Alt godt fra 18 - Gnisten Januar 2019

Page 1


Leder Af Marie Junker Wesselhoff 3.d

Nu går vi i gang med sidste halvdel af skoleåret, og det er et halvt år, som vi har glædet os rigtig meget til på redaktionen, men inden vi skal kaste os ud i det, skal vi mindes alle

de gode og måske lidt dårlige ting, som skete i 2018. Dette blad byder på en masse sjov og ballade fra 2018, men tager også fat i nogle af de lidt mere alvorlige emner, som har været oppe. Her på redaktionen har vi nydt at lave denne udgave, især fordi at vi kunne mindes en masse fantastiske ting.

I år sluttede Kirstine, Ellen og jeg året af med at skrive SRP, så vi gav bladet og ansvaret videre til vores dygtige gnist, Tamara, som har klaret det utrolig flot. Vi er stolte af at have en sådan dedikeret gnist med i vores i blad. Vi håber, I vil nyde bladet, for vi har i den grad nydt at lave det. Vi glæder os til det sidste halve år af skoleåret sammen med SG og redaktionen.

Jeres chefredaktør Marie Junker Wesselhoff


Gnistens gnister Marie Junker Wesselhoff Kirstine Vinther 3.d, PR3.d, chefredaktør chef

Ellen Pagter Jakobsen 3.a, layout-chef

Jonathan Hjalte Ravnskov 3.f, layouthold

Ida Mikkelsen 3.d, PRhold

Rikke Edelboe Rasmussen 3.c, PR-hold

Stine Alstrøm Jensen 3.d, skribent

Sofie Lin 3.k, skribent

Laura Færmann Hansen 2.p, skribent

Stephanie Siguenza van der Watt 2.o, skribent

Joanna Balictar Larsen 2.n, skribent

Tamara Grigorjan 2.n, skribent

Sally Junker Clausen 2.k, skribent

Sagal Abdirashid Mahamud 2.z, skribent

Shannon Karoline Holberg 2.z, skribent

Sofie Zacho Jensen 2.n, skribent

Linea Liv Celeste Blunck 1.r, PR-hold

Shirin Bayat 1.f, PR-hold

Gabriel Frederiksen 1.a, layout-hold

Cecilie Christiansen 1.f, PR-hold


Indholdsfortegnelse Gnisten om: Bedste minde fra 2018

side 5

Quiz: 2018

side 6-8

10 tips til at behandle tømmermænd

side 9-11

Nytårsforsæt, der ikke lykkedes

side 12

En bog til hver måned

side 13-15

GRAMMY 2019

side 16

Horoskoper

side 17-19

Striben

side 20

På udebane med Kirstine: DIY-self care

side 21-22

Kortprosa: Slud og sne

side 23

Digt: Jeg er, jeg vil

side 24-25

Digt: Januar

side 26

Kend dit fag: Latin

side 27

Gnistens toiletviden

side 28


Gnisten om: Bedste minde fra 2018 Nu da 2018 er forbi, er det helt normalt at blive lidt sentimental og se tilbage på alle de minder, vi har samlet sammen gennem endnu et år. Vi ser tilbage på de gode og mindre gode minder, på alle vores pinlige og storslåede øjeblikke, som vi har haft. Her er de bedste minder, som vores gnister har fra år 2018.

Gabriel: Da jeg var inde og se 5 Seconds of Summer den 8. november, fed oplevelse.

Marie: Da jeg var på karaokebar med min klasse i Bruxelles, det var så sjovt!

Shirin: At gå på efterskole, det var så fantastisk.

Stephanie: Da jeg kunne, for første gang nogensinde i mit liv, fejre årsdag med min kæreste! ♥

Ellen: Da jeg var på studietur med min klasse, for det var simpelthen så hyggeligt!

Ida: Da jeg i sommers som udvekslingsstudent var til en fyrværkerisfestival med mine klassekammerater.

