias Kobberup

Baltikum

Østersøen

Tyskland

Nordsøen

Storbritanien

FORSVARET TIL STEDE I VERDEN

Forsvaret er til stede mange steder i verden. Her sikrer danske enheder stabilitet og fred og støtter allierede. Danmarks internationale tilstedeværelse er dynamisk og ændrer sig med trusselsbilledet, men kast et blik på kortet, og få et overblik over, hvor man måske kan opnå udsendelse, hvis man efter sin værnepligt fortsætter i Forsvaret.

Mellemøsten

Hormuzstrædet

Korea

Kilde: Forsvaret.dk

FORSVARET TIL STEDE

I VERDEN

BALTIKUM

Danmark deltager i NATO’s fremskudte tilstedeværelse i de baltiske lande og Polen. Missionen er med til at vise alliancens solidaritet med lande, der føler sig udsatte som følge af Ruslands aggressive adfærd.

ØSTERSØEN

Danske Challenger-fly patruljerer over Østersøen for at overvåge området og demonstrere NATO’s solidaritet med de østlige medlemmer af alliancen.

STORBRITANNIEN

Som en del af den samlede støtte til Ukraine bidrager Danmark med danske soldater og instruktører til et britisk-ledet træningsprojekt, der gennemføres i Storbritannien.

TYSKLAND

Fra maj 2023 deltog danske instruktører i uddannelsen ukrainske kampvognsbesætninger på Leopard 1A5-kampvogne i Tyskland.

KOSOVO

Danske soldater har støttet den internationale indsats for fred i Kosovo siden 1999 i den NATO-ledede operation KFOR. Soldaterne står for kontrol og bevogtning i en fransk lejr. Opgaven løses aktuelt af Hjemmeværnet.

MELLEMØSTEN

Danske soldater bidrager til at opretholde våbenhvilen fra 1948 mellem Israel og flere af landets naboer. Observatørernes rolle har ændret sig i takt med konflikterne i regionen.

KENYA

Forsvaret hjælper landene i Østafrika med at opbygge land- og flådestyrker for at bekæmpe sikkerhedstrusler fra blandt andet pirateri, som også truer danske interesser.

KOREA

Danske soldater er med til at overvåge våbenhvilen mellem Nordkorea og Sydkorea. De to lande har aldrig formelt sluttet fred efter krigen fra 1950-1953.

Kilde: Forsvaret.dk

TRÆD AF

MED SØVÆRNETS VÆRNEPLIGTIGE

Det er maj, og temperaturen har endelig sneget sig op på et nogenlunde behageligt niveau. Det er tid til at dyrke delingens fællesskab og udnytte tiden efter tjeneste. Søværnets værnepligtige har samlet en liste over, hvad de ynder at lave i deres fritid. Læs med, og få inspiration til at nyde den sidste tid.

– I vores fritid på stationen tager vi ned og træner sammen, spiller volleyball eller fodbold.

1. DEL / 6. KMP

– Vi maser alle madrasserne ind på et fælles lukaf og sætter en god film på. Fuld sleepover-vibes med popcorn.

1. DEL / 6. KMP

– Vi spiller kort, poker, pool eller kører massagetog.

1. DEL / 6. KMP

– I weekenden tager vi i Sæbys eller Frederikshavns svømmehal, hvor vi hopper fra vipper og nyder saunagus.

1. DEL / 6. KMP

– Vi tager i biografen eller ud at spise.

1. DEL / 6. KMP

– Hvis det er godt vejr, tager vi en bold, en engangsgrill, lidt lækker mad, nogle tæpper og går ned på fodboldbanen og hyg ger.

1. DEL / 6. KMP

– I vores deling bruger vi gerne vores fritid sammen over et spil på KFUM, i vores svømmehal eller i træningscentret, og vi kan sågar finde på at tage ud at bowle, tage i biografen eller ud at spise. Vi har også holdt grillfest i en pavillon i regnvejr. Vi grillede pølser og brød, drak sodavand og spillede kort.

1. DEL / 1. KMP

FOLKETS FRIVILLIGE

HÆR

Fordommene om hjemmeværnssoldater er mange. Det er dem, som med gule veste og uniform dirigerer trafikken til festival, dyrskue eller fodboldfest. Men i virkeligheden er billedet er mere nuanceret. I år fylder Hjemmeværnet 75, og de frivillige soldater er i dag lige så vigtige, som under Den Kolde Krig.

