Magasinet F! 1-10 by SF-Socialistisk Folkeparti

Magasin 1 | Februar 10

TEMA : MAD • Flere bestemmer over dit indkøb • Fra helsekost til Netto • Guide til junglen af mærker Oh Land – sanger Nanna Øland Fabricius

Stjernespire med amerikansk pladekontrakt Jakob vil blive savnet Mindeord for SF’s næstformand

Indhold 3

Skattelettelser og fyresedler

TEMA: MAD

5 18

Slut med at behandle arbejdsløse som halvkriminelle

SF på Borgen med Eigil Andersen om

arbejdsmarkedspolitik

Har mennesker med handicap ret til en handicapvenlig bolig?

Versus med Anne Baastrup og Karen Ellemann,

indenrigs- og socialminister

Flere bestemmer indholdet at din

indkøbskurv

Medlemmerne mener

Den gode mad – hvad er det?

Jakob vil blive savnet

Guide – En jungle af mærker

Mindeord for Jakob Nørhøj, SF’s næstformand

Fra helsekost til Netto

Cafe med smag af holdninger

Jeg skal gøre nytte

Interview med Kirstine Bille, ny SF-borgmester i Syddjurs

Demokrati vokser op nedefra

SF’s kommunalpolitiker i Farum, Helene Lund, stopper efter 24 år

Magasin 1 | Februar 10

F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet Redaktionsudvalg: Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Claus Perregaard, Marie Schultz, Henrik Larsen og Kirstine Rask Lauridsen

TeMa : Mad • Flere bestemmer over dit indkøb • Fra helsekost til netto

Skribenter i dette nummer: Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Rosa Juel Nordentoft, Marie Schultz, Merete Thorøe, Anne Baastrup, Karen Ellemann, Tasja Parize, Lene Myong Petersen, Peter Rewers og Pelle Dam

• Guide til junglen af mærker Oh Land – sanger nanna ØLand Fabricius

Stjernespire med amerikansk pladekontrakt Jakob vil blive savnet

Forsidefoto: Victor Staaf

Næste nummer udkommer: først i april 2010 F! Socialistisk Folkeparti Christiansborg 1240 København K Tlf: 33 37 44 44 E-mail: f@sf.dk www.sf.dk/f Oplag 19.000

xxxxxxxx leder

Europa-Parlamentet på internat

Fire dage med Margrete Auken i Strasbourg

Opgør med hverdagsracisme

2. halvleg af Lene Myong Petersen, ph.d. fra Danmarks

Skattelettelser og fyresedler

Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Når disse linier skrives, har danskerne netop modtaget deres første

Stjernedrys med jordforbindelse

Interview med sangerinden Oh Land –

lønseddel i det nye år. Så kan det ikke længere skjules, hvordan regeringens og Dansk Folkepartis skattelettelser er

Nanna Øland Fabricius

fordelt. Direktøren for Danske Bank får 465.000 kroner ekstra til forbrug, mens lavtlønnede LO-medlemmer, pensionister og andre på overførselsindkomst får meget lidt eller slet ingenting. Den skattereform er borgerlig fordelingspolitik i en nøddeskal. Samtidig med at regeringen deler skattelettelser ud til de velstillede, deles der fyresedler ud i stor stil til læger, sygeplejersker, sosu’er og portører på landets sygehuse. Besparelserne vil ramme patienterne hårdt – ja, en læge fortalte endda i 21 Søndag, at det i sidste instans kan ende med at koste liv. De ansatte på de offentlige sygehuse var ekstraordinært effektive sidste år og øgede antallet af behandlinger med hele 9 procent. Trods gyldne valgløfter fra Venstre om bonus til de offentligt ansatte ”der yder en ekstra indsats”, har de ansatte på vores sygehuse ikke fået anden tak end fyresedler. Regeringen og Dansk Folkeparti har favoriseret privathospitalerne gennem overbetaling, de har gjort sundheds-

Midt i en krisetid

Uden filter af Pelle Dam, landsformand for SF Ungdom

forsikringerne skattefrie for at skabe et privat forsikringsmarked, og de har indført en mekanisme (loftet over ”Løkke-posen”), som straffer de offentlige sygehuse for effektivitet. Det er svært ikke at få den mistanke, at det her handler om ideologisk opgør med en af velfærdssamfundets grundpiller: vores fælles sundhedsvæsen, hvor der er lige og gratis adgang for alle. Den udfordring fra det borgerlige Danmark skal vi ikke tøve med at tage op. SF har sammen med Socialdemokra-

Rundt om SF

terne fremlagt en helt anden kurs for Danmark. I vores fælles skatteudspil, Fair Forandring, er der en helt anden

og mere retfærdig fordeling, og samtidig skaffer vi over

Kalender

fem milliarder til at give vores sundhedsvæsen et løft ved at hæve afgifterne på cigaretter, slik og cola. Som det første skridt vil vi stoppe fyringerne på sygehusene og fjerne det loft, som gør, at de offentlige sygehuse straffes, hvis de behandler mange patienter.

Grafisk design: Formidabel ApS www.formidabel.dk

Denne tryksag er fremstillet hos Stibo Graphic, der er miljøcertificeret af Det Norske Veritas efter ISO 14001 og EMAS. Den er trykt på Galleri One, klorfrit og miljøvenligt papir www.stibographic.dk

Villy Søvndal

tema

MAD

tema tema

God mad får humøret til at stige, og det luner i en kold tid med økonomisk nedtur og stigende arbejdsløshed. Men hvad er god mad? Rimer et godt tilbud på økologi, sundhed på co2-venlig? Og bestemmer du egentlig selv, hvad der lander i din indkøbskurv? Find vej i junglen af mærknings-ordninger, tag på cafe med holdninger og på indkøb i discountkæden – fra hippie til hip. Velbekomme.

Flere bestemmer indholdet af

din indkøbskurv Selv om det er din hånd, der lægger mælken, kødet og gulerødderne ned i indkøbskurven, så er der faktisk flere spillere på banen, der er med til at bestemme dine valg Af G i tte Roe E rikse n og Rosa Juel Nordentoft

Æggekage med tomat og bacon. Det er afte-

eller tysk bacon, du får fingrene i?, fortæller

være med til at gøre varerne billigere, hvis

nens menu hos familien Sørensen. Et måltid

chefkonsulent Klaus Jørgensen fra erhvervs-

madmomsen røg væk. For vi ved jo, at pri-

bestående at få simple råvarer. Alligevel er

organisationen Landbrug og Fødevarer, der

serne betyder meget hos forbrugerne, siger

der mange valg, der kan træffes, inden de

repræsenterer det samlede danske landbrugs-

Kristen Touborg, SF’s ordfører for dyrevelfærd

lander i indkøbskurven. Og selv om det er din

og fødevareerhverv.

og fødevarepolitik.

terne og supermarkedets ”egen” bacon, så er

Mere økologi, tak

at sikre, at de konventionelle landbrugspro-

det detailhandlen, der bestemmer, hvad de

I SF mener man ikke, at det kun er forbruger-

dukter bliver gjort sundere.

vil tilbyde forbrugerne. Derfor kan du måske

nes ansvar, hvad der ryger i indkøbsvognen.

ikke købe økologisk bacon lige netop i den

Og for at gøre det lettere at vælge gode

butik, hvor du har valgt at handle i dag, selv

varer, så man gerne flere økologiske danske

om du allerhelst ville.

varer.

hånd, der vælger øko-æggene, cherrytoma-

- Selv om det er vores eget ansvar, hvad vi

- Men derudover skal vi også være med til

Det skal ske ved, at der bruges færre pesti- >>

- Jeg er da betænkelig ved de oceaner

putter i kurven, så kan der være stor forskel

af kemikalier, vi indtager uden at vide det.

på, hvor let det er at gennemskue de varer,

Både under produktionen af vores fødevarer

vi så ender op med. Detailhandlen har en sti-

men også i form af tilsætningsstoffer. Godt

gende indflydelse på, hvad vi som forbrugere

nok har vi grænseværdier for fx pesticider,

putter i indkøbskurven. De fleste har også ef-

men vi kender stadig ikke konsekvenserne

terhånden deres egne mærker, og her kan det

af, hvad der sker, hvis vi indtager et miks

være svært at finde ud af, hvor produkterne

af flere forskellige pesticider. Derfor så vi

egentlig stammer fra. Er det fx dansk, polsk

gerne mere økologi, og her kan vi politisk

tema

virksomhedernes egenkontrol, og det er bare

I dag bygger man mere og mere på virksomhedernes egenkontrol, og det er bare ikke nok - Kristen Touborg , ordføre r for dyre v el fæ rd o g fø d ev a re p o l it ik

ikke nok. SF har sammen med Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Enhedslisten tidligere foreslået flere uanmeldte kontrolbesøg, uden at lykkedes med det. Parterne indgik dog et forlig i 2007, der løber til udgangen af 2010.

>> cider og stråforkortere og mindre antibiotika.

- I forhold til antibiotika er der jo også den

- Det er vigtigt at opretholde kontrolforan-

Undervejs ønskede fødevareminister Eva Kjer,

staltninger i forhold til fødevarer. Jeg er ikke i

at der blev skåret ned på uanmeldte besøg.

risiko, at vi som mennesker bliver resistente

tvivl om, at danske øko-varer er til at stole på

overfor noget, der ellers skulle gøre os raske,

– og for den sags skyld også øko-fødevarer fra

et forlig, og ministerens forslag ville klart

EU. For der er ret skrappe kontrolforanstalt-

betyde en forringelse af fødevaresikkerheden,

ninger, der er med til at sikre forbrugerne, at

lyder det fra Kristen Touborg.

siger Kristen Touborg.

Vigtigt med kontrol

de får de varer, de betaler for, siger Kristen

Kristen Touborg kunne godt ønske sig, at fri-

Touborg.

- Men der nedlagde vi veto. Et forlig er

Åbne markeder og CO2-venlige tomater Økologien er dog ikke det eneste, man kan

villigheden kunne vinde, når det gælder om at

For at sikre, at fødevaresikkerheden er i

producere og udbyde sundere fødevarer. Men

orden, mener han desuden, at det er nødven-

overveje ved køledisken. Vil man som forbru-

det er et ønske, han ikke selv tror på.

digt med uanmeldte offentlige besøg.

ger tænke på både social udvikling og på miljø

- Men i dag bygger man mere og mere på

og klima i et globalt perspektiv, står man overfor en lang række udfordringer. - Hvis man fx hellere vil købe grøntsa-

Sund kost er godt for miljøet Spiser du sundt, er du med til at skabe et bedre miljø og spare samfundet for penge. Det viser en rapport fra Institut for Miljøvurdering ”Fødevarers miljøeffekter – det politiske ansvar og det personlige valg”. Usund kost medvirker til livsstilssygdomme og belaster miljøet – det koster det danske samfund store beløb. Men ved at omlægge sin kost i en mere sund retning sparer samfundet altså både penge og gavner miljøet. Rapporten måler kostens miljøeffekter på 8 forskellige områder. Og på samtlige områder giver sund kost en miljøforbedring. Rapporten kan downloades fra www.imv.dk

ger fra Marokko i stedet for alle dem, vi får fra Spanien, så findes det valg slet ikke. På grund af EU’s handelsbarrierer er det i stedet underbetalte marokkanere, der producerer i Spanien, forklarer Steen Gade, SF’s udenrigsordfører. SF vil have EU’s landbrugsordninger afviklet og ønsker, at EU skal åbne sine markeder

medlemmerne mener Julie Blomgreen, 28 år, medicinstuderende og handicaphjælper Hvad er det vigtigste for dig, når du køber mad? At det er sundt og af god kvalitet – helst økologisk.

for alle slags produkter fra udviklingslandene. Miljømæssigt rigtige indkøb er også svære. - Det er faktisk slet ikke altid, at det er miljømæssigt bedst at købe produkter fra Danmark. Også når man indregner transportbelastningen, siger Steen Gade. Han henviser til, at danske tomater, produceret i et olie- eller gasopvarmet drivhus,

Hvor stor betydning har prisen? Jeg vil generelt gerne betale mere for, at en vare er dansk, økologisk, bæredygtig, og at den i hvert fald er af en god kvalitet. Inden for mejeriprodukter og frugt/grønt synes jeg, den prismæssige difference er det værd. Men jeg må indrømme, at kødprisen eksploderer, når det kommer til økologi, og at jeg derfor lidt for ofte vælger discountudgaven. Stoler du på producenterne vedrørende varernes kvalitet? Ja. Jeg gør i hvert fald ikke noget for at undersøge det nærmere. Så når jeg handler, og der står ”økologisk mælk” på kartonen, så går jeg også stærkt ud fra, at det passer og betaler det ekstra for varen. Jeg burde nok være mere kritisk som forbruger.

sluger mere energi og dermed udleder mere CO2 end tomater importeret fra udlandet, også når transporten er medregnet. - Så det er ret kompliceret og forskelligt fra produkt til produkt, siger han. SF arbejder derfor på, at forbrugerne får sikre oplysninger om miljø, klima og arbejdsvilkår på de enkelte produkter, herunder mærkningsordninger. - Det skal være butikkernes ansvar, og det er politikernes ansvar at udarbejde troværdige beregningsmetoder, understreger Steen Gade.