Cecilie: Da jeg var på studietur i Paris med min gamle skole. Det var en vild oplevelse

Laura: Da jeg for første gang tog på Roskilde Festival! Jeg vil holde det helt fantastiske minde kært!

Sofie: Studietur på Malta i 2.g, oplevelser og minder for livet ♥

Joanna: Da jeg var i Kina på studietur, hvor vi besøgte Wenzhou

Tamara: Da jeg var på stranden med mine venner d. 1. august, og vi lavede en pagt om at tage på stranden hvert år d. 1. august.


Quiz: 2018 Af Kirstine Vinther Christensen 3.d

Nu er 2018 slut, og det har været noget af et år. Så hvorfor ikke lige prøve at se, hvor meget du egentlig kan huske fra året, der er gået?

1. Hvem optrådte til Super Bowls halftime show? a.

Justin Timberlake

b.

Bruno Mars

c.

Coldplay

2. I juli blev 12 drenge og deres fodboldtræner fanget i en grotte. I hvilket land skete dette?

a.

Thailand

b.

Vietnam

c.

Laos

3. Hvilket land vandt VM i fodbold for herrer, da de besejrede Kroatien med 4-2? a.

England

b.

Frankrig

c.

Belgien

4. Hvad hedder den Grand Slam-turnering, som Caroline Wozniacki vandt i januar 2018? a.

French Open

b.

US Open

c.

Australia Open


5. Med hvilken sang slog Ariana Grande rekorden for flest views i 24 timer på Youtube? a.

”No tears left to cry”

b.

”thank u, next”

c.

”God is a woman”

6. Hvilken stor dansker døde i september? a.

Kim Larsen

b.

Troels Kløvedal

c.

Morten Grunwald

7. Hvilken film vandt ”Bedste film” ved Oscaruddelingen? a.

”Call me by your name”

b.

”Dunkirk”

c.

”The Shape of Water”

8. Angela Merkel kunne i marts fortsætte som Tysklands forbundskansler. Hvor lang tid har hun været forbundskansler? a.

Siden 2000

b.

Siden 2005

c.

Siden 1995

9. Hvilket land vandt Eurovision Song Contest? a.

Israel

b.

Østrig

c.

Cypern


10. Hvor gammel blev Kronprins Frederik i 2018? a.

40

b.

50

c.

55

Svar:


10 tips til at behandle tømmermænd Af Joanna B. Larsen 2.n

Det har været en vild aften med fest og farver, og der er blevet drukket igennem, så man bare har de værste tømmermænd, når man igen vågner langt ud på eftermiddagen næste morgen. Og hvad gør man så for at behandle sine tømmermænd bedst? Det er jo forskelligt fra person til person, men her er nogle tips til behandlingen af tømmermænd:

Tip 1: Frisk luft. Frisk luft er noget af det bedste for ens krop og hjerne, når man har tømmermænd. Så når du vågner, så åben et vindue som noget af det første. Lav gennemtræk, eller du kan også gå en lille tur.

Tip 2: Drik vand. Drik vand og masser af vand. Alkohol er vanddrivende, så kroppen har brug for vand.

Tip 3: Citroner. Citroner er godt - det frisker din ånde op og kan hjælpe på tømmermændene. Spis citron, eller kom citronskiver i vand.

Tip 4: Salt. Kroppen har brug for salt, og chips er derfor godt at spise. Det kan være alle slags chips, men det er bedst med saltchips f.eks. saltskruer eller franske kartofler. De bedste saltchips er Kims havsalt.

Tip 5: Panodiler og Berocca brusetabletter Har du hovedpine eller er tung i hovedet, så spis et par Panodiler. Berocca skulle efter sigende også virke mod tømmermænd.


Tip 6: McDonalds. Det er vigtigt at spise, så man får noget i maven. McD. er et godt sted at spise, da deres mad har rigtig meget salt i, og kroppen har som tidligere nævn jo brug for salt. Og så er cheeseburger, chili cheese tops, pommes fritter og cola jo også bare rigtig lækkert, når man har tømmermænd.