Kritisk infrastruktur. Produktion og vejnet. Levering af livsvigtige forsyninger til os, danskerne. Vi befinder os på Avedøreværket syd for København på øvelse med Hjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn. Opgaven er klar: Soldaterne skal træne bevogtning af værket, som leverer strøm til 600.000 mennesker. “Det er selvfølgelig et lidt anderledes objekt, end vi er vant til. Normalt er det militære installationer, men i dag skal vi øve beskyttelse af civil infrastruktur,” fortæller Lucas fra kompagniet Kongens Lyngby. Til daglig læser han fysik på DTU, men i dag er han soldat. Mens mange frivillige soldater starter deres karriere i Hjemmeværnet, er det ikke første gang, Lucas prøver kræfter med den militære verden. Han har nemlig aftjent værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse. “Jeg kunne ikke helt slippe det sociale, og det var derfor, jeg søgte ind i Hjemmeværnet,” fortæller han med afklaret stemme.

“Jeg

kunne ikke helt slippe det sociale, og det var derfor, jeg søgte ind i Hjemmeværnet.”

- Lucas, hjemmeværnssoldat ved Hjemmeværnskompagni Kongens Lyngby

Det er fredag eftermiddag. Weekendens øvelse for Lucas og de øvrige hjemmeværnssoldater er lige startet med politieskorte til Avedøreværket. Nu har soldaterne to hovedopgaver: For det første bevogtning af AKP’et og kontrol af transport ind og ud.

“Øvelsesledelsen plejer altid at slutte øvelserne af med et brag!”

- Lucas, hjemmeværnssoldat ved Hjemmeværnskompagni Kongens Lyngby

For det andet observation af skibstrafikken ud fra værket. Lucas spejder lidt ud over vandet, inden han vender sig om og siger: “Øvelsesledelsen plejer altid at slutte øvelserne af med et brag, så vi må afvente og se, hvad der sker.”

FRIVILLIGE I FRONT

Krigen ånder igen Europa i nakken, og på den baggrund har de frivillige soldater fået flere vigtige og tunge opgaver. Endnu flere søger mod Hjemmeværnet, som i dag er ligeså relevant, som da det for 75 år siden blev oprettet i kølvandet på Anden Verdenskrig. Det mærkes tydeligt for Henrik Gustafsson, som er oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn: “Jeg kan mærke, at der er stor øget bevågenhed i forhold til vores opgaveløsning. I det lokale beredskab har vi sammen med politiet, kommunerne og sundhedsmyndigheder-

ne øget fokus på de kapaciteter, Hjemmeværnet har til rådighed i dag. Bare over de seneste to år har situationen udviklet sig således, at vi skal stå i en skarpere militær profil.”

Lucas kan også tydeligt mærke, hvordan trusselsbilledet er forandret: “Opgaverne har jo ændret sig gennem tiden. Og det afspejler sig også i, hvordan vi træner. Det handler meget mere om at modvirke spionage og sabotage. Vi er blevet opmærksomme på, hvor vigtig det er at beskytte den civile infrastruktur.”

Der er ikke kun i Danmark, at de frivillige soldater stiller op. Tidligere har Hjemmeværnet haft udsendelser til både Helmand-provinsen og Sydsudan. I dag bevogter de en NATO-lejr

”Derudover styrker vi også politiet i deres operative opgaveløsning i hverdagen. Vi styrker Forsvaret under øvelse eller skarpe indsættelser.”

- Henrik Gustafsson, oberstløjtnant og chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn

i Kosovo, så vores allierede kan sove trygt om natten. “Lige nu er soldater fra Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn indsat med en bevogtningsdeling i Kosovo, hvor de bevogter en NATO-lejr,” fortæller Henrik med tydelig stolthed i stemmen og fortsætter: “Derudover styrker vi også politiet i deres operative opgaveløsning i hverdagen. Vi styrker Forsvaret under øvelse eller skarpe indsættelser.”

ET BRAG AF EN AFSLUTNING

Det brag, Lucas tidligere på dagen forudsagde, lyder én time senere. En rød bil er blevet ramt af et droneangreb, og to sårede soldater ligger ved siden af bilen. Der er uro på værket, og soldaterne er klar over, at sidste del af øvelsen er gået i gang. Fra havet lyder pludselig råb om hjælp, og et skib fra Marinehjemmeværnet lægger til kaj med fuld besætning og 10 sårede ombord.

