Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
Er en spade en spade? Af Simon Heggum, 1. årgang, Den Frie Lærerskole Når man tænker rockmusik – Hvad tænker man så? Tænker man en langhåret forsanger, med mikrofonstativet i hånden og bar overkrop eller tænker man en muskuløs trommeslager, der tæsker løs i et trommesæt? Muligvis! Men mange vil nok komme i tanke om guitaristen. Ham der står ude i siden og fyrrer riffene og de vilde soloer af. Ham med en attitude der siger spar to og et hår der siger ditto, Men det der gør ham til det ikon, den ”guitar-gud” som er en populær betegnelse blandt mangt en entusiast, må jo være det instrument han spiller på. Den elektriske guitar. Netop et instrument der formår at danne skoler, samle flere fans og være et ikon for sig selv. En træblok med strenge på, som mangt en ungersvend, og kvinde, gennem generationer har samlet op. Netop fordi de havde set forbilleder som Jimi Hendrix, Jimmy Page (Led Zeppelin) og David Gilmour (Pink Floyd) gøre det før dem. Denne opgave søger at gå lidt bag myten og historien om nogle af disse instrumenter og rejse spørgsmålet: Er en spade virkelig bare en spade? Hvordan har den influeret populærmusikken? Og er den måske blevet influeret af nogen? Med udgangspunkt i det 20 århundredes populærmusik går vi nu på opdagelse i to kendte typer elguitarer og nogle af de guitarister der især har været vigtige for dem. Begyndelse 1 El-guitaren har ikke altid været der. Forløberen finder man naturligvis i den akustiske guitar, som stammer helt tilbage fra middelalderen hvor den videreudviklede sig fra instrumenter som lutten og mandolinen. I starten af 1900 tallet opstod der et behov for at kunne sætte strøm til den akustiske guitar. Det skete i takt med at studieteknik og pladeindspilninger begyndte at sætte større krav til de akustiske guitarister. El-guitaren blev ikke opfundet af én person på et bestemt tidspunkt, men den blev formet af mange ingeniører og musikere, med instrument-byggeri som fritidsbeskæftigelse. Dette skete op gennem 30'erne og 40'erne. De første halvakustiske var, stort set, en akustisk guitar med tilføjet pickup. Opfindere opdagede at pickuppen kunne monteres på en måde så den, via magnetisme, forstærkede 1 Primær kilde: Tony Bacon – Den Store Guitarbog Side 54 - 55
Side 1 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
guitarstrengens svingninger. De svingninger kunne, ved hjælp af et kabel, sendes som et lydsignal til en forstærker. Ideen om en guitar med massiv krop, opstod i takt med guitaristernes voksende krav til instrumentet. Den akustiske guitar, havde i de senere år været et irritationsmoment, med sin store hule og upraktiske krop. Den massive krop skulle senere bane vej for flere muligheder i design og finish. En af de første massive elektriske guitarer var ”The Frying Pan”, bygget for den amerikansk tilflyttede schweizer Adolph Rickenbacker's nystartede firma. Et firma som senere var med til at definere el-guitaren, så vel som dens design, i de sene 50'ere og 60'ere. Guitaren var simpelthen et stykke massivt træ med en pick-up. Navnet opstod fordi guitaren lignede en stegepande. Disse opdagelser skabte vejen for nogle af pionererne inde for den elektriske guitar, folk som Leo Fender og Les Paul. En af de første kendte elektriske guitarer var således Leo Fender's Broadcaster. Fender Telecaster – Den ældste klassiker 2 Leo Fender (1909 - 1991) fik i en tidlig alder en interesse for radioer og andet elektronik. Han byggede i 1944 en guitar, som blev så populær at det kunne betale sig for ham at leje den ud til lokale guitarister. I 1940'erne etablerede han derfor firmaet K&F, hvor han blandt
andet
hjalp
førnævnte
Rickenbacker, med deres elektriske steelguitarer (brugt i country og blues) Dette blev han dog hurtig træt af og oprettede i 1946 firmaet Fender Electric Instrument Company, hvor K&F's interesser fortsatte. 2 Primær kilde: Tony Bacon – Den Store Guitarbog Side 58 – 59 + 68 - 69
Side 2 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
I 1948 kom George Fullerton til og han skulle hurtigt vise sig at blive en vigtig samarbejdspartner for den innovative elektroingeniør. De to mænds samarbejde resulterede i den første massive elektriske guitar, der var kommercielt variabel. Den blev døbt ”Fender Broadcaster” og blev udsendt på markedet omkring 1950. Guitaren bar præg af et ret nytænkende design. De massive el-guitarer der havde været forud for Broadcasteren, havde lignet den førnævnte ”Frying Pan” guitar. Broadcasteren blev ret populær, og det gjorde at en anden instrument fabrikant, Gretsch, truede Fender med sagsanlæg da de angiveligt havde opnået retten til navnet Broadcaster før Fender. Derfor ændrede Fender navnet på guitaren til det mere modernistiske: Telecaster, populært kaldet Tele. En sjov anekdote er at der i kort tid var Telecastere på markedet uden navn. De guitarer bliver i dag kaldt ”No-Casters” og sælges til uhyrlige summer. Det enkle design fra Broadcasteren gik igen