Tip 7: Reparationsbajeren. For nogen er dette tip måske ikke realistisk, men reparationsbajer virker altså. Etanolen i alkoholen gør dig beruset, og metanolen giver tømmermændene. Men hvis du drikker en reparationsbajer, dulmer den nye dosis etanol nedbrydningen af metanol, så tømmermændene mildnes.

Tip 8: Banansmoothie med vodka. Banansmoothie, der indeholder vodka, kan også fungere som reparationsbajer. Vodkaen dæmper nemlig også tømmermænds-symptomerne. Så er man ikke lige til øl, så lav en smoothie med banan og et godt skvæt vodka. Man kan supplere med is, yoghurt eller mælk, da mælkesyrebakterier er gode for maven.

Tip 9: Slap af eller sov videre. Afslapning og søvn er godt, så tømmermændene kan komme ud af kroppen. Hør podcast eller musik. Spotify har lavet playlisten ’Hangover Friendly’, som er en god playliste at lytte til. Se film eller serier, gerne noget der ikke kræver den fulde opmærksomhed, så man måske kan falde i søvn og sove videre.

Tip 10: Drik kokosvand direkte fra en frisk kokosnød. Det er nok mest sandsynligt at få fat i en frisk kokosnød, hvis man er i udlandet eller i Asien. Så hvis du har fejret nytår i Asien, skal det næste år, eller egentlig bare skal på ferie og feste i Asien, så HUSK kokosvand er det absolut bedste i hele verden mod tømmermænd.


BONUS TIPS Tips til hvad man kan gøre for at forebygge tømmermændene:

Bonus tip 1: Drik vand inden man går i seng. Glem tandbørsten, stik hovedet ind under vandhanen i stedet. Eller drik i hvert fald en halv liter vand inden du går i seng, så du ikke er helt savet over dagen efter.

Bonus tip 2: Drik vand undervejs til festen. For at mindske tømmermændene, kan man drikke vand undervejs til festen, eller hvor man nu drikker henne. Det modvirker den vanddrivende effekt, alkohol har.

Bonus tip 3: Drik mindre eller lad være med at drikke mørke drikkevarer.

Mørkere drikkevarer som rødvin, mørk rom og whisky indeholder flere tilsætnings- og smagsstoffer, som kan forstærke tømmermændene i forhold til lysere drikkevarer som hvidvin, vodka, gin eller tequila.

Kilder: egne erfaringer og research


Nytårsforsæt, der ikke lykkedes Når vi tænker på nytår, tænker vi på fest, glæde, venner og familie, men nogle af os tænker også på nytårsforsæt. Vi tænker længe over, hvad vi burde gøre bedre, eller hvad vi skal nå til det kommende år. Men som altid satser man for højt og bryder sit forsæt inden den første eller anden måned ind i det nye år. Her i Gnisten har vi som mange andre også haft et par ikke så vellykkede nytårsforsæt.

Cecilie: “At tabe de ekstra kilo, der lige satte sig på maven sidste jul”

Laura: “At få et arbejde... det lykkedes aldrig helt

Gabriel: “At blive lækker”

Tamara: “At spise mindre chokolade. Man kan jo ikke bebrejde mig, at det ikke lige lykkedes.”

Joanna: “At gå mindst 10.000 skridt hver dag, eller sove mindst 8 timer”

Ida: “At finde på et nytårsforsæt til 2019”


En bog til hver måned Af Marie Junker Wesselhoff 3.d og Kirstine Vinther Christensen 3.d

Hvis du er lige så glad for bøger, som vi er, er denne kalender lige noget for dig. Selv har vi sjældent prøvet at løbe tør for bøger at læse, men hvis du nu har, kan du altid tage et kig på Gnistens helt egen bogkalender. En bog til hver måned, som passer perfekt til måneden og dens stemning. Vi håber, du kan bruge den :)

Januar For at starte året godt ud i bøgernes verden, skal der en rigtig feel good-bog på banen. En, som er fyldt med kærlighed, en drøm om en blomsterforretning og en neurokirurg, som opdager at kærligheden er vigtigere end succes i arbejdslivet. Det er selvfølgelig: ”Det Ender med Os” af Colleen Hoover, som er den første i kalenderen.