Fair arbejdsvilkår for bananarbejdere Støtten til ulandene kræver en massiv indsats. Især hvis man vil sikre sig mod, at der er anvendt børnearbejde, at der er faglige rettigheder til bananarbejderne, og at der er produkter fra verdens fattige lande på de

Steen Gottlieb, 54 år, indvandrerlærer Hvad er det vigtigste for dig, når du køber mad? Jeg giver ikke noget for det med, at ”den politiske forbruger” kan lave verden om. Personligt kan jeg alligevel ikke holde ud at tænke på, at A.P. Møller skal profitere af min og min families gode appetit. Så jeg undgår Føtex, og jeg undgår varer, der har en dårlig historie på sig. Eller grøntsager, hvor jeg tror, de er dyrket med alt for mange kemikalier. Eller varer, hvor jeg ikke har fidus til oprindelseslandets miljøbevidsthed. En vare skal være det, den giver sig ud for at være, det er det afgørende for mig. Hvor stor betydning har prisen? Jeg går gerne langt efter gode tilbud og køber så stort ind. Så passer budgettet bedre. Stoler du på producenterne vedrørende varernes kvalitet? Jeg tænker ikke på producenterne, men mere på distributionsleddet. Jeg har tillid til SuperBrugsens varer. De er, hvad de er. Det er også kooperationen. Irma giver deres varer et eksklusivt præg – dem kan de holde for sig selv.

danske hylder. - Vi skal nemlig passe på, at alle de krav, som vi ønsker opfyldt, ikke kommer til at holde verdens fattigste landes produkter ude af butikkerne, siger Steen Gade. SF’s løsning er, at Danmark skal opprioritere sin bistand til udviklingslandene, så de udvikler fair arbejdsvilkår og udvikler miljøvenlige produktionsmetoder, samt at firmaer i udviklingslandene laver forpligtende sociale og grønne retningslinier (CSR). - Og så skal vi have en uafhængig institution, som løbende holder øje med de store indkøbere. Det er nemlig alt for ofte dem, der bestemmer, hvad vi rent faktisk får med hjem i indkøbskurven, siger Steen Gade.

Læs mere om SF’s fødevareog dyrevelfærdspolitik på:

www.sf.dk/foedevare

Ole Nielsen, 56 år, forstander Hvad er det vigtigste for dig, når du køber mad? Mad skal være værd at putte i munden. Det kræver, at kvaliteten er i orden. Det må meget gerne være økologisk, men desværre er mange økologiske varer forholdsvis noget højere i pris, så i forhold til kød og nogle grøntsager, så bliver de fravalgt. Mælk køber jeg altid økologisk – prisen er rimelig og det smager godt. Der synes at være en udbredt mangel på slagtere og bagere med bare et gran af faglig stolthed. Bacon, røget hamburgerryg og røget fisk af ordentlig kvalitet er vanskelig at få. Og bagerbrød er blevet til en ”sæk blandet mel med vand”, som giver et noget kønsløs resultat. Så brød bager jeg selv – det tager ingen tid, og det smager pragtfuldt. Hvor stor betydning har prisen? Vil man have nogle gode råvarer, så må man som regel også betale lidt mere for det. Dog er der en del rigtig gode varer, hvor kvaliteten er fuldt på højde med langt dyrere varer, så det kan betale at se sig for. At producenterne ønsker at tjene penge, er der ikke noget fordækt i. Det er mere måden – som specielt de større fødevarevirksomheder gør det på – som er fordækt.

tema

Vi er stadigvæk der, hvor frikadellen og bøffen hitter - C h efø ko n o ma Jette Eg g ers

Den gode mad –

FOTO: Heidi Lundsgaard

F! har spurgt tre eksperter, hvad den gode mad er. Hør cheføkonomaen, ernæringsterapeuten og kokkens bud

Se kokken Nikolaj Kirk lave to klima-venlige salater på:

www.sf.dk/opskrifter

Af G i tte Roe E rikse n

Cheføkonoma Jette Eggers, Madservice Odense:

Mad skal laves med kærlighed - God mad er mad, der er lavet af gode

nogle begrænsninger vedrørende holdbarhed.

bedømt på holdninger. De fleste rynker på

råvarer, veltillavet og med kærlighed, lyder

Naturligvis er det dejligt med friske krydder-

næsen, når man taler om kølemad, uden at

det kort fra Jette Eggers, der dagligt står for

urter på maden, men det kan bare ikke lade

de faktisk har smagt det – eller tænkt over

at få sendt 2.100 portioner kølemad ud til

sig gøre i forhold til holdbarheden.

alternativer. Og hvad putter de selv i indkøbs-

ældre i Odense Kommune.

Men Jette Eggers står også over for flere

- Vi laver så mange ting, vi kan, fra bun-

vognen, når de er ude at handle? Pålæg, fede

udfordringer, da der er mange interessenter

oste og færdigretter. Vi laver kanongod mad

den. Vi koger fx selv æblerne til æblegrød, og

at tage hensyn til ud over de ældre, der spiser

indenfor de rammer, vi har.

jeg tror, det er med til at give en smagsop-

maden.

levelse – og det har en værdi i sig selv. Men

- Alle har en holdning til kølemad – de

Og maden er ofte velkendt for de ældre. - Vi er stadigvæk der, hvor frikadellen og

vi har jo samtidig også en udfordring, da vi

ældres familie, politikere og andre samar-

bøffen hitter. Men over tid rykker det sig jo

skal overholde et budget. Derudover har vi

bejdspartnere i plejen. Og her bliver vi jo også

også.

Ernæringsterapeut Tine Grandjean:

Mad skal give energi

www.sundmedmad.dk

- God mad er mad, der giver energi. Mange

Også de små mellemmåltider skal have en

hjælper hun

føler sig trætte lige efter, de har spist, og det

balance.

klienter med

er fordi, de har spist mad, der tager energi i

- Spiser du et stykke frugt som mellem-

at slippe af

stedet for at give. Men efter et måltid skal du

måltid, så sørg for fx at spise lidt mandler til,

med forskellige

føle dig veltilpas og ikke tung og træt.

da de tilfører både protein og gode fedtsyrer.

symptomer

Det er med til at bevare og styrke cellerne i

som netop

Grandjean kendetegnet ved en balance mel-

kroppen, samtidig stabiliserer det dit blod-

træthed, mave-

lem kulhydrater, protein og fedt. Dog kan det

sukker. En effekt vi mærker med det samme,

pine, hovedpine

være individuelt, hvad der så tager energi. For

fordi energien er bedre, mere stabil og varer

eller andet via

nogle er det kød, for andre korn.

lidt længere. Og fordi vi er mætte.

kostomlægning og kosttilskud. Men maden

Mad, der giver energi, er ifølge Tine

- Så prøv at holde en pause fra de produk-

Hun erkender, at det er en proces at ændre

ter, og mærk, hvad det gør ved dig, foreslår

sine kostvaner, men at gevinsten er værd at

Trine Grandjean.

gå efter. I sit arbejde som ernæringsterapeut

skal ikke alene give energi og en sund krop. - Den skal naturligvis også smage godt og pirre sanserne. Men det kan sund mad også sagtens.

Kok Henrik Boserup:

Øko-varer er det naturlige valg For kokken

jeg forstår slet ikke, at det har taget så lang

holde op med at kigge efter det billigste, for

Henrik Boserup

tid at nå til der, hvor vi er i dag. Det er jo

det ender tit med at blive det dyreste. Gå efter

er det et helt

bare at gå tilbage til det landbrug, der var, før

de bedste råvarer, der sæsonmæssigt er til-

naturligt valg

kemien kom til. I dag foregår der så meget

gængelige – gerne med det danske ø-mærke,

at kigge efter

dårlig fødevareproduktion, at hvis folk vidste,

så undgår du sprøjtegifte og er samtidig med

det danske røde

hvordan varerne blev til, ville de stoppe med

til at løfte et større projekt for en bedre bære-

øko-mærke, når

det samme med at spise det.

dygtighed. Og når du så når til kaffen, så køb

man handler. Både af hensyn til smagen af de råvarer, vi putter i munden og bæredygtigheden i produktionsformen. - Heldigvis er økologien på vej frem, men

Han mener ikke, at det er så svært at handle, hvis vi bare bruger lidt omtanke. - Problemet er, når man går ind i et supermarked, så råber alle varerne ”Tag mig-tag

en, der står fairtrade på. Det er ikke så svært. Brug øjnene og mærk lysten, når du handler, og så husk, at mad er brændstof til kroppen. Og vil du fylde på med oktan 50 eller 100?

mig”. Det skal man bare lukke ude. Man skal

– hvad er det?

En jungle af

mærker

Det kan være forvirrende som forbruger at skulle kende de forskellige mærkninger af fødevarer, og hvad de står for. Her får du hjælp i junglen Af G i tte Roe E rikse n

Det kan tage sin tid i supermarkedet at

skaber forvirring, lyder det fra chefkonsulent

droppe stråforkortere. Aktive Forbrugere har

handle, hvis man som forbruger også stiller

Klaus Jørgensen fra erhvervsorganisationen

også anmeldt og vundet hundredvis af sager

andre krav til varen end lige netop, hvad den

Landbrug og Fødevarer, der repræsenterer

om vildledende markedsføring af fødevarer.

indeholder. Skal man støtte kaffebønderne

det samlede danske landbrugs- og fødevare-

ved at købe fairtrade? Er man mest til økologi

erhverv.

– og hvad med varens næringsindhold?

Væk med vildledning

Og der sker masser af vildledning i mar-

At der stadig sker masser af vildledende

kedsføringen af fødevareprodukter, ifølge

markedsføring, er forbrugerordfører for SF,

på varerne, men står du med to børn om

Danske Aktive Forbrugere, der arbejder for

Pia Olsen Dyhr, ikke i tvivl om. Ikke mindst i

eftermiddagen i et supermarked og skal hjem

at fremme økologi og bæredygtige produkter.

forhold til industriens eget mærke GDA, der

at lave mad, så er det bare ikke lige tid, man

Aktive Forbrugere har bl.a. sat fokus på OTA

viser indhold af energi, sukker, fedt, mættet

bruger på at læse, hvad mærkerne giver af

Solgryns indhold af miljøskadelige og sund-

fedt og salt i en portion mad eller drikke.

information. Derfor er det vigtigt, at vi har

hedsmæssigt betænkelige stråforkortnings-

få mærker, der giver en retvisende og præcis

midler. OTA Solgryn og en lang række andre

burde helt fjernes. Oplysningerne er baseret

information, i stedet for mange der bare

havegrynsmærker besluttede efterfølgende at

på, hvad en gennemsnitlig kvinde kan tåle.

- I dag findes der et hav af oplysninger

- Det vildleder mere, end det vejleder, og

Få styr på mærkerne

GUID E

I dag findes der et hav af forskellige mærkningsordninger. Her er en håndfuld mærker, der – på nær det sidste – er gode at gå efter. De er troværdige og uafhængige, ifølge For-

> Nøglehullet En fælles nordisk mærkningsordning i Sverige, Norge og Danmark. Mærket angiver de sunde produkter. I Sverige har mærket eksisteret i 20 år og er meget populært blandt forbrugerne. Nøglehulsmærket er en frivillig mærkningsordning. Det er altså op til de enkelte producenter at beslutte, om og i hvilket omfang de ønsker at mærke deres varer med det nye ernæringsmærke.

> Økologimærket Dansk statskontrolleret økologimærke. Mærket garanterer, at virksomheden eller gården, der producerer maden, bliver kontrolleret af Plantedirektoratet.

brugerrådet. Hertil kommer det biodynamiske demeter-mærke, der har endnu skrappere krav end økologi-mærket, men ikke nævnes af Forbrugerrådet, fordi det er en nicheproduktion.

> EU’s økologimærke Ses ofte sammen med det danske røde Ø-mærke. Mærket svarer nogenlunde til det danske Ø-mærke, og det bliver også kontrolleret af Plantedirektoratet.

> Fairtr ade Mærket Danmark En international mærkningsordning. Mærket betyder, at nogle af verdens fattigste bønder får en mindstepris for deres produkter, og at arbejdere på for eksempel plantager skridt for skridt får forbedrede arbejdsforhold. Både bønder og arbejdere får desuden penge til projekter i lokalområdet, og miljøet skånes i produktionen. Fairtrade Mærket Danmark er tidligere kendt som Max Havelaar.

Nogle mærker er industriens egne og som sådan ikke en uafhængig kilde, bl.a. GDAmærket.

> Demeter Demeter-mærket er et internationalt garanti-mærke for kontrolleret biodynamisk dyrkning og forarbejdning. Se også boksen om biodynamisk landbrug s. 13.

> GDA GDA står for Guideline Daily Amount – eller på dansk ”vejledende dagligt indtag”. Det er en frivillig ordning. GDA er en mærkning, der viser indhold af energi, sukker, fedt, mættet fedt og salt i en portion mad eller drikke. Samtidig vises indholdet i forhold til en mængde, der er passende at spise på en dag.

tema

Samtidig bliver der snydt med portionsstør-

sundt eller ej. Men er det

relserne. Fx er tallene på choko-pops beregnet

overhovedet nødvendigt med

ud fra en portion på 25 gram, men vi fylder

sådan en mærkning? Ved vi

skålen op, så vi snildt ender på 70 gram.

ikke godt som forbrugere,

Desuden er det nok mere børn, der spiser

hvad der er sundt, og hvad

dette produkt, end kvinder, og så kan man jo

der er usundt.

ikke bruge tallene til noget, lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

Det er måske ikke alle, der ved, at juice er usundt, derfor er det nødvendigt med en mærkning. - P i a O lse n D y h r, fo r b r ug ero rd fø rer

- Det er måske ikke alle, der ved, at juice er usundt, derfor er det

kunne det godt lade sig gøre at få en ordentlig

nødvendigt med en mærkning. Folk må jo

mærkning herhjemme, men der bliver stadig

Landbrug og Fødevarer og Forbrugerrådet

selv om, hvorvidt de vil leve usundt eller ej,

taget for meget hensyn til industrien i forhold

ønsker mærkningen fejet af bordet.

men det er væsentligt, at de bliver oplyst

til forbrugerne på dette område, siger Pia

omkring hvilke produkter, der rent faktisk er

Olsen Dyhr.