hos den efterfølgende Telecaster. Denne var også enkel i sit design men introducerede samtidig et par bestemte ting som ville følge kommende Fender modeller. De to pickupper på Telecasteren er Fenders egen opfindelse kaldet ”Fender pickups” eller ”singlecoils”. Disse enkle pickupper er dem der karakteriserer Fenders berømte, varme lyd. De blev placeret på en måde der gjorde at guitarens lyd blev alsidig. Den vinklede pickup i stolen, hvor strengene er forankret, forbedrede diskanten i guitarens lyd. Mens frontpickuppen, der er placeret under gribebrættet, fremhævede den mere fyldige og dybe tone. En trend som mange ”dualpickup” (to pickupper) guitarer siden har båret videre. På teknikken sad der en ”vælger” - populært kaldet en switcher – som guitaristen kunne bruge til at vælge hvilken pickup han ville benytte sig af. Den dynamiske guitarist ville sætte switcheren i midten og dermed udnytte lyden af begge pickupper der arbejdede sammen. Denne mulighed distancerede el-guitaren endnu mere fra den
Side 3 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
akustiske, der som bekendt kun havde én bestemt lyd. Ud over switcheren bestod teknikken af: • •
Volumeknappen – den enhed der styrer guitarens elektriske volumen, dvs. hvor højt den spiller. Toneknappen – der styrer guitarens fylde og lydens kvalitet.
Ud over pickupperne og teknikken er det vigtigste for en god lyd, guitarens krop. Akkurat ligesom den akustiske bedstefar. Telecasterens krop og hals var bygget i ud af ask. Det gjorde fabrikationen nemmere da guitaren kunne skærers ud af det samme stykke træ. Dette runde, dynamiske finish appellerede til datidens guitarister og alene det at el-guitaren var væsentlig lettere og nemmere at have med at gøre, end de halvakustiske prototyper, gjorde at Telen solgte godt. Det mest specielle var dog måden strengene var fastgjort til guitaren på. Strengene var ikke fastgjort til stolen, men fortsatte gennem kroppen og var i stedet forankret bag på guitaren. Dette holdt strengene strammet ud og resultatet bliev en mere alsidig og klar lyd. Som tiderne gik, ville man opdage at andre guitarer der benyttede sig af en mere traditionel strengeforankring, havde en større mulighed for at gå ud af stemning end Telen, da disse guitarers strenge sad væsentlig løsere. Telecaster Varianter3 Telecasteren er nu om stunder en af de helt klassiske guitarer og sammen med Fenders populære Stratocaster og Precision bassen, er det den guitar der har lanceret Leo Fender som et geni og en pioner inde for guitardesign. Sjovt nok er Telen da også en af de guitarer der har ændret sig mindst siden dens lancering i 50'erne. Dette kan højst sandsynligt tilskrives dens sejlivede design, enkle finish og at den er god at spille på. Men her følger et udvalg af de forskellige varianter som tiden bragte. 3 Primær kilde: Tony Bacon – Den Store Guitarbog Side 70 - 71
Side 4 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
Fender Esquire (1950 – 1971) Denne model blev lanceret samtidig med de oprindelige Broadcasters. Esquireren var egentlig helt identisk med Telen bortset fra at den kun har en pickup. Kroppen blev fremstillet som en Tele, hvilket gjorde at de indvendige pickupkablerne var lavet til to pickupper, selvom der kun var én. Switcheren kontrollerede tre nuancer af den lyd pickuppen fremkaldte. I sidste ende blev Equireren aldrig ligeså populær som sin storebror, og Fender stoppede produktionen i 1971. Fender Telecaster Thinline (1968 – 2009) Dette er en opdateret Tele. Kroppen er halvhul, dog kun den ene del som er blevet udstyret med et klassisk f-hul, mest for syns skyld. De første Thinlines havde mere
konventionel
Telecaster
hardware, samt en ny slagplade med en anderledes form og et perlemors-agtigt look. Fra 1979 ændrede teknikpanelet sig fra den typiske Telecaster stil, til noget der mere mindede om Fenders nyere produktioner. Desuden blev den udstyret med to dualcoil/Humbucker pick-upper i stedet for de to Fender singlecoil pickupper. En innovation af Telen der har vist sig at være så sejlivet, at den stadig er populær i dag. Fender Telecaster Custom (1972 – 2009) I
takt
udviklede
med sig,
at
rocken krævede
guitaristerne mere af deres guitarer. Telens lyd var godt nok alsidig, men den havde svært ved at genererer den
Side 5 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
mere rå og beskidte lyd som 70'ernes musikere søgte. I takt med at flere og flere guitarister tyede til konkurrenter, lancerede Fender deres ”Telecaster Custom”. De fjernede singlecoil pickuppen, som på vanlig vis sad under halsen og tilføjede i stedet en Humbucker pickup. Dette gav en mere fyldig og rå lyd. Samtidig redefinerede de slagpladen og gav Telen flere indstillings knapper. Dermed havde guitaristerne flere muligheder for unikke indstillinger. Custom modellen bed sig aldrig fast blandt datidens guitarister og produktionen af den stoppede i 1982. Da Fender genvandt territoriet i 90'erne blev den dog igen udsendt, med langt større succes. Bemærkelsesværdige Tele-guitarister Mange guitarister er siden 50'erne faldet for Telens lyd. Den startede primært med at være et populært indslag på den amerikanske bluegrass og countryscene, hvor dens bløde klang passede godt ind. Senere begyndte også rockabilly kunstnere at bruge Telen. Et afgørende brud kom da Bob Dylan tog Telen til sig og ved hjælp af