Februar Februar starter ud med kalenderens første young-adult roman, nemlig “The Hate U Give, der fortæller om problemet med racehad i USA. Bogen handler om pigen Starr, som bor i et fattigt sort kvarter, samtidig med at hun går på en skole med hovedsageligt hvide. Hun ser hendes ven blive dræbt af en hvid politibetjent og må kæmpe for retfærdigheden. Bogen er blevet filmatiseret og kommer i biografen den 28. februar - så den skal da lige læses, inden du skal ind og se den i biffen!

Marts Marts måned byder på endnu en fantastisk young-adult roman, nemlig ”Som Stjerner på Himlen” af Jennifer Niven. Finch og Violet kæmper begge med nogle personlige problemer og også nogle problemer med familien. Da de bliver sat sammen i et skoleprojekt, finder de ud af, hvordan de bliver lyspunktet i hinandens liv. Historien om Finch og Violet er en historie om tab, sorg og kærlighed.

April Foråret er i gang med at springe ud, og du bliver fyldt med ny energi. En bog med masser af humor er derfor selvfølgelig et must. “Waste of Space” af Gina Damico handler om ti teenagere, der bliver sendt ud i rummet for et realityshow. De ved bare ikke, at det kun bliver simuleret, at de bliver sendt afsted. Bogen er alletiders til et godt grin.


Maj I denne måned er det tid til noget fantasy, som giver en spændende og betagende læseoplevelse. Bogen “Warcross” handler om et spil, som alle er helt besat af. Hovedpersonen Emika lever af at fange dem, der spiller spillet illegalt. En dag hacker hun sig ind i spillet og bliver lige pludselig en del af spillet. Men hun opdager snart, hun er blevet en del af et uhyggeligt plot…

Juni Enhver liste af gode bøger skal indeholde lidt historie, og derfor har vi taget den fantastiske roman: “Alt det lys vi ikke ser” med på vores liste, som handler om en seksårig pige, som mister synet. Hendes far bygger en miniaturemodel af deres kvarter i Paris, så hun kan finde hjem. Da tyskerne invaderer Paris, bliver de nødt til at flygte fra Paris, og med sig tager de en uvurderlig hemmelighed.

Juli

Sommerferien er godt i gang, og den skal nydes fuldt ud! Så derfor vil en kærlighedshistorie være oplagt til en dag på stranden. Her vil bogen “Summer days and summer nights” derfor være helt perfekt - og der er endda hele tolv forskellige historier skrevet af forskellige YAforfattere. Så det eneste, du skal gøre, er at finde dine solbriller og din solcreme, og så skal du ellers bare nyde bogen i solens varme.

August I august skal der lidt spænding på bordet, inden skoleåret starter igen. Nick Clausen sætter spændingen i gang i romanen ”Silhuet”, hvor genren er den psykologiske gyser, som får læseren til at sætte spørgsmålstegn om, hvad der i realiteten foregår. I romanen følger man Lea, som bliver forfulgt af en skygge, som indeholder alle de fortrængte og dårlige minder fra hendes barndom.

September Efteråret er på vej, og det er derfor tid til at finde det lunere tøj frem og begynde hygge indenfor. “The Great Gatsby” er en ægte klassiker, der skal nydes her i det koldere vejr. Historien foregår i de flamboyante 1920’ere i USA og fortæller kærlighedshistorien mellem rigmanden Jay Gatsby og den smukke Daisy Buchanan.