Nu skal soldaternes træning stå sin prøve, og Lucas er ikke i tvivl om, hvorfor han frivilligt bruger sin weekend her: “Det er det bedste. Jeg synes, at man får en masse fede oplevelser, når man er på øvelse. Det sammenhold, man opbygger i sin enhed over lang tid, det er særligt!”

Snart er øvelsen overstået, og Hjemmeværnets soldater tager hver til sit, og hverdagen genfinder sin rytme. Men kun indtil nationen har brug for dem. Så stiller de op . Louise Maegaard

HOROSKOPER

STJERNEPLIGTIG

Orion forstyrrer din stedsans. Markér din bivuak, så du ikke ender i ske med din delingsfører!

Vædderen

21/3 – 19/4

Tyren

20/4 – 21/5

Du har lige haft fødselsdag, tillykke! Intet yderligere at bemærke.

Tvillingen

22/5 – 21/6

Lille Bjørn ligger i din bane og spærrer kærlighedens til- og afgangsveje.

Dine chancer til afslutningsfesten er derfor minimale.

Krebsen

22/6 – 22/7

Du har fået sølv i alle duelighedsprøver indtil nu. Det kan du takke Polaris for, som imidlertid er forsvundet på himlen. Lær at stå på egne ben.

Løven

23/7 – 22/8

Èn, to, tre, mange øl på messen. Aldrig har månen stået mere rigtigt for at undgå tømmermænd til fredagsløb.

Jomfruen

23/8 – 22/9

Det sitrer i dig, og du er færdig med at være en enhed. Find roen ved fuldmåne, så du kan nyde den sidste tid på trods.

Månen vil i slutningen af maj vende på hovedet. Pas på, at din rygsæk ikke gør det samme under VAPA.

Fisken

19/2 – 20/3

Merkur er i hopla, og det samme er tilfældet for din gruppefører. Mon ikke I skal løbe hjem fra skydebanen? Husk at træne cardio og ikke kun overarme.

Vandmanden

20/1 – 18/2

Solens maj-rotation er fri for gnidninger. Det er endelig blevet din måned! Ærgerligt, at det er den sidste…

Stenbukken

22/12 – 19/1

Du flyder stadig med strømmen, men snart ændrer stjernerne kurs! Det samme skal du, ellers forsvinder du blot til orienteringsløb.

Skytten

23/11 – 21/12

Uranus bevæger sig ind i dit stjernebillede og får dig til at tvivle. Skulle du have søgt videre? Slå op på side 25, og hold dine færdigheder ved lige, inden du kan søge ind igen til efteråret.

Vægten

23/9 – 22/10

Stjernerne spiller dig et puds, og du bliver nostalgisk… Slå op på side 10, og se tilbage på tiden, der er gået.

Skorpionen

23/10 – 22/11

Måneformørkelse nærmer sig, og det samme gør totalmønstring. Held og lykke.

FEM MYTER OG SANDHEDER

MED SØVÆRNSCHEFSERGENT JESPER LARSEN

Siden vikingetiden har danskerne været et søfarende folk, og med rødder tilbage til 1513 er det også Søværnet, der kan pryde sig med titlen som Forsvarets ældste værn. Gennem den 510 år lange marinehistorie er der opstået traditioner, talemåder, omgangsformer, spidsfindigheder, kodesprog og jargon, som kan slå landkrabber og bolværksmatroser helt ud af kurs. Læs med, når søværnschefsergenten Jesper Larsen giver nogle af forklaringerne bag.

HVAD ER MENINGEN MED ALLE DE MARITIME UDTRYK?

I Søværnet møder man et andet sprog, end man er vant til på landjorden. Et gulv er blevet til en dørk, trapper til lejder og værelse til lukaf. Hvor stammer det fra?

“En stor del af de maritime udtryk stammer fra sejlskibenes æra og vikingetiden. Og så tror jeg, at de er blevet fremelsket og udviklet op gennem århundreder. Mange af dem har nogle helt praktiske betydninger, og andre er simpelthen blevet slang. Store søfartsnationer som Holland og England er også med i det, idet rigtig mange af udtrykkene er en sammenblanding af sprog.”

Af ren søværns-”lingo” kan i flæng nævnes buffedyr, døde fingre, eskadrehummer, kadetsmør, havgal, kistebænk, nonnelår, kinesertørn og søben.

“Det kan også være for at eliminere misforståelser, som når vi bruger den mundtlige betegnelse najne for tallet ni og talje i stedet for ti. Det kan være ekstremt vigtigt, hvis man skal udstikke en kurs eller en pejling til en kanon.”

