Sunde Børn Bevæger Skolen

Page 1

1


Udgivet af: Dansk Skoleidræt og TrygFonden (TryghedsGruppen SMBA) juni 2015. Dansk Skoleidræt Lindholm Havnevej 31 DK-5800 Nyborg Tlf: 6531 4646 www.skoleidraet.dk

2


Læs mere her i folderen og på sbbs.info

SUNDE BØRN BEVÆGER SKOLEN Nu bliver det nemmere at sætte gang i skoledagen! Sunde Børn Bevæger Skolen er et nyt projektprogram, som Dansk Skoleidræt og TrygFonden står bag. Det skal give alle skoler inspiration til en aktiv skoledag. Fra fag til frikvarter. Fra stor til lille. I skoletiden og i fremtiden. Der er seks forskellige indsatser i programmet. Tilsammen sikrer de en skoledag med kvalificerede bevægelsestilbud - både i og udenfor klasseværelset. Lige fra eleverne går hjemmefra om morgenen, til de forlader skolen om eftermiddagen:

• Aktiv transport til skole med Gåbus. • Konkrete idéer til fysisk aktivitet i den boglige undervisning med Sæt Skolen i Bevægelse. • Aktive og sjove frikvarterer med Legepatruljen, Gameboosters og Kickstarter. • Inspiration til idrætsundervisningen via Skolernes Motionsdags materialer • Inspiration til sundhedsundervisning og daglig bevægelse med Styr på Sundheden. • Bevægelsestilbud målrettet de motorisk usikre elever med Skolesport. Som skole eller kommune kan man bruge hele programmet eller udvælge enkelte indsatser efter behov.

3


4


AKTIV TIL SKOLE MED GÅBUS Gåbus er en gruppe af børn, der følges til skole hver morgen med ældre elever. Det kan sammenlignes med almindelige busser, der følger en fast køreplan. Det er bare ikke hjul, der får bussen til at køre, men derimod fødder der går derudad hver eneste dag. Via en rute med faste stoppesteder følger uddannede Gåbus-chauffører fra 6. klasse de yngre indskolingsbørn afsted. På den måde kommer de mindste elever både sikkert og aktivt frem på egne ben. Samtidig bliver der også mindre trafikkaos omkring skolerne - og dermed færre trafikfarlige situationer.

Dansk Skoleidræt og TrygFonden afholder gratis chauffør-kurser og stiller gratis busstopskilte, gule trafikveste, smartphone og smartphone-app til rådighed. Derudover står vi naturligvis klar med vejledning undervejs i hele processen, så I nemt kommer godt i gang med jeres egne Gåbusser.

Læs mere på gåbus.dk

Børn, der går eller cykler til skole, koncentrerer sig bedre og er mere indlæringsparate.

5


FÅ BEVÆGELSE IND I UNDERVISNINGEN Det behøver ikke være hverken svært eller besværligt at få kroppen mere med i undervisningen. Skolens fag kan let kombineres med leg og bevægelse. Med Sæt Skolen i Bevægelse er din skole hurtigt i gang helt uden at ændre på det faglige indhold i timerne. Hvert år kan skolerne deltage i Sæt Skolen i Bevægelsekampagnen. Den hjælper lærere, pædagoger og elever med at fyre op under de boglige fag med faglige øvelser funderet i Forenklede Fælles Mål, så man både styrker sundheden og de små grå. Alle deltagende skoler modtager gratis undervisningsmaterialer, ligesom der ligger en lang række øvelser til alle fag på sætskolenibevægelse.dk.

6

Læs mere om både kampagnen og kurserne på sætskolenibevægelse.dk

Dansk Skoleidræt og TrygFonden tilbyder også kurser af tre timers varighed lokalt på egen skole. Kurset klæder lærere og pædagoger på til opgaven med introduktion til konkrete aktiviteter med bevægelse i forskellige fag. Kursusdeltagerne får også nemme metoder til at udvikle egne øvelser samt pædagogiske værktøjer til at skabe en god vekselvirkning mellem aktivitet og ro i klassen.

Fysisk aktivitet i matematikundervisningen kan forbedre elevernes matematikpræstationer med 35 pct.


7


8


FYR OP UNDER FRIKVARTERET Halvdelen af de danske skoler har allerede uddannet en legepatrulje. Din skole kan også blive en del af successen. Legepatruljen får eleverne i indskolingen til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen gennem sjove lege i frikvartererne. Eleverne fra 5.-7. klasse bliver uddannet til legepatruljer på et endags kursus, der både skal lære dem om formidling, konflikthåndtering og inkluderende leg. Tilbage på skolen er det legepatruljens opgave at sætte gang i legen for de mindste - lege hvor alle må være

med. Legepatruljen er på den måde med til at skabe liv i skolegården. Både fysisk og socialt. Dansk Skoleidræt og TrygFonden afholder løbende Legepatrulje-kurser lokalt i hele landet.

Læs mere og tilmeld skolen et kursus på legepatruljen.dk

9


GAME ON! Savner I action i frikvarteret for eleverne på mellemtrinnet? Så er GameBoosters løsningen. Med sjove aktiviteter og små turneringer i frikvarteret får eleverne ikke alene pulsen op og bliver læringsparate til de efterfølgende timer. De får også en oplevelse af at være velkomne i et positivt socialt fællesskab i skolegården. Et fællesskab der går på tværs af klasser og klassetrin.

Boost frikvarteret med vores gratis GameBoosters app til både iPhone og Android. Så er der masser af inspiration til et sjovere og mere aktivt frikvarter lige ved hånden.