November Nu hvor det for alvor er ved at blive mørkt udenfor, er det tid til lidt spænding, men samtidig også en feel-good bog. “Nine Perfect Strangers” skrevet af Liane Moriarty, handler om ni voksne mennesker, som bliver sendt på et livsforandrende selvhjælpscenter, hvor de skal finde dem selv og finde balance i livet igen. Hvad de ikke ved er, at centerets forstander har helt andre planer for dem, hvilket skaber en bog fyldt med spænding.

December For at få en god afslutning på 2019, skal der lidt decemberhygge på bordet og en vaskeægte vinter-roman, som indeholder tre små romantiske julehistorier. “Let it Snow” omhandler seks unge mennesker, som midt i en kæmpe snestorm oplever kærligheden og oplever nogle helt afgørende hændelser, som sætter perspektiv i deres liv. Denne roman er en god måde at runde året af på og gøre én klar til det næste.


GRAMMY 2019 Af Ida Mikkelsen 3.d

I 2018 den 7. december blev Grammy-nomineringerne officielt offentliggjort for ’The 61st Annual GRAMMY Awards (2018)’. Den 10. februar finder vi ud af, hvem af de mange fantastiske nominerede kunstnere, der løber afsted med den prestiges fulde Grammy. Lad os kigge lidt på, hvem der er blevet nomineret i dette års Grammy. I kategorien ’Best Pop Vocal Album’ ser vi mange musikere, som vi har hørt i løbet af 2018. Heriblandt ser vi blandt andet Ariana Grande, P!nk og Camila Cabello. Det er i år første gang, at Camila Cabello er blevet nomineret. Hun har fået to nomineringer i alt. Udover ’Best Pop Vocal Album’ er hun også nomineret i kategorien ’Best Pop Solo Performance’ med ’Havana’, i samme kategori ser vi Ariana Grande med sangen ’God Is A Woman’. Ariana er nu 3 gange blevet nomineret i kategorien ’Best Vocal Pop Album’ i 2018, 2016 og 2014. P!nk som også ses i ’Best Pop Voval Album’ kategorien fik sin første nominering i 2001 og har siden været nomineret i flere forskellige kategorier i 14 forskellige år. Udover det har hun også før vundet 3 Grammys.

En anden kunster, som er værd at holde øje med i dette års Grammy, er Kendrick Lamar. Han er blevet nomineret i 8 kategorier i år, og 3 af dem vandt han sidste år. Det må være nervepirrende at være nomineret i samme kategori med sidste års vinder. Men kan Kendrick Lamar vinde endnu engang?

Sæt kryds i kalenderen den 10. februar 2019! Det bliver spændende! Alle nomineringerne kan ses på Grammys egen hjemmeside.


Horoskoper Af Tamara Grigorjan 2.n

STENBUK: (22/12-19/1) Dette er din måned, og den vil bringe dig en masse glæde, så find et stort projekt og fordyb dig i det, som du elsker at gøre, for det vil bliver bedre end nogennsinde. Gym-liv: Du har alt den motivation, du har brug for til at fortsætte. Kærlighedsliv: Bare kast dig ud i det. Det er måske ikke den eneste ene, men du vil lære meget fra den, du elsker.

VANDMAND: (20/1-18/2) Tilbage fra ferie, og nu er det tid til at være sammen med venner igen, da du har brug for din energikilde, som består af dine venner. Gym-liv: Du vil klare denne måned meget godt, og du vil indhente det tabte. Kærlighedsliv: Dette er din tid til at slå til og tage en snak med ham/hende den søde.

FISK: (19/2-20/3) Husk at sætte grænser, for du vil ikke kunne nå alt, så påtag dig ikke alt, hvad der bliver givet dig. Gym-liv: Det vil være en hård tid denne måned, men du vil komme igennem det. Kærlighedsliv: Du er ikke forpligtet til at lukke den søde ind i dit liv, hvis du ikke er klar.

VÆDDER: (21/3-19/4) Det er okay at spørge om hjælp, men husk at du også kan selv, og denne måned må du bevise overfor dig selv, at du har styr på tingene. Gym-liv: Hvis du tror på dig selv, vil du komme lang. Kærlighedsliv: Det er ikke lige den rette tid til at slå til i denne måned. I stedet så brug lidt tid med familien.