AT FLØJTE OMBORD I ET SKIB

Man fløjter ikke ombord i Søværnets skibe og heller ikke på flådestationerne. Ifølge Jesper Larsen skal forklaringerne primært findes i gammel overtro: “Der er faktisk rigtig meget overtro i søfart. Meget af det stammer helt tilbage fra vikingetiden og så op igennem sejlskibenes ære. Der findes en myriade af udtryk, savn og myter”.

“Når man fløjter, så provokerer man vinden og kalder på dårligt vejr. Dårligt vejr var jo ikke noget, man var pjattet med, især i sejlskibenes tid. Så det eneste, man fløjter med på søværnets skibe, er bådsmandspiben. Med den organiske fløjten kalder man på vinden, stormen og det dårlige vejr.”

TIL STYRBORD OG BAGBORD

Kan du kende forskel på styrbord og bagbord? Og hvorfor bruger man overhovedet betegnelserne i stedet for bare højre og venstre som i en bil?

“Det med styrbord og bagbord er jo i hvert fald ikke en myte. Det stammer både fra vikingetiden og andre tidlige sejlførende fartøjer og galejer. Her havde man en styrepind eller åre i bådens højre side af sejlretning, altså styrbord side.

“Står man og styrer på den måde, har man begge hænder på styreåren og vender så ryggen til venstre. Det vil sige, man vendte ryggen bagud, og deraf kommer udtrykket bagbord.

AT GÅ MED FRONTEN MOD LEJDEREN

På Søværnets skibe tilstræber man at gå med front mod lejderen, som er det maritime udtryk for stige eller trappe. Når man går ned, er det ligeledes med front mod lejderen, altså baglæns. Denne gang er forklaringen lavpraktisk snarere end mytisk:

“Det er fra gammeltiden, men du ser det også i dag. Lejderne var og er jo temmelig stejle, så hvis du går forlæns ned, har du måske ikke så meget at holde igen med. Årsagen er, at man har bedre fat om gelænderet, og dermed øges sikkerheden”.

“Et yderligere argument er, at hvis man har røgdykkerudstyr med iltflasker på ryggen, er der endnu mindre plads og betydelig fare for at slå en ventil af trykflaskerne med stød imod et trin.”

ER MENINGEN MED EN KONTREADMIRAL, AT DENNE SKAL SIGE ADMIRALEN IMOD?

Navnet på officersgraden kunne antyde, at kontreadmiralen skulle være på tværs og sige admiralen imod. Som en djævel på skulderen, der sørger for, at alle muligheder overvejes. Det er imidlertid ikke helt korrekt.

“Et krigsskib hedder jo et orlogsfartøj, som stammer fra hollandsk og betyder krig. De største kaldes linjeskibe, og en taktisk hovedformation kaldtes ”linjen”. Hvis man havde en linjeformation, så er kontreadmiralen den person, der har ansvaret og kommandoen for det agterste skib. Udtrykket kontra kommer af fransk ”contre”, og hvis du oversætter det til engelsk, så hedder det en ‘rear admiral’.”

Omskol dig selv til AFSLUTNINGSFESTEN

Efter flere måneders blod, sved og tårer er det blevet tid til den velfortjente afslutningsfest. SOLDATEN har været til fest med Livgarden og har samlet de meldinger, i for brug for til den perfekte afslutning på jeres tid i trøjen.

GÅ ET NIVEAU OP FOR VEJLEDNING, NÅR DU INVITERER DINE BEFALINGSMÆND

Alle befalingsmænd drømmer om en kreativ invitation til afslutningsfesten, så sørg for at gøre jer umage! Invitationerne er et lille frirum til løjer og spas, men aftal højre- og venstrebegrænsninger for seancerne ét niveau op i systemet, så I ikke rammer ved siden af skiven. Altså, afklar rammerne med delingsfører, før I inviterer en gruppefører, og afklar med jeres kompagnichef, før I inviterer en delingsfører.

FESTUDVALGETS UTAKNEMMELIGE JOB

Lad festudvalget stå for et brag af en fest, og sæt pris på, at du ikke selv skal bruge tid efter tjeneste på planlægning af afslutningsfesten. Er du utilfreds med udfaldet? Meld dig ind i festudvalget! Mindre brok, mere ansvar.

RYG MOD RYG

Hvem er mest tilbøjelig til at falde i søvn i auditoriet? Eller hvem vil klare sig bedst i Frømandskorpset? Stil jer med ryggen til hinanden, og drik, hvis udsagnet passer bedst til dig!