den,
gjorde
sit
akustiske
folkemusik, elektrisk4. Senere blev Telen også brugt af Keith Richards (Rolling Stones), som spillede på en række forskellige ombyggede Telecastere, primært 5 strengede. Sanger og guitarist Syd Barret (Pink Floyd) byttede sin karakteristiske Danelectro 59 ud med en Fender Telecaster, der havde Spejlreflekterende slagplade. Dette var et move der gjorde Barret's kompromisløse og feedback fyldte guitarspil mere organisk.5 Hans aftager David Gilmour (også Pink Floyd), som senere blev kåret som verdens bedste guitarist, har også brugt både Telecaster og Esquire guitarer. Punkrockeren Joe Strummer spillede rytmeguitar og sang i The Clash. 4 http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Telecaster_players under D, den 22 maj 2009 5 Richard Chapman – Guitar: Music, History, Players side 141
Side 6 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
Hans Telecaster var kendt for at være så total ramponeret, at den blev et ikon. Dette blev slået fast i 2008 hvor der blev designet en hel speciel Joe Strummer signatur Telecaster. I nyere tid har en guitarist som Graham Coxon, fra britiske Blur, brugt et bredt udvalg af forskellige Telecastere. Hans guitarspil er karakteriseret af en fantasifuld men stadig traditionel guitarstil, med en higen efter det amatøragtige6. Hans guitarsolo på et nummer som ”Coffee and TV” (13, 1999) er et klassisk bevis. Hele nummeret igennem holder han sig til en lettere dissonant rytmeguitar, hvorefter han nedbryder riffet helt i en kaotisk solo, der nærmest ikke holder sig til noget fast overhovedet. Eller ”Beetlebum” (Blur, 1997) hvor han med en syret delay effekt, spiller en rytmisk leadguitar og ligger nogle leadmelodier indover. Man kan hører Telen komme til sin ret i mange af hans numre. En anden nyere guitarist der hovedsageligt benytter sig af Telecasteren er Jonny Greenwood fra britiske Radiohead. Hans Telecaster er for det meste slået til et hav af effektpedaler, som han dermed præger Radioheads lyd voldsomt med7. På ”The Bends” (The Bends, 1995) spiller han ikke decideret leadguitar, men ”bender” til gengæld strengene på Telen så voldsomt, at han får en karakteristisk hvinende lyd ud af sin guitar. På ”Street Spirit (Fade Out)” (The Bends, 1995) spiller han en appegio rytme med en smule delay og reverb, der effektivt modsvarer den akustiske rytmeguitars hovedriff. Stærkest står dog ”Paranoid Android” fra Radioheads hovedværk ”OK Computer” (1998). Dette 7 minutter lange nummer er sammensat af tre stykker musik. Den første del er i midtempo og kendetegnes af nogle meget karakteristiske leadfills, spillet af Jonny Greenwood. Det er en slags modsvar til hovedmelodien, spillet med phaser og flanger effekter, som giver første del den specielle fremmedgjorte fornemmelse der ligger i musikken. I andet stykke bygger sangen op til hurtig rock, og her viser Greenwood meget tydeligt hvad han kan udrette med sin Tele. Soloen er præget af hurtige rytmeskift og en bestemt teknik, som er en blanding af effekter og teknisk dygtighed, der gør at han får guitaren til nærmest at hyle. En syret blanding af traditionel guitarsolo og direkte atonal larm. I den sidste del skifter Greenwood fra guitar til keyboard, men nummeret slutter med en gentagelse af guitarsoloen.
6 Richard Chapman – Guitar: Music, History Players side 173 - Nederst 7 Richard Chapman – Guitar: Music, History Players side 173 - Øverst
Side 7 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
En sejlivet Bedstefar Telecasteren har altså været mangt en guitarists foretrukne værktøj siden dens lancering i 1950'erne, og som det ser ud nu har den ikke tænkt sig at forsvinde lige med det samme. Den kan bryste sig af at være den ældste kommercielle, massive guitar i verden8. I 1954, fire år efter lanceringen af Fender Telecaster, lancerede Fender den nye model Stratocaster. En model der skulle vise sig at blive endnu mere populær end Telecasteren, og som uden tvivl er den mest efterlignede, inspirerende og brugte guitar i verdenshistorien. Men den ville aldrig være blevet lanceret, hvis ikke det havde været for dens garvede storebror Telecasteren. Flere og flere guitarister fra nyere tid tager Telen til sig, så det må siges at være en sejlivet bedstefar vi har med at gøre Gibson Les Paul – Kosteskaftet der revolutionerede9 Da Fender lancerede den første Telecaster i 1950 havde et andet amerikansk guitarfirma, Gibson, haft et par år på banen. De havde siden 30'erne solgt nogle af de første halvakustiske guitarer med moderat
succes,
og
da
Fender
udsendte
Telecasteren havde de siddet godt og solidt på det amerikanske
marked.