TYR: (20/4-20/5) Sæt dig godt til rette i sofaen og hyg med din familie og venner, for du trænger til at få grint med dem, du holder af.


Gym-liv: Du vil komme godt igennem gym-livet denne måned, da du vil have dine venner omkring dig. Kærlighedsliv: Dette er en perfekt måned til at tage det første skridt mod kærligheden.

TVILLING: (21/5-20/6) Åben dig selv op og se, hvordan du inspirerer folk omkring dig. Dine ideer og interesser vil udvikle sig til noget bedre. Gym-liv: Du vil føre an og vise andre hvordan de skal gøre. Det er nu, du skal vise dine lederegenskaber. Kærlighedsliv: Tag et skridt tilbage, for du vil nyde at være sammen med venner, men du er ikke klar til den store kærlighed.

KREBS: (21/6-22/7) Saml familien og find på en ny tradition. Du nyder at have en fast ting at fejre, for det giver dig ekstra energi. Gym-liv: Du vil begynde at sætte mere fokus på, hvad der foregår, og du vil følge mere med. Kærlighedsliv: Kig dig omkring, din næste kærlighed er lige rundt om hjørnet.

LØVE: (23/7-22/8) Gå ind i dig selv og find dit indre legebarn frem. Du vil få brug for alt det glæde, som du kan finde, da dine venner vil få brug for dit gode humør igen. Gym-liv: Selv om du vil have meget at tænke på, så skal du nok overleve. Kærlighedsliv: Støt dine venner og find kærligheden gennem en fælles ven.

JOMFRU: (23/8-22/9) Tag denne måned til at tænke på dig selv og find ud af hvem du er inderst inde. Sørg for at hjælpe dig selv, før du hjælper andre denne måned. Gym-liv: Der vil foregå meget i dit personlige liv, som vil påvirke dit gym-liv på en positiv måde. Kærlighedsliv: Brug måneden til at elske dig selv, før du åbner op for andre.


VÆGT: (23/9-22/10) Selvom du ikke er god til at møde dine konflikter, er det på tide, at du stopper op og ser dem i øjnene, så du kan få dem løst. Gym-liv: Denne måned er den perfekte tid til at samle på og læse alt det, du ikke har forstået førhen. Kærlighedsliv: Fokuser på dig selv, og dernæst kan du finde kærligheden.

SKORPION: (23/10-21/11) Det er din tur til at blive lyttet til, så sæt dig ned med en, du stoler på, og fortæl hvordan du har det, og hvad du har holdt af hemmeligheder, som sårer dig indefra. Gym-liv: Du har en svær tid, men du vil klare dig bedre i slutningen af måneden. Kærlighedsliv: En vis person har lagt mærke til dig, og det er på tide, at du giver dem en chance.

SKYTTE: (22/11-21/12) Denne måned er det bedst, hvis du sætter dig ned og slapper af. Nyd livet her og nu i stedet for at drømme dig væk til en anden verden. Gym-liv: Lyt til hvad der bliver sagt, for du vil finde det mere spændende, end du tror. Kærlighedsliv: Se dig omkring og find den søde, som har set dig for længst.


Striben Af Ida Mikkelsen 3.d og Laura Hansen 2.p


På udebane med Kirstine: DIY-self care Af Kirstine Vinther Christensen 3.d

Vi starter på en frisk med et nyt år. Nytårsfesten var fantastisk, men tømmermændene tog hårdt på en. Så derfor er det da oplagt at starte det nye år ud med at forkæle sig selv

lidt.