GDA møder ikke kun kritik fra SF, også

Væsentligt at blive oplyst

usunde. Problemet er, at både industrien og

Pia Olsen Dyhr så helst, at der blot var ét

detailhandlen jo gerne vil mærke, hvad der

mærke til forbrugerne, der kort og præcist

er sundt, men de vil ikke skilte med, at deres

kunne oplyse forbrugerne, om dette valg var

produkter er usunde. Var der politisk vilje, så

Læs om SF’s forbrugerpolitik på:

www.sf.dk/forbruger

Fra helsekost Siden ungdomsoprøret i 1970’erne har vores mad udviklet sig til mere end at skulle gøre os mætte. Økologi, fairtrade, egnsfødevarer, biodynamiske og bæredygtige fødevarer – det er alt sammen nye madkulturer, der breder sig i samfundet Netto er den kæde, der i

Af G i tte Ro e Er i kse n

dag har det største salg af økologiske varer.

Helt tilbage i begyndelsen af 1930’erne forsøgte daværende direktør for Magasin du Nord, Carl Vett at indføre biodynamisk landbrug bl.a. med det argument, at der dermed kunne opnås bedre priser på varerne. Han fik 12 godsejere med på ideen. Men Carl Vett havde problemer med at skaffe penge til at lave forsøg med den biodynamiske metode. Samtidig var det kemiske landbrug på vej frem, og da kemien blev billig, mistede godsejerne interessen for det biodynamiske landbrug. Og i 1970’erne måtte den biodynamiske metode se sig slået på ideologi og popularitet af den fremvoksende økologi.

Ungdomsoprør Økologien var tæt kædet sammen med ungdomsoprøret i 1970’erne. Her ønskede store dele af venstrefløjen at leve en anden praksis ud end blot at tale om den. Man ville forandre verden, dyrke sine egne grøntsager og leve i fællesskaber. En ny tid var begyndt. I 1978 blev fx Svanholm Gods omdannet til storkollektiv med økologisk landbrug. - Det var den politiske venstrefløj, der var igangsætter indenfor økologien og i det hele

Danmark er EU’s topscorer i fødevarepriser De danske fødevarepriser er de højeste i EU og ligger 39 procent over gennemsnittet. Irland ligger 24 procent over EU-gennemsnittet, mens Sverige og Finland kommer ind på de næste pladser med 19 procent dyrere fødevarer, end forbrugerne skal betale i de andre lande. De laveste fødevarepriser findes i Bulgarien, hvor priserne ligger 45 procent under EU-gennemsnittet. I Polen, Litauen og Slovakiet ligger priserne på fødevarer ca. 35 procent under EU-gennemsnittet. Kilde: Danmarks Statistik – tal fra 2006

taget igangsætter på forandring. Forandring kommer oftest fra det helt ekstreme, før det så bliver taget ind i varmen af andre. Og derfor var den økologiske bølge også en langsom proces. Faktisk var det først i år 2000-tallet, at det for alvor tog fart. Et par år forinden havde både Irma og Brugsen taget økologien til sig, så varerne nu også kom ud til et større antal forbrugere. Ellers kunne det kun købes

til Netto

tema

i helsekostbutikker, fortæller Nina Kirstine

forkant og også gerne selv vil udfordres i at

andre lande. Vi stiller også store krav til vores

Brandt, cand. mag. i samtidshistorie og ph.d.

lave bedre produkter. Vi kommer aldrig til at

materielle levestandard – nye biler, samtale-

i økologi-/samtidshistorie. Hun er forfatter

se den samme udvikling indenfor det biody-

køkkener, nye badeværelser, pæne møbler og

til bogen ”Gulerodshippier & gummistøvleso-

namiske landbrug som indenfor det økologi-

nyt tøj. Så er der ikke så mange penge tilbage

cialister” – om den økologiske bevægelse i

ske; der er det biodynamiske alt for specielt

til mad!

Danmark.

og krævende. Men mange økologer bliver inspireret af os for at få renere fødevarer. Fx

Appetitten stiger stadig

må der i dag jo stadig bruges gylle fra konven-

I dag er økologi blevet mainstream – og kan

tionelt landbrug som gødning på økologiske

købes i alle butikker, samtidig følger prisen

marker, lyder forklaringen fra projektleder

med ned, og forskning både viser og indi-

Klaus Loehr-Petersen.

kerer, at økologi er sundere – og med den stadigt stigende fokus på sundhed giver det

Kvalitet og pris

også flere øko-kunder. Ifølge en prognose fra

Samtidig med tendensen, der viser, at vi godt

Dansk Landbrug om den økologiske produk-

vil betale lidt mere for vores fødevarer for

tion i 2015 vil den økologiske landbrugspro-

at få hæftet et prædikat på som fairtrade,

duktion vokse i de kommende år, hvilket er i

økologi m.m., så handler vi mere og mere i

god tråd med danskernes appetit på økologi.

discountbutikker. - Men det sker ikke på bekostning af

I perioden fra 2005 til 2008 var der en samlet stigning i salget af økologiske varer på 103

kvalitet. Fx er Netto den kæde, der i dag har

procent, viser tal

det største salg af

fra Danmarks

økologiske varer.

Statistik. - I dag kan man sige, at økologi er gået væk fra at være

I dag kan man sige, at økologi er gået væk fra at være et politisk emne

et politisk emne. Men så kommer

- Nin a Kirsti n e B ran dt , ph.d. i økologi/ samti d sh i sto r i e

Discountkæderne havde netop en finanskrisen, og det er fordi, forbrugerne føler sig trygge ved at

Så er det fairtrade og CO2-venlig mad. Det

de billigste produkter indenfor en bestemt

cirkler om den samme sag, men med et nyt

kategori, herunder økologi og egnsprodukter.

fokus, siger Nina Kirstine Brandt.

Og det kan kunder godt lide, for de vil gerne stadig have både kvalitet og gode fødevarer,

Et skridt videre

forklarer chefkonsulent hos Landbrug og

Hvad fremtiden bringer af nye madkulturer

Fødevarer, Klaus Jørgensen.

kan der kun spås om. Men hos Foreningen for

Danskerne ligger i bunden, når det gælder, hvor mange penge de bruger på fødevarer i forhold til deres indkomst i sammenligning med andre europæiske lande. Dog er vi ikke listens bundskraber. Andel af samlet forbrug (procent) Grækenland

15 14,8

Spanien

14,2

opgørelse over, hvor mange penge danskerne

Frankrig

13,8

bruger på fødevarer i forhold til deres ind-

Belgien

13,3

komst sammenlignet med andre europæiske

Finland

12,4

Et kig på kulturen

stigende interesse fra økologiske landmænd,

Hos Landbrug og Fødevarer har man lavet en

der gerne vil et skridt videre end økologien. de økologiske landmænd ønsker at være på

Så mange penge bruger danskerne

Italien

Biodynamisk Jordbrug mærker man i dag en

- De henvendelser vi får, handler om, at

Reglerne for biodynamisk landbrug strækker sig et skridt videre i forhold til økologisk producerede varer. Foruden at skulle opfylde de økologiske krav, kræver det bl.a. følgende for også at være biodynamisk og opnå det biodynamiske demetermærke: • mælkeprodukter må ikke homogeniseres eller UHT-behandles • i alt er kun 10 tilsætningsstoffer tilladte (mod 49 i økologiske og 370 i konventionelle produkter) • juice må ikke laves af koncentrat • korn må ikke formales i en hammer- mølle, men bedst i en stenkværn

fremgang under

handle her. De får

der noget nyt op.

Biodynamisk – udvidede øko-regler

lande. Og her hører Danmark til et af de lande, der bruger færrest

Flere sunde fødevarer Danskernes forbrug af sunde fødevarer stiger, mens den usunde mad og drikke er på tilbagetog. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Faktisk er forbruget af kager, slik og is faldet 18 procent i perioden fra 1994 til 2006 målt i faste priser, mens forbruget af frugt og grøntsager samtidig steg 26 procent.

penge. Men for at forstå det, mener

Sverige

Tyskland

11,4

Danmark

10,9

Nina Kirstine Brandt, at vi også er

Holland

10,6

nødt til at se på, hvem vi er som

Østrig

10,6

kultur:

Luxembourg

9,3

- Vi er et land, hvor der er tradition for at eje sit hus – og vi har store udgifter til dette – i forhold til

Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik via Landbrug og Fødevarer.

tema - Vi har bevidst styret udenom de helt store multinationale selskabers varer. Det skyldes flere ting. Bl.a. deres tankegang om: jo større, des bedre. Men skal de virkelig fylde det hele? Vi brænder for det nære og lokale, siger Gitte Harbo Pedersen (th). Hun og søsteren Lene Harbo Pedersen (tv) har netop åbnet

Cafe med smag af holdninger 14

ILLUSTRATION: Formidabel

Harbo Bar i København.

Foto: Trine Bukh

tema tema

På Harbo Bar i København kan du ikke købe Coca Cola. Øllet er bl.a. fra Thy, brændevinen lokal og kaffebønner males på stedet. Kundernes valgmuligheder er et spejl af ejernes egne holdninger Af G i tte Roe Eriksen

Det oser af varme og hygge på Harbo Bar

og det er sjovt, at flere mindre producenter og

vil man også kunne købe både veganske og

på Blågårdsgade i København. Indretningen

leverandører kan få lov at komme frem med

konventionelle cup cakes – der i øvrigt laves

og udsmykningen er spartansk og foretaget

deres varer, siger Gitte Harbo Pedersen.

af en jurastuderende i lokalområdet, der i sin

af lokale kunstnere, venner og familie. Her

- De store selskaber indgår også aftaler,

fritid elsker at lave de små kager.

er brugt mange genbrugsmaterialer, der

hvor man så skal reklamere for deres produk-

giver præg af en ikke-ny stemning på trods

ter. Hos os ser du ingen reklameskilte. Men

Priser for alle

af stedets spæde alder. Udvalget af mad og

hvem siger også, at en cola skal smage som

Selv om det kunne lyde dyrt, når søstrenes

drikke er nøje udvalgt. Så nøje, at konven-

Coca Cola? Er dét det bedste?, tilføjer Lene

holdninger skal omsættes i Harbo Bar, så er

tionelle mærker som Coca Cola og Carlsberg

Harbo Pedersen.

prisen også et parameter, der bliver kigget

har adgang forbudt. Det vender vi tilbage

Colatørstige gæster går dog ikke forgæves.

til. Udvalget er nemlig ikke mainstream,

Harbo Bar sælger

som på mange andre cafeer og barer. Alt er

økologisk cola. En

håndplukket til stedet, vendt og drejet og nøje

Curiosity Cola fra

overvejet efter en række principper om, at det

England.

skal være økologisk, bæredygtigt, klimaven-

Og som sagt er det

ligt, lokalt m.m. – men uden at give køb på

ikke kun colaen, der

kvaliteten. Og prisen er da heller ikke uved-

kommer fra et mindre

kommende. Men det vender vi også tilbage til.

sted. Udvalget af øl

Det er tvillingesøstrene Gitte og Lene

tæller økologisk Thy

godt efter i sømmene. - Altså en Thy Øl – den er jo billig. Vi vil

Hvem siger, at en cola skal smage som Coca Cola? - Lene Harbo Pedersen, medejer af Harbo Bar

ramme begge dele. Det er klart, at mad med økologisk kød vil blive dyrere end ved at bruge ikke-økologisk kød. Men ellers er det jo også en udfordring at lave spændende og billig mad og

Harbo Pedersen, der har gjort en drøm til

Øl, den danske Han-

virkelighed. I vinteren 2009 åbnede de Harbo

cock og Free Beer (en open source øl – hvor

bruge råvarer, der følger sæsonen og ofte er

Bar, der afspejler de holdninger, de selv lever

opskriften og anvisningen på, hvordan øllen

billige, siger Gitte Harbo Pedersen.

efter i det daglige. Stedet er en kombineret

brygges, er tilgængelig for alle), kaffebønner

bar og cafe, hvor der på sigt både skal serve-

fra Coffee Collective, der støtter kaffebøn-

Handler med omtanke

res morgenmad og lidt natmad – og det, der

derne – og mælken er fra Thiese.

Både Gitte og Lene Harbo Pedersen mener

ligger imellem.

- Men det skyldes altså også, at den skummer bedst, griner søstrene.

Ingen reklamer

Derudover har de to en forkærlighed for

ikke, det er så svært at handle med omtanke – også til det private forbrug. - Vi lever i en heldig tid, hvor supermar-

Søstrenes egne værdinormer er netop at være

æbler – danske æbler. Og her kommer danske

kederne er med på vognen, så der er rig

så ansvarlige som mulige i forhold til de føde-

æbler forud for de økologiske.

mulighed for at vælge fødevarer, der enten

og drikkevarer, de køber – både til deres egne husholdninger, men også til Harbo Bar. - Vi vil gerne tage højde for, at de produkter, vi køber, er produceret under ordentlige miljø- og arbejdsmæssige forhold. Det er en

- Jeg kan slet ikke forstå, at det skulle være

er økologiske, fairtrade, danske osv. Og så er

nødvendigt at sælge udenlandske æbler midt

internettet en kæmpe gave til at søge efter

i den danske æblesæson, siger Lene Harbo

både opskrifter og information om fødevarer,

Pedersen.

siger Lene Harbo Pedersen.

Harbo Bar serverer æbletoddy, og skal det

De indrømmer begge, at de selv falder i i

form for ansvarlighed, der falder os naturligt,

være lidt stærkere, kan man lune sig på dansk

forhold til deres egne værdinormer – og at

og derfor også er en selvfølge i cafeen, fortæl-

lokal brændevin.

det er ok. Både pizza, kager og chips hører til

ler Lene Harbo Pedersen. - Ikke at vi så reklamerer med det. Sådan er det bare. Det er et naturligt valg for os. Vi

Og så handler det også om at udfordre kunderne i stedet for at lange eksotiske shots

blandt faldgruberne. - Men jeg forsøger da stadig at finde den bedste pizza, når det sker – og det er ikke så

over disken.

har også økologiske produkter, men vi er ikke

tit. Og det er ikke fordi, vi er hellige. Men er

en økologisk bar, for det handler ikke om at

Plads til de lokale

man først gået i gang med at omlægge sine

servere økologi for enhver pris, tilføjer Gitte

Gitte og Lene Harbo Pedersen har overvejet

vaner, så hænger de jo på et tidspunkt ved,

Harbo Pedersen.

at bruge den lokale halalslagter, når de skal

uden at man længere tænker over det, siger

starte op med maden.