Et
par
år
forinden
(1940'erne) havde de fået besøg af en fyr der selv havde bygget en massiv el-guitar, som han gerne så at de producerede. Dengang havde de taget ham ret useriøst, og kaldte ham ”drengen med kosteskaftet med pickupper på”. Da Fender udsendte Telen kom de dog ret hurtigt i tanke om ham igen og så at det ”kosteskaft” han havde haft med, måske ikke vat så tosset alligevel. Den unge mands navn var Lester William Polfus (f. 1916), bedre kendt under kunsternavnet Les Paul. Les Paul var musiker, men havde udviklet en interesse for at opfinde allerede i en tidlig alder, hvor han arbejdede med at underholde kunderne på en hamburgerforretning. Grundet larm havde han sat 8 http://en.wikipedia.org/wiki/Fender_Telecaster den 22 maj 2009 9 Primær kilde: Tony Bacon – Den Store Guitarbog Side 58 – 59 + 80 - 81
Side 8 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
en grammofon pickup og mundstykket fra en telefon, på sin akustiske guitar og dermed bygget sin egen halvakustiske guitar. Den idé havde givet ham blod på tanden og han forsøgte derfor at udvikle en massiv elguitar, mens han spillede med sin kone Mary Ford og lavede mange banebrydende pladeoptagelser. Det lykkedes ham at færdiggøre det der skulle blive prototypen på en ny slags guitar. Denne guitar døbte han ”The Log”. Det var den han tog med til Gibson som de kaldte for et kosteskaft, men også den guitar der gjorde at de senere fik fat i ham igen.. ”The Log” var altså det første eksempel på de kommende massive guitarer som Gibson ville begynde at producerer. Det siger også noget om Les Paul at han, siden første møde med Gibson, var blevet en anerkendt guitarist og banebrydende producer, lydtekniker og opfinder. Blandt andet havde han bygget den første flerspors båndoptager. Les Paul lever i øvrigt i bedste velgående i dag i en alder af 93. Gibson ville udkonkurrerer Fender og ville derfor skabe en kontrast til Fender guitarernes flade look. De genbrugte derfor et par tricks fra deres halvakustiske guitarer. De runde, dynamiske former mindede mere om akustiske guitarers, end Fenders gjorde og skulle appellerer til de guitarister der var til mere traditionelt design. Hovedet, hvor stemmeskruerne sidder, bragte også straks ens tanker over
på
de
mere
traditionelle halvakustiske guitarer. Dette eksempel på en Gibson Les Paul er den nu klassiske ”Gold Top”, der blev lanceret i 1952. Den fik sit navn på grund af kroppens finish som var gjort i en gylden farve. Guitaren var væsentlig tungere end Telecasteren, da kroppen var bygget af naturlig mahogni. De første Les Paul guitarer var udstyret med de enkle singlecoil P90 pickupper, men i '55 udstyrede Gibson dem med deres egen opfindelse: Dualcoil pickupper eller Humbucker pickupper. De var blevet opfundet ved at vende en normal singlecoil pickup den forkerte vej og tilføje en ekstra.
Side 9 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009 Dette
Vejleder: Chrisitian Dyrst
formindskede den støj der havde været et stort problem i forbindelse med singlecoil
pickupperne. De gav samtidig Les Paul guitaren den mere kontrollerede, men dybe lyd der var velegnet til hårdere rock. Teknikken var væsentlig anderledes end det man allerede kendte fra Fender. Pickupvælgeren var sat i toppen af guitaren i stedet, så guitaristen havde adgang til at kunne skifte mellem de to pickupper hurtigere. De to pickupper var lavet på samme måde som på Telen. Halspickuppen styrede som vanligt fylde, mens stolpickuppen styrede diskanten. Hvad der var nyt var at guitaren var udstyret med 4 knapper i stedet for to. Simpelthen et par for hver pickup. Dette gjorde at man kunne forme lyden endnu mere og dermed havde flere muligheder hvis man valgte Gibson, frem for Fender. Slagpladen blev hurtigt noget af det man kunne kende Les Paul guitaren på. Den enkle, halvt løftede slagplade var igen lånt fra de gamle halvakustiske Gibson modeller. Stolen skiftede mellem at være lavet i en bestemt ”Trapez” model, hvor den var fastgjort til guitarens bund via to trapez lignende stænger, og den mere traditionelle Gibson ”Tune-O-Matic” bro. Her holdt stolen strengene oppe på midten af guitaren i seks individuelle enheder. Disse forbedrede intonationen. Derefter blev strengene forankret i et separat bundstykke. Halsen var pålimet, i stedet for at være gjort ud af det samme træ, men var dog stadig lavet af mahogni, præcis ligesom kroppen. Gribebrættet var langt mere detaljeret end Fenders, og de traditionelle båndindlæg var indlagt som sirlige mønstre i ibenholt. Endnu et trick man havde lært fra de klassiske halvakustiske. Designet af Gold Toppen har sådan