Vi starter på en frisk med et nyt år. Nytårsfesten var fantastisk, men tømmermændene tog hårdt på en. Så derfor er det da oplagt at starte det nye år ud med at forkæle sig selv lidt. Derfor ville jeg i gang med lidt lækker DIY-ting til at pleje den trætte krop. Når man jo er studerende og derfor ikke har en pung fuld af penge, så tænkte jeg, at jeg selv ville prøve at lave nogle billige versioner af skønhedsprodukter. Jeg satte mig derfor

for, at alle ingredienserne skulle være i vores køkken, så jeg ikke skulle ud at købe noget. Derudover skulle der også være maks. tre ting i hvert produkt, så det ikke blev for besværligt (lidt doven er man vel). Men så var det eller bare med at finde ud af, hvad jeg ville lave. Jeg valgte i alt tre ting, der skulle laves: en lip scrub, en ansigtsmaske og en hårmaske. De havde næsten de samme ingredienser og var derfor nemme at prøve at begynde på.

Jeg startede ud med min lip scrub. I en lille skål blandede jeg 1/2 spsk. honning, 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. brun farin.

Lip scrubben var god og lige hvad man har brug for her i vintermånederne. Kulden er alt for hård mod læberne, så det er en god måde at få dem til at dem se friske ud igen. Bare


sørg for at give dem godt med fugt bagefter, for det er lidt hårdt for læberne.

Ansigtsmaske var det næste, jeg ville prøve. De første to ingredienser gik igen. Jeg skulle blande 1 spsk. honning, 1 spsk. olivenolie og så 2 spsk. natron.

Ansigtsmasken så god ud. Konsistensen var bare lidt underlig, da jeg først prøvede at tage den på. Men man skal nok bare selv finde ud af, hvilken konsistens der passer bedst til en. Men den var faktisk rar at have på, man blev bare nødt til at sidde helt stille samtidig for, at der ikke var noget der faldt af – men det er måske meget godt for, at det er helt afslappende.

Det næste blev så hårmasken. Det var jeg lidt spændt på, da jeg aldrig havde prøvet sådan en før. Der skulle igen bruge honning og olivenolie. Der skulle blandes 2 spsk. honning, 1 spsk. olivenolie og derudover 1 banan.

Hårmasken var nok den ting der fejlede mest for mig. Jeg synes virkelig det var ulækkert at skulle putte i håret. Det skulle sidde i håret i ca. 15 min. med et håndklæde udenom. Men syntes det var lidt svært at vaske ud, og følte lidt, at jeg vaskede alt det fugtgivende ud. Men jeg må bare prøve en anden! At lave en lille spa dag for sig selv eller med sine venner kan klart anbefales her i de kolde dage!


Kortprosa: Slud og sne Af Laura Hansen 2.p

Sne, der faldt langsomt ned fra den grå himmel. Det skulle havde dækket hele jorden, gjort den helt hvid og yndig, men i stedet for blev til det slud, og dem på gaden brokkede

sig over deres ellers så fine sko, skulle blive beskidte af det dårlige danske vejr. Jeg, mig selv, stod lidt på afstand og observeret. Samtaler om det nye år og de fortsæt de nok ikke ville holde alligevel. Det så typisk, vi vil alle opnå noget stort med vores liv, men de færreste kommer faktisk i mål. Alle os andre, står tilbage ved startlinjen og overvejer om det egentligt er det værd at begive sig ud på ukendt jord. De fleste butikker var ved at lukke og menneskemængden var svundet ind, så jeg drejede om og tog ruten mod hjem. Det sneede stadig, efterhånden var det begyndt at lægge sig på huse og buske. Gadelyset gav et svagt blink fra sig, som et tegn på at dens pære nok snart skulle skiftes. Endnu en kedelig hverdag, uden noget spænding. Hoveddøren åbner idet jeg banker skoene af på trappen. ”Når der var du, vi har spist, så find på noget selv.” Jeg lukker døren efter ham og tager mit overtøj af, hænger det på den sædvanlige plads, går den sædvanlige rute hen til køkkenet, sædvanlige mad – brød med leverpostej. Efter aftensmaden slentrede jeg til mit værelse, ikke stort, ikke vildt, men det var mit eget sted. For at skjule de kedelige vægge havde jeg hængt en masse plakater, tegninger, avisartikler og billeder af hunde op. Kedeligt, jeg ved det. Min verden er grå ligesom himmelen, og der falder sne ned fra den. Ikke de fine snefnug,