10

Ved at supplere de obligatoriske 45 minutters daglig bevægelse med et aktivt frikvarter, kan I hæve overliggeren og give eleverne 60 minutters bevægelse hver eneste dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er elever fra 6.-9. klasse, der uddannes som GameBoosters på et endagskursus. Dansk Skoleidræt og TrygFonden afholder kurserne løbende lokalt i hele landet.


LĂŚs mere og tilmeld skolen et kursus pĂĽ gameboosters.dk

11


Fysisk aktive børn opfatter sig selv som mere glade, mindre hjælpeløse, mindre trætte og mindre ensomme end inaktive børn.

12


KICKSTART ELEVERNE I UDSKOLINGEN Kickstart de ældste elever med fede aktiviteter i frikvartererne, så de kommer ud af startblokken og ikke hænger i klassen indenfor. På et tre timers kursus uddanner Dansk Skoleidræt og TrygFonden lærere og/eller pædagoger til at planlægge og igangsætte frikvartersaktiviteter, som appellerer til de udskolingselever, der normalt ikke er fysisk aktive i frikvartererne. Det er velkendt, at aktivitetsniveauet falder mærkbart, når eleverne kommer op i de ældste klasser. Derfor har Kickstarter fokus på aktiviteter, der afspejler den ungdomskultur og de trends, som de unge er optaget af, og dermed motiverer dem til at bevæge sig.

Det behøver ikke være tidskrævende for den enkelte skole at få flere røde kinder i frikvartererne - også blandt de ældste elever. Det kan fx ske ved at fritage enkelte lærere/ pædagoger for tjansen som gårdvagt, så de i stedet kan fungere som Kickstartere og bane vejen for en mere aktiv kultur i skolegården for alle elever.

Kontakt Dansk Skoleidræt på telefon: 6531 4646 for at høre mere om Kickstarter.

13


EN ANDERLEDES SKOLEDAG - OG INSPIRATION TIL IDRÆTSFAGET Skolernes Motionsdag er en fælles tradition - ikke kun for den enkelte klasse eller skole, men for stort set alle skoler i Danmark. Det gør det samtidig til en af verdens største motionsevents med over 700.000 deltagere hvert eneste år. Dagen er en oplagt mulighed for at sætte fokus på, at positive fælles idrætsoplevelser er vigtige for både elevernes sundhed og trivsel. Det er oplevelser, der trækker renter langt ind i voksenlivet.

Hvert eneste år laver Dansk Skoleidræt og TrygFonden nye spændende undervisningsmaterialer, der ikke alene er udviklet til at skabe et brag af en Skolernes Motionsdag den sidste fredag inden efterårsferien. Materialerne kan samtidig bruges hele året rundt som inspiration til undervisningsforløb i idræt.

Find alle materialerne på skolernesmotionsdag.dk

14


15


16


SÆT STRUKTUR PÅ SUNDHEDSUNDERVISNINGEN Styr på Sundheden viser vejen, når det gælder arbejdet med det obligatoriske emne ”Sundheds-og seksualundervisning og familiekundskab”. Det sker gennem undervisningsmaterialet Den Røde Tråd, som guider den enkelte klasse gennem en struktureret og aktiv sundhedsundervisning hele vejen fra 0.-9. klasse. Materialet har fokus på det brede, positive sundhedsbegreb. I stedet for at diktere sundhed med en løftet pegefinger arbejder eleverne i praksis med både kost, motion og trivsel gennem forskellige emner og aktiviteter. Der er forslag til, hvilke fag der kan indgå i de

forskellige aktiviteter, hvilken litteratur der kan anvendes, og hvordan man kan inddrage eksterne samarbejdspartnere og forældre. Styr på Sundheden stiller hvert år en færdig kalender til rådighed. Med den i hånden kan den enkelte klasse let planlægge sjove events og aktiviteter, der passer ind i sundhedsundervisningen og de kompetence-, færdigheds- og vidensmål, man løbende arbejder hen mod. Kontakt projektlederne i Styr på Sundheden og bliv en del af projektet. Så får du gratis tilsendt Den Røde Tråd og kalenderen.

Se mere på styrpåsundheden.dk

17


Børn med god motorik har nemmere ved at lÌre, og de trives ogsü bedre.

18


STYRK ELEVERNES MOTORIK Børn med god motorik trives bedre, har lettere ved at koncentrere sig og præsterer generelt bedre i skolen end børn med dårlig motorik. Med Skolesport kan den enkelte skole iværksætte en tidlig og forebyggende indsats for de motorisk usikre børn fra 0.-6. klasse.

Junioridrætslederuddannelsen kan med fordel oprettes som et valgfag for eleverne fra 7. klassetrin. Skolesport stiller undervisningsmaterialet til rådighed. Her er der også vejledning til, hvordan man som lærer/ pædagog kobler teori og praksis hele vejen gennem forløbet.

Aktiviteterne i Skolesport består dels af et målrettet motorikforløb samt et særligt bevægelseskoncept. Her får de motorisk udfordrede børn en positiv oplevelse med at bruge kroppen gennem skræddersyede idrætsaktiviteterne, der varetages i samarbejde mellem skolens lærere/pædagoger, junioridrætsledere - som er elever fra de ældste klasser - og de lokale idrætsforeninger. Det betyder også, at Skolesport er en oplagt model for den åbne skole og en mulighed for at samarbejde med lokalområdet.

Alle skoler, der ønsker at være en del af Skolesport, får deres lærere/pædagoger på et gratis motorikkursus samt et kursus i junioridrætslederuddannelsen. Skolen modtager desuden en gratis årspakke med bl.a. undervisningsmaterialer, inspirationsmaterialer og merchandise. Derudover får skolen konsulentbistand samt 7.500 kr. årligt i støtte til fx at oprette en materialebank.

Læs mere på skolesport.com

19



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.