set holdt hele vejen op til i dag med ganske få justeringer, og sammen med Telecasteren og Stratocasteren er Gibson Les Paul, et af de mest respekterede og kopierede guitarmærker overhovedet. Ironisk nok var Gibson i tvivl om hvorvidt de havde lyst til at lægge navn til et så radikalt produkt, så det var Les Pauls egen idé at opkalde guitaren efter ham. Gibson Les Paul Varianter10 Akkurat ligesom de førnævnte guitarmærker, er det begrænset hvor meget Les Paul guitaren er blevet ændret i løbet af dens lange levetid. En sjov ting er dog at hver gang Gibson har forsøgt at ændre ved Les Paul guitarens design, er de ofte blevet nødt til at droppe ændringen og vende tilbage til udgangspunktet i det klassiske design, som tilsyneladende er uopslideligt. Der har dog været en række ændringer som er faldet i god jord hos diverse guitarister, der altid har været på udkig efter 10Primær kilde: Tony Bacon – Den Store Guitarbog Side 82 – 85
Side 10 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
nye muligheder. Les Paul varianternes snørklede og mindre elegante historie er dog en ret spændende ting at følge for, som man vil kunne læse, er nogle af variationerne resulteret i helt nye modeller. Her følger et par varianter. Les Paul Standard (1952 – 1962/1975 - 2009) I '58 havde Gold Top versionen af Les Paul været på markedet i et godt stykke tid, men efterspørgselen var efterhånden så godt som ikke eksisterende. Derfor ændrede Gibson det mere luksuriøse guld finish til den mere omgængelige ”Sunburst” farve. Dette gjorde at man rent faktisk
kunne
se
ahorntræet, som Les Paul guitarens frontstykke er lavet af. Det gjorde at guitaren nu var mindre kitch og mere traditionel, uden at miste sit flotte design.
Standarden
var
ellers helt identisk med Gold Matic
Toppen. broen
Tune-Oog
Humbucker pikcupperne var nu en fast feature i det æstetiske og lydmæssige design, som resulterede i det endelige Les Paul design. Gold Toppen og Standarden ses nu som den klassiske Les Paul duo, og har da også været de mest sælgende. Les Paul Junior (1954 - 2009) Efterspørgselen af Les Paul voksede støt i løbet af 50'erne og langt flere ville efterhånden spille på dem. Men ikke alle havde råd, og tyede derfor til billigere kopier. Det ville Gibson gerne undgå så derfor lancerede de Les Paul Junior i 1954. Meningen var en billig guitar, men stadig med høj kvalitet11. Kroppen var pladeformet modsat de dyrere Les Paul guitarer, hvilket gav en tyndere og fladere krop der vejede mindre. I stedet for Humbucker pickupper blev Junior udstyret med en 11 http://en.wikipedia.org/wiki/Gibson_Les_Paul_Junior Den 23 maj 2009
Side 11 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
enkelt P-90 pickup (singlecoil), da disse var billigere at producere. Den oprindelige Junior udkom kun i en mørk Sunburst. Senere gik det dog hurtig op for Gibson at Junioren var en succes og derfor lancerede de Junioren i en TV farve. En mat gul krop med en sort slagplade. Så kunne man bedre se guitaren i sort/hvid fjernsyn. Senere modeller fik en pickup tilføjet og en kort årgang dobbelt udskæringer i stedet for én. Juniorens enkle finish og udmærkede lyd gjorde den meget populær og derfor bliver den stadig produceret den dag i dag. Gibson SG/Les Paul Standard (1961 – 1962/SG: 1962 – 2009) I 1961 var interessen igen dalende for Les Paul og derfor mente Gibson at det var på tide at lave Les Paul designet helt om. Derfor stoppede de produktionen af Les Paul Standard og lancerede i stedet en ny Standard, med en fuldstændig anderledes og mere modernistisk krop. Kroppen var nu udelukkende lavet af maghogni og meget tyndere, hvilket gjorde kroppen lettere end på den gamle standard. I stedet for en enkel, blød udskæring havde Standarden nu to langt mere markante udskæringer. Dette resulterede i at man kunne nå de helt høje bånd. Halsen var sat fast på kroppen så det var muligt at ramme det sidste bånd. Pickupswitcheren blev placeret ved siden af volumeknapperne og de første Standarder havde en helt ny vibratobro. De få Standarder med vibratoarm der før var blevet udsendt, havde benyttet sig af de mere kendte Bigsby vibratoer, der var blevet opfundet af Paul Bigsby i 1940'erne. Den nye Standard benyttede sig af et nyt vibratosystem, hvor man trak armen sidelæns i stedet for op og ned. Selv jackbørsen, hvor man satte jackstikket i guitaren, havde ændret plads. Hvor den før
Side 12 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