Find selv på udsagn eller få inspiration på SOLDATENs Instagram under højdepunktet “Messespil”.

KÅRINGER

Afslutningsfesten er fuld af traditioner, hvor kåringer står højt på listen. Her får I endelig mulighed for at belønne hinanden.

JEG HAR ALDRIG…

Hvem har ramt ved siden af latrinposen, hvem har tabt noget, mens I gik indtrådt, eller gået den forkerte vej om i eksercits? Det er tid til at lære din deling lidt bedre at kende med “Jeg har aldrig” -værnepligtsedition!

Find det på SOLDATENs Instagram under højdepunktet “Jeg har aldrig”.

SERGENTCITATER

FORBEHOLD: SERGENTERNES GENIALITETER HOLDER DET HER SEGMENT I LIVE, OG DET ER EN FORNØJELSE, AT I SENDER CITATERNE IND. HUSK DOG ALTID: DISSE KOMMENTARER SKAL TAGES MED ET GRAN SALT.

M69-UNIFORMEN ER GOD TIL TINDER. IKKE AT JEG TALER AF ERFARING… SG: “Til velfortjent aftenhvil, bad og en god fad’, træd af!”

Så gælder det solen: Træd af!

SG kommer med et stykke snor. SG: “Nu får I denne, så I kan lægge jeres grejer snorlige

INTET STUEEFTERSYN I MORGEN. DET MULIGGØR TRE FADØL MERE I AFTEN.

SG i vilkårlig hård og træls situation: “Altså, dengang JEG var værnepligtig…”

SG: “Hvad synes du selv, det lyder som?”

MG: “Dårlige undskyldninger, hr. sergent?”

SG: “Rygsvømning!”

VAND ER TRÆLS TO STEDER: I LUNGERNE OG I NÆRSIKRINGEN.

SG UNDER MARCH: “HVIS MAN HAR DET HÅRDT, SKAL DET BARE FOREGÅ INDEN I.”

SG kommer med cola til delingen.

SG: “Jeg har brugt hele min børneopsparing på det her, så nyd det.”

SG til otte trætte menige om natten under patruljeøvelse: “Hvor mange centicubes kan der være i en kvart liter fløde?”

HVIS DU BRÆNDER INDE

ET GENIALT CITAT FRA DIN BEFALINGSMAND, SÅ

TØV IKKE MED AT SENDE DET VORES VEJ PÅ @SOLDATENDK. MEN HUSK: VI HYLDER IKKE DE GALE, KUN DE GENIALE!

KLAR TIL CIVIL

Om lidt skal du aflevere uniformen og ud på den anden side af hegnet. Selvom det ikke er længe siden, du sidst var civil, er der med sikkerhed en del ting, der er røget i glemmebogen. Og efter din værnepligt har du også fået en masse nyt med i rygsækken. Tag de bedste ting med dig ud i det civile liv, og læs vores ”klar til civil”-guide her:

Få styr på skatten

Når din værnepligt slutter, ændrer dine økonomiske forhold sig. For at undgå skattesmæk skal du kontrollere og formentlig rette dit skattekort, så det passer til din nye indkomst.

Hold dig i form

Holdning er at gøre det rigtige, selv når ingen andre ser på. Om lidt er der kun dig selv til at holde styr på din form. Hank op i dig selv, og hold fast i rutinen, så de 4 måneders slid ikke går til spilde.

Du kan altid søge tilbage

Det er helt forståeligt, hvis du kommer til at savne uniformen og det militære system. Det er heldigvis aldrig for sent at søge tilbage! På karriere.forsvaret.dk kan du blive klogere på Forsvarets mange spændende uddannelsesmuligheder.

Arbejdsskader skal meldes

Der er ingen skam i at have pådraget sig en skade under sin værnepligt. Det er til gengæld en skam, hvis skaden begynder at drille om 10 år, og man opdager, at man glemte at melde det som en arbejdsskade. Tag fat i din talsmand, hvis du er usikker på, hvordan du anmelder en arbejdsskade.

Hold kontakten ved lige

De helt særlige relationer, du får i værnepligten, finder man ikke mange andre steder. Tag dine tætte venner med dig ud i det civile liv, og få planlagt hyggeaftner og genforeningsfester med delingen, så I fortsat kan dele en masse gode oplevelser med hinanden.