Gitte Harbo Pedersen.

For selvom der er mange hensyn at tage, så er kvaliteten af produkterne det afgørende. Den bliver der ikke gået på kompromis med.

- Hvem ved, på sigt kunne vi måske indgå et samarbejde og så få den økologiske

Ja til små leverandører – nej til store

del ind over. Fx hvis

Men hvad er det så med Harbo Bar og den der

der er mulighed for

cola? For ikke at tale om mælken til kaffen og

et økologisk lam, og

udbuddet af øl.

så få det halalslag-

- Vi har bevidst styret udenom de helt

tet, siger Gitte

store multinationale selskabers varer. Det

Harbo Pedersen.

skyldes flere ting. Bl.a. deres tankegang om:

Ikke at Harbo Bar

jo større, des bedre. Men skal de virkelig fylde

skal favne hele

det hele? Vi brænder for det nære og lokale,

verden, men fx

Harbo Bar Blågårdsgade 2D, 2200 København N 15

To markante kommunalpolitikere SF’s nye borgmester i Lejre, Mette Touborg, blev portrætteret i sidste nummer af F! – og lige efter udgivelsen af F! faldt konstitueringsaftalerne efter kommunalvalget endeligt på plads, og SF fik endnu borgmester:

Kirstine Bille fra Syddjurs. Hun har for længst sat sig for bordenden i kommunen, mens en anden markant SF’er, Helene Lund fra Farum, stopper efter 24 år.

- En psykolog fortalte mig engang, at børn skal være til nytte, ikke til pynt. Ellers begynder de at blive mere grænsesøgende end godt er og gå deres egne veje. Jeg tror, det er lidt det samme med borgmestre. Man skal være til nytte og ikke til pynt, siger den nye SF-borgmester i Syddjurs, Kirstine Bille.

Jeg skal gøre

nytte Og der er nok at tage fat i. Det vigtigste er

Fra personlig til fælles kalender

at få styr på økonomien. Syddjurs’ 41.000

- Da jeg tiltrådte som borgmester, spurgte

borgere har de seneste år været styret af en

nogle, om ikke jeg var lidt stresset eller bange

økonomisk aftale med Indenrigsministeriet.

over situationen. Men det var jeg ikke. Jeg

- Vi skal blive herre i eget hus, siger

afgjort, at det var borgmester, jeg skulle være.

under valgkampen i efteråret.

Ikke faglærer og tillidsmand og byrådspo-

- Orden i økonomien er forudsætningen for

SF’s nye borgmester i Syddjurs i Østjylland har en mission. Økonomien skal forbedres, så børns, ældres og kulturlivets vilkår bliver bedre. Og borgerne skal inddrages i beslutningerne. Det skal være sjovt at bo i kommunen Af Ma r ie Schul t z

alt det andet, vi vil: en bedre folkeskole, bedre ældrepleje, borgerservice, kulturliv. Alle de

litiker med eftermiddags- og aftenmøder samtidig, siger Kirstine Bille. - Det, der har berørt mig mest, er egent-

ting, der gør det fedt at være borger i

lig, at min kalender ikke er min egen mere.

Syddjurs, siger SF-borgmesteren.

Tidligere havde jeg en enkelt papirkalender, hvor jeg skrev med blyant og kunne viske

Synlig borgmester

ud. Nu har 17-18 mennesker adgang til min

Kirstine Bille er 49 år, har været faglærer på

elektroniske kalender – og kan lave aftaler

teknisk skole og tillidsmand i hhv. 16 og 15 år

på mine vegne. Det er svært at vænne sig til.

og siddet i byrådet siden 2001. Hun er kendt

Min kalender er fyldt op hele tiden. En onsdag

for at være en synlig og medinddragende

eftermiddag var den dog pludselig helt tom.

politiker. Og det vil hun fortsætte med at

Ingenting skete. Jeg kiggede ud i luften. Hvad

være som borgmester, fortæller hun.

Med personlig støtte fra hver 7. borger og 68

havde i stedet en rigtig rar følelse. Nu var det

Kirstine Bille, som så mange gange tidligere

- Borgerne vil

gør man lige, når

Jeg er meget glad for at have opbakning fra hele byrådet

procent af SF-stemmerne støvsugede Kirstine

komme til at mærke, at

Bille stemmeurnerne ved kommunalvalget i

de har fået en SF-borg-

Syddjurs i november og tog borgmesterpo-

mester med fagpolitisk

sten. Efter kamp vel at mærke. Først vandt

baggrund i medind-

Venstre borgmesterposten. Derefter Social-

dragelse og dialog. Min

demokraterne. Til sidst Kirstine Bille – med

erfaring er, at man kommer længst, hvis folk

opbakning fra et enigt byråd.

føler, deres ideer bliver hørt og kan forstå de

- Jeg er meget glad for at have opbakning

beslutninger, vi træffer. Det tager tid. Men

fra hele byrådet, så der ikke står en sur blok

demokrati tager tid, siger Kirstine Bille og

og hæfter sig ved hver lille fejl, man laver. Nu

fortæller, at nogle interessegrupper nok må

har de i stedet sagt, at de er klar til at tage

vænne sig til nye arbejdsprocesser i kom-

fat, siger Kirstine Bille.

munen.

- Ki rsti ne B i lle

der ikke står noget? Så hentede jeg noget kaffe. Jeg kiggede lidt i skufferne – og fandt så noget, der skulle læses. Det var en meget pudsig

oplevelse, fortæller Kirstine Bille. Mange af den slags fredelige stunder får hun nok ikke fremover.

kommunalpolitik

- Jeg er ikke træt af politik. Men efter 24 år har jeg oplevet så meget, at jeg nu ser rigtig meget frem til en fredeligere dagligdag. Hvor jeg ikke er den sidste til at se en udstilling mere. Men hvor jeg får bedre tid til at invitere venner og familie, læse bøger, strikke, ja, simpelthen tid til helt almindelige ting, siger SF’s tidligere kommunalpolitiker, Helene Lund.

Demokrati

vokser op nedefra Helene Lund har kæmpet mod Brixtofte, medvirket til at få SF på landkortet og bidraget til demokratisering i EU’s ansøgerlande. En af SF’s stærkeste kommunalpolitikere stopper efter 24 år Af Mar ie Schul t z

dende samarbejde, og jeg lærte meget. Det gik

Europæisk kommunalpolitik

stærkt og var udfordrende. Men i 1998 gik det

Helene Lund har ikke blot kastet sig over

galt. Der kørte Brixtofte-styret af sporet, og

kommunalpolitik i Danmark. Siden midten

de følgende år frem til 2002 var en ordentlig

af 1990’erne har hun ydet en enorm indsats

omgang, siger Helene Lund og tøver så.

i europæisk kommunalpolitik som medlem

- Det blev psykisk en meget hård periode,

missionen og Rådet om kommunalpolitiske

år. Jeg sad alene i økonomiudvalget og blev

spørgsmål. Som ordfører for EU’s udvidelse

kaldt dum og alt muligt. Det var svært at

har hun samarbejdet med borgmestre i først

holde til. Jeg vil sige, jeg ved godt, hvad mob-

Øst- og Centraleuropa og siden Tyrkiet.

ning er. Uden opbakningen fra SF-gruppen

med fx de tyrkiske borgmestre og få rustet

meget fin opbakning fra Folketingsgruppen og

dem bedre i forhold til at stille krav til deres

Hovedbestyrelsen, det betød meget, fortæller

regeringer om decentralisering. Jeg kan

Helene Lund.

mærke en ny selvbevidsthed hos dem, fortæl-

- Nu synes jeg, at jeg med god samvittighed

gange tilbage til den fire personer store SF-

kan kaste mig over nye udfordringer og sige,

gruppe. Til sammenholdet.

Hun har kæmpet mod Brixtofte-regimet i

- Jeg har været meget glad for samarbejdet

var jeg gået ned med flaget. Jeg fik også en

Den tidligere byrådspolitiker vender flere

det er næste holds tur, siger Helene Lund.

af EU’s Regionsudvalg, der rådgiver Kom-

fordi SF var det eneste oppositionsparti i de

- Fællesskabet i gruppen er meget vigtigt.

ler Helene Lund. - Det lokale demokrati er utroligt vigtigt. Demokrati skal vokse op nedefra. Det er dér, borgerne føler sig tættest på deres politikere.

Kommunalpolitik er en holdindsats. Det skal

Derfor skal de kommunale selvfølgelig inddra-

Farum og knoklet under kommunesammen-

SF’erne i hele landet være opmærksomme

ges i udvidelsesprocesser, siger Helene Lund.

lægningen. Nu er Venstre-styret væltet, SF er

på, ikke mindst nu, hvor SF har fået mange

en del af flertallet, og det går godt i kommu-

store byrådsgrupper. Nogle personer får

Helene Lund tilføjer, at det ikke kun er i udlandet, kampen om kommunernes selvbe-

nen. Så efter 24 år har hun

mere opmærksomhed end

valgt at stoppe i politik.

andre, fx fordi de er spids-

- Jeg kan næsten ikke bære udviklingen i

kandidater eller sidder på

Danmark nu. Det bliver mere og mere centra-

områder med meget bor-

listisk. Og det er jo dumt, for beslutningerne

gerkontakt. Men det er en

bliver dyrere og dårligere, fordi politikerne

holdindsats. Alle i gruppen

kommer for langt væk fra borgerne. Inddra-

spiller en rolle for partiets

gelse er vigtig. Der er jo så mange erfaringer

Valgt da Brixtofte blev borgmester

Kommunalpolitik er en holdindsats

Helene Lund blev valgt til

- He lene Lund

byrådet i 1986 samtidig

stemmelse er vigtig.

med, at Venstre-manden Peter Brixtofte blev

succes, siger Helene Lund, der til daglig arbej-

hos borgerne, der kun gør beslutningerne

borgmester i Farum.

der som lærer og informationsmedarbejder på

bedre, siger Helene Lund.

- Op gennem 1990’erne havde vi et spæn-

Frederiksværk Gymnasium og HF.

SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.

Slut med at behandle arbejdsløse som halvkriminelle Det skal være slut med at hale arbejdsløse gennem et absurd samtalecirkus og tvinge dem på meningsløse jobsøgningskurser. I stedet skal ledige tilbydes mere personligt tilpasset hjælp og større ret til uddannelse for at komme i arbejde, mener SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen Af Me rete Th orøe

- Det, som arbejdsløse udsættes for i

Systemfejl

dag, er langt hen ad vejen himmelråbende

- Der er noget helt grundlæggende galt med

nytteløst. Og det er spild af skatteydernes

systemet. Alt for mange af dem, der tvinges

penge og af de lediges tid. SF vil blandt andet

på jobsøgningskurser, har slet ikke brug for

sætte en stopper for de ubrugelige jobsøg-

det. De ved nemlig godt, hvordan man skriver

ningskurser hos private firmaer, der består i

en ansøgning og gennemfører en jobsam-

at finde sin ”indre fugl”, drikke kaffe, lære at

tale. Og foreslår den arbejdsløse i stedet et

kaste æg ned ad en trappe og lægge kabale på

efteruddannelseskursus, siger den private

computeren.

udbyder af jobsøgningskurset som regel nej.

Eigil Andersen tøver ikke med at kalde de

Uddannelsespengene skal nemlig tages ud af

lediges oplevelser for bizarre og nedslående.

betalingen til firmaet og formindsker dermed

Som arbejdsmarkedsordfører modtager han

deres overskud. Det er absurd, siger Eigil

løbende opringninger og mails fra mennesker,

Andersen.

der oplever, at det nuværende system ikke

SF vil derfor det nuværende aktiveringsty-

kan hjælpe dem ud af arbejdsløsheden. De

ranni til livs og i stedet give arbejdsløse ret til

mange personlige henvendelser understøt-

at vælge mellem tre retninger for den første

tes af en undersøgelse udført for ugebrevet

aktivering:

A4, der viser, at færre end hver tredje (29

• efteruddannelse/uddannelse/sporskifte

procent) mener, at et jobsøgningskursus

• aktivering / job på en arbejdsplads

hos et privat firma har bragt dem tættere

• effektiv jobsøgning.

på et arbejde. Eigil Andersen har foreslået

Når retningen er valgt, skal der i samarbejde

beskæftigelsesminister Inger Støjberg at lade

med den ledige udarbejdes en individuelt

alle arbejdsløse udfylde et spørgeskema med

tilpasset handleplan.

deres mening om hvert kursus, når det er

slut. Men det har hun sagt nej til – forment-

Valgfrihed frem for tvang

lig fordi hun er klar over, at kurserne vil få

Danmark står midt i en stor omstillingspro-

dumpe-karakter.

ces, hvor mange ufaglærte jobs forsvinder. >>

FOTO: Peter Sørensen, Das Büro

sf på borgen

Eigil Andersen 56 år Uddannet journalist Medlem af SF siden 1972 Valgt til Folketinget for SF i 2007 Arbejdsmarkedspolitisk ordfører

Jeg synes, det er en urimelig mistillid, der gennemsyrer hele det system, de arbejdsløse trækkes igennem - Eig il Andersen

Eigil Andersen 56 år Uddannet journalist Medlem af SF siden 1972 Valgt til Folketinget for SF i 2007 Arbejdsmarkedspolitisk ordfører

>> Fagforeningen 3F vurderer, at der fra 2009

- Hvis vi ikke gør noget, risikerer vi, at

sosu-assistent, er det jo fordi han er motive-

til 2011 permanent bliver 122.000 ufaglærte

122.000 mennesker bliver sorteper i takt med,

ret. Med tvang når man ikke nær så langt,

jobs færre. Så samfundet har simpelthen brug

at de ufaglærte jobs forsvinder. Men samti-

pointerer Eigil Andersen.