sad nederst på siden, blev den nu placeret nederst på fronten i stedet. Alt dette for at udkonkurrere den voldsomt populære Stratocaster fra Fender. Alt i alt var Les Paul Standard en helt ny guitar. Da Les Paul så denne nye guitar, med hans navn på, blev han ikke glad. Han bad Gibson om at fjerne hans navn fra Standarden med det samme, da han ikke synes om designet12 og fordi den ikke lignede den oprindelige Les Paul. Gibson gav den i stedet navnet SG (Solid Guitar). SG'eren blev dermed en ny model fra Gibsons side i stedet for en variant af Les Paul guitaren. Ironisk nok blev SG'eren en af de bedst sælgene Gibson guitarer og den måler sig i dag med Les Paul guitaren i popularitet, og er én af de mest kendte massive guitarer på verdensplan. Bemærkelsesværdige Les Paul guitarister Les Paul guitaren har efterhånden været i hånden på rigtig mange guitarister. Dens runde kurver og elegante finish gav den, som Gibson håbede på, hurtigt en masse succes blandt guitarister der ikke syntes om Fenders tynde guitardesign. Den mest notable guitarist er selvfølgelig manden selv, Les Paul, der har spillet og den dag i dag stadig spiller på en helt speciel Les Paul guitar, som han selv har været med til at designe. Hans spillestil kom til at gå over i historien, og dannede hele den nye skole af guitarister som siden formede rockscenen i 70'erne. Da Les Paul guitaren kom ud i sin tid havde den dog svært ved at indfinde sig. Det var først rigtig i 1962 at det gik op for guitaristerne, at Les Paul var velegnet til den slags musik de spillede. At dette først skete efter den oprindelige Les Paul Standard for en stund var blevet taget af markedet, må betegnes som et uheld. I Amerika havde Les Paul'en dog været en succes i et stykke tid, netop på grund af dens skaber. Men i Europa var den mindre kendt og det var også først i 1964 at det begyndte at gå op 12 http://ezinearticles.com/?History-Of-The-Gibson-SG-Guitar&id=1166356
Side 13 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
for europæerne, at Gibson Les Paul var en guitar. Det skete da Keith Richards (Rolling Stones) skaffede sig en Les Paul Standard13 og begyndte at bruge den sammen med hans førnævnte Telecaster guitarer. Senere samlede kunstnere som Eric Clapton og Paul McCartney (The Beatles), Les Paulen op og brugte den med stor succes. En af de guitarister der stormede ind på scenen i 60'erne og 70'erne var Jimmy Page (f. Januar 1944)14 som startede som guitarist i den britiske supergruppe The Yardbirds. Men allerede før havde han tjent til livet som studiemusiker for en lang række britiske bands. Hans hovedguitar var en Les Paul Standard, som han forstærkede gennem en Marshall forstærker og det skulle vise sig at være ham der definerede Les Paul guitarens indflydelse på den tunge rock. For da det oprindelige Yardbirds smuldrede i 1968 – '69 satte Page sig for at lave The New Yardbirds. Han fik fat i John Bonham (trommer), John Paul Jones (bas, keyboard) og Robert Plant (vokal, mundharmonika) og efter et par koncerter blev navnet ændret til Led Zeppelin. Led Zeppelin blev, sammen med andre bands som Black Sabbath og Queen, fædre til en ny genre kaldet heavy rock. Mange håbefulde musikere ville i de kommende generationer skæve til Jimmy Page og hans sunburst Les Paul Standard. Han er en af dem der er skyld i, at man i dag ser mangt en poserende guitarist stå med en Les Paul og en Marshall forstærker. Man kan høre Les Paul guitarens karakteristiske lyd på et nummer som ”Whole Lotta Love” (Led Zeppelin II, 1969), som nærmest er en reklame for hvor meget lyd Les Paul guitaren kan producere med det rigtige gear. På omkring fem minutter når han at fyre det rytmiske riff af, samt producere sære slidelyde med en smule delay i omkvædet. Herefter laver han syrede lyde og effekter i trommebreaket, frembragt af både slide og violinbue samt en del feedback, reverb og snilde. Dernæst kaster han sig ud i en karakteristisk solo, hvor han viser sin virtuositet med klassisk bending og skalaudøvelse tilsat en del overdrive. Det er i øvrigt på dette nummer han bruger ”reverse ekko” - en delay stil han selv har opfundet, hvor man hører ekkoet før selve tonen i stedet for efter, som man normalt gør. Et andet klassisk eksempel er ”Immigrant Song” (Led Zeppelin III, 1970), hvor hans staccato spil det ene sekund følger bassen for dernæst at lade akkorderne hænge. Dermed virker guitaren mere som et percussion instrument end et melodisk instrument, og det er faktisk et af de Led Zeppelin numre der ikke indeholder en guitarsolo. Igen er det en opvisning i hvor godt en Les Paul kan lyde 13 http://en.wikipedia.org/wiki/Gibson_Les_Paul den 24 maj '09 (som har det fra, Dave Burrluck: "'The Keithburst Les Paul'". Guitarist Magazine: 55–58 September 2007) 14 Michael Bonner Mfl.: “The Real Jimmy Page” - 36 – 47 Uncut Januar 2009 – brugt i hele afsnittet om Page