men de små irriterende fnug man får i øjet. De bliver til slud, alle hader slud. Jeg kender ingen som ville løbe hen til sin mor og råbe ”MOR, MOR, SE! SLUD. Hvis bare der kunne komme noget sne på et tidspunkt, det ville gøre det hele meget bedre! Det hele ville være mere overskueligt. Venner, familie, mine grimme vægge. Tanken om sne fik et fremmet smil frem på læberne af mig. Man har vel lov til at drømme.


Digt: Jeg er, jeg vil Af Tamara Grigorjan 2.n

Jeg er lille men vil være stor, jeg bor i et hus men vil bo i et slot, jeg deler mit værelse men vil have mit eget, jeg spiser alt det fis men vil hellere have is, jeg får tøj farvet som brød men vil have lyserød, jeg deler alle mine barbiedukker men vil hellere dele mine gamle sokker, jeg er lille men vil være stor.

Jeg er stor men vil være ældre, jeg bor hos mor og far men vil bo alene, jeg lever med deres regler men vil lave mine egne, jeg spiser hvad der bliver serveret men vil have det reserveret, jeg deler mine sokker men vil hellere dele mine gamle dukker, jeg får tøj i blåt men vil hellere have sort og gråt, jeg er stor men vil være ældre.

Jeg er ældre men vil være voksen, jeg deler min computer men vil hellere dele bermuda, jeg får gode råd om livet men vil lære det med tiden, jeg spiser sundt og lidt men for det “ikke” skidt,


jeg bor i et bur med tikkende ur men vil hellere feste med de bedste, jeg lever ordentlig som en tabel men vil være rebel. jeg er ældre men vil være voksen.

Jeg er voksen men … jeg savner dem derhjemme, jeg savner at dele, jeg savner de gode råd, jeg savner alt det lyserøde, jeg savner en skulder at græde ved,

jeg savner skænderierne, jeg savner drillerierne, jeg savner det hjemmelavede mad, jeg savner at blive glad, jeg er voksen men… men vil gerne være lille igen.


Digt: Januar Af Gabriel Frederiksen 1.a

Darkness surrounds me, caving me in. Will I ever see the light again? I remember your words, so tender when you told me that “there’s no happy ever after” I’m here, hoping

you will hear, knowing that you won’t. I let out a single tear, as the dark gets gloomy and I’m shaking with fear. Darkness is endless, it has no limit. You’ll never get out, once you find yourself in it. I’m trying to breathe but you make it harder, with my memories of you it only gets darker.


Kend dit fag: Latin Af Shirin Bayat 1.f

I latin laver man mange forskellige ting. Man hører historier fra Romerriget og lærer om traditioner og levemåden i det romerske rige. Man skal arbejde rigtig meget med bøjninger og øve sig i at læse bøjningsskemaer. Det kan hjælpe meget med ens andre sprogfag. Den grammatik, man laver i latin, hjælper også på ens grammatik generelt. Det man har lært om syntaks og morfologi i AP, får man en udvidet viden om i faget latin. Latin har mange ord, som minder om de andre sprogfag, vi har på skolen:

Latinske ugedage:

På disse sprog er ugedagene tæt på hinanden. På latin, fransk, italiensk og spansk er ugedagene opkaldt efter planeterne, mens de på dansk er opkaldt efter de nordiske guder.


Gnistens toiletviden Af Ellen Pagter Jakobsen 3.a

Fun facts, der ikke er faktatjekkede

Californien kaldes også appelsinstaten

Ca. en syvendedel af verdensbefolkning er fra Kina

Når en måned starter en søndag, falder d. 13. altid på en fredag

I New York bor der flere italienere end i Rom og flere irere end i Dublin


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.