for, at mange ufaglærte får en uddannelse. SF

dig skal valgfriheden på de tre hylder være

vil derfor give alle ar-

reel. Vi kan jo alligevel

En bureaukratisk jungle

bejdsløse ret til mindst

ikke alle sammen sidde

Det er tydeligt, at Eigil Andersen brænder for

ved en computer på et

arbejdsmarkedspolitik – og for at skabe mere

kontor. Der skal fx også

anstændige vilkår for arbejdsløse. Det er

stadig være nogle, som

langtfra tilfældigt, at han er blevet arbejds-

henter vores affald,

markedsordfører, for lige siden sin grønne

producerer varer og

ungdom har Eigil Andersen været engageret i

13 års uddannelse i løbet af livet. Uddannelsestiden skal vel at mærke ikke trækkes fra

Det er faktisk hele identiteten som menneske, der påvirkes af ledighed

i de fire års dagpen-

- Eigil An d e rse n

geret, og ledige på uddannelse skal sikres en

lægger asfalt på vejene. Lige meget hvad den

ulighederne på arbejdsmarkedet, hvad angår

indtægt svarende til dagpenge, for eksempel

arbejdsløse vælger, er motivationen utrolig

magt, nedslidning og løn. Han meldte sig ind

som voksenlærling. Der skal også være langt

vigtig. Når man eksempelvis hører om en

i SF som 19-årig og blev journalist, netop fordi

bedre muligheder for efteruddannelse.

arbejdsløs metalarbejder, der stortrives som

han gerne ville formidle arbejdsmarkedsstof.

sf på borgen

- I mine øjne bygger systemet på et menneskesyn, hvor man næsten er halvkriminel, fordi man er ledig. Det system skal erstattes af ét, der hjælper arbejdsløse videre på en meningsfuld og individuelt tilpasset måde, siger Eigil Andersen, SF’s arbejdsmarkedsordfører, om systemet, der skal hjælpe mennesker i arbejde.

arbejdsløse videre på en meningsfuld og

at komme i gang med noget konstruktivt og

individuelt tilpasset måde, understreger Eigil

langsigtet, siger Eigil Andersen.

Andersen.

Han understreger, at hvis den arbejdsløse ønsker uddannelse sat i gang endnu tidligere,

Samtale-cirkus

skal det også kunne lade sig gøre. Og i øvrigt

Det er bl.a. det, han kalder samtale-cirkusset,

bør der følge penge med til de a-kasser, der

der gør Eigil Andersen harm. Det vil sige den

beslutter at påtage sig opgaven, som jobcen-

ufleksible regel om, at arbejdsløse skal stille

tret så fritages for i de 9 måneder.

til samtaler hver tredje måned i både jobcentret og a-kassen, hvor der ofte blot sættes et

En ny regerings politik?

kryds i et skema. SF foreslår i stedet mile-

Sammen med sin rådgiver, Bent Gravesen,

pælssamtaler med reelt indhold. De nuvæ-

har arbejdsmarkedsordføreren knoklet med

rende samtale-regler bidrager til det absurde

et nyt arbejdsmarkedsudspil gennem længere

forhold i jobcentrene, at 75 procent af medar-

tid. Det bliver snart offentliggjort. Så nu

bejdernes tid går med bureaukrati, kontrol og

håber Eigil Andersen, at udspillet kan samle

dokumentation, mens kun 25 procent af tiden

oppositionen og danne grundlag for en ny

går med at tale med ledige og arbejdsgivere.

regerings arbejdsmarkedspolitik.

Det erkender selv Beskæftigelsesministeriet. Og det burde være omvendt! Den sparede tid kan så bruges til at hjælpe og støtte ressourcesvage arbejdsløse mere end i dag. - For langt de fleste er det meget alvorligt

SF’s arbejdsmarkedsudspil lægges på www.sf.dk i forbindelse med offentliggørelsen.

www.sf.dk/arbejdsmarked

ikke at have job. Selvfølgelig primært på grund af den mistede indtægt, men det betyder også utrolig meget at have en funktion i samfundet og et fællesskab med kollegaerne. Det er faktisk hele identiteten som menneske, der påvirkes af ledighed. Derfor opfører de 99,5 procent af dem, som rammes af arbejdsløshed, sig jo også både klogt, konstruktivt

Aktuelle ledighedstal

og fornuftigt i forhold til at finde nyt arbejde.

122.700. Så mange arbejdsløse

Så jeg synes, det er helt forkert at tilrette-

var der ifølge Danmarks Statistik

lægge hele systemet efter de få, der gerne vil

i november 2009. For at give et

forblive på dagpenge, erklærer Eigil Andersen.

retvisende billede af ledigheden skal de godt 53.000, som er i ak-

Bedre hjælp fra a-kasserne

tivering på enten dagpenge eller

I 1980’erne stod Eigil Andersen for ”Faglig

Dobbelt-samtaler kan afskaffes ved at lade a-

Brevkasse” på radioens P1 – et spørgeprogram

kasserne overtage ansvaret for de arbejdsløse

kontanthjælp, også tælles med.

om arbejdsmarkedet, som han i 1989 modtog

i de første ni måneders arbejdsløshed, så den

LO’s kulturpris for.

ledige helt slipper for at møde på jobcentret i

- Jeg synes, det er en urimelig mistillid, der

den periode. Resultatet vil blive bedre hjælp

Altså er der reelt godt 175.700 ledige. Fra februar 2010 offentliggør Danmarks Statistik som noget nyt bruttoledighedstal, dvs. arbejds-

gennemsyrer hele det system, de arbejdsløse

til de ledige – simpelthen fordi a-kasserne/

trækkes igennem. Firkantede regler, bureau-

fagforeningerne kender medlemmerne, ud-

kratiske kontrolforanstaltninger og hårde

dannelsesbehovet, arbejdsmulighederne i

Arbejdsløsheden steg med 5.000

sanktioner, der rammer de ledige på penge-

området og arbejdsgiverne bedst. A-kassen

fra oktober til november 2009.

pungen – for eksempel hvis de glemmer at

skal bl.a. stå for den første handleplan med

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

klikke på jobnet-knappen hver uge. Det er lige

den første aktivering.

vurderer, at ledigheden først top-

før, det minder om Sovjet. I mine øjne byg-

- I dag sker første aktivering efter 9 må-

ger systemet på et menneskesyn, hvor man

neders arbejdsløshed. SF vil gerne fremrykke

næsten er halvkriminel, fordi man er ledig.

den til efter 6 måneders ledighed. Der er

Det system skal erstattes af ét, der hjælper

ingen grund til at vente alt for længe med

løse plus aktiverede.

per ved omkring 220.000-240.000 inkl. aktiverede.

Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.

Har mennesker med handicap ret til en handicapvenlig bolig?

JA / NEJ

Skal der indføres ventetidsgaranti for mennesker, der venter på en handicapvenlig bolig, og hvad har regeringen gjort på området? Anne Baastrup, SF’s handicapordfører, og Indenrigs- og Socialminister, Karen Ellemann (V), har hver deres holdning til spørgsmålene.

versus

Anne Baastrup

Kære Karen >

Karen Ellemann

< Kære Anne

Lige før jul kom du vist til at fortale dig i folketingets spørgetime.

Du har hørt rigtigt. Jeg vil meget gerne se på, hvordan vi sikrer, at

Du sagde, det ville være en god ide at undersøge muligheden for at

mennesker med handicap ikke skal vente urimelig lang tid på at få

indføre en ventetidsgaranti for mennesker, der venter på handicap-

en bolig. Det har regeringen faktisk været optaget af siden 2001,

venlige boliger. SF har længe foreslået en sådan boliggaranti på to

hvor målet har været at opføre flere almene boliger til handicap-

måneder. Hidtil forgæves. Derfor er det glædeligt, hvis du oprigtigt

pede og derved få nedbragt ventetiderne. Det er lykkedes at få

er interesseret i at løse nogle af de problemer, som de manglende

opført flere boliger til mennesker med handicap. Men jeg er enig

boliger til mennesker med handicap medfører. I øjeblikket venter

med dig i, at ventetiden på en bolig i nogle tilfælde er alt for lang.

5000 mennesker på handicapvenlige boliger. Nogle steder op til flere

Derfor vil jeg gerne se på, hvordan vi kan fremskynde kommuner-

år. I de værste tilfælde tilbringes ventetiden på plejehjem. Det er

nes indsats på området, for eksempel gennem en ventetidsgaranti.

uværdige forhold, som vi ikke kan være bekendt. Ligesom der er en

Vi kan jo se, at den plejeboliggaranti, som regeringen fik gennem-

ventetidsgaranti på ældreboliger på to måneder, burde det samme

ført, har haft en fremmende effekt på kommunernes etablering af

gælde på handicapområdet. Så, kære Karen, vil du være med til at

plejeboliger til ældre.

indføre en ventetidsgaranti på to måneder for mennesker, der venter på handicapvenlige boliger? Venlig hilsen Anne

Venlig hilsen Karen

Kære Karen >

< Kære Anne

Det lyder godt, at du er indstillet på at løse problemerne med

Dine spørgsmål om ventetidsgarantien er meget relevante, og det

manglende boliger til mennesker med handicap. Det er der brug for,

er vigtigt, vi får et kvalificeret beslutningsgrundlag. Det kan man

der er alt for mange, som må vente på en handicapvenlig bolig. En ny

ikke sige om AE’s undersøgelse. Den er ikke dækkende, faktisk er

undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget,

den misvisende. AE har ganske simpelt ikke øje for, at handicapbo-

viser, at siden regeringen kom til i 2001, er de offentlige investerin-

liger siden 2001 hovedsageligt er opført som almene handicap- eller

ger i handicapboliger faldet fra 518 mio. kr. i 2001 til 177 mio. kr. i

plejeboliger. Alene i perioden 2001-2006 opførte de daværende amter

2008. Det svarer til et fald på 66 procent. Undersøgelsen viser med

ca. 5000 særligt indrettede almene boliger til handicappede – en in-

al tydelighed, at der er plads til forbedringer. Men spørgsmålet er,

vestering svarende til ca. 6 mia. kr. Et beløb som langt overstiger det

hvordan sikrer vi, at der er klare mål for ventetidsgarantien? Hvem

”fald” på over 300 mio. kr., som AE opgør. Hertil kan lægges tilsagn

skal være omfattet af en ventetidsgaranti? Er du indstillet på, at vi

til ca. 29.000 almene ældre- og plejeboliger, som også kan anvendes

får en generel landsdækkende venteliste, så kommunerne har en

af personer med handicap. Byggeriet af boliger til handicappede er

chance for at se, hvor der er ledige boliger, og hvem der har et behov

således væsentligt forøget siden 2001. Lad mig slå fast: Det er ikke

for en bolig?

regeringens politik at skære ned på byggeriet af handicapboliger. Venlig hilsen Anne

Kære Karen >

Venlig hilsen Karen

< Kære Anne

Er du ved at trække i land? Jeg synes, du taler udenom i stedet for at

Nej, jeg trækker ikke i land, men jeg er nødt til at svare dig uden

forholde dig til mine konkrete spørgsmål. I stedet kritiserer du AE.

omsvøb, når du trækker AE’s analyse frem. Den er nemlig forkert.

Men AE er ikke alene om at beskrive de problematiske boligforhold

SL’s undersøgelse afdækker desværre velkendte forhold, som også

for borgere med handicap. Også Socialpædagogernes Landsforbund

tidligere undersøgelser af området har påvist. Jeg er helt enig i, at

(SL) har lavet en undersøgelse for nylig, som viser, hvilke forhold,

der er behov for at gøre mere for at få nedlagt eller ombygget små og

mange handicappede lever i. SL konkluderer, at mange borgere med

utidssvarende botilbud til handicappede. Regeringen har forbedret de

handicap lever på under 20 m2. Typisk med bad og køkken på gangen.

økonomiske rammer, så kommunerne kan løfte denne opgave. Vi har

Dertil kommer den store mangel på handicapvenlige boliger. Så der

indført krav om, at familieboliger over 85 m 2, som opføres som tæt,

er, som du også medgiver, plads til forbedringer. Men det afgørende

lavt byggeri, skal være indrettede for stærkt bevægelseshæmmede,

er, at vi begge er enige om, at situationen skal forbedres for men-

som får fortrinsret til disse boliger. Vi har gjort meget, men jeg vil

nesker med handicap. Så hvordan sørger vi for at få indført en lands-

gerne se på, hvordan vi kan fremskynde kommunernes indsats på

dækkende ventetidsgaranti på to måneder for borgere, der søger

området, fx gennem en ventetidsgaranti. Derfor er jeg ved at få un-

handicapvenlige boliger? Er du villig til at lave sådan en ordning?

dersøgt, om en ventetidsgaranti kan være en hensigtsmæssig måde at sikre flere og bedre boliger til handicappede på.