Side 14 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
med overdrive. Det var klassiske eksempler som disse, der gjorde Jimmy Page til en af 70'ernes største guitarikoner og mange kommende guitarhelte tog ved lære og samlede Les Paul guitaren op. Page selv begyndte ironisk nok at bruge andre modeller på Led Zeppelin's følgende albums, hvor man blandt andet kunne høre en Fender Telecaster i soloen på ”Stairway to Heaven”, samt en Danelectro DC 59, på riffet i ”Kashmir”. Men han fandt altid tilbage til Les Paul guitaren. I 80'erne blev Les Paul'en især brugt af de mange heavy guitarister, en scene der i dag er kendt som hår-rock, grundet musikernes sære frisurer. En af de mest kendte var Slash (f. Saul Hadson, 1965)15 fra Guns N' Roses, der netop brugte en Les Paul på mange af gruppens kendte sange. En af de mest kendte er ”Sweet Child O' Mine” (Appetite For Destruction, 1987), hvor hans meget karakteristiske riff leveres med en spillestil der kaldes tabbing. Her spiller man med begge hænder på gribebrættet i stedet for at bruge højre hånd til at anslå strengene. Dette fremkalder en unik tone som er blød men samtidig meget rytmisk og hurtig, alt afhængig af hvilken guitarist de spillende fingre tilhører. Mest bemærkelsesværdig er soloen. Den er egentlig meget enkel, men den smagfulde måde den er udført på, giver en imponerende effekt. Det meste er Slash' egen fortjeneste men en del af det var også Les Paul guitarens. I '90'erne blev Les Paul'en mindre populær. Her sprang en ny scene frem i form af grunge og støjrock. En scene hvor guitaristerne var mere interesseret i lyd og larm end design og ofte brugte billige guitarer som man kunne skramle mere med. Les Paul'en er dog kommet tilbage i nyere tid da metallen fandt fodfæste igen, og nu om stunder står den igen som en af de stærkeste guitardesigns sammen med sin lillebror SG'eren og Fenders Telecaster og Stratocaster. Den sejlivede el-guitar Som man vil kunne læse sig til i de to foregående afsnit var den elektriske guitar, uanset typen, det instrument der fyldte mest fra 50'erne til 60'erne. Den blev benyttet mere end noget andet instrument på daværende tidspunkt, i en lang række helt forskellige genrer. Men i slut 70'erne og i starten af 80'erne begyndte et helt nyt og langt mere moderne instrument at stjæle billedet fra spaden. Tyske Kraftwerk og franske Jean Michel Jarre begyndte at benytte synthesizeren i de tidlige 15 Richard Chapman – Guitar: Music, History Players side 212 - Nederst
Side 15 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
70'ere og dette inspirerede folk som David Bowie, Pink Floyd og The Who til at bruge mere og mere synthesizer i deres musik. Ironisk nok var den eneste modstand mod denne tendens 70'ernes punkscene, som senere udviklede sig til New Wave, hvor netop synthesizeren var et afgørende instrument. Engelske punkbands som Joy Division og The Cure trak meget på Kraftwerk og David Bowie, og immigrerede synthesizeren i deres lyd hvor den oftest spillede sammen med el-guitaren eller stjal billedet fuldstændig. Det vil man kunne høre på numre som Joy Division's ”Love Will Tear Us Apart” (Single, 1980), hvor guitaren er degraderet til at anslå en enkel akkord ind i mellem, eller i The Cure's ”All Cats Are Grey” (Faith,1982), hvor guitaren er helt væk. Dette var med til at definerer 1980'ernes altoverskyggende synthpop scene, hvor den elektriske guitar blev et fy ord. Elguitaren levede videre i hår-metal bands som Guns N' Roses og Europe. Den blev dog samlet op igen i slutfirserne, hvor bands som de amerikanske Sonic Youth og Pixies reagerede stærkt mod det perfektionistiske pop, ved at bruge guitaren til at fremstille støj og feedback. Dette resulterede i el-guitarens genkomst i form af Resultatet var støjrock, hvor førnævnte bands var bannerførere. Denne genre blev senere forfineti form af grunge, som kom frem i start 90'erne. Her blev støjen blandet med mere melodi, og i 1990'erne var el-guitaren igen et dominerende instrument. Mest interessant var dog at da den elektroniske scene begyndte at immigrerer guitaren i deres musik. Dette skete for alvor da engelske Depeche Mode udsendte pladerne ”Music For The Masses” (1987) og ”Violator” (1990), hvor keyboardspiller og sangskriver Martin L. Gore (f. 1961) samlede guitaren op og skabte en ny hybrid mellem den og den syntetiske pop. Dette kan høres på numre som ”Enjoy the Silence” (Violator) og ”Behind the Wheel” (Music For The Masses) hvor guitaren er blevet et bærende, melodisk instrument på lige fod med synthesizeren. Herudover er der ”Personal Jesus” (Violator), hvor den stjæler hele billedet. Denne hybrid mellem elektronisk musik og rock, skulle vise sig at være en helt