Uddannelsesbevis

Som kun andet hold værnepligtige modtager du et uddannelsesbevis, der beskriver de færdigheder, du har tilegnet dig i netop din værnepligt. Kompetencerne værdisættes ved at oversætte de militære kompetencer til civilt sprog. Husk at bruge uddannelsesbeviset, når du søger arbejde eller uddannelse efter endt værnepligt!

Værnepligtsrådet

Tak for denne gang

Værnepligtshold FEB24’s tjeneste lakker efterhånden mod enden. Nogle af jer tager skridtet videre i Forsvaret – enten til lands, til vands eller i luften. For andre fortsætter jeres tjeneste, hvor Husarerne fortsat varetager de kongelige eskorter, og Garderne bevogter de danske slotte og palæer. De resterende af jer vender tilbage til det civile liv med ret ryg samt en masse oplevelser og venskaber i en korrekt pakket rygsæk. Uanset hvilken gruppe I tilhører, ønskes I held og lykke fremover!

Igennem talsmandsordningen er Værnepligtsrådet blevet gjort opmærksomme på udfordringerne på jeres tjenestesteder. Vi arbejder målrettet på at løse disse opgaver. Vi har fortsat løftet jeres materieludfordringer som fx udlevering af idrætstøj i korrekte størrelser, rygsække med kort rygstykke og fragmentationsbriller med styrke. Vi har arbejdet på, at værnepligtige, som har brug for indlæg med styrke til deres fragmentationsbriller, kan få en synstest, før de starter, og derfor vil kunne få deres indlæg hurtigere i deres tjeneste. Vi har derudover ønsket en øget

normering af idrætstøj til værnepligtige. Vi har i det store billede arbejdet på en bedre kontakt mellem os og Forsvaret Materiel- og Indkøbsstyrelse og G4 for at kunne løfte og løse jeres problematikker hurtigere.

Derudover har vi fortsat haft stor fokus i mandskabsbehandling i alle tre værn. Værnepligtsrådet har derudover været med i arbejdsgruppen, der har iværksat den Rekrutterningsdag, som I har deltaget i henholdsvis Skive, Fredericia og Slagelse. Værnepligtsrådet deltaget i Rekrutteringsdagen, og vi er kommet et godt skridt på vejen mod en bedre hvervningsuddannelse.

I forbindelse med det nye forsvarsforlig har Værnepligtsrådet fortsat deltaget i debatten. Værnepligtsrådet har gennem samarbejdsordningen udarbejdet et notat til Forsvarsministeren vedrørende et ønske om forbedret indkvarteringsforhold. Vores ønske er blevet hørt og er blevet en del af 1. delaftale. Der kommer derudover en akutpakke, der omfatter renovering af de kaserner, som er i værst stand. Derud-

over indeholder akutpakken også, at der kommer flere vaskemaskiner til alle værnepligtige i landet. Vi har deltaget meget i medierne, hvor vi talt jeres sag med et ønske om en ligestillet værnepligt. Regeringens udspil til den nye værnepligt indebærer både en ligestillet værnepligt samt et ønske om en værnepligt på 11 måneder. Vi i Værnepligtsrådet er enormt glade for, at politikerne har lyttet til de værnepligtiges ønsker.

Værnepligtsrådet deltager til sommer ved Folkemødet på Bornholm, hvor vi skal deltage i relevante debatter om værnepligt.

Sidst, men ikke mindst, har vi fortsat gået til møder i de forskellige myndigheder i Forsvaret og været til rådighed for jer på vagttelefonen og over mail. Værnepligtsrådet vil fortsat arbejde for en endnu bedre værnepligt.

Med det sagt: Tusind tak for denne gang. Vi ønsker jer alt det bedste! / Værnepligtsrådet 2024 I

Rådsmedlemmerne

Hold FEB23

Jydske Dragonregiment

KONTAKT OS

VAGTTELEFON: 32 66 55 50

MAIL: VPL-KTP-VAERNE@MIL.DK www.vaernepligtsraadet.dk

ASTRID N. HVIDBERG

Hold AUG23

Trænregimentet Aalborg

POSTADRESSE:

A.H. Vedels Plads 12, 1439 København K

Værnepligtsrådet @vaernepligtsraadet

SANDRA E. S. THORSHAUGE

VI STÆVNER UD!

Redaktionen drager mod varmere himmelstrøg og lader andre overtage tastatur, notesblok og kamera. Vi både træder og takker af for nu.

God vind fremover! Louise, Rebekka og Elias