Venlig hilsen Anne

Venlig hilsen Karen

Læs om SF’s handicap-politik på:

www.sf.dk/handicap

SF’s næstformand, Jakob Nørhøj, var politisk og teoretisk stærk, udogmatisk og ambitiøs på partiets vegne, og en følsom, musisk sjæl, der gik bort alt for tidligt Af Vi lly S ø v nd al

Foto: Ulrik Jantzen, Das Büro

Det var med både chok og stor sorg, at SF modtog beskeden om, at

Jeg har som formand for SF været meget glad for det tætte samarbejde,

partiets næstformand, Jakob Nørhøj, er gået bort. Jakob forlod os alt, alt

jeg har haft med Jakob. Han har ydet en uvurderlig indsats med at op-

for tidligt. Han blev kun 33 år og efterlader sig sønnen Daniel på 14 år.

bygge SF og stået i spidsen for fornyelsen af SF’s partiorganisation. Hans

Tankerne går til Daniel og familien, som nu står tilbage med et tab endnu

indsats som næstformand har været præget af stor uegennyttighed, og

dybere end vores.

han påtog sig nogle af de mest utaknemmelige opgaver, som skal løses, for

Jakob voksede op i et politisk og kulturelt aktivt hjem med en mor, der var socialdemokratisk byrådsmedlem i Rønde kommune, og en far, der var

at en organisation som SF kan fungere. Jakob var også stærkt internationalt orienteret og arbejdede de seneste

højskoleforstander på Rønde Højskole. Så det var ikke tilfældigt, at Jakob

år meget med at bygge kontakter og alliancer med rød-grønne partier i

tidligt engagerede sig i politik. I første omgang i SFU, hvor han i en to-årig

Europa, bl.a. var han med i de Europæiske Grønnes valgkampsgruppe op

periode var landsformand – en meget talentfuld én af slagsen.

til det meget vellykkede Europa-Parlamentsvalg sidste år.

Bag Jakobs høje aktivitetsniveau gemte sig et brændende engagement for at skabe forbedringer i almindelige menneskers hverdag. Jakob, der selv elskede bøger og var stærk både teoretisk og politisk, var altid på vagt, hvis venstrefløjen var ved at bevæge sig væk fra

Som menneske var Jakob et behageligt bekendtskab. En god ven. Han var et følsomt menneske, som turde gøre sig selv sårbar. Samtidig havde han modet til at tage konflikter og opgør, når de var nødvendige. Jakob var ikke den, der bakkede ud, hvis han mente, at en sag skulle føres til ende.

virkeligheden og almindelige menneskers liv. Jakob var altid ambitiøs

Jakob var også et musisk menneske – mere end de fleste, man møder i

på partiets og værdiernes vegne, men havde ikke selv noget behov for

det politiske liv. Jakobs hjem var tapetseret med vinylplader fra gulv og til

at stå i rampelyset. Han var gennemført udogmatisk og frit-tænkende –

loft. Og heller ikke her var han ensporet og fordomsfuld. Han havde stor

helt blottet for selvhøjtidelighed og arrogance.

kærlighed til klassiske værker, til folkemusikken og højskolesangbogen og

Som medlem af SF’s hovedbestyrelse demonstrerede han sin meget fine fornemmelse for politik og sine evner på det organisatoriske område. Derfor var det også helt naturligt, at det var Jakob, som i 2005 blev valgt

moderne dansk lyrik. Men mest bankede hjertet nu for den hårde rock. Så sent som aftenen inden han døde, øvede Jakob med sit rockband. Jakob vil blive savnet af os alle.

til næstformand for SF – samme år, som jeg blev valgt til formand.

Et palads fuld af talenter

Klog og omsorgsfuld

Af Pernille Frahm, MF for SF

Af Jane A. Sørensen, medlem af SF’s hovedbestyrelse

Der er mennesker, man hurtigt tror, man kan danne sig

Jeg kendte Jakob i næsten 15 år siden de helt unge år

en mening om. De er hurtige til at vække begejstring,

i SFU. Som tiden gik, blev vi nære venner, som delte

men de mangler personlighed i det lange løb. Og så er

mange af livets glæder og sorger. Jeg vil huske alle kon-

der mennesker, der har noget særligt, som tænder ens opmærksomhed.

certerne – især dem med de temmelig alternative bands, han hev mig

Som man hele tiden opdager nye kvaliteter hos. Der besidder dybde og

med til. Jeg vil huske vores lange aftener, hvor vi lyttede til plader, mens

integritet. Mennesker, vi for ofte overser. Sådan et menneske var Jakob.

vi diskuterede de ting, som optog os: kærligheden, politikken, menne-

SF og SFU gav det rum, mange af os lærte Jakob at kende i. Men der

skene, SF. Jeg vil huske, hvordan Jakob på sin omsorgsfulde alfaderlige

var mange flere rum i Jakob. Han havde selv en meget lille lejlighed med

måde passede på mig, når jeg havde det svært, og jeg vil huske, hvordan

bare et enkelt rum, men han var selv et palads fyldt med rum, der alle

jeg prøvede at passe på ham, når livet var hårdt ved ham. Selvom vi var

sammen var fulde af spændende talenter. Og det kunne godt tage lang

nære, var Jakob meget privat, og han overraskede mig gang på gang med

tid, før man kom ind i et nyt rum. Der var mange rum, der stod ’privat’

et nyt synspunkt om politik, en tanke om livet eller en af sine drømme

på, og hvor man ikke snakkede. Og så var der kæmpestore balsale: Fyldt

for fremtiden. Kendte jeg Jakob godt? Tja, det var Jakob nok den eneste,

med grænseoverskridende humor. Med interesser som udenrigspolitik,

som ved. Men jeg kendte ham godt nok til at vide, at vi har mistet et

musik og russisk. Med kærlighed til mennesker, cigaretter og Daniel.

varmt, klogt, humoristisk, empatisk menneske og en dygtig politiker.

Jakob, tak for dit venskab. Det bliver tomt uden den stille fortrolighed

Han vil blive savnet hver dag – resten af mit liv.

Et sjældent menneske

Stamfar til succes Af Jesper Petersen, MF for SF

Af Emilie Turunen, medlem af EU-Parlamentet for SF

Meget af min politiske grundskoling har jeg fået fra Ja-

Jeg havde slet ikke lyst til at begrave Jakob. Alt strittede

kob, og jeg har delt mange højdepunkter i min politiske

imod. Ingen russisk rødbedesuppe, ingen besøg på Lands-

ungdom med ham. Han har påvirket mig både ideologisk og med værdier om, at respekt fra sine kampfæller er noget, man gør sig fortjent til ved sine handlinger og ved hårdt arbejde. Sådan blev han selv en af stamfædrene til både SFU’s og SF’s succes.

dommervej til vinylplader og kaffe. Ingen idéudveksling om Europa, om SF, om drømme og livsprojekter. Jakob skrev engang en mail til mig, som jeg har gemt. Faktisk en lang mail-udveksling om alt fra feministisk teori, Tjetjenien, personlig

Jeg boede et år sammen med Jakob, hvor vi havde mange dejlige

udvikling og mislykket kærlighed. Særligt én sætning er jeg vendt til-

timer sammen med politik og musik. Vi skiftevis diskuterede og spil-

bage til igen og igen, når jeg var i opbrud med politik og med mig selv:

lede guitar (fra Pink Floyd til Jakobs russiske rock), mens vi drak den

”Hverken din eller min ”livssucces” skal jo måles på, om vi får væltet

vin, som især Jakob indkasserede for de mange oplæg rundt i landet.

neo-liberalismen omkuld og indført den fede lykke for alle, men om vi får

Alle de gode minder – og Jakobs humor og drivende ironi – tænker jeg

efterladt verden lidt bedre, end da vi kom. Den opgave (overser de fleste)

på igen og igen.

ligger jo ikke kun i velmenende venstrefløjsaktivisme, men lige så meget

Jakob havde principperne og ideologien helt på plads – men tænkte samtidig altid nyt. Jeg er fuld af beundring over, hvor vidt han spændte i sit engagement i både politik, historie, musik og litteratur. Det er et sjældent alsidigt og lidenskabeligt menneske, SF og Jakobs nære har mistet.

i alt det andet, vi laver i vores liv.” Jakob turde lægge sig selv ud. Gøre sig sårbar. Et sådant menneske er sjældent. Læs også Villy Søvndals mindeord om Jakob Nørhøj og mange flere kommentarer på:

www.sf.dk/jakob

Europa-Parlamentet En gang om måneden rykker hele Europa-Parlamentet til Strasbourg. F! har fulgt Margrete Auken gennem fire intense døgn. Øverst på dagsordenen, i den endeløse række af møder og afstemninger, står høringerne af de nye kommissærer Af Tas j a Pa rize

Mandag

Tirsdag Kl. 9: Møde med Den Grønne Gruppes arbejdsgruppe i borgerklageudvalget. Udvalget tager sig af klagesager, hvor medlemslandene har overtrådt EU’s fælles love. Kl. 10: Koordinatormøde i borgerklageudvalget. Margrete er den Grønne Gruppes koordinator. Kl. 11: Det rygtes, at den bulgarske kommissær – i medierne døbt: Gangsterbruden – har trukket sig som kandidat. Da det endnu ikke er officielt, handler det om hurtigt at få kontakt med de danske journalister. Der sendes hurtigt en pressemeddelelse ud, og der går ikke lang tid, før man kan læse Margretes kommentar på Jyllandspostens hjemmeside.

vn, hvor der Kl. 12.30: Ankomst til Strasbourg luftha mmerne medle køre at holder biler fra Parlamentet klar til n med kasse flytte står ret konto for ind til Parlamentet. Uden klar. t ntore lles-ko Bruxe fra kontorartik ler

Kl. 13: Efter frokost arbejdes der på kontoret. Kl. 15: Tid til et lille powernap på sofaen. Kl. 16-17: Franskundervisning.

kommune stilKl. 13: Cykelkontoret åbner. Strasbourg hurtig t være at t vigtig er Det ed. ler lånec ykler til rådigh de følgende til cykel en sig sikre at nå skal man fremme, hvis Emilie og ete dage. I køen står flest ansat te, men Margr ikere genga ngere. Turunen er som nogle af de få parlamentar af chauf førsig ter benyt ikere entar Langt de fleste parlam erne fra politik r bringe villigt som entet, Parlam ordningen i ækker foretr vel hotel til arbejde i fint polerede biler. Allige Margrete cyklen: at være en cow- at være foruden min cykel er for mig som hun. griner hest, boy uden sin Gruppe. Ugens vigtigKl. 16: Kort gruppemøde i Den Grønne ste afstem ninger gennemgås. taletid til hver. Kl. 17: Saml ing i plena rsalen: 1-minuts at sætte fokus på for hed mulig s ikerne entar parlam er Det for releva nte sager og opford re forma nden Margrete har forbe. sagen med Parlamentet til at gå videre rklagesager, der borge de alle af nogle om smål redt et spørg arbejdet indgående er kommet fra Spanien, og som hun har såkaldte AukenDen get. med de sidste år i borgerklageudval und, har gjort baggr denne på ejdet rapport, som blev udarb en. Spani i steder flere t hende berøm

Kl. 18: Hørin g af ny komm issær. ’ aftener i Kl. 20: Mandag aften er ofte en af de ’korte ind til en lille cykler t ntore SF-ko ge. Strasbourg-sammenhæn g sammidda spise at for et hotell på tæt rant indisk restau men. Kl. 22: Godnat og afgan g til hotellet.

Kl. 19-21: Gruppemøde domineres i dag af en diskussion af de forskellige kommissærers kvalifikationer. De fleste er skuffede over, at de nye kommissærer har været så ukonkrete og ikke har fremlagt mere visionære planer for deres område. - Det er et stort demokratisk problem, at Barroso tydeligvis har bedt de nye kommissærer om at sige så lidt som muligt. Høringerne er jo borgernes og Parlamentets eneste mulighed for at vurdere de forskellige kandidaters kvalifikationer, understreger Margrete. Kl. 21.30: Middag med Emilie. Der er ikke megen tid i løbet af dagen til at drøfte politik og den Grønne Gruppes positioner. Efter en lang arbejdsdag er der omsider ro til en snak med kollegaen.

på internat

Onsdag

Fot o: Tasja Par ize

Kanal Købenrog ram met EU på tværs, Kl. 9: Deltagelse i debatp ing. I dag er aml rg-s sbou Stra es fra hver hav n. Debatprogra mmet send ver Margrete der står på prog ram met. Udo det kom missærhøringerne, og Dan Jørgensen (V), Søren Søndergaard (N) er det Mor ten Løk kegaard . (S), der sidder i debatpanelet for deltaog et, Stem ningen er afslapp at høre til g dnin anle gerne er det en god Hvor per. grup e tisk poli nyt fra de and re hvor og der, ighe uen de ggen er der grundlæ ning til sæt mod I er? ress inte es er der fæll usædva nlig t, Folketin get, hvor det er helt med Venstre, så at SF har fælles interesser at Den Grønne er det ikke ualm indeligt her, r stem mer sage Gruppe og de Liberale i flere sam men. Dansk Energis vision Energi, som orienterer om Kl. 10: Møde med Dan sk lem af Parlamentets med Som . er CO2-neutralt i 2050 for, hvordan Dan mark bliv ilers potentia le samt om Margrete om sit syn på el-b transpor tudvalg fortæller et fælles el-net. mulighederne for at etablere

arbejdet tæt sam men tesa g for Margrete, der har ny ombudsma nd. En hjer om g nin tem Afs 0: 12.3 til det sidste er der stor Kl. nem hans sidste periode. Lige Nikiforos Diamandouros gen rdig t for at skabe ihæ med den græske kandidat andouros har arbejdet emn ingen. På trods af, at Diam mener, at han har pe spændin g om udfa ldet af afst grup e ng. Den konservativ t fra til alles uddelte begejstri udmelding har fået Den mere åben hed, så er det lang t. dida kan iske at de vil stem me på den belg , delt med or derf har og klæring til været for krit isk men om en fælles støt teer amentarikere til at gå sam parl iske nord de af it udsn et bredt politisk har man gjor t sit Diamandouros. ode uden at få uven ner, så udsmand gen nem en hel peri omb som et sidd har man - Hvis e. arbejde dårligt, siger Margret al for Diamandouros. det blevet muligt for Held igvis stem mer et flert trak tatens ikra fttræden er borgerin itiat iv (ved Lissabon rifter fra et repræersk Kl. 16: Møde om det såka ldte und ver mindst 1 million ål til Kom missionen. Det kræ deres hold ning til, give EU-borgerne at rejse spørgsm skal som , ntet ativet er til høring i Parlame Initi e). den slan lem med af sentativ t udsn it udformes i praksis. hvordan borgerin itiat ivet skal ika og Mel lemmiddelhavslandene (Nordafr som er EU’s samarbejde med ED, OM EUR i de Mø 0: . tion Kl. 17.3 amentets Palæstina-delega kraf t af sit med lemskab i Parl østen). Margrete deltager i e. mød ppe Kl. 19: Gru hele SF-kontoret. Kl. 21.30: Fælles middag med

e uger Tætpakkeder meget tæt-

-u gerne - St rasbou rg og slutter ar ter tidl ig t st i V e. ed kk pa gesom at Det er lidt li meget sent. om det også rn at. Og selv være på inte er det også og sjov t, så er hyggel ig t s m an va r ngende. Hvi meget anst re skole en sk ul le på lejr skolelærer og e det godt eden, så ku nn ga ng om m ån fi k ku k. være, at m an Au ke n, - M ar gr et e r SF la m en te t fo Eu ro pa -P ar m ed le m af

Torsdag

nmadsr-m øde: Fælles morge Kl. 8: Nordic Corne fra e ker ari ent parlam møde med de Grønne fast møde lande og Eng land. Et Norden, de baltiske eksles fæludv der r hvo e, ern til Strasbourg-sam ling les interesser. ort udvalejdsgr uppen i tra nsp Kl. 9.30: Møde i arb get. evelfærd. Kl. 10: Møde om dyr ger. nin Kl. 12.30: Afstem enhavn. Køb til e ejs Afr 14: Kl.