Side 16 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
ny vej for den elektriske guitars overlevelse. Den elektroniske rock blev taget op af bands som Primal Scream og New Order. I nyere tid er denne stil blevet redefineret af engelske Radiohead, der igen blandede den nutidige 90'er electronica ind i en mere rock og sangbaseret stil. Af nutidige electrorock navne er især tyske The Notwist og danske Veto værd at stifte bekendtskab med deres unikke blanding af guitarrock og elektronisk snilde. El-guitaren er altså fortsat stærkt repræsenteret i nutidens musik scene. Spade eller spade? Som man har kunnet læse sig til har el-guitaren været meget banebrydende og været med til at definerer en stor del af tidens populærmusik. Men den har også selv udviklet sig og tilpasset sig nye genrer. Dels på grund af guitaristerne der spillede på dem, dels på grund af nye tiltag i musikalske genrer, men også på grund af markedsanalyser, salg og konkurrence mellem firmaer. Et eksempel var, som man kunne læse tidligere, Les Paul guitarens mulige død. Hvis ikke rocken var blevet tungere og nogle få guitarister havde opdaget dens lyd, var den type guitar måske forsvundet helt fra markedet. Eller Telecasteren's små justeringer og ændringer i løbet af tiden. Udelukkende for at tilpasse sig tidens trend, og for at udkonkurrerer Gibson m.fl. i kapløbet om guitarmarkedet. Men ingen af guitarene var nogensinde blevet til de ikoner de i dag er, uden en hjælpende hånd. De hænder der tilhører opfindere som Leo Fender og Les Paul. Eller dem der tilhører guitarister som Jimmy Page, Jimmi Hendrix eller Jonny Greenwood. Med de ord kommer vi så tilbage til opgavens udgangspunkt, som er spørgsmålet om en spade bare er en spade? Til det må svaret være ja! Uden guitaristerne, designerne og de andre nøder var den elektriske guitar måske stadig bare en akustisk guitar den dag i dag. El-guitaren har været med til at skabe rigtig mange forskellige stilarter, men uden hjælp er den ubrugelig. Ligesom et bord er meningsløst med mindre man har noget at stille oven på det. Så en spade er en spade, men hvis den bliver båret, bygget eller spillet på af et menneske der ved hvordan den skal bruges, så kan den spille på alle følelser i lydregisteret! Så til alle de nye guitarister: Rock on!
Side 17 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
Litteraturliste Primær litteratur: Tony Bacon – Den Store Guitarbog Org. sprog: The Ultimate Guitarbook Udgivelsesår: 1991 Oversættelse: Niels Dreijer Forlag: Borgen Sekundær litteratur: Richard Chapmann – Guitar – Music, History, Players Udgivelsesår: 2000 Forlag: Dorling Kindersly Limited Land: Storbritannien George Gruhn, Walter Carter – Electric Guitars & Basses – A Photographic History Udgivelsesår: 1997 Forlag: Miller Freeman Books Land: USA Michael Bonner m.fl – The Real Jimmy Page Interview med John Paul Jones, Robert Plant, Jeff Beck, Jimi Page mfl. Trykt i: Musikmagasinet Uncut Udgivelsesår: Januar, 2009 Land: Storbritannien Musikhistorisk Museum - Strøm Til – En udstilling om El-guitarer og El-bas Katalog i Bogform Redaktør: Lisbet Torp Udgivelsesår: 2001 Land: Danmark Hugh Gregory – 1000 Great Guitarists Udgivelsesår: 1994 Forlag: Belafon Books Land: Storbritannien Q – Guitar Heroes (Special Issue) Specialudgave Trykt i: Musikmagasinet Q Udgivelsesår: September 2007 Land: Storbritannien
Side 18 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
Wikipedia – Webbaseret Leksikon Forskellige brugere Datoer for brug af artikler: 20 – 26 Maj 2009 Artikler der er brugt: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_Telecaster_players http://en.wikipedia.org/wiki/Fender_Telecaster http://en.wikipedia.org/wiki/Gibson_Les_Paul_Junior http://en.wikipedia.org/wiki/Gibson_Les_Paul Johnny Stall – History of the Ginson SG Guitar Internet artikel Udgivet: Ukendt Brugt: 20 – 26 mak 2009 Artikel der er brugt: http://ezinearticles.com/?History-Of-The-Gibson-SG-Guitar&id=1166356 Illustrationer: Forside: http://www.capecodusa.cc/images/MyGuitars2.jpg Bearbejdet af Simon Heggum Kilder til andre illustrationer i opgaven. er angivet i billedteksterne –
-
Dele af opgaven er skrevet af mange års research og personlig viden. Skrevet i skrifttypen Times New Roman, punkt 12, halvanden linjeafstand, 6258 ord, 20 sider.
Side 19 af 20
Er en spade en spade? Simon Heggum 1. årgang – 1.c Den Frie Lærerskole 27. maj 2009
Vejleder: Chrisitian Dyrst
Side 20 af 20