Opgør

halvleg

med hverdagsracisme I Danmark taler vi ikke om race, vi har gjort os ’farveblinde’ – med de bedste intentioner. Men ’farveblindheden’ udrydder ikke racismen, den opretholder den.

subtile former for hverdagsracisme. Det kan fx bestå i at blive mødt med forestillinger om, at asiatiske mænd er små og nørdede, eller at asiatiske kvinder er seksuelt lettilgængelige. Forestillingerne kan man møde på gaden, blandt sine venner, i sin familie eller på sit arbejde, og de kan opleves ubehagelige og reducerende, især hvis de følges af spørgsmål om, hvilket land man ’rigtigt’ kommer fra. Eller om man taler dansk. Spørgsmål der udpeger den udspurgte som ikke-dansk og som fremmed.

Nye forståelser af racisme I det danske samfund bliver kommentarer om nørdede asiater, rytmiske afrikanere eller fordrukne grønlændere dog oftest opfattet som et forholdsvis ’uskyldigt’ resultat af et

Race betyder ikke noget i Danmark, for

forældet og måske lidt snæversynet tanke-

vi er ’farveblinde’, og racisme er derfor ikke

sæt. Og som minoritet bliver man derfor op-

noget stort problem. Forestillinger som disse

fordret til at se tingene fra den humoristiske

støder man ofte på i det danske samfund.

side eller vende den anden kind til og komme

Men er de udtryk for ønsketænkning? Eller

videre i teksten.

realitet? Og hvilke udfordringer rejser det

det, at racisme ofte forbindes med nazisme,

tænke i ligestilling, inklusion og mangfoldig-

voldelige overfald eller åbenlys diskrimina-

hed?

tion, som når en arbejdsgiver nægter at an-

I min ph.d.-afhandling om adoption har jeg

sætte mennesker med en bestemt hudfarve.

interviewet 35 voksne adopterede, som alle er

Der er dog vægtige grunde til at revidere

født i Korea, men vokset op i Danmark i hvide

denne forestilling. Racisme må anskues som

adoptivfamilier. Denne form for adoption,

et komplekst fænomen, der rækker ud over

hvor børn flyttes fra et land til et andet land,

det voldelige overfald eller den åbenlyse

kaldes også transnational adoption.

diskrimination. For racisme indbefatter også

Størstedelen af de adopterede, jeg interviewede, har kun haft meget få erfaringer

Opfordringer som disse skyldes blandt an-

til den danske venstrefløj, som forsøger at

hverdagsracismen. Hverdagsracisme kan ikke reduceres til

med racistiske overfald og voldshandlinger i

et spørgsmål om intention eller hensigt i det

deres liv. Derimod har de fleste erfaret mere

individ, som fremkommer med en racistisk

Af L e ne Myong Petersen

Lene Myong Petersen er ph.d. fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Hun har skrevet afhandlingen: Adopteret – fortællin-

ger om transnational og racialiseret tilblivelse (2009)

Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.

Det er mere end sjældent, at man diskuterer den danske majoritetskulturs rolle og ansvar i forhold til racistiske problemstillinger - Len e Myon g Petersen , ph.d .

bemærkning. Om han eller hun mente noget

tillagt betydning i menneskers hverdag, bli-

racistisk er ikke afgørende. En ytring eller

ver det også umuligt at påtale spørgsmål, der

en handling kan sagtens få en ekskluderende

relaterer sig til racisme. Så hvis man ønsker

bredere offentlighed stilles der store krav til

effekt, selvom den ikke var ment sådan.

sig et samfund uden racisme, er ’farveblind-

minoriteterne om integration og tilpasning.

hed’ et utilstrækkeligt redskab.

Dette gælder også på venstrefløjen. Det

Hverdagsracismen bærer sin egen alvor med sig. Dels fordi racistiske kommentarer

Et opgør med ’farveblindhed’ indebærer

af racistisk eksklusion. Blandt Folketingets partier og i den

er derimod sjældent, at man hører danske

opleves ekskluderende og fremmedgørende.

ikke en tilbagevenden til tidligere tiders

politikere decideret debattere racisme (måske

Og dels fordi det som minoritet kan være

raceideologi og troen på, at hvide mennesker

med undtagelse af hate-crimes), ligesom det

svært at påtale disse oplevelser i ’farve-

er sorte mennesker overlegne, og at denne

er mere end sjældent, at man diskuterer den

blindhedens’ navn. Man kan risikere ikke at

overlegenhed er medfødt eller biologisk.

danske majoritetskulturs rolle og ansvar i

blive troet. Eller man kan blive mødt med

At tale om hvilken betydning race kan få

forhold til racistiske problemstillinger.

beskeden om at tage sig sammen og ikke

i menneskers liv, handler nærmere om at

være sart. Trivialisering og bortforklaring

anerkende, at denne kategori fungerer som et

Til videre overvejelse

af racisme, med henvisning til at de fleste

socialt kategoriseringsredskab. At man kan

Og så er vi tilbage ved de udfordringer, der

danskere er ’farveblinde’, tjener dog ikke til

blive mødt med forskellige forestillinger, for-

møder en dansk venstrefløj, som i varierende

at skabe et mere ligestillet forhold mellem

ventninger og krav afhængig af sit udseende

grad arbejder for ligestilling, inklusion og

minoritet og majoritet. Det bidrager nærmere

og baggrund. Og at disse forestillinger kan

mangfoldighed. Her bliver det oplagt at tage

til at opretholde mistillid og et skævt magt-

medføre en ulige fordeling af privilegier og

hverdagsracismen langt mere alvorligt, end

forhold. Derfor bliver det vigtigt at forholde

inklusionsmuligheder i samfundet.

vi gør nu. Det indbefatter et opgør med troen på, at Danmark (og i særdeleshed venstreflø-

sig kritisk til ’farveblindhed’.

Danskhed er ingen garanti

jen) er et ’farveblindt’ samfund, og at intole-

Kritik af ’farveblindhed’

Hverdagsracisme er ikke en problemstil-

rance kun trives på den yderste højrefløj.

Det er som regel de bedste intentioner om at

ling, som kun er relevant for transnationalt

modgå racisme og diskrimination, der oppe-

adopterede. Den er også aktuel for andre

melser af ekstreme politiske grupperinger

bærer ’farveblindhed’. I lyset af 2. verdens-

minoriteter i Danmark. Eksemplet med trans-

kan ikke stå alene. Opfordringer til hold-

krig og nazismens uhyggelige raceideologi er

national adoption er dog ekstra tankevæk-

ningsændringer på individuelt plan er heller

det forståeligt, at der gennem det 20. århund-

kende, fordi det viser noget om, at tilhørsfor-

ikke tilstrækkeligt. Et første skridt i forhold

rede er blevet etableret en (vest)europæisk

hold til det, der normalt opfattes som danske

til at modvirke hverdagsracisme handler om

konsensus om, at race bør være et illegitimt

vaner og konventioner, samt en flydende

at anerkende det som et væsentligt problem

begreb. Denne konsensus bygger på forestil-

beherskelse af det danske sprog, ikke er

i det danske samfund. Hverdagsracisme skal

lingen om, at hvis vi ikke refererer til race

nogen garanti for, at den enkelte ikke oplever

debatteres – ikke fornægtes.

– hvis vi gør os ’farveblinde’ – så forsvinder

hverdagsracisme.

racisme også. Men problemet er, at ’farveblindhed’ ikke

Og den pointe er værd at hæfte sig ved.

Registrering af hate-crimes og fordøm-

Det er ikke utænkeligt, at det rent faktisk vil fremme fredelig sameksistens, hvis de

Racisme rammer bredt – også de minorite-

mennesker, som oplever hverdagsracistisk

har udryddet racisme. Tværtimod tildækker

ter der forstår sig selv som danske. At det

eksklusion, føler at de bliver taget alvorligt,

og ’beskytter’ den racistiske problemer. For

enkelte individ integrerer sig i danskheden er

og at der handles på deres erfaringer med

hvis man benægter, at race rent faktisk bliver

ingen forsikring mod, at det kan blive mødt

konkrete politiske udspil og markeringer.

Stjernedrys med jordforbindelse Sangerinden og produceren Oh Land har med royal luft og en international pladekontrakt under vingerne kurs mod et gennembrud på verdensplan. Til daglig hedder hun Nanna Øland Fabricius og ville ønske, at danskerne bare en gang i mellem tog træskoene af og nysgerrigheden på Af Pete r Re we rs

En spinkel ung kvinde iført en hvid kjole med kæmpekrystaller på

Most powerful woman in music

skuldrene står midt på den store scene i Danmarks Radios koncerthus.

Det store gennembrud startede med, at Nanna Øland tog til den store

Kvindens øjne glimter om kap med alle de spots og blitz, der er rettet

internationale branchefestival South By South West i USA for at pro-

mod hende. Nanna Øland Fabricius står der i skikkelse af sit alter ego,

movere sin musik. Det gjorde hun, selv om hun endnu ikke havde udgi-

musikeren Oh Land, for at modtage kronprinsparrets stjernedryspris.

vet en plade og stort set selv var nødt til at finansiere turen. Men helt

Hun er lykkelig og stolt, men også lidt pinlig berørt af al den positive

fra starten havde hun en fornemmelse af, at noget særligt var på vej.

opmærksomhed, så de rosende ord fra kronprinsesse Mary preller næ-

det skulle ske. Uden at lyde alt for religiøs, havde jeg bare en enorm

2009 har været et eventyr for den 24-årige elektroniske musiker. Med

stærk tro på det. Derfor kom det egentlig ikke vildt bag på mig, at

sit selvproducerede debutalbum fuld af skæve og unikke popmelodier

det lykkedes, og vi blev opdaget. Det var mit mål fra starten, men jeg

er hun stormet fra soveværelsestudiet på Vesterbro til New York og en

havde bare ikke turdet formulere det tydeligt, siger Nanna Øland.

pladekontrakt med gigantiske Sony/Epic Records. På dagen for inter-

Religion eller ej, så knytter der sig en anekdote til den konkrete

viewet har hun netop hentet sit treårige visum til USA. Og når dette

situation, hvor Nanna Øland bliver opdaget af det gigantiske pladesel-

læses, er Nanna Øland allerede over Atlanten og i gang med at udleve

skab Sony, der godt kunne tyde på, at hun besidder en stærkere tro

drømmen som international musikstjerne.

end de fleste.

Foto: Victor Staaf

- Jeg havde allerede hjemmefra en mærkelig følelse af, at det var nu,

sten af. Den royale anerkendelse er næsten for tyk en symbolik. Men

- Vi sidder i et indenrigsfly på vej til festivalen i Texas, og jeg har købt et musikblad til at læse på turen. På den første side, jeg ser, er der et stort billede af den her dame, og henover billedet står der: ”Amanda Ghost – The most powerful woman in music”. Jeg viste det til min kæreste og sagde, at hende ville jeg gerne møde en dag. Seks timer senere er sangerinden lidt skuffet på vej ned ad scenen, efter at have spillet for sølle fem mennesker. - Så kommer de her fem mennesker over, Nanna Øland laver en firkant i luften med armen, retter sig op og fortsætter, sådan rigtige jakkesætstyper, og den ene træder så frem og siger ”Hello, my name is Amanda Ghost, nice to meet you, Nanna”. Der var jeg ved at gå bagover. Samme dag, som jeg havde læst om hende i flyveren, kommer

Oh Land er Nanna Øland Fabricius’ kunstnernavn – det er udtalen af Øland på engelsk. Den 24-årige elektroniske musiker producerede selv sit debutalbum i soveværelset på Vesterbro. Nu har hun fået pladekontrakt med gigantiske Sony/Epic Records i New York.

Foto: Victor Staaf

kultur

Jeg havde allerede hjemmefra en mærkelig følelse af, at det var nu, det skulle ske - Nanna Øland Fa br i c i us, sa nge r 31

Det viste sig, at mine holdninger lå et sted mellem SF og Enhedslisten, hvilket overraskede mig en del - Nanna Øland Fabricius, sanger

hun op til mig og ved, hvem jeg er. Næste dag spiste jeg frokost med

er så fokuserede på hvem, der begår forbrydelser og i særlig grad, hvis

hende, og hun sagde, at de ville skrive kontrakt med mig. Det var star-

det er en med anden baggrund end dansk. Det er med til at lukke os

ten på hele eventyret, fortæller Nanna Øland med et smil.

inde i os selv. Vi bliver nødt til at indse, at verden åbner sig, og det vil være meget forkert at isolere sig, lyder det fra Nanna Øland.

Villy ved eftertanke Smilet kommer frem mange gange under samtalen, og sammen med de spillende øjne er indtrykket en ung kvinde med stor positiv energi. Det indtryk tegnede sig allerede, da Nanna Øland uden tøven indvil-

Når sangerinden er i udlandet, oplever hun også ofte, at folk betragter Danmark som et mindre fremmedvenligt land. - Alle folk nævner Muhammed-tegningerne. De synes, det var enormt respektløst, hvilket jeg er enig i. Det er netop ikke at sætte sig

gede i at lade sig interviewe til F! få dage før, hun flytter til New York

ind i en anden kultur, men arrogant at mene, at de burde være lige så

på ubestemt tid.

’afslappede’ som os. For vi kender jo slet ikke til den alvor og hellighed,

- SF er det parti, jeg har stemt på de sidste mange gange. Det er der,

som de har i deres kultur, siger Nanna Øland, der dog understreger,

hvor jeg føler, at mine værdier bliver prioriteret. Det handler blandt

at reaktionen på tegningerne har været fuldstændig ude af proportio-

andet om medmenneskelighed. At se udover sig selv og sætte sig ind i

ner. Nanna Øland mener, at danskerne grundlæggende er meget lidt

andres situation, som ikke har samme udgangspunkt. Mine holdninger

autoritetstro, og at det er grunden til, at vi behandler alle ens, og som

skal ikke bare indeholde mig selv, forklarer hun.

var de ligesom os.

Holdningerne blev for alvor klare for Nanna Øland i forbindelse

- Det kan være godt at behandle lige, men ikke kategorisk. Vi skal

med, at hun skulle stemme første gang, og hendes politiske orientering

tage træskoene af – i hvert fald en gang i mellem. Vi tror, at det ude-

kom faktisk bag på hende. Hun har gået på privatskole i Gentofte og

lukkende er positivt at vade ind i folk med dem på, men sådan opfattes

blev som niårig en del af det elitære og konkurrenceprægede bal-

det ikke altid i udlandet.

letdansermiljø. Her voksede hun op med, at fokus var på én selv og krydset blev sat til højre for midten. Det var ikke til diskussion, troede

På tærsklen til stjernerne

hun. Men da hendes venner udfordrede hende, satte hun sig for at

Den amerikanske musikindustri er et sted, man ikke umiddelbart

undersøge sine holdninger grundigt.

bare vader ind i med træsko på. Der skal trædes forsigtigt og præcist,

- Jeg hentede materiale fra alle partier, og så begyndte jeg ellers

hvis man vil bevare fatningen og kontrollen over kursen på sin egen

bare systematisk at krydse af, der hvor jeg var enig. Det viste sig, at

karrierevej. Det ved Nanna Øland udmærket, og det har hun forberedt

mine holdninger lå et sted mellem SF og Enhedslisten, hvilket over-

sig på.

raskede mig en del, erindrer Nanna Øland. Hun var 19 år gammel på det tidspunkt, og en rygskade havde kort

- Det første jeg gjorde, da jeg lærte om interessen fra pladeselskabet, var at sikre mig, at jeg var valgt for det, jeg kan. Hvis ikke jeg

tid forinden sat en stopper for en meget lovende karriere som bal-

havde det indtryk, ville jeg aldrig have skrevet under. For selvfølgelig

letdanser. Det var i sidste ende musikken, der fik hende videre. Nanna

vil jeg gerne have min musik ud, men absolut ikke for enhver pris.

Øland har altid spillet klaver og skrevet sange, fortæller hun, men

Den amerikanske musikindustri er heller ikke just kendt for sin

fordi hun altid havde gjort det ved siden af dansen, tænkte hun ikke

store medmenneskelighed. Man risikerer let at miste jordforbindelsen

på, at det kunne blive hendes tilværelses hovedindhold.

og idealerne, når maskinen ruller, og der er udsigt til millionsalg og idolstatus. Nanna Øland erkender mekanismerne, men vil forsøge at

Af og på med træskoen Inden Nanna Øland hørte musikkens kald var hun igennem en længere

holde sig på jorden, selv når det kommer til at gå stærkt. - Jeg ved, at de har et kæmpe apparat kørt i stilling, og at de vil

undersøgelsesfase, hvor hun rejste, arbejdede på café og orienterede

satse stort på mig. Jeg bliver nødt til at se mig selv ud fra deres

sig om forskellige skoler og uddannelsesmuligheder. Hun lægger per-

synspunkt, og jeg bliver nødt til at forstå, at jeg er den eneste, der kan

sonligt stor vægt på at være undersøgende og åben overfor nye ting,

forsvare mine interesser 100 procent. Jeg skal sætte mine grænser

men for Nanna Øland er det beklageligvis ikke den generelle tilgang i

tidligt og ikke gå med til alt i starten og tro, at det bliver nemmere

Danmark.

at sige fra senere. Det har jeg besluttet mig for, slutter Nanna Øland,

- Det er vigtigt at være nysgerrig over for det, man ikke forstår og over for det, andre mennesker har. Herhjemme er det vores største

der forhåbentlig forbliver jordbunden og nysgerrig, når stjernedrysset spredes over den internationale musikhimmel.

last, at vi forsøger at ignorere det, vi ikke forstår. Det er desværre karakteristisk ved Danmark lige nu, siger Nanna Øland, der uddyber sin bekymring og advarer mod, at danskernes holdning skal gribe om sig.

Oh Land på nettet

- Jeg synes, der er en meget ærgerlig tendens til frygt og skepsis

www.myspace.com/ohlandmusic www.twitter.com/ohlandmusic

over for det, man ikke forstår. Og medierne hjælper heller ikke til; de

Nanna Øland Fabricius

kultur

• Født i 1985 i Søborg • Uddannet balletdanser fra Kungliga Svenska Balettskolan i Stockholm i 2004 • Udsendte albummet ’Fauna’ på pladeselskabet Fake Diamond Records i oktober 2008 • Underskrev pladekontrakt med Sony/Epic Records i New York i maj 2009 • Modtog Kronprinsparrets stjernedryspris i september 2009

Foto: Victor Staaf

Illustration: Formidabel

• Optrådte senest i Danmark ved det alternative klimatopmøde i Forum • Udsender første single fra det nye album i løbet af foråret. Albummet ventes senere på året

uden filter Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads til at få luft for en hjertesag. Af Pelle Dam, landsformand for SF Ungdom (SFU). Han har været landsformand for SFU siden april 2009 og har orlov fra sit studie på Journalisthøjskolen i Århus.

Midt i en krisetid

Danmark

er ramt af en række kriser. Fælles for

dem er, at regeringen har forsømt at gøre en seriøs indsats for at få vores samfund ud af problemerne. SF har svarene.

Uddannelseskrisen Den mest undergravende krise for det danske fællesskab er uddannelseskrisen: Færre unge kommer igennem en ungdomsuddannelse. Tusindvis af unge står uden praktikplads og må opgive drømmen om en håndværksuddannelse. En tredjedel dropper ud af deres universi-

af unge, der kommer på

tetsstudie, inden de har taget deres bachelor.

galt spor. Fængslerne klarer

Der er brug for en seriøs vejledningsindsats for at stoppe frafaldet,

ikke problemerne alene!

men regeringen planlægger i stedet at skære ned på netop vejledningsområdet. Tsk!

Velfærdskrisen Det danske sygehusvæsen har formået at nedbringe ventelisterne

Ungdomsarbejdsløshedskrisen

drastisk. Hvad er takken? Fyresedler i massevis. Regeringen tager ikke

Det mest presserende problem i det danske samfund er arbejdsløs-

velfærden alvorligt – de vil hellere udlicitere den til det private. Vi

hedskrisen. Ledigheden stiger historisk hurtigt, og Danmark er ifølge

skal investere i det fælles velfærdssamfund og rulle velfærdsprivati-

AE Rådet blandt de hårdest ramte blandt de lande, vi normalt sammen-

seringerne tilbage. Pengene kunne jo for eksempel – som S og SF har

ligner os med. VKO kan ikke skyde hele skylden på den internationale

foreslået – komme fra højere afgifter på sukker, fedt og tobak.

finanskrise – regeringens egen passivitet har forværret problemerne. Ungdommen er særligt hårdt ramt, og ungdomsarbejdsløsheden i

Klimakrisen

Danmark nærmer sig ti procent. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi

Topmødet i København blev langtfra det internationale gennembrud,

langtidsledighed, som vi så det i 1980’erne.

vi alle havde håbet på. Men også på hjemmefronten har Løkke og

Lad os investere massivt i skoler, hospitaler og andre offentlige byg-

co. svigtet: Danmark er gået fra at være blandt foregangslandene på

ninger og sikre jobs her og nu! Og lad os kræve en særlig indsats for at

verdensplan til at være blandt de største klimasyndere i EU – trods

få de unge med på arbejdsmarkedet frem for ned i køen på Jobcentret.

Venstres ”grønne revolution”. Vindmøllesatsningen halter, og priserne i den kollektive trafik eksploderer. Det er simpelthen ikke godt nok! En

Kriminalitetskrisen

ny regering vil skabe grønne jobs og grøn forskning.

Regeringens mantra om hårdere straffe har absolut ikke vist sig som en mirakelkur, og politiet har langt fra fået styr på den rå og person-

Fælles løsninger

farlige kriminalitet. Tværtimod er gangsterlignende tilstande blevet

De fem kriser rammer ikke kun den enkelte. Kriserne er samfundspro-

hverdag ikke mindst i København.

blemer, som en ansvarlig regering burde have taget hånd om. Der er

En ny regering vil sætte skub i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen for at få brudt forbrydernes løbebane og mindske antallet

altså nok at tage sig til for en ny centrum-venstre-regering. Udskriv så det folketingsvalg, Lars Løkke. Vi er klar!

rundt om sf

SF styrket i KL og Danske Regioner Fra april får SF som følge af det gode resultat ved by- og regionsrådsvalgene hele tre pladser i bestyrelserne for henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. Hovedbestyrelsen har netop udpeget SF’s medlemmer. Medlemmerne af KL’s bestyrelse er Jane Findahl (Fredericia), Mette Touborg (Lejre) og Stina Willumsen (Odense). Til Danske Regioners bestyrelse valgte Hovedbestyrelsen Flemming Stenild (Sjælland), Birgitte Kjøller Pedersen (Hovedstaden) og Bente Lauridsen (Nordjylland).

Landsskatteretten SF skal udpege et medlem til Landsskatteretten. Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-, moms-, afgifts-, told-, vurderings- og inddrivelsesområdet. Landskatteretten behandler klager over en lang række M e t t e Tou b org

Ja n e F i n da h l

myndigheders afgørelser. Det gælder fx afgørelser fra SKAT, skattecentre, skatteankenævn, Skatterådet og Restanceinddrivelsesmyndigheden. Også klager over Rigspolitiets afgørelser om vægt- og ejerafgift og vurderingsankenævnenes afgørelser om vurdering af fast ejendom behandles af Landsskatteretten. Kandidater skal kunne sætte sig ind i en stor mængde komplicerede sager. Det vil være en fordel, hvis man har erfaring fra skatteankenævn, eller hvis man har beskæftiget sig med skattespørgsmål på anden måde. Kandidater skal senest 1. april indsende en kort begrundet ansøgning til partisekreta-

F l e m m i ng S t e n i l d

Stina Willumsen

riatet på jens@sf.dk.

SF’s landsmøde SF’s landsmøde holdes i dagene 23.-25. april i B i rgi t t e K jø l l e r P e de r s e n

B e n t e L au r i d s e n

Odense. Landsmødets hovedtema er ”Sæt Danmark i gang: Ud af krisen – op

Opstilling af folketingskandidater

i gear”. Læs mere

Hovedbestyrelsen har igangsat en proces for valg af folke-

dokumenter, der

tingskandidater. Processen forløber frem til 1. oktober, hvor

skal behandles på

de nye kandidater tiltræder. SF’s storkredsorganisationer er

landsmødet, frister

ansvarlige for opstillingerne. Første skridt er, at man på et

for fremsættelse af

fællesmøde i storkredsene afgør opstillingsform (kreds eller

ændringsforslag,

storkreds) og anmeldelsesform (sideordnet/partiliste). Heref-

opstilling til lands-

ter begynder selve kandidatopstillingen. Kandidaterne vælges

ledelsen mv.

ved urafstemning blandt medlemmerne i kredsen/storkredsen. Regelsættet for opstillingerne kan ses på www.sf.dk.

om landsmødet i tillæg til dette nr. af F! Her finder du bl.a. de første af de

Afsender: Christiansborg, 1240 København K

Kalender

23.4.-25.4.

SF’s landsmøde Årets landsmøde holdes 23.-25. april i Odense. Landsmødets hovedtema er ”Sæt Danmark i gang: Ud af krisen – op i gear”. Læs mere om landsmødet i tillæg til dette nr. af F! og på www.sf.dk/LM Frist for tilmelding er 12. marts. Benyt blanketten på: www.sf.dk/LM

23.-25. april 2010, Odense Kongrescenter, Ørbækvej 350, Odense

7.5.-11.5.

Besøg Europa-Parlamentet i Bruxelles Oplev en dag i Parlamentet. Mød Margrete Auken, Emilie Turunen og deres stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål. Afrejse fra Kastrup lufthavn 7. maj 2010, hjemkomst 11. maj 2010 Pris: 2.050 kr. inkl. 4 overnatninger i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Brügge. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. Se program for turen på SFOF’s hjemmeside: www.sfof.dk SFOF råder til hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver endda meget hurtigt udsolgt.

Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalender Her kan du også selv lægge SF-arrangementer ind

Ønsker du flere oplysninger om rejsen, så konktakt: Berit Møller Nielsen, tlf. 40 87 60 38 eller e-mail:bemoni@stofanet.dk, eller Niels Erik Jensen, tlf. 65 94 33 39 eller nielsej@mail.tele.dk

7.-11. maj 2010, Bruxelles